TRU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 26: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel

Lov om ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel1(Forenkling af tilladelseskravet, kontrol med overenskomster, ændring af Vejtransportrådet, arbejdstidfor selvstændige vognmænd, bødeforhøjelser m.v.)§1I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 8. september 2010, som ændret ved § 44 i lovnr. 718 af 25. juni 2010 og § 1 i lov nr. 471 af 18. maj 2011, foretages følgende ændringer:1.I§ 1, stk. 4,indsættes efter1. pkt.:”Kørslen kan tillige udføres med et køretøj eller vogntog lejet uden fører.”2.§ 2, stk. 2,affattes således:”Stk.2.Transportministeren kan fastsætte regler med henblik på anvendelse eller gennemførelse afEU-regler om godskørsel med motorkøretøjer og arbejdstid for selvstændige vognmænd samttilsvarende aftaler med andre lande.”3.§ 6, stk. 1,affattes således:”§6.Fællesskabstilladelse udstedt i medfør af artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordningnr. 1072/2009 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel (forordning nr.1072/2009) gælder for udførelse af nationale transporter, jf. § 1, stk. 1.”4.I § 6 indsættes somstk. 5:”Stk.5.Indehaveren af en tilladelse skal efter påbud fra transportministeren indsende dokumentationfor overholdelse af de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i depågældende kollektive overenskomster.”5.I§ 6 a, stk. 2,ændres ”til godskørsel for fremmed regning, jf.” til: ”i henhold til”.6.Efter § 6 a indsættes:”§6 b.Transportministeren kan fastsætte regler for virksomhedens udøvelse.”.7.Overskriftenfør § 7 ændres til ”Delegationsbemyndigelse m.v.”

8.§ 7ophæves.9.§ 8affattes således:”§8.Transportministeren kan bemyndige Trafikstyrelsen eller andre statslige myndigheder underTransportministeriet til at træffe afgørelse i medfør af forordning nr. 1071/2009, forordning nr.1072/2009, denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf. Transportministeren kan i forbindelsehermed modtage oplysninger fra organisationer.Stk. 2.Transportministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser truffet ihenhold til forordning nr. 1071/2009, forordning nr. 1072/2009, denne lov eller forskrifter udstedt imedfør heraf, herunder at afgørelserne skal påklages inden en bestemt frist, eller at afgørelserne ikkekan påklages.”10.Efter§ 8indsættes:”§8 a.Transportministeren fastsætter nærmere vilkår for internationale tilladelser, der udstedes efter§ 1, stk. 2, nr. 1.”11.I§ 11, stk. 1,ændres ”3,5 t,” til: ”en af transportministeren fastsat vægtgrænse” og ”SKAT” til:”told- og skatteforvaltningen”.12.§ 11, stk. 2,ophæves.13.I§ 12 aændres ”til godskørsel for fremmed regning” til: ”i henhold til § 1, stk. 1,”.14.I§ 15ændres ”Trafikstyrelsen.” til: ”den tilladelsesudstedende myndighed.”15.I§ 16 b, stk. 1,ændres ”3.000 kg” til: ”3.500 kg”.16.I§ 17, stk. 1, nr. 1,udgår ”§ 11,”.17.I§ 17indsættes somstk. 4 og 5:”Stk.4.Bøder for overtrædelse af denne lov, for overtrædelse af forskrifter, der udstedes i medfør afloven, og for overtrædelse af EU-regler vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, udmåles til1.000 kr. eller beløb derover, som er delelige med 500.Stk. 5.Har nogen ved én eller flere handlinger begået flere overtrædelser af denne lov, forskrifterfastsat i medfør heraf eller EU-regler vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, og medførerovertrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse. Har nogen vedén eller flere handlinger overtrådt denne lov, forskrifter udstedt i medfør heraf eller EU-reglervedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, og én eller flere andre love, og medførerovertrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse af denne loveller forskrifter udstedt i medfør heraf og bødestraffen for overtrædelsen af den eller de andre love.”18.Efter§ 17 aindsættes:”§17 b.Transportministeren kan pålægge daglige eller ugentlige tvangsbøder til den, der undlader atindsende dokumentation efter påbud i henhold til § 6, stk. 5.Stk. 2.Tvangsbøder pålagt efter stk. 1 kan inddrives ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v.efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.Stk. 3.Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 efter reglerne iopkrævningsloven.”

§2I lov om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1087 af 8. september 2010, som ændret ved § 43 i lov nr.718 af 25. juni 2010 og § 2 i lov nr. 471 af 18. maj 2011, foretages følgende ændringer:1.§ 1 caffattes således:”§1 c.En fællesskabstilladelse udstedt i medfør af artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådetsforordning nr. 1073/2009 om fælles regler for adgang til det internationale marked for buskørsel og omændring af forordning (EF) nr. 561/2006 (forordning 1073/2009) gælder for udførelse af nationalpersonbefordring, jf. § 1, stk. 1.Stk. 2.Tilladelse til busudlejning m.v. udstedes med gyldighed i indtil 10 år. Der kan gives en ansøgerflere tilladelser.”2.Overskriftenfør § 2 a ændres til ”Delegationsbemyndigelse m.v.”.3.§ 2 aaffattes således:”§2 a.Transportministeren kan bemyndige Trafikstyrelsen eller andre statslige myndigheder underTransportministeriet til at træffe afgørelse i medfør af forordning nr. 1071/2009, forordning nr.1073/2009, denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf.Stk. 2.Transportministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser truffet ihenhold til forordning nr. 1071/2009, forordning nr. 1073/2009, denne lov eller forskrifter udstedt imedfør heraf, herunder at afgørelserne skal påklages inden en bestemt frist, eller at afgørelserne ikkekan påklages.”4.Efter § 2 a indsættes:”§2 b.Transportministeren fastsætter nærmere vilkår for internationale tilladelser, der udstedes efter§ 1, stk. 2, nr. 1”.5.I§ 9, stk. 2,udgår ”til erhvervsmæssig personbefordring”.6.I§ 14 bændres ”til erhvervsmæssig personbefordring eller” til: ”i henhold til § 1, stk. 1, ellertilladelser til”.7.§ 18, stk. 1, nr. 1,affattes således:”1) anvendelse eller gennemførelse af EU-regler om buskørsel med motorkøretøjer og arbejdstid forselvstændige vognmænd samt tilsvarende aftaler med andre lande,”.8.I§ 18, stk. 1, nr. 9,ændres ”i henhold til § 1 a.” til: ”i henhold til § 1 a og”.9.I§ 18, stk. 1,indsættes som nr. 10:”10) virksomhedens udøvelse.”10.I§ 18indsættes efterstk. 2,som nyt stykke:”Stk.3.Indehaveren af en tilladelse skal efter påbud fra transportministeren indsende dokumentationfor overholdelse af de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i depågældende kollektive overenskomster.”Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

11.I§ 22indsættes somstk. 4 og 5:”Stk.4.Bøder for overtrædelse af denne lov, for overtrædelse af forskrifter, der udstedes i medfør afloven, og for overtrædelse af EU-regler vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, udmåles til1.000 kr. eller beløb derover, som er delelige med 500.Stk. 5.Har nogen ved én eller flere handlinger begået flere overtrædelser af denne lov, forskrifterfastsat i medfør heraf eller EU-regler vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, og medførerovertrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse. Har nogen vedén eller flere handlinger overtrådt denne lov, forskrifter udstedt i medfør heraf eller EU-reglervedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, og én eller flere andre love, og medførerovertrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse af denne loveller forskrifter udstedt i medfør heraf og bødestraffen for overtrædelsen af den eller de andre love.”12.Efter§ 22 aindsættes:”§22 b.Transportministeren kan pålægge daglige eller ugentlige tvangsbøder til den, der undlader atindsende dokumentation efter påbud i henhold til § 18, stk. 3.Stk. 2.Tvangsbøder pålagt efter stk. 1 kan inddrives ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v.efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.Stk. 3.Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 efter reglerne iopkrævningsloven.”.

Lovforslaget indeholder således forslag om én ”universaltilladelse” til både national og internationalkørsel i EU til henholdsvis godskørsel for fremmed regning og erhvervsmæssig personbefordring, derkan træde i stedet for både en national tilladelse og en fællesskabstilladelse. Samtidig forlængesgyldighedsperioden fra 5 til 10 år, da fællesskabstilladelser efter den 4. december 2011 udstedes med engyldighed i op til 10 år.Godskørselslovens definition af firmakørsel foreslås udvidet, således at den også omfatter kørsel i etkøretøj lejet uden fører. Kravet om, at en udlejningsvirksomhed skal have en tilladelse til godskørsel forfremmed regning begrænset til udlejning til firmakørsel, vil derfor ikke længere være nødvendigt.Endvidere foreslås kravet om, at registreringsattesten skal medbringes i køretøjet under udførsel affirmakørsel ophævet.Endvidere tilsigtes bedre kontrol med overholdelse af gældende kollektive overenskomster på gods- ogbuskørselsområdet. Det foreslås at fastsætte krav om, at en vognmandsvirksomhed efter påbud skalindsende dokumentation til transportministeren for, at den aflønner sine chauffører efter gældendekollektive overenskomster. Manglende indsendelse af dokumentation foreslås sanktioneret vedtvangsbøder.Yderligere foreslås Vejtransportrådet ændret, således at det ophører som lovfæstet råd med henblikpå, at rådet gøres til et politisk forum med transportministeren som formand. Sigtet hermed er at styrkerådets strategi- og politikudviklende rolle. Som følge heraf erstattes benævnelsen ”Trafikstyrelsen” igodskørselsloven og busloven med ”transportministeren”. Den ændrede benævnelse skyldes også, atTransportministeriet anser det for mere korrekt, at afgørelseskompetencen i henhold til loven tilfalderministeren, der kan beslutte, hvorvidt kompetencen skal uddelegeres til andre myndigheder underTransportministeriet.Det foreslås desuden, at der i de to love indsættes en bestemmelse om, at transportministerenbemyndiges til at fastsætte regler med henblik på gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2002/15/EF af 11. marts 2002 om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udførermobile vejtransportaktiviteter, i relation til selvstændige vognmænd (EU-Tidende 2002 nr. L 80, side35).Endeligt foreslås bødeniveauet for overtrædelse af gods- og buskørselsloven samt forskrifter udstedt imedfør heraf forhøjet, da det vil bidrage til at øge trafiksikkerheden via en skærpet overholdelse aflovens regler. Herudover har bødeniveauet ikke været genstand for regulering siden begyndelsen af1980’erne, hvilket skaber et behov for at bringe satserne op på et nutidigt niveau.2.Tilladelser og gyldighedsperiode2.1.Gældende retEfter godskørselslovens § 1, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1489 af 12. december 2007 omgodskørsel, skal den, der er etableret på dansk område og udfører godskørsel for fremmed regning medkøretøj eller vogntog med en tilladt totalvægt, der overstiger 3,5 tons, have tilladelse hertil. Ved udførselaf international godskørsel inden for EU kræves endvidere en fællesskabstilladelse i henhold til Rådetsforordning (EØF) nr. 881/92 af 26. marts 1992. Tilladelserne skal medbringes i køretøjet underkørslen. Både tilladelser til godskørsel for fremmed regning og fællesskabstilladelser kan udstedes meden gyldighed i op til 5 år.

Der gælder tilsvarende regler for tilladelser til erhvervsmæssig personbefordring i henhold til buslovens§ 1, stk. 1, og i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 684/92 af 16. marts 1992, som ændret vedRådets forordning (EF) nr. 11/98 af 11. december 1997, om fælles regler for internationalpersonbefordring med bus.Ovenstående forordninger afløses den 4. december 2011 af Europa-Parlamentets og Rådets forordning(EF) nr. 1072 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel(EU-Tidende 2009 nr. L 300, side 72) henholdsvis Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.1073 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til markedet for international buskørsel og omændring af forordning (EF) nr. 561/2006 (EU-Tidende 2009 nr. 300, side 88). Ifølge forordningernekan fællesskabstilladelser udstedes for en periode på indtil 10 år.I forbindelse med ansøgning om fornyelse af tilladelser til godskørsel for fremmed regning hver femteår skal ansøger dokumentere, at tilladelsesindehaveren opfylder betingelserne for adgang til erhvervet,dvs. de i godskørselslovens § 3 nævnte krav til faglige kvalifikationer, økonomisk baggrund og vandel.Tilsvarende bestemmelser findes i buskørselslovens § 12 vedrørende tilladelser til erhvervsmæssigpersonbefordring.2.2.Transportministeriets overvejelserDer foreslås indført en ”universaltilladelse”, således at en godskørselsvirksomhed både kan udførenational og international godskørsel for fremmed regning inden for EU på grundlag af enfællesskabstilladelse udstedt i henhold til artikel 4 i forordning nr. 1072/2009. På tilsvarende måde vilen busvirksomhed kunne udføre både national og international erhvervsmæssig personbefordring indenfor EU på grundlag af en fællesskabstilladelse udstedt i henhold til artikel 4 i forordning nr. 1073/2009.Formålet med denne bestemmelse er regelforenkling, da det herefter ikke vil være nødvendigt atmedbringe to tilladelsesdokumenter under kørsel.Forlængelse af tilladelsernes gyldighedsperiode fra 5 til 10 år vil betyde færre administrative byrder forerhvervslivet, da fornyelsesproceduren alene vil skulle gennemføres hvert 10. år.I forbindelse med tilladelsernes forlængede gyldighed vil transportministeren styrke det tilpassedetilsyn med vognmandsvirksomhederne med henblik på at kontrollere, om virksomhederne til stadighedi perioden overholder betingelserne for opretholdelsen af tilladelserne.3.Firmakørsel3.1.Gældende retI henhold til godskørselslovens § 1, stk. 4, er firmakørsel defineret som kørsel med motorkøretøj ellervogntog, hvorved der kun transporteres gods, der tilhører den, der er registreret som bruger afkøretøjet, eller gods som denne lejer, udlejer, låner, udlåner eller har i sin besiddelse med henblik påkøb, salg, fremstilling, behandling, bearbejdning eller reparation. Det er endvidere et krav, atgodskørslen kun må være en hjælpefunktion i forhold til virksomhedens samlede aktiviteter og atkørslen udføres af en chauffør ansat hos denne eller, for så vidt angår kørsel her i landet, af en chaufføransat hos en tilladelsesindehaver, der efter § 6 a, stk. 2, er godkendt til erhvervsmæssigt at udlejechauffører.Det er således en betingelse for udførelse af firmakørsel, at virksomheden er registreret som bruger afkøretøjet. For at åbne for muligheden for at udføre firmakørsel med et køretøj lejet uden fører7

besluttede Vejtransportrådet i 1974, at der til udlejningsvirksomheder kan udstedes tilladelser tilgodskørsel for fremmed regning, der er begrænset til udlejning til firmakørsel, idet man betragterlejebeløbet som ”vederlag” for transporten. Der er for øjeblikket udstedt ca. 200 tilladelser tilgodskørsel for fremmed regning begrænset til udlejning til firmakørsel.Ifølge godskørselsloven § 11, stk. 2, skal registreringsattesten medbringes under kørslen, når derudføres firmakørsel, som dokumentation for, at køretøjet er anmeldt til firmakørsel.3.2.Transportministeriets overvejelserDet foreslås at ændre definitionen af firmakørsel, således at det også er muligt at udføre firmakørselmed et køretøj eller vogntog, der er lejet uden fører. Den ændrede definition vil betyde, atvirksomheder, der udlejer lastbiler uden fører til firmakørsel, ikke længere skal ansøge om udstedelse aftilladelse til godskørsel for fremmed regning, der kun er gyldig til udlejning til firmakørsel.Endvidere foreslås kravet om, at køretøjets registreringsattest skal medbringes under kørslen vedudførelse af firmakørsel, ophævet. Det er ikke længere nødvendigt i forbindelse med politiets kontrol,at der kan forevises registreringsattest som dokumentation for, at køretøjet er anmeldt til firmakørsel,da politiet i dag har elektronisk adgang til denne oplysning.4.Kontrol med overenskomster4.1.Gældende retIfølge godskørselslovens § 6, stk. 4, skal indehaveren af en tilladelse til godskørsel for fremmedregning følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældendekollektive overenskomster. En tilsvarende bestemmelse findes i buslovens § 18, stk. 2. Overtrædelse afbestemmelserne er strafbart.Trafikstyrelsen indleder en undersøgelse af, om der er grundlag for at meddele en virksomhed enadvarsel eller for at tilbagekalde virksomhedens tilladelser, når der ved henvendelse fra f.eks.overenskomstparterne opstår formodning for, at en virksomhed overholder gældende overenskomst.Der er ikke i gods- eller buskørselslovgivningen en hjemmel til, at virksomhederne skal dokumentere,at de aflønner overenskomstmæssigt. Det er dog fast praksis, at Trafikstyrelsen anmoder en virksomhedom at indsende dokumentation for overholdelse af overenskomstkravet, såfremt der opstår formodningfor, at dette ikke skulle være tilfældet. Hvis en virksomhed ikke reagerer på denne anmodning, harstyrelsen været nødsaget til at henlægge sagen eller anmelde sagen til politiet.En tilladelse kan tilbagekaldes, hvis indehaveren må antages ikke længere at opfylde kravet til god skikinden for branchen som følge af, at vedkommende i forbindelse med udførelse af erhvervet groft ellergentagne gange har overtrådt bestemmelsen om overholdelse af kollektive overenskomst forchauffører.I henhold til gældende ret er der ikke hjemmel til at pålægge vognmandsvirksomheder tvangsbøderved manglende indsendelse af dokumentation for overholdelse af overenskomstkravet.4.2.Transportministeriets overvejelser

Forinden afslutning af overenskomstforhandlingerne på transportområdet i foråret 2010 havdeoverenskomstparterne en overordnet drøftelse med transport- og justitsministrene om at effektiviserekontrollen på overenskomstområdet. Overenskomsterne mellem henholdsvis DI og 3F Transport ogDTL-A og 3F Transport indeholder protokollater om en fælles opfordring til skærpet kontrol medgodskørselstilladelser og forslag til etablering af et nævn mod løndumping inden for transportområdet.Der blev i maj 2010 nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af arbejdsmarkedets parter ogTransportministeriet, som skulle drøfte mulighederne for at forbedre kontrollen pågodskørselsområdet.4.2.1.PåbudsregelSom følge af gruppens arbejde foreslås det i loven at indføre pligt om, at en vognmandsvirksomhedefter påbud fra transportministeren skal indsende dokumentation for, at den aflønner efter gældendekollektiv overenskomst. Et påbud fra transportministeren om at indsende dokumentation foroverholdelse af gældende kollektiv overenskomst kan ske på baggrund af formodning for manglendeoverholdelse af gældende overenskomst eller som led i systematisk kontrol.Bestemmelsen giver transportministeren mulighed for at sikre en bedre kontrol med overholdelse afgældende kollektive overenskomster på gods- og buskørselsområdet, herunder en mere systematiskkontrol i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, ud over den kontrol, som Trafikstyrelsen forøjeblikket udfører i tilfælde af formodning for manglende overholdelse af gældende overenskomst.Det materiale, som virksomhederne indsender, sendes af transportministeren som hidtil tilarbejdsmarkedets parter til overenskomstmæssig udtalelse. Transportministeren foretager herefter påbaggrund af parternes udtalelse vurdering af, om der er tilstrækkeligt grundlag for at agere over forvirksomheden f.eks. i form af en advarsel eller tilbagekaldelse af virksomhedens tilladelser.Det har været foreslået af arbejdsmarkeds parter at nedsætte et nævn, som skal foretage denoverenskomstmæssige vurdering. Hvis arbejdsmarkedets parter måtte finde anledning til at oprette etsådant nævn, vil dette blive anvendt i høringer af konkrete sager.4.2.2.TvangsbøderDer foreslås også at indføre en sanktion i form af ugentlige tvangsbøder i tilfælde af, atvognmandsvirksomheden ikke indsender dokumentationen. Ifølge forslaget kan transportministerenpålægge virksomheder tvangsbøder, hvis de undlader at efterkomme transportministerens påbud omindsendelse af oplysninger vedrørende aflønning af chauffører i henhold til den foreslåede bestemmelse§ 6, stk. 5, i godskørselsloven og § 18, stk. 3, i buskørselsloven.Formålet med bestemmelsen er at gennemtvinge en handlepligt med henblik på at sikre bedre kontrolmed overholdelsen af kollektive overenskomster. Sanktionen skal virke tvingende overfor envirksomhed, der ikke efterkommer et påbud fra transportministeren. Sanktionen skal alene anvendes,hvor den kan bruges som et middel til at tvinge en virksomhed til at handle efter et påbud fratransportministeren. I konsekvens heraf kan tvangsbøder ikke inddrives efter, at det forhold, somtvangsbøden udspringer af, er bragt til ophør. Således får tvangsbøden karakter af et tvangsmiddel ogikke en straf.Størrelsesniveauet af de ugentlige vil formentlig ligge på et niveau omkring 10.000 kr. Men hvis den,der ikke efterkommer et påbud, f.eks. er en virksomhed af betydelig størrelse med mange chauffører, vil9

dette kunne berettige tvangsbøder af en anden størrelsesorden, for at virksomheden skal oplevetvangsbøderne som et reelt middel til at gennemtvinge en handlepligt.Transportministerens beslutning om at pålægge tvangsbøder kan ikke påklages en anden administrativmyndighed. En afgørelse om tvangsbøder vil dog kunne indbringes for domstolene i medfør af denalmindelige prøvelsesadgang for domstolene efter grundlovens § 63. Virksomhedens indbringelse aftransportministerens beslutning for de ordinære domstole indebærer ikke som udgangspunktopsættende virkning, men en domstol kan konkret tillægge sagsanlægget opsættende virkning. Skulledette ske, indebærer det, at styrelsens adgang til at pålægge yderligere tvangsbøder, stilles i bero.5.Ændring af Vejtransportrådet5.1.Gældende retVejtransportrådet består i dag af ni medlemmer, som udpeges af transportministeren efterindstillinger fra bl.a. branchen og forskellige interesseorganisationer.Vejtransportrådet træffer afgørelse i sager af principiel karakter eller af betydelig almen interesse, forså vidt angår udstedelse af tilladelser til godskørsel for fremmed regning, erhvervsmæssigpersonbefordring og busudlejning, godkendelse som ansvarlig leder i et selskab m.v., fornyelse af entilladelse samt om tilbagekaldelse af en tilladelse eller godkendelse i henhold til gods- ogbuskørselsloven. Endvidere fastsætter rådet vilkår for tilladelser og godkendelser.Rådet afholder 1-2 møder årligt.5.2.Transportministeriets overvejelserDet foreslås, at Vejtransportrådet ikke længere skal reguleres i loven. De konkrete rammer for etændret råd foreslås i stedet fastsat af transportministeren, hvilket vil give ministeren større frihed til atfastsætte rådets sammenhæng og drøftelser.Det giver mulighed for at styrke rådets strategi- og politikudviklende rolle. Samtidig opnås en bedresammenhæng til reguleringen af andre områder af godstransporterhvervet.Rådets nuværende opgaver overgår til transportministeren.Benævnelsen ”Trafikstyrelsen” ændres overalt i loven til ”transportministeren”. Den ændredebenævnelse skyldes, at Vejtransportrådet ikke længere reguleres i loven, samt at Transportministerietanser det for mest korrekt, at bemyndigelsen som udgangspunkt tilfalder ministeren, som vedbekendtgørelse kan uddelegere bemyndigelsen til statslige myndigheder under Transportministeriet.Transportministeren bemyndiges ligeledes til at fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelsertruffet i henhold til godskørselsloven, busloven og forskrifter udstedt i medfør heraf samt relevanteforordninger.6.Arbejdstidsdirektivet6.1.Gældende retDer er ikke i dag bestemmelser i gældende ret, der regulerer arbejdstiden for selvstændige vognmænd.Selvstædige vognmænds arbejdstid er således ikke omfattet af lov nr. 395 af 1. juni 2005 om arbejdstidfor mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren.10

6.2.Transportministeriets overvejelserI 2002 blev Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/15/EF af 11. marts 2002 omtilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter (EU-Tidende 2002nr. L 80, side 35) vedtaget. Direktivet fastsætter regler om arbejdstid for personer, der udførervejtransportaktiviteter. I juni 2010 forkastede Europa-Parlamentet Kommissionens forslag fra 2008 om,at selvstændige vognmænd skulle undtages fra anvendelsesområdet for direktivet.Arbejdstidsdirektivet har til formål at regulere arbejdstid for personer, der udfører mobilevejtransportaktiviteter, med henblik på at fastsætte minimumsforskrifter for tilrettelæggelse af arbejdstidfor at forbedre beskyttelsen af sikkerheden og sundheden for personer, der udfører mobilevejtransportaktiviteter, samt forbedre færdselssikkerheden og tilnærme konkurrencevilkårene yderligeretil hinanden.Det fremgår bl.a. af arbejdstidsdirektivet, at den ugentlige arbejdstid som udgangspunkt højst måudgøre 48 timer. Reglerne gælder ud over køre- og hviletidsreglerne, der regulerer, hvor lang tid enfører må køre og hvornår der skal holdes pauser og hvil.Det foreslås at indsætte en hjemmel, der bemyndiger transportministeren til at fastsætte regler, dergennemfører arbejdstidsdirektivet i relation til selvstændige vognmænd.7.Bødeskærpelse7.1.Gældende retOvertrædelse af gods- og buskørselslovgivningen straffes med bøde. Det nuværende bødeniveau forovertrædelse af gods- og buskørselslovgivningen er fastsat af domstolene på baggrund afTrafikstyrelsens vejledende udtalelser til politiet igennem årene i forbindelse med konkrete sager.Bødeniveauet har været uændret siden 1980’erne.7.2.Transportministeriets overvejelserForslaget skal ses på baggrundaf, at de nuværende bøder på gods- og buskørselsområdet er så lave, atde ikke kan antages at have nogen nævneværdig indvirkning på tilladelsesindehavernes adfærd ogudøvelse af erhvervet. Transportministeriet finder, at dette takstniveau er utidssvarende f.eks. i forholdtil omkostningerne i forbindelse med obligatorisk deltagelse i vognmandskursus med efterfølgendeprøve, der som oftest beløber sig til omkring 25.000 kr. ekskl. moms afhængigt af kursusudbyderen.Hensynet til straffens præventive effekt taler for, at der sker en forhøjelse af bødeniveauet på gods- ogbuskørselslovens område.7.2.1.MinimumsbødeEfter Transportministeriets opfattelse må en bøde på 500 kr. for de fleste virksomheder antages atudgøre et forholdsvist beskedent beløb set i lyset af prisudviklingen siden 1980’erne, hvor bødeniveauetfor overtrædelse af gods- og buskørselsloven blev lagt. En bøde i denne størrelsesorden kan derforopleves som en tilkendegivelse af, at der er tale om en bagatelagtig forseelse. En bøde på 500 kr.eksempelvis for overtrædelse af godskørselslovens § 15, om pligt til at indsende tilbagekaldte tilladelsertil Trafikstyrelsen, kan ikke antages at have nogen præventiv effekt af betydning. Hertil kommer atstandsnings- og parkeringsafgiften i færdselslovens § 121, stk. 5, udgør 510 kr., og at kontrolafgiften forat køre uden gyldig rejsehjemmel i S-tog nu er 750 kr.

På denne baggrund finder Transportministeriet, at der er grundlag for at fastsætte en minimumsbødesåledes, at der som udgangspunkt ikke udstedes bøder på under 1.000 kr. for overtrædelser af gods- ogbuskørselsloven og forskrifter udstedt i medfør heraf. Transportministeriet finder ikke anledning til atanbefale en mulighed for nedsættelse af denne.Det foreslås således, at bøder for overtrædelse af gods- og buskørselslovgivningen skal fastsættes til1.000 kr. eller beløb derover, der er delelige med 500 kr. Dette indebærer, at der fastlægges enminimumsstørrelse på 1.000 kr., og at intervallet imellem de enkelte bødepositioner bliver 500 kr.7.2.2.PristalsreguleringBødetaksterne på gods- og buskørselsområdet er baseret på retspraksis. Bødeniveauet har som nævntikke været genstand for regulering eller forhøjelse siden 1980’erne. Ud fra den betragtning, atbødeniveauet, set i forhold til løn- og prisudviklingen, næppe kan antages at have nogen nævneværdigpræventiv effekt, er det Transportministeriets opfattelse, at der som følge heraf er behov for en generelforhøjelse af det nuværende bødeniveau. Transportministeriet foreslår, at bødeniveauet forhøjesparallelt med en pristalsreguleringssats, der svarer til en opskrivning fra 1980 til 2010.Der er visse overtrædelser som efter Transportministeriets oplysninger ikke har været prøvet veddomstolene. Transportministeriets anbefaling af bødetakst, for så vidt angår disse overtrædelser, vilsåledes ikke bero på en pristalsregulering.Ved overtrædelse af gods- og buskørselslovgivningen anbefaler Transportministerietminimumsbødetakster som anført i bilag 1.Nedenfor beskrives udvalgte overtrædelser af godskørselsloven, busloven samt relevante forordningersammen med en angivelse af Transportministeriets anbefalinger af bødeniveauet for overtrædelsen.7.2.2.1.Kørsel uden tilladelseDet følger af godskørselslovens § 1, stk. 1, at den der er etableret på dansk område og udførergodskørsel for fremmed regning med køretøj eller vogntog med en tilladt totalvægt, der overstiger en aftransportministeren fastsat vægtgrænse, skal have tilladelse hertil. I henhold til bekendtgørelse nr. 1489af 12. december 2007 er vægtgrænsen 3.500 kg.Det følger af buslovens § 1, stk. 1, at den der er etableret på dansk område og udførererhvervsmæssig personbefordring med dansk indregistreret motorkøretøj indrettet til befordring af flereend 9 personer, føreren medregnet, skal have tilladelse hertil.Det følger af buslovens § 1 a, at den der udlejer eller udlåner en bus uden fører skal have tilladelsehertil.En virksomhed, der udfører godskørsel for fremmed regning eller erhvervsmæssig personbefordring,som beskrevet ovenfor uden tilladelse hertil, handler i strid med godskørselslovens § 1, stk. 1,henholdsvis buslovens § 1, stk. 1. Overtrædelse heraf straffes i medfør af godskørselslovens § 17, stk. 1,nr. 1, henholdsvis buslovens § 22, stk. 1, nr. 1, med bøde. For overtrædelser, som sker over en længereperiode, udmåles en skærpet bøde. Ifølge retspraksis skal den ulovlige kørsel mindst have fundet sted i

en periode på 3 til 6 måneder, før der er tale om ulovlig kørsel i en længere periode. Den skærpedebøde er udtryk for den uberettigede vinding, som overtræderen tilegner sig over længere tids ulovliggodskørsel sammenholdt med de økonomiske byrder, der er forbundet med at opnå en tilladelse tilgodskørsel for fremmed regning henholdsvis tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring.Transportministeriet anbefaler, at kørsel for fremmed regning uden tilladelse bør straffes med en bødepå ikke mindre end 10.000 kr. for overtrædelse gennem kort tid og 25.000 kr. for overtrædelse gennemlængere tid. Bødeforhøjelsen er udtryk for almindelig pristalsregulering.7.2.2.2.Ulovlig cabotagekørselI henhold til artikel 2, stk. 6, i forordning nr. 1072/2009 defineres ”cabotagekørsel” som nationaltransport for fremmed regning, der udføres i en begrænset periode i en værtsmedlemsstat ioverensstemmelse med forordningen. I forordningens kapitel III er cabotagekørsel nærmere beskrevet.En transportvirksomhed har adgang til at udføre op til tre cabotagekørsler med samme køretøj eller,hvis der er tale om et sammenkoblet vogntog, med motorkøretøjet heri, i tilslutning til en internationaltransport fra en anden medlemsstat eller fra et tredjeland til værtsmedlemsstaten, efter at de varer, derblev transporteret ved den indgående internationale transport, er leveret. Den sidste aflæsning af en lastsom led i en cabotagekørsel, før værtsmedlemsstaten forlades, skal finde sted inden for syv dage efterden sidste aflæsning i værtsmedlemsstaten som led i den indgående internationale transport.Såfremt transportvirksomheden overtræder disse vilkår, f.eks. ved at medlemsstaten ikke forladesinden for syv dage, er der tale om en overtrædelse af godskørselsloven, jf. lovens § 1, stk. 2, somstraffes med bøde samt en skærpet bøde for kørsel i en længere periode i henhold til godskørselslovens§ 17, stk. 1, nr. 1. Transportministeriet anbefaler, at bødeniveauet for overtrædelse af godskørselslovens§ 1, stk. 2, ligger på niveau med national kørsel uden tilladelse i henhold til godskørselslovens § 1, stk. 1.Bødeforhøjelsen er udtryk for almindelig pristalsregulering.7.2.2.3.Manglende medbringelse af tilladelse under kørselI henhold til godskørselslovens § 6, stk. 2, skal en tilladelse medbringes i køretøjet under kørslen,herunder i udlandet.Hvis føreren ikke medbringer tilladelsen i køretøjet under udførelse af godskørsel for fremmedregning, er der er tale om en overtrædelse af godskørselslovens § 6, stk. 2. En sådan overtrædelsestraffes med bøde i henhold til godskørselslovens § 17, stk. 1, nr. 1. Transportministeriet anbefaler, atovertrædelse af godskørselslovens § 6, stk. 2, straffes med bøde på ikke mindre end 1.500 kr.Ved udførelse af erhvervsmæssig personbefordring finder en tilsvarende bestemmelse, som findes iregler og vilkår for tilladelsen, anvendelse. En overtrædelse heraf straffes med bøde i henhold tilbuslovens § 22, stk. 1, nr. 2. Transportministeriet anbefaler, at overtrædelse heraf straffes med bøde påikke mindre end 1.500 kr. Bødeforhøjelsen er udtryk for almindelig pristalsregulering.7.2.2.4.Udlån af tilladelserI henhold til godskørselslovens § 6, stk. 3, skal en tilladelse udnyttes af den virksomhed, der haropnået denne, og den kan hverken helt eller delvis overgå til andre. Hvis en transportvirksomhedudlåner eller overdrager sine tilladelser til andre end tilladelsesindehaveren selv, vil der være tale om enovertrædelse af godskørselslovens § 6, stk. 3, og en overtrædelse heraf straffes med bøde i henhold til

godskørselslovens § 17, stk. 1, nr. 1. Transportministeriet anbefaler, at overtrædelse afgodskørselslovens § 6, stk. 3, straffes med bøde på ikke mindre end 2.500 kr.Ved udførelse af erhvervsmæssig personbefordring finder en tilsvarende bestemmelse i buslovens §18, stk. 3, anvendelse. En overtrædelse af denne straffes med bøde i henhold til buslovens § 22, stk. 1,nr. 2. Bødeforhøjelsen er udtryk for almindelig pristalsregulering.7.2.2.5.Manglende overholdelse af løn- og arbejdsvilkår, der følger af de gældende kollektive overenskomsterDet følger af godskørselslovens § 6, stk. 4, at indehaveren af en tilladelse skal følge de bestemmelserom løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende kollektive overenskomster. Hvis entilladelsesindehaver således ikke overholder løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i depågældende kollektive overenskomster, vil der være tale om en overtrædelse af godskørselslovens § 6,stk. 4. En tilsvarende bestemmelse findes i buslovens § 18, stk. 2.Transportministeriet anbefaler, at overtrædelse af overenskomstkravet straffes med en sumbøde påikke mindre end 10.000 kr. samt en i overensstemmelse med princippet straffelovens § 75 om hel ellerdelvis konfiskation af udbyttet ved en strafbar handling. Transportministeriet betragter udbyttet vedden strafbare handling som den uberettigede vinding, en tilladelsesindehaveren har opnået ved ikke atfølge bestemmelserne om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende kollektiveoverenskomster. Savnes der fornødent grundlag for at fastslå beløbets størrelse, kan der konfiskeres etbeløb, som skønnes at svare til det indvundne udbytte.7.2.2.6.Ulovlig chaufførvikarvirksomhedI henhold til godskørselslovens § 6 a, stk. 1, må godskørsel for fremmed regning, der udføres medtilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1, eller § 4, stk. 1, 3 og 4, kun udføres af tilladelsesindehavereneller en chauffør ansat hos denne, en chauffør ansat hos en anden tilladelsesindehaver, idet der kun måydes betaling for de med udlånet direkte forbundne omkostninger, eller en chauffør ansat hos entilladelsesindehaver, der er godkendt til at udleje chauffører. Såfremt godskørsel for fremmed regningudføres i strid hermed, f.eks. hvis godskørsel for fremmed regning udføres af en chauffør, der ikke eransat hos tilladelsesindehaveren og ej heller en tilladelsesindehaver, der er godkendt til at udlejechauffører, er der tale om en overtrædelse af godskørselslovens § 6 a, stk. 1. En sådan overtrædelsestraffes med bøde i henhold til godskørselslovens § 17, stk. 1, nr. 1. En tilsvarende bestemmelse omulovlig chaufførvikarvirksomhed findes i buslovens § 9, stk. 1, og overtrædelse heraf straffes med bødei henhold til buslovens § 22, stk. 1, nr. 1.Transportministeriet anbefaler, at overtrædelse af godskørselslovens § 6 a, stk. 1, og buslovens § 9,stk. 1, straffes med bøde på ikke mindre end 2.500 kr. Bødeforhøjelsen er udtryk for almindeligpristalsregulering.7.2.2.7.Manglende aflevering af tilladelser efter tilbagekaldelseI henhold til godskørselslovens § 15 skal en tilladelse, der er tilbagekaldt, frakendt eller bortfaldetstraks afleveres til transportministeren. Hvis en tidligere tilladelsesindehaver undlader at aflevere entilbagekaldt, frakendt eller bortfaldet tilladelse, vil der være tale om en overtrædelse af godskørselslovenog en overtrædelse heraf straffes med bøde i henhold til godskørselslovens § 17, stk. 1, nr. 1. Entilsvarende bestemmelse findes i buslovens § 17 og overtrædelse heraf straffes med bøde i henhold tilbuslovens § 22, stk. 1, nr. 1.

7.2.2.8.Manglende sikkerhedsstillelse ved kørsel i udlandetI henhold til godskørselslovens § 16 b hæfter den registrerede ejer eller bruger af et motorkøretøj meden totalvægt på 3.000 kg eller derover – 3.500 kg ifølge lovforslagets foreslåede § 16 b – over forføreren af køretøjet og andre personer, der er tilknyttet dennes virksomhed og efter dennes anmodningdeltager i og medvirker til transportens gennemførelse, for udgifter, der opstår under kørsel i udlandet,til behandling m.v. i udlandet og hjemtransport i forbindelse med sygdom. I henhold til § 16 b, stk. 4,skal den der hæfter stille sikkerhed for opfyldelsen af sine eventuelle forpligtelser, forinden et køretøjkører ud af landet. En tilsvarende bestemmelse findes i buslovens § 20 a, stk. 4.Transportministeriet har ikke kendskab til domstolspraksis på området – hverken på gods- eller bus-området, men anbefaler, at overtrædelse af godskørselslovens § 16 b, stk. 4, og buslovens § 20 a, stk. 4,straffes med bøde på ikke mindre end 1.500 kr.7.3.Absolut kumulationDet følger af straffelovens § 88, at der ved flere lovovertrædelser fastsættes en straf inden for denforeskrevne strafferamme eller, hvis flere strafferammer kommer i betragtning, den strengeste af disse.Under særdeles skærpende omstændigheder kan straffen overstige den højeste for nogen aflovovertræderne foreskrevne straf med indtil det halve.Hvor intet andet fremgår af særlovgivningen, er det faste udgangspunkt ved udmåling af straf således,at der gives ”rabat” ved flere lovovertræder, der skal pådømmes under samme sag. Det fremgår ikke afgods- og buskørselsloven i dag, hvordan bøderne for overtrædelse af lovenes strafsanktioneredebestemmelser udmåles. Bøderne udmåles som følge deraf efter principperne i straffelovens kapitel 10.Det foreslås, at indføre som almindelig regel på gods- og buskørselsområdet, at der ved flereovertrædelser af gods- og buskørselslovgivningen samt overtrædelser af andre love udmåles dennormale takstmæssige bødestraf for hver overtrædelse, uanset om overtrædelserne begås ved én ellerflere handlinger, og uanset om pådømmelsen sker ved én eller flere sager (absolut kumulation), hvilketer en fravigelse af generelle strafferetlige principper ved strafudmåling.Transportministeriet finder, at en række hensyn taler for, at der som udgangspunkt indføres absolutkumulation i sager vedrørende overtrædelser af gods- og buskørselslovgivningen. Baggrunden herforer, at det vurderes, at det svækker straffens præventive virkning, hvis en person, der foretager flereforskellige overtrædelser af gods- og buskørselslovgivningen, skal ”slippe billigere” end en person, derfår de forskellige overtrædelser pådømt hver for sig.Det forekommer endvidere rimeligt, at anvende absolut kumulation på gods- og buskørselslovensområde, i det tilfælde, at den sigtede, samtidig med overtrædelsen eller overtrædelserne af disse love,ligeledes har foretaget én eller flere overtrædelser af andre særlove eller af straffeloven. Derfor foreslåsdet, at den absolutte kumulation ved overtrædelser af gods- og buskørselslovgivningen tillige finderanvendelse i sammenstød med overtrædelser af andre love.Transportministeriet finder desuden, at praktiske, administrative hensyn i forbindelse med samtidigverserende sager i flere politikredse og med hensyn til muligheden for at anvende bødetilkendegivelserpå stedet taler for absolut kumulation. Dette er samtidig i overensstemmelse med de grundlæggendehensyn til lighed og forudsigelighed i strafforfølgningen.

8.Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeDet vurderes, at forlængelsen af tilladelsernes gyldighed for tilladelser til godskørsel for fremmedregning henholdsvis erhvervsmæssig personbefordring vil betyde en lettelse for Transportministeriet,idet sager vedrørende fornyelse af tilladelserne kun vil finde sted hvert 10. år. Styrelsen vil dog somfølge heraf iværksætte et tilpasset tilsyn for at sikre, at vognmandsvirksomhederne til stadighed opfylderbetingelserne for opretholdelse af tilladelserne. Det vurderes, at de økonomiske og administrativekonsekvenser udligner hinanden.Det vurderes, at et ændret tilsyn i forbindelse med en eventuel systematisk kontrol medoverenskomstkravet vil medføre en øget administrativ byrde for Transportministeriet.Det vurderes, at tilsyn i forbindelse med gennemførelse af arbejdstidsdirektivet vil medføre enadministrativ byrde for Transportministeriet. Omfanget vil afhænge af, hvilke krav til tilsyn derfastsættes.Det vurderes, at en forhøjelse af bødeniveauet vil medføre forhøjede bødeindtægter til staten.9.Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.Forslaget sendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR)med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Erhvervsministeriets virksomhedspanel.Det vurderes, at forslaget vil medføre færre administrative byrder for vognmandsvirksomheder somfølge af, at fornyelsesproceduren alene vil skulle gennemføres hvert 10. år. Det vurderes endvidere, aterhvervslivet får en administrativ lettelse ved fremover kun at skulle have én ”universaltilladelse” istedet for flere tilladelser.Det vurderes, at forslaget kan medføre en administrativ byrde for de vognmandsvirksomheder, derhar ansat chauffører og ikke har indgået overenskomst, idet transportministeren fremover systematiskkan pålægge virksomhederne at indsende dokumentation til for aflønning af chauffører efter gældendeoverenskomst.Endvidere kan selvstændige vognmænd forvente en administrativ byrde som følge af gennemførelsenaf arbejdstidsdirektivet. Byrdens omfang vil afhænge af valg af gennemførelsesform.Endvidere vurderes det, at virksomheder, der udfører firmakørsel, administrativt lettes ved ikkelængere at skulle medbringe køretøjets registreringsattest under firmakørsel.10.Administrative konsekvenser for borgerneDet vurderes, at der ingen konsekvenser er for borgerne.11.Miljømæssige konsekvenserDet vurderes, at der ikke er nogen miljømæssige konsekvenser.12.Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2002/15/EF af 11. marts 2002 om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udførermobile vejtransportaktiviteter, i relation til selvstændige vognmænd.16

13.HøringArbejdsgiverforeningen for Kollektiv Trafik, Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik,Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, DanskKollektiv Trafik, Dansk Taxi Råd, Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater, DanskeBiludlejere, Danske Busvognmænd, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, DanskeTaxivognmænds Arbejdsgiverforening, Det Centrale Handicapråd, Det Økologiske Råd, DanmarksNaturfredningsforening, DI, DI Transport, Fagligt Fælles Forbund (3F), FDL, Foreningen EP-Danmark, International Transport Danmark, Kommunernes Landsforening, Landsorganisationen iDanmark, NOAH-Trafik, Rådet for Sikker Trafik, Trafikselskaberne i Danmark og ØkonomiskForening for Persontransport.

Den foreslåede ændring af § 1, stk. 4, indebærer, at definitionen af firmakørsel udvides således, atfirmakørsel kan udføres både med et køretøj registreret med virksomheden som bruger og med etkøretøj, som virksomheden har lejet uden fører. Ændringen medfører, at virksomheder, der udlejermotorkøretøjer uden fører til firmakørsel ikke længere skal søge om tilladelse hertil.Til nr. 2I medfør af den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 2, bemyndiges transportministeren til at fastsætteregler med henblik på anvendelse eller gennemførelse af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv2002/15/EF af 11. marts 2002 om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobilevejtransporter (Arbejdstidsdirektivet) i relation til selvstændige vognmænd, herunder andet arbejde endkørsel eller støtteaktiviteter omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006af 15. marts 2006.Efter forslag fra Kommissionen vil overholdelse af reglerne om arbejdstid for selvstændigevognmænd kunne sikres via administrative tilsyn og dokumentation i form af fartskriveroplysninger.Til nr. 3Det foreslås i § 6, stk. 1, at indføre en ”universaltilladelse”, som både skal dække national kørsel oginternational kørsel inden for Den Europæiske Union. Det foreslås således, at fællesskabstilladelsenmed kopier, som udstedes i medfør af artikel 4 i forordning nr. 1072/2009, tillige gælder for udførelseaf nationale transporter, jf. § 1, stk. 1.Forordningen foreskriver, at originaleksemplaret af fællesskabstilladelsen skal opbevares aftransportvirksomheden, og at en bekræftet kopi af tilladelsen skal medbringes under kørslen. Der skalsåledes kun medbringes ét tilladelsesdokument – en bekræftet kopi af virksomhedensfællesskabstilladelse – under kørslen.Til nr. 4Det foreslås i § 6, stk. 5, at indsætte krav om, at en vognmandsvirksomhed efter påbud fratransportministeren skal indsende dokumentation for, at den følger de bestemmelser om løn ogarbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende kollektive overenskomster, jf. lovens § 6, stk. 4.Dokumentationen skal være i form af ansættelseskontrakter og lønsedler med underliggende bilag(kørselsrapporter/ugesedler/dagsedler) samt oplysning om eventuel tiltrædelsesoverenskomst.Transportministeren vil som udgangspunkt kun anmode virksomheder, der ikke har indgåetoverenskomst, om at indsende sådan dokumentation, idet arbejdsmarkedets parter selv kontrollereroverenskomstkravet for virksomheder, som har indgået overenskomst.I dag fastsættes regler og vilkår for virksomhedens udøvelse af Vejtransportrådet og fremgår af dennationale tilladelse. Indførelsen af den foreslåede ”universaltilladelse” og ophøret af Vejtransportrådetsom lovfæstet råd nødvendiggør imidlertid, at regler og vilkår for virksomhedens udøvelse fremoverskal fastsættes af transportministeren. Det foreslås således i § 6, stk. 6, at transportministeren kanfastsætte regler for virksomhedens udøvelse.Til nr. 5Den foreslåede § 6 a, stk. 2, er en konsekvens af den foreslåede indførelse af en ”universaltilladelse”.Som følge heraf udgår benævnelsen ”tilladelse godskørsel for fremmed regning”, idet der ikke længereeksisterer en selvstændig national tilladelse. Der henvises til forslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 6I den foreslåede § 6 b bemyndiges transportministeren til at fastsætte regler for virksomhedensudøvelse. Årsagen skal findes i at Vejtransportrådet ophører som lovfæstet råd.Til nr. 7 og 8De foreslåede ændringer er en konsekvensændring af, at Vejtransportrådet ophører som et lovfæstetråd. Der henvises til de almindelige bemærkninger. Bl.a. ændres overskriften til kapitlet til”Delegationsbemyndigelse m.v.”.Til nr. 9Den foreslåede § 8, stk. 1, fastsætter, at transportministeren kan bemyndige Trafikstyrelsen eller andrestatslige myndigheder til at træffe afgørelse i medfør af forordning nr. 1071/2009, forordning nr.1072/2009, denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf. Den foreslåede bestemmelse er bl.a. enkonsekvens af, at Vejtransportrådet ophører som lovfæstet råd og således udgår også benævnelsen”Trafikstyrelsen” af loven med henblik på, at transportministeren som udgangspunkt harbemyndigelsen til at træffe afgørelse i henhold til loven, men at ministeren kan uddelegere dennebemyndigelse.Den foreslåede § 8, stk. 2, fastsætter, at transportministeren kan fastsætte regler om adgangen til atklage over afgørelser truffet i henhold til forordning nr. 1071/2009, forordning nr. 1072/2009, dennelov eller forskrifter udstedt i medfør heraf. Bestemmelsen begrænser ikke den almindeligedomstolsprøvelse af forvaltningsafgørelser efter grundlovens § 63.Til nr. 10I medfør af den foreslåede § 8 a bemyndiges transportministeren at fastsætte de nærmere vilkår forinternationale tilladelser, der udstedes efter § 1, stk. 2, nr. 1. Det bemærkes, at internationale tilladelservedrører international kørsel udenfor Den Europæiske Union. Der er tale om en indholdsmæssigvidereførelse af den gældende § 8, stk. 3, 2. pkt.Til nr. 11Den foreslåede ændring af § 11, stk. 1, hvor ”3,5 tons” ændres til ”en af transportministeren fastsatvægtgrænse” skyldes, at transportministeren fastsætter vægtgrænsen ved bekendtgørelse. Desudenændres ”SKAT” til ”told- og skatteforvaltningen”, idet denne benævnelse er mere korrekt og anvendes,hvor en skattemyndighed modtager oplysninger til opbevaring i registre.Til nr. 12Det foreslås, at § 11, stk. 2, ophæves, da kravet om, at registreringsattesten skal medbringes i køretøjetunder udførsel af firmakørsel, ikke længere er nødvendigt. I forbindelse med vejkontrol afmotorkøretøjer kan politiet ved elektronisk forespørgsel få oplyst, om køretøjet er anmeldt tilfirmakørsel.Til nr. 13Ændringen er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 3, om indførelse af en ”universaltilladelse”.Til nr. 14Den foreslåede ændring af § 15 er en konsekvens af beslutningen om, at ”Trafikstyrelsen” overalt iloven erstattes med ”transportministeren”. Der henvises til afsnit 3.8.Til nr. 15

Efter den gældende bestemmelse hæfter den registrerede ejer eller bruger af et køretøj med entotalvægt på 3.000 kg eller derover over for føreren af køretøjet og andre personer, der er tilknyttetdennes virksomhed, for udgifter, der opstår under kørsel i udlandet til behandling m.v. i udlandet oghjemtransport i forbindelse med sygdom.Med den foreslåede ændring af § 16 b, stk. 1 hæves grænsen for køretøjets totalvægt fra 3.000 kg til3.500 kg, således at alene ejere og brugere af lastbiler er omfattet af hæftelsen. Med ændringen skabesensartethed med andre regelsæt på vejtransportområdet, hvor vægtgrænsen er 3.500 kg, eksempelvistilladelseskrav og køre- og hviletidsreglerne. Samtidig må benyttelse af varebiler, dvs. motorkøretøjermed en totalvægt til og med 3.500 kg, til international godstransport anses for meget begrænset.Til nr. 16Den foreslåede ændring af § 17, stk. 1, nr. 1, er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 12, som er enophævelse af godskørselslovens § 11, stk. 2.Til nr. 17Det foreslås i § 17, stk. 4, i lyset af den almindelige prisudvikling at fastsætte en minimumsbødetakst,så der ikke udstedes bøder på under 1.000 kr. for overtrædelse forordning nr. 1072/2009,godskørselsloven og for overtrædelse af forskrifter udstedt i medfør heraf. For en nærmere beskrivelseaf de bødetakster, som fremover forudsættes anvendt på gods- og buskørselsområdet, henvises til afsnit3.7. i forslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 18Med den foreslåede § 17 b indføres en ordning, hvorefter transportministeren har mulighed for atsanktionere en ikke-opfyldelse af kravet om indsendelse af dokumentation for overholdelse af gældendekollektive overenskomster i henhold til den foreslåede § 6, stk. 5.Formålet er at indføre en sanktion, som i højere grad end truslen om at rejse straffesag med henblikpå pålæggelse af bødestraf, kan formå virksomhederne til at efterkomme et påbud. Tvangsbøder er ikkeen straf, men et pressionsmiddel, der pålægges for at gennemtvinge opfyldelsen af en forpligtelse overfor det offentlige. Af samme årsag vil tvangsbøderne ikke kunne inddrives, når forholdet tvangsbødenudspringer fra ikke længere er til stede.Anvendelsen af tvangsbøder kræver, at det ved udløbet af en nærmere angivet frist kan konstateres, aten virksomhed undlader at handle i henhold til transportministerens påbud, efter hvilket virksomhedenhar fået meddelelse om at indsende oplysninger om aflønning af chauffører i virksomheden.Såfremt en virksomhed undlader inden en given frist at efterkomme et påbud fra transportministeren,gives en yderligere frist ved rykkerskrivelse. Samtidig gives en advarsel om, at ugentlige tvangsbøder igivet fald vil kunne pålægges, hvis virksomheden ikke inden en ny og kortere frist efterkommerpåbuddet. Sidder virksomheden også denne rykkerskrivelse overhørig, vil transportministeren vedfristens udløb træffe beslutning om, at der nu pålægges virksomheden ugentlige tvangsbøder medangivelse af forfaldsdatoen for den første tvangsbøde og ugedagen for forfaldsdatoen for deefterfølgende tvangsbøder. Efterkommer virksomheden fortsat ikke påbuddet, kan transportministerendagen efter forfaldsdatoen for den første tvangsbøde sende det udestående krav til inddrivelse hosinddrivelsesmyndigheden.

Til § 2Til nr. 1Det foreslås i § 1 c, stk. 1, at indføre en ”universaltilladelse”, som både skal dække national kørsel oginternational kørsel inden for Den Europæiske Union. Det foreslås således, at fællesskabstilladelsenmed kopier, som udstedes i medfør af artikel 4 i forordning nr. 1073/2009, tillige gælder for udførelseaf nationale transporter, jf. § 1, stk. 1. Indførelsen af ”universaltilladelsen” medfører, at der kun skalmedbringes ét tilladelsesdokument under kørslen.Forordningen foreskriver, at originaleksemplaret af fællesskabstilladelsen skal opbevares aftransportvirksomheden, og at en bekræftet kopi af tilladelsen skal medbringes under kørslen. Der skalsåledes kun medbringes ét tilladelsesdokument – en bekræftet kopi af virksomhedensfællesskabstilladelse – under kørslen.Den foreslåede § 1 c, stk. 2, hvorefter en tilladelse til busudlejning m.v. udstedes med en gyldighed iindtil 10 år, er en konsekvens af, at reglerne for busudlejning ikke er reguleret i forordning nr. 1071. Forat ligestille reglerne for buskørsel og for busudlejning mest muligt foreslås det, at tilladelser tilbusudlejning m.v. også udstedes med gyldighed i op til 10 år.Til nr. 2Det foreslås, at overskriften før § 2 a ændres fra ”Kompetenceregler, klageadgang m.v.” til ”Delegationsbemyndigelse m.v.”, således at overskriften afspejler indholdet af kapitlet.Til nr. 3Den foreslåede § 2 a, stk. 1, fastsætter, at transportministeren kan bemyndige Trafikstyrelsen ellerandre statslige myndigheder til at træffe afgørelse i medfør af forordning nr. 1071/2009, forordning nr.1073/2009, denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf. Den foreslåede bestemmelse er bl.a. enkonsekvens af, at Vejtransportrådet ophører som lovfæstet råd og således udgår også benævnelsen”Trafikstyrelsen” af loven med henblik på, at transportministeren som udgangspunkt harbemyndigelsen til at træffe afgørelse i henhold til loven, men at ministeren kan uddelegere dennebemyndigelse.Den foreslåede § 8, stk. 2, fastsætter, at transportministeren kan fastsætte regler om adgangen til atklage over afgørelser truffet i henhold til forordning nr. 1071/2009, forordning nr. 1073/2009, dennelov eller forskrifter udstedt i medfør heraf. Bestemmelsen begrænser ikke den almindeligedomstolsprøvelse af forvaltningsafgørelser efter grundlovens § 63.Til nr. 4Den foreslåede § 2 b er en videreførelse af den gældende § 2 a, stk. 3, 2. pkt.Til nr. 5 og 6De foreslåede ændringer er en konsekvensændring af den foreslåede indførelse af en”universaltilladelse”. Som følge heraf udgår benævnelsen ”tilladelse til erhvervsmæssigpersonbefordring”, idet tilladelsen ikke længere eksisterer under den betegnelse.Til nr. 7I medfør af den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 1, nr. 1, bemyndiges transportministeren til atfastsætte regler med henblik på anvendelse eller gennemførelse af Europa-Parlamentet og Rådetsdirektiv 2002/15/EF af 11. marts 2002 om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører

mobile vejtransporter (Arbejdstidsdirektivet) i relation til selvstændige chauffører, herunder andetarbejde end kørsel eller støtteaktiviteter omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.561/2006 af 15. marts 2006.Efter forslag fra Kommissionen vil overholdelse af reglerne om arbejdstid for selvstændige chaufførerkunne sikres via administrative tilsyn og dokumentation i form af fartskriveroplysninger.Til nr. 8Ændringen er en konsekvensændring af forslagets § 2, nr. 1.Til nr. 9Det foreslås, at der i § 18, stk. 1, nr. 10 indsættes en hjemmel til at transportministeren kan fastsætteregler om virksomhedens udøvelse.Til nr. 10Det foreslås i § 18, stk. 3, at indsætte krav om, at en virksomhed efter påbud fra transportministerenskal indsende dokumentation til styrelsen for, at den aflønner chauffører efter gældende kollektivoverenskomst. Som det fremgår af bemærkningerne ovenfor, har det siden 1974 været et krav, atindehaveren af en tilladelse skal følge de bestemmelser, der findes i de pågældende kollektiveoverenskomster. Den foreslåede bestemmelse er således alene en præcisering af, hvorledes dengældende § 18, stk. 2, skal håndhæves.Til nr. 11Det foreslås i § 22, stk. 4, i lyset af den almindelige prisudvikling at fastsætte en minimumsbødetakst,så der ikke udstedes bøder på under 1.000 kr. for overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådetsforordning nr. 1073/2009, buskørselsloven og for overtrædelse af forskrifter udstedt i medfør heraf.For en nærmere beskrivelse af de bødetakster, som fremover forudsættes anvendt på gods- ogbuskørselsområdet.Til nr. 12Med den foreslåede § 22 b indføres en ordning, hvorefter transportministeren har mulighed for atsanktionere en ikke-opfyldelse af kravet om at indsende dokumentation for overholdelse af gældendekollektive overenskomster i henhold til den foreslåede § 18, stk. 3.Formålet er at indføre en sanktion, som i højere grad end truslen om at rejse straffesag med henblikpå pålæggelse af bødestraf, kan formå virksomhederne til at efterkomme et påbud. Tvangsbøder er ikkeen straf, men et pressionsmiddel, der pålægges for at gennemtvinge opfyldelsen af en forpligtelse overfor det offentlige. Af samme årsag vil tvangsbøderne ikke kunne inddrives, når forholdet tvangsbødenudspringer fra ikke længere er til stede. Der henvises til afsnit 3.6.Til § 3Loven foreslås at træde i kraft den 1. xx 2012.Det foreslås i stk. 2, at allerede udstedte tilladelser til godskørsel for fremmed regning og tilerhvervsmæssig personbefordring forbliver i kraft efter deres indhold, indtil tilladelsernesgyldighedsperiode udløber.

Bilag 1

Transportministeriets anbefalinger af minimumsniveauet for bødestraf