Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den kollektive trafikRegeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Dansk Folkeparti ogEnhedslisten har den 1. marts 2012 indgået en rammeaftale om takstnedsættelser og pulje tilforbedringer af den kollektive trafik. Med aftalen er parterne enige om at nedsætte taksterne i denkollektive trafik med 500 mio. kr. årligt samt afsætte en årlig pulje på 500 mio. kr. til investeringer iforbedringer af den kollektive trafik. Med denne aftale sker første udmøntning af rammeaftalen.Aftalen er ikke tidsbegrænset. Midlerne til takstnedsættelser og puljen til investeringer i forbedringaf den kollektive trafik udmøntes efter aftale, og når der er midler til udmøntningen. Parterne erindforstået med, at udmøntningen af midler skal ramme en balance mellem på den ene side atefterlade et rimeligt udisponeret provenu til kommende runder og på den anden side hensynet til atigangsætte fornuftige investeringer på transportområdet, der i sin natur oftest har et flerårigt afløb.TakstnedsættelserParterne er enige om, at takstnedsættelserne i den kollektive skal kunne administreres inden for deneksisterende struktur og ansvarsdeling i den kollektive trafik. Det betyder, at de konkretetakstnedsættelser skal besluttes af trafikselskaberne og togoperatørerne, som efter lovgivningen harkompetencen hertil. Udmøntningen af takstnedsættelserne aftales mellem trafikselskaberne ogTrafikstyrelsen.Med rammeaftalen er der afsat et årligt beløb på 500 mio. kr. til takstnedsættelser. Kollektivtransport er momsfri og de midler, kunderne i den kollektive trafik sparer ved takstnedsættelser,antages efter sædvanlig praksis i stedet at blive anvendt på moms- og afgiftspligtige varer. Dervedgenereres en merindtægt for staten. Korrigeret herfor udgør puljen til takstnedsættelse 662 mio. kr.årligt.Parterne er enige om, at i lokaltrafikken (dvs. inden for et takstområde i et trafikselskab), viltakstnedsættelser uden for myldretiden give de største incitamenter til at overflytte folk fra bil tilkollektiv transport, ligesom sådanne takstnedsættelser også vil være til gavn for borgere, der kanbenytte den kollektive trafik uden for myldretiden, fordi de er uden for arbejdsmarkedet.Introduktionen af rejsekortet giver nye teknologiske muligheder for at gennemføre en sådandifferentieret prissætning på en enkel måde.Der afsættes derfor 300 mio. kr. til takstnedsættelser uden for myldretiden, stigende til 315 mio. kr.fra 2018, som en konsekvens af tilvæksten af kunder i Cityringen, der åbner i 2018. Målsætningener, at takstnedsættelserne fokuseres på hverdage mellem 11-13 og 18-07 samt hele lørdagen ogsøndagen. Den konkrete udmøntning af takstnedsættelserne skal dog forhandles medtrafikselskaberne. Takstnedsættelserne svarer til en nedsættelse på ca. 20 pct.Parterne noterer sig, at målrettede takstnedsættelser uden for myldretiden kan implementeres pårejsekortet og dermed være tilgængeligt for brugerne i de områder, hvor rejsekortet er udrullet.Parterne er endvidere enige om at afsætte en reserve til de trafikselskaber, der endnu ikke hartilsluttet sig rejsekortet, så midlerne kan udmøntes, når der i samarbejde med trafikselskaberne erfundet en løsning for, hvordan takstnedsættelserne kan implementeres på en hensigtsmæssig oggennemskuelig måde med de nuværende billetteringssystemer. Der indgås en særlig aftale medBornholm, da Bornholms Trafikselskab (BAT) som et lille og geografisk isoleret trafikselskab ikkekan forventes at tilslutte sig rejsekortet.Såfremt disse midler i stedet blev anvendt til at nedsætte alle takster i den kollektive trafik lige2

meget, ville det kunne give en prisreduktion på ca. 4 pct., når der tages hensyn til nødvendigeinvesteringer i øget kapacitet som direkte følge af prisreduktionen. En målrettet takstnedsættelseuden for myldretiden vurderes at tiltrække tre gange så mange passagerer til den kollektive trafiksom en generel takstnedsættelse.I 2013 og 2014 forventes ikke fuld udgift til takstnedsættelserne i lokaltrafikken, da udgifternefølger udbredelsen af rejsekortet. De resterende midler anvendes til en introrabat på rejsekortet i2013 og 2014, således at prisen for anskaffelse af personligt rejsekort på 50 kr. tilskrives kontoen pårejsekortet, og det dermed bliver gratis at erhverve et rejsekort. Introrabat på rejsekortet ydes til 1mio. købere af rejsekortet, således at udgiften maksimalt kan udgøre 50 mio. kr.Parterne noterer sig, at i Sverige har den statslige togoperatør SJ, som er landets største togoperatør,haft særdeles gode erfaringer med en dynamisk prismodel, hvor man udbyder billige billetter iperioder, hvor der er tilstrækkelig med kapacitet. Prismodellen i Sverige har på 5 år medført ca. 50% flere passagerer – uden det har kostet indtægter. I denne model benyttes betydeligprisdifferentiering.Parterne er derfor enige om, at togoperatører på kontrakt med staten gives mulighed for at benytteen større prisdiffentiering, således at der vil komme et større udbud af billigere billetter. Parterneforudsætter, at dette ikke indebærer en prisstigning for standardbilletetter udover de almindeligeprisstigninger, og lægger vægt på, at den større prisdifferentiering ledsages af et enkelt oggennemskueligt priskatalog for togpassagererne.Parterne er enige om at afsætte 5 mio. kr. årligt til en fortsættelse af ordningen med rabatter forsærlige grupper af passagerer i fjernbusserne. Ordningen sikrer, at der ydes rabat til pensionister,studerende og børn, der rejser med fjernbusserne.Nyt ungdomskortForsøgsordningen med et Hypercard, der giver meget billig kollektiv transport til elever påungdomsuddannelser, har været en succes. Ordningen har gjort det både billigere og mere attraktivtfor de unge at benytte den kollektive trafik, og Hypercard er blevet meget populær blandt eleverne,og der er blevet solgt flere kort end forventet. Ordningen har været en særlig succes iyderområderne, hvor de unge, der bor længst væk fra de større byer, i højere grad benytter sig afHypercard. Trafikstyrelsens tal viser således, at der generelt sælges 2-4 gange så mange Hypercard iområder uden for de større byer sammenliget med de større byer.Et nyt ungdomskort vil give en bred gruppe nem og billig adgang til den kollektive trafik. Unge erfremtidens kunder i den kollektive trafik og alle unge skal have lige adgang til uddannelse. Det erderfor vigtigt, at studerende både på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser samtgruppen af 16 til 19-årige har adgang til billig kollektiv transport.Parterne noterer sig, at indførelsen af det nye ungdomskort understøtter målsætningen om, at 95 pct.af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse.Parterne er derfor enige om at indføre et nyt ungdomskort, som viderefører og udvider tilbudene fraHypercardet. Erfaringerne fra Hypercardet viser, at kortet især benyttes af unge, som bor uden forde større byer, og derfor har en vis transporttid til uddannelsesinstitutioner og øvrige aktiviteter,som oftest findes i de større bycentre.Med det nye ungdomskort sikres, at elever på ungdomsuddannelser, studerende på de videregående3

uddannelser og alle unge i gruppen af 16 til 19-årige får mulighed for fri kollektiv trafik i heletakstområdet, som indehaveren bor i og at kunne rejse til meget fordelagtige priser i den øvrigelokaltrafik og landsdelstrafikken. Der afsættes 300 mio. kr. hertil.Parterne er enige om, at egenbetalingen til det nye ungdomskort vil være 330 kr. pr. måned forelever på ungdomsuddannelser, 578 kr. pr. måned til studerende på videregående uddannelser og578 kr. pr. måned for øvrige 16-19-årige. Egenbetalingen reguleres med det årlige takststigningsloft.Yderligere initiativer til fremme af den kollektive trafik i yderområderDet er vigtigt, at der også i yderområderne i Danmark er et godt tilbud om kollektiv trafik. Parterneer derfor enige om, at der afsættes midler til en pakke af initiativer, som skal fremme den kollektivetrafik i yderområderne. Pakken består af en række indsatsområder. For det første oprettes en puljepå 57 mio. kr. årligt til forbedringer af den kollektive trafik i yderområderne. For det andet oprettesen pulje på 50 mio. kr. til forbedring af jernbaneinfrastrukturen på sidebaner m.v. For det tredjeafsættes 54 mio. kr. til at opgradere overkørsler på Vestbanen mellem Varde og Nørre Nebel ogendelig gennemføres en analyse af de fremtidige investeringer i forhold til færger til småøerne.Pulje til forbedringer af kollektiv trafik i yderområderDer er behov for at styrke den kollektive trafik i yderområderne, hvor passagergrundlaget ikke ertilstrækkeligt til at opretholde samme rutenet og betjeningsomfang som i resten af landet.Det er vigtigt, at der er et tilbud om kollektiv trafik også i områder, hvor der ofte ikke er alternativertil den lokale bus, f.eks. når elever på ungdomsuddannelserne skal i skole.Parterne er derfor enige om at afsætte en pulje på i alt 57 mio. kr. i hvert af årene 2013-2017 tilkollektiv trafik i yderområderne. Støtten ydes med henblik på at understøtte udviklingen af nyeruter m.v. Der kan derfor fra puljen søges om midler til driftsstøtte, herunder opstartsomkostninger.Det statslige tilskud til drift kan dog højest ydes i en periode på op til 2 år.Der kan endvidere søges om midler til investeringer i infrastruktur, der bidrager til at gøre denkollektive trafik i yderområderne bedre .Ansøgeren skal bidrage med samme beløb, som der søges om. Der er ansøgningsfrist 1. februar ihvert af årene 2013-2017. Ansøgningsberettigede er kommuner, regioner og trafikselskaber.Ved vurderingen af ansøgninger prioriteres efter kommunernes beliggenhed, således at projekter ityndt befolkede områder prioriteres højest. Endvidere lægges ved vurderingen vægt på, at der søgesom midler til nye aktiviteter og innovative tiltag samt omfanget af medfinansiering fra den eller deansøgende parter.Hurtigere og mere rettidige tog på sidebanerneHurtigere rejsetider og færre forsinkelser er vigtigt for passagerne i den kollektive trafik. For atskabe hurtigere rejsetider for passagerene og en mere robust køreplan, men færre forsinkelser kanen række mindre ”knaster” på banenettet fjernes. Mindre sporforbedringer ved f.eks. ind- ogudkørsler ved stationer kan have en stor effekt på rejsetid og kapacitet. For forholdsvis få midlerkan der på en række sidebaner i Jylland laves mindre tiltag, som vil have relativ stor effekt forpassagerne ved at forbedre kapaciteten og rejsetiderne.Kunderne i den kollektive trafik vil med disse forbedringer og tilretninger opleve hurtigere tog ogfærre forsinkelser.

Parterne er enige om at afsætte 50 mio. kr. i 2013 til investeringer i infrastrukturen på sidebanerne.Fornyelse af overkørsler på VestbanenDe lokale parter har besluttet at videreføre driften af Vestbanen mellem Varde og Nørre Nebel.For at opretholde en fortsat høj sikkerhed samt sikre en stabil drift på strækningen er der imidlertidbehov for at opgradere og udskifte en lang række af de i alt 41 sikrede overkørsler, hvor vej og banekrydser.Parterne er derfor enige om at afsætte i alt 54 mio. kr. til en opgradering af de sikrede overkørsler påVestbanen.Analyse af færgedriften til småøerParterne er enige om, at der gennemføres en analyse af de fremtidige investeringer i færgedriften tilsmåøerne, herunder mulighederne for standardisering. Analysen drøftes i forligskredsen i 2013.En fremtidssikret strategi for mere eldrift på jernbanenFremtidens moderne jernbane vil være baseret på eldrift. Eldrift er billigere og mere driftssikker enddieseldrift og samtidig gavner det klima og miljø. Størstedelen af jernbanetrafikken i Danmark er idag baseret på brugen af fossile brændstoffer og en forudsætning for gøre jernbanen uafhængig affossile brændstoffer er at påbegynde overgangen til eldrift. Øget anvendelse af eldrift vil endvideremindske forureningen fra dieselmateriel bl.a. i form af mindre partikelforurening og CO2-udslip.Det er derfor ambitionen, at jernbanedriften i Danmark i fremtiden i markant højere grad skalbaseres på el-drift. I første omgang elektrificeres strækningen til Esbjerg i 2015, og derefter den nybane mellem København og Ringsted i 2018. Endelig bliver strækningen mellem Ringsted ogRødby elektrificeret i forbindelse med Femernprojektet.Parterne er derfor enige om at igangsætte en række initiativer, der på materielsiden også fremmerjernbanens overgang til el-drift.Fremtidens nye el-materiel – Danmarks togvalgSkandalen omkring anskaffelse af IC4- og IC2 togene og den fortsatte usikkerhed herom har storenegative konsekvenser for passagererne. Parterne er derfor enige om, at fremtidigematerielanskaffelser skal bygge på en fundamentalt anderledes strategi, således at lignendesituationer undgås i fremtiden.Parterne er i den forbindelse enige om, at strategien for investeringer i fremtidens materielindkøbbaseres på velafprøvede tog, som allerede er i drift andre steder. Nye el-togsæt til landsdelstrafikkenvil skulle opfylde en række krav med hensyn til køreegenskaber, driftsikkerhed, komfort ogserviceniveau. Hvilken eksisterende togtype, som bedst opfylder de danske behov lader sig bedstafgøre ved faktisk at have 2-3 forskellige typer togsæt i passagerdrift i Danmark og registreretogenes tekniske egenskaber og passagerernes tilfredshed med togene.Prøvedriften af de anskaffede togsæt, skal opbygge de fornødne driftserfaringer, som kan dannegrundlag for, hvilken togtype der efterfølgende indkøbes til at betjene den nye elektrificeredestrækning til Esbjerg og evt. på længere sigt den øvrige landsdelstrafik.Parterne er derfor enige om, at der skal findes en model for prøvedrift af nye togsæt med henblik på5

indsættelse i dansk passagertrafik. Det kunne f.eks. ske gennem leje eller køb af nyt materiel, hvorder forhandles med togleverandøren om en hensigtsmæssig model om tilbagelevering ellertilbagekøbsoption.På baggrund af prøvedriften og erfaringerne med de 2-3 el-togsæt indkøbes i alt 15 el-togsæt, somsåledes vil være testet og klar til drift. Parterne er enige om at afsætte1,2 mia. kr. til 15 nye el-togsæt.Udskiftning af inventar i de nuværende IR4-togsætDSB råder over 44 IR4-togsæt, som i store træk er en 4.vogns udgave af et IC3-tog kørende på el.IR4 togsættene har en anden indretning end IC3-togene.Parterne er enige om at modernisere indretningen af IR4-togsættene, således at de får en indretning,som i højere grad svarer til IC3, og dermed er mere egnede til anvendelse i fjerntrafikken.Parterne er derfor enige om at afsætte 25 mio. kr. til udskiftningen af inventar i IR4-togsættene.Forbedring af de nuværende el-lokomotiverI den sjællandske regionaltogstrafik anvendes der i dag primært dobbeltdækkervogne, som trækkesaf de ældre ME-lokomotiver. ME-lokomotiverne kører på diesel. Med dobbeltdækkervognene harman mulighed for at anvende el-drevne lokomotiver.DSB råder over 6 el-drevne lokomotiver – de såkaldte EA lokomotiver, som ved en ombygning ogforbedring vil kunne trække de nuværende dobbeltdækkervogne.En ombygning af af EA lokomotiver giver sammen med dobbeltdækkervognene lidt ekstra kapacitetpå Kystbanen og på Sjælland og frigiver IR4-materiel, som fra 2015 kan bruges i både regional- ogfjerntrafikken, herunder til Esbjerg.Parterne er derfor enige om at afsætte 50 mio. kr. til forbedring af de nuværende el-lokomotiver ogsåledes påbegynde en overgang til el-drift i den sjællandske regionaltogstrafik.Parterne noterer sig endvidere, at indkøbet af 55 dobbeltdækkervogne betyder at overgangen til fuldel-drift i den sjællandske regionaltrafik kan foretages gradvist. Det forhold, at dobbeltvognene erlokomotivtrukne gør, at flere el-lokomotiver gradvist kan anvendes som trækkraft tildobbeltdækkervognene.Yderligere investeringer i forbedringer af den kollektive trafikEn markant og afgørende barriere for udviklingen af togtrafikken er behovet for nyt materiel.Passagerudviklingen i jernbanetrafikken har de seneste år været inde i en positiv udvikling, hvilketmedfører et forøget behov for materiel og endvidere har forsinkelsen af IC4 betydet, at den aktuellematerielsituation er presset. Parterne er derfor enige om, at materielsituationen skal forbedres.Samtidig er der en risiko for, at IC4 forsinkes yderligere eller slet ikke sættes i drift ilandsdelstrafikken som forudsat. For at imødekomme materieludfordringer i disse situationer, børder investeres i nyt togmateriel.Passagerudviklingen i den sjællandske regionaltrafik har været større end forudsat, og hvis denneudvikling skal fortsætte, er det en forudsætning, at der er tilstrækkelig med siddepladser til demange nye passager. Der er i dag akut mangel på siddepladser i den sjællandske regionaltrafik til og6

fra København.Dobbeltdækkervogne til den sjællandske regionaltrafikDen sjællandske regionaltrafik betjenes i dag af lejet materiel i form af dobbeltdækkervogne.Parterne noterer sig, at dobbeltdækkervognene er populære hos passagererne. Tilfredshedsmålingerviser, at passagererne vurderer vognene på linie med de velkendte og populære IC3-tog. Vognenehar derudover en stor kapacitet og er derfor oplagte til anvendelse i de store pendlerstrømme.Vognene har endvidere lavt gulv, hvilket gør passagerudvekslingen hurtigere og nemmere. Togeneer handikapvenlige og giver gode muligheder for at medtage cyklen i toget.Parterene noterer sig endvidere, at efter den oprindelige plan skulle den sjællandske regionaltrafikbetjenes af IC3 tog. Som en konsekvens af forsinkelsen af IC4 har det imidlertid været nødvendigtat ændre strategi og sikre kapaciteten med leje i form af dobbeltdækkervogne.De nuværende lejede dobbeltdækkervogne, som DSB i dag råder over, anvendes til betjening af densjællandske regionaltrafik. Lejeaftalerne udløber gradvist fra 2013 til 2017. Dobbeltdækkervogne eren standardvare, som der er produceret mange tusinde af i Europa. Parterne er enige om at et køb afde lejede dobbeltdækkervogne vil fremtidssikre kapaciteten i den sjællandske regionaltogstrafik.Parterne er derfor enige om nu at købe 45 dobbeltdækkervogne svarende til det antal vogne, derellers snart skal tilbageleveres til udlejer. Herudover købes yderligere 10 nye vogne til at håndtereden øgede efterspørgsel.Det forventes, at anskaffelsesprisen for indkøb af 55 dobbeltdækkervogne vil være 660 mio. kr.Med et kontantindskud til DSB på 200 mio. kr. i 2012 vil den resterende finansiering af indkøbet,baseret på et 20 årigt lån, være i størrelsesordenen 30 mio. kr. årligt fra 2014.Med denne anskaffelse gives det nødvendige kapacitetsløft til den del af togtrafikken, hvor flestpassagerer i dag må stå op. Parterne er endvidere enige om, at der inden udløbet af lejeaftalerne påde yderligere 67 dobbeltdækkervogne, som DSB i øjeblikket lejer, skal tages stilling til, om der erbehov for yderligere materiel.MaterielreserveDer er stor usikkerhed om den fremtidige materielsituation. For at sikre det nødvendige materiel tilde forventede antal passagerer er parterne enige om at afsætte en materielreserve, der kan bidrage tilat håndtere de fremtidige udfordringer med mangel på togmateriel. Den nærmere udmøntning afdenne materielreserve skal aftales blandt forligspartierne, når der er opnået klarhed om denfremtidige materielsituation. Forligspartierne er derfor enige om, at der med den aktuelleudmøntning skal være økonomisk råderum til materielreserven.Flere afgange i metroenMetroen har hvert år siden den åbnede oplevet et stigende passagertal. Denne udvikling vil fortsættemed åbningen af Cityringen i 2018 – også for den eksisterende metro. Der er derfor behov for atøge metroens kapacitet.Parterne er derfor enige om at afsætte 200 mio. kr. til opgradering af den eksisterende metro, så detbliver muligt at øge kapaciteten i metroen. Med opgraderingen vil kapaciteten i metroen øges medca. 20 pct. i øvrigt med anvendelse af eksisterende infrastruktur og materiel. Som en del afopgraderingen opsættes perrondøre, som det kendes fra de underjordiske stationer, på de stationerder ligger over jorden. Med perrondørene bliver det muligt at køre flere tog i myldretiden samt øgedriftsstabiliteten i hele metrosystemet.7

Ombygning af Hillerød stationHillerød Station er i dag endestation for fire toglinjer: S-tog fra København og lokalbanen fraHundested ankommer fra syd, mens lokalbanerne fra Snekkersten/Helsingør ogGilleleje/Tidsvildeleje ankommer fra nord.Stationens spornet er i dag indrettet, så lokalbanens tog fra Hundested ikke kan køre direkte videremod Snekkersten/Helsingør samt Gilleleje/Tidsvildeleje. Der ligger fysisk en perron i vejen "påtværs". For at skabe bedre forhold for de kollektive rejsende på Lokalbanen reserveres midler til atsikre, at der kan etableres direkte sporforbindelse mellem Frederiksværkbanen og Lokalbanensnordlige linjer. Hillerød Kommune har vurderet ombygningen til at koste 29 mio. kr.Parterne har noteret sig, at Movia og Hillerød Kommune har vist stor interesse i projektet. Projektetforudsættes medfinansieret af Movia og Hillerød Kommune.Parterne er enige om at reservere 15 mio. kr. til ombygning af Hillerød station.Supercykelstier i de større byerCyklen er et velfungerende og grønt alternativ til bilen. Parterne er derfor enige om at prioritereforholdene for cyklisterne, så flere pendlere vælger cyklen frem for bilen. Parterne har noteret sig,at bl.a. kommunerne i hovedstadsområdet arbejder på at skabe et højklasset cykelrutenet, som skalforbinde hovedstadsregionens kommuner.Også andre kommuner arbejder med pendlercykelstier af en høj kvalitet, herunder Aalborg ogAarhus. I andre større byer vil man med fordel kunne fokusere på pendling fra omegnsbyerne meden tværgående kommunal koordinering af anlæg og drift, hvor det er relevant.Supercykelstierne kan forbedre infrastrukturen for folk, der pendler over længere afstande ved atsikre en hurtig og direkte cykelrute mellem bolig og arbejde/uddannelse, gerne med tilknytning tilkollektive trafikknudepunkter.Parterne er derfor enige om at afsætte i alt 189 mio. kr. i 2012 til etablering af supercykelstier i destørre byer. Midlerne skal fungere som medfinansiering til kommunernes planer om etablering afsupercykelstier.Parterne ønsker, at en kommende national cykelhandlingsplan skal kunne danne grundlag forfremtidig prioritering af midler til fremme af cyklisme – herunder til yderligere udbygning afsupercykelstier.Letbaner og metroParterne er enige om, at letbaner er en attraktiv kollektiv transportform, som kan bidrage til enmoderne og grøn kollektiv transport i større byer. Parterne lægger vægt på, at der etableres letbaneri byer, hvor der er et befolknings- og bymæssigt grundlag for at anlægge højklasset kollektiv trafik.Parterne ser positivt på mulighederne for fremover at prioritere midler fra puljen til letbaner.Parterne er endvidere enige om, at der ved fremtidige anlæg af letbaner i udgangspunktet benyttessamme fremgangsmåde, som bl.a. kendes fra letbaneprojekterne i Aarhus og Ring 3.Letbaner i et strategisk perspektivEtablering af letbaner kan være en god idé i de største byer, hvor der er befolkningsmæssigt8

grundlag for højklasset kollektiv transport. En letbanestrategi skal bidrage til at synliggøre fordeleog ulemper ved letbaner – herunder potentialer for byudvikling. Parterne er enige om at afsætte 2mio. kr. til en analyse af potentialerne ved letbaner.Letbane i OdenseLetbanen i Odense skal bidrage til at binde centrale dele af byen sammen og skal både styrkebylivet og erhvervsudviklingen i Odense. Letbanen vil bl.a. betjene den centrale bydel, detkommende universitetshospital, Syddansk Universitet samt forsker- og videnparken.Parterne noterer sig, at Odense Kommune i samarbejde med staten gennemfører en VVM-undersøgelse på en letbane i Odense. VVM-undersøgelsen forventes færdig ultimo 2013.Det er Odense Kommunes mål, at den nye letbane skal stå færdigt, når det kommendeuniversitetshospital åbner i 2020. Dette giver derfor projektet en skarp tidsplan. Parterne er derforenige om, at det vil være hensigtsmæssigt at optimere den kommende undersøgelses- ogplanlægningsproces.Parterne er derfor enige om at afsætte yderligere 15 mio. kr. til en optimering og forcering af dekommende undersøgelser herunder gennemførelse af VVM-redegørelse, således at grundlaget foren beslutning om letbanen kan tages hurtigt, så projektering, udbud og anlægsarbejdet kan kankomme i gang i tide i forhold til målet om projektets færdiggørelse i 2020.Sammenhængende kollektivt net i hovedstadsområdetHovedstadsområdet har i dag få centrale trafikknudepunkter, hvor de kollektivt rejsende kan skiftefra en linje til en anden og dermed komme hurtigt til deres endelige rejsemål. Flere kollektivetrafikknudepunkter med gode omstigningsmuligheder giver flere passagerer helt nye direkterejsemuligheder. Samtidig opnås et mere robust kollektivt transportsystem, hvor rejsende fåralternative rejsemuligheder.Parterne er enige om at afsætte 5 mio. kr. til en analyse af et sammenhængende kollektivt trafiknet ihovedstadsområdet med fokus på nye trafikknudepunkter samt en analyse af mulige metro- ogletbaneudbygninger.Beliggenheden af Ny Ellebjerg station og Glostrup station gør det oplagt, at de udvikles til fremtidigecentrale knudepunkter for den kollektive trafik i København.I relation til Ny Ellebjerg indgår en metroafgrening fra Cityringen til Ny Ellebjerg (Sydhavnsmetro) ianalysen, der gennemføres på samme niveau som analysen af Nordhavnsmetroen. Samtidig vil analysenbelyse forskellige letbaneudbygninger f.eks. en sydlig letbane afgrening fra Glostrup til Ny Ellebjerg ogen nordlig letbanelinje fra Herlev/Gladsaxe til Nørrebro.Undersøgelsen vil endvidere inddrage de allerede igangværende analyser af udbygning af kapacitetenved Kastrup og ved Københavns Hovedbanegård. Herudover vil undersøgelsen afdække behovet foryderligere infrastrukturinvesteringer, som er hensigtsmæssige for at realisere målet om etsammenhængende kollektiv trafiknet i hovedstadsområdet - f.eks. en niveaufri udfletning afKøbenhavn-Køge-Ringsted-banen ved Ny Ellebjerg.

campusområde ved Aalborg banegård. Udviklingen kan understøttes med høj-klassede kollektivetrafikløsninger, der understøtter en bæredygtig udvikling, både miljømæssigt, socialt og økonomisk- i byen og i oplandet.Parterne noterer sig, at Aalborg Kommune, Region Nordjylland og Nordjyllands Trafikselskab ergået i gang med en indledende forundersøgelse af potentialerne for en letbane/BRT (Bus RapidTransport) i Aalborg. En ny højklasset kollektivt transport vil kunne bidrage til at understøtteudviklingen i Aalborg.Forundersøgelsen forventes afsluttet sommeren 2013, hvorefter det er planen at der skalgennemføres en VVM-undersøgelse af en letbane/BRT-løsning i Aalborg. En VVM-undersøgelse afen letbane/BRT løsning vurderes at koste 12 mio. kr. Det er planen,at VVM-undersøgelsenpåbegyndes primo 2014.Parterne er enige om at reservere 6 mio. kr. som et statsligt bidrag til VVM-undersøgelsen af enletbane/BRT løsning i Aalborg.Aarhus LetbaneMed etableringen af Aarhus Letbane skabes et nyt regionalt togsystem, hvor bl.a. Grenaabanen ogOdderbanen bindes sammen med den nye letbanestrækning fra Aarhus H. til Lystrup. Letbanen iAarhus giver dermed helt nye rejsemuligheder i og omkring Aarhus.Parterne er enige om, at en fremtidig driftsøkonomisk løsning for Aarhus Letbane er enelektrificering af Grenaabanen. Elektrificeringen sikrer, at Aarhus Letbane kan indkøbe afprøvetstandardmateriel til hele letbanen. Parterne noterer sig, at en elektrificering af Grenaabanen skabermulighed for, at driftsselskabet for Aarhus Letbane kan minimere omkostningerne til drift.På nuværende tidspunkt er Aarhus Letbane i gang med udbud af letbanen og har derfor endnu ikkeden endelige pris på en elektrificering af Grenaabanen. Parterne er enige om at reservere 100 mio.kr. til at dække nettoomkostningerne ved en evt. elektrificering af Grenaabanen, idet parternehermed vil sikre, at Grenaabanen kan elektrificeres, hvis elektrificeringen ikke fuldt ud kan dækkesaf lavere driftsomkostninger, jf. ovenfor. Parterne noterer sig, at elektrificering af Odderbanenforventes håndteret af Region Midtjylland og Aarhus Kommune inden for den nuværendeøkonomiske ramme af anlægsselskabet for Aarhus Letbane.En opgørelse af de endelige statslige udgifter ved tilkøb af elektrificering vil kunne ske, når derforeligger endelige anlægspriser for letbanen, herunder udgifter til en yderligere elektrificering.Indkøb af materiel til samdrift på Odder- og GrenaabanenSamdrift mellem Grenaabanen og Odderbanen er blevet muligt med en etableringen af en nysporforbindelse på Århus H, der gør det muligt at køre direkte tog mellem den statslige Grenaabaneog Odderbanen, som er en privatbane under regionens ansvar.Region Midtjylland anvender i dag ca. 40 år gamle Y-tog på Odderbanen og ønsker derfor atindsætte nye moderne Desirotog på strækningen. Når letbanen i Århus står færdig i 2016 skalstrækningen betjenes med letbanetog.DSB betjener Grenaabanen med Desirotog. Parterne er enige om, at der bør skabes samdrift mellemGrenaabanen og Odderbanen, således at Odderbanen kan betjenes med nye tog frem til letbanenåbner i 2016.10

Samlet udmøntningMed denne aftale er parterne således enige om, at udmønte i alt 662 mio. kr. til takstnedsættelser jf.tabel 1.Tabel 1: Udmøntningen af takstnedsættelser

(mio. kr. årligt, 2012 PL)

Takstnedsættelser på ca. 20 % uden for myldretiden i lokaltrafikkenNyt UngdomskortFlere billige billetter i landsdelstrafikken gennem mere fleksibel prissætningPulje til forbedringer af kollektiv trafik i yderområder (2013-2017)Permanentgørelse af sociale rabatter i fjernbusser

I alt

Note: Fra 2018 resterer i alt 42 mio. kr. til udmøntning af takstnedsættelser. Pulje til forbedringer af den kollektive trafik iyderområder ophører 2017, hvorefter der resterer 57 mio. kr. - herfra skal der fra 2018 afholdes 15 mio. kr. til kompensation afMetroselskabet for indtægtstab på Cityringen samt metroafgrening til Nordhavn.

Samtidig udmøntes i alt 2,6 mia. kr. til investeringer i forbedringer af den kollektive trafik ogforbedrede vilkår for cyklister jf. tabel 2.Tabel 2: Udmøntning af pulje til investeringer i forbedringer af den kollektive trafik

2012

Ramme

Indkøb af 55 dobbeltdækkervogne tilregionaltrafikIndkøb af nye eltogsætUdskiftning af inventar i de nuværende IR4-togsætFlere afgange i metroenForbedring af de nuværende el-lokomotiverSupercykelstier i større byerHurtigere og mere rettidige togOmbygning af Hillerød stationFornyelse af overkørsler på VestbanenBidrag til VVM-undersøgelse af OdenseLetbaneBidrag til VVM-undersøgelse af BRT/letbane iAalborgIndkøb af materiel til samdrift på Odder- ogGrenaabanenTrængselskommissionSammenhængende kollektivt net ihovedstadsområdetLetbaner i et strategisk perspektiv

Disponeret

1)2)

(mio. kr. årligt, 2012 PL)

I alt

Årlig udgift

662

2012

Ramme

Disponeret

2013

500

2014

500

2015

500

2016 og

frem i alt

500

Totaludgift

600

600

284

338

133

1.260

2.615