Transportudvalget 2011-12
TRU Alm.del Bilag 35
Offentligt
1034011_0001.png
1034011_0002.png
1034011_0003.png
1034011_0004.png
1034011_0005.png
1034011_0006.png
1034011_0007.png
1034011_0008.png
1034011_0009.png
1034011_0010.png
1034011_0011.png
1034011_0012.png
1034011_0013.png
1034011_0014.png
1034011_0015.png
1034011_0016.png
Mobiliteti nordjyllandMobilitetskonference Utzon Centeraalborg, d. 29. april 2011
KKR
NORDJYLLAND
bedre Mobilitet ogstatens rUllendeplanlægningAt sikre mobilitet kan blandt andet ske via infrastruktu-rinvesteringer. I januar 2009 indgik alle Folketingetspartier på nær Enhedslisten en aftale om En GrønTransportpolitik. Forliget rummer bevillinger til en ræk-ke undersøgelser og anlægsprojekter for vej og jern-bane frem mod 2020. Forliget fastslår også rullendeplanlægning som et nyt planlægningsprincip. Med rul-lende planlægning gøres der hvert år status og træf-fes beslutninger på en måde, der er struktureret i for-liget. 2010 blev det fulgt op af en aftale om BedreMobilitet.Der kan træffes beslutninger på flere niveauer i trans-portpolitikken. Inden for de nordjyske prioriteringer erder i Aftaler om En Grøn Transportpolitik hidtil blandtandet bevilget anlægsmidler til nye signaler på jernba-nen i hele Nordjylland og højere hastighed mellemAalborg og Hobro. Der er bevilget en VVM-undersøgelse af en 3. Limfjordsforbindelse og forana-lyser af jernbanen Hobro-Aarhus, rute 26/34 Herning-Skive-Hanstholm samt rute 11 ved Brovst-Arentsminde. I aftale om Bedre Mobilitet indgår enanlægsbevilling til en busvej under motorvejen vedGigantium i Aalborg, der vil forbedre den kollektivetrafik til blandt andet universitetsområdet og det kom-mende universitetssygehus.I sommeren 2011 færdiggøres VVM-undersøgelsen af3. Limfjordsforbindelse og forundersøgelsen afHerning-Skive-Hanstholm. De vil sammen med andreundersøgelser og overvejelser indgå i de landspoliti-ske drøftelser af, hvordan man sikrer bedre mobilitet.
Fire beslUtningsniveaUer:Bevilling af anlægsmidler:Anlægsmidler finansierer den konkrete byggeaktivitet. En statsliganlægsbeslutning kræver i dansk tradition en anlægslov. Der kankun træffes iværksættes anlægsarbejder på større projekter, hvisder forelægger en færdig VVM-undersøgelse.
VVM-undersøgelse:
En VVM-undersøgelse er en meget omfattende og dyr undersø-gelse af et foreslået anlægsprojekt. Der er EU-lovgivning (Et EU-direktiv, der er implementeret i dansk lov) som kræver VVM-undersøgelser forud for anlæg af større infrastruktur.
Forundersøgelse:
En forundersøgelse er en mindre undersøgelse med det formål atbelyse om det er relevant at iværksætte en VVM-undersøgelse.
Screening/strategisk analyse:
En screening eller strategisk analyse er en overordnet undersø-gelse ofte af flere projekter samtidigt.
Forsidefoto: Aalborgdrengen Jørn Utzon har tegnet Utzon Center.Det kan blandt andet ses som udtryk for Aalborg Universitets internationale klasse.
2
velkoMMen til MobilitetskonFerenCeI Nordjylland er der lidt længere mellem husene end andre ste-der i Danmark. Det er derfor særligt vigtigt for nordjyderne, atdet er let at komme omkring. En god mobilitet understøttervækst og erhvervsudvikling, og Nordjylland arbejder aktivt forat udvikle nye produkter og virksomheder på transportområdeti den regionale erhvervsudviklingsstrategi.Globaliseringen og den europæiske integration påvirker heleDanmark. Tilgængeligheden henover landegrænser er vigtigefor mange af de virksomheder, som skal skabe fremtidensarbejdspladser. Nordjylland har høj international tilgængelig-hed end andre dele af Danmark, takket være Aalborg Lufthavnsom international lufthavn, og den europæiske transportkorri-dor gennem Jylland til Norge, Sverige og Nordatlanten.Nordjyderne udgør cirka en tiendedel af Danmarks befolkningog vi producerer cirka en tiendedel af Danmarks BNP. For atunderstøtte vækst og erhvervsudvikling står udviklingen af vo-res infrastruktur højt på dagsordenen.Siden infrastrukturkommissionen arbejdede har de elleve nord-jyske kommuner og Region Nordjylland samarbejdet om sam-menhængen mellem udviklingen og den statslige planlægningfor infrastruktur. Der er uændret enighed om de nordjyske infra-strukturprioriteringer:Etablering af en 3. Limfjordsforbindelse som en statsligtfinansieret vestlig linjeføring.Forbedring af jernbanenettet fra Aarhus til FrederikshavnForbedring af vejforbindelsen Hanstholm-Skive-Herningmed forbindelse til motorvejsnettet.Hertil kommer den strategiske sammenbinding af regionenmed behovet for en forbedring af vejforbindelsen Thisted-Aalborg (rute 11) og af Aggersundbroen.På en transportkonference 1. september 2009 blev der gjortstatus på disse prioriteter og ligesom denne mobilitetskonfe-rence gør det. Denne folder viser, at der siden 2009 under sta-tens rullende planlægning er iværksat initiativer på alle denævnte prioriteter. Fremadrettet ser vi frem til at det også resul-terer i en række investeringer i Nordjylland.Vi hilser også transportministerens planer om en mobilitets-kommission velkommen. Vi medvirker gerne til at skabe ba-lance mellem den mulighed for transport, der udbydes fx viainfrastruktur, kollektiv trafik m.v., og behovet for at blive trans-porteret. Folderen rummer derfor også et antal nordjyske ind-spil til mobilitetskommissionen.Nordjylland har på transportområdet meget at byde på. Trafik-dagene i Aalborg er anerkendte som et vigtigt trafikfagligt forum,vores kollektive trafikplan er nomineret til en pris fra den interna-tionale brancheorganisation for kollektiv trafik, og nordjyske virk-somheder og Aalborg Universitet er langt fremme med udviklingog afprøvning af avancerede ITS-løsninger, der kan understøtteen bedre mobilitet både herhjemme og på eksportmarkederne.De nordjyske kommuner og Region Nordjylland vil fortsat ar-bejde tæt sammen om at udvikle den nordjyske infrastruktur. Vihåber denne konference og folder kan danne grundlag for dekommende års initiativer på infrastruktur- og mobilitetsområdet.Velkommen til mobilitetskonference 29. april 2011.Med venlig hilsen

Ulla Astman

regionsrådsformand

H. C. Maarup

borgmesterformand for kommunekontaktrådet3
gode veje binder hele region nordjylland saMMenNordjylland har grundlæggende en god vejinfrastruktur hvormotorvejene udgør rygraden. Nordjylland er også en region,med store afstande, hvor der er områder langt fra motorvejen,der har behov for en effektiv opkobling.Thy og Mors har mange eksportorienterede virksomheder, derligesom Hanstholm Havn er meget afhængige af en opgrade-ring af vejforbindelsen Hanstholm-Skive-Herning med forbin-delse til motorvejsnettet. Her arbejder Vejdirektoratet på enforundersøgelse, som forventes afsluttet medio 2011.Forundersøgelsen skal belyse behov og muligheder for opgra-dering, samt afklare hvilke løsningsforslag, der skal behandlesi en evt. efterfølgende VVM-undersøgelse.Rute 11 mellem Thisted og Aalborg er vigtig for sammenbin-ding af regionen. Her besluttede forligskredsen i november2010 i aftalen ”Bedre mobilitet”, at der afsættes 2 mio. kr. til enforundersøgelse af en omfartsvej ved Brovst. Det er førsteskridt på vej mod en fastlæggelse af en linjeføring i relation tilen mulig fremtidig omfartsvej. En fastlæggelse, der vil afklaresituationen for borgerne og den kommunale planlægning.I samme aftale blev der afsat midler til en forstærkning afAggersundbroen. Forstærkningen er påkrævet, da der indføresøget akseltryk og totalvægt på lastbiler. Aggersundbroen sam-menbinder Vesthimmerland og Han Herred og spiller en vigtigrolle for både erhvervs- og persontrafik i området.
Indspil til statens rullende planlægning
Forundersøgelserne af rute 26-34 Herning-Skive-Hanstholmog omfartsvej ved Brovst er vigtige og bør resultere i konkreteinvesteringer. Modernisering af Aggersundbroen bør fortsatvære på dagsordenen.
De nordjyske infrastrukturprioriteter.
Aggersundbroen er vigtig for bådeerhvervs- og persontransport.
4
innovativ kollektiv traFik Med X-FaktorEfter flere år med fald i antallet af passagerer og nedskæringer i antallet af busruter ogafgange, blev Region Nordjylland og alle elleve nordjyske kommuner i 2009 enige medNT om at sadle om. I stedet for at skære yderligere ned på serviceniveauet, blev de istedet enige om at udbygge X Bus-nettet og satse på at tiltrække flere pendlere og ud-dannelsessøgende. Der skulle også etableres særlige kommunale Flextursordninger,for at sikre mobiliteten i de tyndt befolkede områder, og for at gøre kollektiv trafik tilgæn-gelig for flere.Den internationale brancheorganisation for kollektiv trafik (UITP) har udvalgt den nord-jyske trafikplan som finalist til den første internationale PTx2 pris, der blev uddelt 14.april 2010. Finalisterne blev valgt blandt 155 ansøgere fra 43 lande på alle kontinenter.PTx2 prisen gives for at bidrage til at fordoble den kollektive trafiks markedsandel før2025. Den nordjyske trafikplan er valgt, fordi den forbedrer servicen med fleX-tur ogXbus, hvilket er muligt på grund af godt økonomisk samarbejde mellem RegionNordjylland, NT og de nordjyske kommuner.
THE TIME IS YOU
R OWN - AT FULL
SPEED
fleXtur
XBUS.DK
FleXtur er et brand for åben behovstyret kollektiv trafik. Med fleXtur kan kunden bestilleen rejse fra dør til dør især i de tyndt befolkede områder. Bestillingerne kan flyttes lidt itid og der kan være omvejskørsel. Derved kan turene planlægges, såflere kunder kankøre med på samme tur. Flere kommuner i Nordjylland har aktivt markedsført fleX tur, derer et effektivt alternativ til næsten tomme busser, når efterspørgslen er lav. Den årligevækst er 60 %.
X-bus
X-bus er et brand for et opgraderet højklasset ekspresbusnetværk. De otte X-busruter iNordjylland, der strækker sig 40-120 km ud i regionen Aalborg, er planlagt, så rejsetidenhøjst er 1,5 gange rejsetiden i bil. Motorveje benyttes på strækninger op til 50 km. X-busservice inkluderer turistbusser med behagelige sæder, frit internet, underholdningssy-stem og adgang til en landsdækkende avis. I de opgraderede korridorerer trafikkensteget 13 % mere end i ikke-opgraderede korridorer.
Buspuljer
De statslige buspuljer har medvirket til at støtte udviklingen i den kollektive trafik iNordjylland. Der er støttet projekter i forbindelse med omlægning X busnettet, udviklingaf et stoppestedskoncept, lettere forståelige køreplaner til bl.a. smartphones, mobil-bil-letter og ikke mindst etableringen af første etape af en busvej i Universitetskorridoren.
Indspil til statens rullende planlægningStaten bør gøre buspuljerne permanente.
Busvejen parallelt med Universitetsboulevardenstyrker den kollektive trafik i universitetskorridoren.
5
Forbedring aFjernbanen til nordjylland: ensaMMenhængende landstraFikDen nordjyske banevision tager udgangspunkt i, at staten harbesluttet at forny signalerne og opgradere hastigheden påtogstrækningen syd for Aalborg. Dette giver en gylden mulig-hed for samtidig at gennemføre elektrificering. Herved kan ho-vedstrækningen til Nordjylland være elektrificeret inden IC3-togene skal udrangeres i ca. 2020.Hyldevare IC-tog findes kun elektriske. Med elektrificering vildet være muligt at indsætte hyldevare IC-tog til Nordjylland.I aftalen Bedre mobilitet fra efteråret 2010, der er del af Aftalerom En Grøn Transportpolitik 2010, er parterne principielt enigeom at gennemføre en elektrificering af strækningen Esbjerg –Lunderskov. Desuden er man enige om at drøfte en mulig gen-nemførselsplan for yderligere elektrificering i 2011. Denne skalske på baggrund af en analyse af blandt materielforudsætnin-ger. Drøftelsen sker med henblik på endelig principbeslutningom yderligere elektrificering i 2013.
Indspil til statens rullende planlægning
Jernbanenettet til Aalborg bør elektrificeres så hyldevare IC-tog kan bruges til Nordjylland, når IC3-togene udfases.
Fordele ved elektrificeringHurtigere accelerationLavere støjniveauLavere energiforbrugUafhængig af fossile brændslerLavere driftsomkostningerHøjere fart6
Forbedring aFjernbanen i nordjylland:en saMMenhængende regionDen nordjyske banevision tager udgangspunkt i at det overordnedebusnet og banenettet som ét sammenhængende net i NT’s trafik-plan. Med fleX tur og X-bus har regionen og kommunerne vedtageten markant forbedring af den kollektive trafik.I dag oplever nordjyderne, at togkøreplanerne ikke altid passersammen, da landsdelstrafikken også må tilpasses tog udenforNordjylland. F.eks. er forsinkelser på Fyn årsag til ventende passa-gerer på stationerne i Nordjylland. Det kan blive bedre med en tog-betjening, hvor de landsdækkende tog suppleres på strækningenfra Hobro og nordpå med regionaltog, der kører til Hirtshals hhv.Skagen.Et fælles udbud, hvor den statslige regionale togtrafik i Nordjyllandindgår sammen med lokalbanerne, virker nærliggende. De ressour-cer der evt. kan frigives i den forbindelse kan anvendes til at ind-sætte flere afgange, åbne nye stationer mv. Undersøgelsen af enstation ved Aalborg Lufthavn bør ses i denne sammenhæng.
Indspil til statens rullende planlægning
Der bør foretages en samtænkning af den regionale togbetjening iVendsyssel og Himmerland.
7
Principiel placering af eneventuel vestlig linjeføring.
vejnettet ved aalborgDen fremtidige struktur på det overordnede vejnet ved Aalborghar været til debat i mange år. Det centrale emne har været enfastlæggelse af alternative linjeføringer for den 3. Limfjords-forbindelse.Der blev i 2003 og 2006 udarbejdet en VVM for projektet, mende blev af forskellige grunde ikke vedtaget.Vejdirektoratet har på Statens vegne overtaget arbejdet og erved at færdiggøre VVM-redegørelsen. Der er planlægt en of-fentlighedsfase 1. juni - 15. august 2011 og der skal foreligge etbeslutningsgrundlag 15. september 2011 som grundlag for po-litiske forhandlinger i efteråret 2011.Transportministeren og Aalborg Kommune har aftalt at igang-sætte en undersøgelse af modeller for indretningen af vejinfra-strukturen i Aalborg med henblik på samspillet mellem denkommunale og statslige infrastruktur – herunder også modellerfor samspillet med en 3. Limfjordsforbindelse. Arbejdet afslut-tes i efteråret 2011.Såfremt det vedtages at afsætte midler til forbindelsen i 2011,kan anlægget stå færdigt i ca. 2020.De politiske udmeldinger i forbindelse med VVM-undersøgelserne i 2003 og 2006 var at få fastlagt den langsig-tede løsning for den 3. Limfjordsforbindelse og samtidig atstrække kapaciteten i den eksisterende infrastruktur. Der blevher peget på en række muligheder for at forbedre de eksiste-rende forbindelser – de såkaldte 0+ løsninger.Disse løsninger omfattede udbygninger på vejforbindelsernenord og syd for Limfjordstunnelen herunder ombygning afMariendalsmølleindføringen, signalløsninger på Østre Allésamt anvendelse af intelligente transportsystemer. En del afdisse løsninger er gennemført.Aalborg Kommune gennemførte i 2009 en VVM-undersøgelsevedrørende den trafikale betjening af City Syd, som omfatterEgnsplanvej og to alternative forbindelser mellem motorvejen
8Limfjordbroen.Foto: Dennis Jim Frederiksen.Limfjordstunnelen.Foto: Torben Hansen, Nordjyske.
Hobrovej kan ikke afvikle denstigende trafik ved City Syd.Foto: Lars Pauli, Nordjyske.
og City Syd. Det omfatter kobling til Mariendalsmølleindføringenog en motorvejsindføring syd om Dall Villaby. Aalborg Byrådudvidede her 0+ løsningen ved også at inddrage udvidelsen afE45 til 6 spor på strækningen Mariendal Mølle-Dall Kirke.Denne udvidelse indgår også i Vejdirektoratets igangværendeVVM-undersøgelse.Beslutningen vedr. løsningen på koblingen mellem motorvejenog City syd afventer beslutningen vedr. den 3. Limfjords-forbindelse.
Gennemførte investeringer
Der er de senere år foretaget en række investeringer somforbedrerkapacitetenafmotorvejsnettetvedLimfjordstunnelen.Der blev i 2010 foretaget en udvidelse til 3 spor i nordgå-ende retning mellem Limfjordstunnelen og udfletningenved Bouet. En investering på ca. 70 mio.Der er endvidere investeret 35 mio. i et nyt trafikledelses-system på motorvejsstrækningen mellem Mariendalsmølleog Bouet.Samtidig har kommunen og Vejdirektoratet investeret i etdynamisk trafikinformationssystem for Aalborgområdet.Det omfatter også informationssystemer på det kommu-nale vejnet.Der er blevet gennemført et SPOT-projekt på Østre Allesom del af 0+ løsning i februar 2011.9
Indspil til Statens rullende planlægning
Der bør i efteråret 2011 træffes princip-beslutning om en 3.Limfjordsforbindelse som en statsligt finansieret vestlig linjefø-ring.Det skal endvidere afklares hvorledes linjeføringen kan sam-tænkes med Aalborg kommunes arbejde med en kobling mel-lem motorvejen og City Syd og trafikbetjeningen af det sydligeAalborg i aksen fra City Syd til det østlige Aalborg.
En mulig vision for stærke transportforbindelser.Kilde: DI Debat. Fremtidens mobilitet og transport, marts 2011.
I den samfundsøkonomiske analyseaf en fast Kattegatforbindelse er dertaget udgangspunkt i tog af tysk ICEstandard, der kan køre 300 km/t.Foto: Siemens Pressefoto.
en Fast kattegatForbindelseFor Nordjylland vil Kattegatforbindelsen have positive effekterbåde hvad angår erhverv, fritid, kultur m.m. Den tidsmæssigebarriere for rejser mellem øst og vest i Danmark med tog og bilvil blive langt mindre end i dag og sammenhængen mellemNordjylland og Østdanmark vil blive større.En fast Kattegatforbindelse vil have positiv indvirkning på mo-bilitet og erhvervsudvikling i Nordjylland og i hele Danmark. Enanalyse af samfundsøkonomien konkluderer, at forbindelsenkan give betydelige dynamiske effekter. Effekter som rækkerud over den sparede rejsetid fordi virksomheder og borgereændrer markant adfærd.Der er behov for investeringer i infrastruktur, der baner vej forøget tilgængelighed mellem Øst- og Vestdanmark og skabernye muligheder. Det vil en fast forbindelse over Kattegat gøre.Region Nordjylland og nordjyske kommuner deltager iKattegatkomiteen, der arbejder for en bred politisk beslutningom en fast Kattegatforbindelse. En Kattegatforbindelse vil æn-dre hele den danske infrastruktur markant, så det er nødven-digt at se den i sammenhæng med hele den danske infrastruk-tur med fx højhastighedstog og effektiv opkobling af egne, derikke ligger i umiddelbar nærhed af forbindelsen.
Indspil til staten
Staten bør snarest muligt træffe principbeslutning om en fastKattegatforbindelse.10
højklasset kollektiv traFik iaalborg Understøtter byens vidensakseMed Aalborg som regionens kraftcenter er den kollektive trafik i Aalborg særlig vigtig.Aalborg Kommune er allerede i gang med at bygge en busvej til Aalborg Universitetmed støtte fra Trafikstyrelsens fremkommelighedspulje. Som videreudvikling af denkollektive trafik i Universitetskorridoren er en letbane med til at løse problemerne medtrængsel i midtbyen. Den vil samtidig udvide rækkevidden af den offentlige trafik tilgavn for hele regionen. Som bygherre arbejder Region Nordjylland med, at højklas-set kollektiv trafik får stop tæt på hovedindgangen til det nye universitetssygehus.Letbanen vil forandre byen. Den vil medvirke til, at Aalborg fremstår som en moderne,fremsynet og miljøvenlig by. Banen kan blive en del af byens identitet, og vil blivebrugt aktivt i forhold til byudvikling og byomdannelse.Letbanen vil have et samfundsøkonomisk potentiale, der kan sammenlignes med deplanlagte letbaneprojekter i Odense og Aarhus, hvor midtby, universitet og nyt syge-hus også forbindes. I marts 2011 har NT og Aalborg Kommune søgt transportministe-ren om medfinansiering af en forundersøgelse af Aalborg Letbane.
Indspil til Staten
Udviklingen af Aalborg Letbanebør understøttes på sammemåde som andre danskeletbaneprojekter.
I udlandet er set markantepassagerstigninger ved indfø-relse af letbaner.I Strasbourg med 277.000 ind-byggere blev passagertallet på10 år fordoblet og i Rouen med114.000 indbyggere steg pas-sagertallet med 45 %.
11
its er Mobilitetens FrontteknologiMobilitet handler om at skabe balance mellem den mulighedfor transport, der udbydes fx via infrastruktur, kollektiv trafikm.v., og behovet for at blive transporteretInfrastrukturens kapacitet kan bl.a. forbedres med nyanlæg,ombygning af eksisterende samt kapacitetsforbedringer vedanvendelse af Intelligente Transport Systemer (ITS). Der kanogså opnås bedre balance mellem udbud og efterspørgsel vedat flytte rejser væk fra veje med trængselsproblemer i spidsti-merne. Dette kan ske ved anvendelse af informationssystemer,men også med fx økonomiske incitamenter. Det kan også med-virke til en bedre balance hvis rejserne foretages på andre tids-punkter, med kollektiv trafik eller ved brug af samkørsel.Intelligente transportsystemer spiller således en central rolle imobilitetsplanlægningen.Det er også muligt at reducere behovet for at blive transporte-ret men afholdelse af fx videomøder og i øvrigt anvende deelektroniske kommunikationsformer til at foretage den nødven-dige kommunikation. Her er det vigtigt med god båndbredde tilalle husstande. Det gælder ikke mindst for landdistrikterne.Nordjylland har en lang tradition for at afprøve nye ITS syste-mer. Der er allerede etableret en række systemer og nye erunder udvikling. Det vil være naturligt at det næste store ITS-projekt bygger videre på disse systemer.
Indspil til mobilitetskommissionen
Det bør analyseres hvorledes ITS kan anvendes til at frem-me mobiliteten.Det bør analyseres hvordan det er muligt at ændre på rej-seefterspørgslen med digital infrastruktur.
Indspil til den rullende planlægning
Den danske ITS-strategi bør følges op med et markantnordjysk fyrtårnsprojekt på tværs af transportformer, ud-dannelsesinstitutioner, myndigheder og virksomheder.
Intelligente Transport Systemer
ITS omfatter systemer, der har det til fælles, at de kan ud-nytte IT og anden ny teknologi til at overvåge og styre tra-fikken samt informere trafikanter og brugere om trafikaleforhold.www.itsplatform.eu er en åben platform for applikationer,som hjælper bilisterne.
12
ITS kan blandt andet styretrafikken og give trafikanter-ne brugbar information.
Dansk Strategi for ITS
Anbefaling 1:”Der skal etableres et eller flere større, markante, innovative og fremadrettede fyr-tårnsprojekter på tværs af transportformer, uddannelsesinstitutioner, myndigheder ogvirksomheder. Projekterne skal bidrage til at opbygge viden og kompetence, afprøvenye teknologier og nye integrerede løsninger, der både kan vise effekterne af avan-ceret ITS og bidrage til gode vækstbetingelser for danske ITS-virksomheder.Fyrtårnsprojekterne skal demonstrere, hvorledes den hastige udvikling inden for ITSi løbet få år kan forbedre alle aspekter af vores mobilitet og dermed få stor betydningfor den langsigtede planlægning af transportsystemet i Danmark.”ITS Udviklingsforum, marts 2011.
Nordjylland var tidligt udemed dynamisk information iden kollektive trafik.
Vækstforum Nordjyllands indsats
Vækstforum Nordjylland udpeger i sin erhvervsudviklingsstrategi ITS som en regio-nal frontteknologi. Nordjylland har en styrkeposition inden for trådløs kommunikationog Nordjylland er velegnet som ITS-testsite, fordi der er eksempler på alle trafikaleproblemstillinger: trængsel ved passage af Limfjorden og betjening af tyndt befolkedeområder med kollektiv trafik. Desuden er Nordjylland et velafgrænset geografisk om-råde, som er velegnet til forsøg.Vækstforum har bl.a. i 2010 støttet et projekt omkring udviklingen af en ITSplatform.Projektet er et samarbejde mellem nordjyske virksomheder og Aalborg Universitetom etablering af et testsite, der skal skabe grundlag for nye ITS-systemer til styringaf trafikken via kommunikationsudstyr i biler.Herudover har Vækstforum Nordjylland støttet projektet IMIKASK, der har et budgetpå 30 mio. kr. Projektet er et nordisk samarbejde om ITS som middel til at fremmemobilitet, herunder hvordan man kan reducere hindringer ved at rejse over grænser,særligt for bevægelseshæmmede borgere og i tyndt befolkede områder med kollektivtrafik.Vækstforum Nordjylland har også støttet en undersøgelse om fjernarbejde herundermuligheden for at etablere et nordjysk hus for fjernarbejde. I et sådant hus vil detvære muligt via teknisk og administrativ understøttelse at arbejde for en arbejdsgiver,hvis hovedbase ligger uden for Nordjylland. Fordelen for arbejdsgiveren er blandtandet øget rekrutteringsbase og det generelt lavere omkostningsniveau i Nordjylland.13Fysisk transport kan i et vistomfang erstattes af tilstræk-kelig digital båndbredde.
Den internationale transportkorridor gennemJylland, Nordic Link, har eksisteret i årtier oger fortsat vigtig for transport og samhandel.
nordjyske havneDe store mængder af gods, fisk og passagerer der passerer gennemde nordjyske havne er en afgørende faktor for nordjysk vækst og ud-vikling. Samtidig er havnene katalysatorer for erhvervsudvikling gen-nem aktiviteter inden for fx maritim service samt energi, hvor der liggerstore potentialer inden for off shore vindmøller, bølgeenergi og ser-vicering af anlæg i Nordsøen.Der er store perspektiver i udvikling af de største nordjyske havne, dertilsammen udgør ”Danmarks 3. største havn”. Havnene er et vigtigt ledi Nordic Link korridoren der gennem Jylland forbinder det centraleuro-pæiske marked med Sverige, Norge og det nordatlantiske område.Effektiv opkobling til de overordnede nationale og transnationaletransportkorridorer er grundlaget for, at nordjyske virksomheder kandeltage i globaliseringen. På samme tid er havne og søtransport ervigtige for at opfylde nationale og internationale målsætninger om min-dre trængsel på vejene og mere miljøvenlig transport.EU skal revidere det trans-europæiske transportnetværk (TEN-T) i2012. Her er det vigtigt for Nordjylland, at de nordjyske vej- og bane-forbindelser samt havne tænkes med i det europæiske perspektiv ogtegnes med på TEN-T kortene. Det vil sikre et fokus og er en mulighedfor adgang til transportudviklingsmidler fra EU.
Indspil til mobilitetskommissionen
De nordjyske havne og infrastrukturen frem til havnene bør ses somen central del af adgangen til Sverige, Norge og Nordatlanten. Statenbør arbejde for at sikre denne infrastruktur status i arbejdet med dettrans-europæiske transportnetværk (TEN-T).
14
Rederierne investerer løbende ifærger, der anløber Nordjylland.Foto: Anders Martinsen.
Ruten Aalborg-København er den fjerdestørste ud af København og større endalle andre indenrigsruter tilsammen.
aalborg lUFthavnAalborg Lufthavn har afgørende betydning for erhvervslivet ihele Nordjylland, da den sikrer en høj grad af tilgængelighedfor de nordjyske virksomheder. Lufthavnen er centralt belig-gende i regionen og tæt på Aalborg centrum.De seneste år er lufthavnen vokset markant og er Danmarks 3.største lufthavn. Uden en lufthavn ville erhvervs- og konferen-ceturisme, vidensvirksomheder og Aalborg Universitet ikkekunne spille den rolle de spiller i dag.Der er etableret en ”luftbro” mellem Aalborg og København,hvor flyselskaberne tilsammen tilbyder op mod 50 flyvningerom dagen mellem de to byer.Mange rejser via København Lufthavn for at komme videre udi verden, men også udenrigstrafikken fra Aalborg Lufthavn er istor vækst, og Aalborg og Nordjylland forbindes til nye destina-tioner og netværk. I marts 2011 åbnede en rute til Amsterdam,som er et stort europæisk knudepunkt med adgang til adskilligeoversøiske destinationer. Endelig er også chartertrafikken fraAalborg Lufthavn er i vækst.
Indspil til mobilitetskommissionen
Aalborg Lufthavn bør ses som en vigtig national- og internatio-nal lufthavn.
2010:
1.343.358 afrejsende ogankomne passagerer.Det gør ruten til Danmarksstørste indenrigsrute medflere passagerer end alleøvrige danske indenrigs-ruter tilsammen.15
nordjysk enighed oM MobilitetDer er uændret enighed om de nordjyske infrastruktur-prioriteringer:Etablering af en 3. Limfjordsforbindelse somstatsligt finansieret vestlig linjeføring.Forbedring af jernbanenettet fra Aarhus tilFrederikshavnForbedring af vejforbindelsen Hanstholm-Skive-Herning med forbindelse til motorvejsnettet.Hertil kommer den strategiske sammenbinding afRegionen med behovet for en forbedring af vejforbindel-sen Thisted-Aalborg og af Aggersundbroen. I denne fol-der kommer vi med et antal aktuelle indspil til staten udfra de nordjyske prioriteringer, og den aktuelle status i2011 på statens arbejde.
indspil til statens rUllende planlægningVejtrafikStaten bør i 2011 træffe principbeslutning om en 3. limfjordsforbindel-se som en statsligt finansieret vestlig linjeføring.Det skal endvidere afklares hvorledes linjeføringen kan samtænkesmed Aalborg Kommunes arbejde med en kobling mellem motorvejenog City Syd og trafikbetjeningen af det sydlige Aalborg i aksen fra CitySyd til det østlige Aalborg.Forundersøgelserne af rute 26-34 Herning-Skive-Hanstholm og om-fartsvej ved Brovst er vigtige og bør resultere i konkrete investeringer.Modernisering af Aggersundbroen bør fortsat være på dagsordenen.
Banetrafik
indspil til MobilitetskoMMissionen
Jernbanenettet til Aalborg bør elektrificeres så hyldevare IC-tog kanbruges til Nordjylland, når IC3-togene udfases.Der bør foretages en samtænkning af den regionale togbetjening iVendsyssel og Himmerland.Udviklingen af Aalborg Letbane bør understøttes på samme mådesom andre danske letbaneprojekter
Det bør analyseres hvorledes ITS kan anvendes til atfremme mobiliteten.Det bør analyseres hvordan det er muligt at ændre pårejseefterspørgslen med digital infrastruktur.De nordjyske havne og infrastrukturen frem til havnenebør ses som en central del af adgangen til Sverige,Norge og Nordatlanten. Staten bør arbejde for at sikredenne infrastruktur status i arbejdet med det trans-euro-pæiske transportnetværk (TEN-T).Aalborg Lufthavn bør ses som en vigtig national- og in-ternational lufthavn.
Både bane- og vejtrafik
Staten bør snarest muligt træffe principbeslutning om en fastKattegatforbindelse.Den danske ITS-strategi bør følges op med et markant nordjysk fyr-tårnsprojekt på tværs af transportformer, uddannelsesinstitutioner,myndigheder og virksomheder.
KKRRegion NordjyllandNiels Bohrs Vej 309220 Aalborg Øwww.rn.dk
NORDJYLLANDKKR NordjyllandBoulevarden 139000 Aalborg