Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om

passagerrettigheder inden for alle transportformer

KOM (2011) 898Notatet er fremsendt parallelt til Folketingets Transportudvalg og FolketingetsEuropapudvalg.Resumé:Kommissionen har den 19. december 2011 udsendt en meddelelse ompassagerrettigheder inden for alle transportformer. Kommissionen har overde seneste 10 år gennemført passagerrettigheder inden for alletransportformer, og Kommissionen gør nu status over reglerne. Endviderefremlægger Kommissionen i meddelelsen en lang række initiativer, somplanlægger på kort og langt sigt og særligt i forbindelse med de kommenderevisioner af forordningerne om passagerrettigheder.

1. Baggrund og indhold

Meddelelsen er fremsendt af Kommissionen den 19. december 2011 og forelå idansk sprogversion den 19. januar 2012.Af Kommissionens Hvidbog fra 2001 fremgik det, at Kommissionen villegennemføre tiltag for at sikre passagerers rettigheder inden for alletransportformer. Dette mål er nu 10 år senere nået, idet der er vedtagetforordninger om passagerrettigheder indenfor luftfarts-, jernbane-, skibs- ogbustransport. Luftfarts- og jernbaneforordningerne finder allerede anvendelse.Skibs- og bustransportsforordningerne finder anvendelse fra hhv. december2012 og marts 2013.Kommissionen anser de fire forordninger om passagerrettigheder for at væreen stor succes, men mener fortsat, at der for så vidt angår nogle afrettighederne er rum for forbedring særligt i forhold til korrekt implementeringog ensrettet fortolkning af rettighederne i de forskellige medlemsstater.Endvidere har passagererne i EU ikke et godt nok kendskab til deresrettigheder.

På denne baggrund har Kommissionen i sin hvidbog fra 2011 påpeget behovetfor at styrke implementeringen af de nugældende rettigheder og forbedre disse,hvor det er nødvendigt. Meddelelsen er således det første skridt i retning af atrevidere det eksisterende arbejde med passagerrettigheder.Meddelelsen har til formål:➢at hjælpe transportørerne til en mere sammenhængende og effektivanvendelse af EU-retten➢at hjælpe nationale myndigheder til en harmoniseret håndhævelse afpassagerrettighederne og➢at hjælpe passagerne til en bedre forståelse af, hvad de med rette kanforvente er minimumsstandard, når de rejser.For at nå disse mål opsummerer Kommissionen de rettigheder og princippersom finder anvendelse inden for alle transportformerne i et charter bilagtmeddelelsen, som alene er vejledende.Charteret, som alene er illustrativt og ikke juridisk bindende, består af 10punkter, som opsummerer de rettigheder, som gælder indenfor alletransportformerne: Ret til gratis assistance for alle med nedsat mobilitet, ret tilinformation, ret til refusion af billetprisen, ret til omlægning eller ombookningaf rejsen, ret til assistance i tilfælde af lange forsinkelser, ret til kompensation,ret til erstatning for bagage og personskade, ret til hurtigt og let tilgængeligklageadgang, ret til fuld anvendelse af rettighedsforordningerne.Meddelelsen er endvidere en del af Kommissionens arbejde med at fjerneforhindringer, som står i vejen for, at EU-borgere effektivt kan udnytte deresrettigheder i henhold til EU-retten.Meddelelsen indeholder Kommissionens gennemgang af passagerrettighederneinden for alle transportformerne og analyserer på de erfaringer, man har i daginden for luftfart og jernbane, hvor forordningerne har fundet anvendelse i enårrække. På baggrund heraf opridser Kommissionen en række initiativer, somKommissionen vil tage på kort og på langt sigt.Initiativer for alle transportformerI forhold til selve passagerrettighedsforordningerne indeholder meddelelsenfølgende forhold, som er rettet mod alle transportformerne:➢Kommissionen vil forfølge en harmoniseret fortolkning af dengældende lovgivning om passagertransportydelser ogprisgennemskuelighed.

➢Der er fortsat behov for initiativer som kan at øge passagerernesbevidsthed om rettighederne, så som Kommissionensinformationskampagne og hjemmeside om passagerrettigheder.➢I forhold til tredjelande vil Kommissionen promovere og forsøge atudbrede anvendelsen af passagerrettighederne.➢Kommissionen vil endvidere i forbindelse med revisionen på luftfartsområdet foreslå foranstaltninger vedr. ret til assistance i tilfælde afekstraordinære omstændigheder, (som f.eks. askeskyen i 2010), somskal sikre den nødvendige proportionalitet i forhold til den økonomiskebyrde for transportørerne. Endvidere mener kommissionen, at der erbehov for en mere klar og ensartet anvendelse af reglerne omkompensation i disse ekstraordinære tilfælde indenfor alletransportformerne.➢Kommissionen nævner endvidere værdien af regelmæssigekundetilfredshedsundersøgelser, som gør det lettere for passagerer atsammenligne transportører, tilskynder konkurrence og medvirker tilensartet overvågning og gennemførelse af de nationalehåndhævelsesorganer.En række initiativer er rettet mod de nationale håndhævelsesorganer ogpassagertransportudbyderne:➢Kommissionen fremhæver, at de nationale håndhævelsesorganer børsikre, at transportørerne har forberedt sig på tilfælde af afbrydelser vedat gennemføre effektive systemer til at sikre overholdelse afpassagerrettighederne. Herunder at transportørerne har effektivesystemer til at tilbyde passagererne assistance og alternativerejsemuligheder og at transportørerne altid er tilstede i terminaler, nåren hændelse finder sted, f.eks. via en agent eller lign➢Kommissionen vil analysere mulighederne for at forbedre ensrettet ogeffektiv gennemførelse af passagerrettighederne, herunder omsanktionsmulighederne er tilstrækkelige, eller om der bør tagesinitiativer for at harmonisere området.➢Kommissionen vil endvidere lede de nationale håndhævelsesorganerhen imod at nå til enighed om fælles retningslinjer for anvendelsen afpassagerrettighederne. Først vedr. handicappedes rettigheder i 2012 ilyset af de paralympiske lege, derefter jernbane i 2013, skibstransport i2014 og bustransport i 2015.➢Kommissionen vil opfordre transportudbyderne til at opdatere desystemer, som giver handicappede mulighed for at give den fornødne

meddelelse om deres ankomst og tilbyde nemme elektroniskeløsninger herunder for intermodale rejser.Kommissionen planlægger endvidere følgende initiativer, der vil havebetydning for passagerrettigheder:➢I 2012 vil Kommissionen præsentere en Europæisk tilgængelighedslov,hvis formål vil være at udvikle et sæt generelle standarder fortilgængelig transportinfrastruktur, der bl.a. skal omhandle billettering,realtids rejseinformation o.l.LuftfartPå luftfartsområdet vil Kommissionen foretage en revision, hvor følgendepunkter vil indgå:➢Information under rejsen og i tilfælde af afbrydelser skal inden forjernbanetransport gives så hurtigt som muligt og ikke senere end 30min indenfor skibs- og bustransport. Kommissionen vil foreslå enlignende bestemmelse for luftfart.➢Princippet om at aktørerne i rejsekæden skal dele ansvaret, når enpassager er berettiget til kompensation, anvendes ikke ordentligt.Kommissionen vil derfor fremme foranstaltninger for at sikre, atdriftsvirksomheder trygt kan opfylde deres forpligtelser i visheden om,at økonomiske omkostninger vil blive korrekt fordelt mellem deansvarlige for forsinkelsen.➢Kommissionen vil se på reglerne om erstatningsansvar for personskadeog bagage generelt med henblik på forbedringer. På luftfartsområdet erder ikke, som indenfor de andre transportformer, gennemført særligebestemmelser om erstatning af mobilitetsudstyr, hvorfor sådannebestemmelser forventes at indgå i revisionen.➢I forhold til både klager, der indgives til operatøren og til de nationaleklageorganer, vil Kommissionen foreslå frister indenfor hvilke, enklagesag senest skal være behandlet.➢Endvidere vil Kommissionen i forbindelse med konsekvensanalysen afrevisionsforslaget vurdere tiltag, som skal sikre, at transportørernegennemfører lettilgængelige og ikke-afskrækkende adgang til at indgiveog følge op på klager også for handicappede, samt behovet for attransportører og nationale håndhævelsesorganer leverer statistisk datavedr. antallet af klager.I 2012 vil Kommissionen udgive en undersøgelse om gennemskueligheden afpriserne på flyrejser. Undersøgelsens formål er at finde den bedste måde at

tilbyde passagerne en gennemskuelig pris på, hvilket inkluderer, at denendelige pris skal være let tilgængelig og let at sammenligne med andre tilbud.Kommissionen vil herudover foreslå retningslinier vedr. implementeringen afbestemmelserne vedr. assistance for bevægelseshæmmede i forordning1107/2006.Endelig vil Kommissionen undersøge muligheden for at yde assistance tilstrandede passagerer i tilfælde af lange forsinkelser, tilsvarende de regler, dergælder for de andre transportformer.Jernbane➢I en kommende rapport om implementeringen afjernbanepassagerforordningen vil Kommissionen undersøge effekten afde manglende eksplicitte bestemmelser om antidiskrimination.➢Kommissionen påpeger behovet for, at der indenfor jernbanesektorenindgås frivillige aftaler om tidsfrister for behandling af klager, da disseer fastsat indenfor de andre transportsektorer.➢Endvidere vil Kommissionen foreslå, at klagesager, der indgives til denationale klageorganer, skal behandles indenfor en bestemt frist. I dager der kun en sådan frist for jernbaneoperatørers klagebehandling.

2. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Meddelelsen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark, men deinitiativer, som Kommissionen lægger op til indenfor fællesskabslovgivningen,kan senere få lovgivningsmæssige konsekvenser.

3. Høring

Meddelelsen er sendt i høring til EU-specialudvalget for transport samtrelevante transportvirksomheder med høringsfrist den 9. januar 2012.Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES) har oplyst, at de ikke har noglebemærkninger.

DI:

”DI Transport takker for det fremsendte materiale, der består afkommissionens meddelelse vedrørende passagerrettigheder i alletransportformer.

DI Transport hilser kommissionens tanker om at opnå ensartede principper iforhold til passagerrettigheder for de forskellige transportformer velkommen.Men det er vigtigt at fastholde, at selv om der i regeldannelsen skal bygges påensartede principper, må de konkrete og specifikke regler være i stand til atafspejle de grundlæggende forskelle mellem de enkelte transportformer, ogdermed fremstå logiske og proportionale i forhold til transportformenskarakter. De praktiske konditioner er ofte væsentligt forskellige mellem deenkelte transportformer, f.eks. mellem kollektiv bustransport som offentligservice og intercontinental flyvning.Kommissionen peger i afsnit 9 (og afsnit 10) på krav til klagebehandling,herunder at sikre hurtige afgørelser. Vi bemærker, at der i forhold tilklagehåndtering, herunder klage- og ankenævn, er ganske store forskellemellem de enkelte EU-lande. Det er i den forbindelse vigtigt at sikre, at detveludbyggede danske system for klagebehandling, ikke berøres negativt.”

Dansk Erhverv:

”Dansk Erhverv kan overordnet støtte forslaget, der bærer præg af en realistisktilgang til området samt at der er blevet lyttet til de involverede brancher. Deter generelt nødvendigt, at hver af de involverede parter i markedsføring, salg oggennemførelse af en transport, påtager sig deres eget ansvar, og alle aktivtarbejder for at formindske de gener, og det økonomiske spild, der måtte opstå,hvis de gældende regelsæt er usammenhængende og/eller siger hinandenimod.Vi kan i den forbindelse støtte, at, at den rejsende har ret til transport på andreflyselskaber end det, der måtte aflyse, eller blev ramt af den lange forsinkelse.Punkterne 9 & 10 om flyselskabernes forpligtigelser over for passagerer ogbaggage samt adgang til et hurtigt og effektivt klagesystem hilses ogsåvelkommen. Pkt. 10 om håndhævelse af passagerrettigheder ligger godt i trådmed det sideløbende arbejde på ADR-området.Vi finder derimod den solidariske hæftelse, især i forbindelse med ”right tocare” (pkt. 7.1) problematisk. Rejsebranchen har blandt andet ofte oplevet, atflyselskabet løber fra deres egne direkte forpligtigelser til at sørge for hotel ogforplejning, hvorefter rejsebureauet bliver pålagte denne direkte pligt på deresvegne. Den efterfølgende regresprocedure kan ofte være meget træg.”

• I pkt. 3.1. nævnes det, at publisering af ”operator performance reviews ”og”passenger satisfaction surveys” vil fremme konkurrencen. Vi støtter principieltsådan publicering,, men da ”operators” opererer services af forskellig karakterog størrelse vil der ikke være ”one size that fits all”. ”Operators” bør derfor selvkunne vælge, hvor, i hvilken form og hvordan publicering sker.• I 7.2 nævnes, at “measures to provide a clearer and more coherent applicationof the rules on extraordinary circumstances across all modes need to be taken”.Vi har umiddelbart svært ved at se, hvordan anvendelsen af reglerne kan blivemere “coherent” end i dag, da forskellen mellem de enkelte ”transport modes”og de ”extraordinary circumstances” og deres effekt gør, at det hver gang måblive en konkret vurdering.• I pkt. 8 nævnes, at der ikke er regler om en National Enforcement Body på”maritime”. Vi kan ikke se en rolle for en NEB på maritime, men mener atcarrier liability fortsat bedst afgøres ved domstolene i overensstemmelse medde internationale ansvarsregler.”

Forbrugerrådet:

”Forbrugerrådet har modtaget følgende høring om – A European vision forPassengers: Communication on Passenger Rights in all transport modes – ogbemærker, at der i meddelelsen synes at mangle klare udmeldinger om hvadvisionen konkret betyder for passagerrettighederne der findes på alletransportformerne. Således er der allerede igangsat en høring påflypassagerområdet som Forbrugerrådet vil besvare på et senere tidspunkt.Forbrugerrådet vil dog bemærke at der synes at lægges op til en konsolideringaf passagerrettighedsreglerne på tværs af transportformerne således at manfremadrettet vil arbejde for at skrive rettighederne sammen som rammevilkårfor alle transportformerne. Forbrugerrådet er meget bekymret for denneudmelding og ser det ikke som et positivt element i forhold til at sikre en højforbrugerbeskyttelse. Således er der på flere områder forskellige hensyn at tagetil den specifikke transportform; f.eks. fordi en rejse til internationaledestinationer langt fra ens hjem kan medføre større eller andre behov forforbrugerbeskyttelse.Tillige kan det frygtes at en laveste fællesnævner for f.eks. transportudbydernesomsorgsforpligtelse vil forringe de nuværende regler f.eks. på fly området ctr.busområdet. Forbrugerrådet skal tillige oplyse at det grundet den korte fristikke har været muligt at koordinere vores kommentarer med vores europæiskeforbrugerorganisation BEUC og har ikke på nuværende tidspunkt yderligerekommentarer til den fremsendte høring.”

DSB:

”Kommissionen har publiceret ”A European vision for Passengers:Communication on Passenger Rights in all transport modes” med henblik på atopsamle erfaringer med implementering af den lovgivning, der er gennemførtom passagerrettigheder. Det overordnede formål hermed er at styrkeanvendelsen af kollektiv trafik, herunder ikke mindst den kombineredeanvendelse af forskellige former for kollektiv trafik, internationalt, nationalt ogregionalt med tog, fly, bus med videre blandt andet gennem styrkelse afpassagerrettighederne for kombinerede rejser.DSB er selvsagt enig i dette overordnede formål og finder også, at der er etpotentiale for forbedringer af de forskellige former for trafikalt samspil til gavnfor såvel kunderne som aktørerne i den kollektive trafik. Her kan en sikring afpassagerernes rettigheder for kombinerede rejser også efter DSB’s opfattelsespille en rolle.Passagerrettighederne er bundet til kontrakten/billetten mellem kunden ogden enkelte operatør (jernbaneselskab, flyselskab, regionale trafikselskaber) ogtværgående passagerrettigheder omfattende rejser med flere selskaber er kunkendt og fastlagt i juridisk bindende form for internationale jernbanerejser,primært i kraft af det samarbejde, de europæiske jernbaneselskaber har haftinden for rammerne af CIT. For så vidt angår internationale jernbanerejser harJernbanepassagerrettighedsforordningen (1371/2007) i høj grad bygget pådette samarbejde og i væsentligt omfang indarbejdet den relevante aftale somen del af forordningen (og den har derfor heller ikke medført nævneværdigereale ændringer på dette område). Etablering af passagerrettigheder på tværs afbilletter/kontrakter og involverede selskaber vil være en juridisk kompliceretopgave, der kræver et grundigt forarbejde. Den lader sig ikke løse blot vedgennem lovgivning at tildele passagererne nogle rettigheder.På jernbaneområdet er der for eksempel på erstatningsområdet også uden forpersonskade og dødsfald et snævert samspil mellem de enkelte landeserstatningsretlige regler og praksis og de enkeltes passagerers rettigheder.Mere ensartede passagerrettigheder kræver derfor også en eksplicit tilpasningaf de nationale erstatningsretlige regler af betydning herfor.Forbedring af tilgængelighed gennem diverse elektroniske platforme someksempelvis omtalt i afsnit 2 og 3 anser DSB også for ønskelig, men det må ihvert enkelt tilfælde bero ikke blot på tekniske muligheder, men må ogsåinddrage økonomiske konsekvenser og forudsætter i øvrigt, at der indgås defornødne kommercielle servicemæssige aftaler mellem de involverede partersom ekempelvis også forudsat i TAP+TSI hhv. PRM+TSI.Det af kommissionen initierede samarbejde mellem de enkelte landes NEB påjernbaneområdet (jf. afsnit 10) har hidtil været præget af stor lukkethed. Skaldette samarbejde udbygges til gavn for implementeringen afpassagerrettighederne er det nødvendigt med en langt større åbenhed og dialogmed inddragelse også af jernbanevirksomhederne.

Kommissionens meddelelse har karakter af et katalog over velmenteforbedringer af passagerernes rettigheder. DSB skal ikke undlade at gøreopmærksom på, at der kan være endog særdeles store omkostninger forbundetmed at realisere dem + f.eks. forslaget om the European Accessibility Act +,uden at det fører tilsvarende indtægter for DSB.”

DH:

”Danske Handicaporganisationer (DH) har modtaget ovenstående til høring.DH takker for muligheden for at fremkomme med vore synspunkter og harfølgende bemærkninger:Der er fortsat behov for en fokus på passagerrettigheder med henblik på atskabe en sammenhængende mulighed for at rejse fra eget hjem og til ønsketdestination inden for eller uden for EU. Der er fortsat ”huller” i reguleringen,eller dele af denne, når det gælder rejser lokalt, regionalt, nationalt og globalt.Der er langt igen, før alle borgere i EU har sammenlignelige muligheder for atrejse, når de vil, hvorhen de ønsker – og hvorfra de ønsker.Det er fortsat en udfordring at få nationale myndigheder med ansvar forimplementeringen af reguleringen fra EU til at fungere rimelig transparent ogensartet på tværs af EU. Reguleringen fra EU inkluderer ikkepassagerrettigheder for passagerer med reduceret mobilitet/handicap på ligefod med andre. Der er altid tale om særlige rettigheder i særlige afsnit. Der erbehov for en langt større inklusion i tankegangen – og kun behov for særligeafsnit med rettigheder, når de har et formål.Det er et problem for personer med reduceret mobilitet/handicap, at der ikkeses på passagerrettigheder i et meget bredere perspektiv, fx således atproducenter af transportudstyr eller tilstødende infrastruktur (stationer,havneanlæg, stoppesteder etc.) også inkluderes, når der skabes nyepassagerrettigheder. Det virker fx uhensigtsmæssigt i betydelig grad, at enchauffør i en tilgængelig bybus ikke også har det som en naturlig opgave atskulle assistere personer med reduceret mobilitet/handicap, der ønsker atbenytte bybussen. Det er da uhen-sigtsmæssigt at skulle sikre anden form forassistance ved alle stoppesteder i stedet.

Diskrimination

Det er ofte således, at såkaldte neutrale regler medfører en direktediskrimination af personer med reduceret mobilitet/handicap. Det kan fxgælde spørgsmålet, om et konkret handicap kan fordre ekstra plads ved etflysæde. Da denne plads oftest kun findes i forbindelse med businessbilletter, fxi et fly, bliver passageren krævet at skulle betale ekstraomkostningerne iforhold til at rejse på økonomiklasse. Men der er ingen, der siger, at der ikkeogså kunne være pladser på økonomiklassen, hvor der er ekstra plads. Detgælder fx også spørgsmålet om medtagelse af mobilitetshjælpemidler i nogle

flytyper eller hos nogle fly-selskaber baseret på vægt, hvilket oftest kan undgåsved ændret procedure i forbindelse med håndteringen afmobilitetshjælpemidler.Måske bør det overvejes, hvorvidt der skal være en særlig rettighed forpersoner med reduceret mobilitet/handicap til ikke at kunne blive afvist atrejse i tilfælde af overfyldte fly, tog eller skibe? Det vil altid være forbundet medekstra besvær og omkostninger, hvis personer med reduceretmobilitet/handicap skal kompenseres i forhold til besværet ved at blive ude-lukket fra en forventet rejse. Der er tale om en problemstilling, der på dennemåde vil kunne løses tilfredsstillende for såvel personerne selv, som deselskaber, der er ansvarlige for rejsen og/eller assistancen.Desuden bør det overvejes, hvorvidt der er udfordringer, der kan skyldesmultipel diskrimi-nation, fx kombinationen af seksualitet og handicap ellerhandicap og køn. Dette kan være relevant ved indretning af tilgængeligetoiletter.

Retssikkerhed

Det er nødvendigt at blive meget præcis, når det gælder beskrivelse af grundetil at kunne udelukke fx personer med reduceret mobilitet/handicap fra atbenytte en form for transport, der er åben for befolkningen som helhed. For detførste er det vigtigt at nuancere i forhold til, hvorvidt der kan være tale om enrisiko for andre eller ej. Denne risiko skal vurderes i forhold til de enkelteformer for transport, da det ikke kan udelukkes, at der vil være stor forskel iforhold til risikoen på tværs af forskellige former for transport. For det andet erdet meget vigtigt at fokusere på retssikkerheden, når det gælder personer medreduceret mobilitet/handicap, fordi afvisningen af at kunne benytte et konkrettransportmiddel oftest vil blive foretaget af personalet. Personalet har ikkenødvendigvis den fornødne viden om en evt. risiko forbundet ved et konkrethandicap, og er derfor ikke i stand til at træffe denne beslutning ensartet ogmed respekt for borgernes retssikkerhed. For det tredje er det vigtigt, at denationale myndigheder også sikrer sig, at de har de fornødne forudsætningerfor at kunne behandle sager inden for dette område, ligesom de skal være istand til at formidle viden til aktørerne, således retssikkerheden kan styrkes ogklagesager kan undgås.Det bør ikke være således, at man kan afvises uden henvisning til alternativerejsemuligheder, hvis der er tale om, at den såkaldte normale form fortransport mellem afrejsested og destinationen af forskellige årsager, fx størrelseeller konstruktion, ikke er i stand til at med-tage en rejsende med reduceretmobilitet/handicap og/eller dennes mobilitetshjælpemidler.

Bestilling af billetter

I forbindelse muligheden for at kunne købe billetter i alle lande i EU, bør manogså tænke på, at det skal være muligt på tværs af landene at bestille dennødvendige assistance for personer med reduceret mobilitet/handicap. Og detskal være nemt og ubureaukratisk.

Standardisering

Der er behov for et styrket åbent og demokratisk arbejde med standardiseringinden for de enkelte former for transport og på tværs af disse – inklusive dentilstødende infrastruktur – således den sammenhængende rejse bliver mulig,og det bliver muligt at kunne sikre en overensstemmelse mellem forventningerog oplevelse hos personer med reduceret mobilitet/handicap. Med åbent ogdemokratisk arbejdet mener vi et arbejde, hvor repræsentanter for rejsendemed reduceret mobilitet/handicap inviteres inden for og sikres de nødvendigeressourcer til at kunne bidrage på et lige niveau med eksperterne fra udbyderneaf transport, og hvor det sikres, at den enkelte industri/transportform ikke harmulighed for at dominere resultatet unødvendigt. Det skal sikres, at EU ikkevedtager standarder, der ikke lever op til grundlæggende krav om åbenhed,demokrati og bred inddragelse af alle repræsentanterne.Det er nødvendigt, at der udarbejdes standarder, der også beskriver krav tiltilgængelig information til personer med reduceret mobilitet/handicap – ogsom tager hensyn til de mange forskellige behov, der findes på tværs af dennegruppe rejsende, fx blinde og svagtseende, ordblinde, personer med nedsatkognitive funktionsevne, personer med nedsat arm- og håndfunktion osv.

Assistance

Af hensyn til omkostninger, effektivitet og bedst mulig service for rejsende medreduceret mobilitet/handicap, vil det være en fordel, hvis reguleringenindrettes således, at det er en leverandør, der varetager den samledeassistance/håndtering vedrørende passagerer med særlige behov – inklusivederes mobilitetshjælpemidler gennem hele processen. Det vil sik-re mulighederfor effektiv træning og uddannelse, optimal udvikling af udstyr til støtte forassistancen, og ikke mindst bedre muligheder for en klar rollefordeling iforbindelse med udbud af denne form for service/assistance og andre formerfor udbud inden for transport-området. Samtidig vil det være med til at sikreen optimal mulighed for at skabe tryghed omkring rejsen for personer medreduceret mobilitet/handicap.Det vil være fremmende for forståelsen af behov for assistance til personer medreduceret mobilitet/assistance, hvis der udvikles et system med etinternationalt anerkendt ledsagekort (eller nationale ledsagekort), der kandokumentere behovet for nødvendig assistance for personerne, når de rejsermed den såkaldte kollektive transport – uanset dennes karakter. Det vil væremed til at støbe fundamentet for eksistensberettigelse for EU – nemlig den friemobilitet.

Det er vigtigt, at der ikke skabes unødvendige administrative og bureaukratiskeregler, der i sig selv kan være med til at virke indirekte diskriminerende forpersoner med reduceret mobilitet/handicap. Det kan fx være, når der er kravom tidlig information og registrering af behov for assistance – når det ikke ernødvendigt af hensyn til planlægningen at give denne information så tidligt.Den form for reguleringer forhindrer mulighederne for at rejse spontant forpersoner med reduceret mobilitet/handicap. Samtidig er det erfaringen, atinformationerne meget sjældent bruges til det, de er tiltænkt. Det virker oftesom en overraskelse for rejseselskaberne og andre, når personer med reduceretmobilitet/handicap møder frem. Først da går planlægningen i gang.

Kompensation af ekstra omkostninger

Der er et behov for at understrege, at der ikke må være ekstra omkostningerforbundet ved, at personer med reduceret mobilitet/handicap benytter nogenform for transport åben for befolkningen som helhed, herunder kørsel medtaxa. Det gælder også i forbindelse med at skulle medtage nødvendigemobilitetshjælpemidler.DH mener, det skal præciseres på tværs af reguleringen, at rejser for personermed reduceret mobilitet/handicap ikke må være forbundet medekstraomkostninger sammenlignet med rejser for personer uden reduceretmobilitet/handicap – og at beregningen skal inkludere alle udgifter, herunderogså udgifter til nødvendig assistance og ledsagelse.Det er vigtigt at være opmærksom på, at når planlægningen vedrørende rejsefor personer med reduceret mobilitet/handicap bliver forstyrret, forlænget ellerforandret i betydelig grad, vil der være en række følgeomkostninger, som ogsåskal kompenseres, frem for udelukkende at se på den rejsende selv (fxekstraomkostninger ved transport, ledsager, overnatning osv.). Det er vigtigt atsikre, at personer med reduceret mobilitet/handicap kompenseres i sammeomfang som andre, dvs. at der tages hensyn til de rimelige ekstraomkostninger, der er forbundet ved ændringerne eller afbrydelsen af denkonkrete rejse.Det er vigtigt at sikre, at forskellige former for medicinsk udstyr og/ellermobilitetshjælpemidler sikres erstatning ved skade, bortkomst eller forsinkelsei forhold til konsekvenserne ved dette. Det gælder om at erstatte den værdi, denkonkrete konsekvens udgør (nyanskaffelse, reparation, erstatning, udlån osv.).I den sammenhæng er det også nødvendigt at se på forholdet mellem nationale,EU og globale reguleringer.

Information og kommunikation

Af hensyn til personer med reduceret mobilitet/handicap er det nødvendigtogså at sikre, at information om forsinkelser, ændringer m.v. også sikres givet iet tilgængeligt format, således det er muligt for alle at kunne følge med i driften

og dens evt. konsekvenser for plan-lægningen og/eller gennemførelsen afrejsen. Det gælder også informationen givet gennem andre kanaler end fxpapir, hjemmesider eller mundtligt. Dette kunne i nogle tilfælde være SMS.Det er vigtigt, at der også skabes muligheder og rammer, for at personer medreduceret mobilitet/handicap får mulighed for at indberette deres erfaringer(inkl. klager) i forhold til, hvordan hele systemet omkring deres assistancefungerer. Det er kun gennem inddragelse af kunderne, at vi skaber et system,der kan udvikle sig selv på baggrund af deres erfaringer.

4. Statsfinansielle, samfundsøkonomiske og administrative

konsekvenser af forslaget

Meddelelsen er i sit indhold for generel til, at der kan foretages konkretevurderinger af de statsfinansielle, samfundsøkonomiske og administrativekonsekvenser. Flere dele af meddelelsens temaer vil dog – hvis de gennemføres– kunne have sådanne konsekvenser. Det gør sig f.eks. gældende i forhold til deaf Kommissionens påtænkte præsentation af en Europæisk tilgængelighedslov.

5. Nærhedsprincippet

Da der er tale om en meddelelse, er nærhedsprincippet ikke relevant.

6. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen har været positiv overfor de regler, der hidtil er blevet vedtaget påpassagerrettighedsområdet. Regeringen mener, at det er en god idé at skabe etsamlet overblik over passagerrettigheder, herunder at evaluere på erfaringernehidtil.Regeringens holdning til fremtidige regler for passagerrettigheder vil bero påen vurdering af de konkrete forslag som Kommissionen måtte fremsætte somopfølgning på meddelelsen herunder særligt forslagenes økonomiske effekter.Regeringen mener, at der i enhver henseende bør tages højde for de forskelle,herunder organisatoriske og økonomiske, der er på transportformerne. Derforbør reglerne om passagerrettigheder, alene ensrettes i det omfang det givermening for de enkelte transportformer.Således må det, når Kommissionen fremsætter konkrete forslag, herunderforslag til en ’Europæisk tilgængelighedslov’ analyseres, om tiltag vedrørendepassagerrettighederne vil medføre urimeligt store udgifter elleradministrationsbyrder for henholdsvis staten og/eller operatørerne, og omnærhedsprincippet er iagttaget.Endvidere er det regeringens opfattelse, at lokal transport særligt påbusområdet reguleres bedst nationalt.