Transportudvalget 2011-12
TRU Alm.del Bilag 181
Offentligt
1070420_0001.png
1070420_0002.png
Hvad koster en udbygning af letbanen?En udbygning af letbanen i Aarhusområdet bestående af etaperne A-C kan bygges for 3,2 mia kr. inkl. 50 procent i korrektionsreserve.Omkostningerne til driften vil hvert år netto være i størrelsesordenen 35 mio. kr. ekskl. kapitalomkostninger til infrastrukturen.I følsomhedsanalyserne til fase 1-undersøgelserne ligger den interne rente (det årlige samfundsøkonomiske afkast af investeringerne)for udbygningsetaperne på omkring 1,3 procent. Justeres beregningerne ud fra, at det er mere komfortabelt at køre med letbane endeksempelvis bus, vil den interne rente ligge på op til 3-4 procent.Til sammenligning var den interne rente for Metroens Cityring i København beregnet til 3,1 procent.Den samfundsøkonomiske analyse værdisætter ikke fuldt ud letbanens betydning for byudviklingen i Aarhusområdet, hvilket bør indgåparallelt med den samfundsøkonomiske analyse i beslutninger om den videre udbygning i Aarhusområdet.
Letbaneudbygning i AarhusområdetFase 1-undersøgelse
A1: Lisbjerg Vest – Hinnerup st.Længde:8,2 kmStandsningssteder:7Rejsetid:15 minAnlægsudgifter *:596 mio. kr.Anlægsudgift pr. km:73 mio. kr.Driftsudgifter **:4,8 mio. kr.A2: Lisbjerg Vest – Hinnerup st. – RylevejLængde:10,2 kmStandsningssteder:10Rejsetid:19 minAnlægsudgifter *:725 mio. kr.Anlægsudgift pr. km:71 mio. kr.Driftsudgifter **:6,8 mio. kr.
C1: Banegårdspladsen – Hasselager/KoltLængde:11,6 kmStandsningssteder:16Rejsetid:24 minAnlægsudgifter *:906 mio. kr.Anlægsudgift pr. km:78 mio. kr.Driftsudgifter **:4,9 mio. kr.C2: Banegårdspladsen – SkanderborgLængde:25,9 kmStandsningssteder:30Rejsetid:42 minAnlægsudgifter *:2.012 mio. kr.Anlægsudgift pr. km:78 mio. kr.Driftsudgifter **:36,7 mio. kr.
B: Banegårdspladsen – BrabrandLængde:6,5 kmStandsningssteder:2Rejsetid:16 minAnlægsudgifter *: 623 mio. kr.Anlægsudgift pr. km:96 mio. kr.Driftsudgifter **:2,0 mio. kr.
AC: Samlet udbygning A1, B og C2Længde:40,6 kmStandsningssteder:48Anlægsudgifter *:3.196 mio. kr.Anlægsudgift pr. km:79 mio. kr.Driftsudgifter **:35,5 mio. kr.
* Inkl. korrektionsreserve på 50 procent** Driftsudgifter er opgjort som årlige netto mer-omkostninger i forhold til busdrifteksl. kapitalomkostninger til infrastrukturanlæg.
LetbanesamarbejdetOtte østjyske kommuner (Aarhus, Favrskov, Norddjurs, Odder, Randers, Silkeborg, Skanderborg og Syddjurs), Region Midtjylland og Midt-Letbanesamarbejdet er et element i kommunernes bestræbelser på at mindske trængslen på vejnettet, forbedre miljøet og give den kol-
LetbanesekretariatetSøren Nymarks Vej 38270 Højbjerg
Læs mere om udbygningen af letbanen og fase 1-undersøgelsen på

www.letbanerimidttrafik.dk

Letbanesamarbejdet, 2012

Letbanen og miljø

• En letbane er støjsvag og miljøvenlig• En letbane udleder kun 1/3 CO2 pr. person

”Fingerplan” for Østjylland

Forudsætningen for at tiltrbestår af linjer med høj frekvens, prioritet og fremkommelighed. Samtidig skal byudviklingen samles omkring de ak-Otte østjyske kommuner (Aarhus, Favrskov, Norddjurs, Odder, Randers, Silkeborg, Skanderborg og Syddjurs) er gået
forudsætning for at realisere den fremtidige målsætning for byudviklingen i Østjylland.Kortetderet, at betjeningen af Silkeborg sker mest effektivt via en ny hurtig regionalbane mellem Aarhus og Silkeborg medgode forbindelser og omstigningsmuligheder til letbanesystemet.

Letbanen og byudvikling

Af kortet fremgår det, at kommunernes byplanlægning understøtter letbanen ved at planlægge og placere nye byerog byomdannelsesområder omkring de korridorer, som letbanen skaber.Kommunerne i Letbanesamarbejdet har gennemført en omfattende tilpasning i de seneste kommuneplaner, så byud-viklingen nu er planlagt, så den i langt højere grad understøtter udbygningen af en fremtidig letbane.

Nem og bekvemt

Hver dag pendler cirka 60.000 personer mellem Aarhus og de øvrige kommuner i Aarhusområdet. ”Fingerplanen” ogletbanestrukturen understøtter deres pendlingsmønstre, så det fremover vil blive endnu mere bekvemt og nemt atBusdriften er i 2010/2011 ændret og effektiviseret, så bussernes linjeføring og frekvens tilgodeser rejser mellemhjem og arbejde. I planlægningen af busnettet er der taget højde for en fremtidig letbane.Når letbanen er fuldt udbygget, vil man således have et net bestående af jernbaner, herunder en ny nærbane mellemSilkeborg og Aarhus, letbanen og et højklasset busnet, der tilsammen udgør et stærkt og konkurrencedygtigt kol-

Letbanens etaper

Letbanens 1. etape består af de nuværende lokalbaner, Grenaabanen og Odderbanen samt en ny 12 kilometer dob-beltsporet letbanestrækning. Letbanen løber fra Grenaabanen ved Nørreport og betjener Aarhus N, Skejby Sygehusog nye byudviklingsområder i Lisbjerg og Elev, inden den igen forbindes med Grenaabanen ved Lystrup Station. 1.etape forventes at være i drift i 2015-2016.Sideløbende med planlægningen af letbanens 1. etape har kommunerne i Letbanesamarbejdet indledt arbejdet medmulige udbygningsetaper. Der er i 2011 gennemført en fase 1-undersøgelse af følgende udvalgte etaper:A1: Lisbjerg Vest–Hinnerup st.A2: Lisbjerg Vest–Hinnerup st.-RylevejB: Banegårdspladsen–BrabrandC1: Banegårdspladsen–Hasselager/KoltC2: Banegårdspladssen–Hasselager/Kolt–SkanderborgFase 1-undersøgelsen er et udspil til, hvordan letbanen i Aarhusområdet kan udbygges. Undersøgelsen skal indgå i den lokale og statslige prioritering af de næste etaper. Undersøgelsen har samtidig et detaljeringsni-veau, så den dækker kravene til en fase 1-undersøgelse i henhold til Transportministeriets budgetteringsprincipperfor anlægsprojekter, ”Ny anlægsbudgettering”. Principperne indeholder blandt andet krav til de samfundsøkonomiskeberegninger og medfører, at undersøgelsen kan fungere som sidste niveau, inden VVM-undersøgelser sættes i gang.Resultaterne af den samfundsøkonomiske analyse bør ses i sammenhæng med de ikke-værdisatte effekter og hen-syn - blandt andet hvordan en udbygning af letbanen kan og vil understøtte den ønskede byudvikling i kommunerne.Læs
Letbane, etape 1Etaper med i fase 1 undersøgelseØvrige udbygningsetaperNy regionalbaneByudviklings- og byomdannelsesområderPerspektivområder