Med EU-udvidelserne i 2004 og 2007 med de øst- og centraleuropæiske lande er Danmarkde factoblevet en del af det fælleseuropæiske arbejdsmarked, hvor relativt store grupper af arbejdskraft erkommet til Danmark. Arbejdsmigrationen er særligt kommet fra Polen, Baltikum og Rumænien. Indenfor det seneste år er der i Danmark registreret godt 65.000 arbejdsmigranter fra de nye medlemslande.De sektorer som især har oplevet arbejdsindvandringen erdet grønne område, bygge- og anlægsområdet, service(hotel/restauration, distribution, rengøring og transport) samtindustrien(fødevarefremstilling).EU-arbejdskraften kommer hovedsageligt i tre former: Individuelle arbejdsmigranter, tjenesteydere medudstationerede og enkeltmandsvirksomheder.Dansk reguleringI Danmark reguleres løn- og arbejdsvilkår helt overvejende gennem kollektive aftaler mellemlønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer. Sammenlignet med de øvrige EU-lande er dette specielt;Her spiller lovgivning en langt større rolle. Administration af overenskomstreguleringer er også ihænderne på parterne, hvor især de faglige organisationer står for at integrere såvel arbejdsmigrantersom udenlandske virksomheder i aftalesystemet, evt. ved hjælp af konfliktretten.EU-reguleringEU har kun begrænset formel kompetence til at regulere løn- og arbejdsvilkår. Til gengæld har EUfokus på at fjerne hindringer for den fri bevægelighed i EU (kapital, personer, tjenesteydelser ogetablering). Dette betyder, at EU-reguleringen tilbagevendende kommer i berøring med nationalregulering, der begrænser et frit grænseoverskridende markedssystem; herunder reguleringen af løn- ogarbejdsvilkår. Bortset fra enkelte områder (offentlige myndighedsopgaver, tjenesteydelser af generelalmen interesse og transportområdet) er arbejdskraftbevægelserne i EU fuldt liberaliserede. EU-borgerskabet og medlemsstaternes begrænsede adgang til at regulere samt kontrollere EU-borgere ogmidlertidige udenlandske tjenesteydelser, indebærer, at det i dag nærmest er umuligt for EU-borgere atopholde sigillegalti et andet EU-land.EU-domstolen har i flere domme vist, at man respekterer det danske autonome arbejdsmarkedssystem iforhold til at lade overenskomstregulering gå forud for dansk lovregulering. EU-reguleringen har hellerikke hidtil krævet, at de sociale goder i overenskomsterne skal omfattes af de eksportabilitets- ogsammenlægningskrav, der gælder lovbestemte velfærdsgoder. EU-domstolen har dog i enkelte sagertaget afstand fra at lade det autonome arbejdsmarkedssystem pålægge udenlandske tjenesteydere særligerestriktioner i form kollektive overenskomstkrav opnået gennem faglig konflikt. Det er en væsentligpointe i den forbindelse, at det efter Domstolens opfattelse kun er medlemsstaterne, der gennemgenerel lovgivning kan sikre offentlig orden, sikkerhed og sundhed (ordre public). Denne opgave kanikke overlades til private foreninger som f.eks. faglige organisationer og arbejdsgiverorganisationer.Indsatsen imodsocial dumpinghører under ordre public.Social dumpingBegrebet har rødder tilbage i 1920’ernes diskussioner i Folkeforbundet, om staters adgang til atmodsætte sig import af varer fra lande med ringe og slavelignede løn- og arbejdsforhold. I EU-sammenhæng er begrebet ændret til at angå konsekvenserne for modtagerlandet. Indholdsmæssigt er”social dumping” også blevet italesat forskelligt. Nogle gange omfatter begrebet også arbejdsmiljø,boligforhold, sociale ydelser, skat etc. Begrebet rummer også volumen-variationer i forhold til, hvad derer acceptabelt og hvad der ”dumping”. I en EF/EU sammenhæng er det bemærkelsesværdigt, atbekæmpelse af ”social dumping” var et arbejdsgiversynspunkt frem til Maastricht-traktaten i 1982,hvorefter begrebet blev overtaget af lønmodtagersiden.DALMERIS kontakt – mail:

[email protected]

– Phone: +45 36 96 93 48