TRU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 180: Udkast til forslag til lov om offentlige veje

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1.2.2.1.2.1.1.2.1.2.2.2.2.2.1.2.2.2.2.3.2.3.1.2.3.2.2.4.2.4.1.2.4.2.2.5.2.5.1.2.5.2.2.6.2.6.1.2.6.2.2.7.2.7.1.2.7.2.2.8.2.8.1.2.8.2.2.9.2.9.1.2.9.2.2.10.3.4.5.6.7.8.9.Lovforslagets baggrundLovforslagets hovedindholdIndsættelse af formålsbestemmelseGældende retLovforslagets indholdStatsvejeGældende retLovforslagets indholdOphævelse af begrebet vejbestyrelseGældende retLovforslagets indholdLedninger og gæsteprincippetGældende retLovforslagets indholdFortegnelse over henvendelser fra borgerneGældende retLovforslagets indholdAlmene vejeGældende retLovforslagets indholdIstandsættelse ved opklassificering af private fællesveje til offentlige vejeGældende retLovforslagets indholdOphævelse af ejendomsværdi som fordelingskriteriumGældende retLovforslagets indholdArkæologiske forundersøgelserGældende retLovforslagets indholdØvrige ændringerØkonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeØkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetDe administrative konsekvenser for borgerneDe miljømæssige konsekvenserForholdet til EU-rettenHørte myndigheder og organisationer m.v.Sammenfattende skema

1. Lovforslagets baggrundLovforslaget er et led i moderniseringen af lovgivningen inden for vejområdet. Målsætnin-gen med lovforslaget er at forenkle og tydeliggøre lovgivningen samt at gennemføre admini-strative lettelser for staten og kommunerne, der som vejmyndighed administrerer hen-holdsvis statsvejene og kommunevejene. Det er endvidere en målsætning at gøre lovennemmere at forstå for borgerne.Af de 73.950 km offentlige veje, der findes i Danmark pr. 1. januar 2012, administreres3.791 km af staten og ca. 70.160 km af kommunerne.Offentlig veje er veje, gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og somadministreres af stat eller kommune efter lov om offentlige veje (vejloven).Den gældende vejlov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1048 af 3. november 2011, trådte i kraft den1. april 1972. Der er løbende foretaget ændringer i loven, men loven anses på en række om-råder ikke længere for tidssvarende. Det er vurderet, at der er behov for en samlet moderni-sering af loven, og at denne modernisering mest hensigtsmæssigt gennemføres ved at udar-bejde en ny lov.Vejlovgivningen består i dag af fire hovedlove: lov om offentlige veje (vejloven), lov om pri-vate fællesveje (privatvejsloven), lov om grundejerbidrag til offentlige veje (vejbidragslo-ven) og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje (vintervedligeholdelsesloven).Som et led i moderniseringen af vejlovgivningen er det hensigten, at reducere antallet aflove på området fra de nuværende fire love til to hovedlove – lov om offentlige veje og lovom private fællesveje. Reduktionen er gennemført ved at indarbejde relevante bestemmel-ser for offentlige veje fra vejbidragsloven og vintervedligeholdelsesloven i dette lovforslag.Vejbidragsloven og vintervedligeholdelsesloven kan således ophæves, idet relevante be-stemmelser for private fællesveje er indarbejdet i lov om private fællesveje, jf. lov nr. 1537 af21. december 2010. Ved ophævelsen af vejbidragsloven og vintervedligeholdelsesloven for-enkles administration af vejlovgivningen for staten og kommunerne samtidig med, at bor-gerne fremover alene skal orientere sig om reglerne vedrørende offentlige veje ét sted.Transportministeriet har som en del af det lovforberedende arbejde i juni 2011 afholdt etinteressentseminar med deltagelse af repræsentanter fra bl.a. Kommunernes Landsfor-ening (KL), Københavns Kommune, Parcelhusejernes Landsforening og Dansk Lednings-ejerforum. På seminaret og i forlængelse heraf har Transportministeriet modtaget en rækkeforslag og ønsker til ændringer af loven. Forslagene er alle blevet gennemgået og vurderet iforbindelse med udarbejdelsen af det foreliggende lovforslag. En del af de fremsatte forslager imødekommet og indarbejdet i dette lovforslag. En række forslag er dog ikke imøde-kommet, idet det ikke er fundet hensigtsmæssigt at medtage dem i lovforslaget.Et af de forslag, der ikke er medtaget i lovforslaget, er et forslag fra Københavns Kommuneom i vejloven at indføre særlige regler for hittegods på offentlige veje. Hittegodslovens reg-ler, jf. lovbekendtgørelse nr. 733 af 9. juli 2009 gælder for håndtering af hittegods, uansethvor det findes. En særregel, der kun gælder for vejarealer, vil kun i begrænset omfang af-hjælpe kommunernes problemer med ting, der efterlades i det offentlige rum. En særregelom hittegods på vejene vil ikke omfatte hittegods, der findes i parker, skove eller andreudendørs arealer, som ikke har status af et vejareal. En særregel kan føre til praktiske pro-

blemer, hvis kommunerne skal forholde sig til flere forskellige procedurer og lovregler, altefter hvor hittegodset findes. Herudover må der hos vejmyndighederne påregnes ekstra ud-gifter til opbevaring af genstandende i de 4 uger, som lov om hittegods foreskriver.Et andet forslag, der ikke er indarbejdet i lovforslaget, er et forslag fra ParcelhusejernesLandsforening, om at indføre en minimumsforpligtelse for kommunerne i forbindelse medsnerydning af offentlige veje. Forslaget vurderes at gribe ind i kommunernes mulighed forselv at planlægge, hvilket serviceniveau kommunerne ønsker at yde. Idet forslaget endvide-re vil medføre betydelige administrative og økonomiske konsekvenser for kommunerne, erforslaget ikke medtaget i det foreliggende lovforslag.2. Lovforslagets hovedindhold2.1. Indsættelse af formålsbestemmelse2.1.1. Gældende retHverken vejloven, vejbidragsloven eller vintervedligeholdelsesloven indeholder i dag for-målsbestemmelser, ligesom det heller ikke er beskrevet, hvilke offentlige hensyn kommu-nerne skal varetage ved lovens administration.2.1.2. Lovforslagets indholdDet foreslås, at der indsættes en formålsbestemmelse, der præciserer lovens formål samt enbestemmelse, der beskriver, hvilke hensyn vejmyndighederne skal tage højde for ved admi-nistration af denne lov. Der henvises til forslagets §§ 1 og 3.2.2. Statsveje2.2.1. Gældende retI den gældende vejlovs § 1, stk. 2, inddeles de offentlige veje i hovedlandeveje og kommune-veje. Hovedlandevejene, hvorved forstås de statsligt ejede veje, administreres af Vejdirekto-ratet under Transportministeriet. Kommunevejene, der administreres af vedkommendekommunalbestyrelse, vil som hovedregel være ejet af kommunalbestyrelsen, jf. dog forsla-gets § 70, stk. 1.2.2.2. Lovforslagets indholdMed lovforslaget foreslås de statsligt ejede veje, der efter denne lov administreres af Vejdi-rektoratet, benævnt som statsveje.2.3. Ophævelse af begrebet vejbestyrelse2.3.1. Gældende retI den gældende vejlovs § 2, stk. 6, og privatvejslovens § 1, stk. 2, betegnes forvaltningsmyn-digheden for vejene henholdsvis vejbestyrelse og vejmyndighed. En vejbestyrelse er forvalt-ningsmyndigheden for en offentlig vej og har som hovedregel ejerskabet til vejarealet.Kommunalbestyrelsen er forvaltningsmyndighed (vejmyndighed) for de private fællesveje ikommunen og kan eje vejarealet. Endvidere anvendes vejmyndighed som samlebetegnelsefor vejbestyrelse og vejmyndighed. Sondringen anvendes ikke konsekvent, hverken af prak-tikere eller domstolene, og kan give anledning til misforståelser.

2.3.2. Lovforslagets indholdDet foreslås, at begrebet ”vejmyndighed” anvendes som betegnelse for den myndighed, derefter vejlovene – lov om offentlige veje og lov om private fællesveje – kan træffe afgørelserefter disse love, jf. forslagets § 4.2.4. Ledninger og gæsteprincippet2.4.1. Gældende retVejlovens § 106 omhandler det såkaldte gæsteprincip. Det følger af vejlovens § 106, stk. 1, atarbejder på ledninger i eller over kommuneveje, herunder nødvendig flytning af ledningerm.v. i forbindelse med vejens regulering eller omlægning, bekostes af vedkommende led-ningsejer, medmindre andet er særligt bestemt ved overenskomst eller kendelse afsagt af enekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriati-on af fast ejendom eller afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter vandforsyningslo-vens §§ 37 og 38, jf. § 40.Udgangspunktet for tilstedeværelsen af ledninger i vejareal efter gæsteprincippet er, at led-ningsejeren har fået tilladelse til vederlagsfrit at placere sine ledninger m.v. i eller over veja-realet. Til gengæld skal ledningsejeren selv gennemføre og afholde udgifterne til arbejder påsine ledninger i eller over vejarealet, hvis det er nødvendigt af hensyn til gennemførelse afet arbejde, der iværksættes af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som myn-digheden kan varetage. En tilsvarende bestemmelse findes i § 70 i lov om private fællesvejefor så vidt angår ledninger i private fællesveje i byer og bymæssige områder.Det i vejloven lovfæstede gæsteprincip er en anerkendelse af ledningsejerens forventningom at kunne placere sine ledninger i eller over vejarealet, da såvel vejen som ledningen skalføres til slutbrugeren, borgeren.Formålet, til hvilket ledningen er placeret i eller over vejarealet, er uden betydning for an-vendelsen af princippet. Det er således uden betydning, om ledningen alene tjener et snæ-vert privat formål, et forsyningshensyn eller om den er en del af vejens udstyr, f.eks. ledningtil vejbelysning eller vejafvanding. Afgørende for anvendelsen af princippet er, at ledningenmå anses som gæst i vejarealet, dvs. at ledningen ejes af en anden end vejmyndigheden.Højesteret har i en dom af 22. september 2009 (UfR 2009.2978H - M3-dommen) udtalt, atgæsteprincippet er betegnelsen for en udfyldende regel, der finder anvendelse i tilfælde,hvor der uden vederlag er givet tilladelse til at anbringe en ledning på en ejendom. Reglenindebærer, at ledningsejeren som ”gæst” skal bekoste ledningsarbejder, der er nødvendig-gjort af arealejerens ændrede benyttelse af det areal, hvor ledningen er anbragt. En erhver-ver af fast ejendom indtræder som udgangspunkt i overdragerens rettigheder og forpligtel-ser vedrørende ejendommen. Dette gælder uanset om erhververen er privat eller offentligtog uanset om overdragelsen sker i fri handel eller ved ekspropriation. I overensstemmelsehermed er udgangspunktet, at arealejerens ret til at kræve ledningsarbejder betalt af led-ningsejer også gælder for senere erhververe af ejendommen. Gæsteprincippet er udtrykt ivejlovens § 106. Denne bestemmelse omfatter arbejder, der er iværksat af vejmyndighedeninden for rammerne af de formål, som myndigheden kan varetage. Højesteret har endvide-re i den nævnte dom udtalt, at vejlovens § 106 ikke indskrænker gæsteprincippet, og atvejmyndigheden derfor ikke er afskåret fra at påberåbe sig princippet i tilfælde, hvor led-

ningen ligger i et areal, der ikke var vejareal inden erhvervelsen.Hvis en ejendom med en ledning, der ligger på gæsteprincippets vilkår, erhverves i forbin-delse med et vejprojekt, vil ledningsejeren derfor skulle respektere, at vejmyndigheden kankræve ledningsarbejder udført for ledningsejerens regning, når det er nødvendigt til gen-nemførelse af et arbejde, som ligger inden for rammerne af de formål, som myndighedenkan varetage.Ved en række større sammensatte projekter er det uden betydning for ledningsejerens pligt,hvilken del af projektet der har medført, at der må foretages arbejder på ledningen. Dette erkommet til udtryk i UfR 2007.3009H (Flintholm-dommen) og UfR 2010.570H (ToppevadBro-dommen). I Flintholm-dommen, der handlede om ledningsomlægninger i forbindelsemed anlæg af en ny station, herunder af vej, udtalte Højesteret, at ”vejlovens § 106 finderanvendelse på ledningsarbejder i veje udført i forbindelse med et sådant sammensat an-lægsprojekt, selv om projektet ikke er begrundet i vejformål, og uanset hvilke dele af projek-tet der har nødvendiggjort ledningsarbejderne.”Højesteret har i UfR 2006.1391H (Greve Centervej-dommen), der handlede om flytning afledninger i forbindelse med etablering af støjafskærmning, og i sagen om Toppevad Bro,der handlede om omlægning af ledninger i forbindelse med udvidelse af rørunderføringenaf en å under en vejbro og etablering af en faunapassage, udtalt, at gæsteprincippet kunnegøres gældende over for ledningsejere i tilfælde, hvor vejmyndigheden iværksatte arbejderpå vejarealet af hensyn til vejens forhold til naturen, herunder hensyn til at afbøde vejensindgreb i natur, tilstand og faunaen.2.4.2. Lovforslagets indholdDen gældende ordning, som beskrevet i pkt. 2.4.1. foreslås videreført. Retsstillingen er i dagdog uafklaret i den situation, hvor et anlægsprojekt ændres og fordyres på grund af de led-ninger, der ligger som gæst.Det ligger fast efter den gældende § 106, stk. 1, at ledningsejeren skal flytte sine ledningerog afholde udgifterne hertil, hvis det er nødvendigt i forbindelse med et arbejde, der iværk-sættes af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som myndigheden kan vareta-ge. Flytning af ledningen er dog ikke i alle tilfælde den samfundsøkonomisk mest hensigts-mæssige løsning. Der kan være tilfælde, hvor det samfundsmæssigt er billigere at ændre ivejmyndighedens projekt og derved at undgå en flytning af ledningen. Der kan være tale omen større eller mindre ændring af vejmyndighedens arbejde, f.eks. en rykning af vejen i for-hold til det projekterede eller forstærkningsarbejder for at sikre ledninger i deres nuværen-de placering. Dette vil typisk medføre en fordyrelse af vejmyndighedens projekterede arbej-de. Da ledningsejeren efter den gældende § 106, stk. 1, har pligt til at betale for en flytningaf ledningen, forekommer det rimeligt, at ledningsejeren afholder udgiften til fordyrelsen,forudsat at denne er mindre end udgiften til flytningen af ledningen. Ud fra en samlet sam-fundsøkonomisk vurdering er dette vurderet mest hensigtsmæssigt. Der henvises til forsla-get § 92, stk. 2.Hvis ledningsejeren skal have mulighed for at påvirke, hvilken teknisk model der vælges forat sikre ledningerne, er det vigtigt at understrege, at vejmyndigheden har pligt til at drøftesagen med ledningsejerne, inden vejmyndighedens arbejde er færdigplanlagt. Der henvises

til lovforslagets § 93.2.5. Fortegnelse over henvendelser fra borgerne2.5.1. Gældende retI henhold til gældende ret, herunder den almindelige forvaltningsret, er vejmyndighedenikke forpligtet til at notere indberetninger fra borgerne om forhold vedrørende de offentligeveje. Det vil dog i de fleste tilfælde være god forvaltningsskik at gøre notat om borgernesindberetninger.2.5.2. Lovforslagets indholdPå interessentseminaret i juni 2011 i forbindelse med forberedelsen af lovforslaget stilledeParcelhusejernes Landsforening forslag om, at vejmyndighederne skulle have pligt til atføre et register over henvendelser fra borgere om forhold på vejeneDer vurderes at være trafiksikkerhedsmæssige gevinster ved at forpligte vejmyndigheden tilat føre en fortegnelse over henvendelser, der vedrører forhold på de offentlige veje, der er tilfare for færdslen. På denne baggrund foreslås det i forslagets § 26, at vejmyndighederneskal føre en sådan fortegnelse.2.6. Almene veje2.6.1. Gældende retEn almen vej eller almen sti er et færdselsareal, der ikke administreres af staten eller kom-munalbestyrelserne i henhold til lov, vedtægt eller deklaration, og som er åbne for almen-heden.2.6.2. Lovforslagets indholdDet har siden vejbestyrelsesloven af 21. juni 1867 været forudsat i vejlovgivningen, at kom-munerne, når de stødte på almene veje, enten skulle optage dem som offentlige veje, gøredem til private fællesveje eller helt nedlægge dem.Det har været drøftet med Kommunernes Landsforening og Kommunalteknisk Cheffor-ening, om der eksisterer et behov for at opretholde begrebet ”almene veje”. Da dette ikkeses at være tilfældet foreslås det, at begrebet ”almene veje” ophæves. Hvis der mod forvent-ning skulle optræde en almen vej eller almen sti, og der måtte være en særlig offentligretliginteresse for disse vejarealer, vil de kunne overtages som offentlige veje eller offentlige stierefter reglerne i dette lovforslags kap. 10 om ekspropriation m.m. eller ved køb.2.7. Opklassificering og nedklassificering af private fællesveje til offentlige veje2.7.1. Gældende retVejbidragsloven indeholder i § 3, stk. 1, nr. 2, en hjemmel for vejbestyrelsen til at pålæggeejere af ejendomme, der grænser til en privat fællesvej i byer eller bymæssige områder, atafholde udgifterne helt eller delvist til udbygningen af en privat fællesvej i forbindelse medvejens optagelse som offentlig vej – typisk kommunevej.I den nye privatvejslov er der i § 49, stk. 5, indført en ny bestemmelse, som pålægger kom-

munalbestyrelsen at afholde udgifterne til istandsættelsen af en privat fællesvej, når istand-sættelse skyldes hensynet til den almene færdsels tarv.I privatvejslovens § 49, stk. 6, findes endnu en ny bestemmelse, hvorefter kommunalbesty-relsen kan afholde udgifterne helt eller delvist, når bestemmelsen om den private fællesvejsistandsættelse hovedsagelig skyldes hensynet til den almene færdsel.I vejlovenVejlovens § 23 giver kommunalbestyrelsen ansvaret for anlæg og nedlæggelse af kommuna-le veje.I vejlovens § 90 beskrives reglerne for nedlæggelse af offentlige og almene veje. Der stilleskrav om udarbejdelse af en tilstandsrapport, der skal sendes i høring hos de berørte borge-re. Kommunen kan tidligst nedlægge den offentlige vej 4 år efter, at den har offentliggjort atden agter at nedlægge veje, ligesom den senest 6 år efter offentliggørelsen skal have truffetafgørelse herom. Hele afgørelsen inkl. den endelige tilstandsrapport og det kommunalefaktiske skøn kan prøves af Vejdirektoratet. Hvis sagen påklages kan kommunen først træf-fe sin afgørelse, når afgørelsen på klagen foreligger.2.7.2. Lovforslagets indholdFor at bringe vejloven i overensstemmelse med bestemmelserne i privatvejslovens § 49, stk.5 og 6, foreslås bestemmelsen i vejbidragslovens § 3, stk. 1, nr. 2, ikke videreført i den nyelov om offentlige veje.Da fristerne vanskeliggør en smidig planlægning af det kommunale vejnet foreslås fristernenedsat til 1 henholdsvis 2 år, dog således, at beslutningen skal ske som led i en konkretsamlet trafikal vurdering i kommunen. Samtidigt ændres prøvelsesmulighederne, så detalene er retlige spørgsmål, der kan prøves.2.8. Ophævelse af ejendomsværdi som fordelingskriterium2.8.1. Gældende retVejmyndigheden skal fordele vejbidraget mellem grundejerne på grundlag af; 1) ejendom-mens facade mod vejen, 2) størrelsen af ejendommens arealer, og 3) måden, hvorpå ejen-dommen benyttes eller forventes at blive benyttet,ellerejendomsværdien, jf. vejbidragslo-vens § 11, stk. 1, og privatvejslovens § 51, stk. 1. For ejendomme, der ikke er sat til grund-værdi, skal benyttelsesmåden anvendes, jf. vejbidragslovens § 11, stk. 1, nr. 3, og privatvejs-lovens § 51, stk. 2.Det første kriterium, facadelængden, skal indgå i fordelingen med en faktor på mindst 10 %,mens de to øvrige kriterier hver skal indgå med en faktor på mindst 25 %, jf. vejbidragslo-vens § 11, stk. 2. Kommunen afgør, hvordan de resterende 40 % fordeles mellem de oven-nævnte, lovbundne kriterier.Hvis vejmyndigheden ønsker at vælge kriteriet ejendomsværdi, og en eller flere ejendommeikke er sat til ejendomsværdi, vil vejmyndigheden i første omgang skulle fordele udgifternemellem grundejerne ved anvendelse af det eneste fælles kriterium ”ejendommens benyttel-se” for herefter at omfordele bidraget for ejendomme, der er sat til ejendomsværdi.

Som fordelingskriterium anvendes ejendomsværdien i dag kun undtagelsesvist i andrekommuner end København.2.8.2. Lovforslagets indholdIdet fordelingskriteriet ”ejendomsværdi” ikke anvendes i særlig udbredt omfang, og idet deti flere tilfælde ikke kan anvendes på alle ejendomme, foreslås det, at dette kriterium ikkevidereføres. Det vurderes som unødigt administrativt besværligt og ses ikke at tilføre ud-giftsfordelingen en større retfærdighed eller hensigtsmæssighed end kriteriet ”ejendom-mens benyttelse”.2.9. Arkæologiske forundersøgelser.2.9.1. Gældende retHverken den gældende vejlov eller lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørendefast ejendom indeholder hjemmel for anlægsmyndigheden til at gennemføre arkæologiskeforundersøgelser, før der er truffet en ekspropriationsbeslutning eller er vedtaget en an-lægslov for projektet.Efter § 3 i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom kan an-lægsmyndigheden, når der er givet hjemmel til ekspropriation, foretage de nødvendige for-beredende undersøgelser på privat ejendom.Af vejlovens § 45 fremgår, at enhver grundejer skal tåle, at vejbestyrelsen foretager forbere-dende opmålinger, nivellementer m.v. Hverken vejloven eller lov om fremgangsmåden vedekspropriation vedrørende fast ejendom indeholder bestemmelser om arkæologiske forun-dersøgelser, hvorfor disse typisk laves ved frivillige aftaler med de private eller foretages pået langt senere tidspunkt i processen, når der er foretaget ekspropriation. Dette kan medfø-re, at anlægsprocessen forsinkes, samt at projektet fordyres.En egentlig arkæologisk udgravning er typisk mere omfattende end arkæologiske forunder-søgelser. Sådanne udgravninger vil derfor kun blive udført, hvis der er sikkerhed for, at etgivet projekt skal forløbe på en sådan måde, at det vil påvirke væsentlige fortidsminder. Enegentlig arkæologisk udgravning vil derfor først blive gennemført efter, at ekspropriations-beslutningen, jf. forslagets § 106, er truffet.2.9.2. Lovforslagets indholdI forbindelse med projektering af nye vejanlæg eller ændringer af bestående vejanlæg vil deindledende undersøgelser kunne indikere, om der er sandsynlighed for at støde på arkæo-logiske fund i forbindelse med anlægsarbejderne.Hvis det vurderes, at der er behov for at foretage arkæologiske forundersøgelser, er detmest hensigtsmæssigt, at disse undersøgelser gennemføres, før detailprojekteringen og føranlægsarbejderne påbegyndes, således at den tid, der anvendes til undersøgelserne, ikkebelaster et projekts økonomi mere end nødvendigt.Det er derfor hensigtsmæssigt, at disse arkæologiske forundersøgelser kan påbegyndes tid-ligt, og så vidt muligt allerede inden der foreligger en færdig detailprojektering for anlæg-

get.Fastlæggelsen af behovet for arkæologiske forundersøgelser vil foregå i samarbejde medKulturarvsstyrelsen og de lokale statsanerkendte museer.De nævnte arkæologiske forundersøgelser vil kunne medføre, at f.eks. landbrugsarealer ik-ke vil kunne benyttes i en kortere eller længere periode. Der er derfor behov for en hjemmeltil at kunne foretage disse undersøgelser, selvom de medfører ulemper for ejerne af de på-gældende arealer, og det derfor typisk ikke er muligt at opnå en frivillig aftale med lodseje-ren om at kunne disponere over et givent område.Det foreslås derfor, at der skabes hjemmel i vejloven og i lov om fremgangsmåden ved ek-spropriation vedrørende fast ejendom til at foretage de nævnte arkæologiske forundersøgel-serHvis grundejeren lider et tab ved de hidtil almindelige, vejtekniske og ved de arkæologiskeforundersøgelser, og der ikke kan opnås enighed med ejeren om erstatning herfor, fastsæt-tes denne af taksationsmyndighederne, jf. forslagets §§ 109-110.I forbindelse med ekspropriationer til statsveje, der gennemføres efter bestemmelserne ivejloven, fastsættes erstatningen efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriati-on vedrørende fast ejendom.2.10. Øvrige ændringerVejmyndigheden kan efter bestemmelsen i § 107, stk. 1, opkræve en afgift for benyttelse afsærligt indrettede offentlige parkeringspladser og -anlæg for motorkøretøjer. I § 107, stk. 2,kan der opkræves en afgift for at begrænse parkering på bestemte steder. Afgiften kan sæt-tes i forhold til det tidsrum, i hvilket motorkøretøjerne holder parkeret. Kravet vedrørendeparkeringsafgifter efter § 107, stk. 2, er, at de skal være trafikalt begrundet og have et trafik-adfærdsregulerende formål.Det foreslås, at de gældende bestemmelser i § 107 videreføres, dog således at der gives mu-lighed for, at parkeringsafgiften kan differentieres i forhold til formålet med parkeringen,varetagelse af miljøhensyn og andre lignende hensyn. Der henvises til forslagets § 95.Efter vintervedligeholdelseslovens § 14 og privatvejslovens § 84 kan en grundejer overdragepligten til at renholde og snerydde til en anden. I vintervedligeholdelsesloven kan pligtenalene overdrages til en fysisk person, hvorimod privatvejsloven åbner op for at overdragel-sen kan ske til en juridisk person. Personen skal indmeldes til kommunen efter skriftlig af-tale. Såfremt grundejeren har overdraget sin pligt og dermed et eventuelt erstatningsansvartil tredjemand, er det grundejeren, der skal dokumentere det.Det foreslås, at de gældende bestemmelser i vintervedligeholdelseslovens § 14 og privatvejs-lovens § 84 ophæves. Der ses ikke at være en offentligretlig interesse, der står mål med detadministrative arbejde, i at fastholde, at vejmyndigheden skal godkende overdragelse afpligter til vintervedligeholdelse og renholdelse fra grundejeren til en anden fysisk eller juri-disk person.

Efter den gældende vejbidragslov og den gældende vintervedligeholdelseslov er det i relati-on til borgernes pligter til ved vejbidrag at afholde udgifter til anlæg eller udvidelse af of-fentlige veje, jf. vejbidragslovens § 3, eller forpligtelser efter vintervedligeholdelseslovens §5 uden betydning for borgernes pligter, om der er eller lovligt kan etableres adgang fraejendommen til vejen. Begge love indeholder i deres respektive § 6, stk. 1, en undtagelse forejere af ejendomme, der grænser til vejstrækninger, hvortil der i henhold til adgangsbe-stemmelser, der er etableret af færdselsmæssige grunde, og som kan håndhæves af det of-fentlige, ikke er og heller ikke kan etableres direkte adgang fra ejendommen. Disse ad-gangsbestemmelser, som ikke kan antages alene at være adgangsbestemmelser fastsat efterden gældende vejlovs §§ 72-73, har ofte givet anledning til tvivl om anvendelsen af denneundtagelsesbestemmelse. Dette skyldes først og fremmest manglende præcision og begrun-delse for en række adgangsbestemmelser fastsat på andet grundlag, f.eks. i lokalplaner.Da det ikke anses for rimeligt, at grundejerne skal bære risikoen for myndighedernes mang-lende præcision i fastsættelse af forskellige bestemmelser om adgange fra ejendomme tilvejen, foreslås med dette lovforslag en administrativt lettere og for borgerne mere indly-sende ordning. Det foreslås, at det som hovedregel fremover skal være en betingelse for atblive pålagt forpligtelser som ejer af en ejendom, der grænser til en offentlig vej, at ved-kommende grundejer har eller lovligt – efter ansøgning – kan etablere en adgang fra sinejendom til den pågældende vej. Ejere af ejendomme, der ikke har og heller ikke lovligt kanetablere adgang til vejen, kan ikke hævdes at have en sådan interesse i vejen, at det er rime-ligt, at vejmyndigheden kan overføre sine pligter til at afholde udgifterne til anlæg m.m. ogvintervedligeholdelse m.m. til grundejeren.Den gældende vejlov indeholder i § 32 følgende bestemmelse: ”Når et vejanlæg er optagetpå en vejplan, kan vejbestyrelsen sikre dets gennemførelse ved anvendelse af de bestem-melser, der er angivet i denne lovs § 35, samt erhverve ejendomme efter reglerne i dennelovs kap. 5, når dette skønnes nødvendigt for at undgå urimelige omkostninger ved en sene-re gennemførelse af anlægget.” Bestemmelsen viderefører ifølge de særlige bemærkningertil lovforslaget fra 9. marts 1971 den da gældende § 21, i lov nr. 95 af 29. marts 1957 om be-styrelsen af de offentlige veje. Endvidere tilsigter bestemmelsen ifølge bemærkningerne atklargøre, at der i visse tilfælde kan erhverves ejendomme om fornødent ved ekspropriationtil veje, som er optaget på en vejplan, selv om det aktuelle vejanlæg ikke er endeligt beslut-tet af vedkommende myndighed.Bestemmelsen i den gældende vejlovs § 32 er, så vidt Transportministeriet er bekendt, ikkeblevet anvendt. Det foreslås derfor, at bestemmelsen ophæves.Ifølge vejbidragslovens § 4, stk. 5, kan vejbestyrelsen i forbindelse med et vejanlæg, der helteller delvist bekostes af de tilgrænsende grundejere, jf. vejbidragslovens § 3, stk. 1, medreg-ne et administrationstillæg på højst 9 pct. af anlægsudgifterne. Renter kan ikke medregnes.Eventuelle udgifter til bistand af rådgivende ingeniør (og andre eksterne konsulenter) kanmedregnes efter regning, men administrationstillægget kan da ikke medregnes for den delaf arbejdet, hvortil rådgivende ingeniørbistand har været benyttet. Denne bestemmelse, derogså har været flittigt benyttet ved istandsættelse af private fællesveje i byer og bymæssigeområder som et samlet arbejde, har givet anledning til fortolkningstvivl. Vanskelighedernehar især bestået i at sondre skarpt mellem administrative udgifter og anlægsudgifter i rela-tion til brugen af eksterne konsulenter. Bestemmelsen i vejbidragslovens § 4, stk. 5, er se-

nest videreført med visse ændringer i den nye privatvejslovs § 53, stk. 1.Med lovforslagets § 44 og konsekvensrettelserne i lov nr. 1537 om private fællesveje, jf. for-slagets § 146, nr. 15, sikres det, at grundejerne ikke pålægges udgifter til kommunernes ad-ministration, der i væsentlig grad overstiger udgifterne til selve anlægsprojektet. Som hidtilkan vejmyndigheden medregne et administrationstillæg på højst 9 pct. af anlægsudgifterne,med de undtagelser der er nævnt i forslagets §§ 37-38. I det omfang der har været anvendteksterne konsulenter til projekteringen af anlægget, indgår denne udgift efter regning i an-lægsudgifterne.Vejmyndigheden kan dog maksimalt opkræve et administrationstillæg svarende til de ad-ministrative udgifterne, vejmyndigheden har haft ved projektet, herunder udgiften til eks-terne konsulenter anvendt til administrative opgaver. Disse udgifter skal kunne dokumen-teres. Der henvises nærmere til de særlige bemærkninger til forslagets § 44. Vejmyndighe-den kan dog efter aftale med de bidragspligtige grundejere opkræve udgiften til eksternekonsulenter anvendt til administrative opgaver, ud over de nævnte 9 pct.Den gældende vejlov indeholder en række bestemmelser om, at vejbestyrelsen skal offent-liggøre beslutninger i stedlige blade efter vejbestyrelsens bestemmelse, samt at en rækkemere varige indgreb skal kundgøres i Statstidende.Med lovforslaget foreslås, at de gældende formkrav til offentliggørelse af en vejbestyrelsesbeslutninger m.m. i henhold til loven ophæves. Fremover får den enkelte vejmyndighed rettil at bestemme den offentliggørelsesmåde, som skønnes bedst egnet til at sikre udbredelsenaf de beslutninger m.m., der er tale om. Ændringen er en administrativ lettelse for vejmyn-digheden og muliggør en smidigere offentliggørelse af gældende og ajourførte bestemmel-ser i f.eks. kommunens vinterregulativ. Ophævelsen af formkravet til offentliggørelse afvejmyndighedens beslutninger svarer til ændringerne i bl.a. lov nr. 1537 om private fælles-veje og bestemmelser i lov om kommunernes styrelse og regionsloven. Borgere, der berøresdirekte og individuelt af en vejmyndigheds afgørelser og beslutninger vil som hidtil efterden almindelige forvaltningsret skulle have meddelt vejbestyrelsens beslutning/afgørelsesærskilt. Der henvises til lovforslagets §§ 25, 32, 53, 61, 65, 71, 72, 95, 104, 128.Forholdet mellem vej og bane er i dag reguleret i vejloven i kapitel 7 og § 104. Fremover vilområdet blive reguleret i jernbaneloven. Derfor foreslås bestemmelserne udtaget af detteforslag og vil indgå – i omskrevet form – i det kommende forslag til lov om jernbaner.Lovforslaget indeholder i øvrigt en række sproglige ændringer og moderniseringer.3.Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget indeholder en række ændringer, som forventes at medføre administrative let-telser for staten og kommunerne, der er vejmyndigheder for henholdsvis statsvejene ogkommunevejene.[Nærmere økonomisk af vurdering af lovforslaget anføres her]4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.5. De administrative konsekvenser for borgerne

7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Lovforslaget har i perioden 18. januar 2012 – 20. februar 2012 været offentliggjort på Hø-ringsportalen.dk og sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:Advokatsamfundet, CFL cargo Danmark ApS, COWI, Danske Advokater, Danske Boligad-vokater, Den Danske Landinspektørforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dong Ener-gy, Dansk Erhverv, De Ledende Landinspektører, Dansk Logistik og Transport – DTL,Dansk Industri, Dansk Ledningsejerforum, Danske Regioner, Danske Speditører, Energi-net.dk, FDM, Fritidshusejernes Landsforening, Grundejeren.dk, HK Trafik & Jernbane,HMN I/S, Institut for planlægning – Aalborg Universitet, Institut for miljø, samfund ogrumlig forandring – Roskilde Universitet, Kommissarius ved Statens Ekspropriationer iJylland, Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne, Kommunernes Landsfor-ening, Kommunal Teknisk Chefforening, Kommunal Vejteknisk Forening, Kort- og Matri-kelstyrelsen, Københavns Universitet – Institut for geografi og geologi, Landbrug og Føde-varer, Parcelhusejernes Landsforening, Rigspolitichefen SEAS NVE, Rambøll, Rådet forBæredygtig Trafik, Rådet for Sikker Trafik, Teknologisk Institut, Videncentret for landbrug,Aalborg Universitet – sektion for Geoinformatik og Arealforvaltning

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Den foreslåede bestemmelse er ny, og fremhæver, hvilke formål det særligt er hensigten attilgodese med loven.Til § 2Den foreslåede bestemmelse er ny og fastslår lovens anvendelsesområde, som offentligeveje og stier. Begrebet offentlige veje er defineret i forslagets § 5.Til § 3Den foreslåede bestemmelse er ny og fremhæver, hvilke hensyn vejmyndighederne særligtskal tilgodese i deres administration af lovens bestemmelser. Vejmyndighederne skal her-udover være opmærksomme på konsekvenserne for miljø, flora, fauna, landskabsmæssig ogbymæssige værdier, samfundsøkonomien, samt hensynet til vejens naboer. Dermed præci-seres det for vejmyndighederne, hvilke hensyn der skal lægges vægt på i begrundelserne fortilladelser m.v. i henhold til denne lov.Til § 4Den foreslåede bestemmelse definerer begrebet vejmyndighed, som det anvendes i loven.Vejmyndighederne administrerer de offentlige veje og stier. Tidligere skelnedes der mellemvejbestyrelse og vejmyndighed, hvor vejbestyrelsen også havde ejerskabet til vejarealet tilforskel fra vejmyndigheden. Denne skelnen vurderes som meget teoretisk og medførte ipraksis en del forvirring omkring ansvarsforhold. Derfor foreslås begreberne slået sammentil vejmyndighed, som et samlet begreb.Til § 5Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af definitionen i § 1 i den gældende vejlov.Loven gælder for offentlige veje, som defineres som veje, gader m.v., der er åbne for almin-delig færdsel, og som administreres af stat eller kommune i henhold til denne lov.De offentlige veje inddeles i 2 kategorier; statsveje (tidligere hovedlandeveje) og kommune-veje.Til § 6Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af definitionen i den gældende vejlovs § 96.Ved offentlige stier forstås alene de stier der ikke udgør en del af en offentlig vej.Til § 7Den foreslåede bestemmelse er ny og indeholder definitionen på en vejplan. Definitionen eri overensstemmelse med gældende praksis.

Formålet med vejmyndighedens vejplan er, at de planlagte vejanlæg kan indgå i den sam-menfattende planlægning i området, og at vejmyndigheden kan sikre vejanlæggets gennem-førelse med byggelinje og overtagelse af ejendomme efter dette forslags kapitel 10, når detteskønnes nødvendigt for at undgå urimelige omkostninger ved et senere vejanlæg.Til § 8Den foreslåede bestemmelse er ny og fastlægger definitionen på begrebet byer og bymæssi-ge områder. Definitionen svarer til den definition, der findes i privatvejslovens § 3.Til §§ 9-10Definitioner på adgange til offentlig vej er en videreførelse af de hidtil gældende definitio-ner i § 68 i vejloven. Disse definitioner er ligeledes anvendt i § 10, nr. 11 og 12, i privatvejs-loven.Til § 11Den foreslåede bestemmelse er ny og indeholder definitionen på byggelinjer. Definitionener i overensstemmelse med gældende praksis. Byggelinjer pålægges efter de foreslåede be-stemmelser i §§ 50-51.Formålet med byggelinjen er dels at give vejmyndigheden et redskab til at sikre hensynet tiltrafikken på bestående veje ved at holde bebyggelse og aktiviteter på naboarealer i en pas-sende afstand, og dels at undgå unødige omkostninger for eller vanskeliggørelse af et senerevejanlæg. Byggelinjen betyder, at ejeren af et areal med byggelinje får en begrænsning i sinråden over detteTil § 12Bestemmelsen er en videreførelse af definitionen i § 1, stk. 4, i lov om grundejerbidrag tiloffentlige veje (vejbidragsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1104 af 16. september 2010.Til § 13De foreslåede bestemmelser svarer til den gældende vejlovs § 2, stk. 1. Transportministerener øverste administrative myndighed for statsvejene. Den tidligere betegnelse ”hovedlande-veje” udgår, idet samtlige hovedlandeveje i dag er statslige. Hovedlandevejene benævnesherefter som statsveje. Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.Til § 14Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende vejlovs § 7, stk. 1 og 2. Bestemmelsenbeskriver transportministerens ansvar for den overordnede vej- og trafikplanlægning ogfor, at der foretages de undersøgelser, der er nødvendige herfor.

Til § 15Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende vejlovs § 2, stk. 4. Administrationen afstatsvejene er henlagt til Vejdirektoratet under Transportministeriet. Direktoratet varetagerde opgaver, der efter dette forslag er tillagt transportministeren. De nærmere regler forVejdirektoratets arbejde er fastslagt i bekendtgørelsesform, jf. bekendtgørelse nr. 756 af 22.juli 2005 om opgaver og beføjelser i Vejdirektoratet.De beføjelser, der i øvrigt ved loven er tillagt transportministeren, varetages af ministerietsdepartement i det omfang, de ikke efter særlig bemyndigelse er henlagt til Vejdirektorateteller andre vejmyndigheder.Til § 16Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende vejlovs § 2, stk. 5. Kommunalbestyrel-serne er administrative myndighed (vejmyndighed) for kommunevejene.Til § 17Det foreslåede stk. 1 svarer til den gældende vejlovs § 10, stk. 1. Efter bestemmelsen harvejmyndighederne pligt til at holde deres veje i den stand, som trafikkens art og størrelsekræver. Det er op til vejmyndigheden at vurdere, hvilke arbejder der skal igangsættes påderes veje.Bestemmelsen fastslår princippet om principielt ligestillede vejmyndigheder, som hver forsig har såvel det forvaltningsmæssige som det økonomiske ansvar for deres veje.Efter den gældende § 10, stk. 2, bestemmer vejmyndigheden, hvilke arbejder der skal udfø-res på dens veje, og afholder udgifterne hertil, medmindre andet er bestemt.Bestemmelsen har ikke været til hinder for, at der på visse begrænsede områder indgås af-taler mellem vejmyndigheden og private grundejere om finansiering af arbejder eller af an-læg på offentlige veje. I praksis har bestemmelsen i den gældende vejlovs § 10 dog værettolket således, at det ikke var muligt at aftale, at private eller juridiske personer yder bidragtil, eller finansierer drift eller vedligeholdelse af disse anlæg. Med det foreslåede i stk. 2,tydeliggøres det nu, at der ved aftaler mellem vejmyndigheden og den private eller juridiskeperson kan ydes bidrag til drift eller vedligeholdelse på offentlige veje.Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 viderefører den gældende vejlovs § 10, stk. 3 med denændring, at bestemmelsen nu giver Vejdirektoratet mulighed for, ligesom det hidtil har væ-ret gældende for kommunerne, at byde ind på opgaver, der er udbudt i licitation af andrevejmyndigheder. Bestemmelsen vil skabe en sikker hjemmel for Vejdirektoratet til at bydepå opgaver hos de kommunale vejmyndigheder med de særlige kompetencer, som er udvik-let som led i Vejdirektoratets ordinære virksomhed. Dette kan bl.a. bestå i rådgivningsydel-ser med henblik på at optimere den kommunale vejmyndigheds drift af kommunevejene,trafiktællinger til brug for planlægning af vedligeholdelses- og istandsættelsesplaner m.m.Det foreslåede stk. 4, er en videreførelse af den gældende vejlovs § 11.

Til § 18Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vejlovs § 19, der dog nuforeslås opdelt i 3 stykker. Hovedreglen fremgår af stk. 1, hvorefter udgifter til belysning påstatsvejnettet afholdes af staten. Som undtagelse hertil fremgår det af stk. 2, at belysning påde dele af statsvejene, der løber gennem tæt, sammenhængende bymæssig bebyggelse af-holdes af de relevante kommunalbestyrelser. Efter det foreslåede stk. 3 gælder dette dogikke, hvis formålet med belysningen er at sikre trafiksikkerheden på statsvejen, hvorefterstaten afholder udgiften. Forskellen skal ses i sammenhæng med, hvilket formål belysnin-gen har i de forskellige områder vejen løber igennem. Ofte vil vejbelysning i byer have ettryghedsskabende og kriminalpræventivt formål, som det er rimeligt at kommunen dækkerudgifterne til. Er formålet derimod, at sikkerheden for den kørende trafik på vejen skal høj-nes gennem vejbelysning, afholdes udgiften af staten.Til § 19Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende vejlovs § 13. Efter denne bestem-melse kan vejmyndigheden beslutte, at nye offentlige veje forbeholdes for visse arter affærdsel, for eksempel på motorveje og motortrafikveje. Tilsvarende beslutning kan træffesfor eksisterende veje, der ombygges til den ændrede trafik.Bestemmelsen foreslås udvidet med en mulighed for, at vejmyndigheden kan træffe en så-dan beslutning uden at ombygge vejen. Udvidelsen skyldes, at der har vist sig et praktiskbehov herfor.Efter bestemmelsen træffes disse beslutninger af vejmyndigheden efter forhandling medpolitiet. For statsveje træffes beslutningen dog af transportministeren efter forhandlingmed justitsministerenTil § 20Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vejlovs § 14. Den foreslåe-de bestemmelse foreskriver proceduren for anlæg, oprettelse og nedlæggelse af statsveje.Bestemmelsen fastslår, at oprettelsen af nye statsveje og nedlæggelse af eksisterende stats-veje, for eksempel ved nedklassificering til kommunevej, privat vej eller fuldstændig ned-læggelse af arealet som færdselsareal, skal ske ved lov. Forslagets stk. 2 henlægger dog be-slutningen om mindre forlægninger, regulering af vejkryds m.v. til Vejdirektoratet.Forslagets stk. 3 og 4 foreskriver forhandlingsproceduren med de vejmyndigheder, som vilblive berørt planerne om nedlæggelse og anlæg af statsveje. Ved tvister mellem Vejdirekto-ratet og en anden vejmyndighed om disse beslutninger, fastsætter transportministeren vil-kår for overgangen af vejen fra statsvej til kommunevej.Til § 21

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vejlovs § 18. Efter dengældende bestemmelse kan transportministeren bemyndige kommunale vejmyndigheder tilat varetage visse af de opgaver på statsvejene, som ellers er henlagt til Vejdirektoratet. Deopgaver, der også efter den foreslåede bestemmelse kan udføres af kommunerne efter be-myndigelse, er tilladelser og dispensationer på statsveje, som gives efter denne lov. Ofte vilkommunerne have den mest direkte tilknytning til de problemer, som rejses ved ansøgnin-ger om tilladelser og dispensationer, og det synes derfor mest hensigtsmæssigt, at kommu-nerne i visse situationer kan udøve den besluttende myndighed i forhold til disse.Til § 22Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende vejlovs § 17 om de supplerende anlæg,som er nødvendige ved motorveje. Når en statsvej er eller forventes at blive klassificeretsom motorvej, skal Vejdirektoratet sørge for, at der i forbindelse med vejen bliver oprettetfor eksempel rastepladser, parkeringspladser, tankanlæg, paskontrolposter, restaurations –og hotelvirksomhed m.v. til brug for trafikanterne m.v. Forslagets stk. 2 fastslår, at trans-portministeren til disse formål kan lade andre drive de virksomheder, anlæg eller bygnin-ger, der er anlagt på arealer, der er erhvervet til formålet i stk. 1. Erhvervelsen af areal tilanlæggene kan om nødvendigt ske ved ekspropriation efter reglerne i forslagets kapitel 10.Til § 23Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende vejlovs § 23, idet det dog er præciseret,at anlæg og nedlæggelse af offentlige veje og optagelse af private fællesveje skal ske efter ensamlet konkret, trafikal planlægning. Da det er fremhævet, at der skal være tale om trafikalplanlægning, vil en beslutning efter § 23, der alene er begrundet i økonomiske hensyn, ikkevære lovlig. Anlæg og nedlæggelse af offentlige veje samt optagelse af private fællesveje somoffentlige skal således ske som et led i den øvrige trafikale planlægning i kommunen.Bestemmelsen fastslår, at kompetencen til at beslutte, at nye kommuneveje skal anlægges,eller bestående kommuneveje skal nedlægges eller nedklassificeres som led i den almindeli-ge trafikplanlægning, ligger hos kommunalbestyrelserne. Kommunerne skal fortsat iagttagebestemmelserne om forhandling med andre vejmyndigheder, hvis de planlagte anlæg m.v.vil få betydning for andre vejmyndigheders vejnet, jf. forslagets § 29.Bestemmelsen giver samtidig hjemmel for kommunen til at beslutte at optage private fæl-lesveje som kommuneveje.Af den gældende vejlovs § 90 følger, at kommunen i forbindelse med en beslutning om ned-læggelse af en vej som kommunevej kan beslutte, at vejen skal overgå (nedklassificeres) tilprivat fællesvej. Der er ikke i den gældende vejlov eller privatvejslov nærmere regler om,hvornår en vej skal være offentlig vej eller privat fællesvej.Spørgsmålet, om en vej skal være kommunevej eller privat fællesvej, beror på kommunensskøn, først og fremmest over vejens betydning for den almindelige færdsel.Hvis det lægges til grund, at en vej overvejende anvendes til færdsel, der ikke har ærindeeller betjener ejendomme ved den pågældende vej og heller ikke er lokaltrafik, fordi den

pågældende vej indgår i et afgrænset net af flere veje, bør en sådan vej i almindelighed væreoffentlig.Det forudsættes, at kommunen i forbindelse med sin administration af vejområdet jævnligtvurderer, om der af hensyn til den almindelige færdsel er grundlag for at optage private fæl-lesveje som kommuneveje, jf. også privatvejslovens § 58, stk. 3.Til § 24Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende vejlovs § 7, stk. 3 om transportmini-sterens mulighed for at oprette databaser, der indeholder oplysning om det offentlige vej-net.Til § 25Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende vejlovs § 8. Bestemmelsen pålæggervejmyndighederne at føre en offentlig tilgængelig vejfortegnelse over deres offentlige veje.Fortegnelserne har fortsat betydning for den samlede vejadministration, andre planmyn-digheder og grundejere. Det er derfor fortsat vigtigt, at fortegnelserne føres på en sådanmåde, at de til enhver tid giver et klart billede af de pågældende vejes retlige status.Kommunerne har siden 1. januar 1974 haft pligt til at foretage en offentliggørelse af dekommunale vejfortegnelser. Denne pligt er nu fremhævet i den foreslåede bestemmelse.Den gældende hjemmel til at ministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af vej- ogstifortegnelser foreslås udtaget. Dette skyldes, at der generelt ikke stilles specifikke krav tilformen for offentliggørelse, men alene at denne sker. Der henvises til de almindelige be-mærkninger, punkt 2.10. Hjemlen er ikke udnyttet og kan ikke forestilles udnyttet.Til § 26Den foreslåede bestemmelse er ny og pålægger vejmyndighederne at føre en fortegnelseover henvendelser fra borgerne om forhold på samtlige veje under deres administration,der kan være til fare for færdslen.Med begrebet ”til fare for færdslen” menes for eksempel huller i vejene, ødelagt eller beska-diget vejmateriel, tabt gods eller andre lignende forhold, der enten kan skabe farlige situati-oner for trafikken eller fodgængere, eller kan medføre udgifter til akut udbedring og lignen-de.Fortegnelsen foreslås indført, da der ikke på nuværende tidspunkt er regler, der pålæggervejmyndighederne at notere sådanne henvendelser, da de fleste henvendelser om sådanneforhold vil falde under kategorien faktisk forvaltningsvirksomhed, og dermed uden for om-rådet for notatpligt i medfør af forvaltnings – og offentlighedsloven. Det er dog i de flestetilfælde være i overensstemmelse med god forvaltningsskik at notere henvendelser fra bor-gerne vedrørende forhold på de offentlige veje.Til § 27

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vejlovs § 26. Vejplanlæg-ningen er henlagt til de enkelte vejmyndigheder hver for deres vejnet. Dette planarbejdeforudsættes at foregå i snæver tilknytning til den sammenfattende planlægning i området.Til § 28Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vejlovs § 27, stk. 1 om atvejplaner for statsveje stadfæstes af transportministeren.Til § 29Den foreslåede bestemmelse er en sammenskrivning af bestemmelserne i den gældendevejlovs §§ 27, stk. 2, 28 og 29 om vejmyndighedernes indbyrdes pligt til at høre hinanden,inden der iværksættes planlægning på vejområdet. Reglen skal medvirke til, at der mellemvejmyndighederne sker den nødvendige, gensidige koordination om den overordnede vej-planlægning.Ved vejplanernes forelæggelse for kommunalbestyrelserne forudsættes det, at disse samti-dig tager stilling til projektet som planmyndighed efter kommuneplanlovgivningen. Hervedfår de lejlighed til at vurdere projektet i forhold til kommuneplaner samt lokalplaner/ by-planvedtægter, og foretage ajourføring af disse i det omfang, dette er påkrævet.Vejmyndighederne er i deres planlægning principielt ligestillede, og det forudsættes derfor,at de relevante vejmyndigheder inddrages på et så tidligt tidspunkt i planlægningsproces-sen, at der kan drages maksimal fordel af koordinationen.Vejmyndighederne skal, som den foreslåede bestemmelse er affattet, give andre vejmyndig-heder adgang til at udtale sig om et planlagt projekt, hvis dette projekt vil få forbindelse tileller skære bestående eller planlagte veje i en anden vejmyndigheds område.Forslagets stk. 3 pålægger endvidere kommunerne at sende et planlagt projekt i høring hosVejdirektoratet, hvis projektet vil skære eller få forbindelse med en bestående eller planlagtstatsvej eller rutenummereret vej. Det bemærkes, at en rutenummereret vej også kan væreen kommunevej.Til § 30Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vejlovs § 30, stk. 1. Be-stemmelsen fastslår, at vejmyndighederne først kan lade et planlagt vejanlæg optage påmyndighedens vejplan, når de relevante myndigheder efter den foreslåede § 29 har haft ad-gang til at udtale sig om projektet.Til § 31Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vejlovs § 33. Vejmyndig-hederne skal efter denne bestemmelse høre andre berørte vejmyndigheder, jf. den foreslåe-

de § 29, hvis vejmyndigheden ønsker at opgive et vejanlæg, der er optaget på myndighedensvejplan.Til § 32Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vejlovs § 31. Transportmi-nisterens bemyndigelse til at fastsætte forskrifter om offentliggørelse af vejmyndighedernesvejplaner er ikke aktuelt udnyttet.Sektorlovgivningens offentlighedsregler suppleres af de offentlighedsregler, der indgår iudarbejdelse af region-, kommune- og lokalplaner. Disse offentlighedsregler er baggrundenfor, at ministeren ikke pt. har udnyttet sin hjemmel efter den gældende vejlovs § 31 til atfastsætte forskrifter for udarbejdelse af vejplanfortegnelser og offentliggørelse af disse.Til § 33Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende vejlovs § 24 med en større udvidelse ianvendelsesområdet. Bestemmelsen pålægger kommunerne at høre Vejdirektoratet og an-dre vejmyndigheder, inden der for en kommunevej træffes beslutning om anlæg, nedlæg-gelse, forlægning, større arbejde eller væsentlige ændringer af tværprofilet, der kan få be-tydning for vejens kapacitet og fremkommelighed, hvis vejen skærer, vil skære eller har el-ler får forbindelse med en statsvej eller en rutenummereret vej. Den gældende vejlovs § 24pålægger kun kommunerne at høre Vejdirektoratet inden sådanne beslutninger træffes.Med den foreslåede ændring pålægges kommunerne også at høre andre kommunalevejmyndigheder i disse situationer.Bestemmelsens anvendelsesområde ligger, i modsætning til de foranstående bestemmelser,tidsmæssigt efter et anlæg er optaget på vejplan. Ofte vil der derfor være tale om foranstalt-ninger, der træffes på bestående veje. Bestemmelsen har ligesom de foranstående bestem-melser til formål at bidrage til den overordnede koordination mellem vejmyndighederne,inden større anlæg, omlægninger eller lignende iværksættes på kommuneveje. Ændringeraf denne art kan medføre betydelig påvirkning af de omkringliggende vejnet, hvad entender er tale om stats- eller kommuneveje.Forslagets stk. 2 er en videreførelse af den gældende vejlovs § 16, som pålægger Vejdirekto-ratet at høre relevante vejmyndigheder inden anlægsarbejdet på en større, projekteretstatsvej igangsættes.Til § 34Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vejlovs § 6, stk. 2. Ved be-stemmelsen er der tillagt ministeren hjemmel til at fastsætte regler for fordeling af udgiftertil vejforanstaltninger i kryds mellem to veje under forskellige vejmyndigheder.

Til § 35Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 3 i vejbidragsloven.Vejbidrag pålægges af vejmyndigheden, dvs. Vejdirektoratet for statsveje og kommunalbe-styrelsen for kommuneveje. I henhold til forslagets § 49 kan den pågældende kommunalbe-styrelse bistå Vejdirektoratet med administrationen heraf, når der skal pålægges vejbidragved statsveje. Dette er en videreførelse af den gældende vejbidragslovs § 19.Det er en betingelse for, at en ejendom kan pålægges vejbidrag, at ejendommen grænser tileller kommer til at grænse til den omhandlede offentlige vej.Det er ejerne af disse ejendomme, og som hovedregel kun disse, der kan pålægges bidrag.Vejbidrag kan ikke pålægges brugere af vejen, hvis deres ejendom ikke grænser til ellerkommer til at grænse til vejen. Dog kan flere veje, jf. forslagets § 43, der i færdselsmæssighenseende udgør en enhed, behandles under ét med hensyn til bidragspåligningen. I dennesituation vil bidraget vedrøre samtlige veje omfattet af afgørelsen, og udgifterne pålæggesgrundejere, hvis ejendom grænser til blot en af de berørte vejstrækninger.Ved en ejendom forstås det matrikulerede grundareal. Vejlovgivningens ejendomsbegreb ersåledes identisk med udstykningslovens ejendomsbegreb, jf. § 2 i lov om udstykning og an-den registrering i matriklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 494 af 12. juni 2003, med senere æn-dringer (udstykningsloven).En ejendom betragtes som grænsende til vejen, selv om der mellem ejendommen og vejan-lægget er f.eks. en græsrabat eller et skråningsareal, der er en del af det offentlige vejareal.Fra bestemmelsen om, at de tilgrænsende grundejere kan pålægges vejbidrag, gælder derundtagelser efter reglerne i forslagets §§ 39-41.Vejbidrag kan efter forslagets § 35 pålægges i to typer tilfælde, nemlig helt eller delvist tildækning af udgifterne til 1) anlæg af nye offentlige veje, og 2) udvidelse af de befæstede are-aler i eksisterende veje.De to situationer svarer til de eksisterende bestemmelser i den gældende vejbidragslovs § 3,stk. 1, nr. 1 og 3.Der vil herefter kun kunne pålægges vejbidrag til anlæg af nye offentlige veje og til udbyg-ning af allerede eksisterende offentlige veje.Efter bestemmelserne i forslagets § 35 kan vejmyndigheden til enhver tid pålægge grund-ejerne bidrag - herunder også til fornødne jordarbejder - til udvidelse af de befæstede area-ler i offentlige veje til den i forslagets § 38 angivne maksimale bredde. For at et vejareal kananses for befæstet, skal vejmyndigheden have foretaget handlinger med henblik på at gørevejarealet egnet til den særlige brug. Vejarealer, der mere lejlighedsvis har fået tilkørt gruseller er gået i græs, betragtes efter praksis ikke som befæstede arealer.Bestemmelsen gælder uden hensyn til, om der tidligere er pålagt bidrag til vejen. Med de iforslagets § 39 angivne begrænsninger kan bidrag kræves til enhver udgift ved vejudvidel-

sen, ligesom der vil kunne kræves bidrag til en udvidelse af det befæstede areal, selv om derdermed er forbundet arealerhvervelse. Selve arealerhvervelsen kan der dog ikke kræves bi-drag til, jf. forslagets § 38, stk. 3.Bestemmelsen giver ikke vejmyndigheden hjemmel til at pålægge vejbidrag til en ændringeller en forbedring af en bestående belægning, selv om denne er af midlertidig karakter.Beslutningen om pålæg af vejbidrag skal efter forslagets § 35, stk. 2, træffes i forbindelsemed gennemførelsen af arbejdet. Vejbidraget kan opkræves a conto, inden arbejdet er af-sluttet.Til § 36Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 2 i vejbidragsloven, dogsåledes, at der i stk. 4 er indsat en hjemmel for transportministeren til at fastsætte særligeregler om, hvornår der kan opkræves vejbidrag til statsveje, og nærmere begrænsninger ibidragspligten. Denne hjemmelsbestemmelse er ny og indsættes med henblik på at givetransportministeren et smidigt redskab til at tilpasse vejbidragsbestemmelserne til den al-mindelige samfundsudvikling.Bestemmelsen i forslagets § 36 definerer de veje, hvor reglerne om vejbidrag finder anven-delse. Reglerne kan således anvendes på kommuneveje i de områder, der er omfattet af be-stemmelserne i privatvejslovens afsnit III, det vil sige i byer eller bymæssige områder. Der-udover kan reglerne også anvendes på andre stedligt begrænsede områder, hvor reglerne iafsnit III er indført efter kommunalbestyrelsens bestemmelse, eksempelvis sommerhusom-råder og mindre bysamfund i landzoneområder. Det er således en forudsætning, at vejenligger i et område, der administreres efter privatvejslovens kapitel III.For statsveje, der løber igennem et område, hvor der er eller er planlagt en samlet bebyggel-se, f.eks. et udlagt parcelhuskvarter eller lignende, kan vejbidrag kun pålægges i begrænsetomfang, nemlig til nye fortovsanlæg, men ikke ud over 2,5 m i hver side og til holdebane ogparkeringsanlæg inden for en bredde af i alt 6 m. Det er i denne situation uden betydning,om området administreres efter privatvejslovens afsnit III. Baggrunden for bestemmelsener, at såvel fortovsanlæg som holdebaner og parkeringsanlæg fortrinsvis tjener grundejer-nes interesser.Til § 37Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vejbidragslovs § 4, stk. 3-5. Bestemmelsen beskriver en række foranstaltninger, hvor udgifterne til etablering kanmedregnes til vejbidraget.Den foreslåede § 37, stk. 1, fastslår, at udgifter til normal belysning kan regnes med i an-lægsudgifterne. Det er en forudsætning, at belysningen opsættes i forbindelse med et af de iforslagets § 33, stk. 1, nævnte arbejder. Det foreslås, at der indsættes en beskrivelse af hvil-ke udgifter til vandafledning, der kan medregnes i de udgifter, hvortil der kan kræves bi-drag. Der er ikke sket nogen ændring af bestemmelsen.

I forslagets § 37, stk. 2, er indsat hjemmel til at udstede nærmere regler om hvorledes beta-lingen af vejbidrag kan ske. Dette skyldes, at den gældende vejbidragslov indeholder enrække komplicerede og meget detaljerede bestemmelser om pålæg af renter ved for sen be-taling, afdragsstørrelser m.v., som skønnes mere velegnet til bekendtgørelser. Princippernei §§ 14, 15, 16 og 18 i den gældende vejbidragslov forudsættes videreført.Til § 38Den foreslåede bestemmelse i § 38 beskriver begrænsninger i de udgifter, der kan krævesbidrag til. Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende vejbidragslovs § 4, stk. 1 og 2.Efter forslagets § 38, stk. 1, kan der ikke kræves bidrag til vejanlæg i større bredde end 20m. Hvis anlægsbredden er større end 20 meter, må det antages, at vejanlægget primærtetableres af hensyn til den gennemgående færdsel, snarere end hensynet til vejens umid-delbare naboer.Af forslagets § 38, stk. 2, fremgår, at der for ejendomme, der ved lokalplan eller anden be-stemmelse er forbeholdt boligbebyggelse med en- eller tofamilieshuse, ikke kan kræves bi-drag til vejanlæg i større bredde end 12 m, og heraf kan højst 6 m vedrøre kørebanen oghøjst 6 m vejens øvrige dele (fortov, cykelsti, rabat m.v.). Begrundelsen for denne ind-skrænkning er, at ejendommens anvendelse til parcelhusbyggeri kun nødvendiggør en al-mindelig boligvej.Bestemmelsen om, at der kun kan opkræves grundejerbidrag til anlægsarbejder på 6 m tilkørebane og 6 m til vejens øvrige dele, når en vej alene betjener områder med parcel- ogrækkehuse m.v., er mindre hensigtsmæssig, når et vejsystem planlægges under et medstamveje, fordelingsveje og boligveje. I disse tilfælde vil stamvejene ofte have en størrebredde, således at de øvrige veje, navnlig boligvejene, kan anlægges med væsentlig mindrebredde. Da grundejerne herved opnår en større trafiksikkerhed og et bedre trafikmiljø i de-res nærområde, vurderes det rimeligt, at videreføre muligheden for, at der kan pålæggesvejbidrag for det samlede vejsystem, dog maksimalt til vejbredder op til 20 m.Denne mulighed bør dog kun anvendes, hvis den gennemsnitlige vejbredde i systemet ikkevæsentligt overstiger den normale grænse på 6 + 6 m. Såfremt vejens bredde overskrider debegrænsninger, der er angivet i forslagets § 38, stk. 1, må grundejernes bidrag beregnes ef-ter forholdet mellem den faktiske anlægsbredde og den maksimale bredde, der er beskreveti loven.Efter forslagets § 38, stk. 3, kan udgifter til arealerhvervelser eller til erstatning for servi-tutpålæg eller ulemper ikke medregnes i de udgifter, der kræves dækket af vejbidrag.Det samme gælder udgifter ved større reguleringer af vejens længdeprofil, herunder anlægaf støttemure. Sådanne reguleringer må antages i særlig grad at skulle tjene den gennemgå-ende færdsel og ikke udnyttelsen af de tilgrænsende ejendomme.

Når der ved en vej er vand- eller vejarealer, der i henhold til stk. 1 ikke kan pålægges bidrag,vil de øvrige bidragspligtige grundejeres bidrag øges tilsvarende.Vejbidrag kan heller ikke pålægges offentlige veje og private fællesveje, der støder op til ve-jen. Det vil sige, at disse vejarealer ikke anses for ejendomme i relation til bestemmelserneom vejbidrag.Begrundelse herfor er, at der til disse veje enten som offentlige veje selvstændigt kan op-kræves bidrag fra de tilgrænsende ejere, eller at de som private veje skal vedligeholdes afgrundejerne.Ved korte private fællesveje eller fællesstier, der alene udmunder i den offentlige vej, kandette princip dog fraviges, idet de vedligeholdelsespligtige grundejere af disse vejarealer haren stor interesse i, at forbindelsesvejen ned til deres blinde vænge eller lign. er i god stand. Idisse tilfælde kan vejmyndigheden anse den korte vej som en ejendom, der grænser til denoffentlige vej, der skal anlægges eller udvides. Bidraget fordeles i denne situation mellemejerne af de ejendomme, der grænser til vejen efter reglerne i forslagets §§ 45-46.Til § 40Vejbidrag kan ifølge forslagets § 40, stk. 1, ikke pålægges ejere af ejendomme, hvor der ikkeer eller lovligt kan etableres adgang til vejen. Dette er en forenkling i forhold til tidligere,hvor fritagelsen kun gjaldt, hvor der ikke var eller kunne etableres adgang fra ejendommentil vejen af færdselsmæssige grunde, som blev håndhævet af det offentlige. For borgeren,der evt. skal betale vejbidraget, må det forhold, at vedkommende ikke lovligt kan etablereen adgang til vejen, være tilstrækkelig begrundelse for ikke at kunne blive pålagt vejbidrag.Ejere af ejendomme, der har adgang til en vej med adgangsbestemmelser, bør ikke havedenne fritagelse, og kan derfor pålægges fuldt bidrag.Ejere af ejendomme kan dog pålægges bidrag, hvis vejen er led i et samlet vejsystem til ude-lukkende eller overvejende trafikbetjening af et udstykningsområde, uanset om der er ellerlovligt kan etableres adgang til vejen. Bestemmelsen skyldes, at udstykninger ofte bygger pået system af hovedfordelingsveje, fordelingsveje og stamveje, der alle er facadeløse, idetparcellerne kun får adgang til boligveje. Hvis hovedreglen skulle følges, ville det ikke væremuligt at fordele udgifterne til de facadeløse veje på de ejendomme, til hvis fordel vejanlæg-get er udført. Bestemmelsen svarer til den gældende vejbidragslovs § 6, stk. 2.

Vejbidrag kan endvidere efter forslagets § 40, stk. 2, pålægges ejendomme med adgangsbe-stemmelser i tilfælde, hvor ejendommens beliggenhed ved vejen i særlig grad udnyttes -f.eks. ved bebyggelse, ved udstillingsvinduer eller lignende - til trods for den manglendeadgang. Bidraget må her fastsættes i forhold til det omfang, ejendommens ejer faktisk ud-nytter beliggenheden ved vejen. Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende vejbi-dragslovs § 6, stk. 3.Endelig kan der pålægges bidrag, hvis adgangsbestemmelser eller andre bestemmelser -eksempelvis truffet ved ekspropriation eller ved lokalplan - om en ejendoms adgangsfor-hold medfører, at ejendommen kun har en begrænset adgang til vejen. I de tilfælde skal bi-draget efter forslagets § 40, stk. 3, nedsættes forholdsmæssigt svarende til de begrænsedeadgangsmuligheder for den enkelte ejendom. Bestemmelsen er en videreførelse af den gæl-dende vejbidragslovs § 6, stk. 4.Stk. 4 indeholder regler om bortfald eller nedsættelse af resterende vejbidrag - herunderallerede betalt vejbidrag - hvis der efter påligningen indtræder en situation, der ifølge for-slagets stk. 3 kunne have givet anledning til bortfald eller nedsættelse af bidraget. Bestem-melsen er en videreførelse af den gældende vejbidragslovs § 7.Forslagets stk. 5 sikrer, at der er hjemmel til at genoptage vejbidragsfordelingen, hvis deforhold, der har medført fritagelse for eller nedsættelse af vejbidraget i henhold til stk. 3 og4, ændres inden for en periode af 15 år i et sådant omfang, at vejbidraget efter vejmyndig-hedens vurdering bør revurderes. I de situationer kan der pålægges eller forhøjes vejbidrag,men med de reduktioner, der skyldes den periode, der er gået. Bestemmelsen er en videre-førelse af den gældende vejbidragslovs § 9, stk. 2.Til § 41En særlig begrænsning af bidragspligten for jernbaner og lufthavne er fastsat i den foreslå-ede § 41. De nævnte anlæg skal kun betale vejbidrag i det omfang, dele af det samlede anlægkan udnytte vejens tilstedeværelse som en fordel. Dette vil typisk være tilfældet på stræk-ninger med stationsanlæg, arealer udlejet til private og i alle tilfælde, hvor der er overgangeog overkørsler til anlægget. Omvendt vil anlægget være afskåret fra at udnytte vejens tilste-deværelse ud for selve driftsarealet (spor, startbaner m.v.). Det bidragspligtige areal, skalfastlægges efter forslagets § 46, stk. 6, dvs. på grundlag af facadelængden og den faktiskegrunddybde, dog højst 40 m fra vejen. Bestemmelsen svarer til den gældende vejbidrags-lovs §§ 8 og 11, stk. 6, med den ændring, at jernbane og lufthavne ikke længere kan give af-kald på en vejadgang.Til § 42I den foreslåede § 42 fastslås det generelt, at hvis vejbidrag som følge af reglerne i forslagets§§ 38-41 ikke kan pålægges samtlige tilgrænsende grundejere eller eventuelt kun i reduceretomfang, skal vejmyndigheden for den pågældende vej afholde de beløb, der ikke kan op-kræves. Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende vejbidragslovs § 9, stk. 1.

Til § 43Som en undtagelse fra hovedreglen i forslagets § 35 om, at vejbidrag skal pålægges ejerne afde til vejen grænsende grunde, gives der ved forslagets § 43 mulighed for at pålægge vejbi-drag for flere veje under et, når disse udgør en færdselsmæssig enhed. Dette forudsætterdog, at der samtidig træffes beslutning om at udføre arbejder på samtlige veje, der omfattesaf vejbidraget. Det kan dog bestemmes, at dele af arbejderne, f.eks. vedrørende enkelte vej-strækninger, først skal udføres senere, jf. forslagets § 46. Der findes ikke særlige retnings-linjer for, hvornår sådanne veje, som udgør en færdselsmæssig enhed, betragtes som en el-ler flere veje. Når flere veje løber i forlængelse af hinanden og i et udstykningsområde medet samlet vejsystem, vil det dog være rimeligt at karakterisere systemet som ”en færdsels-mæssig enhed”. Bestemmelsen svarer til den gældende vejbidragslovs § 10.Til § 44Bestemmelsen er ny og afløser den gældende vejbidragslovs § 4, stk. 5. Endvidere skal dennye fortolkning anvendes på private fællesveje, hvor bestemmelsen i § 53, stk. 1 og 2 affattesog fortolkes i overensstemmelse med vejloven, jf. forslagets § 146, nr. 15.Med forslagets § 44 og konsekvensrettelserne i lov nr. 1537 om private fællesveje, jf. forsla-gets § 146, nr. 15 sikres det, at grundejerne ikke pålægges udgifter til kommunernes admi-nistration, der i væsentlig grad overstiger udgifterne til selve anlægsprojektet.Som hidtil kan vejmyndigheden medregne et administrationstillæg på højst 9 pct. af an-lægsudgifterne, med de undtagelser der følger af forslagets §§ 38-39. I det omfang der harværet anvendt eksterne konsulenter til projekteringen af anlægget, indgår denne udgift ef-ter regning i anlægsudgifterne.Vejmyndigheden kan maksimalt opkræve et administrationstillæg svarende til de faktiskeadministrative udgifter, vejmyndigheden har haft ved projektet, herunder udgiften til eks-terne konsulenter anvendt til administrative opgaver. Disse udgifter skal kunne dokumen-teres.I forbindelse med opgørelsen af vejmyndighedens egne administrative udgifter kanvejmyndigheden medregne samtlige udgifter, der er forbundet med administrationen afdet pågældende vejprojekt, herunder lønnen til vejmyndighedens ansatte, så længevejmyndigheden herved ikke oppebærer indtægter til dækning af sin øvrige drift.I det omfang eksterne konsulenter har været anvendt til administrative opgaver, f.eks. til-syn med anlægsarbejdet, udfærdigelse af udgiftsfordeling, praktisk gennemførelse af hørin-ger m.v., indgår denne udgift i vejmyndighedens dokumentation for, at der rent faktisk harværet administrative omkostninger svarende til mindst det opkrævede administrationstil-læg.Vejmyndigheden kan dog efter aftale med de bidragspligtige grundejere opkræve udgiftentil anvendt til administrative opgaver, ud over de nævnte 9 pct.Til § 45

Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende vejbidragslovs § 12 med den ændring,at hovedreglen ved bidragsfordelingen fremover vil være aftale mellem de berørte parter.Kun hvis aftale ikke kan opnås, kan bestemmelserne i forslagets §§ 46 og 47 anvendes.Til § 46Da størrelsen af vejbidraget for de enkelte ejendomme bør afhænge af den betydning, vejenhar for disse, gælder det efter forslagets § 46, stk. 1, at vejbidraget skal fordeles mellem debidragspligtige grundejere på grundlag af:1. ejendommens facadelængde mod vejen2. størrelsen af ejendommenes arealer og3. måden, hvorpå ejendommene benyttes eller må forventes benyttet.I den gældende vejbidragslovs § 11, stk. 1, nr. 3, kan vejmyndigheden alternativt vælge atfordele på grundlag af ejendomsværdien. Dette fordelingskriterium foreslås ikke videreført,da visse ejendomme ikke er sat til ejendomsværdi, jf. bestemmelserne i lov om vurdering aflandets faste ejendomme. I disse tilfælde vil vejmyndigheden derfor skulle fordele efterejendommens benyttelse, for så eventuelt at foretage en omfordeling efter ejendomsværdi-kriteriet for de ejendomme, der er sat til ejendomsværdi. Reglen vurderes som unødigt om-stændig.I den gældende praksis har vist, at anvendelse af blot et enkelt fordelingskriterium kan re-sultere i mindre rimelige resultater, idet hverken facadelængden eller arealet entydigt kantages som udtryk for det slid, ejeren af ejendommen foretager på vejen, eller de forventnin-ger, som ejeren af en given ejendomstype generelt vurderes at have til vejens standard. Det-te er baggrunden for, at det i forslagets § 46, stk. 2, foreslås videreført, at de respektive for-delingskriterier - areal, facadelængde og benyttelse - skal anvendes med en vis mindste-vægt, nemlig facadelængde 10 pct., areal 25 pct. og benyttelse 25 pct. Vejmyndigheden af-gør, hvordan de resterende 40 pct. fordeles på de tre kriterier.Bestemmelsen i forslagets § 46, stk. 3, er en videreførelse af bestemmelsen i den gældendevejbidragslovs § 11, stk. 3, dog med den ændring, at bestemmelsen nu skal anvendes, hvorejendommens benyttelse indgår som kriterium. I den gældende vejbidragslovs § 11, stk. 3,finder bestemmelsen kun anvendelse, når ejendomsværdien indgår som kriterium. Der sesikke at være vægtige grunde, der taler for at fastholde, at denne særlige regel ikke skullekunne anvendes med samme berettigelse, når udgiftsfordelingen sker på grundlag af krite-riet ”ejendommens benyttelse”.Efter forslagets § 46, stk. 4, kan fordeling af vejbidrag foretages efter areal eller med ensar-tede beløb pr. parcel, når der i henhold til kommuneplan, lokalplan eller byplanvedtægt kunvil blive tilladt en ganske ensartet benyttelse af de ejendomme, der grænser til vejen. Bag-grunden herfor er, at det må antages, at disse ejendomme har den samme benyttelse af ve-jen og forventninger til vejens stand.Efter forslagets § 46, stk. 5, har ejere af ejendomme, der grænser til anden vej end de veje,der er omfattet af afgørelsen, krav på et passende reduceret bidrag. Pålæg af fuldt bidrag til

de to eller flere veje, hvortil en sådan ejendom grænser, kan være urimeligt tyngende forejendommens ejer.Hvis en hjørnegrund efter forslagets § 40, stk. 1, 1. pkt., er fritaget for vejbidrag til en ad-gangsbegrænset vej, eller grænser til en privat fællesvej eller privat fællessti, som ejeren kandokumentere, at vedkommende ikke har vejret til, jf. § 44, 2. pkt. i lov om private fællesve-je, medfører grundens facade mod denne vej ikke reduktion af bidrag til anden offentlig vej,jf. forslagets § 46, stk. 5, 2. pkt.Ifølge forslagets § 46, stk. 6, fastsættes arealstørrelsen for de ejendomme, der benyttes tillandbrug, skovbrug, frilandsgartneri, herunder frugtplantage, efter facadelængden og denfaktiske grunddybde, dog højst 40 m fra vejen. Bestemmelsen er en videreførelse af dengældende vejbidragslovs § 11, stk. 6.Vejmyndigheden kan i de tilfælde, der er nævnt i forslagets § 46, stk. 6, fravige den normale40 m grænse. Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende vejbidragslovs § 11, stk. 6,2. pkt.Til § 47Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vejbidragslovs § 17. Efterforslagets § 47 kan vejmyndigheden foretage en omfordeling af de resterende vejbidrag,hvis omstændigheder, der blev taget i betragtning ved fordelingen, er ændret væsentligt.Der kan være rimeligt grundlag for en sådan omfordeling, når ændrede forhold har til følge,at nogle grundejeres andele bliver uforholdsmæssig store i forhold til andre - tilsvarende -grundejeres andele.Til § 48Som i det øvrige forslag skal beslutning om vejbidrag offentliggøres. Den foreslåede be-stemmelse erstatter de meget omfattende procedureregler i den gældende vejbidragslovs §13. De direkte berørte skal høres med en 4 ugers frist til indsigelser. Først efter udløbet afdenne frist kan der ske endelig beslutning om pålæg eller omfordeling af vejbidrag. Derud-over gælder de almindelige forvaltningsretlige principper, herunder om fornyet høring, hvisder skulle fremkomme nye oplysninger af væsentlig betydning.Til § 49Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende vejbidragslovs § 19 og fastslår, at de re-levante kommuner varetager administrationen af pålæg og opkrævning af vejbidrag forVejdirektoratet.Til § 50Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vejlovs § 34. Bestemmel-sen indeholder regler om pålæg af byggelinjer ved bestående offentlige veje til sikring afmuligheden for udvidelse af vejen til større bredde, eller af hensyn til færdslen i øvrigt.

Formålet med en byggelinje efter denne bestemmelse er at billiggøre en senere vejudvidelsefor det offentlige og sikre grundejeren mod senere krav om nedrivning af bygninger m.v.,der lige så godt kan placeres andre steder på ejendommen. Formålet med en byggelinje, derpålægges af hensyn til færdslen, er at holde bebyggelse og de aktiviteter, der foregår om-kring denne, i en passende afstand fra trafikken.”Hensyn til færdslen” er i praksis meget bredt defineret og kan dække over samtlige aktivi-teter, som vejen kan tænkes at betjene.På et byggelinjebelagt areal må der ikke uden vejmyndighedens tilladelse opføres ny bebyg-gelse, tilbygning til eksisterende bebyggelse, foretages væsentlige forandringer i eksisteren-de bebyggelse, genopføres nedbrændt eller nedrevet bebyggelse eller etableres andre anlægeller indretninger af blivende art.Forbuddet mod væsentlige forandringer i eksisterende bebyggelse gælder også, selvom deikke giver sig udslag i bebyggelsens ydre. En modernisering af bygningen, for eksempel vedindlæggelse af centralvarme, bygning af badeværelse eller lignende, falder dog ikke ind un-der forbuddet. Derimod vil en ombygning af en ejendom til andre formål, eller erstatning afen træbygning med en stenbygning, falde ind under forbuddet.Begrebet anlæg af blivende art dækker bl.a. over jordvolde, kirkegårde, sportspladser, mu-re, organiseret skovrejsning og ledninger.Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende retstilstand på området.Efter forslagets stk. 3, kan der generelt pålægges byggelinjer med en indbyrdes afstand af100 m ved statsveje og 50 m ved kommuneveje.Efter forslagets stk. 4, kan der pålægges asymmetriske byggelinjer. Disse kan indebære, atbyggelinjerne ud over vejarealet kun berører arealer langs vejens ene side.I forslagets stk. 5, videreføres den gældende vejlovs § 34, stk. 4. om krav til nybyggeri, hvisdet ikke opføres i jordlinjen.Til § 51Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vejlovs § 35. Bestemmel-sen indeholder regler om pålæg af byggelinjer til sikring af gennemførelsen af nye offentligeveje eller forlægninger, eller til sikring af fri oversigt i vejkryds på bestående offentlige veje.De arealer, der er belagt med byggelinjer efter denne bestemmelse, gælder samme be-grænsninger i ejerens råden som ved § 50, stk. 2.Pålæg af byggelinjer efter denne bestemmelse kan ske for en periode på 10 år. Herefter kander ske forlængelse af byggelinjepålægget med 10 år ad gangen. Det er forudsat, at vejmyn-

dighederne ved forlængelse af byggelinjer overvejer, om byggelinjen fortsat er nødvendig tilsikring af det oprindelige formål.Det er en betingelse for pålæg af byggelinjer efter forslagets § 51, at vejanlægget er optagetpå vejmyndighedens vejplan efter reglerne i kapitel 3.Når denne betingelse er opfyldt, kan vejmyndigheden selv træffe bestemmelse om byggelin-jepålæg. Byggelinjebeslutninger vedrørende statsveje skal som hidtil af vedkommendevejmyndighed forelægges de kommunale vejmyndigheder.Til § 52Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vejlovs § 36, der indebæ-rer, at vejmyndigheden kan sikre arealer ved hjælp af forbud, når myndigheden bliver klarover, at arealet enten er optaget på vejplan, og dermed skal sikres, eller forventes optaget påvejplan.Når der er nedlagt forbud efter denne bestemmelse, har vejmyndigheden herefter en perio-de på et år til at sikre arealet ved pålæg af byggelinjer efter den foreslåede § 51 (den gæl-dende vejlovs § 35).Forslagets stk. 3 svarer til den gældende vejlovs § 36, stk. 2. Det er efter den foreslåede be-stemmelse pålagt de kommunale myndigheder at give meddelelse til den relevante vejmyn-dighed, hvis kommunen behandler tilladelser til retlige eller fysiske foranstaltninger, sommå forventes at komme i strid med en planlagt vejlinjeføring.Formålet med denne meddelelse er at give den relevante vejmyndighed mulighed for atnedlægge forbud efter denne bestemmelse, eller pålægge byggelinjer efter den foreslåede §51, forinden der på en ejendom iværksættes foranstaltninger, som kan være i konflikt medet planlagt vejprojekt.Den foreslåede bestemmelse er udvidet i forhold til bestemmelsen i den gældende vejlov. Iden gældende vejlovs § 36, stk. 2 er kun foreskrevet, at kommunen skal give meddelelse,når den behandler byggetilladelser.Der har vist sig et praktisk behov for at udvide dette område til også at omfatte andre tilla-delser, som kan komme i strid med en planlagt vejlinje.Den foreslåede bestemmelse vil derfor medføre, at kommunerne fremover skal give medde-lelse til den relevante vejmyndighed, når kommunen behandler byggetilladelser, næringstil-ladelser, nye tilladelser til overkørsler og andre tilladelser, som ved deres meddelelse kanrisikere at medføre fordyrelser i forhold til et planlagt vejprojekt.

Til § 53Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vejlovs § 37.Bestemmelsen indeholder regler om offentliggørelse af byggelinjebestemmelser. I Forsla-gets stk. 3 er det fremhævet, at gyldighedsvirkningen af byggelinjepålæg er knyttet til denoffentlige kundgørelse. Meddelelse til ejere og brugere af ejendomme, der berøres af bygge-linjepålæg, er kun af oplysende karakter.Til § 54Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vejlovs § 38, stk. 1 og 3-4om ejerens ret til under nærmere betingelser at kræve et areal overtaget af vejmyndigheden,når arealet er blevet pålagt byggelinjer.Byggelinjepålæg anses som en almindelig regulering af ejendomsretten og er som sådanprincipielt erstatningsfrit. I de tilfælde, hvor byggelinjepålæg virker særligt indgribende,har en ejer af et areal, der pålægges byggelinjer, adgang til at begære sin ejendom helt ellerdelvist overtaget af vejmyndigheden, jf. det foreslåede stk. 2.I stk. 2 foreslås det, at bestemmelsen udvides til også at omfatte byggelinjer pålagt efter for-slagets § 50. Som bestemmelsen er formuleret i den gældende vejlovs § 38, stk.1, 2. pkt.,kan kun ejere af arealer, der er pålagt byggelinjer efter den gældende vejlovs § 35 begærearealet overtaget, hvis byggelinjepålægget hindrer salg af ejendommen, eller hvis andre per-sonlige grunde hos ejeren er til stede.Det er i høj grad de samme hensyn, der gør sig gældende for de to typer af byggelinjer, ogdet vurderes derfor mest rimeligt, at den samme mulighed for overtagelse også er til stedeved byggelinjer pålagt efter forslagets § 50. Praksis har endvidere udviklet sig i denne ret-ning hos taksationsmyndighederne, og lovteksten vil derfor bringes i overensstemmelsemed denne praksis.Fristen for fremsættelse af overtagelsesbegæring er 6 måneder efter forslagets § 54, stk. 4.Vejmyndigheden kan dog tillade, at begæring om overtagelse fremsættes efter udløbet afdenne frist, når særlige grunde foreligger. Særlige grunde foreligger, når der opstår en nysituation for ejendommen, for eksempel hvis en bygning nedbrænder, og byggelinjernehindrer dens genopførelse. For byggelinjer pålagt efter forslagets § 51 gælder ingen frist forbegæring om overtagelse.Til § 55Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vejlovs § 111a om, at over-sigtsservitutter kan håndhæves af politiet.

Til § 56Den foreslåede bestemmelse er en bemyndigelse for transportministeren til ved administra-tive regler at fastsætte regler om hjørneafskæring i forbindelse med pålæg af byggelinjer.Hensigten er, at bestemmelserne i den gældende vejlovs §§ 39-41 skal videreføres i be-kendtgørelsesform. Bestemmelserne er meget tekniske og svært tilgængelige, hvorfor det erblevet vurderet, at de egner sig bedre til at blive videreført i administrative bestemmelser.Til § 57Forslagets stk. 1 og 2 er en videreførelse af bestemmelserne i den gældende vejlovs § 69, stk.1 og 2. Der skønnes at være et trafikalt, navnlig trafiksikkerhedsmæssigt, behov for, atvejmyndigheden i forbindelse med ombygning af vejen kan tage stilling til eksisterende ad-gangsforhold og dermed navnlig til de trafiksikkerhedsmæssige og trafikafviklingsmæssigeforhold, der herefter ønskes opnået på vejen. En ombygning af en vej kan gennemføres vedsåvel egentlige fysiske ændringer af vejen som ved ændret afmærkning.Forslagets stk. 3 nævner en række forhold, som ikke skal indgå i vurderingen af, om der erfornøden vejadgang fra en ejendom til en vej. Der skønnes ikke at være behov for en æn-dring i den hidtidige bestemmelse. Bestemmelsen skal endvidere ses i sammenhæng medbestemmelsen om overtagelse af ejendommen, jf. stk. 5. En tidssvarende vurdering af, omen ejendom med de ændrede adgangsforhold kan udnyttes på en økonomisk rimelig og for-svarlig måde, vil således kunne fastlægges af taksationsmyndighederne og efterfølgendedomstolene.Det foreslåede stk. 4 er en videreførelse af vejlovens § 69, stk. 2 1. pkt. og det foreslåede nyestk. 5 er en videreførelse af vejlovens § 69, stk. 3.Til § 58Forslagets stk. 1, 3 og 4 er en videreførelse vejlovens § 70, stk. 1-2 og stk. 3, 1. pkt, der fast-slår, at overkørsler ikke må etableres eller udvides uden vejmyndighedens tilladelse. Det eri den forbindelse uden betydning, om facadeejeren foretager egentlige anlægsforanstaltnin-ger for at gøre overkørslen mere egnet til formålet. Hvis vejmyndigheden konstaterer, at derer etableret en overkørsel uden tilladelse, skal vejmyndigheden tage stilling til, om det kon-krete forhold kan lovliggøres.Formålet med bestemmelsen er først og fremmest at give vejmyndigheden mulighed for atvaretage trafiksikkerhedsmæssige og trafikafviklingsmæssige hensyn på vejen og specieltomkring overkørslen.Forslagets stk. 2 er nyt og kodificerer praksis, hvorefter grundejeren afholder udgiften tiloverkørslen.Det er fast antaget, at begrebet byer og bymæssige områder i stk. 3 ikke er identisk medfærdselslovens afmærkning af tættere bymæssig bebyggelse, E55-tavlen, eller bymæssige

områder, jf. § 3, stk. 2, i lov om private fællesveje. Den nærmere fastlæggelse af et områdeskarakter foretages af Vejdirektoratet under varetagelse af ovennævnte hensyn.Forslagets stk. 5 og 6 har hidtil været en del af bestemmelsen i den gældende vejlovs § 70,stk. 3. De er nu selvstændige stykker, dels for at lette overblikket over bestemmelsen, delsfor at pege på muligheden for at stille saglige vilkår i forbindelse med meddelelse af en til-ladelse.Eksemplerne i stk. 5 er ikke udtømmende. Vejmyndigheden kan således under henvisningtil trafikale eller vejtekniske forhold fastsætte vilkår om, at den offentlige vej skal indrettespå en bestemt måde, før en overkørselstilladelse kan udnyttes.Forslagets stk. 7, er en hjemmel for vejmyndigheden til at stille vilkår om, at ansøgeren skalafholde udgifter helt eller delvist til trafikregulerende foranstaltninger på den offentlige vejud for eller i umiddelbar nærhed af overkørslen. Bestemmelsen finder kun anvendelse i desærlige tilfælde, hvor tilladelsen til at etablere, herunder udvide en overkørsel, eller til atudnytte en eksisterende overkørsel godkendt for anden ejendom, står i et rimeligt forholdtil de fordele, ansøgeren opnår, og en udnyttelse af tilladelsen vurderes at være særligt tra-fikskabende. Disse betingelser er efter hidtidig praksis anset for opfyldt i tilfælde af over-kørselstilladelser til f.eks. nye udstykningsområder, butikscentre og særlig trafikskabendedetailbutikker m.v.Forslagets stk. 8 er ny. Den hidtidige praksis omkring vejmyndighedens ret til i særlige til-fælde at pålægge private grundejere at afholde udgifterne til færdselsregulerende foran-staltninger på vejen ud for eller i umiddelbar nærhed af overkørslen fastholdes. De sammehensyn og den samme interesseafvejning taler for, at vejmyndigheden i forbindelse medbehandlingen af adgangsforholdene til større byggemodninger skal kunne stille vilkår om,at byggemodneren skal afholde udgifterne til anlæg af fortov ud for sin ejendom. Bestem-melserne om vejbidrag til udvidelse af en offentlig vejs befæstede anlæg vil ikke altid væreanvendelige i denne situation, dels på grund af begrænsningerne i bredden af de veje, somvejens naboer kan pålægges bidrag til, dels fordi disse regler pålægger grundejere på beggesider af vejen at afholde udgifter til fortovet. Det sidstnævnte kan i visse situationer fore-komme mindre hensigtsmæssigt.Forslagets stk. 9, 1. pkt., viderefører den hidtidige vejlovs § 70, stk. 6, og giver såledesvejmyndigheden mulighed for at bestemme, at den udfører de nødvendige arbejder på vejenfor ansøgerens regning.Forslagets stk. 9, 2. pkt. er ny. Bestemmelsen fastslår, at vejmyndigheden skal udføre ar-bejderne billigst muligt, når det sker på ansøgerens regning. Offentlige myndigheder er iforvejen forpligtet til at administrere økonomisk ansvarligt. Bestemmelsen vurderes derforikke at pålægge vejmyndighederne nye pligter.Forslagets stk. 9, 3. pkt., er ny. Vejmyndigheden har efter de gældende regler i vejlovens §70, stk. 3, ikke kunnet beregne sig et administrationstillæg for de arbejder, den udfører påden offentlige vej for ansøgerens regning i forbindelse med en overkørselstilladelse. Desamme grunde, som taler for, at vejmyndigheden kan beregne sig et administrationstillæg i

forbindelse med anlæg eller udvidelse af en offentlig vej, tilsiger, at vejmyndigheden i for-bindelse med trafikregulerende foranstaltninger i tilknytning til en overkørselstilladelseskal kunne beregne sig et administrationstillæg efter lovens regler.Til § 59Den foreslåede bestemmelse er – bortset fra stk. 4 - en videreførelse af de hidtidige regler ivejlovens § 71. Sammenlægning, som hidtil har været indfortolket i § 71, stk. 3, nævnes nuudtrykkeligt.Den foreslåede bestemmelse finder ligeledes anvendelse på overkørslen for en privat fæl-lesvej, når nye ejendomme tildeles vejret til den private fællesvej.Bestemmelsen fastslår, at vejmyndigheden skal godkende benyttelsen af eksisterende over-kørsler i tilfælde af enhver form for matrikulær ændring af den eller de ejendomme, forhvilke en overkørsel senest er godkendt.En markoverkørsel, jf. stk. 2, må kun benyttes i forbindelse med ejendommens landbrugs-mæssige udnyttelse. En markoverkørsel må således ikke benyttes til landbrugsejendom-mens beboelse eller driftsbygninger.Forslagets stk. 4 er ny. Bestemmelsen er kun tænkt at finde anvendelse, hvor tungtvejendehensyn til trafiksikkerheden eller trafikafviklingen taler for, at der træffes nye bestemmel-ser om benyttelsen af en overkørsel. Dette kan være tilfældet, hvor overkørslen nu anvendesmarkant mere trafikskabende, når man tager hensyn til den almindelige samfundsøkono-miske udvikling, der med rimelighed kunne forventes på godkendelsestidspunktet.Til § 60Adgangsbestemmelser beskriver en særlig form for begrænsning af adgangsforholdene tiloffentlige veje, der har særlig betydning for den gennemgående færdsel. Karakteristisk fordisse veje er dels trafikintensiteten og dels den højere hastighed, begge faktorer der inde-bærer et skærpet fokus på trafiksikkerheden på vejen.I almindelighed må det antages, at enhver form for overkørsel til disse veje indebærer ensærlig sikkerhedsrisiko, hvorfor de bør begrænses mest muligt under hensyn til vejens na-boer, herunder en samfundsmæssig forsvarlig udnyttelse af de tilgrænsende ejendomme ogderes bygninger.Adgangsbestemmelser fastsættes for alle statsveje og for nærmere afgrænsede strækningeraf kommuneveje, som har særlig betydning for den gennemgående færdsel. Adgangsbe-stemmelser indebærer en registrering af samtlige tilgrænsende ejendomme, herunder hvil-ken brug der gøres af ejendommen, og disse ejendommes lovlige adgangsforhold til vejen.Efter offentliggørelsen af vejmyndighedens endelige afgørelse om adgangsbestemmelser måde berørte ejendomme ikke udnyttes anderledes i trafikal betydning end forudsat i tilladel-sen.

I den gældende vejlovs § 72 nævnes, at markoverkørsleri almindelighedikke kræver ad-gangsbestemmelse. I betragtning af karakteren af de veje, der fastsættes adgangsbestem-melser for, synes der ikke at være saglige, trafiksikkerhedsmæssige grunde til at fastholdedette udgangspunkt. I stedet bør det forhold, at markoverkørsler kun benyttes på særligetidspunkter af året, indgå i vejmyndighedens overvejelser om udformningen af adgangsbe-stemmelserne for vejstrækningen.I forbindelse med den hidtidige administration af dispensationer efter den gældende vejlovs§ 80 har der særligt været fokus på en rimelig udnyttelse af landbrugsbygninger i forbindel-se med den fortsatte omlægning af landbrugets struktur fra mange mindre produktionsen-heder til i dag få store enheder. Transportministeriet har af disse grunde efter forhandlingmed landbrugets organisationer fastlagt en række retningslinjer for administrationen afdispensationsbeføjelsen.BeboelsesbygningerDet bør sikres, at bestående beboelsesbygninger, såvel stuehuse som eventuelle funktionær-og aftægtsboliger, kan anvendes til såvel enhver form for helårsbeboelse som til sommer-husbeboelse.Det bør endvidere accepteres, at ejeren eller brugeren af ejendommen driver en beskedenerhvervsvirksomhed på grundlag af den adgangsret, som måtte være bestemt for ejendom-men som en landbrugsejendom eller et enfamilieshus. Dette udgangspunkt gælder dog ikke,hvis der beskæftiges fremmed medhjælp i virksomheden, foretages skiltning om den ellerforetages særlige bygningsindretninger til brug for erhvervsvirksomheden.Adgange godkendt for landbrugsejendomme eller enfamilieshuse kan ikke forventes at blivegodkendt til hotel- eller pensionatvirksomhed, da disse må antages at generere betydeligmere færdsel end en landbrugsejendom og et enfamilieshus.Der bør endvidere udvises tilbageholdenhed med at meddele adgang til parceller, der ud-stykkes til aftægtsboliger eller medhjælperboliger, efter at adgangsbestemmelserne er fast-sat.DriftsbygningerHvis der foreligger en tilladelse efter planlovgivningen, eller en sådan tilladelse er overve-jende sandsynlig, bør vejmyndigheden som udgangspunkt meddele tilladelse til:Gartneri, frugtavl og planteskole uden detailsalg.Forskellige former for dyrehold, f.eks. minkfarm, stutteri, dyrehospital og hundekennel,men ikke til rideskoler, hunde- og kattepensioner og maskinstationer.Lager af ikke trafikkrævende art, forudsat etableringen af lageret kan ske uden forudgåendeinvesteringer i bygninger og anlæg med henblik på denne virksomhed, og at det accepteres,at adgangsbestemmelsen kan ændres, hvis virksomheden giver anledning til trafikale gener.Hvis driftsbygningerne er placeret i en landsby, bør spørgsmålet om anvendelsen af byg-ningerne til erhvervsmæssige formål, der går videre end nævnt ovenfor, i højere grad vur-

deres ud fra samlede planmæssige overvejelser, hvori også de trafikale hensyn bør tillæggesvægt. Hensynet til ønsket om længst muligt at bevare landsbysamfundene taler for, at ad-gangsbestemmelserne i disse tilfælde kun bør hindre en anvendelse, der kan etableres efterplanlovgivningens bestemmelser, når konkrete færdselsmæssige og vejtekniske hensyn ta-ler afgørende imod at imødekomme en ansøgning om ændret bygningsanvendelse.Til § 61Den foreslåede bestemmelse erstatter vejlovens §§ 74 og 75.Vedrørende ophævelsen af de hidtidige formkrav til en offentliggørelse af adgangsbestem-melser henvises til de almindelige bemærkninger. Der vurderes ikke at være behov for, atde påtænkte eller de endelige adgangsbestemmelser offentliggøres på en bestemt, nærmerebeskrevet måde.I forslagets stk. 2 er fristen for fremsættelse af ændringsforslag eller indsigelser forkortetfra de hidtidige 6 måneder i vejlovens § 75, stk. 2, til nu 12 uger. Det vurderes, at de berørtegrundejeres retssikkerhed, herunder mulighed for at sætte sig ind i forslaget og eventueltindhente anden sagkyndig vurdering, kan varetages på betryggende vis inden for en frist påmindst 12 uger. Endvidere tages der ved forkortelsen af perioden, hensyn til en afklaring afspørgsmålet om adgangsbestemmelserne for ejendommen.Til § 62Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende vejlovs § 73, stk. 3 og 4.I stk. 1 fastslås en pligt for Vejdirektoratet som vejmyndighed for statsvejene til at forhandlemed den kommune, hvis planlægning kan blive berørt af adgangsbestemmelser for enstatsvejsstrækning, som løber gennem den pågældende kommune.Bestemmelsen skal sikre, at der sker en koordinering mellem kommunalbestyrelsens over-ordnede planlægning for kommunen, herunder i vejmæssig henseende, og Vejdirektoratetsønsker om at fremme trafikafviklingen og trafiksikkerheden på statsvejene.Af disse grunde finder forhandlingspligten ikke anvendelse på konkrete afgørelser i ansøg-ningssager vedrørende en enkelt ejendom, uanset om ejendommen er en kommunalt ejetejendom.Bestemmelserne om afgørelser af tvister gælder med tilsvarende begrænsninger.I tilfælde af uenighed om en dispensationsansøgning er ejeren henvist til at påklage afgørel-sen efter de almindelige klageregler i denne lov, jf. forslagets § 137.Til § 63Den foreslåede bestemmelse viderefører dels den gældende vejlovs § 77, som giver vejmyn-digheden mulighed for til enhver tid at ændre eller ophæve adgangsbestemmelser for enejendom eller en vejstrækning, dels den gældende vejlovs § 80 om vejmyndighedens ad-gang til at dispensere fra adgangsbestemmelserne.

Med hensyn til sidstnævnte skal det understreges, at formålet med adgangsbestemmelserneer at varetage den gennemgående færdsels tarv, hvorfor det er et mål i sig selv for vejmyn-dighederne for denne type veje at begrænse antallet af konfliktpunkter (overkørsler) mestmuligt under varetagelse af de i § 3 i øvrigt nævnte hensyn og de hensyn, der lå til grund foradgangsbegrænsningen.Til § 64Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende vejlovs § 74, stk. 2, § 75, stk. 3, og §82.Bestemmelsen i stk. 1 har til formål at forhindre, at der skabes tilstande på ejendommen,der er i strid med de påtænkte adgangsbestemmelser.Den gældende bestemmelse om tinglysning af vejmyndighedens foreløbige adgangsbe-stemmelser er formuleret som en absolut pligt, jf. vejlovens § 75, stk. 3. Med dette lov-forslag gives i stk. 3 vejmyndigheden mulighed for lovligt at vurdere, om det i den konkretesituation er nødvendigt at tinglyse de påtænkte beslutninger for at sikre, at eventuelle sene-re kreditorer eller rettighedshavere gøres bekendt med den i stk. 1 nævnte retsvirkning.Retsvirkningen af de foreløbige adgangsbestemmelser vil uanset tinglysning kunne effektu-eres.Til § 65I den foreslåede bestemmelse fastslås de almindeligt gældende forvaltningsretlige reglerom, at en myndighed bør træffe afgørelse uden unødig forsinkelse, når en sag er tilstrække-ligt oplyst til, at der kan træffes en lovlig og forsvarlig afgørelse. Fristen på et år for densamlede beslutningsproces er dels fastsat med henblik på at få sagen afsluttet, dels underhenvisning til den gældende vejlovs § 82, hvorefter der ikke måtte gennemføres matrikulæ-re forandringer på en ejendom indtil et år efter fastsættelsen af de foreløbige adgangsbe-stemmelser.Forpligtelsen i stk. 4 for vejmyndigheden til at sørge for tinglysningen indebærer ikke, atvejmyndigheden skal afholde udgifterne i de tilfælde, hvor behovet for en tinglysning skyl-des grundejerens ønske om at få ændret de hidtidige adgangsbestemmelser.Til § 66Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vejlovs § 78 om overtagel-se af areal, som følge af, at ejendommen en påtænkt eller endeligt fastlagt adgangsbestem-melse truffet efter §§ 65 eller 66 afskæres fra en udnyttelse af arealet, der er økonomisk ri-melig og forsvarlig under hensyn til ejendommens beliggenhed og øvrige beskaffenhed.Til § 67

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vejlovs § 79 om taksati-onsmyndighedernes kompetence ved erstatning for overtagelse af areal.Bestemmelsen i § 79, stk. 1, om, at vejmyndigheden skal sørge for anden vejadgang ellerudrede erstatning, hvis den mener, at grundejerens krav på overtagelse er berettiget, er dogikke medtaget som en selvstændig bestemmelse. Disse overvejelser bør indgå i enhver be-handling af en anmodning om overtagelse.Til § 68Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende vejlovs § 83 om miljøministeren ogjustitsministerens mulighed for at fastsætte nærmere regler om matrikulære og tinglys-ningsmæssige berigtigelser, der er foranlediget af de foranstående bestemmelser.Til § 69Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende vejlovs § 88.Vejmyndigheden bør således sørge for, at dets nyerhvervede vejareal udskilles i matriklenmed henblik på at sikre vejmyndighedens ejendomsret til vejarealet, herunder vejens rabat-arealer m.m.Vejmyndigheden har ejendomsretten til en offentlig vejs areal, uanset om vejarealet fortsatmåtte fremtræde på et matrikelkort som værende en del af en matrikuleret ejendom. Menaf ordensmæssige grunde bør kravet om vejarealets udskillelse fastholdes.Når et vejareal er udskilt af matriklen, kan vejens naboer ikke vinde hævd på vejarealet,medmindre denne hævd er vundet, inden vejarealet blev udskilt.Selve fremgangsmåden i forbindelse med arealets udskillelse i matriklen, herunder afsæt-ning af skel, er reguleret i Kort- og Matrikelstyrelsens bekendtgørelse om matrikulære ar-bejder, jf. bekendtgørelse nr. 1088 af 17. september 2010.Fra matrikelmyndighedernes side lægges der vægt på, at offentlige vejarealer udskilles imatriklen fra de ejendomme, hvorunder de ligger, og at der inden for en rimelig tid skerberigtigelse af forandringer i ejendomsgrænserne i forbindelse med vejmyndighederneserhvervelse af vejarealer. Manglende notering i matriklen kan medføre betydelige ulemperfor ejerne af de berørte ejendomme i tilfælde af salg eller belåning af ejendommene.I overensstemmelse med Kort- og Matrikelstyrelsens retningslinjer bør der kun udskillesarealer, der anvendes til selve vejanlægget og naturligt tilbehør hertil, f.eks. fortove, hjørne-afskæringer, grøfter, rastepladser, parkeringsarealer, sideanlæg, grusdepoter og lignende.Derimod bør arealer, der ikke skal indgå i vejarealet, f.eks. afskårne arealer, ikke udskilles imatriklen.Til § 70

Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende vejlovs § 89.Vejmyndigheden bør således sørge for, at dets eksisterende vejareal udskilles i matriklenmed henblik på at sikre vejmyndighedens ejendomsret til vejarealet, herunder vejens rabat-arealer m.m.Vejmyndigheden har ejendomsretten til en offentlig vejs areal, uanset om vejarealet fortsatmåtte fremtræde på et matrikelkort som værende en del af en matrikuleret ejendom. Menaf ordensmæssige grunde bør kravet om vejarealets udskillelse fastholdes.Særlige forhold kan foreligge, når en offentlig vej ligger på et dige, hvor det af hensyn tilvedligeholdelsen af diget er ønskeligt, at et digelaug eller lignende beholder ejendomsrettentil diget. Vejmyndigheden har også i denne situation ejendomsretten til vejens udstyr.En tilsvarende situation ses ofte i forbindelse med kommuneveje, der ved broer eller tun-neller krydser en statsvej. Her ejes selve brokonstruktionen eller tunnelen oftest af Vejdi-rektoratet, mens den kommunale vejmyndighed ejer kommunevejens udstyr – belægning,belysning, afmærkning, vejafvandingssystem m.m.Til § 71Den foreslåede bestemmelse svarer til §§ 2-4 i den gældende lov om vintervedligeholdelseog renholdelse (vintervedligeholdelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1103 af 16. septem-ber 2010.Den foreslåede bestemmelse er, som det er tilfældet med den gældende vintervedligeholdel-seslovs § 2, et udtryk for et hovedprincip, hvorefter det på offentlige veje og stier som ud-gangspunkt påhviler vejmyndighederne både at foretage snerydning og foranstaltningermod glat føre og sørge for renholdelse. Disse forpligtelser kan vejmyndighederne imidlertidoverføre til grundejerne, men kun for så vidt angår fortov og sti ud for deres ejendomme. Iforhold til kørebanen på offentlige veje påhviler de nævnte forpligtelser altid vejmyndighe-den.Det er vejmyndigheden selv, der bestemmer snerydningens omfang og rækkefølge.Det er i forslagets stk. 3 præciseret, at vejmyndigheden kun kan fritage konkrete stræknin-ger fra snerydning. Fritagelsen skal ske på baggrund af konkrete trafiksikkerhedsmæssigevurderinger og skal ses i forhold til den øvrige snerydning indenfor vejmyndighedens om-råde. Det forudsættes, at der ikke sker forskelsbehandling mellem kravene til snerydningenm.v. på de private fællesveje og på de offentlige veje ved vejmyndighedernes vurdering af,om der skal ske en fritagelse. Ændringen er i overensstemmelse med den fortolkning af dengældende vintervedligeholdelseslov, som er lagt til grund i de seneste år.Selvom forpligtelserne efter den foreslåede bestemmelse påhviler vedkommende vejmyn-dighed, er der ikke noget til hinder for, at der indbyrdes mellem vejmyndighederne træffesaftale om, at en vejmyndighed påtager sig forpligtelser for en vejstrækning, der hører underen anden vejmyndighed.Bestemmelserne i den nuværende vintervedligeholdelseslovs § 2, stk. 4 og 5, er overgået tilden foreslåede § 80.

Til § 72Den foreslåede bestemmelse svarer til §§ 5 og 6 i den gældende vintervedligeholdelseslov.Bestemmelsen fastslår, at vejmyndigheden i byer og bymæssige områder kan bestemme, atde grundejere, der grænser til en offentlig vej eller sti, skal udføre de forpligtelser som ellerser pålagt vejmyndigheden efter de foranstående bestemmelser. Som nævnt under bemærk-ningerne til forslagets § 71, omfatter det areal, som vejmyndigheden kan pålægge grund-ejerne at snerydde, glatførebekæmpe og renholde, kun fortov og sti ud for grundejerensejendom.Det kræver en beslutning fra kommunalbestyrelsen at pålægge grundejerne forpligtelserne.Forslagets stk. 2 er en videreførelse af den gældende vintervedligeholdelseslovs § 5, stk. 2.Den gældende bestemmelse har givet anledning til en vis fortolkningstvivl.Det foreslås derfor præciseret, at grundejeren højst kan pålægges at rydde sne, glatførebe-kæmpe og renholde fortov eller stiareal i en bredde af 10 m ud for ejendommens facade, ogdet skal være de nærmest grundejerens ejendom liggende 10 m fortov eller gangsti. Grund-ejeren kan ifalde pligterne, hvis ejendommen matrikulært grænser til vejarealet, uanset omden nærmest ejendommen grænsende del af vejarealet i snæver betydning kan betragtessom taget i brug som færdselsareal. Hvis der for eksempel ligger et beplantningsbælte påvejarealet nærmest ejendommen, regnes de 10 m fra fodgængerarealets start.Ejeren af en hjørneejendom kan endvidere efter denne bestemmelse pålægges pligter forfortov eller sti op til 10 m fra hjørnet af ejendommen, når der ikke findes anden grundejer,hvis ejendom ligger nærmere det omhandlede færdselsareal. Bestemmelsen kan derfor fåbetydning for fortovsarealer, der fortsætter ubrudt over en tilstødende vej eller hvor nabo-ejendommen ikke kan pålægges pligter på grund af manglende adgang, jf. forslagets stk. 3.Den gældende vintervedligeholdelseslovs § 6, stk. 1, er foreslået ændret. Den gældende be-stemmelse medfører, at der ikke kan pålægges forpligtelser for en grundejer på arealer,hvor der er pålagt adgangsbegrænsning af trafiksikkerhedsmæssige grunde og hvor ad-gangsbegrænsningen håndhæves. Den gældende bestemmelse medfører, at grundejere kanpålægges at renholde og snerydde et areal, selvom det for eksempel i lokalplan er bestemt,at der ikke må etableres adgang/overkørsel til arealet. Grundejerne kan efter den gældendebestemmelse kun nægte at overtage forpligtelser, hvis der er pålagt adgangsbegrænsningerefter den gældende vejlovs § 72.Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 medfører, at grundejerne stilles ens, uanset begrundel-sen for, at der er etableret adgangsbegrænsning. Det betyder, at i det omfang der i medføraf lokalplan eller på andet grundlag er nægtet adgang til en offentlig vej, vil vejmyndighe-den ikke kunne pålægge forpligtelser for arealet. Det samme er foreslået, for så vidt angårbestemmelserne om vejbidrag, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 40.

Til § 73Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vintervedligeholdelseslovs§ 11, stk. 3, § 12, stk. 3 og § 13, stk. 3 om vejmyndighedernes mulighed for, efter forhandlingmed politiet, at fastsætte nærmere forskrifter for grundejernes snerydning, glatførebekæm-pelse og renholdelse.Til § 74Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vintervedligeholdelseslovs§ 11, stk. 2, § 12, stk. 2, og § 13, stk. 2. Bestemmelsen fastslår, at grundejeren altid, uansethvem der i øvrigt har forpligtelsen til at snerydde, glatførebekæmpe eller renholde færd-selsarealet, skal udføre disse forpligtelser på trapper ind til deres ejendomme.Til § 75Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vintervedligeholdelseslovs§ 11, stk. 1 og 2. Bestemmelsen indeholder nærmere regler om omfanget af grundejernesforpligtelser for snerydning.Forslagets stk. 2 fastslår endvidere, at pladsen omkring brandhaner, brand- og politialarm-skabe og installationer til trafikregulering til enhver tid skal holdes ryddet for sne.Til § 76Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vintervedligeholdelseslovs§ 12, stk. 1, og 2. Bestemmelsen indeholder nærmere regler om, omfanget af grundejernesforpligtelser med hensyn til glatførebekæmpelse.Til § 77Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vintervedligeholdelseslovs§ 11, stk. 3, § 12, stk. 3, og § 13, stk. 3.Den foreslåede bestemmelse, der nærmere fastlægger omfanget af grundejernes forpligtel-ser med hensyn til renholdelse, viderefører vintervedligeholdelseslovens § 13, stk. 1 og 2.Dog foreslås grundejernes pligt til efter vintervedligeholdelseslovens § 13, stk. 1, at fejefærdselsarealer, der er asfalteret, brolagt, flisebelagt eller i øvrigt overfladebehandlet, i for-slagets § 77, stk. 1, nr. 2, ændret til en pligt til at feje eller på anden måde renholde sådannearealer. Ændringen skal ses i lyset af udviklingen omkring brug af løvsugere og lign.Til § 78Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vintervedligeholdelseslovs§ 16 om vejmyndighedens tilsyn med, at grundejerne udfører deres forpligtelser.

Til § 79Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vintervedligeholdelseslovs§ 17. Bestemmelsen supplerer § 87, stk. 1 og 2, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.1044 af 24. oktober 2011.Efter forslagets § 79 kan vejmyndigheden, kommunalbestyrelsen og politiet fjerne henka-stet eller efterladt affald eller genstande på vejarealet, der kan være til ulempe for færdsleneller er særlig forurenende, for den pågældendes regning.Til § 80Forslagets stk. 1 er en videreførelse af den gældende vintervedligeholdelseslovs § 2, stk. 4,hvorefter der er hjemmel til at opsætte snehegn og andre midlertidige foranstaltninger forat forebygge snedriver på vej.Det foreslåede stk. 2, er en videreførelse af den gældende vintervedligeholdelseslovs § 2,stk. 5 om vejmyndighedens mulighed for i særlige tilfælde, når rydning af en vej ikke umid-delbart er mulig, at lade en midlertidig vej afmærke på de tilgrænsende arealer. Den gæl-dende lovs betegnelse for arealer, ”marker”, er foreslået ændret. Der er ikke ved ændringentilsigtet nogen ændringer i bestemmelsens anvendelsesområde.Det foreslåede stk. 3 svarer til den gældende vintervedligeholdelseslovs §§ 2 og 6.Til § 81Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vintervedligeholdelseslovs§ 10 om vejmyndighedens udførelse af grundejernes pligter til vintervedligeholdelse og ren-holdelse af offentlige veje.Til § 82Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vejlovs § 101. Bestemmel-sen fastslår, at det kræver vejmyndighedens tilladelse at foretage nogen form for forandrin-ger af vejarealet. Dette gælder, uanset om arealet opgraves, eller om der ændres i vejensbefæstelse, hvilket vil sige fysiske ændringer i vejarealets udseende så som udlæg af asfalt,udlæg af grus osv.Hvis gravetilladelsen ikke udnyttes straks, vil en tilladelse efter forslagets § 82 ofte skullesuppleres af en tilladelse efter forslagets § 83 til at råde på en bestemt måde over vejarealet.Bestemmelsen i stk. 2 viderefører den gældende § 106, stk. 4, 2. pkt., hvorefter ledningseje-ren ikke skal have tilladelse fra vejmyndigheden til at foretage uopsættelig reparationsar-bejder på ledninger, når der snarest efter sker anmeldelse til vejmyndigheden.

Bestemmelsen i stk. 5 er ny og fastslår, at vejmyndigheden kan fastsætte saglige vilkår foren gravetilladelse. Det har hidtil været almindeligt antaget i praksis, at der kan fastsættessaglige vilkår i forbindelse med skønsmæssige afgørelser. Dette præciseres nu i forslaget.Den nærmere fastsættelse af vilkår skal ske ved en konkret afvejning mellem hensynet tilfærdslen på vejen, hensynet til at beskytte vejen og vejmyndighedens investeringer, hensy-net til fremføring af infrastruktur, herunder ledningsejerens behov for at tilse og vedlige-holde sine ledninger, og hensynet til vejens øvrige naboer.Der kan efter stk. 5 således fastsættes vilkår for en gravetilladelse, der skal tjene som inci-tament til, at der opstilles realistiske perioder for gravetilladelser og for rettidig færdiggø-relse. Eksempelvis kan der fastsættes vilkår om bod i tilfælde af, at der indtræder forsinkel-ser med gravearbejdet. Bodens størrelse fastsættes med udgangspunkt i årsdøgntrafikken(dvs. det antal biler der kører på vejen på et døgn gennemsnitligt over et år). Der fastsættesen ugentlig bod svarende til årsdøgntrafikken ganget med 1 kr. Der betales bod pr. påbe-gyndt uge, hvor gravearbejdet er forsinket.Som eksempel kan nævnes, at der på H.C. Andersens Boulevard i København ved Langebroer en årsdøgntrafik på 56.700 køretøjer. Boden vil således på denne strækning, som ud-gangspunkt skulle fastsættes til 56.700 kr. ugentligt.Som et andet eksempel kan det nævnes, at der på vej nr. 106 Hillerød-Frederiksværk er enårsdøgntrafik på 13.400 køretøjer. Boden vil således på denne strækning som udgangs-punkt skulle fastsættes til 13.400 kr. ugentligt.Det vurderes, at fastsættelse af boden ud fra årsdøgntrafikken ganget med 1 kr. i de flestetilfælde vil føre til en bodsstørrelse, der står i rimeligt forhold til den gene, som bilisternepåføres ved gravearbejdets forsinkelse. På strækninger med en lav årsdøgntrafik kan derganges med en højere faktor, f.eks. 10-20 kr., hvis dette er proportionalt med den gene, somforsinkelsen medfører. Det kan i den forbindelse nævnes, at den mindste årsdøgntrafik, derer målt i Københavns Kommune er 400 køretøjer. Boden vil således på en sådan strækningsom udgangspunkt skulle fastsættes til 4.000-8.000 kr. ugentligt.På strækninger, hvor der ikke foreligger opmålinger af årsdøgntrafikken, må boden fastsæt-tes ud fra en konkret vurdering. Der må i den forbindelse lægges vægt på de gener, som for-sinkelsen med gravearbejdet påfører billisterne på vejen.Uoverensstemmelser vedrørende vilkår om bod vil i lighed med øvrige vilkår kunne afgøresefter tvistreglerne i forslagets § 139.Den ansvarlige for forholdet vil endvidere være forpligtet til at berigtige det ulovlige forholdefter forslagets § 142, og der kan blive tale om erstatning for den skade, der er forvoldt vedarbejdet.

Inden der gives tilladelser efter denne bestemmelse, skal der forhandles med politiet, jf.forslagets § 91.Som ny regel foreslås det i stk. 6, at hvis tilladelsens krav ikke efterkommes, kan vejmyn-digheden lade arbejdet udføre for ejerens regning. Bestemmelsen svarer til den lignendebestemmelse i § 89 for så vidt angår beplantning.Forslagets stk.7 er nyt. Det foreslås, at vejmyndigheden efter istandsættelse af en offentligvej i op til to år efter istandsættelsen kan betinge en gravetilladelse af, at ledningsejerendækker et eventuelt tab, som påføres vejmyndigheden som følge af gravearbejdet. Dettekræver dog, at vejmyndigheden senest 4 måneder før igangsættelse af istandsættelsesarbej-det har offentliggjort arbejdet, og efter anmodning fra ledningsejeren har afholdt et mødeherom. Hvis ledningsejer ikke anmoder om et møde, indtræder 2 års beskyttelsen fra fær-diggørelsen af vejistandsættelsen.Formålet er, at ledningsejeren og vejmyndigheden kan koordinere arbejder i og over vejen.Dermed får begge parter mulighed for at tilpasse deres respektive planer, så der opnås denbedst mulige løsning trafikalt og forsyningsmæssigt.Hvis ledningsejere uanset denne koordinering alligevel har ønske om at tilse sine ledningereller at etablere nye ledninger i eller over vejen, og arbejdet ikke kan udføres uden opgrav-ning af de ny-istandsatte vej, kan vejmyndigheden fastsætte som vilkår for en tilladelse, atledningsejeren kompenserer for eventuelle tab for vejmyndigheden.Bestemmelsen i stk. 8 er en videreførelse af den gældende § 101, stk. 3, om de sikkerheds-foranstaltninger, der skal iagttages, inden der foretages gravearbejder i eller ved vejarealet.Bestemmelsen svarer til byggelovens § 12, jf. lovbekendtgørelse nr. 1185 af 14. oktober2010, hvoraf fremgår, at ved fundering, udgravning, ændring af terrænhøjde eller andenterrænændring på en grund skal der, uanset om arbejdet i øvrigt er omfattet af loven, træf-fes enhver foranstaltning, der er nødvendig for at sikre omkringliggende grunde, bygningerog ledningsanlæg af enhver art.Hvis der uanset denne bestemmelse iværksættes foranstaltninger jf. stk. 3 uden tilladelse,kan dette straffes med bøde, jf. forslagets § 141, stk. 1, nr. 2. Overtrædelse af vilkår i forbin-delse med tilladelsen straffes på samme måde, jf. forslagets § 141, stk. 1, nr. 3.

Til § 83Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 102, stk. 1. Opremsnin-gen af foranstaltninger, hvortil der kræves vejmyndighedens tilladelse, er fortsat ikke ud-tømmende. Begrebet ”udlejning uden fører” er udtaget. Det er blevet vurderet, at det er desamme hensyn der gør sig gældende uanset om køretøjerne lejes ud med eller uden fører.Bestemmelsen vurderes også at omfatte udlejning af andre køretøjer end biler, f.eks. cykler.Det skal understreges, at der ikke er tale om et forbud mod at placere de i stk. 1 nævnte gen-stande på vej, men alene at det kræver vejmyndighedens tilladelse.Ved vurderingen af ansøgning om tilladelse efter denne bestemmelse, eller efterfølgendelovliggørelse af forhold omfattet heraf, skal vejmyndigheden lægge særligt vægt på de for-hold, der er omfattet af forslagets §§ 1 og 2.Til § 84Den foreslåede bestemmelse giver vejmyndigheden hjemmel til at give påbud om fjernelseaf ulovligt anbragte genstande, herunder at dette kan ske på ejerens regning.Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende vejlovs § 102, stk. 2. Det er i forslagetsstk. 1 tydeliggjort, at vejmyndigheden skal tage konkret stilling til, hvordan forholdet kanlovliggøres, det vil sige, at dette skal ske enten ved at meddele en tilladelse eller afgive etpåbud om, at genstanden skal fjernes.Bestemmelsen i stk. 2 er ny. Bestemmelsen fastslår, at vejmyndigheden kan fjerne genstan-de m.v. for den pågældendes regning, hvis et påbud med en rimelig frist ikke efterkommes.Dette er en administrativ lettelse, der skal smidiggøre vejmyndighedens muligheder for atvaretage vejarealets primære funktion som færdselsareal. I overensstemmelse med den al-mindelige forvaltningsret vil en frist være rimelig, når den giver modtageren rimelig mulig-hed for at varetage sine retlige interesser og evt. fremskaffe hjælp til at fjerne det ulovligtanbragte.Bestemmelsen i stk. 3 er ny. Bestemmelsen fastslår, at vejmyndigheden eller politiet straksog uden forudgående påbud, kan fjerne genstande m.v. for den pågældendes regning, nårgenstandene er til ulempe eller til fare for færdslen.Til § 85Den foreslåede bestemmelse indeholder et forbud mod, at spildevand ledes ud på veje ellerdisses grøfter eller ledninger. Derudover fastslås det, at anden tilledning af vand krævervejmyndighedens tilladelse. Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende vejlovs §102, stk. 4.Spildevand skal forstås i overensstemmelse med Miljøministeriets definition, det vil sige, ataltvand, der afledes fra beboelse, virksomheder, øvrig bebyggelse samt befæstede arealer,

jf. § 4, stk. 1, i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1448 om spildevandstilladelser m.v. ef-ter miljøbeskyttelseslovens kap. 3 og 4.Til § 86Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af bestemmelserne § 103a om valgplakater iden gældende vejlov.Til § 87Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af bestemmelserne § 103b om valgplakateri den gældende vejlov.Til § 88Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den hidtidige § 103, stk. 1. Bestemmelsenvedrører situationer, hvor faste genstande rager ud over vejarealet. I sådanne situationerkan de forlanges fjernet, hvis der ikke er givet eller kan gives tilladelse hertil. Der er dog istk. 2 opremset en række tilfælde, hvortil der ikke kræves tilladelse.Lov om private fællesveje, § 60, indeholder en tilsvarende bestemmelse for private fællesve-je i byer og bymæssige områder.Inden der gives tilladelser efter denne bestemmelse, skal der forhandles med politiet, jf.forslagets § 91.Til § 89Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vejlovs § 103, stk. 2. Be-stemmelsens stk. 1 indeholder hjemmel for vejmyndigheden til at kræve træer og andenbeplantning på, over og i vejarealet fjernet, nedskåret, opstammet eller studset, evt. ved eje-rens foranstaltning og for ejerens regning, når vejens istandsættelse eller hensynet tilfærdslen gør det nødvendigt. Bestemmelsen anvendes bl.a. til at sikre det fornødne frit-rumsprofil på vejarealet. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslagets § 83, hvor-efter træer og anden beplantning kun må anbringes i vejarealet med vejmyndighedens tilla-delse, som det er tilfældet for råden over vejarealet generelt.Bestemmelsen i stk. 2 indeholder en hjemmel for vejmyndigheden til at kræve træer og an-den beplantning ved vejarealet, dvs. på naboejendomme, fjernet, nedskåret, opstammeteller studset, når hensynet til vejens istandsættelse eller til færdslen i øvrigt gør det nød-vendigt.Reglen bør administreres med en vis varsomhed, idet nedskæring m.v., der ødelægger be-plantning på privat ejendom, kun kan gennemføres ved ekspropriation efter forslagets §101. Bestemmelsen kan heller ikke anvendes for beplantning udenfor vejareal til at skabeoversigt, i situationer hvor der ikke er eksproprieret eller fastsat byggelinjer hertil.For private fællesveje findes tilsvarende hjemmel i § 61 i lov om private fællesveje.

Inden der gives tilladelser efter denne bestemmelse, skal der forhandles med politiet, jf.forslagets § 91.Til § 90Den foreslåede bestemmelse vedrører etablering af tankanlæg på offentlig vej. Bestemmel-sen er en videreførelse af den gældende vejlovs § 104. Det er dog i forslagets stk. 6 præcise-ret, at reglerne også gælder for andre former for faste anlæg, der leverer fremdrivningsmid-ler til køretøjer. Bestemmelsen omfatter ikke p-pladser eller lignende, hvor der i forbindelsehermed er adgang til opladning af el-biler eller lignende.Det er efter forslagets § 90, stk. 1, overladt til vejmyndigheden skøn, hvorvidt der skal givestilladelse til oprettelse af tankanlæg eller til udvidelse af sådanne. Tilladelse vil herefterkunne meddeles eller nægtes meddelt efter udøvelsen af et sagligt skøn. I dette skøn kanindgå såvel generelle som konkrete færdselsmæssige, vejtekniske og miljømæssige overve-jelser og hensyn, herunder også en vurdering af den risiko, der færdselsmæssigt kan væreforbundet med en forøgelse af tankanlæggenes antal på en given vejstrækning.I skønnet kan også indgå overvejelser, om der ud fra hensynet til trafikanterne kan antagesat være behov for yderligere tankanlæg, hvilket, alt efter forholdene på stedet, kan begrundesåvel tilladelse som afslag.Tilladelse kræves efter bestemmelsen også til udvidelse af tankanlæg. Hvorvidt der forelig-ger en udvidelse af tankanlæg, som kræver tilladelse, afgøres på grundlag af en vurdering afde konkrete forhold. I almindelighed må det antages, at en udvidelse foreligger, når anlæg-gets kapacitet forøges.I forbindelse med meddelelse af tilladelse til tankanlæg kan vejmyndigheden lade tilladel-sen være betinget af vilkår. Der kan for eksempel i forbindelse med tilladelsen stilles vilkårom godkendelse af etablering og ændring af særligt udstyr - såsom lysinstallationer, rekla-meskilte og lignende - og om at sådant udstyr skal fjernes eller ændres, hvis færdselsmæssi-ge eller vejtekniske hensyn gør det påkrævet.Ved godkendelse af særligt udstyr bør det påses, at udstyret ikke anbringes på en sådanmåde, at det kan virke vildledende eller være til særlig ulempe for færdslen, og at skiltningafviger fra den almindelige vejafmærkning, jf. færdselslovens § 99.I forbindelse med tilladelsen bør vejmyndigheden bestemme, hvorvidt og i hvilket omfangder kan etableres tilbehørsfaciliteter som for eksempel servicevirksomhed, smørehal, va-skehal, kontor, opholdsrum, bolig for tankpersonale eller andre, værksted og reparations-virksomhed, parkeringsareal ud over det til anlæggets drift fornødne, kiosk, butik, cafeteriaeller anden beværtning.Efter forslagets § 90, stk. 1, er vejmyndigheden berettiget til, hvor forholdene taler for det,at tidsbegrænse tilladelsen til et tankanlæg. Om tilladelsen i det enkelte tilfælde bør tidsbe-grænses, må afgøres ud fra en konkret vurdering.

Tilladelse til tankanlæg bortfalder, hvis indehaveren af tilladelsen opgiver sin virksomhed.Også tilladelse, der er meddelt efter tidligere lovgivning, bortfalder ved indehaverens opgi-velse af virksomheden.Tilladelsen bortfalder også, hvis tankanlæg ikke er taget i brug inden 2 år efter tilladelsensmeddelelse, jf. forslagets § 90, stk. 1, 3. pkt.Normalt vil et tankanlæg kunne være taget i brug i løbet af 2 år, hvis der af indehaveren erudfoldet normale bestræbelser for at oprette anlægget. Foreligger der særlige, undskyldeligeomstændigheder, eksempelvis vanskeligheder med at få fornøden byggetilladelse, som be-virker, at fristen ikke vil kunne overholdes, bør fornøden forlængelse af 2-årsfristen gives afvejmyndigheden.I forslagets § 90, stk. 1, sidste pkt., er det fastsat, at overdragelse af tankanlæg ikke må skeuden vejmyndighedens godkendelse.Hvor tilladelsen til tankanlægget er givet til et benzinselskab som indehaver, kan overdra-gelse af tilladelse således ikke finde sted uden vejmyndighedens samtykke. Bestemmelsener derimod ikke til hinder for, at selskabet bortlejer eller bortforpagter anlægget udenvejmyndighedens godkendelse, medmindre det er fastsat som vilkår i tilladelsen, at bortlejeog bortforpagtning af anlægget skal godkendes. Bestemmelsen er heller ikke til hinder for,at et nyt benzinselskab indtræder i den eksisterende aftale i tilfælde af fusionering eller op-køb, medmindre andet er bestemt.Hvor indehaveren af tilladelsen ikke er et benzinselskab, vil indehaveren i almindelighedindgå overenskomst med et benzinselskab om forhandling af dettes produkter. Hvis ikkeandet er fastsat som vilkår i tilladelsen, vil der ikke være noget til hinder for, at indehaveren- hvis indehaveren eller selskabet opsiger overenskomsten - uden vejmyndighedens god-kendelse optager forhandling af et andet selskabs produkter, ligesom indehaveren - hvisikke andet er fastsat i tilladelsen - uden vejmyndighedens godkendelse kan bortleje ellerforpagte anlægget til tredjemand.I forbindelse med tilladelse til oprettelse af tankanlæg må der også af vejmyndigheden træf-fes bestemmelse om anlæg af nye eller benyttelse af bestående adgange til anlægget ogeventuelle tilbehørsfaciliteter efter reglerne i forslagets kapitel 6.Efter bestemmelsen i forslagets § 90, stk. 2, skal der tillige indhentes tilladelse fra Vejdirek-toratet til oprettelse eller udvidelse af tankanlæg ved kommunevej i mindre afstand end 100m - i bymæssig bebyggelse 50 m - fra statsvejen. Bestemmelsen finder anvendelse, når an-lægget eller en del af dette ønskes etableret inden for de angivne afstande. Formålet medbestemmelsen er at give Vejdirektoratet mulighed for at forholde sig til etablering af anlæg,der kan indeholde faremomenter for færdslen eller påvirke trafikafviklingen på den primæ-re vej.Efter forslagets § 90, stk. 3, kan vejmyndigheden - når det skønnes nødvendigt af vejtekni-ske eller færdselsmæssige grunde - som betingelse for sin tilladelse til tankanlæg stille krav

med hensyn til anlæggets nærmere placering, udformning, indretning og anvendelse. Ud-gifterne ved kravenes gennemførelse kan kræves afholdt af tankanlæggets indehaver.I forslagets stk. 4 fastslås det, at vejmyndigheden kan gøre sin tilladelse til tankanlæg betin-get af, at indehaveren af anlægget helt eller delvis afholder udgifterne ved foranstaltninger,som vejmyndigheden finder det nødvendigt at foretage på den offentlige vej, eksempelvisanlæg af decelerationsbane. Bestemmelsen svarer til bestemmelserne i forslagets § 58.Inden der gives tilladelser efter denne bestemmelse skal der forhandles med politiet, jf. for-slagets § 90.Bestemmelsen i forslagets stk. 6 er ny. Det præciseres her, at de samme trafiksikkerheds-mæssige hensyn skal varetages ved installationer langs vejene med andre former for frem-føringsmidler til køretøjer. Vejmyndigheden skal således godkende etableringen af f.eks.elladestationer og batteriskiftestationer med henblik på at kunne varetage de trafiksikker-hedsmæssige interesser.Til § 91Den foreslåede bestemmelse fastslår, at der inden der gives tilladelse efter §§ 82, 83, 85, 88og 90, skal ske en forhandling mellem vejmyndigheden og politiet. Formålet er først ogfremmest at sikre trafiksikkerheden og trafikafviklingen.I forhold til den gældende vejlovs § 105 videreføres forhandlingsbestemmelsen ikke for såvidt angår beplantning på, i, over og ved vejarealet.Til § 92Der henvises generelt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.4.Den gældende vejlovs § 106, stk. 1 og 2, foreslås videreført i forslagets stk. 1 og 3. I den nu-værende bestemmelse fastslås i stk. 1, at ledningsejeren skal betale for arbejder på lednin-ger i eller over kommuneveje, herunder nødvendig flytning af ledninger m.v. i forbindelsemed vejens regulering eller omlægning, medmindre andet er særligt bestemt.I stk. 1 foreslås som noget nyt, at ledningsejeren tillige skal betale for arbejder, der udføresaf hensyn til ledningerne i eller over vejen. Dette forslag har sammenhæng med forslagets §92, stk. 2. Der henvises til bemærkningerne hertil nedenfor.I den gældende vejlovs § 106, stk. 1, fremgår det, at ”arbejder på ledninger i eller overkommuneveje, herunder nødvendig flytning af ledninger m.v. i forbindelse med vejens re-gulering eller omlægning (…)”. I forslagets stk. 1, er formuleringen ændret, således at detpræciseres, at gæsteprincippet finder anvendelse ved ethvert arbejde, som vejmyndighedenudfører inden for rammerne af de formål, som myndigheden kan varetage.Det foreslås i stk. 2, at ledningsejerens betalingsforpligtelse tillige omfatter fordyrelse afvejmyndighedens arbejde, som alene eller i det væsentligste skyldes, at arbejdet ændres forat undgå flytning af ledningerne, forudsat at fordyrelsen af arbejdet er mindre økonomiskbelastende end flytning af ledningerne.

Hvis vejmyndighedens arbejde efter forslagets stk. 1 fordyres som følge af, at arbejdet æn-dres alene eller i det væsentligste af hensyn til ledninger i eller over vejen, vurderes det ri-meligt, at ledningsejeren afholder udgifterne til fordyrelsen, forudsat at fordyrelsen er min-dre økonomisk belastende for ledningsejeren end flytning af ledningerne efter forslagets §92, stk. 1. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at den samfundsøkonomisk mest fornuf-tige løsning gennemføres. Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.4.Forslagets § 92, stk. 3, viderefører den gældende vejlovs § 106, stk. 1, 2. led. Bestemmelsenmedfører, at forslagets § 92, stk. 1 og 2 ikke finder anvendelse, hvis andet er særligt bestemtved aftale, kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov omfremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller afgørelse truffet af enkommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40.Forslaget til stk. 4 viderefører den gældende vejlovs § 20 om kommunale ledninger og fæl-leskommunale ledninger, der er placeret i en kommunevej. Hvis der i forbindelse med etstatsvejsanlæg skal foretages arbejder på en kommunalt eller fælleskommunalt ejet ledningplaceret i en kommunevej, afholder statskassen udgifterne til dette ledningsarbejde. Udgif-ter til senere arbejder på disse ledninger er omfattet af bestemmelserne i forslagets § 92,stk. 1 og 2. Forslaget i stk. 4 omfatter ikke ledninger ejet af privatretlige selskaber, hvor enkommune er medejer eller eneejer. Forslaget har i praksis tidligere haft et større anvendel-sesområde, da mange ledninger, f.eks. vand- og gasledninger, var kommunal ejendom.Størstedelen af disse ledninger tilhører i dag privatretlige selskaber, hvor kommunen ereneejer eller har en dominerende position i selskabet.Til § 93Den foreslåede bestemmelse i § 93 er ny.Det fremgår af pkt. 55 i cirkulære nr. 132 af 6. december 1985 om lov om offentlige veje, atvejmyndigheden så tidligt som muligt bør orientere vedkommende ledningsejer om på-tænkte vejarbejder, der kan forventes at nødvendiggøre midlertidig eller permanent flyt-ning af ledninger, samt optage forhandling med vedkommende ledningsejer om de pågæl-dende vejarbejder, således at der i videst muligt omfang kan tages hensyn til ledningseje-rens interesser.For at understrege, at såvel veje som ledninger i eller over veje er vigtige infrastrukturanlægmed betydelige samfundsmæssige funktioner, foreslås det i stk. 1, at vejmyndigheden skalvise hensyn til ledningerne.Endvidere foreslås i stk. 2, at vejmyndigheden så tidligt som muligt skal drøfte et planlagtarbejde med ledningsejeren med henblik på, at arbejdet tilrettelægges på den mest hen-sigtsmæssige måde for både vejmyndigheden og ledningsejeren. Formålet med bestemmel-sen er at sikre, at ledningsejeren får mulighed for at fremsætte forslag til ændring afvejmyndighedens planlagte arbejde, når dette medfører, at ledningsejeren skal afholde ud-gifter til arbejder på eller af hensyn til ledningen. Ledningsejeren skal således inddrages

med henblik på at undersøge, hvordan vejmyndighedens arbejder efter forslagets § 92, stk.1, kan tilrettelægges på den samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige måde.I forslagets stk. 3 foreslås som noget nyt, at vejmyndigheden kan gennemføre det planlagtearbejde, hvis der ikke kan opnås enighed med ledningsejeren om, hvordan vejmyndighe-dens arbejde kan tilrettelægges under hensyntagen til ledningsejeren. Som en konsekvensheraf foreslås det, at det fremgår direkte af loven, at vejmyndigheden kan kræve, at led-ningsejeren udfører de ledningsarbejder, som er nødvendige for gennemførelse af vejmyn-dighedens arbejder.Bestemmelsen skal sikre, at vejmyndighedens arbejder kan gennemføres inden for de fast-lagte tidsrammer.I stk. 4 foreslås som noget nyt, at vejmyndigheden i særlige tilfælde kan udføre de påbudteledningsarbejder for ledningsejerens regning, hvor ledningsejeren ikke udfører de krævedeledningsarbejder og dermed forsinker vejmyndighedens arbejde. Vejmyndigheden vil i givetfald være forpligtet til at lade arbejderne på ledningerne udføre ved en anden med fagligindsigt i de pågældende ledningsarbejde. I de tilfælde hvor denne bestemmelse undtagel-sesvist anvendes, kan vejmyndigheden opkræve et administrationstillæg efter reglerne iforslagets § 44.I forslagets stk. 5 foreslås, at spørgsmålet om betalingen for arbejder på eller af hensyn tilledningerne kan indbringes som en tvist enten for transportministeren eller i tilfælde af ar-bejder på en statsvej for de i lov om fremgangsmåden ved ekspropriationer vedrørende fastejendom nævnte ekspropriationskommissioner og taksationskommissioner. Hermed sikresblandt andet, at parterne kan få prøvet omfanget af betalingsforpligtelsen.Til § 94Bestemmelsen i forslagets § 94 er en videreførelse af den gældende vejlovs § 106, stk. 3 omarbejder i vejarealet med henblik på f.eks. at grave ned til ledninger i vejen og om nødven-digt at frilægge ledningen.For at understrege, at det fortsat bør være en undtagelse, at vejmyndigheden udfører vejar-bejder i form af frilægning af ledningen eller ledningsgraven eller retablerer vejarealet efteret ledningsarbejde, er bestemmelsen delt i 2 stykker, hvor stk. 1 fastslår hovedreglen, at dis-se arbejder udføres af ledningsejeren, uanset om arbejdet udføres i forbindelse med et vej-arbejde eller den almindelige vedligeholdelse af eller tilsyn med ledningerne.Forslaget i stk. 2 viderefører undtagelsesbestemmelsen i den gældende vejlovs § 106, stk. 3,2. pkt., hvorefter vejmyndigheden i særlige tilfælde kan kræve, at disse arbejder i vejarealeti forbindelse med ledningsarbejder udføres af vejmyndigheden.Forslaget i stk. 3 er nyt og giver vejmyndigheden ret til i særlige tilfælde at udføre de påbud-te ledningsarbejder eller tilladte reparationsarbejder og lignende, for ledningsejerens reg-ning, hvor ledningsejeren trods indskærpelse af vilkårene ikke udfører arbejderne i over-ensstemmelse med vejmyndighedens bestemmelse, og dermed forsinker andre arbejder på

vejen eller vanskeliggør en hensigtsmæssig trafikafvikling. Det vil i givet fald være vejmyn-dighedens ansvar, at ledningsarbejderne udføres på en faglig korrekt måde. I de tilfældehvor denne bestemmelse undtagelsesvist anvendes, kan vejmyndigheden medregne et ad-ministrationstillæg efter reglerne i forslagets § 44. Der er foreslået en lignende bestemmelsei forslagets § 82.Til § 95Parkering på offentlige veje er nærmere reguleret i færdselsloven, navnlig § 91, stk. 1, hvor-efter vejmyndigheden for en offentlig vej med politiets samtykke kan træffe nærmere be-stemmelser om parkering, herunder en tidsmæssig begrænsning af parkeringen.I den gældende vejlovs § 107, findes bestemmelserne om betaling for at parkere på en of-fentlig vej. Denne bestemmelse videreføres i lovforslagets § 95, stk. 1 og 2.Vejmyndigheden kan efter bestemmelsen i stk. 1 opkræve en afgift for benyttelse af særligtindrettede offentlige parkeringspladser og -anlæg for motorkøretøjer. Indtægten fra en så-dan ordning skal benyttes til at dække udgifterne ved indretningen og driften af parke-ringspladsen, herunder udøvelsen af tilsyn med de parkerede motorkøretøjer.Disse pladser og anlæg indrettes typisk i forbindelse med større indkøbscentre, trafikknu-depunkter, idrætsanlæg eller seværdigheder mv. Formålet med disse parkeringsanlæg ogparkeringspladser er at sikre rimelige parkeringsfaciliteter for trafikanterne med ærinde tilden pågældende, særligt trafikskabende lokalitet, og afgiften tjener således ikke primært etfærdselsregulerende formål.Efter bestemmelsen i stk. 2 kan vejmyndigheden – med politiets samtykke – bestemme, atder skal opkræves en afgift med henblik på at begrænse parkering på bestemte steder. Afgif-ten kan sættes i forhold til det tidsrum, i hvilket motorkøretøjerne holder parkeret. Be-stemmelsen tager ikke stilling til, hvor stor en afgift der må opkræves, og er ikke til hinderfor, at der opkræves forskellige afgifter fra forskellige grupper af køretøjer eller trafikanterud fra saglige hensyn.Sådanne ordninger vil kunne anvendes både ved parkeringspladser og ved parkering langskantsten.Forskellen mellem de to ordninger går således ikke primært på typen af parkeringsplads,men på formålet med afgiften.Bestemmelsen i stk. 2 er den oftest anvendte hjemmel for betalingsparkeringsordninger påoffentlige veje.Forskellen på parkeringsordningen i forslagets stk. 1 og 2 er, at provenuet fra de parke-ringsafgifter, som opkræves fra de særligt indrettede offentlige parkeringspladser- og an-læg, bør ikke overstige kommunens udgifter til anlæg, drift og tilsyn med disse særlige par-keringsanlæg, mens der principielt ikke findes en øvre grænse for størrelsen af de afgifter,

der opkræves efter vejlovens § 107, stk. 2, så længe den er sagligt begrundet og har til for-mål at regulere trafikafviklingen.Kravet vedrørende parkeringsafgifter efter § 107, stk. 2, er, at de skal være trafikalt begrun-det og have et trafikadfærdsregulerende formål.Bestemmelsen i stk. 3 er ny. Transportministeren får hermed en hjemmel til at fastsættenærmere regler for, hvordan vejmyndighederne kan differentiere parkeringsafgifterne efterde hensyn, som vejmyndighederne kan varetage efter denne lov. Ministeren kan efter dennebestemmelse f.eks. differentiere parkeringsafgifterne efter køretøjets miljøbelastning, tilgo-dese delebil-ordninger m.v. På samme måde kan der differentieres i afgiften alt efter til-knytning til området, f.eks. ved beboerlicenser. Det er forudsat, at dette forslag vil gælde forordningerne i stk. 1 og 2.Bestemmelsen i stk. 4 er ny. Det skønnes rimeligt og hensigtsmæssigt, at vejmyndighedensbeslutninger om parkeringsafgifter efter forslagets § 95 skal offentliggøres og være offent-ligt tilgængelige.Til § 96Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende vejlovs § 108.Efter denne bestemmelse kan vejmyndigheden kræve, at bl.a. vejnavneskilte, autoriseretafmærkning og nødvendigt tilbehør til disse skilte anbringes på en privat ejendom, selvomejendommen ikke grænser direkte til vejarealet, men er adskilt fra dette ved en smal areal-stribe ejet af tredjemand.Til § 97Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den nuværende § 111 i vejloven.Forslagets stk. 1 indeholder en hjemmel for vejmyndigheden til at bestemme, at der skaletableres hegn på ejendommene langs med en offentlig vej, når det er nødvendigt af vejtek-niske eller trafiksikkerhedsmæssige grunde. Bestemmelsen kan således anvendes til at sik-re, at der ikke etableres varige eller midlertidige ulovlige adgange til en offentlig vej.I bestemmelsen foreslås endvidere, at grundejeren skal afholde udgifterne til etablering ogvedligeholdelse af hegnet. Dette er en kodificering af praksis.Vejmyndigheden kan om nødvendigt bestemme, hvordan hegnet skal etableres – højde,materiale, plantetype m.m., med henblik på at fremme det formål, der ligger til grund forpåbuddet om at etablere hegnet.Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af § 111, stk. 3.Når der fastsættes adgangsbestemmelser for en offentlig vej efter forslagets § 60 skalvejmyndigheden som hovedregel selv sørge for at sikre overholdelsen af adgangsbestem-

melserne, om nødvendigt ved at kræve hegn etableret eller fastsætte konkrete bestemmel-ser om hegnets udformning. Vejmyndigheden skal i denne situation afholde udgifterne tilhegnets etablering og vedligeholdelse.Dog kan vejmyndigheden i forbindelse med matrikulære ændringer på en ejendom ved envejstrækning med adgangsbestemmelser fastsætte vilkår jf. stk. 1, om at der skal etableresog vedligeholdes hegn for grundejerens regning enten i forbindelse med godkendelse af ud-stykningstilladelsen, byggetilladelsen eller ved en tilladelse efter § 60, stk. 2.Bestemmelsen i stk. 3 er en videreførelse af § 111, stk. 2. Vejmyndigheden kan således kræ-ve, at reglerne om istandsættelse og vedligeholdelse i lov om private fællesveje skal anven-des på visse, ikke-indhegnede færdselsarealer, der ligger på en ejendom langs med en of-fentlig vej. Det er alene afgørende, at det omhandlede areal anvendes til almindelig færdsel.Til § 98Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende vejlovs § 46, stk. 3. Ekspropriationtil kommunale vejanlæg sker således efter reglerne i denne lov.I forslagets § 98, stk. 2, videreføres den gældende vejlovs § 46, stk. 3, hvorefter transport-ministeren efter begæring fra en vejmyndighed kan tillade, at ekspropriation til sådanneanlæg sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fastejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 20. november 2008.Til § 99Den foreslåede bestemmelse, svarer til den gældende vejlovs § 46, stk. 1-2. I bestemmelsenfastslås, hvem der er ekspropriationsmyndighed med hensyn til de respektive vejkategorier.Ekspropriation til statsvejsanlæg sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspro-priation vedrørende fast ejendom. Hvis ekspropriation til statsanlæg efter transportmini-sterens bestemmelse, jf. 99, stk. 2, sker ved kommunal foranstaltning, finder reglerne i det-te kapitel anvendelse i deres helhed - herunder også bestemmelserne om taksation og tak-sationsmyndigheder men med de lempelser, der følger af, at ekspropriationsmyndigheden idisse tilfælde ikke er vejmyndighed, men foretager ekspropriationen for en anden vejmyn-dighed (Vejdirektoratet).Til § 100Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende vejlovs § 43. Bestemmelsen indeholderden materielle ekspropriationshjemmel inden for vejområdet. Ekspropriation kan først ogfremmest ske til anlæg, udvidelse og ændringer af offentlige veje, jf. definitionen i den fore-slåede § 5. Der kan dog også i visse situationer ske ekspropriation til private veje og stier.Disse situationer er anført i forslagets § 100, stk. 1, 2. pkt.Bestemmelsen giver hjemmel til ekspropriation til anlæg af private veje og stier, herunderprivate fællesveje og fællesstier, i det omfang, det er påkrævet for at retablere adgangen udtil offentlig vej, når denne er blevet afbrudt ved ekspropriation af bestående overkørsler og

overgange. Bestemmelsen giver også hjemmel til ekspropriation til anlæg af private fælles-veje til retablering af de ved vejanlæg afbrudte forbindelser, hvis vejmyndigheden ikke fin-der det ønskeligt, at de tilgrænsende arealer skal have direkte adgang til den nye eller for-lagte vej. Endvidere vil ekspropriation til private fællesveje kunne ske i medfør af bestem-melsen i de tilfælde, hvor ejeren af et areal som følge af beslutninger og bestemmelser, truf-fet i medfør af forslagets §§ 66 og 67, afskæres fra en rimelig udnyttelse af arealet. Endeligkan der eksproprieres til private fællesveje for at tilvejebringe vejadgang i forbindelse mednedlæggelse af en offentlig vej eller almen vej efter bestemmelserne i forslagets kapitel 11.Til § 101Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende vejlovs § 43, stk. 2. Bestemmelsen op-regner de anlæg eller foranstaltninger, der kan eksproprieres til. En række af de eksemplerpå anlæg og foranstaltninger, som er opregnet i den gældende vejlovs § 43, stk. 2 er udtaget.Eksemplerne i den gældende vejlov er ikke udtømmende. For at undgå modsætningsslut-ninger fra den lange række eksempler i bestemmelsen foreslås denne opregning af eksem-pler udtaget. Der er ikke tilsigtet en materiel ændring af, hvilke anlæg og foranstaltningerder kan eksproprieres til, og eksemplerne i den gældende vejlov og praksis i øvrigt vil derforfortsat tjene som fortolkningsbidrag til bestemmelsen.Som eksempler på sådanne anlæg og foranstaltninger kan nævnes parkeringspladser, vige-pladser, rastepladser og materielpladser, oplagspladser, støjafskærmende foranstaltninger,afvanding af vejen, faunapassager, erstatningsbiotoper og andre foranstaltninger til kom-pensation for vejenes indgreb i naturtilstanden, beplantninger, til fremskaffelse af vejmate-rialer og fyld og til udlægning af fyld. Opregningen af eksempler tilsigter ikke at være ud-tømmende. Der vil således efter omstændighederne kunne eksproprieres til mere specielleformål såsom til toiletbygninger i forbindelse med rastepladserne.Fortolkningen af hvilke anlæg og foranstaltninger, der efter bestemmelsen kan eksproprie-res til, må afhænge af den vejtekniske udvikling til enhver tid.For så vidt angår ekspropriation til vejmaterialer og fyld, bør der ved erstatningsfastsættel-sen tages hensyn til, i hvilket omfang de på ejendommen værende materialer forøger densværdi i almindelig handel.Bestemmelsen giver endvidere hjemmel til ekspropriation af bestående overkørsler ogovergange.Ved statsveje kan der endvidere eksproprieres til supplerende anlæg, hvis beliggenhedumiddelbart i forbindelse med vejen har særlig betydning for trafikanterne. Der tænkes hernavnlig på tank- og serviceanlæg, cafeterier og moteller, som også nævnes i den foreslåedebestemmelse i § 22.Til § 102Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende vejlovs § 43, stk. 3. Bestemmelsen gi-ver hjemmel til ekspropriation af arealer m.v., herunder rettigheder over disse. Der kan så-

ledes foruden ekspropriation af arealerne ske ekspropriation af bygninger og andre anlægpå arealerne samt af alle typer af rettigheder over arealerne, f.eks. brugsrettigheder og ser-vitutter.Arealafgivelsen kan være varig eller midlertidig. I sidstnævnte tilfælde må erstatning ydesfor afsavn af jorden og for dennes eventuelle forringelse. Erstatning for midlertidigt beslag-lagte arealer fastsættes ved arealernes tilbagelevering.Efter samme regler kan vejmyndigheden foretage midlertidig eller endelig arealerhvervelsetil anbringelse af overskydende fyld eller anlæg af interimsvej.Ekspropriationen må ikke udvides udover, hvad der er nødvendigt til formålet. Det betyder,at inventar og tilbehør, som ejeren ikke ønsker at afstå i forbindelse med den faste ejendom,ikke kan eksproprieres. Det betyder også, at ejendomsafståelse ikke kan kræves, hvis min-dre indgreb, såsom servitutpålæg er tilstrækkelige til at opnå ekspropriationsformålet.Nødvendighedskravet er ikke til hinder for, at myndigheden imødekommer ejerens ønskeom fuldstændig afståelse.Begrebet ”ejendommens tilbehør” fortolkes udvidende og rækker således videre end dettilsvarende civilretlige begreb.Til § 103Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende vejlovs § 44 med visse ændringer.Bestemmelsen giver vejmyndigheden hjemmel til at foretage opmålinger, nivellementer ogandre tekniske forarbejder på privat ejendom, hvis det er nødvendigt i anledning af anlægefter vejloven. Dog skal der enten gives vedkommende ejer eller bruger særskilt underret-ning i forvejen eller - hvis dette ikke er muligt – offentliggøres på anden måde.Der er i forslaget indsat en ny hjemmel i stk. 2, til at der kan foretages arkæologiske forun-dersøgelser. Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.9.Forslagets stk. 3 og 4 foreskriver den varsling, der skal ske af de berørte grundejere, indender iværksættes forundersøgelser eller arkæologiske undersøgelser.Det er - som ved offentliggørelse efter lovforslaget i øvrigt - op til vedkommende kommuneat bestemme, hvordan offentliggørelsen skal ske. Det forudsættes, at offentliggørelsen i al-mindelighed sker på kommunens hjemmeside.Eventuelle skader, der forvoldes ved disse forberedende foranstaltninger, skal erstattes, og imangel af mindelig overenskomst fastsættes erstatningen af de i loven omhandlede taksati-onsmyndigheder.Til § 104Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende vejlovs § 47 om afholdelse af åsteds-forretning. Åstedsforretningen afholdes inden vejmyndighedens ekspropriationsbeslutning.

Dette skyldes ønsket om at give de berørte grundejere mulighed for at varetage deres inte-resser på et så tidligt tidspunkt som muligt. Åstedsforretningens afholdelse forudsætter så-ledes kun en principbeslutning fra vejmyndighedens side om at søge de planlagte foran-staltninger gennemført ved ekspropriation.Det er et hovedsynspunkt, at grundejerne får adgang til at gøre sig bekendt med vejmyn-dighedens planer og det påtænkte ekspropriationsindgreb og til at fremkomme med deresbemærkninger og eventuelle ændringsforslag hertil, inden beslutningen om ekspropriationtræffes.De foreslåede §§ 105-106 indeholder detaljerede regler om den procedure med hensyn tilindvarsling og om fremlæggelse af planer for ekspropriation m.v., som vejmyndighedenskal følge i forbindelse med afholdelse af åstedsforretning, og om ejers og brugeres adgangtil under åstedsforretningen eller inden for en frist af 4 uger efter denne at fremkommemed bemærkninger og ændringsforslag til de planlagte foranstaltninger.Efter den foreslåede § 104, stk. 5, skal ikke alene ejere og brugere, men også andre, derskønnes at have en rimelig interesse at varetage, indvarsles til åstedsforretningen.

Til § 105Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende vejlovs § 48.Mindst et medlem af vedkommende kommunalbestyrelse, der er vejmyndighed, skal delta-ge i åstedsforretningen, og et medlem af den pågældende kommunalbestyrelse skal ledeforretningen, jf. forslagets § 105, stk. 1.Det vurderes fortsat at være vigtigt, at et medlem af kommunalbestyrelsen er til stede ogleder forretningen vedrørende en så indgribende foranstaltning som en ekspropriation.Offentliggørelsesmåden er ændret i forhold til den gældende vejlov, idet det ikke længere eret krav, at arealfortegnelsen og ekspropriationsplanen ligger til gennemsyn på det lokalekommunekontor. Det er - som ved offentliggørelse efter lovforslaget i øvrigt - op til ved-kommende kommune at bestemme, hvordan offentliggørelsen skal ske. Det forudsættes, atoffentliggørelsen i almindelighed sker på kommunens hjemmeside eller ved fremlæggelsetil gennemsyn på det lokale bibliotek, forsamlingshus eller lignende.Under åstedsforretningen kan der som hidtil af vejmyndigheden afgives forslag til erstat-ningens fastsættelse (forligstilbud). Erstatningsforslaget kan som hidtil accepteres afgrundejerne under selve åstedsforretningen, blot med den forskel, at aftale må indgås meddet forbehold, at ekspropriationen af vejmyndigheden besluttes fremmet på det grundlag,der foreligger under åstedsforretningen, og at vejmyndigheden tiltræder erstatningsforsla-get.Fristen for at fremkomme med bemærkninger er foreslået ændret til 4 uger. Dette sker medhenblik på, at ensrette høringsfristerne i forslaget.

Til § 106Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende vejlovs § 49 om vejmyndighedens ek-spropriationsbeslutning. Når den 4 ugers frist for afgivelse af bemærkninger til vejmyndig-hedens forslag, der er fastsat i den foreslåede § 105, stk. 4, er udløbet, træffer vejmyndighe-den, på grundlag af den fremkomne, beslutning om, hvorvidt og i bekræftende fald hvorle-des ekspropriationen og foranstaltningerne skal gennemføres. Under nærmere angivne be-tingelser kan ekspropriationsbeslutning dog undtagelsesvis træffes inden udløbet af fristen,jf. forslagets stk. 2.Hvis vejmyndigheden beslutter at foretage væsentlige ændringer i de planer, der har væretfremlagt under åstedsforretningen, bør fornyet åstedsforretning afholdes med indvarslingaf de ejere og andre, der berøres af ændringerne.De procedureregler, der fremgår af den gældende vejlovs § 49 om vejmyndighedens ek-spropriationsbeslutning, er udtaget. Vejmyndighedens ekspropriationsbeslutning vil altidhave karakter af en afgørelse i forvaltningslovens forstand og dermed være omfattet af for-valtningslovens regler. Det er derfor blevet vurderet, at det er overflødigt at videreføre disseselvstændige, forvaltningsretlige procedureregler. Det er ikke vurderet, at dette vil medførenogle materielle ændringer eller svækkelse i forhold til de rettigheder, parterne i ekspropri-ationsbeslutningen vil have.Selvom der ikke er fastsat nogen frist, inden for hvilken ekspropriationsbeslutningen skalvære truffet, må det dog forudsættes, at dette sker i forlængelse af åstedsforretningen. Hvisekspropriationsbeslutningen udskydes i længere tid, bør der afholdes fornyet åstedsforret-ning.Klager over ekspropriationsbeslutning afgøres af transportministeren, jf. det foreslåede stk.3.Til §§ 107-108De foreslåede bestemmelser er en videreførelse af den gældende vejlovs § 51. Bestemmel-serne svarer til tilsvarende bestemmelser i lov om fremgangsmåden ved ekspropriationvedrørende fast ejendom.Til §§ 109-115De foreslåede bestemmelser svarer til den gældende vejlovs §§57-62 om oprettelsen af ogforretningsgangen for taksations – og overtaksationskommissionerne.Den gældende vejlovs § 60, stk. 2 som foreskriver habilitetsreglerne for de personer, dervirker ved kommissionerne foreslås ikke videreført i den nye lov. Taksations- og overtaksa-tionskommissionerne er en del af den offentlige forvaltning, jf. pkt. 5 i vejledning nr. 11740af 4. december 1986 om forvaltningsloven. Kommissionernes medlemmer og de andre per-soner, der virker ved kommissionerne, er derfor omfattet af forvaltningslovens almindelige

regler om inhabilitet. Det er derfor blevet vurderet, at det er overflødigt at videreføre disseselvstændige, forvaltningsretlige habilitetsregler.Foruden at fastsætte erstatningerne i tilfælde af ekspropriation skal kommissionerne træffeafgørelse i en række andre sager, der forelægges kommissionerne i medfør af vejloven.En række love uden for vejområdet pålægger taksationskommissionerne forskellige opga-ver, hovedsagelig erstatningsfastsættelse, samt sager om overtagelse af ejendomme, derberøres af almindelige indskrænkninger i ejendomsrettens grænser.Til § 116Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende vejlovs § 52. Bestemmelsen fastslårvejmyndighedernes pligt til at indbringe erstatningsspørgsmålet for taksationsmyndighe-derne, hvis der ikke er opnået enighed om erstatningens fastsættelse.Til § 117Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vejlovs § 56 om mulighe-den for at få prøvet et erstatningsspørgsmål, som ikke er direkte omfattet af ekspropriatio-nen.Til §§ 118-119De foreslåede bestemmelser svarer til den gældende vejlovs § 53. Bestemmelserne fastslårde almindelige procedureregler, som taksationskommissionerne skal følge ved deres be-handling af sagen.Ordene ”i fornødent omfang” er udtaget i forhold til den gældende vejlovs § 53, stk. 4. Derer ikke med fjernelsen tiltænkt materielle ændringer i forhold til praksis, hvor der også i dager et krav om, at en kendelse er ledsaget af begrundelser. Dette følger allerede af de almin-delige forvaltningsretlige krav til lovlige begrundelser.Til §§ 120-122De foreslåede bestemmelser svarer til den gældende vejlovs §§ 54-55 om muligheden for atfå prøvet taksationskommissionernes kendelse ved en overtaksationskommission, og denprocedure, som overtaksationskommissionerne følger for deres arbejde.Til § 120Såvel ejerne og brugerne som anlægsmyndigheden kan indbringe taksationskommissionenskendelse for vedkommende overtaksationskommission. Kendelsen skal indbringes inden 4uger efter, at meddelelse om resultatet af taksationsforretningen er kommet frem til denpågældende. Af praktiske grunde skal indbringelsen sendes til formanden for den taksati-onskommission, som har foretaget erstatningsfastsættelsen i første instans. Hvis indbrin-gelsen er indgivet rettidigt, fremsender taksationskommissionens formand denne til for-manden for vedkommende overtaksationskommission.

Til § 121Bestemmelsen svarer til den gældende vejlovs § 54, stk. 2. Bestemmelsen foreskriver, atovertaksationskommissionen følger de samme procedureregler, som gælder for taksations-kommissionerne, jf. den foreslåede § 117.Ordene ”med fornøden lempelse” er udtaget i forhold til den gældende vejlovs § 54, stk. 2.Dette skyldes, at man i praksis altid følger de procedureregler, der er foreskrevet for taksa-tionskommissionerne. Ændringen vurderes derfor ikke at medføre ændringer i overtaksati-onskommissionernes arbejde.Til § 122Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vejlovs § 55 om udsendel-se af taksationskommissionens kendelse.Til §§ 123-124De foreslåede bestemmelser svarer til den gældende vejlovs §§ 63-64 om udbetaling af er-statning. Bestemmelserne er forsøgt forenklet og sprogligt moderniseret. Det er vurderet, atde sproglige ændringer ikke vil medføre en ændring i bestemmelsernes anvendelsesområde.Til §§ 125-126De foreslåede bestemmelser er en videreførelse af den gældende vejlovs §§ 65-66 om ind-bringelse af ekspropriationssager for domstolene. Bestemmelserne er forenklet og sprogligtmoderniseret.Til § 127Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vejlovs § 67a om taksationefter andre lovgivninger.Til §§ 128-132De foreslåede bestemmelser viderefører med visse ændringer den gældende vejlovs § 90 omnedlæggelse af offentlige veje med de ændringer, der blev indført ved lov nr. 1537 af 21. de-cember 2010 om private fællesveje, jf. denne lovs § 106, nr. 1, 3 – 5, jf. § 102, stk. 1 og 2.Med henblik på at fastholde kommunalbestyrelsernes mulighed for en smidig og tidssva-rende administration af vejnettet, samtidig med at retssikkerheden for de berørte grundeje-re sikres, er de i lov nr. 1537 af 21. december 2010 indførte tidsfrister generelt forkortet.I forbindelse med en revision af reglerne ses der heller ikke at være grundlag for at fasthol-de, at brugere af ejendomme, som ikke er ejere af ejendommene, skal have en udtrykkeligpartsstatus. I de fleste tilfælde må det være en del af en ejers forpligtelser at varetage sinelejeres tarv i forhold til regulering af ejendommens adgangsforhold. I de tilfælde, hvor leje-re af ejendomme måtte være så anderledes og mere intensivt berørt af den påtænkte afgø-

relse, vil disse lejere efter den almindelige forvaltningsret have partsstatus og dermed havede samme rettigheder som ejere af berørte ejendomme.Vejmyndigheden for en offentlig vej skal offentliggøre, at den agter at nedlægge en vej somoffentlig vej. Det foreslås, at de nugældende frister for nedlæggelsesproceduren ændres,således at hvis vejen agtes opretholdt som privat fællesvej eller privat vej for en enkelt ejen-dom, kan vejmyndigheden tidligst 1 år efter offentliggørelsen træffe endelig beslutning her-om, og den endelige beslutning skal være truffet senest 2 år efter offentliggørelsen. I dag erfristen henholdsvis 4 og 6 år. Hermed sikres dels, at de berørte grundejere fortsat får mu-lighed for at indrette sig på at skulle sørge for vejens fremtidige vedligeholdelse som privat,herunder eventuelt at få oprettet vejlaug og lignende, dels at endelig beslutning træffes in-den for en rimelig tid.I § 128, stk. 4, er foretaget en konsekvensrettelse, således at vejmyndigheden skal tilpligteejeren af en ejendom at overtage en vej, som skal opretholdes som privat vej for denneejendom. Hvis ejeren ikke kunne pålægges at overtage vejarealet, ville vejarealet have statusaf privat fællesvej, da ejeren af vejarealet ville være en anden, end ejeren af den ejendom,som skulle have en særlig ret til at benytte det nedklassificerede vejareal som færdselsarealfor sin ejendom.Endvidere skal vejmyndigheden, jf. forslagets § 129 udfærdige en tilstandsrapport, der do-kumenterer, at vejen med udstyr ved nedklassificeringen til privat fællesvej eller privat vejer i god og forsvarlig stand i forhold til den fremtidige trafik på vejen. Efter forslaget skalvejmyndigheden, som led i beslutningsprocessen omkring nedklassificering, sende til-standsrapporten til ejere af de ejendomme, der forventes berørt af beslutningen, og samti-dig offentliggøre den, således at alle berørte har mulighed for at kommentere den, indenvejmyndigheden træffer sin endelige beslutning. Herved sikres også, at eventuelle uoplysteforhold afklares, eller at der redegøres uddybende for vejmyndighedens vurderinger.Hvis vejmyndigheden herefter fastholder, at vejen skal nedlægges, skal den udfærdige enendelig tilstandsrapport, som fremsendes til de berørte grundejere sammen med meddelel-sen af den endelige afgørelse.Hvis denne afgørelse påklages til transportministeren, jf. bestemmelserne i dette forslags §137, stk. 1 og 3-6, vil der blive taget stilling til afgørelsens lovlighed, herunder om tilstands-rapporten er udfærdiget i overensstemmelse med bestemmelserne fastsat efter den gæl-dende vejlovs § 90, stk. 9, eller dette forslag § 129, stk. 2. Der vurderes ikke at være et rets-sikkerhedsmæssigt behov for at fastholde bestemmelsen i den gældende vejlovs § 90, stk.12, om, at klage til Vejdirektoratet har opsættende virkning. Spørgsmålet, om der konkretskal meddeles opsættende virkning, indtil klagemyndighedens afgørelse foreligger, vil blivebehandlet efter reglen i forslagets § 137, stk. 5, hvilket vil sige, at der som udgangspunktskal være tale om uerstattelige eller uoprettelige tab, før der meddeles opsættende virkningimod kommunalbestyrelsens udtalelse, hvilket også er gældende i øvrigt i loven.Det er - som ved offentliggørelse efter lovforslaget i øvrigt - op til vedkommende kommuneat bestemme, hvordan offentliggørelsen skal ske. Det forudsættes, at offentliggørelsen i al-mindelighed sker på kommunens hjemmeside.

Til § 130Den foreslåede bestemmelse er ny. Bestemmelsen giver mulighed for, at den procedure derer fastlagt i de foregående bestemmelser kan fraviges ved aftale mellem kommunalbestyrel-sen og de berørte grundejere. Da der har været rejst tvivl om, hvorvidt proceduren nævnt iforslagets § 128, stk. 3, og § 129, stk. 1, kan fraviges ved aftale, fastslås denne aftalefrihedudtrykkeligt i bestemmelsen.Til § 131Den foreslåede bestemmelse erstatter den gældende vejlovs § 91.Kravet i den gældende vejlovs § 91, stk. 1, hvorefter vejarealet skal tilbydes de tilgrænsendegrundejere efter midterlinjen er foreslået udtaget. Vejmyndigheden er som offentlig myn-dighed forpligtet til at administrere efter saglige hensyn. Der ses ingen særlig grund til, atvejmyndighederne skal pålægges at tilbyde det nedlagte vejareal til de tilgrænsende grund-ejere, hvis det er mere hensigtsmæssigt at gøre noget andet.Der er efter den gældende vejlovs § 91, stk. 4 mulighed for, at vejmyndigheden kan tilpligteejeren af en tilgrænsende ejendom at overtage det nedlagte vejareal. Denne mulighed fore-slås udtaget af loven. Det nedlagte vejareal vil i langt de fleste tilfælde være forurenet pågrund af dets tidligere funktion som vej. En tvangsmæssig overtagelse vil derfor medføre enmiljøbelastning for den private grundejers ejendom. Vejmyndigheden vil efter forslaget fritkunne råde over det nedlagte vejareal, hvorfor det kan tilbydes og sælges på markedsvilkår,for eksempel til en naboejendom eller andre.Til § 132Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende vejlovs § 92, stk. 2. Formålet medbestemmelsen er at præcisere, at procedurereglerne i forslagets § 130 ikke skal iagttages afekspropriationsmyndigheden i forbindelse med beslutninger vedrørende aflagte vejarealer iforbindelse med vejomlægninger eller vejforlægninger.Til § 133Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vejlovs § 6, stk. 1 og 3. Be-stemmelsen er dog sprogligt opdateret.Sammenhængen i vejnettet og vejtrafikken og hensynet til trafiksikkerheden kræver en be-tydelig ensartethed i vejenes indretning og udstyr. Der er derfor ved forslagets stk. 1, tillagttransportministeren hjemmel til at fastsætte almindelige regler og normer for en række for-hold vedrørende offentlige veje.Vejdirektoratet og de kommunale vejbestyrelser varetager i dag en række opgaver med tra-fikstyring og formidling af information til trafikanterne om vej- og trafikforhold på grund-lag af intelligente transportsystemer (ITS). Det er en forudsætning for korrekt informationaf trafikanterne og optimering af vejnettet, at der på landsplan sker en koordinering mellemvejmyndighederne og andre myndigheder af oplysninger, der kan beskrive den aktuelle tra-fikale situation, fremme trafiksikkerheden og bidrage til en hensigtsmæssig trafikstyring.

Den foreslåede bestemmelse indeholder en bemyndigelse til transportministeren til at fast-sætte bestemmelser med henblik på at tilgodese disse formål.Til § 134Den foreslåede bestemmelse i § 134 er ny.Normalt vil en tilladelse kunne være taget i brug, eller arbejdet igangsat, som følge af tilla-delsen, i løbet af 2 år. Men foreligger der særlige, undskyldelige omstændigheder, eksem-pelvis vanskeligheder med at få fornøden byggetilladelse, som bevirker, at fristen ikke vilkunne overholdes, bør fornøden forlængelse af 2-årsfristen gives af vejmyndigheden.Til § 135Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vejlovs § 109 om gennem-førelse af internationale konventioner og EU-regler.Til § 136Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vejlovs § 2, stk. 2. Trans-portministeren kan bemyndige Vejdirektoratet, eller en anden styrelse under Transportmi-nisteriet til at varetage de opgaver, der er henlagt til ministeren efter loven.Til § 137Bortset fra ophævelse af den fulde prøvelse af tilstandsrapporterne videreføres bestemmel-serne i den gældende vejlovs § 4 uændret.De samfundsøkonomiske omkostninger ved en fuld prøvelse af tilstandsrapporterne sesikke at stå i et rimeligt forhold til afgørelsens karakter og vurderes heller ikke at være vær-diskabende. Kravet om, at tilstandsrapporterne skal være udfærdiget i overensstemmelsemed de af transportministeren fastsatte regler, vurderes at være tilstrækkeligt til at sikrekvaliteten i vurderingerne og yde de berørte grundejere et tilstrækkeligt værn.Efter bestemmelsen i forslagets § 137, stk. 1, kan kommunalbestyrelsernes afgørelser påkla-ges til transportministeren – i praksis Vejdirektoratet, men kun for så vidt angår retligespørgsmål. Det betyder, at Vejdirektoratet ikke kan tage stilling til det faktiske, faglige skøn,der ligger til grund for afgørelsen, men kun om der er sket en korrekt juridisk behandling,jf. denne lov og de forvaltningsretlige principper.For afgørelser efter § 106, ekspropriation til private veje og stier, kan påklages fuld ud, detvil sige, at Vejdirektoratet også kan bedømme de faktiske skøn i disse sager. Der er genereltikke opsættende virkning ved klager, medmindre dette bestemmes af klagemyndigheden iden konkrete sag.Til § 138

Til § 139Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende vejlovs § 5 om afgørelse af tvistermellem vejmyndighederne. Bestemmelsen er den generelle bestemmelse om tvistigheder,som finder anvendelse, hvis ikke andet er bestemt.Bestemmelsen blev indsat i 1991 med henblik på at give transportministeren mulighed forat tage stilling til skønnet i disse sager, hvor der typisk ikke er tale om en uenighed om sa-gens retlige spørgsmål.Bestemmelsen stk. 2 er en videreførelse af den gældende vejlovs § 5, stk. 2. Der vurderesfortsat at være et praktisk behov for denne smidigere, administrative adgang til at få løsttvister mellem ledningsejere og vejmyndigheden om gæsteprincippets udmøntning på ve-jområdet, herunder om der er taget fornødent hensyn til ledningsejernes økonomiske ogforsyningsmæssige interesser i forbindelse med udfærdigelsen af et projekt på og i vejarea-let.Der vurderes ikke at være behov for at sondre mellem ledningsejernes relative samfunds-økonomiske og forsyningssikkerhedsmæssige vægt i relation til adgangen til at kunne ind-bringe uenighedssager for transportministeren som en tvist. Konkurrencemæssige grundebør tale afgørende imod en sådan sondring. Derimod vil sådanne betragtninger kunnekomme i betragtning i forbindelse med behandlingen af gravetilladelser i vejarealer, hvorkapaciteten til fremføring af nye ledninger til infrastruktur er begrænset.Bestemmelsen i stk. 3 er ny. Da parterne i tvistsagerne er professionelle aktører ses der ikkeat være retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved at indføre en frist på 4 uger for ind-bringelse af tvister.En frist tjener endvidere til relativt hurtigt at få afklaret, om projektet kan gennemføres.Fristen beregnes efter de almindelige regler om beregning af frister ved meddelelse af enmyndigheds endelige afgørelse. Fristen kan efter omstændigheder regnes fra det tidspunkt,hvor det står klart for parterne, at videre drøftelser ikke vil føre til ændringer i vejmyndig-hedens vurdering eller projekt. Dette udgangspunkt for beregning af fristen vil især findeanvendelse, hvor der ikke træffes afgørelser i forvaltningsretlig forstand.Bestemmelsen i stk. 4, 1. pkt. er ny, men er i overensstemmelse med Transportministerietspraksis og den praksis, som ekspropriationskommissionerne og taksationskommissionerneved statens ekspropriationer har fastlagt omkring opsættende virkning ved indbringelse aftvister.

Der skønnes ikke at være et tilsvarende behov for opsættende virkning ved indbringelse aftvister, der vedrører betalingsspørgsmål. Som en ny bestemmelse foreslås i stk. 4, 2. pkt.indført, at parterne i tvister om betalingsspørgsmålet hver afholder halvdelen af udgifterne,medmindre transportministeren fastsætter en.Bestemmelsen i stk. 5 er ny. I lighed med klager over retlige spørgsmål, jf. forslagets § 137,bør adgangen til en administrativ prøvelse af det omtvistede spørgsmål mellem vejmyndig-heder eller mellem en vejmyndighed og en ledningsejer være udnyttet, inden sagen eventu-elt indbringes for domstolene. Dette og en søgsmålsfrist på 6 måneder skal bidrage til enhurtigere afklaring af disse uenigheder.Til § 140Den foreslåede bestemmelse er ny.I forslagets stk. 1 foreslås indsat en bemyndigelse for transportministeren til at fastsætteregler om gebyrer til dækning af omkostningerne ved varetagelse af opgaver i forbindelsemed behandling af klager over kommunernes afgørelser efter lovforslagets § 137.I forslagets stk. 2 foreslås indsat en bemyndigelse for transportministeren til at fastsætteregler om gebyrer for kommunernes behandling af ansøgninger efter loven.Forslagets stk. 3 viderefører den gældende vejlovs § 6a om brugerbetaling for særlig ser-vicevejvisning til virksomheder.I forslagets stk. 4 foreslås indsat en bemyndigelse for transportministeren til at fastsætteregler om betaling for etablering, administration og drift af turistvejvisningsskilte.I forslagets stk. 5, der er ny, foreslås indsat en bemyndigelse for transportministeren til atfastsætte regler om, at en klage eller ansøgning kan afvises som for sen, eller afvises, hvis etgebyr, der opkræves efter loven, ikke er betalt indenfor en af vejmyndigheden nærmerefastsat frist.Forslagets stk. 6-7 svarer til den gældende vejlovs § 6a, stk. 2-3, om renter og erindrings-skrivelser. De foreslåede bestemmelser vil fremover kunne udmøntes for alle de gebyrer,der er foreskrevet i bestemmelsen.De nærmere regler forudsættes fastsat i en bekendtgørelse efter drøftelse med kommunerneog grundejernes organisationer.Til § 141Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vejlovs § 113.Hjemmelen til at pålægge bøder for overtrædelser af den gældende vejlovs § 39 og § 40, stk.1 er udtaget. Bestemmelserne vil fremover videreføres i bekendtgørelsesform, og det vurde-res derfor ikke relevant, at de kan strafpålægges.

Til § 142Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende vejlovs § 114 om berigti-gelse af ulovlige forhold.Til § 143Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende vejlovs § 112 og vintervedligeholdel-seslovens § 18 om pant og fortrinsret.Til § 144Det foreslås at loven træder i kraft den 1. januar 2013.Til § 145Som konsekvens af lovforslaget ophæves de tre love. Der henvises i øvrigt til de almindeligebemærkninger, pkt. 1.Til § 146I § 146, nr. 1, foreslås bestemmelserne i den nuværende vejlovs § 97, 2. pkt. og § 99, 2. pkt.indsat i lov om private fællesveje.I henhold til vejlovens § 97, 2. pkt. kan vejmyndigheden for en offentlig sti bestemme, at enprivat fællesvej også skal have status som offentlig sti, men i øvrigt opretholdes som privatfællesvej.Dette betyder, at den private fællesvej er åben for almindelig gående, cyklende og ridendefærdsel efter vejmyndighedens nærmere bestemmelse.Bestemmelsen skal ses som et supplement til bestemmelserne om offentlighedens adgangtil naturen i lov om naturbeskyttelse, og må efter de seneste ændringer især antages at fåbetydning for private fællesveje i byer og bymæssige områder. Vejmyndigheden kan dogfortsat anvende denne bestemmelse på private fællesvej på landet, hvor det efter vejmyn-dighedens vurdering er rimeligt, at vejmyndigheden bidrager til vejens stand af hensyn tiloffentlighedens rekreative ønsker, eller hvor der er behov for at kunne regulere færdslen afhensyn til den gående og cyklende færdsel i videre omfang, end det er muligt efter lov omprivate fællesveje.Vejmyndigheden overtager ikke, som tilfældet er ved offentlige stier efter dette forslags § 5,ejendomsretten til det areal, den offentlige sti ligger på. En offentlig sti efter § 2a skal hellerikke udskilles i matriklen. De matrikulære forhold består uændret.En beslutning efter § 2a, stk. 1, har karakter af et ekspropriationslignende indgreb, som dogkan gennemføres uden iagttagelse af de særlige procedureregler for ekspropriation, jf. den-

ne lovs kap. 10. Normalt vil hverken vejejeren eller de vejberettigede lide et tab ved en så-dan beslutning, da vejmyndigheden for den offentlige sti fremover skal bidrage til vejensistandsættelse og vedligeholdelse. Da det dog ikke kan udelukkes, at vejejeren eller de vej-berettigede i særlige tilfælde kan lide et økonomisk tab ved denne beslutning, opretholdesadgangen til at kræve uenighed om et eventuelt erstatningskrav prøvet for de taksations-myndigheder der er nævnt i forslagets §§ 109 og 110.I stk. 2 videreføres bestemmelsen fra den gældende vejlovs § 99, 2. pkt. I fastlæggelsen afden forholdsmæssige andel af udgifterne til vejens istandsættelse og vedligeholdelse, somvejmyndigheden for den offentlige sti skal afholde, bør ikke alene indgå det slid, som dentilladte stifærdsel medfører, men også de særlige krav til vejens indretning (belægning,jævnhed m.m.), som er et resultat af, at den private fællesvej også skal tjene som offentligsti.Vejmyndigheden skal herefter afholde en forholdsmæssig andel af udgifterne til vejensfremtidige vedligeholdelse og istandsættelse, uanset om denne er en del af en afgørelse truf-fet efter bestemmelserne i privatvejslovens kap. 6 eller 9.Den foreslåede ændring i § 146, nr. 2 og 5 er en konsekvens af den foreslåede ændring i nr.28.Ændringerne i § 146, nr. 3, 4 og 6, er alene konsekvensrettelser, således at der i lov om pri-vate fællesveje henvises til den korrekte bestemmelse i vejloven.Ændringen i § 146, nr. 7 er ikke blot en konsekvensrettelse af dette forslags § 103, men in-debærer tillige, at der også skabes hjemmel til at foretage arkæologiske forundersøgelser iforbindelse med vejmyndighedens påbud om anlæg af udlagte private fællesveje i byer ogbymæssige områder.Ændringerne i § 146, nr. 8 og 9, er alene konsekvensrettelser, således at der i lov om privatefællesveje henvises til den korrekte bestemmelse i vejloven.I § 146, nr. 10, indsættes en ny affattelse af bestemmelsen i § 47, stk. 2. Der kan forekommetilfælde, hvor en absolut frist på mindst 3 uger til at fremkomme med bemærkninger ellerændringsforslag til en vejmyndigheds påtænkte påbud kan være uhensigtsmæssig. Det fore-slås i stedet, at vejmyndigheden med et rimeligt varsel meddeler sit påtænkte påbud til envedligeholdelsesforpligtet om at udføre et bestemt arbejde på den del af den private fæl-lesvej, som ligger nærmest vedkommendes ejendom. Vejmyndigheden vil i forbindelse medfastsættelsen af fristen skulle afveje hensynet til den pågældende grundejer, herunder ved-kommendes muligheder for at udføre arbejdet, med den ulempe eller fare for vejens bruge-re, der består i, at forholdet ikke kan kræves udbedret straks.I § 146, nr. 11, foreslås overskriften ”Begrænsninger vedrørende vand- og vejarealer” ophæ-vet, fordi denne overskrift vanskeliggør en hurtig orientering i bestemmelserne om forde-ling af udgifterne til samlede arbejder. De egentlige fordelingsregler, der fremgår af forsla-gets §§ 51 og 51a, fremstår uhensigtsmæssigt under en overskrift om begrænsninger vedrø-rende vand- og vejarealer.

Som konsekvens af den foreslåede nye affattelse af vejbidragslovens fordelingsregler, jf. for-slagets §§ 45 og 46, foreslås det i § 146, nr. 12 og 13, at privatvejsloven ændres, så formule-ringerne også fortsat vil være enslydende for både offentlige veje og private fællesveje.Ændringen i § 146, nr. 14, er alene konsekvensrettelse, således at der i lov om private fæl-lesveje henvises til den korrekte bestemmelse i vejloven.§ 146, nr. 15, er en konsekvens af den foreslåede nye bestemmelse om administrationstil-læg, jf. § 44 i forslaget til en ny vejlov. Det vurderes mest hensigtsmæssigt, at bestemmelsenom administrationstillæg er den samme i vejloven og i privatvejsloven.Med lovforslagets § 44 og konsekvensrettelserne i lov nr. 1537 om private fællesveje be-grænses mulighederne for at pålægge borgerne at afholde udgiften til anvendelse af ekster-ne konsulenter til administrative opgaver i forbindelse med et samlet arbejde.Som hidtil kan vejmyndigheden medregne et administrationstillæg på højst 9 pct. af an-lægsudgifterne, med de undtagelser der er nævnt i forslagets §§ 37-38. I det omfang der harværet anvendt eksterne konsulenter til projekteringen af anlægget, indgår denne udgift ef-ter regning i anlægsudgifterne.Vejmyndigheden kan maksimalt opkræve et administrationstillæg svarende til de faktiske,dokumenterede administrative udgifter, vejmyndigheden har haft ved projektet, herunderudgiften til eksterne konsulenter anvendt til administrative opgaver. Disse udgifter skalkunne dokumenteres.I forbindelse med opgørelsen af vejmyndighedens egne administrative udgifter kanvejmyndigheden medregne samtlige udgifter, der er forbundet med administrationen afdet pågældende vejprojekt, herunder lønnen til vejmyndighedens ansatte, så længevejmyndigheden herved ikke oppebærer indtægter til dækning af sin øvrige drift.I det omfang eksterne konsulenter har været anvendt til administrative opgaver, f.eks. til-syn med anlægsarbejdet, udfærdigelse af udgiftsfordeling, praktisk gennemførelse af hørin-ger m.v., indgår denne udgift i vejmyndighedens dokumentation for, at der rent faktisk harværet administrative omkostninger svarende til mindst det opkrævede administrationstil-læg.Vejmyndigheden kan dog efter aftale med de bidragspligtige grundejere opkræve udgiftentil eksterne konsulenter anvendt til administrative opgaver, ud over de nævnte 9 pct. Dennebestemmelse kan navnlig få betydning, hvor ønsket om at indkalde en ekstern konsulent tilløsning af en administrativ opgave kommer fra grundejerne.Ændringerne i § 146, nr. 16 til 24 er alene konsekvensrettelser, således at der i lov om priva-te fællesveje henvises til den korrekte bestemmelse i vejloven.§ 146, nr. 25 er en konsekvens af den foreslåede nr. 12, der erstatter privatvejslovens § 70,stk. 3.

Ændringerne i § 146, nr. 26 og 27, er alene konsekvensrettelser, således at der i lov om pri-vate fællesveje henvises til den korrekte bestemmelse i vejloven.I forslagets § 146, nr. 28, foreslås affattelsen af § 79, stk. 1, ændret, således at formuleringenaf det fysiske område, en grundejer kan pålægges pligter for, bliver den samme som ved al-mindelig vedligeholdelse af en privat fællesvej i by eller bymæssigt område, jf. privatvejslo-vens § 47, stk. 1. Den forskellige formulering i de 2 bestemmelser kunne give anledning tilutilsigtede forskelle. Ændringen i affattelsen er således alene af redaktionel karakter og ikkeudtryk for en udvidelse af grundejernes pligter.I § 146, nr. 29 ophæves reglerne om grundejernes overdragelse af pligter, idet der ikkeskønnes at være et offentligretligt behov for, at vejmyndigheden skal godkende grundeje-rens overdragelse af sine pligter til en anden fysisk eller juridisk person. Der henvises end-videre til de almindelige bemærkninger pkt. 2.10.§ 146, nr. 30, vedrørende tvister mellem en vejmyndighed og et forsyningsselskab er enkonsekvens af forslagets § 139 og er ordret det samme som § 139, stk. 2, 4 og 5, i forslaget tilen ny vejlov.§ 146, nr. 31, om hvornår afgørelser kan prøves ved domstolene, er en konsekvens af § 139,stk. 4, i forslaget til en ny vejlov. Det vurderes hensigtsmæssigt, at der også indføres be-stemmelse om, at en administrativ prøvelse af en tvist mellem en ledningsejer og vejmyn-digheden for en privat fællesvej skal være udtømt, inden spørgsmålet kan indbringes fordomstolene, og at det også her indsættes en søgsmålsfrist på 6 måneder.§ 146, nr. 32 er en konsekvens af den foreslåede ændring i § 146, nr. 1. Der foreslås indsatsom nyt nr. 1 i privatvejslovens § 91, stk. 2, at taksationsmyndighederne afgør spørgsmålom erstatning i anledning af en beslutning efter § 2a, stk. 1. En sådan adgang til at få prøveterstatningskravet findes allerede i dag, jf. cirkulære nr. 132 af 6. december 1985 om lov omoffentlige veje, pkt. 32, nr. 8.Ændringerne i § 146, nr. 33 og 34, er alene konsekvensrettelser, således at der i lov om pri-vate fællesveje henvises til den korrekte bestemmelse i vejloven.

}

}