DSB's årlige rapportering til Transportministeriet for 2011 på kontrakten om S-togstrafik udført som offentlig service i perioden 2005-2014Rettidighed og pålidelighed i 2011RettidighedI 2011 opnåede DSB S-tog en rettidighed på 94,9 pct. på S-banen (korrigeret for forcemajeure – se nedenfor). Dette er højere end i 2010, hvor rettidigheden var 94,0 pct.Rettidighedsmålet i henhold til kontrakten med Transportministeriet var i 2011 på93,9 pct. Der er således opnået målopfyldelse i 2011.PålidelighedI 2011 opnåede DSB S-tog en pålidelighed på 97,1 pct. på S-banen (korrigeret forforce majeure – se nedenfor). Dette er et højere niveau end i 2010, hvorpålideligheden var 95,9 pct.Pålidelighedsmålet i henhold til kontrakten med Transportministeriet var i 2011 på97,4 pct. Der er således ikke opnået målopfyldelse i 2011.Årsager til forsinkelserI 2011 er der anmeldt force majeure den 3. til 9. juli på grund af skybrud overKøbenhavn, den 27. november på grund af storm og væltet træ samt den 15.december grundet strejke i DSB Vedligehold. Undlades korrektion for disse hændelservar regularitet og pålidelighed hhv. 94,8 og 96,6 i 2011.Banedanmark havde ansvaret for at 2,4 % af togene ikke ankom rettidigt i 2011.Sikringsanlæg var årsag til 46 % af Banedanmarks samlede andel af ikke rettidige tog.Andre 24 % skyldtes projektforhold.Ansvaret for at 0,6 % af togene ikke ankom rettidigt i 2011 skyldtes øvrige forhold,herunder tilkald af politi og ambulance samt vejrlig, såsom tordenvejr, storm, regn ogsne. I alt blev over 5.000 tog berørt af vejrlig, hvilket dog er mindre end de 6.500 togsom blev berørt af vejrlig i 2010.DSB S-tog havde ansvaret for at 2,2 % af togene ikke ankom rettidigt i 2011. Dette eren forbedring på 0,5 procent point i forhold til 2010.Passagerforhold – som blandt andet omfatter kørestole, passagerudveksling ogpassageradfærd - var årsag til 51 % af DSB S-togs samlede andel af ikke rettidige tog.Andre 29 % skyldtes fejl på materiellet. De væsentligste årsager til materielfejl var

den hårde vinterperiode i starten af året, samt problemer med udvendige døre.Dørproblemerne udbedres i 2012 hvor der er planlagt udskiftning af dørbokse. 11 %skyldtes lokomotivførerforhold.KøreplansforholdKøreplanen for 2011 var i vid udstrækning en videreførelse af køreplanen for 2010med en række mindre justeringer af køre- og holdetider.Kørsel med nattog fortsatte i 2011 natten efter fredag og lørdag i timedrift.Særkøreplaner som følge af sporarbejderHele sommeren 2011 blev kørt efter en særkøreplan hvilket primært skyldesafslutningen af arbejdet vedr. etablering af 6. hovedspor ved Dybbelsbro.Samme sporarbejde medførte ligeledes reduktioner i trafikken om aftenensøndag – torsdag efter sommeren.Den største enkeltstående hændelse i 2011 var skybruddet i juli 2011.Dettegav anledning til væsentlige ændringer i trafikken både på dagen forskybruddet og i de efterfølgende dage.Øvrige særkøreplanerOm natten efter de sidste tre fredage op til jul, samt nytårsnat, blev der kørt 20-minutters drift med linje A, B og C. Juleaften og nytårsaften blev kørt efter en særligplan. Juleaften blev driftsdøgnet forsøgsvis forlænget med én time.På grundlovsdag samt på hverdagene mellem jul og nytår blev der kørt efterlørdagskøreplanen.Der er i lighed med tidligere år blevet kørt en række særtog for skoler, børnehaver ogandre i årets løb, ligesom kapaciteten er blevet udvidet i forbindelse med storekulturarrangementer og den første søndag i måneden – såkaldte shoppingsøndage.KøreplansgruppenDen fælles køreplansgruppe i Hovedstadsområdet har i 2011 arbejdet videre medBynet 2018.I 2018 åbner Cityringen i København. Den nye metro betyder, atnuværende netværk skal ændres, sådan at det sikres, at tog, bus og Metro supplererhinanden.I den forbindelse har parterne udvalgt Flintholm station som et pilotprojekt i forholdtil at skabe bedst mulig synergi mellem transportmidlerne. Parterne har ikøreplangruppen i 2011 arbejdet videre med de konkrete oplæg til fremtidig betjeningaf Flintholm. Forslaget styrker busbetjeningen af Flintholm station og reducererparallelkørsel til Metroen på Frederiksberg, og forventes at bidrage til en samletvækst i den kollektive trafik.

Samarbejdet med Movia og MetroselskabetSamarbejdsstrukturen i hovedstadsområdet er overordnet fastlagt i ’Bekendtgørelseom samarbejde ved koordinering og planlægning af offentlig servicetrafik mv.’Overordnet ledes samarbejdet af ”Direktørmødet”, hvor Trafikstyrelsen sidder forbordenden, og endvidere forestår sekretariatsbetjening. Herudover er DSB, DSB S-tog, Movia og Metroselskabet repræsenteret.Samarbejdet har i 2011 været præget af en række indsatser med det formål at få fleretil at benytte den kollektive trafik. Inden for de rammer, der i fællesskab er udstukket,har DSB S-tog bidraget aktivt til generering og iværksættelse af fælles tiltag.Som led i samarbejdet har Trafikstyrelsen igen i 2012 udarbejdet en årsrapport forsamarbejdet i hovedstadsområdet i 2011. Den forventes udgivet medio maj.I overensstemmelse med de politiske signaler om en styrkelse af samarbejdet ihovedstadsområdet er der de sidste par år taget skridt med henblik på at styrkesamarbejdet mellem parterne og øge fremdriften for fælles tiltag. Organisatorisk erder i 2011 gennemført en markant styrkelse af samarbejdet som har givet mærkbarepositive resultater for den kollektive trafik i hovedstadsområdet.

Indtægtsdeling

a. Håndtering af konflikter og afslutning af indtægtsfordelingsregnskaberDSB/DSB S-tog, Movia og Metroselskabet indgik ultimo 2009/primo 2010 forlig vedr.sagen om Movia’s bustællinger 2005-2007. Med det indgåede forlig, har parternekunnet påbegynde lukning af de uafsluttede indtægtsfordelingsregnskaber fra og med2004 og i første omgang til og med 2007.Gennem hele 2011 har trafikselskaberne gennemført forhandlinger med henblik på atløse den lange række af udestående sager, der har været akkumuleret gennem enlængere periode som konsekvens af sagen.Ultimo 2011 blev der truffet aftaler i langt hovedparten af disse sager. Eneste sag(formelt 2 sager), der ikke har kunnet opnås enighed om, er sagen vedr. Movia’sbustællinger fra 2008 og frem. Der pågår pt. ingen forhandlinger, og DSB overvejer pt.næste skridt i sagen.b. Aftalegrundlaget samt status vedr. tællesystemerSom led i det nye aftalegrundlag fra 2009, blev der udarbejdet en ny aftale ompassagertællinger. I henhold til denne skal der implementeres et nyt kontrolregime,baseret på uafhængige kontroltællinger. Denne opgave har vist sig at være merekompliceret end forventet og det er bl.a. på denne baggrund besluttet at revidere

aftalen. Det forudsættes nu, at der alene gennemføres en fælles tværgående kontrolaf de kontroltællinger, selskaberne er forpligtet til at gennemføre.Hertil kommer, at etableringen af tre nye tællesystemer har medført behov foropdatering af aftalen. Forhandlingerne herom pågår.DSB S-tog implementerede ultimo 2008 et nyt automatisk tællesystem, som igennem2009 kørte parallelt med det eksisterende manuelle tællesystem (i overensstemmelsemed aftalen om passagertællinger). Fra 2010 har alene det nye system været i brug.Dette tællesystem blev godkendt af de øvrige parter i 2. kvartal 2011.

Takster

a. Det eksisterende takstsystemTaksterne for 2012 er fastlagt i enighed mellem trafikselskaberne i hovedstads-området. Den samlede takststigning var på 3,1 pct., svarende til det udmeldtetakststigningsloft for 2012 (jf. dog bemærkninger i afsnittet vedr. rejsekort).Taksterne for 2012 blev udmøntet med stigninger på hhv. periodekort og klippekortmv., mens kontantbilletten blev friholdt. DSB S-tog har de seneste 3 år lagt storvægt på, at de faste kunder, primært defineret ved at være brugere af periodekort,blev tilgodeset prismæssigt. Først og fremmest med det sigte at fastholde flestmulige kunder og dernæst at tiltrække nye pendlere. Denne linje er ikke videreført i2012, da selskaberne vurderede, at tiden var inde til et kursskifte. Selskabernedrøftede en mulig tilpasningslinje til Rejsekortet, men man havde ikke en fællesopfattelse af hvilken takstsammensætning, der ville give den bedste tilpasning tilRejsekortet. Afklaring af den langsigtede rejsekorttakststrategi forventes at ske iforbindelse med Takst 2013.Takststigningen i 2012 blev udmøntet så jævnt som muligt med stigninger påordinære periodekort med 2,6 – 4,7 %, på klippekort med 2,6 – 5,6 % og påpensionistkort med 4,0 – 5,2 %.b. RejsekorttaksterneI 2010 fastlagde trafikselskaberne takststrategien for udrulning af rejsekortet ihovedstadsområdet. Strategien adskiller rejsekortudrulningen i to tempi; førstindføres den nye teknologi og når denne har vist sig at fungere tilfredsstillende og ertaget godt i mod af kunder, startes en proces omkring egentlige takstreformer medudnyttelse af de muligheder der ligger i rejsekortet.Rejsekorttaksterne for 2012 er (som i 2011) fastlagt således at normalpriskurven forrejsekortet er lig (den optimale) klippekortpris for de ordinære takster, hvortilkommer, at der på rejsekortet ikke skal betales for evt. omvejskørsel.Rejsekortprisfastsættelsen indebærer, at ingen kunder i hovedstadsområdet i 2012 vilopleve fordyrelser som følge af implementeringen af rejsekortet, men en del kundervil opleve prisnedsættelser, fordi kunderne dels altid sikres den laveste (klippekort-)pris, dels ikke skal betale for evt. omvejskørsel.Takststigningsprocenten for 2012, jf. afsnit a, er opgjort uden indregning afpriseffekten vedr. rejsekort, der delvist udrulles i 2012. Denne forventes isoleret set

at medføre en marginal takstnedsættelse, således at den samlede takststigning i2012 bliver mindre end 3,1

Markedsføring og markedsmæssige tiltag.

I 2011 har der både været fokus på at tiltrække nye kunder til den kollektive transportsamt fastholde de kunder, som allerede benytter kollektiv transport. Dette gælder S-tog selvstændigt, men der har ydermere været øget fokus på at lancere fælles tiltagfor trafikselskaberne i hovedstadsregionen.Tiltaget med at betalende rejsende frit har kunnet medtage cykel har væretgennemgående for året og er et produkt, som kunderne har taget til sig som en del afgrundproduktet. Kombinationen af S-tog og cykel giver kunderne en god fleksibeltransportmulighed.Gratis søndag på S-banen blev ændret til et fælles produkt ”shopping søndag” for alleoperatører i hovedstadsområdet. I marts blev klippekort på SMS lanceret, og i julimåned kørte en kampagne med rabat på klippekortet, som herefter øgede salgetmarkant.Ultimo november lanceredes Rejsekort under ”Testpiloten”, hvor alletrafikselskaberne i Hovedstadsområdet i fællesskab inviterede kunderne til at testeRejsekort. Der er meget positiv feed back fra kunderne til forløbet.Der er også i 2011 anvendt ressourcer på, at udvikle S-more programmet med tiltag,som betyder, at kunderne benytter S-tog mere. S-more programmet bliver fortsatudviklet i forhold til kundernes behov, og der er en løbende dialog med kunderne.

Trafikinformation

I TogetDSB S-tog har på flere fronter arbejdet med forbedring af trafikinformationsindholdetpå skærmene i S-togene. Der er implementeret visning af afgangsinformation påtværs af de kollektive selskaber og transportformer, og i forbindelse hermed har derværet arbejdet med at forbedre timingen af visningen op mod de 22 S-togs stationerhvor der vises afgangsinformation.Skærmene i toget viser relevante afgange fra næste station på tværs af selskaber, ogInformationen hentes fra rejseplanen. Der er i forbindelse hermed åbnet op forrealtidsdata overførsel til rejseplanen således rejseplanen i stadig stigende grad viserrealtidsoplysninger og ikke kun planlagte informationer.Der arbejdes på at forbedre datakvaliteten i de kundevendte systemer såledesrealtidsinformationen kontinuerligt forbedres i de kanaler kunderne foretrækker atanvende.Toget fortæller hvor det kører hen og hvilken linje det betjener. I hele det centraleafsnit mellem Valby og Hellerup fortæller togene endvidere endestation oglinjebetegnelse. I togets automatiske informationssystem er der indlagt beskeder omtogets slutdestination og linjebetegnelse. Ved døråbning annonceres der i togetsudvendige højtalere at "Toget er linje Y til X". Det har medført at særligt blinde og

svagtseende kunder har fået bedre mulighed for at orientere sig om togafgange ialmindelighed og særligt under uorden er det blevet nemmere at være blind ellersvagtseende S-togs kunde.TrafikUdvikingsSamarbejdetI TrafikUdvikingsSamarbejdet (TUS) i Hovedstaden er der udarbejdet ogimplementeret nyt grundlag for trafikinformationssamarbejdet mellem operatørerne iHovedstaden. Det betyder en mere stringent udveksling af informationer om størreher-og-nu ændringer i trafikken mellem selskaberne til gavn for kunderne. Dettebetyder bl.a. faste regler for hvornår operatørerne skal videregive informationer tilkunderne, som modtages fra andre operatører om ændringer i trafikken. Det medførerklarere retningslinjer for selskaberne og dermed en forbedret information til kundernepå tværs af operatørerne i Hovedstaden.

Stationer

DSB S-tog indledte i 2009 et program for ”Fremtidens station”. Målet er at allestationer gennemgår programmet indenfor en 10-årig cyklus. Det betyder at 7-8stationer hvert år skal have et løft, der styrker stationens rolle som det lokaleomdrejningspunkt i næroplandet. Programmet tilpasses den enkelte station og deproblemstillinger, der gør sig gældende lokalt.I 2011 blev følgende stationer indviet efter renovering: Langgade, Hvidovre, Hundige,Brøndbyøster, Skovbrynet. Taastrup station blev ligeledes renoveret, men indvielsenudskudt til 2012. Herudover blev der udarbejdet program for Vallensbæk, Albertslundog Åmarken.Der er fortsat fokus på dør til dør transport og en smidiggørelse af kombinationentog/cykeltransport. Der er udskiftet og udvidet cykelparkeringsfaciliteter på følgendestationer: Svanemøllen, Frederikssund, Ishøj og Skovbrynet stationer. Etableringernesker med kommunal medfinansiering.HandicapbetjeningI forbindelse med renovering af ovenstående stationer er der alle steder blevetforetaget fornyelse af afmærkninger på trapper af hensyn til svagtseende.Alle stationer på S-banen er udstyret med enten elevatorer eller ramper. Der har iløbet af 2011 været udført såvel vedligehold som renoveringsarbejder påelevatorerne. Skybruddet i sommeren 2011 gav store problemer med elevatorer og

rulletrapper. Flere steder medførte dette udskiftning og ombygninger for at forebyggelignende situationer ved et fremtidige.

Tryghed i tog og på stationer

Tryghedspakken på Køge Bugt strækningen, der blev iværksat i april 2009, blevopretholdt i 2011.Overvågningscentralen har fået stor succes hos politiet, som i væsentligt omfangbenytter muligheden for at hente kameraoptagelser, der kan anvendes til at findegerningsmænd til kriminalitet, der sker på og udenfor DSB S-togs område. Som nogetnyt er der etableret en ordning, hvor DSBs ansatte har mulighed for at indberette tilovervågningscentralen hvis de observerer noget mistænkeligt.Overvågningscentralens personale kan herefter gennemgå kameraoptagelserne ogvurdere, om der er tale om forhold, der kan have politiets interesse.VagtordningenVagtselskaber afleverer hver uge rapporter, som dokumentation for deres arbejde.Af de daglige rapporter fremgår, at vagterne skrider ind over for forhold, som kanskabe utryghed, f.eks. berusede eller højtrystede personer. Dermed har vagterne enforebyggende effekt, som skaber trygge forhold for kunderne og de ansatte ikioskerne.Rapporterne viser også, at vagterne på Køge Bugt strækningen 1-2 gange dagligtopsøger unge mennesker, som i større antal ”hænger ud” på stationerne. Der er taleom unge, som har en anden etnisk baggrund end dansk, og de vælger angivelig atsamles på stationerne uden at have til hensigt at rejse med tog. Vagterne har ligesomde unge en anden etnisk baggrund end dansk, hvilket gør dem i stand til at indgå i engod dialog med de unge, som får at vide, at de ikke bør opholde sig på stationerne,hvis de ikke skal med toget.Samarbejdet med SSP opretholdes, og der er etableret et godt netværk mellem S-tog,politi, og kommunerne.Tryghedspakken videreføres ikke i 2012 og vagtordningen er opsagt. DSB S-togsledelse følger derfor nøje udviklingen i 2012.

Hærværk og graffiti på tog

Som et led i graffitistrategien er virksomheden i 2011 begyndt at sættemærkater/streamers på togsæt med udvendig graffiti for at gøre vores kunderopmærksomme på, at vi har registreret den udvendige graffiti og vil afrense hurtigstmuligt. Der er i 2011 blevet afrenset 1700 togsæt, hvilket er et fald på ca. 10 % iforhold til 2010, og omkostninger hertil har udgjort ca. 20 mil. kr.

Hærværk på stationer

Udbedring af hærværk udføres i stort omfang af DSB’s egne håndværkere. Deranvendes ca. 7½ mandår på disse opgaver. Hertil kommer udbedringer udført afeksterne håndværkere som beløber sig til ca. 775.000 kr.

Udviklingen peger i retning af en reduktion i mængden af smadret glas i forhold til2010 på knap 10%. Det formodes, at denne udvikling skal ses i sammenhæng medudskiftning til lexan på udsatte stationer, øget brug af video samt vagter på udsattestationer.Al graffiti fjernelse er udført af S-togs egne medarbejdere samt af DSB ejendommeshåndværkere. S-togs graffiti team fjerner også graffiti for Banedanmark.Samlet blev der afrenset 28.767 m2 graffiti på S-togs arealer og 28.468 m2 påBanedanmarks arealer i 2011.Afrensningen er udført som helhedsløsninger, hvor graffiti på S-togs ejendomBanedanmarks ejendom fjernes samtidigt. Tiltagene har haft en positiv virkningsom bl.a. afspejles i kundetilfredsheden på dette punkt.Det vurderes at graffiti på BaneDanmarks område er aftagende med 25 %, og atkurven på S-togsområdet ligeledes er nedadgående med ca. 10 %.Væsentlige fremtidige initiativerKommercielle tiltagNedenfor er en redegørelse af væsentlige kommercielle tiltag i den nærmeste fremtid.Redegørelsen er en delmængde af forpligtelsen i kontraktens afsnit 7.2.5. Derrapporteres særskilt på fremtidige køreplansforhold i forbindelse med præsentationenaf K13.Regularitetsforbedrende tiltag i 2012I 2012 fastholdes det tætte samarbejde med Banedanmark omkring evaluering afhændelser og genopretning efter større driftsforstyrrelser. Her ud over videreføresarbejdet i den fælles regularitetsforbedrende gruppe. I 2012 kommer der specieltfokus på øget anvendelse af procedurebeskrivelser og standarder ved uorden, samtpå at tilsikre en større effektivitet under genopretning efter uorden.Markedsrettede tiltag i 2012I samarbejde med de øvrige trafikselskaber i hovedstadsregionen er der fortsat stortfokus på at målrette produktudviklingen og serviceydelser der imødekommerkundernes behov.Ombygning af Nørreport station samt Nordhavnsforbindelsen forventes at medføreudfordringer for S-togs trafikken, hvilket bl.a. målrettet kommunikation skalimødekomme.Endelig forventer DSB S-tog at ombygge et antal togsæt med nye fleksrum så dersikres bedre pladsforhold til rejsende med cykler, barnevogne, børn og handicappede.Tryghedsindsats i 2012Tryghedsindsatsen ændres på en række områder som følge af at tryghedspakkenudløb med udgangen af 2011.Opsigelse af aftale med vagtselskabet Eurocode

Hovedparten af vagtopgaverne – som varetages af Eurocode – opsiges med udgangenaf marts 2012. Opsigelsesvarslet er 3 måneder hvilket konkret medfører atvagtordningen ophører med udgangen af juni 2012.Under hensyn til DSBs økonomiske situation med krav om markante besparelser iindeværende og kommende år, anses det ikke for realistisk at DSB S-tog selv afholderudgifter til fortsat brug af et eksternt vagtselskab.Kameraovervågning på udvalgte stationerI forbindelse med tryghedspakken blev der installeret kameraer ogovervågningsudstyr. Udstyret blev tilkoblet en central med fast overvågning. Detallerede installerede udstyr og overvågningscentralen bevares. Endvidere vil der i etvist omfang blive placeret medarbejdere – der også løser andre opgaver - iovervågningscentralen. Overvågningsindsatsen fortsætter dermed i et reduceretomfang.Forstærket samarbejde med politi og kommuner (SSP)Den dedikerede ressource der var afsat til at styrke dette område nedlægges.Samarbejdet vil dog i reduceret grad blive videreført. Dialogen med kommunernedækkes i et vist omfang af S-tog, Stationsdrift. Dialogen med politiets forskelligeinstanser varetages fremadrettet af Servicecenter S-tog og de forskelligepolitiinstanser.