Transportudvalget 2011-12
TRU Alm.del Bilag 388
Offentligt
1142238_0001.png
1142238_0002.png
1142238_0003.png
1142238_0004.png
1142238_0005.png
1142238_0006.png
1142238_0007.png
1142238_0008.png
1142238_0009.png
1142238_0010.png
1142238_0011.png
1142238_0012.png
1142238_0013.png
Folketingets TransportudvalgChristiansborg1240 København K
Til medlemmerne af TransportudvalgetDet Strategiske Forskningsråd hilser det nye grundlag for prioriteringen af bevil-lingerne til strategisk forskning, FORSK2020, velkommen. Det er i tråd med rå-dets anbefalinger, at kataloget indeholder visioner for fem samfundsmæssige ho-vedudfordringer:1.2.3.4.5.Et samfund med grøn økonomiEt samfund med sundhed og livskvalitetEt højteknologisk samfund med innovationskapacitetEt effektivt og konkurrencedygtigt samfundEt kompetent samfund med sammenhængskraft
3. juli 2012
Det Strategiske ForskningsrådBredgade 401260 København KTelefonTelefax3544 62003544 6201
Dok nr.Side
23794351/1
Strategisk forskning er netop karakteriseret ved at tage udgangspunkt i væsentli-ge samfundsudfordringer og er desuden kendetegnet ved tværfaglighed, offentlig-privat samarbejde og brugerinddragelse med henblik på, at forskningen skal om-sættes til innovation og vækst i det danske samfund.Transportområdet indgår i FORSK2020 som en af de centrale udfordringer, somstrategisk forskning kan bidrage til at løse. I 2012 har Det Strategiske Forsk-ningsråd imidlertid ikke kunnet udbyde nogen midler til transportforskning, damidlerne på finansloven 2012 til strategisk transportforskning allerede blev op-slået i 2011, og da der ikke er blevet afsat yderligere midler til området i 2012.Det Strategiske Forskningsråd ser en stor parallelitet mellem de samfundsudfor-dringer, der beskrives i FORSK2020, og de udfordringer, som EU-kommissionenforeslår, at der afsættes midler til i EU’s kommende rammeprogram Horizon2020. Kommissionen foreslår, at omkring 40 % af EU’s forskningsbudget anven-des til forskning i samfundsudfordringer.I Danmark anvendes kun 5 % af forskningsmidlerne til Det Strategiske Forsk-ningsråds bevillinger. Det er uheldigt, fordi der er behov for øget fokus på forsk-ning, der kan omsættes til innovation og vækst, og fordi der er dokumentationfor, at dansk deltagelse i store strategiske forskningsaktiviteter styrker mulighe-derne for at få andel i internationale bevillinger.På transportområdet har danske ansøgninger klaret sig godt internationalt, blandtandet i et fælleseuropæisk opslag inden for elektromobilitet i 2011, hvor DetStrategiske Forskningsråd har ydet 7,5 mio. kr. i støtte til 6 projekter med danskdeltagelse. Hvis danske forskere også fremover skal kunne få andel i internatio-nale bevillinger, er det vigtigt, at der er midler til at opretholde et tilstrækkeligtstærkt nationalt forskningsmiljø.
Det er vores forhåbning, at FORSK2020 fører til, at Folketinget vil prioritere be-villingerne til den strategiske forskning, herunder forskning inden for transportog infrastruktur, meget højere fremover, fordi det er afgørende, at forskningen iDanmark bliver omsat til ny viden og innovation til gavn for fremtidig vækst ogvelfærd.Med venlig hilsen
Peter OlesenFormand for bestyrelsen, Det Strategiske Forskningsråd
Styrelsen for Forskningog Innovation
Side
2/2
Det Strategiske Forskningsråd-Katalysator for værdiskabende forskning til løsning af væsentligesamfundsudfordringerDet danske samfund står over for væsentlige udfordringer i de kommende år.En stigende andel af befolkningen vil være uden for arbejdsstyrken, og derforbliver der relativt færre til at finansiere de offentlige udgifter.Danske virksomheder er udsat for hård konkurrence på eksportmarkederne.Det handler derfor om at bygge på det, vi er gode til. Det er fx forskning på højtinternationalt niveau, en fleksibel arbejdskraft og mange virksomheder, somklarer sig godt på eksportmarkederne.For at Danmark også fremover skal klare sig i den globale konkurrence er detnødvendigt at prioritere forskning inden for indsatsområder, som er særlig vigtigefor samfundsudviklingen i Danmark. Vi skal blive meget bedre til at anvendeforskningsresultaterne i erhvervslivet og til at omsætte forskningen tiluddannelser, som adresserer samfundets fremtidige behov.Strategisk forskning er kendetegnet ved at være markante investeringer iproblemorienteret og tværfaglig forskning, som udføres i et offentligt/privatsamarbejde på tværs af institutioner og med inddragelse af brugerne. Strategiskforskning er et særdeles velegnet middel til at styrke det samfundmæssige afkastaf de offentlige investeringer i forskning.Der redegøres nærmere herfor i følgende afsnit:1. Danmark i en globaliseret verden2. Strategisk forskning bidrager til løsning af samfundsudfordringer3. Det Strategiske Forskningsråd som katalysator for forskningssamarbejde oganvendelse af ny viden4. Det Strategiske Forskningsråd som en del af det danske og internationaleforsknings- og innovationssystem5. Sådan arbejder Det Strategiske Forskningsråd
3. juli 2012
Det Strategiske ForskningsrådBredgade 401260 København KTelefonTelefax3544 62003544 6201
Dok nr.Side
23109111/1
1. Danmark i en globaliseret verdenDanmark står over for en række samfundsøkonomiske udfordringer med lavevækstrater, lav produktivitet og stort underskud på de offentlige finanser. Dan-marks konkurrenceevne er faldende samtidig med, at de danske virksomheder istigende grad placerer både produktion og forskning uden for landets grænser.Hertil kommer, at det på sigt bliver en udfordring at tiltrække kvalificeret ar-bejdskraft.Dette skaber usikkerhed om den fremtidige velstandsudvikling og mulighedernefor udvikling af velfærdssamfundet.Der er et stort potentiale for i højere grad at styrke værdiskabelsen gennem inve-steringer i strategisk forskning, som skal bidrage til løsning af væsentlige sam-fundsudfordringer. Denne forskning kan bringe alle kompetencer i spil ved sam-arbejde på tværs af institutioner og det offentlige og private og ved i højere gradat bringe borgernes og medarbejdernes kreativitet i spil. De vil kunne forbedremulighederne for, at dansk forskning omsættes til innovation, vækst, velfærd ogbeskæftigelse.Det er nødvendigt fremover at styrke strategisk forskning inden for områder, somkan bidrage til vækst og velfærd i Danmark og styrke dansk forskning og danskevirksomheders globale position. Forskningen kan ikke blot bidrage til at løse væ-sentlige samfundsudfordringer i Danmark, men også væsentlige globale udfor-dringer. Det vil blive mere attraktivt for erhvervslivet at investere og bibeholdederes aktiviteter i Danmark. Samtidig giver det også mulighed for udvikling, ef-fektivisering og værdiskabelse i den offentlige sektor til gavn for hele samfundet.2. Strategisk forskning bidrager til løsning af samfundsudfordringerStrategisk forskning bidrager til løsning af væsentlige samfundsudfordringer ogskaber grundlag for fremtidig vækst, velstand og beskæftigelse.Det Strategiske Forskningsråd udmønter bevillinger til de overordnedesamfundsudfordringer, som Folketinget beslutter, at der skal afsættes midler tilforskning indenfor. Det nyeste prioriteringsgrundlag FORSK2020, som erudarbejdet i dialog med et stort antal private og offentlige interessenter,indeholder en beskrivelse af fem hovedområder med visioner for den strategiskeforsknings bidrag til samfundsudviklingen:1. Et samfund med grøn økonomi,2. Et samfund med sundhed og livskvalitet,3. Et højteknologisk samfund med innovationskapacitet,4. Et effektivt og konkurrencedygtigt samfund,5. Et kompetent samfund med sammenhængskraft.For at sikre det størst mulige samfundsmæssige afkast afforskningsinvesteringerne vurderer Det Strategiske Forskningsråd kvaliteten iansøgningerne og gennemførelsen af forskningsaktiviteterne ud fra rådets særligekvalitetsbegreb, der består af tre ligeværdige elementer:Relevans, Effekt og ForskningshøjdeDet Strategiske Forskningsråd
Side
2/2
Figur: Det Strategiske Forskningsråds kvalitetsbegreb
Det Strategiske Forskningsråd
Side
3/3
Relevans vurderes ud fra forskningsemnets overensstemmelse med de sam-fundsmæssige udfordringer, der danner grundlag for det pågældende forsknings-tema.Potentiel effekt vurderes på baggrund af forskningens potentielle effekt for of-fentlige og private brugere. I den forbindelse tages der bl.a. stilling til forsknin-gens potentiale til at kunne bidrage til den fremtidige velstands- og velfærdsud-vikling i et globalt perspektiv.Forskningshøjde vurderes ud fra forskningens originalitet og forventede præstati-oner bedømt ud fra en international målestok.Der er stor interesse for rådets bevillinger, og kun en beskeden del af dekvalificerede ansøgninger får bevillinger. I de senere år har rådet kun kunnetimødekomme bevillinger for under 15 % af det ansøgte beløb. Det StrategiskeForskningsråd udbyder alene midler inden for de brede områder, som Folketingethar prioriteret at afsætte midler til. Forskning inden for disse områder er afstrategisk betydning for Danmark. Inden for disse rammer er alle ansøgningerneforskerinitierede og udarbejdes med inddragelse af relevante offentlige og privateparter.
3. Det Strategiske Forskningsråd som katalysator for forskningssamarbejdeog anvendelse af ny forskningDet Strategiske Forskningsråd er kulturbærer af samarbejdet på tværs afinstitutioner, mellem offentlig og privat forskning og mellem danske oginternationale forskere. Dette samarbejde er af stor betydning for samfundetsnytte af forskningen. Rådets bevillinger har flere særlige karakteristika, somsamlet betyder, at en beviling fra rådet er specielt velegnet som katalysator forsamarbejde. De særlige kendetegn ved Det Strategiske Forskningsråds bevillingerfremgår af figuren og udbygges i det følgende.
Figur: Det Strategiske Forskningsråds særlige kendetegnTværfagligforskningStore ogflerårigebevillingerStrategisk forskning =Løsning af væsentligesamfundsudfordringerInnovationog værdi-skabelseRadikalnyskabelse- SPIRSamarbejdemellemforsknings-miljøer
Offentligt -privat sam-arbejde
Det Strategiske Forskningsråd
Side
4/4
Internationaltsamarbejde
Kapacitetsopbygning
Store og længerevarende bevillingerGennemførelsen af strategiske forskningsaktiviteter med potentiale for markanteeffekter kræver betydelige ressourcer og en tidshorisont på flere år. DetStrategiske Forskningsråd giver derfor større og længerevarende bevillinger. Dengennemsnitlige bevilling er på ca. 20 mio. kr. og varer typisk 3 - 6 år. Det giverforskerne mulighed for at koncentrere sig om forskningen i en længere årrække.Eksempler:Et strategisk center for stamcelleforskning (bevilling på 65 mio. kr.),et strategisk center for uddannelsesforskning (bevilling på 40 mio. kr.),et strategisk center for fedmeforskning (bevilling på 40 mio. kr.) oget strategisk center, der forsker i 4. generations fjernvarmeteknologi (bevil-ling på 40 mio. kr.).Tværfaglig forskningBevillingerne fra Det Strategiske Forskningsråd er rettet mod samfundsmæssigeudfordringer, som ofte er tværgående i deres natur og derfor kræver en tværvi-denskabelig indsats for at finde løsninger.En Gallupanalyse af rådets afsluttede bevillinger viser, at to ud af tre bevillinger(60 %) inddrager mere end ét fagligt hovedområde, f.eks. naturvidenskab og hu-maniora eller sundheds- og samfundsvidenskab, og fire ud af fem bevillinger (81%) er i høj eller nogen grad tværfaglige inden for et fagligt hovedområde. Desu-
den bidrager strategisk forskning ifølge 70 % af de adspurgte til at gøre denforskning, der efterfølgende igangsættes, mere tværfaglig.
Eksempler:Samarbejde mellem it-forskere og klimaforsker om udvikling af ”over-svømmelsesmodeller”, som kan anvendes ved fremtidig planlægning af vejeog boligområder.Samarbejde mellem bl.a. Købehavns Universitet, Syddansk Universitet ogDet Nationale Forskningscenter for Velfærd om forskning, som kan skabegrundlag for bedre forebyggelse af fx det relativt høje antal dødfødsler,spædbørnsdød og dårligt helbred generelt hos børn med indvandrerbaggrundog livsstilssygdomme hos voksne indvandrere.Samarbejde mellem forskningsmiljøerDet Strategiske Forskningsråd giver forskerne et incitament til at samarbejde påtværs af faglige områder og på tværs af universiteter. I et gennemsnitligt projektunder Det Strategiske Forskningsråd er der fire deltagere fra forskningsinstitutio-ner, som i denne sammenhæng omfatter både universiteter og forskellige institut-ter på samme universitet, to deltagere fra private virksomheder, en til to interna-tionale deltagere fra udenlandske forskningsinstitutioner eller virksomheder ogca. en fra øvrige aktører som fx offentlige organisationer. Hvis der ses på deltage-re fra forskellige universiteter, er der i gennemsnit deltagere fra to universiteter.Disse data underbygges af, at knap 80 % af forskerne angiver, at bevillingen fraDet Strategiske Forskningsråd har ført til øget samarbejde mellem danske forsk-ningsmiljøer.
Det Strategiske Forskningsråd
Side
5/5
Eksempler:Samarbejde mellem forskere fra bl.a. Aalborg Universitet, DTU og TI omforskning, som bl.a. kan føre til udvikling af CO2 neutrale bygningskoncep-ter.Samarbejde mellem forskere fra Aalborg og Aarhus Universitet om forskningi biofiltre til fjernelse af lugtgener fra svineproduktion.Samarbejde mellem en række universitetshospitaler og DTU, CBS og Køben-havns Universitet i forskning i individualiseret behandling af forebyggelse afbørneastma, og –eksem og -allergi.
Offentligt-privat samarbejdeSamarbejde mellem forskere og private virksomheder og offentlige myndighederøger sandsynligheden for anvendelsen af forskningsresultaterne. Ni ud af ti af rå-dets bevillinger har deltagelse fra private virksomheder, som først og fremmestdeltager for at få adgang til den nyeste viden. Tre fjerdedele af virksomhedernemener, at deltagelsen i den DSF-støttede forskning har bidraget til styrket forsk-ningssamarbejde med universiteterne generelt. 80 % af forskerne i rådets bevil-
linger mener, at virksomhedsdeltagelse både har gavnet forskningen og øget an-vendeligheden af forskningen. To ud af tre bevillingshavere (64 %) mener, at del-tagelsen i en DSF-bevilling har styrket forskernes samarbejde med virksomhederom forskning.
Eksempler:Samarbejde mellem bl.a. Københavns Universitet og en række banker omforskning i nye finansielle modeller bl.a. til beregning af risici ved udlån.Samarbejde mellem Københavns Universitet og Det Danske Fjerkræråd omforskning med det overordnede mål at udvikle nanobiotiske tilsætningsstof-fer til foder og/eller drikkevand til kyllinger, som erstatning for anvendelseaf antibiotika.
Det Strategiske Forskningsråd
Side
6/6
Internationalt samarbejdeDansk forskning udgør en meget begrænset del af den globale forskning. Interna-tionalt forskningssamarbejde kan bidrage til at styrke dansk forskning og dermedogså anvendelsen heraf i både det offentlige og private. Ni ud af ti af rådets bevil-linger har aktiv deltagelse fra forskere på udenlandske forskningsinstitutioner.Analysen af de afsluttede bevillinger viser, at mere end 60 % af bevillingsmodta-gerne mener, at deltagelsen i en bevilling fra Det Strategiske Forskningsråd harstyrket deres forudsætninger for deltagelse i internationalt forskningssamarbejde,hver anden bevillingshaver angiver, at gennemførelsen af DSF-støttede forsk-ningsaktiviteter har medført, at de efterfølgende har søgt ekstern international fi-nansiering.Eksempler:Samarbejde mellem Aalborg Universitet og DTU og en række internationa-le universiteter, herunder University of Oxford om trafikprognoser ogestimater af anlægsomkostninger ved store trafikinvesteringer.Samarbejde mellem forskere fra Københavns Universitet, DTU og Univer-sity of Stanford om forskning i forbrugernes reaktion på forskellige tilbudom at skifte til variable elpriser og tilbud om automatisk styring af hus-holdningsapparater. Formålet er at gøre det muligt at designe og målretteinitiativer og kampagner til brug af variable priser og automatisk styring afhusholdningsapparater, for at reducere energiforbruget.Opbygning af universiteternes uddannelseskapacitetStrategisk forskning er en investering i uddannelse af kommende kandidater frauniversiteterne. Forskningen bidrager til kapacitetsopbygningen på universiteter-ne og til at den forskningsbaserede undervisning af kommende kandidater har re-levans for samfundet. Godt halvdelen af bevillingerne fra Det Strategiske Forsk-ningsråd anvendes til ph.d.-uddannelse og post.doc. To tredjedele af bevillings-
modtagerne angiver, at gennemførelsen af den strategiske forskningsaktivitet harresulteret i ændret fagligt indhold af deres undervisning.
Eksempler:Et projekt om effektiv distribution af energi, som har deltagelse af flere inter-nationale forskere og samtidig har deltagelse af 7 ph.d.-studerende.Et projekt om at ændre anvendelsen af antibiotika med henblik på at reducererisikoen for resistensudvikling. Projektet har deltagelse af internationale for-skere, 3 ph.d.-studerende og 3 post.doc.Flere forskningsprojekter vedrørende ernæring, som fx har bidraget til at ska-be en helt ny kandidatuddannelse i human ernæring med uddannelse af kan-didater, der er stor efterspørgsel efter.
Det Strategiske Forskningsråd
Side
7/7
Innovation og værdiskabelseInddragelse af offentlige og private brugere i forskningen kan bidrage til styrketanvendelighed af forskningen. 70 % af de deltagende virksomheder angiver, atdeltagelsen i en strategisk forskningsaktivitet har betydet, at de har fået udførtforskning, som de ellers ikke ville have fået udført. Af den andel, som alligevelville have igangsat aktiviteterne, svarer mere end halvdelen, at deltagelsen i denstrategiske forskningsaktivitet har betydet, at forskningen er blevet fremskyndet.Halvdelen af virksomhederne angiver, at deltagelsen i strategiske forskningsakti-viteter har givet virksomheden nye/styrkede FoU-kompetencer. Deltagelsen harogså ført til kommercialiseringsovervejelser og nye udviklingsmuligheder.Offentlige myndigheder kan også deltage som brugere i Det Strategiske Forsk-ningsråds aktiviteter, som også er velegnede til løsning af udfordringer i den of-fentlige sektor. Det kan fx være udfordringer med miljøreguleringer eller under-visning i folkeskolen og professionshøjskolerne. Således angiver en tredjedel afbevillingsmodtagerne i de afsluttede bevillinger, at forskningen har været med-virkende til forberedelse af nye eller forbedrede processer i den offentlige sektor.Eksempler:Flere bevillinger har resulteret i etablering af nye virksomheder bl.a. indenfor nanomedicin og IKT.Forskningsmodeller til forudsigelse af regnmængder har bidraget med ny vi-den, som kan anvendes af bl.a. kommuner til at minimere oversvømmelser ogforurening i forbindelse med kraftige regnskyl.
SPIR - Strategic Platform for Innovation and Research – en ny model foroffentligt-privat samarbejdeI 2010 tog Det Strategiske Forskningsråd sammen med Rådet for Teknologi ogInnovation initiativ til SPIR – Strategic Platform for Innovation and Research –med det formål at sikre et direkte og gensidigt involverende samspil mellemforskning, innovation og private og offentlige brugere både i planlægning oggennemførelse. SPIR-modellen er skabt med henblik på hurtigere at omsætteforskningsresultater til innovation.Det Strategiske Forskningsråd
Eksempler:I 2010 blev der igangsat to SPIR inden for henholdsvis smart grid og føde-varer med en finansiering på 60 mio. kr. fra de to råd. Hertil kom en med-finansiering på godt 60 mio. kr. til hver af de to SPIR.I 2011 er der igangsat et SPIR inden for intelligente samfundsløsninger ogvelfærdsteknologi med en finansiering på 70 mio. kr. fra de to råd og enmedfinansiering på ca. 120 mio. kr. SPIR er et velegnet instrument til atinvolvere små og mellemstore virksomheder i forskningsaktiviteterne oghurtig omsætning af ny viden i erhvervslivet. Det SPIR der blev igangsat i2011 (Patient@Home), har deltagelse af 29 virksomheder, heraf 22 små ogmellemstore virksomheder.I 2012 er der udbudt et SPIR i det biobaserede samfund med en finansie-ring på op til 80 mio. kr. fra de to råd.
Side
8/8
4. Det Strategiske Forskningsråd som en del af det danske og internationaleforsknings- og innovationssystemStrategisk forskning er både grundlagsskabende og anvendelsesorienteret forsk-ning. I det danske forsknings- og innovationssystem er strategisk forskning et af-gørende led mellem universiteternes, Det Frie Forskningsråds og Grundforsk-ningsfondens basisforskning på den ene side og innovations- og udviklingsaktivi-teterne i Rådet for Teknologi og Innovation, Højteknologifonden og demonstrati-ons- og markedsprogrammerne på den anden side.Strategisk forskning fungerer som katalysator i det dynamiske samspil, hvorforskning omsættes til værdiskabelse i form af uddannelse og innovation og hvorbrugerbehov i det offentlige og private kvalificerer den strategiske forskning, så-ledes at værdiskabelsen styrkes.
Figur: Det dynamiske samspil i det danske forsknings- og innovationssystem
Det dynamiske samspil i det danskeforsknings- og innovationssystem
Det Strategiske Forskningsråd
SideUniversiteternesbasisforskningDFFDG
9/9
DSFcentre
DetStrategiskeForskningsråd
SPIR
ErhvervsforskningInnovationUdviklingDemonstration
DFF: Det Frie ForskningsrådDG: Danmarks Grundforskningsfond
Støttes bl.a. af Højteknologifonden,Rådet for Teknologi og Innovation,Energiteknologisk Udviklings- ogDemonstrationsprogram samtGUDP – Grøn Udviklings- ogDemonstrationsprogram
Det Strategiske Forskningsråd prioriterer internationalt forskningssamarbejdesom et afgørende middel til at styrke den offentlige og private forskning i Dan-mark i den globale konkurrence. Bevillingerne fra Det Strategiske Forskningsråder væsentlige for at styrke danske forskeres muligheder for deltagelse i det euro-pæiske forskningssamarbejde, og dermed for at det danske samfund kan få gavnaf den nye viden.Ud over at prioritere aktivt internationalt samarbejde i rådets bevillinger deltagerrådet aktivt i forberedelse af kommende fælles udbud, fx i form af deltagelse iERA-Net inden for EU´s nuværende 7. rammeprogram og det kommende ram-meprogram Horizon2020.Der er en stor parallelitet mellem de samfundsudfordringer, der beskrives iFORSK2020 og de samfundsudfordringer (Challenges), der forventes at blive af-sat forskningsmidler til i Horizon2020.Strukturen i det danske forsknings- og innovationssystem kan sammenlignes medstrukturen i forslaget til Horizon 2020. Dette illustreres i nedenstående figur.Desuden illustrerer figuren samspillet på det europæiske plan mellem praktiskinnovationssamarbejde (EIP, European Innovation partnership), opbygning af in-novationskompetence mellem forskning, undervisning og industri (KIC, Know-ledge and Innovations communities) og forskningssamarbejde (JPI, Joint Pro-gramming Initiatives)
Figur: Det dynamiske samspil i det europæiske forsknings- og innovationssystem
Det dynamiske samspil i det europæiskeforsknings- og innovationsstystemDet Strategiske ForskningsrådSide10/10
Science:EuropeanResearch Council

Challenges:

Strategic

research &

innovation

IndustrialLeadership
JPI: Joint Programming InitiativeKIC: Knowledge and Innovation CommunityEIP: European Interconnectivity Platform
På globalt plan prioriterer Det Strategiske Forskningsråd bilateralt samarbejdemed vækstlandene og de nordiske lande og har allerede indgået aftaler med Kina,Indien og Brasilien, ligesom rådet deltager i flere fælles nordiske opslag. Dettesamarbejde bidrager både til at styrke dansk forskning på kort og lang sigt, til atskabe grundlag for større internationale forskningssamarbejder og til fremtidigterhvervssamarbejde. Det er efter rådets opfattelse væsentligt at kunne fortsætteog udbygge dette samarbejde.5. Sådan arbejder Det Strategiske ForskningsrådDet Strategiske Forskningsråd består af en bestyrelse på ni medlemmer, som alleer udpeget af uddannelsesministeren og et antal programkomiteer. Bestyrelsenudnævner medlemmerne af programkomiteerne og fastsætter de overordnederammer for programkomiteernes arbejde.Antallet af programkomiteer bestemmes udelukkende ud fra hensynet til at sikre engod kvalitetsmæssig vurdering af ansøgningerne og efterfølgende opfølgning påbevillingerne.
Bestyrelsen og programkomiteerne har en arbejdsdeling, der er baseret på dialogog hensyntagen til de forskellige opgaver, som bestyrelsen og programkomiteer-ne har.Bestyrelsen skal tage hensyn til opfyldelse af de overordnede beslutninger, hvorde væsentlige er beskrevet i principnotatet og det kommissorium, bestyrelsen år-ligt udarbejder for hver programkomite.Bestyrelsen lægger vægt på, at der set fra forskeren og andre brugere kun skalvære ét råd og ikke mange forskellige afhængig af, hvilken programkomite enansøgning indsendes til, og hvilken programkomite der giver en bevilling.Det Strategiske Forskningsråd
Hver programkomite har en kontaktperson i bestyrelsen. Det giver mulighed forløbende at drøfte aktuelle spørgsmål. Endvidere inviteres formændene for pro-gramkomiteerne flere gange om året til at deltage i dele af bestyrelsens møder, ogder afholdes et årligt dialogmøde for alle medlemmer af programkomiteerne.Yderligere information om Det Strategiske Forskningsråd findes på rådets hjem-mesidewww.fi.dk/dsf
Side
11/11