TRU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 293: Banedanmarks notat vedr. påsejlingssikring af de store jernbanebroer, fra transportministeren

Påsejlingssikring af store broerFor en ny stor bro over et farvand, hvor der er væsentlig sejlads, udføres der i forbin-delse med projekteringen såkaldte påsejlingsrisikoanalyser.Det betyder bl.a., at – hvis der er risiko for påsejlinger – understøtningerne på broentypisk bliver projekteret for de relevante påsejlingslaster, således at disse kan modståen påsejling. For lavbroer – som Jernbanebroen over Limfjorden – vurderes endvidererisikoen for påsejling af broens overbygning, og der tages hensyn hertil i projekterin-gen.Der har tidligere været gennemført en påsejlingsrisikoanalyse af Jernbanebroen overLimfjorden, ligesom for samtlige andre af Banedanmarks broer.Påsejlingen af Jernbanebroen over Limfjorden d. 28. marts skete, mens skibet befandtsig i selve sejlrenden, og en evt. påsejlingssikring af broen – der ville have ledt skibethen mod broens klapfag – ville således ikke have afværget påsejlingen.Fsva. Jernbanebroen over Limfjorden er der udført en omfattende risikoanalyse i2004, og undersøgelsen er opdateret for nyligt i forbindelse med planerne om at etab-lere en stibro på vestsiden af broen. Risikoanalysen omfatter bl. a. størrelsen på degennemsejlende skibe samt rute, strøm, vind og om der tidligere har været uheld.Risikoanalysen for Jernbanebroen over Limfjorden – ligesom i øvrigt analyserne af deøvrige af Banedanmarks broer – viser, at det enten ikke er nødvendigt, eller ikke kanbetale sig at etablere såkaldte afviserværker, som typisk skal forhindre, at skibe påsej-ler bropillerne. Den inerti, som et fragtskib har under sejlads, er så stor, at opførelse afeffektive fender- eller afviserværker vil blive dels meget store og dels så omkostnings-krævende, at det vurderes at være en uforholdsmæssig dyr måde at sikre broen på.Det scenarie, som har været anset for at være det farligste for en bro som Jernbanebro-en over Limfjorden eller Oddesundbroen, er, at et skib på grund af strøm, vind eller afandre årsager ikke rammer det åbne klapfag, men i stedet rammer og skader et af detilstødende brofag.Fender- eller afviserværker etableres normalt, hvor beregninger viser det er nødven-digt med henblik på, at skibet ledes mod klapfaget, hvor det jo netop skal sejle igen-nem, så det ikke rammer broen. En spærring foran en bro for fuldstændigt at hindre enpåsejling kendes der umiddelbart ingen eksempler på.Hertil kommer, at et uheld, hvor et skib rammer et af nabofagene til klapfaget, vil værelangt billigere at retablere end at lave store fender- eller afviserværker.Uheldet den 28. marts med MS Ramona skete tilsyneladende, fordi skibet sejlede fremmod broen med den rigtige kurs (det har ramt præcis midt i klapfaget), men med ret-ning mod et signal, som viste, at broen var lukket. Klappen kan først åbnes af brovag-ten, når fjernstyringscentralen i Aalborg har frigivet broen – dvs. når passerende tog erkørt over broen.