Transportudvalget 2011-12
TRU Alm.del Bilag 301
Offentligt
Håndbog i folketingsarbejdet 2011
Kapitel 5 - Udvalgenes arbejde med lovgivning5.4 Udvalgsbehandling af lovforslag før 1. BehandlingInden en minister fremsætter et lovforslag, har ministeriet oftest sendt et udkast til lovforslaget tilhøring hos interesseorganisationer, foreninger, andre myndigheder m.fl. Ministeriet offentliggørlovudkastet på ministeriets hjemmeside og på Høringsportalen, samtidig med at det sendes tilhøring. Desuden sender ministeren udkastet til det eller de relevante folketingsudvalg til orientering,og det omdeles på udvalgets almindelige del.Da man i 1998 indførte ordningen med, at ministeren sender udkastet til lovforslag til de relevantefolketingsudvalg til orientering, samtidig med at det bliver sendt til høring, var der en forståelsemellem regeringen og Præsidiet om, at Folketinget ikke burde stille spørgsmål om lovforslag, derendnu ikke var fremsat, og at ministeren i givet fald kunne svare, at ministeren ikke så sig i stand tilat besvare spørgsmålet.5.5 høringssvar og høringsnotatHøringssvar er de bemærkninger, som interesseorganisationer, myndigheder m.fl. sender til etministerium, når de er blevet bedt om at kommentere et lovudkast eller et lovforslag. Dissebemærkninger er bl.a. væsentlige for ministeriets egen vurdering af, om lovforslagetindholdsmæssigt og lovteknisk er egnet til at opnå forslagets formål. Høringen er også vigtig forfolketingsmedlemmernes vurdering af, om lovforslaget er rimeligt og hensigtsmæssigt.I praksis foretager ministerierne derfor høring overde fleste lovforslag, inden de fremsættes iFolketinget.Det skal fremgå af et lovforslags bemærkninger, om lovforslaget har været sendt i høring, og hvemhøringsparterne er.Høringsparterne bliver bedt om at sende deres kommentarer til ministeriet inden en bestemt dato,men oftest nøjes de ikke med det. Mange vælger at lægge høringssvaret ud på deres hjemmeside,samtidig med at de sender det til ministeriet. Andre vælger at sende en kopi af høringssvaret til detudvalg, som senere skal behandle lovforslaget. Pressen vinkler mange politiske nyhedsartikler udfra udvalgte høringsparters kritik af lovforslaget. Ifølge offentlighedsloven har offentligheden ialmindelighed adgang til høringssvarene i ministerierne fra det tidspunkt, hvor lovforslaget erfremsat.Der kan være store variationer i, hvor lang tid et lovudkast er i høring. Udvalget forForretningsordenen har imidlertid i sin beretning nr. 4 af 9. maj 2007 om opfølgning påkonferencen den 9. oktober 2006 om samspillet mellem Folketing og regering understregetvigtigheden af, at de hørte parter har mulighed for at udarbejde et fyldestgørende svar, og atudvalget kan støtte, at ministerierne tilstræber frister på – som tommelfingerregel – ikke under 4uger.
Folketingets udvalg har i dag aftaler med de forskellige ministerier om, at udvalgene inden 1.behandling af regeringens lovforslag skal have modtaget en kopi af høringssvarene og ethøringsnotat. Høringsnotatet indeholder et kortfattet referat af høringssvarene samt en kommentarfra ministeren til høringssvarene. Af ministerens kommentar i høringsnotatet bør det fremgå, påhvilke punkter de hørte er blevet imødekommet, og på hvilke punkter de hørte ikke er blevetimødekommet, og begrundelserne herfor.Ordningen med at få høringssvarene og høringsnotatet oversendt inden 1. behandling af regeringenslovforslag giver Folketinget mulighed for at gennemføre en grundigere og mere indholdsrig 1.behandling, samtidig med at den enkelte minister får mulighed for at imødegå bemærkningerne ihøringssvarene på et så tidligt tidspunkt som muligt og derved undgå »overflødige« spørgsmål ved1. behandling og senere i udvalgsbehandlingen.Siden 2002 har det været aftalt mellem Folketinget og regeringen, at høringssvarene og høringsnotatsendes til det relevante fagudvalg normalt samtidig med fremsættelsen. Undtagelsesvis kan detaccepteres, at høringssvar og høringsnotat først sendes til Folketinget efter fremsættelsesdagen, mendog senest torsdag kl. 15.00 ugen før 1. behandling af lovforslaget, således at høringssvar oghøringsnotat kan foreligge omdelt i det pågældende udvalg senest fredag kl. 12.00 ugen før 1.behandling.Foreligger høringssvar og -notat ikke i overensstemmelse med fristerne, må det påregnes, at 1.behandling udskydes, medmindre der træffes særlig aftale med Folketingets formand.Folketinget anbefaler på den baggrund, at ministersekretariaterne ved kalenderplanlægningen af en1. behandling tager højde for, at 1. behandling placeres på et tidspunkt, hvor høringssvarene måforventes at være sendt over til det relevante udvalg inden for de frister, som Folketinget har fastsat.Hvis et lovforslag ikke sendes i høring, eller hvis det først sendes i høring samtidig medfremsættelsen – f.eks. ved indgreb, hvor formålet ville blive forspildt, hvis høring foretages førfremsættelsen – bør ministeren informere om det i fremsættelsestalen og give en begrundelse.Ministeren bør også skrive, hvis ministeren ønsker lovforslaget førstebehandlet, inden høringssvarog høringsnotat foreligger.Retningslinjerne for oversendelse af høringssvar og -notat gælder som minimum og erstatter derforikke eventuelle mere vidtgående aftaler om høringssvar og høringsnotater, som enkelte udvalg harindgået med deres fagministerium.I den beretning, som Udvalget for Forretningsordenen afgav den 9. maj 2007 som opfølgning påkonferencen i 2006, indskærpede udvalget over for ministerierne, at hovedreglen for oversendelseaf høringssvar og -notat er fremsættelsestidspunktet, således som det også fremgår afJustitsministeriets vejledning om lovkvalitet. Udvalget tilkendegav samtidig at ville følgeudviklingen på området.Der kan undertiden opstå tvivl om, hvorvidt ministerierne skal oversende interne høringssvar, dvs.høringssvar fra en intern myndighed eller lignende under ministeriets ressort. Udgangspunktet er, atogså sådanne interne høringssvar bør oversendes, men praksis kan variere fra udvalg til udvalg bl.a.afhængig af, hvilke aftaler udvalgene har indgået med deres ressortminister.
Udvalget for Forretningsordenen har endvidere i sin beretning af 9. maj 2007 tilkendegivet, atudvalget vil overveje at drøfte med regeringen, hvad der bør være omfattet af ministeriernesorientering om høringen, og om der er behov for at udarbejde retningslinjer for høringsnotaternesform bl.a. med henblik på at styrke læsevenligheden.
5.6 Skriftlige henvendelser om lovforslagetUdvalget modtager ofte henvendelser om et lovforslag, før lovforslaget har været til 1. behandling,og dermed før lovforslaget er henvist til det pågældende udvalg. Sådanne henvendelser vil bliveomdelt som udvalgsbilag til det pågældende lovforslag straks efter modtagelsen.
5.7 UdvalgsspørgsmålUdgangspunktet er, at udvalgsbehandlingen tidligst starter, efter at lovforslaget i forbindelse med 1.behandling er henvist til behandling i udvalget, og at der tidligst på dette tidspunkt kan stillesspørgsmål til ministeren. Men i praksis venter de fleste udvalg ikke altid med at stille spørgsmålene,indtil lovforslaget formelt er henvist til udvalget.Ved hastelovforslag træffer udvalget (eventuelt udvalgsformanden) beslutning om, at der kan stillesspørgsmål allerede forud for 1. behandling med henblik på at fremskynde udvalgsbehandlingen.
5.8 Planlægning af udvalgsbehandlingenUdvalget for Forretningsordenen har givet en detaljeret gennemgang af udvalgenes bidrag tilenbedre planlægning af folketingsarbejdet i en betænkning fra 1999. Hovedpunkterne er:Udvalgenes medlemmer har en fælles interesse i, at tekniske og faktuelle spørgsmål vedrørende etforslag er grundigt belyst fra flere sider uanset den politiske holdning til et konkret forslag. På denanden side er det af hensyn til den politiske proces vigtigt, at udvalgsbehandlingen kan tilpasses detkonkrete forslag, ligesom den kan variere fra udvalg til udvalg og fra forslag til forslag.Udvalgene skal så vidt muligt fremme planlægningen af behandlingen af de enkelte forslag. Defleste udvalg fastlægger i praksis en tidsplan for udvalgsbehandlingen på det første møde efter etforslags 1. behandling. På dette møde eller eventuelt på et senere møde tager medlemmerne ogsåstilling til, om udvalget skal gøre noget ekstra ud af arbejdet med lovforslaget. Det kan være atafholde en høring eller et ekspertmøde om forslaget eller at få dele af forslaget nærmere belyst afFolketingets egne medarbejdere, f.eks. udvalgssekretæren eller en anden medarbejder fraadministrationen i Folketinget. Udvalget kan også tage stilling til, om medlemmerne skal tage påstudiebesøg el.lign. som led i udvalgsbehandlingen. Nogle udvalg praktiserer i starten af et nytfolketingsår at tage en drøftelse af regeringens lovprogram for på et meget tidligt tidspunkt at fåafklaret, om udvalget mener, at der er behov for f.eks. afholdelse af tekniske gennemgange oghøringer m.v. i relation til et kommende forslag inden for udvalgets ressortområde.