TRU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 19: Rapport om forundersøgelse af rute 9 mellem Svendborg og Maribo, fra transportministeren

INDHOLDINDLEDNING OG BAGGRUNDEKSISTERENDE VEJFORHOLDRUTE 9 PÅ TÅSINGE OG LANGELANDTRAFIK OG VEJFORHOLDTRAFIKSIKKERHEDSTØJCYKELSTIERKOLLEKTIV TRAFIKFÆRGERUTEN SPODSBJERG - TÅRSDE STORE BROERANDRE BYGVÆRKERUDBYGNINGSFORSLAGFORUDSÆTNINGER OG AFGRÆNSNINGMINDRE OMFATTENDE ANLÆGSFORBEDRINGERFORSLAG 1FORSLAG 2FORSLAG 3FORSLAG 4TRAFIKALE KONSEKVENSERTRAFIKBEREGNINGERFORSLAG 1FORSLAG 2FORSLAG 3FORSLAG 4KØRSEL OG TIDSFORBRUGCYKELTRAFIK OG FREMTIDIGE STIFORHOLDSTIFORBINDELSER VED FORESLAGENEPERSPEKTIVER FOR UDVIKLING AF CYKELTRAFIKKENAREALBEHOVPLAN- OG MILJØFORHOLDPLANFORHOLDKOMMUNEPLANRAMMER OG LOKALPLANERKOMMUNEPLANRETNINGSLINJERNATUR- OG MILJØFORHOLDNATURBESKYTTELSESLOVENSKOVLOVENMUSEUMSLOVENANDRE FORHOLDSAMMENFATNING AF PLAN- OG MILJØFORHOLDANLÆGSOVERSLAG OG SAMFUNDSØKONOMIANLÆGSOVERSLAGSAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTERSAMMENFATNINGKORTBILAG I - VII5667101213141616171818202122232426262728293031323435384040424247484949505052525254

I Aftaler om Grøn Transportpolitik mellem regeringen (Ven-stre og De konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folke-parti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og LiberalAlliance er 22. oktober 2009 aftalt nye initiativer som led iudmøntning af puljer. Parterne har aftalt at tilvejebringe etbeslutningsgrundlag for at imødekomme fremtidige traﬁkaleudfordringer.Blandt de projekter parterne er enige om, er en forunder-søgelse af perspektiverne i en styrkelse af rute 9 mellemSvendborg og Maribo som en alternativ forbindelse tilFemern Bælt Forbindelsen fra Fyn og Jylland. Forunder-søgelsen skal være færdig i 2011.Med aftalen om Bedre Mobilitet af 26. november 2010 blevdet besluttet, at den tidligere aftalte forundersøgelse afrute 9 mellem Svendborg og Maribo fremrykkes.

Nærværende rapport vedrører den fremrykkede del af forun-dersøgelsen, dvs. forbedring af vejforbindelsen over Tåsingeog Langeland.I forundersøgelsen belyses behov og muligheder for ud-bygning af rute 9, samt de væsentligste konsekvenser af eneventuel udbygning i forhold til traﬁk, miljø og økonomi.Svendborg, Langeland og Lolland kommuner har ønsket atfå igangsat et undersøgelsesarbejde. Kommunerne har ud-arbejdet en strategiplan "Fra omvej til smutvej" for rute 9 udfra et ønske om at styrke den regionale udvikling, både medhensyn til bosætning og erhvervsudvikling. Deres såkaldteVision 20-20-20 er et ønske om, at rute 9 via færgeover-farten Spodsbjerg - Tårs styrkes som en tilkørselsvej til denkommende faste Femern Bælt forbindelse.Der er på denne baggrund skitseret forslag om udbygning afrute 9 på Tåsinge og på Langeland.

EKSISTERENDE FORHOLDI dette kapitel gennemgås en række af de eksisterende for-hold på rute 9 på strækningen mellem Svendborg og Spods-bjerg. Rute 9 på strækningen Svendborg-Spodsbjerg er vistoversigtlig på kortet bagerst i rapporten (Bilag VI) sammenmed strækningen Tårs-Maribo på Lolland.broen og gennem Vindeby på Tåsinge. Videre over Tåsingeforløber rute 9 gennem bysamfundene Bregninge og Lund-by. Forløbet over Siøsundbroen, Siø, Langelandsbroen ergennem åbent land. På Langeland passerer rute 9 nord omRudkøbing på en strækning med udpræget randbebyggelsefrem til Simmerbølle. Øst for Simmerbølle til Spodsbjerg errute 9 en 2-sporet motortraﬁkvej.På rute 9 mellem Svendborg og Rudkøbing er der tre storebroer, Svendborgsundbroen, Siøsundbroen og Langelands-broen. Siøsundbroen blev indviet i 1960, Langelandsbroen i1962 og Svendborgsundbroen i 1966.

TraﬁkTraﬁkbelastningen på rute 9 mellem Svendborg og Spods-bjerg varierer fra ca. 16.900 biler i døgnet (årsdøgntraﬁk2010) nærmest Svendborg og falder gradvist til ca. 1.300biler i døgnet ved Spodsbjerg. Lastbilandelen varierer påstrækningen fra ca. 15 % - ca. 9 %.Rute 9 nærmest Svendborg har en stor andel boligarbejds-traﬁk, der kører mellem Svendborg og Tåsinge/Langeland.Herudover er der en stor ferietraﬁk til sommerhusområder,campingpladser og attraktioner på Tåsinge og Langeland,hvilket afspejler sig i sæsonvariationen på Langelandsbroen.Årsdøgntraﬁkken fra 2000-2010 og døgnvariation i 2010 påstrækningen Fyn - Tåsinge og strækningen Tåsinge - Lange-land ses på ﬁgur 1 og ﬁgur 2.Den årlige vækst i traﬁkken på Svendborgsundbroen og Lange-landsbroen har været ca. 1,5 % pr. år i perioden 2000-2010.Det samlede biltraﬁkarbejde i Danmark er i samme periodesteget med ca. 1 % pr. år - på statsveje dog en del mere.

I samme periode har traﬁkmængden øst for Rudkøbing stortset været uændret. Den lavere traﬁkvækst på Langelandend på Svendborgsundbroen afspejler, at der har været enbefolkningsnedgang og en reduktion i antallet af arbejds-pladser på Langeland.Færgeruten Spodsbjerg - Tårs overfører årligt omkring200.000 biler, heraf ca. 27.000 lastbiler og 5.000 bussersamt ca. 3.000 cyklister (2009 - tal). Dette svarer til en års-døgntraﬁk på ca. 550 biler. Antallet af overfarter og antalletaf køretøjer, der betjenes, har været nogenlunde konstantsiden Storebæltsbroen åbnede i 1998, hvor der samtidigsom konsekvens skete et fald i traﬁkken via færgerutenSpodsbjerg - Tårs. Med hensyn til godsmængder har derefter et fald efter Storebæltbroens åbning været en betydeligvækst via færgeruten Spodsbjerg - Tårs. Overførte gods-mængder er nu igen på niveau med situationen før den fasteStorebæltsforbindelse åbnede. Figur 3 viser overførte bilerog gods via Færgeruten Spodsbjerg - Tårs.

VejforholdRute 9 er i dag en 2 sporet hovedlandevej på strækningenmellem Svendborg og Spodsbjerg. Vejen er forsynet medcykelstier mellem Svendborg og Simmerbølle på Langeland.Fra Simmerbølle til Spodsbjerg Færgehavn er vejen anlagtsom en 2 sporet motortraﬁkvej med niveaukryds.På den nordligste delstrækning af rute 9 over Svendborgsunder hovedlandevejen uden facadebebyggelse og vejadgange.Vejen er anlagt på dæmning og bro. Fra Vindeby og frem tilSimmerbølle bærer strækningen præg af mange tilladte veja-dgange og overkørsler til facadeejendomme, marker mv.Særligt på strækningen på den nordlige del af Tåsinge ertracéringen præget af et kurvet og bakket forløb, hvilketogså medfører, at oversigten mange steder er begrænset.

På denne delstrækning forløber vejen gennem ﬂere mindrebysamfund (Vindeby, Bregninge og Lundby), og der er påen række delstrækninger lokale hastighedsbegrænsningerpå 50, 60 og 70 km/t. På en stor del af strækningen overTåsinge og den østlige del Langeland er der forbud modoverhaling.Figur 4 og 5 viser gældende hastighedsgrænser og stræk-ninger med overhalingsforbud.Hovedlandevejens bredde på frie strækninger er mellem 6meter og 8 meter belagt areal. De smalleste delstrækningerﬁndes ved Lundby på Tåsinge. Da der er stianlæg langs helestrækningen, er de smalle kørebanebredder ikke et problemfor cykeltraﬁkken. Ved sidevejstilslutninger med svingbanerer bredden op til mere end 14 meter. Kørebanebredder påde enkelte strækninger ses på ﬁgur 6.

Der er i alt 39 kryds på strækningen. Der er signalreguleretkryds ved Bjernemarksvej/Eskærvej i Vindeby (”Bjerne-markskrydset”) og ved Vornæsvej i Bregninge. Herudover erder i 13 kryds kanaliseringsanlæg med venstresvingsbaner.Fremkommelighedsproblemer er mest udtalt, når traﬁkbe-lastningen er størst i hverdagsspidstimerne på stræknin-gen over Svendborgsund og gennem Vindeby, hvor særligBjernemarkskrydset er belastet. Kødannelser kan desudenoptræde i spidsbelastningsperioder i weekend- og ferie-traﬁkken, når der er skiftedage i sommerhusområderne påTåsinge og Langeland.I forbindelse med vedligeholdelsesarbejder på broerne kandet være nødvendigt periodevis at indskrænke til ét kørespormed skiftende kørselsretning og ekstraordinær lokal hastig-hedsbegrænsning.I 2011 ombygges Bjernemarkskrydset, hvilket vil medføre enbedre fremkommelighed for både hovedlandevejstraﬁkkenog traﬁkken fra sidevejene i krydset.

På strækningen har politiet optaget rapport ved 83 traﬁkuheldi perioden fra 2004 til og med udgangen af 2010. Ekstrauheld(dvs. uheld, der er registreret af politiet, men uden optagelseaf rapport) er ikke medtaget i denne analyse, men der er regi-streret 31 ekstrauheld i perioden. Traﬁkuheldstyperne fordelersig forskelligt. Uheld med svingende traﬁk udgør en stor delaf det samlede antal uheld. Figur 7 viser traﬁkuheld på rute 9.Knap halvdelen af alle uheld sker i kryds.Særligt iøjnefaldende med et stort antal uheld er krydsetved Bjernemarksvej i Vindeby og krydset ved Ringvejen vedRudkøbing.

Uheldsproblematikken i Bjernemarkskrydset indgår ikrydsombygningen, som gennemføres i 2011.Det største antal uheld og de højeste uheldstætheder optræ-der på den nordlige del af strækningen, hvor traﬁkken ogsåer størst (se ﬁgur 8). Når der også ses på uheldsfrekvens,hvor antallet af uheld er sat i forhold til traﬁkkens omfang, såer det strækningerne gennem Vindeby og nord for Rudkø-bing, der markerer sig med de højeste uheldsfrekvenser. Deter også disse strækninger, der omfatter de traﬁkerede krydsved Bjernemarksvej/Eskærvej på Tåsinge og Brovejen/Ring-vejen og Brovejen/Omfartsvejen ved Rudkøbing.Strækningen gennem Lundby er både i 2010 og 2011 udpe-get som en sortplet. I Lundby forventes i 2012 gennemførten mindre traﬁksanering. Elementerne vil være bygrænsetil-tag og mindre reguleringer af sideveje og overkørsler.Krydset Brovejen/Ringvejen ved Rudkøbing har væretudpeget som sortplet. I 2007 er gennemført en justering afhøjresvingsbanen og belysningen i krydset. Herefter harkrydset ikke været udpeget som sortplet.

Miljøstyrelsens grænseværdier for vejtraﬁkstøj anvendessom grundlag for at vurdere om et område er belastet medstøj. Hvis støjbelastningen er over 58 dB på boliger i etboligområde, betragtes det som støjbelastet.I forbindelse med Vejdirektoratets løbende støjbekæmpelselangs de eksisterende hovedlandeveje, prioriteres indsatsentil stærkt støjbelastede boligområder, det vil sige boligom-råder, hvor vejstøjen overstiger ca. 68 dB, og hvor der kanopnås mest støjreduktion for pengene ved en støjdæmpendeindsats. Når der anlægges nye veje og sker udbygning afeksisterende veje, tilstræbes det at nedbringe støjen på hel-årsboliger og fritidsboligområder, når vejstøjen er over 58 dB.Fire mindre byområder mellem Vindeby og Spodsbjerg eri dag belastet med over 58 dB. Det drejer sig om områderi Vindeby, Bregninge, Lundby og Rudkøbing. Herudoverer en række enkeltliggende boliger belastet med mere end58 dB. Generelt er boliger i en afstand af 30 - 100 meterfra en traﬁkeret vej typisk udsat for et støjniveau på 58 dBeller derover. Dette afhænger naturligvis helt af de konkretelokale traﬁk og terrænforhold på stedet.

Den nuværende rute 9 har mange større og mindre sidevejs-tilslutninger. Det betyder, at cyklister ﬂere steder må krydserute 9 i niveau med biltraﬁkken.Der er ikke aktuelle hovedlandevejsplaner om særskilte for-bedringer af cykelstifaciliteterne på rute 9 mellem Svendborgby og Spodsbjerg Færgehavn.CykeltraﬁkkenCykeltraﬁkken i hovedlandevejskorridoren for rute 9 harmeget store udsving. Det gælder både for hele strækningenog set over døgnet, ugen og året. Cyklister er meget forskel-lige og omfatter fx skoleelever, hverdagspendlere, fritidscyk-lister og cykelturister. Cyklisternes behov er vidt forskellige.Nogle har brug for den korteste vej, hvor tiden er vigtig. Andrehar god tid og vil gerne køre en lidt længere vej og udforskeegnen, hvilket kan være et attraktivt mål i sig selv.CykelruterCykelstierne langs rute 9 indgår på nogle strækninger iden nationale cykelrute 8. Den hedder også ”SydhavsrutenRudbøl - Møn”, og er 360 km lang. Ruten er en af Danmarksmest attraktive cykelruter gennem cykelområder med skiftenmellem land og vand, og med afslappende færgepauser.

Langs rute 9 mellem Svendborg og Spodsbjerg er der i dagstier på strækningen fra nord for Svendborgsundbroen tilSimmerbølle (se ﬁgur 9).Mellem Simmerbølle og Spodsbjerg Færgehavn er rute 9motortraﬁkvej. Cykeltraﬁkken kører på denne strækning addet lokale vejnet. Over Svendborgsundbroen og på stræk-ningen til Vindeby er stierne enkeltrettede fællesstier, dvs.for både gående og cyklende.På Tåsinge er cykelstierne dobbeltrettede i vejens ene side.Over Siøsund- og Langelandsbroen og til Simmerbølle ercykelstierne enkeltrettede i begge vejens sider.

FynBus nedlagde i 2010 rute 800 med forbindelse mellemNykøbing Falster og Odense med overførsel via færgefor-bindelsen Spodsbjerg-Tårs. Ruten er efterfølgende etablereti privat regi, og kører 4 dage om ugen med et reduceretantal afgange i forhold til tidligere.Herudover har FynBus lokale ruter i Svendborg Kommuneog Langeland Kommune.I Svendborg Kommune benytter ruterne 200, 210, 211 og212, Svendborgsundbroen og forskellige delstrækninger afrute 9 på Tåsinge.I Langeland Kommune kører rute 592 på rute 9 mellemRudkøbing by og Spodsbjerg. Endelig kører rute 591 enkeltesteder på tværs af rute 9.

om sommeren. Det er således forventningen, at traﬁkkenvil stige fra den nuværende årsdøgnstraﬁk på ca. 550 biler idøgnet til ca. 760 biler i årsdøgnstraﬁk i 2018.A/S Storebælt har vurderet, om færgeoverfarten kunneforbedres ved at indsætte hurtigfærger. Men overfarten haren stor del af sin omsætning fra lastbiler, hvilket gør at rutenikke er teknisk og økonomisk velegnet til hurtigfærger. Fær-geruten er også kort, og farvandet med sejlrender og miljø-følsomme kyststrækninger gør heller ikke ruten velegnet tilsejlads med hurtigfærger.

På strækningen fra Svendborg til Spodsbjerg er der tre storebroer, Svendborgsundbroen, Siøsundbroen og Langelands-broen, der alle er etableret i starten af 60’erne.Der er løbende behov for vedligeholdelse og renovering,der periodevist griber inde i traﬁkafviklingen. Der er planlagtomfattende vedligeholdelsesarbejder som led i indhentningaf økonomisk og driftsmæssigt efterslæb.Broerne betjener såvel gående, cyklister, langsomt kørende,landbrugskøretøjer og almindelig traﬁk.Rute 9 er på strækningerne over broerne i dag 2-sporetmed separate cykel- og fodgængerfaciliter. På Svendborg-sundbroen, Siøsundbroen og Langelandsbroen (buefagetundtaget) er der ikke fysisk adskillelse mellem cykelsti/fortovog kørebane. Der er ikke umiddelbart mulighed for at hævevejstandarden til motortraﬁkvej eller udbygge med ﬂere køre-spor på de tre store broer.SvendborgsundbroenSvendborgsundbroen er i alt 1220 m lang. Den tilsluttendehovedlandevejsstrækning (Sundbrovej) på Tåsinge til Bjer-nemarkskrydset i Vindeby er ca. 500 m. På Fyn er der knapt100 m fra broen til til- og frakørselsanlægget for hovedlande-vejen (Sundbrovej).Broen er bygget som en højbro i beton på slanke dobbeltsøj-ler. Tværsnittet har 2 kørebaner på hver 4,25 m og fælles-stier på 2,60 m i begge sider. Med rækværk mv. er broenstværsnit i alt 14,05 m.Bæreevnen af broen er vurderet i 2006 til broklasse 80. Detbetyder, at tunge køretøjer klassiﬁceret som standardkøretøjpå op til 80 ton kan passere i normal traﬁk.Broens rullelejer er renoveret i 2009/2010. Samtidig er derforetaget betonreparation. Broens tilstand er senest gen-

A/S Storebælt er ansvarlig for udbud af færgefarten mellemSpodsbjerg og Tårs jf. Lov om færgefart. Ruten besejlesaf Danske Færger A/S indtil april 2012 med to færger meden kapacitet på ca. 50 biler. Færgerne er begge ca. 30 årgamle. Der er timedrift på overfarten med en overfartstid på45 minutter. Ruten havde i 2010 en markedsandel på 1,7 %af biltraﬁkken i øst-vest korridoren; svarende til ca. 550 bileri døgnet.A/S Storebælt har indgået en ny aftale med Danske FærgerA/S om besejling på overfarten frem til 2018. Aftalen inde-bærer, at der indsættes to nybyggede dobbeltender-færgeri foråret 2012 til erstatning for de to nuværende færger. Denye færger kan medtage op til 120 biler.Der investeres samlet 325 mio. kr. i nye færger og ombyg-ning af færgelejerne.Overfartstiden vil fortsat være 45 minutter, og den nuvæ-rende sejlplan med timedrift vil fortsætte.Billetpriserne for en personbil vil være uændrede i forhold tili dag og følge udviklingen i Storebælts priser. Samtidig øgesA/S Storebælts driftsstøtte til overfarten fra 9 mio. kr. om årettil at udgøre ca. 20 mio. kr. om året.Det er tale om en betydelig forbedring af servicen på over-farten med mere moderne passagerfaciliteter og højerekapacitet.De nye færger forventes at medføre en stigning i traﬁkken påruten med 30 - 40% fra 2012 til 2018, idet ruten i dag afviseren del traﬁk; herunder godstraﬁk på hverdage og fritidstraﬁk

nemgået i 2010. Følgende arbejder er planlagt underforudsætning at de nødvendige bevillinger kan opnås:• Udskiftning af dilatationsfuger og belægning, 2011 - 2012• Pletreparationer af kantbjælke, 2011• Udskiftning af kantbjælke og opsætning af nyt broræk-værk, 2013 - 2016• Katodisk beskyttelse af piller og fundamenter, 2015 - 2017SiøsundbroenDen er en 560 m lang lavbro med dæmninger på begge sider.I alt er der 1440 m fra kyst til kyst mellem Tåsinge og Siø.Broens tværsnit er 12,25 m. Det udgøres af 2 kørebanerá 3,50 m og 2,50 m brede fællesstier i begge sider, inkl.rækværk, m.m.Bæreevnen af broen opfylder broklasse 100.Broen er renoveret i 2005 - 2006, hvor overbygningen blevistandsat, dvs. kantbjælker blev udskiftet, rækværk renoveretog broen ﬁk ny belægning inkl. fugtisolering. Der er endvi-dere foretaget katodisk beskyttelse af armering i pilletoppe.Der er planlagt katodisk beskyttelse af pillefundamenter i2012 - 2013.LangelandsbroenLangelandsbroen er en 771 m lang højbro med buefag oversejlrenden. På begge sider af broanlægget er der dæm-

ninger på tilsammen 1060 m. Dæmningen er længst påSiøsundsiden, hvor den strækker sig over ca. 600 m.Langelandsbroens tværsnit er på buefagsdelen i alt 15,35 m.Heraf er der 2 kørebaner på hver 3,50 m, 2 x 2,50 m bredefællesstier samt areal til buerne på 2 x 1,50 m. Det resterendeareal er bl.a. brugt til rækværk. Rampefagsdelene har et tvær-snit på i alt 12,35 m. Heraf udgør kørebanen 2 x 3,50 m. Fæl-lesstierne er på 2 x 2,50 m. Restarealet er til rækværk, m.v.Bæreevnen af broen opfylder broklasse 80.Aktuelt pågår der reparation af broens lejeplinter for at sikretilstrækkelig fremtidig bæreevne, og broen istandsættes,hvor de mekaniske fuger og brolejerne udskiftes, og beton-skader på bropillerne og inde i vejoverbygningens kassedra-ger istandsættes. Ved istandsættelsen etableres katodiskbeskyttelse for at forhindre fremtidige betonskader indenfor dereparerede områder. Disse arbejder forventes afsluttet i 2013.På længere sigt planlægges kantbjælker, fortove og ræk-værker udskiftet i perioden 2026 - 2029 samtidig med enomisolering af hele broen.

UDBYGNINGSFORSLAGI dette kapitel beskrives forslag til forbedringer og udbygningaf rute 9 på strækningen mellem Svendborg og SpodsbjergVVM-analyse vil der blive foretaget yderligere vurderinger afvejstandarden.Forundersøgelsen af rute 9 omfatter ikke forslag om funk-tionsmæssige eller kapacitetsmæssige ud- og ombygnin-ger af de store broer på strækningen. Forundersøgelsensudbygningsløsninger forudsætter således, at de 2-sporedevejstrækninger over broerne opretholdes uændret. Dettebaseres på den foretagne fremskrivning af traﬁkken til entraﬁksituation i år 2020. Udbygningsforslagene berører ikkeden del af det overordnede vejnet, som indgår i forsøgsord-ningen med modulvogntog.Forundersøgelsens udbygningsløsninger vil i givet fald skullekonkretiseres med mere detaljeret projektering og efterVVM-screening og eventuelt indgå i en såkaldt VVM-under-søgelse, hvor konkrete forslag til anlægsprojekter beskrivesog konsekvensvurderes. Til brug herfor er i forundersøgel-sen strækningsvis overvejet muligheder for udbygninger afforskellig omfang og standard.For at belyse udbygningsmulighedernes traﬁkale og sam-fundsøkonomiske effekter er der sammenstillet og regnetrentabilitet for ﬁre udbygningsforslag af varierede længdehen over Tåsinge og Langeland. Forslagene er forudsati motortraﬁkvejsstandard og som 2+1 veje af hensyn tilforbedret fremkommelighed. Nord om Rudkøbing er underhensyn til den lave traﬁkbelastning regnet forslag med såvelny 2+1 sporet som 2-sporet vej. Beregningsresultaterne forforslagene giver således et billede af størrelsesorden af deeffekter og konsekvenser, der kan forventes af mere ellermindre omfattende udbygningsforslag.I forundersøgelsen er vurderet, at en række mindre omfat-tende anlægsforbedringer i den nuværende vejs tracé igivet fald kan indgå som konkrete forslag enkeltvis, ellermedtages i samlede udbygningsforslag. Det kan dreje sigom fx kanalisering af vejkryds med svingbaner og heller,overhalingsstrækninger med ekstra kørespor, stikrydsningerude af niveaufri mv. Tiltag som også vil give bedre fremkom-

De fremtidige traﬁkale udfordringer på rute 9 drejer sig omat opretholde og udvikle en attraktiv vejtraﬁkkorridor, dels fortraﬁkken mellem landsdelene over den såkaldte sydlige Kat-tegatforbindelse via færgeruten Spodsbjerg - Tårs, og delsfor den regionale og lokale traﬁk på henholdsvis Fyn-sidenog på Lolland-siden.Rute 9’s nuværende vejforløb over land er gennem årenesøgt tilpasset de lokale nabo- og traﬁkforhold. Der er såledesstrækningsvis udført hastighedsbegrænsninger og mindreanlægsforanstaltninger, der har tilpasset vejens hastighe-der og traﬁksikkerhedsforhold til den stigende traﬁk. Detteer sket under hensyn til de mange vejkryds og passagernegennem byerne Bregninge, Lundby og nord om Rudkøbing.Den nuværende vejs forløb og vejstandard over Tåsinge ogLangeland med randbebyggelse og bygennemfarter frem tilSimmerbølle gør, at der i denne forundersøgelse alene erovervejet udbygningsløsninger med omfartsveje for byerneBregninge, Lundby og Rudkøbing. På de øvrige vejstræknin-ger er overvejet muligheder for udbygning og forbedringer afden nuværende vejs tracé.Projektstandarden skal imødekomme ønsket om en bedrefremkommelighed. På Tåsinge betyder dette, at udbyg-ningforslagene omfatter 2+1 veje, under hensyntagen tiltraﬁkkens størrelse. En 2+1 vej giver bedre mulighed forsikker overhaling på strækninger med to spor i overhalings-retningen, også i perioder med stor modkørende traﬁk. Dethar indgået i overvejelserne i forbindelse med forunderun-dersøgelsens analyse, om udbygningsforslagene skulleomfatte landevejsstandard. Det vurderes imidlertid, at dettevil give begrænsede traﬁkale fordele sammenholdt medde nuværende vejforhold, anlæg af omfartsveje og traﬁk-kens størrelse på Tåsinge. I forbindelse med en eventuel

melighed og sikkerhed på rute 9. Beregning af effekter ogøkonomiske konsekvenser heraf kan i givet fald indgå i ennærmere undersøgelse af forslagene.ProjektstandardUdbygningsforslagene omfatter forslag om udbygning til 2+1sporede motortraﬁkveje i nye vejlinjer og i den nuværenderute 9. Forslag 3 omfatter dog udbygning i en ny vejlinjenord om Rudkøbing til 2 sporet motortraﬁkvej i forlængelseaf den nuværende 2 sporede motortraﬁkvej på Langeland.Standarden skal imødekomme traﬁkkens varierende stør-relse, længden af udbygningsstrækningerne, samt ønsketom en forbedret fremkommelighed. Den valgte standardindgår som en forudsætning i de følgende analyser. I forbin-delse med en evt. VVM-undersøgelse vil spørgsmålet omvejstandard indgå i de mere detaljerede analyser.En 2+1 vej har på skift en strækning med to spor i denene retning og et spor i den anden retning. Dette vil giveforbedrede muligheder for sikker overhaling i retningen med2 spor. I retningen med et spor kan ikke overhales.

Motortraﬁkvejene er i alle forslagene forudsat med 90 kilo-meter i timen. Der er ikke forudsat udbygning med raste-pladser.Lokale veje, som ikke afbrydes, er forudsat at krydse motor-traﬁkvejen ude af niveau, dvs. på bro eller i tunnel.Lokale veje med tilslutning til motortraﬁkvejsstrækninger,er i alle forslagene forudsat med dobbelt hankeanlæg, dvs.at ind- og udsvingning sker kun til højre. Således undgåskrydsende traﬁk på motortraﬁkvejen, der gennem krydseneer forudsat med uændret hastighed på 90 kilometer i timen.Projektvejene forudsættes anlagt med et tværproﬁl som visti ﬁgur 12 nedenfor.UdbygningsforslagDer er undersøgt og gennemført traﬁk- og konsekvensbe-regninger på ﬁre samlede udbygningsforslag på Fynssiden.Forslag 1 og Forslag 2, der omfatter en udbygning af vejfor-bindelsen på Tåsinge, hvor traﬁkken er størst. Forslag 3 og

Forslag 4, der omfatter udbygning af rute 9 på både Tåsingeog Langeland. Se ﬁgur 13. Udbygningsforslagene er vist påbilag III over Tåsinge, og på bilag IV og V over Langeland.På Tåsinge forløber alle ﬁre udbygningsforslag i sammelinjekorridor fra den nuværende rute 9 syd for Vindeby, vestom Bregninge, nord om Lundby til den nuværende rute 9syd for Lundby og Lunkebugten. I alt drejer det sig om godt8 kilometer. Forslag 1 er afkortet i nord og syd og er i altgodt 5 kilometer. Forslag 1 afsluttes i rundkørsler på den nu-værende rute 9. Forslagene 2, 3 og 4 afsluttes på Tåsinge idirekte glidende overgang til den nuværende rute 9.På Langeland har Forslag 3 og 4 et forløb i en ny linjekor-ridor fra den nuværende rute 9 ved Langelandsbroen nordom Rudkøbing til Simmerbølle. Forslag 3 omfatter et nytforløb nord om Rudkøbing med en rundkørsel ved Ringve-jen, i alt godt 3 kilometer. Forslag 3 går direkte glidende overi den nuværende motortraﬁkvejsstrækning til SpodsbjergFærgehavn, der bibeholdes uændret. Forslag 4 går direkteglidende over Langelandsbroens rampe og i den nuværen-de motortraﬁkvejsstrækning til Spodsbjerg Færgehavn, derogså udbygges. I alt drejer det sig om knap 8 kilometer.

• Omfartsvej vest om BregningeVil give bedre by- og nærmiljø i Bregninge og bedre frem-kommelighed på rute 9. Kan etableres fx som 2 sporetmotortraﬁkvej som etape af forslag til videre forlægningnord om Lundby.• Omfartsvej nord om LundbyVil give bedre by- og nærmiljø i Lundby og bedre frem-kommelighed på rute 9. Kan etableres fx som 2 sporetmotortraﬁkvej som etape i forslag til videre forlægningmod Siødæmningen, og/eller vest om Bregninge.• Stitunnel og stier samt adgangssanering ved LunkerisvejVil give sikrere stikrydsning for cyklister ad rute 9 ogforbedre fremkommeligheden på rute 9, når krydsende ogsvingende traﬁk undgås.• Krydsombygning ved BjerrebyvejDet vil give sikrere stikrydsning for cyklister ad rute 9 ogforbedre fremkommeligheden på rute 9, når krydsende ogsvingende traﬁk kanaliseres i forsatte T-kyds med hellerog svingsbaner.• Rastepladsen ved SiødæmningenDet vil være et standardløft for cyklister- og bilister at detnuværende rasteanlæg syd for vejen moderniseres ogsuppleres med en nordlig rasteplads, således at anlæggetbliver dobbeltsidet.• Overhalingsstrækning Vemmenæsvej - Siøsund dæmnin-genDet vil forbedre fremkommeligheden på rute 9 at udbyggevejen til en 2+1 vej, der på skift giver overhalingsstræk-ninger i begge retninger.

• Overhalingsstrækning SiøDet vil forbedre fremkommeligheden på rute 9 at udbyggevejen til en 2+1 vej, der på skift giver overhalingsstræk-ninger i begge retninger.• Rundkørsel og stitunneler ved RingvejenDet vil forbedre sikkerheden og fremkommeligheden isærfor svingende traﬁk at ombygge Ringvejens tilslutning tilBrovejen fra det nuværende T-kryds til en dynamisk rund-kørsel. Cykeltraﬁkken sikres med to stitunneller.• Bedre cykelforhold ved Spodsbjerg FærgehavnFx til skiltning, afmærkning og evt. inventar og asfaltlom-mer.De mindre omfattende anlægsforbedringer vil kunne givemålrettede forbedringer af de traﬁkale forhold, først og frem-mest bedre fremkommelighed og sikkerhed.

Forslag 1 omfatter følgende vejforlægninger af eksisterendevej:• En forlægning af rute 9 som en 2+1 motortraﬁkvej fraden nuværende hovedlandevej syd for Vindeby, vestom Bregninge, nord om Lundby til umiddelbart syd forLundbyForslag 1 er forudsat med følgende tilslutninger og niveaufrikrydsninger:• Umiddelbart syd for Vindeby tilsluttes forlægningen dennuværende hovedlandevej (Sundbrovej) i en rundkørsel• Vest for Bregninge krydses Vornæsvej niveaufrit• Mellem Bregninge og Lundby tilsluttes den nuværendehovedlandevej i et dobbelt hankeanlæg via forlagtkommunevej Skovballevej. Hovedlandevejen krydsesniveaufrit• Nord for Lundby krydses Nørreskovvej niveaufrit• Umiddelbart syd for Lundby tilsluttes forlægningen dennuværende hovedlandevej i en rundkørsel

Forslag 2 er oversigtligt vist på ﬁgur 15.Forslag 2 ses også af bilag III.Forslag 2 omfatter følgende vejforlægninger og udbygning afeksisterende vej:• En forlægning af rute 9 som en 2+1 motortraﬁkvej fraden nuværende hovedlandevej (Sundbrovej) i det sydligeVindeby, vest om Bregninge, nord om Lundby frem tilden nuværende hovedlandevej syd for Lunkebugten førSiødæmningenForslag 2 er forudsat med følgende tilslutninger og niveufrikrydsninger:• I det sydligste Vindeby føres forlægningen direkte gli-dende over i den nuværende hovedlandevej (Sundbrovej)

• Umiddelbart syd for Vindeby tilsluttes den nuværende ho-vedlandevej forlægningen i et sydvendt tilslutningsanlægmed niveaufri krydsning• Vest for Bregninge krydses Vornæsvej niveaufrit• Mellem Bregninge og Lundby tilsluttes den nuværendehovedlandevej i et dobbelt hankeanlæg via forlagtkommunevej Skovballevej. Hovedlandevejen krydsesniveaufrit• Nord for Lundby krydses Nørreskovvej niveaufrit• Syd for Lundby krydses den nuværende hovedlandevejniveaufrit• Syd for Lunkebugten tilsluttes Bjerrebyvej i et dobbelthankeanlæg og krydses niveaufrit• Inden Siøsunddæmningen føres forlægningen direkteglidende over i den nuværende hovedlandevej

Forslag 3 er oversigtligt vist på ﬁgur 16.Forslag 3 ses også af bilag III og IV. Forslag 3 omfatter føl-gende vejforlægninger og udbygning af eksisterende vej:• En forlægning af rute 9 som en 2+1 motortraﬁkvej fra dennuværende hovedlandevej i det sydlige Vindeby, vestom Bregninge, nord om Lundby frem til den nuværendehovedlandevej syd for Lunkebugten før Siødæmningen.• En forlægning som en 2 sporet motortraﬁkvej nord omRudkøbing fra Ringvejen til SimmerbølleForslag 3 er forudsat med følgende tilslutninger og niveufrikrydsninger:

På Tåsinge:• I det sydligste Vindeby føres forlægningen direkte gli-dende over i den nuværende hovedlandevej (Sundbrovej)• Umiddelbart syd for Vindeby tilsluttes den nuværende ho-vedlandevej forlægningen i et sydvendt tilslutningsanlægmed niveaufri krydsning• Vest for Bregninge krydses Vornæsvej niveaufrit• Mellem Bregninge og Lundby tilsluttes den nuværendehovedlandevej i et dobbelt hankeanlæg via forlagtkommunevej Skovballevej. Hovedlandevejen krydsesniveaufrit• Nord for Lundby krydses Nørreskovvej niveaufrit• Syd for Lundby krydses den nuværende hovedlandevejniveaufrit• Syd for Lunkebugten tilsluttes Bjerrebyvej i et dobbelthankeanlæg og krydses niveaufrit• Inden Siøsunddæmningen føres forlægningen direkteglidende over i den nuværende hovedlandevej

Forslag 4 omfatter følgende vejforlægninger og udbygning afeksisterende vej:• En forlægning af rute 9 som en 2+1 motortraﬁkvej fraden nuværende hovedlandevej (Sundbrovej) i det sydligeVindeby, vest om Bregninge, nord om Lundby frem tilden nuværende hovedlandevej syd for Lunkebugten førSiødæmningen• En forlægning som en 2+1 motortraﬁkvej nord om Rudkø-bing fra Langelandsbroen til Simmerbølle samt• En udbygning af den nuværende 2 sporede motortraﬁk-vejsstrækning fra Simmerbølle til Spodsbjerg Færgehavntil en 2+1 motortraﬁkvejForslag 4 er forudsat med følgende tilslutninger og niveaufrikrydsninger:På Tåsinge:• I det sydligste Vindeby føres forlægningen direkte gli-dende over i den nuværende hovedlandevej (Sundbrovej)• Umiddelbart syd for Vindeby tilsluttes den nuværende ho-vedlandevej forlægningen i et sydvendt tilslutningsanlægmed niveaufri krydsning• Vest for Bregninge krydses Vornæsvej niveaufrit• Mellem Bregninge og Lundby tilsluttes den nuværendehovedlandevej i et dobbelt hankeanlæg via forlagtkommunevej Skovballevej. Hovedlandevejen krydsesniveaufrit

• Nord for Lundby krydses Nørreskovvej niveaufrit• Syd for Lundby krydses den nuværende hovedlandevejniveaufrit• Syd for Lunkebugten tilsluttes Bjerrebyvej i et dobbelthankeanlæg og krydses niveaufrit• Inden Siøsunddæmningen føres forlægningen direkteglidende over i den nuværende hovedlandevej.På Langeland:• På Langelandsbroens dæmning ved Rudkøbing føresforlægningen direkte glidende over i den nuværendehovedlandevej nord om Rudkøbing• Nord for Rudkøbing tilsluttes en forlæggelse af Ringvejeni et dobbelt hankeanlæg og krydses niveaufrit• Kulepilevej krydses niveaufrit• Ved Simmerbølle tilsluttes Nordre Landevej i et dobbelthankeanlæg og krydses niveaufrit• Krogsbjergvej tilsluttes i et dobbelt hankeanlæg og kryd-ses niveaufrit• Umiddelbart før Spodsbjerg Færgehavn føres forlægnin-gen direkte glidende over i den nuværende hovedlande-vej.

De traﬁkale konsekvenser af de undersøgte forslag tiludbygning af rute 9 med motortraﬁkvejsstrækninger påTåsinge og Langeland er belyst med en traﬁkmodel forJylland-Fyn. Modellen dækker bl.a. hele det tidligere FynsAmt, inklusiv Tåsinge og Langeland. Modellen rummerstatsvejene, herunder rute 9, de vigtigste kommunale vejeog i projektområdet også projektstrækningerne for udbyg-ningsforslagene. Projektområdet er bundet op til omverde-nen via strækningen på Svendborgsundbroen og færgerutentil Lolland.Modellen beregner traﬁkken på vejstrækninger angivet somårsdøgntraﬁk. Dvs. som antallet af biler (inklusive lastbiler)på vejstrækningen i et gennemsnitsdøgn over årets dage.Modellen adskiller myldretidstraﬁkken i perioderne mellemkl. 7 - 9 og kl. 15 - 18 fra traﬁkken resten af dagen. Modellener som udgangspunkt kalibreret til traﬁktal i 2010 - niveau.

Prognoseberegningerne er foretaget med traﬁk fremskrevettil år 2020 - niveau på grundlag af den forventede generellestigning i traﬁkken fra 2010 til 2020. Modellens traﬁkbereg-ninger svarer til den forventede traﬁk i år 2020.Lange ture via færgen Tårs-Spodsbjerg er forudsat at stigemed 40% frem til år 2020. Dette svarer til den forventning,der er i Sund og Bælt A/S til traﬁkudviklingen på overfarten.I traﬁkberegningerne er denne stigning forudsat at indeholdetraﬁkspring på rute 9 som følge af Femern Bælt Forbin-delsen. Andre ture er fremskrevet med 1,5 - 2,0 % om åretsvarende til Infrastrukturkommissionens anbefaling, somfortolket til modelopgaver af Vejdirektoratet og DTU (se"Prognoseforudsætninger for traﬁkmodelberegninger, Juli2010, DTU Transport").

Beregningerne af de undersøgte udbygningsforslag afrute 9 på Tåsinge og Langeland tager udgangspunkt i denfremskrevne basissituation i år 2020. I Basissituationenforudsættes der ikke at være sket nogen udbygning af rute9 mellem Svendborg og Spodsbjerg (se ﬁgur 18). Eventueludbygning på rute 9 med mindre omfattende anlægsfor-bedringer, vil kunne give traﬁkale effekter afhængt af om deudføres enkeltvis eller samlet. I basissituationen er forudsat,at besluttede og ﬁnansierede vejprojekter i Jylland og påFyn, er åbnet eller udbygget inden år 2020.Traﬁkspring som konsekvens af etablering af Femern forbin-delsen udløses i reference scenariet Basis 2020 og dermedogså i alle projektscenarier. Traﬁkspring som konsekvens afprojektscenarierne udløses i det enkelte projektscenarie.

varierer fra 9.400 biler i døgnet vest om Bregninge til 9.300 bi-ler i døgnet nord om Lundby. Samtidig falder traﬁkken på dennuværende rute 9 (sorte tal) gennem Bregninge og Lundby.Aﬂastningen af den eksisterende rute 9 sker ved byerneBregninge og Lundby. De traﬁkale konsekvenser skyldesovervejende ændrede rutevalg fra den eksisterende vej medvarierende standard og lavere tilladte hastigheder end påden nye rute 9 i motortraﬁkvejsstandard med tilladt hastig-hed på 90 km / time.Den fremtidige traﬁk på rute 9 i år 2020 ved anlæg afForslag 1 er påvirket af de foreslåede rundkørsler syd forVindeby og syd for Lundby, der forsinker traﬁkken både påden nye og den eksisterende rute 9. Af samme grund mådet forventes, at lokaltraﬁk med fordel vil begynde at køre adlokalveje vest for Bregninge. Der regnes ikke med et traﬁk-spring som følge af Forslag 1 for den gennemgående traﬁk,fordi tidsbesparelserne er meget begrænsede.På Langeland er der ikke traﬁkale konsekvenser af Forslag 1.

Forslag 2 (rød linje) er vist oversigtligt på kortet ﬁgur 21sammen med de traﬁkale konsekvenser på rute 9.Traﬁkspringet er ca. 200 nye ture pr. døgn på strækningenmellem Svendborg og Rudkøbing. Det forventede traﬁk-spring er relativt lille. De traﬁkale konsekvenser følgerprimært af ændringer i rutevalg. På Langeland ved Rudkø-bing er traﬁkspringet på op til 100 biler i døgnet som følge afForslag 2´s forbedrede vejforhold på Tåsinge.Som det ses af ﬁgur 21 varierer traﬁkken på de nye vejstræk-ninger fra 10.500 vest om Bregninge til 10.800 ved Lunke-

Forslag 3 (rød linje) er vist oversigtligt på kortet ﬁgur 23sammen med de traﬁkale konsekvenser på rute 9.Traﬁkspringet er ca. 200 nye ture pr. døgn på strækningenmellem Svendborg og Rudkøbing. Det forventede traﬁk-spring er relativt lille. De traﬁkale konsekvenser følgerprimært af ændringer i rutevalg. På Langeland ved Rudkø-bing er traﬁkspringet på op til 200 biler i døgnet som følge afForslag 3´s forbedrede vejforhold på Tåsinge og Langeland.Som det ses af kortet ﬁgur 23 kører den fremtidige traﬁkpå rute 9 (røde tal) helt overvejende på de foreslåede nye

vejstrækninger over Tåsinge. Traﬁkken på de nye vejstræk-ninger varierer fra 10.800 på Tåsinge til 2.900 biler i døgnetpå Langeland nord for Rudkøbing. Samtidig falder traﬁk-ken på de strækninger af rute 9 (sorte tal) som aﬂøses afnye vejstrækninger i Forslag 3. Nord om Rudkøbing kører2.900 biler ud af 7.500 i døgnet ud på forslagets motortra-ﬁkvejsstrækning. Traﬁkken på den eksisterende vej nord forRudkøbing reduceres med 2.200 biler i døgnet. Forslag 3giver en ændret fordeling af traﬁkken fra den østlige del afRudkøbing by og fra Sydlangeland mod Tåsinge ad alterna-tive lokale ruter i Rudkøbing by via forslagets ny rundkørselnord for Rudkøbing.

Traﬁkspringet er ca. 200 nye ture pr. døgn på strækningenmellem Svendborg og Rudkøbing. Det forventede traﬁks-pring er relativt lille. De traﬁkale konsekvenser følger primærtaf ændringer i rutevalg. På Langeland ved Rudkøbing ertraﬁkspringet på op til 200 biler i døgnet som følge af Forslag4´s forbedrede vejforhold på Tåsinge og Langeland.Som det ses af kortet ﬁgur 25 kører den fremtidige traﬁkpå rute 9 (røde tal) helt overvejende på de foreslåede nyevejstrækninger over Tåsinge. Traﬁkken på de nye vejstræk-ninger varierer fra 10.800 på Tåsinge til 1.700 biler i døgnetpå Langeland nærmest Spodsbjerg. Samtidig falder traﬁk-ken på de strækninger af rute 9 (sorte tal) som aﬂøses afnye vejstrækninger i Forslag 4. Nord om Rudkøbing kører2.900 biler ud af 7.500 i døgnet ud på forslagets motortra-ﬁkvejsstrækning. Traﬁkken på den eksisterende vej nord forRudkøbing reduceres med 2.800 biler i døgnet.Den fremtidige traﬁk på rute 9 i år 2020 over Svendborg-sundbroen og Siøsund- og Langslandsbroen er hhv. 20.200og 11.000 biler i døgnet. Det er 200 biler mere end i denfremskrevne basissituation i år 2020 pga. traﬁkspringet somfølge af anlæg af Forslag 4.Den beregnede traﬁk på udvalgte strækninger fremgår aftabellen ﬁgur 26.Aﬂastningen af den eksisterende rute 9 sker ved byerneBregninge, Lundby og Rudkøbing. De traﬁkale konsekvenserskyldes overvejende ændrede rutevalg fra den eksisterendevej med varierende standard og lavere tilladte hastighederend på den nye rute 9 i motortraﬁkvejsstandard med tilladthastighed på 90 km/ time.

CYKELTRAFIK OGFREMTIDIGE STIFORHOLDCykeltraﬁkken langs den nuværende rute 9 mellem Svend-borg og Spodsbjerg, og på lokalvejene i rute 9 korridoren, vilkunne få gavn af en forlægning af rute 9 til nye motortraﬁk-vejsstrækninger på Tåsinge og Langeland.Cykelplanlægningen i rute 9 korridoren mellem Svendborgog Spodsbjerg vil kunne indarbejde de nye vejforlægnin-ger. De undersøgte forslag til forlægning af rute 9 til nyemotortraﬁkveje giver mulighed for at fastholde og udbyggestiforløb i rute 9 korridoren, herunder stiforløbet langs dennuværende rute 9, hvor denne aﬂøses af nye vejstræknin-ger. Udfordringen er således væsentligst at sikre cyklisternekrydsningsmuligheder og forbindelser til det øvrige stinet.

Forslag 1Forslag 1 omfatter en ny motortraﬁkvej, der starter og slutteri rundkørsler henholdsvis umiddelbart syd for Vindeby ogumiddelbart syd for Lundby. Forslag 1 vil tilgodese cyklisternemed niveaufri krydsninger følgende steder (se kortbilag III):• Vest for Bregninge på kommunevejen Vornæsvej• Øst for Landet på den nuværende rute 9 (Sundbrovej)• Øst for Lundby på kommunevejen NørreskovvejDer forudsættes opretholdt cykelfaciliteter i niveau forbiforslagets rundkørsler, idet cyklister fortsat vil kunne benytteeksisterende stier langs den aﬂagte rute 9.De eksisterende stier langs rute 9 over Svendborgsundbro-en og gennem Vindeby samt over Siø og Langelandsbroenog på Langeland er forudsat opretholdt uændret.Samtidig vil eksisterende stier langs den nuværende rute 9med fordel kunne opretholdes ved udbygningen af rute 9.Det drejer sig om:• at bevare det eksisterende dobbeltrettede stiforløb østfor den nuværende rute 9 i Vindeby og syd for Vindeby tilVornæsvej i Bregninge• at bevare det dobbeltrettede stiforløb vest for den nuvæ-rende rute 9 fra Bregninge, gennem Lundby til Lunkebug-tenForslag 2Forslag 2 til udbygning af rute 9 vil betyde, at cykeltraﬁkkenumiddelbart tilgodeses med niveaufri krydsninger af denfremtidige motortraﬁkvej følgende steder (se kortbilag III):•••••Vest for Bregninge på kommunevejen VornæsvejØst for Landet på den nuværende rute 9 (Sundbrovej)Øst for Lundby på kommunevejen NørreskovvejSyd for Lundby på den nuværende rute 9 (Sundbrovej)Øst for Bjerreby på kommunevejen Bjerrebyvej

Følgende nye cykelstianlæg indgår i Forslag 2 for at opret-holde sammenhæng i eksisterende stiforbindelser langsnuværende rute 9 (se kortbilag III):• Fra Lunkerisvej etableres ca. 500 meter ny dobbeltrettetsti nord for ny rute 9 frem til Bjerrebyvej, samt• Fra Bjerrebygvej etableres nye enkeltrettede stier, dergiver forbindelse til eksisterende enkeltrettede stier langsrute 9 til Rudkøbing og Simmerbølle.De eksisterende stier langs rute 9 over Svendborgsundbro-en og gennem Vindeby samt over Siø og Langelandsbroenog på Langeland er forudsat opretholdt uændret.Samtidig vil eksisterende stier langs den nuværende rute 9,der aﬂægges med fordel kunne opretholdes sammen mednævnte nyanlæg af cykelstier ved udbygningen af rute 9.Det drejer sig om:• at bevare det eksisterende dobbeltrettede stiforløb østfor nuværende rute 9 i Vindeby og syd for Vindeby tilVornæsvej i Bregninge• at bevare det dobbeltrettede stiforløb vest for nuværenderute 9 fra Bregninge, gennem Lundby til LunkebugtenForslag 3Forslaget tilgodeser på Tåsinge (se kortbilag III) cyklisternemed niveaufri krydsninger de samme steder som i Forslag 2.På Langeland (se kortbilag IV) har Forslag 3 niveaufri kryds-ninger følgende steder:• Nord for Rudkøbing ved forslagets rundkørsel forRingvejen/Brovejen/Forslag 3• Nord for Rudkøbing ved kommunevejen Peløkkevej• Nord for Rudkøbing ved kommunevejen Kulepilevej• Syd for Simmerbølle ved kommunevejen Nordre Landevej

Cyklisterne vil desuden blive tilgodeset med nye stistræknin-ger på Tåsinge som listet ovenfor ved Forslag 2, således ateksisterende stier langs nuværende rute 9 hænger sammen.De eksisterende stier langs rute 9 over Svendborgsundbro-en og gennem Vindeby samt over Siø og Langelandsbroenog på Langeland er forudsat opretholdt uændret.Samtidig vil eksisterende stier langs den nuværende rute 9med fordel kunne opretholdes sammen med nævnte nyan-læg af cykelstier ved udbygningen af rute 9. Det drejer sigom:• at bevare det eksisterende dobbeltrettede stiforløb østfor den nuværende rute 9 i Vindeby og syd for Vindeby tilVornæsvej i Bregninge• at bevare det dobbeltrettede stiforløb vest for den nuvæ-rende rute 9 fra Bregninge, gennem Lundby til Lunkebug-ten• at bevare de enkeltrettede stier langs den eksisterenderute 9 fra Rudkøbing til Simmerbølle.Forslag 4Forslaget tilgodeser på Tåsinge (se kortbilag III) cyklisternemed niveaufri krydsninger de samme steder som i Forslag 2.På Langeland (se kortbilag IV) har Forslag 4 niveaufri kryds-ninger følgende steder:• Nord for Rudkøbing ved forslagets forlængelse afRingvejen• Nord for Rudkøbing ved kommunevejen Kulepilevej• Syd for Simmerbølle på kommunevejen Nordre Landevej• Vest for Spodsbjerg på kommunevejen KrogsbjergvejCyklisterne vil desuden blive tilgodeset med nye stistræknin-ger på Tåsinge som listet ovenfor ved Forslag 2, således ateksisterende stier langs aﬂagte rute 9 hænger sammen.Følgende nye cykelstianlæg indgår i Forslag 4 for at opret-holde sammenhæng i eksisterende stiforbindelser langsnuværende rute 9 (se kortbilag III og V) på Langeland:• Fra Ringvejens forlængelse etableres ny enkelrettet stifor-bindelse til eksisterende stier over Langelandsbroen.De eksisterende stier langs rute 9 over Svendborgsundbro-en og gennem Vindeby samt over Siø og Langelandsbroener forudsat opretholdt uændret.Samtidig vil eksisterende stier langs den nuværende rute 9med fordel kunne opretholdes sammen med nævnte nyanlægaf cykelstier ved udbygningen af rute 9. Det drejer sig om:

• at bevare det eksisterende dobbeltrettede stiforløb østfor nuværende rute 9 i Vindeby og syd for Vindeby tilVornæsvej i Bregninge• at bevare det dobbeltrettede stiforløb vest for nuværenderute 9 fra Bregninge, gennem Lundby til Lunkebugten, og• at bevare de enkeltrettede stier langs eksisterende rute 9fra Rudkøbing til Simmerbølle.Alternativt sti- og lokalvejsforløb ved LundbySåfremt rute 9 over Tåsinge forlægges til en fremtidig mo-tortraﬁkvej iht. Forslag 2, 3 eller 4, kan der øst for Lundbyovervejes et alternativt sti- og lokalvejsforløb (ﬁgur 29). Ensådan alternativ sti- og lokalvejsløsning skal i givet fald tæn-kes etableret i stedet for en ny vejbro for motortraﬁkvejensskæring af den nuværende rute 9 syd for Lundby.

På Tåsinge vil Forslag 1, 2, 3 og 4 kunne bidrage til bedrecykeltraﬁkforhold på cykelpendlerruter via de aﬂagte dele afrute 9 med cykelstier, der som fremtidig lokal kommunevejgiver mulighed for indretning med prioritet for cykeltraﬁk. Detkan fx dreje sig om bump og om at hæve vejbanen gennemvejkrydsene, så bilernes hastighed sænkes, hvor cyklisterskal krydse biltraﬁkken. De nuværende cykelpendlerruter ervist på ﬁgur 31.Kommuneveje uden cykelstier kan også tænkes tilpassetcykeltraﬁk f.eks. som vist på ﬁgur 30.Stiforbindelser til CykelfærgerLokalt er der et ønske i Svendborg Kommune om en perma-nent cykelfærgeforbindelse mellem Svendborg og Vindeby.Bosætningen i Vindeby og Troense er steget i de senere årog de ﬂeste arbejdspladser i cykelafstand ligger i eller vedSvendborg by. En cykelfærge vil tilgodese cykelpendlere ogfodgængere.Tåsinge

lille hvil på en længere tur. Rastepladsens indretning afhæn-gige af den konkrete lokalitet.Nye rastepladser ved den eksisterende rute 9 vil kunne gav-ne cyklister ved Lunkebugten og på nordsiden af rute 9 vedSiøsundbroen. Der vil så være rasteplads på begge sider afrute 9, hvorved behovet for krydsning af vejen mindskes.Disse rastepladser, der ikke er en del af projektet, vil kunneetableres uafhængigt af om foreliggende forslag til udbygnin-ger af rute 9 realiseres.Dublering af den eksisterende rasteplads nord for rute 9 vedSiøsundbroen med en plads vil med fordel kunne benyttes aftraﬁkanter også.Svendborg Kommune og Langeland Kommune har overve-jelser om at tilgodese cykelpendlere/-turister med rasteplad-ser følgende steder:•••••••Svendborg HavnVindebyTroenseValdemars SlotVemmenæsRudkøbing HavnSpodsbjerg

Hurtigrute for cyklister mellem Rudkøbing ogSpodsbjergLangeland Kommune overvejer et forslag om en cyklisterneshurtigrute mellem Rudkøbing by og færgen i Spodsbjerg,således at cyklisterne får en hurtigere og mere direkte ruteved at de bliver på sydsiden af rute 9. Ønsket er at tilgodesede cyklister, som f.eks. skal nå en færge. Indretning og skilt-ning af en lokal hurtigrute for cyklister via det lokale kommu-nale vejnet vil kunne etableres uafhængigt af forslagene tiludbygning af rute 9.National cykelrute 8 ved RudkøbingDe nationale cykelruter er etableret i 1993 og vil i de kom-mende år få ”et serviceeftersyn”. Det sker gennem konkreteprojekter i ﬂere danske kommuner i samarbejde med DanskCyklist Forbund og med midler fra Cykelpuljen.Typisk vil man lokalt gerne have ruterne skiltet ind gennembyer/købstæder og forbi seværdigheder. Den nationalecykelrute 8 forløber i dag nord om Rudkøbing by. LangelandKommune overvejer om ruten bør få et forløb gennem byen.I forbindelse med Forslag 3 og Forslag 4 til udbygning afrute 9, der omfatter forlægning af rute 9 til en ny linjekorridormed en motortraﬁkvej nord for Brovejen nord om Rudkøbing,vil den nationale cykelrute 8 skulle krydses. Det kan ikkeudelukkes, at der med fordel kan ske omlægninger af na-tional stirute 8 til fx Nordre Landevej eller Kulepilevej, som iForslag 3 og Forslag 4 skæres niveaufrit. I Forslag 4 skæresdesuden en forlængelse af Ringvejen niveaufrit.

AREALBEHOVEn udbygning af rute 9 mellem Svendborg og Spodsbjerg vilmedføre indgreb i ejendomsforholdene. I det følgende afsnitbeskrives forskellige overordnede forhold for arealanvendel-sen i forbindelse med en eventuel udvidelse af Rute 9.Nuværende arealanvendelseDen overvejende del af de arealer, som vil grænse op til denfremtidige Rute 9, er i dag landbrugsarealer. Et nyt vejforløbnord om Rudkøbing, vil gennemskære såvel boligområder,kolonihavearealer som naturarealer. På Tåsinge er en cam-pingplads beliggende ud til hovedlandevejen på en stræk-ning, der berøres i to af projektforslagene.Områdets landbrugsejendomme vurderes at være sam-menlignelige med landsgennemsnittet, både med hensyn tilstørrelse og husdyrtæthed.ArealerhvervelseAfståelsen af de arealer, der er nødvendige for at kunnegennemføre et af de skitserede projekter, vil ske ved eks-propriation. Foruden de arealer der skal afstås permanent tilvejanlægget, vil der også midlertidigt skulle afstås arealer,der skal anvendes som arbejdsarealer i forbindelse medvejetableringen.Foruden areal til selve kørebaneanlægget er der ogsåberegnet og skønnet et arealforbrug til regnvandsbassiner,skærende veje og anlæg af nye adgangsveje til berørte ejen-domme. Der er i forundersøgelsen beregnet et arealforbrugtil regnvandsbassiner. Arealforbruget til regnvandsbassinerer på 1100 m2 for hver km motortraﬁkvej. Der er i forunder-søgelsen også beregnet et arealforbrug til de skærende vejesom føres under eller over motortraﬁkvejen. Der er desudenskønnet et arealforbrug og en udgift til etablering af nye ogændrede adgangsveje for berørte ejendomme.Derudover kan det ske, at der skal afstås mindre afskårnearealer, som fremkommer ved vejanlæggets gennemskæringaf de forskellige ejendomme. Afhændelsen af de afskårnearealer sker typisk i en jordfordeling.Der er ikke i arealanalysen medregnet særskilt arealforbrugtil cykelstier, da det forudsættes ubetydeligt i omfang til etab-lering af nye stier.Arealbehov og berørte ejendommeFigur 32 viser det omtrentlige areal, der forventes at skulleerhverves for hvert af de konkrette forslag. Erhvervelsernevedrører både permanente og midlertidige erhvervelser. Der

er ikke opstillet detaljeret oversigt af arealbehovet for mindreomfattende anlægsforbedringer, da det vil afhænge af hvor-vidt de gennemføres enkeltvis eller samlet.Derudover er det i tabellen angivet hvor mange ejendomme,der forventes at skulle afgive jord til det enkelte forslag, samthvor mange ejendomme, der forventes totaleksproprieret.Da der er tale om skitseprojekter til brug for en forundersø-gelse, er der en stor usikkerhed forbundet med angivelserne.Derfor er der anvendt intervaller i tabellen og ændringer i ensenere og mere detaljeret projektering kan medføre væsent-lige ændringer i påvirkningen af de berørte ejendomme.

PLAN- OG MILJØFORHOLDDer er i dette kapitel foretaget en oversigtlig beskrivelse ogvurdering af de planmæssige forudsætninger, internationalog national lovgivning og planbestemmelser, der kan havebetydning for planerne om en udbygning af rute 9 på stræk-ningen mellem Svendborg og Spodsbjerg.En mere detaljeret beskrivelse og vurdering af konkretevejforslags indvirkninger på plan-, natur- og miljøforhold,herunder afdækning af behov for afværgeforanstaltningervil i givet fald blive belyst i en senere VVM-undersøgelse.om Lundby til den eksisterende Sundbrovej ved Lunkebug-ten. Langeland kommune har i Kommuneplan 2009-2021ligeledes medtaget arealreservation for udbygning af rute9. Der er således arealreservation nord om Rudkøbing fraLangelandsbroen til Simmerbølle. Se ﬁgur 33.I begge kommuneplaner er der fastlagt retningslinjer forarealanvendelsen indenfor arealreservationerne, hvor detangives, at der ikke må planlægges for eller meddelestilladelse til forhold, der efterfølgende kan forhindre ellerbesværliggøre realiseringen af et senere vejanlæg. De en-kelte projektforslag i nærværende forundersøgelse er holdtindenfor den gældende arealreservation på de strækningerhvor rute 9 er udlagt.Vejdirektoratet har som vejbestyrelse for udbygningsplaner-ne for rute 9 optaget en tidligere undersøgt vejlinje fra 1992på vejplan for hovedlandeveje.

Projektforslagene i forundersøgelsen har hovedsageligt etforløb i det åbne land, og berører kun ganske få kommune-planrammeområder og lokalplanområder (se ﬁgur 34).På Tåsinge berører Forslag 2, 3 og 4 et enkelt rammeom-råde, der er udlagt til offentlige og rekreative friarealer iudkanten af Vindeby. Rammeområdet er også lokalplanlagt.Forslag 1 berører ikke udlagte byområder i Vindeby. Demindre omfattende anlægsforbedringer berører ikke kommu-neplanrammeområde og lokalplanområder.På Langeland passerer Forslag 3 og 4 nord om Rudkøbingigennem 5 - 6 rammeområder. To af dem er udlagt til koloni-haver/nyttehaver, et til boligområde langs Peløkkevej, et tilrekreativt bynært naturområde omkring Rudkøbing Mose, ettil boligområde langs Kulepilevej og et til boligområde vedSimmerbølle. Forslag 3 og 4 berører desuden et lokalplan-lagt boligområde ved Peløkkevej.Ved Spodsbjerg har Langeland Kommune i Kommuneplan2009 - 2021 udpeget et større areal som perspektivområde foret eventuelt fremtidigt byudviklingsområde nord for og op tilden eksisterende rute 9. Arealet er ikke omfattet af kommu-neplanrammer, men er påtænkt udlagt til erhvervs- og dyb-vandshavn. Forslag 4 grænser op til dette perspektivområde.

I kommuneplanerne er der udpeget arealer med værdifuldnatur, landskab og miljø og for disse udpegninger angivet ret-ningslinjer for arealanvendelsen. Udpegninger med tilhørenderetningslinjer er sket med henblik på at varetage beskyttel-sesinteresser for de forskellige udpegninger, herunder plante-og dyrelivet. Det drejer sig fx om at sikre gode passagemulig-heder i de økologiske forbindelser, samt sikre landskabelige-,kulturhistoriske- og geologiske bevaringsværdier.Strækningen Svendborg - Spodsbjerg er i det følgende gen-nemgået for de forskellige udpegninger i det åbne land, derkan blive berørt af foreslagene i forundersøgelsen.KystnærhedszonenKystnærhedszonen er en ca. 3 km bred zone, se ﬁgur 33,der omfatter landzonen og sommerhusområder i kystom-råderne. Kystbestemmelserne har til formål at friholdekysterne for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængige afkystnærhed, således at kysterne bevares så de fortsat kanudgøre landskabelige helheder med høj natur- og land-skabsværdi.Kystbestemmelserne fastlægger, at der kun må inddragesnye arealer i byzone og planlægges for nye anlæg i land-zone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller

funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Dog er over-ordnede infrastrukturanlæg undtaget bestemmelserne.Stort set hele den nuværende rute 9, herunder forslagenetil nye linjeføring på delstrækninger mellem Svendborg ogSpodsbjerg er beliggende indenfor kystnærhedszonen. Kunen strækning på ca. 2 km umiddelbart øst for Rudkøbingligger ikke kystnært.NaturnetværkFor at sikre naturværdierne for fremtiden er der i kommu-neplanen for såvel Svendborg som Langeland Kommunerudpeget naturområder og økologiske forbindelser i et sam-menhængende naturnetværk. I Naturnetværket indgår:••••••alle Natura 2000-områderde vigtigste § 3 beskyttede naturområderstørre skovevådområderstørre fredede områdermulige nye naturområder, herunder lavbundsarealerog økologiske forbindelser

På Langeland vil Forslag 3 og 4 til ny linjeføring nord omRudkøbing krydse det værdifulde naturområde omkringRudkøbing Mose.I henhold til kommuneplanernes retningslinjer skal det sikresat naturhensynet og interesserne i beskyttelsesområderneikke tilsidesættes, herunder at spredningsmulighederne fordet vilde plante- og dyreliv ikke forringes. Der skal derforpåregnes gennemført afværgeforanstaltninger, fx i form affaunapassager og erstatningsbiotoper, der sikrer dette. Detnærmere behov for afværgeforanstaltninger vil blive belyst ien senere VVM-undersøgelse.Lavbundsarealer og potentielle vådområderLavbundsarealer er typisk tidligere enge, moser og søer,der er blevet afvandet og opdyrket, og som udgør et vigtigtpotentiale for udvikling af værdifulde naturområder ved gen-skabelse af den naturlige vandstand. I kommuneplanerne forSvendborg og Langeland Kommuner er udpeget lavbunds-arealer, der kan genoprettes som vådområder. I henhold tilkommuneplanretningslinjerne må der i potentielle vådom-råder ikke etableres anlæg, der forhindrer at det naturligevandstandsniveau kan genskabes. Lavbundsområder ogpotentielle vådområder som ikke samtidig er naturnetværkfremgår af ﬁgur 35.Et mindre lavbundsareal i naturnetværk er udpeget i områdetud mod Lunkebugten tæt på hvor vandløbet Bjerreby - Lun-kebugt udmunder i bugten. Svendborg Kommune har igang-sat et vådområdeprojekt med henblik på kvælstoffjernelsei dette lavbundsområde. Forslag 2, 3 og 4 for udbygningenaf rute 9 tangerer lavbundsarealets vestlige afgrænsning.Lavbundsarealet fremgår af ﬁgur 35 som en del af naturnet-værket.Ved krydsning af lavbundsarealet skal det sikres, at vejanlæg-get, herunder underføringen af vandløbet Bjerreby - Lunke-bugt, udformes så muligheden for naturgenopretning ikketabes.SkovrejsningSkovrejsningsområder er i kommuneplanerne især udpeget

Formålet med retningslinjer for et naturnetværk er at sikrelevesteder og spredningsmuligheder for planter og dyr.Forslagene til udbygning af rute 9 vil tangere eller krydseﬂere udpegede naturområder og økologiske forbindelser.Naturnetværk, herunder naturområder og økologiske forbin-delser fremgår af ﬁgur 35.Alle forslagene til ny linjeføring vil på det nordlige Tåsingefå en linjeføring, der krydser to naturområder/økologiskeforbindelser hhv. vest for Bregninge og nord for Lundby.Ved Lunkebugten på Tåsinge grænser den eksisterenderute 9 op til det større sammenhængende naturområde ibugten. Forslag 2, 3 og 4 for udbygningen af rute 9 vil med-føre at en mindre del af naturområdets vestlige del berøres,hvilket umiddelbart vurderes som en forbedring i forhold tilden eksisterende rute 9.

med henblik på at fremme hensynet til friluftsliv, grundvands-beskyttelse og den biologiske mangfoldighed.Der er kun udpeget ganske få områder for skovrejsningomkring rute 9 på Tåsinge. Ingen af de udpegede skov-rejsningsområder berøres af hverken den eksisterende rute9 eller forslagene til ny linjeføring (se ﬁgur 33). Der er ikkeudpeget skovrejsningsområder i nærheden af rute 9 på Siøog Langeland.I Kommuneplanen er yderligere udpeget områder, hvor skov-rejsning er uønsket pga. andre planlægningshensyn. Detgælder fx de områder, hvor der er foretaget arealreservationtil forslag til udbygning af rute 9. Områder, hvor skovrejsninger uønsket, fremgår af ﬁgur 33.Geologiske værdierFor at sikre bevaring af værdifulde geologiske formationerer der i kommuneplanerne udpeget særlige geologiske be-skyttelsesområder, der rummer landskaber med geologiskeformationer, som særligt tydeligt viser hvordan landskabeter dannet og stadig formes. Yderligere har Naturstyrelseni samarbejde med GEUS udpeget nationale geologiskeinteresseområder for at få særlig fokus på de geologiskeværdier, når der planlægges for det åbne land. De geolo-giske værdier fremgår at ﬁgur 36. I henhold til kommune-planretningslinjerne må de geologiske værdier ikke sløres

eller ødelægges af gravning, bebyggelse, tekniske anlæg,skovrejsning eller kystsikring.Langs og i nærheden af rute 9 er der udpeget geologiskværdifulde områder i hele Siø Sund inkl. Siø og kyststræk-ningerne ved Rudkøbing og Østlangeland (se ﬁgur 36).Forslag 3 og 4 vil berøre det værdifulde areal nord forRudkøbing, mens Forslag 4 tillige vil berøre det geologiskværdifulde område på Østlangeland. Der skal i disse områ-der, i videst muligt omfang, tages hensyn til de geologiskeværdier. Indvirkningerne vil blive yderligere undersøgt i enVVM-undersøgelse, herunder muligheden for indpasning afvejanlægget i forhold til de geologiske værdier.RåstoﬁndvindingI Kommuneplan 2009-2021 for Svendborg Kommune erudpeget graveområder og interesseområder i overens-stemmelse med Råstofplan 2008 for Region Syddanmark.Graveområder er områder, hvor der umiddelbart kan givestilladelse til indvinding af råstoffer, mens interesseområder,er områder, hvor der måske kan indvindes på sigt.Der er udpeget interesseområder for hhv. ler og bentonit om-kring rute 9 på det sydlige Tåsinge (se ﬁgur 36). Forslag 2,3 og 4 vil berøre råstoﬁnteresseområdet. For råstoﬁnteres-seområder gælder det, at eventuelle råstofresurser så vidt

muligt skal udnyttes før arealet overgår til byudviklingsmæs-sige og lignende formål.Landskabelige værdierI kommuneplanerne er der udpeget særlige landskabeligebeskyttelsesområder og større sammenhængende landska-ber. De særlige landskabelige beskyttelsesområder er i Lan-gelands Kommuneplan udpeget sammen med de geologiskebeskyttelsesområder. Formålet med udpegningen er at sikrebeskyttelse og bevaring af de værdifulde landskaber, derbl.a. omfatter større karakteristiske og oplevelsesrige land-skabelige helheder som ådale, bakker og kystlandskaber.I henhold til kommuneplanretningslinjerne kan der i de sær-lige beskyttelsesområder alene placeres bebyggelse elleranlæg i ubetydeligt omfang og kun hvis beskyttelsesinteres-serne ikke tilsidesættes. De større sammenhængende land-skaber skal søges friholdt for etablering af større tekniske

anlæg og byggeri med mindre det sikres at beskyttelsesinte-resserne ikke forringes.Den eksisterende rute 9 har et forløb igennem ﬂere områder,der er udpeget som særlige landskabelige beskyttelsesom-råder og sammenhængende landskabsområder, herunderBregninge landsby og de ﬂeste kystnære strækninger (seﬁgur 36). Alle forslag til ny linjeføring vil berøre særligt værdi-fulde beskyttelsesområder sydvest for Vindeby, og Forslag 4vil tillige berøre større sammenhængende landskabsområ-der på Østlangeland.For at sikre, at forslag til udbygning og opgradering af rute 9tilpasses landskabet, vil der i forbindelse med VVM-under-søgelsen blive udarbejdet landskabsmæssige og visuellevurderinger, således at en eventuel indvirkning på de særligtlandskabelige beskyttelsesområder og større sammenhæn-gende landskaber kan søges påvirket i mindst muligt omfang.

KirkeomgivelserI kommuneplanerne er der udpeget kirkeomgivelser omkringkirkerne med henblik på at bevare værdifulde indsigtskiler tilog fra kirkerne (se ﬁgur 38).I henhold til kommuneplanretningslinjerne bør kirkeomgivel-seszonerne friholdes for byggeri og anlæg, der kan forhindredet frie udsyn til og fra kirkerne.På Langeland vil Forslag 3 og 4 have et perifert forløb in-denfor kirkeomgivelseszonen til Simmerbølle Kirke. Påvirk-ningen vurderes at være begrænset, da anlægget etableresi terræn og dermed ikke vil skæmme indsigten til og frakirken.DrikkevandsinteresserIndtil de statslige vandplaner er vedtaget, er de tidligereregionplaner gældende for så vidt angår udpegningen afdrikkevandsinteresser og nitratfølsomme indvindingsop-lande. De tidligere regionplanretningslinjer er optaget ikommuneplanerne. Heri er der udpeget et område medsærlige drikkevandsinteresser (OSD) på den nordlige del afTåsinge (se ﬁgur 37). Alle forslagene har et forløb igennemdette område, mens resten af vejstrækningerne er belig-gende i områder med drikkevandsinteresser (OD). I henholdtil kommuneplanretningslinjerne skal grundvandet i områdermed særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplandetil almene vandforsyningsanlæg uden for OSD i særlig gradbeskyttes mod forurening, og grundvandstruende aktiviteterskal så vidt mulig undgås.Udpegninger af nitratfølsomme indvindingsområder skeri OSD eller i indvindingsoplande til vandværker, hvor den

naturlige beskyttelse er lille. Formålet er at gøre en særligindsats for at beskytte drikkevandet mod nitratforurening.Der er udpeget nitratfølsomme indvindingsområder indenfor OSD på Tåsinge og i indvindingsoplande til vandværker iRudkøbing og Bjergby Huse på Langeland (se ﬁgur 37).I forbindelse med videre bearbejdning af forslag til udbyg-ning af rute 9, skal det sikres, at der ikke fremkommerrisiko for grundvandsresursen. I forbindelse med en VVM-undersøgelse skal det afklares, om der er behov for afvær-geforanstaltninger for at nedbringe og minimere risikoen forgrundvandet, herunder om det vil være behov for etableringaf kantopsamling, regnvandsbassiner mm.Andre forholdTåsinge Campingplads er beliggende på Sundbrovej 130 udtil rute 9. Campingpladsen vil blive påvirket af Forslag 2, 3og 4. I disse forslag er camping pladsen forudsat nedlagt.Ved Forslag 1, som ikke når ud forbi campingpladsen vilvejens barrierervirkning eventuelt kunne afbødes med enstiunderføring med henblik på adgang til Lunkebugten. Ogcykeltraﬁk på tværs af den eksisterende vej bibeholdes uæn-dret forbi campingpladsen.Vandreruten Øhavsstien, der omkranser Det SydfynskeØhav er fortrinsvis en trampesti og afmærket med skilte.Stiruten krydser rute 9 i Lundby på Tåsinge og på Siø.Yderligere har stien et forløb i rute 9 på delstrækninger vedLunkebugten og på broerne til Langeland. I forbindelse medudbygning og opgradering af rute 9 vil stiruten blive søgtopretholdt. Eventuel omlægning af stiruten som konsekvensaf rute 9 vejprojektet vil blive nærmere belyst i en VVM-undersøgelse.

Natura 2000-områderNatura 2000 er et netværk af internationale naturbeskyttel-sesområder, der samlet består af:• habitatområder• fuglebeskyttelsesområder• Ramsar-områderNatura 2000-områderne er udpeget for at beskytte levestederog rasteområder for fugle, beskytte bestemte naturtyper samtbeskytte truede, sårbare og sjældne arter af planter og dyr.I henhold til habitatbekendtgørelsen skal det sikres, atder ikke sker direkte eller indirekte påvirkninger af Natura2000-områder. Centralt for Natura 2000-beskyttelsen er,at myndighederne i deres administration ikke gennemførerplaner, projekter eller lignende, der kan skade de arter ognaturtyper, som områderne er udpeget for at beskytte.Forslag 4 kan berøre Natura 2000-område nr. 127 Sydfyn-ske Øhav direkte, hvor det nuværende vejanlæg i landførespå Langeland. Natura 2000-området er udpeget internatio-nalt habitatområde (H111), fuglebeskyttelsesområde (F71)og Ramsar-område (R17) (se ﬁgur 37). Herudover kan alleforslag til linjeføringer måske berøre Natura 2000-områdetindirekte, fx ved aﬂedning af vejvand og støjpåvirkning.

Da det ikke kan udelukkes, at forslagene kan påvirkeNatura 2000-området skal der i forbindelse med en VVM-undersøgelse foretages en nærmere konsekvensvurderingaf projektets påvirkning af Natura 2000-området. Formåletvil være at afdække om projektet vil skade eller ikke skadeNatura 2000-området, og i givet fald fastlægge omfanget afafværgeforanstaltninger.Beskyttede planter og dyrDer er registreret forekomst af bilag IV arterne stor vandsa-lamander og springfrø i Rudkøbing Mose, og det kan ikkeudelukkes, at der andre steder langs linjeføringsforslageneﬁndes plante- og dyrearter, der er omfattet af den strengebeskyttelse efter habitatdirektivets bilag IV. Denne beskyttel-se betyder et generelt forbud mod forsætligt at forstyrre bilagIV-arterne med skadelig virkning for arten eller bestanden,samt at arternes yngle- eller rasteområder ikke må beskadi-ges eller ødelægges, jf. habitatdirektivets artikel 12.Herudover kan der være forekomst af plante- og dyrear-ter, der er beskyttet af anden lovgivning fx bekendtgørelseom fredning af visse dyre- og plantearter mv. , den danskerødliste, habitatdirektivets øvrige bilag, fuglebeskyttelses-direktivet m.ﬂ.

Der er i Lunkebugten og Siø Sund registreret forekomst afen lang række fuglearter, som er optaget på bilag 1 til fug-lebeskyttelsesdirektivet, herunder splitterne, havterne, storskallesluger, toppet skallesluger, edderfugl m.ﬂ., og der erregistreret rørhøg ved Rudkøbing Mose. For arter opført påfuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 gælder, at der skal sikresen særlige beskyttelse af deres levesteder med henblik påat de kan overleve og formere sig i deres udbredelsesom-råde. Flere af fuglene udgør desuden udpegningsgrundlagetfor det udpegede fuglebeskyttelsesområde F71 (se afsnittetom Natura 2000-områder).I forbindelse med en VVM-undersøgelse vil der blive foreta-get en nærmere kortlægning af plante- og dyrelivet inkl. bi-lag IV-arter, der kan blive påvirket af en udbygning af rute 9på strækningen mellem Svendborg og Spodsbjerg, herunderhvilke afværgeforanstaltninger, der skal gennemføres for atsikre den økologiske funktionalitet for eventuelt berørte arter.

det sikres, at vandløbene ikke påvirkes negativt herunder atplanter og dyr fortsat har mulighed for at sprede sig langsvandløbet, fx ved etablering af faunapassager. Omfang ogart af påvirkninger og eventuelle afværgeforanstaltninger vilblive vurderet nærmere i en VVM-undersøgelse.Strandbeskyttelseslinjer (§ 15)I henhold til Naturbeskyttelseslovens § 15 er det ikke tilladtat foretage ændringer i tilstanden af strandbredden eller afandre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbe-skyttelseslinjen.Forslag 2, 3 og 4 berører strandbeskyttelseslinjen i Lunke-bugten, Forslag 3 og 4 tillige den vestligste kystnære del afLangeland og Forslag 4 tillige den østlige kystnære del afLangeland.Sø- og åbeskyttelseslinjer (§ 16)I henhold til Naturbeskyttelseslovens § 16 er det ikke tilladtat placere bebyggelse, campingvogne eller lignende ellerforetage beplantning eller terrænændringer indenfor enafstand af 150 meter fra søer og vandløb med beskyttelses-linje. Der ﬁndes ingen søer eller vandløb med beskyttelses-linjer i nærheden af forslagene til ny linjeføring.Skovbyggelinjer (§ 17)Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne oglignende inden for en afstand af 300 meter fra skove. Forprivatejede skove gælder dette kun, hvis skovarealet udgørmindst 20 ha sammenhængende skov.Alle forslag til udbygning af rute 9 berører skovbyggelinjer tilKohave Skov og Rugkrog (Nørreskov). Skovbyggelinjer tilLunkeris og Tved Skov berøres af Forslag 2, 3 og 4, mensForslag 3 og 4 desuden berører skovbyggelinjen til et fred-skovsareal i Simmerbølle.Fredede områderFredninger har til formål at bevare et område i den eksiste-rende tilstand, eller fastlægge en særlig drift, så områdetudvikler sig hen imod en bestemt ønskelig tilstand, somherefter skal bevares. Fredningssager afgøres af Frednings-nævnet, der kan meddele dispensation fra en fredningsbe-stemmelse ved ansøgning om mindre ændringer i tilstandeni det fredede område, som ikke strider imod fredningensformål. Større ændringer af fredningens bestemmelser samthel eller delvis ophævelse kan kun ske ved, at der rejses enny fredningssag. Fredede områder fremgår af ﬁgur 38.Kyststrækningen langs Lunkebugten er fredet. Ingen afforslagene til ny linjeføring i Lunkebugten berører imidlertidkystfredningen.Kirkebyggelinjer (§ 19)Omkring næsten alle kirker er der jf. Naturbeskyttelseslovenfastlagt en kirkebyggelinje på 300 meter. Inden for denne

Beskyttede naturtyper (§ 3)Naturområder som søer, vandhuller, moser, enge, stranden-ge, overdrev, heder og vandløb er efter Naturbeskyttelseslo-vens § 3 beskyttet mod tilstandsændringer, som fx byggeri,gravning, terrænændring, tilplantning eller lignende. De § 3beskyttede vandløb og naturtyper på Tåsinge og Langelandfremgår af ﬁgur 20.I nærheden af den eksisterende rute 9 og forslag til nye lin-jeføringer på strækningen mellem Svendborg og Spodsbjergﬁndes en række § 3 beskyttede områder. Et enkelt større§ 3 område omfatter Rudkøbing Mose beliggende umid-delbart nord for Rudkøbing. Området er desuden registreretsom rigkær af det tidligere Fyns Amt. Rigkær er en af demest blomsterrige naturtyper og samtidig relativ sjælden ogvurderes derfor særlig værdifuld.Det vil kræve en detaljeret undersøgelse at afdække, hvilkebeskyttede naturtyper der vil blive påvirket både direkte ogindirekte af udbygning og opgradering af rute 9. Det vurde-res, at det større § 3 beskyttede område omkring RudkøbingMose vil blive påvirket direkte af Forslag 3 og 4.Såfremt en § 3 beskyttet naturtype påvirkes direkte eller in-direkte af vejanlægget, kan der forventes krav om etableringaf erstatningsnatur, genopretning eller pleje af eksisterendebiotoper. Omfang og art vil blive vurderet nærmere ved enVVM-undersøgelse.Yderligere ﬁndes et mindre antal § 3 beskyttede vandløb inærheden af den nuværende rute 9, hvoraf tre krydses afForslag 4. Forslag 2 og 3 krydser to vandløb, mens For-slag 1 ikke krydser nogle vandløb. Ved en udbygning af rute9 på strækningen mellem Svendborg og Spodsbjerg skal

linje må der ikke opføres bebyggelse højere end 8,5 medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i helebeskyttelseszonen. Formålet er at beskytte kirken, der liggeråbnet i landskabet mod, at der opføres bebyggelse, der kanvirke skæmmende på kirken.Der er kirkebyggelinjer omkring Bregninge og Landet Kirkepå Tåsinge samt omkring Simmerbølle Kirke. Den eksiste-rende rute 9 passerer igennem kirkebyggelinjer til Bregningeog Simmerbølle Kirker.Ingen af forslagene vil ikke berøre kirkebyggelinjer påTåsinge, mens Forslag 4 vil berøre kirkebyggelinjer omkringSimmerbølle Kirke perifert. Kirkebyggelinjer og kirkeomgivel-ser fremgår af ﬁgur 38.

Beskyttede jord- og stendiger (§ 29a)Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af beskyttedesten- og jorddiger.I nærheden af den eksisterende rute 9 og forslag til nye linje-føringer ﬁndes mere end 100 beskyttede diger. Planerne omen udbygning af rute 9 på strækningen mellem Svendborgog Spodsbjerg medfører, at en række diger vil blive berørtdirekte. I forbindelse med en VVM-undersøgelse vil der bliveforetaget en nærmere kortlægning og vurdering af digerne,herunder særlige bevaringsværdige diger, der i videst muligtomfang skal bevares. Digernes beliggenhed fremgår afﬁgur 38.Fredede fortidsminder (§§ 29e og 29f)Der må ikke foretages nogen form for tilstandsændringer affredede fortidsminder, eller foretages ændringer inden for en100 meter beskyttelseszone på en sådan måde, at det for-ringer oplevelsen af fortidsmindet.

Der er fundet mulige interessekonﬂikter ved forslagene tiludbygning af rute 9 på strækningen mellem Svendborgog Spodsbjerg. Det drejer sig især om mulig påvirkning afNatura 2000-området Det Sydfynske Øhav, naturnetværk(økologiske forbindelser), § 3 beskyttet natur og områdermed landskabelige og geologiske værdier. Hertil kommereventuelle mulige støjpåvirkninger.Forslag 4 kan berøre Natura 2000-området Det SydfynskeØhav direkte, hvor det nuværende vejanlæg i landføres påLangeland. Herudover kan alle forslag til linjeføringer måskeberøre Natura 2000-området indirekte, fx ved aﬂedning afvejvand og ved støjpåvirkning. Derfor forudsættes der i enVVM-undersøgelse at ske en Natura 2000-konsekvensvur-dering.Umiddelbart vurderes Forslag 2, 3 og 4 i Lunkebugten atkunne have en positiv effekt på Natura 2000-området, darute 9 ﬂyttes længere væk fra kysten.I det omfang det konkrete vejprojektforslag ikke kan undgå atgive en direkte eller indirekte påvirkning af naturnetværk og§ 3 beskyttet natur, skal det i en VVM-undersøgelse sikres, atnaturhensynet og interesserne ikke tilsidesættes, herunder atspredningsmulighederne for det vilde plante- og dyreliv ikkeforringes, og der skal indarbejdes afværgeforanstaltninger, fxi form af faunapassager og erstatningsbiotoper.Forslag 3 og 4 nord for Rudkøbing vil have et forløb påtværs af Rudkøbing Mose, der er et større § 3 beskyttetnaturområde med særlig værdifuld natur og registreret fore-komst af bilag IV-arter. Påvirkningen af mosen skal derfornærmere undersøges i en kommende VVM-undersøgelse,med henblik på at tilpasse vejprojektet med henblik på atundgå, nedbringe og om muligt neutralisere eventuelle ska-delige virkninger på de beskyttede værdier og arter.Dele af forslagene har forløb igennem områder medlandskabelige og geologiske værdier. I forbindelse med enVVM-undersøgelse forudsættes der gennemført visuellevurderinger af påvirkningen af landskabet og de geologiskeinteresseområder, således at vejanlægget på baggrundheraf sikres god indpasning i landskabet.Forslagene til udbygning af rute 9 kan give anledning til støj-belastning af nærliggende boliger. I forbindelse med en kom-mende VVM-undersøgelse vil dette blive afklaret nærmere,herunder om der er behov for afværgeforanstaltninger somfx støjsvag asfalt eller støjafskærmning.Samlet set vurderes der i forbindelse med forundersøgel-sen ikke at være plan-, natur- og miljømæssige hensyn, derskønnes at være til hinder for at gennemføre forslagene tiludbygning af rute 9 på strækningen mellem Svendborg ogSpodsbjerg, såfremt der bliver gennemført de påkrævedebeskyttelseshensyn jf. plan- og miljølovgivningen.

KolonihaverForslag 3 og 4 vil nord for Rudkøbing passerer igennemto kolonihaveområder umiddelbart nord for Rudkøbing.Vejprojektet forudsætter, at ﬂere haver i kolonihaveområdet”Brohaverne” må nedlægges. Påvirkningen vil være mindrebetydende ved passage af kolonihaverne ”Brovejen”, dadisse haver endnu ikke er anlagt.KulturarvsarealerKulturarvsarealer er kulturhistoriske interesseområder medsærlig høj kulturhistorisk og arkæologisk værdi. Kulturarvs-arealerne er ikke fredede, men der bør tages hensyn til demi forbindelse med plan- og anlægsarbejder med henblik påen vurdering i forhold til eventuelle forekomster af arkæolo-giske fund.Der er kortlagt to kulturarvsarealer i nærheden af deneksisterende rute 9 mellem Svendborg og Spodsbjerg. Detene areal er beliggende sydøst for Vindeby i en afstand tileksisterende rute 9 på ca. 100 meter, mens det andet arealgrænser op til rute 9 umiddelbart vest for Spodsbjerg.Forslagene til udbygning af rute 9 på strækningen mellemSvendborg og Spodsbjerg vil ikke berøre kulturarvsarealetved Vindeby. Forslag 4 vil kunne påvirke kulturarvsarealetved Spodsbjerg perifert. Ved anlægsarbejder skal der tageshensyn til kulturarvsarealet, og i det omfang det arkæologiskansvarlige museum vurderer det relevant, gennemføresforundersøgelser og eventuelle detailundersøgelser føranlægsfasen.StøjDer er i forbindelse med forundersøgelsen ikke foretagetstøjberegninger fra det nye vejanlæg, og det er derfor ikkemuligt at vurdere støjbelastningen i omgivelserne nærmere.Det kan blive nødvendigt at etablere støjdæmpende foran-staltninger fx i form af støjsvag asfalt eller støjafskærmning iforhold til støjfølsom anvendelse af vejens naboarealer.Umiddelbart kan peges på følgende strækninger, hvor støj-dæmpende foranstaltninger eventuelt kan komme på tale i:I det sydligste Vindeby ved Forslag 2, 3 og 4. Ved passagennord og øst om landsbyen Lundby (alle forslag). Også vedpassage af bebyggelser og kolonihaver ved Rudkøbingpå Langeland (Forslag 3 og 4), kan der blive behov forstøjdæmpning. Støjforholdene vil blive nærmere vurderet iforbindelse med en eventuel VVM-undersøgelse, herunderomfang og udformning af støjreducerende tiltag.

Der er beregnet anlægsoverslag for forslagene. Disseoverslag, er udarbejdet i henhold til Transportministerietsbudgetteringsprincipper for anlægsprojekter på vej- ogbaneområdet.Til udarbejdelse af overslagene anvendes Vejdirektoratetsoverslagssystem, som henter priser fra afsluttede entrepri-ser for tilsvarende arbejder.På forundersøgelsesstadet kendes ikke de præcise mæng-der af f.eks. jordarbejder. For jordarbejder er derfor gjort enrække forsimplede antagelser om terrænforhold, idet detaktuelle terræn ikke er opmålt. Jordarbejder er derfor opgjortmed mængder på overordnet niveau.PrisgrundlagDer er anvendt et prisbibliotek der er dannet på baggrundaf enhedspriser og sumposter fra entrepriser på en rækkestrækninger, som er vurderet sammenlignelige med udvidel-sen af rute 9.Omkostninger til arkæologiske for- og markundersøgelser erindeholdt i overslagene og vurderet ud fra Vejdirektoratetserfaringer.

Arealbehovet er opgjort ud fra det skønnede arealbehov tilpermanente ekspropriationer til vejanlægget, regnvandsbas-siner og tilslutninger til skærende veje, samt midlertidige ar-bejdsarealer til anlægsarbejderne. Heri indgår en vurderingaf omfanget af de forventede totalekspropriationer. Areal-budgettet er opstillet ud fra ejendomspriserne i området, denforventede byudvikling, og på baggrund af ekspropriations-og taksationskommissionens erstatningsfastsættelse påsammenlignelige strækninger.BasisoverslagPå baggrund af ovenstående er der beregnet et basisover-slag, som omfatter etablering af anlægget, arealanvendelse,projektering, tilsyn og administration, eksklusive moms. Ba-sisoverslaget tillægges 50 % til dækning af usikkerheder ogeventuelle fremtidige ændringer, jf. Transportministeriets bud-getteringsprincipper for økonomistyring af anlægsprojekter.I tabellen ﬁgur 39 ses basisoverslaget, samt basisoverslaget+ 50 %.Anlægsoverslagene viser, at Forslag 4 er dyrest, og at For-slag 1 er den billigste løsning. Forskellene skyldes i høj gradlængdeforskellene for de enkelte forslag. Dette medfører

Den samfundsøkonomiske rentabilitet er vurderet for de ﬁreudbygningsforslag efter den metode, som er beskrevet iTransportministeriets manual for samfundsøkonomisk ana-lyse og ministeriets samfundsøkonomiske beregningsmodel”TERESA”. Et projekt vurderes som rentabelt, hvis det haren positiv nutidsværdi og en intern rente over diskonte-ringsrenten, der er 5 %. Beregningshorisonten er 50 år efterforudsat åbning i år 2020, og med forudsat traﬁkvækst fremtil år 2030. Traﬁkvæksten er baseret på den overordnedetraﬁkprognose i ”Prognoseforudsætninger til traﬁkmodelbe-regninger” fra DTU-transport.I forbindelse med en forundersøgelse er vurderingen baseretpå en række relativt simple antagelser, idet der endnu ikkeer foretaget detaljerede undersøgelser. Af den grund ereksterne effekter som traﬁksikkerhed, støj, luft og klima ikkeinddraget i vurderingen.Der er ikke foretaget en samlet samfundsøkonomisk analyseaf de mindre omfattende anlægsforbedringer. Effekternevil bl.a. afhænge af om tiltagene gennemføres samlet ellerenkeltvis.NettonutidsværdiAnlægsomkostningerRestværdiDriftsomkostningerTidsgevinsterForslag 1Basis- 175,6215,06- 17,208,32Forslag 1Basis + 50 %- 263,4422,59- 17,208,32Forslag 2Basis- 252,2421,63- 27,39178,79

Som en væsentlig konsekvens af forslagene aﬂastes denuværende strækninger af rute 9 for gennemkørende traﬁk,der ﬂyttes til de nye vejstrækninger. Således traﬁkaﬂas-tes bystrækningerne gennem Bregninge og Lundby i alleforslagene, mens randbebyggelse langs nuværende rute 9 iRudkøbing aﬂastes i Forslag 3 og 4.Forslagene giver således forbedret fremkommelighed fortraﬁkken og bedre bymiljø, herunder lokal traﬁksikkerhedog støjreduktion, og sikrer bedre regularitet til færgerutenSpodsbjerg-Tårs.Den samfundsøkonomiske vurdering omfatter i øvrigt ikkeforhold som landskab og bykvalitet, dyr og planteliv, samtsammenhængen mellem fysisk planlægning og regionaløko-nomiske effekter. Disse effekter vurderes generelt ikke atkunne påvirke det samlede økonomiske beregningsresultatvæsentligt. Anlægsoverslaget indeholder omkostninger til atimødegå negative effekter på for fx dyre- og planteliv i formaf faunapassager.Vurdering af resultaterneDe samfundsøkonomiske effekter er beregnet for de ﬁreforslag, og resultaterne ses i tabellen ﬁgur 40. Forslag 2 harden højeste interne rente, og dermed er det forslag, somgiver den bedste forrentning af investeringen.

SAMMENFATNINGForundersøgelsen af rute 9 gennemføres i henhold til poli-tisk aftale af 22. oktober 2009 mellem regeringen (Venstreog De konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Al-liance.Undersøgelsen belyser behov og muligheder for udbygningaf rute 9 til motortraﬁkvejsstandard på strækninger mellemSvendborg og Maribo E47.Nærværende rapport er en fremrykket afrapportering af deundersøgte forslag på strækningen mellem Svendborg ogSpodsbjerg.Som led i undersøgelsen er gennemført beregninger af tra-ﬁkale, økonomiske og samfundsøkonomiske konsekvenseraf de skitserede udbygningsforslag. Der er undersøgt ﬁreforslag til strækningsvis udbygning over Tåsinge og Lange-land til motortraﬁkvejsstandard. Endvidere indgår en rækkemindre omfattende anlægsforbedringer i undersøgelsen.Undersøgelsens resultater er baseret på vejanlæg skitseretpå forprojektniveau, hvorfor beregningerne af anlægsøkono-mien og samfundsøkonomien er forbundet med usikkerhe-der. Som det fremgår af kapitlet Anlægsoverslag og sam-fundsøkonomi viser beregningerne, at det billigste forslag erForslag 1 vest om Bregninge og nord om Lundby. Forslag 4,der også omfatter motortraﬁkvej på Langeland, er dyrest.Forslag 2 har den største interne rente.I kapitlet Plan og miljøforhold er identiﬁceret og beskrevet enrække plan- og miljøparametre, der har betydning, såfremtet af forslagene skal undersøges videre, og som bør indgå ien eventuel senere VVM-redegørelse. Det har således ikkekunnet udelukkes, at forslagene kan påvirke Natura 2000området Sydfynske Øhav. En eventuel VVM-redegørelseskal således nærmere konsekvensvurdere konkrete projekt-forslags påvirkning af Natura 2000 området. Omfang og artaf påvirkninger og eventuelle afværgeforanstaltninger vilblive vurderet nærmere i en VVM-undersøgelse. RudkøbingMose bør i den forbindelse undersøges nærmere.