Transportudvalget 2011-12
TRU Alm.del Bilag 212
Offentligt
OPGRADERING AF
E47 SYDMOTORVEJEN MELLEMSAKSKØBING OG RØDBYHAVNVVM-undersøgelse
>>>Sammenfattende rapport
R APPO R3 89-2012PRT2012
OPGRADERING AFE47 SYDMOTORVEJEN MELLEM SAKSKØBING OG RØDBYHAVN
VVM-undersøgelse>>>Sammenfattende rapportRapport 389 - 2012
UNDERSØGELSEN ER LØBENDE BLEVET DRØFTET OG KOORDINERETI ET TEKNIKERUDVALG MED FØLGENDE MEDLEMMER:Vejdirektoratet:Guldborgsund Kommune:Lolland Kommune:Naturstyrelsen:Birgitte Henriksen (formand), Niels Fejer Christiansen (projektleder),Morten KlintøJan Uhre-Nielsen, Jakob LysholdtJytte Harpøth, Beate Gerhardt Neergaard, Henrik Egholm,Trine Kristoffersen, Lars Kroer, Jens SørensenPeter Koch Andersen
FØLGENDE KONSULENTFIRMAER HAR DELTAGET I UNDERSØGELSEN:Grontmij, NIRAS, Amphi-Consult, Thing & WainøREDAKTION:DATO:LAYOUT:VISUALISERINGER::GRUNDKORT:FOTO:TRYK:OPLAG:PAPIRUDGAVE:Niels Fejer Christiansen, Vejdirektoratet og Ole Sørensen, GrontmijFebruar 2012Pia Widerholdt, Grontmij og Arletty Suenson, VejdirektoratetThing & Wainø� Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen, reproduktionstilladelse G. 2-93Vejdirektoratet, Thing & Wainø, Grontmij, Anders Knudsen og BiopixSkanderborg Tryk100 stk.ISBN 9788770605939ISSN 0909-4288ISBN 9788770605946ISSN 1600-4396COPYRIGHT:Vejdirektoratet, 2012
NETUDGAVE:
4
INDHOLD1.2.3.4.5.6.7.8.9.INDLEDNINGSAMMENFATNINGEKSISTERENDE FORHOLDHOVEDFORSLAGTRAFIK OG TRAFIKFORHOLDSTØJFORHOLDMILJØKONSEKVENSERLANDSKAB OG VISUELLE FORHOLDGENNEMFØRSEL AF PROJEKTET46162026283846505254566062
10. ANLÆGS- OG SAMFUNDSØKONOMI11. AREALFORHOLD12. ANDRE UNDERSØGTE MULIGHEDER13. BAGGRUNDSMATERIALEKORTBILAG
3
1. INDLEDNINGDanmark og Tyskland indgik den 3. september 2008 entraktat om at bygge en fast forbindelse over Femern Bæltmellem Rødbyhavn og Puttgarten. Folketinget vedtog den26. marts 2009 lov om projektering af fast forbindelse overFemern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark.Af projekteringsloven fremgår det, at der skal foretages pro-jektering af de nødvendige opgraderinger og miljømæssigeforbedringer af den eksisterende motorvej mellem Sakskø-bing og Rødbyhavn.Vejdirektoratet har i 2010 og 2011 gennemført en VVM-undersøgelse af en opgradering af den ca. 25 km langestrækning mellem Sakskøbing og Rødbyhavn. VVM står forVurdering af Virkninger på Miljøet.Resultatet af VVM-undersøgelsen fremlægges nu til offentlighøring i en 8 ugers periode, og der vil i løbet af hørings-perioden blive afholdt borgermøde i Maribo. På mødet vilVejdirektoratet orientere om undersøgelsen, og der vil væremulighed for spørgsmål og debat.Høringsperiodens start- og slutdatoer samt tidspunkt ogsted for afholdelse af borgermøde vil blive annonceret bl.a.på vejdirektoratet.dkVejdirektoratet opfordrer borgerne til at sende eventuelle be-mærkninger til projektet inden udløbet af høringsperioden til:VejdirektoratetVejplan- og MiljøafdelingenNiels Juels Gade 13Postboks 90181022 København KE-mail: [email protected]Yderligere oplysninger kan fås hos projektleder Niels FejerChristiansen på telefon 7244 3333.VVM-processenIfølge VVM-bekendtgørelsen skal den relevante myndighedforetage en vurdering af et projekts indvirkning på mil-jøet. Det gøres ved udarbejdelse af en VVM-redegørelsemed beskrivelse af det pågældende projekts påvirkning afmiljøet, hvor miljøbegrebet skal forstås ganske bredt. Detindebærer bl.a.:•at projektets virkninger på mennesker, dyr, planter,jord, luft, vand, klima og landskab samt arkitektoniskog arkæologisk kulturarv og afledte socioøkonomiskeeffekter skal undersøges, vurderes og beskrives.at projektet skal udformes, så virkningen på miljøetmindskes. Hvor det er relevant, udpeges foranstalt-ninger, der kan kompensere for anlæggets negativevirkninger.at de væsentligste alternativer og begrundelsen forderes fravalg er beskrevet.at konsekvenserne ved ikke at gennemføre projektet(0-alternativet) er beskrevet.
•
••
Det er en vigtig del af VVM-processen, at man benytter denviden, som miljøundersøgelserne og de offentlige høringerfrembringer, så der tages hensyn til mennesker og miljøetsvarende til direktivets intentioner.Opgraderingen og dens virkninger på miljøet beskrives ienkeltheder. Beskrivelsen offentliggøres, så der kan sikresen offentlig debat om virkningerne på miljøet.Indledende offentlige høringSom led i VVM-undersøgelsen blev der i perioden fra 9. junitil 15. juli 2010 gennemført en indledende offentlig idé- ogforslagsfase, hvor borgere, erhvervsliv, trafikanter, interesse-organisationer og myndigheder blev opfordret til at frem-komme med synspunkter og komme med alternative forslagog ideer til, hvad der bør belyses, således at flest muligehensyn kan indgå i den videre planlægning.Forud for den offentlige høring udsendte Vejdirektoratet etdebatoplæg til myndigheder og foreninger o.l. samt til ca.400 husstande i undersøgelseskorridoren. Debatoplæg-get har desuden været fremlagt på rådhuse og biblioteker iområdet og har kunnet ses på vejdirektoratet.dk.Der blev i den indledende høringsperiode modtaget 31høringssvar, heraf 3 fra offentlige myndigheder, 6 fra virk-somheder og interesse-organisationer og 22 fra borgere oggrupper af borgere (eksempelvis grundejerforeninger).
4
SAKSKØBING
47Våbensted48Maribo
46Sakskøbing
MARIBO
Hillested
49Holeby
HOLEBY
RØDBY
50Rødbyhavn
RØDBYHAVN
Figur 1.1: Oversigt over den undersøgte strækning på Sydmotorvejen
Støjforholdene langs E47 Sydmotorvejen var det emne, derhyppigst blev nævnt i de modtagne henvendelser. Ønskerom bedre støjafskærmning og mere støjsvage vejbelæg-ninger på motorvejen var det oftest fremsatte forslag i dissehenvendelser.Afsluttende offentlig høringVVM-redegørelsen fremlægges til offentlig høring, så derkan sikres en offentlig debat om virkningerne på miljøet.VVM-redegørelsen skal tilvejebringe tilstrækkelig viden til, atpolitikere og borgere kan vurdere miljøpåvirkningerne somfølge af projektet og sammenligne alternativer.Efter den offentlige høring vil Vejdirektoratet behandlehøringssvarene og udarbejde en indstilling til transportminis-teren.Det videre forløbNår Folketinget har vedtaget en anlægslov følger 1-2 år meddetailprojektering, besigtigelse og ekspropriation efterfulgtaf ca. 2 års anlægsarbejde. I denne fase vil der igen bliveafholdt møder med ejere og brugere af de ejendomme, derberøres af vejanlægget.I Vejdirektoratets pjece ”Hvem gør hvad hvornår - informa-tion til lodsejere om anlæg af større veje” og ”Ekspropriation
- til forbedringer af veje” oplyses nærmere om forløbet ogom de forhold, man som lodsejer kan komme ud for i forbin-delse med større vejanlæg. Pjecen kan ses på Vejdirektora-tet.dk.VVM-undersøgelsenVejdirektoratet har gennemført VVM-undersøgelsen i et sam-arbejde med Guldborgsund Kommune, Lolland Kommune ogNaturstyrelsen, som har været repræsenteret i et teknikerud-valg, der har drøftet og koordineret undersøgelsen.Det rådgivende firma Grontmij har bistået med miljøun-dersøgelser og miljøvurderinger samt vej-, bro- og afvan-dingsteknisk projektering. Arkitektfirmaet Thing & Wainø harbistået med landskabsanalyse og æstetisk rådgivning.Denne sammenfattende rapport indeholder i kapitel 2 etikke-teknisk resumé af undersøgelsen og dens konklusio-ner. Miljøvurdering og Arealanvendelsesanalyse er desudenbehandlet i to særskilte rapporter, som indgår i VVM-rede-gørelsen.Der er endvidere udarbejdet en række baggrundsnotater omvejtekniske forhold, bygværker, miljøforhold, afvanding, be-plantning m.v., som alle kan findes i elektronisk form på Vejdi-rektoratet.dk. Se oversigten i kapitel 13 bagest i rapporten.
5
2. SAMMENFATNING2.1 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSERNE
Danmark og Tyskland indgik den 3. september 2008 entraktat om at bygge en fast forbindelse over Femern Bæltmellem Rødbyhavn og Puttgarten. Folketinget vedtog den26. marts 2009 lov om projektering af fast forbindelse overFemern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark.Af projekteringsloven fremgår det, at der skal foretages pro-jektering af de nødvendige opgraderinger og miljømæssigeforbedringer af den eksisterende motorvej mellem Sakskø-bing og Rødbyhavn. Sydmotorvejen er på denne strækninganlagt som en 4-sporet motorvej uden nødspor. Hvis derses bort fra opsætning af autoværn i midter- og yderrabattensamt opsætning af støjskærme ved Sakskøbing og Maribo,er der ikke sket betydelige ændringer siden åbningen i 1963.Den faste forbindelse på tværs af Femern Bælt forventes atåbne i 2020. Senest samtidig skal de danske vej- og jernba-neanlæg på land være klar.Det er på den baggrund, at Vejdirektoratet har undersøgtforskellige løsningsmuligheder og konsekvenserne heraf.VVM-undersøgelsen gennemføres for at kunne beskriveog vurdere, hvilke virkninger en opgradering af motorvejenvil få på befolkning, dyr, planter, landskab, kulturarv m.v.Undersøgelserne skal sikre, at opgraderingen udformes,så virkningerne på miljøet minimeres, og at der udpegesforanstaltninger, som kan kompensere for opgraderingensnegativer virkninger.I det følgende sammenfattes resultaterne af VVM-undersø-gelsen for en opgradering af Sydmotorvejen.Bagest i rapporten er der luftfotos, hvor det opgraderedevejanlæg er tegnet ind, og hvor skærende veje, stier ogvandløb kan ses.
end 70 % af personskadeuheldene er eneuheld. Manglendenødspor og nødrabatter kan være medvirkende årsag tileneuheld, hvor bilister mister herredømmet over deres kø-retøj, når et hjulpar ved høj hastighed kommer ud i de bløderabatter langs motorvejen.Analysen viser endvidere, at uheldsfrekvensen for person-skadeuheld på strækningen mellem Sakskøbing og Rødby-havn er dobbelt så høj som den gennemsnitlige uheldsfre-kvens for alle landets motorveje.I trafiksikkerhedsanalysen er det ligeledes konstateret, atudformningen af motorvejens rampekryds har medført enrække uheld, hvor bilister overser krydsende cyklister.Ud fra en samlet vurdering og afvejning af trafikale, sikker-hedsmæssige, miljømæssige og økonomiske konsekvenserer der peget på et hovedforslag, som omfatter følgendeelementer:•Anlæg af nyt nødspor i vejens yderside og nødrabati eksisterende midterrabat i begge vejsider, dog ikkeunder 9 af de 10 broer, som føres over motorvejen.Etablering af sidefag i broen, der fører Vestre Landevejover motorvejen, udskiftning af broen, der fører Lunde-gårdsvej over motorvejen og sideudvidelse af 7 broer,som fører veje, jernbaner og vandløb under motorvejen,samt opsætning af autoværn mm.Etablering af nyt afvandingssystem med regnvandsbas-siner på hele strækningen.Forlængelse af ramper og anlæg af nødspor langsramper i forbindelse med TSA 46 Sakskøbing, 47 Vå-bensted og 48 Maribo. Opgradering af rampekryds vedTSA 46, 47 og 48 samt etablering af samkørselspladsved TSA 46 og 48. Mindre ombygning af ramper vedTSA 49 Holeby.Etablering af støjskærme på seks delstrækninger.Etablering af en række miljøforanstaltninger, herunderetablering af banketter ved passagen af Sakskøbing Å,forbedring af vandhuller og opsætning af paddehegn.Opgradering af beplantning på hele strækningen, medfjernelse af beplantning, som forringer oversigtsforhol-dene, og etablering af ny beplantning, så de oprinde-lige principper med langs- og tværgående plantningerbevares.
•
••
••
2.2 HOVEDFORSLAGET
Den ca. 25 km lange strækning, der skal opgraderes i detteprojekt, starter umiddelbart øst for tilslutningsanlæg 46 (TSA46) Sakskøbing, hvor motorvejen tilpasses motorvejsstræk-ningen mellem Ønslev og Sakskøbing. På den sydlige delaf strækningen afsluttes opgraderingen ved overgangen tilden nye motorvejsforbindelse på tværs af Femern Bælt, sefigur 1.1.Der er gennemført en omfattende analyse af trafiksikkerhe-den på den eksisterende motorvej Den viser bl.a., at mere
•
2.3 TRAFIK
I 2009 udgjorde den gennemsnitlige døgntrafik (årsdøgn-trafik) mellem 7.000 og 16.000 køretøjer på Sydmotorvejen
6
Figur 2.1:Visualisering af tilslutningsanlæg 46 - Sakskøbing
7
mellem Sakskøbing og Rødbyhavn. De tunge køretøjer påstrækningen udgjorde ca. 15-20 % af den samlede trafik.På baggrund af trafikprognosen for den faste forbindelseover Femern Bælt forventes årsdøgntrafikken over FemernBælt at stige fra de nuværende ca. 5.500 køretøjer til ca.10.800 køretøjer i 2025, heri er medregnet det forventedetrafikspring ved etableringen af den faste forbindelse. Til-svarende forventes årsdøgntrafikken mellem Sakskøbing ogRødbyhavn at stige til mellem 12.000 og 24.000 køretøjerpr. døgn i 2025. Det vurderes, at motorvejens 4 spor hartilstrækkelig kapacitet i en lang årrække.
Ved gennemførelse af hovedforslaget med etablering afstøjskærme på seks delstrækninger reduceres antallet til252 støjbelastede boliger og kolonihaver.
2.5 ØVRIGE MILJØKONSEKVENSER
BefolkningProjektet omfatter en udbygning af en eksisterende motor-vejsstrækning og vil ikke medføre væsentlige påvirkningeraf befolkningen i forhold til den eksisterende vej.Strækningen vil i forbindelse med udbygningen blive supple-ret med støjskærme, som vil medføre en visuel påvirkning,men som vil sikre, at øget trafik ikke vil medføre mere støjfor beboere langs med motorvejen.Alle skærende veje, stier og vandløbsunderføringer opret-holdes, men der kan lokalt i løbet af anlægsfasen forekom-me midlertidige lukninger af stier og veje. Opgraderingen aftil- og frakørselsramper vil kunne medføre en omlægning aftrafikken i kortere perioder.På baggrund af den forventede vækst i trafikken frem til 2025forventes en forøgelse af udledningen af luftforurenendestoffer og drivhusgassen CO2på ca. 45 % sammenlignet medudledningen i 2010. Da stigningen i luftemissionerne vil ske idet åbne land med god spredning vurderes stigningen ikke atville medføre gener for naboerne til Sydmotorvejen.FriluftslivOmrådet omkring Sydmotorvejen er domineret af landbrug.Rekreative arealer og naturområder, som anvendes i forbin-delse med friluftsliv, er kun repræsenteret i begrænset omfang.
2.4 STØJ
For at belyse de støjmæssige konsekvenser på Sydmotor-vejen mellem Sakskøbing og Rødbyhavn ved etablering afFemern Bælt-forbindelsen og opgradering af motorvejen, erder gennemført beregninger af støjudbredelsen fra motorve-jen og skærende veje.Resultatet af støjkortlægningen er opgjort som antallet afstøjbelastede helårs- og fritidsboliger samt kolonihaver. Enbolig betragtes som støjbelastet, når støjniveauet overstiger58 dB. Overstiger støjniveauet 68 dB, betragtes boligen somstærkt støjbelastet.Det vurderes, at der i dag er i alt 305 boliger og kolonihavermed et støjniveau på mere end 58 dB. I 2025 efter etable-ring af Femern Bælt-forbindelsen vurderes det, at antalleter forøget til 324 som følge af en forventelig forøgelse afvejtrafikken på trods af udlægning af en støjreducerendeasfaltbelægning omkring Sakskøbing og Maribo.
8
Naturområder med friluftsliv på strækningen findes primærtved Maribosøerne, som udgør et kerneområde i forholdtil friluftsliv og rekreative interesser. I tilknytning til natur-områderne er der et udbygget stisystem rundt om søerne.Området er udpeget til Naturpark.Sydmotorvejen krydses endvidere af to nationale cykelruterhenholdsvis cykelrute nr. 7 Sjællands Odde-Rødbyhavn ognr. 8 Sydhavsruten Rudbøl-Møn.Sydmotorvejen har eksisteret i mange år, og beliggenhedenog funktionen som gennemgående vejforbindelse ændresikke. Friluftsarealer og aktiviteter er i en overordnet plan-sammenhæng tilpasset til motorvejens beliggenhed.Opgraderingens påvirkning af områderne vurderes at værerelativt begrænsede, da arealinddragelsen sker langs medden eksisterende motorvej og i yderkanten af de rekreativeinteresseområder. Samtidig vurderes indgrebene ikke atmedføre forringelser af de rekreative aktiviteter og interes-ser, der er knyttet til områderne.Alle sti- og vejforbindelser over og under motorvejen samtde langsgående stier vil blive opretholdt ved udbygning afSydmotorvejen.KulturarvDe kulturhistoriske interesser langs motorvejen er knyttettil kirkerne, voldstedet Galmindeager Slot, landsbyer medde inddigede jorde, bevaringsværdige bygninger og selvemotorvejen som en del af Fugleflugtslinjen. Hertil kommerde arkæologiske fund i området.Fugleflugtslinjen, som Sydmotorvejen er en del af, er en be-tegnelse for den korteste forbindelse mellem København ogHamborg. Fugleflugtslinjen er en del af den danske kulturarvog er beskrevet i planer fra sidst i 1700-tallet.Der er ikke udpeget beskyttede kulturmiljøer i området langsmotorvejen.Hovedforslaget vil kun påvirke de kulturhistoriske interesseri mindre grad. Fem kirkeomgivelseszoner berøres, de firedog kun i deres udkant.På hele strækningen skal der udføres arkæologiske for-undersøgelser for at sikre de arkæologiske værdier, indenanlægsarbejdet igangsættes.Plante- og dyrelivPå størstedelen af strækningen mellem Sakskøbing og
Rødbyhavn passerer Sydmotorvejen igennem områdermed intensivt landbrug og med begrænsede naturarealer.Tre områder langs motorvejen kan dog karakteriseres somsærligt værdifulde naturområder:•••Området syd for SakskøbingOmrådet omkring Maribo NørresøOmrådet mellem Hillested og Håred.
I området syd for Sakskøbing passerer motorvejen igen-nem et større sammenhængende skovområde. I østkan-ten af skoven passerer Sakskøbing Å under motorvejen.Længere mod vest ved Sakskøbing ligger et værdifuldtpaddevandhul med stor vandsalamander, spidssnudet frøog springfrø.Hele området syd for Sakskøbing og langs Sakskøbing Åer sammen med Holmeskov Dyrehave og Krenkerup Godsaf national betydning for en række flagermusarter, herunderbredøret flagermus.Maribo Nørresø krydses af den eksisterende motorvej. Søener karakteriseret ved forekomsten af mange svømmefugleog er den vigtigste fuglelokalitet, som ligger i umiddelbarnærhed af motorvejen. Især om vinteren huser søen et stortantal svømmefugle.Området omkring Maribo Nørresø hænger sammenmed Maribosøerne. Maribosøerne er udlagt til Natura2000-område og udgør måske det vigtigste område forflagermus i Danmark uden for Bornholm. Således fore-kommer 13 af de 17 danske arter i området. En koloni afden sjældne og truede frynseflagermus ligger relativt tætpå motorvejen.I området omkring Hillested og Håred findes en rækkevandhuller med bestande af bilag IV-arterne springfrø ogstor vandsalamander. Flere af vandhullerne har også størrebestande af andre paddearter.Generelt er den langsigtede direkte påvirkning af natu-ren som følge af hovedforslaget meget begrænset. Påkort sigt er fældning af levende hegn langs vejen dogen væsentlig trussel for den økologiske sammenhæng iområdet. Mange steder kan fældning dog ikke undgås, ogher er det vigtigt at sikre en hurtig genplantning. Ændrin-gen af tilslutningsanlæggene i hovedforslaget medførerkun inddragelse af mindre naturarealer. De væsentligstepåvirkninger i hovedforslaget på lang sigt er dog knyttettil den øgede trafik som følge af etableringen af FemernBælt-forbindelsen.
9
For at opretholde den økologiske funktionalitet foreslåsopsætning af paddehegn på vestsiden af vejen omkringBøgelundgård som afværgeforanstaltning i forhold til padderi området langs vejen. Desuden foreslås etablering af sup-plerende vandhuller samt rydning af vegetation og pleje afeksisterende vandhuller.Den forventede vækst i trafikken vil forøge risikoen forpåkørsel af krydsende flagermus. For at beskytte flagermu-sene opsættes en flagermusskærm på nordsiden af motor-vejen, hvor den passerer Maribo Nørresø.Tilsammen skal de to skærme minimere risikoen fortrafikdræbte flagermus på det meget kritiske sted med søpå begge sider af vejen. Tilsvarende etableres ’hop-over’beplantning ved Sakskøbing Å og to steder mellem Saks-købing og Binnitse for at sikre flagermusene mod påkørslerved krydsning af vejen. Som kompensation for fældningaf ældre, hule træer foreslås opsætning af redekasser tilflagermus.Endvidere genplantes størstedelen af beplantningerne langsmotorvejen efter anlægsarbejdet.Det vurderes, at projektet ikke vil medføre påvirkning afgunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter i udpegnings-grundlaget for nærliggende Natura 2000-områder.Overfladevand og grundvandSakskøbing Sø, P. Hansens Sø og Maribo Nørresø erbeliggende i tilknytning til Sydmotorvejen. Hertil kommer 10vandløb, hvoraf de fleste er relativt små. I dag bortledes vej-vand fra Sydmotorvejen ved nedsivning eller ved afledninggennem dræn med direkte udløb til vandløb.Ved etablering af nødspor og nødrabatter udvides detbefæstede vejareal med ca. 200.000 m2, svarende til en for-øgelse på 50 %. For at kunne håndtere den øgede mængdevejvand efter opgraderingen etableres et nyt lukket afvan-dingssystem med kantopsamling og regnvandsbassinerlangs hele strækningen.I regnvandsbassinerne vil en stor del af de fremmedstof-fer, som findes i vejvand, blive tilbageholdt. Afledningen afvejvand fra den opgraderede motorvej vurderes herved ikkeat påvirke vandkvaliteten i vandløb i væsentlig grad.Undersøgelsesområdet ligger i et område med drikke-vandsinteresser, og ca. halvdelen af strækningen ligger i toområder med særlige drikkevandsinteresser, dels mellem
Sakskøbing og Maribo, dels syd for Maribo. Sydmotorvejenkrydser indvindingsoplandene til en række kildepladser, somhører til de almene vandværker i området.Nogle af kildepladserne er i et vist omfang sårbare på grundaf begrænset tykkelse af beskyttende lerlag over grund-vandsmagasinet. Den væsentligste risiko for forurening afgrundvandet er knyttet til nedsivning af forurenende stofferfra ubefæstede arealer samt spild af forurenede stoffer iforbindelse med trafikuheld.Etableringen af et lukket regnvandssystem med afledning tilregnvandsbassiner vil minimere risikoen for påvirkningen afgrundvandet.Forurenede grundeUndersøgelseskorridoren langs med motorvejen er gen-nemgået med henblik på at finde lokaliteter, hvor der entener konstateret forureninger, som kan have skadelig effektpå mennesker og miljø eller udgør en potentiel risiko forforurening, som følge af aktiviteterne i forbindelse medopgraderingen.Ingen af de kortlagte lokaliteter vurderes at være i konfliktmed opgraderingen af Sydmotorvejen.Der forventes fundet lettere forurenet rabatjord langs mo-torvejen, som kan indeholde bly, tungere olieprodukter ogpolyaromatiske hydrocarboner (PAH’er) som stammer fravejbelægning og trafik. Mindre områder inden for vejarea-let kan endvidere være punktkildeforurenet som følge afspild af f.eks. olieprodukter ved trafikuheld. Den diffuseforurening af rabatjorden forventes at være sammenligne-lig med resultaterne fra undersøgelser langs andre danskemotorveje.Forurenet jord vil blive håndteret, så eventuelle miljøkonflik-ter i anlægs- og driftsfasen minimeres, ligesom håndteringaf forurenet jord og gennemførelse af afværgeforanstaltnin-ger vil ske efter gældende regler. Lettere forurenet jord vilså vidt muligt blive genanvendt inden for vejprojektet, f.eks. itilslutningsanlæg og ved terrænregulering.Råstoffer og affaldVed anlægsarbejdet vil der blive benyttet forskellige råstofferprimært i form af stabilgrus, bundsikring (sand og grus),asfalt, beton og stål. Affaldsprodukter som følge af anlægs-arbejdet vil så vidt muligt blive genindbygget i vejanlæggetsammen med de tilførte råstoffer. Det drejer sig om f.eks.asfalt, jord og grus ved afgravning.
10
Der skal bruges ca. 50.000 tons asfalt til det samlede vej-projekt. Fra det eksisterende anlæg skal der genbruges i alt13.000 tons asfalt. Det giver et nettoforbrug på 37.000 tonsasfalt. Der bliver i projektet gjort en indsats for at optimereudnyttelsen af ressourcer ved at genanvende alle potentieltgenanvendelige affaldsfraktioner.I projektet forventes det, at der skal afgraves i alt ca.450.000 m3muld og råjord i forbindelse med etableringen afnye nødspor, nødrabatter, tilslutningsanlæg og regnvands-bassiner. Jord, som har en kvalitet, så det ikke kan gen-anvendes i projektet, bortskaffes i overensstemmelse medgældende regler.Forbruget af stabilgrus og bundsikringsgrus til nødspor,nødrabatter og tilslutningsanlæg er anslået til ca. 250.000m3. Det opgjorte forbrug af råstoffer vurderes ikke at væreproblematisk set ud fra et nationalt råstofindvindingssyns-punkt, men da grus er et ikke-fornybart råstof, skal eventu-elle forekomster af grus fra afgravninger genbruges.
Beplantninger udført efter begge principper er etableret sommonokulturer og opleves meget kraftfulde og rumskabende.Beplantningerne integrerer motorvejen og broerne i det fladelandskab. Ligeledes danner de en rytmisk vekslen mellemåbne og lukkede rum omkring motorvejen. De langsgåendebeplantninger danner grønne korridorer og skaber kontrasttil de åbne motorvejsstrækninger.Ved etablering af nye nødspor vil der blive foretaget terræn-regulering af eksisterende skråninger. Eksisterende langs-gående vejbeplantninger står overvejende på skrånings-anlæg og vil blive ryddet. De tværgående beplantningerbevares. De langsgående beplantninger vil i stor udstræk-ning blive ryddet, men de vil efterfølgende blive genetableretefter C. Th. Sørensens principper. Af hensyn til beskyttededyrearter, herunder flere arter af flagermus, etableres des-uden nye beplantninger tre steder for at sikre ledelinjer ogspredningskorridorer i landskabet.Regnvandsbassiner foreslås etableret, så de fremstår somen del af det vejtekniske anlæg, mens det visuelle udtrykaf de øvrige opgraderingselementer, herunder samkørsels-pladser, foreslås etableret, så de danner en sammenhængmed det omgivende landskab.
2.6 LANDSKAB OG VISUELLE FORHOLD
Landskabet omkring motorvejen mellem Sakskøbing ogRødbyhavn er karakteriseret ved at være et fladt moræ-nelandskab. Flere landskabselementer, herunder mindreskove og beplantninger ved gårde og bebyggelser, dan-ner rum omkring motorvejen. Andre landskabselementer,herunder vindmøller og højspændingsledninger, fremhæverdet flade landskab. De mindre landsbyer, særligt de rødekirker i landsbyerne, danner baggrund for flotte udsyn framotorvejen.Vejbeplantningerne omkring motorvejen udgør et væsent-ligt kulturhistorisk element. Beplantningerne er planlagt afhavearkitekt, C. Th. Sørensen i perioden 1942-51. C. Th.Sørensens beplantninger er anlagt efter to principper. Detene princip er langsgående beplantninger, der følger motor-vejen. De er overvejende plantet på skrånings- og dæm-ningsforløb. Det andet princip er tværgående beplantningerpå vej- og jernbaneoverføringer.
2.7 GENNEMFØRELSE AF UDBYGNINGEN
Strækningen mellem Sakskøbing og Rødbyhavn forventesat kunne ombygges i løbet af 2 år.Forholdene omkring trafikafvikling på Sydmotorvejen vil ge-nerelt være de samme i hele anlægsperioden. Det disponi-ble kørebaneareal vil være den ene side af motorvejen, hvorder etableres dobbeltrettet trafik med ét spor i hver retning.Som supplement til det nuværende kørebaneareal vil detvære nødvendigt at etablere nødlommer pr. ca. 500 m.Den tilladte hastighed ved kørsel gennem strækningen meddobbeltrettet trafik vil normalt være skiltet til 80 km/t. Derkan dog i kortere perioder være lavere hastighed, ved f.eks.autoværnsarbejder i midterrabatten.
11
For at kunne færdiggøre anlægsarbejdet hurtigst muligt ogmed mindst mulige gener for trafikken foreslås udbygnin-gen af motorvejen opdelt i 4 delstrækninger, som svarer tilstrækningerne mellem tilslutningsanlæggene.
2.9 ALTERNATIVER
2.8 PÅVIRKNING AF EJENDOMME
Der skønnes at være behov for permanent arealerhver-velse ved ekspropriation af 26 ha. Vejprojektet vil såledesberøre op til 140 ejendomme. Arealerne medgår til op-gradering af selve vejstrækningen og til ombygning af deeksisterende tilslutningsanlæg. Dertil kommer arealer tilanlæg af samkørselspladser og til etablering af regnvands-bassiner.Det vurderes, at 1-3 ejendomme skal totaleksproprieres.Af hensyn til gennemførelse af anlægsarbejderne skal derendvidere ske en midlertidig ekspropriation til arbejdsarealerog udsætningsområder for deponering af jord i anlægspe-rioden. Størrelsen af disse arealer vurderes til ca. 40 ha.Arealerne vil blive retableret og leveret tilbage til de berørteejendomme efter endt brug.
0-alternativI 0-alternativet er den faste forbindelse over Femern Bæltetableret, men der sker ingen fysiske ændringer af Syd-motorvejen mellem Sakskøbing og Rødbyhavn. Det vilsige, at der forudsættes samme standard af motorvejen,samme støjafskærmning og omfang af vejudstyr m.m. somi dag. 0-alternativet benyttes som reference ved vurderingaf hovedforslaget.Såfremt der ikke etableres en fast forbindelse over FemernBælt, vil den forventede trafik på Sydmotorvejen blive redu-ceret med ca. 3.000 biler pr. døgn. Den primære effekt vedreduceret trafik vil være mindre støjudbredelse og luftforure-ning langs motorvejen.
2.10 ANDRE UNDERSØGTE MULIGHEDER
Med udgangspunkt i den eksisterende motorvejs udformn-ing og tilstand samt det trafikale behov er der undersøgten række forskellige muligheder for en opgradering af mo-torvejen. Der er således i forbindelse med VVM-undersø-
12
veaufri skæring mellem jernbanen og Nykøbingvej medføreen væsentlig sikkerhedsmæssig forbedring i forhold til detnuværende overkørselsanlæg.Ombygning af rampekryds ved tilslutningsanlæg 46,SakskøbingPå baggrund af trafiksikkerhedsanalysen har Vejdirektoratetset på et forslag, som indebærer signalregulering og ombyg-ning af rampekrydset på Nykøbingvej med kanalisering påNykøbingvej, så der bliver venstresvingsspor mod tilkørsels-rampen og midterhelle overfor. I forhold til hovedforslagetvil anlæg af et venstresvingsspor på Nykøbingvej reducererisikoen for uheld, hvor et bagfra kommende køretøj påkøreret holdende køretøj. Desuden vil signalreguleringen giveen forbedret fremkommelighed i krydset, specielt for denvenstresvingende trafik på frakørselsrampen.Vestvendte ramper ved tilslutningsanlæg 47, VåbenstedLolland Kommune, Guldborgsund Kommune og Erhvervs-råd Lolland-Falster har foreslået at tilslutningsanlægget vedVåbensted udbygges til et fuldt tilslutningsanlæg, dvs. medanlæg af nye vestvendte ramper. En sådan løsning vil med-føre, at trafikanter til og fra motorvejen syd for Våbenstedvil få en kortere rute og vil samtidig kunne øge hastighedenved kørsel på motorvejen frem for på det lokale vejnet.Som følge af reduceret kørsel på det lokale vejnet til fordelfor kørsel på motorvejen med en lavere uheldsfrekvens vilramperne medføre en trafiksikkerhedsmæssig forbedring.Omvendt vil vestvendte ramper dog også generere meretrafik på Maribovej (rute 153) gennem Våbensted. Vejen ertrafiksaneret med adskillige bump i byen, hvilket tyder på, atden gennemgående trafik allerede i dag er til gene for detlille bysamfund.Ombygning af tilslutningsanlæg 49, HolebyPå baggrund af ønsker fra Lolland Kommune om forbedringaf tilslutningsanlægget har Vejdirektoratet udarbejdet et for-slag, hvor den overordnede udformning af de østlige ramperfastholdes; men kurveforløbet ændres, så radier i kurvernebliver større. De vestlige ramper forlægges fra nord til sydfor Holebyvej og tilsluttes denne i et nyt prioriteret vejkrydsumiddelbart øst for den niveaufri krydsning af Maribovej.Herefter befinder begge rampekryds sig på Holebyvej. Alle 4ramper opgraderes med nødspor.Nødspor forbedrer fremkommeligheden, fordi manglendenødspor gør ramperne sårbare over for hændelser somkøretøjsnedbrud, uheld og vejarbejde med deraf følgenderisiko for kødannelse, som igen kan give anledning til bag-endekollisioner.
gelserne opstillet en variant og en række tilvalg til hoved-forslaget.Ombygning af ramper ved tilslutningsanlæg 46,SakskøbingGuldborgsund Kommune har fremsendt et forslag tilombygning af tilslutningsanlægget, som indebærer, at deeksisterende ramper nord for motorvejen og rampekrydsetpå Stadionvej nedlægges. I stedet etableres nye ramper forden vestgående motorvejstrafik til/fra et nyt signalreguleretrampekryds, som placeres i det eksisterende vejkryds mel-lem Nykøbingvej og Stadionvej.I forbindelse med den nye østvendte frakørselsrampe erdet nødvendigt at etablere en ny bro, så rampen kan føresunder jernbanen.Den eksisterende nord-syd gående del af Nykøbingvej for-lægges mod vest og føres under jernbanen ved etableringaf en ny bro. Den forlagte vej tilsluttes Stadionvej i et nyt vej-kryds. Den eksisterende vej og jernbaneoverkørsel fjernes.Samling af ramperne ved Nykøbingvej vil forbedre de trafi-kale forhold på Stadionvej, gøre tilslutningsanlægget mereoverskueligt og lette vejvisningen. Samtidig øges trafikanter-nes motivation til at benytte samkørselspladsen.Etablering af et nyt 4-grenet, signalreguleret rampekrydsvurderes at have samme trafiksikkerhedsmæssige effektsom hovedforslaget. Omvendt vil etablering af en ny ni-
13
Ramperne anlægges med øget radius i forhold til de eksi-sterende ramper, som har meget skarpe kurver. Dermedreduceres risikoen for uheld.Ombygning af rastepladserPå baggrund af den forventede vækst i antallet af besøgen-de på rastepladserne ved åbningen af den faste forbindelsehar Vejdirektoratet set på et forslag, som indebærer for-bedret serviceniveau (belysning, p-pladser, toiletforhold) pårastepladserne ved Lysemose N og Håred samt forlængelseaf de eksisterende ramper ved Håred rasteplads.SidehældningPå baggrund af trafiksikkerhedsanalysen har Vejdirektoratetset på et forslag, hvor der etableres en sidehælding af køre-banen på 25 ‰ på lige delstrækninger, hvor den eksisteren-de sidehælding ikke er tilstrækkelig. I horisontale kurver meden relativt lille radius øges sidehældningen til 30 ‰.Større sidehældning bortleder bedre regnvand og dermedmindskes risikoen for uheld i vådt eller glat føre. Størresidehældning mindsker også risikoen for uheld i kurver, somskyldes, at bilister ikke kan gennemkøre en kurve med denhastighed, som de forventer.
En forlægning af Sydmotorvejen nord om Maribo vil medførestore anlægsudgifter og give en forlængelse af strækningenmed tilhørende forlængelse af køretider, øget CO2-udledningog energiforbrug. Derudover vil en sådan løsning give meretrafik på lokalvejnettet i Maribo.
2.12 ØKONOMI
Anlægsoverslaget (basisoverslaget) for de samlede udgiftertil projektering, arealerhvervelser og opgradering af E47Sydmotorvejen mellem Sakskøbing og Rødbyhavn er forhovedforslaget opgjort til ca. 467,1 mio. kr. (prisniveau 2011,vejindeks 169,7).I henhold til Transportministeriets nye budgetteringspro-cedurer tillægges basisoverslaget 10 % (ankerbudgettet).Ankerbudgettet udgør hermed 513,8 mio. kr.Derudover afsættes yderligere 20 % af basisoverslaget til ensærlig reserve.Den samlede bevilling (også benævnt det samlede anlægs-budget) efter vedtagelse af projektet som beskrevet forhovedforslaget vil således være basisoverslaget + 30 %, setabel 2.1. Det samlede anlægsbudget udgør hermed 607,2mio. kr.Det skal bemærkes, at omkostningerne ved gennemførelseaf varianter og tilvalg er beregnet under forudsætning af, atde gennemføres i forbindelse med hovedforslaget.For at vurdere opgraderingens rentabilitet er de samfunds-økonomiske konsekvenser (sparede uheld og reduceret støj)sammenholdt med anlægsomkostningerne til vejprojektet.Opgraderingens nettonutidsværdi er beregnet til -228 mio.kr. for basisoverslaget og den tilhørende interne rente erberegnet til 2,3 %.
2.11 FORSLAG FRA IDÉFASEN
I forbindelse med den offentlige høring er der rejst 2 forslag,som ikke er medtaget i hverken hovedforslaget eller i deundersøgte varianter og tilvalg. Det drejer sig om en æn-dring af den tilladte hastighed fra 110 til 130 km/t og om enforlægning af motorvejen nord om Maribo med henblik på atgenetablere Nørresø.Vejdirektoratet har vurderet muligheden for at hæve den til-ladte hastighed til 130 km/t på strækningen mellem Sakskø-bing og Rødbyhavn.På en række punkter vil opgraderingen af motorvejenmuliggøre ønsket om at hæve hastighedsgrænsen til 130km/t. Vejdirektoratet vurderer derimod, at afbrudte nødsporog nødrabatter ved broer over motorvejen vil være kritisk iforhold til en sådan ændring af hastighedsbegrænsningen.Hastighedsbegrænsningen fastlægges endeligt i samarbejdemed politiet.
Basisoverslag(i mio. kr.)467, 1
Ankerbudget(i mio.kr.)513,8
Samlet anlægs-budget (i mio.kr.)607,2
Tabel 2.1: Basisoverslag, ankerbudget og samlet anlægsbudget for en opgraderingaf Sydmotorvejen mellem Sakskøbing og Rødbyhavn
14
15
3. EKSISTERENDE FORHOLDAnlægget af Sydmotorvejen mellem Sakskøbing og Rød-byhavn blev påbegyndt i 1941, men først afsluttet i 1963.Under 2. verdenskrig blev jordarbejdet udført og de flestebroer bygget, men arbejdet stoppede i slutningen af krigenog blev først genoptaget i 1958. Motorvejen blev anlagt somen 4-sporet motorvej uden nødspor. Hvis der ses bort fraautoværnet i midterrabatten og støjskærme ved Sakskø-bing og Maribo, er der ikke sket betydelige ændringer sidenåbningen i 1963. Strækningen Ønslev-Sakskøbing gennemGuldborgsundtunnelen blev udbygget til motorvej i 2007.Motorvejen er skiltet med hastighedsbegrænsning på 110km/t.Som det fremgår af figur 3.1, var der i 2009 en gennemsnit-lig døgntrafik (årsdøgntrafik) på 7.000-16.000 køretøjer påE47 mellem Sakskøbing og Rødbyhavn. De tunge køretøjerpå strækningen udgør 15-20 % af den samlede trafik.På baggrund af trafikprognosen for den faste forbindelsepå tværs af Femern Bælt forventes årsdøgntrafikken overFemern Bælt at blive 10.800 køretøjer pr. døgn i 2025. Herier medregnet det forventede trafikspring ved etableringen afden faste forbindelse.Tilsvarende forventes trafikken på Sydmotorvejen mellemSakskøbing og Rødbyhavn at være steget til 12.000-24.000køretøjer pr. døgn i 2025. Det vurderes, at motorvejens 4spor har tilstrækkelig kapacitet i en lang årrække.
3.1 TRAFIK
E47 Sydmotorvejen udgør sammen med færgeforbindelsenRødby-Puttgarden en vigtig international forbindelse mellemSkandinavien og Centraleuropa. Nationalt indgår Sydmotor-vejen i det såkaldte store H, og den forbinder Lolland medFalster og Sjælland.
3.2 TRAFIKSIKKERHED
I 5-års-perioden 2005-2009 er der på strækningen (inkl.ramper og rampekryds) registreret i alt 26 personskadeulyk-
SAKSKØBING13,720,816,123,947Våbensted
12,519,2
9,611,148Maribo
46Sakskøbing
7,28,3
MARIBO
Hillested
8,413,9
49Holeby
HOLEBY
RØDBY
7,112,3
50Rødbyhavn
RØDBYHAVN5,510,8Figur 3.1:Årsdøgntrafik 2009 (sorte tal) og 2025 (røde tal) i 1.000 køretøjer pr. døgn
16
Yderrabat
Kørespor
Midterrabat
Kørespor
Yderrabat
3,0
0,5
7,0
0,5
3,0
0,5
7,0
0,5
3,0
25 mFigur 3.2:Tværsnit af motorvejen
ker med 2 dræbte, 14 alvorligt og 18 lettere tilskadekomnesamt 20 materielskadeulykker.Den ulykkessituation, som optræder hyppigst på selve mo-torvejsstrækningen, er eneulykker. Dette kan indikere, at enkombination af høj hastighed, vejens tracé med flere skarpekurveforløb og manglende nødspor/nødrabatter resulterer i, atbilisten kommer ud i rabatten og mister herredømmet over bi-len og derefter påkører autoværn, træer, master eller skrænter.I en sammenligning med nyere motorvejsanlæg kan denmanglende ensartethed på strækningen mellem Sakskø-bing og Rødbyhavn forekomme ikke-stedkendte trafikanteroverraskende. Dette gælder især manglen på nødspor ognormale rampelængder.Med hensyn til trafiksikkerhed kan manglen på nødspor ognødrabatter også have negative konsekvenser i forhold tilalvorlighedsgraden af personskadeuheld. Det samme gæl-der manglende beskyttelse ved træer tæt på kørebanen ogmanglende stopsigt på grund af beplantning.Endelig kan brede spor i rampekryds øge risikoen for vige-pligtsuheld, fordi 2 biler kan holde og afvente svingmulighedved siden af hinanden samtidig, så de blokerer for hinan-dens oversigt.
ningsanlæggene ikke tilstrækkelig længde, hvilket medførerforringet trafiksikkerhed og kørselskomfort.Endvidere mangler ramperne i alle tilslutningsanlæg nødspor.Endelig er en række af de kryds, hvor ramperne tilsluttes detlokale vejnet, ikke udformet trafiksikkerhedsmæssigt optimalt.
3.5 RASTEPLADSER
Der er to rastepladser på strækningen: Lysemose N (se fi-gur 3.3) i sydgående retning og Håred i nordgående retning.Til- og frakørselsramperne ved rasteplads Håred har ikketilstrækkelig længde i forhold til at opnå en ind- og udflet-ningshastighed på 90 km/t.
3.6 BROER
På den aktuelle strækning er der i alt 10 broer, som førerveje eller jernbaner over motorvejen (9 vejbroer og 1 jernba-nebro). Endvidere er der i alt 17 broer, som fører veje, stier,jernbaner og vandløb under motorvejen.
3.7 KOLLEKTIV TRAFIK
3.3 VEJUDFORMNING
Jernbanestrækningen Nykøbing Falster - Maribo krydsermotorvejen øst og vest for Sakskøbing. Endvidere krydserjernbanen Maribo - Nakskov motorvejen vest for Maribo.Endelig krydser veteranjernbanen Bandholm - Maribo mo-torvejen nord for Maribo.Udover de nævnte jernbaner omfatter den kollektive trans-port omkring Sydmotorvejen forskellige busruter, som be-tjener området langs med og på tværs af motorvejen. Ingenbusruter benytter Sydmotorvejen.
Motorvejen er anlagt som en 4-sporet motorvej uden nød-spor og nødrabat med en kronebredde på 25 m. Tværprofi-let fremgår af figur 3.2.
3.4 TILSLUTNINGSANLÆG
Den aktuelle strækning af Sydmotorvejen har 3 fuldt udbyg-gede tilslutningsanlæg (med til- og frakørselsramper i beg-ge retninger) ved Sakskøbing (46), Maribo (48) og Holeby(49). Hertil kommer et halvt tilslutningsanlæg alene medøstvendte ramper ved Våbensted (47).Bortset fra tilslutningsanlæg 47 har ramperne ved tilslut-
3.8 STØJFORHOLD
Der er etableret en ca. 700 m lang og 2,5 m høj støjskærmnord for motorvejen ved Sakskøbing, vest for Nystedvej vedboligområdet på Rønnebærvej. Endvidere er der etableret enca. 300 m lang og 3,0 m høj støjskærm syd for motorvejen vedMaribo, vest for Maglemervej ved boligområdet på Engvej.
17
BygningsanvendelseLandbrugsejendomParcelhusLejlighed i etagebebyggelseKolonihaveSumTabel 3.1:Støjbelastede boliger og kolonihaver i 2010
58 – 63 dB3914563202
63 - 68 dB26452293
68 – 73 dB0100010
>73 dB00000
>58 dB51655085305
Ved den nuværende trafikbelastning og med de tostøjskærme, der er opstillet på strækningen, er 305 boligerog kolonihaver belastet med mere end 58 dB, se tabel 3.1.Størsteparten af de støjbelastede boliger ligger i boligom-råder langs motorvejen. I det åbne land er der imidlertid etantal enkeltejendomme, som ligeledes er støjbelastet medmere end 58 dB.Den nuværende belægning på Sydmotorvejen er en tradi-tionel asfaltbeton. Frem til 2025 forventes det, at der ud-lægges en ny støjreducerende asfaltbelægning på stræk-ningerne omkring Sakskøbing og Maribo i forbindelse medden almindelige vedligeholdelse af kørebanen. Ved anven-delse af en ny støjreducerende belægning vurderes det, atder kan opnås en reduktion i støjudsendelsen på minimum2 dB i forhold til eksisterende belægningsforhold.
3.10 AUTOVÆRN
Der er opsat autoværn i midterrabatten på hele stræknin-gen. Endvidere er der på mange delstrækninger opsatautoværn i yderrabatten, herunder ud for brounderføringer,ved skilteportaler og langs med ramper.
3.11 BELYSNING
Der er belysning i rampekrydsene ved tilslutningsanlæg46 Sakskøbing. Der er ikke belysning i andre rampekryds,og der er ikke belysning hverken langs motorvejen eller pårastepladserne.
3.12 HASTIGHED
Sydmotorvejen mellem Sakskøbing og Rødbyhavn erskiltet med lokal hastighedsbegrænsning på 110 km/t. Deter primært følgende forhold, som begrunder hastighedsbe-grænsningen:•••Ingen nødspor eller nødrabatBegrænset sigtelængde i kurverKorte ramper i tilslutningsanlæg
3.9 AFVANDING
Det eksisterende afvandingssystem består af vejdræn ibegge sider af vejen samt i midterrabatten. Vejdræn samtnedløbsbrønde i yderrabat er placeret ca. 2 - 3 meter fraeksisterende vejkant. Der foreligger ingen oplysninger om,hvor vand fra vejdrænene udledes til.Der er ingen strækninger med kantopsamling eller stræk-ninger med lukket, tæt afvandingssystem. Vejvand, derikke bliver fanget af drænsystemet, løber således ud påde arealer, som grænser op til motorvejen. Afledningen afvejvand med næringsstoffer og miljøfremmede stoffer skersåledes enten ved nedsivning eller direkte ud i de vand-løb, som vejdrænene afleder til.Der er i alt 23 vandløb, som krydser eller forløber tæt påSydmotorvejen, hvoraf en del må formodes at modtagedrænvand, selv om det ikke er oplyst. Tre af vandløbeneer ikke naturlige. Ud af de 23 vandløb er der 2, som opfyl-der målsætningskravene i de kommende vandplaner. Deøvrige vandløb opfylder ikke kravene, eller også foreliggerder ikke oplysninger om deres tilstand.
3.13 LEDNINGER (OVER/UNDER)
Forskellige ledninger løber langs med eller krydsermotorvejen. De omfatter ledninger til telefon og lysleder.Desuden findes højspændingsledninger (både mastebårneog jordlagte).
3.14 EJENDOMSFORHOLD
Motorvejen forløber primært gennem dyrkningsområderi åbent land. Ved Sakskøbing og Maribo passerer motor-vejen tæt forbi områder med beboelse, kolonihaver ogerhverv. Ved Sakskøbing passerer motorvejen gennem enskov (Holmeskov Dyrehave). Ved Maribo forløber motorve-jen, på dæmning og bro, gennem Nørresø.
18
Figur 3.3:Eksisterende rasteplads Lysemose Nord
19
4. HOVEDFORSLAGUd fra en samlet vurdering og afvejning af trafikale, sikker-hedsmæssige, miljømæssige og økonomiske konsekvenserer der i VVM-undersøgelserne således peget på et hoved-forslag til opgradering af Sydmotorvejen mellem Sakskøbingog Rødbyhavn, som omfatter følgende elementer:•Anlæg af nyt nødspor i vejens yderside og nødrabat i ek-sisterende midterrabat i begge vejsider, dog ikke under 9af de 10 broer, som føres over motorvejen.Etablering af sidefag i broen, der fører Vestre Landevejover motorvejen, udskiftning af broen, der fører Lunde-gårdsvej over motorvejen og sideudvidelse af 7 broer,som fører veje, jernbaner og vandløb under motorvejen,og opsætning af udstyr i form af autoværn mm.Etablering af nyt afvandingssystem med regnvandsbas-siner på hele strækningen.Etablering af støjskærme på seks delstrækningerForlængelse af ramper og anlæg af nødspor langs ramperi forbindelse med TSA 46 Sakskøbing, 47 Våbensted og48 Maribo. Opgradering af rampekryds ved TSA 46, 47 og48 samt etablering af samkørselsplads ved TSA 46 og 48.Mindre ombygning af ramper ved TSA 49 Holeby.Etablering af en række miljøforanstaltninger, herunderetablering af banketter ved passagen af Sakskøbing Å,•forbedring af vandhuller og opsætning af paddehegn.Opgradering af beplantning på hele strækningen, medfjernelse af beplantning, som forringer oversigtsforholde-ne, og etablering af ny beplantning, så de oprindelige prin-cipper med langs- og tværgående beplantninger bevares.
•
I kapitel 12 er andre undersøgte muligheder beskrevetfor varianter og tilvalg til hovedforslaget. Endvidere er derredegjort for konsekvenserne af disse forslag. Endelig er deromtalt to forslag, som har været fremsat i forbindelse medden indledende idéfase.Bagest i rapporten findes en række oversigtskort, hvorhovedforslaget er tegnet ind på luftfoto af det eksisterendemotorvejsanlæg.Den 25 km lange strækning, der foreslås opgraderet i detteprojekt, starter umiddelbart øst for tilslutningsanlæg 46 (TSA46) Sakskøbing, hvor den tilpasses motorvejsstrækningenmellem Ønslev og Sakskøbing. På den sydlige del af stræk-ningen afsluttes opgraderingen ved overgangen til den nye’kyst-kyst’ motorvejsforbindelse på tværs af Femern Bælt.Denne overgang befinder sig ca. 250 m syd for den bro,som fører Lundegårdsvej over motorvejen.
•••
•
SAKSKØBING
47Våbensted48Maribo
46Sakskøbing
MARIBO
Hillested
49Holeby
HOLEBY
RØDBY
50Rødbyhavn
RØDBYHAVNFigur 4.1:Oversigt over den undersøgte strækning på Sydmotorvejen
20
Yderrabat
Nødspor
Kørespor
Midterrabat
Kørespor
Nødspor
Yderrabat
0,5
3,0
0,5
7,0
0,5 1,0 1,0 1,0 0,5
7,0
0,5
3,0
0,5
26 mFigur 4.2:Tværsnit af motorvejen (hovedforslag)
4.1 TVÆRPROFIL
Ved opgraderingen ændres tværprofilet, således at det sva-rer til tværprofilet for nabostrækningen mellem Ønslev ogSakskøbing, der blev udbygget til motorvej i 2007, se figur4.6. Ved anlæg af nødspor og nødrabatter udvides motorve-jen i hver yderside med 0,5 m og midterrabatten reduceresfra 3,0 m til 1,0 m.Den samlede kronebredde er 26 m. Tværprofilet fremgår affigur 4.2 og vil bestå af følgende elementer:••••••2 kørebaner på 8,0 m, hver med 2 vognbaner med enbredde på 3,5 m samt 2 kantbaner a 0,5 m i hver side1 m bred midterrabat med græs, der indeholder dobbelt-sidet stålautoværn og brosøjler2 nødrabatter a 1,0 m2 nødspor a 3,0 m inkl. 0,5 m kantopsamling2 yderrabatter a 0,5 mAutoværn placeres i bagkant af nødspor ved faste gen-stande og skråninger
opgraderingen vil broen derfor blive udskiftet med en ny bromed tilstrækkelig bæreevne.For at få plads til en ny vestgående tilkørselsrampe udbyg-ges broen ved Vestre Landevej (rute 9) med et nyt sidefagpå nordsiden af motorvejen, se figur 4.5.
4.3 BYGVÆRKER SOM FØRER VEJE, STIER,JERNBANER OG VANDLØB UNDER MOTORVEJEN
Ved alle underførte bygværker udskiftes kantbjælke og bro-autoværn til en kraftigere dimension, og 7 bygværker side-udvides med 0,8-1,8 m i hver vejside. Det anses for relativtukompliceret at udvide de fleste broer. Dog besværliggøressideudvidelsen af broen over jernbanen vest for Maribo af,at anlægsarbejderne forudsættes udført med jernbane i drift.
4.4 NØDSPOR OG NØDRABATTER
4.2 BROER OVER MOTORVEJEN
Der er i alt 10 broer over motorvejen, heraf 1 jernbaneover-føring og 9 vejoverføringer. Fire af vejoverføringerne indgår itilslutningsanlæg.Bredden mellem søjlerne ved de eksisterende broer er forsmal til etablering af nødspor og nødrabatter. Da det vilvære forbundet med store udgifter at nedbryde de eksiste-rende broer og genopføre nye broer, er det valgt at bevare 9af de 10 eksisterende broer og afbryde nødspor og nødra-batter lokalt under disse broer.I forbindelse med etableringen af den faste forbindelse overFemern Bælt undersøges muligheden for at etablere en nystation på Lolland umiddelbart øst for Ladhavevej. Den mestdirekte forbindelse mellem Rødby og den nye station går viaLundegårdsvej, som føres over Sydmotorvejen.Det forventes, at der skal indsættes busforbindelse mellemRødby og den nye station, men broen, som fører Lunde-gårdsvej over motorvejen, har en begrænset bæreevne på30 tons og trænger til vedligeholdelse. I forbindelse med
Der etableres 3,0 m brede nødspor inkl. 0,5 m bred kant-opsamling langs motorvejen undtagen på delstrækningerunder de 9 broer, som bevares. Nødsporet dimensioneressåledes, at det kan klare den normale motorvejstrafik i kor-tere perioder i forbindelse med f.eks. driftsarbejder.Der etableres 1,0 m brede nødrabatter i hver inderside und-tagen på delstrækninger under de 9 broer, der bevares. Forat få areal til nødrabatterne gøres midterrabatten smallere.
4.5 HASTIGHEDSBEGRÆNSNING
Den tilladte maksimale hastighed på motorvejen forudsæt-tes fortsat at være 110 km/t lige som på nabostrækningenmellem Guldborgsund og Sakskøbing, så der skabesensartethed. Hertil kommer, at de manglende nødspor ognødrabatter under broerne anses for at være kritisk i forholdtil en hastighedsbegrænsning på 130 km/t. Hastighedsbe-grænsningen fastlægges endeligt i samarbejde med politiet.
4.6 TILSLUTNINGSANLÆG 46 SAKSKØBING
Ramperne forlænges og udvides med nødspor, og på 3 afde 4 ramper ændres kurveforløbet, så radier i kurverne bliverstørre, se figur 4.3. Den forbedrede geometri med anvendel-
21
Figur 4.3:Forslag til ombygning af tilslutningsanlæg 46 Sakskøbing
se af større kurveradier på ramperne forbedrer kørselskom-forten og mindsker risikoen for uheld i kurver på ramperne.Nødspor forbedrer fremkommeligheden, fordi manglendenødspor gør ramperne sårbare over for hændelser som kø-retøjsnedbrud og uheld med deraf følgende risiko for kødan-nelse, som igen kan give anledning til bagendekollisioner.Forlængelse af tilkørselsramperne sikrer, at trafikanternekan nå at accelerere til en hastighed, der sikrer problemfriindfletning i motorvejens højre spor. Forlængelse af frakør-selsramperne sikrer tilsvarende, at trafikanter kan ventemed at bremse, til de er på rampen.Rampekrydsene på Nykøbingvej og Stadionvej ombygges,så der kun er ét spor på frakørselsrampen ved rampekryd-set. Herved forbedres trafiksikkerheden, fordi to biler, derholder ved siden af hinanden, ikke mere tager oversigten
fra hinanden. Det reducerer risikoen for, at cyklister over-ses i forbindelse med højresving fra frakørselsrampen.Stadionvej ombygges ud for rampekrydset, så der kunbliver ét gennemfartsspor i hver retning. Herved bliverkrydset nemmere at overskue, og det vil ikke længere væremuligt at overhale gennem krydsområdet. Den nuværendemulighed for at overhale gennem krydsområdet giver øgethastighed, hvilket er specielt uheldigt på Stadionvej, fordikrydset befinder sig tæt på bygrænsen.
4.7 TILSLUTNINGSANLÆG 47 VÅBENSTED
Ramperne udvides med nødspor, og det sydlige rampekrydspå Maribovej udvides med en venstresvingsbane, se figur 4.4.Nødspor forbedrer fremkommeligheden, fordi manglendenødspor gør ramperne sårbare over for hændelser som kø-
Figur 4.4:Forslag til ombygning af tilslutningsanlæg 47 Våbensted
22
Figur 4.5:Forslag til ombygning af tilslutningsanlæg 48 Maribo
retøjsnedbrud og uheld med deraf følgende risiko for kødan-nelse, som igen kan give anledning til bagendekollisioner.En venstresvingsbane vil øge fremkommeligheden for dengennemkørende trafik i sydøstlig retning på Maribovej ogreducere risikoen for uheld, hvor et bagfra kommende køre-tøj påkører et holdende køretøj, der venter på venstresvingsamt uheld ved venstresving ind foran modkørende.
Forlængelse af tilkørselsramperne sikrer, at trafikanternekan nå at accelerere til en hastighed, der sikrer problemfriindfletning i motorvejens højre spor. Forlængelse af frakør-selsramperne sikrer tilsvarende, at trafikanter kan ventemed at bremse, til de er på rampen.
4.10 SAMKØRSELSPLADSER4.8 TILSLUTNINGSANLÆG 48 MARIBO
Der anlægges en ny frakørselsrampe vest for Vestre Lan-devej samtidig med, at den eksisterende rampe nedlægges.Den eksisterende vestvendte tilkørselsrampe forlægges ogombygges, så den føres gennem et nyt sidefag i broen, somfører Vestre landevej over motorvejen. Begge de østvendteramper forlænges. Den østvendte tilkørselsrampe er dob-beltrettet frem til SEAS-NVE. Alle 4 ramper opgraderes mednødspor. De 2 rampekryds på Vestre Landevej ombygges tilrundkørsler, se figur 4.5.Nødspor forbedrer fremkommeligheden, fordi manglendenødspor gør ramperne sårbare over for hændelser som kø-retøjsnedbrud og uheld med deraf følgende risiko for kødan-nelse, som igen kan give anledning til bagendekollisioner.Forlængelse af tilkørselsramperne sikrer, at trafikanternekan nå at accelerere til en hastighed, der sikrer problemfriindfletning i motorvejens højre spor. Forlængelse af frakør-selsramperne sikrer tilsvarende, at trafikanter kan ventemed at bremse, til de er på rampen. Rundkørsler i de 2rampekryds på Vestre Landevej mindsker risikoen for uheld,især med personskade.
I forbindelse med ombygningen af de to tilslutningsanlæg46, Sakskøbing, og 48, Maribo, etableres der begge stederen samkørselsplads med ca. 40 p-båse, se placering påfigur 4.3 og 4.5. Samkørselspladserne vil kunne nedbringeantallet af bilture og dermed emissioner fra biltrafikken.
4.11 RASTEPLADSER
De eksisterende to rastepladser på strækningen vedLysemose N i sydgående retning og ved Håred i nordgå-ende retning fastholdes.Rasteplads Lysemose N indgår i tilslutningsanlæg 48Maribo, se figur 4.5. Adgangsforholdene ved rastepladsenændres af trafiksikkerhedsmæssige årsager, så det kun ermuligt at køre højre ind på og højre ud fra pladsen. Det be-tyder, at efter at have besøgt pladsen skal bilister, som skalvidere ad motorvejen mod sydvest, fortsætte ad frakørsels-rampen og U-vende i rundkørslen i det nordlige rampekrydspå Vestre Landevej. Herefter kan de køre videre ad denvestvendte tilkørselsrampe.
4.12 AUTOVÆRN4.9 TILSLUTNINGSANLÆG 49 HOLEBY
Udformningen af ramperne fastholdes; men ramperne for-længes langs motorvejen. Ramper og rampekryds tilpasses,så modulvogntog kan passere.
Langs motorvejens ydersider opsættes enkeltsidet autoværni forbindelse med skråninger, hvor det omkringliggende ter-ræn ligger lavere end vejen, og foran fareelementer (f.eks.brosøjler eller tykke træstammer) i sikkerhedszonen, der ikkekan fjernes eller ændres, så påkørsel undgås.
23
Sikkerhedszonen er et areal uden for kørebanen, som er fri forpåkørselsfarlige genstande. Den er udformet således, at enbil, som utilsigtet kører uden for kørebanen, ikke vælter og kanbringes til standsning uden risiko. Derudover opsættes derenkeltsidet autoværn delvist langs ramper og skærende veje.Det dobbeltsidede autoværn i midterrabatten bevares påde delstrækninger, hvor det findes i dag. På delstrækninger,hvor der i dag er 2 rækker enkeltsidet autoværn, erstattesdet af dobbeltsidet autoværn som følge af indsnævringen afmidterrabatten.
lukkemekanismer. Herved opnås, at man kan tilbageholdeforurenende stoffer og kontrollere udløbet til vandløb.Der etableres 29 bassiner, som alle afvander til vandløb.Den forventede placering kan ses på kortbilagene.
4.17 STØJAFSKÆRMNING
Ved etablering af nødspor er det nødvendigt at fjerne de 2eksisterende støjskærme ved Sakskøbing og Maribo. Deerstattes af nye støjskærme de samme steder. Endvidereetableres yderligere 4 støjskærme, således at der samletbliver følgende 6 støjskærme:1.2.3.4.5.6.Sakskøbing vest for Nystedvej ved boligområdetpå RønnebærvejSakskøbing ud for kolonihaven DannebrogVåbenstedMaribo ved kolonihaverne øst for NørresøMaribo vest for Maglemervej ved boligområdet påEngvejForlængelse af skærm 5 mod vest langs MariboNørresø
4.13 MODULVOGNTOG
Der gennemføres aktuelt et landsdækkende forsøg med desåkaldte modulvogntog. Det er særligt lange lastbilvogntog,der har en kapacitet, så 2 modulvogntog kan erstatte 3almindelige vogntog. Modulvogntogene skal køre på særligtudpegede vejstrækninger mellem udvalgte havne og trans-portcentre, hvor der kan foretages af- og pålæsning samtomkobling til mindre lastbilenheder.Forsøget med modulvogntog medfører blandt andet, atdisse køretøjer skal kunne køre på Sydmotorvejen. Derforudformes motorvejsstrækningen, ramper og rampekryds, såmodulvogntog kan passere, såfremt kommunerne ønskermodulvogntog på de skærende veje.
4.18 HENSYN TIL DYRE- OG PLANTELIV
4.14 BELÆGNING
Som følge af den øgede trafikmængde og ændrede døgn-fordeling af trafikken ved etablering af Femern Bælt-forbin-delsen indgår følgende foranstaltninger for at sikre dyrelivetlangs motorvejen:••Etablering af en tør passage på hver side af underførin-gen af Sakskøbing Å, så mindre pattedyr kan passere.Erstatningsvandhul i den sydlige udkant af Sakskøbingsom nyt ynglested for store vandsalamandre, spidssnu-dede frøer og springfrøer.Forbedring af 3 vandhuller mellem motorvejens skærin-ger med Vestre Landevej og Rødbyvej som ynglestederfor springfrøer.Flagermusskærm på 560 m langs motorvejens nordsideved Maribo Nørresø.Paddehegn på ca. 400 m ved Bøgelundgård vest formotorvejen ved særligt værdifulde vandhuller med storebestande af store vandsalamandre og springfrøer.’Hop over’ beplantning og redekasser til flagermus.
Som følge af tidshorisonten for opgraderingen forudsættesdet, at der forinden vil være udlagt støjreducerende asfalt pådelstrækninger langs byområder.
4.15 BELYSNING
Eksisterende belysning i prioriterede rampekryds bevares. Ide 2 rampekryds med nye rundkørsler på Vestre Landevej itilslutningsanlæg 48, Maribo, opsættes belysning af trafiksik-kerhedsmæssige årsager.
•
••
4.16 AFVANDING
I forbindelse med VVM-undersøgelsen er der foretaget enoverordnet kortlægning af det eksisterende afvandings-system, der består af vejdræn med nedløbsbrønde i beggevejsider samt i midterrabatten.Kortlægningen har vist, at det er nødvendigt at udskifte detnuværende system, fordi systemets restlevetid må forven-tes at være begrænset. Hertil kommer, at ledningssystemetikke har kapacitet til at håndtere de vandmængder, som detøgede vejareal med nødspor og nødrabatter vil medføre.Afvandingssystemet etableres med kantopsamling, ned-løbsbrønde, vejdræn og regnvandsbassiner. Regnvandetvil blive ledt via tætte ledninger frem til regnvandsbassinerinden udløb til vandløb.Bassinerne forsynes med olieudskillere, dykket udløb og
•
4.19 BEPLANTNING
Beplantning langs motorvejsstrækningen fjernes fra dearealer, som anvendes til nødspor og nødrabatter.Ved etablering af ny beplantning langs motorvejsstræknin-gen tilstræbes, at:•••De nuværende principper med langs- og tværgåendebeplantninger bevares.Rytmen med lukkede og åbne rum omkring motorvejs-strækningen fremhæves.Der skabes indblik til særlige elementer og naturtyper ilandskabet.
24
Figur 4.6:Eksisterende motorvej mellem Ønslev og Sakskøbing
25
5. TRAFIK OG TRAFIKSIKKERHED5.1 TRAFIKMÆNGDER OG HASTIGHEDER
I 2009 var årsdøgntrafikken mellem 7.100 og 16.100 køre-tøjer på Sydmotorvejen mellem Sakskøbing og Rødbyhavnog 5.500 køretøjer på overfarten mellem Rødby og Puttgar-den. Årsdøgntrafikken er beregnet som det antal køretøjer,der i gennemsnit kører på en vejstrækning på et døgn. Detunge køretøjer på Sydmotorvejen udgjorde 15-20 % af densamlede trafik.Der er foretaget forenklede fremskrivninger af de eksiste-rende trafikmængder på Sydmotorvejen med en forventetgennemsnitlig årlig trafikvækst på 2,1 % i perioden 2010 -2020 og på 1,1 % i perioden 2020 - 2025.Erfaringer fra de faste forbindelser over Storebælt og Øre-sund viser, at trafikken vokser, når en fast forbindelse erstat-ter færgetrafikken. Det såkaldte trafikspring skyldes de nyemuligheder, som opstår i form af tidsbesparelser og størretilgængelighed. På baggrund af trafikprognosen for FemernBælt-forbindelsen forventes den faste forbindelse at skabeet spring opad i årsdøgntrafikken på ca. 3.000 køretøjer overen 4-årig periode fra åbningen i 2020.
På den baggrund forventes årsdøgntrafikken på Sydmotor-vejen mellem Sakskøbing og Rødbyhavn at stige til 12.000- 24.000 køretøjer i 2025, se figur 5.1.Den omtalte trafikprognose for Femern Bælt-forbindelsen erbaseret på ”Fehmarn Belt Forecast 2002 Final report”, der erudarbejdet af Fehmarnbelt Traffic Consortium (FTC) for detdanske og det tyske Transportministerium.I henhold til trafikprognosen forventes den faste forbindelseat få en årsdøgntrafik på 8.000 køretøjer i 2020, hvor Fe-mern Bælt-forbindelsen forventes åbnet. Som nævnt ovenforforventes et spring i trafikken efter en tilvænningsperiode,således at årsdøgntrafikken på Femern Bælt-forbindelsen vilstige til 10.800 køretøjer i 2025.I trafikprognosen indgår et højvækstscenarie, hvor en rækkeforudsætninger er ændret og som i korte træk betyder, atårsdøgntrafikken på Femern Bælt-forbindelsen vil stige til11.700 køretøjer i 2025. Scenariet bruges i beregningeraf miljømæssige konsekvenser ved etablering af en fastforbindelse, herunder beregning af støjudbredelse og luftfor-
SAKSKØBING13,720,816,123,947Våbensted
12,519,2
9,611,148Maribo
46Sakskøbing
7,28,3
MARIBO
Hillested
8,413,9
49Holeby
HOLEBY
RØDBY
7,112,3
50Rødbyhavn
RØDBYHAVN5,510,8Figur 5.1:2009 (sorte tal) og 2025 (røde tal) i 1.000 køretøjer pr. døgn
26
urening. Ved de tilsvarende beregninger for Sydmotorvejenhar Vejdirektoratet øget den forventede årsdøgntrafik i 2025med 900 køretøjer.Hastighed på SydmotorvejenDen gennemsnitlige målte hastighed i 2009 ved tilslutnings-anlæg 46 Sakskøbing, og ved tilslutningsanlæg 47 Våben-sted var begge steder på 108 km/t.Hastighedsbegrænsningen på motorvejen forventes fast-holdt på 110 km/t efter opgraderingen, og der forventesderfor uændret hastighed. Herved opnås ingen tidsbespa-relse for trafikanterne i normalsituationen. Opgraderingenaf motorvejen med nødspor betyder dog, at forsinkelser veduheld kan reduceres.
•
•
•
•5.2 TRAFIKSIKKERHED
Der er gennemført en omfattende analyse af trafiksikkerhe-den på den eksisterende motorvej. Resultatet af analysenmed forslag til forbedringer af trafiksikkerheden er et væ-sentligt grundlag for de foreslåede opgraderingselementeri hovedforslaget, se kapitel 4. For hvert forslag er der ogsåudført en skønsmæssig vurdering af deres trafiksikkerheds-mæssige effekt.
deres køretøj, hvis et hjulpar ved høj hastighed kommerud i de bløde rabatter langs motorvejen.35 % af uheldene på selve motorvejen er sket i vådteller glat føre. Det er en større del end forventet og kanskyldes, at vejen ikke har den nødvendige sidehæld-ning til at bortlede regnvand.Mange træer står tæt på kørebanen uden afskærmningmed autoværn. Det øger risikoen for alvorlige personska-der, hvis et motorkøretøj utilsigtet kører af vejen i høj fart.I det østlige rampekryds på Nykøbingvej i tilslutnings-anlæg 46, Sakskøbing kan uheld med manglende over-holdelse af vigepligten for bilister fra frakørselsrampenskyldes, at der er mulighed for et ”hurtigt” højresvingmod Nykøbing Falster. Dette øger risikoen for at oversetrafikanter, der kommer fra venstre. Tre gange har detresulteret i en påkørsel af en cyklist i dette kryds.I rampekryds i Sakskøbing, Våbensted og Maribo kanuheld med manglende overholdelse af vigepligten forbilister fra frakørselsrampen skyldes, at tilfarterne er såbrede, at to biler kan holde og afvente svingmulighed frarampen samtidig. Dette kan resultere i, at de blokerer forhinandens oversigt. Dette øger risikoen for uheld.
5.3 UHELD OG PERSONSKADER
I perioden fra 2005 til 2009 er der registreret 26 trafikuheldmed personskade samt 20 trafikuheld alene med materiel-skade. Ved de 26 personskadeuheld er der registreret 34personskader, som er fordelt på:•••2 dræbte personer14 alvorligt tilskadekomne personer18 lettere tilskadekomne personer
Til en sammenligning af trafiksikkerheden med andremotorvejsstrækninger benyttes uheldsfrekvensen for per-sonskadeuheld. Den er et mål for uheldsrisikoen, hvori dertages hensyn til trafikmængden på hver enkelt strækning ogstrækningens længde. På den aktuelle motorvejsstrækninger uheldfrekvensen for personskadeuheld for perioden 2005- 2009 opgjort til 0,04. For alle landets motorveje er uheldsfre-kvensen for personskadeuheld i perioden 2005-2009 bereg-net til 0,02, altså 50 % mindre end på den aktuelle strækning.For de forslag til forbedring af trafiksikkerheden, som indgåri hovedforslaget, er der udført en vurdering af deres sam-lede forventede effekt på at mindske omfanget af person-skadeuheld på motorvejsstrækningen.Det vurderes, at hovedforslaget vil kunne reducere antal-let af personskadeuheld med 35-40 % svarende til 2 færrepersonskadeuheld pr. år.
Uheldene fordeler sig på de hovedsituationer, som fremgåraf tabel 5.1.Her er det bemærkelsesværdigt, at over 70 % af person-skadeuheldene, svarende til 19 ud af i alt 26 personskadeu-held, er eneuheld, hvor bilisten mister herredømmet over sitkøretøj.Årsagerne til uheldene vurderes at være:•Manglende nødspor og nødrabatter kan være medvir-kende til eneuheld, fordi bilister mister herredømmet over
UheldssituationEneuheldBagendekollisionerKrydsuheld
Alle uheld57 %17 %26 %
Personskadeuheld73 %4%23 %
Tabel 5.1:Uheldenes fordeling på uheldssituationer.
27
Undersøgelseskorridor
6. STØJFORHOLDI dette kapitel beskrives de støjmæssige konsekvenserved en opgradering af Sydmotorvejen mellem Sakskøbingog Rødbyhavn. De støjmæssige forhold er mere detaljeretbeskrevet i den separate miljøvurderingsrapport.Vejdirektoratet tilstræber, så vidt det er teknisk og økono-misk muligt, at begrænse støjen ved de boligområder ogkolonihaver, der vil blive udsat for et støjniveau på mere end58 dB, når der anlægges nye veje, eller når eksisterendeveje opgraderes eller udbygges.
6.1 VEJLEDENDE GRÆNSEVÆRDIER FORVEJTRAFIKSTØJ
6.2 STØJBEREGNINGER
De vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj er beskrevet iMiljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 ”Støj fra veje”. Grænse-værdierne anvendes i kommune- og lokalplanlægningen, nårder skal udlægges nye boligområder og andre støjfølsommeområder langs eksisterende veje med henblik på at forebyggefremtidige støjgener. De lægges også til grund, når man skalvurdere støjgener ved eksisterende boliger mv. langs veje.De vejledende grænseværdier for vejstøj omfatter ikke støj-belastningen fra eksisterende eller nye veje. Miljøstyrelsenanbefaler dog, at der tages samme hensyn til støjen, nårman planlægger nye veje og vejudbygninger, som når manplanlægger nye boliger.
Støj fra veje kan både måles og beregnes. Der er dog enlang række usikkerheder ved støjmålinger, der bevirker, atet målt støjniveau kun undtagelsesvis kan anses for merepålideligt end et beregnet. Desuden kan støjmålinger ikkesige noget om, hvordan støjforholdene bliver i fremtiden,hvis f.eks. trafikken stiger i intensitet, eller der opstillesstøjskærme. Derfor benyttes støjberegninger altid til kort-lægning af vejstøj.De støjmæssige konsekvenser ved opgraderingen af Syd-motorvejen er blevet undersøgt ved at foretage beregningeraf støjudbredelsen i området langs vejen før og efter enopgradering af motorvejsstrækningen. Støjkonsekvensbe-
OmrådetypeRekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, campingpladser o.l.Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og undervisningsbygninger, plejehjem,hospitaler o.l. Desuden kolonihaver, udendørs opholdsarealer og parker.Hoteller, kontorer mv.TABEL 6.1Vejledende grænseværdier for støj fra vejtrafik
Vejledende grænseværdiLden53 dBLden58 dBLden63 dB
FAKTABOKS
Grænseværdierne er et udtryk for en afvejning mellemhensyn til sundhed og miljø på den ene side og samfundetsomkostninger til at reducere støjen på den anden side. Deter ressourcekrævende, hvis overhovedet praktisk muligt, atoverholde grænseværdierne for støj langs motorveje gen-nem større bysamfund.En lang række undersøgelser dokumenterer, at der er engod sammenhæng mellem beregnede gennemsnitsværdierog de gener, som vejens naboer oplever. Således stigerandelen af mennesker, der føler sig generet, i takt med atstøjniveauet stiger. Typisk svarer den vejledende grænse-værdi på 58 dB til, at omkring 10-15 % af befolkningen vilføle sig stærkt generet af vejstøjen.28
Ved et gennemsnitligt niveau på 68 dB er ca. 20-25 % afbefolkningen stærkt generede.Bag det gennemsnitlige støjniveau ligger betydelige varia-tioner i støjen. F.eks. er støjen kraftigere om dagen end omnatten og kraftigere på hverdage end i weekenden. Herud-over varierer støjen med vejrforholdene.Når vinden kommer fra vest, er det beboerne øst for vejen,der er mest støjudsatte. Derfor har man som nabo til entrafikeret vej ofte en langt mere sammensat oplevelse afstøjen, end en simpel gennemsnitsværdi umiddelbart giverudtryk for.
Figur 6.1:Placering af støjskærme ved Nørresø, Maribo - Scenarie 2009 uden støjskærme og 2025 med støjskærme.
regningerne anvendes primært til at vurdere behovet ogmulighederne for etablering af effektive støjbeskyttendeforanstaltninger.Der er foretaget støjkortlægning af støjen fra motorvejen,rampeanlæg og større, lokale veje for følgende 3 scenarier:
Støjberegningerne er for hvert scenario præsenteret påstøjkort, der viser støjudbredelsen fra motorvejen og størrelokale veje. Der er endvidere foretaget en optælling af antal-let af boliger og kolonihaver, der belastes af støj-niveauer over 58 dB, jf. tabel 6.3-6.5.
6.3 NEDBRINGELSE AF STØJ
Scenario 1: Basis 2010•Et scenario, der beskriver støjen, som den er i dag.Scenario 2: 0-alternativ 2025•Et scenario, der beskriver støjen, som den forventesi 2025 efter etablering af Femern Bælt-forbindelsen,og efter udlægning af støjreducerende asfaltbelæg-ning på udpegede strækninger omkring Sakskø-bing og Maribo i forbindelse med den almindeligevejvedligeholdelse; men uden øvrig opgradering afmotorvejen.Scenario 3: Hovedforslag•Scenariet bygger på scenario 2, men beskriver stø-jen i en situation, hvor hovedforslaget til opgraderinggennemføres, herunder etablering af nødspor ognødrabatter i begge sider af vejen samt etablering afseks nye 4 m høje støjskærme. De to eksisterendestøjskærme ved Sakskøbing og Maribo fjernes, mengenetableres i en højde af 4 m og i en øget afstandfra vejmidten svarende til udvidelsen af motorvejen.I støjberegningerne indgår oplysninger, der har betydningfor støjen i omgivelserne. Det drejer sig blandt andet om:•Vejtrafikkens omfang, sammensætning og hastig-hed samt vejens belægning, som er bestemmendefor, hvor meget støj der udsendes fra vejenBygninger, støjskærme og -volde, områdets topo-grafi samt vindforhold, som er bestemmende forstøjens udbredelse fra vejen
Ved opgraderingen af Sydmotorvejen søges støjbelastnin-gen af omgivelserne nedbragt ved anvendelse af støjaf-skærmning.Det forventes, at der i forbindelse med den løbende vedli-geholdelse af motorvejen vil være udlagt støjreducerendeasfalt ved Sakskøbing, Våbensted og Maribo inden 2025.En støjskærm kan mindske, men ikke fjerne støjen framotorvejen. Virkningen af en støjskærm er størst i områdetumiddelbart bag skærmen og i lav højde over terræn. Herkan en støjskærm typisk dæmpe støjen med 8-10 dB, hvil-ket almindeligvis opfattes som en halvering af støjen. Ge-nerelt er det sådan, at virkningen af støjskærmen aftager, jolængere man bevæger sig væk fra den, da en del af støjenvil slippe over støjskærmen og ”falde ned” længere væk.For de mennesker, der bor tæt på motorvejen, vil der blivetale om en væsentlig forbedring af lydmiljøet, hvor der bliveropsat støjskærme. Derimod må det forventes, at de, der borlængere fra motorvejen, kun vil opleve en lille eller måskeslet ingen forbedring.De to eksisterende støjskærme ved Sakskøbing og Maribofjernes på grund af pladsmangel i forbindelse med etablerin-gen af nødspor. I hovedforslaget genetableres de to skærmesammen med fire nye skærme.Den foreslåede støjafskærmning i forbindelse med ho-vedforslaget er angivet i tabel 6.2 og vist på kortbilagenebagerst i rapporten.
•
29
Skærmnr.1*
Placering af støjskærmeSakskøbing, vest for Nystedvejved boligområdet på Rønnebær-vej. Udskiftning af eksisterendeca. 2,5 meter høj støjskærm.Sakskøbing, foran kolonihave-foreningen DannebrogVåbenstedMaribo, ved kolonihaver øst forNørresøMaribo, vest for Maglemervej vedboligområdet på Engvej. Ud-skiftning af eksisterende ca. 3,0meter høj støjskærmForlængelse af skærm 5 vedMaribo, således at der skærmesover hele søen.
Længde (m)Ca. 750
6.4 SUPPLERENDE STØJISOLERING
Der er støjbelastede boliger langs strækningen, hvor detikke er muligt at mindske støjen ved etablering af støjaf-skærmning.Helårsboliger langs motorvejsstrækningen, som ikke kanaflastes tilstrækkeligt ved hjælp af støjreducerende foran-staltninger som støjafskærmninger eller støjreducerendeasfalt, og som efter opgraderingen vil blive belastet medmere end 63 dB, kan blive tilbudt tilskud til støjisolering efterVejdirektoratets regler angivet i rapport 366-2010 ”Tilskud tilstøjisolering af boligfacader - støjbekæmpelse langs stats-vejene - vejledning til boligejere”.Støjisolering omfatter ofte forbedring eller udskiftning afvinduer.
2345*
Ca. 420Ca. 520Ca. 280Ca. 290
6
Ca. 4806.5 RESULTATER AF STØJBEREGNINGERNE
Resultatet af støjberegningerne ses i tabel 6.3, 6.4 og 6.5.
Tabel 6.2Oversigt over støjskærme i hovedforslaget. *Strækninger, hvor der idag findes støjskærme.
30
31
BygningsanvendelseLandbrugsejendomParcelhusLejlighed i etagebebyggelseKolonihaveSumTabel 6.3 Scenario 1:Nuværende forhold i 2010.
58 - 63 dB3914563202
63 - 68 dB26452293
68 - 73 dB0100010
>73 dB00000
>58 dB51655085305
SBT0,726,91,013,041,6
BygningsanvendelseLandbrugsejendomParcelhusLejlighed i etagebebyggelseKolonihaveSum
58 - 63 dB5964339183
63 - 68 dB270546123
68 - 73 dB0152017
>73 dB01001
>58 dB71825085324
SBT1,131,91,214,648,8
Tabel 6.4 Scenario 2:Fremtidige forhold i 2025 med fremskrevet trafikforhold og med udlægning af støjredu-cerende asfalt på udpegede strækninger omkring Sakskøbing og Maribo.
BygningsanvendelseLandbrugsejendomParcelhusLejlighed i etagebebyggelseKolonihaveSum
58 - 63 dB7724334156
63 - 68 dB2705077
68 - 73 dB0162018
>73 dB01001
>58 dB91595034252
SBT1,131,11,25,839,2
Tabel 6.5 Scenario 3:Hovedforslag med opgradering af motorvejen med nødspor og nødrabatter samt etablering af 6 nye støjskærme.De to eksisterende støjskærme på strækningen fjernes i forbindelse med opgraderingen, men erstattes af nye og højere støjskærme.
32
Under de nuværende forhold vurderes der i alt at være 305boliger og kolonihaver, der er udsat for en støjbelastningover 58 dB.Såfremt motorvejen ikke opgraderes, vurderes der i 2025 atvære i 324 boliger og kolonihaver, der vil være udsat for enstøjbelastning over 58 dB.Ved en opgradering af motorvejen og med etablering af deforeslåede støjskærme vurderes antallet af støjbelastedeboliger og kolonihaver over 58 dB at blive reduceret til 252.Det betyder, at antallet af støjbelastede boliger og koloniha-ver over 58 dB reduceres med 72.I tabellerne er angivet et samlet støjbelastningstal (SBT),
som kombinerer antallet af støjbelastede boliger og gradenaf den støjbelastning, hver bolig bliver udsat for.
6.6 STØJKORT
Oversigtskort over støjudbredelsen med og uden opgrade-ring af motorvejen er vist på de følgende sider. På støjkorteter det muligt at orientere sig om støjniveauet i omgivelserneomkring motorvejen. Støjniveauet er vist i intervaller på 5dB. F.eks. indikerer områder, der er farvelagt med gult, atstøjen er mellem 58 dB og 63 dB.Det er værd at vide, at en forskel i støjniveauet på 5 dB tydeligtkan høres, men at forskellen ikke er voldsom. En forskel på 10dB opleves derimod som en halvering/fordobling af støjen.
STØJBELASTNINGSTAL (SBT)Støjbelastningstallet for en bolig er et tal,der svarer til den oplevede støjgene ved etbestemt støjniveau. F.eks er genetallet for enbolig, der udsættes for 76 dB lig med 1,0. Ved60 dB er genetallet lig med 0,1. Det betyder,at støjgenen ved 1 bolig, der udsættes for 76dB, er den samme som den samlede støjgeneved 10 boliger, der udsættes for 60 dB.
33
N
Undersøgelseskorridor
Figur 6.2:Støjforhold km 131 - km 137 - Eksisterende forhold 2010.
N
Figur 6.3:Støjforhold km 131 - 137 - Hovedforslag 2025 (Scenarier med og uden nye støjskærme)
34
N
Figur 6.4:Støjforhold km 138 - km 144 - Eksisterende forhold 2010.
N
Figur 6.5:Støjforhold km 138 - km 144 - Hovedforslag 2025 (Scenarier med og uden nye støjskærme)
35
N
Undersøgelseskorridor
Figur 6.6:Støjforhold km 145 - km 150 - Eksisterende forhold 2010.
N
Figur 6.7:Støjforhold km 145 - km 150 - Hovedforslag 2025
36
N
Figur 6.8:Støjforhold km 151 - km 156 - Eksisterende forhold 2010.
N
Figur 6.9:Støjforhold km 151 - km 156 - Hovedforslag 2025
37
7. MILJØFORHOLDI dette kapitel beskrives miljøkonsekvenserne af hovedfor-slaget i anlægsfasen og driftsfasen. Miljøkonsekvenser afvarianter og tilvalgsforslag afviger kun ganske lidt fra dem,der er beskrevet i forbindelse med hovedforslaget.Påvirkninger af støj er beskrevet særskilt i kapitel 6, menslandskabspåvirkningerne er beskrevet i kapitel 8. Ved vurde-ringen af miljøpåvirkninger er hovedforslaget sammenlignetmed 0-alternativet, som er motorvejen uden opgradering,men med forventet trafik i 2025.Under indsatsområdet ”landdistriktspolitikken” vil kommu-nen arbejde for en sikring af den trafikale infrastruktur ogerhvervsudvikling, som kan understøtte bosætning i land-distrikterne.Sakskøbing er en af kommunens centerbyer, hvor beliggen-heden ved motorvejen giver byen et erhvervspotentiale. Derer i planlægningen lagt vægt på rummeligheden til placeringaf større, nye virksomheder ved Sakskøbing.
7.3 KOMMUNEPLANEN FOR LOLLAND KOMMUNE7.1 PLANFORHOLD
Planforhold beskriver de bindinger i arealanvendelsen, derer udstukket i forbindelse med lokal-, kommunal- og region-planlægningen samt national og international lovgivning.Opgraderingen af Sydmotorvejen strækker sig igennemGuldborgsund og Lolland kommuner, der i 2009 har udar-bejdet nye kommuneplaner.Sydmotorvejen forløber hovedsaligt gennem landbrugsom-råder i det åbne land. De bymæssige bebyggelser belig-gende i tilknytning til Sydmotorvejen er Sakskøbing, Mariboog til dels Rødby. Motorvejen berører følgende interesseom-råder:••••••••Områder med landskabelige interesserSkovrejsningsområderGrundvands- og drikkevandsinteresser samt nitratføl-somme områderMålsatte vandløbFredede naturområder og biologiske spredningskorridorerLavbundsarealer og potentielle vådområderKulturarv herunder kulturhistoriske værdier, kulturmiljøog kirkebeskyttelseslinjerFriluftsliv
Kommuneplanen for Lolland Kommune udpeger de over-ordnede mål for udviklingen i kommunen over en 12-årigperiode.Lolland Kommune forbereder sig til den udvikling, FemernBælt-forbindelsen forventes at medføre, hvor både byer,erhvervsområder og turistattraktioner forventes at få etløft.Kommunen planlægger nye erhvervsarealer langs motorve-jen ved Holeby. Ved Maribo er der planer om et besøgscen-ter Gateway North samt udvikling af erhvervsområder modmotorvejen. Erhvervsstrukturen i kommunen understøttertransportstrukturen, da nye erhvervsarealer placeres tætpå motorvej, havne og jernbaner. Desuden forventes flerebesøgende til Lalandia, Knuthenborg Park og sommerhus-området på Lollands sydkyst.Til opgraderingen af Sydmotorvejen og etableringen afFemern Bælt-forbindelsen vil der være knyttet en rækkepositive effekter, som ligger i forlængelse af målsætninger-ne for den planlagte erhvervsudvikling i de to kommuner.Af betydning for transporterhvervet vil tilkørselsforholdeneved tilslutningsanlæggene blive forbedret, så de i fremtidenkan benyttes af modulvogntog, og generelt vil den plan-lagte erhvervsudvikling blive understøttet gennem forbin-delsen til Tyskland.
7.2 KOMMUNEPLANEN FOR GULDBORGSUNDKOMMUNE
Kommuneplanen for Guldborgsund Kommune angiver deoverordnede mål for udviklingen i kommunen over en 12-årig periode.I relation til opgraderingen af Sydmotorvejen nævnes det ikommuneplanen, at bynære arealer er et indsatsområde,som kommunen vil arbejde med gennem forbedring af sti-systemer. Ved skovrejsning og udlæg af rekreative områderskal der være fokus på bynærhed.
7.4 BEFOLKNING
Projektet omfatter en opgradering af en eksisterende motor-vejsstrækning og vil ikke medføre væsentlige påvirkningeraf befolkning i forhold til den eksisterende vej.Strækningen vil i forbindelse med opgraderingen blive sup-pleret med støjskærme, som vil reducere støjen fra motor-vejen langs boligområder.
38
Der vil blive opstillet 6 nye støjskærme, hvoraf de to er-statter eksisterende støjskærme. To støjskærme vil bliveopstillet ved Sakskøbing, én støjskærm vil blive opstillet vedVåbensted og tre støjskærme vil blive opstillet ved Maribo.Alle skærende veje, stier og vandløbsunderføringer opret-holdes, men der kan lokalt i løbet af anlægsfasen forekom-me midlertidige lukninger af sti- og vejafsnit. Opgraderingenaf til- og frakørselsramper vil kunne medføre en omlægningaf trafikken i kortere perioder.Den forventede vækst i trafikken fra 2010 til 2025 kombine-ret med åbningen af Femern Bælt-forbindelsen vil give enforøgelse af trafikbelastningen på Sydmotorvejen. Tilsvaren-de vil der ske en forøgelse af udledningen af luftforurenendestoffer og drivhusgassen CO2i størrelsesordenen 45 % ogfor NOxen stigning på 17 % sammenlignet med udlednin-gerne i 2010. Da stigningen i luftemissionerne vil ske i detåbne land med god spredning, vurderes stigningen ikke atville medføre gener for naboerne til Sydmotorvejen.
Fugleflugtslinjen er en del af den danske kulturarv og erbeskrevet i planer fra sidst i 1700-tallet. Anlægsarbejdet blevførst igangsat under besættelsen, og den endelige åbningskete i 1963. Størstedelen af de større bygningsværker pådenne strækning af motorvejen blev opført under besæt-telsen, herunder de fleste broer og dæmningen over MariboNørresø.Det eneste fredede fortidsminde i motorvejens umiddelbarenærhed er voldstedet, Galmindeager Slot ved Sakskøbing.Voldstedet er registreret som beliggende ca. 120 m framotorvejen. Motorvejen ligger dermed uden for fortidsmin-debeskyttelseslinjen.Motorvejen støder i dag op til de udpegede kirkeomgivelserfor Hunseby, Hillested, Sædinge og Ringsebølle Kirker. Kir-keomgivelserne for Våbensted Kirke krydses af motorvejen,og motorvejen ligger i dag inden for kirkebyggelinjen.Der er ikke udpeget beskyttede kulturmiljøer i området langsmotorvejen.Hovedforslaget vil kun påvirke de kulturhistoriske interesseri mindre grad. Fem kirkeomgivelseszoner berøres, de firedog kun i deres udkant. Ved Våbensted opføres en gennem-sigtig støjskærm, således at påvirkningen af kirkeomgivel-seszonen begrænses.På hele strækningen skal der udføres arkæologiske for-undersøgelser for at sikre de arkæologiske værdier, indenanlægsarbejdet igangsættes.
7.5 KULTURARV
De kulturhistoriske interesser langs motorvejen er knyttet tilkirkerne, voldstedet Galmindeager Slot, landsbyerne medde inddigede jorde, bevaringsværdige bygninger og selvemotorvejen som en del af Fugleflugtslinjen. Hertil kommerde arkæologiske fund i området.Fugleflugtslinjen, som Sydmotorvejen er en del af, er en be-tegnelse for forbindelsen mellem København og Hamborg.
39
7.6 FRILUFTSLIV
Området omkring Sydmotorvejen er domineret af landbrug.Rekreative arealer og naturområder, som anvendes i forbin-delse med friluftsliv, er kun repræsenteret i begrænset omfang.Naturområder med friluftsliv på strækningen findes primærtved Maribosøerne, som udgør et kerneområde i forhold tilfriluftsliv og rekreative interesser. I tilknytning til naturområ-derne er der et udbygget stisystem rundt om søerne. Områ-det er udpeget til Naturpark. Rekreative naturområder findesogså i Holmeskov Dyrehave syd for Sakskøbing, som ersammenhængende med blandt andet Krenkerup Haveskov.Sydmotorvejen krydses af to nationale cykelruter henholds-vis cykelrute nr. 7 Sjællands Odde-Rødbyhavn og nr. 8 Syd-havsruten Rudbøl-Møn, samt øvrige cykelstier, der krydsespå Vestre Landevej og Rødbyvej.Sydmotorvejen har eksisteret i mange år, og beliggenhedenog funktionen som gennemgående vejforbindelse ændresikke. Friluftsarealer og aktiviteter er i en overordnet plan-sammenhæng tilpasset motorvejens beliggenhed.Påvirkning af områderne vurderes at være relativt begræn-sede, da arealinddragelsen sker langs med den eksiste-rende motorvej, og i yderkanten af de rekreative interes-seområder. Samtidig vurderes indgrebene ikke at medføreforringelser af de rekreative aktiviteter og interesser, derer knyttet til områderne. Alle sti- og vejforbindelser over ogunder motorvejen, samt de langsgående stier vil blive opret-holdt ved opgradering af Sydmotorvejen.Kolonihaveforeningen ”Dannebrog” med ca. 50 parcellerbeliggende ved Sakskøbing og tæt på Sydmotorvejen vilblive beskyttet mod fremtidige støjgener gennem etableringaf en støjskærm.
Det samme gælder for ca. 30 kolonihaveparceller belig-gende nord for Sydmotorvejen ved Maribo.I anlægsfasen vil passage af gang- og cykelstier i videstmuligt omfang forsøges opretholdt, men hvor dette ikke ermuligt, vil der blive etableret midlertidige omlægninger ogomkørsler. Eventuelle omkørsler vil blive skiltet behørigt.Efter opgraderingen af Sydmotorvejen forventes alle eksi-sterende nationale cykelruter, øvrige cykelstier og øvrigestiforbindelser opretholdt i deres nuværende krydsning afSydmotorvejen.
7.7 PLANTE- OG DYRELIV
Naturområder, dyre- og planteliv er kortlagt i en korridorlangs Sydmotorvejen. Kortlægningen har specielt væretrettet mod dyr beskyttet under EF- habitatdirektivet (blandtandet såkaldte bilag IV-arter) og EF-fuglebeskyttelsesdirek-tivet. I feltundersøgelserne er forekomsten og udbredelsenaf padder, krybdyr, beskyttede insekter, flagermus og floraundersøgt. Som supplement til artskortlægningerne er enrække lokaliteter langs motorvejen beskrevet og klassificereti forhold til f.eks. vandkvalitet, tilstand og potentiale somlevested for særligt beskyttede arter.På størstedelen af strækningen mellem Sakskøbing ogRødbyhavn passerer Sydmotorvejen igennem områder medintensivt landbrug og med begrænsede naturarealer.Tre områder langs motorvejen kan dog karakteriseres somsærligt værdifulde naturområder:•••Området syd for SakskøbingOmrådet omkring Maribo NørresøOmrådet mellem Hillested og Håred.
40
Figur 7.1:Stor vandsalamander
Figur 7.2:Spidssnudet frø
I området syd for Sakskøbing passerer motorvejen igen-nem et større skovområde. I østkanten af skoven passererSakskøbing Å under motorvejen. Længere mod vest liggeret værdifuldt paddevandhul med stor vandsalamander (sefigur 7.1), spidssnudet frø (se figur 7.2) og springfrø.Hele området syd for Sakskøbing og langs Sakskøbing Åer sammen med Holmeskov Dyrehave og Krenkerup Godsaf national betydning for en række flagermusarter, herunderbredøret flagermus (se figur 7.3 og 7.4).Sydmotorvejen føres over Maribo Nørresø på en dæmning.Maribo Nørresø er karakteriseret ved forekomsten af mangesvømmefugle og er den vigtigste fuglelokalitet, som ligger iumiddelbar nærhed af motorvejen. Især om vinteren husersøen et stort antal svømmefugle.Området omkring Maribo Nørresø hænger sammenmed Maribosøerne. Maribosøerne er udlagt til Natura2000-område og udgør måske det vigtigste område forflagermus i Danmark uden for Bornholm. Således fore-kommer 13 af de 17 danske arter i området. En koloni afden sjældne og truede frynseflagermus ligger relativt tætpå motorvejen.Damflagermus er ligeledes observeret ved Maribosøerne,og de store åer i området, herunder Sakskøbing Å, fungerersom vigtige spredningskorridorer for arten. Herudover fore-kommer en stor og velkendt koloni af bredøret flagermusved Krenkerup Gods.I området omkring Hillested og Håred findes en rækkevandhuller med bestande af bilag IV-arterne springfrø ogstor vandsalamander. Flere af vandhullerne har også størrebestande af andre paddearter.En række andre almindelige pattedyr forekommer langsvejen, men hverken odder, hasselmus eller birkemus, somer bilag IV-arter, er observeret i denne del af landet. Derer ikke fundet særligt værdifulde plantesamfund, sjældneplantearter eller lokaliteter med potentiale for sjældne ellerrødlistede svampearter langs Sydmotorvejen.
En række levende hegn findes på hver side af vejenog flere steder udgør motorvejen et brud på ledelinjer ilandskabet. To spredningskorridorer af regional betydningkrydser vejen ved Sakskøbing og Maribo. De udgør en me-get væsentlig del af den biologiske ”infrastruktur” på Lollandog er med til at sikre en økologisk sammenhæng imellemnaturområder på det centrale Lolland og naturområderlangs nordkysten.Anlægsarbejdet vil primært ske fra motorvejssiden, hvilketbetyder, at der generelt ikke vil ske påvirkning af arealeraf væsentlig biologisk interesse. De vigtigste påvirkningeri anlægsfasen vil være knyttet til rydning af trævegetationlangs vejen. De tværgående ledelinjer langs vejen skal såvidt muligt opretholdes og genetableres hurtigst muligt.Generelt er den langsigtede direkte påvirkning af naturensom følge af hovedforslaget og regnvandsbassiner megetbegrænset. På kort sigt er fældning af levende hegn langsvejen en væsentlig trussel for den økologiske sammenhængi området. Mange steder kan fældning ikke undgås. Virknin-gerne herfra vil blive afhjulpet gennem hurtig genplantning.Ændringen af tilslutningsanlæggene i hovedforslaget medfø-rer kun inddragelse af mindre naturarealer. De væsentligstepåvirkninger på langt sigt er dog knyttet til den øgede trafiksom følge af etableringen af Femern Bælt-forbindelsen.For at opretholde den økologiske funktionalitet opsættespaddehegn på vestsiden af vejen omkring Bøgelundgård,som skal forhindre padder i at forsøge at passere motorve-jen. Desuden etableres supplerende vandhuller og pleje afeksisterende vandhuller.Den forventede vækst i trafikken vil forøge risikoen for på-kørsel af krydsende flagermus.For at beskytte flagermusene opsættes en flagermusskærmlangs nordsiden af motorvejen, hvor den passerer MariboNørresø. Flagermusskærmen supplerer en støjskærm, somopstilles langs sydsiden af motorvejen, hvor den passererMaribo Nørresø.
41
Figur 7.3:Bredøret flagermus
Tilsammen skal de to skærme minimere risikoen fortrafikdræbte flagermus på det meget kritiske sted med søpå begge sider af vejen. Tilsvarende etableres ’hop-over’beplantning ved Sakskøbing Å og to steder mellem Saks-købing og Binnitse for at sikre flagermusene mod påkørslerved krydsning af vejen.Som kompensation for fældning af ældre, hule træer opsæt-tes redekasser til flagermus. Endvidere genplantes en stor delaf beplantningerne langs motorvejen efter anlægsarbejdet.
beliggende i tilknytning til Sydmotorvejen. Hertil kommer tivandløb, hvoraf de fleste er relativt små.I dag bortledes vejvand fra Sydmotorvejen ved nedsivningeller ved afledning gennem dræn med direkte udløb tilvandløb. Ved etablering af nødspor og nødrabatter udvidesdet befæstede vejareal med ca. 200.000 m2, svarende tilen forøgelse på 50 %. For at kunne håndtere den øgedemængde vejvand efter opgraderingen etableres et nyt lukketafvandingssystem med kantopsamling og regnvandsbassi-ner langs hele strækningen.Ved opgraderingen af Sydmotorvejen vil der blive etableretkantopsamling af vejvand, og der vil blive etableret 28 regn-vandsbassiner.I regnvandsbassinerne vil en stor del af de fremmedstoffer,som findes i vejvand, blive tilbageholdt. Bassinerne byggesmed tilstrækkeligt volumen, så der højst sker overløb frabassinerne hvert 5. år. Det er beregnet, at der efter opgra-deringen af Sydmotorvejen vil blive udledt omtrent 563 kg N/år via regnvandsbassiner.Dette svarer til 8,5 kg N/ha vejareal eller lidt under halvdelenaf den gennemsnitlige afstrømning af kvælstof fra land-brugsjord. Afledningen af vejvand og kvælstof fra regn-vandsbassiner vurderes således ikke at være til hinder for atopnå ”gunstig bevaringsstatus” i vandløb og vurderes ikke atpåvirke vandkvaliteten i væsentlig grad.
7.8 NATURA 2000
Der er lavet en vurdering af projektets påvirkning af nær-liggende Natura 2000-områder. Motorvejen passerer ikkeigennem Natura 2000-områder, og direkte påvirkninger fraopgradering af Sydmotorvejen forventes ikke at forekomme.Tre Natura 2000-områder ligger imidlertid så tæt på motor-vejen, at der er lavet indledende vurderinger af eventuelleindirekte påvirkninger af udpegningsgrundlaget i de pågæl-dende områder. Det drejer sig om følgende områder:•••Maltrup Skov - Natura 2000-område nr. 174 - Habitat-område nr. 153Krenkerup Haveskov - Natura 2000-område nr. 176 -Habitatområde nr. H155Maribosøerne - Natura 2000-område nr. 177 - Habitat-område nr. H156 - Fuglebeskyttelsesområde nr. F87
Alle arter og naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlageneer gennemgået, og det er vurderet, at opgradering af Syd-motorvejen ikke vil påvirke arter og naturtyper.Det vurderes samlet set, at projektet ikke vil medføre enpåvirkning af gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arteri udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne.
7.10 GRUNDVAND
Undersøgelsesområdet ligger i et område med drikke-vandsinteresser, og ca. halvdelen af strækningen ligger i toområder med særlige drikkevandsinteresser, dels mellemSakskøbing og Maribo, dels syd for Maribo.Sydmotorvejen krydser indvindingsoplandene til en rækkekildepladser, som hører til de almene vandværker i området.Nogle af kildepladserne er i et vist omfang sårbare på grund
7.9 OVERFLADEVAND
Sakskøbing Sø, P. Hansens Sø samt Maribo Nørresø er
42
Figur 7.4:Registrede flagermusearter Sakskøbing
af begrænset tykkelse af beskyttende lerlag over grund-vandsmagasinet.Den væsentligste risiko for forurening af grundvandet erknyttet til nedsivning af forurenende stoffer fra ubefæstedearealer samt spild af forurenede stoffer i forbindelse medtrafikuheld.Blandt andet af hensyn til indvindingen af drikkevand etable-res vejafvandingssystemet som et lukket afvandingssystem,som minimerer påvirkningen af grundvandet.På størstedelen af strækningen forventes grundvandet atFigur 7.5:Kortlægning af naturtyper Maribo
ligge dybere end 2 m under terræn. Hvor der ikke foreta-ges væsentlig afgravning, forventes projektet ikke at mødevæsentlige grundvandsmæssige gener.Der kan dog i ler- og blødbundsaflejringer forekomme ter-rænnære sekundære vandspejl, der kan kræve dræning iforbindelse med udskiftning af jorden eller andre anlægsar-bejder.Ved eventuelle midlertidige grundvandssænkninger vil detblive sikret, at påvirkning af beskyttede naturområder und-gås. Ved udledning af oppumpet grundvand vil vandet omnødvendigt blive behandlet, så udledningskrav overholdes.
43
7.11 FORURENEDE GRUNDE
Undersøgelseskorridoren langs med motorvejen er gen-nemgået med henblik på at finde lokaliteter, hvor der entener konstateret forureninger, som kan have skadelig effektpå mennesker og miljø (kortlagte grunde på vidensniveau2, V2) eller udgør en potentiel risiko for forurening (kortlagtegrunde på vidensniveau 1, V1).Ligeledes er undersøgelseskorridoren gennemgået medhenblik på at identificere områder, der er områdeklassifice-rede. Det betyder, at jorden som udgangspunkt betragtessom diffust, lettere forurenet og skal håndteres som sådan.Ingen af de kortlagte lokaliteter vurderes at være i konfliktmed opgraderingen af Sydmotorvejen.
I beregningen er der taget højde for, at biler i fremtiden vilforurene mindre end i dag.Den beregnede stigning i udledningen af CO2svarer til ud-ledningen fra ca. 1.400 personers årlige energiforbrug.Motorvejsstrækningen forløber hovedsagelig i det åbneland, men passerer forholdsvis tæt på flere byområder ogfritliggende landejendomme. Fire helårsboliger ligger dognærmere end 50 m fra linjeføringen. Det forventes ikke, atder i 2025 vil være problemer med overholdelse af græn-seværdierne for luftforurening langs motorvejsstrækningensom følge af en spredning af luftemissioner.
7.13 LYS
En del af anlægsarbejderne vil ske inden for områdeklas-sificerede arealer, svarende til en ca. 1,5 km lang strækninglangs den nordvestlige side af motorvejen og en ca. 2 kmlang strækning langs motorvejens sydøstlige side.Der forventes fundet lettere forurenet rabatjord langs mo-torvejen, som kan indeholde bly, tungere olieprodukter ogpolyaromatiske hydrocarboner (PAH’er) fra vejbelægningog trafik. Mindre områder inden for vejarealet kan endviderevære punktkildeforurenet som følge af spild af f.eks. oliepro-dukter ved trafikulykker eller uheld. Den diffuse forurening afrabatjorden forventes at være sammenlignelig med resulta-terne fra undersøgelser langs andre danske motorveje.Både rabatjorden og jorden fra de områdeklassificerede area-ler påregnes at kunne genindbygges i projektet.Håndteringen af forurenet jord i projektet vil generelt ske, såeventuelle miljøkonflikter i anlægs- og driftsfasen minimeres,ligesom håndtering af forurenet jord og gennemførelse afafværgeforanstaltninger vil ske efter gældende regler. Let-tere forurenet jord vil så vidt muligt blive genanvendt indenfor vejprojektet, f.eks. i tilslutningsanlæg og ved terrænregu-lering.
På vejstrækningen mellem Sakskøbing og Rødbyhavn erder kun etableret belysning i rampekrydsene ved Sakskø-bing. Ud over lys fra trafikken forekommer der i nattetimernekun lys fra vejnære bygninger. Sydmotorvejen er således etnattemørkt område.Lyspåvirkninger fra kørende biler er sammenlignet med an-dre motorvejsstrækninger mindre omfattende og generendeved almindeligt kørelys som følge af det flade landskab, ogmange steder er lysets udbredelse begrænset af langs- ogtværgående beplantninger.I hovedforslaget til opgradering af Sydmotorvejen indgår derikke ændringer i belysningsforholdene.Men i anlægsfasen vil der ske rydning af dele af den eksi-sterende beplantning langs vejen, som vil kunne forårsagelokale ændringer i lysets udbredelse fra kørende biler.En del af den eksisterende beplantning vil blive genetable-ret. Hvor der foretages genplantning, vil lysforholdene pålængere sigt blive som før opgraderingen.
7.14 RÅSTOFFER OG AFFALD7.12 LUFT OG KLIMA
Den forventede vækst i trafikken fra 2010 til 2025 og etab-lering af Femern Bælt-forbindelsen til Tyskland vil betyde enstigning i trafikken. Det er beregnet, at den øgede trafik påstrækningen medfører en stigning i udledningen af luftfor-urenende stoffer og drivhusgassen CO2på ca. 45 % og enstigning i luftforureningen på 17 % for NOxi forhold til 2010.
Ved anlægsarbejdet vil der blive benyttet forskellige råstofferprimært i form af stabilgrus, bundsikring (sand og grus),asfalt, beton og stål.Affaldsprodukter som følge af anlægsarbejdet vil så vidtmuligt blive genindbygget i vejanlægget sammen med detilførte råstoffer. Det drejer sig om f.eks. asfalt, jord og grusved afgravning.
44
Nettoforbruget af asfalt til det samlede vejprojekt er opgjorttil ca. 40.000 tons. Det vægtes højt at genbruge opbrudtasfalt, da der i asfalt indgår ikke-fornybare ressourcer somsten, skærver og olie. Der bliver i projektet gjort en indsatsfor at optimere udnyttelsen af ressourcer ved at genanvendealle potentielt genanvendelige affaldsfraktioner.I projektet forventes det, at der skal afgraves i alt ca. 450.000m3muld og råjord i forbindelse med etableringen af nye nød-spor, nødrabatter, tilslutningsanlæg og regnvandsbassiner.I det omfang muldjorden og råjorden er geoteknisk egnet ogikke er forurenet i et omfang, der ikke tillader genindbygning,planlægges al den opgravede jord genindbygget i projektet.Forurenet jord, som ikke kan genanvendes i projektet, bort-skaffes i overensstemmelse med gældende regler.Forbruget af stabilgrus og bundsikringsgrus til nødspor, nød-rabatter og tilslutningsanlæg er anslået til ca. 250.000 m3.Det opgjorte forbrug af råstoffer vurderes ikke at være proble-matisk set ud fra et nationalt råstofindvindingssynspunkt, menda grus er et ikke-fornybart råstof, vil eventuelle forekomsteraf grus fra afgravninger så vidt muligt blive genbrugt.
Den vejtekniske opgradering vil betyde, at Sydmotorvejenbliver sikrere at køre på. Opgraderingen vil ikke i sig selv ge-nerere væsentlig mere biltrafik, men generelt vil trafikinten-siteten på motorvejen blive forøget, bl.a. som konsekvens afden faste forbindelse over Femern Bælt.I anlægsfasen vil opgraderingen medføre gener for lokalbe-folkningen i form af støj-, støv- og luftforurening. Anlægsar-bejderne vil derfor blive udført, så påvirkningerne minimeresmest muligt.To eksisterende støjskærme på strækningen vil blivefjernet og derefter genetableret sammen med fire nyeskærme. Der er udpeget delstrækninger, hvor støjsvagasfalt vil blive udlagt som en del af det langsigtede vejved-ligehold.Samtidig vil etableringen af kantopsamling af vejvand oganlæggelsen af regnvandsbassiner sikre et miljøvenligtanlæg til varetagelse af de samfundsmæssige interesservedrørende beskyttelse af grundvand og vandkvaliteten isøer og åer.
7.16 ANDRE UNDERSØGTE MULIGHEDER7.15 MENNESKERS SUNDHED OG MILJØAFLEDTESOCIOØKONOMISKE KONSEKVENSER
Opgraderingen af Sydmotorvejen og etableringen afFemern Bælt-forbindelsen vil medføre en række positiveeffekter, som ligger i forlængelse af målsætningerne forden planlagte erhvervsudvikling i Lolland Kommune ogGuldborgsund Kommune.
Tilvalgsmuligheder og varianter forventes generelt ikke atmedføre anderledes påvirkninger end dem, der er forbundetmed gennemførelsen af hovedforslaget. Der er således hel-ler ikke anvist afværgeforanstaltninger.For tilvalg af udbygning af rastepladser skal der ligeledesetableres supplerende afvandingssystemer, som ikke erindeholdt i afvandingsprojektet for hovedforslaget.
45
8. LANDSKAB OGVISUELLE FORHOLD8.1 LANDSKABSANALYSE OG VURDERING
Der er foretaget en registrering af motorvejsforløbet medfokus på de visuelle og rumlige forhold omkring vejen samtvejbeplantningen. På strækningen er der karakteristiskevejbeplantninger, som er planlagt og anlagt af havearkitekt,C. Th. Sørensen i perioden 1942-51. Vejbeplantningernefremstår karakterfulde og er af stor kulturhistorisk værdi.Rumlig analyseLandskabet på Lolland er et fladt morænelandskab. Moræ-nefladen er særlig stor på Lollands sydvestlige del, hvor mo-torvejen forløber. Det flade terræn fremhæves af forskelligeelementer i landskabet. Flere steder forløber højspændings-ledninger og andre ledninger langs vejen, og enkelte stederkrydser de vejen. Ledningernes retlinede forløb, der fortsæt-ter så langt øjet rækker, understreger det flade landskab.Der er flere steder udsyn til de mange vindmøller, som står igrupper langs motorvejen.
Kirker i landsbyerne er markante kulturhistoriske landskabs-elementer. Kirkerne er karakteriserede ved røde farver ogses tydeligt fra motorvejen. Kun enkelte steder passerer mo-torvejen større skovplantninger, mest markant er HolmeskovDyrehave ved Sakskøbing.Landskabet opleves som åbent med mindre beplantninger.Belantningerne knytter sig ofte til gårde eller andre bebyg-gelser. Set fra motorvejen fremstår beplantningerne somsmå lunde.De karakteristiske vejbeplantninger langs motorvejen erplantet efter to principper. Det ene princip er langsgåendebeplantninger, der følger motorvejen. De er ofte plantet påskrånings- eller dæmningsforløb.
Figur 8.1:Rumlig landskabsanalyse Sakskøbing
46
Figur 8.2:Visualisering af tilslutningsanlæg 48 - Maribo
Det andet princip er tværgående beplantninger på vejoverfø-ringer. Beplantninger udført efter begge principper fremstårsom monokulturer. Flere af beplantningerne opleves megetkraftfulde og rumskabende og integrerer motorvejen og bro-erne i det flade lollandske landskab. Mange af vejbeplant-ningerne er efterhånden udtjente og er præget af selvgroetopvækst i beplantningerne af monokulturer.Motorvejsbeplantningerne giver trafikanterne en vekslenmellem udsigter til landskabet og lukkede grønne korridorer.Hvor der er broer, danner de tværgående beplantningerlunde på tværs af motorvejen i samspil med landskabetsøvrige bevoksninger.Flere steder er der nye levende hegn bestående af forskel-lige blomstrende buske og træer. Hegnsbeplantningerne ervelkendte fra det danske landskab, men på denne stræk-ning, med beplantninger i monokulturer, virker de fremmedei forhold til karakterbeplantningerne.Adskillige steder på motorvejen er der også buskbeplantnin-ger i midterrabatten. Buskbeplantninger danner et smallererum om motorvejen og leder trafikanterne gennem en lavgrøn korridor.
I forslaget til nye langsgående beplantninger er der tagetudgangspunkt i C. Th. Sørensens oprindelige planteprojekt,og der er foreslået beplantninger efter de samme princippermed monokulturer og langsgående beplantninger.Der er valgt arter på baggrund af registreringen af de eksi-sterende beplantninger og træernes sundhedstilstand. Arter,der er gået tabt, foreslås genplantet.I de eksisterende beplantninger er der både ask og heste-kastanie. Begge arter er angrebet af sygdom, og da der pånuværende tidspunkt ikke er fundet resistente arter, indgårde ikke i de fremtidige beplantninger.I forslaget til genplantning indgår overvejelser om rytmen afåbne og lukkede rum. Enkelte eksisterende beplantningerforeslås ikke genplantet. Ved placering af beplantningen erder taget hensyn til udsigten til særlige landskabselementer.Mens hovedparten af den eksisterende langsgående vejbe-plantning vil blive ryddet i forbindelse med terrænregulering,vil de tværgående beplantninger omkring broerne blivebevaret.Hovedforslaget omfatter rydning af beplantning i midterra-batter, så udsynet for bilister forbedres. Der vil samtidig blivebedre udsigtsmuligheder til det omkringliggende landskab.Opgraderingen af motorvejen vil betyde mindre indgreb i detnærliggende dyrkningslandskab flere steder.I forbindelse med regulering af skråningsforløb vil markarea-ler blive inddraget for at få plads til udvidede skråningsan-læg, der opfylder de gældende krav til skråningsanlæg.RegnvandsbassinerI forbindelse med opgraderingen af motorvejen etableresnye regnvandsbassiner, som vil være et tydeligt elementi det flade lollandske landskab. For at understrege denvejtekniske funktion placeres og udformes regnvandsbas-siner, så de knytter sig til motorvejen og fremstår som en delaf denne.47
8.2 RYDNING, GENPLANTNING OGLANDSKABELIG TILPASNING AF BEPLANTNING
Den eksisterende langsgående bevoksning står overvejen-de på motorvejens skråninger, hvor vejen ligger i afgravningeller på dæmning. Ved opgradering af motorvejen med nød-spor vil der ske en regulering af skråningerne.De langsgående beplantninger af C. Th.Sørensen vil bliveryddet. Den rumlige virkning med vekslen mellem åbne oglukkede rum omkring motorvejen vil i en periode forsvinde,og motorvejen vil blive mere synlig set fra landskabet.Den langsgående vejbeplantning vil blive genetableret forat genskabe den rumlige virkning, som beplantningerne haromkring motorvejen i dag.
TilslutningsanlægOpgradering af de fire tilslutningsanlæg på motorvejen vilmedføre mindre terrænregulerende indgreb i landskabetsamt rydninger af vejbeplantninger. Tilslutningsanlæggenevil efter opgradering fremstå som integrerede elementer ilandskabet.Lav vegetation vil indgå i visuel sammenhæng med det om-kringliggende dyrkningslandskab. Den lave vegetation skalendvidere sikre oversigten ved til- og frakørselsramperne.Ved tilslutningsanlæg 46 Sakskøbing berøres den omkring-liggende fredskov af arbejdsarealer. Det tilstræbes her atminimere forbruget af arbejdsarealet, hvilket må afklares idetailprojekteringen.”Hop-over” vegetation for flagermusDer etableres på udvalgte steder langs motorvejen en”hop-over” vegetation, som skal tvinge flagermus, der pas-serer motorvejen, op i en flyvehøjde, hvor påkørsel undgås.Ved Sakskøbing, omkring km. 132, plantes træer og buske isammenhæng med den eksisterende bevoksning. Ved Fæl-leshavevej, omkring km. 146, plantes træer i sammenhængmed eksisterende levende hegn, der forløber på tværs afmotorvejen.Ved Binnitsevej, omkring km. 148, etableres supplerendevegetation i sammenhæng med eksisterende trærækker.
StøjskærmeI forbindelse med opgraderingen fjernes eksisterendestøjskærme, og der etableres nye skærme. Støjskærmenehar betydning for trafikanternes oplevelse af vekslen mellemåbne og lukkede rum.Udsigten til åbne landskaber vil blive afskærmet, og set fralandskabet vil støjskærme være synlige. Nye støjskærmeetableres med et ens design for vejstrækningen for atskabe en helhed omkring vejens arkitektur. Gennemsigtigestøjskærme vil sikre udsigten til landskabet.
Figur 8.3:Visualisering af støj- og flagermusskærme langs Nørresø
48
Figur 8.4:Visualisering af tilslutningsanlæg 49 - Holeby (tilvalg til hovedforslag)
SamkørselspladserDer etableres to nye samkørselspladser med hver ca. 40nye p-pladser på Nykøbingvej ved tilslutningsanlæg 46 vedSakskøbing samt på Vestre Landevej ved tilslutningsanlæg48 ved Maribo.Nye samkørselsanlæg vil betyde indgreb i landskabet,og der vil skulle foretages terrænregulering og rydning afeksisterende beplantning. Beplantningen på samkørsels-pladser etableres i sammenhæng med motorvejens øvrige
beplantning. Beplantningerne skal danne trygge rammer fortrafikanterne, der efterlader deres biler på pladsen.8.3 ANDRE UNDERSØGTE MULIGHEDER
Der er ingen virkninger af varianter og tilvalgsforslag fortilslutningsanlæg og udbygning af rastepladser, som afvigervæsentligt fra de virkninger, der er beskrevet i hovedforslaget.Der er derfor ikke udarbejdet supplerende afværge-foranstaltninger for mulige varianter og tilvalg.
49
9. GENNEMFØRELSE AFPROJEKTET9.1 ANLÆGSARBEJDET
Forholdene omkring trafikafvikling på Sydmotorvejen i an-lægsperioden vil generelt være de samme i hele anlægspe-rioden. Det disponible kørebaneareal vil være den ene sideaf motorvejen, hvor der etableres dobbeltrettet trafik med étspor i hver retning.Som supplement til det nuværende kørebaneareal vil detvære nødvendigt at etablere nødlommer pr. ca. 500 m. Dentilladte hastighed ved kørsel gennem strækningen meddobbeltrettet trafik vil normalt være skiltet til 80 km/t. Derkan dog i kortere perioder være lavere hastighed, ved f.eks.autoværnsarbejder i midterrabatten.Anlægsarbejdet omfatter i hovedtræk:•Anlæg af nyt nødspor i vejens yderside og nødrabati eksisterende midterrabat i begge vejsider, dog ikkeunder broer, som fører skærende veje over motorvejen.Sideudvidelse af broer, som fører veje, jernbaner ogvandløb under motorvejen, og opsætning af udstyr iform af støjskærme, autoværn mm.Etablering af nyt afvandingssystem med regnvandsbas-siner på hele strækningen.Forlængelse af ramper og anlæg af nødspor langsdisse. Opgradering af tilslutningsanlæg 46 Sakskøbing,47 Våbensted, 48 Maribo og 49 Holeby samt etableringaf samkørselsplads ved tilslutningsanlæg 46 og 48.Etablering af en række miljøforanstaltninger, herunderetablering af en tør passage under motorvejen ved Saks-købing Å, forbedring af vandhuller og opsætning af pad-dehegn.Opgradering af beplantning på hele strækningen,med fjernelse af beplantning, som forringer oversigtsfor-holdene, og etablering af ny beplantning, så princippernemed langs- og tværgående beplantninger bevares.
Overordnet består anlægsarbejderne af følgende faser påhver delstrækning:Fase 0Forberedende arbejder før igangsætning af de egentligeanlægsarbejder, herunder omlægning af fremmede lednin-ger og forberedelse af trafikomlægningen, blandt andet vedetablering af nødlommer.Fase 1I denne fase foretages indledningsvis rydning af be-plantning. Efterfølgende opgraderes den ene halvdelaf motorvejen med udvidelse af broer, der fører undermotorvejen, etablering af afvandingssystem, sideudvidelseaf motorvejen med et nyt nødspor og nødrabat, samt reno-vering/nyetablering af autoværn i midterabatten og langsnødsporet.Endvidere udføres opgradering af rampeanlæg, opsætningaf eventuelle støjskærme og andre miljømæssige foranstalt-ninger samt ny beplantning.Fase 2Trafikken omlægges til den opgraderede side af motorve-jen, mens den anden side af motorvejen opgraderes somangivet under fase 1.
••
•
9.3 UDVIDELSE AF BROER, DER FØRER VEJE,JERNBANER OG VANDLØB UNDER MOTORVEJEN
På strækningen er der 7 broer, som skal sideudvides. Udvi-delserne vil blive udført i forbindelse med opgraderingen afde enkelte delstrækninger på motorvejen.Udvidelse af baneunderføringer forventes at kunne udføresuden lukning af sporet. Den endelige løsning vil dog førstblive vurderet i en senere detailfase.Trafikken på skærende veje og stier regnes generelt opret-holdt i anlægsperioden. Der vil i detailfasen være fokus påså vidt muligt at undgå gener for stier og veje, som fungerersom skoleveje. Såfremt det bliver nødvendigt at lukke fortrafikken, vil arbejdet blive søgt tilrettelagt således, at detsker i perioder med mindst trafik.I det videre arbejde skal der i et samarbejde mellemVejdirektoratet og de berørte kommuner, samt politi ogredningsberedskab foretages en detaljeret planlægning aftrafikafvikling og redningsforhold i hele anlægsperioden.Tilsvarende forudsættes det, at Vejdirektoratet i fællesskab
9.2 ANLÆGSFASER I HOVEDFORSLAGET
For at kunne færdiggøre anlægsarbejdet hurtigst muligt ogmed mindst mulige gener for trafikken foreslås udbygnin-gen af motorvejen opdelt i 4 delstrækninger, som svarer tilstrækningerne mellem tilslutningsanlæggene. Hver del-strækning opdeles i 2 etaper, hvor den ene side af motorve-jen afspærres, og trafikken afvikles med dobbeltrettet trafikpå den anden halvdel af motorvejen.Denne opdeling er mulig med den registrerede trafikbelast-ning, og det vil give den bedste sikkerhedsmæssige adskil-lelse mellem trafikken og anlægsarbejderne, samtidig medat anlægsarbejderne kan udføres mest rationelt.
50
med kommunerne og trafikselskaberne afklarer, hvordanden kollektive transport på de tværgående veje og sporopretholdes i anlægsperioden.
I 2009 var trafikken på den mest befærdede delstrækning755 køretøjer/time i én retning. Trafikken på motorvejenforventes på denne baggrund at kunne afvikles i 2 spor påalle delstrækninger.
9.4 OMBYGNING AF RAMPER OG RAMPEKRYDS
I de tilslutningsanlæg, hvor der skal etableres nye ramper, kanramperne etableres samtidig med, at trafikken afvikles på deeksisterende ramper. I de situationer, hvor eksisterende ram-per med tilhørende rampekryds skal ombygges, kan det blivenødvendigt at lukke ramperne for trafik i anlægsperioden.
9.6 TIDSPLAN
Efter vedtagelse af anlægslov for gennemførelse af op-graderingen skal projektet detailprojekteres, og der skalafholdes lednings- og vandsynsforretning samt afholdesbesigtigelses- og ekspropriationsforretninger med ejere ogbrugere af berørte ejendomme.Forud for anlægsarbejdet skal der også foretages de forprojektet nødvendige forundersøgelser, herunder even-tuelle arkæologiske forundersøgelser på arbejdsarealer.Anlægsarbejdet forventes at kunne gennemføres påca. 2 år.
9.5 TRAFIK I ANLÆGSFASEN
Kapaciteten af en lang arbejdsstrækning på en motorvejmed overledning sættes til 1.600 personbilenheder/time/spor. Med en lastbilprocent på 15-20 % svarer det til enkapacitet på ca. 1.230 køretøjer/time/spor.
51
10. ANLÆGS- OGSAMFUNDSØKONOMI10.1 ANLÆGSOMKOSTNINGER
Anlægsoverslaget for en opgradering af Sydmotorvejen mel-lem Sakskøbing og Rødbyhavn er udarbejdet i henhold tilaktstykke 16 af 24. oktober 2006 om nye budgetteringsprin-cipper for anlægsprojekter på vej- og baneområdet.Anlægsoverslag er udarbejdet på 4 niveauer:••••FysikoverslagBasisoverslagAnkerbudget (projektbevilling)Samlet anlægsbudget
beregnet ud fra skitseprojektet og enhedspriser beregnetud fra senest gennemførte anlægsarbejder af sammekarakter.Fysikoverslaget er behæftet med usikkerhed, da udgiftertil blandt andet ekspropriationer og jordarbejder ikke kanberegnes præcist på forhånd. Til imødegåelse heraf tillæg-ges fysikoverslaget et erfaringsbaseret efterkalkulations-bidrag.Projektets detaljerede linjeføring, udformning, mængder mv.kendes først på et senere tidspunkt, ligesom udviklingen ipriserne på ejendomsmarkedet og konjunktur- og konkur-rencesituationen på licitationstidspunktet er af væsentligbetydning for anlægsudgifternes endelige størrelse.
Fysikoverslaget er udarbejdet ved hjælp af Vejdirektora-tets overslagssystem på baggrund af teoretiske mængder
BasisoverslagBudgetoverslagmio. kr467,1
Ankerbudget513,8
Samlet bevilling607,2
Anlægsomkostninger:Restværdi:Anlægsomkostninger i alt:
mio. kr.mio. kr.mio. kr.
-41137-374
-45341-412
-53549-486
Driftsomkostninger:
mio. kr.
0
0
0
Tidsgevinster:
mio. kr.
0
0
0
Kørselsomkostninger:
mio. kr.
0
0
0
Gener i anlægsperioden:
mio. kr.
-31
-31
-31
Uheldsgevinst:Støjgevinst:Luftforurening:Eksterne omkostninger i alt:
mio. kr.mio. kr.mio. kr.mio. kr.
19050195
19050195
19050195
Afgiftskonsekvenser:EU-tilskud:Skatteforvridningstab:Øvrige konsekvenser i alt:
mio. kr.mio. kr.mio. kr.mio. kr.
-1800-18
-1800-18
-1800-18
Nettonutidsværdi:Intern rente:Nettogevinst pr. offentlig omkostningskrone:
mio. kr.%
-2282,3-0,6
-2652,2-0,6
-3401,9-0,7
Tabel 10.1: Nettonutidsværdi, intern rente og nettogevinst pr. offentlig omkostningskrone, opgjort for henholdsvis basisoverslag, ankerbudgetog samlet anlægsbudget. Kalkulationsrente 5 % og nettoafgiftsfaktor 17 %. Prisniveau 2011 og vejindeks 169,7
52
Der er beregnet et korrigeret anlægsoverslag (basisover-slag) for hovedforslaget på 467,1 mio. kr. På baggrundaf trafiksikkerhedsanalysen foreslår Vejdirektoratet, atdet centrale element i hovedforslaget bliver en trafiksik-kerhedspakke til 394,3 mio. kr. med anlæg af nødsporog nødrabatter langs midterrabatten samt opsætning afautoværn. Ved TSA 46 Sakskøbing, TSA 47 Våbenstedog TSA 48 Maribo ombygges rampekrydsene, mens til- ogfrakørselsramperne forlænges og udbygges med nødspor.Ved TSA 49 Holeby foretages nødvendig forlængelse af til-og frakørselsramperne.I kombination med trafiksikkerhedspakken foreslår Vejdirek-toratet endvidere, at følgende elementer af hensyn til miljøog Femern Bælt-projektet i øvrigt indgår i hovedforslaget:••••Udskiftning af broen, der fører Lundegårdsvej overmotorvejen. Pris 10,5 mio. kr.Etablering af 6 støjskærme og tilskud til facadeisolering.Pris 49,1 mio. kr.Anlæg af samkørselspladser ved TSA 46 Sakskøbingog TSA 48 Maribo. Pris 2,7 mio. kr.Beplantning, som sikrer, at flagermus bliver løftet opover motorvejen og flagermusskærm på dæmningenved Maribo Nørresø. Pris 8,0 mio. kr.Mindre miljøtiltag (paddehegn, tør passage langs Saks-købing Å og vandhuller). Pris 2,5 mio. kr.
samfundsøkonomiske konsekvenser sammenholdt medanlægsomkostningerne til vejprojektet.Opgraderingens nettonutidsværdi er beregnet til -228 mio.kr. for basisoverslaget og den tilhørende interne rente erberegnet til 2,3 %. For den samlede bevilling er nettonutids-værdien -340 mio.kr. og den interne rente 1,9 %, se tabel10.1.Da der ikke er tale om et skattefinansieret vejprojekt, er derikke beregnet skatteforvridningstab.
10.3 MILJØOMKOSTNINGER
I projektet indgår omkostninger til miljøhensyn. Som detfremgår af de foranstående kapitler i VVM-redegørelsen,er det ved udformning af vejanlægget søgt at mindske denegative virkninger på miljøet ved opgraderingen af Sydmo-torvejen og ved etableringen af Femern Bælt-forbindelsen.I forslaget til opgradering af Sydmotorvejen fra Sakskøbingtil Rødbyhavn indgår som nævnt en række afværgefor-anstaltninger, som skal mindske eller kompensere for devæsentligste negative miljøpåvirkninger.Det drejer sig om nyt afvandingssystem med regnvandsbas-siner, støjafskærmning, banketter langs Sakskøbing Å, fla-germusskærm ved Maribo Nørresø, ’hop over’-beplantningtil flagermus, beplantning langs motorvejen, erstatnings-vandhul og paddehegn.
•
I henhold til Transportministeriets nye budgetteringspro-cedurer tillægges basisoverslaget 10 % (ankerbudgettet).Ankerbudgettet udgør hermed 513,8 mio. kr. Derudoverafsættes yderligere 20 % af basisoverslaget til en særligreserve. Den samlede bevilling (også benævnt det samledeanlægsbudget) efter vedtagelse af projektet som beskrevetfor hovedforslaget vil således være basisoverslaget + 30 %,se tabel 10.1. Det samlede anlægsbudget udgør hermed607,2 mio. kr. (prisniveau 2011, vejindeks 169,7).
10.4 KONSEKVENSER FOR ERHVERVSLIVET
Opgradering af Sydmotorvejen og etablering af FemernBælt-forbindelsen vil medføre en række positive effek-ter, som ligger i forlængelse af målsætningerne for denplanlagte erhvervsudvikling i Guldborgsund Kommune ogLolland Kommune.Af betydning for transporterhvervet vil tilkørselsforholdeneved tilslutningsanlæggene blive forbedret, så de i fremtidenkan benyttes af modulvogntog, og generelt vil den planlagteerhvervsudvikling blive understøttet gennem etableringen afden faste forbindelse til Tyskland.
10.2 SAMFUNDSØKONOMI
Det vurderes, at de forslag til forbedring af trafiksikkerhe-den, som indgår i hovedforslaget, vil reducere antallet afpersonskadeuheld i 2025 med 35-40 % svarende til 2 færrepersonskadeuheld pr. år.Tilsvarende vurderes det, at støjafskærmningen i hovedfor-slaget vil reducere antallet af støjbelastede boliger (over 58dB) i 2025 fra 324 til 252.Der er ikke regnet med ændret rejsehastighed, og der for-ventes derfor ikke tidsbesparelser eller ændret kørsel.For at vurdere opgraderingens rentabilitet er de ovennævnte
10.5 ANLÆGSOVERSLAG FOR ANDREUNDERSØGTE MULIGHEDER
I kapitel 12 er beskrevet en variant til hovedforslaget ogfire tilvalgsmuligheder, som kan kombineres med hoved-forslaget. For såvel variant som tilvalg er der angivet enmerpris for etablering af disse i forhold til basisoverslaget forhovedforslaget.53
11. AREALFORHOLDI dette kapitel beskrives konsekvenserne ved en opgra-dering af motorvejen for de arealer og ejendomme, somligger op til motorvejen. Der er udarbejdet en selvstændigrapport ”Arealer”, hvor der gives en udførlig beskrivelse afde arealmæssige forhold med kort, der detaljeret viser dearealmæssige konsekvenser.Der er foretaget en undersøgelse af de ejendomsmæssigekonsekvenser og arealbehovet for hovedforslaget med enopgradering af motorvejen.EjendomskonsekvenserEjendomskonsekvenserAntal ejendomme berørt afekspropriationSkønnet permanent ekspro-priationSkønnet midlertidig ekspropria-tionSkønnet antal totalekspropria-tionerFredskovareal - enten sompermanent eller midlertidigekspropriationSkønnet antal kolonihaver, derbliver berørt af ekspropriationSkønnet antal kolonihaver, dernedlæggesTabel 11.1Opgørelse over det omtrentlige arealbehov
HovedforslagHovedforslagOp til 140 ejendommeCa. 26 haCa. 40 ha1-3 ejendommeUnder 1 ha
11.1 PÅVIRKNINGER AF EJENDOMME VED ENOPGRADERING
Først og fremmest er ejendommene langs motorvejen berørtaf permanente og midlertidige ekspropriationer. Konsekven-serne af dette er omtalt nedenfor.Der hvor det færdige vejanlæg medfører en betydeligstøjforøgelse for naboejendommene, er der givet forslagtil etablering af nye støjskærme. Placering af støjskærmefremgår af oversigtskort bagest i rapporten.
Ca. 25 kolonihaverCa. 15 kolonihaver
11.2 AREALBEHOV FOR HOVEDFORSLAGET,VARIANTER OG TILVALG
I denne VVM-undersøgelse for en opgradering af motorvejs-strækningen fra Sakskøbing til Rødbyhavn er der undersøgtforskellige varianter og tilvalg til hovedforslaget. Dette kapitelfokuserer på de forslag, der medfører ekspropriation af area-ler fra naboejendomme.Rapportens hovedforslag er en symmetrisk opgradering afmotorvejen. I hovedforslaget vil 9 af broerne over motorvejenblive bevaret, hvilket medfører en mindre reduktion i areal-behovet.Opgørelsen af arealbehovet i forbindelse med opgraderingener behæftet med en vis usikkerhed. Det skyldes, at der ikkepå projektets nuværende stade foreligger et detaljeret vej-projekt. Det vil først blive udarbejdet efter en beslutning omopgraderingens gennemførelse. I tabel 11.1 vises det om-trentlige arealbehov for hovedforslaget.
Beskrivelsen af arealbehovet i dette kapitel er foretagetpå et overordnet niveau. En mere udførlig skitsering af detformodede arealbehov er illustreret og beskrevet i en selv-stændig rapport ”Arealer” med tilhørende kortbilag. Kortbila-gene i denne rapport viser arealbehov og konsekvenser påden enkelte ejendom ved opgraderingen.De permanente ekspropriationer omfatter de arealer, som ernødvendige for at foretage en opgradering af motorvejen ogat bygge de nødvendige regnvandsbassiner. Ved areal-afgivelse til motorvejen vil der for det meste være tale omsmalle strimler af arealer.Hvor regnvandsbassinerne skal etableres, vil arealbehovet bli-ve større. For at kunne vedligeholde regnvandsbassinerne vilder som hovedregel blive eksproprieret en vejadgang, såledesat der kan køres frem til bassinet. Der kan gå lang tid mellem,at en sådan vejadgang benyttes. Adgangsvej anlægges ikke,men der udbetales erstatning, hvis der sker skade ved kørsel.De midlertidige ekspropriationer omfatter de arealer, somanvendes til køreveje for entreprenørmaskiner. Derudover
54
anvendes arealerne til oplagsplads for jord og materialer, ar-bejder med underføringer (f.eks. faunapassager), etableringaf midlertidige transportveje og skurby for entreprenørerne.Midlertidige arbejdsarealer er indtegnet på kortbilagene iarealanvendelsesanalysen.Arbejdsarealerne leveres tilbage til ejerne så vidt muligti samme stand, som før anlægsarbejdet begyndte. Somnævnt ovenfor betales der erstatning for de tab, som lods-ejerne måtte have i den periode, hvor arealet afgives.Der er som udgangspunkt reserveret en stribe midlertidigearbejdsarealer på op til 7 meters bredde på hver side af mo-torvejen. Arbejdsarealet er reduceret f.eks. ved beboelse ogbebyggelse samt på særlige arealer. Den endelige placeringog omfanget af midlertidige arbejdsarealer fastlægges, nårder skal udfærdiges et detaljeret vejprojekt.I forbindelse med eventuel omlægning af ledninger i jorden kandet blive nødvendigt at ekspropriere midlertidige arbejdsarealer.
11.6 BYGGELINJER
Motorvejen er i dag pålagt byggelinjer i henhold til § 34 i lovom offentlige veje (vejloven). Byggelinjeafstanden er somudgangspunkt for hele strækningen 30 m på begge sider afmotorvejen. Afstanden er regnet fra vejmidte af motorvejen.For til- og frakørselsramper er der generelt samme afstand.Formålet med byggelinjerne er at sikre, at fremtidige vejud-videlser ikke fordyres, og at arealanvendelsen på arealerneikke er til gene for færdslen på motorvejen.Arealbehovet til gennemførelse af udbygningen er fortrinsvisplaceret på byggelinjepålagt areal og derved på arealer,hvor de pågældende lodsejere må have en forventningom, at der kan ske en udvidelse af motorvejen med deraffølgende ekspropriation af arealer.
11.7 GENERELT OM EKSPOPRIATION
11.3 ÆNDREDE ADGANGSFORHOLD SOM FØLGEAF OPGRADERINGEN
Arealerhvervelse til ombygning af eksisterende motorvejeforegår ved ekspropriation. Når ejendomme bliver eks-proprieret – helt eller delvist – bliver den pågældende ejeraf ejendommen tilkendt fuld erstatning for de arealer, derafstås til vejanlægget.I de fleste tilfælde afgives arealer fra ejendomme somdelekspropriation. I de tilfælde, hvor det nye vejprojekt harmeget indgribende konsekvenser for den enkelte ejendom,kan det besluttes, at ejendommen skal eksproprieres i sinhelhed. Et sådant indgreb kaldes en totalekspropriation.Udover erstatning for arealafgivelse kan en lodsejertilkendes erstatning, hvis der opstår ulemper som følge afvejanlægget. Det kan være tilfældet ved pålæg af servitutterfor rørledninger, støjskærme og lignende til vejen, fjernelseaf bevoksning og hegn eller afgrødetab på landbrugsarealer,der anvendes som arbejdsareal. Erstatningerne fastsættesud fra de gældende markedspriser på fast ejendom.Det er Ekspropriationskommissionen, der træffer endeligbeslutning om erstatningernes størrelse og omfanget afekspropriationerne. Ekspropriationskommissionen er enuafhængig instans i forhold til lodsejerne og Vejdirektoratet.
For nogle ejendomme vil adgangsforholdene blive ændretsom følge af opgraderingen, men alle ejendomme vil bevarevejadgangen til offentlig vej. Der er ikke nogen ejendomme,der vil miste vejadgang som følge af motorvejsprojektet.
11.4 ARKÆOLOGISKE UDGRAVNINGER
Vejdirektoratet vil i samarbejde med Museum Lolland-Fals-ter vurdere omfanget af arkæologiske prøvegravninger påde arealer, der berøres af vejprojektet.
11.5 KOLONIHAVER
På strækningen berøres 2 haveforeninger af anlægsarbejder-ne i forbindelse med opgraderingen. Haverne i første rækkemod motorvejen skal afgive areal til vejudvidelse. Det kanmedføre, at op til 15 kolonihaver nedlægges. Der udlæggesikke erstatningshaver i stedet for nedlagte haver. Erstatnings-spørgsmål behandles af Ekspropriationskommissionen.
FAKTABOKS
I Vejdirektoratets pjecer ”Hvem gør hvad hvornår – informa-tion til lodsejere om anlæg af større veje” og ”Ekspropriationtil statens veje” oplyses mere detaljeret om ekspropriations-forløbet og om de forhold, som lodsejeren kan komme udfor, når der skal bygges et større vejanlæg. Pjecerne kan fåshos Vejdirektoratet eller hentes på vejdirektoratet.dk.55
12. ANDRE UNDERSØGTEMULIGHEDERMed udgangspunkt i den eksisterende motorvejs udform-ning og tilstand samt det trafikale behov er der undersøgt enrække forskellige muligheder for en opgradering af Sydmo-torvejen på strækningen mellem Sakskøbing og Rødbyhavn.Der er således i forbindelse med VVM-undersøgelserneopstillet en variant og en række tilvalg til hovedforslaget.Endvidere har Vejdirektoratet i forbindelse med idéfasenmodtaget nogle forslag, som er beskrevet sidst i dettekapitel.Den eksisterende nord-sydgående del af Nykøbingvej for-lægges mod vest og føres under jernbanen ved etablering afen ny bro. Forlægningen er nødvendig for at opnå en rimelighældning af vejen på delstrækningerne på hver side af jern-banen. Den forlagte vej tilsluttes Stadionvej i et nyt 3-grenetprioriteret vejkryds. Den eksisterende vej og jernbaneover-kørsel fjernes. Ombygning af ramper og rampekryds syd formotorvejen er uændret i forhold til hovedforslaget.Samling af ramperne ved Nykøbingvej vil forbedre de trafi-kale forhold på Stadionvej, gøre tilslutningsanlægget mereoverskueligt og lette vejvisningen. Samtidig øges trafikanter-nes motivation til at benytte samkørselspladsen.Etablering af et nyt 4-grenet, signalreguleret rampekrydsvurderes at have samme trafiksikkerhedsmæssige effektsom hovedforslaget. Omvendt vil etablering af en ny ni-veaufri skæring mellem jernbanen og Nykøbingvej medføreen væsentlig sikkerhedsmæssig forbedring i forhold til detnuværende overkørselsanlæg.Merprisen for dette forslag er 30,1 mio. kr.
12.1 VARIANT TIL HOVEDFORSLAGET
Ombygning af ramper ved tilslutningsanlæg 46,SakskøbingGuldborgsund Kommune har fremsendt et forslag til ombyg-ning af tilslutningsanlægget, som indebærer, at de eksisteren-de ramper nord for motorvejen og rampekrydset på Stadion-vej nedlægges, se figur 12.1. I stedet etableres to nye ramperi et nyt 4-grenet signalreguleret rampekryds på Nykøbingvej.I forbindelse med den nye østvendte frakørselsrampe er detnødvendigt at etablere en ny bro under jernbanen.
Figur 12.1:Alternativt forslag til ombygning af tilslutningsanlæg 46 Sakskøbing
56
Figur 12.2:Skitse af signalreguleret rampekryds på Nykøbingvej
12.2 TILVALG TIL HOVEDFORSLAGET
Ombygning af rampekryds ved tilslutningsanlæg 46,SakskøbingPå baggrund af trafiksikkerhedsanalysen har Vejdirektoratetset på et forslag, som indebærer kanalisering på Nykøbing-vej, så der bliver venstresvingsspor mod tilkørselsrampenog midterhelle overfor. Desuden signalreguleres krydset, sefigur 12.2.Et kanaliseret, signalreguleret kryds vil forbedre fremkom-meligheden i krydset, specielt for den venstresvingendetrafik på frakørselsrampen.Der forekommer vigepligtsuheld i det eksisterende rampe-kryds, som et kanaliseret, signalreguleret kryds vil reducere.Desuden vil anlæg af et venstresvingsspor på Nykøbingvejreducere risikoen for uheld, hvor et bagfra kommende køre-tøj påkører et holdende køretøj, der venter på venstresvingsamt uheld ved venstresving ind foran modkørende.Merprisen for dette forslag er 2,9 mio. kr.
Vestvendte ramper ved tilslutningsanlæg 47, VåbenstedLolland Kommune, Guldborgsund Kommune og ErhvervsrådLolland-Falster ønsker tilslutningsanlægget ved Våbenstedudbygget til et fuldt tilslutningsanlæg, dvs. med anlæg afnye vestvendte ramper, se figur 12.3.Trafikanter til og fra motorvejen syd for Våbensted vil hervedfå en kortere rute og vil samtidig kunne øge hastighedenved kørsel på motorvejen frem for på det lokale vejnet. Detvil medføre en trafiksikkerhedsmæssig forbedring.Nye vestvendte ramper vil dog også generere mere trafikpå Maribovej (rute 153) gennem Våbensted. Vejen er i dagtrafiksaneret med adskillige bump i byen for at mindskegenerne fra den gennemkørende trafik.Merprisen for dette forslag er 15,9 mio. kr.Ombygning af ramper ved tilslutningsanlæg 49, HolebyPå baggrund af ønsker fra Lolland Kommune om forbedringaf tilslutningsanlægget har Vejdirektoratet et forslag, hvor
Figur 12.3: Forslag til nye vestvendte ramper i forbindelse med tilslutningsanlæg 47 Våbensted
57
Figur 12.4:Forslag til ombygning af tilslutningsanlæg 49 Holeby
den overordnede udformning af de østlige ramper fasthol-des; men kurveforløbet ændres, så radier i kurverne bliverstørre. De vestlige ramper forlægges fra nord til syd for Ho-lebyvej og tilsluttes denne i et nyt prioriteret vejkryds umid-delbart øst for den niveaufri krydsning af Maribo Landevej.Herefter befinder begge rampekryds sig på Holebyvej. Alle 4ramper opgraderes med nødspor, se figur 12.4.Nødspor forbedrer fremkommeligheden, fordi manglendenødspor gør ramperne sårbare over for hændelser somkøretøjsnedbrud, uheld og vejarbejde med deraf følgenderisiko for kødannelse, som igen kan give anledning til bag-endekollisioner.Ramperne anlægges med øget radius i forhold til de eksi-sterende ramper, som har meget skarpe kurver. Dermedreduceres risikoen for uheld.Merprisen for dette forslag er 15,5 mio. kr.SidehældningPå baggrund af trafiksikkerhedsanalysen har Vejdirekto-ratet set på forslag, hvor der etableres en sidehældingaf kørebanen på 25 ‰ på lige delstrækninger, hvor deneksisterende sidehælding ikke er tilstrækkelig. I horisontalekurver med en relativt lille radius øges sidehældningentil 30 ‰.Større sidehældning bortleder bedre regnvand. Derformindsker den risikoen for uheld i vådt eller glat føre. Størresidehældning mindsker også risikoen for uheld i kurver, somskyldes, at bilister ikke kan gennemkøre en kurve med denhastighed, som de forventer.Merprisen for dette forslag er 19,1 mio. kr.
RastepladserPå baggrund af den forventede vækst i antallet af besøgendepå rastepladserne ved åbningen af den faste forbindelseover Femern Bælt har Vejdirektoratet set på et forslag, hvorserviceniveauet på rastepladserne Lysemose N og Håredforbedres ved at opgradere følgende elementer:••••Udvidelse af parkeringsarealVejbelysningNy toiletbygningLegeplads
Derudover ombygges ramperne ved Håred, så de får tilstræk-kelig længde i forhold til en ind- og udfletningshastighed på90 km/t.Forlængelse af tilkørselsrampen sikrer, at trafikanterne kannå at accelerere til en hastighed, der sikrer problemfri ind-fletning i motorvejens højre spor. Forlængelse af frakørsels-rampen sikrer tilsvarende, at trafikanter kan nå at bremse,inden de kommer ind på rastepladsen, og uden at de skalbremse på motorvejen.Merprisen for dette forslag er 15,0 mio. kr.
12.3 ØVRIGE FORSLAG FRA IDÉFASEN
Hastighedsbegrænsning på 130 km/tGuldborgsund Kommune, Lolland Kommune og Erhvervs-råd Lolland-Falster har foreslået, at den tilladte hastighed påmotorvejen ændres til 130 km/t efter opgraderingen.På en række punkter vil opgraderingen af motorvejen mulig-gøre ønsket om at hæve hastighedsgrænsen til 130 km/t.Vejdirektoratet vurderer dog, at afbrudte nødspor og nødra-
58
batter ved broer over motorvejen vil være kritisk i forhold tilen sådan ændring af hastighedsbegrænsningen.Hastighedsbegrænsningen fastlægges endeligt i samar-bejde med politiet.Forlægning af motorvejen nord om MariboEn borger har foreslået, at motorvejen flyttes 1 km mod nord-vest ved Maribo med henblik på at genetablere Nørresø somén sø. Et par mulige linjeføringer er vist på figur 12.5.Den røde linjeføring vil medføre, at der skal anlægges ca.8,1 km ny motorvej, mens den blå linjeføring vil betyde, atder skal anlægges ca. 9,6 km ny motorvej.Med den røde linjeføring vil motorvejen mellem Sakskøbingog Rødbyhavn blive ca. 1,5 km længere, mens motorvejen
vil blive ca. 1,9 km længere ved den blå linjeføring.Udover en forlængelse af strækningen med tilhørende for-længelse af køretider, øget CO2-udledning og energiforbrugkan også nævnes følgende konsekvenser:•Længere afstand fra Maribo til nærmeste tilslutnings-anlæg, som kan have den konsekvens, at trafikanterfra Maribo fravælger motorvejen, uanset om de skalmod syd eller nordEkspropriation af et stort antal ejendommeStore anlægsudgifter og øgede driftsudgifterNedlæggelse af eksisterende motorvej og genetable-ring af Nørresø
•••
Figur 12.5: Forslag til forlægning af motorvejen ved Maribo
59
13. RAPPORTER OGBAGGRUNDSMATERIALEVVM-redegørelsen omfatter følgende rapporter:Opgradering af E47 Sydmotorvejen fra Sakskøbing tilRødbyhavn, VVM-redegørelse. Sammenfattende rapport,rapport nr. 389, Vejdirektoratet, 2011.Opgradering af E47 Sydmotorvejen fra Sakskøbing til Rød-byhavn, VVM-redegørelse. Miljøvurdering, rapport nr. 390,Vejdirektoratet, 2011.Opgradering af E47 Sydmotorvejen fra Sakskøbing tilRødbyhavn, VVM-redegørelse. Arealanvendelsesanalyse,rapport nr. 391, Vejdirektoratet, 2011.Rapporterne kan downloades fra vejdirektoratet.dk underVeje og trafik - Vejprojekter - Her planlægger vi - Opgrade-ring af E47 Sydmotorvejen fra Sakskøbing til Rødbyhavn.Der er også udarbejdet forskelligt baggrundsmateriale tilundersøgelsen. Baggrundsmaterialet kan ligeledes ses påvejdirektoratet.dk.Baggrundsmaterialet foreligger i rapporter og notater ogomfatter følgende:••••Vejteknisk beskrivelseAfvanding, kortlægning og skitseprojektBroteknisk beskrivelseKortlægning af miljøforhold
60
61
KORTBILAG -HOVEDFORSLAG VED SAKSKØBING
62
63
KORTBILAG -HOVEDFORSLAG VED VÅBENSTED
64
65
KORTBILAG -HOVEDFORSLAG ØST FOR MARIBO
66
67
KORTBILAG -HOVEDFORSLAG VED MARIBO
69
KORTBILAG -HOVEDFORSLAG VED HELLESTED
70
71
KORTBILAG -HOVEDFORSLAG VEST FOR HOLEBY
72
73
KORTBILAG -HOVEDFORSLAG ØST FOR RØDBY
74
75
76
Vejdirektoratet har lokale kontorer i Aalborg, Fløng, Herlev, Middelfart,Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København.Find mere information på vejdirektoratet.dkVEJDIREKTORATET
Niels Juels Gade 13Postboks 90181022 København KTelefon 7244 3333[email protected]vejdirektoratet.dk
