TRU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 325: Henvendelse af 11/5-12 fra Foreningen Egholms Venner om VVM redegørelse for 3. Limfjordsforbindelse

Egholms Venners spørgsmål: (Side 47- 48 i Høringsnotatet for en 3.Limfjordsforbindelse).VDs opfattelse af spørgsmålet:Pkt. 2: EV peger på risikoen for oversvømmelser på Egholm som følge af broen over Nørredybkombineret med isgang, som opfanges af broen og spærrer for tilstrømningen fra Ryå og den vestligedel af Limfjorden. Der mangler afværgeforanstaltninger mod drivis ved lavbroen.

Egholms Venners spørgsmål, som det er stillet i indsigelsen:De seneste par vintre, men også mange gange tidligere, har Nørredybet været tilfrosset, så man ar kunnetbevæge sig over isen mellem Egholm og Lindholm. Når isen om foråret bryder op, sker det som regelnærmest fra dag til dag, ofte fordi vandet stiger og Ryås løb presser isen øst på, ofte i meget store flager.Det har indtil nu ikke givet de store problemer da der jo er fri passage ned til sønderdybet, hvor der er enmeget dybere og bredere rende.Hvis der pludselig stilles en så voldsom forhindring op, som en Lavbro med så mange og så tætsiddendebropiller, jo uomtvisteligt er, kan vi forudse at isen hober sig op på nordsiden af lavbroen, og på grund afdet smalle og lavvandede løb, hurtigt virker som en prop helt ned til bunden. (der er omkring 3 m dybde påder vor broen er vist). I sådan et tilfælde har vandet kun en mulighed, nemlig at strømme ind over land, ogher er Egholm, jo nok det laveste punkt!?Hvis man ser på den gamle anløbsbro Statsbroen, vil man se at den er i en meget miserabel forfatning. Detskyldes selvfølgelig, at den ikke har været vedligeholdt siden 1972, men det skyldes i høj grad også atdiverse storme, den hårde strøm, som selv under begrænsede vind og strømhastigheder passerer nord omøen, kombineret med strømmen fra Ryå som kan være utrolig kraftig under tøbrud, og voldsomt regnvejr.Og så skyldes det også isens hærgen, som er meget voldsom i perioder. F.eks. er jerngelænderet ogbetonkanten totalt smadret, og det sker ikke bare ved påvirkning af vind og vand. Det er isen der har væretpå spil..Vi ser ikke noget sted i VVM redegørelsen bevis for at en lavbro over Nørredybetikkekan afstedkommevoldsomme oversvømmelser på Egholm og i Lindholm. Og der ses heller ingen afværgeforanstaltninger,som kan afværge at drivisen giver anledning til begrænsning af vandgennemstrømningen, hvilket vi anser,som en meget væsentlig mangel.

Vds svar:Vedr. Pkt. 2: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at hvis isen blokerer for gennemstrømningen afNørredybet, vil vandet søge at strømme gennem hovedløbet syd om Egholm. Et blokeret Nørredyb vil ikkegive anledning til betydende større lokale opstuvninger end i det sydlige hovedløb (et skøn er højst ca. 1cm). Populært sagt vil vandet lynhurtigt finde den nemmeste vej forbi Egholm.

Egholms venners bemærkninger til VDs mangelfulde besvarelse af spørgsmålet:Som det tydeligt fremgår af EVs spørgsmål drejer problemstillingen sig om blokering afvandgennemstrømningen fra vest, nord om Egholm, samt vand, som under tøbrud og voldsomme regnskylstrømmer ned gennem Ryå, som har sit løb ad Nørredybet nordøst for Egholm.VD har åbenbart valgt at, opfatte spørgsmålet på den måde, at det er vandet i Sønderdybet, som vibekymrer os om. For ingen tror vel på at Ryås vand, samt vand, som under storm presses nord om Egholm,vil vende om og løbe mod stormen vest om Egholm og ned i Sønderdybet. Uden først at oversvømmeEgholm og andre områder??

Egholms Venners spørgsmål, som det er stillet i indsigelsen:I ”Den store fuglebog”, af Killian Mullarney, Lars Svenson, Dan Zetterstrøm, og Peter J. Grant, har vi læst følgendepassage om Mosehornugle:”Lever af smågnavere, der jages i flugten ved hjælp af hørelsen”Med andre ord kan det kun være sådan, at støjpåvirkning i Mosehornuglens vil være til ugunst for dens mulighederfor at finde føde!!Oversat til dansk kan man fastslå, at enhver støjpåvirkning er til ugunst for mosehornuglen, og da en motorvej erpåtænkt netop i gennem et af dens vigtige jagtområder, må det konkluderes at man ikke lever op til kriterierne forgunstig bevaringsstatus!Kan Vejdirektoratet bevise/dokumenter, at lyde fra et vejanlæg IKKE har negativ indvirkning på Mosehornuglensevne til at søge føde (jage mus)?

Når det er dokumenteret, at Mosehornuglen jager ved hjælp af hørelsen, skal man være meget farvet i sinekonklusioner, hvis man vil påstå at trafikstøj ikke er til ugunst for fuglens evne til at jage mus!!Vores påstand er, at VDs svar er betydeligt mangelfuldt i forhold til det spørgsmål vi har stillet.Konklusionen må være, at derikke,kan opstilles afværgeforanstaltninger, eller fremkommerdokumentation af artens adfærd, som på tilfredsstillende måde løser det problem vi har påpeget, og vianmoder derfor om at Folketingetafviserat træffe politisk beslutning om en 3. Limfjordsforbindelse iEgholmlinjen.

Naturperle lige om hjørnetSpecialestuderende med naturen som arbejdspladsSyd for den lille by Davinde, ti kilometer uden for Odense, ligger fyns regionalegrusgravområde, hvor der har været gravet grus i 100 år, og hvor der stadig graves.Umiddelbart tænker du ikke på noget naturskønt, når du hører ordet grusgrav, mendenne opfattelse er ikke helt rigtig. Grusgrave er ofte områder, der har fået lov atstå uberørt i mange år, og det gør dem unikke og spændende fornaturinteresserede. Landskabet, der efterlades efter bl.a. grusindvinding, er megetvarieret og giver mulighed for et alsidigt dyreliv.Kasper Harbo Bendixen er studerende på Biologisk Institut og arbejder i øjeblikketpå sit specialeprojekt. Som specialestuderende på biologi er der god mulighed for atarbejde i naturen, og denne mulighed udnytter Kasper til fulde. Han undersøgerstrandtudsen, som netop lever i grusgravenes søer, ved at se på om støjforureningkan have nogen påvirkninger på dyret i form af adfærdsændringer. Biolog GerardoObando medvirker i feltarbejdet herunder bl.a. lydoptagelserne.Støjforurening kan, sammen med det faktum at der er få lavvandede søer, muligvisvære en af årsagerne til, at der næsten ingen strandtudser er i Danmark.Bestanden af strandtudsen har været nedadgående i Danmark i mange år, men i desidste par år er bestanden igen på vej op. Nedlagte grusgrave, der er blevet tillavvandede søer, giver perfekte leveforhold til strandtudsen. Fordelene ved lavvandeer bl.a. mindre prædation (dvs. risikoen for at tudsen bliver ædt af rovdyr) og højerevandtemperaturer, og så kan tudsen sidde på bunden og kvække med hovedet oven

vande.Tudsernes kvækken er meget kraftig, men de skal også kunne høres over storeafstande, da hunnerne kan komme langvejs fra for at parre sig. Her kanstøjpåvirkning selvsagt have stor indvirkning, hvis ikke hunnerne kan hørehannernes kvækken.Tudserne kvækker kun ca. 1 time om dagen lige efter solnedgang. Resten af tidenopholder den sig mest under jorden, og den kommer kun frem om aftenen, hvis alleforhold, som vandtemperatur, lufttemp, luftfugtighed osv. er optimale. De er derforikke helt nemme at arbejde med, når deres yngleperiode samtidig er begrænset,fortæller Kasper.Strandtudsen ynder områder med sandet jord, hvor den kan grave sig ned, og netopden sandede jord ved grusgravene er perfekte forhold for tudsen. Den kommer fremfra vinterdvalen i starten af april, og i slutningen af april opsøger den et passendevandhul for at yngle. I nogle tilfælde yngler den langt hen i juli.Kasper og Gerardo har i forbindelse med deres undersøgelser taget en del billeder afdyr og omgivelserne i grusgraven, og det beviser ikke mindst, at de er godefotografer men også, at grusgraven netop er en naturperle.Naturområdet er offentligt tilgængeligt, og alle har derfor lov til at gå en tur i detsmukke område. Man skal dog være opmærksom på, at det stadig er aktivitet i denyere grusgrave, og her er det ikke adgang. Disse områder er afmærket.Er du biologistuderende, og kunne du have lyst til at lave dit speciale om floraeneller faunaen i området, kan du kontakte Lise Bendix Madsen fra Tarup-Davinde I/S[email protected].2Det er dog vigitgt, at du først kontakter din kommende vejleder på Biologisk Institut.Ønsker du at låne rapporten "Naturovervågning Tarup-Davinde 2003", kan duhenvende dig til Allan Haurballe Madsen på Det NaturvidenskabeligeFakultetssekretariat.Vil du vide mere om bl.a. vandremuligheder i området, kan du besøgewww.oversoeogland.dk

Hej KasperTak for tilbagemelding..Når jeg interesserer mig for støjpåvirkning af Strandtudser, så er det i forb. med Egholms Vennerskamp mod en motorvej over Egholm.. Jeg har opdaget at tudserne ikke kvækker ret meget iblæsevejr, og kunne forestille mig at støjen fra en motorvej, som jo på mange måder minder omvindstøj, vil have en negativ indflydelse på tudsernes formeringsevne, fordi hannerne ikke, i så stortomfang, som uden støj, har mulighed for at kalde hunnerne til.. Mener du jeg har ret i denneantagelse?Mener du at trafikstøj fra en motorvej kan have negativ indflydelse på andre dyr/fuglesformeringsevne?Håber du har tid og lyst til at svare på spørgsmålene.Mvh.Henrik.

Der er ingen tvivl om, at en motorvej vil have betydning for tudserne. Det gælder både transporten tilog fra vandhullet, der jo bliver delvist lukket af vejen, som de ikke vil kunne krydse. Støjen framotorvejen vil helt klart også have betydning for, hvor langt væk det kan høres fordi motorvejsstøjener lavfrekvent og dækker frekvenserne, hvor de kvækker. Det er meget "kræsne" dyr, der kun

VDs svar på spørgsmålet:Vedr. Pkt. 23: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at udenlandske undersøgelser viser, at vejstøj kanforrykke konkurrenceforholdet mellem paddearter til ugunst for de arter, hvis stemmer trænger dårligstigennem støjen. Vejstøj omfatter de frekvenser, hvor tudsernes kvækker. Til gengæld er strandtudse en art,der kvækker meget højt og kan høres langt. Det kan ikke fuldstændig afvises, at støjen kan generestrandtudserne, men erstatningsvandhullerne anlægges netop i nogen afstand fra vejen, hvorstøjpåvirkningen er mindre. Vandhullerne på opfyldningen på Egholms sydkyst ligger tættere på linjeføringenend de øvrige, men her er vejen nedsænket og støjpåvirkningen mindre. Det vurderes derfor, atvandhullerne kan fungere som ynglesteder for strandtudse.

Egholms venners bemærkninger til VDs mangelfulde besvarelse af spørgsmålet:Vi finder ikke at den ene undersøgelse er bedre end den anden.. Og at al tvivl skal komme bilag 4 arterne tilgode!?Som vi læser VDs svar har udenlandske undersøgelser vist, at paddearter kan have ugunst at trafikstøj, menVD udleder åbenbart, at fordi Strandtudsen kvækker højt, så vil den ikke i samme grad påvirkes, som en art,der kvækker lavere! (Her kan vi jo så stille spørgsmålstegn ved kommende forhold for Spidssnudet frø).Som enhver kan høre, og vi kan læse os til, så kan strandtudserne normalt høres i ca. 2 Kms afstand. Menhvis der pludselig åbner en motorvej, hen over deres yngleområde, vil det nok komme noget bag påtudserne at de nu skal til at hæve stemmen betydeligt for at trænge i gennem. Vi har ikke set dokumentationfor at tudserne, som plejer at leve i total stilhed, og pludselig skal til at konkurrere med en motorvej, finder påat kvække endnu højere eller, at hunnerne pludselig bliver så gode til at høre, at de kan opfange samme lyd,i samme afstand, som tidligere.De erfaringer vi selv har gjort på Egholm, er at Strandtudser i langt overvejende grad kvækker i lunt og heltstille vejr. Helst i tusmørke, men de høres dog også ofte i dagtimerne.

Vores påstand er, at VDs svar er betydeligt mangelfuldt i forhold til det spørgsmål vi har stillet.Konklusionen må være, at derikke,kan opstilles afværgeforanstaltninger, eller fremkommerdokumentation af artens adfærd, som på tilfredsstillende måde løser det problem vi har påpeget, og vianmoder derfor om at Folketingetafviserat træffe politisk beslutning om en 3. Limfjordsforbindelse iEgholmlinjen.

Egholms Venners spørgsmål, som det er stillet i indsigelsen:Trafikstøjs indvirkning på Lysbuget knortegås?side:404.Den lysbugede knortegås er også god til at tilpasse sigmenneskelige aktiviteter.Således har den for længst vænnet sig tilflytrafikkeni Aalborg Lufthavn.Den ses også klods op ad Hadsundbroen ved Mariager Fjord, hvis der ellers erålegræs i området.Det er delvist rigtigt at fuglene har vænnet sig til flytrafikken, men vi ser dem nu ofte gå på vingerne hvis der går etfly, eller måske i sær en helikopter i luften. Hvis man med menneskelige aktiviteter mener jagt, så er det helt galt!Når der drives jagt i nærheden af gæssene, flygter de omgående. Og kommer man gående hen mod dem stikkerde også af.

Men!! Har Vejdirektoratet ikke overset noget?Hvis man har oplevet knortegæssene omkring sin bopæl gennem flere år, så vil mangivet vis have bemærket, at gæssene konstant kommunikerer når de ligger i fjorden,eller når de går i strandkanten og fouragerer.Efter vores opfattelse, begrænser mange dyrs kommunikation sig til: ”Her er mad”.”Der er fare på færde” ”skal vi parre os?”(nogen mener måske, at dennekommunikationsmængde jo i realiteten også er tilstrækkelig for menneskeracen).Gæssene ”Taler” meden relativ dyb ”stemme”, som man må formode derfor har svært ved at trænge igennem trafikstøjen. Hvis gæssene hele tiden overdøves at trafikstøj, kan megetkommunikation gå tabt, og det kan ikke være gunstigt for artens eksistens. Der erlavet en undersøgelse:http://viden.jp.dk/binaries/an/8029.pdf,af sangfugles (bl.a.solsortes) reaktion på trafikstøj. De fugle som har slået sig ned ved en motorvej, harlært sig at synge med højere frekvens og med kraftigere volumen. Men kanKnortegæs, og i øvrigt andre andefugle, også finde ud af at hæve stemmen? Osbekendt er der ingen undersøgelser på det felt, og vores påstand om, at trafikstøjkan have negativ indvirkning på fuglenes evne til at kommunikere, må kommefuglene til gunst.

Har Vejdirektoratet evt. kendskab til undersøgelser, som med 100 % sikkerhed kandokumentere at et vejanlæg i nærheden, ja faktisk oven i, fuglenes raste ogfourageringsområde, ikke kan have negative konsekvenser for fugleneslevebetingelser?Kan Vejdirektoratet garantere at støjforurening ikke får fuglene til at flytte væk fraområdet omkring en evt. motorvej, og lavbro i Egholmlinjen.Der er jo en grund til at gæssene ofte foretrækker området i Nørredybet, og på land ilinjeføringen, nemlig at her er læ, og at her er føde.VDs svar på spørgsmålet: (Side 58).Vedr.Pkt. 11: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at det er vurderet, at trafikstøj ikke indvirker afgørende pågæssenes muligheder for at kommunikere. Denne vurdering er lavet på baggrund af observationer samtviden fra faglitteraturen. Der kan bl.a. henvises til denne tyske vejledning, der er udgivet af det tysketrafikministerium ”Arbeitshilfe Vögel und Straßenverkehr” (Garniel et al 2007), hvor adfærd hos gæs i forholdtil vejanlæg er nærmere undersøgt: "Inden for flokkene bliver der konstant udvekslet kontaktsignaler. Pågrund af nærheden mellem afgiver og modtager af kontaktsignalerne er det ikke nødvendigt, at denakustiske kommunikation har stor rækkevidde. Især gæs byder ofte nytilkommende velkommen med lyde.Ud fra de enkelte flokmedlemmers synspunkt, maskerer lydsignalerne fra de øvrige fugle øvrige lyde fraomverdenen." Gæssene har således ikke samme behov for at kompensere for støjen som syngendespurvefugle.

Egholms venners bemærkninger til VDs mangelfulde besvarelse af spørgsmålet:Vi bemærker at der henvises til en undersøgelse fra det tyske Trafikministerium.(Garniel et al 2007). Det erikke lykkedes os, at finde noget om Lysbugede knortegæs når vi har Googlet VDs henvisning (men vi kan johave overset noget). Det undrer os faktisk at man i Tyskland skulle have interesseret sig for adfærd hoslysbugede knortegæs, da denne art, som vi er orienteret, slet ikke, eller kun i yderst begrænset omfang,findes i Tyskland, men vi vil med stor forventning se frem til en dokumentation fra VD ang. fuglensbetydende forekomst i Tyskland?Vi bemærker dog også at, at der kun er brugt ordet ”gæs” i VDs svar, men hvis VD vil til at påstå, at det erligegyldigt hvilken gåseart man har undersøgt, er man uden diskussion helt galt på den.

Spørgsmålet, som det er stillet i indsigelsen:FlagermusHvorfor er der ikke foretaget undersøgelser af forekomst af:Flagermus,i nærheden af digegravene påEgholm (§3 området). Der er foretaget lytninger ved Kronborg, I Egholm by, samt i en skov helt ude på vest-siden af Egholm, men altså ingen undersøgelser ved i landføringen for en tunnel, ved digegravene påEgholms sydside. Det kan vel kun betegnes som en væsentlig mangel i VVM arbejdet?

Vejdirektoratets svar på spørgsmålet:Vedr. Pkt. 7: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at området omkring digegravene på Egholm ikke rummermuligheder for yngle- eller rasteforekomster af flagermus. Området er et potentielt fourageringsområde forvandflagermus. Fourageringsområder er ikke omfattet af habitatdirektivets beskyttelse af levesteder, og dervurderes, at der på lokaliteten ikke vil være noget betydeligt problem med trafikdrab på flagermus, daanlægget er nedgravet ved passagen af digegraven. Det vurderes, at indgrebet i det potentiellefourageringshabitat, er af et sådant omfang, at det ikke vil skade den økologiske funktionalitet for flagermus iområdet.

Egholms Venners kommentarer til VDs svar:Hvis der skal have nogen som helst mening i at der render en biolog rundt på Egholm midt om natten, oglytter og lyser efter flagermus, så må man da i det mindste forlange, at man beskæftiger sig med det områdehvor linjeføringen for en 3. Limfjordsforbindelse forekommer ifølge VDs materiale! Det giver da absolut ingenmening at pjokke rundt flere km fra linjeføringen, hvis man ikke også samtidig undersøger digegravene (§3området), som ligger lige hvor en evt. tunnel vil blive ført i land på Egholm. Hvis det, som det må opfattes afVDs svar ikke er noget problem med trafikdrab af flagermus, hvorfor så overhovedet undersøge om de er påøen. Vi kan ikke stille os tilfreds med VDs manglende og useriøse undersøgelser, samt VDsudokumenterede vurderinger, og anbefaler at Folketingetafviserat træffe beslutning om en 3.Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen, bl.a. med henvisning til manglende undersøgelser af forekomst afflagermus i linjeføringen for en 3. limfjordsforbindelse.

Egholms Venners kommentarer til VDs svar:Som vi er oplyst er det sådan, at Cowis biolog, Martin Vestergaard og muligvis også en assistent, har væretpå Egholm i april måned 2010 og lyttet efter Strandtudser.Han var på øen igen omkring den 2. juni hvor 2 lokale, Mogens Frost Christensen, og Henrik Mørch, deltog ilytning efter Strandtudser (hørte i øvrigt mange). Omkring midnat fortsatte Martin Vestergaard og HenrikMørch med lytning og lysning efter flagermus. Det foregik i hhv. Kronborgskoven øst for linjeføringen. Og vedet gadekær i Egholm by, samt i en skov nordvest for Egholm by. (Der blev konstateret Flagermus i Egholmby, samt i skoven lige nord for, samt et enkelt signal blev opfanget i Kronborgskoven).Om formiddagen, den 3. juni blev to vandhuller vest for linjeføringen undersøgt, og der blev fundet æg, somdog ikke med sikkerhed kunne artsbestemmes.Det var meningen at MV ville komme til Egholm igen i juli måned, for at lede efter Strandtudser mv., mendesværre kom han til skade, og var sygemeldt i en længere periode.Sidst i oktober 2010 ankom 2 biologer, fra COVI (Jan Fischer Rasmussen og Marlene..) for at lede efterLysbugede knortegæs mv. Henrik Mørch fra Egholms Venner også ude for at se efter gæs, så han deltog,som guide for biologerne, gennem nogle timer, hvor der blev set Lysbugede knortegæs mange stederomkring øen. (ved færgelejet, lige øst for linjeføringen, hvor der er meget ålegræs, omkring Mudderet, ligevest for linjeføringen, samt nord og vest for Egholm.Siden har der ikke været besøg fra COVI, som vi er orienteret (og det plejer at være særdeles godt).Derfor er det os en gåde at VD opgør Cowis feltarbejde til flere mandemåneder.Vi finder at undersøgelserne af flora og fauna, i nærheden af Linjeføringen, og i sær på Egholm, har væretmeget sporadisk, og mangelfuld.Vi anbefaler derfor at Folketingetafviserat træffe beslutning om linjeføring af en 3. Limfjordsforbindelse iEgholmlinjen.