TRU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 196: Henvendelse af 17/1-12 fra Troels Kardel vedr. hans artikel publiceret i Bibliotek for Læger 2011 bind 203, s. 305-321.

Hermed fotokopi af en artikel af undertegnede publiceret i Bibliotek for Læger 2011bind 203, s. 305-321.Der er dels nogle overvejelser over arkitekturen af de store statsinstitutioner påNørre Fælled i København, dels et forslag side 311 med en tilføjelse til MetroCityringen af en direkte forbindelse mellem Trianglen og Nørrebros Runddel med enstation ved Rigshospitalet. Det er min opfattelse at Cityringen som nu opføres ikkeer optimal anvendelse af de bevilgede statsmidler.I forbindelse med sidstnævnte forslag vil jeg bede udvalget granske et forslag fraMetro-selskabet om en ny linje til Nordhavnsbydelen under udvikling. Denne linjeskulle i henhold til avisartikler føres ind til Trianglen og videre mod City. Hvad villevel være mere naturligt end at lade den krydse Trianglen mod Rigshospitalet ogNørrebros Runddel og derfra ud mod sydvest et sted.Det er mit håb at disse tanker kan trives i trafikudvalget.

Etablering af en CityringRegeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvideden nuværende Metro med etablering af en Cityring i København.Cityringen skal gå i en tunnel under City,brokvartereme og Frederiksberg.Cityringen får 17 underjordiske stationeraf samme type, som kendes fra foreksempel Kongens Nytorv.Cityringen får en linieføring, der dækkerfølgende stationer: KøbenhavnsHovedbanegård, v. Rådhuspladsen, v.Christiansborg, v. Kongens Nytorv, v.Frederikskirken, Østerport Station, v.Trianglen, v. Poul Henningsens Plads, v.Vibenshus Runddel, v. Rådmandsmarken,Nørrebro Station, v. Nørrebros Runddel, v.Landsarkivet, v. Aksel Møllers Have,Frederiksberg Station, v. Platanvej samt påVesterbro (v. Tove Ditlevsens Plads, v.Enghave Plads eller v. Otto KrabbesPlads). Stationsplaceringen på Vesterbroskal fastlægges nærmere i det videreforløb.Med en Cityring bliver København ogFrederiksberg en banebetjent by. 1kombination med S-togslinierne og Metroens etape 1 -3 kommer der er et finmasket banenet icentrum af hovedstaden. Det betyder, at cirka 85 procent af alle boliger, arbejds- og studiepladser ide tætteste bydele ligger indenfor 600 meters afstand af en Metro eller S-togsstation. For de flestebliver der mindre end 10 minutters gang til den nærmeste station. I alt vil 180.000 beboere og187.000 arbejdspladser/studiepladser være i gangafstand fra en Metrostation på Cityringen.Cityringen vil fuldt indkørt få cirka 275.000 passagerer om dagen og samtidig øgespassagerantallet på de eksisterende metrolinier lidt. Cityringen bliver en central del af byenskollektive trafik med tog med få minutters mellemrum og korte rejsetider.Cityringen åbner omkring 2017. Anlægsarbejdet kan efter lovbehandling og vedtagelse,gennemførelse af VVM-undersøgelse (Vurdering af Virkningerne for Miljøet), projektering ogudbud begynde i år 2009.Der henvises i øvrigt til resumérapporten fra udredningen om Cityringen fra maj 2005.

Økonomi vedr. CityringenPå baggrund af den tekniske dokumentationsrapport "Udredning om Cityringen" er den samledeanlægssum anslået til ca. 15 mia. kr.Til finansiering af det samlede projekt indskyder staten Københavns Havn A/S til en værdi på 4,6mia. kr. Heraf anvendes 0,3 mia. kr. til finansiering af reinvesteringer i Ørestadsselskabet ogFrederiksbergbaneselskabet og 0,3 mia. kr. som tilskud til forbindelsesvejen mellem Nordhavnen ogHelsingør-motorvejen, som Københavns Kommune anlægger. Det betyder, at staten bidrager med 4mia. kr. til Cityringen, Frederiksberg og Københavns kommuner indskyder tilsammen 5,6 mia. kr. iCityringen og de fremtidige nettodriftsindtægter finansierer 5,4 mia. kr.Til fordeling af det samlede kommunale finansieringsbidrag anvendes de budgetteredeanlægsudgifter i hver kommune. Det betyder, at Københavns Kommune skal indskyde 4,8 mia. kr.(85,1 pet. af 5,6 mia. kr.) i Cityringen, mens Frederiksberg Kommune skal indskyde 0,8 mia. kr.(14,9 pet. af 5,6 mia. kr.).Tabel 1. Økonomien i Cityringen, mia. kr.Anlæg1Drift (netto)2Statens indskud (værdien af Københavns Havn A/S)Kommunal finansieringheraf Københavns Kommuneheraf Frederiksberg Kommune

1) Anlægssummen er opgjort som en sum af de årlige udgifter i projekterings- oganlægsperioden. Opgøres anlægssummen som nutidsværdi, er den samlede udgift13,5 mia. kr.2) Omfatter bl.a. nettodriftsindtægter fra Cityringen, renteindtægter/renteudgifterog reinvesteringer.Med denne fordeling af det kommunale bidrag kommer Københavns Kommune til at betale 55 pet.af statens og Københavns Kommunes samlede bidrag på i alt 8,8 mia. kr., mens staten kommer til atbetale 45 pet. Det svarer til de nuværende ejerforhold i Ørestadsselskabet, hvor KøbenhavnsKommune har en ejerandel på 55 pet. og staten har en ejerandel på 45 pet.Ses på de tre parters andel af det samlede indskud i projektet på 9,6 mia. kr., er KøbenhavnsKommunes ejerandel af Cityringen 50 pet., statens ejerandel er 41,7 pet., og FrederiksbergKommunes andel er 8,3 pet.Anlægsskønnet for Cityringen indeholder en række risici. Erfaringsmæssigt vil der forekommeuforudsete fordyrelser af projektet. Tilsvarende er prognoserne for passagertilstrømningen usikre.Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Regeringen er enige om, at uforudsetemerudgifter skal finansieres i forhold til den nævnte fordelingsnøgle.

Udvikling af Københavns Nordhavn til et attraktivt bolig- og erhvervsområdeI tilknytning til aftalen om Cityringen har regeringen og Københavns Kommuneindgået en særskiltaftale om udvikling af dele af Københavns Nordhavn. Udviklingen af Nordhavnen skal være medtil at betale for udbygningen af Metroen.Havnebassinerne og Svanemøllebugten rummer unikke herlighedsværdier og danner et godtudgangspunkt for at skabe et nyt, attraktivt bykvarter langs kajerne i Nordhavnen, tæt påØsterbro.Regeringen og Københavns Kommune har derfor aftalt, at der kan bygges 400.000 m2bolig ogerhverv i Århusgadeområdet fra 2008 og yderligere 200.000 m2ved Kalkbrænderi løbet fra 2015, jf.kortet nedenfor. Udbygningen forventes at kunne begynde i 2008, og området forventesfærdigudbygget om 20-25 år.

6. Dahl S. Om en medidnsk-naturvidenskabelig Biblioteksbygning paa Nørre Fælled. ArkitektenMaanedshæfte juni 1931:117-21.7. Christiansen JH. Varming, Kristoffer Nyrop. I: Weilbach. Dansk kunstnerleksikon. Bind 8. Køben-havn: Munksgaard/Rosinante, 1998: 475-6.8.9.10.11.12.Dahl S. Universitetsbibliotekets nye Bygning. København: Gads Forlag, 1938.Bay JC. John Crerar Biblioteket. Bogens Verden, 1926:1-7,19-25 & 54.Dahl S, red. Haandbog i Bibliotekskundskab I-IL København: H. Hagerups Forlag, 1924-1927.Ostenfeld Pedersen S, Troelsen A. Introduktion. Passepartout 2009;28:6.Dahl S. En Vurdering. Bogens Verden 1935:265-8.

13. Lauritzen V. Forslag til et nyt Zoologisk Museum paa Nørre Fælled. Arkitekten juni 1931:111-7.14. Lyhne V, Nielsen KB, red. Tankebygninger. Aarhus: Klim, 1994,15. Dahlkild N. Bauhaus og Danmark. Architectura 2006;28:38-40.16. Dagens Nyheder, 4. oktober 1934,17. Politiken, 6. oktober 1934.18. Social-Demokraten, 27. februar 1936.19. Hansen RL. Det nye Universitetsbibliotek. Bogens Verden 1938:53-63.20. Lørring L, Nielsen EK, red. Books and Buildings. Danish Research Library Architecture in the1990s. København; Forskningsbibliotekernes Chefkollegium, 1997.

Rungende akustik og trafikstøj indgår i rammen om det gamle universi-tetsbibliotek på Nørre Allé i København. Biblioteket blev tidligere kaldtUB2 (Universitetsbibliotekets 2. afdeling) og skiftede derefter navn tilDNLB (Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek). Det er nu enafdeling under Det Kongelige Bibliotek benævnt Det Natur- og Sundheds-videnskabelige Fakultetsbibliotek. Kært barn har mange navne, og ingenaf dem er heldigvis engelske.I min erindring om biblioteket fra studietiden i 1950'erneog 1960'erneser jeg for mig en bibliotekar med blankslidt bag og jakke i Harristweedsøgende i krumbøjet stilling langs metervis af reoler med tykke opslags-værker. Også dengang sad der mange studenter på læsesalen, flest lægestu-derende mellem forelæsninger, med egne eller med bibliotekets lærebøger,»Lundsgaard« og »Medicinsk Kompendium« og hvad de nu hed, bøger,som var åh så slidte. Stemningen var tys, tys. Man viste respekt for de flit-tige disputatsskrivende og for bibliotekets faste brugere: lægestofjournali-ster, som dengang var på ugentlig jagt efter nyheder i fagtidsskrifter, og delærde med stabler af bøger foran studiepladsen, nogle forsynet med lup ogandre med blyant bag øret, parat til livsvigtige notater. Biblioteket satte enære i at besidde og formidle al sundheds- og naturvidenskab skrevet afdanske forskere.

Danmarks Højskole for Legemsøvelser,Svømmehal.De to gymnastiksale.Otto Mønsted-Hallen: 2 haller forgymnastik, håndbold etc.Medicinsk-anatomisk Institut: kælder;dissektions-lokaler; stue; zool. udstill.samlinger; 1. sal: Institut for sammen-lignende Anatomi; 2, sal: Histologisk -embryologisk Institut; 3. sal: kursussalog atelier samt personalets frokoststueog ferrarierum for lev. dyr.Store auditorium.Lille auditorium.Dyrestalde.Kursussal og frokoststue for destuderende.Medicinsk-anatomisk Institut (fortsat);kælder: Antropologisk Institut; stue;studiesale; 1. og 2. sal: laboratorium.Farmaceutisk Højskole.Laboratorium.Auditorium.Tandlæge-Højskolen; stue: kirurgiskafd.; 1. sal: tandfyldnings-afd.; 2. sal:protese- og tandretnings-afdeling.Kemisk afd, samt portner og oldfrue.Varmecentralen.A. B.s bygninger og baner.Militærhospitalet.

I DE KONGELIGE BYGNINGSINSPEKTØRERS KVARTERBiblioteket på Nørre Allé er tegnet af den i dag sjældent omtalte arkitektKristoffer Varming (1865-1936), nevø til (og elev af) Martin Nyrop (1849-1921). Sidstnævnte er mest kendt som arkitekten bag Københavns Rådhus(1892-1905), men han var også mester for Bispebjerg Hospital (1906-1913). Universitetsbiblioteket blev Kristoffer Varmings sidste værk, somhan ikke nåede at se fuldført. Biblioteket er siden blevet vellykket ombyg-get af arkitektparret Eva Koppel (1916-2006) og Nils Koppel (1914-2009).Ved ombygningen blev lejligheden til at sætte ekstra lys- og lyddæmpendeglas i de høje vinduespaneler mod syd desværre forpasset. Læsning trivesikke i indfaldende sollys og støj. Hverken bøger eller mennesker har godtaf os fra trafikken. På den anden side af støjkilden Nørre Allé ligger Var-mings Rockefeller Institut og som nabo til Rigshospitalet hans Niels BohrInstitut, bygninger med et anonymt eksteriør og funktionelt indrettet tilderes oprindelige formål. De er begge doneret af et amerikansk fond somramme om forskning for nobelprismodtagerne August Krogh (1874-1949)og Niels Bohr (1885-1962). Varming bidrog desuden til Martin Borchs(1852-1937) nu stort set nedrevne Rigshospital. Læs mere om Varmingsliv og virke i den foregående artikel.Skråt over for universitetsbiblioteket ligger Koppelparrets Panum In-stitut i såkaldt brutalisme, dvs. præget af store, ubehandlede betonfladerude og inde. Nogle vil måske mene, at den af kvarterets bygninger, som hargjort sig mest fortjent til brutalismebetegnelsen, er det nye Rigshospital fra1970. Men Rigshospitalets beton er trods alt dækket af indre og ydre faca-deelementer med småsten og kvalificerer sig således ikke. Længere ude adNørre Allé ligger Eva og Nils Koppels H.C. Ørsted Institut (opført 1955-1962), og bagved det finder man samme arkitekters August Krogh InstitutBIBLIOTEK FOR LÆGER • DECEMBER 2011

fra 1970. Parkeringspladser har erstattet de akademiske boldbaner. Ende-lig ligger på Tagensvej Koppelparrets Kollegiegården - hvor forfatterenboede som studerende - og Martin Borchs Studentergården. Over forsidstnævnte ligger resterne af hospitalsarkitekt Gunnar Laages (1876-1948) militærhospital med en ganske anonym portbygning, som blev gen-opbygget efter en storbrand i 2000. Blegdamshospitalets smukke portbyg-ning og Martin Borchs tillidsvækkende portbygning til Rigshospitalet(som Laage i øvrigt var konduktør på) er derimod begge revet ned.Nørre Fælled er således de kongelige bygningsinspektørers kvarter medmonumentale bygningsværker, hvor en samlende idé til en universitets-campus desværre gik tabt med opførelsen af hvert institut omhyggeligthegnet ind af skure og gennembrudt af nogle af byens tættest trafikeredeBIBLIOTEK FOR LÆGERDECEMBER 2011

anglen og Vibenshus Runddel fra 2018. Gaderne ved de store institutionerer fyldt af trafik og parkerede biler langs enhver disponibel kantsten. Og derer flere bygninger på vej. Panum Instituttet får formentlig et forskertårnmed 16 etager. Det er lige så mange som Rigshospitalet, som til gengældrenoveres og øger sit areal med ca. 40%. Copenhagen Bio Science Park(COBIS) opbygges som en forskerpark, og Niels Bohr Instituttet får en storny afdeling på Jagtvej. Til formålet har Bygningsstyrelsen og KøbenhavnUniversitet i 2010 gennemført en international idekonkurrence for udbyg-ningen af »vidensbydelen«. Konkurrencen var delt i tre sektioner, én forNørre Campus, én for Niels Bohr Science Park og én for udbygningen afPanumkomplekset (dommerbetænkningen kan downloades fra adressenhttp://campus.ku.dk/vidensbydel). Lidt sent med disse idekonkurrencer,som snarere får konfirmatorisk karakter i et kvarter med så mange størrebygningskomplekser, der er færdiggjort eller under opførelse.

I en omtale af vinderprojekterne i tidsskriftet Arkitekten [ 1 ] savner jegi øvrigt en bemærkning om, at »vidensbydelen« er uden rimelig betjenin;-af massetransportmidler. Metroens Cityring er ganske vist under op lorelse, men den slår en stor bue udenom (mellem stationerne Trianglen ogNørrebros Runddel). Den naturlige løsning ville være at tilføje en in.livlinjeføring mellem disse stationer med en station i Amorparken ml Lu-Henrik Harpestrengs Vej. Herved ville personale, patienter og besw.nulcfra nær og fjern kunne komme tørskoet fra Hovedbanegården til U \y;.ho-spitalet. Derfra er der underjordiske tunneller til Panum Institullrl og I ilRigshospitalets bygninger på Tagensvej. Staten yder et indskud (il ml.i-gs-udgiften for Cityringen på fire milliarder kroner. Efter min men ni;/n rin-gen, som den nu opføres, langtfra en optimal anvendel.-..- .il slats-midlerne.

slås op på skærmen. Finder man ikke det søgte, er mange gamle bøgergjort tilgængelige uden for bibliotekssystemerne på en hjemmeside sombooks.google.com eller måske falbudt som genoptryk på amazon.com.På læsesalen ses udtryksløse ansigter, der stirrer ind i hver sin flad-skærm, mens de - hastigt, men sagte - taster sig vej gennem databaser ogfinder de rette artikler. Når det ikke rækker, søger de videre på »Big BrotherGoogle«, eller måske var det her, søgningen begyndte, og her et eventueltresultat til sin tid vil kunne hentes. Vi lever i en elektronisk tidsalder. Somomtrent den eneste på læsesalen sidder jeg med noget så gammeldags somen bog. Bagefter besøger jeg husets fortræffelige café, opkaldt efter gene-ralmajor Johan Frederik Classen (1725-1792), videnskabsbibliotekets - ogBibliotek for Lægers - store benefaktor. Efter teologistudier i Københavnskabte han sig en formue på krudt og kugler [2]. Café Classen har afløsttidligere tiders tilrøgede kaffestue, hvor man kunne møde både flittige stu-derende og »evighedsstudenter«. En stor del af bibliotekets gamle viden-Eickhoffs imponerende Stenoskulptur får en rensende douche efter graffitihærværk.Også bygningens lyse kalksten er udsat. Bemærk ét af de omtalte vinduer i bibliote-kets højloftede læsesal (foto: forfatteren).Eksamensfeber. Læsesalen på Nørre Allé fyldt til bristepunktet med studerende. Tilhøjre skimtes den tilbyggede etageadskillelse, som for nogle år siden gav mulighed forendnu flere læsepladser (foto: Torsten Schlichtkrull).

ved selvbetjening som på folkebiblioteket, så der er nu kun én lav skrankeog sjældent kø. Der er stadig en bogsal, hvor alle de nyere bøger stårfremme, men ikke længere tidsskrifter i endeløse rækker. Katalogsalen erblevet til en »infosal«, hvor man må tale sammen. Det larmer i det sonorerum, så personalet burde gå med høreværn. Nu kan man også ligge hen-slængt og læse eller skrive eller bare snakke med hovederne ind mod hin-anden på nogle brikse anbragt i stjerneformation.Tidsskrifter og bøger søges (og mange værker læses) elektronisk. Øn-skes der adgang til at studere de rigtigt gamle bøger, må man ind om DenSorte Diamant på Søren Kierkegaards Plads ved havnebassinet. Heldigviser der stadig et venligt og hjælpsomt personale. De har et nyt og anderledesredskab ved hånden gennem netadgang til alverdens bøger og tidsskrifter,hvis all.så bare »skidtet« fungerer. Ingen ved længere, hvor en hesleml bog..i-i. .»i livk 1 11 1 vidsir del, ville den allieevel va-re Hyllet. N.i-.lm .illing1:1

skabslitteratur stammer fra J.F. Classens bibliotek, som - har det værethævdet - i nutidsværdi overstiger værdien af de mange godser, han efter-lod til det Classenske Fideikommis. Havde Classen levet i dag, havde hangjort en god forretning ved at producere flere cykelstativer til biblioteketpå ét af sine store jernværker.I midteraksen foran biblioteket på Nørre Allé går en brolagt sti nedmod det store vejkryds, tidligere den rundkørsel, hvor NESA's trolleybus-ser tavst trissede af sted til og fra Hellerup og Gentofte. I dette anlæg finderman den storladne dissektionsscene med anatomen Niels Stensen (1638-1686) støbt i bronze. Få kommer dog gående op til biblioteket, så de flesteser nu den kongelige anatom fra rygsiden - og ofte pakket ind i cykler. Udefra vejen er der endnu et glimt af Steno at se gennem buskene.Nu hjem til nye søgninger på nettet med nogle for mig overraskendefund af gamle bøger ...

Forfattere: John Pecquet og Thomas Bartholin.Fuld titel: »New anatomicai experiments of John Pecquet of Deip, Bywhich the hitherto unknown receptacle ofthe chyle, and the transmissionfrom thence to the subclavial veins by the now discovered lacteal chanelsofthe thorax, is plainly made appear in brutes. As also an anatomicai dis-sertation ofthe motion of blood and chyle. Together with the further de-scription of the same lacteal chanels newly discovered in the body of manas well as brutes. Being an anatomicai historie, publickly propos'd by Tho-mas Bartoline, Dr. and Reg. Professor both in Physick and Anatomy, toMichael Lysere, answering«.Udgiver: T.W. for Octavian Pulleyn.Udgivelsesår: 1653.UHU TOTI K TOR l Æfil i; • Dl ( TMHI R .'(111

Den monstrøse bogtitel er hentet hjem under en gennemsøgning af Bar-tholins lange liste af publikationer i REX. Selve bogen kan man her læsevia et link til British Library. Den rummer en engelsk oversættelse af toafhandlinger om opdagelsen af legemets lymfebaner, den første af Jean(John) Pecquet, den anden af Thomas Bartholin. Hver afhandling har siteget titelblad og sin egen paginering. Midt inde i bogen findes titelbladettil Bartholins 127 sider lange del af bogen. Det er godt gemt væk og måskederfor sjældent omtalt.Første del af bogen er af den franske anatom Jean Pecquet (1622-1674)fra byen Dieppe ved Den Engelske Kanal. I 1649 opdagede Pecquet veddyreforsøg, at chyluskar (dvs. tarmens lymfekar) ikke løber op til leverenmed den fedtholdige, mælkeagtige tarmlymfe, som det ellers var blevethævdet af Gaspar Aselli (ca. 1581-1626). Denne havde opdaget chyluskar-rene den 23. juli 1622 og beskrevet dem i afhandlingen »De lactibus sivelacteis venis«, som udkom posthumt i 1627. Pecquet påviste, at chylussamles i receptaculum chyli og derfra via brystgangen (ductus thoracicus)føres op til vena jugularis på halsen, hvor den blandes med blodet til hjer-tet. Pecquets fund blev bekræftet ved dissektion af mennesker af ThomasBartholin, hvis assistent Michael Lyser (1626-1659) forsvarede sin dispu-tats herom i 1652.Thomas Bartholin havde selv et eksemplar af den engelske udgave fra1653 i sit bibliotek på landstedet Hagestedgård ved Holbæk, som uheldig-vis brændte ned. Efterfølgende nævnede han bogen i et mindeskrift overde mange bøger og manuskripter, som var gået tabt [3]. Den engelskeudgave af Bartholins afhandling var til salg ved St. Pauls kirkegård i Lon-don allerede året efter udgivelsen på latin i København. Interessen for vær-ket lader sig fastslå, fordi både Pecquet og - navnlig - Bartholin er flittigtciteret (sidstnævnte mindst en halv snes gange) i kapitel 45 i »AnatomiaHepatis«, et stort anlagt værk af Cambridgeanatomen og lægen FrancisGlisson (1597-1677). Dette værk er udgivet i London i 1654 [4].Men hvorfor dette hastværk? Jo, simpelt hen fordi man fandt emnetvigtigt. Hør blot her: Fra antikken anså de lærde leveren for at være lege-mets største og vigtigste organ, en rangorden med rødder i antikkensharuspicier (spådomskunst ud fra dyrs og menneskers organer), somogså fandt vej til de tidlige bibeludgaver. Siden kom hjertet til at overtageleverens plads i bibeloversættelserne og i sproget og den almene begrebs-dannelse. Asellis fund støttede tanken om, at blodet dannes i leveren gen-,i m i l Klul.11/I

nem næring tilført med chylus fra tarmen. Dernæst påviste Pecquet somnævnt gennem forsøg, at chylus med al dens næring ikke løber til leveren,men derimod til hjertet. Bartholin fandt det samme hos mennesket, menvar usikker på sit fund og foreslog pragmatisk, at noget chylus løber denene vej, mens noget løber den anden. Det fik han ikke ros for af Glisson,som holdt med Pecquet. Først i sit næste værk - »Vasa Lymphatica« fra1653 - tog Bartholin skridtet fuld ud: Chylus løber ikke til leveren, ogsådan er det forblevet. Med et pompøst digt »detroniserede« Bartholinleveren til fordel for hjertet. Imidlertid kunne hjertets førerpositionblandt organer kun opretholdes, indtil Bartholins egen elev Niels Stensenpå baggrund af undersøgelser i Holland i 1664 i et berømt diktum erklæ-rede, at hjertet alene er en muskel: »Cor vere musculum esse«. Det erblandt andet i denne sammenhæng, at Stensens ofte citerede sætning skalforstås. I 1665 tegnede den hollandske naturforsker Jan Swammerdam(1637-1680) og Niels Stensen under fælles studier i Paris indmundingenaf ductus thoracicus i vena jugularis på venstre side. De viste dermedendegyldigt, at den mælkelignende chylus heller ikke løber til brystkirte-len for at forvandles til mælk, som datidens betegnelse antydede. Så vardet fastslået.Thomas Bartholin er uden tvivl en af de mest produktive og indflydel-sesrige professorer ved Københavns Universitet nogensinde, kendt forDanmarks første videnskabelige tidsskrift og en anatomibog, som udkomi talrige udgaver og blev oversat til en række sprog. Den engelske udgaveer fra 1668 og omtales slet og ret som »Bartholinus Anatomy«. Med mangefine illustrationer er den et besøg værd på Det Kongelige Bibliotek, menvia REX kan den også studeres hjemmefra i form af British Librarys ek-semplar.

Da jeg nu var i gang med Thomas Bartholin, dukkede en anden gammelengelsk oversættelse op. Der er tale om en tidligere stort set ubemærketbrevveksling med den tyske læge Johann Heinrich Meibom (1590-1655)fra Liibeck, udgivet i Frankfurt i 1669 under titlen »De usu flagrorum inre medica«. REX oplyser ovenstående om den engelske udgave.Emnet er ferle og ris mod dovenskab og veneriske lidelser. Slåendeargumenter for nytten heraf fremføres af de estimerede medicinske auto-rer. Det er et interessant tidsdokument om brugen af hårdhændet pæda-gogik. Bogen er for nylig omtalt af litteraten Niklaus Largier i en indgå-ende analyse af emnet [5]. Der er fri adgang på books.google.com eller viaREX ved at søge på »Bartholin flogging«.Bogfund IIII 1910 udkom hele 33 videnskabelige værker af Niels Stensen i en stateligtobindsfolieudgave betitlet »Nicolai Stenonis opera philosophica«, redige-ret af lægen og medicinhistorikeren Vilhelm Maar (1871-1940). Temmeligoverraskende fandt jeg værket genoptrykt og til salg i to varianter mellemalskens forbrugsgoder på amazon.com. Værket har igennem hundrede årudgjort tekstgrundlaget for Stenoforskningen, og som Stenointeresseretkøbte jeg den, selv om jeg allerede har originaludgaven. Jeg valgte den afudgaverne med et billede af en lagdelt klippeformation på titelbladet. Dener udgivet af det amerikanske forlag Bibliobazaar, som har genudgivet tal-rige kendte og ukendte forfattere som print on demand (hvor oplaget be-stemmes af efterspørgslen). Trykkedatoen på min erhvervelse er få dageefter bestillingen på nettet.Der er tale om en komplet kopi afbind I af Vilhelm Maars udgave fra1910 med introduktion, tekster, illustrationer og alle Maars lærde noter.Den er sat ned i størrelse og er så kompakt, at det vil være trættende at læsei den i længere tid. Den kan muligvis bestilles i et større format. Der eringen oversættelser at ty til, så der kan næppe være et stort publikum. Enbogkyndig har fortalt mig, at bogen er trykt med samme teknik og papir-kvalitet som ved fotokopiering, og at den derfor ikke er langtidsholdbar.Det er ikke annonceret, at denne udgave kun indeholder Maars bind I,dvs. at bogen alene omhandler anatomiske arbejder. Det er derfor lidt afen tilsnigelse, at titelbladets illustration er et foto af en lagdelt geologiskformation. Stenos geologi kommer nemlig først i værkets bind II. I beskri-velsen af den anden nyudgivelse er anført, at det kun drejer sig om bind ImnnoTi KitmMoiR-on IMIII l i j m i

der også udgaver af Stenos geologiske hovedværk i dansk oversættelse:»Foreløbig meddelelse til en afhandling Om faste legemer, der findes na-turlig indlejrede i andre faste legemer« (1902).Bogfund IVKøbenhavn var i 1600-tallet et nordeuropæisk center for lærdom, indtillandsdele og velstand blev sat over styr pga. krigsførelse. 11670'erne udgavThomas Bartholin tidsskriftet Acta Medica et Philosophica Hafniensia, somer blandt de første videnskabelige tidsskrifter overhovedet. Efter femårgange stoppede tidsskriftet ved redaktørens død. Det var en glædeligoverraskelse at opdage, at tidsskriftet kan læses via hjemmesiden hooks.google.com.

Helt uden lærere formidles, diskuteres og kritiseres lærdom som grundlagfor kommende tiders forskning. Dette »Projekt Lærdom« bør støttes medalle fornødne bevillinger.Speciallæge, dr.med. Troels KardelGammel Holtevej 117B2840 HolteE-mail: [email protected]SUMMARYTroels Kardel:Notes on the University Library on Nørre AlléBibl Læger 2011;203:305-21.The author reflects on changes over half a Century in the medical library in Copenhagen, now a partof The Royal Library, as seen from an old user's perspective. Further, it is described how searching theInternet can unexpectedly lead to the finding of less known versions of books and journals by Danishmedical dignitaries such as Thomas Bartholin (1616-1680) and Niels Stensen (1638-1686).LITTERATUR1. Uden forfatter. Vidensbydel Nørre Campus/ Niels Bohr Science Park/ Udbygning af Panum-Insti-tuttet. Arkitekten 2011;113:56-69.2. Skydsgaard MA. Et tidsskrift for alle læger. Bibl Læger 2009;201:45-69.3. Bartholin T. On the burniiTg of his library, and on medical travel. Lawrence, Kansas: The Universityof Kansas Libraries, 1961.4. Cunningham A. English manuscripts of Francis Glisson. From Anatomia Hepatis (The Anatomyofthe Liver), 1654. Cambridge: Cambridge Wellcome Texts and Documents, 1993.5. Largier N. In praise ofthe whip. A cultural history of arousal. Brooklyn: Zone Books, 2007.

AFSLUTNINGNetadgang til forskellige databaser giver, som det fremgår af ovenståendeeksempler, mulighed for at studere ganske mange gamle bøger og tids-skrifter hjemmefra. Med elektronisk udgivelse (eventuelt suppleret af printon demand) når ny og gammel videnskab selv en meget snæver kreds afsærligt interesserede spredt ud over jordkloden. Men der vil stadig værebehov for at læse i bøger, som endnu ikke er elektronisk tilgængelige. Dettevar tilfældet med netop den bog, som jeg skulle ind og slå noget op i påuniversitetsbiblioteket. Forfatteren er C.C.A. Gosch (1832-1913), entomo-log og fra 1859 attaché ved det danske gesandtskab i London, hvorfra hanudgav hovedværket »Udsigt over Danmarks zoologiske Literatur« (1870-1878). Der er tale om et flerbindsværk med lange originalcitater fra detmeste af den gamle danske litteratur om biologi og lægevidenskab. Det eren gammel bog, og jeg fik selvsagt ikke lov til at tage den med som hjem-lån. Hjemme igen slog jeg efter på amazon.com. Jo, minsandten! Goschstår der, og jeg kunne bare have købt et genoptryk. Men ak nej! Kun ét afbindene tilbydes, og ikke lige det bind, jeg havde brug for. Derfor en op-fordring til Det Kongelige Bibliotek om at få hele dette værdifulde værkdigitaliseret og gjort tilgængeligt via REX.Den teknologiske udvikling har gjort det muligt hjemmefra at studerenye og gamle, almindelige og sjældne bøger og snart også mange hånd-skrifter og billeder. Pladsen, som blev ledig på universitetsbiblioteket vedforskernes og skribenternes udvandring, er blevet indtaget af studerende.