Takstnedsættelser på ca. 20 pct. uden for myldretiden i lokaltrafik-

ken

Brugen af den kollektive trafik svinger over døgnet og over ugen. I myldretidener der mange passagerer og kapacitetsudnyttelsen er derfor høj. Uden for myl-dretiden er der derimod ofte ledige pladser.Tilsvarende har passagererne ofte forskellige turformål afhængig af, hvornår debenytter den kollektive trafik. I myldretiden er passagererne ofte folk på vej tileller fra arbejde, hvor der uden for myldretiden i højere grad er tale om fritids-rejser – f.eks. folk, der er på vej på familiebesøg.Undersøgelser viser, at disse forskellige turformål i og uden for myldretidenafspejler sig i, hvor meget prisen betyder for den enkelte passagers til/eller fra-valg af den kollektive trafik. For pendlere (bolig-arbejdssteds-rejsende) betyderprisen således mindre end for fritidsrejsende. Det bemærkes i den sammen-hæng også, at pendlernes reelle udgifter til befordring i den kollektive trafik,når der korrigeres for befordringsfradraget, reelt er ganske beskedne – og i vis-se tilfælde kan man endog tjene penge på at pendle i den kollektive trafik.Den forskellige prisfølsomhed og den varierende kapacitetsudnyttelse har be-tydning for, hvor stor en takstnedsættelse, man inden for en given økonomiskramme kan få i den kollektive trafik.Takstnedsættelser, som målrettes uden for myldretiden kan give større effekt,fordi der her er ledige pladser. De ekstra passagerer, der tiltrækkes til den kol-lektive trafik gennem de lavere priser kan således få en siddeplads uden derskal købes ekstra tog og busser. Samtidig vil kunderne uden for myldretiden ihøjere grad reagere på en lavere pris, så antallet af nye passagerer vil være til-svarende større. Disse nye passagerer giver nye indtægter, som kan hjælpe medtil at finansiere takstnedsættelsen.Modsat vil takstnedsættelser, der målrettes pendlere i myldretiden, giver pas-sagererne en tilskyndelse til at foretage deres rejse på de tidspunkter, hvor derallerede i dag er mindst plads i den kollektive trafik, og hvor det er dyrest atimødekomme den større efterspørgsel. Da der desuden kommer færre nye pas-sagerer, vil der ikke komme så mange nye indtægter ved denne type takstned-sættelser.

Beregninger viser, at en takstnedsættelse på 300 mio. kr., der målrettes myl-dretiden, på landsplan kan finansiere en gennemsnitlig takstnedsættelse i stør-relsesorden 5 %, mens en takstnedsættelse på 300 mio. kr. offpeak kan give entakstnedsættelse på omkring 20 %.Forskellen skyldes hovedsageligt, at takstnedsættelsen i myldretiden kræveryderligere investeringer i materiel og har begrænsede passagereffekter, menstakstnedsættelsen offpeak ikke vil kræve investeringer i yderligere materiel oghar store passagereffekter. Samlet vurderes en offpeak takstnedsættelse atmedføre en vækst i det samlede passagertal på 3-4 %, mens en takstnedsættelsefor det samme beløb i myldretiden vurderes at medføre en vækst i det samledepassagertal på ½-1 %.