Indholdsfortegnelse1. Introduktion2. Projektoversigt3. Projektbeskrivelser3.1 Smart Mobility3.2 Trafikudsigten3.3 Trafikstyring på motorveje3.4 Kørsel i nødspor3.5 Trafik- og rejsetidsinformation på variable tavler langs motorvejen3.6 Køvarsling ved motorvejsafslutninger3.7 Busprioritering ved signalanlæg3.8 Bedre trafikinformation til kollektiv rejsende3.9 Trafikinformation på tværs af transportformer3.10 ITS i biler – Information og advarsler direkte til chaufføren3.11 Bedre trafikinformation til trafikanter3.12 Viden om godstransport3.13 Fælles standarder for ITS i Danmark3.14 Mere ekspertviden om ITS3.15 Styrkede relationer til internationale ITS-aktører3.16 Fælles styring og overvågning af ITS-systemer3.17 Styrket regionalt samarbejde om ITS3.18 Bedre trafiksignaler4. Bruttoliste over projektmuligheder, som har indgået i arbejdet356681012141516171921222425272830313334

1. IntroduktionI marts 2011 udsendte ITS Udviklingsforum en dansk strategi for ITS. Formålet med strategien var at skabegrundlag for de politiske beslutninger vedrørende ITS i Danmark, samt at etablere en fælles ramme påtværs af sektorer samt de mange interessenter, som vil blive involveret. Strategien beskriverperspektiverne og mulighederne ved anvendelse af ITS på længere sigt og opstiller en vision for området.Samtidig giver strategien konkrete forslag til realiserbare initiativer, som kan sættes i værk inden for denærmeste år.I ITS strategienpeges der på seks særlige indsatsområder:FyrtårnsprojekterMere ITS på vejeneInformation til brugerneFlere data om trafikkenMere videnTværgående samarbejde

Denne handlingsplan er en opfølgning på strategien og giver konkrete forslag til en række projekter ogaktiviteter, som er væsentlig for udviklingen af ITS i Danmark.Med konkrete projektforslag inden for hvert af de seks indsatsområder er der en klar linje fra strategiensanbefalinger. Nogle projektforslag foreslås fuldt ud finansieret af ITS puljen, mens andre projekter helt ellerdelvist forudsættes finansieret af andre midler.I prioriteringen af projektforslag har målet været at udpege de væsentligste områder inden for ITS i relationtil vejtransport, hvor de afsatte puljemidler kan gøre den største forskel for de rejsende og fortrafikanterne. Ligeledes har det været vigtigt at sikre bred involvering af private virksomheder både somleverandører af systemer og som anvendere af trafikinformation.På næste side præsenteres en oversigt over de foreslåede projekter inkl. ansvarlig, budget og finansiering.Herefter beskrives alle projektforslagene mere udførligt efter en fælles skabelon. De angivne budgetter erfor hele projektforslaget. Mange af projekterne skal dog indledes med en forundersøgelse, som kanmedføre væsentlig ændringer i budgettet. For projekter med afledte driftsomkostninger er der ibudgetterne medregnet drift i fire år, hvilket for vejprojekter beregnes som ca. 15 % af anlægssummenårligt.Projektforslagene består af en kombination af mere traditionelle former for ITS, hvor der etableres udstyrlangs vejene og nyere former for ITS, hvor der indsamles informationer fra køretøjer på vejene. Dertilkommer projekter, der skal sikre at rammerne er på plads i form af viden, standarder og organisation.ITS Udviklingsforum lægger afgørende vægt på, at handlingsplanen bidrager til at skabe innovation, bl.a.ved at kombinere kompetencer og ressourcer og ved at skabe rum for udvikling af nye tilgange tilhåndtering af udfordringerne på transportområdet. Forummet foreslår på den baggrund tofyrtårsprojekter, som kan være med at til fremme dette mål. Det første fyrtårnsprojekt ”Smart Mobility” eren konkurrence, der skal generere gode idéer til hvorledes mobiliteten kan fremmes på 5-10 års sigte.Tanken er, der på basis af idékonkurrencen skal igangsættes én eller flere innovative projekter. Det næstefyrtårnsprojekt ”Trafikudsigten” skaber bedre realtidstrafikinformation for alle trafikanter ved at udnyttesynergien mellem flere projektforslag rettet mod både individuel og kollektiv transport, så densamfundsmæssige gevinst bliver større, end når de ses enkeltvist.

3. Projektbeskrivelser3.1 Smart MobilityTrængslen i byerne har i en årrække været stigende og mange steder i landet er motorvejene udnyttet tilkapacitetsgrænsen. Bedre ITS-løsninger kan være med til at løse disse udfordringer. Medidékonkurrencen "Smart Mobility" kan virksomheder, myndigheder, forskere og erhvervsliv udvikleeffektive mobilitetsløsninger. På sigt kan de bedste idéer realiseres i konkrete projekter.Problembeskrivelse: Risiko for at Danmark sander til i trafikI de fleste store byer er muligheden for at udvide transportkapaciteten begrænset. Inden for de næste ti årvil det betyde stigende problemer med transportmæssige flaskehalse og forsinkelser og gener fra trafikken ibymiljøet. Det bliver derfor i stigende grad nødvendigt at udnytte den eksisterende transportinfrastrukturbedre til både person- og godstransport. Det er nødvendigt at udvikle løsninger, som både skaber bedretrafikafvikling og grundlag for stadig udvikling af livskvaliteten i byerne. Det kan ITS være et redskab til, mende mere avancerede og innovative ITS-løsninger er endnu ikke færdigudviklede. Der kan også være etvæsentligt erhvervspotentiale i at dansk erhvervsliv får mulighed for at være med i udviklingen af ITS i entidlig fase.Forslag til løsning: IdékonkurrenceFor at Danmark kan udnytte det store potentiale ITS indebærer, skal myndigheder, forskere og erhvervslivarbejde tæt sammen om idéudvikling - både for at løse de transportmæssige udfordringer og for at skabevækstmuligheder for erhvervslivet. Hvor de øvrige projektforslag i denne handlingsplan retter sig modløsninger, som kan implementeres inden for de næste år, så skal projektet "Smart Mobility" sikre, at vi ogsåfår udviklet fremtidens mere avancerede ITS-løsninger.Under titlen "Smart Mobility" lanceres en idékonkurrence, hvor virksomheder, forskere, offentligeorganisationer og studerende kan byde ind med forslag. Idéerne skal være visionære, nytænkende ogvelegnede til at synliggøre ITS som virkemiddel i forhold til at løse nogle af Danmarks fremtidige trafikale ogmiljømæssige udfordringer. Forslagene skal kunne realiseres indenfor 5 – 10 år, men idéer der rækkerlængere ud i fremtiden kan også indgå i konkurrencen.Konkurrencen vil give forholdsvist frie rammer for forslag til løsninger, så længe ITS indgår som envæsentlig del af løsningsforslaget. De ideer, ITS Udviklingsforum præmierer, kan medfinansieres af ITS-puljen inden for en given beløbsramme. Virksomheder, forskere og offentlige organisationer kan herefterudvikle projekter.Effekt og værdi: Erhvervsfremme og bedre ITS-løsningerMed ITS-idékonkurrencen og de efterfølgende projekter vil Danmark være bedre i stand til at drage nytte afITS-udviklingen de næste 5 – 10 år. Danske virksomheder får mulighed for at komme på forkant med denteknologiske udvikling, og samtidig vil det danske samfund få glæde af bedre ITS-løsninger, som sikrer, atmennesker og gods kommer mere effektivt frem til deres mål.

3.2 Trafikudsigten"Trafikudsigten" er den trafikale pendant til vejrudsigten: Den giver danskerne et samlet overblik over,hvordan trafikken forventes at udvikle sig de næste par timer og de næste par døgn, både på vejene og iden kollektive trafik. Prognoser giver den enkelte mulighed for at planlægge transporten samt ændretransportform, rute eller tidspunkt, så forsinkelser og ventetider begrænses. "Trafikudsigten" er etfyrtårnsprojekt med stort erhvervspotentiale og mulighed for at brande Danmark som foregangslandindenfor ITS-løsninger.Problembeskrivelse: Behov for samlet overblikDer er et stort behov for at samle realtidsinformation og prognoser på tværs af transportformerne, såtrafikanter og rejsende med kollektiv trafik kan planlægge deres rejse, vælge den rette transportform ogdermed bedst muligt undgå forsinkelser og ventetider.Ikke mindst erhvervslivet har brug for effektivt at kunne planlægge deres transporter, så der bliver mindrespildtid på vejene og leverancerne kan komme frem til den aftalte tid.Forslag til løsning: "Trafikudsigten" understøtter det optimale transportvalgITS-handlingsplanens projekter ”3.8 Bedre trafikinformation til kollektivt rejsende”, ”3.9 Trafikinformationpå tværs af transportformerne” og ”3.11 Bedre trafikinformation til trafikanter”, handler alle om, hvordanrealtidsinformation og prognoser kan forbedre fremkommeligheden, mindske trængslen på veje, samtkunne tiltrække flere til den kollektive trafik. Disse projekter er grundstenen i "Trafikudsigten", som bliveren samlet tjeneste på både internet, mobiltjenester, radio, tv og i navigationsudstyr, hvor trafikanter ogrejsende kan finde information, der kan hjælpe dem til dels at planlægge lige netop deres rejse, og dels tilat ændre deres planer under rejsen, hvis der opstår forsinkelser el. lignende. Trafiktjenesten vil gennem enkombination af en tættere samarbejde mellem myndighederne om planlægning og afvikling af bl.a.vedligeholdelses- og anlægsaktiviteter give et mere sammenhængende og effektivt transportsystem.Projektet er et fyrtårnsprojekt, som rummer et stort erhvervspotentiale: Danske producenter af udstyr tilGPS- og bluetoothløsninger vil opleve en øget efterspørgsel, ligesom IT-virksomheder, der arbejder meddatabehandlingsprogrammer, har mulighed for at bidrage til projektet. Projektet vil have karakter af etoffentlig – privat samarbejde, hvor den offentlige sektor leverer data, medens de forskellige services indenfor trafikinformation udvikles og leveres af den private sektor.Effekt og værdi: Bedre fremkommelighedProjektet "Trafikudsigten" vil forbedre fremkommeligheden og modvirke trængslen på vejene, fordiudnyttelsen af transportsystemet bliver bedre. Fuld realtidsinformation og prognoser forventes at øgeefterspørgslen på kollektiv trafik med ca. 5 % svarende til ca. 450 mio. personkilometer. En rejseplanlæggersom samler alle transportformer og leverer aktuel information og prognoser forventes over en årrække atkunne overføre yderligere 100-200 mio. personkilometer fra bil til kollektiv trafik.Et yderligere samfundsmæssigt potentiale er, at erhvervslivet får realtidsinformation og præcise prognosertil at planlægge fragtruter og distribution og anden erhvervsmæssig transport effektivt.”Trafikudsigten" vil brande Danmark som foregangsland på ITS-området.

3.3 Trafikstyring på motorvejeTrafikstyring på stærkt trafikerede motorveje forbedrer fremkommeligheden og sikkerheden.Trafikstyringen kan være med til at udskyde behovet for investeringer i nye motorvejsudvidelser.Problembeskrivelse: Store trængselsproblemer på motorvejeTrafikafviklingen på motorveje med meget trafik er kritisk for et velfungerende transportsystem.Sammenbrud i trafikken giver lange køer og dermed store forsinkelser for trafikanterne. Bilkøer påmotorveje får desuden trafikken til at søge ud på de omkringliggende vejnet, der sjældent er egnet til atafvikle større trafikmængder.Når motorvejen er så belastet, at den er tæt på kapacitetsgrænsen er der større risiko for uheld, som dels isig selv bør undgås, og dels i mange situationer giver forsinkelser for en meget stor gruppe trafikanter.Forslag til løsning: Trafikstyringssystem medhastighedsregulering, køvarsling og information viavariable tavlerEt trafikstyringssystem giver mulighed for at styre trafikken på en given strækning, så den afvikles såhensigtsmæssigt som muligt. Hastighedsregulering, som det f.eks. kendes fra Motorring 3, giver mulighedfor at tilpasse hastigheden til den aktuelle trafiksituation. Hermed kan hastigheden harmoniseres så stop-and-go kørsel undgås, og vejens kapacitet øges.Køvarsling i kombination med hastighedsregulering modvirker kødannelser og bagendekollisioner.Systemet suppleres med variable informationstavler, der kan informere om ekstraordinære hændelser ogændringer i rejsetiden.Styringssystemer for motorveje omfatter typisk:Intensiv trafikregistreringCentrale styringsfunktionerHastighedsreguleringVognbanereguleringKøvarslingKameraovervågningØvrige elektroniske trafikantinformationsservices

På dele af den Fynske Motorvej, den Østjyske Motorvej, Køge Bugt Motorvejen, Hillerødmotorvejen ogAmagermotorvejen er trafikintensiteten så høj, at trafikken vil kunne afvikles bedre og mere sikkert med etmotorvejsstyringssystem. Udformning af det enkelte styringssystem vil afhænge af de individuelle trafikaleproblemstillinger og af de givne økonomiske rammer. Projektet indledes med en forundersøgelse derblandt andet skal belyse alternativer som rampedosering og kørsel i nødspor.Effekt og værdi: Bedre udnyttelse af kapaciteten, større sikkerhed og service for trafikanterneMotorvejsstyringssystemer forbedrer både fremkommeligheden og sikkerheden. Fremkommelighedenforbedres både som følge af en mere harmonisk kørsel og som følge af de tidsbesparelser, der følger medet fald i antallet af uheld på strækningen. Køvarslingssystemer reducerer især antallet afbagendekollisioner. Samlet set forventes, at antallet af uheld kan reduceres med ca. 5-15 %.

3.4 Kørsel i nødsporMotorvejene kan udnyttes mere effektivt ved at inddrage nødsporet til trafikafvikling i myldretiderne.Derved kan dyre motorvejsudvidelser udskydes.Problembeskrivelse: Trængselsproblemer i korte perioder af døgnetNogle motorvejsstrækninger er ramt af trængselsproblemer i kortere, afgrænsede perioder. Her vil entraditionel motorvejsudvidelse som hovedregel være dyr at gennemføre. En motorvejsudvidelse krævernormalt etablering af et fuldt nødspor ved siden af den ekstra vognbane.Forslag til løsning: Kørsel i nødspor på udvalgt strækningEn tidsbegrænset tilladelse til at køre i nødsporet kan være et alternativ til en permanent udvidelse, hvis enmotorvejsstrækning kun er præget af trængselsproblemer i korte perioder. Det kan f.eks. være imyldretiderne, ved ud-/hjemrejsetrafik i ferierne, eller når der afholdes store trafiktunge begivenheder.I Tyskland, Holland og England anvendes kørsel i nødspor i stadig stigende grad. Danmarks førstepilotprojekt med kørsel i nødsporet planlægges etableret i 2012 på Hillerødmotorvejen mellem Værløse ogBagsværd og erfaringerne her fra vil indgå i den videre planlægning. Der er ikke foretaget en samletopgørelse af potentialet for kørsel i nødspor på motorvejsnettet i Danmark. På store del af nettet ernødsporene ikke bygget til at tage større mængder trafik, og det vil derfor i forbindelse med eventuelinddragelse af nødsporet være nødvendigt at forstærke disse.Kørsel i nødspor etableres typisk mellem en tilkørsel og en frakørsel på motorvejen, hvilket giver en naturligstart og slutning for strækningen. En væsentlig forudsætning er, at vejprofilet er bredt nok til en ekstravognbane. Det er særligt Hillerødmotorvejen, som er interessant i forhold til at udvide kapaciteten medanvendelse af nødsporet.Det anbefales, at følgende foranstaltninger etableres:-----Variable tavler til at åbne og lukke for kørslen i nødsporetVariable hastighedstavlerNødlommer pr. 500-1000 m.Videokameraer til overvågning af nødsporet fra Vejdirektoratets TrafikInformationsCenterSystem til detektering af meget langsomme eller holdende køretøjer i nødsporet.

Når kørsel i nødsporet er tilladt, kan det føles utrygt for trafikanterne at benytte det i nødsituationer.Derfor etableres der nødlommer på strækningen, og et hændelsesdetekteringssystem sørger for, attilladelsen til kørsel i nødsporet hurtigt kan inddrages igen.Styringen og overvågningen foretages af trafikoperatører i Vejdirektoratets TrafikInformationsCenter, derud fra opstillede kriterier og tærskelværdier for trafikmængden beslutter, hvornår nødsporet åbnes oglukkes.Effekt og værdi: Reduktion af rejsetidenEffekterne af kørsel i nødspor afhænger både af den konkrete strækningsudformning og aftrafikbelastningen på selve motorvejen og på til- og frakørslerne. Den ekstra vognbane forøger kapacitetenmed 20-30 %, når nødsporet er åbent for kørsel og det betyder bedre fremkommelighed med mindrespredning i den oplevede rejsetid.12

3.5 Trafik- og rejsetidsinformation på variable tavler langs motorvejenNår køer opstår på motorvejsnettet kan aktuel information om rejsetid og hændelser forudehave en positiv effekt på sikkerhed og tryghed for bilisterne.Problembeskrivelse: Manglende viden om fremkommelighed på motorvejeneNår der sker uheld på motorvejene bliver dele af eller hele motorvejen ofte spærret. Det betyder kø ogreduceret fremkommelighed. Aktuel information om uheld advarer bilisterne om kø forude.I dag gives informationerne fx i trafikradioen, på internettet eller smartphones, men disse informationernår ikke ud til alle trafikanter.Forslag til løsning: Variable tavler giver aktuel og relevant trafikinformationTrafikinformation på variable tavler langs motorvejsnettet giver informationen til rette vedkommende pårette sted. I perioder, hvor der ikke er behov for trafikinformationer om uheld eller kø, kan tavlerneanvendes til at vise rejsetidsinformationer. På den måde kan bilisterne f.eks. i myldretidstrafikken vurdere,om de kan nå frem til den forventede tid, hvilket kan være med til at fastholde trafikanterne påmotorvejen.Informationstavler benyttes flere steder på motorvejsnettet i dag, især i Hovedstadsområdet. For at kunnegive rettidig information er det dog en forudsætning, at der løbende indsamles data om trafiksituationen.Uden for Hovedstadsområdet opsamles kun data i begrænset omfang. Her vil der være behov for atetablere flere videokameraer til trafikovervågning eller udstyr til hastighedsmålinger.En løsning vil indeholde 20-30 variable informationstavler fordelt på den mest trafikerede del afmotorvejsnettet, herunder kommunikation, strømforsyning og supplerende dataopsamling på relevantelokaliteter.Effekt og værdi: Større sikkerhed og tryghed for bilisterneVarsling om uheld og kødannelser har en positiv effekt på trafiksikkerheden, fordi bilisterne bliver mereopmærksomme på hændelser længere fremme. Desuden vil information om både uheld og rejsetid give enbedre udnyttelse af vejnettet, da bilisterne vil modtage aktuel og relevant trafikinformation og derfor fårmuligheden for at vælge den mest attraktive rute for at nå frem til tiden.Endelig viser flere undersøgelser, at trafikanterne er meget tilfredse med at blive informeret om aktuellehændelser og rejsetid via variable tavler.Budget, finansiering, ansvar og tidsplanBudget:50 mio. kr. ekskl. moms. inkl. 4 års driftFinansiering: ITS-puljenAnsvar:Tidsplan:Vejdirektoratet2012-14. Projektet indledes med en forundersøgelse. Der afsættes ½ mio. kr. hertilmed henblik på at udpege strækninger og systemspecifikationer. Forundersøgelseafrapporteres medio 2012.Større udnyttelse af vejnettet, øget tryghed og sikkerhed for bilister14

3.6 Køvarsling ved motorvejsafslutningerKøvarslingssystemer og variable hastighedstavler giver bilisterne mulighed for at sætte hastigheden ned igod tid og dermed undgå uheld.Problembeskrivelse: Lange køer ved motorvejenes afslutninger øger risikoen for uheldMotorvejsafslutninger ved de større byer udgør ofte et trafikalt knudepunkt med både fremkommeligheds-og sikkerhedsproblemer.Motorvejene afsluttes typisk i et signalanlæg, der udgør en flaskehals for trafikken mod centrum. I periodermed megen trafik opbygges kø på motorvejen, og denne kø udgør en alvorlig sikkerhedsrisiko, da den øgerrisikoen for bagendekollisioner. Dårligt vejr, en ulykke eller et nedbrudt køretøj ved signalanlægget kanyderligere reducere kapaciteten i flaskehalsen og medvirke til længere kø og øget uheldsrisiko.I dag anvendes faste hastighedstavler ved motorvejsafslutninger, hvor hastighedsgrænsen gradvist sænkesfra f.eks. 110 km/t til 60 km/t. Af hensyn til trafiksikkerheden i myldretiden påbegyndes hastigheds-reduktionen ofte langt fra signalanlægget, hvilket kan opfattes som unødvendigt i situationer med lavtrafikintensitet og resultere i, at bilisterne ikke respekterer hastighedsgrænsen.Disse problemer opstår fx ved afslutningerne af Holbækmotorvejen og Hillerødmotorvejen.Forslag til løsning: Køvarslingssystem kombineret med variable hastighedstavlerHvis bilisterne advares om, at der er kø forude, har de mulighed for at nedsætte hastigheden i god tid oggøre sig klar til opbremsning. Køvarslingen kan kombineres med variable hastighedstavler, der sikrer eneffektiv nedsættelse af hastigheden frem mod køen.Et system vil omfatte variable advarselstavler, hastighedstavler og tilhørende dataopsamling.Effekt og værdi: Færre bagendekollisionerKøvarslingssystemer har især effekt på antallet af bagendekollisioner. Der har i løbet af de sidste fem årværet henholdsvis 36 og 18 uheld på den sidste kilometer af Hillerød motorvejen og Holbækmotorvejen.Det forventes, at antallet af ulykker kan reduceres med 5-15 %, ved opsætning af ovenstående system, davarsling om kø og variable hastighedstavler vil give en mere harmonisk kørsel med færre kraftigeopbremsninger og dermed færre ulykker. Endvidere vil projektet bidrage til bedre fremkommelighed påstrækningen.Samtidig vil trafikanterne til enhver tid opleve en gældende hastighedsgrænse, der virker rimelig.Budget, finansiering, ansvar og tidsplanBudget:50 mio. kr., ekskl. moms. inkl. 4 års drift for 2- 3 strækningerFinansiering: ITS-puljenAnsvar:Tidsplan:Vejdirektoratet2012-14. Projektet indledes med en forundersøgelse. Der afsættes ½ mio. kr. tilforprojektet mhp. at detaljere projektet. Forprojektet afsluttes medio 2012.Færre bagendekollisioner15

3.7 Busprioritering ved signalanlægKort rejsetid og stor pålidelighed er blandt de højest prioriterede ønsker hos de rejsende i den kollektivetrafik. Busprioritering ved signalanlæg reducerer rejsetiden og medvirker til at øge antallet af passagereri den kollektive trafik.Problembeskrivelse: Trængsel giver forsinkede busserBusserne får stadigt vanskeligere ved at komme frem på vejene på grund af stigende mængde biltrafik i ogomkring landets større byer. De rejsende oplever i stigende grad, at de bliver forsinkede, eller ikke nårderes planlagte forbindelse til andre transportmidler. Den kollektive trafiks konkurrenceevne forringes afuregelmæssighed og dårlig fremkommelighed.Busprioritering er allerede helt eller delvist etableret i en række danske byer. Bl.a. i de store byer(København, Aarhus, Aalborg og Odense) har kommuner og trafikselskaber i flere år arbejdet for at øgebussernes fremkommelighed. Flere mindre byer er nu også begyndt at implementere busprioritering, mende eksisterende puljemidler rækker ikke til at gennemføre alle de busprioriteringer, der er nødvendige forat skabe god fremkommelighed på hele busnettet.Forslag til løsning: Mere busprioritering på de mest benyttede ruterDet kræver en lang række sammenhængende tiltag at opretholde og forbedre bussernesfremkommelighed. Udover busprioritering i signalanlæg hører også etablering af busbaner, dosering ogregulering af den øvrige trafik til de værktøjer, der kan tages i brug. Busprioritering implementeres oftemed en buscomputer, der giver mulighed for realtidsinformationer. Dermed øges fremkommeligheden ogservicen til buspassagererne bliver bedre.Forslagene bør gennemføres linjevis, da der opnås den største umiddelbare effekt ved at implementeretiltagene i sammenhæng på en linje ad gangen.Effekt og værdi: Et effektivt busrutenetProjektet kan medvirke til at skabe et effektivt busrutenet med høj fremkommelighed og lav rejsetid.Derved kan der kollektive trafiktilbud til landets borgere forbedres markant.

3.8 Bedre trafikinformation til kollektiv rejsendeManglende information om forsinkelser og ventetider skaber unødig usikkerhed for de rejsende medbusser og tog. Ved at udbrede systemet fra Nordjylland og Hovedstadsområdet til hele landet kan manmindske en væsentlig barriere ved anvendelsen af kollektiv trafik.Problembeskrivelse: Manglende information er en barriere mod at bruge kollektiv trafikManglende information om forsinkelser og ventetider i busser og tog skaber unødig usikkerhed hos derejsende. Bøvl og besvær under rejsen kan være en væsentlig barriere i forhold til at fastholde og tiltrækkepassagerer til den kollektive trafik. De rejsende efterspørger informationer, som pålideligt kan guide dem ibrugen af hele den kollektive trafik, både når de er førstegangsbrugere på en strækning, og når de erdaglige pendlere. Ydermere indgår trafik- og rejseinformation i realtid som en prioritet i EU’s Action plan påITS-området samt i den nye transporthvidbog fra EU.Forslag til løsning: Installation af buscomputere med GPS i al kollektiv transportI dag bruges computere med GPS i tog, samt i busser i Nordjylland og i store dele af Hovedstadsområdet ogpå Fyn til at oplyse de rejsende via SMS, på smartphones og i busserne samt på standere vedstoppesteder/terminaler om bl.a. forsinkelser i trafikken, ventetider og bussernes placering på stationerne.Erfaringerne er gode: Brugerne udtrykker en større tilfredshed med den kollektive trafik, ligesom der erbetydelige gevinster i forhold til både drift og planlægning af den kollektive trafik.Et tilsvarende system vil kunne implementeres i resten af landet. Det vil kræve, at der stilles krav tilinstallation af buscomputere ved alle nyudbud af rutetrafik for busser, privatbaner og tog. Kravet vil derforover en 8-årig periode kunne inkluderes i de kommende kontrakter mellem trafikselskab og busoperatørfor en begrænset merpris. Alternativt kunne de installeres på en gang for at opnå effekten inden for 1-2 år.For at kunne indsamle data, der skal bruges til at give information til passagererne, skal der desudenudvikles IT-værktøjer til trafikselskaber, togoperatørerne, de private busselskaber og Rejseplanen. Endeligskal der udvikles IT-systemer målrettet brugerne af hjemmesider, smartphones, vejtavler, bil-GPS'er osv.Effekt og værdi: Bedre information og nye services under rejsen kan være med til at fastholde ogtiltrække passagerer til den kollektive trafikRealtidsinformation før og under rejsen vil gøre den oplevede rejsetid kortere, og kan mindske stress iforbindelse med rejsen. Det kan gøre det mere trygt og attraktivt at rejse med kollektiv trafik og dermedvære med til at tiltrække og fastholde passagerer.Systemet giver mulighed for at informere de rejsende om forsinkelser, ventetider og bussernes placering påstationen, ligesom aktuel trafikinformation gør det muligt at sikre, at korrespondancen mellem bus og togfaktisk fungerer, også ved små forsinkelser. Derudover kan et fælles landsdækkende rejsegarantisystemudvikles til gavn for alle rejsende, der benytter den kollektive trafik. Buscomputere vil ligeledes kunnereducere omkostningerne til bustrafik væsentlig i de tyndere befolkede områder – uden at gå påkompromis med serviceniveauet. Hvis de teknologiske muligheder i koblingen mellem GPS, buscomputereog de rejsendes mobile platforme udnyttes til fulde, kan der udvikles nye services til de rejsende, somsåledes kan få realtidsinformation om netop deres rejse, fx om:--Hvornår de skal gå hjemmefra og hvorhen.Andre transportmidler, hvis der er forsinkelser eller aflysninger.17

3.9 Trafikinformation på tværs af transportformerAktuel information på tværs af transportformer kan hjælpe bilister og rejsende til at vælge optimal rute,transportmiddel og rejsetidspunkt. Fordele ved rejser med busser og tog i myldretiden vil blivetydeligere for den enkelte rejsende.Problembeskrivelse: Kapaciteten i transportsystemet udnyttes ikke fuldt udHalvtomme busser og veje viser, at kapaciteten i transportsystemet sjældent udnyttes fuldt ud. Mangekollektivt rejsende, bilister og erhvervsmæssige transporter kan med fordel flytte deres rejsetidspunkt vækfra den værste myldretid eller skifte til en anden transportform.Bilrejseplanen på internettet fungerer i dag som en rejseplanlægger med fokus på især bil og kollektivtrafik. Denne rejseplanlægger tager udgangspunkt i Vejdirektoratets rejsetidsdata og i Rejseplanen. Derindgår ikke aktuel tid i beregningen af hverken bilrute eller kollektiv rejserute. Ligeledes manglermuligheden for at planlægge cykel- og flyruter i Bilrejseplanen.Forslag til løsning: Udbygning af realtidsinformationTrafikinformation, som fortæller den rejsende og trafikanterne om rejsetidspunkter eller bedre rejseformeroptimerer udnyttelsen af veje, busser og tog - og kan på sigt flytte flere bilister til busser og tog.Trafikinformation på tværs af transportformer kræver en stærk udbygning af realtidsinformation frakollektiv transport og fra biltransport. Der er behov for, at realtidsinformation fra både kollektiv transportog biltransport stilles til rådighed via Rejseplanen for interesserede IT-udviklere, som kan integrereinformationen i deres eksisterende systemer og udvikle software, som sikrer, at informationen når ud til derejsende på mobile platforme og internettet. Det forventes, at både danske og internationale udviklere afløsninger til internet og til mobile platforme vil være interesseret.Trafikinformation i realtid og på tværs af transportformer skal give de rejsende mulighed for altid at vælgeden bedste rejse, uanset om man tænker på rejsetid, pris, miljø, komfort m.v. Det skal med projektet væremuligt for en trafikant at blive omdirigeret til en anden rute eller en anden transportform, hvis der f.eks.sker et trafikuheld forude. Ligeledes skal det være muligt at få information om, at det alligevel er muligt atnå toget fra stationen, selvom den bus, man kører i, er forsinket, hvis man for eksempel skifter til en andenbusrute. Også detailkort ved skift mellem transportformer vil kunne blive vist til de rejsende, hvisstoppestedernes GPS-position angives præcist. Det tilstræbes at gå fra at tilbyde realtid til også at tilbydeprognoser. Eksempler på nytten af realtid suppleret med prognoser:----En rejsende i en forsinket bus/tog, får automatisk oplyst nye forbindelsesmuligheder.En person vælger afrejsetidspunkt for turen til lufthavnen ud fra planlæggerensworst case-prognose.En pendler ser, inden han tager hjemmefra, at prognosen for hans planlagte bilrute er meget dårlig,så han vælger at tage toget på arbejde.En rejsende bliver guidet til det rette skift på terminaler eller i knudepunkter til det rettestoppested.

Effekt og værdi: Flere rejsende med kollektiv trafikProjektet vil kunne flytte rejsende fra biltrafik til kollektiv trafik, da produktet giver mulighed for at vise,hvor kollektiv trafik har sine stærke sider. Bilisterne får et produkt, som er bedre end deres nuværendeprodukt, og som samtidig giver information om alternative mere miljørigtige og til tider hurtigere og merekomfortable rejsemetoder. Projektet kan også understøtte mere samkørsel.Det er tidligere vurderet, at fuld realtidsinformation vil øge efterspørgslen efter kollektiv trafik med ca. 5 %svarende til ca. 450 mio. personkilometer jf. projektforslag ”Bedre trafikinformation til kollektivt rejsende”.En rejseplanlægger som medtager alle transportformer, vurderes at kunne bidrage til at overføre yderligere100-200 mio. personkilometer fra bil til kollektiv trafik over en årrække. Endvidere vil det højnevidensniveauet for de danske IT-udviklere.Budget, finansiering, ansvar og tidsplanBudget:20 mio. kr.Finansiering: ITS-puljenAnsvar:Tidsplan:Vejdirektoratet2012-14. Projektet indledes med en forundersøgelse. Der afsættes 1 mio. kr. tilforundersøgelsen, der vil indeholde en detaljeret projektplan mv. Forundersøgelsenafsluttes medio 2012.Bedre information om alternative rejseformer og øget brug af kollektiv transport

3.10 ITS i biler – Information og advarsler direkte til chaufførenFremtidens biler vil være udstyret med ITS, som kan give bilisterne service som f.eks. automatisknødbremsning, vognbaneskift-advarsel, nødopkald m.m. Biler og skiltene på vejen skal i fremtiden kunnekommunikere med hinanden, så udstyret udnyttes til gavn for fremkommelighed og trafiksikkerhed.Problembeskrivelse: Troværdige informationer gennem ITS udstyret i bilerneI fremtiden forventes alle nye biler, der bliver solgt i Danmark at have installeret en elektronisk boks, derbl.a. understøtter kravet om eCall, samt andre services, der letter trafikantens rejse, advarer omovertrædelse af hastigheder m.m. Der mangler dog på nuværende tidspunkt konkret viden om hvordanvejsideudstyret kan understøtte ITS i bilerne.Det er kendt fra undersøgelser, at systemer, der advarer føreren om, at han overtræderhastighedsgrænsen, medvirker til at reducere antallet af ulykker betydeligt. Men hvor pålidelige denuværende produkter på markedet er til at give denne information er ikke kortlagt.Forslag til løsning: Udnyt udstyr i bilerne bedreSom første del af dette projekt bør det undersøges, hvilke kortleverandører og rutevejledningssystemer,som giver den bedste information i forhold til at advare mod for høj fart, da GPS’er med denne funktionallerede er udbredt på markedet og sidder i mange biler.Resultaterne af undersøgelsen af kortleverandører og rutevejledningssystemer offentliggøres påTrafikstyrelsens og Rådet for Sikker Trafiks hjemmesider, så de kan inspirere andre fabrikanter til at ofredenne opgave større opmærksomhed.Dernæst undersøges det, hvordan ITS i vejsiden fremover skal kommunikere med ITS i bilerne, så der delsskabes grundlag for at sikre at de rette informationer når frem til trafikanternes gennem udstyret i bilerneog dels fremtidssikre det udstyr, som sættes op på vejene de kommende år.Effekt og værdi: Større trafiksikkerhed og mindre CO

2-

udledningDet hollandske trafiksikkerhedsforskningsinstitut anslår, at såkaldt ”orienterende ISA” (Intelligent SpeedAdaptation – intelligent hastighedstilpasning) vil kunne reducere antallet af ulykker med personskade med10 %.

3.11 Bedre trafikinformation til trafikanterAktuel information og prognoser til trafikanterne kan medvirke til kortere rejsetider og færre miljøgener.Ved hjælp af GPS- og Bluetooth-teknologi kan der gives trafikanterne trafikinformation i hele landet såde får en forudsigelig rejse.Problembeskrivelse: Huller i realtidsinformation i det trafikale landkortVejdirektoratet kan i dag kun levere aktuel information om forsinkelser og trængsel på motorvejsnettet iHovedstadsområdet, Trekantsområdet og ved Aalborg. Trafikanter efterspørger rejsetider og hændelser foren større del af vejnettet.Forslag til løsning: GPS og Bluetooth til indsamling af dataMålinger af, hvordan trafikken glider, giver mulighed for at forudse, hvordan trafikken vil forløbe 15-30minutter frem i tiden. Derved kan bilisterne indrette deres kørsel efter aktuel trafikinformation ogkorttidsprognoser.En kombination af allerede eksisterende teknologier, GPS og Bluetooth, vil kunne opsamle aktuellerejsetider og imødekomme bilisternes behov for realtidsrejsetidsinformation i hele landet.Vejdirektoratet har i dag et velfungerende system til indsamling af data om rejsetider baseret på GPS-enheder i ca. 800 køretøjer. Den allerede eksisterende flåde af GPS-enheder skal udvides til at dække etbetydeligt større antal køretøjer fra et mere repræsentativt udvalg af flådetyper.Bluetooth-teknologien er en ny type udstyr til måling af rejsetider, som er blevet testet af Vejdirektoratet,AAU og Aarhus Kommune med gode resultater. Bluetooth-teknologien har lavere omkostninger endtraditionel vejsideteknologi såsom nummerpladelæsere eller spoler, og komplementerer GPS teknologien,idet Bluetooth kan anvendes til mere præcise målinger af aktuelle rejsetider på udvalgte steder.Informationerne i form af rejsetider, hændelser og prognoser stilles til rådighed for de mangeinformationstjenester, som Vejdirektoratet udbyder, og for andre interesserede udbydere aftrafikinformation.Effekt og værdi: Ensartet trafikinformation i hele landet modvirker trængselBedre trafikinformationen vil motivere trafikanter til at køre på andre tidspunkter end i den værstemyldretid og muligvis også til at vælge anden rute eller anden transportform. Kendskab til den forventederejsetid har stor betydning for tilrettelæggelse af effektiv godstransport. Det vil skabe kortere rejsetider ogfærre miljøgener. Flere effekter vil være:---Bedre aktuel information om forlængede rejsetider i myldretiden.Hurtigere registrering af trafikale uregelmæssigheder på motorvejsnettet og dermed også hurtigerefjernelse af grunden til hændelsen.Data om aktuelle rejsetider for det kommunale vejnet og dermed et styrket overblik over trafikken iDanmark.

3.12 Viden om godstransportMere viden om hvordan godset bevæger sig på de danske veje, vil gøre det muligt at optimeregodstransporten og vejnettet, så det tager højde for transporterhvervets og de samfundsmæssige behov.Problemet kan løses ved at få adgang til data fra transporterhvervet.Problembeskrivelse: Mangelfuld viden om godsstrømmeData om godstransport er vanskelige at skaffe via offentligt tilgængelige kilder, men findes til gengæld istort omfang i databaserne hos de danske transportører, der har information om både historiske,igangværende og planlagte godstransporter.I forbindelse med arbejdet med den landsdækkende trafikmodel er der etableret kontakt tilgodstransportører for at indhente data, men hvert enkelt udtræk af data medfører stort besvær forvirksomhederne. Ifølge godstransportens erhvervsorganisationer vil mange virksomheder foretrække etfuldautomatiseret system med kontinuerlig, anonymiseret dataudveksling, der ikke kræver manuelinvolvering, frem for de nuværende, manuelle udtræk fra transportørernes databaser.Det ukomplette datagrundlag giver os mangelfuld viden om godsstrømmene og derfor om mulighedernefor at optimere transporten. Det betyder flere kørte kilometer og flere forsinkelser med økonomiske ogmiljømæssige konsekvenser for både virksomhederne og samfundet som helhed.Forslag til løsning: Fuldautomatisk system, der kan hente data hos godstransportørerneEn fuldautomatisk løsning, der kan lave kontinuerlige, anonyme udtræk af data fra godstransportørerne, vilgive mulighed for et bredt, aktuelt vidensgrundlag om godsstrømmene i Danmark. Transporterhvervet vilkunne anvende data til planlægning af logistik og myndighederne vil kunne anvende informationerne tilplanlægning af infrastrukturen. Endvidere kan et sådant system formentlig bidrage til realtidstrafik-information. Derfor undersøges mulighederne for et sådant centralt system til opsamling og behandling afdata.Effekt og værdi: Mindre trængsel og færre miljøgener fra godstransportenBedre realtidsinformation vil gøre planlægningen af godstransporten lettere for transportører med færrekørte kilometer og mindre spildtid til følge, hvilket vil give både miljø- og trængselsmæssige gevinster forsamfundet og specifikt for transporterhvervet.Bedre planlægning af infrastrukturen, der tager hensyn til både godstransport, den øvrige trafik ogsamfundet som helhed kan bidrage til mindre trængsel og mindre miljøbelastninger i form af støj- ogforureningsgener.Budget, finansiering, ansvar og tidsplanBudget:10 mio. kr., heraf 1 mio. kr. til forundersøgelse, mhp. at detaljere projektet. Forprojektetafsluttes medio 2012.Finansiering: ITS-puljenAnsvar:Tidsplan:Effekt:Vejdirektoratet i samarbejde med DTU og erhvervsorganisationerne2012-14. Projektet indledes med en forundersøgelse.Bedre godstrafikmodeller og bedre trafikinformation24

3.13 Fælles standarder for ITS i DanmarkI dag har vi ikke fælles standarder for ITS i Danmark. Det har den konsekvens, at systemerne ikkeunderstøtter hinanden, og der opstår "teknologiske øer". Markedet er præget af uhensigtsmæssigeleverandørmonopoler. En fælles systemarkitektur vil give bedre og billigere ITS-systemer.Problembeskrivelse: Manglende sammenhæng giver ringe effektivitetMange forskellige aktører har hidtil stået for udviklingen af ITS i Danmark. En række enkeltståendeprojekter og systemer er blevet gennemført uafhængigt af hinanden. Det betyder, at systemerne kun iringe grad understøtter hinanden, og at data og viden ikke bliver udnyttet på tværs, så "teknologiske øer"opstår. En del af markedet er præget af leverandørmonopoler, der medfører ringe fleksibilitet og højereomkostninger.Med øgede investeringer i ITS-området og nye visioner for anvendelsen af ITS i Danmark, er der nu et stortbehov for en samlet standard for ITS, som omfatter hele vejtrafikken - såvel den kollektive som denindividuelle. Dertil kommer et akut behov for standarder inden for bl.a. signalanlæg, busprioritering,trafikledelsessystemer, flextrafik og realtidsinformation inden for kollektiv trafik.Forslag til løsning: Etablering af fælles standarder og systemarkitekturMed en overordnet arkitektur for ITS og fælles standarder for centrale områder sikres bedre sammenhængmellem systemerne og større konkurrence mellem leverandører.I europæisk regi er der udført et meget stort arbejde med at udvikle guidelines for design af ITS systemer.Etablering af fælles standarder i Danmark vil bygge på arbejdet i EU.Inden for standardiseringsarbejdet findes der således mange eksisterende systemer at bygge videre på.Arbejdet består i at udvælge de relevante systemer og standarder til brug i Danmark. Projektet skalindledes med en fastlæggelse af standarder inden for de områder, hvor behovet er mest akut.Udgangspunktet tages i ITS-strategien, og der indledes med en kortlægning af de mange interessentersbehov, herunder både statslige og kommunale myndigheder, trafikselskaber, leverandører ogentreprenører, driftsoperatører, trafikanter og andre brugere.Effekt og værdi: Bedre og billigere ITS-systemerMed fælles standarder og et samlet design kan vi sikre, at ITS i fremtiden får den mest effektive og bedstefunktionalitet. Fælles standarder skaber fri konkurrence og dermed bedre og billigere løsninger både påetablering og drift af systemet. Desuden giver det mulighed for at udvikle systemer i moduler og sikrelangtidsholdbare løsninger.

3.14 Mere ekspertviden om ITSDe senere års øgede interesse for ITS-løsninger i trafikken betyder et tilsvarende stigende behov forekspertviden om ITS. En indsats for at uddanne flere ph.d.er inden for området kan være med til at sikredenne viden og dermed ruste Danmark bedre til udvikling af intelligente transportløsninger.Problembeskrivelse: Mangel på ITS-eksperterPå mange forskellige områder har der i de seneste år været stigende fokus på at anvende ITS-løsninger, ogdet betyder et øget behov for ekspertviden indenfor området. På nuværende tidspunkt mangler dereksperter med uddannelse indenfor ITS. Universiteterne har svært ved at finde kvalificerede undervisere,og der er mangel på kompetente ITS eksperter til de ledige stillinger hos myndighederne ogvirksomhederne. Manglen på ekspertise betyder, at vi ikke optimalt kan udnytte de muligheder ITS giver tilgavn for mobiliteten i Danmark. Samtidig kan Danmark risikere at gå glip en realisering af dedokumenterede erhvervsmæssige potentialer indenfor området.Forslag til løsning: Ph.d.-stipendier tilknyttes projektforslag i ITS-handlingsplanenDer knyttes ph.d.-stipendier inkl. erhvervs-Ph.d. til de projektforslag, der er præsenteret i dennehandlingsplan. Dermed anvendes ressourcerne til ph.d.-området i overensstemmelse med ITSUdviklingsforums prioriteter og forankres i ITS-udviklingsmiljøerne. Ph.d.-stipendierne administreresgennem en pulje i Vejdirektoratet, med en programkomite bestående af AAU, DTU, Vejdirektoratet,Trafikstyrelsen, DI og Dansk Erhverv. Ph.d.-stipendierne kan søges af de ansvarlige for de forskelligeprojektforslag. Det er vigtigt, at stipendierne forankres hos fastansatte med ITS ekspertise påuniversiteterne.Effekt og værdi: Større ekspertviden om ITSMed uddannelsen af et antal ITS-eksperter inden for de næste fire år vil Danmark være bedre rustet til athåndtere den øgede anvendelse af ITS i fremtiden. Dette vil understøtte erhvervslivet og innovation indenfor ITS området. Selvom der vil gå op til fire år, inden alle ph.d.-projekterne er afsluttede, så vil de ph.d.-studerende undervejs bidrage med undervisning og vidensformidling om sektoren indenfor deresspecialområde og samtidig være med til at understøtte gennemførslen af ITS-handlingsplanensprojektforslag.Budget, finansiering, ansvar og tidsplanBudget:20 mio. kr.Finansiering: ITS puljenAnsvar:Vejdirektoratet administrerer midlerne, der udmøntes af en programkomite medrepræsentanter fra AAU, DTU, Vejdirektoratet, Trafikstyrelsen, DI og Dansk Erhverv.2012-2016Understøtter vidensopbygning, innovation og erhvervsudvikling indenfor ITS.

3.15 Styrkede relationer til internationale ITS-aktørerStyrkede internationale relationer vil sikre danske erhvervsinteresser og forskning på lang sigt. Derfor erder behov for øget deltagelse i international forskning, standardisering og detailspecifikationer af EU-direktiver.Problembeskrivelse: Manglende relationer og ny viden giver uudnyttet erhvervspotentialeMed et støt stigende antal EU-direktiver indenfor ITS-området får EU betydeligt større indflydelse på ITS-aktiviteterne i Danmark end tidligere. Vejdirektoratet har igennem længere tid været engageret bl.a. ieuropæiske ITS-udvalg i vidensudveksling i EASYWAY-programmet, som er baseret på et samarbejdemellem de europæiske vejmyndigheder.Private virksomheder, kommunale vejmyndigheder og universiteter deltager i dag kun i begrænset omfang iinternationale forskningsprojekter indenfor ITS-området med det resultat, at den samlede, aktuellevidensbase på tværs af myndigheder, virksomheder og vidensinstitutioner er for lille.Deltagelse i den internationale forskning og udvikling, herunder EU’s rammeprogram, krævermedfinansiering fra de deltagende institutioner. Samtidig kræver det en langsigtet og målrettet indsats atkomme med i de mest attraktive projekter og er derfor ressourcekrævende.Forslag til løsning: Styrkede relationer til nøgleaktører på internationalt niveauEn større international aktivitet hos danske virksomheder, myndigheder og forskningsinstitutioner vil kunnestyrke den danske kompetence på området og sikre, at fremtidige beslutninger træffes på grundlag af dennyeste viden og de nyeste udviklingstendenser. Derved kan vi understøtte danske erhvervspotentialerindenfor ITS-området.For at Danmark kan drage fuld nytte af den hastige udvikling på ITS-området, bør vi styrke vidensbasengennem øget deltagelse i:---International forskning og udviklingStandardiserings- og normarbejdetDetailspecifikationer af EU-direktiver.

3.16 Fælles styring og overvågning af ITS-systemerAntallet af ITS-systemer vokser kraftigt i disse år efterhånden som også flere kommuner etablerer ITS-løsninger. Bilisterne får en betydeligt bedre service, men de mange forskellige systemer til at styre ITSanlæggene giver stigende omkostninger til drift og vedligehold for både kommunerne og Vejdirektoratet.Problembeskrivelse: Stigende udgifter til drift af ITS-systemerLangt de fleste af ITS-systemer skal kontinuerligt overvåges og styres. Det kræver et døgnbemandetovervågningscenter. Hvert system har sit eget system til at styre anlæggene, hvilket betyder, at drifts- ogovervågningspersonalet skal overvåge mange forskellige systemer. Forskellige inkompatible systemer giverdesuden leverandørerne de facto monopol på reservedele og dermed høje priser. Omkostninger ved driftog overvågninger er derfor stærkt stigende i hele vejsektoren.Forslag til løsning: En fælles rygrad for driftenUdvikling af et fælles styresystem og ensartede brugerflader vil give en fælles rygrad for drift af ITS-systemer i Danmark. Derved kan de tekniske ressourcer udnyttes bedst muligt med en stabil og sikker driftaf alle systemerne. Samtidig vil standardisering medføre øget konkurrence og dermed bedre og billigeredrifts- og styringskomponenter. Et fælles overvågningscenter vil yderligere kunne reducere omkostningernetil personale.Forventede effekter: Besparelser på drift og fælles serviceniveauVed at integrere styringen og overvågningen af ITS-systemerne kan der opnås betydelige besparelser idriften. Samtidig forbedres kvalitet og ensartethed i styringen, så systemernes ”oppetid” øges. Et integreretsystem vil også give mulighed for at tilbyde professionel drift og overvågning til bl.a. kommuner. Med etfælles system vil bilisterne endvidere opleve en mere ensartet service over hele landet.

3.17 Styrket regionalt samarbejde om ITSTrafikafvikling i byområder er særligt udfordrende. Gennem et udvidet regionalt samarbejde kan viudvikle nye tiltag, der modvirker trængsel og fremmer en mere varieret brug af transportformerne.Problembeskrivelse: Trængsel og uheldsrisici i større byområderTrafikken i de større regionale byområder – Aalborg, Østjylland, Trekantsområdet, Odense ogHovedstadsregionen – er særligt udfordrede af trængsel og risiko for uheld. Der er derfor i alle de størrebyområder behov for et samarbejde mellem vejmyndighederne, politiet og de kollektive trafikselskaber omITS, så trafikken kan styres og reguleres, og trafikanter og rejsende kan informeres uanset om de kører påen statsvej, kommunevej eller med kollektiv transport.Forslag til løsning: Samarbejde om udvikling af konkrete indsatserErfaringer har vist, at strategisk samarbejde på tværs af regionerne kan give effektiviseringsgevinster. Eteksempel er trafikportalerne i Aalborg-området, Østjylland, Trekantområdet og Hovedstadsregionen, derhar givet trafikanterne et samlet overblik over trafiksituationen for både biler og kollektiv transport her ognu.Vi vil fortsat kunne sikre en bedre udnyttelse af den eksisterende infrastruktur og det samledetransportsystem ved konkret at forbedre fremkommelighed, mobilitet og trafiksikkerhed. En udvidetinformation og service på tværs af transportformerne vil være med til at fremme brugen af den kollektivetransport og dermed støtte op om målsætningen om, at den kollektive transport kan afvikle fremtidenstrafikstigninger.Der etableres derfor, i forlængelse af eksisterende samarbejder, strategiske samarbejder i områderneomkring alle større byer (Hovedstadsregionen, Midtfyn, Østjylland, Trekantområdet, Aalborg-området) omtrafikale temaer, der med fordel kan løses på tværs. Der vil være stordriftsfordele ved koordinering om:------Koordinering af trafikinformationEtablering af et tættere samarbejde om trafikledelse.Koordinering af anlægs- og vedligeholdelsesarbejder på tværs af transportformerEtablering af alternative ruter ved større anlægs- og vedligeholdelsesarbejderSamarbejde om signalanlæg og den centrale regulering af trafikken ind og ud af byernePlanlægning og gennemførelse af fælles ITS-projekter, samt eventuel fælles efterfølgende drift afITS-systemer

3.18 Bedre trafiksignalerStore samfundsøkonomiske besparelser kan opnås ved at optimere landets eksisterende signalanlæg. En”aktionsstyrke” kan rådgive kommunerne og sikre fokus på mulighederne.Problembeskrivelse: Dårligt vedligeholdte signalanlæg koster pengeDefekte og forældede signalanlæg kan betyde store forsinkelser og merforbrug af brændstof fortrafikanterne. De signalregulerede kryds skal være tilpassede til de aktuelle trafikforhold, hvis trafikken skalafvikles smidigt.Kommunerne har ansvaret for størstedelen af landets signalanlæg og spiller en vigtig rolle i optimeringen afbyernes signalanlæg og forebyggelsen af forsinkelser. Undersøgelser har vist, at væsentlige samfunds-økonomiske besparelser kan opnås ved at prioritere optimering af signalanlæggene højere.Forslag til løsning: ”Aktionsstyrke” skal rådgive kommunerne om optimering af signalanlægMed projektet etableres en ”aktionsstyrke”, som kan tilbyde kommunerne rådgivning om, hvordan deressignalanlæg kan optimeres. Aktionsstyrkens indsats finansieres med 50 % af kommunen og med 50 % fraITS-puljen. Det efterfølgende arbejde varetages af kommunerne selv.Signaloptimering omfatter en prioritering af trafikstrømmene i signalregulerede kryds. Prioriteringen erafhængig af udvalgte parametre som for eksempel tidspunkt på dagen, trafikfordeling, trafikbelastningsamt prioritering af trafikformerne. Optimering kan blandt andet ske ved lokal optimering baseret påtrafikstyring, samordning af signalanlæg (grønne bølger), hurtigere reparation af defekte trafikdetektorer itrafikstyrede kryds, overvågning af ikke-overvågede kryds og ombygning af ikke-samordnede, tidsstyredeanlæg til fuld trafikstyring.Effekt og værdi: Store samfundsøkonomiske besparelserDet forventes, at projektet vil medføre forbedringer af trafikafviklingen i landets signalregulerede kryds ogdermed potentielt også store samfundsøkonomiske besparelser.Det fremgår af Vejdirektoratets undersøgelse fra 2008, ”Bedre trafiksignaler”, at der samlet for alle landetssignalanlæg er en potentiel samfundsøkonomisk besparelse på omtrent 900 mio. DKK pr. år. Det svarer tilen besparelse på 19 mio. liter brændstof og 9 mio. køretøjstimer (2008-tal).

Anbefaling 2: Mere ITS på vejeneITS-systemer etableres på hårdt belastede motorvejsstrækninger og strækninger med sikkerhedsproblemer.Hastighedsharmonisering etableres på de mest trafikerede motorvejsstrækninger.Rampedosering etableres, hvor dette er relevant.Kørsel i nødspor etableres på motorvejsstrækninger med trængselsproblemer – hvor dette er relevantFor større Parker og rejs parkeringspladser etableres realtidsinformation om ledige parkeringspladser, samtprognoser for de kommende timer og dage.På udvalgte motorvejsstrækninger, hvor der er mulighed for at anvende kollektiv transport alternativer,skiltes med denne mulighed.Økonomiske incitamenter til at fremme introduktion af sikkerhedsfremmende udstyr i bilerne.ISA på hovedvejeneForsøg med vendbare vognbaner

Anbefaling 3: Information til brugerenMed udgangspunkt i et formelt samarbejde mellem myndigheder og operatører etableres og drives enfælles mobil platform for booking og betaling i hele transportsystemet.Der udpeges en ”databaseadministrator” for realtidsinformation om kollektiv transport. Administratorenetablerer en service, der stiller informationen til rådighed for de rejsende på en let forståelig og ensartetform.Tjenester på internet og mobile platforme, der sammenligner kollektiv rejse med individuel transport,udbygges og markedsføres.Alle busser udstyres med GPS og rapporterer løbende deres position og afvigelser fra køreplanen, til brugfor realtidsinformation til de rejsende.Integration af flextrafiksystem med Rejseplanen

Anbefaling 4: Flere data om trafikkenDer etableres en organisatorisk ramme med ansvaret for løbende opsamling, vedligeholdelse og formidlingaf skiltede hastigheder og andre vigtige vejattributter.Der etableres en organisatorisk ramme for koordinering af indsamling og formidling af aktueltrafikinformation på tværs af transportformerne.Der etableres en organisatoriske ramme med ansvaret for opsamling og formidling af standardiseretinformation om cykelfaciliteter.Arbejdet med indsamling og bearbejdning af GPS-data til historiske analyser og realtidsinformationintensiveres.Anonyme signaler fra mobiltelefoner og GPS’er (Bluetooth) anvendes til måling af rejsetider vedvejarbejder.Der etableres et system til anonymiserede og kontinuerte dataudtræk fra transportvirksomheder til brugfor godsstrømsanalyser.Der etableres realtidsinformation fra alle kollektive transportmidler

Anbefaling 5: Mere videnDer udarbejdes en samlet, overordnet systemarkitektur for ITS i Danmark.Delstandarder udarbejdes for en række kritiske områder, herunder styring og kommunikation medsignalanlæg, realtidinformation fra kollektiv transport, busprioritering og trafikledelsesanlæg og flextrafik.Der installeres intelligent hastighedstilpasning i en række offentligt ejede køretøjer.Myndigheder, virksomheder og forskningsinstitutioner deltager i international forskning, samt regel- ogstandardiseringsarbejde.Der arbejdes videre med forfining af multikriterie-metoder til prioritering af ITS investeringer.Der etableres ITS-miljø på et universitet med professor, lektorer og et antal PhD-er.Der oprettes 10 PhD-er inden for ITS.Der etableres en masteruddannelse i ITS – støttet af danske virksomheder, der arbejder inden for området.En arbejdsgruppe under ITS Udviklingsforum følger arbejdet med ITS reguleringen i EU tæt – bl.a. ITSdirektivet og EETS direktivet.Udviklingen i in-vehicle systemer følges, og behovet for offentlig involvering vurderes løbende.Offentlige myndigheder styrker innovationselementet i forbindelse med indkøb – f.eks. gennemprækommercielt indkøb.