Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1.2.2.1.2.1.1.2.1.2.2.2.2.2.1.2.2.2.2.32.3.1.2.3.22.4.2.4.1.2.4.22.5.2.5.1.2.5.2.2.6.2.6.1.2.6.2.2.7.2.7.1.2.7.2.2.8.2.8.1.2.8.2.2.9.2.9.1.2.9.2.2.10.2.10.1.2.10.2.2.11.2.11.1.2.11.2.2.12.2.12.1.2.12.2.2.133.Lovforslagets baggrundLovforslagets hovedindholdIndsættelse af formålsbestemmelseGældende retLovforslagets indholdStatsvejeGældende retLovforslagets indholdOphævelse af begrebet vejbestyrelseGældende retLovforslagets indholdLedninger og gæsteprincippetGældende retLovforslagets indholdVejbidragGældende retLovforslagets indholdAlmene vejeGældende retLovforslagets indholdOpklassificering og nedklassificering af private fællesvejeGældende retLovforslagets indholdArkæologiske forundersøgelserGældende retLovforslagets indholdFordeling af udgifterne til vejbidrag og samlede arbejder.Gældende retLovforslagets indholdRegelforenklingGældende retLovforslagets indholdGrundejerforeningers udførelse af arbejderGældende retLovforslagets indholdKonkurrenceudsættelse af de arbejder, som vejmyndigheden kræver at udførefor borgernes regningGældende retLovforslagets indholdØvrige ændringerØkonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

1. Lovforslagets baggrundLovforslaget er et led i moderniseringen af lovgivningen inden for vejområdet. Målsætnin-gen med lovforslaget er at forenkle og tydeliggøre lovgivningen samt at gennemføre admini-strative lettelser kommunerne, der som vejmyndighed administrerer kommunevejene. Deter endvidere en målsætning at gøre loven nemmere at forstå for borgerne.Af de 73.929 km offentlige veje, der findes i Danmark pr. 1. januar 2012, administreres3.786 km af staten og ca. 70.098 km af kommunerne.Offentlig veje er veje, gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og somadministreres af stat eller kommune efter lov om offentlige veje (vejloven).Den gældende vejlov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1048 af 3. november 2011, trådte i kraft den1. april 1972. Der er løbende foretaget ændringer i loven, men loven anses på en række om-råder ikke længere for tidssvarende. Det er vurderet, at der er behov for en samlet moderni-sering af loven, og at denne modernisering mest hensigtsmæssigt gennemføres ved at udar-bejde en ny lov.Vejlovgivningen består i dag af fire love: lov om offentlige veje (vejloven), lov om privatefællesveje (privatvejsloven), lov om grundejerbidrag til offentlige veje (vejbidragsloven) oglov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje (renholdelsesloven). Som et led i mo-derniseringen af vejlovgivningen er det hensigten at reducere antallet af love på området frade nuværende fire love til to hovedlove – vejloven og privatvejsloven. Reduktionen er gen-nemført ved at indarbejde relevante bestemmelser for offentlige veje fra vejbidragsloven ogrenholdelsesloven i dette lovforslag. Vejbidragsloven og renholdelsesloven kan således op-hæves, idet relevante bestemmelser for private fællesveje er indarbejdet i lov om privatefællesveje, jf. lov nr. 1537 af 21. december 2010. Ved ophævelsen af vejbidragsloven og ren-holdelsesloven forenkles administration af vejlovgivningen for staten og kommunerne sam-tidig med, at borgerne fremover alene skal orientere sig om reglerne vedrørende offentligeveje ét sted.Transportministeriet har som en del af det lovforberedende arbejde i juni 2011 afholdt etinteressentseminar med deltagelse af repræsentanter fra bl.a. Kommunernes Landsfor-ening (KL), Københavns Kommune, Parcelhusejernes Landsforening og Dansk Ledningse-jerforum. På seminaret og i forlængelse heraf har Transportministeriet modtaget en rækkeforslag og ønsker til ændringer af loven. Forslagene er alle blevet gennemgået og vurderet iforbindelse med udarbejdelsen af det foreliggende lovforslag. En del af de fremsatte forslager imødekommet og indarbejdet i dette lovforslag. En række forslag er dog ikke imøde-kommet, idet det ikke er fundet hensigtsmæssigt at medtage dem i lovforslaget.2. Lovforslagets hovedindhold2.1. Indsættelse af formålsbestemmelse2.1.1. Gældende retHverken vejloven, vejbidragsloven eller renholdelsesloven indeholder i dag formålsbe-stemmelser, ligesom det heller ikke er beskrevet, hvilke offentlige hensyn kommunerne skal

varetage ved lovens administration.2.1.2. Lovforslagets indholdDet foreslås, at der indsættes en formålsbestemmelse, der præciserer lovens formål samt enbestemmelse, der beskriver, hvilke hensyn vejmyndighederne skal tage højde for ved admi-nistration af denne lov. Der henvises til forslagets §§ 1 og 4.2.2. Statsveje2.2.1. Gældende retI den gældende vejlovs § 1, stk. 2, inddeles de offentlige veje i hovedlandeveje og kommune-veje. Hovedlandevejene, hvorved forstås de statsligt ejede veje, administreres af Vejdirekto-ratet under Transportministeriet efter vejlovens bestemmelser. Kommunevejene, der ad-ministreres af vedkommende kommunalbestyrelse efter vejlovens bestemmelser, vil somhovedregel være ejet af kommunalbestyrelsen, jf. dog forslagets § 60, stk. 1.2.2.2. Lovforslagets indholdMed lovforslaget foreslås de statsligt ejede veje, der efter denne lov administreres af Vejdi-rektoratet, benævnt som statsveje. Benævnelsen ”kommuneveje” videreføres.2.3. Ophævelse af begrebet vejbestyrelse2.3.1. Gældende retI den gældende vejlovs § 2, stk. 6, og privatvejslovens § 1, stk. 2, betegnes forvaltningsmyn-digheden for vejene henholdsvis vejbestyrelse og vejmyndighed. En vejbestyrelse er forvalt-ningsmyndigheden for en offentlig vej og har som hovedregel ejerskabet til vejarealet.Kommunalbestyrelsen er forvaltningsmyndighed (vejmyndighed) for de private fællesveje ikommunen og kan eje vejarealet. Endvidere anvendes vejmyndighed som samlebetegnelsefor vejbestyrelse og vejmyndighed. Sondringen anvendes ikke konsekvent, hverken af prak-tikere eller domstolene, og kan give anledning til misforståelser.2.3.2. Lovforslagets indholdDet foreslås, at begrebet ”vejmyndighed” anvendes som betegnelse for den myndighed, derefter vejloven administrerer offentlige veje, jf. forslagets § 4, nr. 1.2.4. Ledninger og gæsteprincippet2.4.1. Gældende retVejlovens § 106 omhandler det såkaldte ”gæsteprincip”. Det følger af vejlovens § 106, stk. 1,at arbejder på ledninger i eller over kommuneveje, herunder nødvendig flytning af lednin-ger m.v. i forbindelse med vejens regulering eller omlægning, bekostes af vedkommendeledningsejer, medmindre andet er særligt bestemt ved overenskomst eller kendelse afsagt afen ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropri-ation af fast ejendom eller afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter vandforsynings-lovens §§ 37 og 38, jf. § 40.Udgangspunktet for tilstedeværelsen af ledninger i vejareal er, at ledningsejeren har fået

tilladelse til vederlagsfrit at placere sine ledninger m.v. i eller over vejarealet. Til gengældskal ledningsejeren selv gennemføre og afholde udgifterne til arbejder på sine ledninger ieller over vejarealet, hvis det er nødvendigt af hensyn til gennemførelse af et arbejde, deriværksættes af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som myndigheden kanvaretage. En tilsvarende bestemmelse findes i § 70 i lov om private fællesveje for så vidt an-går ledninger i private fællesveje i byer og bymæssige områder.Det i vejloven lovfæstede gæsteprincip er en anerkendelse af ledningsejerens forventningom at kunne placere sine ledninger i eller over vejarealet, da såvel vejen som ledningen skalføres til slutbrugeren, borgeren.Der har tidligere hersket en vis usikkerhed om, hvilke typer ledninger gæsteprincippet om-fattede. Der findes således udtalelser fra Vejdirektoratet om, at gæsteprincippet ikke omfat-ter ledninger, som indgår i vejens udstyr. Dette bygger på, at det som udgangspunkt tidli-gere var vejejeren, her vejmyndigheden for den offentlige vej, der ejede belysningsanlægget.Det er dog klart fastslået i bl.a. ekspropriationskendelse af 6. maj 2004 vedrørende Øst-amagerbanen, at ”hvor ledningsejeren ikke er identisk med vejbestyrelsen, må ledningseje-ren selv afholde udgifterne i forbindelse med ledningsomlægningen som følge af nye vejan-læg.”Denne retsopfattelse ses ligeledes at være kommet til udtryk i aftaler mellem ledningsejerentil vejbelysningsanlæg og vejbestyrelser, hvor det i en række kommuner siden 1980-ernehar været sædvanligt, at ledningsejeren har aftalt sig ud af gæsteprincippet.Det er således uden betydning, om ledningen alene tjener et snævert privat formål, et for-syningshensyn eller om den er en del af vejens udstyr, f.eks. ledning til vejbelysning ellervejafvanding. Afgørende for anvendelsen af princippet er, at ledningen ejes af en anden ju-ridisk person end vejejeren (vejmyndigheden), og at gæsteprincippet ikke er fraveget vedaftale m.v.Højesteret har i en dom af 22. september 2009 (UfR 2009.2978H - M3-dommen) udtalt, atgæsteprincippet er betegnelsen for en udfyldende regel, der finder anvendelse i tilfælde,hvor der uden vederlag er givet tilladelse til at anbringe en ledning på en ejendom. Reglenindebærer, at ledningsejeren som ”gæst” skal bekoste ledningsarbejder, der er nødvendig-gjort af arealejerens ændrede benyttelse af det areal, hvor ledningen er anbragt. En erhver-ver af fast ejendom indtræder som udgangspunkt i overdragerens rettigheder og forpligtel-ser vedrørende ejendommen. Dette gælder uanset om erhververen er privat eller offentligtog uanset om overdragelsen sker i fri handel eller ved ekspropriation. I overensstemmelsehermed er udgangspunktet, at arealejerens ret til at kræve ledningsarbejder betalt af led-ningsejer også gælder for senere erhververe af ejendommen. Højesteret udtaler, at gæste-princippet er udtrykt i vejlovens § 106. Denne bestemmelse omfatter arbejder, der er iværk-sat af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som myndigheden kan varetage.Højesteret har endvidere i den nævnte dom udtalt, at vejlovens § 106 ikke indskrænker gæ-steprincippet, og at vejmyndigheden derfor ikke er afskåret fra at påberåbe sig princippet itilfælde, hvor ledningen ligger i et areal, der ikke var vejareal inden erhvervelsen.

Hvis en ejendom med en ledning, der ligger på gæsteprincippets vilkår, erhverves i forbin-delse med et vejprojekt, vil ledningsejeren derfor skulle respektere, at vejmyndigheden kankræve ledningsarbejder udført for ledningsejerens regning, når det er nødvendigt til gen-nemførelse af et arbejde, som ligger inden for rammerne af de formål, som myndighedenkan varetage.Ved projekter, der omfatter f.eks. baneanlæg og vejanlæg (sammensatte projekter), er detuden betydning for ledningsejerens pligt, hvilken del af projektet der har medført, at der måforetages arbejder på ledningen. Dette er kommet til udtryk i UfR 2007.3009H (Flintholm-dommen) og UfR 2010.570H (Toppevad Bro-dommen). I Flintholm-dommen, der handle-de om ledningsomlægninger i forbindelse med anlæg af en ny station, herunder af vej, ud-talte Højesteret, at ”vejlovens § 106 finder anvendelse på ledningsarbejder i veje udført iforbindelse med et sådant sammensat anlægsprojekt, selv om projektet ikke er begrundet ivejformål, og uanset hvilke dele af projektet der har nødvendiggjort ledningsarbejderne.”Højesteret har i UfR 2006.1391H (Greve Centervej-dommen), der handlede om flytning afledninger i forbindelse med etablering af støjafskærmning, og i sagen om Toppevad Bro,der handlede om omlægning af ledninger i forbindelse med udvidelse af rørunderføringenaf en å under en vejbro og etablering af en faunapassage, udtalt, at gæsteprincippet kunnegøres gældende over for ledningsejere i tilfælde, hvor vejmyndigheden iværksatte arbejderpå vejarealet af hensyn til vejens forhold til naturen, herunder hensyn til at afbøde vejensindgreb i natur, tilstand og faunaen.2.4.2. Lovforslagets indholdDen gældende ordning, som beskrevet i pkt. 2.4.1. foreslås videreført. Retsstillingen er dog idag uafklaret i den situation, hvor et anlægsprojekt ændres og fordyres på grund af de led-ninger, der ligger som gæst.Det ligger fast efter den gældende § 106, stk. 1, at ledningsejeren skal flytte sine ledningerog afholde udgifterne hertil, hvis det er nødvendigt i forbindelse med et arbejde, der iværk-sættes af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som myndigheden kan vareta-ge. Flytning af ledningen er dog ikke i alle tilfælde den samfundsøkonomisk mest hensigts-mæssige løsning. Der kan være tilfælde, hvor det ud fra en samlet samfundsmæssig be-tragtning er billigere at ændre i vejmyndighedens projekt og derved at undgå en flytning afledningen. Der kan være tale om en større eller mindre ændring af vejmyndighedens arbej-de, f.eks. en rykning af vejen i forhold til det projekterede eller forstærkningsarbejder for atsikre ledninger i deres nuværende placering. Dette vil typisk medføre en fordyrelse af vej-myndighedens projekterede arbejde. Da ledningsejeren efter den gældende § 106, stk. 1, harpligt til at betale for en flytning af ledningen, forekommer det rimeligt, at ledningsejerenafholder udgiften til fordyrelsen, forudsat at denne er mindre end udgiften til flytningen afledningen. Ud fra en samlet samfundsøkonomisk vurdering er dette vurderet mest hen-sigtsmæssigt. Der henvises til forslagets § 82, stk. 2.Hvis ledningsejeren skal have mulighed for at påvirke, hvilken teknisk model der vælges forat sikre ledningerne, er det vigtigt at understrege, at vejmyndigheden har pligt til at drøftesagen med ledningsejerne, inden vejmyndighedens arbejde er færdigplanlagt. Der henvisestil lovforslagets § 83.

2.5. Vejbidrag2.5.1. Gældende retI vejbidragslovens § 3 findes de særlige bestemmelser om, at vejbestyrelsen kan pålæggeejere af ejendomme, der grænser til eller kommer til at grænse til en offentlig vej, at afholdeudgifterne helt eller delvist til 1) anlæg af ny offentlig vej, 2) udbygning af privat fællesvej iforbindelse med vejens overtagelse som offentlig vej efter den gældende vejlovs § 23, og 3)udvidelse af en offentlig vejs befæstede arealer. Bestemmelsen er en undtagelse fra reglen ivejlovens § 10, stk. 2, om, at vejbestyrelsen for en offentlig vej afholder udgifterne tilarbejder på den offentlige vej.I vejbidragsloven findes bestemmelser, der fastlægger breddemæssige begrænsninger fordet anlæg eller den del af anlægget, som ejerne af de tilgrænsende ejendomme kanpålægges at betale for. Der er endvidere bestemmelser, der fastslår, at bestemte typerudgifter, f.eks. ekspropriationserstatningerne, ikke kan indgå i vejbidraget.Vejbidragsloven indeholder specificerede regler for begrænsning af bidragspligten og omgenoptagelse af bidragsfordelingen for ikke-opkrævede rater af vejbidraget.Vejbidragslovens regler i § 11 om fordelingen af vejbidraget har haft stor anvendelse, idet deindtil den nye privatvejslovs ikrafttræden den 1. januar 2012 blev anvendt ved fordelingenaf udgifterne til samlede arbejder på private fællesveje i byer. Regler er i dag overført tilprivatvejsloven.2.5.2. Lovforslagets indholdBestemmelserne i lovforslagets kap. 4, Vejbidrag, erstatter bestemmelserne ivejbidragsloven.Med lovforslaget vil det fortsat være muligt at pålægge ejere af ejendomme, der grænser tileller kommer til at grænse til en offentlig vej at betale udgifterne til vejens anlæg ogudvidelse af det befæstede areal. Som det fremgår af pkt. 2.6. foreslås hjemmelen til atpålægge grundejerne at afholde udgifterne til en forbedring af en privat fællesvejs standforud for en opklassificering til kommunevej ophævet.Vedrørende de breddemæssige begrænsninger for pålæg af vejbidrag videreføres alenebegrænsningen på 20 meter. Den hidtil gældende begrænsning på 6 meter kørebane og 6meter andet vejareal (fortov, cykelsti, rabatarealer) i områder, som ved lokalplan er bestemttil en- og tofamilieshuse videreføres ikke. Det anses ikke særligt sædvanligt ellersandsynligt, at vejmyndigheden ønsker at anlægge meget brede offentlige vejarealer iområder, der ved lokalplan er planlagt til en- eller tofamilieshuse. Ændringen i lovforslagetvurderes på denne baggrund ikke at være til skade for grundejerne.Med hensyn til begrænsningen i vejbidraget foreslås det, at ejere af ejendomme, hvor derikke er eller er planlagt etableret adgang til vejen, fritages for at skulle betale det bidrag, derpålægges ejendommen. Dette vurderes at være en væsentlig begrænsning i forhold til dennuværende bestemmelse i vejbidragslovens § 6, stk. 1, hvis nærmere anvendelse gennem

alle årene har givet store problemer. Forslaget gør reglen enkel og forudseelig, hvilket vilvære en fordel for både grundejerne og administration. Konsekvensen heraf er dog, atvejmyndighedens muligheder for at opkræve vejbidrag reduceres.Med lovforslaget ophæves endvidere bestemmelserne om, at bidragsfordelingen kangenoptages for så vidt angår ikke-erlagte rater af vejbidraget, når de forhold, der indgik ibidragsfordelingen ændres væsentligt, eller grundejeren efterfølgende får tilladelse til atudnytte eller afstår fra en udnyttelse af vejen. Af administrative grunde og for at skabeklarhed over rettigheder og pligter foreslås, at fordelingen af vejbidraget alene træffes pågrundlag af de faktiske ejendomsmæssige og adgangsmæssige forhold, der gør sig gældendeved afgørelsen om, at vejbidrag skal opkræves til de omhandlede vejarbejde, og denuværende komplicerede regler om efterfølgende regulering udgår.Der vurderes ikke at være anledning til at videreføre selvstændige procedureregler forpålæg af vejbidrag. Borgernes retssikkerhed anses at være fuldt ud betrygget ved dealmindeligt gældende forvaltningsretlige regler og lovforslagets klagebestemmelser m.m.2.6. Almene veje2. 6.1. Gældende retEn almen vej eller almen sti er et færdselsareal, der ikke administreres af staten eller kom-munalbestyrelserne i henhold til lov, vedtægt eller deklaration, og som er åbne for almen-heden.2. 6.2. Lovforslagets indholdDet har siden vejbestyrelsesloven af 21. juni 1867 været forudsat i vejlovgivningen, at kom-munerne, når de stødte på almene veje, enten skulle optage dem som offentlige veje, gøredem til private fællesveje eller helt nedlægge dem.Det har været drøftet med Kommunernes Landsforening og Kommunalteknisk Cheffor-ening, om der eksisterer et behov for at opretholde begrebet ”almene veje”. Da dette ikkeses at være tilfældet foreslås det, at begrebet ”almene veje” ophæves. Hvis der mod forvent-ning skulle optræde en almen vej eller almen sti, og der måtte være en særlig offentligretliginteresse for disse vejarealer, vil de kunne overtages som offentlige veje eller offentlige stierefter reglerne i dette lovforslags kap. 10 om ekspropriation m.m. eller ved køb.2.7. Opklassificering af private fællesveje og nedklassificering af offentlige veje2.7.1. Gældende retVejbidragsloven indeholder i § 3, stk. 1, nr. 2, en hjemmel for vejbestyrelsen til at pålæggeejere af ejendomme, der grænser til en privat fællesvej i byer eller bymæssige områder, atafholde udgifterne helt eller delvist til udbygningen af en privat fællesvej i forbindelse medvejens optagelse som offentlig vej – typisk kommunevej.I den nye privatvejslov er der i § 49, stk. 5, indført en ny bestemmelse, som pålægger kom-munalbestyrelsen at afholde udgifterne til istandsættelsen af en privat fællesvej, når istand-sættelse skyldes hensynet til den almene færdsel.

2.8. Arkæologiske forundersøgelser.2.8.1. Gældende retHverken den gældende vejlov eller lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørendefast ejendom (lovbekendtgørelse nr. 1161 af 20. november 2008) indeholder hjemmel foranlægsmyndigheden til at gennemføre arkæologiske forundersøgelser, før der er truffet enekspropriationsbeslutning eller er vedtaget en anlægslov for projektet.Efter § 3 i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom kan an-lægsmyndigheden, når der er givet hjemmel til ekspropriation, foretage de nødvendige for-beredende undersøgelser på privat ejendom.Af vejlovens § 45 fremgår, at enhver grundejer skal tåle, at vejbestyrelsen foretager forbere-dende opmålinger, nivellementer m.v. Hverken vejloven eller lov om fremgangsmåden vedekspropriation vedrørende fast ejendom indeholder bestemmelser om arkæologiske forun-dersøgelser, hvorfor disse typisk laves ved frivillige aftaler med de private eller foretages pået langt senere tidspunkt i processen, når der er foretaget ekspropriation. Dette kan medfø-re, at anlægsprocessen forsinkes, samt at projektet fordyres.

En egentlig arkæologisk udgravning er typisk mere omfattende end arkæologiske forunder-søgelser. Sådanne udgravninger vil derfor kun blive udført, hvis der er sikkerhed for, at etgivet projekt skal forløbe på en sådan måde, at det vil påvirke væsentlige fortidsminder. Enegentlig arkæologisk udgravning vil derfor først blive gennemført efter, at ekspropriations-beslutningen, jf. forslagets § 96, er truffet.2.8.2. Lovforslagets indholdI forbindelse med projektering af nye vejanlæg eller ændringer af bestående vejanlæg vil deindledende undersøgelser kunne indikere, om der er sandsynlighed for at støde på arkæo-logiske fund i forbindelse med anlægsarbejderne.Hvis det vurderes, at der er behov for at foretage arkæologiske forundersøgelser, er detmest hensigtsmæssigt, at disse undersøgelser gennemføres, før detailprojekteringen og føranlægsarbejderne påbegyndes, således at den tid, der anvendes til undersøgelserne, ikkeforsinker eller belaster et projekts økonomi mere end nødvendigt.Det er derfor hensigtsmæssigt, at disse arkæologiske forundersøgelser kan påbegyndes tid-ligt, og så vidt muligt allerede inden der foreligger en færdig detailprojektering for anlæg-get.Fastlæggelsen af behovet for arkæologiske forundersøgelser vil foregå i samarbejde medKulturarvsstyrelsen og de lokale statsanerkendte museer.De nævnte arkæologiske forundersøgelser vil kunne medføre, at f.eks. landbrugsarealer ik-ke vil kunne benyttes i en kortere eller længere periode. Der er derfor behov for en hjemmeltil at kunne foretage disse undersøgelser, når de medfører ulemper for ejerne af de pågæl-dende arealer, og det derfor typisk ikke er muligt at opnå en frivillig aftale med lodsejerenom at kunne disponere over et givent område.Det foreslås derfor, at der skabes hjemmel i vejloven og i lov om fremgangsmåden ved eks-propriation vedrørende fast ejendom til at foretagearkæologiske forundersøgelserHvis grundejeren lider et tab ved vejtekniske ellerarkæologiske forundersøgelser, og derikke kan opnås enighed med ejeren om erstatning herfor, fastsættes denne af taksations-myndighederne, jf. forslagets §§ 99-100.I forbindelse med ekspropriationer til statsveje, der gennemføres efter bestemmelserne ivejloven, fastsættes erstatningen efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriati-on vedrørende fast ejendom.2.9Reglerne om fordeling af udgifter til vejbidrag til offentlige veje og til samlede arbej-der på private fællesveje i byer og bymæssige områder2.9.1. Gældende retReglerne i §§ 11 og 12 i vejbidragsloven om fordeling af udgifterne til vejbidrag til anlægoffentlige veje eller udvidelse af en offentlig vejs befæstede arealer og i § 51 i privatvejsloveni forbindelse med fordeling af udgifterne til påbudte, samlede arbejder på private fællesveje

i byer og bymæssige områder er de samme.Vejmyndigheden skal fordele vejbidraget og udgifterne til påbudte samlede arbejder mel-lem grundejerne på grundlag af; 1) ejendommens facade mod vejen, 2) størrelsen af ejen-dommens arealer, og 3) måden, hvorpå ejendommen benyttes eller forventes at blive benyt-tet,ellerejendomsværdien, jf. vejbidragslovens § 11, stk. 1, og privatvejslovens § 51, stk. 1.For ejendomme, der ikke er sat til grundværdi, skal benyttelsesmåden anvendes, jf. vejbi-dragslovens § 11, stk. 1, nr. 3, og privatvejslovens § 51, stk. 2.Det første kriterium, facadelængden, skal indgå i fordelingen med en faktor på mindst 10pct, mens de to øvrige kriterier hver skal indgå med en faktor på mindst 25 pct., jf. vejbi-dragslovens § 11, stk. 2, og privatvejslovens § 51, stk. 3. Vejmyndigheden afgør, hvordan deresterende 40 pct. fordeles mellem de ovennævnte, lovbundne kriterier.I de tilfælde, hvor ejendomsværdien indgår som fordelingskriterium, skal vejmyndighedenforlods pålægge ejere af bestemte ejendomme et særligt bidrag, før de øvrige udgifter forde-les mellem grundejerne, når det påbudte arbejde skyldes betydelig eller tung færdsel til ellerfra enkelte ejendomme ved vejen, jf. vejbidragslovens § 11, stk. 3, og privatvejslovens § 51,stk. 4.Vejmyndigheden kan fordele udgifterne alene efter størrelsen af ejendommenes arealer el-ler med ensartede beløb, hvis der i henhold til byplanvedtægt, kommune- eller lokalplankun vil blive tilladt ganske ensartet benyttelse af de ejendomme, der er omfattet af kommu-nens afgørelse. Det fremgår af vejbidragslovens § 11, stk. 4, og privatvejslovens § 51, stk. 5. Isidstnævnte bestemmelse er det endvidere præciseret, at ingen af ejendommene faktisk måbenyttes mere intensivt end forudsat i plangrundlaget.Når en ejendom grænser op til en anden offentlig vej eller offentlig sti eller til en anden pri-vat fællesvej, end den vej, der er omfattet af vejmyndighedens afgørelse, har ejeren af denneejendom krav på et passende reduceret bidrag. Dette gælder dog ikke, hvis den anden vej-strækning, som ejendommen grænser op til, er en adgangsbegrænset vejstrækning, hvortilejeren ikke har direkte adgang af færdselsmæssige grunde. Det fremgår af vejbidragslovens§ 11, stk. 5, og privatvejslovens § 51, stk. 6. I privatvejsloven er det præciseret, at denne und-tagelse alene gælder for adgangsbegrænsninger fastsat efter vejlovens §§ 72-73, eller tilsva-rende bestemmelser i tidligere vejlove.I vejbidragslovens § 11, stk. 6, og privatvejslovens § 51, stk. 7, findes en særlig regel om be-grænsning af det areal, der skal indgå i beregningen af bidragsfordelingen, ved ejendomme,der udnytter arealet til landbrug, skovbrug eller frilandsgartneri, herunder frugtplantager.For disse ejendomme gælder, at vejmyndigheden kun medtager den del af arealet, der lig-ger højst 40 meter fra vejen, i sin udgiftsberegning for ejendommen. Kommunalbestyrelsenkan dog fravige denne regel, hvis særlige planmæssige bestemmelser taler for det.I vejbidragslovens § 12 og privatvejslovens § 51, stk. 8, findes bestemmelsen om, at dissefordelingsregler kan fraviges, når der er enighed herom mellem vejmyndigheden og de bi-dragspligtige grundejere.

2.9.2. Lovforslagets indholdSom led i dels en almindelig modernisering af bestemmelsen dels en forenkling af reglernemed sigte på at gøre udgiftsfordelingerne mere gennemskuelige og forudsigelige foreslåsreglerne i vejbidragslovens §§ 11 og 12 kun i begrænset omfang videreført. Da det af admini-strative og retssikkerhedsmæssige grunde er mest hensigtsmæssigt, at reglerne i vejloven ogprivatvejsloven om fordeling af udgifter er de samme, foreslås privatvejslovens § 51 ændrettilsvarende. Se nærmere forslagets § 136, nr. 43.Af de hidtidige regler i vejbidragslovens § 11, stk. 1 og 2, foreslås kun kriteriet ”ejendom-mens benyttelse eller forventede benyttelse” videreført.Fordelingskriterierne skal ideelt set være et retvisende, gennemsnitligt udtryk for den færd-sel, som den pågældende ejendom genererer på vejen, og dermed for de vedligeholdelses-mæssige behov og det slid, som betjeningen af ejendommen medfører. I denne sammen-hæng ses de hidtidige kriterier – facadelængde og ejendommens arealstørrelse – ikke athave kvantitativ betydning for vejstandarden og vejens vedligeholdelse. Både de generelleog evt. specifikke krav, som benyttelsen af en ejendom har for vejen, kan tilgodeses medkriteriet ” ejendommens benyttelse eller forventede benyttelse”.Med dette kriterium kan særlige hensyn til ekstensivt udnyttede ejendomme, f.eks. land-brugsarealer, frugtplantager, parker m.m., tilgodeses, således at disse ejendomstyper ikkemed de nye regler får væsentlige stigninger i deres relative andel af udgiftsfordelingerne.Som fordelingskriterium anvendes ejendomsværdien i dag kun undtagelsesvist i andrekommuner end København.Hvis vejmyndigheden ønsker at vælge kriteriet ejendomsværdi, og en eller flere ejendommeikke er sat til ejendomsværdi, vil vejmyndigheden i første omgang skulle fordele udgifternemellem grundejerne ved anvendelse af det eneste fælles kriterium ”ejendommens benyttel-se” for herefter at omfordele bidraget for ejendomme, der er sat til ejendomsværdi.Idet fordelingskriteriet ”ejendomsværdi” ikke anvendes i særlig udbredt omfang, og idet deti flere tilfælde ikke kan anvendes på alle ejendomme, foreslås det, at dette kriterium ikkevidereføres. Det vurderes som unødigt administrativt besværligt og ses ikke at tilføre ud-giftsfordelingen en større retfærdighed eller hensigtsmæssighed end kriteriet ”ejendom-mens benyttelse”.Med den gældende bestemmelse i vejbidragslovens § 11, stk. 4, har det været muligt at for-dele udgifterne efter en mere enkel metode – enten alene på grundlag af ejendommenesarealer eller med ensartet beløb. Denne fordelingsmetode har dog efter lovens ordlyd etmeget begrænset anvendelsesområde, da den forudsætter, at der i lokalplaner eller lignendeplanlægning er fastslagt, at de berørte ejendomme skal benyttes ”ganske ensartet”, f.eks. tilenfamiliehuse.Da bestemmelsen giver anledning til mange formelt, forkerte afgørelser, og dermed bidra-ger til længere og dyrere sagsbehandling, foreslås reglen forenklet og udvidet i sit anvendel-sesområde, således at fordelingen kan foretages med ensartede beløb mellem de berørte

husstande, når de bidragspligtige ejendomme efter vejmyndighedens opfattelse udnyttes påensartet måde til boligformål.Der foreslås ligeledes ændringer i den hidtidige § 11, stk. 5, i vejbidragsloven om reduceretbidrag for ejendomme, der grænser op til anden vej eller sti, end den vej eller sti som er om-fattet af vejmyndighedens afgørelse. Det foreslås, at bidraget kun reduceres i de tilfælde,hvor nyt vejbidrag kan komme på tale, og gamle vejbidrag ikke må anses for afskrevet(normalt 20 år). På samme måde skal grundejere, der grænser til en privat fællesvej, kunhave krav på et passende reduceret vejbidrag til den offentlige vej, i det omfang de er for-pligtede til at vedligeholde den private fællesvej – i almindelighed grænser til og har vejrettil den private fællesvej.2.10. RegelforenklingRegeringen igangsatte i december 2011 et ambitiøst arbejde med at forenkle statslige reglertil fordel for den kommunale forvaltning. Som en del af dette arbejde er vejlovgivningenblevet gennemgået med henblik på at identificere regler, der kan gøres nemmere for kom-munerne at administrere.

2.10.1. Gældende retForslagene, jf. de særlige bemærkninger til dette lovforslags § 136, nr. 9-23, bygger på deteksisterende privatretlige grundlag, der i særlig grad karakteriserer administrationen af deprivate fællesveje på landet.Det privatretlige – aftaleretlige – element kendetegner i særlig grad disse veje. Næsten allespørgsmål hviler på en aftale mellem ejeren af den ejendom, hvorpå vejudlægget placereseller allerede er placeret, og ejeren af den ejendom, der skal have en særlig ret – en vejret -til at benytte det udlagte vejareal som færdselsareal, når vejudlægget i henhold til aftalenkan og skal tages i brug som privat fællesvej. Private fællesveje på landet er ikke åbne foralmindelig, motoriseret færdsel, men tjener principielt kun som vejareal for ejerne af deejendomme, der har vejret til vejarealet. Derfor er de offentligretlige reguleringsmulighederpå disse vejarealer begrænsede, og den kommunale vejmyndigheds opgave har været karak-teriseret som en slags mægler mellem de vejberettigede og vejejeren.Det er grundlæggende en offentligretlig interesse, at disse veje administreres med et så be-skedent indslag af offentligretlig regulering som muligt. Ansvaret for, at disse veje holdes ien god og forsvarlig stand i forhold til de vejberettigedes færdsel, påhviler derfor i førsterække de grundejere, der er forpligtet hertil i henhold til aftalerne for vejen.2.10.2. Lovforslagets indholdForslagene til bestemmelserne i privatvejslovens afsnit II bygger på den forudsætning, atden offentligretlige interesse i private fællesveje, som varetages af den stedlige kommunal-bestyrelse, alene er at sikre, at eksisterende veje holdes i en god og forsvarlig stand, såledesat de berørte ejendomme kan betjenes af såvel ejerne som andre med lovligt ærinde tilejendommen, herunder med forskellige offentligretligt fastsatte serviceydelser, f.eks. af-hentning af renovation, sociale serviceydelser m.m.

Som konsekvens heraf reduceres kommunalbestyrelsens opgaver til det, som er nødvendigtfor at sikre adgangen til de ejendomme, der skal betjenes af den eksisterende vej.2.11. Grundejerforeningers udførelse af den løbende vedligeholdelse på samtlige vedlige-holdelsespligtiges regning2.11.1. Gældende retI henhold til § 44 i den gældende privatvejslov har ejerne af de ejendomme, der grænser optil en privat fællesvej, hvortil de har vejret, pligt til at sørge for, at den private fællesvej er igod og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang.Denne generelle forpligtelse løftes i mange tilfælde af grundejerforeningen eller et vejlag påde forpligtede grundejeres vegne.Som det fremgår af privatvejslovens § 45, kan kommunalbestyrelsen som vejmyndighed forde private fællesveje bestemme, at en privat fællesvej skal istandsættes eller vedligeholdes,når kommunen konstaterer, at vejen ikke er i god og forsvarlig stand i forhold til den færd-sel, som efter kommunens skøn skal benytte vejen.I denne situation kan kommunalbestyrelsen bestemme, at de påbudte arbejder enten skaludføres af de enkelte grundejere ud for deres ejendomme eller skal udføres som et samletarbejde under kommunens kontrol. Kun i den sidstnævnte situation – altså samlede arbej-der – udfærdiger kommunalbestyrelsen en udgiftsfordeling.Kommunalbestyrelsen kan med andre ord ikke udfærdige udgiftsfordelinger for det arbej-de, som grundejeren eller grundejerforeningen løbende udfører for at opfylde forpligtelsen i§ 44.Det forhold, at privatvejsloven ikke regulerer udgiftsfordelingerne mellem de forpligtedegrundejere, når der er tale om løbende vedligeholdelse, som ikke er nærmere fastsat af vej-myndigheden, kan give anledning til gnidninger mellem medlemmer af grundejerforenin-gerne og de grundejere, der ikke er medlemmer af grundejerforeningen.En konsekvens af en sådan uenighed kan være, at grundejerforeninger konsekvent undladerløbende at vedligeholde vejen, således at kommunalbestyrelsen til sidst må gå ind i sagenog bestemme, hvordan vejen skal vedligeholdes og fastsætte en udgiftsfordeling herfor, nårarbejdet skal udføres som et samlet arbejde.2.11.2. Lovforslagets indholdDet vurderes at være en offentligretlig interesse at undgå værditab på de private fællesvejeog undgå, at kommunalbestyrelsen skal inddrages i sager, hvor formålet alene er at afbødevirkningerne af friheden til at organisere sig i grundejerforeninger og vejlag eller stå udenfor disse foreninger.Der stilles derfor forslag om, at et kvalificeret flertal svarende til 2/3 af fordelingsbyrdenved samlede arbejder, jf. lovforslagets § 136, nr. 22 og 47, kan anmode kommunalbestyrel-

sen om at træffe bestemmelse om, at en konkret fastsat vedligeholdelse og fremtidig vedli-geholdelse udføres af grundejerforeningen eller vejlaget på samtlige vedligeholdelsespligti-ge grundejeres regning. En sådan ordning forudsætter, at grundejerforeningen eller vejlageter villig til at påtage sig opgaven.Der findes allerede i dag en bestemmelse i privatvejslovens § 55, stk. 3, om at kommunenkan påtage sig vedligeholdelsen, herunder den fremtidige vedligeholdelse, af en privat fæl-lesvej for de forpligtedes regningDer henvises i øvrigt til de særlige bemærkninger til bestemmelserne.2.12. Konkurrenceudsættelse af de arbejder, som vejmyndigheden kræver at udføre forborgernes regning2.12.1. Gældende retEfter den gældende vejlovning kan vejbestyrelsen for en offentlig vej i en række situationerbestemme, at borgerne skal afholde udgifterne til arbejder på den offentlige vej, som vejbe-styrelsen udfører. Det drejer sig bl.a. om anlæg af nye offentlige veje, hvor ejerne af de ejen-domme, der grænser til eller kommer til at grænse til vejen, pålægges at afholde udgifternehelt eller delvist. Der kan ligeledes være tale om anlægsforanstaltninger på vejarealet i for-bindelse med etablering af adgange (overkørsler m.m.) fra den tilgrænsende ejendom ellerprivate fællesvej. I andre tilfælde kan vejbestyrelsen bestemme, at den udfører vejarbejder-ne i forbindelse med ledningsarbejder, dvs. arbejdet med at grave ned til ledningerneog/eller den efterfølgende retablering af vejarealet.Hverken vejloven eller vejbidragsloven indeholder bestemmelser, der i disse situationerpålægger vejbestyrelsen at sikre sig, at arbejderne konkurrenceudsættes med henblik på atreducere borgernes betalingsforpligtelse.I visse situationer skal vejmyndigheden bestemme, at påbudte arbejder på private fællesve-je skal udføres som samlede arbejder under kommunens kontrol. Dette indebærer bl.a., atvejmyndigheden sørger for, at arbejderne udføres, og herefter fordeler udgifterne mellemde vedligeholdelsespligtige i henhold til lovens bestemmelser. Med den nye privatvejslov ervejmyndighederne pålagt at sikre sig, at arbejderne udføres billigst muligt og at fremlæggedokumentation for, at dette er sket, hvis dette ønskes. Kravet billigst muligt vedrører dogikke alle arbejder, som kommunen kræver at udføre for borgernes regning. For eksempelgælder det ikke for pligter til vintervedligeholdelse og renholdelse, som vejmyndighedenbestemmer, at den skal udføre for borgernes regning, jf. privatvejslovens §§ 9, 24 og 83.2.12.2. Lovforslagets indholdMed dette forslag til en ny lov om offentlige veje og ændringer i lov om private fællesvejeforeslås indført en ensartet bestemmelse i de to love om vejmyndighedens pligt til at kon-kurrenceudsætte de arbejder, som vejmyndigheden kræver at udføre for borgernes regning.Det foreslås, at vejmyndigheden skal sikre, at de påbudte arbejder udføres billigst muligt.En sådan konkurrenceudsættelse forudsætter, at vejmyndigheden i sit påbud er præcis medhensyn til beskrivelsen, herunder kvaliteten, af de påbudte arbejder, ligesom en tidsfrist

normalt bør fremgå. Konkurrenceudsættelsen skal ske ved at indhente 3 tilbud, medmindreudbudslovgivningen foreskriver en anden fremgangsmåde, eller det ikke er praktisk muligtat indhente 3 tilbud. Vejmyndigheden skal på forlangende kunne redegøre for, hvordan det-te er sket.Med udbudslovgivningen sigtes dels til den nationale regulering af disse spørgsmål dels tilden EU-retlige regulering.Den foreslåede bestemmelse om indhentelse af 3 tilbud skal ikke udtrykkeligt finde anven-delse i de situationer, hvor vejmyndigheden udfører arbejderne, fordi borgerne ikke selv hargennemført arbejderne inden for den fastsatte frist eller i den foreskrevne standard. Her måtidstabet ved en konkurrenceudsættelse af arbejderne skulle afvejes med de trafiksikker-hedsmæssige hensyn, der taler for en hurtig afslutning af vejarbejderne.Med dette lovforslag foreslås indsat en generel bestemmelse i lov om offentlige veje og lovom private fællesveje om vejmyndighedens pligt til at konkurrenceudsætte arbejder, somvejmyndigheder kræver at udføre for borgernes regning. I bestemmelsen henvises til de en-kelte bestemmelser i lovene, hvor denne forpligtelse gælder.2.13. Øvrige ændringerVejmyndigheden kan efter bestemmelsen i vejlovens § 107, stk. 1, opkræve betaling for be-nyttelse af særligt indrettede offentlige parkeringspladser og -anlæg for motorkøretøjer. I §107, stk. 2, kan der opkræves betaling for at begrænse parkering på bestemte steder. Beta-lingen kan sættes i forhold til det tidsrum, i hvilket motorkøretøjerne holder parkeret. Kra-vet vedrørende betaling for parkering efter § 107, stk. 2, er, at de skal være trafikalt begrun-det og have et trafikadfærdsregulerende formål.Det foreslås, at de gældende bestemmelser i § 107 videreføres, dog således at der gives mu-lighed for, at betaling for parkering kan differentieres i forhold til formålet med parkerin-gen, varetagelse af miljøhensyn og andre lignende hensyn. Der henvises til forslagets § 85.Efter renholdelseslovens § 14 og privatvejslovens § 84 kan en grundejer overdrage pligtentil at renholde og snerydde til en anden. I renholdelsesloven kan pligten alene overdrages tilen fysisk person, hvorimod privatvejsloven åbner op for at overdragelsen kan ske til en ju-ridisk person. Personen skal indmeldes til kommunen efter skriftlig aftale. Såfremt grund-ejeren har overdraget sin pligt og dermed et eventuelt erstatningsansvar til tredjemand, erdet grundejeren, der skal dokumentere det.Det foreslås, at de gældende bestemmelser i renholdelseslovens § 14 og privatvejslovens §84 ophæves. Der ses ikke at være en offentligretlig interesse, der står mål med det admini-strative arbejde, i at fastholde, at vejmyndigheden skal godkende overdragelse af pligter tilvintervedligeholdelse og renholdelse fra grundejeren til en anden fysisk eller juridisk per-son.Efter den gældende vejbidragslov er det i relation til borgernes pligter til ved vejbidrag atafholde udgifter til anlæg eller udvidelse af offentlige veje, jf. vejbidragslovens § 3, uden be-tydning for borgernes pligter, om der er eller lovligt kan etableres adgang fra ejendommen

til vejen. Loven indeholder i § 6, stk. 1, en undtagelse for ejere af ejendomme, der grænsertil vejstrækninger, hvortil der i henhold til adgangsbestemmelser, der er etableret af færd-selsmæssige grunde, og som kan håndhæves af det offentlige, ikke er og heller ikke kanetableres direkte adgang fra ejendommen. Disse adgangsbestemmelser, som ikke kan anta-ges alene at være adgangsbestemmelser fastsat efter den gældende vejlovs §§ 72-73, har oftegivet anledning til tvivl om anvendelsen af denne undtagelsesbestemmelse. Dette skyldesførst og fremmest manglende præcision og begrundelse for en række adgangsbestemmelserfastsat på andet grundlag, f.eks. i lokalplaner.Da det ikke anses for rimeligt, at grundejerne skal bære risikoen for myndighedernes mang-lende præcision i fastsættelse af forskellige bestemmelser om adgange fra ejendomme tilvejen, foreslås med dette lovforslag en administrativt lettere og for borgerne mere indly-sende ordning. Det foreslås, at det som hovedregel fremover skal være en betingelse for atblive pålagt forpligtelser som ejer af en ejendom, der grænser til en offentlig vej, at ved-kommende grundejer har eller er planlagt at skulle have en adgang fra sin ejendom til denpågældende vej. Ejere af ejendomme, der ikke har eller er planlagt at skulle have adgang tilvejen, kan ikke hævdes at have en sådan interesse i vejen, at det er rimeligt, at vejmyndig-heden kan overføre sine pligter til at afholde udgifterne til anlæg m.m.Den gældende vejlov indeholder i § 32 følgende bestemmelse: ”Når et vejanlæg er optagetpå en vejplan, kan vejbestyrelsen sikre dets gennemførelse ved anvendelse af de bestem-melser, der er angivet i denne lovs § 35, samt erhverve ejendomme efter reglerne i dennelovs kap. 5, når dette skønnes nødvendigt for at undgå urimelige omkostninger ved en sene-re gennemførelse af anlægget.” Bestemmelsen viderefører ifølge de særlige bemærkningertil lovforslaget fra 9. marts 1971 den da gældende § 21, i lov nr. 95 af 29. marts 1957 om be-styrelsen af de offentlige veje. Endvidere tilsigter bestemmelsen ifølge bemærkningerne atklargøre, at der i visse tilfælde kan erhverves ejendomme om fornødent ved ekspropriationtil veje, som er optaget på en vejplan, selv om det aktuelle vejanlæg ikke er endeligt beslut-tet af vedkommende myndighed.Bestemmelsen i den gældende vejlovs § 32 er, så vidt Transportministeriet er bekendt, ikkeblevet anvendt. Det foreslås derfor, at bestemmelsen ophæves.Ifølge vejbidragslovens § 4, stk. 5, kan vejbestyrelsen i forbindelse med et vejanlæg, der helteller delvist bekostes af de tilgrænsende grundejere, jf. vejbidragslovens § 3, stk. 1, medreg-ne et administrationstillæg på højst 9 pct. af anlægsudgifterne. Renter kan ikke medregnes.Eventuelle udgifter til bistand af rådgivende ingeniør (og andre eksterne konsulenter) kanmedregnes efter regning, men administrationstillægget kan da ikke medregnes for den delaf arbejdet, hvortil rådgivende ingeniørbistand har været benyttet. Denne bestemmelse, derogså har været flittigt benyttet ved istandsættelse af private fællesveje i byer og bymæssigeområder som et samlet arbejde, har givet anledning til fortolkningstvivl. Vanskelighedernehar især bestået i at sondre skarpt mellem administrative udgifter og anlægsudgifter i rela-tion til brugen af eksterne konsulenter. Bestemmelsen i vejbidragslovens § 4, stk. 5, er se-nest videreført med visse ændringer i den nye privatvejslovs § 53, stk. 1.Med lovforslagets § 30 sikres det, at grundejerne ikke pålægges udgifter til kommunernesadministration, der i væsentlig grad overstiger udgifterne til selve anlægsprojektet. Som

hidtil kan vejmyndigheden medregne et administrationstillæg på højst 9 pct. af anlægsud-gifterne, med de undtagelser der er nævnt i forslagets §§ 32-34. I det omfang der har væretanvendt eksterne konsulenter til projekteringen af anlægget, indgår denne udgift efter reg-ning i anlægsudgifterne.Vejmyndigheden kan dog maksimalt opkræve et administrationstillæg svarende til de ad-ministrative udgifter, vejmyndigheden har haft ved projektet, herunder udgiften til eksternekonsulenter anvendt til administrative opgaver. Disse udgifter skal kunne dokumenteres.Der henvises nærmere til de særlige bemærkninger til forslagets § 30. Vejmyndigheden kandog efter aftale med de bidragspligtige grundejere opkræve udgiften til eksterne konsulen-ter anvendt til administrative opgaver, ud over de nævnte 9 pct.Den gældende vejlov indeholder en række bestemmelser om, at vejbestyrelsen skal offent-liggøre beslutninger i stedlige blade efter vejbestyrelsens bestemmelse, samt at en rækkemere varige indgreb skal kundgøres i Statstidende.Det foreslås, at de gældende formkrav til offentliggørelse af en vejmyndigheds beslutningerm.m. i henhold til loven ophæves. Fremover får den enkelte vejmyndighed ret til at be-stemme den offentliggørelsesmåde, som skønnes bedst egnet til at sikre udbredelsen af debeslutninger m.m., der er tale om. Ændringen er en administrativ lettelse for vejmyndighe-den og muliggør en smidigere offentliggørelse af gældende og ajourførte bestemmelser if.eks. kommunens vinterregulativ. Ophævelsen af formkravet til offentliggørelse af vejmyn-dighedens beslutninger svarer til ændringerne i bl.a. lov nr. 1537 om private fællesveje ogbestemmelser i lov om kommunernes styrelse og regionsloven. Borgere, der berøres direkteog individuelt af en vejmyndigheds afgørelser og beslutninger vil som hidtil efter den al-mindelige forvaltningsret skulle have meddelt vejbestyrelsens beslutning/afgørelse særskilt.Der henvises til lovforslagets §§ 17, 23, 38, 43, 51, 55, 61, 63, 85, 94 og 118.Vejlovens kap. 7 om forholdet til jernbaner er ophævet ved lov nr613 af 18. juni 2012 omændring af lov om jernbane og lov om offentlige veje.Med dette forslag ophæves den gældende vejlovs § 104a, hvorefter transportministeren kanfastsætte regler for anlæg og benyttelse af spor (godsspor, mergelspor, teglværksspor m.v.)på eller over vej. Disse spor i vejen vil fremover være reguleret i lov om jernbane eller be-stemmelser fastsat med hjemmel heri.

7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Lovforslaget har i perioden 28. august – 2. oktober 2012 været offentliggjort på Hørings-portalen.dk og sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:Advokatsamfundet, CFL cargo Danmark ApS, COWI, Danske Advokater, Danske Boligad-vokater, Dansk Vand- og Spildevandsforening, Dansk Vand- og Spildevandsforening, DenDanske Landinspektørforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dong Energy, Dansk Er-hverv, De Ledende Landinspektører, Dansk Transport og Logistik – DTL, Dansk Industri,Dansk Ledningsejerforum, Danske Regioner, Danske Speditører, Energinet.dk, FDM, Fri-tidshusejernes Landsforening, Grundejeren.dk, HK Trafik & Jernbane, HMN I/S, Institutfor planlægning – Aalborg Universitet, Institut for miljø, samfund og rumlig forandring –Roskilde Universitet, Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland, Kommissariusved Statens Ekspropriationer på Øerne, Kommunernes Landsforening, Kommunal TekniskChefforening, Kommunal Vejteknisk Forening, Kort- og Matrikelstyrelsen, KøbenhavnsUniversitet – Institut for geografi og geologi, Landbrug og Fødevarer, ParcelhusejernesLandsforening, Rigspolitichefen SEAS NVE, Rambøll, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådetfor Sikker Trafik, Teknologisk Institut, Videncentret for landbrug, Aalborg Universitet –sektion for Geoinformatik og Arealforvaltning9. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindreudgifterNegativekonsekvenser/merudgifter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Den foreslåede bestemmelse er ny og angiver, hvilke formål det særligt er hensigten at til-godese med loven.Til § 2Den foreslåede bestemmelse er ny og fastslår lovens anvendelsesområde. Begrebet offentli-ge veje er defineret i forslagets § 5, nr. 2.Til § 3De offentlige veje inddeles i 2 kategorier; statsveje og kommuneveje. Den tidligere beteg-nelse ”hovedlandeveje” udgår, idet samtlige hovedlandeveje i dag er statslige. Hovedlande-vejene benævnes herefter som statsveje. Der henvises til de almindelige bemærkninger,punkt 2.2.Til § 4Den foreslåede bestemmelse er ny og angiver, hvilke hensyn vejmyndighederne særligt skaltilgodese i deres administration af lovens bestemmelser. Det foreslås, at vejmyndighederneførst og fremmest skal varetage trafikale og vejtekniske hensyn. Vejmyndighederne skalherudover være opmærksomme på konsekvenserne for miljø, flora, fauna, landskabs- ogbymæssige værdier, klimamæssige forhold, samfundsøkonomien, samt hensynet til vejensnaboer.Til § 5Den foreslåede bestemmelse samler nuværende og nye definitioner i loven.I nr. 1) defineres begrebet vejmyndighed. Definitionen er ny. Vejmyndighederne admini-strerer de offentlige veje og stier. I den gældende lovgivning skelnedes der mellem vejbesty-relse og vejmyndighed, hvor vejbestyrelsen også har ejerskabet til vejarealet til forskel fravejmyndigheden. Denne skelnen vurderes som meget teoretisk og medfører i praksis en delforvirring omkring ansvarsforhold. Derfor foreslås begreberne slået sammen til vejmyndig-hed som et samlet begreb.I nr. 2) defineres begrebet offentligt vej. Definitionen er en videreførelse af den nugældendedefinition i § 1 i den gældende vejlov. Loven gælder for offentlige veje, som defineres somveje, gader m.v., der er åbne for almindelig færdsel, og som administreres af stat ellerkommune i henhold til denne lov.I nr. 3) defineres begrebet offentlig sti. Definitionen er en videreførelse af definitionen i dengældende vejlovs § 96.

I nr. 4) defineres begrebet vejplan. Definitionen er ny. Definitionen er i overensstemmelsemed gældende praksis.Formålet med vejplaner er, at de planlagte vejanlæg kan indgå i en sammenfattende plan-lægning for området, og at vejmyndigheder kan sikre vejanlægs gennemførelse med vejbyg-gelinje og overtagelse af ejendomme efter dette forslags kapitel 10, når dette skønnes nød-vendigt for at undgå unødvendige omkostninger ved et senere vejanlæg.I nr. 5) defineres begrebet byer og bymæssige områder. Definitionen er ny. Definitionensvarer til den definition, der findes i privatvejslovens § 3.I nr. 6) og 7) defineres begrebet adgang og adgangsbestemmelse.Definitionen på adgange til offentlig vej er en videreførelse af de hidtil gældende definitio-ner i § 68 i vejloven. Disse definitioner er ligeledes anvendt i § 10, nr. 11 og 12, i privatvejs-loven.I nr. 8) defineres begrebet vejbyggelinje. Definitionen er ny, men den er i overensstemmelsemed gældende praksis. Vejbyggelinjer pålægges efter de foreslåede bestemmelser i §§ 50-51.Formålet med vejbyggelinjen er dels at give vejmyndigheden et redskab til at sikre hensynettil trafikken på bestående veje ved at holde bebyggelse og aktiviteter på naboarealer i enpassende afstand, og dels at undgå unødvendige omkostninger for eller vanskeliggørelse afet senere vejanlæg. Vejbyggelinjen betyder, at ejeren og eventuelle andre rettighedsindeha-vere af et areal med vejbyggelinje får en begrænsning i sin råden over dette.I nr. 9) defineres begrebet vejbidrag. Definitionen viderefører den gældende vejbidragslovs§ 1, stk. 4.I nr. 10) defineres begrebet valgplakat. Definitionen er en videreførelse af den nuværendeformulering i vejlovens § 103 a, stk. 1.Til § 6Den foreslåede bestemmelses stk. 1 viderefører den gældende vejlovs § 7, stk. 1. Bestemmel-sen fastslår transportministerens ansvar for den overordnede vej- og trafikplanlægning ogfor, at der foretages de undersøgelser, der er nødvendige herfor.Den foreslåede bestemmelses stk. 2 viderefører den gældende vejlovs § 7, stk. 2, om trans-portministerens mulighed for at tage initiativ til en række nærmere undersøgelser. Be-stemmelsen viderefører også transportministerens hjemmel til at fastsætte regler for kom-munernes medvirken til at tilvejebringe de nødvendige data og planlægningsgrundlag.

Til § 7De foreslåede bestemmelses stk. 1 viderefører den gældende vejlovs § 2, stk. 1. Transport-ministeren er øverste administrative myndighed for statsvejene.Den foreslåede bestemmelses stk. 2 viderefører den gældende vejlovs § 2, stk. 4. Admini-strationen af statsvejene er henlagt til Vejdirektoratet under Transportministeriet. Denærmere regler for Vejdirektoratets arbejde er fastslagt i bekendtgørelsesform, jf. bekendt-gørelse nr. 1285 af 15. december 2011 om opgaver og beføjelser i Vejdirektoratet.Til § 8Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende vejlovs § 2, stk. 5, hvorefter kom-munalbestyrelser er administrative myndigheder (vejmyndigheder) for kommuneveje.Til § 9Den foreslåede bestemmelses stk. 1 viderefører den gældende vejlovs § 10, stk. 1. Efter be-stemmelsen er det den enkelte vejmyndigheds ansvar at holde dens offentlige veje i denstand, som trafikkens art og størrelse kræver.Vejmyndigheden, har det forvaltningsmæssige såvel som det økonomiske ansvar for densveje.Den foreslåede bestemmelses stk. 2 svarer til den vejlovs gældende § 10, stk. 2, med denpræcisering, der beskrives nedenfor. Det foreslås, at vejmyndigheden bestemmer, hvilkearbejder der skal udføres på dens veje, og afholder udgifterne hertil, medmindre andet af-talt eller bestemt efter reglerne i denne lov.Efter gældende ret er det vejmyndigheden, der afholder de udgifter, der er forbundet medsikring, andre forberedende foranstaltninger, anlæg, drift og vedligeholdelse af dens veje,medmindre andet er bestemt.I praksis er den gældende bestemmelse blevet fortolket således, at det som hovedregel ikkevar muligt at aftale, at private afholdte udgifter til, eller finansierer drift eller vedligeholdel-se af disse anlæg.Med det foreslåede i stk. 2 tilsigtes det nu at tydeliggøre, at der ved aftaler mellem vejmyn-digheden og den private eller juridiske person kan ydes bidrag til drift eller vedligeholdelseaf offentlige veje.Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 svarer til den gældende vejlovs § 10, stk. 3 med denændring, at bestemmelsen nu også giver Vejdirektoratet mulighed for, ligesom det hidtilhar været gældende for kommunerne, at byde ind på opgaver, der er udbudt i licitation afandre vejmyndigheder. Bestemmelsen vil skabe en sikker hjemmel for Vejdirektoratet til atbyde på opgaver hos de kommunale vejmyndigheder med de særlige kompetencer, som erudviklet som led i Vejdirektoratets ordinære virksomhed. Dette kan bl.a. bestå i rådgiv-ningsydelser med henblik på at optimere den kommunale vejmyndigheds drift af kommu-

nevejene, trafiktællinger til brug for planlægning af vedligeholdelses- og istandsættelses-planer m.m.Det foreslåede stk. 4 er en videreførelse af den gældende vejlovs § 11.Til § 10Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vejlovs § 19. Hovedreglenfremgår af stk. 1, hvorefter udgifter til belysning på statsvejnettet afholdes af staten. Somundtagelse hertil fremgår det af stk. 2, at belysning på de dele af statsvejene, der løber gen-nem tæt, sammenhængende bymæssig bebyggelse afholdes af de relevante kommunalbesty-relser. Dette gælder dog ikke, hvis formålet med belysningen er at sikre trafiksikkerhedenpå statsvejen, i hvilket tilfælde staten kan beslutte at afholde udgiften. Det afgørende er der-for, hvilket formål belysningen har i de forskellige områder vejen løber igennem. Ofte vilvejbelysning i byer have et tryghedsskabende og kriminalpræventivt formål, som det er ri-meligt at kommunen dækker udgifterne til. Er formålet derimod, at sikkerheden for færds-len på vejen skal højnes gennem vejbelysning, kan det være rimeligt at staten afholder ud-giften.Til § 11Den foreslåede bestemmelse erstatter den gældende vejlovs § 13. Efter gældende ret kanvejmyndigheden ved anlæg af ny vej eller ombygning af eksisterende vej beslutte, at vejeneskal forbeholdes visse arter af offentlig færdsel. Bestemmelsen foreslås udvidet så vejmyn-digheden kan træffe en beslutning efter bestemmelsen uden at ombygge vejen. Udvidelsenskyldes, at der har vist sig et praktisk behov herfor. Efter den foreslåede bestemmelse kanvejmyndigheden herefter beslutte, at offentlige veje forbeholdes visse arter af færdsel, foreksempel på motorveje og motortrafikveje.Efter bestemmelsen træffes disse beslutninger af vejmyndigheden efter forhandling medpolitiet. For statsveje træffes beslutningen dog af transportministeren efter forhandlingmed justitsministeren.Til § 12Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vejlovs § 14. Det foreslåe-de stk. 1 foreskriver proceduren for anlæg, oprettelse og nedlæggelse af statsveje. Bestem-melsen fastslår, at oprettelsen af nye statsveje og nedlæggelse af eksisterende statsveje, foreksempel ved nedklassificering til kommunevej, privat vej eller fuldstændig nedlæggelse afarealet som færdselsareal, skal ske ved lov. Bestemmelsen giver dog Vejdirektoratet mulig-hed for at træffe beslutningen i forbindelse med mindre anlægsprojekter m.v., herunderflytning af veje eller regulering af vejkryds.

tet og en anden vejmyndighed om disse beslutninger, kan fastsætte vilkår for overgangen afvejen fra statsvej til kommunevej.Til § 13Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vejlovs § 17. Efter dengældende bestemmelse kan transportministeren bemyndige kommunale vejmyndigheder tilat varetage visse af de opgaver på statsvejene, som ellers er henlagt til Vejdirektoratet. Deopgaver, der også efter den foreslåede bestemmelse kan udføres af kommunerne efter be-myndigelse, er tilladelser og dispensationer på statsveje, som gives efter denne lov. Ofte vilkommunerne have den mest direkte tilknytning til de problemer, som rejses ved ansøgnin-ger om tilladelser og dispensationer. Det synes derfor mest hensigtsmæssigt, at kommu-nerne i visse situationer kan være den besluttende myndighed i forhold til disse ansøgnin-ger.Til § 14Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende vejlovs § 18 om de supplerende an-læg, som er nødvendige ved motorveje.Når en statsvej er eller forventes at blive klassificeret som motorvej, skal Vejdirektoratetsørge for, at der i forbindelse med vejen bliver oprettet for eksempel rastepladser, parke-ringspladser, tankanlæg, paskontrolposter, restaurations – og hotelvirksomhed m.v. tilbrug for trafikanterne m.v. Det følger af forslagets stk. 1.Forslagets stk. 2 fastslår, at transportministeren til disse formål kan lade andre drive devirksomheder, anlæg eller bygninger, der er anlagt på arealer, der er erhvervet til formålet istk. 1. Erhvervelsen af areal til anlæggene kan om nødvendigt ske ved ekspropriation efterreglerne i forslagets kapitel 10.Til § 15Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende vejlovs § 23, med den præcisering, derer beskrevet nedenfor.Efter gældende ret er det kommunalbestyrelsen, der bestemmer, hvilke nye offentlige vejeder skal anlægges, og hvilke bestående offentlige veje, der skal nedlægges.Med den foreslåede bestemmelse er det præciseret, at anlæg og nedlæggelse af offentligeveje og optagelse af private fællesveje skal ske efter en samlet konkret, trafikal planlægning.Det er fremhævet, at der skal være tale om trafikal planlægning, og en beslutning efter § 15,der kun er begrundet i økonomiske hensyn, vil ikke være lovlig. Anlæg og nedlæggelse afoffentlige veje samt optagelse af private fællesveje som offentlige veje skal således ske somet led i den øvrige trafikale planlægning i kommunen.Bestemmelsen fastslår, at kompetencen til at beslutte, at nye kommuneveje skal anlægges,eller bestående kommuneveje skal nedlægges eller nedklassificeres som led i den almindeli-ge trafikplanlægning, ligger hos kommunalbestyrelserne. Kommunerne skal fortsat iagttage

bestemmelserne om forhandling med andre vejmyndigheder, hvis de planlagte anlæg m.v.vil få betydning for andre vejmyndigheders vejnet, jf. forslagets § 20.Bestemmelsen giver samtidig hjemmel for kommunen til at beslutte at optage private fæl-lesveje som kommuneveje.Af den gældende vejlovs § 90 følger, at kommunen i forbindelse med en beslutning om ned-læggelse af en vej som kommunevej kan beslutte, at vejen skal overgå (nedklassificeres) tilprivat fællesvej. Der er ikke i den gældende vejlov eller privatvejslov nærmere regler om,hvornår en vej skal være offentlig vej eller privat fællesvej.Spørgsmålet, om en vej skal være kommunevej eller privat fællesvej, beror på kommunensskøn, først og fremmest over vejens betydning for den almindelige færdsel.Hvis det lægges til grund, at en vej overvejende anvendes til færdsel, der ikke har ærindeeller betjener ejendomme ved den pågældende vej og heller ikke er lokaltrafik, fordi denpågældende vej indgår i et afgrænset net af flere veje, bør en sådan vej i almindelighed væreoffentlig.Det forudsættes, at kommunen i forbindelse med sin administration af vejområdet jævnligtvurderer, om der af hensyn til den almindelige færdsel er grundlag for at optage private fæl-lesveje som kommuneveje, jf. også privatvejslovens § 58, stk. 3.Til § 16Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende vejlovs § 7, stk. 3 om transportmini-sterens mulighed for at oprette databaser, der indeholder oplysning om det offentlige vej-net.Til § 17Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 svarer til den gældende vejlovs § 8, stk. 1. Bestemmel-sen pålægger vejmyndighederne at føre en offentlig tilgængelig vejfortegnelse over deresoffentlige veje. Fortegnelserne har fortsat betydning for den samlede vejadministration,andre planmyndigheder og grundejere. Det er derfor fortsat vigtigt, at fortegnelserne førespå en sådan måde, at de til enhver tid giver et klart billede af de pågældende vejes retligestatus.Kommunerne har siden 1. januar 1974 haft pligt til at foretage en offentliggørelse af dekommunale vejfortegnelser. Denne pligt er nu fremhævet i den foreslåede bestemmelsesstk. 1, 2. pkt.Den foreslåede bestemmelses stk. 2 viderefører den gældende vejlovs § 8, stk. 2, om trans-portministerens hjemmel til at fastsætte regler om udarbejdelse af vej- og stifortegnelsermed den ændring, at den gældende hjemmel til at transportministeren kan fastsætte reglerom offentliggørelse af vej- og stifortegnelser foreslås ikke videreført. Dette skyldes, at dergenerelt ikke stilles specifikke krav til formen for offentliggørelse, men alene at denne sker.

Til § 18Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vejlovs § 26. Vejplanlæg-ningen er henlagt til de enkelte vejmyndigheder hver for deres vejnet. Dette planarbejdeforudsættes at foregå i snæver tilknytning til den sammenfattende planlægning i området.Vejplaner er vejmyndighedernes planlægning af deres veje. Vejplaner er ofte en del af lo-kalplaner eller anden planlægning efter planlovgivningen og optræder som en integreret delaf denne planlægning. En vejmyndighed kan også vælge at udarbejde et selvstændigt do-kument, som indeholder vejmyndighedens vejplaner. Det er således ikke formkrav til vej-plansdokumenter.Til § 19Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vejlovs § 27, stk. 1, om, atvejplaner for statsveje godkendes af transportministeren.Til § 20Den foreslåede bestemmelse er en sammenskrivning af bestemmelserne i den gældendevejlovs §§ 27, stk. 2, 28 og 29 om vejmyndighedernes pligt til at høre hinanden, inden deriværksættes planlægning på vejområdet. Reglen skal medvirke til, at der mellem vejmyn-dighederne sker den nødvendige, gensidige koordination om den overordnede vejplanlæg-ning.Ved vejplanernes forelæggelse for kommunalbestyrelserne forudsættes det, at disse samti-dig tager stilling til projektet som planmyndighed efter planlovgivningen. Herved får de lej-lighed til at vurdere projektet i forhold til kommuneplaner samt lokalpla-ner/byplanvedtægter og foretage ajourføring af disse i det omfang, dette er påkrævet.Det forudsættes, at de relevante vejmyndigheder inddrages på et så tidligt tidspunkt i plan-lægningsprocessen, at der kan drages maksimal fordel af koordinationen.Vejmyndighederne skal, som den foreslåede bestemmelse er affattet, give andre vejmyndig-heder adgang til at udtale sig om et planlagt projekt, hvis dette projekt vil få forbindelse tileller skære bestående eller planlagte veje i en anden vejmyndigheds område.Forslagets stk. 3 viderefører kommunernes pligt at sende et planlagt projekt i høring hosVejdirektoratet, hvis projektet vil skære eller få forbindelse med en bestående eller planlagtstatsvej eller rutenummereret vej. Det bemærkes, at en rutenummereret vej også kan væreen kommunevej.Til § 21

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vejlovs § 30. I forhold tilgældende ret er det i den foreslåede bestemmelses stk. 1 præciseret, at vejmyndighederneførst kan lade et planlagt vejanlæg optage på myndighedens vejplan, når de relevante myn-digheder efter den foreslåede § 20 har haft adgang til at udtale sig om projektet.Til § 22Den foreslåede bestemmelses stk. 1 er en videreførelse af den gældende vejlovs § 33, stk. 1.Vejmyndighederne skal efter denne bestemmelse høre andre berørte vejmyndigheder, jf.den foreslåede § 20, hvis vejmyndigheden ønsker at opgive et vejanlæg, der er optaget påmyndighedens vejplan. I den foreslåede bestemmelses stk. 2 er det i forhold til den gælden-de vejlovs § 33, stk. 2, tilføjet, at vejmyndigheden, skal sørge for berigtigelse af forholdene itingbogen, når et anlæg er slettet af vejplanen.

Til § 23Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vejlovs § 31. Transportmi-nisterens bemyndigelse til at fastsætte forskrifter om offentliggørelse af vejmyndighedernesvejplaner er ikke aktuelt udnyttet.Sektorlovgivningens offentlighedsregler suppleres af de offentlighedsregler, der indgår iudarbejdelse af region-, kommune- og lokalplaner. Disse offentlighedsregler er baggrundenfor, at ministeren ikke pt. har udnyttet sin hjemmel efter den gældende vejlovs § 31 til atfastsætte forskrifter for udarbejdelse af vejplanfortegnelser og offentliggørelse af disse.Til § 24Den foreslåede bestemmelses stk. 1 svarer til den gældende vejlovs § 24 med en større ud-videlse i anvendelsesområdet. Bestemmelsen pålægger kommunerne at høre Vejdirektora-tet og andre vejmyndigheder, inden der for en kommunevej træffes beslutning om vejensstatus eller konstruktion, der kan få betydning for vejens kapacitet og fremkommelighed,hvis vejen skærer, vil skære eller har eller får forbindelse med en statsvej eller en rutenum-mereret vej. Den gældende vejlovs § 24 pålægger kun kommunerne at høre Vejdirektoratetinden sådanne beslutninger træffes. Med den foreslåede ændring pålægges kommunerneogså at høre andre kommunale vejmyndigheder i disse situationer.Bestemmelsens anvendelsesområde ligger, i modsætning til de foranstående bestemmelser,tidsmæssigt efter, at et anlæg er optaget på vejplan. Ofte vil der derfor være tale om foran-staltninger, der træffes på bestående veje. Bestemmelsen har ligesom de foranstående be-stemmelser til formål at bidrage til den overordnede koordination mellem vejmyndighe-derne, inden større anlæg, omlægninger eller lignende iværksættes på kommuneveje. Æn-dringer af denne art kan medføre betydelig påvirkning af de omkringliggende vejnet, hvadenten der er tale om stats- eller kommuneveje.

Den foreslåede bestemmelses stk. 2 er en videreførelse af den gældende vejlovs § 16, sompålægger Vejdirektoratet at høre relevante vejmyndigheder, inden anlægsarbejdet på enstørre projekteret statsvej igangsættes.Til § 25Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vejlovs § 6, stk. 2. Ved be-stemmelsen er der tillagt ministeren hjemmel til at fastsætte regler for fordeling af udgiftertil vejforanstaltninger i kryds mellem to veje under forskellige vejmyndigheder.Til § 26Der henvises indledningsvist til de almindelige bemærkninger 2.5.Vejbidrag kan efter forslagets § 26, stk. 1, pålægges i to typer tilfælde, nemlig helt eller del-vist til dækning af udgifterne til anlæg af nye offentlige veje eller udvidelse af de befæstedearealer i eksisterende veje.De to situationer svarer til de eksisterende bestemmelser i den gældende vejbidragslovs § 3,stk. 1, nr. 1 og 3.Den gældende vejbidragslovs § 3, stk. 1, nr. 2, foreslås ikke videreført.Der vil herefter kun kunne pålægges vejbidrag til anlæg af nye offentlige veje og til udbyg-ning af allerede eksisterende offentlige veje.Grundejernes bidrag til udvidelse af de befæstede arealer i offentlige veje til den i forslagets§ 27, stk. 2, angivne maksimale bredde omfatter også dertil hørende fornødne jordarbejder.For at et vejareal kan anses for befæstet, skal vejmyndigheden have foretaget handlingermed henblik på at gøre vejarealet egnet til brug som vej. Vejarealer, der mere lejlighedsvishar fået tilkørt grus eller er gået i græs, betragtes efter praksis ikke som befæstede arealer.Bestemmelsen gælder uden hensyn til, om der tidligere er pålagt bidrag til vejen. Med de iforslagets § 31 angivne begrænsninger kan bidrag kræves til enhver udgift ved vejudvidel-sen, ligesom der vil kunne kræves bidrag til en udvidelse af det befæstede areal, selv om derdermed er forbundet arealerhvervelse. Selve arealerhvervelsen kan der dog ikke kræves bi-drag til, jf. forslagets § 31, nr. 2.Vejbidrag pålægges af vejmyndigheden, dvs. Vejdirektoratet for statsveje og kommunalbe-styrelsen for kommuneveje. I henhold til forslagets § 39 kan den pågældende kommunalbe-styrelse bistå Vejdirektoratet med administrationen af vejbidrag ved anlæg eller udvidelseaf statsveje. Dette er en videreførelse af den gældende vejbidragslovs § 19.Det er kun ejere af ejendomme, der grænser til eller kommer til at grænse til den omhand-lede offentlige vej, der kan pålægges vejbidrag.

Dog kan flere veje,, der i færdselsmæssig henseende udgør en enhed jf. forslagets § 28, be-handles under ét med hensyn til bidragspåligningen. I denne situation vil bidraget vedrøresamtlige veje omfattet af afgørelsen, og udgifterne pålægges grundejere, hvis ejendomgrænser til blot en af de berørte vejstrækninger.Ved en ejendom forstås det matrikulerede grundareal. Vejlovgivningens ejendomsbegreb ersåledes identisk med udstykningslovens ejendomsbegreb, jf. § 2 i lov om udstykning og an-den registrering i matriklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 494 af 12. juni 2003, med senere æn-dringer (udstykningsloven).En ejendom betragtes som grænsende til vejen, selv om der mellem ejendommen og vejan-lægget er f.eks. en græsrabat eller et skråningsareal, der er en del af det offentlige vejareal.Fra bestemmelsen om, at de tilgrænsende grundejere kan pålægges vejbidrag, gælder derundtagelser efter reglerne i forslagets §§ 33-34.Efter forslagets § 26, stk. 2, 1skal beslutningen om pålæg af vejbidrag træffes i forbindelsemed gennemførelsen af arbejdet. Dette er en videreførelse af den gældende vejbidragslov §3, stk. 2. Bestemmelsen giver ikke vejmyndigheden hjemmel til at pålægge vejbidrag til enændring eller en forbedring af en bestående belægning, selv om denne er af midlertidig ka-rakter.Vejbidraget kan opkræves a conto, inden arbejdet er afsluttet, hvilket er fastslået i 2. pkt. afstk. 2, som præciserer den gældende bestemmelse i vejbidragslovens § 3, stk. 2, 2. pkt.I forslagets stk. 3 er indsat hjemmel til at udstede nærmere regler, om hvorledes betalingenaf vejbidrag skal ske. Dette er en ny tilføjelse i forhold til den gældende vejbidragslov. Detteskyldes, at den gældende vejbidragslov indeholder en række komplicerede og meget detalje-rede bestemmelser om pålæg af renter ved for sen betaling, afdragsstørrelser m.v., somskønnes mere velegnet til bekendtgørelser. Principperne i §§ 14, 15, 16 og 18 i den gældendevejbidragslov forudsættes videreført.Til § 27Forslagets § 27 viderefører den gældende vejbidragslovs § 2 med de ændringer der er anførtnedenfor.Forslagets § 27, stk. 1, der svarer til den gældende vejbidragslovs § 2, stk. 1, definerer deveje, hvor reglerne om vejbidrag finder anvendelse. Reglerne kan således anvendes påkommuneveje i de områder, der efter planlovgivningen er byzone og sommerhusområderog i Københavns Kommune. Efter forslagets § 27, stk. 1, 2. led, kan reglerne derudover an-vendes på andre stedligt begrænsede områder, hvor kommunalbestyrelsen har bestemt, atområdet skal behandles efter byreglerne, eksempelvis mindre bysamfund i landzoneområ-der. Dette er en ændring i forhold til den gældende vejbidragslovs § 2. Ændringen er enkonsekvens af ændringen i privatvejsloven, som foreslås i lovforslagets § 136, nr. 2.Bestemmelsens stk. 2 viderefører den gældende vejbidragslovs § 2, stk. 2. Bestemmelsenomhandler statsveje, der løber igennem et område, hvor der er eller er planlagt en samletbebyggelse, f.eks. et udlagt parcelhuskvarter eller lignende. Her kan vejbidrag kun pålægges

i begrænset omfang, nemlig til nye fortovsanlæg, men ikke ud over 2,5 m i hver side og tilholdebane og parkeringsanlæg inden for en bredde af i alt 6 m. Det er i denne situationuden betydning, om området er i byzone eller sommerhusområde. Baggrunden for be-stemmelsen er, at såvel fortovsanlæg som holdebaner og parkeringsanlæg fortrinsvis tjenergrundejernes interesser.Til § 28Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende vejbidragslovs § 10.Bestemmelsen er en undtagelse fra hovedreglen i forslagets § 26 om, at vejbidrag skal på-lægges ejerne af de grunde, der grænser til vejen. Der gives ved forslagets § 28 mulighed forat pålægge vejbidrag for flere veje under et, når disse udgør en færdselsmæssig enhed. Detteforudsætter dog, at der samtidig træffes beslutning om at udføre arbejder på samtlige veje,der omfattes af vejbidraget. Det kan dog bestemmes, at dele af arbejderne, f.eks. vedrøren-de enkelte vejstrækninger, først skal udføres senere. Det væsentlige er, at beslutningen omanlægsarbejderne er truffet samtidig. Der findes ikke særlige retningslinjer for, hvornår så-danne veje, som udgør en færdselsmæssig enhed, betragtes som en eller flere veje. Når flereveje løber i forlængelse af hinanden og i et udstykningsområde med et samlet vejsystem, vildet dog være rimeligt at karakterisere systemet som ”en færdselsmæssig enhed”.Til § 29Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende vejbidragslovs § 4, stk. 3-5, med denpræcisering, der fremgår nedenfor. Bestemmelsen beskriver en række foranstaltninger,hvor udgifterne til etablering kan medregnes til vejbidraget.Den foreslåede bestemmelse fastslår, at udgifter til normal belysning kan regnes med i an-lægsudgifterne. Det er en forudsætning, at belysningen opsættes i forbindelse med et af dearbejder, der er nævnt i forslagets § 26, stk. 1. Der er som noget nyt indsat eksempler påhvilke udgifter til vandafledning, der kan medregnes i de udgifter, hvortil der kan krævesbidrag. Dette skyldes, at bestemmelsen ofte har givet anledning til tvivl. Der er med præci-seringen ikke forudsat nogen materiel ændring af bestemmelsen.Til § 30Bestemmelsen er ny og afløser den gældende vejbidragslovs § 4, stk. 5.Efter den gældende vejbidragslov § 4, stk. 5, kan der til anlægsudgifterne medregnes et ad-ministrationstillæg på højest 9 pct. af anlægsudgifterne. Eventuelle udgifter til bistand afrådgivende ingeniører kan medregnes efter regning, men administrationstillægget kan ikkemedregnes for den del af arbejdet, hvortil rådgivende ingeniørbistand har været benyttet.Den foreslåede bestemmelse viderefører i det væsentlige indholdet i den gældende vejbi-dragslov § 4, stk. 5, således, at vejmyndigheden som hidtil kan medregne et administrati-onstillæg på højst 9 pct. af anlægsudgifterne med de undtagelser, der følger af forslagets §§29-30.

I forhold til den gældende bestemmelse foreslås det dog, at sidste pkt. udgår, således at i detomfang, der har været anvendt eksterne konsulenter til projekteringen af anlægget, indgårdenne udgift efter regning i anlægsudgifterne. Dette betyder, at vejmyndigheden efter detforeslåede maksimalt kan opkræve et administrationstillæg svarende til de faktiske admini-strative udgifter, vejmyndigheden har haft ved projektet, herunder udgiften til eksternekonsulenter anvendt til administrative opgaver. Disse udgifter skal kunne dokumenteres.Med den foreslåede bestemmelse sikres det således, at grundejerne ikke pålægges udgiftertil kommunernes administration, der i væsentlig grad overstiger udgifterne til selve an-lægsprojektet.

I de administrative udgifter indgår bl.a. udgifter til gennemførelse af partshøringer, bereg-ning af udgiftsfordelinger, besvarelse af indsigelser m.v., indhentning af tilbud, tilsyn medvej- og gravearbejder og opkrævning af vejbidrag.I forbindelse med opgørelsen af vejmyndighedens egne administrative udgifter kan vej-myndigheden medregne samtlige udgifter, der er forbundet med administrationen afdet pågældende vejprojekt, herunder lønnen til vejmyndighedens ansatte, så længe vej-myndigheden herved ikke oppebærer indtægter til dækning af sin øvrige drift.I det omfang eksterne konsulenter har været anvendt til administrative opgaver indgårdenne udgift i vejmyndighedens dokumentation for, at der rent faktisk har været admini-strative omkostninger svarende til mindst det opkrævede administrationstillæg.Vejmyndigheden kan dog efter aftale med de bidragspligtige grundejere opkræve udgiftenanvendt til administrative opgaver ud over de nævnte 9 pct.Til § 31Bestemmelsen viderefører med den ændring, der er beskrevet nedenfor, den gældende vej-bidragslovs § 4, stk. 1 og 2. Den foreslåede bestemmelse beskriver begrænsninger i de udgif-ter, der kan kræves bidrag til.Den gældende bestemmelse i vejbidragslovens § 4, stk. 1, 2. pkt. foreslås udtaget. Efterdenne bestemmelse kunne der ikke pålægges bidrag til vejanlæg i boligbebyggelsesområderi større bredde end 12 meter, med mindre at anlægget vedrørte flere veje under ét. Reglenforeslås ophævet som led i ønsket om at forenkle reglerne i dette kapitel. Ændringen vurde-res ikke at få større økonomisk betydning for grundejerne, idet der sjældent planlægges vejei mere end 12 meters bredde i boligområder.Efter den foreslåede bestemmelse, kan der herefter ikke kræves bidrag til vejanlæg for enstørre bredde end 20 m. Hvis anlægsbredden er større end 20 meter, må det antages, atvejanlægget primært etableres af hensyn til den gennemgående færdsel, snarere end hensy-net til vejens umiddelbare naboer.

Efter det foreslåede kan udgifter til arealerhvervelser, erstatning for servitutpålæg ellerulemper ikke medregnes i de udgifter, der kræves dækket af vejbidrag.Det samme gælder udgifter ved større reguleringer af vejens længdeprofil, herunder anlægaf støttemure. Sådanne reguleringer må antages i særlig grad at skulle tjene den gennemgå-ende færdsel og ikke udnyttelsen af de tilgrænsende ejendomme. Dette er en videreførelseaf den gældende vejbidragslovs § 4, stk. 2, nr. 1-3.Til § 32Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende vejbidragslovs § 5.Ved pålæg af vejbidrag skal der efter forslagets § 32, stk. 1, bortses fra vandarealer langsvejen, der ikke er ansat til ejendomsværdi, jf. bestemmelserne i lov om vurdering af landetsfaste ejendomme. Dette vil navnlig gælde offentlige vandløb og søer.Vejbidrag kan heller ikke pålægges offentlige veje og private fællesveje, der støder op til ve-jen. Det vil sige, at disse vejarealer ikke anses for ejendomme i relation til bestemmelserneom vejbidrag.Begrundelse herfor er, at der til disse veje enten som offentlige veje selvstændigt kan op-kræves bidrag fra de tilgrænsende ejere, eller at de som private veje skal vedligeholdes afgrundejerne.Ved korte private fællesveje eller fællesstier, der alene udmunder i den offentlige vej, kandette princip dog fraviges. Dette følger af forslagets § 32, stk. 2, der viderefører den gæl-dende bestemmelse i vejbidragslovens § 5, stk. 2, 2. pkt. Dette skyldes, at når den privatefællesvej eller–sti alene munder ud i den offentlige vej, har grundejerne på den blinde pri-vate fællesvej eller - sti en interesse i, at den offentlige vej anlægges eller udvides, så de kankomme til og fra deres ejendom, idet den offentlige vej er eneste forbindelse til det øvrigevejnet. I disse tilfælde kan vejmyndigheden anse den korte, blinde vej som en ejendom, dergrænser til den offentlige vej, der skal anlægges eller udvides. Bidraget beregnes for denblinde private fællesvej efter reglerne i kapitel 9 i privatvejsloven og fordeles mellem ejerneaf de ejendomme, der grænser til den blinde vej efter samme regler. Der er med den fore-slåede bestemmelse tilsigtet en indskrænkende præcisering af begrebet ”alene udmunder i”sammenlignet med hidtidig fortolkningspraksis. Den private fællesvej eller –sti anses somblind (begrebet ”alene udmunder i”), hvis den ikke har andre adgange til det øvrige vejnetend den offentlige vej, den munder ud i. Det vil sige, at i tilfælde, hvor der fra den privatefællesvej eller sti er kørende, gående eller ridende adgang til andre veje eller stier, vil denprivate fællesvej eller sti ikke anses for at være blind. Det afgørende for, om undtagelsen iforslagets stk. 2 finder anvendelse er dermed om den private fællesvej eller sti reelt er blindsåvel for kørende, som gående, cyklende og ridende færdsel.Til § 33Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende vejbidragslovs § 6, stk. 1 og 2, medde ændringer, der er anført nedenfor.

Vejbidrag kan ifølge forslagets stk. 1 ikke pålægges ejere af ejendomme, hvor der ikke eradgang til vejen. Dette er en forenkling i forhold til den gældende bestemmelse i vejbidrags-lovens § 6, stk. 1, hvor fritagelsen kun gælder, hvor der ikke er eller kan etableres adgang fraejendommen til vejen af færdselsmæssige grunde, som kan håndhæves af det offentlige.Formuleringen af denne undtagelse har givet anledning til meget tvivl om afgrænsningen afundtagelsen. For en borger, der evt. skal betale vejbidrag, må det forhold, at vedkommendeikke har eller ifølge vejmyndighedens planer ikke skal have adgang til vejen, være tilstræk-kelig begrundelse for ikke at kunne blive pålagt vejbidrag. Ejere af ejendomme, der har ad-gang til en vej, herunder veje med adgangsbestemmelser, jf. forslagets § 50, bør ikke havedenne fritagelse, og kan derfor pålægges fuldt bidrag.Forslagets stk. 2 indebærer, at ejere af ejendomme dog kan pålægges bidrag, hvis vejen erled i et samlet vejsystem, der udelukkende eller overvejende trafikbetjener et udstyknings-område, uanset om der er adgang til vejen. Dette er en videreførelse af den gældende vejbi-dragslovs § 6, stk. 2. Bestemmelsen skyldes, at udstykninger ofte bygger på et system af ho-vedfordelingsveje, fordelingsveje og stamveje, der alle er facadeløse, idet parcellerne kun fåradgang til boligveje. Hermed søges der etableret et trafiksikkert nærmiljø. Hvis hovedreglenskulle følges, ville det ikke være muligt at fordele udgifterne til de facadeløse veje på deejendomme, til hvis fordel vejanlægget er udført. Den gældende vejbidragslovs § 6, stk. 3-4videreføres ikke med den foreslåede bestemmelse.Til § 34Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende vejbidragslovs §§ 8 og 11, stk. 6, medden ændring, at jernbane og lufthavne ikke længere kan give afkald på en vejadgang.Bestemmelsen indeholder en særlig begrænsning af bidragspligten for jernbaner og luft-havne. De nævnte anlæg skal kun betale vejbidrag i det omfang, dele af det samlede anlægkan udnytte vejens placering som en fordel. Dette vil typisk være tilfældet på strækningermed stationsanlæg, arealer udlejet til private og i alle tilfælde, hvor der er overgange ogoverkørsler til anlægget. Omvendt vil anlægget være afskåret fra at udnytte vejens placeringud for selve driftsarealet (spor, startbaner m.v.).Til § 35Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vejbidragslovs § 9, stk. 1.Det fastslås i bestemmelsen, at hvis vejbidrag som følge af reglerne i forslagets § 33, stk.1,og § 34 ikke kan pålægges samtlige tilgrænsende grundejere eller eventuelt kun i reduceretomfang, skal vejmyndigheden for den pågældende vej afholde de beløb, der skal beregnesfor ejendommen, men som ikke kan opkræves.Til § 36Den foreslåede bestemmelse erstatter den gældende vejbidragslovs § 12.

Efter den gældende vejbidragslovs § 12, kan reglerne i vejbidragslovens § 11 (jf. forslagets §37) om fordeling af vejbidrag fraviges ved aftale mellem vejbestyrelsen (vejmyndigheden)og de bidragspligtige grundejere.Bestemmelsen foreslås ændret således, at hovedreglen ved bidragsfordelingen fremover vilvære aftale mellem de berørte parter. Hvis der ikke kan opnås enighed mellem vejmyndig-heden og grundejerne, fordeler vejmyndigheden udgifterne efter reglerne i forslagets § 37.Til § 37I denne bestemmelse reguleres, hvordan vejmyndigheden fordeler et vejbidrag til anlæg afny offentlig vej eller udvidelse af en eksisterende offentlig vejs befæstede arealer mellem debidragspligtige grundejere, når der ikke kan opnås enighed om en anden fordeling.Forslaget til nye fordelingsbestemmelser skal endvidere finde anvendelse på fordelingen afudgifterne til samlede arbejder på private fællesveje i byer og bymæssige områder.Det vurderes som en administrativ fordel og dermed som en retssikkerhedsmæssig fordelfor de berørte borgere at fastholde den nuværende ordning med samme fordelingsregler ide to forskellige situationer.Med hensyn til fremstilling af gældende ret henvises til de almindelige bemærkninger 2.9. –Reglerne om fordeling af vejbidrag til offentlige veje og til samlede arbejder på private fæl-lesveje i byer og bymæssige områder.Forslagets § 37 erstatter den gældende bestemmelse i vejbidragsloven § 11 om fordeling afudgifterne til vejbidrag med de ændringer der fremgår nedenfor.Efter forslagets stk. 1 fordeler vejmyndigheden udgifterne mellem de bidragspligtige grund-ejere på grundlag af måden, hvorpå ejendommene benyttes eller må forventes benyttet.Denne metode giver således vejmyndigheden mulighed for at fordele udgifterne dels pågrundlag af den aktuelle benyttelse af ejendommene dels på grundlag af planlagte eller for-ventelige ændringer i benyttelsen, som det efter vejmyndighedens opfattelse er mest rime-ligt at inddrage i den forventede ”levetid” for det omhandlede arbejde. Hermed sikres, atubebyggede grunde kan inddrages som bebyggede grunde i fordelingen af udgifterne.Med ejendommens benyttelse sigtes der ikke til, at vejmyndigheden behøver at have et spe-cificeret, konkret billede af, hvordan hver enkelt ejendom benyttes, f.eks. antallet af køretø-jer, der er knyttet til ejendommen. Vejmyndigheden kan efter denne bestemmelse lovligtanlægge en mere generel vurdering af, hvilke krav for eksempel en en-familieejendom stil-ler til vejanlægget, herunder hvilken færdsel der typisk betjener en sådan ejendomskatego-ri. Men disse betragtninger er ikke til hinder for, at vejmyndigheden ved vurderingen af enejendoms benyttelse inddrager, at der på en ejendom i perioden op til afgørelsen er foregåetekstraordinære transport i forbindelse med byggeri på ejendommen.

Kriteriet ejendommens benyttelse gør det også muligt for vejmyndigheden at sondre mel-lem ekstensiv og intensiv udnyttelse af ejendommene, således at det ville være muligt atvise særlige hensyn i fastsættelsen af benyttelsen for ejendomme, der f.eks. udnyttes tillandbrugsdrift, frugtplantager, gartnerier og parker og andre rekreative områder.Efter forslagets stk. 2 udvides anvendelsesområdet for den gældende bestemmelse i vejbi-dragslovens § 11, stk. 4. Som led i regelforenklingsarbejdet og med henblik på at opnånemmere administrerbare ordninger stilles der i forslaget ikke længere krav om, at en ens-artet udnyttelse af de berørte ejendomme skal være fastlagt i en kommuneplan eller lokal-plan. Med forslaget i stk. 3 er det tilstrækkeligt, at vejmyndigheden kan konstatere, at deberørte ejendomme udnyttes på en ensartet måde enten til boligformål eller som erhvervs-grunde.For at undgå at bestemmelsen ikke kan anvendes i boligområder, hvor en eller flere af debidragspligtige ejendomme er dobbelthuse, ejerforeninger, andelsboliger eller lejeboliger,stilles der forslag om, at fordelingen i disse tilfælde kan ske på grundlag af husstandene. Detmå antages, at behovet for en bestemt vejstandard til betjening af husstanden stort set erdet samme, uanset om der er tale om enfamilieejendomme eller flerfamilieejendomme. Udfra disse betragtninger anses en ensartet fordeling mellem husstandene i boligområder forrimelig.Med forslagets stk. 3 videreføres i begrænset omfang den hidtidige bestemmelse i vejbi-dragslovens § 11, stk. 5, for så vidt angår kravet om et passende reduceret bidrag, hvis enbidragspligtig ejendom grænser til en anden offentlig vej, som ikke er omfattet af afgørel-sen. I dette tilfælde har grundejeren krav på et passende reduceret bidrag, når der fortsat ermulighed for at pålægge vedkommende ejer vejbidrag til den offentlige vejs udvidelse af debefæstede arealer, og et tidligere betalt vejbidrag ikke kan anses for afskrevet, dvs. er min-dre end 20 år gammelt.Forslagets stk. 4 viderefører bestemmelsen i vejbidragslovens § 11, stk. 5, om, at ejeren af enejendom, der pålægges vejbidrag til en offentlig vej, har krav på et passende reduceret bi-drag, hvis ejendommen samtidig grænser op til en privat fællesvej eller privat fællessti, somejeren af ejendommen har vejret til og dermed kan pålægges at vedligeholde efter privat-vejslovens regler i § 44.Vurderingen af et ”passende” reduceret bidrag tager sit udgangspunkt i, at det ikke bør væ-re væsentligt dyrere at eje en ejendom, der grænser til flere færdselsarealer, end de ejen-domme, der kun grænser op til ét færdselsareal. Den nærmere fastsættelse af reduktionenberor derfor på vejmyndighedens vurdering af den økonomiske byrde, som naboskabet tilflere veje medfører. Da grundejerne kan pålægges pligter, herunder til vintervedligeholdelsem.m., kan reduktionen efter fast forvaltningsretlig praksis hverken sættes til 100 pct. eller 0pct.Til §38Den foreslåede bestemmelse erstatter de meget omfattende procedureregler i den gældendevejbidragslovs § 13.

Det foreslås, at pligten til at offentliggøre påtænkte beslutninger om vejbidrag ophæves. .Den påtænkte beslutning skal fortsat sendes til de direkte berørte med en 4 ugers frist tilindsigelser. Først efter udløbet af denne frist kan der ske endelig beslutning om pålæg afvejbidrag. Derudover gælder de almindelige forvaltningsretlige principper, herunder omfornyet høring, hvis der skulle fremkomme nye oplysninger af væsentlig betydning.Til § 39Den foreslåede bestemmelsen er en videreførelse af den gældende vejbidragslovs § 19 ogfastslår, at de relevante kommuner varetager administrationen af pålæg og opkrævning afvejbidrag for Vejdirektoratet.Til § 40Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vejlovs §§ 34 og 42, stk. 1.Bestemmelsen indeholder regler om pålæg af vejbyggelinjer ved bestående offentlige veje tilsikring af muligheden for udvidelse af vejen til større bredde, eller af hensyn til færdslen iøvrigt. I forhold til den gældende vejlov er begrebet byggelinje erstattet af begrebet vejbyg-gelinje. Der tilsigtes ingen materiel ændring af begrebets betydning.

Formålet med en vejbyggelinje efter denne bestemmelse er at billiggøre en senere vejudvi-delse for det offentlige og sikre grundejeren mod senere krav om nedrivning af bygningerm.v., der lige så godt kan placeres andre steder på ejendommen.Formålet med en vejbyggelinje, der pålægges af hensyn til færdslen, er at holde bebyggelseog de aktiviteter, der foregår omkring denne, i en passende afstand fra trafikken.Kriteriet ”hensyn til færdslen” er i praksis meget bredt defineret og kan dække over samtli-ge aktiviteter, som vejen kan tænkes at betjene.På et vejbyggelinjebelagt areal må der ikke uden vejmyndighedens tilladelse opføres ny be-byggelse, tilbygning til eksisterende bebyggelse, foretages væsentlige forandringer i eksiste-rende bebyggelse, genopføres nedbrændt eller nedrevet bebyggelse eller etableres andreanlæg eller indretninger af blivende art.Forbuddet mod væsentlige forandringer i eksisterende bebyggelse gælder også, selvom deikke giver sig udslag i bebyggelsens ydre. En modernisering af bygningen, for eksempel vedindlæggelse af centralvarme, bygning af badeværelse eller lignende, falder dog ikke ind un-der forbuddet. Derimod vil en ombygning af en ejendom til andre formål eller erstatning afen træbygning med en stenbygning falde ind under forbuddet.Begrebet ”anlæg af blivende art” dækker bl.a. over jordvolde, kirkegårde, sportspladser,mure, organiseret skovrejsning og ledninger.Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende retstilstand på området.

Efter forslagets stk. 3 kan der generelt pålægges vejbyggelinjer med en indbyrdes afstand af100 m ved statsveje og 50 m ved kommuneveje.Efter forslagets stk. 3, 2. pkt., kan der pålægges asymmetriske vejbyggelinjer. Disse kan in-debære, at vejbyggelinjerne ud over vejarealet kun berører arealer langs vejens ene side.Forslagets stk. 4 viderefører den vejlovs § 34, stk. 2.I forslagets stk. 5 videreføres den gældende vejlovs § 34, stk. 4, om krav til placering afnybyggeri. Det kræver vejmyndighedens tilladelse at opføre bygninger, hvis disse ikkeopføres med sine jordlinjer i samme højde som fremtidig vejhøjde. Bestemmelsen ersprogligt moderniseret, idet den har været vanskelig at forstå. Reglen har til formål at sikreden fremtidige vej, så der ikke sker unødig fordyrelse eller vanskeliggørelse af et senerevejanlæg ved i tide at undgå, at der skal planlægges med særlige anlægsforanstaltningersom følge af et nærtved liggende byggeri.Ved en bygnings jordlinje forstås sædvanligvis den højde på en bygningens fundament ellersokkel, hvortil jord kan lægges op eller fjernes uden, at det vil kræve videre foranstaltningereller følgeomkostninger for et senere vejanlæg. Det kan dreje sig om det projekteredebyggeris terrænhøjde langs fundamentet/soklen eller en lednings eller særlige bygværkskrævede mindste eller største jorddække, som må forudsættes intakt ved et senerevejanlæg.En bygning, mur eller anden indretning af blivende art kan være konstrueret således, at derefterfølgende kan fyldes jord på op til en vis højde, uden at der af den grund vil skullebekostes forstærkninger eller afværgeforanstaltninger, f.eks. i form af forstærkning ogisolering af sokkel, tilmuring eller flytning af vindues- udluftningshuller mv. Selvekonstruktionen af en bygning, et bassin eller et ledningsanlæg kan også forudsætte et vistmindste jorddække eller en mindste jordhøjde. Disse forhold kan evt. få betydning, hvis deter på tale at dispensere fra en vejbyggelinje med højdetillæg på vilkår om ikke-fordyrelseved et evt. senere vejanlæg.En bygnings jordlinje vil typisk fremgå af det konkrete byggeprojekt, såvel af hensyn til etevt. senere haveanlæg, som selve bygnings konstruktion, dennes adgangsveje, led-ningsanlæg i jord med krav om jorddække, bassiner med krav om sidestøtte i jorden m.v.Fremtidig vejhøjde vil i forbindelse med en dispensation fra en vejbyggelinje med højdetil-læg typisk kunne fastsættes som koten (højden) af vejens midte eller nærmeste eksisterendekørebanekant. Dette vil som udgangspunkt kunne tilgodese en sideudvidelse med flere kø-respor mv. af en eksisterende vej, såfremt der ikke er udarbejdet konkrete detaljerede pla-ner med koter (højder) for vejens fremtidige linje.

nemførelsen af nye offentlige veje eller flytninger af bestående veje, eller til sikring af frioversigt i vejkryds på sådanne offentlige veje.Det er en betingelse for pålæg af vejbyggelinjer efter forslagets stk. 1, at vejanlægget er op-taget på vejmyndighedens vejplan efter reglerne i forslagets kapitel 3.Når denne betingelse er opfyldt, kan vejmyndigheden selv træffe bestemmelse om vejbygge-linjepålæg. Vejbyggelinjebeslutninger vedrørende statsveje skal som hidtil af vedkommendevejmyndighed forelægges de kommunale vejmyndigheder.Efter forslagets stk. 2 gælder der på de arealer, der er belagt med vejbyggelinjer efter dennebestemmelse, de samme begrænsninger i ejerens råden som ved vejbyggelinjer efter forsla-gets § 40, stk. 2. På et areal, der ligger foran en vejbyggelinje, må der ikke uden vejmyndig-hedens tilladelse opføres ny bebyggelse, tilbygning til eksisterende bebyggelse, foretagesvæsentlige forandringer i eksisterende bebyggelse, genopføres nedbrændt eller nedrevetbebyggelse eller etableres andre anlæg eller indretninger af blivende art.Efter forslagets stk. 3 kan pålæg af vejbyggelinjer efter denne bestemmelse ske for en perio-de på 10 år. Herefter kan der ske forlængelse af vejbyggelinjepålægget med 10 år ad gangen.Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende retstilstand på området.Det er forudsat, at vejmyndighederne ved forlængelse af vejbyggelinjer overvejer, om vej-byggelinjen fortsat er nødvendig til sikring af det oprindelige formål.Forslagets stk. 4 indeholder regler om samarbejde mellem vejmyndighederne inden pålægaf vejbyggelinjer. Inden der på en statsvej sker pålæg af en vejbyggelinje efter bestemmel-sen, skal de kommunale myndigheder, i hvis område den planlagte vej vil forløbe, havdeadgang til at udtale sig.Den foreslåede bestemmelses stk. 5 viderefører den gældende vejlovs § 42, stk. 1, 2. pkt.Myndighederne skal efter denne bestemmelse give de myndigheder, der har udtalt sig omvejbyggelinjepålægget efter stk. 4, adgang til at udtale sig, forinden myndigheden giver til-ladelse til byggeri eller andre foranstaltninger efter forslagets § 40, stk. 2.Til § 42Den foreslåede bestemmelses stk. 1-3 er en videreførelse af den gældende vejlovs § 36 medden ændring, der er beskrevet nedenfor. Efter forslagets stk. 1 kan vejmyndigheden sikre, atder ikke foretages de foranstaltninger, der er nævnt i forslagets § 40, stk.2, når en vejs opta-gelse på vejplan er under forberedelse. Det samme gælder, når et anlæg er optaget på vej-plan, og der planlægges pålæg af vejbyggelinjer efter forslagets § 41. Dette er en videreførel-se af den gældende vejlovs § 36, stk. 1, 1. pkt.

Forslagets stk. 3 svarer til den gældende vejlovs § 36, stk. 2, men der er forslået en udvidel-se i anvendelsesområdet.Efter den gældende vejlovs § 36, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen kun indberette til ved-kommende vejbestyrelse, inden der meddeles tilladelse til byggeri.Der har vist sig et praktisk behov for at udvide dette område til også at omfatte andre tilla-delser, som kan komme i strid med en planlagt vejlinje.Det er efter den foreslåede bestemmelse derfor pålagt de kommunale myndigheder at givemeddelelse til den relevante vejmyndighed, hvis kommunen behandler tilladelser til retligeeller fysiske foranstaltninger, som må forventes at komme i strid med en planlagt vejlinje.Formålet med denne meddelelse er at give den relevante vejmyndighed mulighed for atnedlægge forbud efter denne bestemmelse, eller pålægge vejbyggelinjer efter den foreslåede§ 41, inden der på en ejendom iværksættes foranstaltninger, som kan være i konflikt med etplanlagt vejprojekt.Den foreslåede bestemmelse vil derfor medføre, at kommunerne fremover skal give medde-lelse til den relevante vejmyndighed, når kommunen behandler byggetilladelser, næringstil-ladelser, nye tilladelser til overkørsler og andre tilladelser, som ved deres meddelelse kanrisikere at medføre fordyrelser i forhold til et planlagt vejprojekt.Den foreslåede bestemmelses stk. 4 er ny. Forbud efter stk. 1 skal respekteres af ejendom-mens ejere, brugere og panthavere og andre rettighedshavere fra datoen for forbuddetsmeddelelse. Dermed gælder det samme for forbud efter denne bestemmelse, som gælder forde indskrænkninger i råden, der efter kapitlets øvrige bestemmelser, kan pålægges ejen-domme.Til § 43Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vejlovs § 37 med de æn-dringer, der er beskrevet nedenfor.Bestemmelsens stk. 1-2 indeholder regler om offentliggørelse af vejbyggelinjepålæg, derligesom det gælder for de øvrige offentliggørelsesbestemmelser i lovforslaget er forenklet iforhold til den gældende vejlovs § 37, stk. 1-2.Efter forslagets stk. 1 skal en vejmyndighed offentliggøre sin beslutning om pålæg af vej-byggelinje efter forslagets §§ 40-41.Efter forslagets stk. 2 skal den vejplan, der ligger til grund for et vejbyggelinjepålæg efterforslagets § 41, være offentliggjort og offentligt tilgængeligt. Vejmyndigheden skal fortsatunderrette kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vejbyggelinjen forløber.

I den foreslåede bestemmelses stk. 3 videreføres den gældende vejlovs § 37, stk. 2. I be-stemmelsen er det fremhævet, at gyldighedsvirkningen af vejbyggelinjepålæg er knyttet tilden offentlige kundgørelse.Bestemmelsens stk. 4 viderefører den gældende vejlovs § 37, stk. 3-4, om tinglysning af vej-byggelinjebestemmelserne.Bestemmelsens stk. 5 viderefører den gældende vejlovs § 37, stk. 4, 1. pkt., om ejerens mu-lighed for på anmodning at få oplyst vejbyggelinjernes placering på ejendommen.Bestemmelsens stk. 6 viderefører den gældende vejlovs § 37, stk. 4, 2. pkt., om kravet om, atder forinden, der iværksættes byggearbejde på et vejbyggelinjepålagt areal, af bygherrenskal søges information om, hvorvidt arbejdet vil komme i strid med vejbyggelinjerne.Til § 44Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vejlovs § 38 med de æn-dringer, der beskrevet nedenfor. Bestemmelsen omhandler ejerens ret til under nærmerebetingelser at kræve et areal overtaget af vejmyndigheden, når arealet er blevet pålagt vej-byggelinjer.Forslagets stk. 1 viderefører den gældende vejlovs § 38, stk. 1, 1. pkt. Vejbyggelinjepålæganses som en almindelig regulering af ejendomsretten og er som sådan principielt erstat-ningsfrit. I de tilfælde, hvor vejbyggelinjepålæg virker særligt indgribende, har en ejer af etareal, der pålægges vejbyggelinjer, adgang til at begære sin ejendom helt eller delvist over-taget af vejmyndigheden.I forslagets stk. 2 er der i forhold til gældende ret foreslået den udvidelse, at muligheden forat begære en ejendom overtaget af vejmyndigheden udvides til , foruden at omfattet vejbyg-gelinjepålæg efter forslagets § 41, også at omfatte vejbyggelinjer pålagt efter forslagets § 40.Som bestemmelsen er formuleret i den gældende vejlovs § 38, stk.1, 2. pkt., kan kun ejere afarealer, der er pålagt vejbyggelinjer efter den gældende vejlovs § 35 begære arealet overta-get, hvis vejbyggelinjepålægget hindrer salg af ejendommen, og hvis andre personlige grun-de hos ejeren er til stede.Det er i høj grad de samme hensyn, der gør sig gældende for de to typer af vejbyggelinjer, ogdet vurderes derfor mest rimeligt, at den samme mulighed for overtagelse også er til stedeved vejbyggelinjer pålagt efter forslagets § 40. Praksis har endvidere udviklet sig i denneretning hos taksationsmyndighederne, og lovteksten vil derfor bringes i overensstemmelsemed denne praksis.Forslagets stk. 3 viderefører den gældende vejlovs § 38, stk. 1, sidste pkt. Herefter kan eje-ren af en ejendom, hvor der på en del af ejendommens areal er pålagt vejbyggelinje, krævehele ejendommen overtaget, hvis ejendommen efter pålægget ikke skønnes hensigtsmæs-sigt at kunne bevares som selvstændig ejendom, eller hvis ejendommen efter pålægget ikkeskønnes at kunne udnyttes på en rimelig måde.

Forslagets stk. 4 viderefører den gældende vejlovs § 38, stk. 2. Efter det foreslåede er fristenfor fremsættelse af overtagelsesbegæring 6 måneder. Vejmyndigheden kan dog tillade, atbegæring om overtagelse fremsættes efter udløbet af denne frist, når særlige grunde forelig-ger. Særlige grunde foreligger, når der opstår en ny situation for ejendommen, for eksempelhvis en bygning nedbrænder, og vejbyggelinjerne hindrer dens genopførelse. For vejbygge-linjer pålagt efter forslagets § 41 gælder ingen frist for begæring om overtagelse.Forslagets stk. 5-6 viderefører den gældende vejlovs § 38, stk. 3-4. Efter det foreslåede kanvejmyndighedens afslag på overtagelse eller uenighed om erstatningen, indbringes for detaksationsmyndigheder, der er nævnt i forslagets §§ 99-100. Taksationsmyndighederne af-gør, om vejmyndigheden skal overtage ejendommen og fastsætter erstatnings for arealetsovertagelse efter reglerne i forslagets § 97.Til § 45Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vejlovs § 111a om, at over-sigtsservitutter kan håndhæves af politiet.

Til § 46Den foreslåede bestemmelse er ny. Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse for trans-portministeren til ved administrative regler at fastsætte regler om hjørneafskæring i forbin-delse med pålæg af vejbyggelinjer.Hensigten er, at bestemmelserne i den gældende vejlovs §§ 39-41 skal videreføres i be-kendtgørelsesform. Bestemmelserne er meget tekniske og svært tilgængelige, hvorfor detvurderes, at de egner sig bedre til at blive videreført i administrative bestemmelser.Til § 47Forslagets stk. 1 og 2 er en videreførelse af bestemmelserne i den gældende vejlovs § 69, stk.1. Der er et trafikalt, navnlig trafiksikkerhedsmæssigt, behov for, at vejmyndigheden i for-bindelse med anlæg og ombygning af vejen skal tage stilling til eksisterende adgangsforholdog dermed navnlig til de trafiksikkerhedsmæssige og trafikafviklingsmæssige forhold, derherefter ønskes opnået på vejen. En ombygning af en vej kan gennemføres ved såvel egent-lige fysiske ændringer af vejen som ved ændret afmærkning.Forslagets stk. 3, der viderefører den gældende vejlovs § 69, stk. 2, nævner en række for-hold, som ikke skal indgå i vurderingen af, om der er fornøden vejadgang fra en ejendom til

en vej. Der foreslås ikke materielle ændringer i forhold til den gældende bestemmelse. Be-stemmelsen skal ses i sammenhæng med forslagets bestemmelse om overtagelse af ejen-dommen, jf. stk. 5. En tidssvarende vurdering af, om en ejendom med de ændrede adgangs-forhold kan udnyttes på en økonomisk rimelig og forsvarlig måde, vil således kunne fast-lægges af taksationsmyndighederne og efterfølgende domstolene.Forslagets stk. 4 er en videreførelse af vejlovens § 69, stk. 2 1. pkt. og forslagets stk. 5 er envidereførelse af vejlovens § 69, stk. 3.Til § 48Forslagets stk. 1, 3 og 4 er en videreførelse af vejlovens § 70, stk. 1-2 og stk. 3, 1. pkt., derfastslår, at overkørsler ikke må etableres eller udvides uden vejmyndighedens tilladelse. Detforeslås, at begreberne ”overkørsel” og ”overgang” erstattes med ”adgang”. Forslaget med-fører ikke materielle ændringer. Det er i den forbindelse uden betydning, om facadeejerenforetager egentlige anlægsforanstaltninger for at gøre adgangen mere egnet til formålet, sålænge der er tale om en ny eller udvidet adgang til ejendommen. Hvis vejmyndigheden kon-staterer, at der er etableret en adgang uden tilladelse, skal vejmyndigheden tage stilling til,om adgangen kan lovliggøres.Formålet med bestemmelsen er først og fremmest at give vejmyndigheden mulighed for atvaretage trafiksikkerhedsmæssige og trafikafviklingsmæssige hensyn på vejen og specieltomkring adgangen.Forslagets stk. 2 er nyt og kodificerer praksis, hvorefter grundejeren afholder udgiften tiloverkørslen.Begrebet ”byer og bymæssige områder” i stk. 3 ikke er identisk med færdselslovens af-mærkning af tættere bymæssig bebyggelse, E55-tavlen, men derimod med ”byer og bymæs-sige områder”, som defineret i dette forslags § 5, nr. 5.Forslagets stk. 5 og 6 har hidtil været en del af bestemmelsen i den gældende vejlovs § 70,stk. 3. De er nu selvstændige stykker, dels for at lette overblikket over bestemmelsen, delsfor at pege på muligheden for at stille saglige vilkår i forbindelse med meddelelse af en til-ladelse.Eksemplerne i stk. 5 er ikke udtømmende. Vejmyndigheden kan således under henvisningtil trafikale eller vejtekniske forhold fastsætte vilkår om, at den offentlige vej skal indrettespå en bestemt måde, før en adgangstilladelse kan udnyttes.Forslagets stk. 7, viderefører med udvidet ordlyd den gældende vejlovs § 70, stk. 3, 3. pkt.,2. led. Der foreslås med bestemmelsen en hjemmel for vejmyndigheden til at stille vilkårom, at ansøgeren skal afholde udgifter helt eller delvist til trafikregulerende foranstaltnin-ger på den offentlige vej ud for eller i umiddelbar nærhed af adgangen. Bestemmelsen fin-der kun anvendelse i de særlige tilfælde, hvor tilladelsen til at etablere, herunder udvide enadgang, eller til at udnytte en eksisterende adgang godkendt for anden ejendom, står i etrimeligt forhold til de fordele, ansøgeren opnår, og en udnyttelse af tilladelsen vurderes at

være særligt trafikskabende. Disse betingelser er efter hidtidig praksis anset for opfyldt itilfælde af adgangstilladelser til f.eks. nye udstykningsområder, butikscentre og særlig tra-fikskabende detailbutikker m.v.Forslagets stk. 8 er ny. Den hidtidige praksis omkring vejmyndighedens ret til i særlige til-fælde at pålægge private grundejere at afholde udgifterne til færdselsregulerende foran-staltninger på vejen ud for eller i umiddelbar nærhed af adgangen fastholdes. De sammehensyn og den samme interesseafvejning taler for, at vejmyndigheden i forbindelse medbehandlingen af adgangsforholdene til større byggemodninger skal kunne stille vilkår om,at byggemodneren skal afholde udgifterne til anlæg af fortov ud for sin ejendom. Bestem-melserne om vejbidrag til udvidelse af en offentlig vejs befæstede anlæg vil ikke altid væreanvendelige i denne situation, dels på grund af begrænsningerne i bredden af de veje, somvejens naboer kan pålægges bidrag til, dels fordi disse regler pålægger grundejere på beggesider af vejen at afholde udgifter til fortovet. Det sidstnævnte kan i visse situationer fore-komme mindre hensigtsmæssigt.Forslagets stk. 9, 1. pkt., viderefører den hidtidige vejlovs § 70, stk. 3, sidste pkt., og giversåledes vejmyndigheden mulighed for at bestemme, at den udfører de nødvendige arbejderpå vejen for ansøgerens regning.Forslagets stk. 9, 1. pkt., er ny. Bestemmelsen fastslår, at vejmyndigheden skal udføre ar-bejderne billigst muligt, når det sker på ansøgerens regning. Offentlige myndigheder er iforvejen forpligtet til at administrere økonomisk ansvarligt. Bestemmelsen vurderes derforikke at pålægge vejmyndighederne nye pligter.Forslagets stk. 9, 2. pkt., er ny. Vejmyndigheden har efter de gældende regler i vejlovens §70, stk. 3, ikke kunnet beregne sig et administrationstillæg for de arbejder, den udfører påden offentlige vej for ansøgerens regning i forbindelse med en adgangstilladelse. De sammegrunde, som taler for, at vejmyndigheden kan beregne sig et administrationstillæg i forbin-delse med anlæg eller udvidelse af en offentlig vej, tilsiger, at vejmyndigheden i forbindelsemed trafikregulerende foranstaltninger i tilknytning til en adgangstilladelse skal kunne be-regne sig et administrationstillæg efter lovens regler.Til § 49Den foreslåede bestemmelse er – bortset fra stk. 4 samt stk. 8-11 - en videreførelse af degældende regler i vejlovens § 71.Bestemmelsen fastslår, at eksisterende adgange kun må anvendes af de ejendomme, forhvilke de er anlagt, med mindre vejmyndigheden giver tilladelse til at andre ejendommekan benytte adgangen. Det vil sige, at det ikke er lovligt uden vejmyndighedens tilladelse atlade for eksempel en naboejendom benytte en eksisterende adgang på en ejendom.En adgang til en mark, jf. stk. 2, må kun benyttes i forbindelse med ejendommens land-brugsmæssige udnyttelse. En adgang til en mark må således ikke uden vejmyndighedenstilladelse benyttes til landbrugsejendommens beboelse eller driftsbygninger.

Forslagets stk. 3 viderefører den gældende vejlovs § 71, stk. 3, med den tilføjelse, at begre-bet ”sammenlægning” er nævnt udtrykkeligt i bestemmelsens ordlyd. Begrebet har hidtilværet indfortolket i den gældende vejlovs § 71, stk. 3.Den foreslåede bestemmelse finder ligeledes anvendelse på adgange for en privat fællesvej,når nye ejendomme tildeles vejret til den private fællesvej. Bestemmelsen fastslår, at vej-myndigheden skal godkende benyttelsen af eksisterende adgange i tilfælde af enhver formfor matrikulær ændring af den eller de ejendomme, for hvilke en adgang senest er god-kendt.Forslagets stk. 4 er nyt. Bestemmelsen giver vejmyndigheden mulighed for i særlige tilfældeat fastsætte nye bestemmelser om en eksisterende, lovlig adgang. Bestemmelsen er kuntænkt at finde anvendelse, hvor tungtvejende hensyn til trafiksikkerheden eller trafikafvik-lingen taler for, at der træffes nye bestemmelser om benyttelsen af en adgang. Dette kanvære tilfældet, hvor adgangen nu anvendes markant mere trafikskabende, når man tagerhensyn til den almindelige samfundsøkonomiske udvikling, end der med rimelighed kunneforventes på godkendelsestidspunktet.Forslagets stk. 5-7 er en videreførelse af den gældende vejlovs § 71, stk. 4-6.Forslagets stk. 8-11 er nye. Efter det foreslåede har grundejeren i lighed med hvad der gæl-der for pålæg af adgangsbegrænsninger, mulighed for at anmode om at vejmyndighedenovertager ejendommen når der træffes beslutning efter forslagets stk. 4. Dette spørgsmålkan ligesom øvrige erstatningsspørgsmål prøves af de taksationsmyndigheder, der nævnt iforslagets §§ 99-100.Til § 50Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende vejlovs §§ 72 og 73 om adgangsbe-stemmelser, med de ændringer der er nævnt nedenfor.

Adgangsbestemmelser beskriver en særlig form for begrænsning af adgangsforholdene tiloffentlige veje, der har særlig betydning for den gennemgående færdsel. Karakteristisk fordisse veje er dels trafikintensiteten og dels den højere hastighed, begge faktorer der inde-bærer et skærpet fokus på trafiksikkerheden på vejen.I almindelighed må det antages, at enhver form for adgang til disse veje indebærer en særligsikkerhedsrisiko, hvorfor de bør begrænses mest muligt under hensyn til vejens naboer,herunder en samfundsmæssig forsvarlig udnyttelse af de tilgrænsende ejendomme og deresbygninger.Adgangsbestemmelser fastsættes for alle statsveje og for nærmere afgrænsede strækningeraf kommuneveje, som har særlig betydning for den gennemgående færdsel. Adgangsbe-stemmelser indebærer en registrering af samtlige tilgrænsende ejendomme, herunder hvil-ken brug der gøres af ejendommen, og disse ejendommes lovlige adgangsforhold til vejen.Efter offentliggørelsen af vejmyndighedens endelige afgørelse om adgangsbestemmelser må

de berørte ejendomme ikke udnyttes anderledes i trafikal betydning end forudsat i tilladel-sen.I den gældende vejlovs § 72 nævnes, at markadgangei almindelighedikke kræver adgangs-bestemmelse. I betragtning af karakteren af de veje, der fastsættes adgangsbestemmelserfor, synes der ikke at være saglige, trafiksikkerhedsmæssige grunde til at fastholde detteudgangspunkt. I stedet bør det forhold, at markadgange kun benyttes på særlige tidspunk-ter af året, indgå i vejmyndighedens overvejelser om udformningen af adgangsbestemmel-serne for vejstrækningen.I forbindelse med den hidtidige administration af dispensationer efter den gældende vejlovs§ 80 har der særligt været fokus på en rimelig udnyttelse af landbrugsbygninger i forbindel-se med den fortsatte omlægning af landbrugets struktur fra mange mindre produktionsen-heder til i dag få store enheder. Transportministeriet har af disse grunde efter forhandlingmed landbrugets organisationer fastlagt en række retningslinjer for administrationen afdispensationsbeføjelsen.Til § 51Den foreslåede bestemmelse erstatter vejlovens §§ 74 og 75.Det fastslås i forslagets stk. 1, at vejmyndigheden skal offentliggøre sin påtænkte beslutningom adgangsbestemmelser, og at vejmyndigheden skal meddele de berørte ejere og brugereaf ejendomme om baggrunden for de adgangsbestemmelser, der ønskes fastsat for ejen-dommen.Vedrørende ophævelsen af de hidtidige formkrav til en offentliggørelse af adgangsbestem-melser henvises til de almindelige bemærkninger. Der vurderes ikke at være behov for, atde påtænkte eller de endelige adgangsbestemmelser offentliggøres på en bestemt, nærmerebeskrevet måde.I forslagets stk. 2 er fristen for fremsættelse af ændringsforslag eller indsigelser forkortetfra de hidtidige 6 måneder i vejlovens § 75, stk. 2, til nu 12 uger. Det vurderes, at de berørtegrundejeres retssikkerhed, herunder mulighed for at sætte sig ind i forslaget og eventueltindhente anden sagkyndig vurdering, kan varetages på betryggende vis inden for en frist påmindst 12 uger. Endvidere tages der ved forkortelsen af perioden, hensyn til en afklaring afspørgsmålet om adgangsbestemmelserne for ejendommen.Til § 52Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende vejlovs § 73, stk. 3 og 4.I stk. 1 fastslås en pligt for Vejdirektoratet som vejmyndighed for statsvejene til at forhandlemed den kommune, hvis planlægning kan blive berørt af adgangsbestemmelser for enstatsvejsstrækning, som løber gennem den pågældende kommune.

Bestemmelsen skal sikre, at der sker en koordinering mellem kommunalbestyrelsens over-ordnede planlægning for kommunen, herunder i vejmæssig henseende, og Vejdirektoratetsønsker om at fremme trafikafviklingen og trafiksikkerheden på statsvejene.Af disse grunde finder forhandlingspligten ikke anvendelse på konkrete afgørelser i ansøg-ningssager vedrørende en enkelt ejendom, uanset om ejendommen er en kommunalt ejetejendom.Bestemmelsen i stk. 2 om afgørelser af tvister gælder med tilsvarende begrænsninger, såle-des at tvister om konkrete afgørelser ikke indbringes for transportministeren efter dennebestemmelse.I tilfælde af uenighed om en dispensationsansøgning er ejeren henvist til at påklage afgørel-sen efter de almindelige klageregler i denne lov, jf. forslagets § 127.Til § 53Den foreslåede bestemmelse viderefører i forslagets stk.1 den gældende vejlovs § 77, somgiver vejmyndigheden mulighed for til enhver tid at ændre eller ophæve adgangsbestem-melser for en ejendom eller en vejstrækning I forslagets stk. 2 videreføres den gældendevejlovs § 80 om vejmyndighedens adgang til at dispensere fra adgangsbestemmelserne. Iforhold til den gældende bestemmelse er der i forslaget indsat henvisning til forslagets § 4.

Med hensyn til sidstnævnte skal det understreges, at formålet med adgangsbestemmelserneer at varetage den gennemgående færdsels tarv, hvorfor det er et mål i sig selv for vejmyn-dighederne for denne type veje at begrænse antallet af konfliktpunkter (adgange) mest mu-ligt under varetagelse af de i § 4 i øvrigt nævnte hensyn og de hensyn, der lå til grund foradgangsbegrænsningen.Til § 54Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende vejlovs § 74, stk. 2, § 75, stk. 3, og §82, med den ændring, der er nævnt nedenfor.Bestemmelsen i stk. 1 har til formål at forhindre, at der skabes tilstande på ejendommen,der er i strid med de påtænkte adgangsbestemmelser. Efter forslagets stk. 2 kan et forbudefter forslagets stk. 1 kun nedlægges for en periode af et år, regnet fra offentliggørelsen ellermeddelelsen af den påtænkte beslutning.Den gældende bestemmelse om tinglysning af vejmyndighedens foreløbige adgangsbe-stemmelser er formuleret som en absolut pligt, jf. den gældende vejloves § 75, stk. 3. Medforslaget gives i stk. 3 vejmyndigheden mulighed for lovligt at vurdere, om det i den konkre-te situation er nødvendigt at tinglyse de påtænkte beslutninger for at sikre, at eventuellesenere kreditorer eller rettighedshavere gøres bekendt med den i stk. 1 nævnte retsvirkning.Retsvirkningen af de foreløbige adgangsbestemmelser vil uanset tinglysning kunne effektu-eres, jf. forslagets stk. 4.

Forslaget til stk. 4 fastslår, at vejmyndighedens påtænkte beslutning om adgangsbestem-melser skal respekteres af ejendommens ejere, brugere og panthavere og andre rettigheds-havere fra datoen for meddelelsen efter forslagets stk. 1.Til § 55Den foreslåede bestemmelse er ny, men viderefører principperne i den gældende vejlov omproceduren for beslutninger om adgangsbegrænsninger.I stk. 1 i den foreslåede bestemmelse fastslås de almindeligt gældende forvaltningsretligeregler om, at en myndighed bør træffe afgørelse uden unødig forsinkelse, når en sag er til-strækkeligt oplyst til, at der kan træffes en lovlig og forsvarlig afgørelse. Fristen på et år forden samlede beslutningsproces er dels fastsat med henblik på at få sagen afsluttet, dels un-der henvisning til den gældende vejlovs § 82, hvorefter der ikke måtte gennemføres matri-kulære forandringer på en ejendom indtil et år efter fastsættelsen af de foreløbige adgangs-bestemmelser.Forslagets stk. 2 og 3 er en videreførelse af den gældende vejlovs § 74, stk. 1 og 2.Forslagets stk. 4 er en videreførelse af den gældende vejlovs § 75, stk. 3, og indeholder for-pligtelse for vejmyndigheden til at sørge for tinglysning af den offentliggjorte afgørelse.

Forpligtelsen indebærer dog ikke, at vejmyndigheden skal afholde udgifterne i de tilfælde,hvor behovet for en tinglysning skyldes grundejerens ønske om at få ændret de hidtidigeadgangsbestemmelser, jf. forslagets stk. 4, 2. pkt. Dette er nyt i forhold til den gældendebestemmelse.Til § 56Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vejlovs § 78 om overtagel-se af areal, som følge af, at ejendommen ved en påtænkt eller endeligt fastlagt adgangsbe-stemmelse truffet efter §§ 50 eller 55 afskæres fra en udnyttelse af arealet, der er økonomiskrimelig og forsvarlig under hensyn til ejendommens beliggenhed og øvrige beskaffenhed.Til § 57Forslagets stk. 1 er en videreførelse af den gældende vejlovs § 79, stk. 2 om taksationsmyn-dighedernes kompetence ved erstatning for overtagelse af areal.Forslagets stk. 2 erstatter den gældende vejlovs § 79, stk. 1. Bestemmelsen om, at vejmyn-digheden skal sørge for anden vejadgang eller udrede erstatning, hvis den mener, at grund-ejerens krav på overtagelse er berettiget, er dog ikke medtaget som en selvstændig bestem-melse. Disse overvejelser bør indgå i enhver behandling af en anmodning om overtagelse.Til § 58

Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende vejlovs § 83 om miljøministeren ogjustitsministerens mulighed for at fastsætte nærmere regler om matrikulære og tinglys-ningsmæssige berigtigelser, der er foranlediget af de foranstående bestemmelser.Til § 59Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende vejlovs § 88.Forslagets stk. 1 fastslår, at vejmyndighederne skal sikre deres ejendomsret over vejarealetved, at arealet udskilles i matriklen.Vejmyndigheden har ejendomsretten til en offentlig vejs areal, uanset om vejarealet fortsatmåtte fremtræde på et matrikelkort som en del af en matrikuleret ejendom. Men af or-densmæssige grunde bør kravet om vejarealets udskillelse fastholdes.Forslagets stk. 2 viderefører den gældende vejlovs § 88, stk. 2 om, at når et vejareal er ud-skilt af matriklen, kan vejens naboer ikke vinde hævd på vejarealet, medmindre dennehævd er vundet, inden vejarealet blev udskilt.Selve fremgangsmåden i forbindelse med arealets udskillelse i matriklen, herunder afsæt-ning af skel, er reguleret i Kort- og Matrikelstyrelsens bekendtgørelse om matrikulære ar-bejder, jf. bekendtgørelse nr. 1088 af 17. september 2010.Fra matrikelmyndighedernes side lægges der vægt på, at offentlige vejarealer udskilles imatriklen fra de ejendomme, hvorunder de ligger, og at der inden for en rimelig tid skerberigtigelse af forandringer i ejendomsgrænserne i forbindelse med vejmyndighederneserhvervelse af vejarealer. Manglende notering i matriklen kan medføre betydelige ulemperfor ejerne af de berørte ejendomme i tilfælde af salg eller belåning af ejendommene.I overensstemmelse med Kort- og Matrikelstyrelsens retningslinjer bør der kun udskillesarealer, der anvendes til selve vejanlægget og naturligt tilbehør hertil, f.eks. fortove, hjørne-afskæringer, grøfter, rastepladser, parkeringsarealer, sideanlæg, grusdepoter og lignende.Derimod bør arealer, der ikke skal indgå i vejarealet, f.eks. afskårne arealer, ikke udskilles imatriklen.Til § 60Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende vejlovs § 89 uden materielle æn-dringer.Forslagets stk. 1 viderefører den gældende vejlovs § 89, stk. 1, og fastslår den gældende rets-stilling, at vejmyndigheden bør sørge for, at dets eksisterende vejareal udskilles i matriklenmed henblik på at sikre vejmyndighedens ejendomsret til vejarealet, herunder vejens rabat-arealer m.m. Vejmyndigheden kan undlade at udskille arealet i matriklen, når særligegrunde foreligger.

Særlige forhold kan for eksempel foreligge, når en offentlig vej ligger på et dige, hvor det afhensyn til vedligeholdelsen af diget er ønskeligt, at et digelag eller lignende beholder ejen-domsretten til diget. Vejmyndigheden har også i denne situation ejendomsretten til vejensudstyr.En tilsvarende situation ses ofte i forbindelse med kommuneveje, der ved broer eller tun-neller krydser en statsvej. Her ejes selve brokonstruktionen eller tunnelen oftest af Vejdi-rektoratet, mens den kommunale vejmyndighed ejer kommunevejens udstyr – belægning,belysning, afmærkning, vejafvandingssystem m.m.Forslagets stk. 2 viderefører den gældende vejlovs § 89, stk. 2, om vejmyndighedernes for-pligtelse til at foretage ændringer i matrikelkortet, når en offentlig vej nedlægges.Forslagets stk. 3 viderefører den gældende vejlovs § 89, stk. 3, om transportministerensmulighed for, efter forhandling med miljøministeren, at fastsætte nærmere regler for vej-arealers udskillelse og ændring i matriklen.Til § 61Den foreslåede bestemmelse viderefører med de ændringer, der er beskrevet nedenfor, §§2-4 og 15 i den gældende lov om vintervedligeholdelse og renholdelse (renholdelsesloven),jf. lovbekendtgørelse nr. 1103 af 16. september 2010.Forslagets stk. 1 viderefører den gældende renholdelseslovs § 2, stk. 1. Bestemmelsen er ud-tryk for, at vejmyndigheden har ansvaret for og afholder udgifterne til snerydning, foran-staltninger mod glat føre og renholdelse af sine offentlige veje og offentlige stier.Forslagets stk. 2 viderefører den gældende renholdelseslovs § 2, stk. 2, og § 3, stk. 2. Det ervejmyndigheden, der bestemmer snerydningens og glatførebekæmpelsens omfang og ræk-kefølge..Forslagets stk. 3 erstatter den gældende renholdelseslovs § 2, stk. 3, og § 3, stk. 2. Bestem-melsen præciserer i forhold til gældende ret, at vejmyndigheden kun kan fritage konkretevejstrækninger fra snerydning eller glatførebekæmpelse. Østre Landsret har i en utrykt domaf 15. oktober 2003 fastslået, at en kommunalbestyrelses beslutning om ikke at glatførebe-kæmpe kommuneveje, herunder fortovene, i et boligområde havde fornøden hjemmel irenholdelseslovens § 3, stk. 2.Forslagets stk. 4 viderefører gældende ret i den gældende renholdelseslov for så vidt angåroffentlige stier. Med forslaget udskilles bestemmelserne om offentlige stier til sit eget styk-ke, for således tydeligere at gøre opmærksom på, at vejmyndigheden efter forhandling medpolitiet kan bestemme, at konkrete offentlige stier eller strækninger af stier undtages forpligten til snerydning og glatførebekæmpelse.Den fritagelse der fremgår af forslaget i stk. 3 og 4 skal ske på baggrund af konkrete trafika-le, navnlig trafiksikkerhedsmæssige, vurderinger og skal ses i forhold til den øvrige sneryd-ning indenfor vejmyndighedens område. Denne præcisering af den gældende renholdelses-

lovs § 2, stk. 3, og § 3, stk. 2, er i overensstemmelse med den fortolkning, som er lagt tilgrund i de seneste år. Efter disse bestemmelser kan vejmyndigheden efter forhandling medpolitiet bestemme, at undtagelse f.eks. kun skal gælde kørebanen, mens forpligtelserne op-retholdes for de færdselsarealer, der fortrinsvis er forbeholdt gående færdsel. Det forudsæt-tes, vejmyndighedens vurdering af, om der skal ske fritagelse fra pligten til at snerydde ogglatførebekæmpe m.v. på de private fællesveje og på de offentlige veje, sker ved en afvejningaf de samme saglige, trafikale hensyn.Selvom forpligtelserne efter den foreslåede bestemmelse påhviler vedkommende vejmyn-dighed, er der ikke noget til hinder for, at der indbyrdes mellem vejmyndighederne træffesaftale om, at en vejmyndighed påtager sig forpligtelser for en vejstrækning, der hører underen anden vejmyndighed.Forslagets stk. 5 viderefører den gældende bestemmelse i renholdelseslovens § 4, stk. 3, ogfastslår, at der på offentlige veje i landzone alene er pligt til renholdelse i det omfang, det ernødvendigt for trafiksikkerheden. Dette er en del af regelforenklingsprojektet, og følger der-for den linje, at der på offentlige veje i landet alene tiltænkes en indsats af sikkerhedsmæs-sig og trafikal art – ikke rent æstetiske hensyn. Der er naturligvis intet i vejen for, at vej-myndigheden vælger at renholde yderligere.Forslagets stk. 6 viderefører den gældende renholdelseslovs § 3, stk. 2, og § 4, stk. 2, om, atretningslinjer for gennemførsel af snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse fastsæt-tes af vejmyndigheden efter forhandling med politiet. Denne bestemmelse er i de flestekommuner udmøntet i vinterregulativer.Forslagets stk. 7 viderefører den gældende renholdelseslovs § 15 om transportministerenshjemmel til, efter forhandling med justitsministeren at fastsætte vejledende retningslinjerfor snerydning og glatførebekæmpelse. Denne bestemmelse er ikke udnyttet.Bestemmelserne i den nuværende renholdelseslovs § 2, stk. 4 og 5, videreføres i den fore-slåede § 70.Til § 62Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende renholdelseslovs § 11, stk. 2, § 12,stk. 2, og § 13, stk. 2. Bestemmelsen fastslår, at grundejeren altid, uanset hvem der i øvrigthar forpligtelsen til at snerydde, glatførebekæmpe eller renholde færdselsarealet, skal udfø-re disse forpligtelser på trapperne ind til deres ejendomme.Til § 63Den foreslåede bestemmelse erstatter §§ 5 og 6 i den gældende renholdelseslov. Bestem-melsen fastslår, at vejmyndigheden i byer og bymæssige områder kan bestemme, at degrundejere, hvis ejendom grænser til en offentlig vej eller sti, skal snerydde, glatførebe-kæmpe og renholde fortovet eller stien ud for deres ejendomme.

Der er dog ikke medtaget den hidtidige begrænsning i den gældende renholdelseslovs § 6,stk. 1, hvorefter grundejeren ikke kan pålægges disse forpligtelser, hvis vedkommendesejendom ikke har adgang til vejen, og adgangsbegrænsningen er bestemt af trafiksikker-hedsmæssige grunde samt håndhæves af det offentlige.Bestemmelsen udgår som led i arbejdet med regelforenkling.Forslaget til § 63 indebærer således som noget nyt, at ejere af ejendommen i by og bymæs-sige områder kan pålægges at snerydde, glatførebekæmpe og renholde fortovet eller stienud for deres ejendom, uanset om de har eller lovligt kan etablere adgang til den omhandle-de vej eller sti.Uanset om vedkommende har adgang til den offentlige vej, må det antages, at ejeren af enejendom, der grænser til en offentlig vej, har en større interesse i, at fortov og sti langs medsin ejendom er vintervedligeholdt og renholdt på forsvarlig måde, end vejens brugere, herfodgængere, i almindelighed.Forslaget til § 63 viderefører den gældende ordning for så vidt angår andre dele af den of-fentlige vej. Vejmyndigheden har således fortsat pligt til at sørge for snerydning, glatførebe-kæmpelse og renholdelse af kørebanen, cykelstier, skillerabatter m.v., medmindre dissefærdselsarealer er undtaget efter bestemmelserne i forslagets § 61, stk. 3.Forslagets stk. 2 erstatter den gældende renholdelseslovs § 5, stk. 2. Den gældende be-stemmelse har givet anledning til en vis fortolkningstvivl.Det er i forslaget til stk. 2 derfor præciseret, at grundejeren højst kan pålægges at rydde sne,glatførebekæmpe og renholde fortov eller stiareal i en bredde af 10 m ud for ejendommensfacade, og det skal være de nærmest grundejerens ejendom liggende 10 m fortov eller gang-sti. Grundejeren kan pålægges pligterne, hvis ejendommen matrikulært grænser til vejarea-let, uanset om den nærmest ejendommen grænsende del af vejarealet i snæver betydningkan betragtes som taget i brug som færdselsareal. Hvis der for eksempel ligger et beplant-ningsbælte på vejarealet nærmest ejendommen, regnes de 10 m fra fodgængerarealets start.Ejeren af en hjørneejendom kan endvidere efter denne bestemmelse pålægges pligter forfortov eller sti op til 10 m fra hjørnet af ejendommen, når der ikke findes anden grundejer,hvis ejendom ligger nærmere det omhandlede færdselsareal. Bestemmelsen kan derfor fåbetydning for fortovsarealer, der fortsætter ubrudt over en tilstødende vej, eller hvor nabo-ejendommen ikke kan pålægges pligter på grund af reglen i forslagets stk. 3.Forslagets stk. 3 erstatter den gældende renholdelseslovs § 6, stk. 3, om de forpligtelser, derkan pålægges jernbaner og lufthavne, der grænser til den offentlige vej eller sti, med denændring, at jernbaner og lufthavne ikke længere kan give afkald på udnyttelsen af beliggen-heden ved vejen. Ejeren af jernbanearealet eller lufthavnsarealet kan derfor fortsat kun på-lægges at snerydde, glatførebekæmpe og renholde fortov eller sti i selve adgangens breddemed et tillæg af 10 meter på hver side af adgangen. I det omfang, ejerne af disse arealer ikkehar adgang til vejen, kan de ikke pålægges pligter til vintervedligeholdelse og renholdelse.

Forslagets stk. 4 viderefører den gældende renholdelseslovs § 5, stk. 3, om transportmini-sterens mulighed for at delegere sin beslutningskompetence efter stk. 1 til kommunalbesty-relsen i den kommune, hvor statsvejen forløber.Forslagets stk. 5 erstatter offentliggørelseskravet i den gældende renholdelseslovs § 5, stk.4. Bestemmelsen er, som det gælder de øvrige offentliggørelsesbestemmelser i lovforslagetforenklet, så det ikke længere er et krav, at der sker offentliggørelse i stedlige blade i kom-munen.Til § 64Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende renholdelseslovs § 11, stk. 3, § 12,stk. 3, og § 13, stk. 3, om vejmyndighedernes mulighed for, efter forhandling med politiet, atfastsætte nærmere forskrifter for grundejernes snerydning, glatførebekæmpelse og renhol-delse. Udmøntningen af denne bestemmelse sker som hovedregel i kommunalbestyrelser-nes vinterregulativer.Til § 65Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende renholdelseslovs § 11, stk. 1 og 2.Bestemmelsen indeholder nærmere regler om omfanget af grundejernes forpligtelser forsnerydning.Forslagets stk. 2 fastslår endvidere, at pladsen omkring brandhaner, brand- og politia-larmskabe og installationer til trafikregulering til enhver tid skal holdes ryddet for sne.Til § 66Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende renholdelseslovs § 12, stk. 1 og 2.Bestemmelsen fastslår, at grundejerens pligt til at glatførebekæmpe fortov og sti begynderstraks efter førets indtræden. Der kan dog med hjemmel i forslagets § 64 fastsættes nærme-re regler for tidsrummet, hvor denne pligt gælder.

Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende renholdelseslovs § 16 om vejmyn-dighedens tilsyn med, at grundejerne udfører de pålagte pligter.Til § 69Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende renholdelseslovs § 17 om affald ellerandre genstande, der kan være til fare for færdslen, og som efterlades på offentlig vej ellersti. Bestemmelsen supplerer § 87, stk. 1 og 2, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1044af 24. oktober 2011.Efter forslaget kan vejmyndigheden og politiet fjerne henkastet eller efterladt affald ellergenstande på vejarealet, der kan være til ulempe for færdslen eller er særlig forurenende,for den pågældendes regning.Til § 70Forslagets stk. 1 viderefører den gældende renholdelseslovs § 2, stk. 4, hvorefter der erhjemmel til at opsætte snehegn og andre midlertidige foranstaltninger for at forebygge sne-driver på vej.Forslagets stk. 2 er en videreførelse af den gældende renholdelseslovs § 2, stk. 5, om vej-myndighedens mulighed for i særlige tilfælde, når rydning af en vej ikke umiddelbart ermulig, at lade en midlertidig vej afmærke på de tilgrænsende arealer. Den gældende lovsbetegnelse for arealer, ”marker”, er foreslået ændret. Der er ikke ved ændringen tilsigtetnogen ændringer i bestemmelsens anvendelsesområde.Forslagets stk. 3 viderefører den gældende renholdelseslovs §§ 2, stk. 6.

Den foreslåede bestemmelses stk. 1, 3, 4 og 8 viderefører den gældende vejlovs § 101 med deændringer, der er beskrevet nedenfor. Bestemmelsen fastslår, at det kræver vejmyndighe-dens tilladelse at ændre på eller i vejarealet. Dette gælder, uanset om arealet opgraves, ellerom der ændres i vejens befæstelse, hvilket vil sige fysiske ændringer i vejarealets udseendeså som udlægning af asfalt, udlægning af grus osv.Ved vejarealet forstås i denne bestemmelse det areal, der administreres som offentligt vej-areal, typisk det areal, der er udskilt i matriklen som vejareal, jf. vejlovens §§ 88 og 89.Hvor der undtagelsesvist forekommer offentlige veje, der ikke er udskilt i matriklen, og hel-ler ikke udgør en selvstændigt matrikuleret ejendom, gælder bestemmelsen for det areal,som vejmyndigheden med rette kan administrere som en offentlig vejs eller offentlig stisareal.Hvis en tilladelse efter forslagets § 71, stk. 1, ikke udnyttes straks, vil en tilladelse efter be-stemmelsen ofte skulle suppleres af en tilladelse efter forslagets § 73 til at råde på en be-stemt måde over vejarealet. Herved får vejmyndigheden mulighed for at fastsætte de vilkår,som situationen, navnlig den trafikale situation på gravetidspunktet, tilsiger.Bestemmelsen i stk. 2 viderefører den gældende § 106, stk. 4, 2. pkt., hvorefter ledningseje-ren ikke skal have tilladelse fra vejmyndigheden til at foretage uopsættelig reparationsar-bejder på ledninger, når der snarest efter sker anmeldelse til vejmyndigheden.Bestemmelsen i stk. 3 og stk. 4 viderefører den gældende vejlovs § 101, stk. 1 og stk. 4. Be-stemmelsen skyldes behovet for at sikre, at grave- eller byggearbejde langs vejen ikke fårkonsekvenser for vejkassen samt omkringliggende grunde, bygninger og ledningsanlæg afenhver art. Derfor stilles der her krav om en tilladelse til arbejdet.Bestemmelsen i stk. 5 er ny og fastslår, at vejmyndigheden kan fastsætte saglige vilkår foren gravetilladelse. Det har hidtil været almindeligt antaget i praksis, at der kan fastsættessaglige vilkår i forbindelse med skønsmæssige afgørelser. Dette præciseres nu i forslaget.Den nærmere fastsættelse af vilkår skal ske ved en konkret afvejning mellem hensynet tilfærdslen på vejen, hensynet til at beskytte vejen og vejmyndighedens investeringer, hensy-net til fremføring af infrastruktur, herunder ledningsejerens behov for at tilse og vedlige-holde sine ledninger, og hensynet til vejens øvrige naboer.Når det drejer sig om gravearbejder i forbindelse med ledninger, vil vilkårene nævnt i Stan-dardvilkårene for ledningsarbejder i og over veje, Vejdirektoratet, december 2011, ofte blivefastsat sammen med andre, konkret begrundede vilkår af trafikal, teknisk, miljømæssig mv.betydning.Der kan efter stk. 5 også fastsættes vilkår for en gravetilladelse, der skal tjene som incita-ment til, at der opstilles realistiske perioder for gravetilladelser og for rettidig færdiggørel-se. Eksempelvis kan der fastsættes vilkår om bod i tilfælde af, at der indtræder forsinkelsermed gravearbejdet. Bodens størrelse fastsættes med udgangspunkt i årsdøgntrafikken (dvs.det antal biler der kører på vejen på et døgn gennemsnitligt over et år). Der fastsættes en

ugentlig bod svarende til årsdøgntrafikken ganget med 1 kr. Der betales bod pr. påbegyndtuge, hvor gravearbejdet er forsinket.Som eksempel kan nævnes, at der på H.C. Andersens Boulevard i København ved Langebroer en årsdøgntrafik på 56.700 køretøjer. Boden vil således på denne strækning, som ud-gangspunkt skulle fastsættes til 56.700 kr. ugentligt.Som et andet eksempel kan det nævnes, at der på vej nr. 106 Hillerød-Frederiksværk er enårsdøgntrafik på 13.400 køretøjer. Boden vil således på denne strækning som udgangs-punkt skulle fastsættes til 13.400 kr. ugentligt.Det vurderes, at fastsættelse af boden ud fra årsdøgntrafikken ganget med 1 kr. i de flestetilfælde vil føre til en bodsstørrelse, der står i rimeligt forhold til den gene, som bilisternepåføres ved gravearbejdets forsinkelse. På strækninger med en lav årsdøgntrafik kan derganges med en højere faktor, f.eks. 10-20 kr., hvis dette er proportionalt med den gene, somforsinkelsen medfører. Det kan i den forbindelse nævnes, at den mindste årsdøgntrafik, derer målt i Københavns Kommune er 400 køretøjer. Boden vil således på en sådan strækningsom udgangspunkt skulle fastsættes til 4.000-8.000 kr. ugentligt.På strækninger, hvor der ikke foreligger opmålinger af årsdøgntrafikken, må boden fastsæt-tes ud fra en konkret vurdering. Der må i den forbindelse lægges vægt på de gener, som for-sinkelsen med gravearbejdet påfører billisterne på vejen.Uoverensstemmelser vedrørende vilkår om bod vil i lighed med øvrige vilkår kunne afgøresefter tvistreglerne i forslagets § 129.Den ansvarlige for forholdet vil endvidere være forpligtet til at berigtige det ulovlige forholdefter forslagets § 132, og der kan blive tale om erstatning for den skade, der er forvoldt vedarbejdet.Inden der gives tilladelser efter denne bestemmelse, skal der forhandles med politiet, jf.forslagets § 81.Forslaget i stk. 6 er nyt. Det foreslås i bestemmelsen, at hvis tilladelsens krav ikke efter-kommes, kan vejmyndigheden lade arbejdet udføre for ledningsejerens regning. Bestem-melsen svarer til forslagets § 79 for så vidt angår beplantning. Bestemmelsen regulerer detilfælde, hvor forsinkelsen allerede er indtrådt. Ledningsejeren har ikke afsluttet sit arbejdeinden for fristen i tilladelsen og får det heller ikke afsluttet inden for en rimelig frist fastsat iet påbud til ledningsejeren.Forslagets stk. 7 er nyt. Det foreslås, at vejmyndigheden efter istandsættelse af en offentligvej i op til to år efter istandsættelsen kan betinge en gravetilladelse af, at ledningsejerendækker et eventuelt tab, som påføres vejmyndigheden som følge af gravearbejdet. Dettekræver dog, at vejmyndigheden senest 4 måneder før igangsættelse af istandsættelsesarbej-det har offentliggjort arbejdet, og efter anmodning fra ledningsejeren har afholdt et mødeherom. Hvis ledningsejer ikke anmoder om et møde, indtræder 2 års beskyttelsen fra fær-diggørelsen af vejistandsættelsen. Offentliggørelsen af istandsættelsesarbejdet sker med

henblik på, at ledningsejeren kan anmode vejmyndigheden om et møde med henblik på ko-ordinering af arbejder i vejarealet.Formålet er, at ledningsejeren og vejmyndigheden kan koordinere arbejder i og over vejen.Dermed får begge parter mulighed for at tilpasse deres respektive planer, så der opnås denbedst mulige løsning trafikalt og forsyningsmæssigt.Hvis ledningsejere uanset denne koordinering alligevel har ønske om at tilse sine ledningereller at etablere nye ledninger i eller over vejen, og arbejdet ikke kan udføres uden opgrav-ning af de ny-istandsatte vej, kan vejmyndigheden fastsætte som vilkår for en tilladelse, atledningsejeren kompenserer for eventuelle tab for vejmyndigheden.Bestemmelsen i stk. 8 er en videreførelse af den gældende vejlovs § 101, stk. 3, om de sik-kerhedsforanstaltninger, der skal iagttages, inden der foretages gravearbejder i eller vedvejarealet. Bestemmelsen svarer til byggelovens § 12, jf. lovbekendtgørelse nr. 1185 af 14.oktober 2010, hvoraf fremgår, at ved fundering, udgravning, ændring af terrænhøjde elleranden terrænændring på en grund skal der, uanset om arbejdet i øvrigt er omfattet af loven,træffes enhver foranstaltning, der er nødvendig for at sikre omkringliggende grunde, byg-ninger og ledningsanlæg af enhver art.Hvis der uanset denne bestemmelse iværksættes foranstaltninger, jf. stk. 3, uden tilladelse,kan dette straffes med bøde, jf. forslagets § 131, stk. 1, nr. 2. Overtrædelse af vilkår i forbin-delse med tilladelsen straffes på samme måde, jf. forslagets § 131, stk. 1, nr. 3.Forslaget til stk. 9 viderefører den gældende vejlovs § 106, stk. 5, om langsgående ledningerpå eller i arealer af statsveje, der er anlagt eller udbygget som motorveje. Da disse langsgå-ende ledninger i særlig grad kan vanskeliggøre senere dispositioner over vejarealet, vurde-res der fortsat at være behov for den særlige beskyttelse af disse arealer som transportkor-ridorer for den motoriserede færdsel.Inden der gives tilladelser efter denne bestemmelse, skal vejmyndigheden forhandle medpolitiet, jf. forslagets § 81.Til § 73Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende § 102, stk. 1, om placering af gen-stande m.v. på vejarealet.Ved vejareal forstås i denne bestemmelse det areal, som er taget i brug som vejareal for enoffentlig vej eller offentlig sti, hvad enten det er sket som kørebane, cykelsti, fortov, rabat-arealer, skråningsarealer eller lignende.Bestemmelsen er udtryk for en anerkendelse af vejmyndighedens ejendomsret til vejarealet,og skal først og fremmest sikre, at vejarealet kan anvendes til trafikale og andre alment an-erkendte formål.

Opremsningen af foranstaltninger, hvortil der kræves vejmyndighedens tilladelse, er fortsatikke udtømmende. Begrebet ”udlejning uden fører” er udtaget. Det er blevet vurderet, at deter de samme hensyn, der gør sig gældende uanset om køretøjerne lejes ud med eller udenfører. Bestemmelsen vurderes også at omfatte udlejning af andre køretøjer end biler, f.eks.cykler. Det skal understreges, at der ikke er tale om et forbud imod at placere de i stk. 1nævnte genstande på vej, men alene at det altid kræver vejmyndighedens tilladelse, før dersker anbringelse af genstande m.v. på vejarealet.Ved vurderingen af ansøgning om tilladelse efter denne bestemmelse, eller efterfølgendelovliggørelse af forhold omfattet heraf, skal vejmyndigheden lægge særligt vægt på de for-hold, der er omfattet af forslagets §§ 1 og 4.Som et nyt stk. 2 foreslås det, at der indsættes udtrykkelig hjemmel for vejmyndigheden tilat opkræve betaling for anvendelse af vejarealet til andre formål end trafikale, f.eks. opsæt-ning af reklameskilte på vejarealet. Bestemmelsen lovfæster administrativ praksis.Til § 74Den foreslåede bestemmelse giver vejmyndigheden hjemmel til at give påbud om fjernelseaf ulovligt anbragte genstande, herunder at dette kan ske på ejerens regning. Bestemmelsenviderefører den gældende vejlovs § 102, stk. 2.Det er i stk. 1 tydeliggjort, at vejmyndigheden kan udstede påbud om fjernelse af genstandem.v., som er placeret uden tilladelse på vejarealet. Det er også tydeliggjort, at vejmyndighe-den skal tage konkret stilling til, hvorvidt et ulovligt forhold efter forslagets § 73 kan lovlig-gøres, det vil sige, at dette skal ske enten ved at meddele en tilladelse eller afgive et påbudom, at genstanden skal fjernes. Der er her tale om en videreførelse af gældende ret, jf. prin-cippet i den gældende vejlovs § 114, stk. 1.Bestemmelsens stk. 2 er en videreførelse af den gældende vejlovs § 102, stk. 2, 1. pkt.Det er med bestemmelsen tydeliggjort, at vejmyndigheden kan fjerne genstande m.v. forden pågældendes regning, hvis et påbud med en rimelig frist ikke efterkommes. I overens-stemmelse med den almindelige forvaltningsret vil en frist være rimelig, når den giver mod-tageren rimelig mulighed for at varetage sine retlige interesser og evt. fremskaffe hjælp til atfjerne det ulovligt anbragte. Længden på fristen vil endvidere afhænge af de almene, offent-ligretlige hensyn, ofte trafiksikkerhedsmæssige eller trafikafviklingsmæssige hensyn, dertaler for en hurtigere fjernelse af det anbragte.Bestemmelsen i stk. 3 er en videreførelse af den gældende vejlovs § 102, stk. 2, 2. pkt. Be-stemmelsen fastslår, at vejmyndigheden eller politiet straks og uden forudgående påbud,kan fjerne genstande m.v. for den pågældendes regning, når genstandene er til ulempe ellertil fare for færdslen.Til § 75

Den foreslåede bestemmelse erstatter bestemmelsen i den gældende vejlovs § 102, stk. 4.Det principielt ufravigelige forbud imod at tillede spildevand til offentlige veje og dissesgrøfter og ledninger videreføres ikke. I stedet fastslås det med bestemmelsen, at enhverform for tilledning af vand – spildevand, overfladevand m.m. – til vejens areal og vejensvejafvanding m.m. kun må ske med vejmyndighedens tilladelse. Vejmyndigheden skal i denforbindelse navnlig varetage hensynet til afviklingen af trafikken på vejen og holde denneop imod miljø- og sundhedsmæssige hensyn samt de særlige forhold, som de klimamæssigeændringer indebærer.Spildevand skal forstås i overensstemmelse med Miljøministeriets definition, det vil sige:vand, der afledes fra beboelse, virksomheder, øvrig bebyggelse samt befæstede arealer, jf. §4, stk. 1, i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1448 af 11. december 2007 om spildevands-tilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kap. 3 og 4.Til § 76Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af bestemmelserne § 103a om valgplakater iden gældende vejlov, indført ved lov nr. 379 af 2. maj 2011 om ændring af lov om offentligeveje og lov om private fællesveje.Bestemmelserne om ophængning af valgplakater adskiller sig principielt fra vejlovens øvri-ge bestemmelser om råden over vejarealet, i og med at ophængning af valgplakater i over-ensstemmelse med reglerne i § 103a ikke kræver vejbestyrelsens tilladelse.Bestemmelserne videreføres i forslagets § 76, dog med en præcisering i stk. 4, nr. 2 og 3, omrundkørsler, midterøer og lignende, som skal administreres på samme måde som midterra-batter.Til § 77Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af bestemmelserne § 103b om valgplakateri den gældende vejlov, som er indført ved lov nr. 379 af 2. maj 2011 om ændring af lov omoffentlige veje og lov om private fællesveje.Til § 78Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vejlovs § 103, stk. 1. Be-stemmelsen vedrører situationer, hvor faste genstande rager ud over vejarealet. I sådannesituationer kan de forlanges fjernet, hvis der ikke er givet eller kan gives tilladelse hertil.Der er dog i stk. 2 opremset en række tilfælde, hvortil der ikke kræves tilladelse.Bestemmelsen skal først og fremmest sikre, at vejens naboer ikke foretager handlinger, derhindrer, at vejarealet i hele sin udlægsbredde kan anvendes til trafikale formål.Lov om private fællesveje indeholder i § 60 en tilsvarende bestemmelse for private fællesve-je i byer og bymæssige områder.

Inden der gives tilladelser efter denne bestemmelse, skal vejmyndigheden forhandle medpolitiet, jf. forslagets § 81.Til § 79Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vejlovs § 103, stk. 2. Be-stemmelsens stk. 1 indeholder hjemmel for vejmyndigheden til at kræve træer og andenbeplantning på, over og i vejarealet fjernet, nedskåret, opstammet eller studset, når vejensistandsættelse eller hensynet til færdslen gør det nødvendigt. Bestemmelsen anvendes bl.a.til at sikre det fornødne fritrumsprofil på vejarealet.Efter fast fortolkningspraksis gælder bestemmelsen for beplantning, der står på naboejen-dommen eller i vejarealet, hvor den udgør et hegn, hæk eller beplantningsbælte, som ad-skiller naboejendommen og vejarealet. Bestemmelsen stod oprindelig i færdselsloven.Når vejmyndigheden udfører beskæringsarbejderne, sker dette for grundejerens regning,men udgangspunktet bør være, at vejmyndigheden i sit påbud til grundejeren giver denneen rimelig frist til selv at udføre de påbudte arbejder på beplantningen.Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslagets § 73, hvorefter træer og anden be-plantning kun må anbringes i vejarealet med vejmyndighedens tilladelse, som det er tilfæl-det for råden over vejarealet generelt.Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., indeholder en hjemmel for vejmyndigheden til at kræve træerog anden beplantning ved vejarealet, dvs. på naboejendomme, fjernet, nedskåret, opstam-met eller studset, når hensynet til vejens istandsættelse eller til færdslen i øvrigt gør detnødvendigt.Reglen bør administreres med en vis varsomhed, idet nedskæring m.v., der ødelægger be-plantning på privat ejendom, kun kan gennemføres ved ekspropriation efter forslagets § 90.Bestemmelsen kan heller ikke anvendes for beplantning uden for vejareal til at skabe over-sigt, i situationer hvor der ikke er eksproprieret eller fastsat vejbyggelinjer hertil.For private fællesveje findes tilsvarende hjemmel i § 61 i lov om private fællesveje.Inden der gives tilladelser efter denne bestemmelse, skal vejmyndigheden forhandle medpolitiet, jf. forslagets § 81.Til § 80Den foreslåede bestemmelse vedrører etablering af tankanlæg ved offentlig vej. Bestemmel-sen er en videreførelse af den gældende vejlovs § 104 med den ændring, at det nu i forsla-gets stk. 6 er præciseret, at reglerne også gælder for andre former for faste anlæg, der leve-rer fremdrivningsmidler til køretøjer. Bestemmelsen omfatter ikke p-pladser eller lignende,hvor der i forbindelse parkeringen er adgang til opladning af el-biler eller lignende.

Det er efter forslagets stk. 1 overladt til vejmyndigheden skøn, hvorvidt der skal gives tilla-delse til oprettelse af tankanlæg eller til udvidelse af sådanne. Tilladelse vil herefter kunnemeddeles eller nægtes meddelt efter udøvelsen af et sagligt skøn. I dette skøn kan indgå så-vel generelle som konkrete færdselsmæssige, vejtekniske og miljømæssige overvejelser oghensyn, herunder også en vurdering af den risiko, der færdselsmæssigt kan være forbundetmed en etablering af tankanlæg på en given vejstrækning. Der tænkes her på, at køretøjernebevæger sig med nedsat fart i forbindelse med ind- og udkørsel fra tankanlægget.I skønnet kan også indgå overvejelser, om der ud fra hensynet til trafikanterne kan antagesat være behov for yderligere tankanlæg, hvilket, alt efter forholdene på stedet, kan begrundesåvel tilladelse som afslag.Tilladelse kræves efter bestemmelsen også til udvidelse af tankanlæg. Hvorvidt der forelig-ger en udvidelse af tankanlæg, som kræver tilladelse, afgøres på grundlag af en vurdering afde konkrete forhold. I almindelighed må det antages, at en udvidelse foreligger, når anlæg-gets kapacitet forøges.Vejmyndigheden kan fastsætte vilkår for tilladelsen til at etablere tankanlæg ved offentligvej. Der kan for eksempel stilles vilkår om godkendelse af etablering og ændring af særligtudstyr - såsom lysinstallationer, reklameskilte og lignende - og om at sådant udstyr skalfjernes eller ændres, hvis færdselsmæssige eller vejtekniske hensyn gør det påkrævet. Vilkå-rene skal, i lighed med hvad der vil gælde for alle andre afgørelser efter loven, begrundes ide hensyn, der er nævnt i forslagets § 4.Ved godkendelse af særligt udstyr bør vejmyndigheden påse, at udstyret ikke anbringes påen sådan måde, at det kan virke vildledende eller være til særlig ulempe for færdslen, og atskiltning afviger fra den almindelige vejafmærkning, jf. færdselslovens § 99.I forbindelse med tilladelsen bør vejmyndigheden bestemme, hvorvidt og i hvilket omfangder kan etableres tilbehørsfaciliteter som for eksempel servicevirksomhed, smørehal,vaskehal, kontor, opholdsrum, bolig for tankpersonale eller andre, værksted og reparati-onsvirksomhed, parkeringsareal ud over det til anlæggets drift fornødne, kiosk, butik, cafe-teria eller anden beværtning.Efter forslagets til stk. 1 er vejmyndigheden berettiget til, hvor forholdene taler for det, attidsbegrænse tilladelsen til et tankanlæg. Om tilladelsen i det enkelte tilfælde bør tidsbe-grænses, må afgøres ud fra en konkret vurdering.Tilladelse til tankanlæg bortfalder, hvis indehaveren af tilladelsen opgiver sin virksomhed.Også tilladelse, der er meddelt efter tidligere lovgivning, bortfalder ved indehaverens opgi-velse af virksomheden.Tilladelsen bortfalder også, hvis tankanlæg ikke er taget i brug inden 2 år efter tilladelsensmeddelelse, jf. forslaget til stk. 1, 3. pkt.Normalt vil et tankanlæg kunne være taget i brug i løbet af 2 år, hvis der af indehaveren erudfoldet normale bestræbelser for at oprette anlægget. Foreligger der særlige, undskyldelige

omstændigheder, eksempelvis vanskeligheder med at få fornøden byggetilladelse, som be-virker, at fristen ikke vil kunne overholdes, bør fornøden forlængelse af 2-årsfristen gives afvejmyndigheden.I forslaget til stk. 1, sidste pkt., er det fastsat, at overdragelse af tankanlæg ikke må ske udenvejmyndighedens godkendelse.Hvor tilladelsen til tankanlægget er givet til et benzinselskab som indehaver, kan overdra-gelse af tilladelse således ikke finde sted uden vejmyndighedens godkendelse. Bestemmel-sen er derimod ikke til hinder for, at selskabet bortlejer eller bortforpagter anlægget udenvejmyndighedens godkendelse, medmindre det er fastsat som vilkår i tilladelsen, at bortlejeog bortforpagtning af anlægget skal godkendes. Bestemmelsen er heller ikke til hinder for,at et nyt benzinselskab indtræder i den eksisterende aftale i tilfælde af fusionering eller op-køb, medmindre andet er bestemt.Hvor indehaveren af tilladelsen ikke er et benzinselskab, vil indehaveren i almindelighedindgå overenskomst med et benzinselskab om forhandling af dettes produkter. Hvis ikkeandet er fastsat som vilkår i tilladelsen, vil der ikke være noget til hinder for, at indehaveren- hvis indehaveren eller selskabet opsiger overenskomsten - uden vejmyndighedens god-kendelse optager forhandling af et andet selskabs produkter, ligesom indehaveren - hvisikke andet er fastsat i tilladelsen - uden vejmyndighedens godkendelse kan bortleje ellerforpagte anlægget til tredjemand.I forbindelse med tilladelse til oprettelse af tankanlæg må der også af vejmyndigheden træf-fes bestemmelse om anlæg af nye eller benyttelse af bestående adgange til anlægget ogeventuelle tilbehørsfaciliteter efter reglerne i forslagets kapitel 6.Efter bestemmelsen i forslaget til, stk. 2 skal der tillige indhentes tilladelse fra Vejdirektora-tet til oprettelse eller udvidelse af tankanlæg ved kommunevej i mindre afstand end 100 m -i bymæssig bebyggelse 50 m - fra statsvejen. Bestemmelsen finder anvendelse, når anlæggeteller en del af dette ønskes etableret inden for de angivne afstande. Formålet med bestem-melsen er at give Vejdirektoratet mulighed for at forholde sig til etablering af anlæg, derkan indeholde faremomenter for færdslen eller påvirke trafikafviklingen på statsvejen.Efter forslaget til stk. 3 kan vejmyndigheden - når det skønnes nødvendigt af vejtekniskeeller færdselsmæssige grunde - som betingelse for sin tilladelse til tankanlæg stille krav medhensyn til anlæggets nærmere placering, udformning, indretning og anvendelse. Udgifterneved kravenes gennemførelse kan kræves afholdt af tankanlæggets indehaver.Forslagets stk. 4 angiver, at vejmyndigheden kan gøre sin tilladelse til tankanlæg betingetaf, at indehaveren af anlægget helt eller delvis afholder udgifterne ved foranstaltninger, somvejmyndigheden finder det nødvendigt at foretage på den offentlige vej, eksempelvis anlægaf decelerationsbane.Inden der gives tilladelser efter denne bestemmelse skal vejmyndigheden forhandle medpolitiet, jf. forslagets § 81.

Bestemmelsen i stk. 5 viderefører den gældende vejlovs § 104, stk. 4, og giver transportmi-nisteren mulighed for at fastsætte regler om etablering og drift af tankanlæg ved offentligvej. Denne bemyndigelse er i dag udmøntet i bestemmelserne i pkt. 54 i Ministeriet for of-fentlige arbejders, nu Transportministeriets cirkulære nr. 132 af 6. december 1985 om lovom offentlige veje.Bestemmelsen i forslagets stk. 6 er ny. Det præciseres her, at de samme trafiksikkerheds-mæssige hensyn skal varetages ved installationer langs vejene med andre former for frem-føringsmidler til køretøjer. Vejmyndigheden skal således godkende etableringen af f.eks.elladestationer og batteriskiftestationer med henblik på at kunne varetage de trafiksikker-hedsmæssige interesser.Til § 81Den foreslåede bestemmelse erstatter bestemmelsen i den gældende vejlovs § 105, der an-giver, at vejmyndigheden skal forhandle med politiet, inden der gives tilladelse efter§§ 72, 73, 75, 78 og 80. Formålet er først og fremmest at sikre trafiksikkerheden og trafikaf-viklingen.Forslagets § 81 viderefører den gældende vejlovs § 105, dog med den undtagelse, at der ikkelængere skal forhandles med politiet, inden vejmyndigheden varsler og senere meddelerpåbud om beplantning på, i og ved vejarealet. I almindelighed vurderes de trafiksikkerheds-og trafikafviklingsmæssige spørgsmål i forbindelse med beplantning på, i og over vejarealetikke at være af en så alvorlig karakter, at det er nødvendigt i alle tilfælde at forhandle medpolitiet forinden. Ændringen er ikke til hinder for, at vejmyndigheden og politiet drøftereventuelle problemer med beplantning på, i og over vejarealet.

Til § 82Der henvises generelt til de almindelige bemærkninger 2.4.Den gældende vejlovs § 106, stk. 1 og 2, foreslås erstattet med forslagets stk. 1 og 3.I den gældende bestemmelse, der er en lovfæstelse af det almindelige gæsteprincip, fastslåsi stk. 1, at ledningsejeren skal betale for arbejder på ledninger i eller over kommuneveje,herunder nødvendig flytning af ledninger m.v., i forbindelse med vejens regulering elleromlægning, medmindre andet er særligt bestemt.Efter den gældende vejlovs § 106, stk. 2, finder § 106, stk. 1, også anvendelse på statsveje.Forslagets § 82, stk. 1, finder anvendelse på både statsveje og kommuneveje.I stk. 1 foreslås som noget nyt, at ledningsejeren tillige skal betale for arbejder, der udføresaf hensyn til ledningerne i eller over vejen. Der har været en vis tvivl blandt vejmyndighederog ledningsejere om, hvordan man skulle forholde sig til arbejder, der måtte udføres medhenblik på at sikre, at en egentlig ledningsflytning kunne undgås. Præciseringen i stk. 1 harsammenhæng med forslagets § 82, stk. 2. Der henvises til bemærkningerne hertil nedenfor.

Af den gældende vejlovs § 106, stk. 1, fremgår, at ”arbejder på ledninger i eller over kom-muneveje, herunder nødvendig flytning af ledninger m.v. i forbindelse med vejens regule-ring eller omlægning (…)”. I forslagets stk. 1 er formuleringen ændret, således at det præci-seres, at gæsteprincippet finder anvendelse ved ethvert arbejde, som vejmyndigheden udfø-rer inden for rammerne af de formål, som myndigheden kan varetage.Det foreslås i stk. 2, at ledningsejerens betalingsforpligtelse tillige omfatter fordyrelse afvejmyndighedens arbejde, som alene eller i det væsentligste skyldes, at arbejdet ændres forat undgå flytning af ledningerne, forudsat at fordyrelsen af arbejdet er mindre økonomiskbelastende end flytning af ledningerne.Hvis vejmyndighedens arbejde efter forslagets stk. 1 fordyres som følge af, at arbejdet æn-dres alene eller i det væsentligste af hensyn til ledninger i eller over vejen, vurderes det ri-meligt, at ledningsejeren afholder udgifterne til fordyrelsen, forudsat at fordyrelsen er min-dre økonomisk belastende for ledningsejeren end flytning af ledningerne efter forslagets §82, stk. 1. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at den samfundsøkonomisk mest fornuf-tige løsning gennemføres. Endvidere vurderes denne byrdefordeling at være mest rimeligog stemme bedst med, at ledningerne ligger som gæst i vejarealet, dvs. at ledningsejerenligger gratis i vejarealet. Der henvises til de almindelige bemærkninger 2.4.Forslagets § 82, stk. 3, viderefører den gældende vejlovs § 106, stk. 1, 2. led. Bestemmelsenmedfører, at forslagets § 82, stk. 1 og 2 ikke finder anvendelse, hvis andet er særligt bestemtved aftale, kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov omfremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller afgørelse truffet af enkommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40.Forslaget til stk. 4 viderefører den gældende vejlovs § 20 om kommunale ledninger og fæl-leskommunale ledninger, der er placeret i en kommunevej. Hvis der i forbindelse med etstatsvejsanlæg skal foretages arbejder på en kommunalt eller fælleskommunalt ejet ledningplaceret i en kommunevej, afholder statskassen udgifterne til dette ledningsarbejde. Udgif-ter til senere arbejder på disse ledninger er omfattet af bestemmelserne i forslagets § 82,stk. 1 og 2. Forslaget i stk. 4 omfatter ikke ledninger ejet af privatretlige selskaber, hvor enkommune er medejer eller eneejer. Forslaget har i praksis tidligere haft et større anvendel-sesområde, da mange ledninger, f.eks. vand- og gasledninger, var kommunal ejendom ogblev drevet som en del af den kommunale forvaltning.Størstedelen af disse ledninger tilhører i dag privatretlige selskaber, hvor kommunen ereneejer eller har en dominerende position i selskabet.Til § 83Den foreslåede bestemmelse er ny.Det fremgår af pkt. 55 i cirkulære nr. 132 af 6. december 1985 om lov om offentlige veje, atvejmyndigheden så tidligt som muligt bør orientere vedkommende ledningsejer om på-tænkte vejarbejder, der kan forventes at nødvendiggøre midlertidig eller permanent flyt-

ning af ledninger, samt optage forhandling med vedkommende ledningsejer om de pågæl-dende vejarbejder, således at der i videst muligt omfang kan tages hensyn til ledningseje-rens interesser.For at understrege, at såvel veje som ledninger i eller over veje er vigtige infrastrukturanlægmed betydelige samfundsmæssige funktioner, foreslås det i stk. 1 udtrykkeligt lovfæstet, atvejmyndigheden skal vise hensyn til ledningerne.Endvidere foreslås i stk. 2, at vejmyndigheden så tidligt som muligt skal drøfte et planlagtarbejde med ledningsejeren med henblik på, at arbejdet tilrettelægges på den mest hen-sigtsmæssige måde for både vejmyndigheden og ledningsejeren. Formålet med bestemmel-sen er at sikre, at ledningsejeren får mulighed for at fremsætte forslag til ændring af vej-myndighedens planlagte arbejde, når dette medfører, at ledningsejeren skal afholde udgif-ter til arbejder på eller af hensyn til ledningen. Ledningsejeren skal således inddrages medhenblik på at undersøge, hvordan vejmyndighedens arbejder efter forslagets § 82, stk. 1,kan tilrettelægges på den samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige måde.I forslagets stk. 3 foreslås som noget nyt, at vejmyndigheden kan gennemføre det planlagtearbejde, hvis der ikke kan opnås enighed med ledningsejeren om, hvordan vejmyndighe-dens arbejde kan tilrettelægges under hensyntagen til ledningsejeren. Som en konsekvensheraf foreslås det, at det fremgår direkte af loven, at vejmyndigheden kan kræve, at led-ningsejeren udfører de ledningsarbejder, som er nødvendige for gennemførelse af vejmyn-dighedens arbejder.Bestemmelsen skal sikre, at vejmyndighedens arbejder kan gennemføres inden for de fast-lagte tidsrammer. Samtidig skal bestemmelsen administreres med respekt for pligten forvejmyndigheden til at vise hensyn til ledningsejerne og forhandle med henblik på at findefrem til brugbare løsninger, der i videst muligt omfang respekterer de forskellige forsy-ningsbehov.I stk. 4 foreslås som noget nyt, at vejmyndigheden i særlige tilfælde kan udføre de påbudteledningsarbejder for ledningsejerens regning, hvor ledningsejeren ikke udfører de krævedeledningsarbejder og dermed forsinker vejmyndighedens arbejde. Vejmyndigheden vil i givetfald være forpligtet til at lade arbejderne på ledningerne udføre ved en anden med fagligindsigt i de pågældende ledningsarbejde. I de tilfælde hvor denne bestemmelse undtagel-sesvist anvendes, kan vejmyndigheden opkræve et administrationstillæg efter reglerne iforslagets § 30.I forslagets stk. 5 foreslås, at spørgsmålet om betalingen for arbejder på eller af hensyn tilledningerne kan indbringes som en tvist enten for transportministeren eller i tilfælde af ar-bejder på en statsvej for de i lov om fremgangsmåden ved ekspropriationer vedrørende fastejendom nævnte ekspropriationskommissioner og taksationskommissioner. Hermed sikresblandt andet, at parterne kan få prøvet omfanget af betalingsforpligtelsen.Til § 84

Bestemmelsen i forslagets § 84 viderefører, med de ændringer, der beskrevet nedenfor, dengældende vejlovs § 106, stk. 3, om arbejder i vejarealet med henblik på f.eks. at grave ned tilledninger i vejen og om nødvendigt at frilægge ledningen eller retablere vejarealet efterendt ledningsarbejde.For at understrege, at det fortsat bør være en undtagelse, at vejmyndigheden udfører vejar-bejder i form af frilægning af ledningen eller ledningsgraven eller retablerer vejarealet efteret ledningsarbejde, er bestemmelsen delt i 2 stykker, hvor stk. 1 fastslår hovedreglen, at dis-se arbejder udføres af ledningsejeren, uanset om arbejdet udføres i forbindelse med et vej-arbejde eller den almindelige vedligeholdelse af eller tilsyn med ledningerne.Forslaget i stk. 2 viderefører undtagelsesbestemmelsen i den gældende vejlovs § 106, stk. 3,2. pkt., hvorefter vejmyndigheden i særlige tilfælde kan kræve, at disse arbejder i vejarealeti forbindelse med ledningsarbejder udføres af vejmyndigheden.Forslaget i stk. 3 er nyt og giver vejmyndigheden ret til i særlige tilfælde at udføre de påbud-te ledningsarbejder eller tilladte reparationsarbejder og lignende, for ledningsejerens reg-ning, hvor ledningsejeren trods indskærpelse af vilkårene ikke udfører arbejderne i over-ensstemmelse med vejmyndighedens bestemmelse, og dermed forsinker andre arbejder påvejen eller vanskeliggør en hensigtsmæssig trafikafvikling. Det vil i givet fald være vejmyn-dighedens ansvar, at ledningsarbejderne udføres på en faglig korrekt måde. I de tilfældehvor denne bestemmelse undtagelsesvist anvendes, kan vejmyndigheden medregne et ad-ministrationstillæg efter reglerne i forslagets § 30.Til § 85Den foreslåede bestemmelses stk. 1 og 2 viderefører den gældende vejlovs § 107 om betalingfor at parkere på en offentlig vej.Parkeringsrestriktioner på offentlige veje er reguleret i færdselsloven, navnlig § 92, stk. 1,hvorefter vejmyndigheden for en offentlig vej med politiets samtykke kan træffe nærmerebestemmelser om parkering, herunder en tidsmæssig begrænsning af parkeringen.Færdselsloven indeholder ikke bestemmelser om betaling for parkering på offentlige veje,herunder betaling for at parkere i længere tid end den tilladte tidsbegrænsning. Disse be-stemmelser findes i den gældende vejlovs § 107.Vejmyndigheden kan efter bestemmelsen i stk. 1 opkræve en betaling for benyttelse af sær-ligt indrettede offentlige parkeringspladser og -anlæg for motorkøretøjer. Indtægten fra ensådan ordning skal benyttes til at dække udgifterne ved indretningen og driften af parke-ringspladsen, herunder udøvelsen af tilsyn med de parkerede motorkøretøjer.Disse pladser og anlæg indrettes typisk i forbindelse med større indkøbscentre, trafikknu-depunkter, idrætsanlæg eller seværdigheder m.v. Formålet med disse parkeringsanlæg ogparkeringspladser er at sikre rimelige parkeringsfaciliteter for trafikanterne med ærinde tilden pågældende, særligt trafikskabende lokalitet, og afgiften tjener således ikke primært etfærdselsregulerende formål.

Efter bestemmelsen i stk. 2 kan vejmyndigheden – med politiets samtykke – bestemme, atder skal opkræves en betaling med henblik på at begrænse parkering på bestemte steder.Betalingen kan sættes i forhold til det tidsrum, hvor motorkøretøjerne holder parkeret. Be-stemmelsen tager ikke stilling til, hvor stor en betaling der må opkræves, og er ikke til hin-der for, at der opkræves forskellige betalinger fra forskellige grupper af køretøjer eller trafi-kanter ud fra saglige hensyn.Sådanne parkeringsordninger vil kunne anvendes både ved parkeringspladser og ved par-kering langs kantsten.Forskellen mellem de to bestemmelser i stk. 1 og 2 går således ikke primært på typen afparkeringsplads, men på formålet med betalingen.Bestemmelsen i stk. 2 er den oftest anvendte hjemmel for betalingsparkeringsordninger påoffentlige veje.Kravet vedrørende parkeringsbetaling efter forslagets stk. 2, er, at de skal være trafikalt be-grundet og have et trafikadfærdsregulerende formål.Forskellen på parkeringsordningen i forslagets stk. 1 og 2 er, at provenuet fra de betalinger,som efter forslagets stk. 1 opkræves fra de særligt indrettede offentlige parkeringspladser-og anlæg, ikke bør overstige vejmyndighedens udgifter til anlæg, drift og tilsyn med dissesærlige parkeringsanlæg, mens der principielt ikke findes en øvre grænse for størrelsen afde betalinger, der opkræves efter forslagets stk. 2, så længe ordningen er sagligt begrundetog har til formål at regulere trafikafviklingen.

Bestemmelsen i forslagets stk. 3 er ny. Transportministeren får hermed en hjemmel til atfastsætte nærmere regler for, hvordan vejmyndighederne kan differentiere betaling for par-kering efter de hensyn, som vejmyndighederne kan varetage efter denne lov. Ministerenkan efter denne bestemmelse f.eks. differentiere betalingen efter køretøjets miljøbelastning,tilgodese delebil-ordninger m.v. På samme måde kan der differentieres alt efter tilknytningtil området, f.eks. ved beboerlicenser. Det er forudsat, at dette forslag vil gælde for ordnin-gerne i stk. 1 og 2.Bestemmelsen i forslagets stk. 4 er ny. Det skønnes rimeligt og hensigtsmæssigt, at vejmyn-dighedens beslutninger om betaling for parkering efter forslagets § 85 skal offentliggøres ogvære offentligt tilgængelige.Til § 86Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende vejlovs § 108.Efter denne bestemmelse kan vejmyndigheden kræve, at bl.a. vejnavneskilte, autoriseretafmærkning og nødvendigt tilbehør til disse skilte anbringes på en privat ejendom, ogsåselvom ejendommen ikke grænser direkte til vejarealet, men er adskilt fra dette ved en smal

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 111 i vejloven med denændring, der er beskrevet nedenfor.Forslagets stk. 1 indeholder en hjemmel for vejmyndigheden til at bestemme, at der skaletableres hegn på ejendommene langs med en offentlig vej, når det er nødvendigt af vejtek-niske eller trafiksikkerhedsmæssige grunde. Bestemmelsen kan således anvendes til at sik-re, at der ikke etableres varige eller midlertidige ulovlige adgange til en offentlig vej.I bestemmelsen foreslås endvidere, at grundejeren skal afholde udgifterne til etablering ogvedligeholdelse af hegnet. Dette er en lovfæstelse af praksis.Vejmyndigheden kan om nødvendigt bestemme, hvordan hegnet skal etableres – højde,materiale, plantetype m.m., med henblik på at fremme det formål, der ligger til grund forpåbuddet om at etablere hegnet.Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af § 111, stk. 3.Når der fastsættes adgangsbestemmelser for en offentlig vej efter forslagets § 50, skal vej-myndigheden som hovedregel selv sørge for at sikre overholdelsen af adgangsbestemmel-serne, om nødvendigt ved at kræve hegn etableret eller fastsætte konkrete bestemmelserom hegnets udformning. Vejmyndigheden skal i denne situation afholde udgifterne til heg-nets etablering og vedligeholdelse.Dog kan vejmyndigheden i forbindelse med matrikulære ændringer på en ejendom ved envejstrækning med adgangsbestemmelser fastsætte vilkår jf. stk. 1, om at der skal etableresog vedligeholdes hegn for grundejerens regning enten i forbindelse med godkendelse af ud-stykningstilladelsen, byggetilladelsen eller ved en tilladelse efter forslagets § 50, stk. 2.Bestemmelsen i stk. 3 er en videreførelse af § 111, stk. 2. Vejmyndigheden kan således kræ-ve, at reglerne om vedligeholdelse i lov om private fællesveje skal anvendes på visse, ikke-indhegnede færdselsarealer, der ligger på en ejendom langs med en offentlig vej. Det er ale-ne afgørende, at det omhandlede areal anvendes til almindelig færdsel.Til § 88Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende vejlovs § 46, stk. 3. Ekspropriationtil kommunale vejanlæg sker således efter reglerne i denne lov.I forslagets § 88, stk. 2, videreføres den gældende vejlovs § 46, stk. 3, hvorefter transport-ministeren efter begæring fra en vejmyndighed kan tillade, at ekspropriation til sådanne

anlæg sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fastejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 20. november 2008.Til § 89Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende vejlovs § 46, stk. 1-2. I bestemmelsenfastslås, at ekspropriation til statslige vejanlæg sker efter reglerne i lov om fremgangsmå-den ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.Hvis ekspropriation til anlæg på statsvejene efter transportministerens bestemmelse skerved kommunal foranstaltning, jf. § 89, stk. 2, finder reglerne i dette kapitel anvendelse ideres helhed - herunder også bestemmelserne om taksation og taksationsmyndigheder menmed de lempelser, der følger af, at kommunalbestyrelsen (ekspropriationsmyndigheden) idisse tilfælde ikke er vejmyndigheden for vejen, men gennemfører ekspropriationen påvegne af transportministeren(Vejdirektoratet).Til § 90Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende vejlovs § 43. Bestemmelsen indeholderden materielle ekspropriationshjemmel for vejområdet. Ekspropriation kan ske til anlæg,udvidelse og ændringer af offentlige veje, jf. definitionen i den foreslåede § 5. Der henvisestil forslagets § 91 for så vidt angår de særlige formål, hvor der kan eksproprieres til offentli-ge veje og offentlige stier.Betingelsen ”nødvendigt af hensyn til almenvellet” skal forstås i overensstemmelse med denpraksis, der er kommet til udtryk vedrørende Grundlovens § 73. Udtrykket rummer et kravom, at ekspropriationen skal tjene almene samfundshensyn, at der i forbindelse med eks-propriationsindgrebet foretages en konkret afvejning af de almindelige samfundsmæssigehensyn over for de private interesser, som indgrebet berører, og at det konkrete ekspropria-tionsindgreb ikke er mere vidtgående end nødvendigt for at opnå ekspropriationsformålet.Bestemmelsen indeholder ikke et forbud imod, at der eksproprieres til fordel for en privatvirksomhed.I forslagets § 90, stk. 1, 2. pkt., videreføres bestemmelsen i den gældende vejlovs § 43, stk. 1,2. pkt., om ekspropriation til privat veje og stier.Der kan eksproprieres til anlæg af private veje og stier, herunder private fællesveje og priva-te fællesstier, i det omfang, det er nødvendigt for at retablere vejadgangen til offentlig vej,eventuelt ad privat fællesvej, når den hidtidige vejadgang er blevet afbrudt ved ekspropria-tion eller i forbindelse med ombygning af den offentlige vej. Der kan endvidere eksproprie-res til private færdselsarealer, når beslutninger efter § 49, stk. 4, § 53, stk. 1, og § 55, stk. 1,om adgang til offentlig vej eller adgangsbestemmelser for offentlige veje medfører, at enejendom mister sin hidtidige vejadgang. Endelig kan der eksproprieres til private færdsels-arealer, når den hidtidige vejadgang afbrydes i forbindelse med nedlæggelse af offentligeveje, jf. § 15 og bestemmelserne i kap. 11. Ekspropriationshjemmelen vil kun blive udnyttet idet omfang, der ikke er muligt for vejmyndigheden at sikre den berørte ejendom anden for-nøden vejadgang.

Til § 91Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende vejlovs § 43, stk. 2. Bestemmelsen op-regner de anlæg eller foranstaltninger, der typisk eksproprieres til. En række af de eksem-pler på anlæg og foranstaltninger, som er opregnet i den gældende vejlovs § 43, stk. 2 erudtaget i opregningen af eksempler. Eksemplerne i den gældende vejlov er trods det storeantal ikke udtømmende. For at undgå modsætningsslutninger fra den lange række eksem-pler i bestemmelsen foreslås denne opregning af eksempler udtaget. Der er ikke tilsigtet enmateriel ændring af, hvilke anlæg og foranstaltninger der kan eksproprieres til, og eksem-plerne i den gældende vejlov og praksis i øvrigt vil derfor fortsat tjene som fortolkningsbi-drag til bestemmelsen.Som eksempler på sådanne anlæg og foranstaltninger kan nævnes parkeringspladser, vige-pladser, rastepladser og materielpladser, oplagspladser, støjafskærmende foranstaltninger,afvanding af vejen, faunapassager, erstatningsbiotoper og andre foranstaltninger til kom-pensation for vejenes indgreb i naturtilstanden, beplantninger, til fremskaffelse af vejmate-rialer og fyld og til udlægning af fyld. Opregningen af eksempler tilsigter ikke at være ud-tømmende. Der vil således efter omstændighederne kunne eksproprieres til mere specielleformål, f.eks. til toiletbygninger i forbindelse med rastepladserne.Fortolkningen af hvilke anlæg og foranstaltninger, der efter bestemmelsen kan eksproprie-res til, må afhænge af den vejtekniske udvikling til enhver tid.Bestemmelsen viderefører også muligheden for at ekspropriere til vejmaterialer og fyld.Som ved ekspropriation i øvrigt erstattes de tab, som ejendommen lider ved ekspropriatio-nen, opgjort som tabet i værdien af ejendommen i fri handelBestemmelsen giver endvidere hjemmel til ekspropriation af bestående overkørsler ogovergange.Ved statsveje kan der endvidere eksproprieres til supplerende anlæg, hvis beliggenhedumiddelbart i forbindelse med vejen har særlig betydning for trafikanterne. Der tænkes hernavnlig på tank- og serviceanlæg, cafeterier og moteller, som også nævnes i den foreslåedebestemmelse i § 14.Til § 92Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende vejlovs § 43, stk. 3. Bestemmelsengiver hjemmel til ekspropriation af arealer m.v., herunder rettigheder over disse. Der kansåledes foruden ekspropriation af arealerne ske ekspropriation af bygninger og andre anlægpå arealerne samt af alle typer af rettigheder over arealerne, f.eks. brugsrettigheder og ser-vitutter.Arealafgivelsen kan være varig eller midlertidig. I sidstnævnte tilfælde må erstatning ydesfor afsavn af jorden og for dennes eventuelle forringelse, f.eks. i form af erstatning for

strukturskader. Erstatning for midlertidigt beslaglagte arealer fastsættes ved arealernes til-bagelevering.Efter samme regler kan vejmyndigheden foretage midlertidig eller endelig arealerhvervelsetil anbringelse af overskydende fyld eller anlæg af interimsvej.Bestemmelsen i forslagets § 92, stk. 1, viderefører den gældende vejlovs § 43, stk. 3. Efterbestemmelsens ordlyd er der således hjemmel til at sikre et areal til brug for en offentlig vejved at pålægge en ejendom en servitut om en særlig rådighed frem for at ekspropriere tilejendom. Bestemmelsen skal dog læse i sammenhæng med den gældende vejlovs § 89, for-slagets § 60, hvorefter vejmyndigheden skal sørge for at udskille sine vejarealer i matriklensom offentlige vejarealer, medmindre særlige forhold gør sig gældende.Udgangspunktet i vejloven er således, at vejmyndigheden er ejer af det areal, der admini-streres som en offentlig vej eller del af en offentlig vej.De få eksempler fra Transportministeriets praksis, hvor dette udgangspunkt er fraveget, erkendetegnet ved, at vedligeholdelsen af arealet under vej- eller stianlægget har haft en så-dan særlig betydning for den oprindelige ejer eller har en bredere betydning for det om-kringliggende område, f.eks. vejanlæg på et dige.Ekspropriationen må ikke foretages udover, hvad der er nødvendigt til formålet. Det bety-der, at inventar og tilbehør, som ejeren ikke ønsker at afstå i forbindelse med den fasteejendom, ikke kan eksproprieres. Det betyder også, at ejendomsafståelse ikke kan kræves,hvis mindre indgreb, som f.eks. servitutpålæg er tilstrækkelige til at opnå ekspropriations-formålet. Nødvendighedskravet er ikke til hinder for, at myndigheden imødekommer eje-rens ønske om fuldstændig afståelse.Begrebet ”ejendommens tilbehør” fortolkes udvidende og rækker således videre end dettilsvarende civilretlige begreb.Til § 93Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende vejlovs § 44 med de ændringer, derer beskrevet nedenfor. Bestemmelsen giver vejmyndigheden hjemmel til at foretage opmå-linger, nivellementer og andre tekniske forarbejder på privat ejendom, hvis det er nødven-digt i anledning af anlæg efter vejloven. Dog skal der enten gives vedkommende ejer ellerbruger særskilt orientering i forvejen eller - hvis dette ikke er muligt – offentliggøres på an-den måde.Der er i forslaget indsat en ny hjemmel i stk. 2 til, at der kan foretages arkæologiske forun-dersøgelser. Der henvises til de almindelige bemærkninger 2.9.Forslagets stk. 3 og 4 foreskriver den varsling, der skal ske af de berørte grundejere, indender iværksættes forundersøgelser eller arkæologiske undersøgelser.

Det er - som ved offentliggørelse efter lovforslaget i øvrigt - op til vedkommende kommu-nalbestyrelse at bestemme, hvordan offentliggørelsen skal ske. Offentliggørelsen kan foreksempel ske på kommunens hjemmeside.Eventuelle skader, der forvoldes ved disse forberedende foranstaltninger, skal erstattes. Imangel af enighed mellem grundejeren og kommunalbestyrelsen fastsættes erstatningen afde i loven omhandlede taksationsmyndigheder.Til § 94Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende vejlovs § 47 om afholdelse af åsteds-forretning. Åstedsforretningen afholdes inden vejmyndighedens ekspropriationsbeslutningog udgør en del af beslutningsgrundlaget for vejmyndighedens ekspropriationsbeslutning.Formålet med bestemmelsen er endvidere at give de berørte grundejere mulighed for atvaretage deres interesser på et så tidligt tidspunkt som muligt. Åstedsforretningens afhol-delse forudsætter således kun en principbeslutning fra vejmyndighedens side om at søge deplanlagte foranstaltninger gennemført ved ekspropriation.Det er et hovedsynspunkt, at grundejerne får adgang til at gøre sig bekendt med vejmyn-dighedens planer og det påtænkte ekspropriationsindgreb og til at fremkomme med deresbemærkninger og eventuelle ændringsforslag hertil, inden beslutningen om ekspropriationtræffes.Den gældende vejlovs § 47, stk. 2, indeholder nærmere regler om det materiale, som vej-myndigheden skal fremlægge til brug for åstedsforretningen. Disse regler videreføres i for-slagets stk. 2 og 3.I henhold til vejlovens § 47, stk. 3, skal vejmyndigheden med mindst 4 ugers frist varsle tidog sted for åstedsforretningen. Varslingen skal ske i stedlige blade efter kommunalbestyrel-sens bestemmelse. Kommunalbestyrelsen skal endvidere mindst 4 uger før åstedsforretnin-gen fremlægge ekspropriationsplanen til eftersyn på det stedlige kommunekontor eller etandet tilgængeligt sted for beboerne. Denne bestemmelse videreføres i forslagets stk. 4 og 5,1. pkt.Den gældende vejlovs § 47, stk. 4, 2. pkt., pålægger vejmyndigheden at indkalde ejere, bru-gere og andre, der skønnes at have en retlig interesse i den påtænkte ekspropriation, med etvarsel på mindst 4 uger. Den skriftlige indkaldelse skal indeholde oplysning om, hvor eks-propriationsplanen er fremlagt og om indholdet af bestemmelsen i vejlovens § 48, stk. 3.Endvidere skal arealfortegnelsen for de respektive ejere vedlægges. Denne bestemmelsevidereføres i forslagets stk. 5.

Til § 95Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende vejlovs § 48.Mindst et medlem af den kommunalbestyrelse, der er vejmyndighed, skal deltage i åsteds-forretningen, og et medlem af den pågældende kommunalbestyrelse skal lede forretningen,jf. forslagets stk. 1, der svarer til den nugældende § 48, stk. 1.Det vurderes fortsat at være vigtigt af retssikkerhedsmæssige grunde, at et medlem afkommunalbestyrelsen er til stede og leder forretningen vedrørende en så indgribende for-anstaltning som en ekspropriation.I forslagets stk. 2 videreføres den gældende vejlovs § 48, stk. 2, 1. og 2. pkt., hvorefter vej-myndigheden skal redegøre for den planlagte ekspropriation og dennes omfang. Vejmyn-digheden skal i forhold til hver enkelt ejendom omfattet af den planlagte ekspropriationredegøre for, hvordan indgrebet berører ejendommen, rettigheder, adgangsforhold m.v.I forslagets stk. 3 videreføres bestemmelsen i den gældende vejlovs § 48, stk. 2, 3. og 4. pkt.Vejmyndigheden kan fortsat fremsætte forslag til erstatningens fastsættelse (forligstilbud)under åstedsforretningen. Erstatningsforslaget kan også som i dag accepteres af grund-ejerne under selve åstedsforretningen, blot med den forskel, at aftalen må indgås med detforbehold, at ekspropriationen af vejmyndigheden besluttes fremmet på det grundlag, derforeligger under åstedsforretningen, og at vejmyndigheden tiltræder erstatningsforslaget.Forslagets stk. 4 erstatter fristbestemmelsen i den gældende vejlovs § 48, stk. 3, hvorefterejere, brugere og andre med retlig interesse i ekspropriationen skal have en frist på 3 ugertil at fremkomme med forslag til ændringer eller indsigelser. Denne frist foreslås ændret til4 uger. Dette sker med henblik på, at ensrette høringsfristerne i forslaget.Til § 96Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende vejlovs § 49 om vejmyndighedens eks-propriationsbeslutning. Når 4 ugers fristen for afgivelse af bemærkninger til vejmyndighe-dens forslag, der er fastsat i den foreslåede § 95, stk. 4, er udløbet, træffer vejmyndighedenpå grundlag af de modtagne bemærkninger og ændringsforslag beslutning om, hvorvidt og ibekræftende fald hvordan ekspropriationen og foranstaltningerne skal gennemføres. Undernærmere angivne betingelser kan ekspropriationsbeslutningen dog undtagelsesvis træffesinden udløbet af fristen, jf. forslagets stk. 2.

Hvis vejmyndigheden beslutter at foretage væsentlige ændringer i de planer, der har væretfremlagt under åstedsforretningen, skal fornyet åstedsforretning afholdes med indvarslingaf de ejere og andre, der berøres af ændringerne.De procedureregler, der fremgår af den gældende vejlovs § 49, stk. 2, om vejmyndighedensekspropriationsbeslutning, er udtaget. Vejmyndighedens ekspropriationsbeslutning vil altidhave karakter af en afgørelse i forvaltningslovens forstand og dermed være omfattet af for-valtningslovens regler. Det vurderes ikke nødvendigt at videreføre disse selvstændige, for-valtningsretlige procedureregler. De foreslåede ændringer vurderes ikke at medføre materi-elle ændringer i proceduren eller at medføre en svækkelse af borgernes retssikkerhed.Selvom der ikke er fastsat nogen frist, inden for hvilken ekspropriationsbeslutningen skalvære truffet, må det dog forudsættes, at dette sker i forlængelse af åstedsforretningen. Hvisekspropriationsbeslutningen udskydes i længere tid, bør der afholdes fornyet åstedsforret-ning.Klager over ekspropriationsbeslutning afgøres af transportministeren, jf. det foreslåede stk.3.Til § 97Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vejlovs § 51, stk. 1 og 2 om,at erstatning for ekspropriation og forberedende foranstaltninger fastsættes efter dansk retsalmindelige erstatningsregler.Til § 98De foreslåede bestemmelser er en videreførelse af den gældende vejlovs § 51, stk. 3-7. Be-stemmelserne svarer til tilsvarende bestemmelser i lov om fremgangsmåden ved ekspropri-ation vedrørende fast ejendom. Efter disse bestemmelser kan ejeren af ejendom kræve sinejendom totaleksproprieret, hvis restejendommen bliver så lille eller af en sådan beskaffen-hed, at den ikke vurderes at kunne bevares som selvstændig ejendom eller kunne udnyttespå en rimelig måde. På samme måde kan en ejer kræve arealer, der er afskåret ved en vej-linje, eksproprieret.Forslagets stk. 2 og 3 giver vejmyndigheden mulighed for at kræve hele ejendommen afstå-et, når erstatningen for ejendommens værdiforringelse m.m. vil stå i et åbenbart misforholdtil erstatningen for en total ekspropriation.Til§ 99Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende vejlovs § 57 om transportministe-rens nedsættelse af taksationskommissioner til afgørelse af erstatningsspørgsmål.Foruden at fastsætte erstatningerne i tilfælde af ekspropriation skal kommissionerne træffeafgørelse i en række andre sager, der forelægges kommissionerne i medfør af vejloven ellerprivatvejsloven.

Til § 100Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende vejlovs § 58 om transportministe-rens nedsættelse af overtaksationskommissioner, hvis opgave det er at efterprøve taksati-onskommissionernes afgørelser.Til § 101Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende vejlovs § 58 a. Bestemmelsen fast-slår, at taksationskommissionerne og overtaksationskommissionerne er uafhængige instan-ser.Til § 102Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende vejlovs § 59, hvorefter den enkeltevejmyndighed udpeger en landinspektør, som kan bistå kommissionerne i deres arbejde.Taksationskommissionen og overtaksationskommissionen kan endvidere anmode særligesagkyndige om vejledende udtalelser. Vederlaget til den særlige sagkyndige fastsættes afkommissionen.Til § 103Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende vejlovs § 60, stk. 1. Bestemmelserneforeskriver, at medlemmerne af kommissionerne skal have indsigt i vurdering af ejendom-me.Den gældende vejlovs § 60, stk. 2, som fastlægger selvstændige habilitetsregler for de per-soner, der virker ved kommissionerne, foreslås ikke videreført i den nye lov. Taksations- ogovertaksationskommissionerne er en del af den offentlige forvaltning, jf. pkt. 5 i vejledningnr. 11740 af 4. december 1986 om forvaltningsloven. Kommissionernes medlemmer og deandre personer, der virker ved kommissionerne, er derfor omfattet af forvaltningslovensalmindelige regler om inhabilitet. Det vurderes derfor ikke nødvendigt at videreføre disseselvstændige, forvaltningsretlige habilitetsregler.

Til § 105Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vejlovs § 62. Kommissio-nerne kan antage sekretærbistand. Transportministeren fastsætter nærmere regler for ve-derlag til formand og sekretærer.Til § 106Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende vejlovs § 52. Bestemmelsen fastslårvejmyndighedernes pligt til at indbringe erstatningsspørgsmålet for taksationsmyndighe-derne, hvis der ikke er opnået enighed om erstatningens fastsættelse.Til § 107Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vejlovs § 56 om mulighe-den for at få prøvet et erstatningsspørgsmål, som ikke er direkte omfattet af ekspropriatio-nen. Efter denne bestemmelse får ejere, fra hvis ejendom der ikke eksproprieres til ejendomeller rettigheder, mulighed for at få prøvet f.eks. erstatningskrav for øget støj, lysindfaldm.m.Til § 108Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende vejlovs § 53, stk. 1. Bestemmelsen fast-slår, at parterne skal indkaldes skriftligt til møde i taksationskommissionen med mindst 4ugers varsel.Til § 109Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende vejlovs § 53, stk. 2-6. Bestemmelsenfastslår de almindelige procedureregler, som taksationskommissionerne skal følge ved de-res behandling af sagen, herunder kravene til indholdet i kendelsen.

I henhold til den gældende vejlovs § 53, skt. 4, skal taksationskommissionens kendelse ifornødent omfang være ledsaget af grunde og angive kommissionen stilling til de omstæn-digheder, som parterne har påberåbt sig. Ordene ”i fornødent omfang” er ikke medtaget iforslagets § 109, stk. 3. Der er hermed ikke tiltænkt materielle ændringer i forhold til prak-sis, hvor forvaltningsloven allerede i dag indeholder særlige bestemmelser om, hvordan enbebyrdende, skriftlig afgørelse skal være begrundet.Til § 110Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende vejlovs § 54, stk. 1, om indbringelseaf taksationskommissionens afgørelser for overtaksationskommissionen.Såvel ejerne og brugerne som anlægsmyndigheden kan indbringe taksationskommissionenskendelse for vedkommende overtaksationskommission. Kendelsen skal indbringes inden 4

uger efter, at meddelelse om resultatet af taksationsforretningen er kommet frem til denpågældende. Af praktiske grunde skal indbringelsen sendes til formanden for den taksati-onskommission, som har foretaget erstatningsfastsættelsen i første instans. Taksations-kommissionens formand fremsender herefter denne til formanden for vedkommende over-taksationskommission.Til § 111Bestemmelsen svarer til den gældende vejlovs § 54, stk. 2-3. Bestemmelsen foreskriver, atovertaksationskommissionen følger de samme procedureregler, som gælder for taksations-kommissionerne, jf. den foreslåede § 109.Ordene ”med fornøden lempelse” er udtaget i forhold til den gældende vejlovs § 54, stk. 2.Dette skyldes, at man i praksis altid følger de procedureregler, der er foreskrevet for taksa-tionskommissionerne. Ændringen vurderes derfor ikke at medføre ændringer i overtaksati-onskommissionernes arbejde.Til § 112Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vejlovs § 55 om udsendel-se af overtaksationskommissionens kendelse.Til § 113Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende vejlovs § 64 om udbetaling af er-statning. Bestemmelsen er forenklet og sprogligt moderniseret, men der er ikke tiltænktmaterielle ændringer.Til § 114De foreslåede bestemmelser svarer til den gældende vejlovs §§ 63 om forrentning af erstat-ningsbeløbet.Til § 115Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende vejlovs § 65 om indbringelse af eks-propriationssager for domstolene. Bestemmelsen er sprogligt moderniseret.Til § 116I forslagets § 116 videreføres den gældende vejlovs § 66. Efter stk. 1 i denne bestemmelsekan transportministeren fastsætte nærmere regler for ekspropriationssagers behandling, ogfor taksations- og overtaksationskommissionernes forretningsgang.Denne hjemmel er udmøntet i pkt. 32 i cirkulære nr. 132 af 6. december 1985 om lov omoffentlige veje. De omhandlede bestemmelser tænkes videreført i sprogligt moderniseret

Med henblik på at fastholde kommunalbestyrelsernes mulighed for en smidig og tidssva-rende administration af vejnettet, samtidig med at retssikkerheden for de berørte grundeje-re sikres, er de gældende tidsfrister generelt forkortet.Forslaget til § 118 erstatter den gældende vejlovs § 90, stk. 1 til 7.Forslaget til § 118, stk. 1, viderefører den gældende vejlovs § 90, stk. 1, og pålægger kom-munalbestyrelsen at tage stilling til, om en offentlig vej, der ønskes nedlagt som offentligvej, skal opretholdes som privat fællesvej, privat vej for en enkelt ejendom eller helt udgåsom vejareal.I forslagets § 118, stk. 2, videreføres den gældende vejlovs § 90, stk. 2, som fastslår, at vejenskal opretholdes helt eller delvist, hvis den efter matrikelkortet er eneste adgangsvej til enejendom eller nogen af dens lodder, og der ikke samtidig etableres anden vejadgang, ellerhvis vejen efter kommunalbestyrelsens vurdering i øvrigt er af vigtighed for en ejendom.

Vejmyndigheden for en offentlig vej skal i henhold til den gældende vejlovs § 90, stk. 7, of-fentliggøre, at den agter at nedlægge en vej som offentlig vej. Forslagets § 118, stk. 3, inde-bærer, at de gældende frister for nedlæggelsesproceduren ændres, således at hvis vejen ag-tes opretholdt som privat fællesvej eller privat vej for en enkelt ejendom, kan vejmyndighe-den tidligst 1 år efter offentliggørelsen træffe endelig beslutning herom, og den endelige be-slutning skal være truffet senest 2 år efter offentliggørelsen. I dag er fristerne henholdsvis 4og 6 år. Med ændringen sikres dels, at de berørte grundejere fortsat får mulighed for at ind-rette sig på at skulle sørge for vejens fremtidige vedligeholdelse som privat, herunder even-tuelt at få oprettet vejlag og lignende, dels at endelig beslutning træffes inden for en rimeligtid.

I § 118, stk. 4, foreslås en ændring i forhold til affattelsen i den gældende vejlovs § 90, stk. 3,således at vejmyndigheden skal pålægge ejeren af en ejendom at overtage en vej, som skalopretholdes som privat vej for denne ejendom. Hvis ejeren ikke kunne pålægges at overtagevejarealet, ville vejarealet have status af privat fællesvej, da ejeren af vejarealet ville være enanden, end ejeren af den ejendom, som skulle have en særlig ret til at benytte det nedklassi-ficerede vejareal som færdselsareal for sin ejendom.Bestemmelsen i forslaget § 118, stk. 5, viderefører den gældende vejlovs § 90, stk. 4. Hvisden nedklassificerede kommunevej fremover skal være privat fællesvej, skal kommunalbe-styrelsen bestemme, hvem der fremover skal være ejer af vejarealet (det kan være kommu-nen) og hvilke ejendomme, der skal have vejret til vejen. Kommunalbestyrelsen skal endvi-dere sørge for, at vejarealet matrikuleres, at adkomst til vejarealet noteres, og at vejrettig-heder noteres.Bestemmelsen i forslagets § 118, stk. 6, erstatter den gældende vejlovs § 90, stk. 5. I hen-hold til den gældende bestemmelse skal vejbestyrelsens påtænkte beslutninger efter stk. 1til 4 kundgøres i stedlige blade efter vejbestyrelsens bestemmelse. Ejere og brugere af ejen-domme, der skønnes at blive berørt af beslutningen, skal samtidig underrettes om denne.Kundgørelse m.v. skal indeholde oplysning om bestemmelserne i stk. 2 og 6 samt § 91.I forbindelse med en revision af reglerne ses der ikke at være grundlag for at fastholde, atbrugere af ejendomme, som ikke er ejere af ejendommene, skal have en udtrykkelig parts-status. Der henvises til den gældende vejlovs § 90, stk. 5 og 10. I de fleste tilfælde må detvære en del af en ejers forpligtelser at varetage sine lejeres tarv i forhold til regulering afejendommens adgangsforhold. I de tilfælde, hvor lejere af ejendomme måtte være så ander-ledes og mere intensivt berørt af den påtænkte afgørelse, vil disse lejere efter den alminde-lige forvaltningsret have partsstatus og dermed have de samme rettigheder som ejere af be-rørte ejendomme.Efter forslagets § 118, stk. 6, skal kommunalbestyrelsen meddele den påtænkte beslutningtil ejerne af de berørte ejendomme. Endvidere skal kommunalbestyrelsens påtænkte be-slutning offentliggøres. Der er ikke krav til et bestemt form for offentliggørelse. Såvel of-fentliggørelsen som den individuelle meddelelse skal indeholde oplysninger om de i forsla-gets § 118, stk. 2 og 7, nævnte bestemmelser.I forslagets § 118, stk. 7, videreføres den gældende vejlovs § 90, stk. 6. Hvis vejen eller deleaf vejen helt skal udgå som færdselsareal, skal kommunalbestyrelsen give en frist på mindst8 uger til over for kommunalbestyrelsen at fremsætte krav om, at vejen opretholdes af de istk. 2 nævnte grunde. Hvis kommunalbestyrelsen fastholder, at bestemmelsen i stk. 2 ikkeer til hinder for en nedlæggelse af vejen, kan afgørelsen kræves indbragt for taksationsmyn-dighederne inden 4 uger, efter at afgørelsen er meddelt den pågældende.I dette forslag er den gældende frist på 8 uger for indbringelse for taksationsmyndigheder-ne forkortet til 4 uger.

Med forslaget til § 118, stk. 8, videreføres den gældende bestemmelse i vejlovens § 90, stk.13. De grundejere, der efter privatvejslovens bestemmelser pålægges øgede vedligeholdel-sesforpligtelser ved vejens overgang til privat fællesvej, kan ikke kræve erstatning fra kom-munalbestyrelsen af disse grunde.Til § 119Bestemmelserne i forslagets § 119 erstatter den gældende vejlovs § 90, stk. 7 – 12.Forslaget i § 119, stk. 1, viderefører bestemmelsen i den gældende vejlovs § 90, stk. 8. Be-stemmelsen pålægger kommunalbestyrelsen at udfærdige en tilstandsrapport, der doku-menterer, at vejen med udstyr er i god og forsvarlig stand i forhold til den fremtidige færd-sel på vejen som privat fællesvej eller privat vej,I forslagets § 119, stk. 2, videreføres den gældende vejlovs § 90, stk. 9, der bemyndigertransportministeren til at fastsætte nærmere regler om tilstandsrapporters udformning,indhold m.v.

Bestemmelsen i forslagets § 119, stk. 3, erstatter den gældende vejlovs § 90, stk. 10. I hen-hold til den gældende bestemmelse skal vejbestyrelsen i forbindelse med høringen nævnt istk. 5 (forslagets § 118, stk. 6) sende sin tilstandsrapport til de ejere og brugere af ejen-domme, der skønnes at blive berørt af beslutningen, med en frist på mindst 12 uger til atfremkomme med indsigelser m.v. mod rapporten. Vejbestyrelsen skal samtidig offentliggø-re tilstandsrapporten med en tilsvarende frist.Efter forslagets § 119, stk. 3, skal vejmyndigheden sende sin tilstandsrapport i høring hosejerne af de ejendomme, der berøres af den påtænkte beslutning, med en frist på 8 uger tilat fremkomme med indsigelser og ændringsforslag. Kommunalbestyrelsen skal offentliggø-re tilstandsrapporten med en tilsvarende frist.Den pligtmæssige høring af brugere af berørte ejendomme udgår. Brugernes retlige interes-se i at blive hørt over kommunalbestyrelsens vurdering af vejens aktuelle stand sammen-holdt med kommunalbestyrelsens vurdering af hvilken stand, vejen bør have som privatfællesvej eller privat vej, skønnes temmelig beskeden. Det skyldes, at brugere af ejendommeefter privatvejslovens regler ikke kan pålægges pligter i form af vedligeholdelse m.m. af vej-arealet.Endvidere er høringsfristen på 12 uger nedsat til 8 uger med henblik på at fremme sagernesafgørelse. En nedsættelse af fristen fra 12 til 8 uger vurderes ikke at forringe borgernes rets-sikkerhed. Endvidere indebærer ændringen, at høringsfristen over tilstandsrapporten bli-ver den samme som høringsfristen over de påtænkte beslutninger i øvrigt. Hvis en grund-ejer anmoder herom, vil vejmyndigheden efter bestemmelsen i § 21 i forvaltningsloven skul-le tage stilling til en eventuel forlængelse af fristen.Efter forslaget skal vejmyndigheden, som led i beslutningsprocessen omkring nedklassifice-ring, sende tilstandsrapporten til ejere af de ejendomme, der forventes berørt af beslutnin-

gen, og samtidig offentliggøre den, så alle berørte har mulighed for at kommentere den, in-den vejmyndigheden træffer sin endelige beslutning. Herved sikres også, at eventuelle uop-lyste forhold afklares, eller at der redegøres uddybende for vejmyndighedens vurderinger.Bestemmelsen i forslagets § 119, stk. 4, viderefører den gældende vejlovs § 90, stk. 11. Hvisvejmyndigheden efter behandling af modtagne høringssvar fastholder, at vejen skal ned-lægges, skal den udfærdige en endelig tilstandsrapport, som fremsendes til de berørtegrundejere sammen med meddelelsen af den endelige afgørelse.Hvis denne afgørelse påklages til transportministeren, jf. bestemmelserne i forslagets § 127,stk. 1 og 3-6, vil der blive taget stilling til afgørelsens lovlighed, herunder om tilstandsrap-porten er udfærdiget i overensstemmelse med bestemmelserne fastsat efter den gældendevejlovs § 90, stk. 9, eller dette forslag § 119, stk. 2. Der vurderes ikke at være et retssikker-hedsmæssigt behov for at fastholde bestemmelsen i den gældende vejlovs § 90, stk. 12, om,at klage til Vejdirektoratet har opsættende virkning. Spørgsmålet, om der konkret skalmeddeles opsættende virkning, indtil klagemyndighedens afgørelse foreligger, vil blive be-handlet efter reglen i forslagets § 127, stk. 5. Det vil sige, at der som udgangspunkt skal væretale om uerstattelige eller uoprettelige tab, før der meddeles opsættende virkning imodkommunalbestyrelsens udtalelse. Dette udgangspunkt er også gældende i øvrigt i loven.Det er - som ved offentliggørelse efter lovforslaget i øvrigt - op til vedkommende kommuneat bestemme, hvordan offentliggørelsen skal ske. Offentliggørelsen kan for eksempel ske påkommunens hjemmeside.Til § 120Den foreslåede bestemmelse er ny. Bestemmelsen giver mulighed for, at den procedure, derer fastlagt i forslagets § 118, stk. 3, og § 119, stk. 1, kan fraviges ved aftale mellem kommu-nalbestyrelsen og de berørte grundejere.Til § 121Den foreslåede bestemmelse erstatter den gældende vejlovs § 91.Kravet i den gældende vejlovs § 91, stk. 1, hvorefter vejarealet skal tilbydes de tilgrænsendegrundejere efter midterlinjen er foreslået udtaget. Vejmyndigheden er som offentlig myn-dighed forpligtet til at administrere efter saglige hensyn. Der ses ingen særlig grund til, atvejmyndighederne skal pålægges at tilbyde det nedlagte vejareal til de tilgrænsende grund-ejere, hvis det er mere hensigtsmæssigt at gøre noget andet.Af disse grunde foreslås det i § 121, stk. 1 og 2, at kommunalbestyrelsen frit kan råde overdet nedlagte vejareal, når det ikke skal opretholdes som privat fællesvej eller privat vej. Imange tilfælde vil det formentlig være mest nærliggende at tilbyde arealet til ejere af til-grænsende ejendomme, jf. bestemmelsen i forslagets § 121, stk. 2.

Der er efter den gældende vejlovs § 91, stk. 4, mulighed for, at vejmyndigheden kan tilpligteejeren af en tilgrænsende ejendom at overtage det nedlagte vejareal. Denne mulighed fore-slås udtaget af loven. Det nedlagte vejareal vil i langt de fleste tilfælde være forurenet pågrund af dets tidligere funktion som vej. En tvangsmæssig overtagelse vil derfor medføre enmiljøbelastning for den private grundejers ejendom. Vejmyndigheden vil efter forslaget fritkunne råde over det nedlagte vejareal, hvorfor det kan tilbydes og sælges på markedsvilkår,for eksempel til en naboejendom eller andre.Bestemmelsen i forslagets § 121, stk. 3, viderefører den gældende vejlovs § 91, stk. 5. Kom-munalbestyrelsen skal således sørge for den matrikulære berigtigelse i forbindelse mednedlæggelsen af vejen.Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 er ny. Bestemmelsen pålægger vejmyndigheden, efteropfordring fra en ledningsejer og for dennes regning, at lade en ledningsdeklaration tingly-se på det nedlagte vejareal. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at senere erhververe ogfordringshavere til arealet gøres bekendt med ledningens tilstedeværelse i arealet, herunderom ledningerne ligger efter gæsteprincippets vilkår.Til § 122Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende vejlovs § 92, stk. 2. Formålet medbestemmelsen er at præcisere, at procedurereglerne i forslagets § 118 ikke skal iagttages afekspropriationsmyndigheden i forbindelse med beslutninger vedrørende aflagte vejarealer iforbindelse med vejomlægninger eller vejforlægninger.Til § 123Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende vejlovs § 6, stk. 1 og 3.Sammenhængen i vejnettet og vejtrafikken og hensynet til trafiksikkerheden kræver en be-tydelig ensartethed i vejenes indretning og udstyr. Forslagets stk. 1 viderefører den gælden-de vejlovs § 6, stk. 1, hvorefter transportministeren kan fastsætte almindelige regler ognormer for en række forhold vedrørende offentlige veje, som er af betydning for vejnettetsensartethed og trafiksikkerheden.I privatvejslovens § 27, stk. 3, findes en tilsvarende hjemmel for transportministeren til atfastsætte almindelige regler og normer for en række forhold vedrørende private fællesveje ibyer og bymæssige områder.Vejdirektoratet og de kommunale vejbestyrelser varetager i dag en række opgaver med tra-fikstyring og formidling af information til trafikanterne om vej- og trafikforhold på grund-lag af intelligente transportsystemer (ITS). Det er en forudsætning for korrekt informationaf trafikanterne og optimering af vejnettet, at der på landsplan sker en koordinering mellemvejmyndighederne og andre myndigheder af oplysninger, der kan beskrive den aktuelle tra-fikale situation, fremme trafiksikkerheden og bidrage til en hensigtsmæssig trafikstyring.

Den foreslåede bestemmelse i § 123, stk. 2, viderefører i sprogligt moderniseret form be-myndigelsen i den gældende vejlovs § 6, stk. 3, til transportministeren til at fastsætte be-stemmelser med henblik på at tilgodese disse formål. Som noget nyt kan transportministe-ren også fastsætte regler om drift af data til ITS.Til § 124Den foreslåede bestemmelse i § 124 er ny.Den gældende vejlov indeholder ikke regler om, at en tilladelse skal være udnyttet inden foren bestemt frist. Vejmyndigheden kan dog fastsætte vilkår om, at tilladelsen skal være ud-nyttet eller arbejdet påbegyndt inden for en nærmere fastsat frist.I forbindelse med ikrafttrædelsen af den nye privatvejslov er der indført en frist på 2 år til atpåbegynde den tilladte foranstaltning, ligesom tidligere meddelte tilladelser skal være ud-nyttet eller arbejdet påbegyndt senest 2 år efter lovens ikrafttræden, dvs. senest den 1. ja-nuar 2014.Ønsket om at indføre en 2-årig frist for udnyttelse af tilladelser på offentlige veje bygger påsamme hensyn, som ligger til grund for reglen i privatvejsloven. En tilladelse til at foretagesig en given foranstaltning i, over eller på vejarealet træffes efter afvejning af bl.a. de kon-krete trafikale forhold på stedet. Da trafikken kan udvikle sig på en sådan måde, at en tidli-gere meddelt tilladelse ikke ville blive imødekommet, hvis ansøgningen blev fremsendt idag, er det ud fra en trafiksikkerhedsmæssig vurdering rimeligt at indføre en frist for udnyt-telse af disse tilladelser.Normalt må det antages, at en ansøgning vedrører et konkret, aktuelt behov eller ønske fraansøgers side, og tilladelsen vil kunne være taget i brug, eller arbejdet igangsat, i løbet af 2år. Men foreligger der særlige, undskyldelige omstændigheder, eksempelvis vanskelighedermed at få fornøden byggetilladelse, som bevirker, at fristen ikke overholdes, bør forlængelseaf 2-årsfristen gives af vejmyndigheden.Til § 125Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vejlovs § 109 om gennem-førelse af internationale konventioner og EU-regler.Til § 126Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vejlovs § 2, stk. 2. Trans-portministeren kan bemyndige Vejdirektoratet, eller en anden styrelse under Transportmi-nisteriet til at varetage de opgaver, der er henlagt til ministeren efter loven.Til § 127Bortset fra ophævelse af den fulde prøvelse af tilstandsrapporterne, jf. de almindelige be-mærkninger 2.7. videreføres bestemmelserne i den gældende vejlovs § 4 om transportmini-

sterens kompetence til at tage stilling til klager over afgørelser truffet af kommunalbestyrel-serne efter bestemmelserne i denne lov.De samfundsøkonomiske omkostninger ved en fuld prøvelse af tilstandsrapporterne sesikke at stå i et rimeligt forhold til afgørelsens karakter og vurderes heller ikke at være vær-diskabende. Kravet om, at tilstandsrapporterne skal være udfærdiget i overensstemmelsemed de af transportministeren fastsatte regler, vurderes at være tilstrækkeligt til at sikrekvaliteten i vurderingerne og yde de berørte grundejere et tilstrækkeligt værn.Efter bestemmelsen i forslagets § 127, stk. 1, kan kommunalbestyrelsernes afgørelser påkla-ges til transportministeren – i praksis Vejdirektoratet - men kun for så vidt angår retligespørgsmål. Det betyder, at Vejdirektoratet ikke kan tage stilling til det faktiske, faglige skøn,der ligger til grund for afgørelsen, men kun om der er sket en korrekt juridisk behandling,jf. denne lov og de forvaltningsretlige principper.Klager over ekspropriationsbeslutninger truffet efter forslagets § 96kan prøves fuldt ud.Hermed videreføres i forslagets § 127, stk. 2, ordningen i den gældende vejlovs § 4, stk. 2,for så vidt angår ekspropriationsbeslutninger.Vejdirektoratet tager således stilling til det faktisk udøvede skøn, f.eks. om nødvendigheds-kravet, proportionalitetsgrundsætningen, til linjeføreringen m.v., ligesom Vejdirektoratet,når dette gøres gældende, sikrer sig, at de nødvendige forhåndstilkendelsegivelser, tilladel-ser m.m. efter anden lovgivning foreligger, før ekspropriationsbeslutningen træffes.I forslagets § 127, stk. 3-6, videreføres den gældende vejlovs bestemmelser i § 4, stk. 3-6,om klagefrist, retsvirkningen af en klage og bestemmelsen om indbringelse af afgørelsen fordomstolene.Fristen for indbringelse af en klage til Vejdirektoratet er således normalt 4 uger regnet fradet tidspunkt, hvor klager har modtaget afgørelsen med en korrekt klagevejledning, Der ergenerelt ikke opsættende virkning ved klager, medmindre dette bestemmes af klagemyn-digheden i den konkrete sag. Den administrative klageadgang skal være udnyttet, før sagenkan indbringes for domstolene, og dette skal være sket inden 6 måneder efter modtagelse afklagemyndighedens afgørelse med en korrekt søgsmålsvejledning.Til § 128Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende vejlovs § 2, stk. 3 om transportmini-sterens adgang til at fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffetefter bemyndigelse til Vejdirektoratet, herunder bestemmelser om, at klagemyndighedensafgørelser ikke kan indbringes for transportministeren.

Den foreslåede bestemmelse i § 129, stk. 1, viderefører den gældende vejlovs § 5, stk. 1, omafgørelse af tvister mellem vejmyndighederne. Bestemmelsen er den generelle bestemmelseom tvister og finder anvendelse, hvis ikke andet er bestemt.Bestemmelsen blev indsat i 1991 med henblik på at give transportministeren mulighed forat tage stilling til skønnet i disse sager, hvor der typisk ikke er tale om en uenighed om sa-gens retlige spørgsmål.Bestemmelsen i forslagets § 129, stk. 2, er en videreførelse af den gældende vejlovs § 5, stk.2. Der vurderes fortsat at være et praktisk behov for denne smidigere, administrative ad-gang til at få løst tvister mellem ledningsejere og vejmyndigheden om gravetilladelser oggæsteprincippets udmøntning på vejområdet, herunder om der er taget fornødent hensyntil ledningsejernes økonomiske og forsyningsmæssige interesser i forbindelse med udfærdi-gelsen af et projekt på og i vejarealet.Der vurderes ikke at være behov for at sondre mellem ledningsejernes relative samfunds-økonomiske og forsyningssikkerhedsmæssige vægt i relation til adgangen til at kunne ind-bringe uenighedssager for transportministeren som en tvist. Konkurrencemæssige grundebør tale afgørende imod en sådan sondring. Derimod vil sådanne betragtninger kunnekomme i betragtning i forbindelse med behandlingen af gravetilladelser i vejarealer, hvorkapaciteten til fremføring af nye ledninger til infrastruktur er begrænset.Bestemmelsen i stk. 3 er ny. Den gældende vejlov indeholder ikke bestemmelser om tvistermellem ledningsejere og Vejdirektoratet. Tvister af denne karakter afgøres efter fast praksisefter regler i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, hvilketvil sige, at tvisterne afgøres af ekspropriationskommissionen med klagemulighed til taksa-tionskommissionen. Den nuværende praksis for behandling af disse tvister foreslås hermedlovfæstet.

Bestemmelsen i stk. 4 er ny. Den gældende vejlov indeholder ikke frister for indbringelse aftvister.Da parterne i tvistsagerne er professionelle aktører, ses der ikke at være retssikkerheds-mæssige betænkeligheder ved at indføre en frist på 4 uger for indbringelse af tvister.En frist tjener endvidere til relativt hurtigt at få afklaret, om projektet kan gennemføres.Fristen beregnes efter de almindelige regler om beregning af frister ved meddelelse af enmyndigheds endelige afgørelse. Fristen kan efter omstændighederne regnes fra det tids-punkt, hvor det står klart for parterne, at videre drøftelser ikke vil føre til ændringer i vej-myndighedens vurdering eller projekt. Dette udgangspunkt for beregning af fristen vil isærfinde anvendelse, hvor der ikke træffes afgørelser i forvaltningsretlig forstand.Bestemmelsen i stk. 5 er ny, men er i overensstemmelse med Transportministeriets praksisog den praksis, som ekspropriationskommissionerne og taksationskommissionerne ved sta-tens ekspropriationer har fastlagt omkring opsættende virkning ved indbringelse af tvister.

Der skønnes ikke at være et tilsvarende behov for opsættende virkning ved indbringelse aftvister, der vedrører betalingsspørgsmål. Som en ny bestemmelse foreslås i stk. 5, 2. pkt.indført, at parterne i tvister om betalingsspørgsmålet hver foreløbigt afholder halvdelen afudgifterne, medmindre transportministeren fastsætter en anden foreløbig fordeling.Bestemmelsen i stk. 6 er ny. I lighed med klager over retlige spørgsmål, jf. forslagets § 127,stk. 6, bør adgangen til en administrativ prøvelse af det omtvistede spørgsmål mellem vej-myndigheder eller mellem en vejmyndighed og en ledningsejer være udnyttet, inden sageneventuelt indbringes for domstolene. Dette og en søgsmålsfrist på 6 måneder skal bidragetil en hurtigere afklaring af disse uenigheder.

Til § 130Den foreslåede bestemmelse er ny.I forslagets stk. 1 foreslås en bemyndigelse for transportministeren til at fastsætte regler omgebyrer til dækning af omkostningerne ved varetagelse af opgaver i forbindelse med be-handling af klager over kommunernes afgørelser efter lovforslagets § 127.I forslagets stk. 2 foreslås en bemyndigelse for transportministeren til at fastsætte regler omgebyrer for kommunernes behandling af ansøgninger efter loven.Forslagets stk. 3 viderefører den gældende vejlovs § 6a om brugerbetaling for særlig ser-vicevejvisning til virksomheder. Særlig servicevejvisning skal forstås i overensstemmelsemed bestemmelserne i fastsat af transportministeren i medfør af færdselslovens § 95. Densærlige servicevejvisning adskiller sig fra den almindelige servicevejvisning ved, at den eftervejmyndighedens vurdering ikke er trafikalt begrundet.I forslagets stk. 4 indsat en bemyndigelse for transportministeren til at fastsætte regler ombetaling for etablering, administration og drift af vejvisning til seværdigheder, idrætsanlæg,m.v., herunder turistvejvisningsskilte, hvor vejvisningen efter vejmyndighedens vurderingikke er trafikalt begrundet.I forslagets stk. 5, foreslås som noget nyt en bemyndigelse for transportministeren til atfastsætte regler om, at en klage eller ansøgning kan afvises som for sen, eller afvises, hvis etgebyr, der opkræves efter loven, ikke er betalt indenfor en af vejmyndigheden nærmerefastsat frist.Forslagets stk. 6-7 svarer til den gældende vejlovs § 6a, stk. 2-3, om renter og erindrings-skrivelser. De foreslåede bestemmelser vil fremover kunne udmøntes for alle de gebyrer,der er reguleret i forslagets § 130..De nærmere regler forudsættes fastsat i en bekendtgørelse efter drøftelse med kommunerneog grundejernes organisationer.Til § 131

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vejlovs § 113.Hjemmelen til at pålægge bøder for overtrædelser af den gældende vejlovs § 39 og § 40, stk.1, er udtaget. Bestemmelserne vil fremover videreføres i bekendtgørelsesform, og det vurde-res derfor ikke relevant, at de kan strafpålægges.Til § 132Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vejlovs § 114 om berigti-gelse af ulovlige forhold, herunder muligheder for at indbringe sager for anklagemyndighe-den med henblik på, at den pågældende borger kan blive pålagt tvangsbøder ved dom, indtildet ulovlige forhold er berigtiget.I forslagets § 132, stk. 4, videreføres endvidere forpligtelsen for politiet til i nødvendigt om-fang at bistå vejmyndigheden i forbindelse med vejmyndighedens udførelse af opgaver ihenhold til denne lov.Til § 133Den foreslåede bestemmelse i § 133 er ny. Med forslaget pålægges vejmyndighederne atkonkurrenceudsætte de arbejder på den offentlige vej, som vejmyndighederne kræver ud-ført for borgernes regning. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.12.Til § 134

I henhold til vejlovens § 97, 2. pkt. kan vejmyndigheden for en offentlig sti bestemme, at enprivat fællesvej også skal have status som offentlig sti, men i øvrigt opretholdes som privatfællesvej.Dette betyder, at den private fællesvej er åben for almindelig gående, cyklende og ridendefærdsel efter vejmyndighedens nærmere bestemmelse.Bestemmelsen skal ses som et supplement til bestemmelserne i lov om naturbeskyttelse,der sikrer offentlighedens adgang til veje og stier i det åbne land. Bestemmelsen i vejlovens§ 97, 2. pkt., må derfor især antages at få betydning for private fællesveje i byer og bymæs-sige områder. Vejmyndigheden kan dog fortsat anvende denne bestemmelse på private fæl-lesvej på landet, hvor det efter vejmyndighedens vurdering er rimeligt, at vejmyndighedenbidrager til vejens stand af hensyn til offentlighedens rekreative ønsker, eller hvor der erbehov for at kunne regulere færdslen af hensyn til den gående og cyklende færdsel.Vejmyndigheden overtager ikke, som tilfældet er ved offentlige stier efter dette forslags § 5,ejendomsretten til det areal, den offentlige sti ligger på. En offentlig sti efter § 2a skal hellerikke udskilles i matriklen. De matrikulære forhold består uændret.En beslutning efter § 2a, stk. 1, har karakter af et ekspropriationslignende indgreb, som dogkan gennemføres uden iagttagelse af de særlige procedureregler for ekspropriation, jf. den-ne lovs kap. 10. Normalt vil hverken vejejeren eller de vejberettigede lide et tab ved en så-dan beslutning, da vejmyndigheden for den offentlige sti fremover skal bidrage til vejensistandsættelse og vedligeholdelse. Da det dog ikke kan udelukkes, at vejejeren eller de vej-berettigede i særlige tilfælde kan lide et økonomisk tab ved denne beslutning, opretholdesadgangen til at kræve uenighed om et eventuelt erstatningskrav prøvet for de taksations-myndigheder, der er nævnt i forslagets §§ 99 og 100.I stk. 2 videreføres bestemmelsen fra den gældende vejlovs § 99, 2. pkt. Efter denne be-stemmelse skal vejbestyrelsen for de offentlige sti, der løber på den private fællesvej, afhol-de en forholdsmæssig andel af udgifterne til vejens istandsættelse og vedligeholdelse.I fastlæggelsen af den forholdsmæssige andel af udgifterne til vejens istandsættelse og ved-ligeholdelse bør ikke alene indgå det slid, som den tilladte stifærdsel medfører, men også desærlige krav til vejens indretning (belægning, jævnhed m.m.), som er et resultat af, at denprivate fællesvej også skal tjene som offentlig sti.Vejmyndigheden skal herefter afholde en forholdsmæssig andel af udgifterne til vejensfremtidige vedligeholdelse og istandsættelse, uanset om arbejderne er påbudt efter be-stemmelserne i privatvejslovens kap. 6 eller 9, eller sker uopfordret som led i grundejernesopfyldelse af deres vedligeholdelsespligt.De foreslåede ændringer i § 137, nr. 2 og 3, er en konsekvens af arbejdet med kommunalregelforenkling, hvor kommunalbestyrelsens myndighedsopgaver vedrørende private fæl-lesveje på landet ændres til alene at sikre, at vejene frem til de vejberettigedes ejendommeog lodder vedligeholdes i en forsvarlig stand i forhold til de vejberettigedes færdsel på vejen.

Gældende ret er i dag således, at sommerhusområder i landzone administreres efter disseregler, medmindre at vejmyndigheden har besluttet, at områderne skal administreres efterreglerne i byzoner. Der henvises derudover til de almindelige bemærkninger 2.9, og de sær-lige bemærkningerne til § 137, nr. 9.Det vurderes, at den offentligretlige interesse og det offentligretlige behov for at kunne re-gulere vejforholdene på private fællesveje i sommerhusområder, herunder at kunne træffebestemmelser om færdselsreguleringen på de private fællesveje, er betydelig større end påprivate fællesveje på landet.Den gældende privatvejslovs §§ 3 og 4 foreslås derfor ændret, således at private fællesveje iKøbenhavns Kommune og private fællesveje i byzone og sommerhusområder efter planlo-vens bestemmelser administreres efter privatvejslovens byregler, lovens afsnit III.Herefter er det alene private fællesveje i landzone, jf. planlovens bestemmelser, der regule-res efter privatvejslovens landregler, afsnit II. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, atprivatvejslovens byregler skal finde anvendelse på private fællesveje i nærmere afgrænsedeområder i landzone, som har en bymæssig karakter eller er planlagt hertil, typisk landsbyer.Den foreslåede ændring i § 137, nr. 2, indebærer endvidere, at den særlige regel i privatvejs-lovens § 3, stk. 3, ophæves som overflødig. Efter denne regel administreres private fællesve-je i byer og bymæssige områder, der udelukkende benyttes som driftsveje i forbindelse medlandbrug, skovbrug, fiskeri, som udgangspunkt efter landreglerne. Det må antages, at vej-myndighedens regulering af disse veje afpasses de trafikale og vejtekniske behov, som fore-ligger i den enkelte sag.Den foreslåede ændring i § 137, nr. 4, er en konsekvens af den foreslåede ændring i § 137,nr. 2.Privatvejslovens § 5 indeholder et krav om offentliggørelse af kommunalbestyrelsens be-slutninger om, at private fællesveje inden for nærmere afgrænsede områder i landzone skaladministreres efter byreglerne. Dette offentliggørelseskrav videreføres uændret.Den foreslåede ændring i § 137, nr. 5, 15, 22, 24, 25, 26, 27 og 31, er en konsekvens af defini-tionen på vedligeholdelse, jf. den foreslåede ændring i § 137, nr. 8. Begrebet ”istandsættel-se” udgår herefter i loven.I nr. § 137, nr. 6, og stk. 4 i nr. 13 og nr. 55, hvorved den gældende privatvejslovs § 84 op-hæves, er en konsekvens af forslaget om, at kommunalbestyrelsen ikke fremover skal god-kende grundejernes overdragelse af pålagte pligter om vintervedligeholdelse og renholdelsetil en anden fysisk eller juridisk person. Det må være den forpligtede grundejers opgave ogansvar, at aftaler om overdragelse af pålagte pligter sker til en person eller et selskab m.m.,som kan løfte opgaven. Der henvises til de almindelige bemærkninger 2.13.Den foreslåede ændring i § 137, nr. 7, er alene en konsekvensrettelse, således at der i privat-vejsloven henvises til de til enhver tid gældende bestemmelser i vejloven om ekspropriati-on.

Med forslagets § 137, nr. 8, indsættes definitionen i den gældende privatvejslovs § 66a, stk.1, på en valgplakat i privatvejslovens definitionsbestemmelse, § 10 som et ny nr. 17. Dette eren ren redaktionel ændring af privatvejsloven, og skyldes et ønske om at samle definitio-nerne i loven. Der er foreslået en tilsvarende samling i lov om offentlige veje.Som et nyt nr. 18 i privatvejslovens § 10 foreslås indsat en definition på fordelingsvej. Be-grebet anvendes i lovens § 45, stk. 7, dette lovforslags § 137, nr. 24, om de veje i sommer-husråder, der administreres efter byreglerne, hvor vedligeholdelsesarbejder skal udføressom samlede arbejder, og udgifterne fordeles i forhold til de vejberettigedes brug af vejen.Definitionen skal medvirke til en sikrere retsanvendelse.Den foreslåede ændring af privatvejslovens § 11, jf. dette lovforslags § 137, nr. 9 og 10, er etaf elementerne i forenklingen af den kommunale administration, jf. de almindelige be-mærkninger 2.10.I henhold til § 11, skal kommunalbestyrelsen godkende et udlæg af en privat fællesvej pålandet, inden de private parter kan få optaget udlægget på matrikelkortet, tage vejarealet ibrug som privat fællesvej og eventuelt anlægge det udlagte vejareal helt eller delvist. Denforeslåede affattelse af § 11, stk. 2, og ophævelsen af bestemmelserne i privatvejslovens § 11,stk. 3 til 5, ophæver denne ret.Private fællesveje på landet tjener primært som færdselsarealer for de grundejere, der eromfattet af udlægs- og vejretsaftalerne for det udlagte vejareal. Så længe vejarealet kun erudlagt, er de offentligretlige interesser i disse privatretlige dispositioner yderst beskedne.Det må antages, at de private parter i fornødent omfang kan og vil sikre sig, at udlægget ertjeneligt til de færdselsmæssige formål, der ligger bag ved aftalerne. En offentligretlig,navnlig vejtekniske og trafikal, godkendelse af disse arealreservationer (vejudlæg) er derforikke videre påkrævet.I henhold til den gældende privatvejslovs § 12, stk. 1, kan private fællesveje på landet ned-lægges uden kommunalbestyrelsens godkendelse, når parterne er enige herom. Hvis vejenskal omlægges, skal kommunalbestyrelsen dog efter den gældende § 11 i de fleste tilfældegodkende det nye vejudlæg. Kommunalbestyrelsen skal dog tage stilling til nedlæggelsen,hvis parterne ikke er enige, og en af parterne beder kommunen om at tage stilling til sagen.I så fald behandles nedlæggelsen eller omlægningen efter reglerne i lovens §§ 72-73.Ud over bestemmelserne i privatvejsloven vil nedlæggelse af private fællesveje på landetofte være omfattet af bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 26.Som led i den samlede regelforenkling og administrative lettelse for kommunerne foreslås i§ 137, nr. 11, indført en ny bestemmelse for private fællesveje på landet, således at eksiste-rende private fællesveje, dvs. private fællesveje, der er taget i brug som private fællesveje,ikke kan nedlægges uden kommunalbestyrelsens tilladelse.

Nedlæggelse af private fællesveje på landet giver anledning til en række ofte langtrukne sa-ger ved klagemyndigheden og ved domstolene. Det er temmelig vanskeligt for såvel kom-munalbestyrelsen som klagemyndigheden med sikkerhed at fastslå, om der forelå enighedom nedlæggelse af vejen. Imens kan adgangsforholdene til en række ejendomme eller dereslodder være uafklarede.Da kommunalbestyrelsens vigtigste opgave i relation til private fællesveje på landet er atsikre, at der er adgang for de vejberettigede til deres ejendomme og lodder ad veje, der er igod og forsvarlig stand, foreslås indført som en ny regel, at private fællesveje på landet, derer taget i brug som private fællesveje, ikke kan nedlægges uden kommunalbestyrelsens til-ladelse.De i forslagets stk. 2 og 3 indeholdte bestemmelser skal sikre, at eksisterende veje hurtigtgenoprettes, hvis de nedlægges uden kommunens tilladelse, og at vejejerne først sletter vej-arealerne, når kommunalbestyrelsen har givet tilladelse hertil. Kommunalbestyrelsenssagsbehandling sker efter reglerne i lovens §§ 72-78.De i forslagets § 137, nr. 12, indeholdte bestemmelser om vedligeholdelse af private fælles-veje på landet, lovens kapitel 6, erstatter den gældende privatvejslov kap. 6 om istandsæt-telse og vedligeholdelse af private fællesveje på landet, §§ 13 til 22.Den gældende lovs § 13 tager sit udgangspunkt i aftalerne for vejen, og ud fra disse fastslås,hvem der har pligt til at sørge for at vedligeholde en privat fællesvej på landet, herunderhvordan arbejderne eller udgifterne skal fordeles. I de tilfælde, hvor der ikke findes en afta-le m.v. om vedligeholdelsen, skal de vejberettigede brugere vedligeholde vejen i forhold tilderes brug af vejen.Denne bestemmelse forslås erstattet med en ny § 13, der fastslår, at de vejberettigede er an-svarlige for, at vejen er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang. Be-stemmelsen fastslår alene, hvem der er ansvarlige i forhold til vejmyndigheden.

Det forhold, at vejmyndigheden ikke skal benytte aftalen ved sin fordeling af arbejdsopga-verne eller udgiftsfordelingen, betyder ikke, at aftalen er sat ud af kraft. Aftalen er såledesfortsat gældende mellem aftaleparterne og vil fastlægge, hvem der i sidste ende skal afholdeudgifterne til arbejderne på vejen og har pligt til at sørge for, at arbejderne udføres. Det erblot ikke vejmyndighedens opgave at afdække eller løse disse aftaleretlige spørgsmål.Den foreslåede ændring vurderes at lette vejmyndighedens administration, ligesom det for-ventes at bidrage til hurtigere løsning på de vejtekniske og trafikale problemer på vejen. Derhenvises til de almindelige bemærkninger nr. 2.10.Forslaget til en ny § 14 regulerer, hvornår kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om envej er i god og forsvarlig stand, ligesom den giver kommunalbestyrelsen hjemmel til at egendrift at tage stilling til dette spørgsmål.

I henhold til den gældende privatvejslovs § 14 skal kommunalbestyrelsen tage stilling tilistandsættelsen og vedligeholdelsen af en privat fællesvej på landet, hvis en vejberettigetgør gældende, at vejen ikke er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang,eller at gældende bestemmelser om vejens vedligeholdelse ikke længere er tilstrækkelige,eller at en tidligere fordeling fastsat af kommunalbestyrelsen på grundlag af de vejberetti-gedes brug af vejen bør ændres på grund af ændringer i de vejberettigedes brug af vejen.Kommunalbestyrelsen kan af egen drift selv tage stilling til disse spørgsmål.Forslaget til ny § 14 erstatter den gældende bestemmelse i privatvejslovens § 14. Det vurde-res, at der fortsat er behov en bestemmelse om, hvornår en vejberettiget grundejer kan an-mode kommunalbestyrelsen om at tage stilling til vejens tilstand. På samme måde kankommunen i en række tilfælde have behov for af egen drift at kunne tage stilling til spørgs-målet med henblik på at varetage de vejberettigedes behov for f.eks. renovationsafhentning,madudbringning m.m. I begrænsede tilfælde kan kommunen have behov for at kunne træf-fe afgørelser om vejens stand med henblik på at sikre offentlighedens adgang efter naturbe-skyttelseslovens regler.Som led i arbejdet med administrative forenklinger foreslås den gældende § 14, stk. 2, op-hævet. Efter denne bestemmelse har en vejberettiget krav på, at kommunalbestyrelsen påny tager stilling til en udgiftsfordeling, hvis den gældende udgiftsfordeling er mindst 2 årgammel. Det skønnes ikke nødvendigt med denne tidsmæssige begrænsning. Kommunalbe-styrelsen er efter de almindelige forvaltningsregler forpligtet til at genoptage en forvalt-ningsretlig afgørelse, hvis forholdene ændrer sig i en sådan grad, at afgørelsen ville havefået et andet indhold, hvis de nye forhold var indgået i beslutningsgrundlaget. Der gælderingen tidsbegrænsning for denne forpligtelse. Spørgsmålet, om en udgiftsfordeling skalgenoptages, vil derfor være omfattet af denne almindelige forvaltningsretlige bestemmelse,og ses ikke at indebære en forringelse af borgernes retsstilling.Forslaget i til ny § 15 erstatter de gældende bestemmelser i privatvejslovens §§ 15 til 18, deromhandler kommunalbestyrelsens kompetence til at træffe afgørelser vedrørende en privatfællesvejs stand, herunder bestemmelser om den fremtidige vedligeholdelse(§§15-16), pro-cedurebestemmelser(§ 17) og fordeling af de påbudte arbejder eller udgifterne hertil(§ 18).Når de vedligeholdelsespligtige ikke opfylder deres forpligtelsen efter § 13, giver den gæl-dende regel i § 15 kommunalbestyrelsen ret til at bestemme, hvilke arbejder der skal udfø-res og hvornår dette skal ske med henblik på, at vejen er i god og forsvarlig stand i forholdtil de vejberettigedes færdsel på vejen.Bestemmelsen i § 15, stk. 2, er ikke udtømmende. Kommunalbestyrelsen kan bl.a. bestem-me, at de enkelte vedligeholdelsespligtige skal udføre bestemte arbejder svarende til deresrespektive andele af byrden, fordelt efter bestemmelsen i § 18. Ligesom kommunalbestyrel-sen kan bestemme fordelingen af udgifter ved et vejsyn, som afholdes efter anmodning fraen vejberettiget.Kommunalbestyrelsen kan også bestemme, at de påbudte arbejder skal udføres som et sam-let arbejde under kommunens kontrol. Dette vil især være tilfældet, når arbejdernes karak-ter eller omfang gør det mest hensigtsmæssigt, at de udføres i en samlet arbejdsproces.

Endvidere kan bestemmelsen anvendes i de situationer, hvor den manglende vedligeholdel-se af vejen skyldes dyb uenighed mellem de vedligeholdelsespligtige eller mellem en vedli-geholdelsespligtig og vejens ejer. Endelig kan kommunalbestyrelsen bestemme, at flereprivate fællesveje på landet, der udgør en færdselsmæssig enhed, skal istandsættes underét. I så fald skal arbejderne udføres som et samlet arbejde under kommunens kontrol.I henhold til den gældende § 16 kan kommunalbestyrelsen endvidere bestemme, hvordanprivate fællesveje på landet fremtidigt skal vedligeholdes. Arbejder vedrørende den fremti-dige vedligeholdelse pålægges de enkelte vedligeholdelsespligtige i forhold til deres respek-tive andel af vedligeholdelsesbyrden. Kommunalbestyrelsen kan således ikke bestemme, atfremtidige vedligeholdelsesarbejder skal udføres som samlede arbejder under kommunenskontrol, med mindre dette sker efter bestemmelsen i § 21, stk. 2, (overenskomster om denfremtidige vedligeholdelse).Ifølge procedurebestemmelsen i den gældende § 17 skal kommunalbestyrelsen enten afhol-de vejsyn eller gennemføre en skriftlig høring, inden den træffer bestemmelser om en privatfællesvejs vedligeholdelse og istandsættelse eller ændrer en tidligere afgørelse om fordelingaf udgifterne og arbejderne på grundlag af de vejberettigedes brug af vejen. Hvis der er gåetmere end 2 år siden kommunalbestyrelsens seneste afgørelse om vejens istandsættelse ogvedligeholdelse, skal kommunalbestyrelsen afholde vejsyn, når den vejberettiget anmoderherom. De særlige procedurebestemmelser i § 17, stk. 4, om vejsyn skal suppleres med dealmindelige forvaltningsretlige regler, navnlig parthøringsforpligtelsen i forvaltningslovens§ 19.Den gældende § 18 pålægger kommunalbestyrelsen at fordele de påbudte arbejder eller ud-gifterne hertil efter de aftaler eller andre privatretlige bestemmelser, der findes for vejen.Hvis der ikke er en aftale, eller hvis der ikke er enighed om, at aftalen skal anvendes i denforeliggende situation, fordeler kommunalbestyrelsen arbejderne eller udgifterne mellemde vejberettigede i forhold til deres brug af vejen.Med forslaget til ny § 15 er kommunalbestyrelsens kompetence til at træffe de nødvendigeafgørelser med henblik på at sikre, at vejen er i god og forsvarlig stand, uændret. Kommu-nalbestyrelsen kan fortsat bestemme, at et arbejde skal udføres som et samlet arbejde, hvisarbejdet har en sådan karakter eller omfang, at kommunalbestyrelsen anser en udførelseved et samlet arbejde mest hensigtsmæssig, eller når der konstateres en sådan uenighedmellem parterne, at det vurderes overvejende sandsynligt, at de påbudte arbejder ikke vilblive udført til tiden. Kommunalbestyrelsen kan endvidere bestemme, hvordan en privatfællesvej på landet fremover skal vedligeholdes.Med forslaget til § 15, stk. 2 videreføres den gældende bestemmelse i privatvejslovens § 15,stk. 4, hvorefter kommunalbestyrelsen kan bestemme, at flere private fællesveje, der udgøren færdselsmæssig enhed, skal vedligeholdes samlet. Et sådant arbejde skal udføres som etsamlet arbejde under kommunens kontrol, og udgifterne fordeles efter bestemmelsen i for-slaget til § 15, stk. 4.Efter forslaget til § 15, stk. 3 kan kommunen frit bestemme den undersøgelsesmetode – ty-pisk vejmøde, vejsyn eller skriftlig høring – der er mest hensigtsmæssig med henblik på at

oplyse sagen i et sådant omfang, at der kan træffes en lovlig og forsvarlig afgørelse. Nårkommunalbestyrelsen agter at træffe beslutning om, at arbejdet skal udføres som et samletarbejde, skal de vejberettigede brugere have en frist på mindst 4 uger til at fremkomme medbemærkninger og indsigelser til kommunens forslag, herunder udgiftsfordeling. På bag-grund af de modtagne høringssvar træffer kommunalbestyrelsen sin endelige afgørelse.I henhold til den gældende privatvejslovs § 17, stk. 5, skal der fastsættes en frist på mindst 3uger til at fremkomme med bemærkninger og ændringsforslag i forbindelse med skriftligehøringer. Denne frist foreslås ændret til 4 uger med henblik på at forenkle fristbestemmel-serne i loven.Forslaget til § 15, stk. 4, 1. pkt., er en fortsættelse af den hidtidige fordelingsmåde, fordelingmellem de vejberettigede i forhold til deres brug af vejen. Med hensyn til kommunalbesty-relsens konstatering af, om og hvordan en vejberettiget bruger vejen, er der ikke tilsigtetændringer i forhold til gældende praksis. Det må fortsat bero på en konkret vurdering.Med forslaget til § 15, stk. 4, 2.pkt., indføres som ny bestemmelse en pligt for kommunalbe-styrelsen til at afholde de udgifter på en privat fællesvej på landet, som skyldes arbejdermed henblik på at sikre offentlighedens muligheder for gående og cyklende færdsel på ve-jen, jf. naturbeskyttelseslovens regler. Der findes en tilsvarende bestemmelse i privatvejslo-vens § 49, stk. 3, som foreslås videreført i ændret affattelse, jf. lovforslagets § 136, nr. 39.Bestemmelsen i forslaget til § 15, stk. 5 er ny, men viderefører gældende uskreven ret. Be-stemmelsen er indsat for at tydeliggøre, at kommunalbestyrelsen som vejmyndighed ikkekan eller skal tage stilling til de private vejaftaler, herunder om fordeling af udgifter og vej-rettighedernes nærmere omfang.Forslaget til § 16 sammenskriver og viderefører den gældende privatvejslovs § 15, stk. 2, nr.1, § 16, stk. 2, og § 21, stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan således fortsat bestemme, at envedligeholdelsespligtig – nu alene på grundlag af vedkommendes brug af vejen - skal vedli-geholde en nærmere bestemt del af vejen, svarende til pågældendes del byrden. Med begre-bet konkrete vedligeholdelsesarbejder sigtes til de arbejder, der er beskrevet i kommunensafgørelse om vejens vedligeholdelse – såvel arbejder, der skal udføres umiddelbart eftermeddelelsen af afgørelsen, som fremtidig vedligeholdelsesarbejder.Forslaget til § § 18 skal erstatte den gældende privatvejslovs § 15, stk. 2, nr. 3, og § 22. Be-stemmelsen præciserer, hvilke udgifter der indgår i de udgifter, som vejmyndigheden skalfordele efter lovens bestemmelser.I henhold til den gældende privatvejslovs § 15, stk. 2, nr. 3, kan kommunalbestyrelsen be-stemme, hvordan udgifter til vejsynet skal fordeles. Det sker typisk efter samme fordelings-nøgle som for de egentlige vejarbejder. Men kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfældepålægge den, der har anmodet om vejsynet, at betale udgifterne til vejsynet, hvor det burdevære indlysende for borgeren, at kommunalbestyrelsen ikke kan tage stilling til de privat-retlige problemer, pågældende i virkeligheden har ønsket at få afgjort uden om domstolene.

Efter den gældende privatvejslovs § 22 kan kommunen opkræve et administrationstillæg påop til 9 pct. af anlægsudgifterne. Denne bestemmelse er indført med lov nr. 1537 af 21. de-cember 2010.I overensstemmelse med den grundlæggende opfattelse af private fællesveje på landet ogkommunalbestyrelsens rolle, stilles der forslag om at ophæve denne bestemmelse. Det fore-kommer ikke umiddelbart rimeligt, at kommunalbestyrelsen skal have administrative ud-gifter med at løfte de opgaver, som de vejberettigede principielt selv skal aftale sig frem til.En ophævelse af bestemmelsen i loven § 22 vil derfor betyde, at kommunalbestyrelsen kankræve alle sine dokumenterede administrative udgifter dækket af de vedligeholdelsespligti-ge. En ophævelse af begrænsningen i administrationstillægget vurderes ligeledes at bidragetil, at de vejberettigede i højere grad selv løser vejproblemerne.Med forslaget ophæves endvidere en udtrykkelig hjemmel til at indgå afdragsordninger, jf.privatvejslovens § 54. Behovet for en sådan udtrykkelig hjemmel for private fællesveje pålandet anses beskedent. Der kan dog være et rimeligt behov herfor i tilfælde af vedligehol-delse (reparationer) af broværker, der indgår som en del af vejen. Hvis kommunalbestyrel-sen vurderer, at der foreligger en situation, hvor der konkret er anledning til at stille enkommunegaranti eller indgå en afdragsordning med de vedligeholdelsespligtige, vil det ef-ter Transportministeriets opfattelse være muligt at indgå sådanne ordninger selv uden ud-trykkelig hjemmel i privatvejsloven.Med forslaget til § 19 videreføres ordningen fra den gældende privatvejslovs § 21, stk. 2,hvorefter et kvalificeret flertal af de vedligeholdelsespligtige kan bede kommunalbestyrel-sen om at forestå vedligeholdelsen af vejen, herunder den fremtidige af vejen, for samtligevedligeholdelsespligtiges regning. Det nærmere omfang af kommunens forpligtelse må beropå den konkrete aftale mellem kommunalbestyrelsen og de vedligeholdelsespligtige.Med forslagets stk. 2 præciseres, at kommunen skal vælge det billigste tilbud, der er i over-ensstemmelse med afgørelsens eller aftalens beskrivelse af vejarbejderne og de tidsfrister,der er fastsat herfor. Kommunalbestyrelsen skal indhente 3 tilbud, hvor dette er muligt,medmindre udbudslovgivningen foreskriver en anden fremgangsmåde. I almindelighedvurderes værdien af arbejder på private fællesveje på landet at holde sig under grænsevær-dierne i udbudslovgivningen. De vedligeholdelsespligtige kan anmode kommunalbestyrel-sen om at redegøre for, hvordan kommunen har konkurrenceudsat det pågældende arbejde.Forslaget til § 20 er nyt. Med denne bestemmelse kan et kvalificeret flertal af de vedligehol-delsespligtige anmode kommunalbestyrelsen om at bestemme, at den fremtidige vedlige-holdelse udføres af en grundejerforening eller et vejlag for samtlige vedligeholdelsespligti-ges regning. En forudsætning for en sådan ordning er, at grundejerforeningen eller vejlagetønsker at påtage sig denne forpligtelse. Forslaget skal sikre, at vejene bliver løbende vedli-geholdt, og investeringen i vejen bliver beskyttet bedst muligt. Forslaget forventes endvide-re at indebære administrative lettelser, idet antallet sager, hvor kommunalbestyrelsen ind-drages, kan reduceres. Forslaget vil navnlig kunne få betydning på de veje, hvor ikke allegrundejere eller vedligeholdelsespligtige er pligtmæssige medlemmer af en grundejerfore-ning eller et vejlag. For de berørte grundejerforeninger eller vejlag vil forslaget først ogfremmest betyde, at foreningerne får et bedre fuldbyrdelsesgrundlag, hvis de skulle være

nødt til at føre retssager med henblik på at få indbetalt de opkrævede beløb. Der henvises tilde almindelige bemærkninger nr.2.11For de grundejere, der ikke er medlemmer af grundejerforeningen eller vejlaget, indebærerforslaget, at de skal betale deres forholdsmæssige andel af udgifterne til de vejarbejder, somgrundejerforeningen foranstalter, med henblik på at sikre, at vejen er i god og forsvarligstand. Bestemmelsen indebærer ikke, at disse grundejere i øvrigt kan pålægges at bidrage tilgrundejerforeningens drift og aktiviteter. Hvis disse grundejere, i lighed med en grundejer,der medlem af grundejerforeningen, er utilfredse med grundejerforeningens prioritering afvedligeholdelsesopgaverne, er de henvist til at bede kommunalbestyrelsen tage stilling til,om vejen er i god og forsvarlig stand.Forslaget i § 137, nr.13, erstatter den gældende privatvejslovs § 23. Det skønnes formålstje-neligt med en sproglig præcisering af, at kommunalbestyrelsens afgørelse om vintervedli-geholdelse og renholdelse vedrører en konkret vej eller vejstrækning. Der bør i almindelig-hed ikke være et stort offentligretligt behov for at regulere snerydning og glatførebekæm-pelse på disse veje, idet de daglige brugere må skønnes at være nærmest til at foretage deønskede eller nødvendige foranstaltninger. Bestemmelsen vil dog navnlig få betydning forde veje, hvor intern uenighed medfører, at adgangsforholdene til de vedligeholdelsespligti-ges ejendomme vanskeliggøres i en sådan grad, at andre offentligretlige serviceforanstalt-ninger, f.eks. afhentning af renovation, hjemmehjælp m.m. ikke kan gennemføres fysisk,eller hvor anden lovgivning, herunder arbejdsmiljøregler, stiller særlige krav til vejens vin-terstandard.Med forslaget ophæves endvidere kommunalbestyrelsens forpligtelse til at forhandle medpolitiet, inden der træffes afgørelser efter privatvejsloven om vintervedligeholdelse og ren-holdelse af private fællesveje på landet. Dette er udslag af den beskedne offentligretlige in-teresse i dette vejnet.Vedrørende ændringen i affattelsen af forslagets § 23, stk. 4, henvises til bemærkningernetil § 137, nr. 6.Endelig ophæves bestemmelsen om, at kommunalbestyrelsen skal godkende overdragelseaf pålagte pligter til vintervedligeholdelse og renholdelse. Der henvises til bemærkningernetil forslagets § 137, nr. 55 om ophævelse af den gældende § 85.

Ændringen i forslagets § 137, nr. 16, er alene en sproglig konsekvensrettelse, således at derhenvises til de til enhver tid gældende ekspropriationsregler i vejloven.Ændringen i forslagets § 137, nr. 17 og nr. 20, er alene en sproglig ændring, der skal fremmelæsevenligheden af bestemmelsen. Når kommunens udgifter til tinglysning m.m. skal af-holdes grundejerne, fordeler kommunalbestyrelsen udgifterne efter bestemmelserne i lo-vens kapitel 9.Med ændringen i forslagets § 137, nr. 18, ændres breddetillægget fra 1 meter til 1,5 meter. Iforbindelse med den første høring over udkast til forslag til lov om offentlige veje blev dergjort opmærksom på, at breddetillægget burde være 1,5 meter af hensyn til kørestolsbruge-re. Dette ønske er hermed imødekommet.Ændringen i § 137, nr. 19 er ikke blot en konsekvensrettelse af dette forslags § 93, men in-debærer tillige, at der også skabes en ny hjemmel til at foretage arkæologiske forundersø-gelser i forbindelse med vejmyndighedens påbud om anlæg af udlagte private fællesveje ibyer og bymæssige områder. Der henvises til bemærkningerne til § 93.Vedrørende ændringen i forslagets § 137, nr. 20, henvises til bemærkningerne til § 137, nr.17.Ændringen i forslagets § 137, nr. 21, er alene en sproglig konsekvensrettelse, således at derhenvises til de til enhver tid gældende ekspropriationsregler i vejloven.Vedrørende ændringen i forslagets § 137, nr. 22, henvises til bemærkningerne til § 137, nr.5, om den nye definition på begrebet vedligeholdelse.Ændringerne i affattelsen af forslaget til § 45, stk. 5, er en konsekvens af de foreslåede æn-dringer i dette lovforslags § 137, nr. 24, hvor de særlige regler om fordelingsveje i sommer-husområder samles i sin egen bestemmelse.Forslagets § 137, nr. 23, om ophævelse af den gældende § 45, stk. 7, er en konsekvens af for-slagets § 137, nr. 24.Med forslagets § 137, nr. 24, samles de gældende bestemmelser i loven § 45, stk. 7, og § 49,stk. 7, om fordelingsveje i sommerhusområder, der administreres efter byreglerne. De gæl-dende bestemmelser videreføres uændret. Bestemmelserne samles i deres egen bestemmel-se for derved at gøre tydeligere opmærksom på dem. Bestemmelsen i forslagets § 45a, stk. 1,svarende til den gældende privatvejslovs § 45, stk. 7, pålægger kommunalbestyrelsen at be-stemme, at vedligeholdelsesarbejder på fordelingsvejene skal udføres som samlede arbej-der, og udgifterne til arbejderne på fordelingsvejene fordeles mellem de vejberettigede iforhold til deres brug af vejen. Reglen indebærer bl.a., at kommunalbestyrelsen ikke kanbestemme, at arbejder på vænger m.m. til fordelingsvejene ikke kan indgå i samme afgørel-se, medmindre der er enighed om, at udgifterne til arbejder på vængerne skal fordeles eftersamme metode som på fordelingsvejen.

Vedrørende ændringen i forslagets § 137, nr. 25, henvises til bemærkningerne til § 137, nr.5.Forslagets § 137, nr. 26, er dels en sproglig ændring af den gældende § 47, stk. 1 og 4, somkonsekvens af den nye definition af vedligeholdelse. Der henvises endvidere til bemærknin-gerne til § 137, nr. 5.Med forslaget ændres endvidere bestemmelsen i § 47, stk. 2, hvorefter kommunen skal fast-sætte en frist på 3 uger, til de vedligeholdelsespligtiges bemærkninger. Der kan forekommetilfælde, hvor en absolut frist på mindst 3 uger til at fremkomme med bemærkninger ellerændringsforslag til en vejmyndigheds påtænkte påbud om udførelse af et konkret arbejdekan være uhensigtsmæssig, f.eks. påbud om at rette fliser op. Det foreslås i stedet, at vej-myndigheden med et rimeligt varsel meddeler sit påtænkte påbud til en vedligeholdelses-forpligtet om at udføre et bestemt arbejde på den del af den private fællesvej, som liggernærmest vedkommendes ejendom. Vejmyndigheden vil i forbindelse med fastsættelsen affristen skulle afveje hensynet til den pågældende grundejer, herunder vedkommendes mu-ligheder for at udføre arbejdet, med den ulempe eller fare for vejens brugere, der består i, atforholdet ikke kan kræves udbedret straks.Vedrørende ændringen i forslagets § 137, nr. 27, henvises til bemærkningerne til § 137, nr.5.Med forslagets § 137, nr. 28, er affattelsen af den gældende bestemmelse i § 49, stk. 1, omkommunalbestyrelsens fordeling af udgifter sprogligt præciseret og rettet som konsekvensaf de øvrige ændringsforslag til privatvejsloven. Privatvejslovens § 49 indeholder reglerneom fordeling af udgifterne på private fællesveje i byer og bymæssige områder.Det foreslåede § 49, stk. 2, medfører, at kommunalbestyrelsen fremover kan få dækket allesine administrative, dokumentbare udgifter forbundet med en afgørelse om vedligeholdelseaf private fællesveje i byer og bymæssige områder, når arbejderne skal udføres som samledearbejder. Kommunalbestyrelsen kan fortsat ikke kræve sine administrative udgifter forbun-det med påbud til den enkelte grundejer, jf. privatvejslovens § 47, stk. 1, dækket af grund-ejeren. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 137, nr. 33.I forslagets stk. 3 er den gældende bestemmelse i lovens § 49, stk. 5, præciseret, således atdet nu udtrykkeligt fremgår, at kommunalbestyrelsen afholder udgifterne til de forbedrin-ger, som kræves gennemført på den private fællesvej af hensyn til den almene færdsel påvejen. Begrebet istandsættelse i den gældende § 49, stk. 5, har givet anledning til fortolk-ningstvivl, da begrebet i daglig tale blev anvendt til andet og mere end rene standardforbed-ringer.Forslagets stk. 4 og 5 viderefører de gældende bestemmelser i lovens § 49, stk. 3 og 6.

Forslagets § 137, nr. 31, erstatter den gældende lovs § 51, som fastlægger, hvordan kommu-nalbestyrelsen fordeler udgifterne til samlede arbejder på private fællesveje i byer og by-mæssige områder, når der ikke er enighed herom blandt de bidragspligtige.Med hensyn til den gældende § 51 og dette forslag til nye fordelingsbestemmelser, som in-debærer store administrative lettelser for kommunalbestyrelsen, henvises til de almindeligebemærkninger, 2.9 om fordeling af vejbidrag til offentlige veje og fordeling af udgifter tilsamlede arbejder på private fællesveje i byer og bymæssige områder.Det anses for mest hensigtsmæssigt, at bestemmelserne om fordeling af vejbidrag til offent-lig veje, forslaget til ny § 37 i vejloven, og om fordeling af udgifterne ved samlede arbejder ibyer og bymæssige områder er så ens, som forholdene tilsiger.Vedrørende ændringen i forslagets § 137, nr. 32, henvises til bemærkningerne til § 137, nr.5.Med hensyn til forslagets § 137, nr. 33, om ophævelse af overskriften Administrationstillægog bestemmelsen § 53 om samme henvises til de almindelige bemærkninger 2.13 om admi-nistrationstillægget.Forslaget i § 137, nr. 34, erstatter den gældende privatvejslovs § 55.Privatvejslovens § 55 vedrører kommunens udførelse af påbudte enkeltstående arbejdereller samlede arbejder på private fællesveje i byer.Det fremgår af den gældende § 55, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal sørge for udførelsenaf de arbejder, som den kræver udført som samlede arbejder, for de vedligeholdelsespligti-ges regning.Efter aftale med de vedligeholdelsespligtige grundejere, eller hvis grundejere, der repræsen-ter mindst to tredjedele af udgifterne til vejens vedligeholdelse, beder om det, kan kommu-nalbestyrelsen bestemme, at den helt eller delvist påtager sig vedligeholdelsen, herundereventuelt den fremtidige vedligeholdelse af en privat fællesvej, for grundejernes regning.Det fremgår af privatvejslovens § 55, stk. 2 og 3. Når der ikke er enighed blandt grundejer-ne, kan kommunalbestyrelsen kun opkræve dokumenterede udgifter – i modsætning til etfast, årligt bidrag.

I henhold til § 55, stk. 4, skal kommunalbestyrelsen endvidere snarest muligt sørge for, atmanglende eller mangelfuldt udførte påbudte arbejder, udføres for de grundejeres regning,som er blevet pålagt at udføre de pågældende arbejder ud for deres ejendomme.Ifølge § 55, stk. 5, skal kommunalbestyrelsen sikre sig, at arbejder, der udføres som samledearbejder for de vedligeholdelsespligtiges regning, udføres billigst muligt. De vedligeholdel-sespligtige kan forlange, at kommunalbestyrelsen fremlægger dokumentation herfor.I forslagets § 137, nr. 34, indarbejdes de sproglige ændringer, som er en konsekvens af for-slaget til ny definition af begrebet vedligeholdelse. Der henvises til forslagets § 136, nr. 5.Med forslaget ophæves den gældende bestemmelse i § 55, stk. 2, hvorefter grundejerne efteraftale med kommunen kan lade kommunen overtage den fremtidige vedligeholdelse af ve-jen for grundejernes regning. Denne mulighed for grundejerne er indeholdt i forslagets stk.2, der er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 55, stk. 3. Hvis der er et kvalifi-ceret flertal på 2/3 af de vedligeholdelsespligtige opgjort efter deres bidrag til vejen, så er enselvstændig regel om enighed blandt grundejerne ikke nødvendig.Den gældende bestemmelse i § 55, stk. 3, videreføres uændret.Bestemmelsen i den gældende vejlovs § 55, stk. 5, videreføres ikke i forslaget til ny § 55,men erstattes af forslaget til ny § 99a, jf. dette forslagets § 137, nr. 64. Den gældende be-stemmelse i § 59, stk. 5, videreføres ikke i forslaget til ny § 55.Med hensyn til forslagets § 137, nr. 35, henvises dels til bemærkningerne til forslagets § 137,nr. 14, dels til de almindelige bemærkninger 2.12.1.Privatvejslovens § 56 om offentligretlige tilladelser og godkendelser foreslås ved forslagets §137, nr. 36, videreført i en sprogligt ændret form, som skal lette forståelsen af bestemmel-sen. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer i bestemmelsen.Med forslaget i § 137, nr. 37 til ny affattelse af den gældende bestemmelse i § 57, stk. 1 til 3om forandringer og færdselsreguleringer på private fællesveje, præciseres bestemmelsensprogligt. Der er ikke tilsigtet ændringer i forhold til gældende praksis.Privatvejslovens § 57, stk. 1, har i dag følgende affattelse:”Grundejerne må ikke foretage ændringer ved en privat fællesvejs indretning eller anlæg,afspærre vejen eller etablere eller ændre foranstaltninger med henblik på regulering affærdslen uden kommunalbestyrelsens og politiets godkendelse.”Denne affattelse har givet anledning til en fejlagtig opfattelse af kommunalbestyrelsens op-gaver. Forslaget til ny affattelse af § 57, stk. 1, skal derfor præcisere, at kommunalbestyrel-sen meddeler afgørelsen på grundejernes ansøgning om tilladelse til at foretage færdselsre-gulering m.m. på private fællesveje i byer og bymæssige områder, og kommunalbestyrelsenikke kan give tilladelse uden forinden at have indhentet politiets samtykke. Borgeren skalsåledes ikke selv rette henvendelse dels til kommunalbestyrelsen og dels til politiet, foreventuelt til sidst igen at skulle rette henvendelse til kommunalbestyrelsen.

Den foreslåede ændrede affattelse af § 57, stk. 2, er en konsekvens af forslaget til ændring afstk. 1.Vedrørende forslaget til ny affattelse af stk. 3 henvises til bemærkningerne til § 137, nr. 17.Med forslaget i § 137, nr. 38, ændres affattelsen af den gældende bestemmelse i lovens § 58,således at kommunalbestyrelsen administration lettes.Forpligtelsen til regelmæssigt at vurdere, om en privat fællesvej burde opklassificeres tiloffentlig vej præciseres til at vurdere dette spørgsmål mindst hvert 5 år.Det skønnes ikke hensigtsmæssigt at pålægge kommunalbestyrelserne at foranstalte fleretrafiktællinger end det antal, der efter kommunens opfattelse giver et retvisende, gennem-snitbillede af trafiksammensætningen på vejen. Trafiktællingen vil i visse tilfælde kunnegennemføres ved en enkelt trafiktælling.I forslagets stk. 4 stilles forslag om at indføre en ny hjemmel for kommunalbestyrelsen til atkunne kræve, at ansøgerne om trafiktællingen stiller sikkerhed for udgifterne til trafiktæl-lingen.Forslagets § 137, nr. 39, indeholder forslag til ny § 59, der skal erstatte den gældende pri-vatvejslovs § 59, om belysning på private fællesveje i byer og bymæssige områderPrivatvejslovens § 59 regulerer, hvornår kommunalbestyrelsen kan stille krav til vejbelys-ning på private fællesveje i byer og bymæssige områder, samt fordeling af udgifterne hertil.Forslaget til ny affattelse af bestemmelsen viderefører kommunalbestyrelsens kompetencetil at bestemme, at en privat fællesvej skal holdes belyst, og at grundejerne som udgangs-punkt skal afholde udgifterne til vejbelysningen.Efter gældende ret fordeler kommunalbestyrelsen udgifterne til vejbelysningen i overens-stemmelse med reglerne i §§ 49 og 51 om samlede istandsættelses- og vedligeholdelsesar-bejder på private fællesveje i byer. Der henvises nærmere til de almindelige bemærkninger2.9. om fordeling af udgifter til vejbidrag til offentlige veje og til samlede arbejder på privatefællesveje i byer og bymæssige områder.Med forslagets stk. 3 forsøges bestemmelserne om fordeling af udgifterne tilpasset de særli-ge forhold ved vejbelysning. Således stilles der forslag om, at udgifterne som udgangspunktfordeles ensartet mellem husstandene, når ejendommene langs de berørte veje udnyttesensartet til boligformål. Hvor dette ikke er mulig, fordeler kommunen udgifterne på grund-lag af måden, hvorpå ejendommene benyttes eller må forventes benyttet.Som det fremgår af stk. 4 stilles der også på vejbelysningsområdet forslag om, at kommu-nen kan få dækket sine administrative udgifter ved vejbelysningssagerne.I forslagets stk. 5 præciseres, at kommunalbestyrelsens afregning ikke nødvendigvis behø-ver at bygge på individuelle målere på belysningsdele for den private fællesvej. Det er mu-

ligt at beregne grundejernes udgift på grundlag af strømpriserne, gennemsnitsforbrug forde omhandlede armaturer og en gennemsnitlig andel af strømtabet over nettet. I forbrugs-priserne kan ligeledes indgå en andel af udgiften til løbende tilsyn og hensættelser til nytudstyr.Da beløbene for vejbelysning, når systemet er oppe og kører, er rimeligt beskedne og forud-sigelige, stilles der i stk. 6 forslag om, at grundejerne ikke kan kræve en udgiftsfordelinggenoptaget til ny fordeling, med mindre der er gået 5 år siden seneste fordeling. Kommu-nalbestyrelsen kan af egen drift genoptage udgiftsfordelingen, hvor forholdene ændrer sig ien sådan grad, at kommunalbestyrelsen skønner, at det er rimeligt.I forslagets stk. 8-9 videreføres bestemmelsen i den gældende lovs § 59, stk. 4 og 5. Det erdog præciseret i stk. 8, at kommunalbestyrelsens betalingsforpligtelse kun gælder for dendel af udgifterne, der svarer til de forbedringer i vejbelysningen, som hensynene til den al-mene færdsel på vejen kræver.I forslagets § 137, nr. 40, stilles forslag til ændret affattelse af privatvejslovens § 60. Æn-dringerne er en konsekvens af de foreslåede ændringer i vejloven, jf. forslagets §§ 78, 80, 87og 88.Den foreslåede ændring i § 137, nr. 41, er alene en konsekvens ændring som følge af de fore-slåede ændringer i privatvejsloven.Forslaget i § 137, nr. 42 til 44, er alene konsekvensændringer som følge af, at der er stilletforslag om, at der ikke længere i loven skal sondres mellem kørende adgang (overkørsel)eller gående adgang (overgang), men at begge disse former for adgang til en vej benævnes’adgang’. Der er endvidere foretaget de konsekvensrettelser, som de ændringer i nummere-ringer i forslaget til ny vejlov medfører.Forslaget i § 137, nr. 45, er en konsekvens af forslaget i § 137, nr. 8, hvorved definitionen påen valgplakat flyttes fra privatvejslovens § 64, stk. 1, til definitionsbestemmelsen i lovens §10, idet der henvises til bemærkninger til nr. 8.I forslaget til § 137, nr. 46, stilles der forslag om, at det i lighed med forslaget til vejlovens §76, stk. 5, nr. 2 og 3, udtrykkeligt skal fremgå af privatvejslovens § 66a, at bestemmelserneom forbud imod placering af valgplakater i midterrabatter også gælder andre skillearealer,f.eks. rundkørsler, midterøer og lignende. Ændringer foreslås på baggrund af en mindreevaluering af valgplakatbestemmelserne gennemført i foråret 2012 blandt alle landetskommuner og Folketingets partier.Forslaget i § 137, nr. 47, er alene en konsekvensrettelse som følge af forslaget i § 137, nr. 45.Forslaget i § 137, nr. 48, er alene en konsekvensrettelse i den gældende § 67 om opgravning,opfyldning m.m. på private fællesveje, således at der henvises til den korrekte bestemmelsei forslaget til ny vejlov.

I § 137, nr. 49 til 50, foreslås den gældende bestemmelse i privatvejslovens § 70, stk. 1 og 2,erstattet med bestemmelser affattet på samme måde som de tilsvarende bestemmelser foroffentlige veje i dette forslags §§ 82 til 84. Med hensyn til den gældende § 70, stk. 3, henvi-ses til dette lovforslag § 137, nr. 57.Bestemmelsen i den gældende privatvejslovs § 70, stk. 1 og 2, er en lovfæstelse af gæste-princippet på private fællesveje og udlagte private fællesveje i byer og bymæssige områder.Fortolkningen af disse bestemmelser følger fortolkningen af vejlovens § 106. Der henvisesderfor til de almindelige bemærkninger, 2.4. for så vidt angår gældende ret.Med forslagene i § 137, nr. 49 og 50, ønskes opnået, at der fortsat opereres med det sammegæsteprincip inden for vejområdet. Da vejlovgivningen indeholder muligheder og i privat-vejslovens § 58, stk. 1, foreskriver jævnlig vurdering af, om en privat fællesvej bør opklassi-ficeres til offentlig vej, ville det være uheldigt, hvis ledninger lå efter forskellige gæsteprin-cipper rent indholdsmæssigt afhængig af vejens status, på det tidspunkt ledningen blev pla-ceret i eller over vejen.

Forslaget i § 137, nr. 51, er alene en konsekvensrettelse af de foreslåede ændringer i vejlovenog privatvejsloven, således at der henvises til de korrekte bestemmelser om ekspropriation.I forslagets § 137, nr. 52, stilles forslag til ny affattelse af privatvejslovens § 74, stk. 1.Privatvejslovens § 74, stk. 1, er affattet på følgende måde:”Hvis en påtænkt beslutning om nedlæggelse eller omlægning af en vej eller dele af en vejefter kommunens vurdering kun kan have betydning for ejerne af de tilgrænsende ejen-domme, finder § 73 ikke anvendelse.”Ifølge de særlige bemærkninger til § 74, stk. 1, jf. lovforslag nr. 48 af 5. november 2010 tillov om private fællesveje, har det ”i praksis vist sig tilfælde, hvor det er forekommet me-ningsløst, at kommunen skal følge proceduren i den gældende lovs § 54, stk. 1-2,” (nu § 73).”Der har været tale om nedlæggelse eller omlægning af korte ’blinde’ veje med ganske fåtilgrænsende ejendomme, og som ingen andre grundejere kunne formodes at have vejrettil”Forslaget til ny affattelse indebærer, at privatvejslovens § 74, stk. 1, affattes på en sådanmåde, at den bringes i bedre overensstemmelse med formålet. Det skal være muligt forvejmyndigheden at vælge en enklere procedure i forbindelse med nedlæggelse og omlæg-ning af private fællesveje, når vejmyndigheden mener, at kredsen af parter i spørgsmålet erkendte og velafgrænsede. Specielt når der er tale om blinde private fællesveje på landet,hvor den første del af vejen ønskes omlagt, vil ikke alle sagens parter være omfattet af ’ejereaf de tilgrænsende ejendomme’, omvendt er det heller ikke hensigtsmæssigt i alle situatio-ner at tvinge kommunalbestyrelsens til den større og tungere procedure i privatvejslovens §73.Forslaget i § 137, nr. 53, er alene en konsekvensrettelse af de foreslåede ændringer i vejlo-ven, således at der henvises til de korrekte bestemmelser om taksationsmyndighederne.

Privatvejslovens § 79 omhandler om kommunalbestyrelsens mulighed for at fastlæggegrundejernes forpligtelser til vintervedligeholdelse og renholdelse samt processen hertil. Iforslagets § 137, nr. 54, foreslås affattelsen af § 79, stk. 1, ændret, således at formuleringenaf det fysiske område, en grundejer kan pålægges pligter for, bliver den samme som ved al-mindelig vedligeholdelse af en privat fællesvej i by eller bymæssigt område, jf. privatvejslo-vens § 47, stk. 1. Den forskellige formulering i de 2 bestemmelser kunne give anledning tilutilsigtede forskelle. Ændringen i affattelsen er således alene af redaktionel karakter og ikkeudtryk for en udvidelse af grundejernes pligter.Med forslaget i § 137, nr. 55, ophæves reglerne om grundejernes overdragelse af pligter, idetder ikke skønnes at være et offentligretligt behov for, at vejmyndigheden skal godkendegrundejerens overdragelse af sine pligter til en anden fysisk eller juridisk person. Der hen-vises endvidere til de almindelige bemærkninger pkt. 2.10.Der stilles herefter forslag om at indføre en ordning ved vintervedligeholdelse og renholdel-se på private fællesveje i byer svarende til den foreslåede bestemmelse i 137, nr. 35. derhenvises i øvrigt hertil.I § 137, nr. 57, stilles forslag om en indførelse af en tvistbestemmelse, der af ordensmæssigegrunde placeres efter klagebestemmelsen. Bestemmelsen viderefører den gældende privat-vejslovs § 70, stk. 3, vedrørende tvister mellem en vejmyndighed og et forsyningsselskab.Bestemmelsen er en konsekvens af formuleringen af de tilsvarende bestemmelser vedrø-rende offentlige veje, jf. forslagets § 129, stk. 2 og 4.Bestemmelsen i den foreslåede § 87a, stk. 2, er dog ny. Den regulerer tvister mellem en led-ningsejer og de vedligeholdelsespligtige, når sidstnævnte udfører arbejder på vejen for atbringe den i en god og forsvarlig stand, uden at kommunalbestyrelsen har truffet en egent-lig afgørelse herom. I dette tilfælde kan ledningsejeren bede kommunalbestyrelsen tage stil-ling til, om grundejerne arbejder på vejen, som indebærer, at der skal foretages arbejde påeller ved ledningen, går ud over, hvad der er nødvendigt, for at vejen er i god og forsvarligstand.Med forslaget i § 137, nr. 59, foreslås indført en ny bestemmelse for så vidt angår tvister omledningsforhold på private fællesveje og en videreførelse af den gældende privatvejslovs §88, for så vidt angår klager. Bestemmelsen fastslår, at de administrative klagemulighederskal være udtømt, før spørgsmålet kan indbringes for domstolene.Det anses for at være en offentligretlig interesse, at sager forsøges afgjort på den en mindreressourcekrævende måde, men med den samme retlige grundighed, ved indbringelse af sa-gen som en tvist for transportministeren, frem for at indbringe sagerne for domstolene.Dette forslag sammen med forslaget i § 137, nr. 60, kan bidrage til en hurtigere afklaring afde omtvistede spørgsmål.Med forslaget i § 137, nr. 60, foreslås indført en frist for indbringelse for domstolene aftransportministerens afgørelser i tvister. Endvidere videreføres den gældende privatvejs-

lovs § 88, 2. pkt. om fristen for at indbringe transportministerens afgørelser i klager overkommunalbestyrelsernes afgørelser for domstolene.Forslaget i § 137, nr. 61 og 62, er alene en konsekvensrettelse som følge af de foreslåede æn-dringer i vejloven.Forslaget i § 137, nr. 63, er en ny generel bestemmelse om, hvordan kommunalbestyrelsenskal konkurrenceudsætte de arbejder på private fællesveje, som den kræver udført for bor-gernes regning. Der henvises til de almindelige bemærkninger 2.12.Bestemmelsen erstatter den gældende privatvejslovs § 21, stk. 5, og § 55, stk. 5. Ændringenbetyder endvidere, at forpligtelsen til at konkurrenceudsætte arbejder, der efter kommu-nalbestyrelsens beslutning skal udføres for borgernes regning, udvides til at gælde alle situ-ationer.Til § 138Den foreslåede ændring i lov om fremgangsmåde ved ekspropriation af fast ejendom er enkonsekvens af forslagets § 103, hvorefter der indføres hjemmel til at foretage arkæologiskeundersøgelser inden ekspropriation, også efter denne lov.Til §§ 139-155De foreslåede bestemmelser er konsekvensrettelser i anden lovgivning, som følge af lovfors-laget.