Transportudvalget 2011-12
TRU Alm.del Bilag 248
Offentligt
1086580_0001.png
1086580_0002.png
1086580_0003.png
1086580_0004.png
1086580_0005.png
Notat til Statsrevisorerne omtilrettelæggelsen af en størreundersøgelse af IC4- og IC2-tog
Januar2012

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

1

Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af IC4- og IC2-tog

10. januar 2012RN A602/12

I.

Indledning

1. I lyset af de seneste forsinkelser i den forventede levering og idriftsættelse af IC4- og IC2-tog lovede jeg på Statsrevisorernes møde den 16. november 2011 at udarbejde et notat om,hvordan jeg kan tilrettelægge en større undersøgelse af DSB’s anskaffelse af togene. Jegvil i dette notat skitsere, hvordan en større undersøgelse kan gennemføres.2. Rigsrevisionen har i tidligere undersøgelser behandlet problemstillinger om IC4- og IC2-togene. Rigsrevisionen afgav i december 2006 beretning til Statsrevisorerne om anskaffel-sen af IC4-tog. Undersøgelsen vedrørte perioden fra 1999 til sommeren 2006. Undersøgel-sen handlede om DSB’s grundlag for at vælge AnsaldoBreda som togleverandør, DSB’s sty-ring af projektet, Transport- og Energiministeriets (nu Transportministeriet) tilsyn med DSB’sanskaffelse af IC4-tog og ministeriets orientering af Folketinget.For at undgå, at beretningen fra december 2006 skulle påvirke et eventuelt retsligt efterspilmellem DSB og AnsaldoBreda, omfattede undersøgelsen ikke DSB’s anvendelse af kontrak-ten for så vidt angår bestemmelserne om sanktioner over for leverandøren.Beretning til Statsrevisorerne om forbedringer af Svendborgbanen fra marts 2007 omtalteden forsinkede levering af IC2-tog fra AnsaldoBreda. IC2-togene blev bestilt i november 2002og skulle være leveret i december 2005. I notater til Statsrevisorerne om beretning om an-skaffelsen af IC4-tog og beretning om forbedringer af Svendborgbanen tilkendegav jeg, atjeg ville foretage en afsluttende undersøgelse, når alle togene var leveret, eller når kontrak-ten var ophævet og et eventuelt retsligt efterspil afsluttet.Da AnsaldoBreda fortsat ikke har leveret alle togene, og da der er opstået nye forsinkelseri idriftsættelsen, finder jeg, at der allerede på nuværende tidspunkt er behov for at iværksæt-te en undersøgelse med fokus på årsager til og konsekvenser af de seneste forsinkelser i le-veringen og idriftsættelsen af IC4- og IC2-togene.3. Rigsrevisionen har i forbindelse med udarbejdelsen af notatet modtaget materiale fra ogafholdt møder med Transportministeriet og DSB.
2

II.

Baggrund for og udvikling i anskaffelsen af IC4- og IC2-tog frem til maj 2009

4. I november 1999 indgik Transportministeriet en 5-årig trafikpolitisk rammeaftale for jern-baneområdet med DSB. Aftalen indebar bl.a., at DSB’s planlagte investeringer til udskiftningaf de røde regionaltog blev fremrykket. DSB’s plan ”Gode tog til alle” blev efterfølgende lagttil grund for udmøntningen af trafikaftalen. Planen indebar, at DSB skulle indkøbe nye tog,som skulle erstatte IC3-togene i fjerntrafikken mellem København og Aarhus/Aalborg. IC3-togene skulle indsættes i regionaltrafikken i stedet for de røde regionaltog.På den baggrund indgik DSB i december 2000 kontrakt med AnsaldoBreda om levering af83 IC4-togsæt til ca. 4,5 mia. kr. Hvert IC4-tog skulle kunne sammenkobles op til 4 togsæt.Ifølge kontrakten skulle AnsaldoBreda levere de første togsæt i april 2003, og togene skulleindsættes i driften i januar 2004. Alle togsættene skulle være leveret i juli 2005 og idriftsat ijanuar 2006.5. I februar 2001 indgik Transportministeriet et tillæg til ministeriets kontrakt med DSB. Til-lægskontrakten fastlagde de forbedringer i togtrafikken, som DSB skulle levere på baggrundaf IC4-investeringen for både fjerntog mellem København og Aarhus/Aalborg og for de regio-nale baner i form af bedre komfort for togpassagererne, forbedret produktion og en forbed-ret landsdækkende køreplan.6. I november 2002 skrev DSB kontrakt med AnsaldoBreda om levering af 23 IC2-togsæt tilen pris på ca. 0,8 mia. kr. IC2-togene er en mindre udgave af IC4-togene og skal primærtbruges på strækningen mellem Odense og Svendborg. De 2 togtyper skal dog kunne anven-des sammen i sammenkoblet tilstand.7. I perioden 2002-2008 opstod der en række forsinkelser i leveringen af IC4-togene og der-med også IC2-togene, der baseres på samme teknologi som IC4-togene. DSB gav derforAnsaldoBreda et ultimatum i maj 2008. AnsaldoBreda skulle senest i maj 2009 levere 14IC4-togsæt godkendt til indsættelse som enkeltkørende togsæt i fjerntrafikken. Herudoverskulle AnsaldoBreda levere ét togsæt i en færdiggørelsesgrad – et såkaldt konfigurationsni-veau – der indebar, at togsættet var godkendt til kørsel sammenkoblet med 1 andet togsæt.Levede AnsaldoBreda ikke op til disse betingelser, ville DSB hæve IC4- og IC2-kontrakterne.8. DSB vurderede, at AnsaldoBreda levede op til det stillede ultimatum i tilstrækkelig grad til,at IC4-kontrakten ikke kunne hæves. På den baggrund indgik DSB og AnsaldoBreda i maj2009 et forlig og et tillæg til IC4-kontrakten og i juli 2009 desuden et tillæg til IC2-kontrakten.

III.

Situationen efter forliget i maj 2009

DSB’s nye rolle

9. Efter forliget i maj 2009 accepterede DSB i tillægskontrakterne – mod en økonomisk kom-pensation – at AnsaldoBreda skal levere alle de 83 IC4-togsæt på det konfigurationsniveau,som AnsaldoBreda fik godkendt til indsættelse i fjerntrafikken og til kørsel med 2 togsætsammenkoblet, dvs. at de IC4-tog, som AnsaldoBreda skal levere til DSB, ikke kan sammen-koble op til 4 togsæt som oprindeligt forudsat. Det er nu DSB’s opgave at færdiggøre toge-ne og opnå Trafikstyrelsens godkendelse til at indsætte IC4-tog i passagertrafikken og sam-menkoblet op til 4 togsæt. Desuden overtog DSB ansvaret for at rette fejl og mangler vedtogene, efter de er leveret fra AnsaldoBreda på det aftalte konfigurationsniveau. DSB fik ettilsvarende ansvar for IC2-togene. Tillægskontrakterne indebærer således, at DSB ikke læn-gere blot har en kunderolle, men også selv indgår i togproduktionen, mens AnsaldoBreda nuer underleverandør til DSB af togsæt på et aftalt konfigurationsniveau.Tillægskontrakterne indeholder desuden en ny tidsplan, hvor AnsaldoBreda skal levere alle83 IC4-togsæt inden udgangen af juli 2012 og alle 23 IC2-togsæt inden udgangen af septem-ber 2012.
3

Økonomisk kompensation fra AnsaldoBreda til DSB

10. Forliget fra maj 2009 indebar en kompensation til DSB på 2,25 mia. kr. fra AnsaldoBreda.Heraf havde DSB modtaget 0,25 mia. kr. i henhold til en tidligere aftale med AnsaldoBredafra november 2005, som efterfølgende blev overført fra DSB til Transportministeriet som øgetudbyttebetaling.DSB oplyste i forlængelse af forliget Transportudvalget om, at DSB ville anvende den reste-rende kompensation på 2 mia. kr. til følgende:0,8 mia. kr. til at færdiggøre, opgradere og forbedre de IC4- og IC2-tog, som DSB mod-tager fra AnsaldoBreda0,7 mia. kr. til erstatningsmateriel, der skal kompensere togpassagererne for, at togeneikke er indsat i passagertrafikken som forudsat0,5 mia. kr. til en ambitiøs rettidighedsplan for fjern- og regionaltog.
Med forliget kan ingen af parterne gøre krav gældende i relation til IC4- og IC2-leveringen,hvis kravet vedrører perioden før forliget.

Yderligere forsinkelser

11. I januar 2011 indsatte DSB for første gang IC4-tog, der kunne sammenkoble 2 togsæti passagerdriften. I 1. halvdel af 2011 konstaterede DSB imidlertid yderligere forsinkelser iIC4-projektet. DSB har oplyst, at det skyldtes, at AnsaldoBreda ikke leverede togsæt og re-servedele til DSB i den forudsatte takt og kvalitet. Herudover var driftsstabiliteten af de idrift-satte IC4-tog lavere end forventet. Efter forliget i maj 2009 er forøgelse af driftsstabilitetenDSB’s ansvar.12. På baggrund af forsinkelserne fik Transportministeriet udarbejdet en ekstern undersø-gelse af status for IC4- og IC2-leverancerne.Ifølge den eksterne undersøgelse fra oktober 2011 er det mest sandsynlige scenarium, atAnsaldoBreda først har leveret alle 83 IC4-togsæt til DSB i maj 2013 – næsten 1 år senereend forudsat i den tidsplan, der blev aftalt i tillægskontrakten af maj 2009. Alle 23 IC2-tog-sæt forventes leveret februar 2013 – et ½ år senere end aftalt i tillægskontrakten.I den eksterne undersøgelse forventes det, at DSB i september 2013 har opgraderet og kanindsætte alle 83 IC4-togsæt i fjerntrafikken med op til 3 sammenkoblede togsæt. Der er fo-reløbig ikke planer for, hvornår DSB har gennemført de opgraderinger, der er nødvendigefor, at IC4-tog kan indsættes i passagerdriften med op til 4 sammenkoblede togsæt. DSBovertog betinget det første IC2-tog i november 2011. DSB har oplyst, at IC2-toget indsæt-tes i passagerdrift med henblik på at indhente driftserfaringer. DSB er i gang med at udarbej-de en plan for de nødvendige opgraderinger af IC2-togene baseret på de kendte forhold påIC4-togene og de erfaringer, der indsamles fra driften. Den eksterne undersøgelse indehol-der derfor ikke en vurdering af, hvornår DSB vil være i stand til at indsætte IC2-togene i pas-sagerdriften som forudsat.Herudover fremgår det af den eksterne undersøgelse, at IC4-togenes driftsstabilitet er me-get lav, og at der er et betydeligt behov for, at DSB fokuserer på at øge IC4-togenes drifts-stabilitet. Ifølge den eksterne undersøgelse er det nødvendigt at øge de resurser, som DSBplanlægger at bruge til opgradering af togene. Det estimeres i den eksterne undersøgelse,at det vil koste DSB yderligere 0,4-0,8 mia. kr. at få bragt togene op på et acceptabelt niveaufor driftsstabilitet. Det betyder, at estimatet for DSB’s samlede færdiggørelsesudgifter ersteget fra 0,8 mia. kr. i maj 2009 til 1,2-1,6 mia. kr. i oktober 2011.Den yderligere forsinkelse i forhold til den tidsplan, der blev aftalt ved forliget i maj 2009, kandesuden få indflydelse på DSB’s samlede udgifter til leje af erstatningsmateriel, da estima-terne i forliget er baseret på en planlagt slutleverance fra AnsaldoBreda i september 2012.
4

IV.

Tilrettelæggelse af en undersøgelse

13. Der er høj grad af økonomisk og teknisk sammenhæng mellem DSB’s anskaffelse ogidriftsættelse af henholdsvis IC4- og IC2-tog. Den fulde idriftsættelse af togene skulle væregennemført i 2006. Der er fortsat betydelige problemer med fremdriften i projektet, og toge-ne kan ikke foreløbig forventes at indgå i passagertrafikken som forudsat. Med tillægskon-trakterne mellem DSB og AnsaldoBreda efter forliget i maj 2009 påtog DSB sig ud over rol-len som kunde hos AnsaldoBreda også rollen som togproducent og har derved fået et me-re direkte ansvar for, at togene hurtigst muligt indsættes i passagertrafikken som forudsat.Jeg foreslår, at formålet med undersøgelsen er at vurdere, hvordan DSB har udfyldt sin nyerolle som togproducent med henblik på at sikre, at togene hurtigst muligt indsættes i passa-gerdriften som forudsat. Undersøgelsen vil fokusere på følgende spørgsmål:Har DSB i forbindelse med forliget med AnsaldoBreda i maj 2009 lagt grundige og rea-listiske planer for, hvordan de togsæt, som DSB modtager fra AnsaldoBreda, hurtigst mu-ligt opgraderes og indsættes i passagertrafikken som forudsat?Har DSB opbygget en projektorganisation, der effektivt har gennemført og løbende tilret-tet planerne for opgradering og idriftsættelse af togene?Har DSB siden forliget i maj 2009 taget de nødvendige tiltag med henblik på at sikre, atAnsaldoBreda leverer togene som aftalt?Hvilke konsekvenser har de forsinkelser, der er opstået siden forliget i maj 2009, for,hvornår togene kan forventes idriftsat som forudsat, og for DSB’s udgifter til opgraderingaf togene og leje af erstatningsmateriel?
Ligesom Rigsrevisionens tidligere undersøgelse af IC4-tog vil denne undersøgelse ikke om-fatte DSB’s anvendelse af kontrakterne mellem DSB og AnsaldoBreda, herunder tillægskon-trakterne efter forliget i maj 2009. Det skyldes hensynet til, at beretningen ikke skal påvirkeet eventuelt retsligt efterspil mellem DSB og AnsaldoBreda.

V.

Afslutning

14. Jeg har ovenfor beskrevet, hvordan en undersøgelse af IC4- og IC2-tog kan tilrettelæg-ges. Hvis Statsrevisorerne ønsker undersøgelsen som beskrevet i dette notat, vil jeg behand-le undersøgelsen som en anmodning fra Statsrevisorerne. Undersøgelsen vil blive søgt gen-nemført, så en beretning kan afgives til Statsrevisorerne medio 2012.15. Jeg skal også understrege, at der undervejs vil kunne ske ændringer i tilrettelæggelsenog afgrænsningen af undersøgelsen i forhold til det skitserede. Hvis der sker væsentlige æn-dringer, vil jeg orientere Statsrevisorerne herom.
Henrik Otbo