Transportudvalget 2011-12
TRU Alm.del Bilag 178
Offentligt
DATO
DOKUMENT
SAGSBEHANDLER
MAIL
TELEFON
Januar 2012
11/18837
Niels Fejer Christiansen
7244 3333
3. LIMFJORDSFORBINDELSEHØRINGSNOTAT VEDRØRENDE DEN OFFENTLIGE HØRING AF VVM-REDEGØRELSENI PERIODEN 27. JUNI TIL 31. AUGUST 2011
Januar 2012
Niels Juels Gade 13Postboks 9018
1022 København KTelefon 7244 3333
EAN 5798000893450SE60729018
INDHOLDSFORTEGNELSE1. Baggrund2. Sammenfatning3. Høringssvar fra kommunale, regionale og statslige myndigheder4. Høringssvar fra interesseorganisationer, foreninger og virksomheder m.v.5. Høringssvar fra borgere og grupper af borgere (grundejerforeninger m.v.)
BILAG:Bilag 1: Oversigt over samtlige modtagne høringssvar – med markering af hvilkehovedemner henvendelserne omhandlerBilag 2: Referat og overheads fra borgermødet i Aalborg Kongrescenter den 18. august 2011Bilag 3: Oversigt over distribution af VVM-redegørelsen til den offentlige høringBilag 4: Kort med støjudbredelse – for alle 3 forslag til en 3. LimfjordsforbindelseBilag 5: Visualiseringer og skitser af forslaget ”Den Bedste Vej” samt Vejdirektoratetsbearbejdede forslagBilag 6: Notat om afværgeforanstaltninger for natur og støjBilag 7: Notat om opgravning og deponering af TBT-forurenet sediment
1. BAGGRUNDVejdirektoratet har i henhold til aftalen om en grøn transportpolitik fra januar 2009 færdiggjort den VVM-undersøgelse, som Nordjyllands Amt gennemførte i 2005-2006.VVM-undersøgelsen omfatter 3 forslag til en 3. Limfjordsforbindelse – dels to vestlige forslag (Egholmlinjenog Lindholmlinjen) og dels et østligt forslag med udbygning af E45 og en ny paralleltunnel. Derudover er deri VVM-redegørelsen beskrevet nogle tilvalgsmuligheder og en række alternative løsningsforslag.VVM-undersøgelsen er afrapporteret i VVM-redegørelsen for en 3. Limfjordsforbindelse, bestående af 3rapporter:Rapport 379: Sammenfattende rapport – Del 1 og 2, 2011Rapport 380: Miljøvurdering – Del 1, 2 og 3, 2011Rapport 381: Arealanvendelsesanalyse, 2011
VVM-redegørelsen har været i offentlig høring fra den 27. juni til den 31. august 2011. Rapporterne harkunnet downloades fra Vejdirektoratets hjemmeside. Trykte eksemplarer af rapport 379 har kunnet afhentespå Aalborg Rådhus og kommunens tekniske forvaltning samt på bibliotekerne i Aalborg og Nørresundby.Borgerne har også gratis kunnet rekvirere rapport 379 hos Schultz Distribution.VVM-redegørelsen er sendt til en række myndigheder, institutioner, interesseorganisationer og foreningerm.v., jf. oversigten i bilag 3.Husstande i undersøgelseskorridorerne har modtaget et orienteringsbrev fra Vejdirektoratet om denoffentlige høring, der desuden har været annonceret i række lokale blade.I forbindelse med høringen har der været afholdt et borgermøde i Aalborghallen den 18. august 2011 meddeltagelse af ca. 900 borgere. Bilag 2 indeholder et referat af borgermødet samt de overheads, der blevpræsenteret på mødet.Vejdirektoratet har modtaget i alt 1.511 høringssvar. Heraf er de 20 fra offentlige myndigheder og 33 frainteresseorganisationer, foreninger og virksomheder. De resterende 1.458 høringssvar er fra borgere oggrupper af borgere (grundejerforeninger m.v.), og de udgøres af 1.015 ”standardsvar” (6 forskellige typer)mod en vestlig motorvejsforbindelse, og 443 individuelle høringssvar. Nogle af høringssvarene fra foreningero.lign. indeholder underskriftslister, og høringssvarene omfatter således tilkendegivelser fra flere tusindeborgere.I kapitel 2 er der et resumé af de indkomne høringssvar.Kapitel 3 og 4 indeholder høringssvarene fra myndigheder, interesseorganisationer, foreninger ogvirksomheder. Høringssvarene er refereret enkeltvis med Vejdirektoratets eventuelle bemærkninger hertil.Kapitel 5 indeholder en emneopdelt oversigt over høringssvarene fra borgere og grupper af borgere.Emnerne er opdelt således:For EgholmlinjenImod EgholmlinjenFor LindholmlinjenImod LindholmlinjenFor ØstforbindelsenImod ØstforbindelsenFor forslaget ’Den Bedste Vej’Ændringsforslag til Vejdirektoratets forslagAndre forslag til vejforbindelserTrafikpolitiske forslag og bemærkningerAndre bemærkninger til VVM-undersøgelsen
Side1af130
StøjforholdLuftforureningBymiljø og menneskerNatur og landskabGrundvand og overfladevandDet marine miljøKulturmiljø og rekreative interesserBarrierevirkningErhvervslivetArealforholdTrafikale konsekvenserKollektiv transportForhold for cyklisterAnlægs- og samfundsøkonomiAndre forhold, der ikke er dækket af ovennævnte emner
Bagerst i notatet er der følgende bilag:Bilag 1: En oversigt over samtlige modtagne høringssvar – med markering af, hvilke emner henvendelserneomhandlerBilag 2: Referat og overheads fra borgermødet i Aalborghallen den 18. august 2011Bilag 3: Oversigt over distribution af VVM-redegørelsen til den offentlige høringBilag 4: Støjdifferenskort for de kommunale veje – for alle 3 forslag til en 3. LimfjordsforbindelseBilag 5: Visualiseringer og skitser af forslaget ”Den Bedste Vej” samt Vejdirektoratets bearbejdede forslag forløsningenBilag 6: Notat om afværgeforanstaltninger for natur og støj – for alle 3 forslag til en 3. LimfjordsforbindelseBilag 7: Notat om opgravning og deponering af TBT-forurenet sediment
Side2af130
2. SAMMENFATNINGDette afsnit indeholder et resumé af de modtagne høringssvar, samt i relevant omfang Vejdirektoratetsbemærkninger hertil.Kapitel 3, 4 og 5 omfatter mere fyldige resuméer af høringssvarene og af Vejdirektoratets bemærkningerhertil.2.1 HØRINGSSVAR FRA KOMMUNALE, REGIONALE OG STATSLIGE MYNDIGHEDERAalborg Kommunehar indsendt en udtalelse fra Aalborg Byråd vedrørende VVM-redegørelsen. Et flertal iByrådet (18 ud af 31) går ind for Egholmlinjen. Et mindretal (13 ud af 31) går ind for en østlig udbygning meden ny paralleltunnel, evt. et alternativt forslag med et ekstra rør og 3 vognbaner. Ingen i Byrådet går ind forLindholmlinjen.Byrådet mener, at Vejdirektoratet bør indregne tilvalg af en lavbro over Nørredyb til lokaltrafik til Egholm iprojektøkonomien.Byrådet nævner endvidere, at tilslutningsanlæggene i en vestlig forbindelse skal udformes med hensyntagentil transport af møllevinger.Som bilag til Byrådets udtalelse er vedlagt bemærkninger fra Forsyningsudvalget vedrørende hensyntagen tilområder med særlige drikkevandsinteresser. Vejdirektoratet har kommenteret bemærkningerne, primærtmed henvisning til vurderingerne i rapport 380 Miljøvurdering.Aalborg Kommune har endvidere meddelt, at Vejdirektoratet kan forvente at få de nødvendige tilladelser ogdispensationer på nærmere anførte vilkår i forhold til den lovgivning og planlægning, hvor Aalborg Kommuneer myndighed.Vesthimmerlands Kommunetilkendegiver, at der ønskes en vestlig forbindelse over Egholm.Hjørring Kommunehar meddelt, at et flertal i Byrådet anbefaler en vestlig linjeføring.Jammerbugt Kommuneanbefaler at etablere Egholmlinjen. Et mindretal foreslår at udbygge deneksisterende, østlige forbindelse.Mariagerfjord Kommuneanbefaler at etablere en 3. Limfjordsforbindelse som en vestlig forbindelse.Brønderslev Kommuneanbefaler at etablere en 3. Limfjordsforbindelse som Egholmlinjen. Et mindretalstøtter en østlig forbindelse.Kommunekontaktrådet for Nordjyllandmener, at Egholmlinjen bedst tilgodeser udviklingen i regionen ogsammenbindingen af regionen på tværs af Limfjorden.Region Nordjyllandhar meddelt, at et flertal i Regionsrådet (29 ud af 35) anbefaler en vestlig linjeføringover Egholm, mens et mindretal (5 ud af 35) anbefaler en østlig forbindelse. Et enkelt medlem peger påLindholmlinjen.Limfjordsrådethar fremsendt bemærkninger om påvirkninger af Limfjorden og de i VVM-redegørelsenforeslåede afværgeforanstaltninger.Trafikstyrelsengør opmærksom på hindringsbegrænsende planer for Aalborg Lufthavn, gældende både foranlægs- og driftsfasen.Kystdirektoratethar fremsendt bemærkninger vedrørende strømnings- og sedimentationsforhold samtopfyldning syd for Egholm og klimasikring i Limfjordsområdet. Kystdirektoratet deltager gerne i fastlæggelseaf et overvågningsprogram for anlægsaktiviteter i Limfjorden.
Side3af130
Nordjyllands Politihar ingen bemærkninger til undersøgelsen.Aalborg Stifthar fremsendt bemærkninger om vejforslagenes påvirkninger på Dall, Frejlev, Vadum ogRørdal kirker.Aalborg Stift vurderer, at Dall Kirke vil blive voldsomt påvirket af de vestlige linjeføringer, mens påvirkningenaf de øvrige tre kirker vurderes at være uvæsentlig. Aalborg Stift foreslår, at det planlagte krydspunkt forvejanlægget flyttes mod syd, hvorved generne for Dall Kirke ville blive minimeret. En sådan ændringanbefales ligeledes af Den Kongelige Bygningsinspektør.Vejdirektoratet skal hertil bemærke - med reference til en aftale fra 2006 mellem Aalborg Stift ogNordjyllands Amt - at det i VVM-redegørelsen er forudsat, at indsigten til kirken skal bevares, og at dendirekte udsigt til trafikken på E45 fra kirkegården skal mindskes. Den detaljerede terrænudformning ogbeplantning vil blive aftalt med de kirkelige myndigheder og Aalborg Kommune i den efterfølgendeprojektfase.Aalborg Forsyning, Vandhar fremsendt bemærkninger vedr. mulige konflikter mellem en 3.Limfjordsforbindelse og kildepladser, områder med særlige drikkevandsinteresser og kildepladszoner samtgrundvandsbeskyttelse generelt. Vejdirektoratet har henvist til kommentarerne til Forsyningsudvalgetbemærkninger om samme emner (bilag til Aalborg Byråds udtalelse, se ovenfor).Aalborg Forsyning, Kloakbemærker, at Renseanlæg Vest og afløbssystemet vil blive påvirket i større ellermindre grad ved etablering af en 3. Limfjordsforbindelse. Vejdirektoratet vil iværksætte en detaljeretplanlægning af ledningsomlægningerne, når der er truffet beslutning om valg af løsning m.v.Aalborg Havn A/S haren række bemærkninger om havnerelaterede funktioner, som i større eller mindregrad kan blive berørt af en 3. Limfjordsforbindelse. Vejdirektoratet har noteret bemærkningerne fra AalborgHavn A/S og i den sammenhæng anført, at aftaler om indgrebenes omfang og erstatning herfor besluttes afEkspropriationskommissionen.Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestebemærker, at Egholmlinjen vil berøre det køretekniskeanlæg på Lufthavnsvej. Ingen bemærkninger til de øvrige forslag.Nordjyllands Trafikselskabhar fremsendt en række bemærkningerne om konsekvenser for den kollektivetrafik af en 3. Limfjordsforbindelse. Anbefaler at medtage et kollektivt tracé over Limfjordsbroen.Vejdirektoratet har hertil bemærket, at det ligger uden for VVM-undersøgelsens rammer at medtage etkollektivt tracé over Limfjordsbroen.Aalborg Historiske Museumhar fremsendt de samme oplysninger om arkæologi og fortidsminder m.m.,som Vejdirektoratet tidligere har anvendt som grundlag for udarbejdelse af VVM-redegørelsen.Aalborg Vestre Provstihar fremsendt bemærkninger om vejforslagenes påvirkninger på Dall Kirke, der eren landsbykirke med sit eget præg, der ikke må "kompromitteres" som følge af ny vejføring. Dall Kirkevurderes at blive voldsomt påvirket af de vestlige linjeføringer. Aalborg Vestre Provsti foreslår, at detplanlagte krydspunkt for vejanlægget flyttes mod syd, hvorved generne for Dall Kirke vil blive minimeret.Hvis den i VVM-redegørelsen viste løsning for en vestforbindelse realiseres, opfordrer Aalborg Vestre Provstitil, at der etableres relevant støjafskærmning der både kan løse de øgede støjgener og samtidig udføres påen sådan måde, at udformningen kan matche den arkitektur der kendetegner Dall Kirke med tilhørendeuderum.Vejdirektoratet skal henvise til de bemærkninger, der er givet til ovenstående høringssvar fra Aalborg Stift.
Side4af130
2.2 HØRINGSSVAR FRA INTERESSEORGANISATIONER, FORENINGER OGVIRKSOMHEDER M.V.Borgerbevægelsen mod en motorvej mellem Aalborg Vest og Nørresundbyhar afleveret et samlethøringssvar på 34 sider, en medlemsliste, 1737 underskrifter mod begge de vestlige forslag samt en DVD ogprint af Trafik Webcam i uge 34 i 2011.Borgerbevægelsen har oprettet en hjemmeside med 6 forskellige muligheder for at sende ”standard”høringssvar til Vejdirektoratet. I kapitel 5 er nærmere omtalt de høringssvar, Vejdirektoratet har modtaget pådenne vis.Borgerbevægelsen konkluderer vedrørende de vestlige forslag, at forslagenes virkning på befolkning, dyr,planter, jord, luft, vand, klima og landskab samt den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv og de afledtesocioøkonomiske effekter er uacceptable, og at de vestlige forslag ikke kan udformes, så deres virkninger påmiljøet minimeres i tilstrækkeligt omfang. Desuden anføres, at borgerne ikke er blevet involveret ibeslutningsprocessen i en grad, der opfylder VVM-reglernes høringskrav set i forhold til de vestlige forslagsindgribende karakter.Borgerbevægelsen konkluderer, at det østlige forslags påvirkning af befolkning, dyr, planter, jord, luft, vand,klima og landskab samt kulturarv er beskedne, og at det er muligt at udpege foranstaltninger, derkompenserer for anlæggets negative virkninger på mennesker og miljø. Desuden anføres, at kritikken iforhold til borgerinddragelse også gælder for det østlige forslag, men her opvejes af, at det østlige forslagsom en udbygning af en eksisterende motorvej er af mindre indgribende karakter.Borgerbevægelsen foreslår, at der som alternativ til de i VVM-redegørelsen beskrevne forslag vurderes ensåkaldt ”kombiløsning”, bestående af en udbygning af E45 svarende til Østløsningen, eller som i forslaget fragruppen bag ”Den Bedste Vej”, en frakørsel fra E45/E39 til Lufthavnen som i vestløsningerne, og enfrakørsel til City Syd fra E45, som i Vestløsningerne. Borgerbevægelsen foreslår endvidere, at”kombiløsningen” på sigt kan kombineres med en ringvej, udformet som almindelig landevej langs AalborgVest, placeret i god afstand fra de nuværende bebyggelser.I Borgerbevægelsens høringssvar fremføres en række synspunkter om både de vestlige og det østligeforslag til en 3. Limfjordsforbindelse, og der fremsættes en række spørgsmål til Vejdirektoratet, herunder:-Om de trafikale forudsætninger i VVM-redegørelsen i relation til den observerede trafik.-Begrundelse for, at en ekstra bus/letbanebro anses for urealistisk i relation til K+ alternativet.-Vurdering af, hvorledes regionen sikres den trafikalt set bedste løsning, hvilke dele af regionen, dertilgodeses mest ved de forskellige forslag, samt forventet antal indbyggere fra disse dele af regionen, derantages at have gavn af hver af de tre linjeføringer.-Hvorfor undersøgelsen kun indeholder tilvalgsløsninger for vestløsningerne.-Om en tilvalgsløsning i form af tilkørselsadgange til City Syd og til Aalborg Lufthavn kan være relevant atbelyse ved sammenligning af forslagene.-Om de konstaterede trafikafviklingsproblemer i og omkring Limfjordstunnelen betyder, at tunnelen underalle omstændigheder skal udvides, og hvorvidt anlægsudgifterne hertil er indregnet-Hvor mange underskrifter blev indsamlet mod de vestlige løsninger i 2006, og hvilken karakter havdedisse indsigelser.-Hvordan indgår flaskehalsproblemer på vest-østgående veje i vurderingsgrundlaget-Hvilke merudgifter forventes der at være forbundet med sikring af skoleveje, såfremt der etableres envestlig forbindelse.-Hvor mange borgere benytter en lang række nærmere specificerede fritidstilbud, og hvad vil det koste atomplacere foreningerne indenfor overskuelig afstand fra lokalområdet.-Hvordan kan det konkluderes, at alle 3 forslag vil medføre en reduktion i antallet af støjbelastede boliger.-Der er mangler i datagrundlaget for så vidt angår natur og dyreliv – der mangler oplysninger om flagermusog strandtudser i området omkring Mølholm, Kridtgraven og Hasseris Enge.-Om påvirkning af ejendomsværdien, hvor udsigt og adgangsforhold ændres som følge af de vestligelinjer.-Om de sundhedsmæssige gener bl.a. vedrørende støj og emissioner ønskes belyst af videnskabeligtkvalificerede på området.-Der ønskes foretaget en ny undersøgelse og vurdering af friluftslivet i området.-Spørgsmål om indfrielse af Naturbeskyttelseslovens formål, stk. 2, pkt. 3 om befolkningens adgang ogophold i natur og fritidsliv i forbindelse med de foreslåede vestlige motorvejsløsninger.
Side5af130
Vejdirektoratet har noteret Borgerbevægelsens synspunkter og spørgsmål, og de er kommenteret i afsnit4.1.Foreningen ”Den Bedste Vej”er stiftet af en gruppe borgere. Foreningens høringssvar har 3 hovedemner:1. Høringsperiodens længde og placering i sommerferieperioden. Foreningen mener, athøringsperioden burde forlænges med mindst 3 eller 4 uger, når den lovpligtige periode på 8 ugeromfatter feriemåneden juli. I den aktuelle VVM-undersøgelse er høringsperioden forlænget med 1½uge.2. Der er efter foreningens opfattelse væsentlige mangler i VVM-undersøgelsen, herunder at dersavnes dokumentation i VVM-redegørelsen for, at udviklingsmulighederne for regionen som helhedbedst sikres med en vestlig linjeføring. Foreningen påstår på den baggrund, at VVM-redegørelsenikke opfylder formkravene i lovbekendtgørelse nr. 1510 om VVM-redegørelser, og at VVM-redegørelsen derfor ikke kan betragtes som et fyldestgørende og retsgyldigt grundlag for enfolketingsbeslutning om den konkrete linjeføring for en 3. Limfjordsforbindelse. Foreningen anser detendvidere for en væsentlig mangel, at der ikke er redegjort for årsagerne til, at anlægsoverslaget foren østlig forbindelse med en paralleltunnel i VVM-redegørelsen vurderes at være 5,4 mia. kr., mensoverslaget for en østlig forbindelse i amtets VVM-redegørelse i 2006 blev opgjort til 1,8 mia. kr.3. VVM-redegørelsen bør suppleres med en alternativ østlig løsning – forslaget ”Den Bedste Vej”.Vejdirektoratet har noteret foreningens synspunkter, og de er kommenteret i afsnit 4.2.Foreningen har skitseret et alternativt forslag til en østlig forbindelse – kaldet ”Den Bedste Vej” – som efterforeningens vurdering kan afvikle den fremtidige trafik på E45 og samtidig tilgodese den fremtidige udviklingbåde i Aalborg og i hele Nordjylland. Forslaget kan efter foreningens vurdering etableres for ca. 2,5 mia. kr.Forslaget ”Den Bedste Vej” omfatter 2 hovedetaper. Etape 1 - med forbedret adgang til City Syd m.m. -omfatter en mindre udbygning af E45 syd for Limfjorden, en ny frakørsel til City Syd/Svenstrup Nord ved DallMøllevej, Intelligent trafikstyring (ITS) på Høvejen og på Sønderbro/Østre Allé samt ekstra støjværn m.m. påE45. Etape 2 - benævnt Elbtunnelløsningen - omfatter etablering af en østligere tunnel end forudsat i VVM-redegørelsen, med 3 spor til nordkørende trafik, indretning af det nuværende nordgående (østlige) tunnelrørtil reversibel trafik, korte overledningsstrækninger mellem det fremtidige midterrør og henholdsvis det østligeog det vestlige tunnelrør samt ændret udformning af Mariendalsmølle Indføringen.Vejdirektoratet har foretaget kapacitetsmæssige, vejtekniske og økonomiske vurderinger af forslaget ”DenBedste Vej”. Vejdirektoratet har endvidere anmodet Aalborg Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning om enudtalelse vedrørende forslaget.Teknik- og Miljøforvaltningen bemærker til forslaget bl.a., at der ved valg af Østforbindelsen som løsning foren 3. Limfjordsforbindelse skal tilvejebringes en løsning, der er robust i forhold til trafikvæksten og i forhold tilhændelser på vejnettet. Det anses for tvivlsomt, om forslaget ”Den Bedste Vej” kan tilgodese ønsket om enrobust løsning for den fjordkrydsende trafik. Forvaltningen bemærker endvidere, at det af hensyn tiltrafikafviklingen er vigtigt, at der bibeholdes en lokal og regional forbindelse til Nørresundby fra E45 viaNørresundbygrenen.Derudover har Teknik- og Miljøforvaltningen en række bemærkninger til de foreslåede om- og udbygningeraf det kommunale vejnet.Det er Vejdirektoratets vurdering, at den kapacitetsmæssige restlevetid for tunnelløsningerne vurderes atvære ca. 6-9 år efter 2020. Vejdirektoratet anser på den baggrund løsningen med reversibel tunneltrafik forat have en utilstrækkelig restkapacitet.Vejdirektoratet har desuden foretaget en skitsemæssig optegning af den foreslåede løsning, ud fragældende vejtekniske og vejgeometriske standarder for motorvejsanlæg, og på den baggrund udarbejdet etanlægsoverslag for løsningen. Det er Vejdirektoratets vurdering, at motorvejs- og tilslutningsanlæggene sydog nord for Limfjorden med den forudsatte funktionalitet med reversible kørespor i midterrøret skal have envæsentlig større udstrækning end vist i foreningens forslag ”Den Bedste Vej”. Vejdirektoratet vurderer
Side6af130
endvidere, at der som i VVM-redegørelse vil være behov for at udbygge E45 fra 4 til 6 spor mellemSønderbro Indføringen og Øster Uttrup Vej, og fra 6 til 8 spor nord for Limfjorden, op til MotorvejskrydsVendsyssel.Vejdirektoratet skal til det skitserede forslag endvidere bemærke, at en forlægning af Mineralvej mod øst vilblive placeret meget tæt ved Rørdal Kirke.Vejdirektoratet vurderer, at de samlede anlægsudgifter til en løsning med et tunnelrør til reversibel trafik ogudbygning af E45 i 2011-priser vil være i størrelsesordenen ca. 4,7 mia. kr. Til sammenligning er de samledeanlægsudgifter til den i VVM-redegørelsen beskrevne Østforbindelse med en ny paralleltunnel med 2x3 sporopgjort til ca. 5,4 mia. kr.Det er Vejdirektoratets samlede vurdering, at forslaget ”Den Bedste Vej” ikke er en tilstrækkeligfremtidssikret løsning grundet den begrænsede restkapacitet, og at forslaget er meget dyrere end anslået afforslagsstillerne. Vejdirektoratet kan ikke anbefale, at forslaget ”Den Bedste Vej” indgår i de videreovervejelser om en 3. Limfjordsforbindelse.
Skipper Samrådetmener, at Aalborg for at få plads til den interne trafik i byen har akut behov for en nyfjordforbindelse, der kan lede den gennemgående trafik uden om byen.Skipper Samrådet opfordrer politikerne til at støtte en 3. Limfjordsforbindelse vest om Aalborg.
Business Danmark,der er brancheforening for sælgere og marketingfolk, peger på, at en 3.Limfjordsforbindelse skal være Egholmlinjen. Denne linjeføring vil gøre trafikken mindre sårbar ved uheldeller vedligeholdelse på E45 og i Limfjordstunnelen, og give en væsentlig bedre trafikbetjening af City Syd.Business Danmark kan ikke gå ind for Lindholmlinjen, fordi den vil ødelægge for meget bymiljø, og hellerikke Østforbindelsen, da denne fortsat vil være følsom over for uheld på E45.Business Danmark forslår som supplement til Egholmlinjen indført roadpricing og differentierede P-afgifterfor at forbedre trafikforholdene i Aalborg by.
Samtank A/S,der er et benzin- og olielagerselskab med tankanlæg i Aalborg Havn, finder Østforbindelsenuacceptabel, da det vil betyde, at virksomheden skal flytte.Den nuværende placering sammen med de øvrige olieselskaber giver en lang række fordele, som vil gå tabt,da de øvrige selskaber ikke umiddelbart berøres af Østforbindelsen. Endvidere vil det blive vanskeligt atfinde en anden placering tæt på et kajanlæg.
NOAH-Trafikanfører, at der i dag er fine vejforbindelser over Limfjorden ved Aalborg med i alt 10 kørebanerog kun et jernbanespor. Hvis der bygges en ny motorvej, vil der blive 14 kørespor og fortsat kun enenkeltsporet jernbane – til sammenligning nævnes, at en dobbeltsporet jernbane har en kapacitet svarendetil 32 vejbaner.Med henvisning til VVM-redegørelsen peger NOAH-Trafik på de negative konsekvenser af en 3.Limfjordsforbindelse på landskab og jordbund, kulturmiljøet, friluftslivet, grundvandet, støj under anlæg,vibrationer, CO2-udslip, lys, råstoffer og affald.NOAH-Trafik anfører, at en udbygning af den kollektive trafik med øget tog- og busdrift er et oplagt alternativ.NOAH-Trafik konkluderer, at VVM-redegørelsen ikke er brugbar, idet den mangler seriøse undersøgelser,der viser mulighederne for en mere miljøvenlig trafikudvikling med hovedvægten på let trafik og kollektivetransportmidler.
Side7af130
Enhedslisten, Aalborganfører, at etablering af en 3. Limfjordsforbindelse er unødvendig oguhensigtsmæssig, at de 2 vestlige forslag er mest problematiske og at der ikke findes nogen dokumentationfor, at en vestlig forbindelse sikrer regionen som helhed de bedste udviklingsmuligheder.Enhedslisten anfører en række bemærkninger om den i VVM-redegørelsen forudsatte vækst i trafikken ogom de beregnede CO2-emissioner.Enhedslisten påpeger videre, at en vestlig forbindelse vil føre til en markant forringelse i landskabet, påvirkede særligt værdifulde kyster rundt om Egholm, samt hele Egholm og fjordområdet.Lindholmlinjen vil efter Enhedslistens opfattelse bryde de bymæssige sammenhænge til Limfjorden i byensvestlige del.Enhedslisten anfører, at de negative konsekvenser af en vestlig forbindelse kan undgås, hvis man satser påen udbygning af den kollektive trafik.Derudover peger Enhedslisten på de i VVM-redegørelsen beskrevne negative effekter for kulturmiljøet,friluftslivet, grundvandet samt luftforurening og trafikstøj.
Friluftsrådetpeger på Østforbindelsen med en paralleltunnel som den mest hensigtsmæssige løsning.Vestforbindelserne er mindre skånsomme, påvirker miljøet og de rekreative områder, og de vestlige linjer vilhave en barriereeffekt for mennesker og dyr, selv om der kompenseres med stiunderføringer, faunapassagerog erstatningsbiotoper.Friluftsrådet efterlyser en værdiansættelse af tabet af rekreative værdier i de samfundsmæssigeberegninger.SF’s byrådsmedlemmer i Nordjyllandpeger på en østlig løsning med ét tunnelrør og henviser til detforslag, som er stillet af foreningen "Den Bedste Vej".SF's byrådsmedlemmer i Nordjylland tager afstand fra en vestlig forbindelse og begrunder det bl.a. med denegative påvirkninger på de store rekreative områder vest for Aalborg samt ved forslagenes barrierevirkning.Især linjeføringen over Egholm vil have store negative konsekvenser for beskyttet flora og fauna.SF's byrådsmedlemmer i Nordjylland peger desuden på, at der i de samfundsøkonomiske beregningermangler prissætning af svært målbare værdier såsom tab af miljø og rekreative områder m.v., hvorvedvestforbindelserne samfundsøkonomisk bliver de bedste.
Dansk Cyklist Forbunds afdeling i Aalborgmener, at Aalborgområdet sagtens kan få en fremtid udenmyldretidstrafik også uden en 3. Limfjordsforbindelse, idet fremtidens arbejdsmarked sandsynligvis blivermeget mere fleksibelt uden faste arbejdstider og arbejdssteder. Dette vil betyde mindre trængsel på vejene.Dansk Cyklist Forbund bemærker endvidere, at en ny Limfjordsforbindelse er i strid med The AalborgCommitments, der udtrykker et politisk mål om at reducere motoriseret privat transport og øge andelen afrejser med offentlige transportmidler, til fods og på cykel.
Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i Aalborg Kommuneanbefaler Egholmlinjen, da det vurderes atvære den mest fornuftige løsning for Nordjylland. DSU peger på, at Egholmlinjen bør flyttes længere modvest, hvor den passerer Hasseris. Man bør samtidig sikre Aalborgs udvikling mod vest, med mulighed for ud ifremtiden at etablere flere stier, bustraceer mv.DSU anbefaler, at man ved et evt. valg af en østlig forbindelse aflaster trafikken i Aalborg bymidte ved atetablere intelligent trafikstyring på motorvejen, og at man gør, hvad man kan for at dæmpe støjen framotorvejen ved boligområderne. Det bør undersøges om en østlig forbindelse kan reduceres til kun at
Side8af130
omfatte et tunnelrør. Endvidere opfordres til, ved en østlig løsning, at etablere flere passager overmotorvejen og mulighed for, at cyklister og fodgængere kan krydse fjorden i en af tunnelerne.DSU fraråder valg af Lindholmløsningen.
DUI LEG OG VIRKE, Aalborg afdelinger imod en ny østlig forbindelse over Limfjorden, idet det vil øgetrafikken betydeligt på Østre Allé, der allerede i dag er hårdt belastet af tung trafik. I stedet anbefales atvælge Vestforbindelsen over Egholm, idet en sådan løsning ikke får negativ betydning for så mangemennesker, som tilfældet er med Østforbindelsen.
Danmarks Naturfredningsafdeling, Aalborgmener, at Egholm er guld værd. De mange naturværdier, derfindes på Egholm og deres betydning for helbredet hos egnens beboere fremhæves. Foreningen nævnerden positive effekt gode naturoplevelser kan have på folks helbred, og at de forebygger stressrelateredesygdomme. Naturen på Egholm skal genoprettes og plejes, og en motorvej over øen er uønsket.
Sundby-Hvorup Boligselskabgør indsigelse mod en østlig forbindelse og begrunder det med, at det vilbetyde en væsentlig forøgelse af støjgener og luftforurening for boligselskabets ca. 700 lejligheder i området.Boligselskabet peger i stedet på en vestlig linjeføring over Egholm, idet en sådan linje vil aflaste E45,Thistedvej og Forbindelsesvejen og dermed reducere støjen for ca. 1.000 beboere i boligselskabetsejendomme.
SF-Aalborgs miljøgruppekan ikke gå ind for Egholmlinjen og henviser i stedet til den østlige løsning sombeskrevet i "Den Bedste Vej".
Sportsrideklubben Aalborg og Omegnsstalde og øvrige faciliteter er beliggende på Annebergvej.Sportsrideklubben gør indsigelse mod en vestlig linjeføring.
Egholms Venner (EV)har fremsendt 8 høringssvar med bemærkninger og spørgsmål til VVM-redegørelsenfor en 3. Limfjordsforbindelse, og har derudover i forbindelse med amtets høring tilbage i 2006 indsamlet ca.5.700 underskrifter mod en vestlig forbindelse over Egholm.Overordnet er EV modstandere af en vestlig linjeføring, men fokuserer i bemærkningerne primært påEgholmlinjen. EV peger på en østlig linjeføring og anbefaler forslaget "Den Bedste Vej".EV stiller spørgsmålstegn ved det lovlige i at anlægge en motorvej gennem Østerådalen og over Egholmmed henvisning til, at linjeføringen går gennem områder beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3, særligtbeskyttede landskaber, udpegede rekreative områder, områder med arter beskyttet i henhold tilHabitatdirektivets Bilag IV og områder med særlige drikkevandsinteresser. EV peger videre på risikoen forpåvirkninger ind i Natura 2000-området vest for Egholm. Spørgsmålet om lovligheden af en linjeføring overEgholm sættes i relation til, at der findes et østligt alternativ med mindre negative effekter på natur oglandskab.EV stiller spørgsmålstegn ved effekten af de i VVM-redegørelsen beskrevne afværgeforanstaltninger oggiver udtryk for, at den bedste afværgeforanstaltning er at etablere en østlig linjeføring.
Foreningen Søholtønsker ikke en motorvej over Egholm grundet støjgener og at det vil være et markantindgreb både i Aalborgs vestlige naturområder og på Egholm.Foreningen Søholdt peger i stedet på Østforbindelsen som et udmærket alternativ.
Side9af130
85 forskere og ansatte ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitethar i et høringssvar anført 7indsigelser mod forudsætningerne for og især mangler ved den foreliggende VVM-redegørelse:-De overordnede trafikpolitiske mål i Aalborg ignoreres. VVM-redegørelsen tager ikke hensyn til detoverordnede princip i ”Aftale om en grøn transportpolitik” om at det meste af trafikvæksten skal løftesaf den kollektive trafik, eller til aftaler indgået af Aalborg Kommune om at forøge andelen af rejsermed kollektiv trafik, cykel eller til fods.Alternative løsninger såsom letbaner og bedre regionalbaner er ikke undersøgt. VVM-redegørelsenforholder sig ikke til reduktion af behov for bilkørsel gennem f.eks. kørselsafgifter,parkeringsrestriktioner, byplanlægning, samkørsel, bedre kollektiv trafik og mere cykeltrafik somalternativ til vejudbygning.Der gives et forvrænget billede af trafikrelaterede miljø-, energi- og klimakonsekvenser. Det anføres,at de foreslåede motorvejsudbygningers trafikskabende virkning og deres miljømæssigekonsekvenser næsten helt ignoreres, og det anføres, at der bør regnes med væsentligt størretrafikspring end forudsat. Trafikspringet foreslås at være ca. halvdelen af forøgelsen afvejkapaciteten, svarende til 12-20 % på kort sigt og 20-40 % på lang sigt.Der mangler omtale af usikkerhed vedr. trafikprognoser og effekter af alternativer. VVM-redegørelsen forholder sig ikke tilstrækkeligt til usikkerheden i vurderingerne, og specielt tilusikkerheden i vurderingen af virkningen af et motorvejsbyggeri i forhold til ikke at gøre noget.Aalborgs by- og naturmæssige kvaliteter ignoreres. Udsigten over Aalborg fra den jyske højderyg ogudsigten fra Aalborg over Limfjorden og Egholm er meget vigtig for byens identitet, og dette erignoreret i VVM-redegørelsen.Der sikres ikke lige mobilitet for alle – samfundets svageste overses. Der tages i VVM-redegørelsenikke tilstrækkeligt hensyn til kommunens forpligtelser til at arbejde for bedre mobilitet for alle,herunder handicappede, ældre og studerende.De langsigtede konsekvenser undersøges ikke, og VVM’en og høringen er et mangelfuldt grundlagfor borgerdeltagelse. Det er problematisk, at høringsfasen ligger henover sommerferien, og at VVM-redegørelsen kun handler om valg mellem 3 vejløsninger i stedet for en diskussion af kvalitativtforskellige udviklingsveje og en analyse af kvalitativt forskellige alternativer, som grundlag for endemokratisk debat.
-
-
-
-
-
-
Vestbjerg Samrådanbefaler en af de vestlige løsninger, da de vil reducere den tværgående trafik nord forNørresundby samtidig med, at den vil give beboerne i Vestbjerg bedre adgang til Aalborg Lufthavn.
Akademisk Arkitektforenings Nordjyllandsafdeling (AAN)anbefaler en østlig Limfjordsforbindelse. AANbetegner det som en alvorlig mangel i VVM-redegørelsen, at det ikke er dokumenteret, at en vestligforbindelse er bedre for udviklingen i Nordjylland end Østforbindelsen, og AAN anfører, at VVM-redegørelsen ikke forholder sig til øvrige byplanmæssige konsekvenser af de tre linjeføringer og deresmulige betydning for byudviklingen.
Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Aalborg Kommunegør indsigelse mod de to vestligeløsninger i VVM-redegørelsen. Begge løsninger har så alvorlige og permanente konsekvenser forkulturlandskabet og dets indhold af kulturarv, at foreningen helt må tage afstand fra, at de gennemføres.
Danmarks Naturfredningsforening (DN)understreger, at det er vigtigt at sikre naturværdier og rekreativeværdier i området ved at friholde området for påvirkning fra større infrastrukturanlæg. Begge forslag tilvestlige forbindelser vil få stor betydning for de eksisterende naturværdier og rekreative værdier i og omkringØsterådalen, Hasseris Enge, Mølholm, Egholm, Lindholm Å og Fjordparken. Forslaget med Østforbindelsenhar væsentligt mindre påvirkninger af områder med stor naturværdi og rekreativ værdi.DN peger på en række potentielt negative effekter på natur og landskab som følge af en vestlig linjeføring,herunder barriereeffekt, rekreative forbindelser og værdier, visuelle forstyrrelser af et sårbart kystlandskab,værdifuld natur, økologiske forbindelser, lavbundsområder, strandenge, ådale, § 3-beskyttede områder,habitatområder og påvirkning af bilag IV-arter som strandtudse og spidssnudet frø samt arter beskyttet iht.
Side10af130
fuglebeskyttelsesdirektivet, herunder lysbuget knortegås og mosehornugle. DN er enig i etablering aferstatningsbiotoper i forholdet 1:2, men peger på den lange etableringsperiode for overdrev.DN konkluderer, at en østlig forbindelse med intelligent trafikstyring og vendbare vognbaner (som i forslaget”Den Bedste Vej”) er at foretrække frem for en vestlig forbindelse.
Visit Nordjylland,en lokal turismeorganisation, anbefaler Egholmlinjen, da god infrastruktur og i denneforbindelse gode vejanlæg er en væsentlig forudsætning for udvikling af nordjysk turisme.
Dansk Industri (DI)I) peger på en række forhold, der kun i begrænset omfang er belyst i VVM-redegørelsenfor en 3. Limfjordsforbindelse, herunder at konsekvenserne for erhvervslivet i højere grad burde belyses.DI peger på, at den østlige linjeføring rummer en række problematiske forhold, herunder ekspropriation aftankanlæg på Aalborg Havn.DI mener, at der bør gennemføres en OPP-egnethedsanalyse af en 3. Limfjordsforbindelse.Endeligt gør DI opmærksom på, at der kan være mulighed for at få EU-tilskud til projektet ved at koble detsammen med de store udviklingsplaner for havnene i Frederikshavn og Hirtshals.
Venstre i Aalborg Midtbygår ind for linjeføringen over Egholm, da denne forbindelse vil medføre denbedste trafikafvikling, herunder størst aflastning af den eksisterende tunnel, og samtidig vil den flytte mesttrafik ud fra Aalborg midtby. Egholmlinjen vil endvidere give den bedste forbindelse til lufthavnen og tilHirtshals, hvor der sker en hastig udvikling af færgeforbindelser til Norge.Venstre i Aalborg Midtby anbefaler endvidere, at linjeføringen ved Dall flyttes længere væk fra Dall, samt atlinjeføringen fra Ny Nibevej til Nørholmsvej flyttes længere mod vest af hensyn til beboerne i området.Venstre i Aalborg Midtby mener ikke, at Lindholmlinjen er en mulighed.
Aalborg Vest Samrådgør indsigelse mod de vestlige linjeføringer og begrunder det bl.a. med demiljømæssige og trafikale konsekvenser for det vestlige Aalborg.Aalborg Vest Samråd peger videre på, at et motorvejsanlæg over Egholm vil medføre en opdeling af øen ogudgøre en visuel forstyrrelse. Endvidere vil øens fauna blive stærkt berørt.
Øgade Samrådpeger på en vestlig motorvejsforbindelse over Egholm og begrunder det med, at det er enlangsigtet løsning, der vil sprede trafikken og dermed give bedre betjening til flere borgere. Samrådet pegerendvidere på, at Østforbindelsen er meget sårbar, når al trafik samles her.
Båndbyernes Samrådanbefaler en vestlig motorvejsforbindelse over Egholm og begrunder det med, atdenne løsning tilgodeser flest mulige nordjyder og generer mindst muligt.
Idrætsklubben Aalborg Frejagør indsigelse mod en vestlig motorvejsforbindelse og begrunder det bl.a.med tab af store unikke naturværdier og rekreative værdier, store gener i form af støj og luftforurening samtbarrierevirkning. Fodboldklubben Aalborg Frejas arealer vil blive nedlagt, hvis Lindholmlinjen gennemføres.Idrætsklubben Aalborg Freja mener, at der bør etableres en østlig forbindelse, idet den kun påvirkeromgivelserne i mindre grad, og så er den billigere.
Bellevue Toursvirksomheden er imod en vestlig forbindelse og peger i stedet på en østlig forbindelse.
Side11af130
Borgerlisten for Aalborg Kommunegør indsigelse imod Lindholmlinjen og Egholmlinjen.Borgerlisten peger på en løsning med en tunnel længere vestpå, så den kan kobles sammen med denpåtænkte omfartsvej mellem Åbybro og Brovst, hvis det primært er vestkystområdet, Jammerbugt Kommuneog Thy, man vil gavne.
MALTHAS Tegnestuehar fremsendt et forslag med kortbilag til ændring af Egholmlinjen i forhold til detforslag, der fremgår af VVM-redegørelsen.Forslaget omfatter en motorvej eller en 4-sporet landevej. Tunnel og tunnelportal flyttes til øst for Hasseris Åog nye tilslutningsveje anlægges uden at opfylde søerne. Vejen føres uden om Rensningsanlæg Vest ogunder fjorden mellem Nordens Bro og Campingpladsen. Krydsningen af Egholm flyttes mod øst til kanten afskoven ved Kronborg.2.3 HØRINGSSVAR FRA BORGERE OG GRUPPER AF BORGERE(GRUNDEJERFORENINGER M.V.)2.3.1 Overordnede holdningerDer er i høringssvarene fra borgere og grupper af borgere alt i alt registreret følgende overordnedeholdninger til de forskellige forslag til en 3. Limfjordsforbindelse, idet det bemærkes, at der i mangehøringssvar er tilkendegivelser om, at indsenderen både er for nogle forslag og mod andre forslag, samtidigmed at der fremsættes forslag til alternative løsninger:75 høringssvar er for Egholmlinjen.1.316 høringssvar er imod Egholmlinjen, heraf 1.015 ”standardsvar”, jf. nedenfor.26 høringssvar er for Lindholmlinjen.1.299 høringssvar er imod Lindholmlinjen, heraf 1.015 ”standardsvar”.141 høringssvar er for Østforbindelsen.50 høringssvar er imod Østforbindelsen.25 høringssvar er for forslaget ”Den Bedste Vej”.
2.3.2 STANDARD HØRINGSSVARDer er modtaget i alt 1.015 ”standard” høringssvar, der er genereret via den hjemmeside, somBorgerbevægelsen mod en motorvej mellem Aalborg Vest og Nørresundby har etableret. Høringssvarene erfordelt således:757 korte høringssvar (type A) med ”Nej tak til en vestlig motorvej …”, med påpegning af, at detrafikale problemer ikke løses, men blot spredes ud over et større område til skade for en rækkeboligområder og rekreative arealer.39 høringssvar (type B) med argumenter mod en vestlig forbindelse, med særlig fokus på beboerneshverdagsliv, idet det anføres, at begge linjeføringer vil medføre en øget trafik i Aalborg Vest ogNørresundby, og derved blive en stor belastning for såvel boligområder og skoler som institutionerog fritidsaktiviteter.55 høringssvar (type C) med argumenter mod en vestlig forbindelse, med påpegning af devoldsomme forandringer i byens trafikforhold, hvilket skaber nye flaskehalse bl.a. på børnenesskoleveje, og at boligkvartererne i det vestlige Aalborg vil blive meget hårdt påvirket af en vestligforbindelse.17 høringssvar (type D) med argumenter mod en vestlig forbindelse, med særlig fokus på denvoldsomt øgede støjbelastning, både i villahaver og i de rekreative områder vest for Aalborg.37 høringssvar (type E) med argumenter mod en vestlig forbindelse, med særlig fokus på, at deanvendte grænseværdier for støj fra en ny motorvej er uacceptabelt høje, og at oplevelsen af storedele af den bynære natur vil blive ødelagt af støjen fra en ny motorvej.
Side12af130
110 høringssvar (type F), der støtter Borgerbevægelsens samlede høringssvar og samtidig påpeger,at begge de vestlige linjer vil være katastrofale for de vestlige dele af Aalborg og Nørresundby samtfor Egholm.
Mange af de øvrige høringssvar, der er modtaget fra borgere og grupper af borgere, indeholder de sammetemaer som anført ovenfor.2.3.3 Høringssvar med ændringsforslag til Vejdirektoratets forslagI 120 høringssvar er der ændringsforslag til de forslag til en 3. Limfjordsforbindelse, som er beskrevet ogvurderet i VVM-redegørelsen.Ændringsforslag vedrørende Egholmlinjen:-----------------------Forslag om at rykke linjeføringen længere mod vest, evt. vest om Drastrup og Hasseris Skov, ognord for fjorden evt. gennem lufthavnsområdet.Motorvejen anlægges lavere i terrænet i Hasseris Enge, og den overskydende jord oplægges i enstøjvold øst for motorvejen.Forslag om at lægge motorvejen i tunnel under Egholm, og evt også på længere strækninger nordog syd for Limfjorden.Den nordlige del af Egholmlinjen bør droppes, og i stedet udbygges Høvejen som overordnetforbindelse til E45.Forslag om at grave motorvejen ned under terræn syd for Limfjorden, med lodrette sider og med enlet konstruktion (”miljølåg”) over vejanlægget, ned til Nibevej.Etablering af en faunabro over motorvejen på den sydlige del af Egholm.Forslag om en østligere linjeføring på Egholm.Vejforbindelsen anlægges som en 2-sporet landevej, med plads til kørende, cyklister og gående.Egholmlinjen anlægges som en 2-sporet motortrafikvej.Forslag om en 2-sporet landevej længere mod vest.Forslag om en 4-sporet landevej med cykelstier og et almindeligt tilslutningsanlæg syd for DallVillaby og kryds i niveau ved andre skærende veje.Etablering af cykel- og gangsti på lavbroen til Egholm.Frakørslen ved Nørholmsvej ændres, så linjeføringen føres ind til Skydebanevej og ikke tilAnnebergvej.Tilslutningsanlægget ved Nørholmsvej fravælges.Tilslutningsanlægget ved Nørholmsvej flyttes længere mod nord, så Mølholmsvejs krydsning aflergraven Svanesøen undgås, og der skabes større afstand til ejendommene på Nørholmsvej.Udfletningsanlægget ved Dall flyttes længere mod syd og broen over Østerådalen erstattes af en nyvej over Holmen til City Syd.Forslag om ny landevej fra Dallvej til Hobrovej kombineret med flytning af udfletningsanlægget vedDall.Udfletningsanlægget ved Dall erstattes af et udfletningsanlæg ved Svenstrup Syd, hvor E45 krydserHobrovej, og motorvejens linjeføring følger jernbanen op til City Syd.Udfletningsanlægget ved Dall erstattes af et mere kompakt udfletningsanlæg mellem Dall og DallVillaby.Motorvejen foreslås anlagt gennem Østerådalen med den ’gamle’ linjeføring, mellem Tulip og broenover jernbanen nord for Tulip.Forslag om, at alle til- og frakørselsramper i udfletningsanlægget ved Dall gøres 2-sporede afkapacitetsmæssige årsager.Forslag om at placere motorvejen lavt i terrænet mellem Høvejen og E39, og at jernbanen ogHøvejen føres over motorvejen.Vildtpassagen under motorvejen ved Høvejen erstattes af en passage over motorvejen.
Side13af130
---
Forslag om at placere motorvejen i en tunnel under Østerådalen.Forslag om at placere motorvejen på en dæmning grundet forventet vandstandsstigning, og at allekrydsende veje føres under motorvejen mellem Dall og Høvejen.Forslag om at placere motorvejen i større afstand fra Aalborg by.
Ændringsforslag vedrørende Lindholmlinjen:--Lindholmlinjen bør udføres i tunnel på hele strækningen, og Aalborg City-frakørslen udføres som 4-sporet tunnel mellem Travbanen og Østre Allé/Ring 2.Forslag om at udføre en boret tunnel fra Mariendalsindføringen til Vestbyen med udfletningsanlægher, og herfra videre som Lindholmlinjen.
Ændringsforslag vedrørende Østforbindelsen:-Forslag om at udbygge E45 som i forslaget ”Den Bedste Vej”, med en østligere tunnel med 3 spor,og med det nuværende østlige rør i Limfjordstunnelen ombygget til reversibel trafik (”Elb-tunnelløsningen”). Dertil en mere begrænset udbygning af E45 syd og nord for Limfjorden, jf. omtalen iafsnit 3.3 ovenfor.Østforbindelsen bør også omfatte en løsning af de trafikale problemer ved MariendalsmølleIndføringen og forbindelsen til City Syd.Forslag om, at der sikres mulighed for både at udbygge E45 til 6 spor og at etablere en Egholmlinje,og i første omgang anlægge en forbindelse op til City Syd.Forslag om, at etablering af en ny fjordforbindelse udskydes, og at der primært skal ske enombygning af den nuværende flaskehals ved Kridtsvinget, samt mindre justeringer af de nuværenderamper nord og syd for Limfjordstunnelen.Forslag om at udvide den nuværende tunnel.Forslaget med Østforbindelsen bør modificeres, så der af hensyn til brændstofforbrug ikke bliver såstore højdeforskelle.Lukning af til- og frakørslerne til Nørresundby Centrum.Udbygning af vejnettet omkring Limfjordstunnelen samt mere intelligent trafikstyring for at udskydebehovet for en 3. Limfjordsforbindelse.Forslag om en mere østlig linjeføring for en 3. Limfjordsforbindelse, for at mindske generne på E45 ianlægsperioden.Forslag om, at E45 udbygges til 6 spor mellem Dall og Limfjorden, og at der til betjening affjerntrafikken etableres en højbro over Limfjorden.
---
------
2.3.4 Høringssvar med andre forslag til vejforbindelserI 57 høringssvar fra borgere er der forslag til andre vejforbindelser i Aalborg-området.-------Forslag om en vestlig forbindelse over Nørholm til Gjøl, hvor vejen tilsluttes rute 11 og evt.videreføres til E39.Forslag om at forbedre forbindelsen mellem E39/E45 og Åbybro/Aalborg Lufthavn, evt. ved atforlægge Høvejen nord om Hvorup.Udbygning af Thistedvej til motorvej mellem Vadum og Høvejen, og på sigt tillige en motorvejmellem Åbybro og Vadum.Forslag om en ny ’transit’ forbindelse langt uden for bynær bebyggelse.Forslag om at etablere en ny bro over Limfjorden centralt i Aalborg.Forslag om at etablere en ’lokal Lindholmtunnel’ kombineret med en ombygning afmotorvejssystemet vest for Høvejen.Etablering af en ringvej omkring Aalborg.
Side14af130
----
---
Forslag om at flytte Aalborg Lufthavn til trekantområdet Aalborg-Svenstrup-Støvring, med en nyvejforbindelse herfra til E45 ved Ellidshøj.Forslag om at etablere en mindre færgeforbindelse mellem Hasseris og Lindholm.Etablering af en østlig motorvejsforbindelse over Limfjorden fra E45 ved Mariendalsmølle til E45 vedVodskov via Egnsplanvej udbygget til motorvej, og med en fjordkrydsning øst for Grønlandshavnen.Forslag om, at Aalborg Kommune flytter al trafik plus cykeltrafik til Boulevarden og genindfører 2spor i hver retning på Vesterbro. Derudover at Aalborg Kommune opgiver planerne omvejprojekterne Egnsplanvej og Mariendalsmølle, og i stedet ombygger Universitetsboulevarden til 3spor i hver retning.Etablering af tunnel/bro på Thistedvej i Lindholm, så trafikken ikke stoppes af togtrafikken.Forslag om at forbedre vejforbindelsen mellem E45 og City Syd.Forslag om en ny vejforbindelse til City Syd via rastepladserne Dall og Limfjorden.
2.3.5 Høringssvar med trafikpolitiske forslag og bemærkningerI 108 høringssvar fra borgere er der trafikpolitiske forslag og bemærkninger, herunder:--At Egholmlinjen ikke giver en fremtidssikret løsning af problemerne, idet den er udtænkt for mangeår siden.At trafikken i Vestforbindelserne ledes gennem byen 5 km fra den eksisterende E45, 2 km fraLimfjordsbroen, og 2½ km fra tilkørslen til E45 ved Sønderbro, hvilket ikke er at sende trafikken modvest.At kødannelsen og de generelle trafikale flaskehalse og problemer i Aalborg by skyldes bymæssigeinfrastrukturproblemer og dårlig byplanlægning.Det må være muligt at finde en nutidig løsning, der ikke samtidig ødelægger så mange værdier iform af byliv, nærmiljø, natur og rekreative muligheder.Opfordringer til, at debatten anskues i et større og længere regionalt og samfundsmæssigtudviklingsperspektiv og mindre ud til den enkeltes næsetip.At det er overflødigt med en motorvejsudvidelse, idet Ålborgs trafikale problemer er overdrevne iforhold til f.eks. Københavnsområdet.Om det er nødvendigt at bruge milliarder på, at folk kan spare 3-5 min i kø, i forhold til devoldsomme konsekvenser for mennesker, bymiljø og naturAt se mere på intelligent anvendelse af de eksisterende veje samt forbedre og udvide den kollektivetrafik.At Vestforbindelserne i stedet for at løse det egentlige behov er møntet på at løse de trafikaleproblemer i og omkring Aalborg by – ved at udnytte statslige midler til at løse trafikale problemer,som reelt set er Aalborg Kommunes ansvar.At Nordjylland tidligere er blevet begunstiget med en ny motorvej (E39 Hirtshalsmotorvejen) – og atder nu er andre steder i landet, hvor der er større behov for udbygning af vejnettet.At mulighederne for at indføre brugerbetaling/road pricing - og de trafikale konsekvenser heraf - børvurderes.
-------
--
2.3.6 Høringssvar med andre bemærkninger til VVM-undersøgelsenI 85 høringssvar fra borgere er der andre bemærkninger til VVM-undersøgelsen.-Vedrørende sundhedsøkonomibemærkes, at der er ikke taget højde for forslagenessundhedsmæssige konsekvenser ikke bare i forbindelse med støj og luftforurening, men heller ikke iforbindelse med ændring af de nærtrafikale forhold. Der mangler konsekvensanalyser afændringerne i de berørte borgeres hverdagsliv.At der mangler omkostningsestimater for nødvendige anlæg m.m. i Østhavnen ved valg afØstforbindelsen.At VVM-rapporten er god, gennemarbejdet og skaber et godt fundament for beslutningen ometablering af en 3. Limfjordsforbindelse.
--
Side15af130
-
--
----
-
-
--
At VVM-rapporten ikke lever op til sin egen målsætning under pkt. 5.1 vedr. landskabelig tilpasning,idet Vestforbindelserne ikke er indpasset i Østerådalen, men bryder kraftigt med det eksisterendelandskab.At VVM-redegørelsens antagelser omkring trafikvækst er mangelfulde og urealistiske og medføreren overvurdering af fordelene forbundet med anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse.Vedrørende skævvridning af anlægs- og samfundsøkonomiske beregninger anføres, at f.eks. gener iforbindelse med anlægsfasen i projektøkonomien værdisættes, men ikke konkrete erstatninger forværditab som følge af støjbelastning.At VVM-redegørelsen, delrapport 1 vedr. støj er usammenhængende og unuanceret, og der tagesikke hensyn til lavfrekvent støj.At konsekvensen af etablering af et nyt Supersygehus er ikke taget med i rapporten.At forslaget ”Den Bedste Vej” bør underkastes en selvstændig vurdering som tillæg til VVM-redegørelsen.At det er beklageligt, at rapporten tager udgangspunkt i Amtets gamle materiale og ikke i enopdateret lokal forudsætningsdiskussion og en bredere afsøgning af mulighederne i forbindelse medat satse på kollektive trafikformer m.m.Hvad er baggrunden for at anse normalvækst-scenariet for det mest retvisende grundlag for VVM-redegørelsen? Hvad udgør henholdsvis tidsgevinster, nettonutidsværdien og nettogevinsten (kr.) pr.offentlig omkostningskrone for de 3 løsninger ved lav vækst-scenariet? Er vurderingen af 0+-alternativet den samme ved lav vækst-scenariet?Hvad vurderes restlevetiden for den eksisterende tunnel at være? Hvornår forventes næste størrevedligeholdelse at skulle udføres? (som vil påvirke trafikafviklingen gennem tunnelen i en længereperiode) Hvilken effekt vil ovenstående have på trafikafviklingen på E45 i en situation, hvor der erbygget en vestlig linjeføring og er effekten medtaget i beregningen af den samfundsmæssige værdi?Er effekten af en planlagt tilkørsel fra E45 til City Syd medregnet i tidsgevinster for Øst-løsningen (daeffekten af andre planlagte vejprojekter er medtaget) og i så fald, hvad er effekten?De samfundsøkonomiske beregninger er misvisende for de vestlige forslag, idet der ikke erindregnet værdien af tabt natur, barriereeffekt, mistede rekreative områder og aktiviteter m.m.
2.3.7 Høringssvar vedrørende støjforholdUdover 17 ’standardsvar type D’ vedrørende støjgener fra en vestlig motorvej er der i 199 høringssvar fraborgere bemærkninger vedrørende støjforhold. De væsentligste emner:--------De anvendte grænseværdier er for høje, når der er tale om en ny vestlig motorvej, der anlægges tætved eksisterende boligområder.Mange borgere undrer sig over, at støjbelastningen opgøres som gennemsnitsberegninger og ikkesom den oplevede støj.Der savnes en grundlæggende vurdering af de sundhedsmæssige konsekvenser som følge af øgetstøjbelastning fra en ny motorvej.Vestenvind er den fremherskende vindretning, og Egholmlinjen er placeret alt for tæt på den vestligedel af byen. Det foreslås derfor at rykke linjeføringen længere mod vest.Hvorfor anvendes en vejledende grænseværdi for støj ved boliger på 58 dB, når Miljøstyrelsentidligere har anbefalet en vejledende grænseværdi på 55 dB for helårsboliger?En støjvold langs en vestlig motorvej vil kunne anlægges uden store udgifter, og volden vil kunneforbedre støjforholdene.En dalbro over Østerådalen vil forøge den betydelige støjbelastning, som Dall og Dall Villaby iforvejen har fra E45.En udbygning af E45 vil forværre støjgenerne langs E45, og en borger har indsendt enstøjmålingsrapport, der viser, at støjbelastningen ved den pågældende ejendom allerede i 1996 varoppe på den aktuelle grænseværdi.Lyd forstærkes over vand – er der taget særligt hensyn til støjen fra motorvejen på lavbroen?Der mangler beregninger med alternative og mere omfattende støjdæmpende foranstaltninger.Der savnes beregninger af, hvad den øgede trafik på det kommunale vejnet som følge af en vestligmotorvej vil betyde støjmæssigt.
---
Side16af130
-----
Der mangler beregninger af, hvad mindre ændringer af linjeføringen vil betyde for støjbelastningen.Hvorfor forholder VVM-redegørelsen sig ikke til støjpåvirkninger over de vejledende grænseværdierfor de rekreative arealer.Der efterlyses et kort, der viser, hvor lavfrekvent støj kan forekomme.Kan boliger blive ’støjeksproprieret’, hvis de ligger i en støjzone, hvor støjbelastningen vil blive overde anbefalede værdier?En række borgere ønsker mere støjafskærmning end i VVM-redegørelsens forslag – bl.a. mellem NyNibevej og Limfjorden, og langs frakørselsrampen ved Nørholmsvej (en vestlig forbindelse) og langsSvalegårdsvej/Annebergvej (kommunale veje)
2.3.8 Høringssvar vedrørende luftforureningI 100 høringssvar fra borgere er der bemærkninger vedrørende luftforurening. De væsentligste emner:-----Vil luftforureningen stadig være under grænseværdierne ved fuld udnyttelse af kapaciteten på envestlig motorvej?Er der i beregningerne taget højde for, at Østforbindelsen har et meget bakket forløb, og dermedmere luftforurening, som man vil kunne undgå ved at vælge en vestlig forbindelse?Er der ved vurdering af Vestforbindelserne taget hensyn til den fremherskende vestenvind vedberegning af luftforureningen?En vestlig motorvej vil skabe mere trafik fra nord til indkøb i City Syd, og dermed mere luftforurening– er dette indregnet?Flere borgere mener, at sammenhængen mellem luftforurening og hjerte/kar-sygdomme burde værebelyst i VVM-redegørelsen.
2.3.9 Høringssvar vedrørende bymiljø og menneskerUdover 94 ’standardsvar type B og C’ vedrørende påvirkninger på bymiljø og mennesker fra en vestligmotorvej er der i 201 høringssvar fra borgere bemærkninger om samme emne.-Mange borgere efterlyser en mere grundig vurdering af de vestlige forslags påvirkninger på bymiljøeti det vestlige Aalborg, herunder Vestbyen, Mølholm, Gl. Hasseris og Hasseris samt på de rekreativeområder vest for Aalborg og Nørresundby.De vestlige forslag vil påvirke områder med skoler og daginstitutioner, kolonihaveområder ogfriluftsbad.De vestlige forslag vil ødelægge boligforholdene for mange og medføre faldende ejendomspriser.Mange nye områder vil blive påført gener og ulemper i form af støj og forurening.Den daglige færdsel for svage trafikanter vil blive væsentligt besværliggjort og farligere, idet mangeskoleveje påvirkes af udbygningerne af en vestlig forbindelse. Ligeledes adgangen tilfritidsaktiviteter.Ålborgs byplanmæssige udvikling vil blive lagt i spændetrøje af en vestlig forbindelse.
----
-
2.3.10 Høringssvar vedrørende natur og landskabUdover 37 ’standardsvar type E’ vedrørende påvirkninger af bynær natur fra en vestlig motorvej er der i 226høringssvar fra borgere bemærkninger vedrørende natur og landskab.I høringssvarene påpeges bl.a., at de vestlige forbindelser:--Vil medføre uoverskuelige ødelæggelser for miljøet og dyre- og plantelivet.Vil ødelægge naturværdier i Østerådalen
Side17af130
--
Vil påvirke områder beskyttet efter naturbekyttelseslovens §3.Vil gøre et stort indhug i den nu etablerede skønne natur, med både marker, gamle levende læhegn,engarealer beskyttet af strandbeskyttelseslinjer, diger, græsningsarealer, fjordområder, åer, skovem.m.
Specifikt anføres om Egholmlinjen, at den går gennem den sydlige af Mølholmsøerne, der er § 3-beskyttet,og at linjen vil ødelægge en masse dyreliv på Egholm.Flere borgere anfører, at der ikke er taget ordentlig hånd om Vestforbindelsernes store konsekvenser for detoverordnede landskab vest for Aalborg.Derudover er der modtaget en række specifikke spørgsmål og bemærkninger vedr. Vejdirektoratetsmiljøvurderinger, herunder evt. miljøkonsekvenser ved anlæg af vejanlæg gennem slamdepot, kortlægningaf ålegræs og guldsmedearter, samt påvirkning af den beskyttede lysbuget knortegås i anlægs- ogdriftsfasen. Der spørges endvidere, hvorledes Naturbeskyttelseslovens § 1 om befolkningens adgang til ogophold i natur og fritidsliv er indfriet i forhold til en 4-sporet motorvej gennem Østerådalen og over Egholm.2.3.11 Høringssvar vedrørende grundvand og overfladevandI 17 høringssvar fra borgere er der bemærkninger vedrørende grundvand og overfladevand.Om grundvand spørges om konsekvenser for grundvandet i området ved Lindholm Vandværk og nord forHøvejen, risiko for forstyrrelse af vandstanden i Nordens kridtgrav i Hasseris/Mølholm, risiko forgrundvandssænkning og sætningsskader på bygninger samt risiko for forurening af grundvandet som følgeaf trafikuheld eller udledning af salt- og kemikalieholdigt vejvand. Endvidere spørges om konsekvenserne forændringer i de vandførende lag ved forbelastninger i blødbundsområder.For overfladevand foreslås andre løsninger for grøft/afvandingskanal langs motorvejen igennem HasserisEnge, og det er i flere høringssvar pointeret, at Hasseris Enge er et meget vandlidende område og efterborgernes mening helt uegnet til at bygge et vejanlæg igennem.2.3.12 Høringssvar vedrørende det marine miljøI 7 høringssvar fra borgere er der bemærkninger vedrørende det marine miljø:-----I en del høringssvar udtrykkes bekymring for en motorvejsforbindelse, da det vil være ødelæggendefor miljøet i og omkring Nørredyb.Kortlægningen af ålegræsforekomsterne er ikke fyldestgørende.Både Egholm- og Lindholmlinjen vil igennem længere tid hindre landlige og marine dyreartersparring og vandring.Bekymring for vandkvaliteten i Nørredyb, hvis salt- og kemikalieholdigt vejvand fra motorvejsbroenover Nørredyb ledes direkte ned i fjorden.Det er ikke tilstrækkeligt belyst, hvilke gener der vil komme som følge af kraftig forøget vandstandunder storm/orkan, hvis Limfjorden gøres betydeligt smallere syd for Egholm.
2.3.13 Høringssvar vedrørende kulturmiljø og rekreative interesserUdover 93 ’standardsvar type B, D og E’ vedrørende påvirkninger på kulturmiljøet og rekreative interesser fraen vestlig motorvej er der i 199 høringssvar fra borgere bemærkninger vedrørende kulturmiljø og rekreativeinteresser.I en række høringssvar påpeges, at Aalborg har et image som en attraktiv og levende kulturby, det er rart atbo, arbejde og studere i. Dette image, der bl.a. skyldes mange rekreative faciliteter, kolonihaver,
Side18af130
strandparken og andre ’grønne åndehuller’ samt de nærliggende bynære naturområder langs Limfjorden ogpå Egholm, vil blive ødelagt med en vestlig motorvejsforbindelse.Andre bemærkninger:---Projekterne tager ikke hensyn til eksisterende fredede arealer og lovgivningen i denne forbindelse.Vestforbindelserne vil afskære Ålborg fra nærheden til fjorden og andre grønne områder.Rekreative oplevelser i tilknytning til Egholm og fjorden vil blive ødelagt.Vestforbindelserne afskærer Vestbyen fra en række rekreative anlæg, bl.a. af betydning forkommunens unge – fodboldklubber m.m.
-
2.3.14 Høringssvar vedrørende barrierevirkningI 34 høringssvar fra borgere er der bemærkninger vedrørende barrierevirkningen enten fra en ny vestligmotorvej eller fra en udbygning af E45.I de fleste høringssvar påpeges, at en ny vestlig motorvej vil blive en ny og voldsom barriere både mellembyområdet og den bynære natur både for mennesker og for spredningen af dyr og planter. Anlæg afVestforbindelserne vil begrænse Aalborgs bymæssige udvikling.I andre høringssvar anføres, at en udbygning af E45 vil forøge den barriere, som den nuværende motorvejallerede udgør – og der peges i stedet på etablering af en ny vestlig forbindelse.2.3.15 Høringssvar vedrørende erhvervslivets forholdI 43 høringssvar fra borgere er der bemærkninger om erhvervslivets forhold.I nogle høringssvar påpeges, at en vestlig forbindelse vil vanskeliggøre fortsat landbrugsdrift.I andre høringssvar udtrykkes bekymring over konsekvenserne for mindre butikker o. lign., hvis der skabesmeget bedre vejadgang til City Syd, og det anføres, at der også bør skabes bedre adgang til Aalborg City ogstore parkeringsanlæg i byen.Derudover er anført, at ødelæggelse af Ålborgs bymæssige værdier i form af en storby tæt på vand og naturvil have konsekvens for private virksomheders tiltrækningskraft over for højtuddannet arbejdskraft ogkreative virksomheder.2.3.16 Høringssvar vedrørende arealforhold og ekspropriationI 59 høringssvar fra borgere er der bemærkninger vedrørende arealforhold og ekspropriation:------Frygt for faldende huspriser og problemer med at sælge huse i det vestlige Aalborg og iNørresundby.Hvordan vil landbrugsejendomme få adgang til markerne ved anlæg af en vestlig forbindelse – og vilder blive etableret en bro over Hasseris Å?Hvordan sikres de bedste muligheder for fremtidig landbrugsdrift? Nogle lodsejere har alleredeafgivet jord til E39.Forslag om at flytte Egholmlinjen længere mod vest, så ikke skal eksproprieres ejendomme, menkun jord.I flere høringssvar ønskes ekspropriation umiddelbart efter en eventuel beslutning om linjeføring, sålodsejerne kan begynde forfra et andet sted.Flere høringssvar indeholder spørgsmål om kompensation fra faldende huspriser og/eller forøgedestøjgener.
Side19af130
---
Forslag om anden udformning af vejanlægget ved Drastrup for at reducere omfanget afekspropriationer.I nogle høringssvar påpeges, at der har været arealreservation til Lindholmforbindelsen i mange år,hvorfor en evt. ny vestlig motorvej ikke kan komme som en overraskelse.Nogle borgere ønsker besøg af Vejdirektoratets landinspektører for at drøfte personlige forhold, hvisdet besluttes at anlægge en vestlig forbindelse.
2.3.17 Høringssvar vedrørende trafikale konsekvenserI 189 høringssvar fra borgere er der bemærkninger vedrørende trafikale forudsætninger og konsekvenser.Det skal bemærkes, at der i forbindelse med behandling af høringssvarene er fundet et par mindre fejl i deberegninger af trafikarbejde, rejsetid og emissioner, der er omtalt i VVM-redegørelsen. Der er udsendt etrettelsesblad, der er lagt på vejdirektoratet.dk/limfjorden.Med udgangspunkt i den konstaterede udvikling i trafikken over Limfjorden frem til 2010 og forskelligeantagelser om den fremtidige udvikling i samfundet stilles der i mange høringssvar spørgsmålstegn vedforudsætningerne for de fremskrivninger af trafikken, der er anvendt i VVM-undersøgelsen.Derudover vedrører høringssvarene typisk følgende emner:----------Mange anser det for en fejl, at der ikke i trafikberegningerne for Østforbindelsen er indregnet enforbedret vejadgang til City Syd.I en del høringssvar anmodes om opklarende svar på de gennemførte trafikberegninger.En Vestforbindelse vil blot flytte den trafik, der ellers ville benytte Limfjordstunnelen ogLimfjordsbroen, nogle få kilometer mod vest – og alle de trafikale problemer flytter med.En Østforbindelse løser ikke trafikproblemerne ved City Syd og i Midt- og Vestbyen.Trafikken forventes fortsat at stige igennem Limfjordstunnelen, uanset at der etableres en vestligmotorvej – så problemer i myldretiderne og ved uheld vil fortsat eksistere.En mindre trafikvækst vil medføre, at der kun vil være behov for en mindre udbygning (2-4 spor) i enparalleltunnel-løsning.Hvilken gennemsnitsvækst er der regnet med i den 50 års periode, som de samfundsøkonomiskeberegninger omfatter?Der ønskes oplysninger om myldretidstrafikken, der er dimensionerende for vej- ogtunnelanlæggene – og hvorfor anvender man hverdagsdøgntrafik i stedet for årsdøgntrafik?Et ekstra tunnelrør, samt lukning af til- og frakørslen til Nørresundby centrum vil give et bedretrafikflow.Hvordan håndteres de forøgede trafikmængder på de kommunale veje ved en vestlig forbindelse?
2.3.18 Høringssvar vedrørende kollektiv transportI 37 høringssvar fra borgere er der bemærkninger vedrørende kollektiv transport.En del borgere savner en konsekvensvurdering af et mere udbygget kollektiv trafik-scenarie end K+scenariet, evt. med letbane til Aalborg Lufthavn og en ny bro over Limfjorden i nærheden af AalborgCentrum.Derudover vedrører høringssvarene typisk følgende emner:--Samfundsmæssige ændringer og udfordringer, bl.a. på klimaområdet, nødvendiggør at flere skalbenytte den kollektive trafik. Disse problemstillinger burde være bedre belyst i VVM-redegørelsen.En ny motorvej bør suppleres med en letbane mellem Aalborg Lufthavn og erhvervsområderne oguddannelsesinstitutionerne i henholdsvis Skalborg og Aalborg Øst.
Side20af130
-
Flere borgere efterlyser præmisserne for VVM-redegørelsens udsagn om, at en ekstra bro tilbus/letbane anses for urealistisk.
2.3.19 Høringssvar vedrørende forholdene for cyklisterI 47 høringssvar fra borgere er der bemærkninger vedrørende forholdene for cyklister.Høringssvarene omfatter typisk forslag om, at der bør etableres cykelstier langs motorvejen mellem Egholmog Nørresundby, eller at der etableres en ny cykelbro, evt. i sammenhæng med den nuværendejernbanebro.Derudover er der nogle borgere, der spørger, hvilke foranstaltninger der er forudsat i VVM-redegørelsen forat gøre forholdene acceptable for cyklisterne, herunder skolebørn og brugere af fritidsinstitutioner ogfritidsaktiviteter, hvis trafikken på de kommunale veje stiger som beskrevet, som følge af en vestligforbindelse.2.3.20 Høringssvar vedrørende anlægs- og samfundsøkonomiI 110 høringssvar fra borgere er der bemærkninger vedrørende anlægs- og samfundsøkonomi.En del borgere bemærker, at det er vanskeligt at forstå, hvorfor udgifterne til at etablere en 3.Limfjordsforbindelse er steget markant i forhold til de overslag, amtet anførte i VVM-redegørelsen i 2006 – ogflere anmoder specifikt om en forklaring på, hvorfor en Østforbindelse med en ny paralleltunnel er blevetmeget dyrere end anslået af amtet i 2006.Hvad angår de samfundsøkonomiske beregninger er der mange borgere, der mener at beregninger ermisvisende, da der ikke i de samfundsøkonomiske beregninger for de vestlige forbindelser er indregnetværdien af tabt natur, barrierevirkning og andre virkninger for mennesker, dyr og planter.Derudover vedrører høringssvarene typisk følgende emner:--En udbygning af E45 syd for tunnelen og Mariendalsmølle Indføringen er nødvendig under alleomstændigheder – derfor bør udgifterne hertil ikke belaste en Østforbindelse.Der bør laves nye samfundsøkonomiske beregninger for Vestforbindelserne, hvori man inkluderer enny forbindelse mellem Aalborg Lufthavn og E45 - af hensyn til ambulancers fremkommelighed veduheld og vejarbejde i Limfjordstunnelen.De indregnede tidsgevinster i de samfundsøkonomiske beregninger for de vestlige forbindelseranses som meget usikre.I flere henvendelser er der spørgsmål om det forudsatte prisgrundlag ved de samfundsøkonomiskeberegninger, herunder tidsværdier for sparet køretid – og hvordan disse gevinster finder vej tilbage istatskassen. Flere mener, at der ikke bør indregnes tidsgevinster ved fritidskørsel.Er der i beregningerne taget hensyn til de forbedringer, der i 2010 er foretaget på E45 nord forLimfjorden?Hvilken effekt vil de løbende vedligeholdelsesarbejder i Limfjordstunnelen have på desamfundsøkonomiske beregninger?Langtidseffekten af de forskellige forslag ønskes belyst, uden indregning af gener i anlægsperioden– som primært er aktuelle for en østlig forbindelse.Er der i anlægsoverslag og samfundsøkonomiske beregninger indregnet deforbedringer/udbygninger af de kommunale veje, der skal gennemføres, hvis der vælges en vestligforbindelse?
--
----
Side21af130
2.3.21 Høringssvar vedrørende andre forhold, der ikke er dækket af ovennævnte emner
I72 høringssvar fra borgere er der bemærkninger om andre forhold, der ikke er omtalt ovenfor.I mange høringssvar gøres der indsigelse mod høringsperioden for den offentlige høring. Nogle mener, athøringen burde være lagt uden for sommerferieperioden, andre mener at høringsperioden burde have væretforlænget med mere end 1½ uge udover den krævede 8 ugers periode.Andre bemærkninger:-En borger har haft svært ved at tilegne sig mulighed for at deltage i høringen, pga. manglendeadgang til digitalt medie. Høringsrapport 2 og 3 var ikke tilgængelige, hverken hos kommune eller påbiblioteket.Mange høringssvar sætter fokus på, at den 3. Limfjordsforbindelse bør tænkes sammen medkommunens generelle planlægning - og især byplanlægning - og at dette ikke opleves at væretilfældet i dag.Ålborg by har for at sikre fremtidig vækst og udvikling brug for attraktive bolig- og rekreative områderfor at fastholde sine beboere og fremtidige arbejdspladser.
-
-
Der er derudover modtaget en del bemærkninger vedrørende borgeres private forhold i relation til planerneom en 3. Limfjordsforbindelse.
Side22af130
3. HØRINGSSVAR FRA KOMMUNALE, REGIONALE OG STATSLIGEMYNDIGHEDERVejdirektoratet har noteret alle de fremsendte udtalelser, synspunkter og bemærkninger fra de forskelligemyndigheder.3.1 AALBORG KOMMUNEDer er fra Aalborg Byråd modtaget en udtalelse til VVM-redegørelsen. Et flertal i Byrådet (26 ud af 31)konstaterer, at VVM-redegørelsen klart dokumenterer, at den fjordkrydsende trafik i 2020 vil nå et omfang,der gør at kapaciteten i de nuværende forbindelser er opbrugt. Byrådet opfordrer på denne baggrund til, atder i forbindelse med de kommende trafikforligsforhandlinger træffes beslutning om at etablere en 3.Limfjordsforbindelse, at statens valg af linjeføring følges op af en anlægslov, og at der afsættes de fornødnemidler til gennemførelse af anlægsloven.Et flertal i Byrådet (18 ud af 31) går ind for Egholmlinjen. Et mindretal (13 ud af 31) går ind for en østligudbygning med en ny paralleltunnel. Ingen i Byrådet går ind for Lindholmlinjen.Mindretallet i Byrådet (13 ud af 31) har i en særskilt udtalelse præciseret, at man går ind for en østligudbygning med en ny paralleltunnel, evt. et alternativt, mindre anlæg – eksempelvis et anlæg med et ekstrarør og 3 vognbaner, jf. forslaget i høringssvaret fra gruppen bag ”Den Bedste vej”. Mindretallet bemærkerendvidere, at der mangler de tilslutninger, der bør ske fra E45 til City Syd, og at aflastningen af Hobrovej,som vil være et resultat heraf, ikke fremgår af beregningerne.For et ændringsforslag om at forskyde linjeføringen for Egholmlinjen mod vest stemte 2, imod stemte 29.Byrådet mener, at Vejdirektoratet bør indregne tilvalg af en lavbro over Nørredyb til lokaltrafik til Egholm iprojektøkonomien.Byrådet nævner endvidere, at tilslutningsanlæggene i en vestlig forbindelse skal udformes med hensyntagentil transport af møllevinger.I udtalelsen nævner Byrådet i øvrigt følgende fokuspunkter:----Tiltagene i K+ alternativet ses som et supplement til en 3. Limfjordsforbindelse.Kommunen har noteret sig Vejdirektoratets fravalg af en boret tunnel grundet en merudgift på ca. 3,5mia. kr.Kommunen har noteret sig Vejdirektoratets fravalg af en løsning for Egholmlinjen med den nordligetunnelportal beliggende bag den nuværende kystlinje.Kommunen har noteret sig Vejdirektoratets fravalg af en overdækning med forlængelse aftunneltværsnittet samt sænkning af linjeføringen med 2 meter for Lindholmlinjen. Fravalget erbegrundet med en merpris på ca. 600 mio. kr. Kommunen mener, at Vejdirektoratet skal medtageforlængelsen og sænkningen, da disse tiltag vil reducere barrierevirkningen af anlægget.Kommunen bemærker, at der er taget højde for en mulig togforbindelse til Aalborg Lufthavn.Kommunen bemærker, at der i samarbejde med Vejdirektoratet planlægges en busvej under E45syd for frakørsel 26.Kommunen anerkender, at tunnelåbninger føres op til 3 meter over daglig vande for at fremtidssikreløsningerne. Kommunen indstiller i den forbindelse til Vejdirektoratet, at alle anlæg dimensioneres,så de er fremtidssikrede i forhold til klimaændringer.Kommunen nævner, at der i 2011 gennemføres et analysearbejde for indretning af vejinfrastruktureni Aalborgområdet, og Staten og Aalborg Kommune på den baggrund skal drøfte sammenhænge ogvalgmuligheder i forhold til de tekniske løsninger og økonomien ved gennemførelse heraf. Beslutningom ansvar for gennemførelse af ombygning af Mariendalsmølle Indføringen afventer dennedrøftelse.Kommunen anerkender at der udføres støjdæmpning, både ved vestlige løsninger og ved udbygningaf støjskærme ved den østlige løsning.Kommunen anerkender at der etableres samkørselspladser ved Ny Nibevej og ved Ny Lufthavnsvej.
---
-
--
Side23af130
-
-
Kommunen anerkender at der etableres kantopsamling for afvanding i vejsiderne, lukketledningssystem til regnvandsbassiner, olieudskiller, sandfang og minimumsophold iregnvandsbassin på 3 døgn.Kommunen påpeger nødvendigheden af særlig hensyntagen til drikkevandsområder og LindholmVandværk, jf. nedenfor.
Vejdirektoratet har noteret kommunens synspunkter og beslutninger.Hvad angår mindretallets bemærkning om manglende tilslutninger fra E45 til City Syd kan Vejdirektoratetoplyse, at der for Østforbindelsen er gennemført en supplerende trafikberegning med en Ny Dallvej somforbindelse fra E45 til City Syd – både i Basis 2020 og for en udbygget E45. Beregningen viser, at Ny Dallvejkun har marginal betydning for trafikken i Limfjordstunnelen. Trafikken igennem den udbyggedeLimfjordstunnel er beregnet at ville blive øget med ca. 1.000 køretøjer pr. hverdagsdøgn, som overflyttes fraLimfjordsbroen.Som bilag til Byrådets udtalelse er vedlagt en udtalelse fra Forsyningsudvalget vedrørendevandforsyningsplanlægning og hensyntagen til drikkevandsinteresser.Forsyningsudvalget bemærker:A. I VVM-redegørelsen er det tilsyneladende kun området med særlige drikkevandsinteresser (OSD)ved Drastrup, der er medtaget, mens OSD ved Hvorup og ved Dall ikke er behandlet.B. Det påpeges, at forbindelserne passerer igennem flere kildepladszoner.C. VVM-redegørelsens gennemgang og vurdering af den generelle grundvandsbeskyttelse synesmangelfuld.D. Forlægningen af Voerbjerg passerer igennem Lindholm Vandværks bygning og tæt forbi to boringer.Forlægningen af Voerbjergvej foreslås rykket ca. 75 m mod nordvest.E. Risikoen for påvirkning af grundvandsressourcen i forbindelse med grundvandssænkning børvurderes.Vejdirektoratets bemærkninger hertil:Ad. A: VVM-redegørelsen behandler alle 3 OSD-områder – de er dog ikke benævnt ved navn eller nr. iredegørelsen. Alle 3 områder er vist på kortbilag 11 i rapport 380, del 3, og vejanlæggenes placering iforhold til de tre områder er beskrevet i rapport 380, side 509.Ad. B: Det er korrekt, at vejforbindelserne passerer gennem flere kildepladszoner. Zonerne er ikke vist påkortbilag 11, men indvindingsanlæggene er vist på kortbilaget. På side 509 i rapport 380 er anført, at deretableres vejanlæg i områder med almene vandværkers kildepladser, herunder Drastrup Enge, Kongshøj,Drastrup Vandværk og Lindholm Vandværk.Ad. C: Den sammenfattende rapport er kortfattet mht. grundvandsbeskyttelse. Uddybende informationer omgrundvandsbeskyttelse findes i kapitel 14 og specielt i afsnit 14.7 i rapport 380. Metoder tilgrundvandsbeskyttelse i forhold til afvanding og uheld er beskrevet på side 479 ff. i rapport 380. Hvad angårforbud mod at benytte forurenede materialer i kildepladszoner skal bemærkes, at det i afsnit 20.4 i rapport380 er anført, at eventuel anvendelse af forurenet jord kræver tilladelse fra kommunen. På side 489 i rapport380 er angivet, at der ikke forudsættes anvendt kemiske ukrudtbekæmpelsesmidler langs vejen.Ad. D: Den viste forlægning af Voerbjergvej er et skitseforslag, og det vil blive bearbejdet nærmere iforbindelse med detailprojekteringen, bl.a. under hensyntagen til bemærkningerne i høringsfasen.Ad. E: Risikoen for påvirkning af grundvandsressourcen er generelt beskrevet i afsnit 14.5.3 i rapport 380, oger specifikt behandlet for Hvorup og Dall i afsnit 14.7 (side 553-567).Vejdirektoratet har i forbindelse med fremsendelse af VVM-redegørelsen til Aalborg Kommune anmodet omen forhåndstilkendegivelse af, om der kan forventes de nødvendige tilladelser og dispensationer til de 3forslag til en 3. Limfjordsforbindelse.
Side24af130
Aalborg Kommune har på den baggrund meddelt, at Vejdirektoratet i forhold til lovgivning og planlægning,hvor Aalborg Kommune er myndighed, kan forvente de nødvendige tilladelser og dispensationer til en 3.Limfjordsforbindelse, uanset hvilken linjeføring, der vælges. Indholdet af de dispensationer og de dertilknyttede vilkår, som kommunen vil meddele, vil afhænge af den endelige detailprojektering for denlinjeføring, som man beslutter sig for at gennemføre.Aalborg Kommune har endvidere anført specifikke bemærkninger vedrørendeForurenet jordGrundvandssænkningVandløbDigelagPumpelagOverfladevandVirksomhederNaturbeskyttelseslovenNaturen i fjordenBilag IV-arter og Danmarks rødlistearter
Vejdirektoratet har noteret de anførte bemærkninger, som vil blive behandlet i forbindelse meddetailprojekteringen.3.2 VESTHIMMERLANDS KOMMUNETilkendegiver, at der ønskes en vestlig forbindelse over Egholm – med den tilføjelse, at en 3.Limfjordsforbindelse ikke må være på bekostning af en tidssvarende forbindelse ved Aggersund, jf.prioriteringen i Kommunekontaktrådet for Nordjylland.3.3 HJØRRING KOMMUNEEt flertal i Byrådet anbefaler en vestlig linjeføring. Byrådet bemærker samtidig, at det er af stor betydning forudnyttelse af udviklings- og vækstpotentialet i Hjørring Kommune og i Vendsyssel som helhed, at trafikken idag og i fremtiden uhindret kan passere Limfjorden. En infrastrukturløsning, som kan løse de dagligeflaskehalsproblemer i fjordkrydset, og som kan sikre den nødvendige fremkommelighed i de perioder, hvorder pågår arbejder eller sker utilsigtede hændelser på de eksisterende forbindelser, har derfor meget højprioritet.Byrådet nævner endvidere, at Vendsyssel som yderområde er dårligere stillet i konkurrencen om at tiltrækkenye virksomheder og arbejdskraft end de øvrige dele af landet. Øgede transportomkostninger, som følge aføgede rejsetider på tværs af fjorden, vil medvirke til at forstærke denne problematik. Byrådet ønsker derforenstemmigt at understrege nødvendigheden af at styrke fjordkrydsningen med en tredje forbindelse.3.4 JAMMERBUGT KOMMUNEAnfører, at en vestlig 3. Limfjordsforbindelse i mange år har været et stort ønske blandt kommuner iVendsyssel og Han Herred. Det spiller en stor rolle for udviklingen i Jammerbugt Kommune – og i heleNordjylland, at der er en vestlig ringforbindelse omkring Aalborg.Jammerbugt Kommune anbefaler at etablere Egholmlinjen. Omkring selve udformningen af vejanlæggetønsker kommunen,--At tilslutningsanlæg med rundkørsler ved lufthavnen udformes, så sammenfletningen med A11 fraAabybro bliver så let som mulig.at motorvejsudfletningen syd for Aalborg udformes, så der bliver et ligeværdigt valg mellem E45 ogE39, da E39 er adgangsvejen for turister, der besøger Jammerbugten.
Side25af130
--
At der etableres en samkørselsplads nord for fjorden.At lavbroen mellem Egholm og Nørresundby udformes, så der er gode muligheder for at passeremed kanoer og kajakker mod Ryaa.
Jammerbugt Kommune anfører endvidere, at Egholmlinjen vil skabe mere balance i Nordjylland, ogforbindelsen vil sammen med en afklaring af en eventuel omfartsvej på A11 ved Brovst for alvor kunneknytte både Jammerbugt, Thisted og Morsø bedre sammen med Aalborg.Et mindretal (SF) i kommunalbestyrelsen foreslår at udbygge den eksisterende, østlige forbindelse, da denvil løse de trafikale forhold ved Limfjordskrydsningen. En sådan løsning vil, i modsætning til de vestligeforslag, ikke i samme omfang vil medføre en øget belastning for flora og fauna, og heller ikke ødelæggernaturområder.3.5 MARIAGERFJORD KOMMUNEMariagerfjord Kommune bemærker, at det er væsentligt for udviklingen af hele den nordjyske region, at deretableres en 3. Limfjordsforbindelse. En ny fjordforbindelse ved Aalborg vil styrke sammenhængen i heleregionen og forbedre konkurrencemulighederne i forhold til det østjyske bybånd og hovedstadsregionen.Opfordrer staten til at fremskynde anlægsloven for en 3. Limfjordsforbindelse og afsætte midler påfinanslovene hurtigst muligt.Mariagerfjord Kommune vurderer at en vestlig løsning for en 3. Limfjordsforbindelse vil være klart mesthensigtsmæssig.3.6 BRØNDERSLEV KOMMUNEBrønderslev Byråd anbefaler at etablere en 3. Limfjordsforbindelse som Egholmlinjen, idet Byrådet anserdenne for at være den løsning, der giver de bedste trafikale og erhvervsmæssige udviklingsmuligheder. Etmindretal støtter en østlig forbindelse.3.7 KOMMUNEKONTAKTRÅDET FOR NORDJYLLANDKommunekontaktrådet, der er et kontaktorgan for 11 kommuner i Nordjylland, mener at Egholmlinjen bedsttilgodeser udviklingen i regionen og sammenbindingen af regionen på tværs af Limfjorden. Ved etablering afen vestforbindelse skabes der også sikkerhed for, at hændelser med kø på motorvejsnettet omkring Aalborgkan afvikles uden større problemer via én af de to motorvejsforbindelser under Limfjorden.3.8 REGION NORDJYLLAND29 ud af 35 deltagere i Regionsrådets møde den 23. august 2011 anbefaler en vestlig linjeføring overEgholm med den bemærkning, at linjeføringen inden for VVM-undersøgelsens rammer rykkes mod vest vedpassagen af Gl. Hasseris.5 medlemmer af Regionsrådet anbefaler en østlig forbindelse, mens et enkelt medlem peger påLindholmlinjen som den foretrukne løsning.3.9 LIMFJORDSRÅDETLimfjordsrådet er et politisk forum for samarbejdet mellem 17 kommuner med opland til Limfjorden. Rådethar fremsendt bemærkninger om påvirkninger af Limfjorden og de marine naturtyper tilknyttet Natura 2000-området ved Nibe Gjøl Bredning. Limfjordsrådet bifalder brug af afværgeforanstaltninger i videst muligtomfang, herunder
Side26af130
---
Anvendelse af miljøgrab for at nedsætte sedimentspild og spredning af miljøfremmede stoffer.Udførelse af gravearbejder på årstider, hvor miljøeffekterne ved sedimentspild er mindst mulige.Midlertidigt stop for gravearbejder ved særlige strømsituationer.
Limfjordsrådet mener, at man bør vurdere sårbarheden af de enkelte naturtyper og arter, der udgørudpegningsgrundlaget, og inddrage dette i beslutningsgrundlaget for planlægningen af gravetidspunkter.Vejdirektoratet har noteret Limfjordsrådets synspunkter.3.10 TRAFIKSTYRELSENTrafikstyrelsen gør opmærksom på, at de hindringsbegrænsende planer for Aalborg Lufthavn skalrespekteres for alle 3 forslag, og at dette gælder både i anlægs- og driftsfasen.3.11 KYSTDIREKTORATETKystdirektoratet har fremsendt bemærkninger vedrørende strømnings- og sedimentationforhold samtinddæmning/opfyldning af havbund syd for Egholm og klimasikring i Limfjordsområdet. Kystdirektoratet vilgerne inddrages ved fastlæggelse af det endelige overvågningsprogram vedrørende anlægsaktiviteter iLimfjorden.Vejdirektoratet har noteret Kystdirektoratets bemærkninger. Vedrørende klimasikring skal bemærkes, attunnelramperne føres op til kote +3,0 for at klimasikre tunnelanlæggene, jf. bl.a. side 34 i rapport 379.3.12 NORDJYLLANDS POLITIHar ingen bemærkninger til undersøgelsen.3.13 AALBORG STIFTAalborg Stift har ved behandling af sagen fremsendt VVM-redegørelsen til udtalelse hos Den KongeligeBygningsinspektør.Af Bygningsinspektørens udtalelse fremgår, at de 3 forslag vil komme i berøring med henholdsvis Dall Kirke,Frejlev Kirke, Vadum Kirke og Rørdal Kirke.Af udtalelsen fremgår endvidere, at Frejlev og Vadum kirker vil ikke blive påvirket væsentligt af de påtænktelinjeføringer for de vestlige forslag, og at Rørdal Kirke vil blive påvirket af en østlig forbindelse i uvæsentliggrad, da kirken er omgivet af bebyggelse.Dall Kirke vurderes at blive voldsomt påvirket af de vestlige linjeføringer. Påvirkningen vurderes at være såstor, at den betegnes som uacceptabel og ødelæggende for kirken.Aalborg Stift gør i den forbindelse opmærksom på, at Dall Kirke jf. Regionsplanen fra 2005, skal fremstå somet monument i landskabet, og der bør derfor tages hensyn til kirkens placering i forhold til det planlagtevejanlæg. Aalborg Stift foreslår derfor, at det planlagte krydspunkt for vejanlægget flyttes mod syd, hvorvedgenerne for Dall Kirke ville blive minimeret. En sådan ændring anbefales ligeledes af Den KongeligeBygningsinspektør.Aalborg Stift bemærker, at der i henhold til VVM-redegørelsen påtænkes at etablere en ”fly-under” ud forkirken, hvilket er i overensstemmelse med tidligere aftaler indgået mellem Aalborg Stift og AalborgKommune.
Side27af130
Aalborg Stift gør ligeledes opmærksom på, at det tidligere er aftalt mellem Aalborg Kommune,Kirkeministeriet, Miljøministeriet og Miljøcenter Aarhus, at der skal ske en begrænsning af den visuelleforstyrrelse, som trafikken medfører, set fra Dall Kirke.Aalborg Stift opfordrer derfor til, at der tages størst muligt hensyn til Dall Kirke, såfremt det besluttes atetablere en vestforbindelse, og Stiftet deltager gerne i en drøftelse af, hvilke tiltag der bedst imødekommeren beskyttelse af Dall Kirke.Vejdirektoratet har noteret Aalborg Stifts synspunkter og skal indledningsvis bemærke, at VVM-redegørelsens udformning af vejanlægget ud for Dall Kirke er blevet ændret i forhold til den forudsatteudformning i amtets VVM-redegørelse fra 2006. I 2006 blev vejanlægget (de nordgående spor modEgholm/Lindholm) forudsat anlagt som et nedgravet vejanlæg med skråninger. Denne løsning er i 2011blevet erstattet af et vejanlæg, der er beliggende i en nedgravet rampe med lodrette sider. Herved blivervejanlægget mindre synligt, set fra Dall Kirke, og de lodrette vægge vil medføre en bedre støjdæmpning enden løsning med skråninger. De nye statslige vejanlæg vil blive forsynet med en støjreducerende belægning.Vejdirektoratet skal derudover anføre, jf. citat fra VVM-redegørelsens rapport 379, Del 2, side 22:”Ved Dall Kirke blev der i forbindelse med VVM-undersøgelsen i 2006 indgået en aftale mellem NordjyllandsAmt og Aalborg Stiftsøvrighed om, at der som led i projektet gennemføres en terrænmæssig bearbejdningmellem Dall Kirke og E45. Dette betyder, at indsigten til kirken skal bevares, men at den direkte udsigt tiltrafikken på E45 fra kirkegården skal mindskes. Dette er indarbejdet i løsningen for Vestforbindelsen.”Vejdirektoratet vil ved en senere detailprojektering inddrage både de kirkelige myndigheder og AalborgKommune i udformningen af terrænet og beplantning mellem Dall Kirke og E45.3.14 AALBORG FORSYNING, VANDHar fremsendt bemærkninger vedrørende mulige konflikter mellem en 3. Limfjordsforbindelse og:---Kildepladser, der berøres af en 3. Limfjordsforbindelse (Drastrup kildeplads og Vissegård ogKongshøj kildeplads)Områder med særlige drikkevandsinteresser samt kildepladszoner (Drastrup, Aalborg Sydøst ogHvorup)Grundvandsbeskyttelse (sikring mod forurening i forbindelse med anlæg og drift, herunderhåndtering og bortledning af vejvand, sikring mod at benyttelse af forurenede materialer oganvendelse af sprøjtegift el. lign.)
Vedrørende Vejdirektoratets bemærkninger til ovenstående henvises til Vejdirektoratets bemærkninger til detilsvarende emner i Forsyningsudvalgets bidrag til kommunens høringssvar (se pkt. 3.1).3.15 AALBORG FORSYNING, KLOAKBemærker, at Aalborg Renseanlæg Vest og afløbssystemet vil blive påvirket i større eller mindre grad ved detre forslag til en 3. Limfjordsforbindelse.Vejdirektoratet har noteret bemærkningerne fra AFK og følger op, når der er truffet beslutning om valg afløsning m.v. De konkrete aftaler om indgreb på arealer og omlægning af ledningsanlæg m.v. vil blive notereti en ledningsprotokol til brug for Ekspropriationskommissionen.3.16 AALBORG HAVN A/SAalborg Havn A/S bemærker, at de havnerelaterede funktioner vil blive påvirket i større eller mindre grad,afhængig af den valgte løsning for en 3. Limfjordsforbindelse, og der anføres en række bemærkninger omAalborg Havns betydning, erhvervsinteresserne i Oliehavnen, benyttelse af bolværker i Oliehavnen i
Side28af130
udførelsesperioden, de overordnede trafikforhold omkring Nordjysk Transport Center samt fabrikation aftunnelelementer og etablering af tunneltraceet.Vejdirektoratet har noteret bemærkningerne fra Aalborg Havn A/S og vil iværksætte en nøjere planlægning isamarbejde med Aalborg Havn A/S, når der er truffet beslutning om valg af løsning m.v. Vejdirektoratetbemærker derudover, at aftaler om indgrebenes omfang og erstatning herfor besluttes af Ekspropriations-kommissionen.3.17 FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE (FBE)Bemærker, at Egholmlinjen vil berøre det køretekniske anlæg ved Lufthavnsvej. Ingen bemærkninger til deøvrige forslag.Vejdirektoratet har noteret FBE’s bemærkninger.3.18 NORDJYLLANDS TRAFIKSELSKABNordjyllands Trafikselskab har fremsendt en række bemærkningerne om konsekvenser for den kollektivetrafik af en 3. Limfjordsforbindelse, heriblandt en anbefaling af at medtage et kollektivt tracé overLimfjordsbroen som en del af en 3. Limfjordsforbindelse.Vejdirektoratet har noteret bemærkningerne fra Nordjyllands Trafikselskab og skal derudover tilføje, at detligger uden for VVM-undersøgelsens rammer at medtage et kollektivt tracé over Limfjordsbroen.3.19 AALBORG HISTORISKE MUSEUMHar fremsendt de samme oplysninger om arkæologi og fortidsminder m.m., som Vejdirektoratet tidligere haranvendt som grundlag for udarbejdelse af VVM-redegørelsen.3.20 AALBORG VESTRE PROVSTIAalborg Vestre Provsti har fremsendt bemærkninger om vejforslagenes påvirkninger på Dall Kirke, der er enlandsbykirke med sit eget præg, der ikke må "kompromitteres" som følge af ny vejføring. Dall Kirke vurderesat blive voldsomt påvirket af de vestlige linjeføringer. Aalborg Vestre Provsti foreslår, at det planlagtekrydspunkt for vejanlægget flyttes mod syd, hvorved generne for Dall Kirke vil blive minimeret.Hvis den i VVM-redegørelsen viste løsning for en vestforbindelse realiseres, opfordrer Aalborg Vestre Provstitil, at der etableres relevant støjafskærmning der både kan løse de øgede støjgener og samtidig udføres påen sådan måde, at udformningen kan matche den arkitektur der kendetegner Dall Kirke med tilhørendeuderum.Vejdirektoratet skal henvise til ovenstående bemærkninger til høringssvaret fra Aalborg Stift.
Side29af130
4. HØRINGSSVAR FRA INTERESSEORGANISATIONER, FORENINGER OGVIRKSOMHEDER M.V.Vejdirektoratet har noteret de fremførte synspunkter og bemærkninger i alle de modtagne høringssvar. I detfølgende er høringssvarene resuméret, og Vejdirektoratets kommentarer hertil anført i relevant omfang.4.1 BORGERBEVÆGELSEN MOD EN MOTORVEJ MELLEM AALBORG VEST OGNØRRESUNDBYBorgerbevægelsen, der efter det oplyste har 440 medlemmer, har afleveret følgende materiale tilVejdirektoratet:Et samlet høringssvar på 34 siderEn medlemsliste1737 underskrifter mod begge de vestlige forslagDVD og print af Trafik Webcam uge 34 2011
Borgerbevægelsen har oprettet en hjemmeside med 6 forskellige muligheder for at sende ”standard”høringssvar til Vejdirektoratet. I kapitel 5 er nærmere omtalt de høringssvar, Vejdirektoratet har modtaget pådenne vis.Borgerbevægelsen konkluderer vedrørende de vestlige forslag:--At de vestlige forslags virkning på befolkning, dyr, planter, jord, luft, vand, klima og landskab samtden arkitektoniske og arkæologiske kulturarv og de afledte socioøkonomiske effekter er uacceptable.At de vestlige forslag ikke kan udformes, så deres virkninger på miljøet minimeres i tilstrækkeligtomfang, og at de mange foranstaltninger, der beskrives i VVM-redegørelsen, der skal kompenserefor de negative virkninger på mennesker og miljø, ikke kompenserer i tilstrækkeligt omfang for denegative konsekvenser, de vestlige forslag har.At borgerne ikke er blevet involveret i beslutningsprocessen i en grad, der opfylder VVM-reglerneshøringskrav set i forhold til de vestlige forslags indgribende karakter. De indsigelser, der erfremkommet, må derfor tillægges betydelig vægt.
-
Borgerbevægelsen konkluderer vedrørende det østlige forslag:--At det østlige forslags virkning på befolkning, dyr, planter, jord, luft, vand, klima og landskab samtden arkitektoniske og arkæologiske kulturarv og de afledte socioøkonomiske effekter er beskedne.At det østlige forslag netop kan udformes, så dets virkninger på miljøet minimeres, og at det er muligtat udpege foranstaltninger, der kompenserer for anlæggets negative virkninger på mennesker ogmiljø, da det ifølge VVM-redegørelsen ikke har nogen nævneværdige konsekvenser.At kritikken i forhold til borgerinddragelse også gælder for det østlige forslag, men her opvejes af atdet østlige forslag som en udbygning af en eksisterende motorvej er af mindre indgribende karakter.
-
Vejdirektoratet har noteret Borgerbevægelsens synspunkter.
Borgerbevægelsen foreslår, at der som alternativ til de i VVM-redegørelsen beskrevne forslag vurderesen såkaldt ”kombiløsning”, bestående af følgende elementer:---En udbygning af E45 svarende til Østforbindelsen, eller som i forslaget fra ”Den Bedste Vej”En frakørsel fra E45/E39 til Lufthavnen, som i Vestforbindelserne. Gerne under hensyntagen tilHvorupgård Borgerforenings forbedringsforslagEn frakørsel til City Syd fra E45 – som i Vestforbindelserne. Gerne under hensyntagen til Dall VillabyGrundejerforenings forbedringsforslag
Side30af130
Borgerbevægelsen foreslår endvidere, at ”kombiløsningen” på sigt kan kombineres med en ringvej,udformet som almindelig landevej langs Aalborg Vest, placeret som foreslået af HasserisGrundejerforening i god afstand fra de nuværende bebyggelser.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at vurderingen af forslaget ”Den Bedste Vej” er omtalt nedenfor i afsnit4.2, hvortil der henvises.Det er sammenfattende Vejdirektoratets vurdering, at den i VVM-redegørelsen beskrevne Østforbindelse,kombineret med Aalborg Kommunes planer om at etablere Ny Dallvej mellem E45 og City Syd, vil være enmere hensigtsmæssig østlig løsning end Borgerbevægelsens forslag med ”kombiløsningen”.Det er endvidere Vejdirektoratets vurdering, at en senere etablering af en vestlig ringvejsforbindelse,kombineret med en udbygning af E45 og en ny paralleltunnel, vil være en mindre hensigtsmæssig løsning påde trafikale udfordringer i Aalborg-området end at etablere en vestlig motorvejsforbindelse.
I forbindelse med VVM-redegørelsens trafikale forudsætninger henviser Borgerbevægelsen til en langrække udskrifter fra Vejdirektoratets webcams på E45/E39 (syd og nord), ved Sundsholmen, vedLimfjordsbroen, på Ny Nibevej og på Stationsmestervej i Skalborg. På baggrund af observationerneønsker Borgerbevægelsen oplyst:------Om trafikken svarer til Vejdirektoratets forudsætninger i VVM-undersøgelsen i 2011Om den observerede trafik normalt giver anledning til overvejelser om etablering af motorveje andresteder i DanmarkOm den observerede trafik kan afhjælpes med landevejsløsningerHvorfor alternative landevejs-/byvejsløsninger ikke er indgået i VVM-undersøgelsenOm de observerede trafikproblemer kan afhjælpes ved kollektiv trafik og andre intelligente trafikaleløsninger, samtHvorfor sådanne løsninger ikke indgår som relevante alternativer i undersøgelse
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der løbende foretages trafiktællinger på alle større veje i Danmark.Disse tællinger suppleres med tællinger på de kommunale vejnet, og tilsammen udgør sådanne tællingergrundlaget for at kalibrere de anvendte trafikmodeller, således at disse bedst muligt afspejler de aktuelletrafikforhold. Samme fremgangsmåde er anvendt ved undersøgelserne for en 3. Limfjordsforbindelse.Til spørgsmålet om landevejs-/byvejsløsninger skal bemærkes, at vestforbindelserne udformet som motorvejvil medføre en større trafikal aflastning både af Limfjordstunnelen og af Limfjordsbroen – og dermed afbymidten i Aalborg – end en vestforbindelse udformet som en 4-sporet landevej. En landevejsløsning vilogså medføre en lavere samfundsøkonomisk forrentning end en motorvejsløsning. Derudover skalbemærkes, at Aalborg Kommune frem til i 2003 havde den såkaldte Vestvej med i vejudbygningsplanen,men at vejanlægget blev opgivet som et selvstændigt anlæg, da en vestforbindelse som motorvej villeovertage denne vejfunktion.I VVM-redegørelsen er vurderet et K+ alternativ – med en væsentlig udbygning af den kollektive trafik. IVVM-redegørelsen er dette alternativ beskrevet i afsnit 4.16, og det er vurderet, at en sådan løsning ikke vilkunne løse de trafikale problemer i Aalborgområdet, bl.a. fordi en væsentlig udbygning af den kollektive trafikforudsætter en væsentlig bedre fremkommelighed end i dag.Hvad angår anvendelse af intelligente trafikledelsessystemer (ITS) skal bemærkes, at sådanne systemerallerede er i drift i og omkring Limfjordstunnelen. Det er Vejdirektoratets vurdering, at hverken en væsentligudbygning af den kollektive trafik eller udbygning af ITS-systemer kan løse de fremtidige trafikale problemer iAalborgområdet. Vejdirektoratet skal samtidig bemærke, at der i VVM-redegørelsens forslag til nyetunnelforbindelser er indarbejdet ITS-systemer til styring, regulering og overvågning af trafikken.Derudover skal nævnes, at Vejdirektoratet i forbindelse med behandling af forslaget om ”Den Bedste Vej” (jf.pkt. 4.2) har vurderet mulighederne for at anvende ITS ved reversibel drift af Limfjordstunnelen.
Side31af130
Borgerbevægelsen spørger i relation til K+ alternativet om en begrundelse for, at det i VVM-redegørelsen er vurderet, at en ekstra bus/letbanebro anses for urealistisk, herunder de præmisser, derer lagt til grund for vurderingen.Vejdirektoratet skal hertil oplyse, at vurderingerne af tiltag i forhold til den kollektive trafik (herunder en nysærskilt forbindelse for den kollektive trafik) er sket i samarbejde med Nordjyllands Trafikselskab og medForvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling i Aalborg Kommune.Etablering og drift af en særskilt broforbindelse for den kollektive trafik vurderes ikke være økonomiskrentabel. Dertil vil investeringerne være for store i forhold til den potentielle passagertilvækst og dedriftsøkonomiske gevinster, som en kortere rejsetid og større regularitet i den kollektive trafik på strækningenover Limfjorden kan give. Et andet meget væsentligt forhold er, at det er korridoren over Limfjordsbroen, somer den mest optimale i forhold til at opnå en effektiv og højfrekvent sammenbinding af Aalborg ogNørresundby med kollektiv trafik. Dette er baggrunden for VVM-redegørelsens formuleringer vedrørendedenne løsning.
Borgerbevægelsen spørger endvidere:--Hvilke kriterier der er inddraget i vurderingen af, hvorledes regionen sikres den trafikalt set bedsteløsningHvilke dele af regionen, der tilgodeses mest ved henholdsvis en af de vestlige motorvejsstrækningerpå hver ca. 20 km og en østlig strækning på ca. 10 km, samtForventet antal indbyggere fra disse dele af regionen, der på hverdage antages at have gavn af hveraf de tre linjeføringer
-
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der i forbindelse med amtets VVM-undersøgelse i 2006 blevgennemført en erhvervsundersøgelse i Nordjylland, og det bl.a. på baggrund af denne undersøgelse i amtetsVVM-redegørelse blev konkluderet, at ”Uanset om der vælges en østlig eller vestlig forbindelse viludviklingsmulighederne i den østlige del af regionen være sikret. Derimod er udviklingsmulighederne for denvestlige del af regionen bedre med en vestlig linjeføring. For regionen som helhed sikresudviklingsmulighederne dermed bedst med en vestlig linjeføring”.Derudover skal bemærkes, at Region Nordjylland og KKR (Kommune Kontakt Rådet) påmobilitetskonferencen i april 2011 opfordrede staten til at træffe beslutning om at etablere en vestligmotorvejsforbindelse. Det skal endvidere nævnes, at vurderingen i VVM-redegørelsen underbygges af detilkendegivelser, der er modtaget i høringsfasen fra såvel Region Nordjylland som fra Aalborg, Hjørring,Brønderslev og Jammerbugt kommuner, der alle peger på Egholmlinjen som den foretrukne løsning.Forudsætningerne vedrørende den regionale trafik er kalibreret ved at sammenholdetrafikmodelberegningerne og Amtstrafikmodellen.
Borgerbevægelsen ønsker oplyst, hvorfor undersøgelsen kun indeholder tilvalgsløsninger forVestforbindelserne og ikke for Østforbindelsen, samt hvorvidt Vejdirektoratet vurderer, at entilvalgsløsning i form af tilkørselsadgange til City Syd og til Aalborg Lufthavn kan have relevans forsammenligningen af forslagene.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at de beskrevne tilvalg vedrører anlæg (jernbaneunderføringer og en brotil lokaltrafik), der ikke er motorvejsrelaterede, men som kan tilvælges politisk. Vejadgang til City Sydforudsættes med en østlig løsning at blive etableret af Aalborg Kommune, jf. kommunens plan ”Veje i Syd”.Vejadgang til Lufthavnen etableres i de vestlige forbindelser, da motorvejsanlægget krydser de skærendeveje med forbindelse til Lufthavnen.
Side32af130
Borgerbevægelsen spørger, om de konstaterede trafikafviklingsproblemer i og omkringLimfjordstunnelen betyder, at tunnelen under alle omstændigheder skal udvides, og om der ianlægsudgifterne for de vestlige løsninger er indeholdt udgifter til udbygning af den eksisterende tunnel.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at den aktuelle VVM-undersøgelse skal være med til at afklare,hvorledes vejkapaciteten på tværs af Limfjorden kan øges, og at der ikke foreligger andre planer forudbygning af Limfjordstunnelen. En vestlig løsning vil medføre, at der ikke bliver behov for at udbygge deneksisterende tunnel.
Borgerbevægelsen ønsker oplyst:---Hvor mange underskrifter, der blev indsamlet mod de vestlige løsninger i 2006,Hvor mange indsigelser, der blev indgivet ved sidste VVM-undersøgelse,Hvilken karakter disse indsigelser havde, samtHvorfor disse ikke er inddraget i analysen
-
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at VVM-undersøgelsen i 2006 blev gennemført af Nordjyllands Amt, ogat Vejdirektoratet ikke har de efterspurgte oplysninger. Det skal samtidig bemærkes, at Vejdirektoratet iforbindelse med den nu afsluttede høring har modtaget et høringssvar fra Egholms Venner v/Henrik Mørch,hvor der var vedlagt i alt ca. 5.700 underskrifter, der efter det oplyste blev indsamlet i 2006 mod enmotorvejsforbindelse via Egholm.
Borgerbevægelsen ønsker oplyst, hvordan flaskehalsproblemer på de vest-østgående veje indgår ivurderingsgrundlaget, herunder om der indgår økonomiske udgifter til afhjælpning og hvis ikke, hvilkemerudgifter der forventes at være forbundet med afhjælpning heraf.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der i ”Basis-alternativet” er forudsat gennemført en række tiltag tilsikring af fremkommeligheden på vejnettet omkring E45, jf. omtalen heraf i kapitel 6.1 i rapport 379.Udgifterne til disse tiltag er ikke indregnet i de forskellige forslag, da de er forudsat gennemført før 2020. Derer ikke herudover indregnet udgifter til andre vejanlæg end de beskrevne vejtilslutninger til de nye ellerudbyggede motorvejsanlæg.
Borgerbevægelsens høringssvar beskriver omfattende mulige konsekvenser af en vestlig forbindelse forbefolkningen, bl.a. vedrørende skoleveje, transport til fritidsaktiviteter m.v. Det ønskes oplyst, hvilkemerudgifter der forventes at være forbundet med sikring af skoleveje, såfremt der etableres en vestligforbindelse.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at stiforbindelser og forhold for cyklister vil blive som beskrevet i kapitel4 i rapport 379, og at der i øvrigt skal henvises til Aalborg Kommune vedrørende sikring af skoleveje m.m.Borgerbevægelsen omtaler forholdene for daginstitutioner, gratis udflugtsmuligheder samt forenings- ogfritidsaktiviteter. I den sammenhæng ønskes oplyst:--Hvor mange borgere, der benytter en lang række nærmere specificerede tilbudHvad det vil koste at omplacere foreningerne indenfor overskuelig afstand fra lokalområdet, samtHvor de alternative placeringer findes
-
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at det er en uafhængig ekspropriationskommission, der beslutter, hvilkeindgreb, der skal ske på de ejendomme, der direkte berøres af projektet, samt størrelsen af en eventuel
Side33af130
erstatning. I det omfang, der er tale om kommunale institutioner og anlæg, vil der blive truffet aftale medAalborg Kommune herom – i øvrigt med ejerne af de respektive ejendomme. Det er herefter op tilkommunen og de øvrige ejere at forestå eventuelle ombygninger eller genopførelse af berørte ejendomme.
Borgerbevægelsens høringssvar refererer konsekvenserne for den fremtidige byudvikling, de rekreativeområder i den vestlige del af Aalborg-området samt støjforholdene i hele undersøgelsesområdet ogønsker på den baggrund en forklaring på, hvorfor Vejdirektoratet kan konkludere, at alle de 3løsningsforslag kan medføre en reduktion i antallet af støjbelastede boliger.
Vejdirektoratet skal her henvise til tabel 7.9 i rapport 379. I denne tabel er antallet af støjbelastede boliger ihvert af de 3 forslag sammenlignet med en tilsvarende opgørelse for Basis 2020. Opgørelsen omfatter heledet såkaldte influensvejnet, som er alle veje i hele undersøgelsesområdet, hvor vejtrafikken ændres medmere end 25 %, svarende til en ændring i støjniveauet på 1 dB. En ændring i støjniveauet på mindre end 1dB er ikke hørbar. Under hvert af de 3 forslag er ved støjberegningerne indregnet virkningen af enstøjreducerende vejbelægning og støjafskærmning som beskrevet for hvert forslag.Som svar på Borgerbevægelsens anmodning om, at der udarbejdes en illustration af støjbelastningen forAalborg som helhed, hvor støjen fra samtlige vejstrækninger illustreres samtidigt ved valg af en vestligløsning, er på kortene i bilag 4 vist, hvilke støjmæssige ændringer der vil blive på vejnettet i Aalborg-områdetsom følge af ændret trafikbelastning i hvert af de 3 forslag.
Under omtale af natur og beskyttede arter anfører Borgerbevægelsen, at der efter bevægelsensopfattelse er mangler i datagrundlaget for så vidt angår natur og dyreliv – og det nævnes specifikt, at derhverken er oplysninger om flagermus eller strandtudser i området omkring Mølholm, Kridtgraven ogHasseris Enge.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der ikke er gennemført feltundersøgelser i Nordens Kridtgrav, da denligger uden for det område, hvor vejanlægget potentielt kan medføre væsentlige virkninger. Grundetlokalitetens karakter (dybt vand, formentlig med fisk samt ingen egnede rasteområder i omgivelserne) kanforekomst af strandtudse i området udelukkes. Området er muligt fourageringsområde for vandflagermus ogdamflagermus, men en mindre, midlertidig sænkning af vandstanden i graven (den eneste forudsetepåvirkning af området) vil ikke have signifikant indvirkning på områdets værdi for fouragerende flagermus,hvorfor undersøgelser i dette område ikke vil ændre konklusionerne i miljøvurderingen.Mølholmsøerne er store søer med fisk, og der vurderes ikke at være mulige ynglesteder for strandtudse.Samstemmende blev det i 2006 vurderet, at områderne ikke var egnede for arten. Mølholmsøerne vurderesat have en vis værdi som fourageringsområde for flagermus især vandflagermus, men der blev kun hørtenkelte (ubestemte) flagermus under feltarbejdet i 2010, hvorfor det vurderes, at området kun har begrænsetværdi som flagermusområde. Hasseris Enge rummer en enkelt lokalitet, der i 2006 blev vurderet at være"begrænset egnet for strandtudse", men ved feltundersøgelser fandtes ingen strandtudser i området. I 2010blev det vurderet, at vegetationen omkring strandsøerne er for høj til at søerne kan anvendes af strandtudse.Området vurderes ikke at være et væsentligt område for flagermus, da plantningerne i områdets vestlige deler unge og uden rastemuligheder for flagermus.
Under omtale af udsigt og handelsværdi spørger Borgerbevægelsen, hvorledes ændringen af udsigten ide områder, der berøres af de vestlige linjer, kommer til at påvirke ejendomsværdien af de ejendomme,hvor udsigten og adgangen til de rekreative områder ændres.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at man ikke har noget grundlag for at kunne vurdere dette.
Side34af130
Vedrørende sundhed refererer Borgerbevægelsen til VVM-redegørelsens miljømæssige konsekvenser,bl.a. vedrørende støjgener og emissioner. Det nævnes, at disse forhold kan få indflydelse på sundhedenfor borgere og brugere af områderne omkring de vestlige linjeføringer. Borgerbevægelsen anmoderderfor om, at disse forhold belyses af videnskabeligt kvalificerede på området, samt at denfremherskende vestenvinds indflydelse på støjudbredelsen ønskes belyst.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at støjkonsekvenserne ved de forskellige løsningsforslag i VVM-redegørelsen er vurderet i forhold til de vejledende grænseværdier, der er fastlagt af Miljøstyrelsen, og at deter nævnt, på hvilke punkter de vejledende grænseværdier ikke fuldt ud kan overholdes. På den baggrundser Vejdirektoratet ikke noget behov for yderligere undersøgelser.Hvad angår vestenvindens betydning for støjudbredelsen skal bemærkes, at støjudbredelsen i henhold tilMiljøstyrelsens vejledninger, skal beregnes som et vægtet gennemsnit over et helt år, og at der vedberegningen indgår vindretningernes statistiske fordeling over året.For så vidt angår vurderingen af luftkvaliteten, er disse vurderinger udført af Danmarks Miljøundersøgelser,på baggrund af detaljerede modelberegninger. De danske luftkvalitetskrav er baseret på EU´sluftkvalitetsdirektiv (2008/50/EF). I Danmark er kravene implementeret via Bekendtgørelse om vurdering ogstyring af luftkvaliteten (bkg. nr. 851 af 30. juni 2010).Da kvælstofdioxid (NO2) ligger over grænseværdien i trafikerede gader i de største byer i Danmark, ogpartikler (PM10 og PM2.5) anses for at udgøre den største sundhedsbelastning, er det disse stoffer somluftkvalitetsvurderingen af 3. Limfjordsforbindelse fokuserer på. Jf. tabel 17.17 og 17.21 i rapport 380Miljøvurdering Del 2, er der ingen boliger, i hverken basisscenarie eller øvrige scenarier, der vil blive udsatfor overskridelser af de fastsatte grænseværdier.Borgerbevægelsen ønsker foretaget en ny og fyldestgørende undersøgelse og vurdering af friluftslivet iområdet.
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at VVM-redegørelsens vurderinger af konsekvenserne dels er baseretpå en feltanalyse, dels på Aalborg Kommunes plantemaer om fritid og rekreative formål samt oplysninger ombesøgstal. Vejdirektoratet ser derfor ikke noget behov for at supplere dette grundlag.Borgerbevægelsen ønsker oplyst, hvorledes Vejdirektoratet mener, at Naturbeskyttelseslovens formål,stk. 2, pkt. 3 om befolkningens adgang og ophold i natur og fritidsliv er indfriet med de foreslåedevestlige motorvejsløsninger.
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at de eksisterende stiforbindelser i videst muligt omfang er forsøgtopretholdt, og at adgangen til og ophold i natur og fritidsliv efter Vejdirektoratets opfattelse er tilgodeset medde fysiske tiltag (stiforbindelser, forhold for cyklister, støjafskærmninger og beplantninger m.m.), derindbygges i de forskellige løsningsforslag.4.2 FORENINGEN ”DEN BEDSTE VEJ”En gruppe borgere har stiftet foreningen ”Den Bedste Vej” og vil via foreningen give udtryk for deresholdning til Vejdirektoratets VVM-redegørelse.Ti borgere har indsendt et notat på 11 sider som kan downloades på hjemmesiden:www.denbedstevej.dk.Inærværende høringsnotat er bemærkninger fra notatet refereret i kapitel 5.Foreningens høringssvar har 3 hovedemner:
Side35af130
Høringsperiodens længde og placering i sommerferieperiodenMangler i VVM-undersøgelsenVVM-redegørelsen bør suppleres med en alternativ østlig løsning
Foreningen anfører, at VVM-redegørelsen leder op til en for byen og regionen katastrofal og historiskfejltagelse, hvis processen på det nuværende grundlag leder frem til en principbeslutning om en vestligforbindelse.Vejdirektoratet har noteret foreningens synspunkter. Nedenfor er anført Vejdirektoratets kommentarer tilforeningens bemærkninger og forslag.
Foreningen anfører vedrørende høringsperioden, at det er praksis i landets kommuner, athøringsperioden forlænges med mindst 3 eller 4 uger, når den lovpligtige periode på 8 uger omfatterferiemåneden juli.I den aktuelle VVM-undersøgelse er høringsperioden forlænget med 1½ uge, og foreningen udbeder sigVejdirektoratets bemærkninger hertil, herunder hvilket lovmæssigt grundlag man har anvendt til sinafgørelse, og hvilke hensyn og argumenter, som har ligget til grund for at udsende en så kompliceret ogomfattende redegørelse uden at følge den praksis, som kommuner og amter har fulgt i årtier.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at VVM-redegørelser normalt er i høring i 8 uger. Der er ingen specifikkeregler for forlængelse af høringsperioden, når denne går ind over en sommerferieperiode, menVejdirektoratet valgte i den aktuelle sag at forlænge høringsperioden med 1½ uge til 9½ uge, såhøringsperioden løb frem til den 31. august 2011.VVM-redegørelsen har været tilgængelig på Vejdirektoratets hjemmeside siden 27. juni 2011, høringen harværet annonceret i de lokale blade og på Aalborg Kommunes hjemmeside, og der er sendt orienteringsbrevetil ca. 2.000 lodsejere i undersøgelseskorridorerne. Der har været en betydelig debat om projektet i de lokalemedier, og med ca. 1.500 modtagne høringssvar og med deltagelse af ca. 900 borgere på borgermødet iAalborghallen den 18. august 2011 er det Vejdirektoratets vurdering, at der har været en stor grad afinddragelse af offentligheden i debatten om VVM-redegørelsen.
Foreningen anfører, at den fremlagte VVM-redegørelse har grundlæggende mangler, og det nævneseksplicit, at der i VVM-redegørelsen er anført (citat) ”For regionen som helhed er det vurderet, atudviklingsmulighederne bedst sikres med en vestlig linjeføring” uden, at dette er dokumenteret i VVM-redegørelsen.Foreningen påstår på den baggrund, at VVM-redegørelsen ikke opfylder formkravene ilovbekendtgørelse nr. 1510 om VVM-redegørelser, og at VVM-redegørelsen derfor ikke kan betragtessom et fyldestgørende og retsgyldigt grundlag for en folketingsbeslutning om den konkrete linjeføring foren 3. Limfjordsforbindelse.Foreningen finder dog samtidig, at VVM-redegørelsen trods mangler dokumenterer, at Lindholmlinjen vilhave så store miljømæssige konsekvenser, at den helt kan droppes i de videre undersøgelser.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at VVM-undersøgelsen som beskrevet i rapport 379 har tagetudgangspunkt i amtets VVM-redegørelse fra 2006, både hvad angår de konkrete linjeføringsforslag og hvadangår analyser af alternativer m.v. Derudover skal bemærkes, at der i forbindelse med amtets VVM-undersøgelse i 2006 blev gennemført en erhvervsundersøgelse i Nordjylland, og det bl.a. på baggrund afdenne undersøgelse i amtets VVM-redegørelse blev konkluderet, at (citat) ”Uanset om der vælges en østligeller vestlig forbindelse vil udviklingsmulighederne i den østlige del af regionen være sikret. Derimod erudviklingsmulighederne for den vestlige del af regionen bedre med en vestlig linjeføring. For regionen somhelhed sikres udviklingsmulighederne dermed bedst med en vestlig linjeføring”.
Side36af130
Det skal endvidere bemærkes, at Region Nordjylland og KKR (Kommune Kontakt Rådet) påmobilitetskonferencen i april 2011 opfordrede staten til at træffe beslutning om at etablere en vestligmotorvejsforbindelse. Vurderingen i VVM-redegørelsen underbygges af de tilkendegivelser, der er modtageti høringsfasen fra såvel Region Nordjylland som fra Aalborg, Hjørring, Brønderslev og Jammerbugtkommuner, der alle peger på Egholmlinjen som den foretrukne løsning.Foreningen anser det for en mangel ved VVM-redegørelsen, at der ikke er redegjort for årsagerne til, atanlægsoverslaget for østforbindelsen med paralleltunnel i VVM-redegørelsen vurderes at være 5,4 mia.kr., mens overslaget for østforbindelsen i amtets VVM-redegørelse i 2006 blev opgjort til 1,8 mia. kr.
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at anlægsoverslagene ikke er udarbejdet efter samme principper ogderfor ikke er sammenlignelige.Der er mange årsager til, at det østlige alternativ nu vurderes at være væsentligt dyrere end anført i amtetsVVM-redegørelse fra 2006. Overslagene i Vejdirektoratets VVM-redegørelse er udarbejdet på baggrund afvæsentligt mere detaljerede skitseprojekter for forslagene end tilfældet var i amtets undersøgelse. I detfølgende er nævnt en række væsentlige årsager til forskellene i anlægsoverslag.Der anvendes nu en helt anden budgetteringsmetode til overslag (basisoverslag, ankerbudget og samletanlægsbudget) end den, der blev anvendt til amtets overslagsberegninger (RiscCalculation, baseret påsuccessiv kalkulation). Paralleltunnelen blev i amtets undersøgelse forudsat etableret 30 m øst forLimfjordstunnelen. Efter nøjere analyser af jordbunds- og funderingsforholdene i fjorden – og i lyset af defunderingsmæssige problemstillinger, der er for den eksisterende tunnel – forudsættes en ny Paralleltunnelnu anlagt 60 m øst for Limfjordstunnelen. Amtets vurderinger af kapacitetsforholdene for tunnelanlæggeneblev baseret på en trafikfremskrivning til 2015, og uden hensyntagen til stigning og længde aftunnelramperne. Nu indregnes disse forhold, og kapacitetsvurderingerne er i udgangspunktet baseret på entrafikfremskrivning til 2020. Dette medfører alt i alt, at der nu vurderes at være behov for 2x6 spor igennemtunnelerne i en 2020-situation – mens amtets forudsætning var 2x4 spor plus nødspor.Flere spor igennem tunnelrørene og større afstand mellem den gamle og den nye tunnel medfører merekomplicerede vejtilslutninger til tunnelanlæggene syd og nord for Limfjorden. Nord for Limfjorden skalmotorvejen udbygges fra 6 til 8 spor mellem tunnelen og motorvejskryds Vendsyssel (6 spor i amtetsprojekt), og det medfører desuden, at broen til Nørresundbygrenen skal ombygges. Som følge af skærpedesikkerhedskrav til tunneludformning efter en række tunnelulykker de seneste år er der i alle forslag til nyetunneler – og det gælder både Paralleltunnelen og tunnelerne i Vestforbindelserne – forudsat etableret etmidtlagt galleri (mellem de to rør til vejtrafik), der bl.a. skal kunne fungere som flugtvej. Der er for alle størreejendomme, der berøres af en evt. 3. Limfjordsforbindelse, foretaget en nøjere vurdering af indgrebetsomfang og de tilhørende udgifter til ekspropriation. Dette i modsætning til amtets undersøgelse, hvor derblev indregnet standardpriser pr. km – for havnearealernes vedkommende dog baseret på ’gamle’ specifikkeopgørelser fra 2002. Alt i alt er budgettet for arealerhvervelser steget med ca. 330 mio. kr. i forhold til amtets2006-budget.Amtets overslag blev udarbejdet i 2006-priser. De nye overslag er udarbejdet i 2011-prisniveau, hvilket er ca.11 % højere end 2006-niveauet.En direkte sammenligning mellem amtets overslag og de nye overslag på underpostniveau er ikke mulig –idet der som nævnt er benyttet to vidt forskellige budgetteringsprincipper, med forskellige undergrupperingeraf overslag.Foreningen har skitseret et alternativt forslag til en østlig forbindelse – kaldet ”Den Bedste Vej” – somefter foreningens vurdering kan afvikle den fremtidige trafik på E45 og samtidig tilgodese den fremtidigeudvikling både i Aalborg og i hele Nordjylland. Forslaget kan efter foreningens vurdering etableres forca. 2,5 mia. kr., fordelt med 0,3 mia. i etape 1 og 2,1 mia. i etape 2.
Side37af130
Hovedelementerne i forslaget ”Den Bedste Vej” er beskrevet i en pjece samt i supplerende materiale,som foreningen har sendt til Vejdirektoratet. ”Den Bedste Vej” omfatter 2 hovedetaper:Etape 1 – forbedret adgang til City Syd m.m. – omfatter følgende anlæg:-----Ekstra sydgående spor fra tunnelen til Humlebakken, så der bliver 3 spor op ad bakkenNy frakørsel til City Syd/Svenstrup Nord ved Dall Møllevej, ca. midt mellem Svenstrup frakørslen ogMariendalsmølle frakørslen. Herfra kan man komme både til Bilka-området og til IKEA-områdetIntelligent trafikstyring (ITS) på Høvejen, så trafikken mellem E45/E39 og lufthavnen/de vestligekommuner sikresITS på Sønderbro/Østre Allé, så denne kan bruges som ringvej mod tunnelen ved problemer påselve motorvejenEkstra støjværn m.m. på E45 mellem Mariendalsmølle og Bouet
Etape 2 – benævnt Elbtunnelløsning – omfatter følgende anlæg:--Etablering af en østligere tunnel (ca. 130-160 m øst for Limfjordstunnelen) med 3 spor tilnordkørende trafikIndretning af det nuværende nordgående/østlige tunnelrør (i det følgende kaldet midterrøret) tilreversibel trafik, dvs. til sydgående trafik om morgenen og til nordgående trafik om eftermiddagen.Løsningen svarer til princippet for Elb-tunnel ved HamburgKorte overledningsstrækninger mellem midterrøret og hhv. det østlige og det vestlige tunnelrørÆndret udformning af Mariendalsmølle Indføringen for at sikre vejforbindelse til det nye regionalesygehus i Aalborg Øst
--
Foreningens forslag til tunnelforbindelse i ”Den Bedste Vej” er vist i bilag 5.Vejdirektoratet har foretaget kapacitetsmæssige, vejtekniske og økonomiske vurderinger af forslaget ”DenBedste Vej”, med hovedvægten på den foreslåede 3-sporede, østligere beliggende tunnel samt reversibeldrift af midterrøret (det nuværende nordgående tunnelrør). Vejdirektoratet har endvidere anmodet AalborgKommunes Teknik- og Miljøforvaltning om en udtalelse vedrørende forslaget.Teknik- og Miljøforvaltningen har en række bemærkninger til forslaget, som refereret i det følgende. Det erlokalt af afgørende betydning, at der ved valg af Østforbindelsen som løsning for en 3. Limfjordsforbindelsetilvejebringes en løsning, der er robust i forhold til trafikvæksten og i forhold til hændelser på vejnettet, da endårlig trafikafvikling på E45 har umiddelbare konsekvenser for det kommunale vejnet. Med udgangspunkt iVejdirektoratets kapacitetsvurderinger til VVM-redegørelsen anses det for tvivlsomt, om forslaget ”DenBedste Vej” kan tilgodese ønsket om en robust løsning for den fjordkrydsende trafik. Det er i forslaget uklart,hvorledes vejbetjeningen af Nørresundby via Nørresundbygrenen tænkes realiseret. Af hensyn tiltrafikafviklingen er det vigtigt, at der bibeholdes en lokal og regional forbindelse til Nørresundby fra E45 viaNørresundbygrenen. Den viste linjeføring for det nye nordgående spor er sammenfaldende med Mineralvej,som varetager vejbetjeningen af erhvervsområdet. Der er ikke kørende adgang til erhvervsområdet fra deøvrige veje – Fjordvej og Dybdalsvej. Det er ikke ønskeligt med gennemkørende erhvervstrafik ad disse veje,da de er boligveje. En konsekvens af forslaget – afhængigt af, om der kan tilvejebringes andreadgangsforhold – kan derfor blive, at samtlige erhvervsejendomme i området må eksproprieres.Teknik- og Miljøforvaltningen bemærker endvidere, at forslaget medtager en udbygning af Høvejen (rute 11),der er en statsvej. I Vejudbygningsplanen fra 2005, der blev udarbejdet af Nordjyllands Amt og AalborgKommune, er indeholdt et projekt for en forlægning af Høvejen. Der blev på daværende tidspunkt estimeretet fysikoverslag for løsningen på 39 mio. kr. Det anses for tvivlsomt, om Intelligent Trafikstyring (ITS) alenekan have en virkning ved køsituationer. Trafikafvikling til Lufthavnen forudsætter en kapacitetsstærk ogrobust løsning for den fjordkrydsende trafik. Hvad angår ITS på Østre Allé-ringen og Sønderbro bemærkes,at forekomsten af hændelser på E45 mellem Sønderbro Indføringen og Kridtsvinget er langt lavere end forstrækningen umiddelbart omkring Limfjordstunnelen, hvorfor virkningen af ITS-tiltag synes tvivlsom. Somoverordnet princip bør den regionale trafik fastholdes på motorvejsnettet. Det kan oplyses, at der ispidstimerne ikke er stor ledig restkapacitet på de aktuelle strækninger.
Side38af130
Teknik- og Miljøforvaltningen anfører endvidere, at forslaget ”Den Bedste Vej” medtager projekterne forEgnsplanvej, et nyt tilslutningsanlæg til E45 samt Ny Dallvej i forslagets 2. etape. I forhold til Vejdirektoratetsvurdering af forslaget nævner forvaltningen, at det samlede anlægsoverslag for de 3 vejanlæg i h.t. NyBudgettering er opgjort til ca. 527 mio. kr. I ”Den Bedste Vej” foreslås et nyt tilslutningsanlæg ved DallMøllevej. Tilslutningsanlægget er tiltænkt at fungere som en betjening af City Syd via henholdsvis DallMøllevej og Dallvej. Den foreslåede løsning vil indebære en øget gennemkørende trafik i henholdsvisSvenstrup, Dall og Dall Villaby. Dette er ikke hensigtsmæssigt i forhold til disse byområder. Vejanlæggene iAalborg Kommunes VVM-undersøgelse af Nye Vejanlæg i Aalborg Syd har netop til hensigt bl.a. at sikre enaflastning af eksisterende byområder for trafikken til City Syd. I forhold til Dall Møllevej knytter der sig ensærlig problemstilling til vejens skæring med jernbanen i niveau ved Svenstrup. Banedanmark arbejder medet projekt for sanering af overkørsler, som forventes at medføre en forlægning af Dall Møllevej syd omSvenstrup Station med en niveaufri krydsning af banen. Såfremt Banedanmark realiserer denne løsning, vilder blive tale om en forlængelse mod syd af den strækning på Hobrovej i Svenstrup, der ved etablering af ettilslutningsanlæg ved Dall Møllevej vil blive belastet af mere trafik til City Syd.Vejdirektoratet har foretaget kapacitetsvurderinger i en 2020-situation af en tunnelløsning med i alt 9kørespor, og med en forudsat trafikstigning svarende til normalvækst-scenariet. Trafikken i tunnelen erretningsmæssigt fordelt således, at den sydgående/nordgående trafik om morgenen er fordelt med hhv.61/39 % af den samlede trafik. Om eftermiddagen er den sydgående/nordgående trafik fordelt med hhv.41/59 % af den samlede trafik.Kapacitetsvurderingerne er som udgangspunkt foretaget for 2 driftssituationer, nemlig med 6 spor i den mestbelastede retning og 3 spor i den mindst belastede retning, samt med 5 spor i den mest belastede retning og4 spor i den mindst belastede retning. I sidstnævnte situation skal midterrøret i myldretiden anvendes afmodkørende trafik, med køresporene adskilt af fuldt optrukne dobbeltlinjer, men uden nogen mulighed forfysisk adskillelse af køreretningerne. Grundet den begrænsede bredde af det eksisterende nordgåendetunnelrør vil der heller ikke være nogen mulighed for at etablere nødspor el.lign. Taget i betragtning, at deruanset ITS-styring og -overvågning samt lav tilladt hastighed, jævnligt må forventes hændelser, der medførertotal lukning i den enkeltsporede kørselsretning, anses en løsning med 4 spor i den mindst belastede retningikke for et være en acceptabel og trafiksikkerhedsmæssigt forsvarlig løsning.De kapacitetsmæssigt kritiske situationer forekommer for trafikken i myldretiden i den mindst belastederetning, hvor der kun er 3 spor til rådighed. Aktuelt er det for den sydgående trafik i eftermiddagsmyldretiden.En kapacitetsberegning, hvor der er taget højde for trafikkens sammensætning (andel af lastbiler) og denaktuelle lange stigning mod syd, viser, at der i 2020 vil være en kapacitetsudnyttelse på ca. 84 %. Når denberegningsmæssige kapacitetsudnyttelse er oppe på 90 %, anses kapaciteten for fuldt udnyttet, idet der i ensådan situation vil være risiko for hyppige sammenbrud i trafikken o. lign. Restlevetiden vurderes derfor atvære 6-9 år, afhængig af den forudsatte trafikvækst efter 2020.Normalt forudsættes et nyt trafikanlæg i åbningsåret udnyttet maksimalt 70-75 % af den beregningsmæssigekapacitet. Set i lyset af dette kriterium anses løsningen med reversibel tunneltrafik som foreslået i ”Den GodeVej” for at have en utilstrækkelig restkapacitet – og derfor ikke at have den robusthed, som AalborgKommunes Teknik- og Miljøforvaltning anbefaler.Ud fra de overordnede principper i forslaget ”Den Bedste Vej” – med en østlig 3-sporet tunnel beliggende130-160 m øst for den nuværende tunnel, samt et midterrør til reversibel trafik – har Vejdirektoratet foretageten skitsemæssig optegning af en sådan løsning, ud fra gældende vejtekniske og vejgeometriske standarderfor motorvejsanlæg.Til forslaget ”Den Bedste Vej”, jf. bilag 5, skal umiddelbart bemærkes, at den viste indfletning af lokaltrafik fraKridtsvinget i venstre side af E45 nordgående, den korte overledningsstrækning fra midterrøret til det østligerør lige syd for tunnelanlægget, samt frakørsel i venstre side af E45 nordgående mod Nørresundby ikke eracceptable ud fra dagens standard for en vejteknisk acceptabel udformning af motorvejsanlægget.Forslaget ”Den Bedste Vej” med et østligere tunnelrør og et tunnelrør med reversibel trafik medførervæsentlige ændringer af den i VVM-redegørelse beskrevne løsning for Østforbindelsen på hele strækningenmellem Øster Uttrup Vej og Sundsholmen.
Side39af130
I Bilag 5 er vist det af Vejdirektoratet bearbejdede løsningsforslag med et reversibelt tunnelrør.Da der er tale om et kompliceret vejanlæg med store trafikmængder, skæv retningsfordeling i myldretiderneog til- og frakørsler med udveksling af stor lokaltrafik tæt ved tunnelramperne har det været væsentligt iVejdirektoratets vurderinger af anlægget, at der i alle situationer med ITS- og informationstavler skal kunnevejvises entydigt og overskueligt i begge retninger. Af den årsag er det forudsat, at lokaltrafik i beggeretninger altid skal benytte det yderste rør, mens midterrøret skal kunne fungere som reversibelt rør til trafik,der ikke skal køre fra motorvejen lige efter passage af tunnelstrækningen.Overledning til/fra midterrøret forudsættes at ske på og før rampestrækningerne, der støder op til tunnelerne.Overledningsstrækninger inkluderer også bomanlæg, der skal forhindre trafik i at køre ned i tunnelen iperioder, hvor midterrøret er helt lukket eller åben for modkørende trafik. Som følge af det nye tunnelrørsplacering ca. 130-160 m øst for den eksisterende tunnel er der behov for lange overledningsstrækninger inordgående retning.I løsningen med en reversibel tunnel-løsning forudsættes E45 udbygget fra 4 til 6 spor mellem SønderbroIndføringen og Øster Uttrup Vej, og fra 6 til 8 spor mellem Limfjorden og motorvejskryds Vendsyssel – somforudsat i VVM-redegørelsens forslag til en østlig forbindelse.På baggrund af det optegnede forslag til en østlig forbindelse med en østlig 3-sporet tunnel og et midterrør tilreversibel trafik har Vejdirektoratet vurderet, at de samlede anlægsudgifter til en sådan løsning i 2011-priseranslås til ca. 4,7 mia. kr. Heri er indregnet et tillæg på 10 % udover Vejdirektoratets normale budgettering pågrund af de skitsemæssige bearbejdninger og prissætning, bl.a. vedrørende udgifter arealerhvervelser. Tilsammenligning er de samlede anlægsudgifter til den i VVM-redegørelsen beskrevne Østforbindelse med enny paralleltunnel med 2x3 spor opgjort til ca. 5,4 mia. kr.Til det optegnede forslag skal specifikt bemærkes, at den forlagte Mineralvej vil blive placeret meget tæt påRørdal Kirke.Alt i alt er det Vejdirektoratets vurdering, at forslaget ”Den Bedste Vej” ikke er en tilstrækkelig fremtidssikretløsning grundet den begrænsede restkapacitet, og at forslaget ikke vurderes være væsentligt billigere endVVM-redegørelsens Østforbindelse. Vejdirektoratet kan ikke anbefale, at forslaget ”Den Bedste Vej” indgår ide videre overvejelser om en 3. Limfjordsforbindelse.
4.3 SKIPPER SAMRÅDET
Skipper Samrådet peger på, at den tiltagende globale urbanisering i følge befolkningsprognosen fraDanmarks Statistik vil medføre, at befolkningstilvæksten i Aalborg vil stige yderligere 12 % de næste 30år. Der må tænkes i nye infrastrukturløsninger, bedre kollektiv trafik og øget fokus på cyklismen. IfølgeInfrastrukturkommissionens fremskrivninger løser det dog ikke fremkommelighedsproblematikken.Aalborg har akut behov for en ny fjordforbindelse til at lede gennemgående trafik uden om byen. SkipperSamrådet opfordrer politikerne til at støtte en 3. Limfjordsforbindelse vest om Aalborg, da kunvestforbindelserne, iht. VVM-redegørelsen, kan flytte trafik ud af Aalborg midtby, og få AalborgKommune til at leve op til EU's grænseværdier for luft- og støjforurening i midtbyen.Vejdirektoratet har noteret de fremførte synspunkter og argumenter.4.4 BUSINESS DANMARK
Business Danmark peger på, at Danmark i en globaliseret verden skal konkurrere på en effektivinfrastruktur. Med et højt løn- og omkostningsniveau har samfundet ikke råd til spildtid i trafikken, somgiver tab af konkurrencekraft og -evne. E45 og Limfjordstunnelen er en åbenbar flaskehals i regionen.
Side40af130
Business Danmark anfører videre, at vejtrafikken de kommende 23 år vil vokse med 2 % om året ogifølge infrastrukturkommissionen vil den øgede godstransport mellem landene og landsdelene medføreen stigende andel af lastvogne på vejene. Infrastrukturkommissionen sætter lighedstegn mellem højmobilitet og mulighederne for vækst og dermed velfærd.Business Danmark gør opmærksom på, at da Aalborg er Nordjyllands vækstcenter, er det vigtigt at derallerede nu tages stilling til en ny Limfjordsforbindelse, idet trafikken over Limfjordsbroen og gennemtunnelen vil vokse meget frem til 2030 som følge af en lang række faktorer, herunder øget pendling,øget godstransport og det faktum, at virksomheder, handel og service centraliseres og samles i størreenheder i nærheden af de større byer og langs det overordnede vejnet.Business Danmark peger på, at Region Nordjylland er den region med mindst sammenhæng. Der erbehov udvikling i udkantsområder i Thisted, Thy, Mors og til dels også Jammerbugt Kommune. Derforskal den 3. Limfjordsforbindelse være Egholmlinjen, som vil gøre trafikken mindre sårbar ved uheld ellervedligeholdelse på E45 og i Limfjordstunnelen og give væsentlig bedre trafikbetjening af City Syd.Business Danmark kan ikke gå ind for Lindholmlinjen, idet den vil ødelægge for meget bymiljø, og hellerikke Østforbindelsen, da denne fortsat vil være følsom over for uheld på E45.Business Danmark forslår som supplement til Egholmlinjen indført road pricing og differentierede P-afgifter for at forbedre trafikforholdene i Aalborg by. Business Danmark understreger, at forbedringer afden kollektive trafik er en forudsætning for, at folk vælger busser og tog frem for personbiler.Vejdirektoratet har noteret de fremførte synspunkter og argumenter.4.5 SAMTANK A/S
Samtank finder Østforbindelsen uacceptabel, da den vil betyde, at virksomheden skal flytte, hvilket vilvære forbundet med store omkostninger. Samtank er et benzin- og olielagerselskab, der modtager storemængder produkter med skib og distribuerer produkterne videre med tankbiler til hele det nordjyskeområde. Virksomheden er meget afhængig af nærheden til motorvejen og havnefaciliteter, og dennuværende placering sammen med de øvrige olieselskaber giver en lang række fordele som vil gå tabt,idet de øvrige selskaber ikke umiddelbart berøres af Østforbindelsen. Endvidere vil det blive vanskeligtat finde en anden placering tæt på et kajanlæg.Vejdirektoratet har noteret de fremførte synspunkter og argumenter.4.6 NOAH-TRAFIK
NOAH-Trafik anfører, at der i dag er fine vejforbindelser over Limfjorden ved Aalborg, i alt 10 kørebanerog et jernbanespor. En ny motorvej vil give 14 kørespor og fortsat kun et enkelt jernbanespor, hvilket ermiljømæssigt grotesk, når en dobbeltsporet jernbanes kapacitet svarende til 32 vejbaner.NOAH-Trafik peger på de negative konsekvenser af en 3. Limfjordsforbindelse for landskab, jordbund,kulturmiljøet, friluftslivet, grundvandet, støj under anlæg, vibrationer, CO2-udslip, lys, råstoffer og affald.Den kollektive trafik er blevet forsømt gennem mange år. Med henvisning til VVM-redegørelsen pegerNOAH-Trafik på, at der således ingen særlige negative konsekvenser for landskab og jordbund,kulturmiljø, friluftsliv, grundvand, støj under anlæg, vibrationer, lysgener, råstoffer og affald er forbundetmed udbygning af kollektiv trafik med øget tog- og busdrift, som alternativ til en 3. Limfjordsforbindelse.
Side41af130
Jf. "En grøn transportpolitik" fra januar 2009 skal kollektiv transport løfte det meste af fremtidens vækst itrafikken. De fremskrivninger af biltrafikken, der anvendes i trafikmodellen er urealistiske, da biltrafikkenover Limfjorden ikke er steget, men faldet de sidste 10 år, og trafikken gennem tunnelen toppede i 2008.NOAH-Trafik påpeger, at Vejdirektoratets trafikberegninger forudsætter et snit på 1,3 person i hverpersonbil – faldende til 1,05 person pr. bil i 2030. Dvs. der er potentiale for reduktion af pendler/person-biltrafikken, hvis de tomme pladser blev fyldt op, eller pendlerne kunne flyttes til fyldte toge og busser.NOAH-Trafik mener, at VVM-redegørelsen er ubrugelig, da den mangler seriøse undersøgelser afmulighederne for mere miljøvenlig trafikudvikling med hovedvægt på let trafik og kollektiv transport.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der er stor usikkerhed forbundet med fastlæggelse af den fremtidigetrafik, herunder den forventelige trafikvækst. Transportministeriet har besluttet at trafikale fremskrivninger iforbindelse med VVM-undersøgelser mv. indtil videre skal baseres på de vækstforudsætninger, der fremgåraf DTU-Transports notat fra 2010: ”Prognoseforudsætninger for trafikmodelberegninger”. Heri er opstilletgenerelle retningslinjer for trafikvæksten og retningslinjer for fremskrivning af trafikken i trafikmodeller påbaggrund af forudsætninger om udvikling i demografiske forhold f.eks. befolkning og arbejdspladser.Trafikvæksten i trafikberegningerne for 3. Limfjordsforbindelse fremkommer ved et samspil mellem AalborgKommunes forventede byvækst og den forventede generelle trafikvækst. Dette resulterer samlet i entrafikvækst over Limfjorden på 2,3 % pr. år for perioden 2009-2020, heraf 2,7 % pr. år i Limfjordstunnelen,hvilket er højere end de senere års vækst, som bl.a. er påvirket af, at trafikken næsten ikke er steget fra2008 til 2010. Den samlede trafikvækst i perioden 1995-2000 var på 1,75 % pr. år. I denne periode stegtrafikken i Limfjordssnittet imidlertid gennemsnitligt med 2,2 % om året og i tunnelen med 3,0 % pr. år. Iperioden 1995-2010 var den gennemsnitlige vækst i Limfjordssnittet 1,73 % og i Limfjordstunnelen 2,8 % pr.år. I VVM-undersøgelsen er der også vurderet konsekvenser ved en lavere vækst end den generelletrafikvækst i de senere år.VVM-redegørelsens trafikmodelberegninger tager ikke stilling til hvordan størrelsen af kollektiv trafik, cykelog gang udvikler sig. Formålet med undersøgelsen er ikke at opfylde Trafikforligets målsætning om, at denkollektive transport skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken. Denne målsætning er forsøgt opfyldtgennem mange andre initiativer på banesiden. Baggrunden for at færdiggøre VVM-undersøgelsen for en 3.Limfjordsforbindelse er at tilvejebringe beslutningsgrundlag for en anden af forudsætningerne i trafikforligetom, at vejkapaciteten skal udbygges dér, hvor behovet er størst, dvs. dér hvor der i dag er de størstetrængselsproblemer, men også hvor man kan se, at den fremtidige trafikvækst, som følge af erhvervs- ogsamfundsudviklingen, vil kræve en udbygning af infrastrukturen. En evt. udbygning af vejkapaciteten overLimfjorden vil formentlig som nævnt af NOAH-Trafik medføre en forøgelse af biltrafikken over Limfjorden,men udbygningen vil give mulighed for at forbede fremkommeligheden for bustrafikken i Aalborgområdet ogdermed forbedre Aalborg Kommunes mulighed for at opfylde tiltag for forbedring af den kollektive trafik.Vejdirektoratet har noteret de fremførte synspunkter og trafikpolitiske argumenter.4.7 ENHEDSLISTEN AALBORG
Enhedslisten anfører indledningsvis:----At etablering af en 3. Limfjordsforbindelse er unødvendig, da ønsket om den er baseret på enforventet øget biltrafik, som strider mod ønsket om at flytte trafik til kollektive trafik, cykling og gangAt etablering af en 3. Limfjordsforbindelse er unødvendig og uhensigtsmæssig, da den i sig selv vilmedvirke til at øge biltrafikkenDe 2 vestlige forslag er mest problematiskeDer ikke findes nogen dokumentation for, at en vestlig forbindelse sikrer regionen som helhed debedste udviklingsmuligheder
Side42af130
Vejdirektoratet kan i den forbindelse henvise til Nordjyllands Amts vurdering fra 2006 vedr. de regionaleudviklingsmuligheder.Region Nordjylland og KKR (Kommune Kontakt Rådet) har gentaget opfordringen til, at staten beslutter atudføre Vestforbindelsen i forbindelse med mobilitetskonferencen i april 2011 (dette fremgår af folderen"Mobilitet i Nordjylland").Enhedslisten anfører, at forudsætningerne for at etablere en 3. Limfjordsforbindelse står i direktemodsætning til Aalborg Kommunes Klimastrategi 2011-15.Enhedslisten anfører, at det ikke fremgår af VVM-redegørelsen, hvordan man er kommet frem til denforventede udvikling i den fjordkrydsende trafik.Enhedslisten bemærker endvidere, at den fremtidige vækst i trafikken i henhold til den såkaldte ”GrønneTrafikaftale” skal ske i den kollektive trafik. Enhedslisten efterlyser en realistisk analyse af, hvor megetman kan reducere forureningen, hvis man i stedet for vækst i biltrafikken reducerer denne.
Vejdirektoratet medgiver, at der er en vis usikkerhed forbundet med fastlæggelse af den fremtidige trafik,herunder den forventelige trafikvækst.Transportministeriet har besluttet, at trafikale fremskrivninger i forbindelse med VVM-undersøgelser mv. indtilvidere skal baseres på de vækstforudsætninger, der fremgår af DTU-Transports notat 2010:”Prognoseforudsætninger for trafikmodelberegninger”. Heri er opstillet både generelle retningslinjer fortrafikvæksten og retningslinjer for, hvordan trafikken kan fremskrives i trafikmodeller på baggrund afforudsætninger om udvikling i demografiske forhold som eksempelvis befolkning og arbejdspladser.Trafikvæksten i trafikberegningerne for 3. Limfjordsforbindelse fremkommer ved et samspil mellem AalborgKommunes forventede byvækst og den forventede generelle trafikvækst. Dette resulterer samlet i entrafikvækst over Limfjorden på 2,3 % pr. år for perioden 2009-2020, heraf 2,7 % pr. år i Limfjordstunnelen,hvilket er højere end de senere års vækst, som bl.a. er påvirket af, at trafikken næsten ikke er steget fra2008 til 2010.Vejdirektoratet skal endvidere bemærke, at der ikke i VVM-redegørelsens trafikmodelberegninger er tagetstilling til, hvordan størrelsen af den kollektive trafik, cykel og gang udvikler sig. Formålet med undersøgelsenhar ikke været at opfylde Trafikforligets målsætning om, at den kollektive transport skal løfte det meste affremtidens vækst i trafikken. Denne målsætning er der taget mange andre initiativer på banesiden for atsøge at opfylde. Baggrunden for at færdiggøre VVM-undersøgelsen for en 3. Limfjordsforbindelse har væretat tilvejebringe et beslutningsgrundlag for en anden af forudsætningerne i trafikforliget - om at vejkapacitetenskal udbygges dér, hvor behovet er størst, dvs. dér hvor der i dag er de største trængselsproblemer, menogså hvor man kan se, at den fremtidige trafikvækst som følge af erhvervs- og samfundsudviklingen vilkræve en udbygning af infrastrukturen.En evt. udbygning af vejkapaciteten over Limfjorden vil formentlig som nævnt af Enhedslisten medføre enforøgelse af biltrafikken over Limfjorden, men udbygningen vil også give mulighed for forbedring affremkommeligheden for bustrafikken i Aalborgområdet og dermed forbedre Aalborg Kommunes mulighed forat opfylde tiltag for forbedring af den kollektive trafik.De vestlige forslag til en 3. Limfjordsforbindelse vil medføre en kortere rute for mange af de eksisterendebilister, hvilket i sig selv reducerer trafikarbejdet. Ifølge VVM-redegørelsens trafikafsnit skulle dette ikke heltopveje forøgelsen af trafikarbejdet som følge af trafikspring. Det har imidlertid vist sig, at der er sket en fejl iberegningen af det samlede trafikarbejde, som betyder at der samlet set sker en lille reduktion aftrafikarbejdet, hvilket også, som det fremgår af VVM-redegørelsens Sammenfattende rapport 379, tabel 6.5,medfører at der er beregnet en samlet reduktion af emissionerne af såvel CO2som øvrig luftforurening.De omtalte ændringer af trafikarbejde og emissioner fremgår af Rettelsesblad nr. 2, der er lagt ud påVejdirektoratets hjemmeside Vejdirektoratet.dk/limfjorden.
Side43af130
DMU har som anført i rapport 380 Miljøvurdering beregnet det samlede trafikarbejde og CO2-emissioner, oger nået frem til en lille forøgelse heraf i de vestlige forslag. Dette skyldes, at DMU ikke har haft allestrækninger med reduceret trafik med i beregningen. Da trafikberegningerne og herunder størrelsen aftrafikspringet er behæftet med stor usikkerhed, er det imidlertid vanskeligt med sikkerhed at sige, om detsamlede trafikarbejde og CO2—emissionerne ved de vestlige løsninger vil blive forøget eller reduceret.Uheldsberegningerne er baseret på en uheldsmodel, der tager højde for den forskellige risiko på motorvejeog kommuneveje - herunder også hastighederne.
Enhedslisten anfører, at en vestlig forbindelse vil føre til en markant forringelse i landskabet, herunderØsterådalen og Hasseris Enge, hvor Egholmlinjen vil forløbe tæt på et område, der i kommuneplanen erudpeget som uforstyrret landskab. Egholmlinjen vil også påvirke de særligt værdifulde kyster rundt omEgholm og hele Egholm og fjordområdet, der er udpeget som betydningsfuldt landskab. Det markantedæmningsanlæg vil fragmentere øen.Lindholmlinjen vil bryde de bymæssige sammenhænge i byens vestlige del mellem byen og Limfjorden.Endvidere refereres VVM-redegørelsens beskrevne effekter på værdifuld natur, herunder områderbeskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3, og områder med arter, der er beskyttet i henhold tilHabitatdirektivets bilag IV og Fuglebeskyttelsesdirektivet.Enhedslisten peger videre på de i VVM-redegørelsen beskrevne negative effekter på kulturmiljøet,friluftslivet, grundvandet samt luftforurening og trafikstøj.Enhedslisten anfører, at disse negative konsekvenser kan undgås, hvis man satser på en udbygning afden kollektive trafik.Vejdirektoratet har noteret synspunkterne og skal i øvrigt henvise til vurderingerne i rapport 380.4.8 FRILUFTSRÅDETFriluftsrådet peger på Østforbindelsen med en paralleltunnel, der ganske vist forøger trafikken ogdermed støjniveauet især i byområder, men henviser til VVM-redegørelsens støjdæmpendeforanstaltninger. Vestforbindelserne påvirkninger miljøet og de rekreative områder i Østerådalennegativt, samt i engene i Drastrup, Restrup, Hasseris og på Egholm. Vestforbindelserne giver enbarriereeffekt for mennesker og dyr, trods stiunderføringer, faunapassager og erstatningsbiotoper.Friluftsrådet foreslår, at arbejds- og serviceveje eksproprieres permanent og udlægges til stier langsmotorvejen.Friluftsrådet efterlyser en værdiansættelse af tabet af rekreative værdier i de samfundsmæssigeberegninger.Hertil kan Vejdirektoratet oplyse, at tab af rekreative værdier ikke er indregnet i de samfundsmæssigeomkostninger, da der ikke findes en generel accepteret metode til værdisætning af naturværdier m.v. I VVM-redegørelsen er der derfor indarbejdet en detaljeret beskrivelse af naturværdier m.v.4.9 SF'S BYRÅDSMEDLEMMER I NORDJYLLAND
SF's byrådsmedlemmer i Nordjylland peger på en østlig løsning med ét tunnelrør og henviser til detforslag, som er stillet af foreningen "Den Bedste Vej", da man ikke mener, at der er behov for totunnelrør, som beskrevet i VVM-redegørelsen.
Side44af130
Vejdirektoratet skal her henvise til bemærkningerne til høringssvaret fra foreningen "Den Bedste Vej", jf.afsnit 4.2.
SF's byrådsmedlemmer i Nordjylland tager afstand fra en vestlig forbindelse og begrunder det bl.a. med,at begge vestlige linjeføringer vil medføre, at der i så fald etableres et stort infrastrukturanlæg i områder,der i dag ikke er berørt af motorveje eller andre større tekniske anlæg. De vestlige linjeføringer vil havenegative påvirkninger på de store rekreative områder vest for Aalborg, og de vil danne barrierer ved atgennemskære sammenhængende natur og rekreative områder. Især linjeføringen over Egholm vil havestore negative konsekvenser for beskyttet flora og fauna.Videre fremfører SF's byrådsmedlemmer i Nordjylland, at en vestforbindelse vil forløbe overindvindingsoplandet for Lindholm Vandværk og videre gennem et område med særligedrikkevandsinteresser. I den forbindelse undrer SF's byrådsmedlemmer i Nordjylland sig over, atkonsekvenserne heraf ikke er belyst i VVM-redegørelsen.Hertil skal Vejdirektoratet bemærke, at konsekvenserne for drikkevandsinteresser er beskrevet i VVM-redegørelse Miljøvurderinger, rapport nr. 380, Del 2, side 508 - 509 i afsnit 14.2.1.
SF's byrådsmedlemmer i Nordjylland peger på, at der i de samfundsøkonomiske beregninger mangleren prisansættelse for tab af svært målbare værdier såsom tab af miljø og tab af rekreative områder m.v.hvorved vestforbindelserne samfundsøkonomisk bliver de bedste.Hertil skal Vejdirektoratet bemærke, at som SF's byrådsmedlemmer i Nordjylland selv nævner, er de omtaltetab af naturværdier vanskelige at prissætte, og der findes i dag ikke en generelt accepteret metode tilværdisætning af naturværdier m.v.4.10 DANSK CYKLIST FORBUNDS AFDELING I AALBORG
Dansk Cyklist Forbund giver udtryk for, at Aalborgområdet sagtens kan få en trafikal fremtid udenmyldretid også uden en 3. Limfjordsforbindelse, idet fremtidens arbejdsmarked sandsynligvis blivermere fleksibelt uden faste arbejdstider og arbejdssteder. Dette vil betyde mindre trængsel på vejene.Dansk Cyklist Forbund mener endvidere, at flere ældre uden for arbejdsmarkedet samt den økonomiskelavkonjunktur vil reducere fremtidens trafik.Dansk Cyklist Forbund gør endvidere opmærksom på, at en ny Limfjordsforbindelse er i strid med TheAalborg Commitments, der udtrykker et politisk mål om at reducere nødvendigheden af motoriseretprivat transport og at fremme alment tilgængelige, attraktive alternativer og at øge andelen af rejser medoffentlige transportmidler, til fods og på cykel. På samme måde strider en ny fjordforbindelse modregeringens 2020-plan, og Dansk Cyklist Forbund opfordrer til at droppe en 3. Limfjordsforbindelse.Endeligt opfordrer Dansk Cyklist Forbund til, i fald man vælger Lindholmlinjen, at man skåner så megetsom muligt af den natur, der findes i området.Vejdirektoratet har noteret synspunkterne.4.11 DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM I AALBORG KOMMUNE
Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i Aalborg Kommune anbefaler Egholmlinjen, da det vurderes atvære den mest fornuftige løsning for Nordjylland. I den forbindelse opfordres til at medtage alle formerfor naturbeskyttende foranstaltninger, herunder etablering af flere faunapassager end VVM-redegørelsen forudsætter.
Side45af130
Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i Aalborg Kommune anbefaler Egholmlinjen, da det vurderes atvære den mest fornuftige løsning for Nordjylland. I den forbindelse opfordres til at man medtager alleformer for naturbeskyttende foranstaltninger, herunder etablering af flere faunapassager end beskrevetVVM-redegørelsen. Endvidere peges på, at man børe flytte Egholmlinjen længere mod vest hvor denpasserer Hasseris. Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i Aalborg Kommune peger videre på, at manbør sikre Aalborgs muligheder for at udvikle sig mod vest ved at fremtidssikre, så der fremover blivermulighed for at etablere flere stier, bustraceer mv.Skulle valget falde på Østforbindelsen anbefaler Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i AalborgKommune at man aflaster trafikken i Aalborg bymidte ved at etablere intelligent trafikstyring påmotorvejen. Endvidere opfordres til at man gør hvad man kan for at dæmpe støjen fra motorvejen vedboligområderne og til at det undersøges om en østlig forbindelse kan reduceres til kun at omfatte ettunnelrør.Endeligt opfordres til, ved en østlig løsning, at etablere flere passager over motorvejen og mulighed for,at cyklister og fodgængere kan krydse fjorden i en af tunnelerne.Skulle valget falde på Lindholmløsningen, hvilket kraftigt frarådes, opfordrer DanmarksSocialdemokratiske Ungdom i Aalborg Kommune til at gøre alt hvad man kan for at begrænse støjen afhensyn til de mange beboere i området og til at begrænse skaderne på den natur, som findes på dearealer, der er reserveret til en ny fjordforbindelse.Vejdirektoratet har noteret de fremførte synspunkter og skal til forslaget om evt. at etablere en forbindelse forcyklister og fodgængere igennem tunnelen bemærke, at meromkostningerne til at etablere en sådanforbindelse næppe står mål med de relativt få brugere af forbindelsen, idet tunnelens fald/stigning samt støjog udstødningsgasser fra biltrafikken næppe vil gøre forbindelsen særlig attraktiv.4.12 DUI LEG OG VIRKE AALBORG AFDELING
DUI LEG OG VIRKE Aalborg afdeling er imod en ny østlig forbindelse over Limfjorden, idet det vil øgetrafikken betydeligt på Østre Alle, der allerede i dag er hårdt belastet af tung trafik. Det vil betyde envæsentlig forhøjelse af trafikstøjen og luftforureningen i et område, hvor der bor mange mennesker.DUI LEG OG VIRKE Aalborg afdeling anbefaler i stedet at man vælger Vestforbindelsen over Egholm,idet en sådan løsning ikke får negativ betydning for så mange mennesker, som er tilfældet medØstforbindelsen.Vejdirektoratet har noteret de fremførte synspunkter og argumenter.4.13 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING, AALBORG
Danmarks Naturfredningsforening Aalborg mener, at Egholm er guld værd og fremhæver i høringssvaretde mange naturværdier som findes på Egholm og deres betydning for helbredet hos egnens beboere.Foreningen gør opmærksom på den positive effekt gode naturoplevelser kan have på folks helbred, ogat de forebygger stressrelaterede sygdomme. Naturen på Egholm skal genoprettes og plejes og enmotorvej over øen er uønsket.Vejdirektoratet har noteret de fremførte synspunkter og argumenter.
Side46af130
4.14 SUNDBY-HVORUP BOLIGSELSKAB
Sundby-Hvorup Boligselskab gør indsigelse mod en østlig forbindelse, idet en udbygning af E45 vilbetyde en væsentlig forøgelse af støjgener og luftforurening for boligselskabets boliger i området.Sundby-Hvorup Boligselskab peger i stedet på den vestlige linjeføring over Egholm, idet en sådan linjevil aflaste E45, Thistedvej og Forbindelsesvejen og dermed reducere støjen til boligselskabets boliger.Vejdirektoratet har noteret de fremførte synspunkter og argumenter.4.15 SF-AALBORGS MILJØGRUPPE
SF-Aalborgs miljøgruppe v/ Erik Busse kan ikke gå ind for Egholmlinjen, men henviser til den østligeløsning, som er beskrevet i "Den Bedste Vej". Denne løsning vurderes at tage vidtgående hensyn tilnaturværdier, og at være økonomisk mere ansvarligt at vælge end den i VVM-redegørelsen foreslåedeøstlige løsning.Vejdirektoratet har noteret de fremførte synspunkter og argumenter, og skal i øvrigt henvise til svaret tilforeningen "Den bedste vej", jf. afsnit 4.2.4.16 SPORTSRIDEKLUBBEN AALBORG OG OMEGN
Sportsrideklubben Aalborg og Omegns stalde og øvrige faciliteter er beliggende på Annebergvej. Udover rideklubbens egne faciliteter rides der på Annebergvej og på stisystemerne i Hasseris enge. Envestlig motorvej over Limfjorden vil have stor negativ betydning for rideklubben, som er en unikmulighed for bynært ridetilbud.Sportsrideklubben Aalborg og Omegn, som repræsenterer engagerede ryttere og deres forældre, gørderfor indsigelse mod en vestlig linjeføring.Vejdirektoratet har noteret de fremførte synspunkter og argumenter.4.17 EGHOLMS VENNEREgholms Venner (EV) har fremsendt i alt 8 høringssvar. For hvert af høringssvarene er der nedenforudarbejdet et resumé af de enkelte spørgsmål og indsigelser efterfulgt af Vejdirektoratets bemærkninger.Udover høringssvarene har EV fremsendt ca. 5.700 underskrifter mod en vestlig forbindelse over Egholm,indsamlet i forbindelse med amtets høring tilbage i 2006.
Høringssvar nr. 1 - vedr. påvirkning fra bro over NørredybetPkt. 1: VVM-redegørelsen beskriver, at bropillerne kan udformes, så vandgennemstrømningenbegrænses mindst muligt, og EV ønsker oplyst om ”kan og mindst muligt” er nok?Pkt. 2: EV peger på risikoen for oversvømmelser på Egholm som følge af broen over Nørredybkombineret med isgang, som opfanges af broen og spærrer for tilstrømningen fra Ryå og den vestligedel af Limfjorden. Der mangler afværgeforanstaltninger mod drivis ved lavbroen.
Side47af130
Høringssvar nr. 1 - vedr. påvirkning fra bro over Nørredybet - fortsatPkt. 3: EV peger på, at det ikke er vurderet, om skyggeeffekten, støj og vibrationer fra lavbroen idriftsperioden samt sedimentspild i anlægsperioden vil influere på fisks vandring (Rødlistearterne multe,stavsild, ål og havørred). Det gælder både i anlægs- og driftsfasen.Pkt. 4: I relation til sæler gør EV opmærksom på, at der er divergens mellem Naturstyrelsensbeskrivelse af sælers adfærd i forhold til anlægsarbejder og mennesker, og så VVM-redegørelsensbeskrivelse. Under Øresundsbyggeriet blev sæler observeret et "par hundrede meter" fra byggeriet. Enkonkretisering af denne afstand efterspørges.Pkt. 5: EV påpeger at sedimentspild kan have langvarige konsekvenser for vækstforholdene for ålegræsog refererer til dannelsen af "Mudderet" som følge af et dæmningsanlæg i 1968. EV anfører endvidereat der i dag er gode bestande af ålegræs i området, som ikke er identiske med den kortlægning derfremgår af VVM-redegørelsen. EV mener derfor at undersøgelserne af ålegræssets udbredelse ermangelfuld.Pkt. 6: EV nævner, at frigivelse af TBT ved gravearbejderne kan skade beskyttede arter og ønskeroplyst om Vejdirektoratet kan garantere, at dette ikke sker?Pkt. 7: EV påpeger, at Egholmlinjen vil have negativ virkning på de rekreative værdier, herunderfritidssejlads, på det visuelle billede, på luftkvaliteten og på støjforholdene.Pkt. 8: EV gør opmærksom på, at saltning af broen over Nørredyb vil betyde tilførsel af salt til det brakkevand ved broen og ønsker oplyst om virkningen heraf på dyre- og planteliv er undersøgt.Pkt. 9: EV gør opmærksom på, at området på Lindholmsiden, hvor en evt. kommende bro i Egholmlinjenføres i land, i realiteten er en gammel losseplads. Der er i VVM redegørelsen ikke taget højde for ateventuelle giftstoffer ved anlægsarbejdet kan frigives og komme i kontakt med grundvand og fjordvand.Pkt. 10: Egholms Venner er imod Egholmlinjen og anbefaler forslaget fra "Den Bedste Vej".
Vedr. Pkt. 1: Vejdirektoratet skal hertil bemærke at det er et krav, at bropillerne udformes således, atstrømningsmodstanden mindskes. Blokeringsberegningerne har vist, at strømningsmodstanden ikke vilpåvirke vandudskiftningen væsentligt. Det er vurderet ikke at være nødvendigt med yderligere tiltag for atsikre gennemstrømningen.Vedr. Pkt. 2: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at hvis isen blokerer for gennemstrømningen afNørredybet, vil vandet søge at strømme gennem hovedløbet syd om Egholm. Et blokeret Nørredyb vil ikkegive anledning til betydende større lokale opstuvninger end i det sydlige hovedløb (et skøn er højst ca. 1cm). Populært sagt vil vandet lynhurtigt finde den nemmeste vej forbi Egholm.Vedr. Pkt. 3: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at havørred er nævnt flere steder i Miljøvurderings-rapporten som en af de arter, der foretager gydevandring i Limfjorden og som derfor også er omfattet afkonklusionen, om at der er risiko for påvirkning af fisk, der vandrer ind i Limfjorden for at gyde inden for enperiode på 3/4- 2 år, afhængig af alternativ (uden afværgeforanstaltninger). Denne midlertidige effektreduceres yderligere og vurderes at være helt uvæsentlig med de indarbejdede afværgeforanstaltninger isærbrug af miljøgrab.Når skyggeeffekter, støj og vibrationer under drift ikke er nævnt, er det fordi det fra starten blev vurderet atvære marginale påvirkninger uden effekt. Disse forhold er således tidligere undersøgt i forbindelse medØresundsbroen, hvor der blev gennemført omfattende undersøgelser af den eventuelle påvirkning afvandrende fisk af lys, støj og vibrationer fra broen og dens trafik.
Side48af130
DHI undersøgte åls følsomhed og adfærd og fandt, at lyset fra broen næppe vil have nogen negativ1indvirkning på ålens vandrende adfærd . Fiskeriverket (Sverige) konkluderer, at lyde og vibrationer fra broensandsynligvis ikke er kraftige nok til kunne have en væsentlig indvirkning på migration af fisk gennem2Øresund . Vurderingerne skal ses i lyset af, at fisk kun vanskeligt forstyrres i deres gyde- ogfødesøgningsvandringer, der er styret af stærke drifter. Med denne forståelse for dyrenes biologi og deforeliggende undersøgelser vurderes det derfor, at der er opnået den størst mulige sikkerhed for, at ingen afde nævnte arter risikerer at blive udsat for negativ påvirkning i forbindelse drift af en bro over Nørredybet.Tyklæbet multe er på Rødliste 1997 som "sjælden", idet den befinder sig på kanten af situdbredelsesområde. Der er ikke tale om en truet art, men en art, der de senere år er blevet mere almindelig iDanmark, idet dens udbredelsesgrænse er flyttet mod nord, formodentlig som konsekvens aftemperaturstigning. Denne forståelse af tyklæbet multes sjældenhed i Danmark giver ikke anledning til, atder foretages separat konsekvensvurdering for arten.Der er gennemført separate konsekvensanalyser for hav-, flod- og bæklampret som en del af Natura 2000-konsekvensanalysen (kapitel 10 i miljøvurderingen). Med de indarbejdede afværgeforanstaltninger vurderesprojektet ikke at medføre påvirkninger af fiskebestandene i hverken anlægs- eller driftsfase. Dette gælderalle de undersøgte alternativer.Afværgeforanstaltningerne (anvendelse af miljøgrab, etablering af sandfang ved krydsning af vandløb mv.),der bl.a. gennemføres af hensyn til arter på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag, vil samtidigt haveen gavnlig virkning på øvrige fiskearter, herunder bl.a. tyklæbet multe, ål og laks (hvis status i Limfjordenangives at være "ikke kendt", jf. Natura 2000-basisanalysen). Det er Vejdirektoratets vurdering, at separateanalyser for yderligere arter ikke vil føre til andre konklusioner.Vedr. Pkt. 4: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at afstanden ikke kan konkretiseres yderligere. Enkonkretisering ville ikke ændre rapportens konklusioner.Vedr. Pkt. 5: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der ikke er planlagt nogen dæmning ellerdæmningslignende anlæg ved Nørredybet.Ålegræs er kortlagt med en kombination af tolkning af flyfotos og undersøgelse af transekter i felten iefteråret 2010. Det kan ikke afvises, at enkelte mindre ålegræsbevoksninger ikke er kortlagt ved denanvendte metode eller at bevoksninger har ændret udbredelse og/eller dækningsgrad, siden feltarbejdet blevgennemført. Vejdirektoratet vurderer, at det i få fald vil være mindre ændringer, der ikke har konsekvenserfor rapportens konklusioner.Vedr. Pkt. 6: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der er gennemført fornyede beregninger for frigivelse afTBT. De nye vurderinger omfatter den nu vedtagne ændring af gravemetoden til en mere skånsom metodemed miljøgrab. Det medfører, at de nationale grænseværdier for TBT overholdes.Vedr. Pkt. 7: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at det visuelle indtryk, støj og luftforurening af en 3.Limfjordsforbindelse er blevet vurderet for alle tre undersøgte alternativer. På denne måde indgår defremførte betænkeligheder vedr. Egholmlinjen på lige fod med tilsvarende betænkeligheder for de øvrigeundersøgte alternativer, når der skal foretages et endeligt valg af linjeføring.Vedr. Pkt. 8: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at vejsalt ikke vil have betydende effekt på det nære miljø,fordi størstedelen vil blive afledt med vejvandet og derfor slet ikke komme ud i miljøet uden for vejen.Naturen omkring Limfjorden er tilpasset til, at luften indeholder salt og at der i stormsituationer kommersaltpartikler med vinden. En minimal saltpåvirkning fra vejen vil derfor ikke introducere et nyt og fremmedstof i miljøet.Vedr. Pkt. 9: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at i forbindelse med anlægsarbejdet vil alle fund af gift ogaf jord med for høje koncentrationer af skadelige stoffer blive håndteret i forhold til gældende regler.1
Betydning af Öresundsbroens lys for blankålens vandring. DHI Water and
Environment. Notat til Öresundskonsortiet. DHI 2004.2
Öresundsförbindelsens inverkan på fisk och fiske. Underlagsrapport 1992-2005. Fiskeriverket 2005.
Side49af130
Vedr. Pkt. 10: Vejdirektoratet har noteret synspunktet.
Høringssvar nr. 2 - vedr. Natura 2000-områdePkt. 1: EV ønsker oplyst, hvad "let" brodesign betyder.Pkt. 2: EV rejser spørgsmål om det betimelige i at ødelægge landskabskvaliteter på Egholm, når der erandre muligheder?Pkt. 3: Med henvisning til bl.a. Aalborg Kommunes kommuneplan ønsker EV oplyst om udpegedeøkologiske forbindelser (herunder ”Mudderet”), der har forbindelse til Natura 2000-området, også er endel af Natura 2000-området, og om det i givet fald betyder, at afstanden til lavbroen over Nørredyb erkortere end angivet i VVM-redegørelsen.Pkt. 4: EV citerer: "Det vurderes at de samlede bestande ikke påvirkes af skader på enkeltindivider" ogspørger om det måske vurderes som gavnligt at bestandene reguleres lidt?Pkt. 5: Med henvisning til VVM-redegørelsen, hvoraf det fremgår, at levevilkårene for de lokale ogregionale paddebestande opretholdes, ønsker EV oplyst hvad de regionale bestande har at gøre medde lokale isolerede bestande på Egholm.Pkt. 6: EV anfører, at når naturtypen 1330 er kortlagt uden for habitatområdet, må det vel være ierkendelse af, at negativ påvirkning kan have konsekvenser ind i habitatområdet?Pkt. 7: EV finder det ikke rimeligt, eller lovligt at der etableres et anlæg, som kan føre TBT ind i etNatura 2000 område, og spørger om det med sikkerhed kan fastslås, at der ikke på nogen måde errisiko for, at der føres frigjort TBT (Tributyltin) fra gravearbejdet, ind i Natura 2000 området.Pkt. 8: EV påpeger, at opfyldning langs fjorden på Egholms sydkyst sandsynligvis vil betyde, at derføres sediment ind i Natura 2000-området hvor det skygger for ålegræs og andre planter såfødegrundlaget forringes væsentligt for vandfugle i området.Pkt. 9: Med henvisning til ålegræs og dettes betydning for lysbuget knortegås, bundfauna og fisk bederEV Vejdirektoratet bekræfte, at en linjeføring i Egholmlinjen vil have langt større risiko for at påvirke ind iNatura 2000 området, end den østlige linjeføring.
Vedr. Pkt. 1: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at broen fra Egholm til Lindholm udføres i "let" design,hvilket henviser til, at broen er søgt tilpasset de lokale forhold på Egholm. Med opførelse af en ny tunnel, vejog bro, kan det ikke undgås at de, i kraft af deres volumen og fysiske fremtoning, vil stå i kontrast tilstrandengenes åbne og flade landskab. Broen er derfor designet som en lavbro med smal kantbjælke, såden visuelt optager mindst mulig plads i landskabsbilledet. Konkret på Egholm udmøntes tilpasningen afvejen sig desuden ved, at skråningsanlæggene planlægges med flade skråninger, så overgangen til broenbliver velintegreret.Vedr. Pkt. 2: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at i VVM-redegørelsen er de tre linjeføringer undersøgtsom ligeværdige alternativer. Som det rigtigt nok nævnes i indsigelsen, erkendes det både i AalborgKommunes Kommuneplan og i VVM-redegørelsens analyse af landskabet på og omkring Egholm, at der ertale om et særligt karakteristisk landskab.Vedr. Pkt. 3: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at Natura 2000-området ikke er udvidet som følge af de afAalborg Kommune udpegede økologiske forbindelser. "Mudderet" indgår i udpegede økologiske forbindelser,men er ikke med i Natura 2000 området. Afstanden fra lavbroen til Natura 2000-området er derfor somangivet i VVM-redegørelsen.Vedr. Pkt. 4: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at bestandene ikke har behov for eller gavn af "regulering",men eventuel ekstra dødelighed som følge af det konkrete projekt vurderes ikke at være i en
Side50af130
størrelsesorden, der vil påvirke lokale bestandsstørrelser eller lokale bestandes overlevelseschancernegativt.Vedr. Pkt. 5: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at de regionale paddebestande er summen af de lokale,hvorfor det er relevant, om forhold på Egholm kan have betydning for arternes regionale status, desuagtet atder ikke er spredning fra/til Egholm.Vedr. Pkt. 6: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at når naturtypen 1330 er kortlagt uden for habitatområdeter det ikke ensbetydende med, at eventuelle påvirkninger af denne naturtype uden for habitatområdet, vilhave betydning for habitatområdet. Der skal ifølge metodebeskrivelsen for DEVANO også i begrænsetomfang kortlægges forekomster uden for habitatområderne. Disse forekomster udvælges ikke i forbindelsemed specifikke eller mulige projekter, men alene som en del af den nationale overvågning af naturtypenstilstand.Vedr. Pkt. 7: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at de naturlige sedimentspredningsprocesser, som f.eks.den jævnlige re-suspension i blæsevejr, indebærer at TBT frigives og flyttes over grænserne til Natura 2000området. Under gravearbejdet vil der blive anvendt miljøgrab. Dette betyder, at der frigives så lidt TBT, atdet overholder nationale og internationale krav og grænseværdier. Dette betyder, at udpegningsgrundlagetvurderes ikke at blive påvirket.Vedr. Pkt. 8: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at i perioder med længerevarende vestgående strøm kandet ikke udelukkes, at ålegræsset i Natura 2000 området vil blive påvirket af skygning og sedimentation.Disse midlertidige påvirkninger vurderes ikke at være af betydning for ålegræssets udbredelse. Derudovervurderes det, at bestanden af lysbuget knortegås, der æder ålegræs, ikke vil blive påvirket af dennemidlertidige nedgang, da de vil kunne finde alternative fødemuligheder andre steder i Limfjorden og på land.Bestanden af fisk, der har gyde- og opvækstpladser i ålegræsset vurderes heller ikke at blive måleligtpåvirket. Der vil derfor ikke ske en negativ påvirkning af denne naturtype, og de arter der er tilknyttet denne.Vedr. Pkt. 9: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at den maksimale forventelige koncentration afsuspenderet sediment, TBT og sedimentationsrate er nogenlunde den samme for de tre linjeføringer. Denfremherskende strømretning er østgående. I situationer med østgående strøm, vil der ikke spredes sedimenteller TBT ind i Natura 2000-området. I situationer med vestgående strøm vil ophvirvlet sediment føres medstrømmen mod Natura 2000-området. Det vil ikke sedimentere i områder med høj strøm, men i områder,hvor strømhastigheden aftager, dvs. hvor Limfjorden får et større tværsnit. Et sådant område findes i Natura2000-området vest for Egholm. Dette område bliver i situationer med vestgående strøm det primæresedimentationsområde for ophvirvlet sediment fra gravearbejder ved alle tre linjeføringer. De opgravedemængder er ca. dobbelt så store ved Egholmlinjen som ved østforbindelsen, Derfor vil det samlede spild ogden samlede sedimentation være ca. dobbelt så stor for Egholmlinjen som for østforbindelsen. Der erredegjort nærmere for sedimentspild og sedimenttransport i VVM-redegørelsen. Sedimentspild erefterfølgende revurderet på basis af nyere oplysninger fra Naturstyrelsen om TBT’s påvirkning af havmiljøet,med en forudsætning om at der benyttes miljøgrab (se bilag 7).Det er vurderet i VVM-redegørelsen, at den økologiske funktionalitet for naturtyper og arter, herunderålegræs, bundfauna, fisk og lysbuget knortegås, i Natura 2000-området vil blive opretholdt ved alle devurderede alternativer, og at ingen af forslagene vil påvirke udpegningsgrundlaget i Natura 2000-området,når der anvendes miljøgrab til gravearbejdet.
Høringssvar nr. 3 - vedr. mosehornuglePkt. 1: EV mener ikke, at det kan udelukkes, at mosehornugle yngler i linjeføringen af Egholmlinjen.Pkt. 2: EV mener, at Vejdirektoratet har den opfattelse, at man kan anlægge motorveje alle steder, også blot flytte beskyttede arter ind i Zoologisk have.Pkt. 3: EV påpeger, at der ikke er sikkerhed for, at mosehornugle ikke yngler på Egholm, og anmoder påden baggrund om, at Egholmlinjen fravælges.
Side51af130
Høringssvar nr. 3 - vedr. mosehornugle - fortsatPkt. 4: EV ønsker oplyst, om Vejdirektoratet mener, at det er bydende nødvendigt at acceptere en lokalnedgang i bestanden af Mosehornugler, for at tilgodese et vejanlæg i Egholmlinjen, når der er andre,mere miljøvenlige og billigere muligheder?Pkt. 5: EV finder, at det må antages, at der findes flere mosehornugler i området end dem der erregistreret, da masser af mennesker observerer dyr og planter uden at melde det ind nogen steder. EVspørger i den forbindelse, om Vejdirektoratet mener, at det med 100 % sikkerhed kan fastslås at det erlovligt at etablere en motorvejsforbindelse i Egholmlinjen?Pkt. 6: EV anfører, at de ikke i VVM redegørelsen har fundet afværgeforanstaltninger, som på nogenmåde tilgodeser mosehornugle i nærheden af linjeføringen af en 3. Limfjordsforbindelse i Egholm- ellerLindholmlinjen.Pkt. 7: EV ønsker oplyst, om Vejdirektoratet har bevis for, at undersøgelserne af konsekvenser formosehornugle er sket i lyset af forsigtighedsprincippet.Pkt. 8: EV beder om dokumentation for, at lyde fra et vejanlæg ikke har negativ indvirkning påmosehornuglens evne til at søge føde (jage mus).
Vedr. Pkt. 1: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der ikke findes regelmæssigt benyttede ynglepladser formosehornugle nær nogen af linjeføringerne. Mosehornugle er opportunistisk og kan undertiden yngle etenkelt år eller to på en lokalitet, hvor der er en opblomstring i gnaverbestanden. Dette kan teoretisk også skeenkelte steder på f. eks. Egholm, men det vil være en sjælden begivenhed og ikke give anledning tilpermanente ynglebestande.Vedr. Pkt. 2: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at man kan bygge veje, selvom enkelte individer afbeskyttede arter forstyrres eller dræbes, så længe det ikke skader de samlede bestande.Vedr. Pkt. 3: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der ud over resultater fra feltarbejdet i VVM-undersøgelsen er anvendt data fra en lang række kilder, herunder DOF-basen og lokalkendte personer medsærligt kendskab til områdets fugle. Der er ikke fremkommet oplysninger om ynglende mosehornugler påEgholm.Vedr. Pkt. 4: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at evt. trafikdrab af mosehornugler indgår på linje med deøvrige i VVM-redegørelsen vurderede forhold.Vedr. Pkt. 5: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at det er korrekt, at ikke alle mennesker rapporterer deresiagttagelser, men de mest aktive fuglekikkere gør, hvorfor inddragelsen af materialet fra DOF-basen gør, atkendskabet til artens forekomst i området vurderes som fyldestgørende. Forekomsten af rastendemosehornugler er ikke en juridisk hindring for et eventuelt valg af Egholmlinjen.Vedr. Pkt. 6: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at det er korrekt, at der ikke er indarbejdet særskilteafværgeforanstaltninger for at minimere risikoen for trafikdrab på mosehornugler. Afværgeforanstaltninger fortab af fourageringsområde dækkes af ny strandeng på opfyldningen syd for Egholm. Da arten ikke er påudpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet, og da påvirkningen desuden ikke foregår i dette, er derintet lovkrav om afværgeforanstaltninger.Vedr. Pkt. 7: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at risikoen for trafikdrab og nedgang i antallet afovervintrende mosehornugler er medtaget netop som følge af forsigtighedsprincippet. Skov- ogNaturstyrelsen udtalte i forbindelse med DNs (forkastede) fredningsforslag for Egholm følgende om risikoenfor trafikdrab af mosehornugle: "Det antages, at overvintrende fugle ikke så hyppigt er udsat for trafikdrab.Trafikdrab er hyppigst hos ungfugle, der lige er begyndt at flyve."Vedr. Pkt. 8: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der ikke foreligger tilgængelige undersøgelser af i hvilketomfang, trafikstøj evt. kan påvirke mosehornugle.
Side52af130
Høringssvar nr. 4 - vedr. Bilag IV-paddearterPkt. 1: EV beder Vejdirektoratet garantere, at eftersøgninger af spidssnudet frø, i 2010, har værettilstrækkelige.Pkt. 2: EV ønsker oplyst, hvorfor det kun er kun strandtudser, som skal indfanges, og ikke f.eks.spidssnudet frø.Pkt. 3: EV ønsker oplyst, om man overhovedet må indfange og flytte en bilag IV-art hvis det ikke erbydende nødvendigt, og peger på, at der er jo andre muligheder for linjeføring end Egholm-linjen.Pkt. 4: EV beder Vejdirektoratet om at dokumentere, at forholdene for bilag IV-arterne på Egholm vilhave gavnlig effekt, eller at arterne vil have mindst samme betingelser som nu, hvis der etableres enforbindelse til Egholm.Pkt. 5: EV ønsker oplyst, hvor strandtudserne skal yngle, mens etablering af vejen står på.Pkt. 6: EV ønsker oplyst, om man med 100 % sikkerhed ved, at strandtudserne ikke af og til opholdersig i korridoren for en evt. motorvej over Egholm.Pkt. 7: EV er ikke tryg ved feltarbejdet, bl.a. begrundet i, at der var ubestemte arter i linjeføringen, og EVtvivler på, at undersøgelserne er fyldestgørende.Pkt. 8: EV mener – under henvisning til, at der i habitatdirektivet står, at strandtudsens levesteder ikkemå beskadiges eller ødelægges - at dette er i konflikt med, hvad Naturstyrelsen skriver, hvisstrandengen, hvor strandtudsen yngler, ødelægges.Pkt. 9: EV ønsker oplyst, om et ord som ”næppe” er realistisk at bruge i forhold til bilag IV-arter.Pkt. 10: EV kan ikke forstå, hvorfor man ikke har sikre beskrivelser af østsiden af Egholms betydning forstrandtudsen, når man har to tidligere undersøgelser at læne sig om ad.Pkt. 11: EV mener, at strandtudse som bilag IV-art skal beskyttes efter alle kunstens/EUs regler, ligemeget i hvor stort antal den optræder, og udbeder sig Vejdirektoratets synspunkt på dette.Pkt. 12: Med henvisning til sammenligning af effekter af kort og lang tunnelløsning ved Egholm, anførerEV, at der ikke kan være tvivl om, at de klart bedste spredningsmuligheder, og levevilkår i øvrigt, vilvære at undlade at bygge en tunnel til Egholm.Pkt. 13: EV mener at man skal undlade at forstyrre bilag IV-arter hvis der er andre ligeværdigemuligheder, idet der henvises til at strandtudse ikke forekommer i korridoren for Østforbindelsen.Pkt. 14: EV ønsker oplyst, om det er 100 % foreneligt med internationale konventioner, herunderhabitatdirektivet og Bernkonventionen, at fange strandtudser og andre bilag IV-arter, når der er andreligeværdige muligheder for linjeføring.Pkt. 15: EV peger på, at opsætning af et midlertidigt paddehegn i anlægsfasen vil blive en barriere, somhindrer spredning af tudser i anlægsfasen, og ønsker oplyst om dette kan medføre forringelse af bilagIV-arternes levevilkår.Pkt. 16: EV ønsker oplyst, hvorfor det overvejende er strandtudse, der er vurderet, mens der ikke er lagtså stor vægt på f.eks. stor vandsalamander og spidssnudet frø.Pkt. 17: EV ønsker oplyst, hvordan kan man vurdere at der kun er tale om en diffus spredning?Pkt. 18: EV mener, at det er en falliterklæring, at Vejdirektoratet ikke kan garantere, at deresafværgeforanstaltninger er 100 % sikre, i forhold til at sikre gunstig bevaringsstatus.
Side53af130
Høringssvar nr. 4 - vedr. Bilag IV-paddearter - fortsatPkt. 19: EV anfægter, at Vejdirektoratet tror på, at de afværgeforanstaltninger, der er foreslåetstrandtudse, vil virke.Pkt. 20: EV ønsker oplyst hvorfor man lægger vægt på strandtudse, da spidssnudet frø også er bilag IVart?Pkt. 21: Når der er mulige levesteder for strandtudse andre steder, nær linjeføringen for både Egholm-og Lindholmlinjen, synes vi det er underligt at der står: ”berøres kun af Egholmlinjen” Det kan man daikke være helt sikker på, kan man?Pkt. 22: EV ønsker oplyst om Vejdirektoratet mener at det er det bedste for bilag IV arterne strandtudse,og spidssnudet frø, at der anlægges en motorvej vest om Aalborg fra Østerådalen og over Egholm ogom Vejdirektoratet mener at man 100 % sikkert kan opfylde reglerne i habitatdirektivet med en vestliglinjeføring over Egholm, og om det i virkeligheden ikke er klogest, at undlade forstyrrelse af bilag IV-arter, når der er andre muligheder, som f.eks. østlinjen, der ikke har nogen påvirkning.Pkt. 23: EV ønsker oplyst hvordan vejstøjens indvirkning er på tudsernes kommunikation.Pkt. 24: EV ønsker oplyst, om Vejdirektoratet synes, at der er belæg for at bryde artikel 12, og benyttesig af artikel 16 i habitatdirektivet.
Vedr. Pkt. 1: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at det fremgår af sammenhængen i VVM-redegørelsen, atdet formodes, at spidssnudet frø fortsat forekommer på øen, selvom den af tilfældige årsager ikke blev påvisti 2010.Vedr. Pkt. 2: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at strandtudsen er langt mere udsat for at blive dræbtunder anlægsarbejdet end f.eks. spidssnudet frø, da tudserne ofte opsøger vegetationsløse områder vedfouragering og kan finde på at yngle i vandfyldte hjulspor. Spidssnudet frø opholder sig uden for yngletidenfortrinsvis i moser og enge og tiltrækkes ikke på samme måde som strandtudse af anlægsområdet.Spidssnudede frøer inden for det indhegnede område vil i øvrigt i vidt omfang være bifangst ved fangsten afstrandtudser, og dermed også have gavn af tiltaget.Vedr. Pkt. 3: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at det kræver tilladelse fra Naturstyrelsen, når/hvis bilag IV-arter skal flyttes. Ved den endelige udformning af vejanlægget vil hensynet til bilag IV-arterne være et afmange forhold der indgår.Vedr. Pkt. 4: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at anlægget ganske rigtigt er en barriere for strandtudse.Effekten af denne mindskes dog betydeligt af de i projektet indarbejdede faunapassager. Desuden graves ogrestaureres et antal vandhuller for at forbedre ynglemulighederne for strandtudsen. Det vurderes atindarbejdelsen af disse afværgetiltag betyder, at den økologiske funktionalitet ikke skades.Vedr. Pkt. 5: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at afværgeforanstaltninger for strandtudse, herunderetablering af nye vandhuller, vil finde sted mindst en ynglesæson, før anlægsarbejdet påbegyndes.Vedr. Pkt. 6: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at det er meget sandsynligt, ja faktisk ret sikkert, at enkeltestrandtudser af og til vil befinde sig i korridoren for Egholmlinjen, da strandtudser strejfer meget omkring.Korridoren rummer derimod ikke egnede raste- og yngleområder, hvorfor der overvejende vil være tale omindivider på vandring.Vedr. Pkt. 7: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der på nogle af lokaliteter er fundet æg af brune frøer,men ikke voksne frøer. Betegnelsen brune frøer er en samlebetegnelse for spidssnudet og butsnudet frø.Æg af spidssnudet og butsnudet frø er vanskelige kende fra hinanden, hvorfor fund af æg af brune frøerefter forsigtighedsprincippet behandles som om, der var tale om spidssnudet frø.
Side54af130
Vedr. Pkt. 8: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der hvor en eventuel tunnel til Egholm (Egholmlinjen)føres i land er digegraven det eneste aktuelle ynglested for strandtudse. Digegraven berøres, men vedforbedring af eksisterende ynglesteder og anlæg af nye vandhuller sikres mindst lige så godeynglemuligheder for arten som i dag.Vedr. Pkt. 9: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at i stedet for " Endnu et potentielt ynglested (lokalitet EG-040a) ligger nær tracéet på Egholm, men berøres næppe direkte", burde der have stået "det potentielleynglested lokalitet EG-040a berøres ikke direkte".Vedr. Pkt. 10: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at ved undersøgelserne i 2006 blev strandtudse ikkefundet øst for linjeføringen, mens den i 2010 blev hørt et enkelt sted, ligesom lokale har rapporteret fund afindivider. Det vurderes derfor, at området øst for linjeføringen har en mindre betydning for arten, men der erikke tvivl om, at området vest for linjeføringen er langt vigtigere for Egholms bestand af strandtudser.Vedr. Pkt. 11: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at de mest betydende områder for strandtudse, er derhvor de vigtigste ynglesteder og de fleste individer findes. Når man skal sikre at den økologiske funktionalitetbevares, er det rigtigt, at man særligt skal sikre de mest betydende områder.Vedr. Pkt. 12: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at det er vurderet i VVM-redegørelsen, at de totunnelløsninger, der er undersøgt for en forbindelse til Egholm, giver lige gode spredningsmuligheder forstrandtudse, såfremt opfyldsområdet underkastes en passende pleje. Det vurderes endvidere, atmulighederne for spredning af strandtudse i kystzonen på det sydlige Egholm opretholdes i forhold tilsituationen i dag, bortset fra en midlertidig barriereeffekt i anlægsfasen.Vedr. Pkt. 13: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at den endelige udformning af vejanlægget vil ske påbaggrund af en samlet afvejning af en lang række faktorer, hvor af hensynet til bilag IV-arterne er et.Vedr. Pkt. 14: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at indfangning og flytning af strandtudser er enafværgeforanstaltning, der med succes er brugt i andre projekter. Denne afværgeforanstaltning må dog ikkeforetages uden forudgående tilladelse fra Naturstyrelsen.Vedr. Pkt. 15: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at opsætning af paddehegn i anlægsfasen langsvejanlægget på Egholm vil udgøre en midlertidig barriere for strandtudse i anlægsfasen. Det midlertidigehegn vil dog ikke varigt påvirke artens levevilkår eller bestand på stedet.Vedr. Pkt. 16: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at strandtudsen behandles mere indgående end øvrigeforekommende padder, da den er en sjældnere art, og den vurderes som mere sårbar over for projektet,fordi denne art med forkærlighed opsøger vegetationsløse områder ved fouragering og kan finde på at ynglei vandfyldte hjulspor. Vurderingen af projektets konsekvenser for andre bilag IV-arter, herunder spidssnudetfrø og stor vandsalamander, anses for fyldestgørende og er foretaget på et tilstrækkeligt vidensgrundlag.Vedr. Pkt. 17: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at hovedspredningen af strandtudse vurderes at foregå ikystzonen, medens spredning af arten over agerjord på det indre af øen her betegnes diffus. Vurderingen afprojektets konsekvenser for strandtudse anses for fyldestgørende og foretaget på et tilstrækkeligtvidensgrundlag.Vedr. Pkt. 18: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at er er mange forhold, ud over et anlægsprojekt, derpotentielt kan påvirke en bilag IV-arts gunstige bevaringsstatus i positiv eller negativ retning. Der kanligeledes være en række forhold, der potentielt kan påvirke effektiviteten af en afværgeforanstaltning. Disseforhold gør, at man ofte ikke kan garantere, at en afværgeforanstaltning virker 100 % effektivt. I tilfælde, hvorder kan være væsentlig tvivl om effektiviteten af en afværgeforanstaltning, er der foreslået etovervågningsprogram. Hvis overvågningen viser, at afværgeforanstaltningen er mindre effektiv endforventet, kan supplerende afværgeforanstaltninger gennemføres.Vedr. Pkt. 19: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at det vurderes, at de opstillede afværgeforanstaltningerfor strandtudse er tilstrækkelige. Skulle der efterfølgende opstå tvivl, vil supplerende tiltag for at forbedreartens yngle- og rasteområder blive gennemført.
Side55af130
Vedr. Pkt. 20: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at da strandtudse er en sjældnere art, og en mindre skadederfor lettere kan have konsekvenser for bestandens status, og da den desuden vurderes som mere sårbaroverfor projektet, fokuseres der især på denne art. Flere af afværgeforanstaltningerne for strandtudsen vilogså gavne spidssnudet frø.Vedr. Pkt. 21: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at når der på side 301 i miljøvurderingen står ”Strandtudsefindes med sikkerhed på Egholm (berøres kun af Egholmlinjen)", betyder det, at øen Egholm ikke berøres afandre linjeføringer end Egholmlinjen.Vedr. Pkt. 22: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at som det fremgår af sammenstillingen, er risikoen forpåvirkning af strandtudse og spidssnudet frø mindre ved en østlig linjeføring. Med de indarbejdedeafværgeforanstaltninger, vurderes det dog at den økologiske funktionalitet kan opretholdes også i tilfælde afet valg af Egholmlinjen.Vedr. Pkt. 23: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at udenlandske undersøgelser viser, at vejstøj kanforrykke konkurrenceforholdet mellem paddearter til ugunst for de arter, hvis stemmer trænger dårligstigennem støjen. Vejstøj omfatter de frekvenser, hvor tudsernes kvækker. Til gengæld er strandtudse en art,der kvækker meget højt og kan høres langt. Det kan ikke fuldstændig afvises, at støjen kan generestrandtudserne, men erstatningsvandhullerne anlægges netop i nogen afstand fra vejen, hvorstøjpåvirkningen er mindre. Vandhullerne på opfyldningen på Egholms sydkyst ligger tættere på linjeføringenend de øvrige, men her er vejen nedsænket og støjpåvirkningen mindre. Det vurderes derfor, atvandhullerne kan fungere som ynglesteder for strandtudse.Vedr. Pkt. 24: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at Habitatdirektivets artikel 12 omhandler den generellebeskyttelse af bilag IV-arter. Med de indarbejde afværgeforanstaltninger, er det Vejdirektoratets opfattelse, atman overholder artikel 12. Det gælder for alle bilag IV-arter, der potentielt er berørt af projektet.Høringssvar nr. 5 - vedr. lysbuget knortegås og andre fuglePkt. 1: EV mener, at det ikke er tilstrækkeligt, at man i VVM-redegørelsen vurderer, at det ikke harnegativ virkning på lysbuget knortegås, når ålegræsset kan blive påvirket i en periode, men mener, atlysbuget knortegås som Danmarks ansvarsart nr. 1 ikke må tvinges væk fra de områder, hvor den ervant til at æde, når der er andre muligheder for linjeføring.Pkt. 2: EV beder om at få fremlagt dokumenterede undersøgelser af, at gæs søger føde på vintergrønnemarker, at de er bedre til at manøvrere uden om biler end gulnæbbede svaner, at de er gode til at tageaf bestik af omgivelserne og vænner sig til tilstedeværelsen af trafik, og at de derfor sjældent påkøres(jf. s. 403). EV spørger endvidere, om det er OK, at der nogle gange påkøres lysbuget knortegås, nårder er mulighed for at undgå at de påkøres.Pkt. 3: EV mener, at det er forvridende, når der i VVM-redegørelsen (side 404) står, at ca. 2000 fugle”passerer” Egholm om vinteren, idet det fremføres, at lysbuget knortegås rent faktisk benytter Egholmsom raste- og fourageringssted. Endvidere mener EV, at 2000 fugle er i underkanten, og atundersøgelserne har været yderst mangelfulde.Pkt. 4: EV mener ikke – med henvisning til side 404 i VVM-redegørelsen –, at lysbuget knortegåsligefrem holder af støj og menneskelig aktivitet. EV anfører således: "Vi kan godt holde påkommunevejen ved linjeføringen på Egholm og iagttage fuglene fra bilen mens de ligger i fjorden tætinde under land, men står vi ud, svømmer gæssene hurtigt væk fra os. Og er vi for tæt på flyver heleflokken et stykke væk, eller tager en runde og vender tilbage".Pkt. 5: EV finder det mærkværdigt, at der på side 404 i VVM-redegørelsen står, at den største trusselmod lysbuget knortegås sandsynligvis er de begrænsede føderessourcer, herunder tilbagegangen afålegræs i Limfjorden, mens der på side 386 vurderes, at bestanden af lysbuget knortegås, der æderålegræs, ikke vil blive påvirket af midlertidige nedgang i ålegræsset i anlægsperioden, da fuglene vilkunne finde alternative fødemuligheder på land.
Side56af130
Høringssvar nr. 5 - vedr. lysbuget knortegås og andre fugle - fortsatPkt. 6: EV ønsker oplyst hvorfor der er forskellige angivelser af antallet af lysbuget knortegås angivet iVVM-redegørelsen: et par tusinde (side 404) og 3400 (side 405)?Pkt. 7: EV ønsker oplyst, hvorfor der er angivet forskellige tal for bestanden af lysbuget knortegås i2003: 2470 individer (side 406) og 6000 – 9000 individer (side 405)?Pkt. 8: EV ønsker oplyst, om Vejdirektoratet mener, at påvirkning af lysbuget knortegås helt kan undgås,hvis man ”kun” fjerner rødderne af ålegræs [i anlægsområderne for tunnel og lavbro ved Egholm-linjen],jf. side 408.Pkt. 9: Med hensyn til anbefalede afværgeforanstaltninger for lysbuget knortegås i anlægsfasen, menerEV, at det ikke er nok med anbefalinger, men at det klart skal fremgå, hvilke afværgeforanstaltninger,der vil blive gennemført.Pkt. 10: EV mener – med henvisning til side 408 og 409 – at det, med udsigt til kommendevandstandsstigninger og med kendskab til forholdene på og omkring Egholm under ekstremevejrforhold, vil blive nødvendigt at bygge store volde ved tunnelportalerne på Egholm (Egholm-linjen) ogikke som der står i miljøvurderingen side 408 "mindre volde".Pkt. 11: EV ønsker oplyst om trafikstøj har en indvirkning på fuglenes (lysbuget knortegås) evne til atkommunikere, og om knortegæs ligesom nogle spurvefugle kan ændre tonehøjde for bedre at trængeigennem trafikstøj.Pkt. 12: EV mener, at det må være sikrest for hedehøg ikke at lave en bro over Nørredybet, jf. side 390.Pkt. 13: EV mener, at der mangler undersøgelser af ynglende klyde på Egholm, jf. side 393, herunderundersøgelser af klyder på f.eks. ”Mudderet”.Pkt. 14: EV mener at den sikreste måde at undgå flere trafikdrab af klyder er at undlade, at lave etanlæg i Egholm-linjen.Pkt. 15: EV mener, at Egholm-linjen er den mest ugunstige linjeføring for alm. ryle, og at tvivl børkomme arten til gode.Pkt. 16: EV mener, at en vestlig linjeføring er dårligere for fjordternen end en østlig, da den i 2006 erfundet ynglende i Hvorup Lergrav (3 par), tæt ved Egholm- og Lindholmlinjen, jf. side 397.Pkt. 17: EV mener, at Egholm-linjen medfører risiko for trafikdrab af havterne, jf. side 398.Pkt. 18: EV undrer sig over, at man nævner at splitternernes yngleområde ligger så langt væk fralinjeføringerne, at det ikke påvirkes af støj, når man om fjordterne skriver at ”arten ikke er følsom overfor støj”, se side 399.Pkt. 19: EV mener, at der ikke kan være tvivl om, at en linjeføring i Egholmlinjen er den klart dårligsteset i forhold til udpegningsarterne for fuglebeskyttelsesområdet, samt at der heller ikke kan stillesspørgsmålstegn ved at en linjeføring i form af en paralleltunnel ved E45, er den mest skånsomme forudpegningsarterne.Vedr. Pkt. 1: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at da påvirkningen af ålegræs ved Egholms nordkyst ermidlertidig og de påvirkede arealer indgår i et større samlet fourageringsområde for lysbuget knortegås,vurderes det, at bestanden af lysbuget knortegås ikke vil blive påvirket. Der gøres endvidere opmærksompå, at også en østforbindelse kan give anledning til påvirkning af ålegræs jf. VVM-redegørelsen side 342.Vedr. Pkt. 2: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at det er korrekt, at der kan ske enkelte påkørsler, men detvil være i så ringe omfang, at det ingen betydning har for bestandene. Det er velkendt, at gæs (og herunder
Side57af130
også knortegæs) kan fouragerer på vintergrønne marker. For knortegæs gælder dog, at de foretrækkerhavgræs, ålegræs eller alger som søsalat, når disse er tilgængelige, da fouragering på disse fødeemnergiver mere energi end fouragering på vintersæd (DMU 2011).Vedr. Pkt. 3: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at det er korrekt, at lysbuget knortegås benytter Egholmsom raste- og fourageringssted om vinteren. Når der i VVM-redegørelsen er brugt vendingen ”passerer”betyder det bare, at fuglene ikke er der hele året. Angivelsen af mængden af rastefugle stammer ikkeudelukkende fra feltarbejdet, men bygger i høj grad også på DOFbasen og kontakt til lokale.Vedr. Pkt. 4: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at gæs kan vænne sig til menneskelige aktiviteter og er istand til at skelne mellem forskellige situationer. Det er helt korrekt, at gæs ofte vil være mere nervøse forgående end for biler, hvilket ikke giver anledning til at vurdere forstyrrelsen fra en motorvej som merealvorlig, end det er gjort i VVM redegørelsen.Vedr. Pkt. 5: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at det er korrekt, at brug af alternative fødekilder såsomdyrkede marker ikke giver helt så meget energi som ålegræs. Det kan derfor ikke udelukkes, at en mindredel af fuglene vil være i lidt dårligere kondition som følge af påvirkning af ålegræs. Da påvirkningen ermidlertidig og kun angår en del af et større sammenhængende fødesøgningsområde, vurderes dette ikke athave nogen indflydelse på bevaringsstatus. Derimod vil en generel og vedvarende nedgang i ålegræs iLimfjorden udgøre en trussel mod bestanden.Vedr. Pkt. 6: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at de 2.000 er regelmæssigt forekommende antal aflysbuget knortegås i området, mens de 3.400 det højest registrerede.Vedr. Pkt. 7: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at det lave tal (2470 individer) angiver tællinger af lysbugetknortegås i fuglebeskyttelsesområdet som angivet af Miljøministeriet i basisanalysen, mens de 6-9.000 erestimater af den samlede Svalbardbestand i årene 2000-2007.Vedr. Pkt. 8: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at mindre arealer med ålegræs kan blive bortgravet, hvis defindes lige i linjeføringen for tunnel eller lavbro ved Egholmlinjen. Reduktionen i arealet med ålegræs vil igivet fald blive så begrænset, at det ikke har nogen betydning for bestanden af lysbuget knortegås. Der vilblive anvendt miljøgrab ved det marine gravearbejde, hvilket vil reducere sedimentspildet til et minimum. Derforventes derfor ikke nogen væsentlig påvirkning af ålegræs ved sedimentspild fra gravearbejdet. Eneventuel mindre nedgang i ålegræsset i nærområdet omkring graveaktiviteterne vurderes ikke at påvirke denøkologiske funktionalitet af bestanden af lysbuget knortegås.Vedr. Pkt. 9: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at man er enig i, at afværgeforanstaltninger såvel somkompenserende foranstaltninger skal være beskrevet præcist. Vejdirektoratet har derfor udarbejdet et notat,der præciserer, hvilke afværgeforanstaltninger, der vil blive indarbejdet i projektet. Notatet er vedlagt somBilag 6.Vedr. Pkt. 10: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at mindre skal forstås som, at de ikke skal optage mereareal end nødvendigt. Konstruktionerne højvandssikres op til kote +3 m.Vedr. Pkt. 11: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at det er vurderet, at trafikstøj ikke indvirker afgørende pågæssenes muligheder for at kommunikere. Denne vurdering er lavet på baggrund af observationer samtviden fra faglitteraturen. Der kan bl.a. henvises til denne tyske vejledning, der er udgivet af det tysketrafikministerium ”Arbeitshilfe Vögel und Straßenverkehr” (Garniel et al 2007), hvor adfærd hos gæs i forholdtil vejanlæg er nærmere undersøgt: "Inden for flokkene bliver der konstant udvekslet kontaktsignaler. Pågrund af nærheden mellem afgiver og modtager af kontaktsignalerne er det ikke nødvendigt, at denakustiske kommunikation har stor rækkevidde. Især gæs byder ofte nytilkommende velkommen med lyde.Ud fra de enkelte flokmedlemmers synspunkt, maskerer lydsignalerne fra de øvrige fugle øvrige lyde fraomverdenen." Gæssene har således ikke samme behov for at kompensere for støjen som syngendespurvefugle.Vedr. Pkt. 12: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at risikoen for trafikdrab på hedehøge er så lille, at enlavbro over Nørredybet med sikkerhed ingen betydning har for bestanden.
Side58af130
Vedr. Pkt. 13: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at klyden kun yngler helt undtagelsesvist på selve Egholm(formentlig som følge af fravær af ræv). Da linjeføringen endvidere ikke rummer velegnede ynglesteder forarten, og arten heller ikke er fundet ynglende i linjeføringen, vurderes det fortsat, at grundlaget for vurderingaf Egholm-linjens påvirkning af klyde er tilstrækkeligt.Vedr. Pkt. 14: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at risikoen for trafikdrab på klyde ved Egholm-linjen såvelsom på de øvrige undersøgte linjeføringer under alle omstændigheder er ganske lille, så bestanden vil ikkeblive påvirket væsentligt. Det gælder for alle de undersøgte linjeføringer.Vedr. Pkt. 15: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at da alm. ryle ikke yngler nær linjeføringen for Egholm-linjen, er risikoen for trafikdrab på individer af sydlig almindelig ryle under alle omstændigheder ganske lille,og der kan ikke blive tale om påvirkning af bestanden.Vedr. Pkt. 16: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at forekomsten af ynglende fjordterne i Hvorup Lergravvurderes ikke at blive påvirket af nogle af de undersøgte linjeføringer. Der er derfor ingen forskel mellemlinjeføringerne for så vidt angår konsekvenser for fjordternen.Vedr. Pkt. 17: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at forskellen mellem linjeføringerne er minimal for så vidtangår risiko for trafikdrab af havterne. Risikoen for påvirkning er under alle omstændigheder meget lille.Vedr. Pkt. 18: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der ikke står nævnt, at splitterne er støjfølsom, detkonstateres blot, at artens yngleplads er uden for det støjpåvirkede område. Det gælder for splitterne som forde øvrige arter på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet, dels på baggrund af depåvirkningsafstande, der fremgår for arterne i et hollandsk studie og en tyske vejledning, delsstøjkortlægningen i Miljøvurderingen, at støj fra anlægget ikke kan påvirke arternes forekomst. Der ersåledes mere end 2 km fra anlægget til klydens yngleplads på Tagholm, mens afstanden til splitternerne påFruens Holm er større end 4 km.Vedr. Pkt. 19: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at det er korrekt, at Egholm-linjen har flest ogØstforbindelsen færrest konsekvenser for arterne i udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet. Detskal dog samtidigt bemærkes, at de fleste af forskellene i virkning er af meget begrænset omfang og/ellermidlertidige samt uden negativ virkning på arternes bevaringsstatus.
Høringssvar nr. 6 - vedr. manglende undersøgelser af dyre- og plantearterPkt. 1: EV spørger på baggrund af udtalelse fra biologistuderende Kasper Harboe Bendixen (KHB),hvorfor der ikke er foretaget undersøgelser af, om strandtudser og andre paddearter kan påvirkesnegativt af trafikstøjen fra en motorvej.Pkt. 2: EV ønsker oplyst, hvorfor der ikke er undersøgt for rødlistede guldsmede. EV angiver, at der ermasser af forskellige guldsmede både i Østerådalen, ved Mølholmsøerne, på Egholm, og vedVandskisøen.Pkt. 3: EV ønsker oplyst, hvorfor eng-klaseskærm ikke nævnes i VVM-redegørelsen, når den vardetaljeret kortlagt i 2006.Pkt. 4: EV ønsker oplyst, hvorfor der ikke er foretaget undersøgelser af forekomst af skarv på Egholm.EV anfører, at skarv holder til i stort tal i og omkring Nørredybet, og at en lavbro kan være til ugunst forarten, da arten flyver lavt.Pkt. 5: EV ønsker oplyst, hvorfor der ikke er foretaget undersøgelser af forekomst af tangurt på Egholm,samt om det er lovligt at fjerne dele af bestanden fra et område, når der er andre muligheder forlinjeføring.Pkt. 6: EV ønsker oplyst, hvorfor der ikke er foretaget undersøgelser af forekomst af rødlistedesværmere i nogen af linjeføringerne for en vestlig forbindelse.
Side59af130
Høringssvar nr. 6 - vedr. manglende undersøgelser af dyre- og plantearter - fortsatPkt. 7: EV ønsker oplyst, hvorfor der ikke er foretaget undersøgelser af forekomst af flagermus, inærheden af digegravene på Egholm (§ 3-området), og anfører, at det må være en væsentlig mangel iVVM-redegørelsen.Pkt. 8: EV ønsker oplyst, hvorfor der ikke er foretaget undersøgelser af forekomst af langstilket filtrose ilinjeføringen af en Egholmforbindelse, herunder om individer bliver direkte berørt af linjeføringen.Pkt. 9: EV påpeger, at drab af individer vil være til ugunst for en art, og udbeder sig en forklaring på, atdet for flere fuglearter er vurderet, at de nemt kan blive dræbt af trafikken, og at dette samtidigt vurderesikke at være til ugunst for arten.
Vedr. Pkt. 1: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at det er kendt fra udenlandske undersøgelser, at vejstøjkan forrykke konkurrenceforholdet mellem paddearter til ugunst for de arter, hvis stemmer trænger dårligstigennem støjen. KHB anfører, at vejstøj dækker de frekvenser, hvor tudserne kvækker. Til gengæld er det enart, der kvækker meget højt. Det kan ikke fuldstændig afvises, at støjen kan genere strandtudserne, menerstatningsvandhullerne anlægges netop i nogen afstand fra vejen, hvor støjpåvirkningen er mindre.Vandhullerne på opfyldningen på Egholms sydkyst ligger tættere på linjeføringen end de øvrige, men her ervejen nedsænket og støjpåvirkningen mindre. Det vurderes derfor fortsat, at vandhullerne kan fungere somynglesteder for strandtudse.Vedr. Pkt. 2: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at det er ganske rigtigt, at både Østerådalen,Mølholmsøerne, Egholm, og Vandskisøen byder på udmærkede levevilkår for en række arter af guldsmede.Undersøgelseskorridorerne, dvs. linjeføringerne med en 300 m zone til hver side, omkring de tre muligelinjeføringer, rummer derimod ikke steder, der opfylder kravene for de krævende rødlistede arter.Undersøgelser af guldsmede vurderedes derfor ikke og vurderes fortsat ikke at være relevant.Vedr. Pkt. 3: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at eng-klaseskærm ikke er med på den nye rødliste, den ernu vurderet til ikke at være truet. Den er derfor ikke særskilt eftersøgt i 2010.Vedr. Pkt. 4: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at skarv hverken er rødlistet eller særligt beskyttet, og artener ikke på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet F1 (Ulvedybet og Nibe Bredning). Det erendvidere vurderet, at arten ikke er særligt følsom over for påvirkninger som de forudsete ved en eventueletablering af en 3. Limfjordsforbindelse via Egholm. Der er derfor ikke gennemført specifikke undersøgelserfor denne art.Vedr. Pkt. 5: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der ingen formel beskyttelse er af rødlistede arter, så deter derfor ikke ulovligt, at dele af bestanden på Egholms nordkyst evt. går til grunde i forbindelse medanlægsarbejderne. Da arten tangurt er en pionerart, der vokser på bare områder ved opskylslinjer og istrandenge på sand- og mudderflader, er det endvidere vurderet, at arten vil genindvandre til det påvirkedeområde efter anlæggets afslutning. Arten har naturligt skiftende hyppighed og "flytter rundt", hvorforbevarelse eller genskabelse af egnede levesteder er vigtigere end kendskab til bestemte voksesteder étenkelt år.Vedr. Pkt. 6: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der er ikke kendskab til forekomst af rødlistedenatsværmere i nogen af de tre linjeføringer ud over den i VVM-redegørelsen omtalte forekomst afengkøllesværmer i Østerådalen.Vedr. Pkt. 7: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at området omkring digegravene på Egholm ikke rummermuligheder for yngle- eller rasteforekomster af flagermus. Området er et potentielt fourageringsområde forvandflagermus. Fourageringsområder er ikke omfattet af habitatdirektivets beskyttelse af levesteder, og dervurderes, at der på lokaliteten ikke vil være noget betydeligt problem med trafikdrab på flagermus, daanlægget er nedgravet ved passagen af digegraven. Det vurderes, at indgrebet i det potentiellefourageringshabitat, er af et sådant omfang, at det ikke vil skade den økologiske funktionalitet for flagermus iområdet.
Side60af130
Vedr. Pkt. 8: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at for at sikre at individer af langstilket filtrose ikke går tabt,vurderes det, at det er bedst at foretage en meget detaljeret undersøgelse sent i projekteringsforløbet, hvordetaljerne omkring tracéets forløb og arbejdsarealers beliggenhed ligger helt fast.Vedr. Pkt. 9: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at når det i VVM-redegørelsen er vurderet, at trafikdrab påenkeltindivider af en art "ikke er til ugunst for arten" betyder, at drabene vil have så beskedent et omfang, atden samlede bestand ikke påvirkes.
Høringssvar nr. 7 - vedr. fejl og manglerPkt. 1: EV ønsker oplyst, hvorfor der i VVM-redegørelsen står muliggøre og ikke, at der skal udvikles nystrandeng langs Egholms sydkyst.Pkt. 2: Med hensyn til midlertidig påvirkning af naturområder ved anlægsarbejder spørger EV omvarigheden af påvirkningerne, samt om det er nok, at en stor del af påvirkningerne vil kunne undgås vedde foreslåede afværgeforanstaltninger, herunder hvad der forstås ved en stor del.Pkt. 3: EV ønsker oplyst, hvordan det vil påvirke genindvandring af vegetation i mose- og engområder,hvis grundvandssænkningen varer mere end 1½ år, dvs. 1-2 vækstsæsoner alt efter tidsplanen.Pkt. 4: EV ønsker oplyst, om en forsinkelse af anlægsarbejdet kan have betydning for anlægsarbejdetsbarriereeffekt for en række mindre arter såsom padder, krybdyr og mindre pattedyr, herunder hvad derforstås ved kortvarig påvirkning.Pkt. 5: EV anfører, at en formindskelse af påvirkninger i driftsfasen ikke er det samme som at undgåpåvirkninger, samt at påvirkninger skal undgås, når der er andre muligheder for linjeføring.Pkt. 6: EV ønsker oplyst, om bilerne skal slukke lyset, når de kører over Egholm i mørke, idet det jf.VVM-redegørelsen er kendt fra observationer af padder i naturen, at lokale populationer kan trues afgadebelysning i kombination med trafik.Pkt. 7: I forbindelse med midlertidig grundvandssænkning i Østerådalen spørger EV, om det er heltsikkert at der ikke vil ske en påvirkning af purpur-gøgeurt, som findes i et område, hvor påvirkningen afgrundvandsstanden er vurderet til at være mindre end 25 cm.Pkt. 8: EV ønsker oplyst om grundvandsforholdene i Østerådalen reetableres og hvorerstatningsbiotoper bliver etableret for de enge, der permanent fjernes af vejanlægget i Østerådalen.Pkt. 9: EV ønsker oplyst hvad der forstås ved normalt ikke, når VVM-redegørelsen anfører, at”Påvirkning af flagermus kan undgås, ved at der normalt ikke vil blive arbejdet efter mørkets frembrud isommerhalvåret.” EV spørger endvidere, om det er nok.Pkt. 10: I forbindelse med, at det i VVM-redegørelsen står, at der for at mindske forstyrrelse af odder ianlægsfasen ”planlægges etablering af skjulesteder for odder nær arbejdspladserne i form afbeplantning el.lign.”, spørger EV om der ikke i stedet burde stå vil blive.Pkt. 11: EV stiller spørgsmålstegn ved, om afværgeforanstaltningen for padder i et vandhul i nærhedenaf Svenstrupholm linjeføringen er tilstrækkeligt konkret beskrevet og effekterne heraf tilstrækkeligtpræcist bedømt. Det ønskes oplyst, hvem der har ansvaret, hvis en vurdering viser sig at være forkert.Pkt. 12: Til VVM-redegørelsens vurdering af, at der vil være intakte levesteder for to arter af rødlistedesommerfugle i Østerådalen, hvorfra arterne efter endt anlægsarbejde kan genindvandre til et område iØsterådalen, der bliver påvirket af arbejdskørsel og af omlægning af Østerå, anfører EV, at arterne erlige der hvor de er på grund af levebetingelserne.Pkt. 13: EV spørger, om der menes nordøstkyst og ikke nordkyst i VVM-redegørelsen: ”strandengenepå Egholms nordkyst vil blive påvirket af arbejdskørsel og anlægsarbejder ved anlæg af lavbroen.
Side61af130
Høringssvar nr. 7 - vedr. fejl og mangler - fortsatPkt. 14: EV ønsker oplyst om tudsehegning og indfangning af tudser på Egholm. Herunder om hegnetskal gå i hele linjeføringen, om hvordan man kommer forbi hegnet, når man skal til og fra færgen, omman må fange tudser, hvem der skal fange tudserne, samt om hegnet bliver en barriere for andre dyr.Pkt. 15: VVM-redegørelsen kan ikke udelukke, at forekomster af den rødlistede planteart tangurt påEgholms nordkyst kan blive påvirket af anlægsarbejdet, men det vurderes, at den vil genindvandre, nårstrandengen reetableres efter anlægsarbejdet. EV spørger, om det er sikkert, Tangurt vil genindvandre.Pkt. 16: I forbindelse med de foreslåede foranstaltninger for beskyttelse af den rødlistede langstilketfiltrose på Egholm, spørger EV, om man må flytte en langstilket filtrose, hvis der er andre muligheder.Pkt. 17: EV udtrykker bekymring for, om odder udrydder padderne på Egholm, når der kun vil værepassagemulighed langs kysterne og via fire faunarør i vejdæmningen.Pkt. 18: EV udtrykker tvivl om ledehegn til jordbunker, der fungerer som overvintringssteder for tudser,vil have en effekt på tudser, og om de evt. kan skade andre dyr.Pkt. 19: EV spørger vedr. VVM-redegørelsens vurderinger af risiko for trafikdrab af fugle, omenkeltindivider (af fredede fuglearter) må slås ihjel, hvis det ikke betyder en egentlig bestandsnedgang.Pkt. 20: EV mener det er utilstrækkeligt, når VVM-redegørelsen vurderer, at størsteparten af debeskrevne negative påvirkninger af natur, herunder flora og fauna kan undgås, mindskes ellerkompenseres, i vejprojektets anlægs- og driftsfase som følge af indarbejdede afværgeforanstaltninger.Vedr. Pkt. 1: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at strandeng ikke er en specielt vanskelig naturtype atdanne. Hvis man har et lavtliggende, fugtigt og saltpåvirket område, der plejes ved græsning, muliggør mandannelse af strandeng. Når området ydermere findes i nærheden af et eksisterende strandengsområde, erdet relativt let for naturtypens karakteristiske plantearter at indvandre. Det er derfor vurderet, at der, ved atman muliggør strandengsdannelse her, vil dannes strandeng.Vedr. Pkt. 2: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at ved placering af arbejdspladser og midlertidigetilkørselsveje er der taget hensyn til, at færrest mulige naturområder berøres. Dette betyder, at næsten allevirkninger af arbejdskørsel uden for selve tracéet for motorvejen vurderes at være midlertidige, samt at dearealmæssigt begrænses til det strengt nødvendige. Med midlertidig forstås i denne sammenhæng selveanlægsperioden samt få vækstsæsoner til regeneration af naturområdet, afhængigt af, hvilken type natur,der påvirkes.Vedr. Pkt. 3: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at ved ophør af midlertidig grundvandssænkning er der ikketvivl om, at midlertidigt påvirkede mose-/engområder vil genetableres med tilsvarende vegetation, ogsåselvom anlægsperioden skulle trække ud. Grundvandssænkningen er mindre end 25 cm (se VVM-redegørelsens side 254) i de botanisk mest værdifulde områder, hvorfor en længerevarende påvirkning ikkeer sandsynlig.Vedr. Pkt. 4: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at hvis tidsrummet for anlægsarbejdet bliver længere endplanlagt, vil barriereeffekten for smådyr blive tilsvarende forlænget. Dette vurderes ikke at medføre nogenvæsentlig effekt på populationerne af smådyr. Kortvarig refererer til anlægsperiodens længde.Vedr. Pkt. 5: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at uanset hvilken løsning, der vælges, vil der værepåvirkninger, og det skal anvises, hvordan disse påvirkninger kan reduceres.Vedr. Pkt. 6: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at for at mindske lyspåvirkningen på padder vil der påEgholm ikke blive etableret belysning af anlægget i driftsfasen. Da vejen ydermere vil ligge hævet overterræn på det meste af strækningen over øen, vil kun meget lidt lys fra bilerne nå jorden uden formotorvejen.
Side62af130
Vedr. Pkt. 7: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at på det foreliggende grundlag er det en meget sikkervurdering, at purpur-gøgeurt i Østerådalen ikke vil blive påvirket af midlertidig grundvandssænkning ianlægsfasen, idet arten forekommer i et område, hvor grundvandssænkningen højest vil blive på 25 cm. Dervil altid være en lille risiko for midlertidig påvirkning.Vedr. Pkt. 8: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at grundvandsforholdene i Østerådalen retableres, nårgrundvandssænkningen ophører. Erstatningsbiotoper for enge, der permanent fjernes pga. vejanlægget, vilsom udgangspunkt ske et andet sted i ådalen ved at udtage arealer i omdrift, men dette skal aftalesnærmere med såvel kommune som lodsejere. Mulige områder kan ses på kortbilag 14a i rapport 380, del 3.Vedr. Pkt. 9: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der ikke er nogen risiko for, at enkelte dage medbelysning af arbejdsarealer vil påvirke arternes bevaringsstatus på lokalt niveau.Vedr. Pkt. 10: Vejdirektoratet er enige i, at der burde have stået ”vilblive etableret”,så der ikke kan opståtvivl om spørgsmålet. Selve placeringen af beplantningerne vil dog først ske i detailprojekteringen.Vendingen ”ellerlignende”betyder, at man kan anvende kvasbunker, sten og gamle træstubbe i stedet forbeplantning. Det vurderes dog, at beplantning med f. eks. pil i de fleste tilfælde vil være den bedste løsning.Vedr. Pkt. 11: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der vil blive opsat et midlertidigt paddehegn ved etpaddevandhul nær linjeføringen ved Svenstrupholm for at forhindre drab af individer i anlægsfasen, og dervil endvidere blive etableret 3 erstatningsvandhuller. Det er Vejdirektoratets ansvar, atafværgeforanstaltningerne har den tilsigtede virkning.Vedr. Pkt. 12: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at det er korrekt, at to arter af rødlistede sommerfugleforekommer i et område, der vil blive påvirket af omlægning af Østerå samt af arbejdskørsel i anlægsfasen.Eng-køllesværmer lever i blomsterrige enge og er knyttet til urten sump-kællingetand. Egnede lokaliteter forarten forekommer i Østerådalen både umiddelbart nord for og umiddelbart syd for det berørte område.Isblåfugl var i 1996 almindeligt udbredt i Jylland (Stoltze 1996) og blev ved feltobservationerne også setbåde på Egholm og i Østerådalen. Isblåfugl forekommer på mere tørre enge, overdrev og strandoverdrev oger knyttet til muse-vikke og arter af fladbælg, som er forholdsvist almindeligt udbredte urter. Egnedelokaliteter for arten forekommer flere steder i området. Arterne vurderes at kunne genetablere sig påpåvirkede arealer, når forholdene retableres, ved genindvandring fra de andre egnede lokaliteter i ådalen.Vedr. Pkt. 13: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at det er korrekt, at kysten på det omtalte stykke vendermod nordøst.Vedr. Pkt. 14: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at hele arbejdsområdet på Egholm indhegnes medpaddehegn, men ikke på tværs af eksisterende veje. Tudsefangsten og fældetømningen vil blive varetaget afentreprenøren, hvis denne har personale med erfaring fra lignende opgaver. Ellers af kvalificeredekonsulenter. Fangsten kræver en tilladelse fra Naturstyrelsen, da de er omfattet afartsfredningsbekendtgørelsen. Større dyr som mårdyr, ræve, harer og hjorte kan let passere hegnet,hvorimod nogle mindre dyr som fx pindsvin ikke kan.Vedr. Pkt. 15: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der ingen formel beskyttelse er af rødlistede arter. Datangurt er en pionerart, der vokser på bare områder ved opskylslinjer og i strandenge på sand- ogmudderflader, er det vurderet, at arten vil genindvandre til det påvirkede område efter anlægsarbejdetsafslutning. Arten har naturligt skiftende hyppighed og "flytter rundt", hvorfor bevarelse eller genskabelse afegnede vil sikre at arten genindvandrer.Vedr. Pkt. 16: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der ingen formel beskyttelse er af rødlistede arter, sådet er ikke forbudt at flytte langstilket filtrose.Vedr. Pkt. 17: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at faunapassagerne ikke vil medføre lokalekoncentrationer af padder, hvorfor de ikke vil medføre en øget prædation fra oddere, og dermed forårsageudryddelse af padderne på Egholm.Vedr. Pkt. 18: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at jordbunker til overvintring af padder vil blive etableret itilknytning til paddehegn eller naturlige ledelinjer i landskabet. Paddehegns effektivitet som ledelinje erveldokumenteret, og det er veldokumenteret - bl.a. fra anlægsarbejder - at løse jordbunker tiltrækker tudser,
Side63af130
der gerne vil grave sig ned. Et paddehegn langs i form af en fast beton- eller stålkonstruktion vurderes ikkeat skade dyr, idet den ikke vil øge motorvejens barrierevirking ud over at beskytte mindre dyr mod trafikdrab.Vedr. Pkt. 19: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at fredede fugle i medfør af jagt- og vildtforvaltningslovener arter, der ikke har fastsat jagttid. Disse må ikke jages, men der er ingen bestemmelser, der hindreruagtsomme drab som fx i trafikken.Vedr. Pkt. 20: Hertil kan Vejdirektoratet oplyse, at det i VVM-redegørelsen er vurderet, at de indarbejdedeafværgeforanstaltninger er tilstrækkelige til at påvirkningerne ikke får betydning for de samlede bestande afde påvirkede dyre- og plantearter.
Høringssvar nr. 8 - vedr. odderPkt. 1: EV gør opmærksom på, at man i VVM-redegørelsen generelt har anvendt udtrykket "nordkysten"af Egholm om den kyst, der vender mod nordøst.Pkt. 2: EV hævder, at der i tidsrummet fra april til september kun er gennemført feltundersøgelser 3gange af 1 - 2 dages varighed.Pkt. 3: EV mener, at der i forbindelse med anlægsarbejderne i Østerådalen, hvor det i VVM-redegørelsen nævnes at der "planlægges etableret" skjulesteder for odder skal stå "bliver etableret".Pkt. 4: EV ønsker oplyst hvad der menes med "eller lignende" i forbindelse med etablering afskjulesteder for odder.Pkt. 5: EV påpeger at det useriøst at påvirke en udpegningsart som odder når der findes andreløsningsmuligheder.Pkt. 6: EV ønsker i forbindelse med belysning af arbejdsarealer oplyst hvad det betyder, at begrænsebelysningen.Pkt. 7: EV gør opmærksom, at der er risiko for lokale forstyrrelser af odder, hvilket fremgår flere steder iVVM-redegørelsen.Pkt. 8: EV mener at der i VVM-redegørelsen bør stå, at odderen "skal beskyttes" i stedet for "kanbeskyttes"Pkt. 9: EV foreslår at man for at opfylde forsigtighedsprincippet i relation til odderen skal læggelinjeføringen så langt væk fra åerne som muligt.Pkt. 10: EV mener ikke at Vejdirektoratet lever op til forsigtighedsprincippet i relation til odder, da der ianlægsfasen kan forekomme potentielt væsentlige forstyrrelser af odder.Pkt. 11: EV påpeger, at afværgeforanstaltningerne i relation til odder er mangelfulde, idet der ikke erplanlagt opsat hegn ved Lindholm Camping.Pkt. 12: EV ønsker oplyst hvad det betyder når der i forbindelse med belysning af arbejdsarealer står atbelysningen af arbejdsarealet holdes på "et minimum" og at forstyrrelser han holdes "på et lavt niveau".Pkt. 13: EV ønsker oplyst hvad det vil sige at et vandløb er vigtigt og hvad der skal til for at det er vigtigt.Pkt. 14: EV slutter med at fastslå, at Østforbindelsen efter foreningens opfattelse er den eneste lovligelinjeføring.Vedr. Pkt. 1: Vejdirektoratet skal beklage denne systematiske fejl, som dog generelt ikke har givet anledningtil misforståelser.
Side64af130
Vedr. Pkt. 2: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at feltkortlægningen er foretaget af Vejdirektoratetskonsulenter ved en række besøg med 2-4 medarbejdere i perioden april til september 2010. Samlet set erder tale om flere mandemåneders feltarbejde.Vedr. Pkt. 3: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at når der står planlægges betyder det, at der vil bliveetableret skjulesteder, men at selve placeringen af beplantningerne først vil ske i forbindelse meddetailprojekteringen.Vedr. Pkt. 4: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at vendingen "eller lignende" betyder, at man kan anvendekvasbunker, gamle træstubbe og sten i stedet for beplantning. Det vurderes dog, at beplantning med f. eks.pil i de fleste tilfælde vil være den bedste løsning.Vedr. Pkt. 5: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at odderen efter anlægsarbejdet stadig vil kunne sprede sigpå tværs af anlægget (i faunapassager) og vende tilbage til de levesteder, den havde tidligere. De senesteårtier har vist, hvor hurtig odderen er til at tilpasse sig nye områder.Vedr. Pkt. 6: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at af hensyn til flagermus og odder skal arbejde i de mørketimer og belysning af arbejdsarealer holdes på et minimum ved arbejdsarealer nær Østerå, Hasseris Å ogLindholm Å. Det vurderes, at forstyrrelser af odder og flagermus herved kan holdes på et så lavt niveau, atden økologiske funktionalitet ikke påvirkes.Vedr. Pkt. 7: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at det er vurderet, at disse forstyrrelser ikke vil påvirke denøkologiske funktionalitet eller artens bestande i Aalborgområdet som helhed og i de berørtevandløbssystemer.Vedr. Pkt. 8: Vejdirektoratet er enig i, at odder "skal beskyttes".Vedr. Pkt. 9: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at det er indbygget i vejprojektet, at der fortsat vil væregode passagemuligheder ved alle krydsninger af større vandløb. Med rigtigt udførte faunapassagernedbringes antallet af trafikdræbte oddere ved vandløbskrydsninger kraftigt.DMU skriver således i "Oddere og trafik”,http://www.dmu.dk/foralle/dyr_og_planter/odder/oddere_og_trafik_28flash29/: Etableringen affaunapassager har vist sig at være effektiv, og der bliver ikke længere dræbt oddere på de steder, hvor dernu findes faunapassager. Når først der er blevet lavet en faunapassage, tager odderne den nemlig hurtigt ibrug og markerer den med ekskrementer. Indtil videre er det især i Nord- og Vestjylland, hvor oddere er mestalmindelige, at der er lavet den slags forbedringer af vejbroerne. Selvom der er bygget faunapassager, ertrafikdrab af oddere stadig en alvorlig trussel mod odderne i Danmark. Antallet af oddere, der blivertrafikdræbt, er ikke faldet gennem de seneste år. Men hvor man førhen fandt mange trafikdræbte oddere påde samme steder, findes de trafikdræbte oddere nu meget spredt. At antallet af indleverede trafikdræbteoddere ikke er faldet kan være fordi, at der efterhånden lever flere oddere i Danmark.Der er således ikke belæg for at større afstand til vandløb, vil være afgørende nødvendig for at sikre odderemod trafikdrab ved anlægget.Vedr. Pkt. 10: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at det vurderes at odder ikke vil blive fuldstændigfordrevet fra området, og at arten efter anlægsarbejdets ophør stadig vil kunne sprede sig på tværs afanlægget (i faunapassager) og vende tilbage til de levesteder, den havde tidligere. De seneste årtier har visthvor hurtig odderen er til at tilpasse sig nye områder.Vedr. Pkt. 11: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der generelt ikke er anbefalet hegning, da det skaberen unødig barriereeffekt. Det vurderes, at manglende hegning ved Lindholm Camping eller andre steder ikkevil medføre trafikdrab på odder. Overvågning af bestande af odder i området, herunder registrering af evt.trafikdrab vil efterfølgende kunne medføre, at der opsættes hegn.Vedr. Pkt. 12: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at det betyder, at belysning af arbejdsarealer nær Østerå,Hasseris Å og Lindholm Å kun må ske, hvis det er strengt nødvendigt for projektets gennemførelse. Eventuelbelysning skal ved opsætning anbringes således, at den ikke direkte belyser åen. Det vurderes, at
Side65af130
forstyrrelser af odder og flagermus herved kan holdes på et så lavt niveau, at den økologiske funktionalitetikke påvirkes.Vedr. Pkt. 13: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at de vigtige vandløb i relation til forekomsten af odder erstørre vandløb med egentlige odderbestande, mens de mindre vigtige er små vandløb uden ynglendeoddere, og som kun benyttes sporadisk af strejfende individer.Vedr. Pkt. 14: Vejdirektoratet har noteret synspunktet.4.18 FORENINGEN SØHOLDT
Foreningen Søholdt giver udtryk for, at man ikke ønsker en motorvej over Egholm, da det giverstøjgener og vil være et markant indgreb både for Aalborgs vestlige naturområder og for Egholm, der eret yndet udflugtsmål og omfatter beskyttelsesværdig flora og fauna.Foreningen Søholdt peger i stedet på Østforbindelsen som et udmærket alternativ.Vejdirektoratet har noteret de fremførte synspunkter og argumenter.4.19 HØRINGSSVAR FRA 85 FORSKERE OG ANSATTE VED INSTITUT FORPLANLÆGNING PÅ AALBORG UNIVERSITETI høringssvaret anføres 7 indsigelser mod udgangspunktet og især udeladelser i den foreliggende VVM-redegørelse. I det følgende er resumeret indsigelsernes hovedindhold og Vejdirektoratets bemærkningerhertil er anført.
De overordnede trafikpolitiske mål i Aalborg ignoreresIfølge høringssvaret tager VVM-redegørelsen ikke hensyn til det overordnede princip i ”Aftale om engrøn transportpolitik” om at det meste af trafikvæksten skal løftes af den kollektive trafik, eller til aftalerindgået af Aalborg Kommune om at forøge andelen af rejser med kollektiv trafik, cykel eller til fods.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at det med aftalen om en grøn transportpolitik fra 2009 blev besluttet afet bredt flertal i Folketinget at færdiggøre VVM-undersøgelsen af en 3. Limfjordsforbindelse, med henblik påen politisk stillingtagen til projektet.Målsætningen fra aftalen En grøn transportpolitik om, at den største del af væksten i fremtidens persontrafikskal ske i den kollektive transport, søges opfyldt ved igangsættelse af en lang række tiltag, herundertimemodellen for jernbanetrafikken mellem landets største byer, og et helt nyt signalsystem på helejernbanenettet.Formålet med VVM-undersøgelsen af en 3. Limfjordsforbindelse knytter sig primært til et andet afprincipperne fra En grøn transportpolitik, nemlig det om, at ”vejkapaciteten skal udbygges dér, hvor behoveter størst, dvs. dér hvor der i dag er de største trængselsproblemer, men også hvor man kan se, at denfremtidige trafikvækst som følge af erhvervs- og samfundsudviklingen vil kræve en udbygning afinfrastrukturen”.Alternative løsninger såsom letbaner og bedre regionalbaner er ikke undersøgtIfølge høringssvaret forholder VVM-redegørelsen sig ikke til reduktion af behov for bilkørsel gennemf.eks. kørselsafgifter, parkeringsrestriktioner, byplanlægning, samkørsel, bedre kollektiv trafik og merecykeltrafik som alternativ til vejudbygning.
Side66af130
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der som led i VVM-undersøgelsen er vurderet et K+ alternativ, hvorider forudsættes en udbygning af den kollektive trafik.Alternativet er beskrevet i afsnit 4.16 i rapport 379, og det er her anført (citat): ”Det ideelle scenarie forudbygningen af den kollektive trafik omfatter bl.a. realisering af timemodellen for banetrafikken mellemKøbenhavn og Aalborg, en kapacitets- og driftsudvidelse på jernbanenettet i Limfjordssnittet, indførelse afstørre og hurtigere tog, en driftsudvidelse på de regionale forbindelser i ekspresbusnettet samt en udbygningaf bybusnettet og etablering af en letbane mellem midtbyen og Universitetsområdet.”Afsnit 4.16 indeholder desuden en vurdering af potentialet i en overflytning til kollektiv trafik, og det er anført,at det vil være nødvendigt at anvende virkemidler for at begrænse biltrafikken, og at det vil være nødvendigtat give den kollektive trafik bedre fremkommelighed end i dag.Samkørsel ved pendling er én af måderne at begrænse biltrafikken på, og der er forudsat etableretsamkørselspladser ved nogle af tilslutningsanlæggene i de vestlige forslag.Herudover skal bemærkes, at der ikke i dag foreligger noget politisk besluttet grundlag om eventuelleøkonomiske eller andre adfærdsregulerende virkemidler til begrænsning af biltrafikken.
Der gives et forvrænget billede af trafikrelaterede miljø-, energi- og klimakonsekvenserI høringssvaret anføres, at de foreslåede motorvejsudbygningers trafikskabende virkning og deresmiljømæssige konsekvenser næsten helt ignoreres, og det anføres, at der bør regnes med væsentligtstørre trafikspring end forudsat. Trafikspringet foreslås at være ca. halvdelen af forøgelsen afvejkapaciteten, svarende til 12-20 % på kort sigt og 20-40 % på lang sigt.
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der er i VVM-undersøgelsen er belyst 3 forskellige scenarier fortrafikkens vækst – et lavvækstscenarie, et normalvækstscenarie og et højvækstscenarie – og at der ermedregnet et trafikspring som følge af forbedring af fremkommeligheden. Trafikspringet er beregnet til ca.3,5 ‰, 4,0 ‰ og 1,0 ‰ for henholdsvis Egholmlinjen, Lindholmlinjen og Østforbindelsen. Disse tal erimidlertid beregnet i forhold til antal bilture i hele trafikmodelområdet. I forhold til antal ture overLimfjordssnittet er det ca. 1,0 %, 1,8 % og 0,8 %. Der har været anvendt en elasticitet i forhold til forbedringaf de generaliserede omkostninger (tid og kørsel) på -0,1. Denne elasticitet er ifølge senere vurderinger iunderkanten, men trafikspring som i de i høringssvaret anførte dimensioner anses for urealistiske. De afledtemiljøkonsekvenser er beskrevet i VVM-redegørelsen m.h.t. støj, energi og luft m.m. En forøgelse aftrafikspringet vil medføre en forøgelse af støj og emissioner, men også en forøgelse af trafikkantgevinsterneog dermed sandsynligvis en forhøjet samfundsøkonomisk rentabilitet.Vejdirektoratet skal endvidere bemærke, at de vestlige forslag til en 3. Limfjordsforbindelse vil medføre enkortere rute for mange af de eksisterende bilister, hvilket i sig selv reducerer trafikarbejdet. Ifølge VVM-redegørelsens trafikafsnit skulle dette ikke helt opveje forøgelsen af trafikarbejdet som følge af trafikspring.Det har imidlertid vist sig, at der er sket en fejl i beregningen af det samlede trafikarbejde, som betyder at dersamlet set sker en lille reduktion af trafikarbejdet, hvilket også, som det fremgår af VVM-redegørelsensSammenfattende rapport 379, tabel 6.5, medfører at der er beregnet en samlet reduktion af emissionerne afsåvel CO2som øvrig luftforurening.De omtalte ændringer af trafikarbejde og emissioner fremgår af Rettelsesblad nr. 2, der er lagt ud påVejdirektoratets hjemmeside Vejdirektoratet.dk/limfjorden.
Der mangler omtale af usikkerhed vedr. trafikprognoser og effekter af alternativerDet anføres i høringssvaret, at VVM-redegørelsen ikke forholder sig tilstrækkeligt til usikkerhed ivurderingerne, og specielt til usikkerheden i vurderingen af virkningen af et motorvejsbyggeri i forhold tilikke at gøre noget.
Side67af130
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der ved fastlæggelse af planlægningsgrundlaget for VVM-undersøgelsen er taget udgangspunkt i de foreliggende godkendte kommuneplaner og de heri forudsatteudviklinger i befolkningssammensætning, boliger og arbejdspladser. Derudover er lagt til grund den af DTUTransport forventede trafikudvikling regionalt og på landsplan, baseret på Infrastrukturkommissionensanalyser.Da dette forudsætningsgrundlag er behæftet med betydelig usikkerhed, er der i VVM-undersøgelsen belyst 3forskellige scenarier for trafikkens vækst, jf. ovenfor. Derudover er der i forbindelse med omtalen af detrafikale virkninger i rapport 379 i afsnit 6.2 specifikt nævnt de væsentlige usikkerheder i trafikberegningerne.
Aalborgs by- og naturmæssige kvaliteter ignoreresDet anføres i høringssvaret, at udsigten over Aalborg fra den jyske højderyg og udsigten fra Aalborgover Limfjorden og Egholm meget vigtig for byens identitet, og at dette er ignoreret i VVM-redegørelsen.
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der som led i VVM-undersøgelsen er foretaget en omfattendelandskabsanalyse i det aktuelle projektområde, og indpasningen af de skitserede vej-, bro- og tunnelanlæger belyst ved visualiseringer, dels fra terræn og dels fra fugleperspektiv.Det skal samtidig bemærkes, at der i en eventuel videre proces efter valg af løsning til en 3.Limfjordsforbindelse vil ske en detaljeret arkitektonisk og landskabsmæssig bearbejdning af den valgteløsning.Der sikres ikke lige mobilitet for alle – samfundets svageste oversesIfølge høringssvaret tages der i VVM-redegørelsen ikke tilstrækkeligt hensyn til kommunens forpligtelsertil at arbejde for bedre mobilitet for alle, herunder handicappede, ældre og studerende.
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at det i alle forslagene til en 3. Limfjordsforbindelse er forudsat, atforholdene for cyklister ikke forringes, og at alle eksisterende busruter kan opretholdes efteretablering/udbygning af motorvejsforbindelsen.Yderligere initiativer for at tilgodese de svage trafikanter vil være et anliggende for Aalborg Kommune, og detligger uden for VVM-undersøgelsens rammer. Samtidig skal bemærkes, at en aflastning for biltrafik i decentrale byområder vil forbedre mulighederne for forbedret fremkommelighed for busser, cyklister oggående.
De langsigtede konsekvenser undersøges ikke, og VVM’en og høringen er et mangelfuldt grundlag forborgerdeltagelseI høringssvaret anføres, at det er problematisk, at høringsfasen ligger henover sommerferien, og atVVM-redegørelsen kun handler om valg mellem 3 vejløsninger i stedet for en diskussion af kvalitativtforskellige udviklingsveje og en analyse af kvalitativt forskellige alternativer, som grundlag for endemokratisk debat.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der i den planlægning, Nordjyllands Amt og kommunerne omkringLimfjorden tidligere har gennemført, er foretaget vurderinger af alternative muligheder for at løse de trafikaleudfordringer omkring Limfjorden.Den VVM-undersøgelse, som Vejdirektoratet nu har gennemført, har i henhold til trafikaftalen fra 2009 tagetafsæt i de tidligere undersøgelser vedrørende en 3. Limfjordsforbindelse samt Aalborg Kommunes VVM-undersøgelse ”Nye vejanlæg i Aalborg Syd”.
Side68af130
Hvad angår høringsperiodens placering henover sommerferieperioden og den påståede manglendeborgerinddragelse skal bemærkes, at høringsperioden for det aktuelle projekt blev forlænget frasædvanligvis 8 uger til 9½ uge. Og med hensyn til borgerinddragelse skal bemærkes dels, at deltagelsen ogspørgelysten på borgermødet i Aalborghallen, hvor ca. 900 borgere deltog, var en del større end vanligt, delsat de ca. 1.500 høringssvar, som Vejdirektoratet har modtaget, vidner om en meget stor og engageretborgerdeltagelse.4.20 VESTBJERG SAMRÅD,Vestbjerg Samråd anbefaler en af de vestlige løsninger, da de vil reducere den tværgående trafik nordfor Nørresundby samtidig med, at den vil give beboerne i Vestbjerg bedre adgang til Aalborg Lufthavn.En vestlig forbindelse vurderes også at reducere belastningen på motorvejsfrakørslen til Vestbjerg.Vejdirektoratet har noteret de fremførte synspunkter og argumenter.4.21 AKADEMISK ARKITEKTFORENINGS NORDJYLLANDSAFDELING
Akademisk Arkitektforenings Nordjyllandsafdeling anbefaler en østlig Limfjordsforbindelse af følgendetre hovedårsager: Landskabet, byudviklingen og arkitekturen.De to vestlige forbindelser vil berøve Aalborg sin enestående sammenhæng med det vidtstrakte vestligeLimfjordslandskab. De vil endvidere ikke kunne betjene den fremtidige byudvikling som skal ske modsyd og øst. En lavbro over Nørredyb og en tunnelrampe langs Annebergvej vil føre til en kraftigforringelse af omgivelsernes byarkitektoniske og landskabelige værdier.En vestlig forbindelse vil kunne bygges under hensyntagen til gældende miljøkrav, men en bro til og enhøj vejdæmning over Egholm vil bryde kimingen mod vest og lukke det store landskab, der gør Aalborgsplacering ved Limfjorden til noget ganske enestående.Akademisk Arkitektforenings Nordjyllandsafdeling gør videre opmærksom på, at det er vigtigt at aflastetrafikken i bymidten også for at understøtte den fantastiske forskønnelse der de senere år er sket iAalborg.Akademisk Arkitektforenings Nordjyllandsafdeling finder det ikke dokumenteret i VVM-redegørelsen, aten vestlig forbindelse er bedre for udviklingen i Nordjylland end Østforbindelsen og betegner det som enalvorlig mangel i VVM-redegørelsen, ligesom Akademisk Arkitektforenings Nordjyllandsafdeling ogsåsavner, at VVM-redegørelsen forholder sig til de øvrige byplanmæssige konsekvenser af de trelinjeføringer og deres mulige betydning for byudviklingen.Hvad angår udviklingen i Nordjylland, så kan Vejdirektoratet anføre, at der i forbindelse med amtets VVM-undersøgelse i 2006 blev gennemført en erhvervsundersøgelse i Nordjylland. Bl.a. på baggrund af denneundersøgelse blev det konkluderet, at ”Uanset om der vælges en østlig eller vestlig forbindelse viludviklingsmulighederne i den østlige del af regionen være sikret. Derimod er udviklingsmulighederne for denvestlige del af regionen bedre med en vestlig linjeføring. For regionen som helhed sikresudviklingsmulighederne dermed bedst med en vestlig linjeføring”.Derudover skal bemærkes, at Region Nordjylland og KKR (Kommune Kontakt Rådet) påmobilitetskonferencen i april 2011 opfordrede staten til at træffe beslutning om at etablere en vestligforbindelse. Det skal endvidere nævnes, at vurderingen i VVM-redegørelsen underbygges af detilkendegivelser, der er modtaget i høringsfasen fra såvel Region Nordjylland som fra Aalborg, Hjørring,Brønderslev og Jammerbugt kommuner, der alle peger på Egholmlinjen som den foretrukne løsning.
Side69af130
Vejdirektoratet har noteret de øvrige fremførte synspunkter og argumenter.4.22 FORENINGEN FOR BYGNINGS- OG LANDSKABSKULTUR I AALBORG KOMMUNE
Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Aalborg Kommune gør indsigelse mod en 3.Limfjordsforbindelse. Med en 3. Limfjordsforbindelse forstår foreningen de to vestlige løsninger i VVM-redegørelsen. Begge løsninger har så alvorlige og permanente konsekvenser for kulturlandskabet ogdets indhold af kulturarv, at foreningen helt må tage afstand fra, at de gennemføres.Vejdirektoratet har noteret de fremførte synspunkter og argumenter.4.23 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING
Overordnet understreger Danmarks Naturfredningsforening (DN), at det er vigtigt at friholde områder forpåvirkning af større infrastrukturanlæg for at sikre natur- og rekreative værdier i området.DN mener, det er meget nødvendigt at friholde disse områder fra påvirkninger fra motorvejsanlægget,først og fremmest for at sikre naturværdierne, men også i høj grad for at sikre de rekreative værdier iområderne. Østforbindelsen giver væsentlig mindre påvirkning af områder med stor natur- og rekreativværdi, fordi det omhandler udbygning af allerede eksisterende anlæg.Hertil kan Vejdirektoratet anføre, at de undersøgte linjeføringer er fastlagt i overensstemmelse med AalborgsKommune kommuneplan og i samråd med Aalborg Kommune. De tre mulige linjeføringer er vurderet somligeværdige alternativer. Vurderingerne af virkningerne af de enkelte linjeføringsforslag vil indgå iVejdirektoratets indstilling til folketinget.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) peger på at begge vestlige linjeføringer vil udgøre en stor fysiskbarriere, der afskærer de mange rekreative forbindelser mellem byen og det åbne land og at støjen fraen evt. motorvej vil ødelægge de rekreative værdier for områderne omkring Hasseris Enge, Egholm ogFjordparken i et meget større område end det der fremgår af VVM-redegørelsen.Begge forslag til vestlige forbindelser vil få stor betydning for de eksisterende natur- og rekreativeværdier i områderne omkring Østerådalen, Hasseris Enge, Mølholm, Egholm, Lindholm Å ogFjordparken. Områder som i dag har stor værdi for Aalborg som bynær natur. Disse områder er ikommuneplanen udlagt til områder, der friholdes for tekniske anlæg.Vejdirektoratet kan anføre, at påvirkningen af rekreative arealer vil indgå ved Vejdirektoratets samledevurdering af forslagene. Det skal dog samtidig bemærkes, at en del af de berørte områders status somrekreative områder hænger sammen med, at de planlægningsmæssigt har været reserveret til vejanlæggenefor en 3. Limfjordsforbindelse og dermed har været friholdt for byudvikling.
DN understreger videre, at en ny vejdæmning med broer vil være meget synligt i det flade og sårbarekystlandskab, hvilket er i strid med formålet i naturbeskyttelseslovens bestemmelser om, at sårbarelandskaber skal beskyttes.Hertil kan Vejdirektoratet bemærke, at de landskabelige forhold omkring de tre linjeføringer er undersøgt ogvurderet ud fra fire kriterier jf. Naturstyrelsens landskabskaraktermetode til beskrivelse af landskabet udenfor byerne: Landskabets styrke, tilstand, grad af forstyrrelse og visuelle oplevelsesværdi. Sammenlagt
Side70af130
udmønter kriterierne sig i tre typer af landskaber, nemlig de særligt karakteristiske, de karakteristiske og dekaraktersvage, hhv. høj, middel og lav landskabskarakter.Der er ligeledes lavet en vurdering af visuel sårbarhed omkring de tre linjeføringer, hvor seks parametreindgår; skala af landskabet, rumlig afgrænsning, kompleksitet, struktur, støj og visuel uro.
DN fremhæver, at der er meget værdifuld natur, som vil blive påvirket ved etablering af en 3.Limfjordsforbindelse vest om Aalborg. Det drejer sig om særlige værdifulde naturområder, økologiskeforbindelser, lavbundsområder, strandenge og ådale. Endvidere er adskillige naturområder omfattet afnaturbeskyttelseslovens § 3 samt levested for en række arter, der er beskyttet efter habitatdirektivetsbilag IV og fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I.Egholmlinjen vil føre gennem rasteområder for lysbuget knortegås (bilag I art), hvor der årligt raster ca.3000 fugle, der udgør ca. halvdelen af verdensbestanden. Det frygtes, at en ny motorvej over øen vilbetyde, at den lysbugede knortegås ikke vil vende tilbage.Mosehornuglen, der er beskyttet af fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1, lever på Egholm primært ivintermånederne og en motorvej over Egholm vil betyde forringelse af uglens levesteder pga. trafikdrabog forstyrrelser fra trafikken.Langstilket filtrose, der kun findes få steder i Danmark, vokser på Egholm. DN mener, at en motorvejover Egholm kan betyde, at rosen forsvinder, selv om berørte individer flyttes til andre lokaliteter, idetrosen i forvejen har vanskeligt ved at leve og udbrede sig.To arter af gøgeurt vokser på § 3-beskyttede områder på Egholm. Begge arter er registreret af DN i2011 og ifølge VVM-redegørelsen vil disse forekomster blive ødelagt i anlægsfasen.Levesteder for Bilag-IV arter som fx spidssnudet frø og strandtudse vil ifølge VVM-redegørelsen blivepåvirket af en motorvej over Egholm og DN understreger, at disse forekomster ikke må lide skade. DNgør i den forbindelse opmærksom på, at hidtidige erfaringer har vist, at skader på padder ikkenødvendigvis behøver at være store på længere sigt, så længe der bliver etableret god erstatningsnatur,paddehegn og spredningsmuligheder.DN mener at erstatning af områder med § 3-beskyttet natur i forholdet 1:2 er i orden, men peger på, atoverdrev ikke umiddelbart kan erstattes, da der er tale om gamle områder der har udviklet sig over langtid og derfor ikke kan flyttes eller retableres andre steder.Vejdirektoratet har noteret DN’s synspunkter og skal bemærke, at naturforholdene, både naturtyper og arterpå alle relevante lokaliteter, i alle tre linjeføringer er undersøgt og vurderet i VVM-redegørelsen med hensyntil eventuelle konflikter med naturbeskyttelsesloven, EF-habitatdirektivet og EF-fuglebeskyttelsesdirektivet.Vejdirektoratet er enig i, at overdrev ikke umiddelbart kan erstattes, idet der er tale om gamle habitater.Derfor er tab af arealer med overdrev begrænset mest muligt ved alle tre linjeføringer ved fastlæggelsen af2linjeføringen. Der vil dog stadig være et tab af overdrev ved de tre løsninger – 17.000-18.000 m ved de to2vestlige løsninger og ca. 600 m ved Østforbindelsen. Ved alle tre linjeføringer er der beskrevetafværgeforanstaltninger og overvågningsprogram. Det er endvidere efterfølgende blevet præciseret, hvilkekonkrete afværgeforanstaltninger, der vil blive indarbejdet i projektet, se Bilag 6.
DN henviser til Naturklagenævnets afgørelse vedrørende fredningsforslag for Egholm.Vejdirektoratet skal her gøre opmærksom på, at henvisningen er ufuldstændig, idet det senere af afgørelsenfremgår, at "Et flertal på 7 af nævnets medlemmer finder på den baggrund at fredningsnævnets afgørelsebør stadfæstes og det foreliggende fredningsforslag afvises" (http://www.nmkn.dk/NR/rdonlyres/88549F85-0E11-49A6-B9CD-05BDF57B509A/0/fredningaf%C3%B8enEgholm.pdf)
Side71af130
DN påpeger, at støjkortene i VVM-redegørelsen ikke er retvisende, og at en støjgrænseværdi på 58 dBer uacceptabelt høj for nye vejanlæg.Hertil skal Vejdirektoratet bemærke, at afgrænsningerne af støjudbredelseskonturerne er baseret påMiljøstyrelsens vejledende grænseværdier og er vist i intervaller på 5 dB ned til 53 dB, som ergrænseværdien for rekreative områder i det åbne land.De vejledende grænseværdier for støj fra vejtrafik er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning "Støj fra veje", nr.4/2007. De vejledende grænseværdier udtrykker en støjbelastning, der efter Miljøstyrelsens vurdering ermiljømæssigt og sundhedsmæssigt acceptabel. Det betyder derfor, at støjen fra motorvejen også kan værehørbar og generende på steder, hvor grænseværdien er overholdt. I vejledning nr. 4, 2007, afsnit 3.2 er detbeskrevet at: "Miljøstyrelsen finder, at der skal tages samme hensyn til støjen, når man planlægger nye vejeog vejudbygninger, som når man planlægger boliger" Og: "Der er ikke fastsat vejledende grænseværdier forstøjen fra nye veje, men støjgrænserne i vejledningens afsnit 2.2 kan benyttes som vurderingskriterier".Det er ikke muligt at sammenligne grænseværdien for støj fra vejtrafik med grænseværdien for støj fravirksomheder eller vindmøller. Den oplevede gene af det samme støjniveau fra forskellige støjkilder er ikkeens, hvorfor der gælder forskellige grænseværdier og retningslinjer for bestemmelse af støjniveauet.Støjniveauet fra vejtrafik er i henhold til Miljøstyrelsens vejledninger bestemt med støjindikatoren Lden, som erårsmiddelværdien for en sammenvejning af støjen i tidsperioderne dag, aften og nat, idet der bruges etgenetillæg på 5 dB til støjen i aftenperioden og 10 dB til støjen i natperioden. Formålet er at tage højde formenneskers særlige støjfølsomhed om aftenen og natten. Når støjen beskrives som Lden, vurderes det, atstøjniveauet svarer til befolkningens opfattelse af støjgenen.Støjberegningerne er udført med den nye nordiske beregningsmodel NORD2000, som er karakteriseret vedat beregne lydens udbredelse under forskellige vejrforhold, så man derved kan bestemme årsmiddelværdienaf støjniveauet (Lden). Metoden er den nyeste og mest præcise måde til at beregne støjudbredelsen underugunstige eller komplicerede lydudbredelsesforhold, som bag skærme og i tæt bebyggede byområder.I støjberegningerne er der anvendt en støjreducerende vejbelægning på både de nye vejanlæg og påeksisterende motorveje, idet det er forudsat at asfaltbelægningen på eksisterende motorvejsanlæg vedAalborg er blevet udskiftet i forbindelse med den almindelige vejvedligeholdelse inden 2020. Der er derforikke udsigt til en yderligere reduktion af støjen fra E45 og Østforbindelsen i forhold til resultaterne i VVM-redegørelsen.
DN peger på, at alle tre linjeføringer vil påvirke miljøet i Limfjorden, men understreger at de flestepåvirkninger er midlertidige og ophører når anlægsfasen er ophørt, men at problemer med TBT og slamder skygger for ålegræs på sårbare steder i Limfjorden, vil forekomme i længere tid ved de vestligelinjeføringer end ved den østlige. DN mener endvidere, at der skal stilles krav om at der skal anvendesmiljøgrab ved gravearbejder i fjorden for at minimere miljøproblemerne.Vejdirektoratet skal her henvise til Rapport 380, Miljøvurdering, Del 1 side 350-351, hvor det fremgår, at deter forudsat at der ved gravning i fjorden anvendes miljøgrab.DN savner i VVM-redegørelsen en redegørelse for, hvordan opfyldningen på Egholms sydside vilpåvirke fjorden.
Hertil kan Vejdirektoratet anføre, at fjordens påvirkning fra opfyldningen på Egholms sydside er omfattet ialle modelleringer af fremtidige modelscenarier. Opfyldningen indgår dermed i modellen sammen med deandre ændringer af fjordens geometriske forhold. Påfyldningens påvirkning omfatter først og fremmeststrømningsforholdene. Den nye udformning af fjorden (med opfyldninger syd for og bropiller nord forEgholm) er omfattet i opsætningen af den hydrauliske model (model bathymetrien). Effekterne er beregnet
Side72af130
som strømningsblokering i hhv. den nordlige arm, den sydlige arm og for dem begge to. Derudover er denfremtidige udformning anvendt til modellering af sedimentspredning og fortynding af opløst stof.DN påpeger at de vestlige forbindelser krydser vandindvindingsområdet for Lindholm vandværk og etområde med særlige drikkevandsinteresser og mener ikke at konsekvenserne heraf fremgår af VVM-redegørelsen.
Hertil skal Vejdirektoratet bemærke, at OSD-området fremgår af kort 11 i Miljøvurderingens del 3 - rapportnr. 380. Området er ikke specifikt nævnt i den sammenfattende rapport, men vejanlægget vil blive udførtmed lukkede afvandingssystemer, ligesom der i anlægsfasen vil blive taget de fornødne hensyn med henblikpå forebyggelse af spild mv., der vil kunne påvirke grundvandsressourcen. Konsekvenserne fordrikkevandsinteresser er nærmere beskrevet i VVM-redegørelse Miljøvurderinger 2. del, rapport nr. 380 side508 - 509 under afsnit 14.2.1.
DN peger på en Østforbindelsen, evt. med intelligent trafikstyring og vendbare vognbaner.En Østforbindelse vil skabe den bedste trafikale sammenhæng, idet en stor del af Aalborgs industri erplaceret på østsiden af Aalborg. Endvidere er det også her, man vil bygge det nye regionssygehus ligesom der findes mange trafikskabende institutioner i området som fx Universitetet og forbindelsen tilØsthavnen med megen tung trafik.DN mener, at forslaget "Den bedste vej" fortjener at blive analyseret og gennemarbejdet.DN gør opmærksom på, at der i de samfundsøkonomiske beregninger ikke indgår værdier for tab afnaturværdier, rekreative værdier, visuelle indtryk på landskabet, barriereeffekt mm. Beregningerne måderfor ikke være et argument for at beslutte én forbindelse frem for en anden.Endeligt mener DN, at VVM-redegørelse stedvis er tendentiøs, og henviser til beskrivelsen af en lilleskov ved Sundholmen der rummer potentiale for udvikling af naturværdier, medens Egholms ogØsterådalens potentiale er fuldstændig negligeret.
Vejdirektoratet har noteret DN's synspunkt til fordel for en Østforbindelse. Vejdirektoratet skal i øvrigtbemærke, at der i trafikberegningerne er taget højde for, at den største del af Aalborgs byvækst sker i øst.Hvis den samlede trafik over Limfjorden vil kunne afvikles i fremtiden, er det en væsentlig forudsætning, atder sker en udvidelse af kapaciteten. Østforbindelsen og Vestforbindelserne bidrager på forskellig måde til atløse trafikafviklingen. Med Vestforbindelserne sker dette ved en fordeling af trafikken, mens det medØstforbindelsen sker ved en styrkelse af E45 med en udbygning af kapaciteten ved Limfjordstunnelen.Vedrørende Vejdirektoratets vurderinger af forslaget ” Den Bedste Vej” se punkt 4.2.I forbindelse med de samfundsøkonomiske beregninger, skal Vejdirektoratet gøre opmærksom på, at derikke foreligger en anerkendt metode til en økonomisk værdiansættelse af de naturtab, som realiseringen afinfrastrukturanlæg afstedkommer. Derfor indgår dette ikke i den samfundsøkonomiske beregning. Densamfundsøkonomiske vurdering står imidlertid ikke alene ved den samlede vurdering af projekterne. Deverbale beskrivelser af anlæggenes konsekvenser for natur, landskab mv. er også vigtige elementer heri.Vedrørende kommentaren om VVM-redegørelsens gennemgang og sammenligning af linjeføringerne, skalVejdirektoratet bemærke, at det i VVM-redegørelsen er tilstræbt at behandle alle tre linjeføringsforslagligeværdigt.
Side73af130
4.24 VISIT NORDJYLLAND
Turismeorganisationen Visit Nordjylland anbefaler Egholmlinjen, da god infrastruktur og i denneforbindelse gode vejanlæg er en væsentlig forudsætning for udvikling af nordjysk turisme.Anbefalingen af Egholmlinjen begrundes bl.a. med, at 98 % af alle turister på besøg i Nordjyllandkommer i bil og det drejer sig om ca. 1 mio. om året, og at en af de største turistkoncentrationer iDanmark findes i Thy, Jammerbugt og Hjørring kommuner, hvorfor Egholmlinjen vil give den mesthensigtsmæssige trafikfordeling. Egholmlinjen vil endvidere have den største positive effekt med hensynturisterhvervets udviklingsmuligheder og dermed udviklingsmulighederne for en stor del af de nordjyskeyderområder. Endvidere skaber Egholmlinjen den bedst mulige adgang til Aalborg Lufthavn.Vejdirektoratet har noteret de fremførte synspunkter og argumenter.
4.25 DANSK INDUSTRI
Dansk Industri (DI) peger på en række forhold, der efter DI’s opfattelse kun i begrænset omfang erbelyst i VVM-redegørelsen for en 3. Limfjordsforbindelse.DI mener, at VVM-redegørelsen i højere grad burde belyse konsekvenserne for erhvervslivet og at detteforhold bør udbedres ved fremtidige VVM-redegørelser.Den samfundsøkonomiske analyse afspejler kun en del af de erhvervsmæssige konsekvenser. Densamfundsøkonomiske analyse afspejler ikke fuldt ud gevinsten ved øget forudsigelighed i rejsetiderne.En ny fjordforbindelse vil ikke kun reducere den faktiske rejsetid, men også de tidsmæssige buffere,som mange trafikanter i dag indlægger.Den samfundsøkonomiske analyse afspejler ikke de dynamiske effekter for erhvervslivet ved enreduceret rejsetid på tværs af fjorden, hvilket kan give bedre adgang til arbejdskraft og størremuligheder for samarbejde m.m.DI giver videre udtryk for, at det bør undersøges, om den omtalte tørdok til støbning af tunnelelementerkan anlægges på en sådan måde, at den efterfølgende kan anvendes til erhvervsformål og dermedbidrage til erhvervsudviklingen. Dette forhold bør diskuteres med Aalborg Havn og virksomhederne påhavnen, fx i regi af DI Aalborg.Vejdirektoratet har noteret de fremførte synspunkter, argumenter og kan oplyse, at det er hensigten i detvidere arbejde at inddrage såvel Aalborg Kommune som Aalborg Havn i den videre planlægning.
DI peger på, at den østlige linjeføring rummer problematiske forhold, som ikke nævnes i VVM-redegørelsen, herunder at en østlig linjeføring nødvendiggør ekspropriation af tankanlæg på AalborgHavn. Disse tanke er en væsentlig del af det anlæg, der forsyner hele Nordjylland med fyringsolie ogbenzin. DI finder det principielt problematisk at disse strategiske forsyningsaspekter ikke indgår i VVM-redegørelsen.En ekspropriation af tankene vil endvidere medføre, at tankene skal reetableres et helt andet sted, dader ikke er plads på den resterende oliehavn. Dermed flytter store mængder tung vejtransport.Resultatet er, at behovet for en østlig linjeføring falder og behovet for øget vejkapacitet stiger andresteder. En østlig forbindelse bliver således mindre rentabel.Vejdirektoratet har noteret de fremførte synspunkter.
Side74af130
DI giver videre, med henvisning til regeringens transportpolitiske oplæg "Bæredygtig transport - bedreinfrastruktur" fra 2008, udtryk for, at der bør gennemføres en OPP-egnethedsanalyse af en 3.Limfjordsforbindelse, i det VVM-redegørelsen ikke indeholder en OPP-vurdering. Det vil værehensigtsmæssigt at få belyst, hvilke organisatoriske rammer, der vil være mest velegnede til at løfteprojektet, herunder hvilke rammer, der kan sikre en livscyklusbetragtning, hvor den efterfølgende drift ogvedligeholdelse tænkes ind i den samlede økonomi.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der er gennemført en indledende vurdering af projektets OPP-egnethed, som har indgået i grundlaget for den eksterne kvalitetssikring af VVM-redegørelsen.
DI understreger, at planlægningen af projektet skal sikre fortsat skibstrafik på fjorden i anlægsfasen.DI understreger, at der, ud over anvendelse af miljøgrab til gravearbejderne under vand, findes andremetoder til at nedbringe miljøpåvirkningerne, fx sedimentgardiner.Endeligt gøres opmærksom på, at der kan være en mulighed for at få EU-tilskud til projektet ved atkoble dette sammen med de store udviklingsplaner for havnene i Frederikshavn og Hirtshals oghenviser til de to havne og Transportministeriets internationale kontor, havneafdelingen.Vejdirektoratet har noteret de fremførte synspunkter og argumenter.4.26 VENSTRE AALBORG MIDTBY
Venstre Aalborg Midtby går ind for linjeføringen over Egholm, da det vurderes at være den forbindelse,der sikrer den bedste trafikafvikling, herunder vil denne linjeføring aflaste den eksisterende tunnel ogsamtidig være den forbindelse, der flytter mest trafik ud fra Aalborg midtby og giver den bedsteforbindelse til lufthavnen og til Hirtshals, hvor der sker en hastig udvikling af færgeforbindelser til Norge.Egholmlinjen vil endvidere sikre, at trafikken fortsat kan afvikles ved uheld i og omkring den nuværendetunnel, hvilket en paralleltunnel ikke kan.Venstre Aalborg Midtby mener ikke, at Lindholmlinjen er en mulighed, da den vil genere mennesker ogrekreative områder i Vestbyen.Venstre Aalborg Midtby anbefaler, at linjeføringen ved Dall flyttes længere væk fra Dall, samt atlinjeføringen fra Ny Nibevej til Nørholmsvej flyttes længere mod vest af hensyn til beboerne i området.Vejdirektoratet har noteret de fremførte synspunkter og argumenter.4.27 AALBORG VEST SAMRÅD
Aalborg Vest Samråd gør indsigelse mod linjeføringen over Egholm og begrunder det bl.a. med, at endalbro over Østerådalen vil medføre væsentlige gener for dyrelivet og være ødelæggende for borgernesnaturoplevelser i den meget besøgte ådal.Den forøgede trafik på lokalvejene i Vestaalborg ved Lindholmlinjen vil opskære bydelen i mindreområder, hvorved bydelens særpræg og sammenhæng bliver ødelagt og mulighederne for at opleve derekreative områder langs fjorden beskæres.
Side75af130
Aalborg Vest Samråd peger på, at et motorvejsanlæg over Egholm vil medføre en opdeling af øen i envestlig og en østlig del og udgøre en visuel forstyrrelse. Endvidere vil øens fauna blive stærkt berørt.Vejdirektoratet har noteret de fremførte synspunkter og argumenter.4.28 ØGADE SAMRÅD
Øgade Samråd peger på en vestlig motorvejsforbindelse over Egholm og begrunder det med, at det eren langsigtet løsning, der vil sprede trafikken og dermed give bedre betjening til flere borgere.Øgade Samråd peger videre på, at en Østforbindelse er meget sårbar når al trafik samles her.Resultatet kan blive, at virksomheder ikke vil etablere sig nord for fjorden.Vejdirektoratet har noteret de fremførte synspunkter og argumenter.4.29 BÅNDBYERNES SAMRÅD
Båndbyernes Samråd anbefaler en vestlig motorvejsforbindelse over Egholm og begrunder det med, atdenne løsning tilgodeser flest mulige nordjyder og generer mindst muligt.Vejdirektoratet har noteret de fremførte synspunkter og argumenter.4.30 IDRÆTSKLUBBEN AALBORG FREJA
Idrætsklubben Aalborg Freja gør indsigelse mod en vestlig motorvejsforbindelse og begrunder det bl.a.med, at store unikke natur- og rekreative værdier går tabt samtidig med, at omkringliggende områderpåføres store gener i form af støj og luftforurening.En vestlig linjeføring vil udgøre en barriere i de arealer, som motorvejen skærer igennem.Linjeføringen ligger tæt på beboelsesområder, institutioner, rekreative områder, campingpladsen,vandrehjemmet, travbanen og fodboldklubben Aalborg Freja, hvis arealer vil blive nedlagt, hvisLindholmlinjen gennemføres. Samtidigt vil trafikmængden gennem Vestbyen blive forøget betragteligt.Idrætsklubben Aalborg Freja påpeger, at en vestlig forbindelse vil ødelægge den enestående bystruktur,idet der er tale om en særlig kombination af storby med let adgang til rekreative arealer, naturoplevelserog idrætsfaciliteter. Alt sammen medvirkende til at gøre byen attraktiv at leve i.Idrætsklubben Aalborg Freja anfører, at det er en udokumenteret påstand, at en vestlig forbindelse vilgive øget vækst i Nordjylland og stiller sig tvivlende over for påstanden.Vedrørende sidste synspunkter og argumenter har Vejdirektoratet noteret synspunkterne og skal i øvrigtvedrørende sidstnævnte punkt henvise til bemærkningerne i pkt. 4.1.
Side76af130
Med henvisning til Aalborg Kommunes Planstrategi, som omtaler en vækstakse, der er placeret centralti forhold til den eksisterende østlige tunnel med vækstområder i den østlige del af Aalborg, menerIdrætsklubben Aalborg Freja, at det vil være ulogisk at etablere en vestlig forbindelse, når al fremtidigudvikling hovedsagelig vil finde sted i den østlige del af kommunen.Idrætsklubben Aalborg Freja vurderer, at en vestlig forbindelse vil være i modstrid med kommunensbæredygtighedsstrategi, som indeholder mål og indsatser for en lokal bæredygtig udvikling for miljø,sundhed og naturområder.Idrætsklubben Aalborg Freja påpeger videre, at VVM-redegørelsen bygger på meget usikre prognoserfor fx tidsgevinster, der er vanskelige at måle. I de samfundsøkonomiske beregninger mangler der enindregning af tab af miljø, idrætsklubber, idrætsanlæg og rekreative områder.Hertil skal Vejdirektoratet bemærke, at der ikke er praksis for at indregne disse værdier i VVM-undersøgelser, fordi der ikke findes en generel accepteret metode til værdisætning af naturværdier m.v.
Idrætsklubben Aalborg Freja fastslår, at det må være åbenlyst, at det er en østlig forbindelse der skaletableres, idet den kun påvirker omgivelserne i mindre grad og så er den billigere.Idrætsklubben Aalborg Freja appellerer derfor til, at det bliver et ekstra tunnelrør der vælges, når denendelige beslutning skal tages.Vejdirektoratet har noteret de fremførte synspunkter og argumenter.4.31 BELLEVUE TOURS
Bellevue Tours bemærker, at virksomheden er arbejdsplads for 40 personer, at den svarer skat og detsamme gør dens medarbejdere i Aalborg Kommune. Virksomheden og en privat bolig er placeret i denvestlige del af Aalborg på grund af nærheden til naturen.Virksomheden mener ikke, at det kan være rimeligt, at man blot kan lægge en motorvej i dens baghave.Virksomheden anfører endvidere, at det er billigere at lave et ekstra rør, som generer borgerne mindstmuligt, effekten er stort set den samme, og naturen tager mindst muligt skade af et ekstra rør.Bellevue Tours er imod en vestlig forbindelse.Bellevue Tours anfører, at man forventer et tab på privat bolig på ca. 2 mio. kr., og spørger om mulighedfor kompensation.Vejdirektoratet har noteret de fremførte synspunkter. Vejdirektoratet skal desuden bemærke, at det ikke erpraksis at give kompensation for et evt. værditab, men at dette er et spørgsmål som Ekspropriations-kommissionen afgør.4.32 BORGERLISTEN FOR AALBORG KOMMUNE
Borgerlisten for Aalborg Kommune gør indsigelse imod Egholmlinjen og Lindholmlinjen. Lindholmlinjener for bynær, og Egholmlinjen burde, som de to øvrige forbindelser, være foreslået som tunnelløsninghele vejen, for at få en mere ligelig stillingtagen.
Side77af130
Borgerlisten for Aalborg Kommune giver udtryk for, at hvis den 3. Limfjordsforbindelse primært skaletableres af hensyn til Aalborg Kommune, foreslås den etableret som en tunnel under Egholm, tilløsning af de infrastrukturelle forhold. En sådan forbindelse vil gavne såvel Aalborg lufthavn somAalborg by og næropland. Det vil fastholde Egholm som rekreativt område for børnehaver, skoler ogfritidsordninger, samt borgere som gerne vil hurtigt væk fra storbyen.Er det derimod vestkystområdet, Jammerbugt Kommune og Thy man vil gavne, peges på en løsningenmed en tunnel længere vestpå, så den kan kobles sammen med den påtænkte omfartsvej mellemÅbybro og Brovst. Da fjorden er fredet område, må løsningen være tunnel. Ved begge løsningerforeslås tilplantning med pil eller lignende levende støjvold, for at mindske larmen for omgivelserne, ogtil at begrænse forureningskilderne ved motorvejene, til gavn for miljøet.Borgerlisten for Aalborg Kommune peger på, at hvis de tre foreslåede linjeføringer skal kunnesammenlignes økonomisk, bør også Egholm-linjen føres i tunnel hele vejen under fjorden og Egholm.Borgerlisten for Aalborg Kommune anfører, at støjgenerne fra Egholm og lavbroen vil mindskes, hvishele strækningen føres i tunnel.Vejdirektoratet har noteret de fremførte synspunkter og argumenter. Vejdirektoratet skal endviderebemærke, at forslag om tunnel under Egholm - og i konsekvens heraf formentlig også en tunnel underNørredyb (i stedet for en lavbro) - vil øge de samlede anlægsudgifter med ca. 3-3.5 mia. kr. Derfor vurderesdisse løsninger ikke at være acceptable af økonomiske årsager og er fravalgt, da den i VVM-redegørelsenbeskrevne løsning for Egholmlinjen vurderes at være miljømæssig acceptabel.4.33 MALTHAS TEGNESTUE
MALTHAS TEGNESTUE har fremsendt et forslag med kortbilag til ændring af Egholmlinjen i forhold tildet forslag, der fremgår af VVM-redegørelsen.Forslaget omfatter en motorvej eller en 4-sporet landevej med en permanent hastighedsbegrænsning på90 km/t af støjhensyn. Tunnel og tunnelportal flyttes til øst for Hasseris Å og nye tilslutningsvejeanlægges uden at opfylde søerne. Vejen føres uden om Rensningsanlæg Vest og under fjorden mellemNordens Bro og Campingpladsen. Tunnelportalen anlægges så den ikke forhindrer, at udskibningsbroenfortsat kan anvendes efter anlægsfasen.Krydsningen af Egholm flyttes mod øst til kanten af skoven ved Kronborg. Skoven skal udvides såledesat vejen fremover vil forløbe inde i denne frem til broen over Nørredyb.På nordsiden af fjorden er der mindre justeringer.Vejdirektoratet har vurderet forslaget til ændret linjeføring og anser det for at være en mindrehensigtsmæssig løsning end Egholmforbindelsen, bl.a. fordi nærheden til Kronborg Skoven er megetproblematisk, da skoven har stor rekreativ værdi.Oversigtsforholdene i tunnelen er heller ikke acceptable (for små kurveradier).Endelig skal tunnelen etableres, hvor sejlrenden er beliggende tæt ved fjordens sydlige kyst, hvilketmedfører, at tunnelanlægget alt i alt skal være noget længere end i Egholmlinjen – og dermed en del dyrereend Egholmlinjen.
Side78af130
5. HØRINGSSVAR FRA BORGERE OG GRUPPER AF BORGERE(GRUNDEJERFORENINGER M. V.)I dette afsnit er resumeret de modtagne henvendelser fra borgere og grupper af borgere.Der er modtaget i alt 1.458 høringssvar fra borgere og grupper af borgere (excl. høringssvar fra deforeninger og interesseorganisationer, der er omtalt ovenfor i kapitel 4). I en række tilfælde er der modtagetto eller flere høringssvar fra samme borger.Vejdirektoratet har noteret alle de fremførte synspunkter, argumenter og forslag. Bilag 1 indeholder enskematisk oversigt over de modtagne høringssvar, med markering af om den enkelte henvendelseindeholder synspunkter vedrørende VVM-redegørelsens forslag, andre forslag til vejforbindelser og/ellerspecifikke bemærkninger om støj, bymiljø, natur, trafik eller andre forhold.I den altovervejende del af høringssvarene fra borgere og grupper af borgere udtrykkes modstand modetablering af en vestlig motorvejsforbindelse. I de fleste af disse henvendelser foreslås i stedet at udbyggeE45 og etablere en ny paralleltunnel.5.1 STANDARDSVAR FRA HJEMMESIDE ETABLERET AF BORGERBEVÆGELSEN MOD ENMOTORVEJ MELLEM AALBORG VEST OG NØRRESUNDBYDer er modtaget i alt 1.015 høringssvar i form af ”Standardsvar”, der er genereret ud fra Borgerbevægelsenshjemmeside. Høringssvarene er fordelt således på de 6 typer af svarmuligheder:757 høringssvar type A -”Nej tak” til en vestlig forbindelse39 høringssvar type B - Konsekvenser for skoler, daginstitutioner og fritidsaktiviteter55 høringssvar type C - Konsekvenser for boligkvarterer og trafikale flaskehalse17 høringssvar type D - En støjbelastende motorvejsforbindelse37 høringssvar type E - En vestlig motorvej ødelægger bynær natur110 høringssvar type F, hvori der udtrykkes støtte til Borgerbevægelsens høringssvar (se afsnit 4.1)
Enkelte borgere har fremsendt høringssvar, der indeholder en kombination af flere standardsvar. Dissehøringssvar er medregnet som ét svar for hver type standardsvar.Derudover har 10 borgere fremsendt et standardsvar, der er generet fra ”Den Bedste Vejs” hjemmeside. Detdrejer sig om høringssvar 5.64, 5.266, 5.327, 5.433, 5.435, 5.436, 5.437, 5.438, 5.439 og 5.440, jf. bilag 1.
Standardsvar type A – ”Nej tak” til en vestlig forbindelseI høringssvaret tilkendegives, at borgeren protesterer mod en 3. Limfjordsforbindelse mellem AalborgVest og Nørresundby. Det anføres, at de trafikale problemer ikke løses, men blot spredes ud over etstørre område til skade for en række boligområder og rekreative områder.Vejdirektoratet har noteret synspunkterne.
Side79af130
Standardsvar type B – Skoler, daginstitutioner og fritidsaktiviteterI høringssvaret anføres, at borgeren er imod såvel Egholmlinjen som Lindholmlinjen, da beggelinjeføringer vil medføre en øget trafik i Aalborg Vest og Nørresundby, hvilket vil belaste en lang rækkeboligområder, skoler og daginstitutioner med støj, luftforurening og utryghed.Det anføres, at Lindholmlinjen og til en vis grad Egholmlinjen vil afskære daginstitutioner og skoler fra atanvende Limfjordarealerne til undervisningsformål og udflugter. Dertil kommer påvirkningen afskolebørnenes adgang til fritids- og foreningsaktiviteter, herunder sportshaller, rideskoler og roklubber.l VVM-redegørelsen er argumentet for en vestlig løsning, at denne giver en lettere adgang til vigtigeområder, som Aalborg lufthavn og centerområdet i City Syd og aflaster Limfjordsbroen og –tunnellen.Borgeren anfører, at det ikke kun er relevant i hvilket omfang de eksisterende færdselsårer aflastes,men også hvilken belastning, denne aflastning medfører.Det anføres, at det beslutningsgrundlag, som VVM-redegørelsen frembringer, ikke tilstrækkeligt belyserde menneskelige faktorer – betydningen af det hverdagsliv, der leves. Borgeren spørger om bymiljøetikke er vigtigt ved beslutning om placering af en motorvej.Det anføres, at den vestlige motorvejsstrækning blokerer enhver form for udvikling af både Nørresundbyog Aalborg mod vest – oven i købet den fjordnære og attraktive byudvikling.Vejdirektoratet har noteret synspunkterne.
Standardsvar type C – Boligkvarterer og flaskehalseI høringssvaret påpeges, at borgeren er imod såvel Egholmlinjen som Lindholmlinjen, da beggelinjeføringer vil medføre en voldsom forandring i byens trafikforhold og et voldsomt angreb på en langrække af Aalborg og Nørresundbys vigtigste rekreative naturområder.Disse områder er særdeles vigtige for, at Aalborg og Nørresundby opfattes som attraktive at studere i,at bo i og at arbejde i. Dertil kommer den forringede naturoplevelse for sejlende på fjorden, der medbegge disse linjer vil blive flankeret af en motorvej, bro og/eller tunnel med skæmmende op- og ned-kørselsramper.Det anføres, at en ny 20 km lang motorvej blot vil flytte den trafik, der ellers ville anvendeLimfjordsbroen og -tunnelen for at komme over fjorden, 2 km længere mod vest. De trafikale problemer,der søges løst herved, flytter med – nu blot til en hidtil velfungerende bydel med stort byplanmæssigtpotentiale.Motorvejen, der i begge de vestlige løsninger er anlagt således, at Mølholmsvej og Annebergvej skalfungere som frakørselsvej, bliver blot det nye problem. Her vil de flaskehalsproblemer, der i forvejen erpå disse vest-øst gående veje øges. Borgeren spørger hvordan børnene skal komme i skole nårskolevejene bliver voldsomt trafikbelastet.Borgeren anfører, at de vestlige motorvejsløsninger ikke løser de trafikale behov. Det fremgåreksempelvis af VVM-redegørelsen, at trafikken forventes at stige i tunnelen, uanset der etableres envestlig motorvej. Det vil sige, at de trafikale problemer i rush hour og i forbindelse med uheld i tunnelenalligevel ikke løses.Det påpeges, at der ingen erhvervsvirksomheder er i vest. Disse er alle i øst - med flere på vej,herunder et stort nyt sygehus.Vejdirektoratet har noteret synspunkterne.
Side80af130
,Standardsvar type D – Støjbelastende motorvejsforbindelseI høringssvaret påpeges, at borgeren er imod såvel Egholmlinjen som Lindholmlinjen, da beggelinjeføringer øger støjniveauet og breder det ud i bydele uden støj, hvor det ikke er muligt at etableretilstrækkelig afskærmning. Støjen vil langs disse linjer blive problematisk, selvom det antages, at detalligevel kan lykkes at bringe støjniveauet ned under 58 dB, da der er tale om områder med villahaverog rekreative områder med udendørs aktiviteter. Samtidigt vil der forsat være støj langs Thistedvej-Vesterbrokorridoren og langs den nuværende E45.Borgeren anfører, at det er muligt at sænke lydniveauet langs E45 ved hjælp af nye støjskærme ved enØstforbindelse, således at den østlige linjeføring i forhold til en støjmæssig vurdering er at foretrækkefrem for en vestlig linjeføring. Dertil kommer, at alt tyder på at trafikproblemet kan løses med en østliglinjeføring i form af en paralleltunnel.Borgeren anfører, at det alene anføres i relation til det ekstra tunnelrør og udbygningen af E45, atstøjskærme ikke virker på etager over 1. sal, eller ejendomme der ligger højt. Den tilsvarendebetænkelighed udtrykkes ikke i forhold til vestforbindelserne, selvom disse med kort afstand (mellem800 m og 1.500 m) passerer en række etageboliger. Støjen vil også påvirke hele det vestvendte Aalborgved den nuværende bygrænse, Hasseris Enge. Her er det særligt vigtigt at nævne, at effekten afstøjafskærmning, jf. rapporten, vil aftage, jo længere væk fra boligerne denne ligger. Dette bliver særligtproblematisk da disse boliger ligger i fladt landskab, da der i vidt omfang – især i Hasseris Enge - er taleom nybyggeri med lav beplantning, og dermed ingenting der kan opsluge den skadelige og generendestøj.Borgeren undrer sig over konklusionerne i VVM-redegørelsen, hvor det anføres, at alle løsningsforslagvil medføre en reduktion i antallet af støjbelastede boliger og at de vestlige løsninger ifølgestøjberegningerne er de mindst støjbelastende.. Ved en vestlig linjeføring vil de to motorveje ligge medkun 5 km mellemrum, med Limfjordsbroen midt imellem sig. Borgeren anfører, at en vestlig linjeføring viløge støjbelastningen betydeligt, blandt andet fordi lyden fra vejtrafikken spredes ud over hele byen.Vejdirektoratet har noteret synspunkterne og skal dertil bemærke, at det en almindeligt anerkendt metode iDanmark, at beregne støjbelastningstallet (SBT) for hvert alternativ, når man skal vurdere de støjmæssigekonsekvenser af et vejprojekt, og man skal sammenligne flere alternative forslag.Støjbelastningstallet er en enkel metode til at beskrive den totale støjbelastning fra projektet, hvor mananvender støjkortlægningens resultater til at beregne et enkelt tal, der udtrykker støjbelastningen for hvert afde undersøgte alternativer. Støjbelastningstallet kombinerer antallet af støjbelastede boliger og graden afden støjbelastning, hver bolig bliver udsat for. Ved denne metode bliver hver enkelt bolig i undersøgelses-området – som i denne undersøgelse dækker det meste af Aalborg – vægtet med en faktor (genefaktor), derafhænger af det beregnede støjniveau ved hver af boligerne. Stærkt støjbelastede boliger vægtes højereend mindre støjbelastede, f.eks. er genetallet for en bolig, der udsættes for 76 dB ti gange højere end enbolig der udsættes for 60 dB. Til sidst summeres det vægtede antal boliger, og man får støjbelastningstalletfor hvert af vejprojekterne. Det er kun er boliger og kolonihaver, der udsættes for mere end 58 dB, svarendetil Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for vejstøj, der indgår i beregningen af støjbelastningstallet. Dvs.at boliger og kolonihaver der er belastet med mindre end 58 dB ikke betragtes som støjbelastede. Ydermerefindes der i dag ikke metoder til beregning af støjgenen ved rekreative arealer.På baggrund af støjkortlægningen er det beregnet, at Egholmlinjen giver et støjbelastningstal på 1.036 forboliger, mens Østforbindelsen og Lindholmlinjen giver henholdsvis 1.226 og 1.282. Til sammenligning erstøjbelastningstallet i scenariet, hvor der ikke sker nogen ændringer af de eksisterende vejanlæg (Basis2020), beregnet til 1.263. På den baggrund kan det konkluderes, at Lindholmlinjen, som det eneste forslag,vil øge den samlede støjbelastning udtrykt som støjbelastningstallet.Opgørelsen af støjbelastningstallet afspejler imidlertid ikke, at der lokalt er støjmæssige forskelle på deforskellige forslag. Den østlige forbindelse vil ikke give nævneværdige trafikale ændringer – og dermed vilstøjudsendelsen fra influensvejnettet i Aalborg ikke ændres mærkbart. Derimod vil etablering af supplerende
Side81af130
støjskærme være med til at nedbringe støjgenen for en række bolig- og kolonihaveområder langs deneksisterende motorvejsstrækning.I Bilag 4 er indsat oversigtskort for de tre løsningsforslag, der viser den ændrede støjudsendelse frainfluensvejnettet som følge af ændret trafik, i forhold til det eksisterende vejnet (Basis 2020). De strækningerhvor der vil ske væsentlige støjmæssige ændringer, er der, hvor støjen henholdsvis stiger eller falder medmere end 3 dB.For Lindholmlinjen drejer det sig eksempelvis om den sydligste del af Thistedvej, hvor trafikken vil aftagemed 85 %, hvilket svarer til en støjreduktion på ca. 9 dB, hvorimod støjen vil stige med ca. 3-5 dB langsPeder Skrams Gade. Egholmlinjen vil eksempelvis medføre, at støjudsendelsen fra Mølholmsvej vil stigekraftigt med op til ca. 5 dB. For begge forslag gælder at støjudsendelsen fra vejene i Aalborg, herunder deneksisterende østforbindelse, generelt vil aftage en smule mellem 1 og 3 dB.Generelt vil de være sådan, at lydbilledet langs begge vestlige forbindelser vil ændres markant, i de områderder er beliggende i nærheden af motorvejen. Ved udvælgelse og dimensionering af støjreducerende tiltag erder ved hvert forslag blevet lagt vægt på, at begrænse støjen ved bolig- og kolonihaveområder som ellers vilblive belastet med mere end 58 dB fra motorvejen. Dette er sket under hensyntagen til anlægstekniske ogøkonomiske muligheder. Selv ved lavere niveauer end 58 dB kan man dog ofte føle sig generet af støjen.Når Miljøstyrelsens fastsætter en vejledende støjgrænse, er der tale om en afvejning mellem de virkningerstøjen har på mennesker og de samfundsøkonomiske hensyn. Ca. 10-15 % af befolkningen vil føle sigstærkt generet af støjen ved 58 dB. For de helårsboliger, der efter en udbygning, eller etablering af en nymotorvej, bliver belastet med mere end 63 dB, vil der være mulighed for at få tilskud til støjisolering efterVejdirektoratets regler herom. Der er ikke praksis for, at etablere støjafskærmninger hvor vejen passererrekreative områder, naturområder o. lign.De områder med boliger og kolonihaver, der kan forvente mindre overskridelser af støjgrænsen, som følge afstøj fra motorvejen er boligområder ved hhv. Nibevej/Drastrup (Egholm- og Lindholmlinjen),Æblevangen/Nørholmsvej (Egholm- og Lindholmlinjen), Lufthavnsvej/Nyborgvej, samt bolig- ogkolonihaveområdet ved Mølholmvej/Annebergvej (Lindholmlinjen), den nordvestligste del af VoerbjerglundHaveforening (Lindholmlinjen) og den vestligste del af Dall Villaby.
Standardsvar type E – Ødelægger bynær naturI høringssvaret påpeges, at borgeren er imod såvel Egholmlinjen som Lindholmlinjen, da beggelinjeføringer vil skade Aalborgs særkende som storby med byliv, der samtidig inkluderer bynærtilgængelig natur.Borgeren anfører, at der er grund til at værne om Aalborgs vestlige naturområder – ikke blot fordiindbyggerne holder af dem, men også fordi naturen omfatter beskyttelsesværdige dyr og flora/fauna, nårder findes en udmærket alternativ Østforbindelsen, som kan løse områdets trafikale behov.Borgeren peger på, at den østlige motorvejsløsning ikke medfører øget belastning for dyr og flora/faunaog ikke ødelægger naturområder. Det gør begge de vestlige linjeføringer imidlertid. Det anføres såledesi VVM-redegørelsen: "Egholm- og Lindholmlinjerne vil medføre de største påvirkninger af landskabet ogfriluftslivet gennem permanent inddragelse af nye arealer, ny barrievirkning og ny støj mm.”Den rekreative værdi af Østerådalen vil påvirkes betydeligt af tilstedeværelsen af en 700 m lang bro i enhøjde af 3-9 meter over terræn, synsmæssigt, støjmæssigt og miljømæssigt. Det betvivles, hvorvidtområdets sjældne dyr og planter fortsat kan eksistere. På Egholm vil motorvejen medføre en væsentligpåvirkning af den rekreative betydning af øen for beboere og besøgende – også boligernes handelspris– ligesom det betvivles om dyr og planter fortsat kan eksistere på øen. Dertil kommer naturområdet vedLindholm Å, Drastrup og Limfjordskysten på begge sider af vandet, og at de vestlige linjeføringerafskærer borgerne fra udsigt og naturlig adgang til det åbne landskab langs den vestlige side af Aalborg.
Vejdirektoratet har noteret synspunkterne.
Side82af130
Standardsvar type F – Støtte til BorgerbevægelsenI høringssvaret tilkendegives, at borgeren støtter Borgerbevægelsens samlede høringssvar. Ihøringssvaret anføres det, at såvel Egholmlinjen som Lindholmlinjen vil være en katastrofe for denvestlige del af Aalborg og Nørresundby samt Egholm. Det anføres endvidere, at de to forslag hverken villøse de trafikale problemer i Aalborg eller øge driften i Nordjylland.Vejdirektoratet har noteret synspunkterne.I det følgende er resumeret hovedemnerne i de øvrige i alt 443 høringssvar fra borgere og grupper afborgere, jf. også oversigten i Bilag 1.5.2 FOR EGHOLMLINJENDer er modtaget i alt 75 høringssvar fra borgere, der er for en etablering af Egholmlinjen som beskrevet iVVM-redegørelsen.
Gennemgående temaer:----Østforbindelsen er sårbar ved uheldAflastning af Aalborg centrumAflastning af E45En 3. Limfjordsforbindelse i form af Egholmlinjen vil aflaste Limfjordsbroen og den centrale del afÅlborg og Nørresundby, lede trafikken bedre ind til City Syd og forbinde byerne nordvest for ÅlborgbedreEgholmlinjen er den mest visionære løsning og den bedste til at fremtidssikre udviklingen i Ålborg ogRegion NordForbedring af vilkårene for borgerne langs E45, herunder støj og luftgener
--
5.3 IMOD EGHOLMLINJENDer er modtaget i alt 301 høringssvar (excl. standardsvar) fra borgere, der er mod etablering af Egholmlinjensom beskrevet i VVM-redegørelsen. Hertil kommer de i alt 1.015 standardsvar fra borgere, der er imod envestlig forbindelse, jf. afsnit 5.1.
Egholmlinjen vil, som Lindholmlinjen, medføre en øget trafik i Aalborg Vest og Nørresundby, hvilket vilbelaste en lang række boligområder, skoler, og daginstitutioner med støj, luftforurening og utryghed.Det anføres endvidere, at Lindholmlinjen og til en vis grad Egholmlinjen vil afskære daginstitutioner ogskoler fra at anvende Limfjordarealerne til undervisningsformål og udflugter.Beboelsesområderne i Aalborg Vest er sårbare i forhold til en vestlig motorvej. Områderne har hidtilværet velfungerende med et stort byplanmæssigt potentiale. De negative indvirkninger på støj, trafik,skoler, daginstitutioner, fritidsliv, foreninger m.v. og de uerstattelige tab af rekreative områder vurderesat være voldsomme, og fordelene ved en motorvej ikke vil stå mål med tab og negative indvirkninger.En vestlig motorvej vil markant forringe et fantastisk og meget benyttet by- og nærmiljø, præget afrekreative og fredelige områder, der er let tilgængelige for børn og voksne på cykler og til fods.
Side83af130
5.4 FOR LINDHOLMLINJENDer er modtaget i alt 26 høringssvar fra borgere, der er for en etablering af Lindholmlinjen som beskrevet iVVM-redegørelsen.
Argumenterne for en Lindholmlinjen er de samme som argumenterne for en Egholmlinje – dog suppleretmed, at Egholm friholdes for en motorvej.
5.5 IMOD LINDHOLMLINJENDer er modtaget i alt 284 høringssvar (excl. standardsvar) fra borgere, der er mod etablering afLindholmlinjen som beskrevet i VVM-redegørelsen. Hertil kommer de i alt 1.015 standardsvar fra borgere,der er imod en vestlig forbindelse, jf. afsnit 5.1.
Egholmlinjen, som Lindholmlinjen vil medføre en øget trafik i Aalborg Vest og Nørresundby, hvilket vilbelaste en lang række boligområder, skoler, og daginstitutioner med støj, luftforurening og utryghed.Det anføres endvidere, at Lindholmlinjen og til en vis grad Egholmlinjen vil afskære daginstitutioner ogskoler fra at anvende Limfjordarealerne til undervisningsformål og udflugter.Beboelsesområderne i Aalborg Vest er sårbare i forhold til en vestlig motorvej. Områderne har hidtilværet velfungerende med et stort byplanmæssigt potentiale. De negative indvirkninger på støj, trafik,skoler, daginstitutioner, fritidsliv, foreninger m.v. og de uerstattelige tab af rekreative områder vurderesat være voldsomme og fordelene ved en motorvej ikke vil stå mål med tab og negative indvirkninger.En vestlig motorvej vil markant forringe et fantastisk og meget benyttet by- og nærmiljø, præget afrekreative og fredelige områder, der er let tilgængelige for børn og voksne på cykler og til fods.
5.6 FOR ØSTFORBINDELSENDer er modtaget i alt 141 høringssvar fra borgere, der er for en udbygning af E45 og etablering af enparalleltunnel som beskrevet i VVM-redegørelsen. Hertil kommer i alt 54 standardsvar type D og E fraborgere, der er imod en vestlig forbindelse, jf. afsnit 5.1.
Gennemgående temaer:Høringssvarene anfører, at udviklingen i og omkring Aalborg i høj grad taler for en udbygning af detøstlige tunnelsystem. Navnlig antallet af større erhvervsvirksomheder beliggende omkring E45,udbygningen af Aalborg Havn, Gigantium, planlægningen af et nyt supersygehus i øst samt Aalborg2Universitets udbygning af campusområdet med 100.000 m taler for en østlig løsning. Hertil kommer, atdet vestlige Aalborg er kendetegnet ved at være et beboelsesområde, som er særdeles sårbart i forholdtil etableringen af en ny motorvej.En 3. Limfjordsforbindelse skal gå øst over, da det er det bedste for byen.Der er behov for udbygning af kapaciteten, ikke vest for Aalborg men mod øst, for det er den vej byen ervokset i de seneste år, og fremover kommer til at udvikle sig.
Side84af130
5.7 IMOD ØSTFORBINDELSENDer er modtaget i alt 50 høringssvar fra borgere, der er mod en udbygning af E45 og etablering af enparalleltunnel som beskrevet i VVM-redegørelsen.
Gennemgående temaerHvis der "bare" udvides med endnu et rør i den eksisterende tunnel, vil der ikke ske nogen aflastning afhverken Lindholm, Nørresundby, Limfjordsbroen, Vesterbro eller Skalborg Bakke, idet de der vælgerdenne rute fortsat vil vælge den, fordi de ikke gider tage den lange omvej med motorvejen og deneksisterende tunnel.Flere høringssvar anfører, at en 3. Limfjordsforbindelse med udbygning af E45 og en ny paralleltunneler uhensigtsmæssig, fordi den ikke løser, men skaber følgende problemer:-----Ekstra sydgående spor fra tunnelen til Humlebakken, så der bliver 3 spor op ad bakkenVil stadig være følsom overfor reparationer/uheld på E45, hvilket stort set kan lukke for færdselmellem Himmerland og VendsysselGiver unødvendig CO2- og benzin-udledning og tidsforbrug for nordgående trafik med retning modLufthavnen, Han Herred og VestvendsysselGiver unødvendig CO2- og benzin-udledning og tidsforbrug for sydgående trafik fra de sammeområderGiver dårlig løsning på problemet med intern samfærdsel indenfor Aalborg Kommune
5.8 FOR FORSLAGET ”DEN BEDSTE VEJ”Der er modtaget i alt 25 høringssvar fra borgere, der udtrykker deres støtte til forslaget ”Den Bedste Vej”, jf.afsnit 4.2.5.9 ÆNDRINGSFORSLAG TIL UDFORMNING AF VVM-REDEGØRELSENS FORSLAGDer er modtaget i alt 120 forslag fra borgere til ændringer af VVM-redegørelsens forslag, jf. Bilag 1.5.9.1 Vedrørende ændringsforslag til Egholmlinjen
Høringssvar 5.7, 5.10, 5.13, 5.54, 5.55, 5.72, 5.108, 5.134, 5.179, 5.184, 5.188, 5.202, 5.221, 5.222,5.227, 5.235, 5.242, 5.249, 5.264, 5.271, 5.272, 5.273, 5.275, 5.284, 5.288, 5.298, 5.307, 5.341, 5.357,5.446: foreslår at linjeføringen rykkes længere mod vest eventuelt vest om Drastrup og Hasseris Skovog nord for fjorden eventuelt gennem lufthavnsområdet.Høringssvar 5.108 er for en alternativ vestlig løsning længere væk fra Ålborg og anfører, at der ermasser af plads både i Restrup og Nørholm enge samt nord for lufthaven med fri adgang til tilslutning afE45.Høringssvar 5.7, 5.10, 5.275: foreslår at motorvejen anlægges lavere i terrænet i Hasseris Enge og atden overskydende jord benyttes som støjvold.På borgermødet i Aalborghallen den 18. august gav Vejdirektoratet tilsagn om i forbindelse med en evt.detailprojektering af en vestlig motorvejsforbindelse at vurdere, om linjeføringen inden for rammerne af VVM-undersøgelsen kan rykkes lidt længere mod vest.
Side85af130
Tilsvarende vil det ved detailprojektering af en eventuel vestlig motorvejsforbindelse blive undersøgt ommotorvejen kan placeres lavere i terrænet. Dette afhænger bl.a. af grundvandforholdene i området.Høringssvar 5.18, 5.210, 5.236, 5.238, 5.257, 5.287, 5.299, 5.301, 5.316, 5.342, 5.415: foreslår at deranlægges en tunnel under Egholm, så øen også i fremtiden kan fungere som en grøn oase tæt vedAalborg.Høringssvar 5.101: foreslår at Egholmlinjen rykkes længere mod vest på hele strækningen og atmotorvejen anlægges i tunnel på hele strækningen frem til krydsningen af rute 11 og 55. Den nordligedel af Egholmlinjen droppes og i stedet udbygges Høvejen (rute 11/55) til 4 spor, således at deretableres en overordnet vejforbindelse mellem E45 og den nye motorvej.Høringssvar 5.103, 5.122, 5.185, 5.188, 5.218, 5.282, 5.334: foreslår at en eventuel vestligmotorvejsforbindelse bliver etableret i tunnel mellem Vestbyen og Høvejen.Høringssvar 5.190, 5.301: foreslår at der udføres en lukket tunnel med fuld jorddækning fra Limfjordentil et stykke syd for Nørholmsvej. Stykket herefter til Nibevej bør graves noget ned i terrænet og forsynesmed lodrette sider og eventuelt forsynes med et ”miljølåg” som en let, støjdæmpende konstruktion.
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at forslag om tunnel under Egholm - og i konsekvens heraf formentligogså en tunnel under Nørredyb (i stedet for en lavbro) - vil øge de samlede anlægsudgifter med i ca. 3-3.5mia. kr. Derfor vurderes disse løsninger ikke at være acceptable af økonomiske årsager og er fravalgt, daden i VVM-redegørelsen beskrevne løsning for Egholmlinjen vurderes at være miljømæssig acceptabel.
Høringssvar 5.7, 5.23, 5.242, 5.264: foreslår at motorvejen placeres i en overdækket udgravning på densydlige del af Egholm og at dæmningen på den nordlige del af øen gøres lavere end planlagt.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at den i VVM-redegørelsen beskrevne løsning for Egholmlinjen vurderesat være miljømæssig acceptabel. Derfor vil en nedgravet løsning medføre en unødvendig forøgelse afanlægsudgifterne. En lavere dæmning på Egholm vil endvidere give problemer i forhold til underføring aflokalvejen på nordsiden af Egholm ligesom det vil blive vanskeligt at skaffe tilstrækkeliggennemsejlingshøjde under motorvejsbroen ved krydsningen af Nørredyb.
Høringssvar 5.236: foreslår at der etableres en faunabro over motorvejen på den sydlige del af Egholm.
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der er indarbejdet forskellige afværgeforanstaltninger på Egholm i denbeskrevne løsning, således at den samlet set vurderes at være miljømæssig acceptabel.
Høringssvar 5.291: foreslår en ændret linjeføring, så motorvejen og tunnelen og forløbet over Egholmrykkes længere mod øst. På Aalborg-siden starter tunnelen før udskibningsbroen, så denne fortsat kananvendes efter anlægsperioden.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at VVM-undersøgelsen har taget udgangspunkt i de af amtet skitseredelinjer i 2006-undersøgelsen, og at den undersøgte linjeføring for Egholmlinjen vurderes at være merehensigtsmæssig end en østligere linje (hvorved bl.a. Kronborgskoven afskæres fra resten af øen).Høringssvar 5.98: foreslår at en flersporet vestlig motorvejsløsning erstattes af såvel Egholm- somLindholmlinjen udført som 2-sporede landeveje med plads til kørende, cyklende og gående.
Side86af130
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at løsningen vil medføre en mindre trafikal aflastning af Aalborg by ogurealistisk høje anlægsudgifter.
Høringssvar 5.321, 5.340, 5.357, 5.395: foreslår at Egholmlinjen udføres som en 2-sporet landevej medcykelsti af hensyn til miljøpåvirkning, støjudbredelse og folkesundhed.Høringssvar 5.321: foreslår at Egholmlinjen udføres som en 2-sporet motortrafikvej.Høringssvar 5.55, 5.309, 5.312: foreslår en 2-sporet landevejsløsning længere mod vest. Det anføres, aten sådan løsning vil give mindre støj og være mindre indgribende.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at en 2-sporet løsning ikke vil have tilstrækkelig kapacitet og at denderfor ikke vil give den ønskede aflastning af de to eksisterende Limfjordsforbindelser.
Høringssvar 5.330: foreslår, at broer m.v. fra starten anlægges med 4 spor, og at man kan starte med atetablere en 2-sporet motortrafikvej. Udbygning kan så ske i takt med behovet.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der med de beregnede trafikmængder vurderes at være behov for en4-sporet motorvej fra start.Høringssvar 5.410: foreslår at Egholmlinjen udføres som en 4-sporet landevej med cykelstier og med etalmindeligt tilslutningsanlæg syd for Dall Villaby og kryds i niveau ved andre skærende veje.
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at en motorvejsløsning vil give den største aflastning af de toeksisterende Limfjordsforbindelser.Høringssvar 5.345: foreslår at der etableres cykel- og gangsti på lavbroen til Egholm.
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at det vil være kompliceret at etablere en sikker adgang for cyklister oggående til Egholm på en motorvejsbro. Derfor er der beskrevet en tilvalgsløsning med en bro til Egholm forlokaltrafik, herunder cyklister og gående.
Høringssvar 5.7, 5.288: foreslår at frakørslen ved Nørholmsvej ændres, så linjeføringen føres ind tilSkydebanevej og ikke til Annebergvej.Høringssvar 5.10: foreslår at tilslutningsanlægget ved Nørholmsvej fravælges.
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at de i VVM-redegørelsen beskrevne løsninger er udarbejdet i samrådmed Aalborg Kommune. Uden tilslutningsanlægget ved Nørholmsvej vil Egholmlinjen give en mindreaflastning af Limfjordsbroen og i Aalborg Bymidte.
Høringssvar 5.12, 5.13, 5.27, 5.271, 5.288: foreslår at tilslutningsanlægget ved Nørholmsvej flytteslængere mod nord, så Mølholmsvejs krydsning af lergraven Svanesøen undgås og der skabes størreafstand til ejendommene på Nørholmsvej.
Side87af130
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at forslaget vil blive undersøgt i detailprojekteringsfasen, såfremt detbesluttes at etablere Egholmlinjen.
Høringssvar 5.9, 5.13, 5.264, 5.402, 5.429, 5.448: foreslår, at udfletningsanlægget ved Dall flytteslængere mod syd og at broen over Østerådalen erstattes af en ny vej over Holmen og til City Syd.Høringssvar 5.13, 5.15: foreslår ny landevej fra Dallvej til Hobrovej kombineret med en flytning afudfletningsanlægget ved Dall.Høringssvar 5.190: foreslår at udfletningsanlægget ved Dall erstattes af et udfletningsanlæg vedSvenstrup Syd, hvor E45 krydser Hobrovej og at motorvejens linjeføring følger jernbanen indtilEgholmlinjen føres vest om City Syd. Høringssvar 5.194: foreslår at udfletningsanlægget ved Dallerstattes af et udfletningsanlæg mellem Dall og Dall Villaby med henblik på at begrænse indgrebet isåvel landbrugsarealer, eksisterende vejanlæg som Østerådalens naturværdier.Høringssvar 5.427: mener motorvejen skal anlægges der, hvor den oprindelig var planlagt i Østerådalen– altså mellem Tulip og broen over togbanen nord for Tulip.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at andre udformninger og placeringer af udfletningsanlægget ved Dallhar været undersøgt, og at den i VVM-redegørelsen viste udformning er aftalt med Aalborg Kommune ogvurderet som værende mest hensigtsmæssig.
Høringssvar 5.284: foreslår at alle til- og frakørselsramper i udfletningsanlægget ved Dall gøres 2sporede af hensyn til trafikafvikling og kapacitet. Herved kan frakørselssporet fra E45 (sydgående) modny E39/City Syd fortsætte som et selvstændigt lokaltrafik-dedikeret spor henover dalbroen helt frem tildet planlagte rampekryds Hobrovej.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at den i VVM-redegørelsen beskrevne udformning afudfletningsanlægget ved Dall vurderes at have tilstrækkelig kapacitet og den anførte løsning vil derformedføre en unødvendig forøgelse af anlægsudgifterne.
Høringssvar 5.11: foreslår at motorvejen placeres lavt i terrænet mellem Høvejen og E39 og atjernbanen og Høvejen bliver ført over motorvejen i stedet for under motorvejen.
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at de i VVM-redegørelsen beskrevne placeringer i terræn og over-/underføringer er vurderet at være de mest hensigtsmæssige. Endvidere vil det med den foreslåede løsningvære kompliceret at føre jernbanen over motorvejen.
Høringssvar 5.11: foreslår at den planlagte vildtpassage under motorvejen erstattes af en passage overvejen, som på Frederikshavnmotorvejen nord for Hjallerup.
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at den foreslåede overføring af vildtpassagen over vejen vurderes atvære mindre hensigtsmæssig end den i VVM-redegørelsen beskrevne løsning, bl.a. pga. jernbanen.
Høringssvar 5.446: foreslår at det nordgående spor på den nye motorvej føres over den eksisterendemotorvej E39 med henblik på at få en enklere tilslutning.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at den foreslåede løsning har været undersøgt og er fravalgt.
Side88af130
Høringssvar 5.22: foreslår flytning af jernbanesporet, så det kommer forbi Aalborg Lufthavn.Høringssvar 5.345: foreslår at en eventuel jernbane til lufthavnen (tilvalg) føres i en tunnel undermotorvejen.Banedanmark vurderer mulighederne for at føre en jernbaneforbindelse fra Lindholm Station til AalborgLufthavn. Vejdirektoratet har undersøgt en variant til de vestlige motorvejsforbindelser, hvor motorvejenhæves, så jernbanen kan føres under motorvejen, jf. beskrivelsen på side 41 i rapport 379.
Høringssvar 5.345: foreslår at linjeføringen rykkes tættere på Aalborg Lufthavn, og derfra videre vest omvandskistadion og Hvorupgård, hvorefter motorvejen tilsluttes E39 ved Vestbjerg. Det foreslås i denforbindelse at tilslutningsanlægget ved lufthavnen erstattes af et tilslutningsanlæg længere modnordvest.Høringssvar 5.28: foreslår en vestligere 3. Limfjordsforbindelse – fra Thisted Landevej og op mod E45og med en stor rundkørsel på Markhusevej og en rundkørsel ved Ny Nibevej - i stedet for en forbindelseover Egholm.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at VVM-undersøgelsen har taget udgangspunkt i de af amtet skitseredelinjer i 2006-undersøgelsen, og den aktuelle undersøgelse blev besluttet gennemført fra politisk hold for atafslutte amtets undersøgelse. Der er derfor ikke vurderet andre linjeføringer end de af amtet skitserede.En vestligere linjeføring for en motorvej vil være i væsentlig konflikt med det store Natura 2000-område i ogomkring Limfjorden, vest for Egholm.Høringssvar 5.74, 5.190: foreslår et nyt tilslutningsanlæg ved Skelagervej i stedet fortilslutningsanlægget ved Ny Nibevej.Høringssvar 5.284: foreslår nyt tilslutningsanlæg ved Skelagervej, koblet med tilslutningsanlægget vedNy Nibevej.Høringssvar 5.249: foreslår at tilslutningsanlægget ved Nørholmsvej fravælges og at der i stedetetableres et tilslutningsanlæg ved Skelagervejs forlængelse, koblet med tilslutningsanlægget ved NyNibevej. Skelagervej er bred og giver forbindelse til Vester Mariendals vejnet og altså bedre udnyttelseaf det eksisterende vejnet.
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der såvel ved Egholm- som Lindholmlinjen er forudsattilslutningsanlæg ved Ny Nibevej. Baggrunden herfor er, at Ny Nibevej (rute 187) udgør en regionalforbindelse mod Aalborg-området fra det nordvestlige Himmerland.I Aalborg Kommunes Kommuneplan og i Vejudbygningsplanen fra 2005 indgår en mulig forlængelse afSkelagervej til Ny Nibevej. Vælger Aalborg Kommune at realisere Skelagervejs forlængelse, vilSkelagervejskvarteret og det sydvestlige Hasseris få en mere direkte forbindelse til Vestforbindelsen.Høringssvar 5.137: foreslår at motorvejen placeres i afgravning ved Drastrup.
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at motorvejen allerede er delvist nedgravet på strækningen ved Drastrupog at dette kombineres med støjafskærmning på begge sider af motorvejen.
Side89af130
Høringssvar 5.301: foreslår at motorvejen placeres i en tunnel under Østerådalen.Høringssvar 5.342: foreslår, at der etableres en lang tunnel på hele strækningen fra Aalborgsiden tilNørresundbysiden.
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at den i VVM-redegørelsen beskrevne løsning for Egholmlinjen vurderesat være miljømæssig acceptabel. Derfor vil en tunnel under Østerårdalen medføre en unødvendig forøgelseaf anlægsudgifterne.
Høringssvar 5.26: foreslår at motorvejen etableres som en dæmning af hensyn til udfordringen omkringden forventede vandstandsstigning i havet og at motorvejen føres over samtlige krydsende veje på helestrækningen fra Dall i syd til Høvejen og Teglværksvej i nord.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at vej- og tunnelanlægget er dimensioneret for en højeste vandstand ikote +3,0 m. Heri er indregnet en klimarelateret vandstandsstigning.
Høringssvar 5.339: spørger hvorfor en motorvej ved Aalborg skal ligge så tæt på byen når den som fxved Århus forløber flere km vest for byen.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at VVM-undersøgelsen har taget udgangspunkt i de af amtet skitseredelinjer i 2006-undersøgelsen, og den aktuelle undersøgelse blev besluttet gennemført fra politisk hold for atafslutte amtets undersøgelse. Der er derfor ikke vurderet andre linjeføringer end de af amtet skitserede.
Høringssvar 5.345: foreslår, at den store udfletning ved lufthavnen flyttes, idet biler fra Thisted, BrovstAabybro m.v. lige så godt kan komme på motorvejen direkte på Høvejen – tæt på rundkørslen ThistedLandevej/Høvejen. Mener, at man så kan undgå den store til/frakørsel ved lufthavnen, og dermedreducere gener i Lindholm og i kolonihaverne. Foreslår også linjeføringen flyttet tættere på lufthavnen,videre vest om vandskistadion og Hvorupgård, og forblive på vestsiden af jernbanen til tilslutning til E39.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at VVM-redegørelsens linjeføring og udfletning er vurderet at være merehensigtsmæssig.5.9.2 Vedrørende ændringsforslag til Lindholmlinjen
Høringssvar 5.101: foreslår at Lindholmlinjen udføres som en 4-sporet motorvejstunnel i hele denslængde og Aalborg City frakørslen udføres som 4-sporet tunnel fra området under travbanen til ØstreAlle, O2.Vejdirektoratet skal bemærke, at en løsning med en overdækning af Lindholmlinjen på en længere strækninghar været vurderet, jf. pkt. 4.14 på side 49 i rapport 379. Løsningen er fravalgt af økonomiske årsager.
Høringssvar 5.190: foreslår at det undersøges om der kan etableres en boret tunnel fraMariendalsindføringen til Vestbyen med udfletningsanlæg her og herfra videre i samme forløb somLindholmlinjen.
Side90af130
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at VVM-undersøgelsen har taget udgangspunkt i de af amtet skitseredelinjer i 2006-undersøgelsen, og den aktuelle undersøgelse blev besluttet gennemført fra politisk hold for atafslutte amtets undersøgelse. Der er derfor ikke vurderet andre linjeføringer end de af amtet skitserede.
Høringssvar 5.314: foreslår at pendlere fra Nordvest skal have den planlagte tunnel i Lindholmlinjen,uden at det behøver at være en motorvej.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at en motorvejsløsning vil give den største aflastning af de toeksisterende Limfjordsforbindelser.
Høringssvar 5.353: foreslår at Lindholmlinjen på lang sigt kan udbygges med broforbindelse somLimfjordsbroen, men ikke som motorvej, der deler byen.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at en motorvejsløsning vil give den største aflastning af de toeksisterende Limfjordsforbindelser.5.9.3 Vedrørende ændringsforslag til Østforbindelsen
Høringssvar 5.13, 5.15, 5.16, 5.77, 5.94, 5.110, 5.269, 5.273, 5.315, 5.381, 5.389, 5.397, 5.405, 5.415,5.423, 5.446: anfører at Østforbindelsen er vurderet for dyrt, først og fremmest fordi man vælger enudvidelse af kapaciteten ved Limfjordstunnelen med 6 nye spor til i alt 12 spor, samt omfattendeombygning ved Kridtsvinget og udbygning af E45 med ekstra spor nord og syd for Limfjorden. Flere afborgerne støtter forslaget fra ’Den Bedste Vej’, hvor det bl.a. foreslås, at der etableres et enkelt ekstrarør med 3 kørebaner (plus et lille sikkerhedsrør) til den nordgående trafik og hvor det hidtidigenordgående spor benyttes som reserve ved problemer i et af de øvrige spor og til aflastning imyldretiden i den retning, hvor trafikken er størst.Ligeledes anføres det, at omkostningerne til den nødvendige udbygning af E45 frem mod 2020 fejlagtigter indregnet i prisen for Østforbindelsen. Udbygningen skal for en stor del gennemføres uanset en 3.Limfjordsforbindelse.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der i VVM-redegørelsen er taget udgangspunkt i at Østforbindelsenpå baggrund af de beregnede fremtidige trafikmængder bør have mindst 10 spor og af hensyn til enhensigtsmæssig fordeling af regional og lokal trafik medfører dette en løsning med 4 tunnelrør med hver 3spor. Indtil behovet viser sig at være tilstrækkeligt stort vil disse dog evt. kunne anvendes som 4 x 2 spor + 4nødspor som kan inddrages til kørsel i forbindelse med vedligeholdelsesarbejder. En udbygning af E45 til 6spor syd for Limfjordstunnelen er medtaget som en del af det samlede projekt, da denne strækning ellersefter en evt. udvidelse af Limfjordstunnelen vil blive en betydelig flaskehals.Vejdirektoratet skal endvidere bemærke, at udvidelsen af E45 ikke er medtaget i Basis 2020, da den ikke erbesluttet. I øvrigt betyder det at medtage udvidelsen af denne strækning, at den både indgår ianlægsomkostningerne og i tidsgevinsterne.
Høringssvar 5.15: mener at Østforbindelsen (paralleltunnelløsningen) burde omfatte en løsning af detrafikale problemer omkring Mariendals Mølle Indføringen og tilknytningen af City Syd til motorvejsnettet.Dette er en væsentlig mangel, da redegørelsen således kun giver et tilstrækkeligt grundlag for at vælgemellem de to vest-løsninger (Egholmlinjen eller Lindholmlinjen). De trafikale fordele i Østforbindelsen erikke korrekt beskrevet, idet man må formode, at der uanset valg af alternativ skal findes en løsning forMariendals Mølle Indføringen og motorvejens tilknytning til City Syd.
Side91af130
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der efter VVM-redegørelsen er gennemført yderligeretrafikmodelberegninger af Basis 2020 og Østforbindelse 2020 med forudsætning om at Ny Dallvej eretableret inden gennemførelsen af en 3. Limfjordsforbindelse som paralleltunnel. Beregningerne viser, at NyDallvej kun har marginal betydning for trafikken i Limfjordstunnellen. Trafikken i Limfjordstunnellen bliverdermed ca. 1.000 køretøjer større pr. hverdagsdøgn, som overflyttes fra LimfjordsbroenHøringssvar 5.15: foreslår at man holder muligheden åben for flere forskellige mulige løsninger og iførste omgang sikrer mulighed for en udbygning (til 6 spor) af E45 syd for Limfjorden, sikrer mulighed foren Egholmforbindelse idet 1. etape heraf anlægges som en forbindelse mellem E45 og City Syd samt atder sikres mulighed for at Limfjordstunnelen kan udbygges med et 3. tunnelrør, idet der hvis den i VVM-redegørelsen forudsatte vækst fortsætter efter 2030 i 2040 bliver behov for både Egholm-forbindelse oget 3. tunnelrør. Hvis væksten bliver lavere end forudsat kan etableringen af en 3. Limfjordsforbindelseudskydes til senere eller aldrig.Høringssvar 5.15: anfører at der i de kommende år vil opstå nye flaskehalse syd for fjorden vedKridtsvinget og peger derfor på en løsning, som vil kunne udsætte tidspunktet for etablering af en nyforbindelse over fjorden. Forslaget består af 3 dele: 1) Kridtsvinget ombygges til en halvtrompettilslutning, således at trafikken fra Aalborg mod nord omlægges og fremover indflettes i højreside af E 45. 2) De tre sydgående spor i tunnelen føres videre mod syd op ad bakken mod Ø. SundbyVej. 3) Frakørslen fra nord mod Aalborg udvides med et ekstra spor umiddelbart efter tunnelen.
Vejdirektoratet har noteret forslagene.
Høringssvar 5.24, 5.124: foreslår at man udvider den eksisterende Limfjordstunnel.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at man af tekniske årsager ikke kan udvide den eksisterende tunnel.
Høringssvar 5.156: foreslår at til- og frakørslerne til Nørresundby Centrum lukkes med henblik på at giveet bedre flow i trafikken.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at løsningen vil medføre en betydelig omvejskørsel for bilister medærinde i centrum af Aalborg eller Nørresundby.
Høringssvar 5.303: anfører at en udbygning af vejnettet omkring Limfjordstunnelen samt brug afintelligent trafikstyring vil udskyde behovet for en 3. limfjordsforbindelse.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der allerede i dag findes et omfattende trafikstyringsanlæg på E45omkring Limfjordstunnelen. Som det fremgår af VVM-redegørelsen (side 63 i rapport 379) forudsættes flereaf motorvejens tilslutningsanlæg ombygget i de kommende år med henblik på at sikre fremkommeligheden.Det fremgår endvidere af VVM-redegørelsen, at der vil være behov for yderligere kapacitet på E45 omkring2020.Høringssvar 5.428 anfører, at forslaget om at placere paralleltunnellen 60 meter fra den eksisterende vilresultere i en udvidelse af arealerne i forhold til de eksisterende reservationer. Borgeren anfører, at derfindes tekniske løsninger, som giver mulighed for at fastholde den hidtidigt forudsatte afstand fra deneksisterende tunnel og spørger hvorfor sådanne muligheder ikke er antydet i VVM-redegørelsen.
Side92af130
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at det af hensyn til den eksisterende tunnels fundering ikke anses forforsvarligt at etablere en ny tunnel nærmere end 60 m fra den eksisterende tunnel.
Høringssvar 5.338, 5.354, 5.375: foreslår en mere østlig linjeføring mellem Humlebakken, Rørdalsvej ogBouet for at undgå store anlægsarbejder i Nr. Uttrup og ikke genere trafikken på E45 i byggeperioden.Høringssvar 5.346: foreslår at E45 udbygges til 6 spor mellem Dall og Limfjorden og at der etableres enhøjbro over Limfjorden, som kan betjene fjerntrafikken, mens Limfjordstunnelen efterfølgende kanbetjene nærtrafikken. En højbro kan endvidere blive et arkitektonisk vartegn for Aalborg.Høringssvar 5.354: foreslår at der etableres en østlig tunnelforbindelse gennem området ved Rørdal ogøst om Nørresundby.Vejdirektoratet har noteret forslagene og skal hertil bemærke, at VVM-undersøgelsen har tagetudgangspunkt i de af amtet skitserede linjer i 2006-undersøgelsen, og den aktuelle undersøgelse blevbesluttet gennemført fra politisk hold for at afslutte amtets undersøgelse. Der er derfor ikke vurderet andrelinjeføringer end de af amtet skitserede.
Høringssvar 5.343: Foreslår en 3. tunnel til den nuværende motorvej kombineret med et velfungerendepark and ride (bus/cycle) system, bl.a. fordi Aalborg Sygehus er den største arbejdsplads i AalborgCentrum.
Vejdirektoratet har noteret forslaget.Høringssvar 5.94 anfører, at det er en nemmere og billigere løsning at arbejde med reversibelkørselsretning i den eksisterende tunnel i forbindelse med myldretiden.
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at den foreslåede løsning ikke giver tilstrækkelig kapacitet.
Høringssvar 5.100 påpeger, at det ikke fremgår særligt klar klart af afsnit 6.8 i rapporten, om der iberegningerne er taget højde for, at man ved valg af en østlig linjeføring fremover skal have alle storesom små biler op over en 60 meter høj bakke (GPS oplysning, tallet er forbundet med en visusikkerhed) for efterfølgende at dirigere de samme køretøjer ned under fjorden, med den dermed ekstraforurening, som man kan undgå (reducere) ved at vælge en vestlig linjeføring.Det fremgår ikke tydeligt, når man ser på de nuværende byggede motorveje i DK, om dette aspekt medat have så lidt højdeforskel som mulig i de dansk motorveje, og dermed en begrænsning afbrændstofforbrug samt en jævn trafikafvikling, er medtaget. Hvis man ved projekteringen af motorvejensøger at undgå højdeforskelle, vil der fra dag et være en besparelse af brændstof samt en mindremiljøbelastning (forurening) fra køretøjernes motorer, i den tid motorvejen bliver benyttet til gavn ogglæde for mennesker og miljø.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at en alternativ linjeføring, som undgår højdeforskelle vil medføre megetstore konsekvenser både for motorvejen og de omkringliggende veje og ejendomme. Forslaget er derforfravalgt.5.10 ANDRE FORSLAG TIL VEJFORBINDELSER I AALBORG-OMRÅDETDer er modtaget i alt 31 forslag fra borgere til andre vejforbindelser i Aalborg-området, jf. Bilag 1.
Side93af130
Høringssvar 5.15, 5.16, 5.84, 5.124, 5.273, 5.286, 5.353, 5.405, 5.415, 5.420, 5.428, 5.445: foreslår atman forbedrer forbindelsen mellem E39/E45 og Åbybro/Aalborg Lufthavn. Dette kan eventuelt ske vedforlægning af Høvejen nord om Hvorup eller som minimum udforme tilslutningsanlægget til Høvejensåledes, at denne kan anlægges på et senere tidspunkt.Høringssvar 5.40, 5.111, 5.300, 5.445: foreslår en vestlig vejforbindelse over Nørholm til Gjøl, hvorvejen tilsluttes rute 11 og eventuelt føres videre til E39.Høringssvar 5.445: foreslår udbygning af Thistedvej til motorvej mellem Vadum og Høvejen og på sigttillige en motorvej mellem Åbybro og Vadum.Høringssvar 5.87, 5.375, 5.377: foreslår en ny ’transit’ forbindelse langt uden for bynær bebyggelse.Høringssvar 5.16, 5.77, 5.92, 5.101, 5.117, 5.216, 5.274, 5.283, 5.290, 5293, 5.353, 5.364, 5.375:foreslår at der etableres en ny bro over Limfjorden centralt i Aalborg.Høringssvar 5.292: foreslår at der etableres en lokal ’Lindholmtunnel’ kombineret med en smidigere oghurtigere forgrening af motorvejssystemet vest på ad Høvejen.Høringssvar 5.139: foreslår at der etableres en ringvej omkring Aalborg.Høringssvar 5.173: foreslår at Aalborg Lufthavn flyttes til trekantområdet Aalborg-Svenstrup-Støvring ogat der etableres en vejforbindelse fra dette område til E45 ved Ellidshøj.Høringssvar 5.196: foreslår at der etableres en mindre færgeforbindelse mellem Hasseris og Lindholm.Høringssvar 5.375 og 5.444: foreslår at der etableres en østlig motorvejsforbindelse over Limfjorden fraE45 ved Mariendals Mølle til E45 ved Vodskov via Egnsplanvej udbygget til motorvej og medfjordkrydsning øst for Grønlandshavnen.Høringssvar 5.286: foreslår at Aalborg Kommune flytter al offentlig trafik plus cykeltrafik til Boulevardenog genindfører 2 spor i hver retning på Vesterbro. Det foreslås endvidere Aalborg Kommune opgivervejprojekterne Egnsplanvej og Mariendals Mølle og i stedet ombygger Universitetsboulevarden til 3 spori hver retning.Høringssvar 5.43: foreslår at man laver en tunnel/bro på Thistedvej i Lindholm, således, at trafikken ikkebliver stoppet hver gang nærbanen og øvrige tog skal passere.Høringssvar 5.379 foreslår etablering af en cykelbro under den gamle Limfjordsbro og udvidelse afbroen med et 3. spor, der reserveres til bus og taxikørsel, så man kommer hurtigt til jernbane ogbusstation.Vejdirektoratet skal i forhold til ovennævnte bemærke, at undersøgelse af de omtalte forslag ligger uden forVVM-undersøgelsens rammer, da opdraget fra Folketinget har været at foretage supplerende miljø-vurderinger og færdiggøre de undersøgelser, Nordjyllands Amt gennemførte i 2006.
Høringssvar 5.16, 5.124, 5.128, 5.273, 5.364, 5.375, 5.389, 5.405, 5.420, 5.445: foreslår at manforbedrer forbindelsen mellem E45 og City Syd.Høringssvar 5.286 foreslår etablering af vejforbindelse til City Syd via rastepladserne Dall og Limfjorden.
Side94af130
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at etablering af en vejforbindelse til City Syd med en Østforbindelseforudsættes at ske i Aalborg Kommunes regi. Med en Vestforbindelse vil der med tilslutningsanlæg vedHobrovej og ved Ny Nibevej blive etableret vejadgang til City Syd.5.11 TRAFIKPOLITISKE FORSLAG OG BEMÆRKNINGERDer er modtaget i alt 108 høringssvar fra borgere med trafikpolitiske forslag og bemærkninger, jf. Bilag 1.Borgernes debat om 3. Limfjordsforbindelser har mange aspekter, og alligevel omhandler den mange af desamme argumenter. I det følgende er refereret et antal trafikpolitiske bemærkninger, som går igen i fleresvar. Efterfølgende er gengivet et antal typiske eksempler på høringssvar.Generelle trafikpolitiske bemærkningerEgholmlinjen giver ikke en fremtidssikret løsning af problemerne, da den er udtænkt for mange år siden.Trafikken ledes med en vestforbindelse gennem byen 5 km fra den eksisterende E45, 2 km fraLimfjordsbroen, og 2½ km fra tilkørslen til E45 ved Sønderbro, hvilket ikke er at sende trafikken modvest.Kødannelsen og de generelle trafikale flaskehalse og problemer i Aalborg by skyldes bymæssigeinfrastrukturproblemer og dårlig byplanlægning.Det må være muligt at finde en nutidig løsning, der ikke samtidig ødelægger så mange værdier i form afbyliv, nærmiljø, natur og rekreative muligheder.Opfordringer til, at debatten anskues i et større og længere regionalt og samfundsmæssigtudviklingsperspektiv og mindre ud til den enkeltes næsetip.Det er overflødigt med en motorvejsudvidelse, idet Ålborgs trafikale problemer er overdrevet i forhold tilf.eks. Københavnsområdet.Det er ikke nødvendigt at bruge milliarder på, at folk kan spare 3-5 min i kø, i forhold til de voldsommekonsekvenser for mennesker, bymiljø og natur.Se på mere intelligent anvendelse af eksisterende veje samt forbedre og udvide den kollektive trafik.
Eksempler på høringssvar:
Høringssvar 5.308: Foreslår at trængselsproblemerne i City-området afhjælpes med enbroafgiftsbetaling på Limfjordsbroen i myldretiderne, kombineret med parkeringsrestriktioner.Høringssvar 5.428: anfører at vestforbindelserne i stedet for at løse det egentlige behov er møntet på atløse de trafikale problemer i og omkring Aalborg by. Altså at udnytte muligheden for at trække flestmulige midler ud af staten til at løse problemer, som reelt set er Aalborg Kommunes og som man harforsømt at løse i mange år i klar forventning om statens bidrag i form af en ny vestlig fjordforbindelse.Høringssvar 5.37 og ”Den Bedste Vej” anfører, at Nordjylland tidligere er blevet begunstiget med en nymotorvej (E39, Hirtshalsmotorvejen) som der reelt ikke var behov for. Lad os ikke som samfund begåenlignende fejltagelse ved at etablere en vestlig løsning. Det vurderes, at der andre steder i Danmark erstørre behov for trafik- og motorvejsanlæg, herunder særligt omkring København.Høringssvar 5.91 er meget positiv overfor en 3. Limfjordsforbindelse, som vil aflaste Limfjordsbroen ogden centrale del af Ålborg og Nørresundby, lede trafikken bedre ind til City Syd og forbinde byernenordvest for Ålborg bedre.Høringssvar 5.93 mener, at en 3. Limfjordsforbindelse i en eller anden form er hårdt tiltrængt for Aalborgsom by og hele Nordjylland som Region. Når forbindelsen skal laves kan vi lige så godt få den med detSide95af130største fremtidsperspektiv, nemlig forbindelsen over Egholm via Vestbyen.
Høringssvar 5.95 protesterer mod at lade kortsynede politiske mål ødelægge Ålborg by, og peger på, atman i stedet for den 3. Limfjordsforbindelse bør genoptage idéen om at lægge ruten i forbindelse meden motorvej midt i Jylland.Høringssvar 5.101 bemærker, at den helt rigtige 3. Limfjordsforbindelse løsning er Lindholmlinjenudført som en lang 4-sporet motorvejs tunnel i hele dens længde og Aalborg City frakørselen udført som4-sporet tunnel fra området under travbanen til Østre Allé ring 2, O2. Sydlige frakørsler vil være NyNibevej, og Hobrovej i Leere. Det vil være den bedste løsning, da vil give det optimale på Aalborgområdets største limfjordsproblem Vesterbro /limfjordsbro fremkommelighed, og ikke berøreområderne Dall, Dragstrup, Gl. Hasseris, Mølholm, Aalborgs Vestby, Egholm og Lindholm, da det jo eren tunnel i allerede udlagte områder.Det er klart det vil koste noget mere, men med nationale projekter som Femern forbindelsen, Øresundnord, Ring 5 København, Vejle - Kolding vest motorvej osv., bør Nordjylland også have sin del, og detbør blive værd at vente på. Det er da muligt, at man ikke kan lave alt motorvej som tunneler, men manbør se konkret og realistisk på at udføre f.eks. Egholm-linjen som total tunnel på strækningerneEgholm/Limfjorden og Østreådalen ved Dall plus betydelige større og ekstra beplantede støjvolde vedHasseris Enge. Herved ledes trafikken fra Aalborg C på en sikker/støjfri måde og uden gener forAalborg Vestby. Så får man altså rigtig store dele af modstanden mod vestlige linjer meget mindre,hvilket vil være godt, og derved kan Aalborg området også få sit absolut største limfjordkrydsnings-problem løst. Det problem løser østforbindelsen ikke, uanset hvor mange ekstra baner og rør der erpga. folks kørevaner.Høringssvar 5.106 bemærker, at idet man ønsker at undgå de katastrofale konsekvenser ved envestforbindelse, er der kun østløsningen tilbage, når nu folk vil køre så meget i bil. Ellers tag cykel ogbus mv.Høringssvar 5.108 bemærker, at de politiske argumenter for en vestlig forbindelse er udvikling, udviklingog udvikling. Og fordelene for ”enderne” af motorvejsudvidelsen for både City Syd og Lufthavnen er daogså åbenlyse. Men begge disse kunne tilgodeses af en linjeføring som kører i en mere vestlig buelængere væk fra byen.Vejdirektoratet har noteret synspunkter og bemærkninger.5.12 ANDRE BEMÆRKNINGER TIL VVM-UNDERSØGELSENDer er modtaget i alt 35 høringssvar fra borgere med mere principielle bemærkninger til VVM-undersøgelsen, jf. Bilag 1.Generelt om VVM-undersøgelsens indhold og omfang:Mange høringssvar har omhandlet sundhedsøkonomi og at der i VVM-redegørelsen ikke er taget højdefor ændringernes sundhedsmæssige konsekvenser, ikke bare i forbindelse med støj og luftforurening,men heller ikke i forbindelse med ændring af de nærtrafikale forhold, således at børn ikke kan cykle iskole, til fritidsaktiviteter m.m. Derudover den generelle afskæring af adgang til bynære rekreativearealer, som kan resultere i, at færre går, løber eller cykler en tur i fritiden. Dvs. der manglerkonsekvensanalyser af ændringerne i de berørte borgeres hverdagsliv.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at ændringer i luftforurening, støjbelastning og uheldsbelastning indgår ide samfundsøkonomiske beregninger af de undersøgte forslag. Mere detaljerede analyser af desundhedsøkonomiske aspekter falder derimod uden for rammerne af VVM-undersøgelser.
Side96af130
Forslaget ”Den bedste vej” bør underkastes en selvstændig vurdering som tillæg til VVM-redegørelsen.Rapporten er god, gennemarbejdet og skaber et godt fundament for beslutningen om etablering af en 3.Limfjordsforbindelse.Vejdirektoratet har noteret synspunkter og bemærkninger. I øvrigt henvises til afsnit 4.2 vedr. vurderinger afforslaget ”Den Bedste Vej”.
Konsekvensen af etablering af et nyt Supersygehus er ikke taget med i rapporten.
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at et nyt Supersygehus indgår i grundlaget for trafikberegningerne.Høringssvar 5.386 anfører, at VVM-redegørelsen har mangler i forhold til den regionale planlægning, oghar mere karakter af en fremskrivning af de eksisterende forhold uden tilstrækkelig inddragelse af nyefremtidige transportmidler og bosætningsmønstre – også i forhold til fremtidige hjem/by/arbejde ogindkøbsmønstre.Samtidig synes VVM-redegørelsen ikke at forholde sig tilstrækkeligt oplysende i forhold til miljø/natur ogmiljø/boligstøj – samt miljø/rekreative forhold, men er i væsentlig højere grad en teknisk redegørelseuden tilstrækkelig inddragelse af alternativ viden om støj m.v., og uden tilstrækkelig inddragelse af defremtidige muligheder – der allerede nu er på vej.Vejdirektoratet har noteret synspunkter og bemærkninger.
Høringssvar 5.390 bemærker, at Aalborg Kommunes nye planstrategi, hvis vision lægger vægt på, atbyens vækstpotentiale ligger i balancen mellem at sikre gode og attraktive arealer for by- ogerhvervsudvikling, ikke harmonerer med en vestlig forbindelse.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at VVM-undersøgelsen er gennemført i et tæt samarbejde med AalborgKommunes Teknik- og Miljøforvaltning. Vejdirektoratet skal i øvrigt henvise til høringssvaret fra AalborgKommune.Der forekommer skævvridning af anlægs- og samfundsøkonomiske beregninger: F.eks. værdisættesgener i forbindelse med anlægsfasen i projektøkonomien, men ikke konkrete erstatninger for værditabsom følge af støjbelastning.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at eventuelle erstatninger for støjgener vil blive fastsat af enekspropriationskommission i en senere projektfase.Høringssvar 5.194 anfører, at rapporten ikke lever op til sin egen målsætning under pkt. 5.1 vedr.landskabelig tilpasning, idet Vestforbindelserne ikke er indpasset i Østerådalen, men bryder kraftigt meddet eksisterende landskab.Vejdirektoratet skal henvise til de landskabelige vurderinger i rapport 379, del 2.
Høringssvar 5.195, 5.198, 5.396 m.fl. anfører, at VVM-redegørelsens antagelser omkring trafikvækst ermangelfulde og urealistiske og medfører en overvurdering af fordelene forbundet med anlægget af en 3.Limfjordsforbindelse.Vejdirektoratet skal henvise til afsnit 5.23 nedenfor.
Side97af130
Høringssvar 5.396 beder om, at få nogle uvildige til at undersøge, om Vejdirektoratets skøn over envoldsom trafikudvikling frem til 2020 holder stik.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der i VVM-undersøgelsen er belyst 3 forskellige scenarier fortrafikkens vækst – et lavvækstscenarie, et normalvækstscenarie og et højvækstscenarie.I normalvækstscenariet er der taget udgangspunkt i DTU-Transports notat 2010:1 ”Prognoseforudsætningerfor trafikmodelberegninger”. Heri er opstillet både generelle retningslinjer for trafikvæksten og retningslinjerfor hvordan trafikken kan fremskrives i trafikmodeller på baggrund af forudsætninger om udvikling idemografiske forhold som eksempelvis befolkning og arbejdspladser.Trafikvæksten i trafikberegningerne for 3. Limfjordsforbindelse fremkommer ved et samspil mellem AalborgKommunes forventede byvækst og den forventede generelle trafikvækst. Dette medfører bl.a. en vækst itrafikefterspørgslen på ture, som benytter Limfjordsbroen, men væksten begrænses af fremkommeligheds-problemer i det centrale byområde, hvorfor den beregnede vækst da også er langt større i Limfjordstunnelen,som dog nu også i modsætning til tidligere har fremkommelighedsproblemer og derfor ikke længere kanforventes at tage hele væksten. DTU’s retningslinjer for trafikvækst rækker kun frem til 2030, hvorfor der ikkefindes et grundlag for vurdering af vækst længere frem.
Høringssvar 5.191 mener, at der mangler omkostningsestimater for nødvendige anlæg m.m. iØsthavnen ved valg af Østforbindelsen.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at alle omkostninger, såvel til arealerhvervelse, som til midlertidige ogpermanente anlæg er indregnet i anlægsoverslaget for Østforbindelsen.
Høringssvar 5.94 mener, at afvisningen af en løsning med reversibel kørselsretning fremstår tynd ogudokumenteret i rapporten.Vejdirektoratet skal henvise til vurderingerne af forslaget ”Den Bedste Vej” i punkt 4.2.
Høringssvar 5.266 spørger, hvad baggrunden er for at anse normal-vækst-scenariet for det mestretvisende grundlag for VVM-redegørelsen? Hvad udgør henholdsvis tidsgevinster, nettonutidsværdienog nettogevinsten (kr.) pr. offentlig omkostningskrone for de 3 løsninger ved lav-vækst-scenariet? Ervurderingen af 0+-alternativet den samme ved lav vækst scenariet?Vejdirektoratet skal henvise til bemærkningerne i afsnit 5.23 nedenfor.
Høringssvar 5.266 spørger, hvad restlevetiden for den eksisterende tunnel vurderes at være? Hvornårforventes næste større vedligeholdelse at skulle udføres? (som vil påvirke trafikafviklingen gennemtunnelen i en længere periode) Hvilken effekt vil ovenstående have på trafikafviklingen på E45 i ensituation, hvor der er bygget en vestlig linjeføring og er effekten medtaget i beregningen af densamfundsmæssige værdi?Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der foregår en løbende vedligeholdelse af tunnelanlægget, og atanlægget efter en omfattende renovering de seneste år må vurderes at have en acceptabel tilstand og enlang levetid, hvorfor et større indgreb ikke vil komme på tale de første mange år. Vedligeholdelses-omkostningerne indgår i Vejdirektoratets driftsbudgetter.
Side98af130
Er effekten af en planlagt tilkørsel fra E45 til City Syd medregnet i tidsgevinster for Øst-løsningen (daeffekten af andre planlagte vejprojekter er medtaget) og i så fald, hvad er effekten?
Vejdirektoratet skal henvise til bemærkningerne i afsnit 5.23 nedenfor.
Høringssvar 5.308 og 5.352 efterlyser dokumentation for at der er et erhvervsmæssigt behov for envestlig motorvejsforbindelse, og at en sådan forbindelse vil stimulere væksten i det vestligeVendsyssel/Hanherred.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at amtet i 2006 gennemførte en erhvervsundersøgelse i relation til en 3.Linfjordsforbindelse, og derudfra konkluderede, at en vestlig forbindelse bedst ville tilgodese erhvervslivetsudvikling i den vestlige del af regionen.
Høringssvar 5.339: anfører, at vestforbindelserne vil have store negative konsekvenser for kulturmiljø ogden rekreative værdi for bl.a. Østerådalen og Egholm – og der spørges, hvorfor der ikke i desamfundsøkonomiske beregninger indgår værdi for tabt natur.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der ikke foreligger objektivt fastsatte værdier for natur- og andremiljørelaterede forhold, der påvirkes af et infrastrukturanlæg. Disse forhold er derfor beskrevet kvalitativt iVVM-redegørelsen.
Høringssvar 5.348: anfører, at de samfundsøkonomiske beregninger ikke tager højde for, at et uniktbyområde i den vestlige del af Aalborg ødelægges.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der ikke findes et objektivt grundlag for at indregne dette, men at allede i VVM-redegørelsen beskrevne konsekvenser indgår i den sammenfattende vurdering af forslagene.Høringssvar 5.380 anfører, at der i beskrivelsen af forhistorien, i afsnittet Baggrund og proces isammendraget, mangler væsentlige oplysninger om forløbet af fredningssagen om Egholm.
Vejdirektoratet har noteret synspunktet.Høringssvar 5.339: spørger, om Vejdirektoratets planer for en 3. Limfjordsforbindelse har taget højde forog har indarbejdet Aalborg Commitments Charter og i hvilket omfang Vejdirektoratet har samarbejdetmed Aalborg Kommune i forhold til efterlevelse af Aalborg Commitments Charter.Høringssvar 5.339: spørger, hvorfor en motorvej for Aalborgs vedkommende skal ligge så tæt ved byen.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at VVM-undersøgelsen er gennemført i et tæt samarbejde med AalborgKommunes Teknik- og Miljøforvaltning. Vejdirektoratet skal i øvrigt henvise til høringssvaret fra AalborgKommune.
Høringssvar 5.349: spørger vedrørende Egholm-/Lindholmlinjen, hvilke forbedringer af Svalegårdsvej /Annebergvej man har påregnet for at kunne håndtere den kommende trafik fra en vestforbindelse.
Side99af130
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at det statslige vejanlæg er afgrænset til kun at omfatte tilslutningen tildet kommunale vejnet. Eventuelle om- eller udbygninger af det kommunale vejnet er et anliggende forAalborg Kommune.
Høringssvar 5.360 spørger, hvorvidt en samlet løsning baseret på styrkelse af den kollektive trafik (ogbedre forhold for cyklister), en paralleltunnel, der stort set ikke påvirker natur og landskab og ikkespreder støj udover nye hidtil ikke støjpåvirkede områder, kombineret med en forbedretstøjafskærmning langs E45, som endda kan begrænse støjpåvirkningen også på sigt, en Ny Dallvej ogevt. en forbindelse til lufthavnen i østløsningen, vil det ikke samlet være den løsning med den mindstemiljøpåvirkning samtidig med den opfylder de trafikale udfordringer? Et af formålene med VVM er atminimere miljøpåvirkningerne, det virker ikke som om, at det har været formålet at finde den mindstmiljøbelastende løsning med nærværende VVM-redegørelse.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at forslagene vurderes ved en afvejning af en række forhold, herunderstøjforhold og øvrige miljøforhold.
Høringssvar 5.362 bemærker, at der i delrapport 1, jf. side 83 under 7.8, står vedrørende støj:”Etablering af støjafskærmninger vil imidlertid betyde, at antallet af støjbelastede boliger vil blivereduceret”. Udsagnet vedrører den østlige linje. Sammenholdes dette med, at trafikbelastningen itunnelen forventes at være den samme, må det betyde, at der opnås to forbedringer ved den østligelinje: 1) Det ekstra tunnelrør fordeler trafikken, og aflaster den eksisterende tunnel, så kø undgås og 2)generne i form af støj mindskes med en støjafskærmning. Dette er ikke VVM-rapportens konklusion, herfokuseres kun på konsekvenserne for vestlinjerne.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at på baggrund af støjkortlægningen er det beregnet, at Egholmlinjengiver et støjbelastningstal på 1.036 for boliger, mens Østforbindelsen og Lindholmlinjen giver henholdsvis1.226 og 1.282. Til sammenligning er støjbelastningstallet i scenariet, hvor der ikke sker nogen ændringer afde eksisterende vejanlæg (Basis 2020) beregnet til 1.263. På den baggrund kan det konkluderes, atLindholmlinjen, som det eneste forslag, vil øge den samlede støjbelastning udtrykt som støjbelastningstallet.
Høringssvar 5.352: mener ikke, der er gjort rede for sikring mod forurening af fjorden fra motorvejen ivintertiden, hvor motorvejen vil få tilført store mængder salt og andre kemikalier.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at alt vejvand (regnvand og smeltevand m.v.) fra motorvejen føres i etlukket ledningssystem til bassiner, hvor der sker en bundfældning af urenheder m.v., inden vandet ledesvidere til recipient, jf. beskrivelsen i kapitel 13 i Miljøvurderingen (rapport 380).5.13 BEMÆRKNINGER OM STØJFORHOLDI alt 199 høringssvar fra borgere indeholder bemærkninger om støjforhold, jf. Bilag 1. Hertil 17 standardsvartype D (høringssvar 5.4).
I en lang række høringssvar peger borgerne på, at en ny vestlig motorvejsforbindelse, hvortrafikmængden går fra nul til flere tusinde biler i døgnet, vil have stor betydning for beboerne i Hasserisog Vestbyen. Områdeter sårbart i forhold til støj eftersom der ikke er en naturlig støjafskærmning someksempelvis erhvervsbyggeri eller beplantning mellem motorvejen og boligerne. Beboelserne i områdeter tæt lavt byggeri typiske med haver osv. med stor vægt på udeliv. Dagplejemødre, børneinstitutioner,skoler m.v. inddrager udelivet meget i dagligdagen. Området er således særdeles udsat i forhold til støj.Omvendt anføres det, at enforøgelse af trafikken på en udbygget E45 derimod ikke vil have en størreindflydelse på støjen i området. Støjafskærmning vil i nogle tilfælde ligefrem reducere den mærkbarestøj fra motorvejen.
Side100af130
Eksempler på høringssvar:
Høringssvar 5.7: anfører at Egholmlinjen går alt for tæt på den vestlige del af byen og medfremherskende vinde fra vest vil der blive blæst støj og møg langt ind over Hasseris og Vestbyen.Foreslår at motorvejen lægges længere mod vest - evt. vest om Drastrup – og lavere i terrænet.Alternativt kan der etableres en støjvold langs motorvejen. Det anføres at disse forslag kan forbedrestøjforholdene uden store ekstraudgifter.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at det generelt vil være sådan, at lydbilledet langs begge vestligeforbindelser vil ændres markant, i de områder der er beliggende i nærheden af motorvejen. Ved udvælgelseog dimensionering af støjreducerende tiltag er der ved hvert forslag blevet lagt vægt på, at begrænse støjenved bolig- og kolonihaveområder som ellers vil blive belastet med mere end 58 dB fra motorvejen jf.Miljøstyrelsens vejledning om støj fra veje.Dette er sket under hensyntagen til anlægstekniske og økonomiske muligheder. Selv ved lavere niveauerend 58 dB kan man dog ofte føle sig generet af støjen. Når Miljøstyrelsens fastsætter en vejledendestøjgrænse, er der tale om en afvejning mellem de virkninger, støjen har på mennesker, og så desamfundsøkonomiske hensyn. Ca. 10-15 % af befolkningen vil føle sig stærkt generet af støjen ved 58 dB.For de helårsboliger, der efter en udbygning, eller etablering af en ny motorvej, bliver belastet med mere end63 dB, vil der være mulighed for at få tilskud til støjisolering efter Vejdirektoratets regler herom. Der er ikkepraksis for at etablere støjafskærmninger, hvor vejen passerer rekreative områder, naturområder o. lign.
Høringssvar 5.13, 5.402: anfører at Dall og Dall Villaby allerede er udsat for betydelige støjgener fra deneksisterende motorvej. En dalbro hen over Østerå, hævet over terræn og ydermere i den hyppigsteforekommende vindretning vil derfor medføre en uacceptabel forøgelse af støjbelastningen for de tobysamfund - ikke mindst set i lyset af, at der findes andre konstruktive løsningsforslag.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at en vestlig forbindelse vurderes at ville medføre en mindreoverskridelse af Miljøstyrelsens vejledende støjgrænse på 58 dB i den vestligste del af Dall Villaby, som idag ikke er udsat for vejstøj over grænseværdien. Det vurderes af vejstøjen, i den vestligste del af DallVillaby vil stige op til ca. 3 dB i forhold til basissituationen.Ved en vestlig forbindelse vurderes støjniveauet ved Dall ikke at ændre sig mærkbart. Den altdominerendestøjkilde i bysamfundet vil stadig være den eksisterende motorvej E45. Den vestlige forbindelse føres underden eksisterende motorvej i afgravning, som derved mindsker støjbidraget til omgivelserne, i forhold tilstøjbidraget fra den eksisterende motorvej.5.13.1 Vedrørende støjberegninger
Høringssvar 5.153: spørger hvorfor Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for støj ved boliger på max.55 db (miljømæssigt og sundhedsmæssig acceptabel) ikke anvendes i støjberegningerne? Her eranvendt 58 db.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at Miljøstyrelsen i 2007 indførte ny fælleseuropæisk støjindikator, Lden, tilbeskrivelse af støj fra veje. Ldener en engelsk betegnelse, der står for Level day-evening-night. Vedberegning af støj fra veje tages der hensyn til, at støj om aftenen og om natten er mere generende end støjom dagen. I decibel svarer det til, at støj om aftenen får et tillæg på 5 dB og støj om natten får et tillæg på 10dB. På grund af genetillæget i aften- og natperioden, vil støjen for en typisk vej være 3 dB højere regnet somLden, end støjen regnet som LAeq,24h. For at bibeholde beskyttelsesniveauet, ændrede Miljøstyrelsen i 2007derfor den vejledende grænseværdi for støj ved i nye boliger fra 55 dB (LAeq,24h) til 58 dB (Lden).
Side101af130
Høringssvar 5.138, 5.296, 5.298: anfører at en udbygning af E45 vil forværre støjbelastningen afboligerne langs motorvejen. Borgerne er i besiddelse af en støjmåling foretaget af Carl Bro i 1996 påThomas Kingos Vej, der ligger langs den eksisterende motorvej. Ifølge målingen lå støjen allerede i1996 på grænseværdien for boligområder.
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at jævnfør konklusionen i Carl Bro´s målerapport "Støjbelastning fratrafik på motorvej M70" dateret 18. september 1996, var boligområdet på daværende tidspunkt belastet medet støjniveau op til 55 dB (LAeq,24h) – hvilket svarede til grænseværdien for acceptabel støj. VVM-undersøgelsens resultater viser, at boligområdet er belastet med ca. 63 dB (Lden), hvilket er 5 dB overgrænseværdien for acceptabel støj (se Vejdirektoratets bemærkninger til høringssvar 5.153). Sammenlignerman målingerne/beregningerne fra 1996 med beregninger af støjen i VVM-undersøgelsen, vil støjniveauetaltså være steget med ca. 5 dB i 2020.En af de væsentligste årsager til stigningen i støjniveauet er trafikstigningen fra ca. 22.000 køretøjer i 1996 tilforventeligt ca. 52.000 køretøjer i 2020. Trafikstigningen alene vil medføre et øget støjniveau på ca. 4 dB fra1996 til 2020, derudover har andelen af tung trafik over årene været stigende, hvilket skønsmæssigt kanbetyde yderligere 1 dB stigning i støjniveauet. På den baggrund konkluderes at der er en rimelig sammen-hæng mellem målinger/beregninger fra 1996 og VVM-undersøgelsens beregninger for 2020-scenariet.
Høringssvar ”Den Bedste Vej”, 5.153, 5.281, 5.298, 5.317, 5.332, 5.333, 5.373, 5.374 m.fl.: undrer sigover at støjgrænserne tilsyneladende er gennemsnitsberegninger over hele døgnet og ikke oplevet støj.Dvs. at der vil være perioder, hvor støjen er væsentligt større og generne dermed også. Specielt for deområder, der er lagt an på et udendørsliv (kolonihaver, parcelhuse, rekreative områder m.m.). Dettefremgår ikke af beregningerne, men burde gøre det for at vise det reelle billede. Det fremgår heller ikke,om der vil være årstidsudsving i støjen, udsving som følge af vejr og vind og i hvilken grad. Dette erheller ikke med til at give et retvisende grundlag at vurdere støjen og dens konsekvenser på.Høringssvar 5.234: mener ikke at man kan flytte rundt med støj og måle det op i plusser og minusser fortil sidst at lægge det sammen for at subtrahere det fra et tidligere tal, som er beregnet på sammebesynderlige måde. Det anføres, at oplevelsen af støj er subjektiv. Noget støj kan man bedre acceptereend anden støj. Solsortens sang er acceptabel og endda dejlig for de fleste, mens rågernes skrig formange er knap så behageligt. På lignende måde accepterer vi støj i byen, fordi det er i byen, vi gerne vilhave liv og glade dage. Helt anderledes er det, når natur og rekreative områder påføres støj.Høringssvar 5.208, 5.360, 5.374, 5.381, 5.408: anfører, at der mangler en grundlæggende vurdering afde sundhedsmæssige konsekvenser i redegørelsen. De vejledende grænseværdier for vejstøj anbefalesoverholdt, hvis mennesker skal leve en tilværelse uden støjgener. Ifølge Miljøstyrelsen er støj inatteperioden særligt skadelig for menneskers helbred. Støj kan bl.a. give søvnforstyrrelser, øget risikofor hjerte- og kredsløbssygdomme, forhøjet blodtryk, stress, angst og depression.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at det er almindeligt anerkendt, at der er stor forskel på, hvordanforskellige mennesker oplever støjen. Støj varierer dels over året, dels over døgnet. F.eks. er støjen fratrafikken typisk højere i myldretiden end i aften- og nattetimerne, mens genen typisk er større, når støjenforstyrrer nattesøvnen.En lang række undersøgelser har imidlertid vist, at der er en klar sammenhæng mellem støjensgennemsnitsværdier og de gener, der opleves af vejens naboer. Når Miljøstyrelsen har fastsat en vejledendegrænseværdi for støj ved boliger på 58 dB, er der tale om en afvejning mellem de virkninger støjen har påmennesker og de samfundsøkonomiske hensyn, En grænseværdi på 58 dB over døgnet, medfører at ca. 10-15 % af befolkningen vil føle sig stærkt generet af støjen. Til beregning af støjniveauet benyttes EU’sstøjindikator Lden, som er en sammenvejning af det gennemsnitlige støjniveau fra dag, aften og nattetimerover et år, korrigeret for den ekstra geneeffekt, der typisk opleves i aften- og nattetimerne,
Side102af130
Herudover skal det bemærkes, at vejrets og vindens indflydelse på støjens udbredelse i omgivelserne fravejene indgår i støjberegningsmodellen.
Høringssvar 5. 255: spørger om der er taget hensyn til at lyd forstærkes over vand, her tænkes primærtpå støjen fra lavbroen.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, der i beregningerne er taget hensyn til, at støjen dæmpes mindre overvand end over landområder, idet vandoverfladen ved lavbroen regnes som akustisk hård.
Høringssvar 5.281: mener at der mangler beregninger over alternative og mere omfattendestøjdæmpende foranstaltninger. Dette vil give et billede af, hvad der teknisk er muligt og ikke kun hvadder standartmæssigt og vejledningsmæssigt er den mindste norm. Det kunne f.eks. gøres ud fra, hvadder skulle til, for at overholde nogle støjgrænser der var lavere.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at det er almindelig praksis at anvende Miljøstyrelsens vejledendegrænseværdi for boliger på 58 dB, som grundlag for vurdering af behovet for støjbeskyttelse. Ændring afdenne praksis, fx anvendelse af et skærpet beskyttelsesniveau for vejstøj, vil kræve en politisk beslutning.
Høringssvar 5.281: mener at der mangler beregninger over, hvad den øgede trafik på tilslutningsvejenetil en vestlig forbindelse vil give af støj langs tilslutningsvejene.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at støjbidraget fra alle veje, hvor trafikken ændres mere end 25 %,herunder også tilslutningsanlæg, indgår i beregningerne af støj ved boligfacader, som er grundlaget foroptælling af støjbelastede boliger for hvert scenarie. På kortene i bilag 4 er vist, hvilke støjmæssigeændringer der vil blive på vejnettet i Aalborg-området som følge af ændret trafikbelastning i hvert af de 3forslag.
Høringssvar 5.281, 5.374: mener at der mangler beregninger over, hvad alternative mindre ændringer aflinjeføringen vil betyde af ændringer i støjen (f.eks. flytte linjen længere væk fra beboet område modvest, lade indfaldsvejen v. Nørholmsvej gå nede ved fjorden og føre den ind i Skydebanevej/Kastelvej istedet for Nørholmsvej osv.)Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at det er normal praksis kun at udføre beregninger for delinjeføringsforslag der er behandlet i VVM-redegørelsen. Se endvidere svaret ovenfor vedrørende flytning aflinjeføringen mod vest.
Høringssvar 5.360: spørger hvorfor VVM-redegørelsen ikke forholder sig til en støjpåvirkning over devejledende grænseværdier af de rekreative arealer?Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at strategien for begrænsning af vejtrafikstøj først og fremmest erfokuseret på at reducere antallet af støjbelastede boliger. Dette skyldes, at vejstøj ifølge WHO harsundhedsskadelige virkninger og ved længere tids påvirkning kan føre til helbredsproblemer. Ved nyanlægog udbygning af eksisterende veje tilstræber Vejdirektoratet at overholde Miljøstyrelsens vejledendegrænseværdi på 58 dB, når vejen passerer samlede boligområder.Desuden tilstræbes det, at støjforholdene også bliver bragt ned på et acceptabelt niveau ved rekreativearealer som sommerhus- og kolonihaveområder. Argumentet herfor er, at mennesker i disse områder harlængerevarende ophold og overnatter. Der er ikke praksis for særlig støjbeskyttelse af øvrige rekreative
Side103af130
arealer, men i visse tilfælde afviges denne praksis. Fx kan overskudsjord anvendes til støjvolde ind modrekreative arealer, når det samlet set er en økonomisk og miljømæssig fordelagtig løsning. Muligheder foranvendelse af overskudsjord til støjvolde vil indgå i forbindelse med en eventuel detailprojekteringsfase foren 3. Limfjordsforbindelse.
Høringssvar 5.208, 5.360, 5.374, 5.381, 5.408: anfører at der mangler en grundlæggende vurdering afde sundhedsmæssige konsekvenser i redegørelsen. De vejledende grænseværdier for vejstøj erværdier, der anbefales overholdt, hvis mennesker skal leve en tilværelse uden støjgener. IfølgeMiljøstyrelsen menes støj i natteperioden at være særligt skadelig for menneskers helbred. Støj kanbl.a. give søvnforstyrrelser, øget risiko for sygdomme i hjerte og kredsløb, forhøjet blodtryk og stresssamt angst og depression.Høringssvar 5.234: efterlyser et kort, der viser, hvor lavfrekvent støj kan forekomme. Borgerene erinteresseret i at få uddybet, om den specielle konstruktion, hvor Aalborg C kommer til at ligge som enburger i en motorvejssandwich kan forårsage lavfrekvent støj og uhensigtsmæssige vibrationer til skadefor folks helbred.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at de støjniveauer der er beregnet og vist på støjkort også indeholder demere lavfrekvente lyde fra eksempelvis lastbilers motorer. En eventuel ny 3. Limfjordsforbindelse forventesikke at medføre generende vibrationer.
Høringssvar 5.374: spørger hvad der sker, hvis en del af boligerne på forhånd ligger i en støjzone, somer over de anbefalede grænseværdier? Bliver boligerne så "støjeksproprieret" eller er det bareærgerligt?Høringssvar 5.361 spørger, om man kan opnå kompensation for værditabet, alternativt drøfte ”frivillig”ekspropriation.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der normalt ikke eksproprieres udelukkende pga. støj. Eventueltønske om ekspropriation kan rejses overfor den uvildige Ekspropriationskommission, som nedsættes når derer vedtaget en anlægslov for vejprojektet. Kommissionens sammensætning og fremgangsmåden forekspropriationsforløbet er fastlagt i ”Lov om fremgangsmåde ved ekspropriation vedrørende fast ejendom”.5.13.2 Støjdæmpende foranstaltningerHøringssvar 5.10, 5.153, 5.273, 5.415: foreslår etablering af støjskærm fra Ny Nibevej til tunnelrampen.
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at støjafskærmning kun etableres ud for områder for helårsbeboelser ogkolonihaver, hvor støjbelastningen overstiger 58 dB, svarende til Miljøstyrelsens vejledende støjgrænse fornye boliger, og hvor det ud fra støjberegningerne er vurderet, at støjafskærmningen kan give en mærkbarstøjreducerende effekt.
Høringssvar 5.281: peger på, at der ikke er projekteret med støjafskærmning langs frakørselsrampenved Nørholmsvej.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at den nærmere placering af støjafskærmningen ved motorvejensunderføring af Nørholmsvej vil blive fastlagt ved detailprojekteringen. Det skal bl.a. afklares om det er merehensigtsmæssigt at placere støjafskærmningen langs ramperne til og fra Nørholmsvej.
Side104af130
Høringssvar 5.361: bor på Urbakken 26 og spørger om anlæg af østforbindelsen vil betyde, at støjværnetrykkes nærmere huset? Konsekvensen af den stadig stigende trafikmængde og nærhed til huset vil nokdesværre medføre, at det vil være usælgeligt.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at den nye støjskærm i store træk vil blive placeret i samme afstand frahuset som den nuværende. Der må forventes støjmæssige gener i anlægsfasen.Høringssvar 5.349: peger på, at der forventes en fordobling af trafikken på Svalegårdsvej, og ligeså forAnnebergvej ved en Lindholmløsning! Hvilke forbedringer har man påtænkt disse veje (støjdæmpendeasfalt, støjskærme, cykelsti, fartdæmpning, lyskryds/rundkørsel mm)?Vejdirektoratet skal henvise til Aalborg Kommune, der er vejbestyrelse for Svalegårdsvej og Annebergvej.Høringssvar 5.266: anfører at den vestlige bydel er meget følsom overfor støj og derfor ønskes detoplyst om det kan garanteres, at der anvendes støjdæmpende asfalt og om man kan antage, at denstøjdæmpende asfalt vil blive vedligeholdt så hyppigt, at den støjdæmpende effekt opretholdeskontinuerligt.Vedrørende eventuelle trafikale eller støjreducerende tiltag på de kommunale veje henvises til AalborgKommune, der er vejbestyrelse for disse veje.Det er en forudsætning i VVM-redegørelsen, at der anvendes støjreducerende asfalt. De mest anvendtestøjreducerende belægninger i dag kaldes tyndlagsbelægninger. Her bruges mindre sten i asfalten endnormalt, hvilket giver en mere jævn overflade og åben struktur, som bevirker at dæk/vejbanestøjenreduceres med ca. 2 dB i forhold til en traditionel belægning. For almindelige og støjreducerendevejbelægninger gælder, at støjen fra vejen vil stige, i takt med at vejbelægningen bliver slidt.
Høringssvar 5.427: I forbindelse med angivelse af trafikstøj på figur 7.2 i materialet del 1 side 77 og påfigur 7.4 side 79 er der forskel på angivelsen af støjniveauet omkring min ejendom. Hvilken af de tofigurer har man tænkt sig at gå ud fra ved en Vestforbindelse? Støjniveauet her i området vil ligge over58 decibel – hvad vil man gøre ved det?Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at figurerne 7.2 og 7.4 i den Sammenfattende rapport – Del 1 (rapport379 – 2011) viser støjudbredelsen fra motorvejen ved henholdsvis en vestlig Egholmforbindelse og envestlig Lindholmforbindelse. Vejdirektoratet har i VVM-redegørelsen foreslået støjreducerende tiltag i form afstøjskærme udfor samlede bolig- og kolonihaveområder, hvor støjbelastningen overstiger 58 dB, svarende tilMiljøstyrelsens vejledende støjgrænse for nye boliger, og hvor det ud fra støjberegningerne er vurderet, atstøjafskærmningen kan give en mærkbar støjreducerende effekt. Herudover er det forudsat, at der anvendesstøjreducerende asfalt på motorvejsanlægget.5.14 BEMÆRKNINGER VEDRØRENDE LUFTFORURENINGI alt 100 høringssvar fra borgere indeholder bemærkninger om luftforurening, jf. Bilag 1. Hertil 39standardsvar type B.En række borgere anfører, at en vestlig motorvejsforbindelse med mange tilslutningsveje medfører enstøjgener og luftforurening i områderne ved Dall, Drastrup, Skalborg, Hasseris, Gl.Hasseris, Mølhom,Vestbyen, Egholm, Lindholm, Voerbjerg og Hvorupgård.Andre borgere peger på, at der i Aalborgs midtby allerede nu er alt for stor biltrafik med gener i form afstøj og luftforurening og at det som vil reducere mængden af biler mest er en vestligmotorvejsforbindelse.
Side105af130
Eksempler på høringssvar:Høringssvar 5.153, 5.214: spørger om luftforureningen stadig vil være under grænseværdierne ved denmaximalt mulige trafik på en vestlig motorvejsforbindelse.Høringssvar 5.235: undrer sig over at VVM-redegørelsen ikke beskriver sammenhængen mellem vindog luftforurening ved en vestlig motorvejsforbindelse. Det anføres at støjskærme langs en vestligmotorvejsforbindelse hverken fjerner eller neutraliserer bilosen. Det er sådan, at når luften passererhenover voldens eller skærmens læside, dannes et vacuum som gør at den forurenede luft vil turbolere,så der bliver forurening selv helt tæt på støjafskærmningen. Det er bekræftet af DMI. Luften vil fortsætteind mod byen, hvor den suppleres med byens egen forurening, på en nærmest vandret kurs.Høringssvar 5.100: spørger om der i beregningerne er taget højde for, at ved valg af en østlig linjeføringskal alle store som små biler op over en 60 meter høj for efterfølgende at blive ledt ned under fjorden,med den dermed ekstra forurening, som man kan undgå (reducere) ved at vælge en vestlig linjeføring.Høringssvar 5.350, 5.367, 5.389, 5.399: anfører at en vestlig motorvejsforbindelse vil skabe mere trafikfra nord til indkøb i City Syd med øget trafik og CO2-forurening og deraf afledte omkostninger til følge.Hvorfor er disse ulemper ikke indregnet på samme måde som tidsgevinsterne?Høringssvar 5.381, 5.392: spørger til sammenhængen mellem øget luftforurening fra trafikken på en 4sporet motorvej og forekomsten af eks. allergi, luftvejsinfektioner, hjerte-karsygdomme og lungecancer.Hvorfor indgår sådanne undersøgelser ikke i VVM-undersøgelsen?Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der er foretaget luftkvalitetsberegninger for eksisterende forhold i2009 og 2020 og for de tre forslag: Egholmlinjen, Lindholmlinjen og Parallellinjen (udvidelse af eksisterendemotorvejsforbindelse). Luftkvaliteten vurderes for antallet af berørte boliger i en afstand af 1.000 m framotorvejen. Luftkvaliteten i 2009 og 2020 er vurderet i forhold til grænseværdierne for kvælstofdioxid (NO2)og partikler under hhv. 2,5 og 10 mikrometer (PM2.5, PM10). Beregningerne viser at luftkvalitetsgrænsernelangs linjeføringsforslagene vil blive overholdt med god margin.Grænseværdierne som er fastsat i Bekendtgørelse om vurdering og styring af luftkvalitet (nr. 185 af30.06.2010) er fastsat på et videnskabeligt grundlag med henblik på at undgå, forhindre eller nedsætte deskadelige virkninger på menneskers sundhed og/eller miljøet som helhed. Overholdelse af grænseværdiernesikrer dog ikke, at der ikke kan forekomme sundhedseffekter ved koncentrationer under grænseværdien. Forpartikler er der således tale om en risikovurdering, da der ikke formodes at være en nedre grænse for,hvornår udsættelse for partikler ikke fører til sundhedskonsekvenser.I luftkvalitetsberegningerne er der taget højde for at luftforureningen på og langs med en motorvej er bestemtaf tre bidrag: regionalt bidrag, bybaggrundsbidrag og vejbidrag. Det regionale bidrag skyldes europæiske ogdanske forureningskilder og bidrager til baggrundskoncentrationsniveauet. Bybaggrundsbidraget er bestemtaf forureningen fra trafikken i byen. Endelig er der selve vejbidraget som kommer fra trafikken på motorvejen.Der er foretaget beregninger af den samlede udledning af CO2i de forskellige scenarier. Udledningen af CO2indgår som parameter i de samfundsøkonomiske beregninger af lønsomheden for hvert enkeltløsningsforslag, hvilket fremgår af VVM-redegørelsens kapitel 11 om anlægs- og samfundsøkonomi.5.15 BEMÆRKNINGER OM BYMILJØ OG MENNESKERI alt 201 høringssvar fra borgere indeholder bemærkninger om bymiljø og mennesker, jf. Bilag 1. Hertil 94standardsvar type B og C.
Et stort antal borgere anfører, at Egholmlinjen og Lindholmlinjen vil være et voldsomt angreb på en langrække af Aalborg og Nørresundbys vigtigste rekreative naturområder, herunder Egholm. Disse områderer særdeles vigtige for, at Aalborg opfattes som attraktiv at studere, arbejde og bo i. Aalborg har denhelt særlige kombination af storby og frisk luft med let adgang til rekreative arealer og naturoplevelser.
Side106af130
Den daglige færdsel for svage trafikanter vil blive væsentligt besværliggjort og farligere, idet mangeskoleveje påvirkes af udbygningerne af en forbindelse i Vestbyen. Det gælder ligeledes adgangen tilfritidsaktiviteter.Den daglige færdsel for svage trafikanter vil blive væsentligt besværliggjort og farligere, idet mangeskoleveje påvirkes af udbygningerne af en forbindelse i Vestbyen. Ligeledes adgang til fritidsaktiviteter.Andre borgere anfører, at de væsentligste fordele ved Østforbindelsen er, at den er mest skånsom iforhold til Aalborg som by.Ålborgs byplanmæssige udvikling vil blive lagt i spændetrøje af en vestgående forbindelse.Flere borgere anfører, at VVM-redegørelsen forsømmer at beskrive de negative påvirkninger en vestligmotorvejsforbindelse vil få for det vestlige Aalborg, herunder Vestbyen, Mølholm, Gl. Hasseris, Hasserisog Skalborg, og områdernes mange indbyggere.Derudover er der fremført følgende om vestforbindelsernes betydning i forhold til bymiljø og mennesker:-vil skære ind igennem eller tæt forbi tæt befolkede områder med skoler og børneinstitutioner-vil transformere området omkring Annebergvej til et motorvejsknudepunkt uden hensyn tilkolonihaveområdet, friluftsbadet og skolen-vil ødelægge boligforholdene for mange mennesker og medføre faldende boligpriser-mange nye områder vil blive påført gener og ulemper i form af støj og forurening-de vestlige forbindelser vil have stor negativ indflydelse på flere naturområder og vil væreødelæggende for Egholm-vil ødelægge Hasseris, som er det smukkeste, dyreste og mest anerkendte beboelsesområde iAalborgEksempler på høringssvar:
Høringssvar 5.44: Vestlige forbindelser vil ødelægge det lokale miljø for tusindvis af mennesker ogkoste hver person i Aalborg ca. 40.000 kr.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at ovennævnte betragtning forudsætter, at der ikke er tale om enstatsfinansieret forbindelse, men at den skal finansieres af borgerne i Aalborg alene.
Høringssvar 5.310: Aalborg er på én og samme gang en storby, med et rigt udbud af kulturelleaktiviteter, og byen har bynær tilgængelig natur.Høringssvar 5.92 foreslår en lille bro i vestbyen omkring toglinjen og etablering af et smukt ogmisundelsesværdigt by- og havnemiljø mellem broerne, som turister og borgere kan nyde.Høringssvar 5.94 anfører, at forbindelsen markant vil forringe et fantastisk og meget benyttet by- ognærmiljø, præget af rekreative og fredelige områder, der er let tilgængelige for børn og voksne på cyklerog til fods.Høringssvar 5.95 mener, at vejen vil spærre for al bymæssig udvikling i Vestbyen. Linjeføringen vilødelægge hele det vestlige Ålborg, som i dag rummer den mest attraktive del af byen (Egholm,Hasseris) rent herlighedsmæssigt, og klemme resten af Ålborg inde mellem to motorveje.Høringssvar 5.96 bemærker, at natur og mennesker berøres kraftigt af Vestforbindelserne, og hjem ogrekreative områder vil blive spoleret af støj og forurening. En perlerække af unikke fritidsaktiviteter,sportsklubber og haveforeninger i det berørte områder, vil man med forslaget sige farvel og tak til.
Side107af130
Høringssvar 5.97 bemærker, at tilkørselsvejen i forbindelse med Egholm- eller Lindholmlinjen vedHasseris Vest/Mølholm vil pløje igennem et stort villakvarter, med boligforeninger og villaer.Høringssvar 5.108 bemærker, at en vestlig løsning vil ødelægge alt det bedste ved byen: Skønne bolig-og rekreative områder på Egholm og begge sider af fjorden: Lindholm Strandpark, Aalborg Vestby,Hasseris Bakke, Pigekvarteret, Egholm Færgevej, Mølholm og Hasseris Enge.Høringssvar 5.101 mener, at Egholmlinjen er klart den bedste løsning, fordi denne vil lede mest trafikudenom by og mennesker.Høringssvar 5.102 mener, at de vestlige linjer er katastrofale for skoler, daginstitutioner ogfritidsaktiviteter, ødelægger boligkvarterer og er alt for indgribende for det liv, der leves her og for denbynære natur i ”den grønne kile” ind mod byen.Høringssvar 5.107 bemærker, at vestforbindelsen er det absolut bedste for Hobrovej områdetigennem Aalborg, for Aalborg midtbys trafikproblemer, Limfjordsbroens trafikproblemer, Nørresundbymidtbys trafikproblemer og for at så meget trafik som muligt flyttes fra Aalborg midtby.Vejdirektoratet har noteret synspunkterne.
5.16 BEMÆRKNINGER OM NATUR OG LANDSKABI alt 226 høringssvar fra borgere indeholder bemærkninger om natur og landskab, jf. Bilag 1. Hertil 131standardsvar type B, C og E.
Det er fremført om de vestlige motorvejsforbindelsers betydning i forhold til natur og landskab, at de vilmedføre uoverskuelige ødelæggelser for miljøet og dyre- og plantelivet, ødelægge naturværdier iØsterådalen, påvirke områder beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3, gøre så stort et indhug, i dennu etablerede skønne natur, med både marker, gamle levende læhegn, engarealer beskyttet afstrandbeskyttelseslinjer, diger, græsningsarealer, fjordområder, åer, skove, osv.Specifikt for Egholmlinjen gælder, at den vil ødelægge en masse for dyrelivet på EgholmEndelig er der ikke taget ordentligt hånd om Vestforbindelsernes store konsekvenser for detoverordnede landskab vest for Ålborg.Eksempler på høringssvar:Høringssvar 5.12: Det ønskes oplyst, om det kan få miljøkonsekvenser at anlægge en vej over et areal,hvor kommunen gennem de seneste 20 år har opbevaret slam fra rensningsanlægget?Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der forud for en evt. anlægsfase foretages analyser af jorden i deområder, der er forureningskortlagt - med henblik på afværgeforanstaltninger, der skal sikre, at anlæggelseaf vejen ikke får miljømæssige konsekvenser.
Høringssvar 5.310: Opfordrer til at bevare Aalborg bys særkende som storby med byliv og samtidigbynær tilgængelig natur.Høringssvar 5.237: stiller spørgsmålstegn ved gyldigheden af ordvalget "formodes" at virke, og andre"bløde" vendinger og mener at det skal bevises, at fx faunapassager virker.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at ved en VVM-undersøgelse inddrages erfaringer fra andre relevanteprojekter. Ud fra disse samt særlige forhold for det aktuelle projekt kan det vurderes, hvordan forholdenesandsynligvis vil være under anlægs-, drift- og afviklingsfaser. Erfaring fra tidligere tilsvarende projekter
Side108af130
viser, at der med succes kan stilles de beskrevne krav om afværgeforanstaltninger, blandt andet for padder,under anlæg og drift af de tre undersøgte projektforslag.Da hvert projekt er unikt og således også forholdene omkring det, kan det på baggrund af erfaringer medandre relevante projekter såledesformodesat virke. Kravet om overvågning af forholdene sikrer, at detteogså er tilfældet. Det sikrer samtidigt, at der kan gribes ind, hvis en afværgeforanstaltning mod forventningviser sig ikke at virke fuldt efter hensigten.
Høringssvar 5.237: rejser tvivl om kortlægningen af ålegræs er fyldestgørende.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at ålegræs er kortlagt ved en kombination af tolkning af flyfotos ogundersøgelse af transekter i felten i efteråret 2010. Det kan ikke afvises, at enkelte mindreålegræsbevoksninger ikke er fanget af metoden, eller at bevoksninger har ændret udbredelse og/ellerdækningsgrad siden feltarbejdet. Det har ingen konsekvenser for rapportens konklusioner.
Høringssvar 5.237: efterlyser undersøgelser af guldsmedearter, da borgeren har observeret individer,der kan være beskyttede af rødlisten eller habitatdirektivet.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at det er korrekt, at der ikke er foretaget specifikke undersøgelser afguldsmede på Egholm. Den del af øen, der indgår i undersøgelseskorridoren omkring den mulige linjeføring,rummer ikke egnede levesteder for guldsmede, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV eller rødlistedearter.Det fremgår ikke klart af indsigelsen, hvilken art, der menes med "de grønne guldsmede". Ordet grøn indgår inavnet på to af de danske arter, der er optaget på habitatdirektivet: grøn kølleguldsmed (bilag II og IV, ikkerødlistet) og grøn mosaikguldsmed (bilag IV, rødlistet som næsten truet NT). Det er meget usandsynligt, aten af disse skulle have en bestand på Egholm. Grøn kølleguldsmed lever i større, rene vandløb og er iDanmark nordligst kendt fra Simested Å. Der er ikke på Egholm vandløb af en karakter, der kan værelevested for arten. Grøn mosaikguldsmed er tilknyttet damme med planten krebseklo. Den er meget sjældeni Nordjylland, der er dog et enkelt fund i Ålborg Kommunes vestligste del. Der er ikke under feltarbejdet (derhar omfattet alle vandhuller i undersøgelseskorridorerne) fundet vandhuller med krebseklo på Egholm eller iresten af korridorerne omkring de tre mulige linjeføringer. På denne baggrund er det vurderet, at der ikke varbehov for specifikke undersøgelser vedrørende guldsmede i forbindelse med VVM for 3.Limfjordsforbindelse.Der er mange andre danske guldsmede - heraf flere ganske almindelige - end de to nævnte, der er helt ellerdelvist grønne (f. eks. arter af smaragdlibeller, blå mosaikguldsmed og stor kejserguldsmed). Det kunne evt.være en eller flere af disse, borgeren har set på Egholm. Borgeren nævner også "en brun type på mellem10-12 cm", det kunne dreje sig om brun mosaikguldsmed, der almindeligt udbredt i hele landet.Høringssvar 5.339: spørger, med hvilken lovhjemmel Vejdirektoratet vil anlægge en vej henover en §3-beskyttet sø.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at afværgeforanstaltninger, kompenserende tiltag og erstatningshullerforeslås i overensstemmelse med Naturbeskyttelseslovens bestemmelser og den praksis, der er aftalt medNaturstyrelsen – typisk etableres 2 nye vandhuller i stedet for det vandhul, der berøres af vejanlægget. Antalog placering af erstatningshuller, sker efter aftale med Aalborg Kommune.
Side109af130
Høringssvar 5.387: ønsker oplyst om Vejdirektoratet kan garantere og dokumentere at anlæg og driftIKKE strider imod internationale beskyttelseskonventioner og direkte krænker den fredede art lysbugetknortegås (Branta berniclahrota)Ifølge VVM-redegørelsens rapport 380 kapitel 10 side 405 er der optalt 3400 lysbuget knortegæs ved/påEgholm og at dette store antal udgør en meget betydelig del af hele flyway-bestanden. Flyway-bestanden er den del af den totale bestand af lysbuget knortegæs, der følger en bestemt trækrute ogaltså hvert år foretrækker ålegræsbælterne ved Egholm.Lysbuget knortegås er Danmarks vigtigste ansvarsart, da næsten hele Svalbardbestanden er afhængigaf danske rastepladser hele vinterhalvåret.Under feltarbejdet i 2010 taltes omkring 2000 fugle, hvorafomkring de den 1000 befandt sig i eller meget tæt ved korridoren for Egholm-linjen.Det fremgår tydeligt af VVM-redegørelsen at en af de største trusler mod lysbuget knortegæssandsynligvis er de begrænsede føderessourser, herunder tilbagegangen af ålegræs i Limfjorden. IfølgeMiljøministeriet Naturstyrelsens hjemmeside om lysbuget knortegås er det især vigtigt at artensrastepladser om foråret er uforstyrrede, da forstyrrelser kan medvirke til at fuglene ikke opfedes optimaltog ikke være i kondition til at yngle, efter det efterfølgende lange træk til ynglepladserne på Svalbard.Anlægsarbejdet og drift af en Egholmlinje er efter min opfattelse i direkte modstrid med ovennævnteforhold. Direkte fjernelse af store arealer med ålegræs, ødelæggelse af uforstyrrede rastepladser påstrandengene og i Limfjorden både syd for Egholm i ved broanlæg ved Nørredyb Nordøst for Egholm -og konstante forstyrrelser efterfølgende.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at i forbindelse med miljøoptimering af projektet både mht. anlægs- ogdriftsfase for de tre forskellige linjeføringer har der været særligt fokus på at undgå, mindske ellerkompensere evt. negative effekter for miljøet, herunder det nærliggende Natura 2000-område og forskelligebilagsarter, som lysbuget knortegås tilhører. Denne optimering er sket i et tæt samarbejde mellem demedarbejdere, der står for vejprojekteringen og de medarbejdere, der står for kortlægning af natur- ogmiljøinteresser samt Natura 2000-konsekvensvurderingen. Med anvendelse af de mest skånsommeanlægsmetoder (miljøgrab) ved udgravning i fjorden mindskes sedimentspild, som kunne have påvirketfødesøgningsområder for knortegæssene i nærheden.Som der allerede er beskrevet i Vejdirektoratets VVM-redegørelse og miljørapport kan anlægsarbejdet påfjorden virke forstyrrende på enkeltindivider, men vurderingen er, at der er andre velegnede og uforstyrredearealer i nærheden, som gæssene vil søge til, mens anlægsarbejdet foregår. Konklusionen er, atanlægsarbejdet på grund af dets karakter og varighed ikke vil have væsentlige negative konsekvenser forbestanden af lysbuget knortegås ved Egholm.En metode til at dokumentere, om anlægsarbejdet påvirker arten, kunne være overvågning af gåseflokkenesadfærd i anlægsperioden, hvor man sammenligner med deres adfærd i forhold til nuværende foretrukneraste- og fødesøgningsarealer (= baseline). Dette er dog ikke foreslået i VVM-redegørelsen, da det vurderessom en meget svær opgave at isolere påvirkningerne fra anlægget af vejen i forhold til øvrige påvirkninger,der ikke kan holdes konstant, f.eks. svingende populationsstørrelse pga. nedbør, vind, temperatur ogfødegrundlag, antallet af forstyrrelser i forbindelse med f.eks. rekreativ brug, jagt osv.
Høringssvar 5.387: ønsker oplyst om det er undersøgt hvorvidt gæssenes kommunikationssystemerforstyrres af konstant trafikstøj?Høringssvar 5.387: ønsker oplyst om Vejdirektoratet kan garantere og tilbagevise at anlæg og drift af enEgholmlinje ikke strider imod og direkte krænker den nationale og internationale beskyttelse lysbugetknortegås er omfattet af?
Side110af130
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at i Rapport nr. 380, del 1, kapitel 10 beskrives de forskelligepåvirkninger af gæs i forbindelse med anlægs- og driftsfasen for 3. Limfjordsforbindelse. Her står der bl.a.:"Gæs vænner sig generelt til trafik. De forstyrres ikke af støj fra biler og bliver kun meget sjældent påkørt".Denne vurdering er lavet på baggrund af observationer samt viden fra faglitteraturen.Der kan bl.a. henvises til denne tyske vejledning, der er udgivet af det tyske trafikministerium ”ArbeitshilfeVögel und Straßenverkehr” (Garniel et al 2007), hvor der er set nærmere på adfærd hos gæs i forhold tilvejanlæg: "Inden for flokkene bliver der konstant udvekslet kontaktsignaler. På grund af nærheden mellemafgiver og modtager af kontaktsignalerne er det ikke nødvendigt, at den akustiske kommunikation har storrækkevidde. Især gæs byder ofte nytilkommende velkommen med lyde. Ud fra de enkelte flokmedlemmerssynspunkt, maskerer lydsignalerne fra de øvrige fugle øvrige lyde fra omverdenen. Rastefuglenes adfærd iraste- og overvintringsområder tyder på, at det først og fremmest er optiske forstyrrelser og optiskebaggrundseffekter, der er skyld i, at gæs holder sig væk fra vejnære arealer. Der er ikke grund til at gå udfra, at der sker en stigning i forstyrrelsesintensitet som følgende af forøget støj."
Høringssvar 5.387: ønsker oplyst om Vejdirektoratet se helt bort fra fredning og beskyttelse af lysbugetknortegås?Høringssvar 5.387: ønsker oplyst hvad der gælder i forhold til beskyttelse af lysbuget knortegås iFuglebeskyttelsesdirektivets bilag ll?Vejdirektoratet kan oplyse, at direktivet, som gælder for alle EUs medlemslande, skal sikre, at der sker enbeskyttelse, opretholdelse og genskabelse af levesteder til arter, der indgår i udpegningsgrundlaget for etNatura 2000-fuglebeskyttelsesområde (jf. art. 3 stk 2).Art. 2 " Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger til at opretholde eller tilpasse bestanden afsamtlige de i artikel 1 omhandlede arter (art.1, alle de fuglearter, som i vild tilstand har deres naturligeophold på medlemsstaternes område i Europa, hvor traktaten finder anvendelse) på et niveau, som isærimødekommer økologiske, videnskabelige og kulturelle krav og samtidig tilgodeser økonomiske og rekreativehensyn."Direktivet indeholder bilag I, hvor der listes en række fuglearter, for hvilke der skal træffes særligebeskyttelsesforanstaltninger. Lysbuget knortegås er ikke opført på bilag I.I det endelige udpegningsgrundlag (af 30.juni 2005) indgår lysbuget knortegås for EF-fuglebeskyttelsesområde F1 Ulvedybet og Nibe Bredning. Her indgår den som trækkende art af internationalbetydning (jf. art. 4, stk. 2). Denne artikel inddrager også arter, der ikke står opført på bilag I. Arten er opførtpå direktivets bilag II, der vedrører jagt. Lysbuget knortegås er således omfattet af arealbeskyttelsen (art. 2),og ikke den specifikke artsbeskyttelse (bilag I).
Høringssvar 5.387: ønsker oplyst hvad der gælder i forhold til beskyttelse af lysbuget knortegås i forholdtil Bonn-konventionens liste ll?
Vejdirektoratet kan oplyse, at Bonn-konventionen om vandrende arter af vilde dyr er global og gælder for delande, der har tilsluttet sig aftalen. Konventionen stiller rammerne for mellemstatslig (global) beskyttelse afinternationalt migrerende, truede dyrearter, der er opført på én eller begge tilknyttede lister.Bilag I omfatter de vandrende eller trækkende dyr som er i fare for udryddelse i dele af eller i hele derestotale udbredelsesområde. Bilag II omfatter de vandrende og trækkende dyr som har behov for eller vil dragefordel af mellemstatslige aftaler.Underarten er ikke nævnt på Bonn-konventionens bilag I, da arten ikke er internationalt rødlistet(BirdLife/IUCN rødlisten lister ikke underarten separat, og regner ikke lysbuget knortegås ssp.hrotaogmørkbuget knortegås ssp.berniclasom forskellige arter, som andre forfattere).Arten/underarten er medtaget på bilag II som Anatidae, dvs. alle ande-, svane- og gåsearter som har behovfor eller vil drage fordel af mellemstatslige aftaler. En sådan mellemstatslig aftale som anbefalet for arter på
Side111af130
bilag II af Bonn-konventionen er "The Agreement on the Conservation of African-Eurasian MigratoryWaterbirds (AEWA)". Danmark har tiltrådt denne aftale med ikrafttræden pr. 1. januar 2000. På AEWA erunderarten medtaget med kriteriet " Populations, which number less than around 10,000 individuals."Lysbuget knortegås er således beskyttet under Bonn-konventionen som implementeret gennem AEWA.Bestemmelserne i AEWA er i vidt omfang de samme, som findes under fuglebeskyttelsesdirektivet, ogbeskyttelsen af underarten under AEWA kan i Danmark siges at være implementeret via direktivet ogbestemmelser i jagt- og vildtforvaltningsloven.
Høringssvar 5.387: ønsker oplyst hvad der gælder i forhold til beskyttelse af lysbuget knortegås i forholdtil Bern-konventionens liste lll?
Vejdirektoratet skal oplyse, at konventionen er Euro-afrikansk og gælder for de lande, der har tilsluttet sigaftalen. Konventionen stiller rammerne for bevarelse af vilde planter- og dyrearter samt deres levesteder,med særligt fokus på truede og følsomme arter samt migrerende arter, hvis leveområder breder sig ud overflere stater.Bern-konventionen har tilknyttet 4 lister over streng beskyttelse af plante- og dyrearter:Bilag I omfatter strengt beskyttede plantearter (ikke relevant hér).Bilag II omfatter strengt beskyttede dyrearter (nævnt i art.6).Bilag III omfatter beskyttede dyrearter (nævnt i art.7).Bilag IV omfatter forbudte fangstmetoder og naturudnyttelse (ikke relevant hér).Branta bernicla (hrota)er ikke nævnt på bilag II. Knortegås er (som næsten alle arter af fugle) omfattet afbilag III. Bern-konventionen er i EU implementeret gennem fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet,og det vurderes, at bestemmelserne i Bern-konventionen ikke yder beskyttelse for lysbuget knortegåsudover det, der følger af bestemmelserne i fuglebeskyttelsesdirektivet, se ovenstående svar.
Høringssvar 5.339: spørger hvorledes Vejdirektoratet mener, at Naturbeskyttelseslovens § 1, stk. 2, pkt.3, om befolkningens adgang og ophold i natur og friluftsliv er indfriet i forhold til en 4-sporet motorvejgennem Østerådalen og over Egholm?Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der på side 475, afsnit 12.7 ’Afværgeforanstaltninger i driftsfasen’ irapport 380 er redegjort for hvordan det rekreative stinet vil blive opretholdt og gode krydsningsmulighederfor bløde trafikanter sikret i samarbejde med Aalborg kommune.
Høringssvar 5.339: spørger hvilken lovhjemmel Vejdirektoratet vil anlægge en vej hen over den sydligeaf Mølholmsøerne, som er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at kommunalbestyrelsen jf. Naturbeskyttelseslovens § 65 stk. 3 i særligetilfælde kan gøre undtagelser for disse regler og jf. VVM-redegørelsen rapport 380 side 284 afsnit 8.7.1Egholmlinjen, vil inddraget § 3-beskyttet natur bliver kompenseret med erstatningsbiotoper. Derudover skalbemærkes, at Vejdirektoratet i det videre arbejde vil undersøge mulighederne for at flyttetilslutningsanlægget og de tilstødende veje, så det undgås at krydse søen.5.17 BEMÆRKNINGER OM GRUNDVAND OG OVERFLADEVANDI alt 17 høringssvar fra borgere indeholder bemærkninger om grundvand og overfladevand, jf. Bilag 1.
Side112af130
5.17.1 Grundvand
Høringssvar 5.11, 5.446: finder det meget mangelfuldt og særdeles bekymrende, at redegørelsen ikkeindeholder en vurdering af betydningen af en vestlig motorvejsforbindelse for grundvandet i områdetomkring Lindholm Vandværk og nord for Høvejen.Høringssvar 5.58, 5.77: peger på risikoen for forurening af de følsomme vandindvindingsområder vedDrastrup ved trafikuheld på en vestlig motorvejsforbindelse.Høringssvar 5.334, 5.351, 5.446: synes det er meget problematisk for vandmiljøet, at der er risiko forafledning af forurenet regnvand og saltholdigt smeltevand fra motorvejen. Området Leere/Drastrup ergrundvandsindvindingsområde og recipienten for det forurenede vand vil være grundvandet.Vejdirektoratet skal henvise til de afværgeforanstaltninger, der er beskrevet i rapport 380, Miljøvurdering.
Høringssvar 5.12, 5.355: frygter at en vestlig motorvejsforbindelse vil medføre grundvandsændringer ogdermed påvirke funderingen af ejendomme, hvoraf mange er piloteret eller bygget på flydesokkel.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der inden arbejdets påbegyndelse foretages en registrering afrelevante bygningers fundering med henblik på efterfølgende vurdering af eventuelle skadevirkninger somfølge af anlægsarbejderne.5.17.2 Overfladevand
Høringssvar 5.11, 5.446: finder det særdeles uheldigt og mangelfuldt, at effekten af forbelastning ikke ervurderet og beskrevet i rapporten, og at der ikke er redegjort for, hvordan man vil sikre, at der ikke skerændringer i de vandførende lag, når de blokeres af sandpuder med deraf følgende utilsigtede ændringeri vandstanden i engene ved Hvorupgård.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at det på det foreliggende datagrundlag ikke er muligt at vurdere omfangog udbredelse af evt. oppresning af grundvand i forbindelse med forbelastning i områder med blød bund.Skulle der mod forventning forekomme områder, der som følge af forbelastning, får problemer i forhold tildårlig afvanding, vil det blive afhjulpet i form af grøftning eller dræning.
Høringssvar 5.317: anfører at vandstanden i Nordens kridtgrav i Hasseris/Mølholm er nogenlundekonstant, hvilket tyder på, at den har et naturligt afløb til undergrunden - måske til grundvand ellermåske til fjorden. Borgeren spørger om der er risiko for at hidtil ukendte afløb forstyrres vednedbankning af spunsvægge med stigende vandstand i kridtgraven til følge.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der er foretaget modellering af alle permanente barrierer, og ingensteder viser modelberegningerne opstuvninger på mere end 10 cm. Desuden er det som nævnt i VVM-redegørelsen, at der om nødvendigt kan foretages (delvis) trækning af spunsvægge og/eller indbygning afrør eller lignende i de permanente konstruktioner, som kan sikre, at der opretholdes tilstrækkelig hydrauliskforbindelse fra den ene side til den anden side af konstruktionen.
Høringssvar 5.182: anfører at den bedste løsning på afvandingen af Hasseris Enge vil være, at lave enkanal langs motorvejen fra Ny Nibevej og helt til Limfjorden. Den kan laves billigt sammen medmotorvejen og laves tilpas stor til at klare fremtidens store regnmængder og samtidig løse problemetmed de små grøfter i dag.
Side113af130
Høringssvar 5.334: foreslår at den planlagte flytning af Svanholmgrøften droppes og at man bruger detgamle grøftesystem, dvs. den gamle Svanholmgrøft på denne strækning efter at man har uddybet ellergjort grøften bredere og i samme omgang flytter forsinkelsesbassinerne fra østsiden af vejen til denvestlige side.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at forslagene vil indgå i de videre undersøgelser, hvis det besluttes atanlægge en vestlig motorvejsforbindelse.Høringssvar 5.359: anfører at haverne i Hasseris Enge omdannes til søer ved regnvejr. Om vinterenomdannes området til en skøjtebane. Problemerne med den våde undergrund er blevet voldsomtforværret af, at der er blevet etableret veje, bygget huse, lagt masser af terrasser osv. Forholdene efterregnvejr og hele vinteren peger med alVejdirektoratet har noteret oplysningerne.tydelighed på, at området er VÅDT og helt uegnet til vejbyggeri.
5.18 BEMÆRKNINGER OM DET MARINE MILJØI alt 14 høringssvar fra borgere fra borgere indeholder bemærkninger om det marine miljø, jf. Bilag 1.
Høringssvar 5.237: mener ikke at kortene med ålegræsforekomster er fyldestgørende, da der påkortene kun ser ud til at være udbredt ålegræs på sydsiden af Egholm (Kronborg bugten). Dette er ikkehelt i overensstemmelse med virkeligheden, da der er en meget stor forekomst af ålegræs pånordøstsiden af Egholm, lige omkring, hvor linjeføring af lavbroen til Lindholm er planlagt. Det er ligeher, den lysbugede knortegås holder til. Dette ålegræs vil blive ødelagt ved opgravning til bropiller.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at ålegræs er kortlagt i 2010 ved feltobservationer (fra kysten, fra båd ogved dykkerobservationer) sammenholdt med luftfotos. Vejdirektoratet vurderer således, at ålegræs erkortlagt fyldestgørende. Der blev ikke i 2010 kortlagt ålegræs i området omkring ilandføringen af en lavbropå Egholm. Det er kendt at udbredelsen af ålegræs kan variere fra år til år. Det kan derfor ikke afvises, at deri nogle år kan forekomme ålegræs omkring ilandføringspunktet ved Egholm, og at der derfor eventuelt kanblive bortgravet mindre arealer med ålegræs ved gravning til bropiller. Risikoen for at dette sker vurderes atvære begrænset, og det vurderes, at bestanden af lysbuget knortegås ikke vil blive påvirket af et eventueltmindre tab af ålegræsbede ved gravning til bropiller i Nørredybet.
Høringssvar 5.317: konstaterer, at Egholm- og Lindholm løsningerne i længere tid under og efteranlægsfasen hindrer landlige og marine dyrearters parring og vandringVejdirektoratet skal hertil bemærke, at påvirkningen af terrestriske og marine dyr som følge afanlægsarbejder vil være midlertidige og ikke påvirke den økologiske funktionalitet af de midlertidigtpåvirkede bestande, når de indarbejdede afværgeforanstaltninger gennemføres.
Høringssvar 5.122: er imod de vestlige motorvejsforbindelser da det vil være ødelæggende for naturen iog omkring Nørredyb.Vejdirektoratet har noteret sig borgerens synspunkt vedrørende de vestlige forbindelser og skal hertilbemærke, at der bortset fra naturarealer, der går tabt ved anlægget, vil være tale om midlertidige effekter pånatur, dyre- og planteliv. Tabte naturarealer vil i videst mulig omfang blive erstattet af ny natur, der etableresi nærheden efter nærmere aftale med Aalborg Kommune, som beskrevet i VVM-redegørelsen og præcisereti notatet om afværgeforanstaltninger, jf. bilag 6.
Side114af130
Høringssvar 5.351: mener ikke at der er redegjort for sikring af fjorden mod forurening fra salt og andenkemi, som skal gøre motorvejen sne- og isfri.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at vejvand fra lavbroen vil blive opsamlet i et lukket system og ledt tilvejvandssystemet langs motorvejen på Egholm eller på Lindholm. Afisning af lavbroen udgør således ikkenogen risiko for forurening af Limfjorden.
Høringssvar 5.419: mener ikke det er tilstrækkeligt belyst, hvilke gener det vil påføre Limfjorden og deomkringliggende lave arealer, hvis/når Limfjorden gøres betydeligt smallere syd for Egholm.Under storm og/eller orkan er der ofte kraftig forhøjet vandstand. Især fra Aalborg og vest på. Hvis/nårvandet får sværere ved at komme forbi syd om Egholm, vil vandet med stor sandsynlighed stigeyderligere.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at anlægget på havområdet ved Egholms sydkyst ikke vil medføremærkbar blokering af vandgennemstrømningen. Det skyldes for det første, at tværsnitsarealet kun vil blivereduceret marginalt, idet rampen anlægges ved kysten på meget lavt vand. Gennemstrømningen påvirkesendnu mindre fordi strømhastigheden på det lave vand ved kysten er meget mindre end ude i strømrenden.For det andet udgør Limfjordens forløb gennem Aalborg by den største modstand mod vandgennem-strømningen i Limfjorden ("flaskehals"), fordi fjorden på dette sted har sit mindste tværsnit. Ved anlæg af den3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen vil dette forhold ikke ændres og den største flaskehals forvandgennemstrømningen vil stadig være Aalborg by. Derfor vil strømningsforholdene ikke blive påvirket imærkbar grad. Da vandudskiftning og strømningsforløb dermed forbliver uændrede, forventes der ikke at derpåføres Limfjorden og de omkring liggende lave arealer gener på grund af det fremskudte anlæg syd forEgholm.5.19 BEMÆRKNINGER OM KULTURMILJØ OG REKREATIVE INTERESSERI alt 199 høringssvar fra borgere indeholder bemærkninger om kulturmiljø og rekreative interesser, jf. Bilag 1.Hertil 93 standardsvar type B, D og E.Flere borgere anfører at Aalborg i gennem de senere år har været gennem en udvikling af sit image fratrist industriby til levende kulturby - et image der i høj grad understøttes af de rekreative faciliteter, derfindes i Aalborgs og Nørresundbys vestlige bydele; - friluftsbad, Egholm, Fjordbyen, Boldklubben Freja,kolonihaverne, strandparken og andre grønne "åndehuller". Med en vestlig motorvejsforbindelse vil manødelægge det eneste område i byen som ikke har grim industri eller store veje.Det anføres, at en vestlig motorvejsforbindelse vil ødelægge bynære naturområder, som er særdelesvigtige for, at Aalborg og Nørresundby opfattes som attraktive at studere i, at bo og arbejde i. Aalborg ogNørresundby har den helt særlige kombination af storby og frisk luft med let adgang til rekreative arealerog naturoplevelser.Vestforbindelserne vil afskære Ålborg fra nærheden til fjorden og andre grønne områder.Vestforbindelserne afskærer Vestbyen fra en række rekreative anlæg, bl.a. af betydning for kommunensunge – fodboldklubber m.m.Derudover er der fremført om de vestlige motorvejsforbindelsers betydning i forhold til kulturmiljø ogrekreative interesse, at idrætsklubber og rekreative miljøer forsvinder eller ødelægges.
Side115af130
Egholmlinjen vil ødelægge rekreative områder på Egholm og begge sider af fjorden - områder med enstor "herlighedsværdi" for beboerne i området, men også for byen som helhed. Mange borgere i Aalborger meget glade for Egholm, der opfattes som en lille dejlig oase midt i byen. Det er sundt for sjælen atkomme der.Lindholmlinjen vil ødelægge hele det grønne miljø og fritidsområder i Vestbyen. Det er en stor del afAalborgs borgere, der bruger disse rekreative områder.
Eksempler på høringssvar:
Høringssvar 5.94 anfører, at rapportens forståelse for det lokale rekreative miljø ikke er tilfredsstillende.Forholdet, at et fantastisk og meget benyttet by- og nærmiljø præget af rekreative og fredelige områderforringes markant, er nævnt i rapporten på s. 109, men forholdet er ikke fundet tungtvejende nok til atindgå i rapportens sammenfatning, hvilket er meget kritisabelt.Høringssvar 5.102 bemærker, at de vestlige linjer ødelægger rekreative områder på Egholm og beggesider af fjorden: Lindholm Strandpark, Aalborg Vestby, Hasseris, Hasseris Enge, Egholm Færgevej, ogMølholm.Høringssvar 5.95 mener, at vejen vil spærre for al rekreativ udvikling i Vestbyen.Høringssvar 5.101 ønsker en alternativ løsning med at forkorte Egholmlinjen og udvide rute 55 til 4 spor,som vil sikre, at øen Egholm forbliver den naturperle, som så mange borgere udflugter til isommerhalvåret.Høringssvar 5.108 bemærker, at en vestlig løsning vil ødelægge alt det bedste ved byen: Skønne boligog rekreative områder på Egholm og begge sider af fjorden: Lindholm Strandpark, Aalborg Vestby,Hasseris Bakke, Pigekvarteret, Egholm Færgevej, Mølholm og Hasseris Enge.Høringssvar 5.106 anmoder: Tag ikke vores rekreative områder fra os ved at etablere en vestforbindelse.Vejdirektoratet har noteret synspunkterne.5.20 BEMÆRKNINGER OM BARRIEREVIRKNINGI alt 34 høringssvar fra borgere indeholder bemærkninger om barrierevirkning, jf. Bilag 1. Hertil 833standardsvar type A, B og E.
Flere borgere anfører, at de vestlige motorvejsforbindelser vil udgøre en barrierevirkning mellem by ogland/fjord og for spredning af dyr og planter.Det anføres også, at anlæg af Vestforbindelserne vil afskære Ålborgs bymæssige udvikling
Eksempler på høringssvar:Høringssvar 5.290 bemærker, at en motorvej i vest vil udgøre en barriere, som vil skære byen over.Lindholmsløsningen er set i det lys helt uacceptabel, men også Egholmsløsningen skærer byen over.De grønne områder ved fjorden er rekreative områder af stor betydning for borgerne i hele den vestligedel af Aalborg. Det arbejde kommunen har gjort med Aalborg havnefront vil fx blive et underligt aflukkenår og hvis man ikke som nu kan fortsætte på cykel/gåben mod vest langs fjorden.
Side116af130
Høringssvar 5.333: Vestbyen vil ubarmhjertigt blive skåret over i to dele – og hele området – med denskønne atmosfære – vil klart blive ødelagt.Høringssvar 5.205 fremhæver vedrørende konsekvenser af en vestlig forbindelse at samtligebørnehaver, skoler og fritidsordninger anvender endvidere Limfjordarealerne til undervisningsformål ogudflugter. Eksempelvis afskæres børnehuset Tiziana og Kridthuset helt fra det rekreative område vestfor rensningsanlægget, der ligger i gåafstand fra børnehaverne. Dertil kommer påvirkningen af adgangtil fritids- og foreningsaktiviteter. Her skal som eksempel blot nævnes, de aktiviteter der er inden for énkilometer: Haraldslund Svømmehal, Stadionhallen, Aalborg Kunstmuseum, KFUMhallen, Tennisklubbeni Aalborg, Annebergvejs Rideskole, FREJA’s fodboldklub og hele baneanlægget, Rugbybanerne,Aalborgs Friluftsbad, minimotorcykelklubben, skrammellegepladsen, minigolfbanen, travbanen,Søspejderne, Surfklubben, kajakklubben og roklubberne.Høringssvar 5.168 skriver, at en vestlig forbindelse de facto vil afskære Aalborg fra sit vestlige opland.Under- eller overføringer kan ikke ændre på dette. Dermed afskæres byen fra den vestlige del afAalborg Kommune og muligheden for yderlige samkvem mellem samfundene i kommunen forhindres.Det havde ellers været oplagt at fremme sammenhængskraften ved at forlænge havnefronten i Aalborgby videre mod vest ved at fortsætte de allerede eksisterende stier langs Limfjorden til Klitgård og Nibe.Vejdirektoratet har noteret synspunkterne.5.21 BEMÆRKNINGER OM ERHVERVSLIVETI alt 43 høringssvar fra borgere indeholder bemærkninger om erhvervslivet, jf. Bilag 1.
Høringssvar 5.168 mener, at der omkring motorvejen i den østlige del af kommunen er etableret industrisom har gavn af den nære motorvej. Det er derfor man har etableret sig her.Høringssvar 5.145, 5.155, 5.159 m.fl. fremfører, at der ingen erhvervsvirksomheder i vest. Disse er alle iøst - med flere på vej, herunder et stort nyt sygehus.Høringssvar 5.226, 5.240 m.fl. anfører, at den ødelæggelse som en vestlig forbindelse vil forårsage afÅlborgs bymæssige værdier i form af storby tæt på vand og natur vil have konsekvens for privatevirksomheders tiltrækningskraft over for højtuddannet arbejdskraft og kreative virksomheder.Høringssvar 5.11: Vestlige forbindelser medfører at landbrugsdrift vil blive vanskeligere i området.Høringssvar 5.198 bemærker, at den bedste vej er en Østforbindelse, der vil understøtte de kommende40-50 års udvikling i Aalborg meget bedre end en Vestforbindelse, hvis en så stor udvidelse, der er lagtop til, overhovedet er nødvendig. Men med al respekt for Vendsyssel, så har erhvervslivet i denneregion ikke udviklet sig nævneværdigt, nærmere tværtimod, på trods af E45 hele vejen til Frederikshavnog E39 til Hirtshals.Høringssvar 5.86 anfører, at en god adgang til Aalborg City og store parkeringsanlæg i byen ernødvendig for at undgå butiksdød, tomme lejemål og boliger, som ikke kan sælges.Høringssvar 5.242 fremhæver, at langt det meste af Aalborgs industrikvarter er placeret i Østbyen itilknytning til motorvejen. En styrkelse af større og bredere veje ved en udvidelse af Østforbindelsen vilsåledes være positivt for erhvervslivet i Aalborg og regionen. Her tænkes eksempelvis på den vækst,der er foregået på Siemens Wind Power og hele Grønlandshavnen. Med henvisning til Kommunensegne mål og visioner for erhverv 1 er væksten på erhverv fokuseret med øst.Høringssvar 5.130 bemærker, at begge vestlige forbindelser vil forhindre borgerne i at bruge området tilbl.a. gåture til fjorden som nu. Eller bliver der måske lavet "faunapassager" til de mennesker, derbenytter sig af flere gange dagligt at kunne gå tur til og langs fjorden?
Side117af130
Høringssvar 5.242 anfører vedrørende positive konsekvenser af en vestlig forbindelse, at densydvestlige del af Vendsyssel vil blive interessant for etablering af nye virksomheder. Den forbedredemobilitet for personer, der har arbejdsplads på den modsatte side af fjorden, vil spare tid, brændstof ogCO2 udledning. Fx imellem vest Himmerland og den vestlige del af Vendsyssel. Aalborg Lufthavn vilblive mere interessant at benytte erhvervsmæssigt fra Himmerland og Midtjylland, fordi forbindelsen tillufthavnen vil være mere sikker og hurtigere.Vejdirektoratet har noteret synspunkterne.
Høringssvar 5.334: Har en landbrugsbedrift, som vil blive meget påvirket af en vestlig forbindelse, bl.a.afskæres jordarealerne fra bygningerne. Mener ikke, at det vil være muligt at sælge ejendommen, hellerikke som lyst- eller liebhaverejendom.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at det er Ekspropriationskommissionen, der i givet fald beslutterindgrebets størrelse og erstatningen herfor. Forud for ekspropriationsforretningen udarbejdes som regel etforslag til jordfordeling.
Høringssvar 5.108 spørger, hvorfor motorvejen skal kline sig op ad byen? Det giver da IKKE plads tiludvikling hverken for by eller erhverv. Hvorfor ikke føre vejen så langt væk, at der faktisk er PLADS tiludvikling for virksomheder, der gerne vil have en placering tæt på vejen frem for at lægge vejen lige opad eksisterede boliger (fx Æblevangen).Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at linjeføringerne er fastlagt i samarbejde med Aalborg Kommune.5.22 BEMÆRKNINGER OM AREALFORHOLD OG EKSPROPRIATIONI alt 59 høringssvar fra borgere indeholder bemærkninger om arealforhold og ekspropriation, jf. Bilag 1.
Høringssvar 5.182 spørger, hvordan landbrugsejendommene får adgang til markerne ved anlæg af envestlig motorvejsforbindelse, og om der bliver anlagt en bro over Hasseris Å.Høringssvar 5.11: anfører at de vestlige motorvejsforbindelser skærer igennem et stort dyrket areal.Markerne bliver hermed delt op i mange små stykker. Det vanskeliggør arbejdet med de store maskiner,der i dag anvendes til landbrugsdrift. Flere af de berørte lodsejere har tidligere måttet afgive jord til E39.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at som en del af ekspropriationsgrundlaget udarbejdes forslag tiljordfordeling, herunder adgangsforhold til de enkelte ejendomme.Høringssvar 5.141 fremhæver, at de vestlige forslag berører følgende planforhold:---Kystnærhedszonen langs LimfjordenLavbundsareal i ØsterådalenSærligt værdifuldt landskab og naturområde på Egholm (kun Egholmlinjen) og særligt naturområde iØsterådalen (0,5 ha mere for Lindholmlinjen end for Egholmlinjen) Ca. 20 ha beskyttet natur jf.Naturbeskyttelseslovens § 3Å- og søbeskyttelseslinjer omkring Østerå, Guldbækken, Hasseris Å og Klostereng SøØkologiske forbindelser i Østerådalen, langs Limfjordens kyst ved Hasseris og Lindholm samt langsLindholm Å
--
Side118af130
Høringssvar 5.141 fremhæver, at de vestlige forslag berører følgende planforhold: – fortsat---------Fredskov og skovrejsningsområde ved SkalborgEn Provst Exner-fredning, en kirkebyggelinje og en fjernbeskyttelseszone ved Dall Kirke, Kapitel 2.Sammenfatning – Rapport 380 – 2011En fjernbeskyttelseszone omkring Torpet KirkeBeskyttet jorddige på Egholm (kun Egholmlinjen)Bevaringsværdige bygninger ved Lere, Norden og Lufthavnsvej (kun Lindholmlinjen for de tosidstnævnte lokaliteter)Grønne områder for friluftslivet i byrummet i Østerådalen, i Hasseris Enge, ved Lindholm samt langsLindholm ÅKrydsning af ca. 25 nuværende og planlagte rekreative stier (lidt færre for Egholmlinjen)Særlig værdifuldt landbrugsområde på Egholm (Egholmlinjen) og ved Bjørum Mark syd for VestbjergOmråde for særlige drikkevandsinteresser ved Drastrup
Vejdirektoratet har noteret bemærkningerne.
Ekspropriation og erstatning:Høringssvar 5.11: ønsker at der gennemføres ekspropriation umiddelbart efter en eventuel beslutningom linjeføring, så lodsejere kan begynde forfra et nyt sted.Høringssvar 5.191 påpeger, at der i forbindelse med østforbindelsen ikke er taget højde for samtligeomkostninger, idet det ikke er tilstrækkeligt at erhverve erhvervsarealer i Oliehavnen til det tredje rør.Der skal kompenseres for tab af oliehavnens faciliteter, hvor mindst hele Samtanks terminal skalerhverves. Der skal derfor afsættes midler til opbygning af en tilsvarende terminal i Aalborg Østhavn,nye bolværker til Aalborg Havn, og uddybning fra sejlrenden på fladen indtil den nye terminal iØsthavnen m.m. I forhold til arealerhvervelse er omkostningerne til østforbindelsen sat for lavt.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at arealerhvervelse til anlæggene foretages af Ekspropriations-kommissionen efter en evt. anlægsbeslutning. Ønsket om ekspropriation er noteret.
Tabt ejendomsværdi:Høringssvar 5.249 skriver, at de mennesker, der inden for de sidste 10 år har betalt allermest for fritudsyn til marker fra deres matrikel i Hasseris Enge, nu kommer til at nyde udsigten til og larmen fra enmotorvej få hundrede meter fra deres grund.Høringssvar 5.186, 5.249 m.fl. påpeger, at priserne på boliger i Vestbyen med nærhed til bl.a. HasserisEnge, Hasseris Bakke og nærhed til byen i form af cykelafstand til centrum m.m. – som i dag har enattraktiv beliggenhed – vil falde kraftigt ved vestforbindelse og folk vil blive stavnsbundet til deres huse.Høringssvar 5.179 mener, at det er direkte uansvarligt ikke at vedkende sig sit ansvar overfor de folk,som er bosat i de berørte områder. Kommunen har de sidste år tjent store summer på udstykningerne iHasseris Enge, og nu vil de anlægge en motorvej, som vil ødelægge grundenes/husenes værdi.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at det er en uafhængig Ekspropriationskommission, der fastsættererstatning for de indgreb, som et nyt vejanlæg medfører.
Side119af130
5.23 BEMÆRKNINGER OM TRAFIKALE KONSEKVENSERI alt 189 høringssvar fra borgere indeholder bemærkninger om trafikale konsekvenser, jf. Bilag 1.
Høringssvar 5.55: peger på, at en vestlig motorvejsforbindelse blot vil flytte den trafik, der ellers villeanvende Limfjordsbroen og -tunnelen for at komme over fjorden, 2 km længere mod vest. De trafikaleproblemer, der søges løst, flytter med – til en hidtil velfungerende bydel med stort byplanmæssigtpotentiale. Motorvejen er ved begge vestlige løsninger anlagt således, at Mølholmsvej og Annebergvejskal fungere som frakørselsveje, og det bliver blot det nye problem. Flaskehalsproblemerne, der iforvejen er på disse vest-øst gående veje vil øges, og den trafik, der vil forsøge at undgå køen vedkrydset mellem Dannebrosgade og Kong Christians Alle, vil sprede sig via sidevejene til Kastedvej,Strøybergsvej og Hasserisvej. Det vil sige alle øst-vestgående veje vil få øgede trafikale problemer.Høringssvar 5.7: Østforbindelsen (ekstra tunnel) løser kun kapacitetsproblemerne i Limfjordstunnelen,men ikke trafikproblemerne ved City-Syd og i midt- og vestbyen.Høringssvar 5.91: peger på, at en vestlig motorvejsforbindelse vil kunne aflaste Limfjordsbroen, og heleden centrale del af Aalborg og Nørresundby, og vil lede trafikken ind til City Syd (Skalborg) på en bedremåde, samt få forbundet byerne nordvest for Aalborg bedre.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at de vestlige forslag medfører en væsentlig trafikal aflastning af decentrale veje i Aalborg herunder især Vesterbro og Limfjordsbroen. De vestlige forslag vil for at kunneanvendes af det vestlige Aalborg have tilslutninger ved Ny Nibevej og henholdsvis Nørholmvej eller forlagtAnnebergvej, hvilket vil medføre en forøget trafik på tilslutningsvejene i nærheden af tilslutningsanlæggene.På den østlige del af Annebergvej, Kastelsvej og Hasserisvej vil Egholmlinjen dog ifølge trafikberegningernemedføre en reduktion af trafikken. Løsning af eventuelle kapacitetsproblemer i krydset mellem Annebergvejog Dannebrogsgade og Kong Christians Alle ligger uden for VVM-undersøgelsens kommissorium og det vil igivet fald være et anliggende for Aalborg Kommune.Det østlige forslag med Paralleltunnel sigter primært mod at løse kapacitetsproblemerne i Limfjordstunnelenmen vil derved også medvirke til at begrænse stigningen i trafikken på Limfjordsbroen og Vesterbro imidtbyen. Vejdirektoratet er enig i, at de vestlige forslag aflaster Limfjordsbroen og den centrale del afAalborg og Nørresundby og desuden vil give mulighed for fordele trafikken til City Syd på en anden mådeend i dag.
Trafikale forudsætninger:Høringssvar 5.37 og ”Den Bedste Vej” anfører, at VVM-redegørelsen vurderes at hvile på forkerteforudsætninger om væksten i den fjordkrydsende trafik frem til 2020, med et mindre krav tiltrafikanlæggets kapacitet til følge, hvilket taler for etableringen af et mindre anlæg i øst end foreslået iVVM-redegørelsen. Det vurderes, at 2-4 spor i en ny tunnel er tilstrækkeligt frem for de foreslåede 6spor i VVM-redegørelsen.Høringssvar 5.145: anfører at trafikken forventes at stige i Limfjordstunnelen, uanset der etableres envestlig motorvej. Det vil sige, at de trafikale problemer i myldretidsperioder og i forbindelse med uheld itunnelen, alligevel ikke løses. De problemer vil forsat eksistere - endda forværres.Høringssvar 5.153, 5.266, 5.396, 5.397: spørger hvorfor man opererer med et normalvækstscenarie fortrafikvæksten i Limfjordstunnelen på 2,28 %, når trafikvæksten i perioden 2003 til 2006 var på 0,98 %?Høringssvar 5.153: spørger om man har overvejet den mulighed at trafikken kunne gå hen at falde? Deter et faktum, at der vil blive færre, der arbejder (flere ældre, tab af arbejdsplader, m.m.)Høringssvar 5.15: spørger hvad den økonomiske nedtur kommer til at betyde for trafikken. Det er jotydeligt, at 2008 – 2009 gav stagnerende trafik.
Side120af130
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der ikke er regnet med vækst i 2008-09 og kun en meget beskedenvækst i 2009-10. Hvordan udviklingen bliver herefter er usikkert, men indtil videre har Vejdirektoratet tagetudgangspunkt i de officielle forudsætninger for fremskrivning af trafikmodelberegninger, som er udarbejdet afDTU-transport og kan findes på Modelcentrets hjemmeside. Der er dog, som det fremgår af trafikrapporten,også opstillet en beregning med noget lavere vækst end DTU’s forudsætninger.I øvrigt skal bemærkes at hverdagsdøgntrafikken i Limfjordstunnelen fra 2000 til 2010 er steget med ca. 31% eller 2,7 % pr. år. Fra 2003 til 2006 var væksten lavere, mens den fra 2000 til 2003 og fra 2006 til 2008var meget højere.Trafikken i Limfjordstunnelen vil med de angivne vækstforudsætninger i 2020 være af sammestørrelsesorden med en vestforbindelse som den er i dag. Uden en vestforbindelse vil den være væsentligthøjere med stærkt forøgede fremkommelighedsproblemer til følge. En vestforbindelse vil således gøreLimfjordstunnelen væsentligt mindre følsom for myldretidsperioder og uheld end uden ligesom envestforbindelse hvis der sker sammenbrud i tunnelen vil give væsentligt bedre mulighed for at finde enalternativ vej end uden, hvor eneste alternativ er Limfjordsbroen igennem midtbyen.Vejdirektoratet har i øvrigt vurderet muligheden for en 4 sporet paralleltunnel i stedet for 6 spor. 4 ekstra sporer i princippet nok i mange år men trafikfordelingen mellem lokal og fjerntrafik gør det vanskeligt at fordeletrafikken på færre spor.
Høringssvar 5.16: spørger om hvilken gennemsnitsvækst der regnes med i de 50 år, hvori modellenopsummerer tidsgevinster.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der er regnet med en trafikvækst fra 2020 til 2030 på 20 % for deprimære statsveje og 10 % for sekundære statsveje. Det resulterer i en vækst på gennemsnitligt 1,8 % omåret i Limfjordstunnelen. Der er ikke regnet med nogen trafikvækst fra 2030 til 2069. Trafikvæksten 2020-2030 giver anledning til en væsentligt større vækst i tidsbesparelserne, som både vokser som følge af meretrafik, men også som følge af at mere trafik medfører endnu mere trængsel i situationen uden ny ellerudvidet Limfjordsforbindelse.
Høringssvar 5.15, 5.16 og 5.389: spørger hvorfor der er regnet med en stigning i trafikken påLimfjordsbroen og gennem Vesterbro selv om trafikken har været konstant i mange år og hvorfor derikke er taget stilling til trafikudviklingen efter 2030. I den trafikøkonomiske beregning er regnet på entidshorisont på 50 år, men i den trafikale fremskrivning er der kun set 10 år og i perspektiveringen 20 årfrem i tiden. Den trafikale udvikling efter 2030 kan medføre behov for yderligere udbygning.
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der i VVM-undersøgelsen er belyst 3 forskellige scenarier fortrafikkens vækst – et lavvækstscenarie, et normalvækstscenarie og et højvækstscenarie.I normalvækstscenariet er der taget udgangspunkt i DTU-Transports notat 2010:1 ”Prognoseforudsætningerfor trafikmodelberegninger”. Heri er opstillet både generelle retningslinjer for trafikvæksten og retningslinjerfor hvordan trafikken kan fremskrives i trafikmodeller på baggrund af forudsætninger om udvikling idemografiske forhold som eksempelvis befolkning og arbejdspladser.Trafikvæksten i trafikberegningerne for 3. Limfjordsforbindelse fremkommer ved et samspil mellem AalborgKommunes forventede byvækst og den forventede generelle trafikvækst. Dette medfører bl.a. en vækst itrafikefterspørgslen på ture, som benytter Limfjordsbroen, men væksten begrænses af fremkommeligheds-problemer i det centrale byområde, hvorfor den beregnede vækst da også er langt større i Limfjordstunnelen,som dog nu også i modsætning til tidligere har fremkommelighedsproblemer og derfor ikke længere kanforventes at tage hele væksten. DTU’s retningslinjer for trafikvækst rækker kun frem til 2030, hvorfor der ikkefindes et grundlag for vurdering af vækst længere frem.
Side121af130
Høringssvar 5.15: anfører, at VVM-redegørelsen baserer sine trafikale fremskrivninger på DTU-Transports prognoseforudsætninger for trafikmodelberegninger i en version, der er gældende til/med2011. Modelcenter under DTU-Transport opdaterer forudsætningerne i forbindelse med Transportmini-steriets rullende planlægning, som betyder, at de givne forudsætninger opdateres ca. hvert andet år.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at DTU-Tranport ikke har opdateret prognoseforudsætningerne, og at deforudsættes at være gældende indtil videre.
Høringssvar 5.15: anfører at årsdøgntrafikken over fjorden siden 1990 er steget med (gennemsnitligt)ca.1400 om året (hvilket nogenlunde svarer til VVM-redegørelsens lav vækst) og at en fortsættelseheraf vil betyde at der er tilstrækkelig kapacitet på de nuværende forbindelser frem til omkring 2030, idetdet forudsættes at Limfjordsbroens kapacitet (acceptabel døgntrafik) svarer til de nuværende ÅDT ca.30.000 og Limfjordstunnelens til ÅDT ca. 90.000 (svarer til hverdagsdøgntrafik ca. 100.000).Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at hverdagsdøgntrafikken i Limfjordstunnelen i 2020 ifølgetrafikberegningerne bliver ca. 91.000 ved normal vækst og ca. 80.000 ved lav vækst. Kapacitetsgrænseneller snarere den acceptable døgntrafik er dels afhængig af, hvordan man definerer denne, dels af trafikkensdøgn- og retningsfordeling, lastbilandelen og vejens stigningsforhold.I VVM-redegørelsens kapacitetsbetragtninger er taget udgangspunkt i at trafikken i 30. største time højst måvære 90 % af kapaciteten. Med denne forudsætning og de aktuelle forhold omkring Limfjordstunnelen vil denacceptable hverdagsdøgntrafik være maximalt ca. 75.000. Hvis betingelsen anvendes for 100. største time istedet for 30. største time ændres dette til maximalt ca. 85.000, som ved normalvækst nås inden 2020 ogved lav vækst imellem 2020 og 2030.
Høringssvar 5.428: anfører, at omfanget af den fjordkrydsende morgentrafik (og eftermiddagstrafik) ikkeer oplyst i VVM-redegørelsen. Borgeren anfører, at det er myldretidstrafikken og ikke dengennemsnitlige trafik, der er afgørende for planlægningen af vejenes placering og dimensionering.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at trafikberegningerne er gennemført med en trafikmodel, der opdelertrafikken i morgenmyldretid, eftermiddagsmyldretid og resten af døgnet, og beregner de trafikale effekter fordisse perioder hver for sig og derefter lægger dem sammen. De største kapacitetsproblemer findes imorgen- og eftermiddagsmyldretiden, hvor tidsgevinsterne derfor kan være størst.Ved Østforbindelsen har en udvidelse næsten ingen effekt uden for myldretiderne, mens vestforbindelserneogså uden for myldretiderne har effekt som følge af en mere direkte rute til og fra områderne vest og nord forNørresundby.I beregningerne af kapacitetsbehovet for en ny forbindelse er der taget udgangspunkt i trafikken i 30. størstetime som ligger i morgenmyldretiden i sydgående retning og i eftermiddagsmyldretiden i nordgående retning
Høringssvar 5.15: spørger hvorfor man anvender hverdagsdøgntrafik (HDT) i stedet for årsdøgntrafik(ÅDT) i VVM-redegørelsen.
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at trafikberegningerne er gennemført i hverdagsdøgn, fordi trængsel påhverdagsmyldretider udgør det største trafikproblem på motorvejen gennem Aalborg og på vejnettet iAalborg i det hele taget. Dette er også baggrunden for, at trafikmodellen for Aalborg er en hverdags-døgnmodel.
Side122af130
Høringssvar 5.153: såfremt trafikvæksten bliver som det angivne normalvækst scenarie el. højvækstscenarie, bliver man så ikke på et tidspunkt nød til alligevel at have et ekstra tunnelrør? Også henset tilalderen på tunnelen (reparationer m.m.), nyt sygehus i Aalborg øst, vækstområder i den østlige del.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der indtil videre kun er opstillet prognoser for trafikkens udvikling fremtil omkring 2030. Inden for denne periode vurderes de 3 undersøgte forslag at have tilstrækkelig kapacitet,men hvis trafikken stiger som forudsat i denne periode og forsætter med at stige efter 2030 vil der igen blivekapacitetsproblemer og eventuelle yderligere udbygninger vil så kunne komme på tale.
Høringssvar 5.156: anfører at et ekstra tunnelrør, samt lukning af til- og frakørsel til Nørresundbycentrum, nord for tunnelen, vil give et bedre flow i trafikken.Høringssvar 5.266: spørger om vurderingen af 0+-alternativet er uændret ved lav vækst scenariet.Høringssvar 5.15, 5.16, 5.266: mener at det er en fejl at effekten af en ny tilslutning fra E45 til City Sydikke indgår i trafikberegningen for Østforbindelsen. I henhold til VVW-redegørelsen fra 2009 om "Nyevejanlæg i Aalborg Syd" * vil en tilslutning fra E45 til City Syd via etablering af "Ny Dallvej" reduceretrafikken på Hobrovej i 2020 med 11.000 biler/døgn, hvilket ikke harmonerer med den stigning på 200biler/døgn, som fremgår af Vejdirektoratets VVM-redegørelse. Dermed er de reelle tidsgevinster og denreelle nutidsværdi ved Østforbindelsen undervurderet væsentligt.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der ikke er vurderet effekt af en lukning af til- og frakørslen tilNørresundby Centrum, men at en sådan lukning formentlig vil medføre trafiksammenbrud på Limfjordsbroenog dens tilsluttede veje i Aalborg og Nørresundby.De anførte vurderinger af 0+ alternativet forventes ikke at være forskellige ved normal vækst- og lavvækstscenariet.Endvidere skal bemærkes, at de i 2020 forudsatte vejændringer fremgår af VVM-redegørelsens side 63. Derer ikke forudsat etableret en ny vej til City Syd via Ny Dallvej, da en sådan ikke er besluttet. Principielt kunneder i stedet anlægges en vejforbindelse vest om Dall til Hobrovej (i princip som 1. etape af envestforbindelse). Hverken Vest- eller Østforbindelserne indeholder en sådan vej (Ny Dallvej) som en del afvejprojektet.Vejdirektoratet har efter VVM-redegørelsen gennemført yderligere trafikmodelberegninger af Basis 2020 ogØstforbindelsen 2020 med forudsætning om at Ny Dallvej er etableret inden gennemførelsen af en 3.Limfjordsforbindelse som paralleltunnel. Beregningerne viser at Ny Dallvej kun har marginal betydning fortrafikken i Limfjordstunnelen. Trafikken i Limfjordstunnelen bliver dermed ca. 1.000 køretøjer større pr.hverdagsdøgn, som overflyttes fra Limfjordsbroen.Høringssvar 5.16: anfører at trafikken på Thistedvej mellem Vestergade og Viaduktvej vil være på15.700 biler i døgnet i år 2020, hvis ikke der bygges en 3. Limfjordsforbindelse og kun 9.000 biler idøgnet, hvis der bygges en ny forbindelse over Egholm. Borgeren spørger om den beregningsmodelman har brugt til at forudsige trafikken, tager højde for, at en del af trafikken på Høvejen slet ikke kørerder, fordi de har et mål mod øst eller vest, men fordi de er på vej videre til/fra Aalborg og egentlig villeforetrække at køre via Thistedvej, hvis der var plads?
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at trafikmodellen tager højde for, hvor trafikken kommer fra og hvor densslutmål er. Dette er indeholdt i modellens turmatricer. Som udgangspunkt er disse de samme for deforskellige undersøgte alternativer. Man kan sige, at det er det samme behov for mobilitet i bil, der løses viaforskellige vejnet.
Side123af130
Det er rigtigt, at afviklingsforholdene kan medføre at rutevalgene ændres. Dette er også indeholdt itrafikberegningerne. Aflastningen af Thistedvej er således et udtryk for samlede ændringer - både ture derflyttes fra Thistedvej (fordi Vestforbindelserne bliver mest attraktive i forhold til de turmål, som trafikanternehar) og ture der flyttes til Thistedvej fra andre ruter ad eksisterende veje herunder f.eks. fra Høvejen og E45eller fra parallelveje som Stationsvej (fordi ruten ad Thistedvej som følge af aflastningen er blevet mereattraktive).
Høringssvar 5.16: spørger om modellen kun beregner tidstab for den fjordkrydsende trafik, og at derikke indgår tidstab på f.eks. Indkildevej i resultaterne. Det ville jo være mere logisk at lave en beregningpå tidstabet i hele det undersøgte område.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at beregningen af rejsetid i henholdsvis Basis og de 3 projektsituationersker for hele modelområdet. Rejsetid opdeles i almindelig rejsetid og forsinkelse (den forøgede rejsetid somtrængsel forårsager). Tidsbesparelserne beregnes på den baggrund som forskellen i hele modelområdetmellem rejsetid i Basis og det aktuelle projektscenarie (stadig opdelt i almindelig rejsetid og forsinkelse).Rejsetiden (herunder forsinkelsen) på Mariendalsindføringen, Indkildevej og Hobrovej er stort set ens i Basisog Østforbindelsen, mens rejsetiden på disse veje bliver lavere ved etablering af en vestligmotorvejsforbindelse.5.24 BEMÆRKNINGER VEDRØRENDE KOLLEKTIV TRANSPORTI alt 37 høringssvar fra borgere indeholder bemærkninger om kollektiv transport, jf. Bilag 1.
Høringssvar 5.16: anfører at vi står overfor store udfordringer på klimaområdet, der gør det påkrævet atfå flere til at vælge kollektiv trafik på bekostning af privatbilismen. Foranstaltninger, der støtter kollektivtrafik, især med hensyn til bolig-arbejdsstedstrafik, vil mindske trængselsproblemerne i myldretiden,således at udbygningen af fjordforbindelserne kan vise sig næsten overflødig.Høringssvar 5.26: foreslår at motorvejen suppleres med henholdsvis en fjordkrydsende gangsti, cykelstiog ikke mindst en letbane. En letbane som forbinder Aalborg Lufthavn med erhvervsområderne oguddannelsesinstitutionerne i henholdsvis Skalborg og Aalborg Øst.Høringssvar 5.339: ønsker nærmere begrundelse for, at en ekstra bus/letbanebro anses for urealistisk,herunder de præmisser der er lagt til grund for vurderingen.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at vurderingerne af tiltag i forhold til den kollektive trafik (herunder en nysærskilt forbindelse for den kollektive trafik) er sket i samarbejde med Nordjyllands Trafikselskab og medForvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling i Aalborg Kommune. Etablering og drift af en særskiltbroforbindelse for den kollektive trafik vurderes ikke at være økonomisk rentabel. Dertil vil investeringernevære for store i forhold til den potentielle passagertilvækst og de driftsøkonomiske gevinster, som en kortererejsetid og større regularitet i den kollektive trafik på strækningen over Limfjorden kan give.Et andet meget væsentligt forhold er, at det er korridoren over Limfjordsbroen, som er den mest optimale iforhold til at opnå en effektiv og højfrekvent sammenbinding af Aalborg og Nørresundby med kollektiv trafik.Dette er baggrunden for VVM-redegørelsens formuleringer vedrørende denne løsning.Høringssvar 5.315: Satse på mere kollektiv trafik i stedet for mere privatbilisme – og der er ingen grundtil at hjælpe City Syd til at slå flere lokale butikker ihjel. Godstransport burde også foregå på tog og ikkepå lastbil.Høringssvar 5.396: mener ikke at der er behov for en vestlig vejforbindelse, men derimod en letbane tillufthavnen fra Aalborg/Nørresundby, så mange flypassagerer kan slippe for at køre i bil til lufthavnen.Vejdirektoratet har noteret synspunkterne.
Side124af130
5.25 BEMÆRKNINGER OM FORHOLDENE FOR CYKLISTERI alt 47 høringssvar fra borgere indeholder bemærkninger om forholdene for cyklister, jf. Bilag 1. Hertil 39standardsvar B.
Høringssvar 5.145, 5.155, 5,159 og 5.434: Spørger i forbindelse med etablering af de vestligeforbindelser, hvordan børnene skal komme i skole? Både skolevejen til Vesterkæret Skole, tilKlostermarksskolen og til Stolpedalsskolen bliver voldsomt trafikbelastet. Og hvad med cyklisterne? Velkan der etableres cykelstier, men hvem ønsker at cykle på en vej, der reelt er motorvejsfrakørsel?Høringssvar 5.419 spørger, hvad er der tilbage efter en motorvej i vestbyen? Ikke mere windsurf tæt påbyen, ikke mere friluftsbad i cykel-afstand… Så skal vi alle til at køre i bil hver dag? Aalborg har i lang tidværet en dejlig by, bare fordi vi kan gøre det hele med cykel, også gå til windsurf, kajak m.m. på cykel!Høringssvar 5.219 skriver, at hvis man vil gå/cykle langs vandet er det altid mod vest, hvem gider tageen tur mod øst, forbi tunnelen, Oliekajen, cementfabrikken og de våde områder herefter.Høringssvar 5.170 fremhæver sin bekymring vedrørende Egholmlinjen i forhold til trafik på Nørholmsvej,som iflg. prognoser skulle stige fra 3.000 til 8.000 biler i døgnet! Nørholmsvej og rundkørslen ved UnderLien bliver brugt hver eneste dag som skolevej for flere hundrede børn både til bens og især på cykel.Allerede nu er der steder, som er vanskelige for børnene at krydse, og hvis Nørholmsvej pludselig skulleblive en tilslutningsvej til motorvejen og den dertil øgede trafik, så vil den ganske enkelt blive umuligt atkøre på og krydse for alle skolebørnene! Så skal alle til at køre deres børn i skole, hvilket er stik imodopfordringer fra skolen, samfundet osv.!Høringssvar 5.410 fremfører, at da der fra mange sider opfordres til, at der cykles mere, både af hensyntil folks helbred og miljøet, bør der være mulighed for at cykle på den kommende Vestforbindelse.Cykelstier på en vestvej mellem Hobrovej og Thistedvej vil være oplagt mulighed for cykleturister, derbliver flere og flere af til/fra feriestederne ved Vesterhavet. Men også lokale borgere vil naturligvisbenytte cykelstierne på en Vestforbindelse gennem Hasseris Enge og over Egholm. En del lokale vilsikkert også benytte cykelstierne til/fra arbejde.Høringssvar 5.128 skriver: Vores børn skal spille fodbold i Aalborg Freja i Aalborgs vestby, med envestforbindelse kan vi ikke længere, som nu, lade dem cykle derned.
Vejdirektoratet har noteret synspunkterne. Endvidere skal bemærkes, at trafiksikkerhed m.v. på dekommunale veje er et anliggende for Aalborg Kommune.5.26 BEMÆRKNINGER VEDRØRENDE ANLÆGS- OG SAMFUNDSØKONOMII alt 110 høringssvar fra borgere indeholder bemærkninger om anlægs- og samfundsøkonomi, jf. Bilag 1.5.26.1 Anlægsøkonomi
Høringssvar 5.16: anfører at det er svært at forstå den nye prisudregning og savner i den forbindelse etlink til hvordan beregningerne er foretaget mellem de forskellige alternativer.Høringssvar 5.327: spørger om grundlaget for anlægsoverslagene for de forskellige løsninger.
Vejdirektoratet skal hertil oplyse, at overslagene er udarbejdet på grundlag af skitseprojekter for deforskellige løsninger, og at overslagene er kvalitetssikret af et uafhængigt rådgiverfirma.
Side125af130
I rapport 379 er der i kapitel 11 redegjort for anlægsoverslagene. Overslagene for de 3 undersøgtealternativer til en 3. Limfjordsforbindelse er udarbejdet på baggrund af væsentligt mere detaljeredeskitseprojekter for forslagene end tilfældet var i Nordjyllands Amts undersøgelse. Der er ikke noget link tiloverslagene.Der er mange årsager til, at overslaget for det østlige alternativ er blevet væsentligt dyrere end vurderet iamtets VVM-redegørelse fra 2006. Blandt de væsentligste årsager kan nævnes:Der anvendes nu en helt anden budgetteringsmetode til overslag (basisoverslag, ankerbudget og samletanlægsbudget) end den, der blev anvendt til amtets overslagsberegninger (RiscCalculation, baseret påsuccessiv kalkulation). Paralleltunnelen blev i amtets undersøgelse forudsat etableret 30 m øst forLimfjordstunnelen. Efter nøjere analyser af jordbunds- og funderingsforholdene i fjorden – og i lyset af defunderingsmæssige problemstillinger, der er for den eksisterende tunnel – forudsættes en ny Paralleltunnelnu anlagt 60 m øst for Limfjordstunnelen.Amtets vurderinger af kapacitetsforholdene for tunnelanlæggene blev baseret på en trafikfremskrivning til2015, og uden hensyntagen til stigning og længde af tunnelramperne. Nu indregnes disse forhold, ogkapacitetsvurderingerne er i udgangspunktet baseret på en trafikfremskrivning til 2020. Dette medfører alt ialt, at der nu vurderes at være behov for 2x6 spor igennem tunnelerne i en 2020-situation – mens amtetsforudsætning var 2x4 spor plus nødspor.Flere spor igennem tunnelrørene og større afstand mellem den gamle og den nye tunnel medfører merekomplicerede vejtilslutninger til tunnelanlæggene syd og nord for Limfjorden. Nord for Limfjorden skalmotorvejen udbygges fra 6 til 8 spor mellem tunnelen og motorvejskryds Vendsyssel (6 spor i amtetsprojekt), og det medfører desuden, at broen til Nørresundbygrenen skal ombygges. Som følge af skærpedesikkerhedskrav til tunneludformning efter en række tunnelulykker de seneste år er der i alle forslag til nyetunneler – og det gælder både Paralleltunnelen og tunnelerne i Vestforbindelserne – forudsat etableret etmidtlagt galleri (mellem de to rør til vejtrafik), der bl.a. skal kunne fungere som flugtvej. Der er for alle størreejendomme berørt af en evt. 3. Limfjordsforbindelse, foretaget en nøjere vurdering af indgrebets omfang ogde tilhørende udgifter til ekspropriation. Dette i modsætning til amtets undersøgelse, hvor der blev indregnetstandardpriser pr. km – for havnearealernes vedkommende dog baseret på ’gamle’ specifikke opgørelser fra2002. Alt i alt er budgettet for arealerhvervelser steget med ca. 330 mio. kr. i forhold til amtets 2006-budget.Amtets overslag blev udarbejdet i 2006-priser. De nye overslag er udarbejdet i 2011-prisniveau, hvilket er ca.11 % højere end 2006-niveauet.En direkte sammenligning mellem amtets overslag og de nye overslag på underpostniveau er ikke mulig –for der er som nævnt benyttet to vidt forskellige budgetteringsprincipper, med forskellige undergrupperingeraf overslag.
Høringssvar 5.15: anfører, at det fremgår af VVM-redegørelsen, at en udbygning af E45 syd forLimfjordstunnelen og ved Mariendals Mølle udfletningen er nødvendig, uanset hvilken 3. Limfjords-forbindelse man vælger. Da udvidelsen skal etableres under alle omstændigheder, og da den skal ståfærdig før år 2020, kan den naturligvis ikke tilskrives Østforbindelsen. Enten må udvidelsen af E45 heltudgå af de økonomiske beregninger, eller også må den medtages som en udgift i alle alternativer. Nupåvirker anlægsomkostningerne til udvidelsen udelukkende rentabiliteten af Østforbindelsen.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der ikke er truffet beslutning om udvidelse af E45 syd forLimfjordstunnelen og Marendals Mølle udfletningen. På den baggrund er disse udbygninger ikke medtaget ibasisscenariet.Såfremt det besluttes at anlægge en ny vestlig Limfjordsforbindelse aflastes E45 gennem Aalborg væsentligtog der vil herefter næppe være noget behov for en udvidelse til 6 spor.
Side126af130
Høringssvar 5.373, 5.415 og ”Den Bedste Vej” anfører, at anlægsøkonomien for Østforbindelsen i VVM-redegørelsen vurderes at være alt for høj. Et mindre tunnelanlæg i øst vurderes at kunne realisere forca. 2,5 mia.kr., hvilket er markant billigere end de to alternative vestlige løsninger. l en tid hvor vi somsamfund mangler penge er dette et særdeles vægtigt argument for at vælge Østforbindelsen.Vejdirektoratet skal henvise til vurderingerne af forslaget ”Den Bedste Vej” i afsnit 4.2.5.26.2 Samfundsøkonomi
Høringssvar 5.16: foreslår at der laves en ny udregning af anlægs- og samfundsøkonomi inkl. sparedetidsgevinster for de to løsninger for vestforbindelserne kombineret med en ny nordlig vejforbindelsemellem Aalborg Lufthavn og E45 og for det ændrede projekt for Østforbindelsen, der sparer et tunnelrørog får tilføjet forbindelser til City Syd og lufthavnen.Høringssvar 5.16: anfører endvidere, at vestforbindelserne er vurderet for billigt, bl.a. fordi man ikkeinkluderer en tilslutning til E45 i nord, hvorved den påståede aflastning af E45 ved uheld og vejarbejde iLimfjordstunnelen er ikke eksisterende, idet biler fra Frederikshavn vil havne i køer på Høvejen.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at en ny nordlig vejforbindelse mellem Aalborg Lufthavn og E45 ikkeindgår i forudsætningsgrundlaget for VVM-undersøgelsen, idet de nuværende vejforbindelser via Høvejen ogForbindelsesvejen vurderes at være tilstrækkelige.
Høringssvar 5.373 og ”Den Bedste Vej” anfører, at konklusionen fra de samfundsøkonomiskeberegninger i VVM-redegørelsen skal betragtes med usikkerhed og langt fra kan stå alene, eftersomberegningerne indeholder usikre skøn på de tidsgevinster, som er indtægtsført i beregningerne.Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at forudsætningsgrundlaget (herunder manual m.m.) for desamfundsøkonomiske beregninger er beskrevet i kapitel 11 i den sammenfattende rapport.Samfundsøkonomiske beregninger er altid behæftet med væsentlig usikkerhed herunder usikkerhed påtrafikberegningerne og beregningerne af trafikantgevinster. Samfundsøkonomiske beregninger står aldrigalene, da de bl.a. ikke inddrager effekter på naturen. En væsentlig del af VVM-redegørelsen omfatterforhold, som ikke indgår i den samfundsøkonomiske beregning, men som indgår i det samledebeslutningsgrundlag
Høringssvar 5.266: spørger hvilken metode og data, der er anvendt ved beregning af tidsgevinster i desamfundsøkonomiske beregninger og hvilke typer kørsel der indgår ved opgørelsen af tidsgevinster.Høringssvar 5.16: spørger om hvilken prissætning der anvendes i forhold til hvert sparet minut oghvorledes man forventer at disse tidsgevinster skal finde vej tilbage til statskassen. Borgeren spørgerendvidere om tidsgevinster ved bolig-arbejdsstedstrafik beregnes med samme sats som erhvervskørsel.Hvad med privat kørsel til sommerhuse, indkøb og lignende? Hvilken procentdel udgør de sidste?Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at de samfundsøkonomiske beregninger gennemføres ved hjælp afTransportministeriets samfundsøkonomiske beregningsmodel TERESA som også findes på Modelcentretshjemmeside. I beregningerne indgår personbiler opdelt på bolig-arbejdssteds-, erhvervs- og andre ture samtvarebiler og lastbiler. Der er forskel på tidsværdier for personbiler, herunder formål med turen oggennemsnitlig belægningsgrad, varebiler og lastbiler ligesom der er forskel på sparet forsinkelse og sparetalmindelig rejsetid. De anvendte tidsværdier findes også på DTU’s Transportmodelcenters hjemmeside.Der er tale om en samfundsøkonomisk beregning og ikke en statskasseøkonomisk beregning, så derforbehøver gevinsterne ikke nødvendigvis at finde vej til statskassen. Nogle af dem gør dog som følge af øget
Side127af130
indtjening i virksomheder eller omsætning af tidsbesparelser til øget arbejdstid, hvilket kan resultere i øgetskatteafkast.Høringssvar 5.266: spørger hvad tidsgevinster, nettonutidsværdien og nettogevinsten (kr.) pr. offentligomkostningskrone er for de 3 løsninger ved lav-vækst-scenariet.
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at disse beregninger af ressourcemæssige grunde ikke er gennemført.Tidsgevinster, nettonutidsværdi og nettogevinst pr. offentlig omkostningskrone vil for alle tre forslag værelavere ved lav vækst end ved normal vækst (og til gengæld højere ved høj væksts som heller ikke ergennemregnet).
Høringssvar 5.266: spørger om der er taget hensyn til den i 2010 gennemførte forbedring af E45 nordfor den nuværende tunnel ved beregning af tidsgevinster i de samfundsøkonomiske beregninger.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at udvidelsen fra 2 til 3 spor i begge retninger mellem Nørresundby ogBouet indgår i trafikmodellens Basis 2020-scenarie og at tidsbesparelser som følge heraf allerede ermedtaget, inden effekten af en udvidelse af kapaciteten over Limfjorden vurderes.
Høringssvar 5.339: spørger hvorfor naturværdier m.m. ikke er medregnet i de samfundsøkonomiskeberegninger jf. rapport 379 side 140 og hvilke konsekvenser en indregning af tab af naturværdier vilhave for de samfundsøkonomiske beregninger på de tre forbindelser.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at Transportministeriets metode til samfundsøkonomiske beregningerikke indeholder mulighed for beregning af den samfundsøkonomiske værdi af tab af naturværdier og dermedmedtagning heraf i den samfundsøkonomiske vurdering. Derimod pointeres i metoden at effekter som ikkekan værdisættes skal vurderes ved siden af den samfundsøkonomiske vurdering. Størstedelen af VVM-redegørelsen omfatter denne vurdering.
Høringssvar 5.339 anfører, at en vestlig motorvejsforbindelse antageligt vil skabe mere trafik fra nord tilindkøb i City Syd med øget trafik og CO2-forurening og deraf afledte omkostninger til følge. Hvorfor erdisse ulemper ikke indregnet på samme måde som tidsgevinsterne?Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at nyskabt trafik (trafikspring) indgår i trafikberegningerne og dermed iberegningerne af CO2-udledning, se endvidere afsnit 4.19.Høringssvar 5.266: spørger til restlevetiden for den eksisterende tunnel og hvornår det næste størrevedligeholdelsesarbejde (som vil påvirke trafikafviklingen gennem tunnelen i en længere periode)forventes at skulle udføres. Borgeren spørger hvilken effekt det vil have på trafikafviklingen på E45 i ensituation, hvor der er bygget en vestlig linjeføring og er effekten medtaget i beregningen af densamfundsmæssige værdi.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der fremgår en løbende vedligeholdelse af tunnelanlægget, og atanlægget efter en omfattende renovering de seneste år må vurderes at have en acceptabel tilstand og enlang levetid, hvorfor et indgreb ikke vil komme på tale de første mange år. Vedligeholdelsesomkostningerneindgår i Vejdirektoratets driftsbudgetter.
Side128af130
Høringssvar 5.266: spørger om der foretaget en vurdering af behov for forbedring af den eksisterendeinfrastruktur i den vestlige bydel, hvis der etableres en vestlig motorvejsforbindelse og i givet fald om deer indarbejdet i anlægsoverslagene for de vestlige motorvejsforbindelser. Borgeren spørger endvidereom det er afgjort, hvem der i givet fald skal betale for forbedringerne.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at anlægsoverslagene for de vestlige motorvejsforbindelser ikkeindeholder udgifter til ombygning af kommunale veje. Såfremt det bliver relevant vil det være AalborgKommunes ansvar.
Høringssvar 5.428: peger på at udvidelsen af den eksisterende fjordforbindelse vil give 2 x 6 spor mensder med en af de vestlige løsninger vil være 2 x 5 spor. Det betyder altså, at der i paralleltunnel-løsningen må være en merværdi, som bør indgå i en mere fair sammenligning mellem løsningerne.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at den samlede kapacitet over Limfjorden er lidt større medØstforbindelsen end vestforbindelserne og at dette indgår i vurderingerne af rejsetidsbesparelserne i 2020og 2030. Da der ikke i den samfundsøkonomiske beregning er medregnet evt. vækst efter 2030 indgår ensituation, hvor vestforbindelsernes kapacitet ikke er tilstrækkelig ikke i vurderingerne.
Høringssvar 5.383: undrer sig over VVM-redegørelsens sammenligning af den beregnede nettogevinstpr. omkostningskrone, hvor Lindholmlinjen og Egholmlinjen tjener sin omkostning hjem med 0,9 kr. pr.investeret krone mens der med Østforbindelsen opnås et underskud på 0,7 kr. pr. investeret krone. Påside 140 i VVM redegørelsen står der at hovedårsagerne hertil er dels at Østforbindelsen har væsentligtstørre gener for trafikanterne i anlægsperioden dels at den har væsentligt mindre tidsgevinster fortrafikanterne end Vestforbindelserne. Borgeren mener derfor ikke at, det er de langsigtede nytteværdierder trækker Vestforbindelserne op, men de kortsigtede omkostninger under selve konstruktionsarbejdet,der trækker Østforbindelsen ned i investeringsværdi. Borgeren ønsker på den baggrund oplyst hvordantallene vil se ud hvis de omtalte anlægsgener trækkes ud af beregningen for de to relevante forslag.Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der er tale om en samfundsøkonomisk vurdering, der sammenvægteromkostninger i forbindelse med anlæg af projekterne (herunder anlægsomkostninger og gener ianlægsfasen) med konsekvenser efter åbning (herunder driftsomkostninger, tidsgevinster,kørselsomkostninger og miljøeffekter). Derfor har det ingen mening at udelade gener i anlægsfasen.Som det fremgår af tabel 11.3, 11.4 og 11.5 i VVM-redegørelsen er de beregnede gener i anlægsfasennæsten 10 gange så store ved Østforbindelsen som ved Vestforbindelserne, mens tidsgevinsterne er 4-5gange så store ved Vestforbindelserne som ved Østforbindelsen. Samtidigt udgør generne i anlægsfasendog kun ca. 10 % af anlægsomkostningerne og tidsgevinsterne, hvorfor deres betydning for det samledesamfundsøkonomiske resultat er marginal. Hvis der ikke blev medregnet gener i anlægsfasen ville denberegnede nettogevinst pr. omkostningskrone for Østforbindelsen i øvrigt blive ca. -0,64 i stedet for -0,72mens den for Egholmlinjen ville blive 0,90 i stedet for 0,89.5.27 BEMÆRKNINGER OM ANDRE FORHOLDI alt 72 høringssvar fra borgere indeholder bemærkninger om andre forhold end de ovenfor anførte, jf. Bilag 1.
Mange høringssvar fokuserer på, at den 3. Limfjordsforbindelse bør tænkes sammen med kommunensgenerelle planlægning - og især byplanlægning - og at dette ikke opleves som tilfældet i dag.Projekterne tager ikke hensyn til eksisterende fredede arealer og lovgivningen i denne forbindelse.
Side129af130
Ålborg by har for at sikre fremtidig vækst og udvikling brug for attraktive bolig- og rekreative områder forat fastholde sine beboere og fremtidige arbejdspladser.Eksempler på høringssvar:Høringssvar 5.16, 5.373 og ”Den Bedste Vej”: anfører at det ikke klæder den demokratiske procesomkring en eventuel 3. limfjordsforbindelse, at høringsfristen vedrørende VVM-redegørelsen løberhenover sommerferien.Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at høringsperiodens længde i dette projekt er forlænget med 1½ uge til ialt 9½ uge, mod sædvanligvis 8 uger.
I Høringssvar 5.228 fortæller en borger, at vedkommende har haft svært ved at tilegne sig mulighed forat deltage i høringen, pga. manglende adgang til digitalt medie. Høringsrapport 2 og 3 var ikketilgængelige, hverken hos kommune eller på biblioteket.Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at rapporterne har kunnet downloades fra Vejdirektoratets hjemmeside.Trykte eksemplarer af rapport 379 har kunnet afhentes på Aalborg Rådhus og kommunens tekniskeforvaltning samt på bibliotekerne i Aalborg og Nørresundby. Borgerne har også gratis kunnet rekvirererapport 379 hos Schultz Distribution.Høringssvar 5.311: Danmark er ramt af en fedme-epidemi – der er behov for at spise anderledes ogbevæge sig mere – en ny motorvej vil være et incitament til et mindre aktivt liv og mere bilkørsel. Derfornej tak til mere motorvej.
Vejdirektoratet har noteret synspunktet.
Side130af130
OVERSIGT OVER HØRINGSSVARÆndringsforslagtilVejdirektoratetsforslagTrafikalekonsekvenserAndrebemærkningertilVVM‐undersøgelsenBymiljøogmenneskerImodØstforbindelsen
Trafikpolitiskeforslagogbemærkninger
Nr.
HenvendelsefraImodLindholmlinjenForØstforbindelsenImodEgholmlinjenForLindholmlinjenForEgholmlinjen
Kulturmiljøogrekreativeinteresser
Forholdforcyklister
Anlægs‐ogsamfundsøkonomiXXXXXXXXXXXX
Kollektivtransport
Forforslaget’Denbedstevej’
Naturoglandskab
Detmarinemiljø
Barrierevirkning
Andreforslagtilvejforbindelser
Luftforurening
Grundvandogoverfladevand
3.13.23.33.43.53.63.73.83.93.103.113.123.133.143.153.163.173.183.193.20
Kommunale,regionaleogstatsligemyndighederAalborgKommuneVesthimmerlandsKommuneHjørringKommuneJammerbugtKommuneMariagerfjordKommuneBrønderslevKommuneKommunekontaktrådetforNordjyllandRegionNordjyllandLimfjordsrådetTrafikstyrelsenKystdirektoratetNordjyllandsPolitiAalborgStiftv/MarieJohansenAalborgForsyning,VandAalborgForsyning,KloakAalborgHavnA/SForsvaretsBygnings‐ogEtablissementstjeneste(FBE)NordjyllandsTrafikselskabAalborgHistoriskeMuseumAalborgVestreProvsti
XXXXXXXX
X
X
X
XXX
XXXXXX
X
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
4.14.24.34.44.54.64.74.84.94.104.114.124.134.144.154.164.174.184.194.204.214.22
Interesseorganisationer,foreningerogvirksomhederBorgerbevægelsenmodenmotorvejmellemAalborgVestogNørresundbyForeningenDenBedsteVejv/JensToft‐NielsenSkipperSamrådetBusinessDanmarkSamtankA/Sv/AsbjørnKarlssonNOAH‐TrafikEnhedslistenAalborgFriluftsrådetSFsbyrådsmedlemmeriNordjyllandDanskCyklistForbundsafdelingiAalborgDanmarksSocialdemokratiske UngdomiAalborgKommuneDUILEGOGVIRKE‐AalborgafdelingDanmarksNaturfredningsforeningAalborgv/LauritsKrogSundby‐HvorupBoligselskabSF‐Aalborgsmiljøgruppev/ErikBusseSportsrideklubbenAalborgogOmegnv/JytteAhrenkielJensenEgholmsVennerv/HenrikMørchForeningenSøholdtv/BerthaBeltoft85forskereogansattevedInstitutforPlanlægningvedAalborgUniversitetv/AnjaWejsVestbjergSamrådv/KjeldSchulzAkademiskArkitektforeningsNordjyllandsafdelingv/NielsHurupogNicolaiSteinøForeningenforBygnings‐ ogLandskabskulturiAalborgKommunev/JørgenElsøeJensen
XXXXXXXXXXXXXX
X
X
XXXXXX
X
XXXX
XXXXXX
XXXX
X
XXX
X
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
XXX
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
XXXXXXXX
XX
XX
XX
XXX
XXXXXXXX
XXX
XXXXXX
XXX
X
X
XXXX
XXX
X
X
XXX
XXX
XX
X
X
XX
XX
X
X
Side1af10
AndreforholdXXXXXXXXXXXXXXXXX
Erhvervslivet
Arealforhold
Støjforhold
ÆndringsforslagtilVejdirektoratetsforslag
Trafikalekonsekvenser
AndrebemærkningertilVVM‐undersøgelsen
Bymiljøogmennesker
ImodØstforbindelsen
Trafikpolitiskeforslagogbemærkninger
Nr.
HenvendelsefraImodLindholmlinjenForØstforbindelsenImodEgholmlinjenForLindholmlinjenForEgholmlinjen
Kulturmiljøogrekreativeinteresser
Forholdforcyklister
Anlægs‐ogsamfundsøkonomiXXXXXXXXX
Kollektivtransport
Forforslaget’Denbedstevej’
Naturoglandskab
Detmarinemiljø
Barrierevirkning
Andreforslagtilvejforbindelser
Luftforurening
Grundvandogoverfladevand
4.234.244.254.264.274.284.294.304.314.324.335.15.25.35.45.55.65.75.85.95.105.115.125.135.145.155.165.175.185.195.205.215.225.235.245.255.265.275.285.295.305.315.325.335.345.355.365.37
DanmarksNaturfredningsforeningv/SørenChr.Jensen,DNAalborgVisitNordjyllandv/MogensGadeDanskIndustriVenstreAalborgMidtbyv/KaiBoesenAalborgVestSamrådØgadeSamrådBybåndenesSamrådv/ClausLarsenIdrætsklubbenAalborgFrejaBellevueToursBorgerlistenforAalborg Kommunev/MichaelMadsenMALTHASTEGNESTUEv/GunnarMunkJørgensen
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
X
XXXXXX
XX
X
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
X
XXXX
Borgereoggrupperafborgere(grundejerforeningerm.v.)StandardsvarA‐Ialtermodtaget757høringssvarStandardsvarB‐Ialtermodtaget39høringssvarStandardsvarC‐Ialtermodtaget55høringssvarStandardsvarD‐Ialtermodtaget17høringssvarStandardsvarE‐Ialtermodtaget37høringssvarStandardsvarF‐Ialtermodtaget110høringssvarHasserisGrundejerforeningv/JensOleChristensenBeboerforeningenSchelleppegrelliAalborgGrundejerforeningenVejrmøllen v/LeifPedersenGrundejerforeningenFerskenvejv/HansJørgenJensenHvorupgårdBorgerforeningv/KirstenDamgaardEjerlaugetFjordparken– Hasserisv/TommyBundgaardDallVillabyGrundejerforeningogDallVillabyVandværka.m.b.a.v/FlemmingHansenGrundejerforeningenFilippavej23– 63v/MargitNielsenogMarianneSørensenAnkerLohmann‐HansenAndersWestedSørenHøjbjergPedersenClausBisgaardPerThomsenSigneMarieLindstrømFlemmingJensenAnders‐OveVBrønnerJohnJarmannErikSørensenLauritsKrogJesperNorvinErikThornKnudJensenJesperSchultzRichardSkøttRasmussenNinaRøhrRimmerKimschjøttKarinafraGugBendtDanielsenFam.HjortMollerupDortheAmalieHowardHanneØsterdal
XXXXXXXXXXXXXXXXXX
XX
X
X
X
X
XX
X
XXXXX
XXXXXXXX
XXXXX
XXXXXXXXXXXXX
XXXXXXXX
XX
X
XXXXXXXX
XXXXXXXX
X
XX
XXX
X
XXXXX
XXXXXXX
X
XXXXXX
X
XXXX
X
XXXX
XX
X
XXXXX
XXXX
XX
X
XXXXXX
XXX
X
X
XXXXX
XXX
XXXXXXXXXX
X
X
XX
XX
XX
XX
X
X
X
X
X
X
XXXXXXX
XXXXXXXXXXXXXXXXX
XX
Side2af10
AndreforholdXXXXXXXXX
Erhvervslivet
Arealforhold
Støjforhold
ÆndringsforslagtilVejdirektoratetsforslag
Trafikalekonsekvenser
AndrebemærkningertilVVM‐undersøgelsen
Bymiljøogmennesker
ImodØstforbindelsen
Trafikpolitiskeforslagogbemærkninger
Nr.
HenvendelsefraImodLindholmlinjenForØstforbindelsenImodEgholmlinjenForLindholmlinjenForEgholmlinjen
Kulturmiljøogrekreativeinteresser
Forholdforcyklister
Anlægs‐ogsamfundsøkonomiXXXXXXXXXXX
Kollektivtransport
Forforslaget’Denbedstevej’
Naturoglandskab
Detmarinemiljø
Barrierevirkning
Andreforslagtilvejforbindelser
Luftforurening
Grundvandogoverfladevand
5.385.395.405.415.425.435.445.455.465.475.485.495.505.515.525.535.545.555.565.575.585.595.605.615.625.635.645.655.665.675.685.695.705.715.725.735.745.755.765.775.785.795.805.815.825.835.845.855.865.875.885.89
SørenAndersenGerdFuglsangPerLarsenTorbenThrysøeNicolajStokbroNielsenInaN.FrostJohnStephenGommNielsLolkKoefoedogAnneCharlotteSørensenCharlotteD.BjørnesJørgenPasgaardCamillaMariaSurlandThomasGaedePerJohansenJetteogHenrikPedersenLisbetHærvigBritt&MortenKlausAhlbeckHelleHavgaardJoanNielsenKasperBøgelundogMariaLundqvistJohnHvistendahlNielsenAnnebethH.AastedMarianneAgoufanMaleneHürdumSveistrupogCianoTøttrupKennethHartmanChristianMeidahlRikkeAagaardPrebenAndreasenLarsBorbergHenrietteFlindtBjergMichaelNielsenBjarkeMøllerEskeSindbyMai‐BrittHougaardKimHvilstedMai‐BrittWentzelJensenPoulEgelundPeterJuulTrangbækLarsPeterFriskLarsElmkærTineBieberKirkegaardLunnRikkeEgelundJensenChristianBakHolgerChristiansenSineHammerLeneWintherJohannsenDanielKristianCarlsenOleAggerOleNielsenSørenKirkegaardSørensenHeidiJensenHeidiKlovborg
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
XXXX
X
XXXXX
XXXXXXX
X
X
XXXXXXXX
XXXXXX
XXX
X
XXXXXXXX
XXX
XX
X
X
X
XXXX
XXXXXXXXX
XXXXX
XXXXXXXXXXXX
XX
X
X
X
XXXXXXXXXXXX
X
X
XXXX
X
XX
XXXX
XXXXXXX
XXXXXXX
XXXXX
XXXX
XXXXX
XXXXXX
XXXXXXXX
X
X
XXX
XXXXXXXXXXX
XXXXXXX
XXXXXX
XX
X
XX
Side3af10
AndreforholdXXX
Erhvervslivet
Arealforhold
Støjforhold
ÆndringsforslagtilVejdirektoratetsforslag
Trafikalekonsekvenser
AndrebemærkningertilVVM‐undersøgelsen
Bymiljøogmennesker
ImodØstforbindelsen
Trafikpolitiskeforslagogbemærkninger
Nr.
HenvendelsefraImodLindholmlinjenForØstforbindelsenImodEgholmlinjenForLindholmlinjenForEgholmlinjen
Kulturmiljøogrekreativeinteresser
Forholdforcyklister
Anlægs‐ogsamfundsøkonomiXXXXXX
Kollektivtransport
Forforslaget’Denbedstevej’
Naturoglandskab
Detmarinemiljø
Barrierevirkning
Andreforslagtilvejforbindelser
Luftforurening
Grundvandogoverfladevand
5.905.915.925.935.945.955.965.975.985.995.1005.1015.1025.1035.1045.1055.1065.1075.1085.1095.1105.1115.1125.1135.1145.1155.1165.1175.1185.1195.1205.1215.1225.1235.1245.1255.1265.1275.1285.1295.1305.1315.1325.1335.1345.1355.1365.1375.1385.1395.1405.141
PoulVernerKampTommyPedersenAndersDueSørenBøgelSolojanitsharSimonSigfussonFrederikAlkenAndersNielsenKirstenBechBertelsenNielsOleLundKittiCarrollErikJ.ThomsenHenrikSJørgensenAllanKornmaalerogLoneAstrupHansenKirstenCarlsenOttol.WiesetorechristensenMonaHolmJorgeogNinnnaLessy‐fedddersenBodilHauchBrunMichaelKjeldeGøhlerPeterBirkAndersenPeterL.JensenSusanneSmithPerThomassenConniHansenSvendChristensenAnneHelboSchmidtViggoSteinckeMortenSchusterChristianWillumHenrikOlsenKatrineGarderKnudogHanneLauridsenLarsKühnelRuneLolkMariaNørgaardBakErikLykkegaardAndersenPoulHenningNielsenChristianTobiasQvistorffSidénPiaAndersenJohannesDragsbækSchmidthostrupkjærHansWulffEbbaNielsenElinLynnerupMaybrittHattmannLarsElmkærMichaelFriisJespersenJensVestergaardAnjaThomsenClausRasmussen
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
XXXXXX
XXXXXXXXXXXXXXXX
X
X
XX
XX
XXXX
X
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
XXXX
XXX
XXXXXXXXXXXXXX
XXX
XXXXXXXXXX
XX
XXX
XXXXXXXXXXXXXX
XXXXXX
XXXXXXX
XXXXX
X
XXXXXXX
XXXXXXXXXX
XXXX
XX
X
XX
XX
X
XX
XX
XXX
X
XXXX
XXX
XX
XXXXX
XXXXXX
XXX
X
X
XX
XXXXXX
XXX
X
X
XXXXX
XXXXXXXX
X
XXXXX
X
XXXX
XXXXXXX
X
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
XXXXX
Side4af10
Andreforhold
Erhvervslivet
Arealforhold
Støjforhold
ÆndringsforslagtilVejdirektoratetsforslag
Trafikalekonsekvenser
AndrebemærkningertilVVM‐undersøgelsen
Bymiljøogmennesker
ImodØstforbindelsen
Trafikpolitiskeforslagogbemærkninger
Nr.
HenvendelsefraImodLindholmlinjenForØstforbindelsenImodEgholmlinjenForLindholmlinjenForEgholmlinjen
Kulturmiljøogrekreativeinteresser
Forholdforcyklister
Anlægs‐ogsamfundsøkonomiXXXXXXXXX
Kollektivtransport
Forforslaget’Denbedstevej’
Naturoglandskab
Detmarinemiljø
Barrierevirkning
Andreforslagtilvejforbindelser
Luftforurening
Grundvandogoverfladevand
5.1425.1435.1445.1455.1465.1475.1485.1495.1505.1515.1525.1535.1545.1555.1565.1575.1585.1595.1605.1615.1625.1635.1645.1655.1665.1675.1685.1695.1705.1715.1725.1735.1745.1755.1765.1775.1785.1795.1805.1815.1825.1835.1845.1855.1865.1875.1885.1895.1905.1915.1925.193
ThomasRavnkildeEsbenGarderAneKirstinePreislerNørgaardLouiseSørensenJanSpangsdorffSusanneNinaNielsenØssurEgholmJenaSørensenSusanneSørensenBenteSauerMonaElisabethPedersenTomGravenKvistKarenSandersMichaelHammerPiaThomsenClausS.PedersenUlrikKrygerJytteJensenFamilienRexMichaelogLeneBeyerMiaDahlMikkelsenAnnetteGjørtzBlochMogensJensenAnnetteJacobsenDanBrock‐FaberHenrikNielsenTorbenSkouAnniHolmCeciliaHartmanMiaDahlMikkelsenCarstenMichaelKlimThorkildAndréKristensenLarsHolmeOleAnkjærKlavsenSuneHøngeMartinFrostSørenHøholtAnneGitteHøngeKarinaHedegaardHansenTerkelArnfredJørgenB.JensenFlemmingJensenAndréChabertChristianGrishaugeLisbethStøvringAndersenAsbjørnK.JensenJørnV.LangeTorbenFristrupOleFærchPeterJ.PetersenAllanDjurhuusBuskKarenGjesingWelinder
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
XXXXX
XX
XXXX
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
XXXXXXXXXXXX
XXX
X
XXX
X
X
X
XXXXXX
XXXX
XXXX
X
X
X
X
X
XXXXXX
X
XXXXXXXXX
X
X
XXX
XXXXXXX
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
X
XXXXXX
X
XXX
XX
XX
XX
XX
XXXXXXXXXXX
X
X
X
X
XX
X
X
XXXXXXXXX
XXXX
X
XXXXXXX
Side5af10
AndreforholdXXXXXXXX
Erhvervslivet
Arealforhold
Støjforhold
ÆndringsforslagtilVejdirektoratetsforslag
Trafikalekonsekvenser
AndrebemærkningertilVVM‐undersøgelsen
Bymiljøogmennesker
ImodØstforbindelsen
Trafikpolitiskeforslagogbemærkninger
Nr.
HenvendelsefraImodLindholmlinjenForØstforbindelsenImodEgholmlinjenForLindholmlinjenForEgholmlinjen
Kulturmiljøogrekreativeinteresser
Forholdforcyklister
Anlægs‐ogsamfundsøkonomiXXXXXXXXXXX
Kollektivtransport
Forforslaget’Denbedstevej’
Naturoglandskab
Detmarinemiljø
Barrierevirkning
Andreforslagtilvejforbindelser
Luftforurening
Grundvandogoverfladevand
5.1945.1955.1965.1975.1985.1995.2005.2015.2025.2035.2045.2055.2065.2075.2085.2095.2105.2115.2125.2135.2145.2155.2165.2175.2185.2195.2205.2215.2225.2235.2245.2255.2265.2275.2285.2295.2305.2315.2325.2335.2345.2355.2365.2375.2385.2395.2405.2415.2425.2435.2445.245
HansJakobsenMortenSkouNicolaisenPeterSawmanJørgenLangdalClausElimarHenningNielsenMonaKjærHarryIversenClausNielsenLarsNørkjærChristianLindbergJørgensen&MichelleBoyeMøgelvangJeppeLyngeLarsenJesperHansenAnetteLindegaardKjærJonathanLedLarsenJesperFalsigPedersenJuliaRhodeHelenNilssonPiaOlsenJohnStephenGommAnneBakNielsenogPoulSøeJeppesenLarsRamhøjAnetteEnevoldsenJytteAhrenkielJensenChristianHolmErikRasmussenHelleHaugårdKittiMarsiaCarrollJensKrestenBallebyTorbenPedersenKarinJakobsenFam.LyngeMølgaardKarinNystedJensenBirgitteBraaeogLeifChristensenMogensKastrupJensenJørnRønneGaardeKarstenHviidPernilleNymannJensenIngerKrusegaardGitteThorhaugeGhaniParachaMogensH.ThomsenFrankJensenNielsLinnemannGurliHolmThomasLyngeMadsRubakDortheAndersenEgonPoulsenJeanetteDaugaardBendsenOliverDaugaardBendsenKnudViggoJensen
xXXXXXXXXXXX
XXXX
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
X
XXXXXXXXXXXXXXXX
X
X
X
X
XXXX
XXX
XXX
XX
XX
XXXX
XX
X
XXXXXX
XX
X
XXXXXXX
XXX
XX
XXXXXXX
X
XXX
X
X
X
XXXXXX
XX
XXXXXX
XXXX
XX
X
X
X
XX
XXXXXXX
XX
XXXX
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
X
XX
XXXXXXXXX
XX
X
X
XXXXX
Side6af10
AndreforholdXXXXXXXX
Erhvervslivet
Arealforhold
Støjforhold
ÆndringsforslagtilVejdirektoratetsforslag
Trafikalekonsekvenser
AndrebemærkningertilVVM‐undersøgelsen
Bymiljøogmennesker
ImodØstforbindelsen
Trafikpolitiskeforslagogbemærkninger
Nr.
HenvendelsefraImodLindholmlinjenForØstforbindelsenImodEgholmlinjenForLindholmlinjenForEgholmlinjen
Kulturmiljøogrekreativeinteresser
Forholdforcyklister
Anlægs‐ogsamfundsøkonomiXXXXXXXXXXXXX
Kollektivtransport
Forforslaget’Denbedstevej’
Naturoglandskab
Detmarinemiljø
Barrierevirkning
Andreforslagtilvejforbindelser
Luftforurening
Grundvandogoverfladevand
5.2465.2475.2485.2495.2505.2515.2525.2535.2545.2555.2565.2575.2585.2595.2605.2615.2625.2635.2645.2655.2665.2675.2685.2695.2705.2715.2725.2735.2745.2755.2765.2775.2785.2795.2805.2815.2825.2835.2845.2855.2865.2875.2885.2895.2905.2915.2925.2935.2945.2955.2965.297
TorbenBorupLotteHammershøyIbVestergaardGitteEngemannAaseJensenErlandStigBredgaardRikkeNissenKaiMax‐JakobsenSteenD.PedersenBirteBuusDorteSørensenKimF.LorenzenSørenBolvigAliceHjedsDorteAndersenClausNielsenHansWestBirgitteogTorbenBachJørgenAndersenHanne&MortenBomholtzSteffenS.HansenAsgerG.ChristensenKeldTorbenJensenSusanneogKarstenRiesJørgenAndersen,medlemafAalborgByrådforSFErikNørgaard‐PedersenLisBertelsenMartinBrinkmann‐PedersenJoanBrinkmannJanBygholmIbH.MøllerMogensNielsenHelenUrbanHenrikKochEgidijusBaceviciusNielsHaugeNielsenMetteMøllerHenrikThomsenMikkelVentouxKjærLeifVernerChristensenLeneLaursenKarenPejtersenLisbeth&MichaelFastHelleJohansen&NielsErikJensenErikMogensenMarianneRostgaardElllenTholstrupOleJensenHenrikEilersJesperSchultzC.S.SørensenJørnNielsen/Anne‐MetteNielsenDorteDamNielsen
XX
XXXXX
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
XX
XX
X
XX
X
XXXXXXXXXXXX
XX
X
XXXXXXXXXXX
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
XXXXXXXX
X
XXX
XXXXXXXXXXX
XX
X
XX
XXX
X
X
XX
XX
X
X
X
XXX
X
XXXXXX
XXXXX
XXXXX
XX
X
X
XXXXXXX
Side7af10
AndreforholdXXXXXXXXXXX
Erhvervslivet
Arealforhold
Støjforhold
ÆndringsforslagtilVejdirektoratetsforslag
Trafikalekonsekvenser
AndrebemærkningertilVVM‐undersøgelsen
Bymiljøogmennesker
ImodØstforbindelsen
Trafikpolitiskeforslagogbemærkninger
Nr.
HenvendelsefraImodLindholmlinjenForØstforbindelsenImodEgholmlinjenForLindholmlinjenForEgholmlinjen
Kulturmiljøogrekreativeinteresser
Forholdforcyklister
Anlægs‐ogsamfundsøkonomiXXXXXXXXXXXXXXX
Kollektivtransport
Forforslaget’Denbedstevej’
Naturoglandskab
Detmarinemiljø
Barrierevirkning
Andreforslagtilvejforbindelser
Luftforurening
Grundvandogoverfladevand
5.2985.2995.3005.3015.3025.3035.3045.3055.3065.3075.3085.3095.3105.3115.3125.3135.3145.3155.3165.3175.3185.3195.3205.3215.3225.3235.3245.3255.3265.3275.3285.3295.3305.3315.3325.3335.3345.3355.3365.3375.3385.3395.3405.3415.3425.3435.3445.3455.3465.3475.3485.349
KimogSineTherkelsenFlemmingChristensenAnneMetteThomsenAndersBøghPedersenAgnetheSiggaardOle&AnnetteGraversenAnnetteRoedOttosenChristofferVorreJeppeGustafssonLoneStoustrupogErikLundNicolajVorreLasseStenderJanBrøggerReimarW.ThomsenMortenThiessenPerBussborgJensenLisGravesenMikkelH.BrynildsenAnn‐KathrineB.ThomassenCarstenHelmuthPedersenJensToft‐NielsenSvenPovlsenMetteNørrisChristoffersenLarsogAneMarieNielsenSilkeSkovsholtJensJacobJacobsenHenrikArentoftBenteToft‐NielsenJensToft‐NielsenJesperFrostGugBorgerforeningv/BrunoSchnoorHansPeterUrthNielsKajStrøybergN.IversenEsbenGrønborgBrunHanneChristensenogOleLarsenKjeldWintherHjorthFlemmingMidtgaardNielsMoesgaardRydeMagneogElisabethDryerNiels‐ErikLarsenJanBrødslevOlsenMaleneFaarbækHelle&EbbeRubienGertMynderupGesaogLorenzMartinOppelTineKorthsenNinaHylkjær/Lars‐HenrikDahlbergKarlPeterPedersenDelvinogHalgurdThomasJensenSimonØstergaard
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
X
XXXXXXXX
XXXXXXXXXX
XXX
XXXX
XXXXXXXXXX
XX
X
XXXXXXXXXXXXXX
XXXX
XXX
X
X
XXXX
XXX
XXXXXXXX
XXXXXXXXXXXXXXX
XX
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
XXXXXXXXXXXXXXXXXXX
X
XXXXXXXXXXXXXXXXXX
XXXXXXX
X
X
XXXXX
XX
XXXX
X
X
X
X
X
XXXXXXX
XXX
X
X
X
X
XX
X
X
XX
XX
XXX
XXXXXXXXX
XXXX
XXXXXXXXXXXXXXXX
XXXXXXXXXXXXXXX
XXXXXXXXXXXXX
XXXXXXXXXXXXXX
X
XXX
X
X
X
XX
X
X
XX
XXXXX
Side8af10
AndreforholdXXXXXXXXXXX
Erhvervslivet
Arealforhold
Støjforhold
ÆndringsforslagtilVejdirektoratetsforslag
Trafikalekonsekvenser
AndrebemærkningertilVVM‐undersøgelsen
Bymiljøogmennesker
ImodØstforbindelsen
Trafikpolitiskeforslagogbemærkninger
Nr.
HenvendelsefraImodLindholmlinjenForØstforbindelsenImodEgholmlinjenForLindholmlinjenForEgholmlinjen
Kulturmiljøogrekreativeinteresser
Forholdforcyklister
Anlægs‐ogsamfundsøkonomiXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
Kollektivtransport
Forforslaget’Denbedstevej’
Naturoglandskab
Detmarinemiljø
Barrierevirkning
Andreforslagtilvejforbindelser
Luftforurening
Grundvandogoverfladevand
5.3505.3515.3525.3535.3545.3555.3565.3575.3585.3595.3605.3615.3625.3635.3645.3655.3665.3675.3685.3695.3705.3715.3725.3735.3745.3755.3765.3775.3785.3795.3805.3815.3825.3835.3845.3855.3865.3875.3885.3895.3905.3915.3925.3935.3945.3955.3965.3975.3985.3995.4005.401
HenningSchoopogMereteL.JøltJørgenHedegaardZikiNeergaardFreddyB.LarsenEileenO’BrienogAndersEmilDanckerBrianBrøndumMøllerKarinaMøllerBrøndumGertNørgaardCharlotteogChristianJepsenPia&LarsHorupLonePedersenMichaelBohnstedtUlrichBöttgerStineLutherRasmusBechFrandsenAnneKjærsgaardLaursenLoneMarieNystedJakobsenKaren‐BirgitteEttrupCharlotteSørensenMortenGadeSørenGadeSvendsenClausElimarJannickogLotteHøjrupSchmidtLuiseChristensenSandraJouatteSteenTrantJesperThomsenKarenJouatteKlausNørgårdMunkClemmensenTageKragbakJanePedersenTinnaEngqvistMortenLundDorteMarieFrilundMøllerPerHolmstrupGregersS.GregersenEsbenBuchJørnBrøndum‐NielsenKirstenMortensenEvaMøllerSørensenAnders&BirgitteWestedBirteK.FroulundOleFlyvKarinFastSusanneSmithKarinMettePetersenHelleKrebsogArneLundKristensenCarstenKirkelundMonaHartmanMadsChristiansenJørgenPedersenogHanneJuulKristensen
XX
XXXXXXXXXXXXXXXXX
XXXXXXXXXXXXXXXXXX
XXXX
XXXX
XX
X
XXXXX
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
XXXXXXXXXXX
XXXXXXX
X
X
XXXXXXXXXXXXXXXX
X
XXXXX
X
XX
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
XXXXXXXXXXXXXXX
XXXXXXXXXX
X
X
XXXXXXX
XXXXXXXXXXX
X
X
X
XXXXXXX
XX
XXXXXXXXXXX
XX
XXXX
X
XXXX
X
X
X
X
XXXXXXXXXXX
XX
XXX
XXX
XXX
XXXXXXXXXXX
XXXXXXXXXXXXXXX
X
X
XX
XXX
XXXX
X
X
X
X
X
XXXXXXXXXXXXXXX
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
XX
XXXX
XXXXX
XXXXX
XX
XXXX
X
XXXXXXXXX
Side9af10
AndreforholdXXXXXXXXXX
Erhvervslivet
Arealforhold
Støjforhold
ÆndringsforslagtilVejdirektoratetsforslag
Trafikalekonsekvenser
AndrebemærkningertilVVM‐undersøgelsen
Bymiljøogmennesker
ImodØstforbindelsen
Trafikpolitiskeforslagogbemærkninger
Nr.
HenvendelsefraImodLindholmlinjenForØstforbindelsenImodEgholmlinjenForLindholmlinjenForEgholmlinjen
Kulturmiljøogrekreativeinteresser
Forholdforcyklister
Anlægs‐ogsamfundsøkonomiXXXXXXXXXXXXXXXX
Kollektivtransport
Forforslaget’Denbedstevej’
Naturoglandskab
Detmarinemiljø
Barrierevirkning
Andreforslagtilvejforbindelser
Luftforurening
Grundvandogoverfladevand
5.4025.4035.4045.4055.4065.4075.4085.4095.4105.4115.4125.4135.4145.4155.4165.4175.4185.4195.4205.4215.4225.4235.4245.4255.4265.4275.4285.4295.4305.4315.4325.4335.4345.4355.4365.4375.4385.4395.4405.4415.4425.4435.4445.4455.4465.4475.4485.449
BrianHertzChristinaFolmandKnudsenogKnudJacobKnudsenBodilHenningsenIngerMarieM.SlothJaneSvartHansenHanneVadSørensenHenrietteLyhneJens‐JørgenAndersenRasmusValbjørnCarstenTerpHerlufAndersenAnnetteScheibelPiaThiessenJohnSlothErikPedersenEsbenSvartAndersenEtienneMerdrignacAnneKathrine&OveLinnemannAxelsenKimJakobsenJanniogSørenLarsenJensBovéLiseTordrupElkjærPerSchaapAnnetteBoNielsenAnnetteRosenbækBirgithW.HjorthKajAsbjørnJørgensenMogensKarlsmoseMarianneGaunøJørgenMikkelsenEllenogJørgenTholstrupLeneogLeifNielsenSebastianB.RasmussenJytteSvejstrupogRudolfHürdumAntonHessellundKristaVestergårdJensenNielsMariusJensenTrineHessellundPedersenAnneEstrupogTorbenHøghOlesenTomThylkjærSigurdBangMadsenHolgerG.JensenKajJensbyMortensenErikWormMarianneBrogaardNielsenogErikMosegaardPedersenTorbenBeierholmm.fl.GitteogKurtPoulsenIngeJohansen
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
XXXXXXXXXXXXXXXXXX
X
X
X
XXX
X
X
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
X
XX
XX
X
XXXXXXXXXXXXXXXX
XXXXXXXX
XXX
XXXXXX
XXXXXXX
XXXXXX
X
X
XX
XX
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
X
X
XXX
X
XXXXX
XXXXXXXXXXXXX
X
X
X
XXXXXXXXXXXXXXX
XXXXXXX
XXXXXXXX
XXXXXXXXXX
XXXXXXXXX
X
X
XXXXXXXXXXXXXXX
X
XXXX
Side10af10
AndreforholdXXXXXXXXXXXXXXXX
Erhvervslivet
Arealforhold
Støjforhold
DATO
DOKUMENT
SAGSBEHANDLER
MAIL
TELEFON
9. september 2011
Niels Fejer Christiansen
7244 3694
REFERATEMNETIDSPUNKTSTED
Borgermøde om VVM-redegørelsen for en 3. Limfjordsforbindelse ved AalborgTorsdag den 18. august 2011 kl. 19.00-22.30Aalborghallen, Aalborg Kongrescenter
Antal deltagere: ca. 900Paneldeltagere:Rådmand Mariann Nørgaard, Aalborg Kommune (ordstyrer)Stadsingeniør Kurt Markworth, Aalborg KommunePlanlægningschef Ole Kirk, VejdirektoratetProjektleder Niels Korsgaard, VejdirektoratetIngeniør Jakob Fryd, VejdirektoratetIngeniør Henrik Nejst Jensen, VejdirektoratetLandinspektør Michael Larsen, VejdirektoratetBiolog Signe Nepper Larsen, CowiProgram:1. Velkomst v/ rådmand Mariann Nørgaard2. Introduktion v/ planlægningschef Ole Kirk3. Gennemgang af VVM-redegørelsen- De tekniske løsninger v/ projektleder Niels Korsgaard- Støjmæssige konsekvenser v/ ingeniør Jakob Fryd- Konsekvenser for miljøet v/ biolog Signe Nepper Larsen- Tid og økonomi v/ projektleder Niels Korsgaard4. Pause med plancheudstilling5. Spørgsmål og debat1. VELKOMST V/ RÅDMAND MARIANN NØRGAARDRådmand Mariann Nørgaard, Aalborg Kommune, bød velkommen til aftenens møde.
2. INTRODUKTION V/PLANLÆGNINGSCHEF OLE KIRKSom ansvarlig for gennemførelse af VVM-undersøgelser på det statslige vejnet, bød planlæg-ningschef Ole Kirk velkommen på Vejdirektoratets vegne.
Ole Kirk redegjorde indledningsvis for tidligere undersøgelser af en 3. Limfjordsforbindelse, forAalborg Kommunes planer om Veje i syd, og for den politiske aftale i 2009 om at færdiggøreVVM-undersøgelsen for en 3. Limfjordsforbindelse.3. GENNEMGANG AF VVM-REDEGØRELSENProjektleder Niels Korsgaard (Vejdirektoratet) gennemgik VVM-redegørelsens forskellige forslagtil en 3. Limfjordsforbindelse, hvorefter Jakob Fryd (Vejdirektoratet) og Signe Nepper Larsen(Cowi) beskrev henholdsvis de støj- og miljømæssige konsekvenser af de tre forskellige forslag.
Niels Juels Gade 13Postboks 9018
1022 København KTelefon 7244 3333
EAN 5798000893450CVR 60729018
SIDE
2 af 15
4. PAUSE MED PLANCHEUDSTILLINGI pausen var der mulighed for at se en plancheudstilling med illustrationer af de tre forslag til en 3.Limfjordsforbindelse, herunder de trafikale, areal-, miljø- og støjmæssige konsekvenser. Der varligeledes mulighed for at stille spørgsmål til Vejdirektoratets fagmedarbejdere.
5. SPØRGSMÅL OG DEBATMariann Nørgaard var ordstyrer ved debatten.
1. Jens Ole Christensen (JOC), repræsentant for Hasseris Grundejerforeningindledte medat fortælle, at Hasseris Grundejerforening har haft indlæg med forslag i avisen og anmodede omat få lov til at fremvise grundejerforeningens forslag for forsamlingen. JOC fortalte, at man i Has-seris GF har vurderet de tre forslag – paralleltunnelen, Lindholmforbindelsen og Egholmforbin-delsen – og tilføjede, at man på forhånd havde forkastet Lindholmforbindelsen, da man ikke fore-stillede sig, at der ville kunne blive politisk opbakning til denne. Ifølge JOC er Hasseris GF hellerikke begejstret for forslaget om en ekstra tunnel, da man ikke mener, at den vil tilføre stort andetend en ekstra linje over fjorden, og at denne ikke vil give megen aflastning hverken i midtbyen el-ler i den vestlige del af Nordjylland. Da forventningen i Hasseris GF er, at der vil være størst poli-tisk opbakning til Egholmforbindelsen, havde man valgt at komme med indvendinger/forslag tilden linjeføring som foreslås. JOC fremlagde dernæst fire punkter med forslag til ændringer:1. JOC forklarede, at man i Hasseris GF fandt forslaget om at lade Egholmforbindelsen forløbe ien linje ind mod byen uheldigt og foreslog, at man lader den forløbe i en ”blød kurve” væk fra by-en, hvorved motorvejen vil komme 500-800 meter længere væk fra bebyggelse uden at den blivervæsentligt forlænget.2. JOC fremlagde dernæst forslag om at etablere en nedgravet og overdækket motorvej over enstrækning på ca. en kilometer, så motorvejen først kommer op på den nordlige del af Egholmmed det formål at bevare den sydlige del af Egholm intakt.3. Herefter foreslog JOC at Nørholmsvejkrydset flyttes længere mod vest og at man lader linjefø-ringen gå længere ned mod fjorden og kobler denne på Skydebanevej i stedet for Annebergvej,da Skydebanevej er væsentligt mere egnet til ind- og udkørsel til og fra byen.4. Endelig foreslog JOC, at man, på strækningen fra Drastrup til Nørholmsvej, graver vejen enmeter ned, og bruger den overskydende jord til at opføre en støjvold med beplantning på toppen.Ifølge JOC ligger motorvejen så tæt ved byen, at man bør forsøge at reducere støjen her og gøremotorvejen usynlig fra byen.Bemærkninger:Ole Kirk svarede, at man, såfremt man vælger Egholmlinjen, vil kigge positivt på de justeringer,der blev foreslået – bl.a. ændringer af linjeføringen v. Hasseris samt spørgsmål om at ”dykke”tunnelen over en lidt længere strækning ved Egholm. Vejdirektoratet vil også undersøge om derskulle være overskudsjord som kan anvendes til støjvold.2. Mogens Thomsen (MT)udtrykte bekymring i forhold til vindens betydning, og efterlyste enuddybning af dette forhold, som ikke er fremført i rapporten. MT udtrykte desuden bekymring iforhold til en ”turbulens”, som skulle kunne opstå når ”den forurenede vind blæser henover vol-den og går ned fra bagkanten”. MT forklarede, at han ved tidligere henvendelse havde bedt VDom en nærmere redegørelse herfor, men at man ikke havde kunnet give ham et svar. MT havdeefterfølgende, forklarede han, talt med DMI, som havde givet ham ret i at sådanne turbulenseropstår med ”hvad deraf følger”.
SIDE
3 af 15
Bemærkninger:Ole Kirk(OK)henviste til tidligere indlæg v. Jakob Fryd, og forklarede, at støjberegningerne ogsåmedtager vindretningen (målt over et år). OK bemærkede, at man ikke havde forstået spørgsmå-let/bekymringen ang. turbulens bag støjskærmene, og at man ikke var klar over hvilken medar-bejder i Vejdirektoratet MT har haft forudgående kontakt med, men at man ikke mente, at detkunne være støjekspert Jakob Fryd.3. Anders Wested (AW)gav udtryk for at han fandt det uheldigt, at man kun havde en time til atdrøfte rapporten, og fik medhold fra salen herpå. AW henviste herefter til nogle beregninger ba-gest i rapporten, som hævder at en vestforbindelse vil kunne give et overskud på 90 øre pr. inve-steret krone, hvorimod en østforbindelse vil give et underskud på 70 øre pr. investeret krone. AWmente, at rapporten, uanset hensigten, tegner et meget dårligt billede af Østforbindelsen sommuligt alternativ. Ifølge AW udgør Østforbindelsen et så dårligt alternativ, fordi man vil have tolvspor ved tunnelen og han foreslog derfor, at man i stedet lavede en løsning (som ved Elbentun-nelen), med kun én ekstra tunnel, som man så skifter retning på afhængig af myldretiden. AW an-førte, at man med denne løsning, ikke behøver at anlægge 2x4 spor hele vejen nord på og der-med vil opnå en besparelse.Herefter bemærkede AW at fokus i rapportens beregninger i høj grad var på tidsgevinsten, og atdet bl.a. af rapporten fremgår, at man med vestforbindelserne vil kunne spare 7,5 mia. kr. i tids-gevinster, og indvendte hertil, at denne beregning ikke tager udgangspunkt i, at der etableres enforbindelse ind til City Syd, hvorfor de to forbindelser – øst og vest – ikke var behandlet lige. AWbemærkede dernæst, at Østforbindelsen burde starte længere mod syd og have forbindelse til Ci-ty Syd, da man ellers vil få kødannelser omkring City Syd, fordi der ikke bliver lavet en indkørselhertil. AW pegede på, at byrådet i december 2009 har tilkendegivet at kommunen vil etablere ensådan indkørsel og understregede, at han mente at tallene i rapporten er misvisende. AW fore-slog dernæst, at man kobler vestforbindelserne i nord sammen med E45, da denne stadigvæk vilskulle kunne klare 55 % af trafikken – også selvom man etablerer en Egholm-vestforbindelse. AWanførte yderligere, at man ikke vil være i stand til at få ambulancer igennem, hvis der skulle gånoget galt i nogen af tunnelrørene, og foreslog at Vestforbindelsen, hvis den skulle være et or-dentligt alternativ, fik en ekstra motorvejsforbindelse i nord. AW understregede, at Østforbindel-sen er den bedste løsning og at bør starte med et ekstra tunnelrør.Bemærkninger:Ole Kirk (OK) medgav, at det er meget svært at foretage en retfærdig sammenligning af de for-skellige linjeføringer, som alle har forskellige karakteristika og forskellig ”restkapacitet”, og forkla-rede, at der, selvom man etablerer en vestforbindelse med fire spor, stadigvæk vil være seksspor i tunnelen (dvs. 10 spor i alt). OK tilføjede, at man, så vidt man havde forstået Anders We-steds forslag, stadigvæk kun vil have seks spor nord for tunnelen, hvilket vanskeliggør sagen.OK bemærkede, at man tidligere havde diskuteret den væsentlige forskel på henholdsvis en øst-og en vestforbindelse for så vidt angår tidsgevinsten og tilføjede, at Østforbindelsen ikke vil flyttetrafikken nævneværdigt, men at man med en udbygning vil kunne fjerne trængslen, hvorfor manfortsat vil kunne køre med 90 km/t i tunnelen og 110 km/t udenfor. Vestforbindelsen derimod, for-klarede OK, vil for de som bor i Vestbyen, for beboere i den vestlige del af Vendsyssel og for folksom kommer fra syd mod lufthavnen, Thy og den vestlige del af Vendsyssel betyde store tids-mæssige gevinster.4. Steffen Hansen (SH)bemærkede at han havde hørt at den nuværende tunnel skulle være enmeget sårbar konstruktion og kræve hyppig vedligeholdelse, og spurgte om dette var korrekt og i
SIDE
4 af 15
så fald, om det ikke vil være nødvendigt at etablere et tredje spor. SH foreslog at man startedemed det, og herefter så, hvad der er behov for.Bemærkninger:Niels Korsgaard (NK) forklarede, at der bliver foretaget en løbende vedligeholdelse af tunnelenog at man vurderer, at tilstanden er acceptabel, men at tunnelen er ”følsom” i forbindelse medstørre anlægsarbejder. NK fortalte, at der havde været en del utætheder i tunnelen, men at den”blev spændt sammen på langs” for nogle år siden, og nu skulle have en acceptabel tilstand ogen lang levetid, hvorfor et indgreb ikke vil komme på tale de første mange år.Ole Kirk tilføjede hertil, at tunnelen har en tilstand som svarer til den alder den har, og forklarede,at de fleste bygninger, som opføres i dag har i hvert fald 100 års levetid – evt. med mulighed forforlængelse.5. Laurits Krogh (LK), aktiv i Danmarks Naturfredningsforening Aalborgbemærkede at Eg-holm har en fantastisk beliggenhed i Aalborg, som ikke findes magen til i Danmark eller andresteder og efter LK’s opfattelse har potentiale til at blive en vigtig ”naturperle”. LK fremhævededesuden de grønne områder og naturens positive indvirkning på helbred ift. stress etc, og udtryk-te undren over, at man i Aalborg vælger at nedlægge grønne områder – med specifik henvisningtil en mark i Nørresundby, hvor Aalborg Kommune har givet tilladelse til etablering af en virksom-hed. LK spurgte, henvendt til de tilstedeværende eksperter, hvorfor man ikke også inkluderersundhedseksperter i arbejdet.Bemærkninger:Ole Kirk svarede, at man godt kunne have valgt at inddrage en sundhedsekspert, men at manhavde vurderet, at det ikke var nødvendigt.6. Per Thomassen (PT), Naturvejleder, Egholmfortalte, at han ofte blev mødt af stor undren frafolk over Aalborg Kommunes indgreb i det fantastiske og bynære område, Egholm. PT anførte, atde kvaliteter, som Aalborg har – både i Vestbyen og på Egholm – er kvaliteter, som vil blive efter-spurgt i storbyerne fremover og mente, at der er tale om kortsigtet planlægning når JammerbugtKommunes borgere går ind for en linje over Egholm, som blot vil betyde, at de kan komme ti mi-nutter hurtigere til City Syd.7. Jørgen Harder (JH)fortalte, at han som tidligere ansat i Sundby-Årup Kommune (fra 1963)bl.a. havde fulgt anlægget af Limfjordstunnelen og havde været med til at reservere arealer tilden tredje Limfjordsforbindelse. JH pointerede, at det nu er 48 år siden og at han var af den me-ning, at projektet efterhånden er meget grundigt undersøgt, men at politikerne gang på gang erløbet fra ansvaret for at tage en beslutning i denne sag, hvorfor der er ofret mange forgæves res-sourcer. Ifølge JH er der ikke kommet noget væsentligt nyt frem i VVM-rapporten, som indeholdermange af de samme svar som er fremkommet igennem de sidste 40 år. JH mente, at man i høje-re grad burde kigge på forrentningen (nutidsværdien) og kritiserede Niels Korsgaard for kun imindre grad at have omtalt forskellen i intern forretning mellem Østforbindelsen (2 %) og vestfor-bindelserne (8 %). JH mente, at det er væsentligt at se på hvorfor man vælger at investere man-ge mio. kr. og anførte, at de interne forrentninger afspejler at man med Østforbindelsen vil kom-me til at køre lange omveje, hvorimod man med de vestlige forbindelser vil komme hurtigere fremmed et minimum af forurening, hvilket miljøforkæmperne overser.Bemærkninger:
SIDE
5 af 15
Ole Kirk svarede at man i forbindelse med VVM-rapporter, bør vurdere disse dels på et trafikaltog økonomisk kalkulerbart grundlag (forrentning etc.), men at man også bør vurdere de miljø-mæssige konsekvenser – i dette tilfælde af både Østforbindelsen og vestforbindelserne – somman kun kvalitativt har kunnet beskrive (dvs. ikke i kroner og øre), og veje disse to ting op imodhinanden.8. Sandra Jouatte (SJ)fortalte at hun samme eftermiddag havde været til debatmøde, hvor Aal-borgs borgmester fortalte at han havde siddet i byrådet i 40 år og i sin tid havde været med til atvedtage en Lindholmlinje, men åbent havde erklæret at han i dag ikke kunne forestille sig enLindholmlinje. SJ spurgte til begrundelsen for at medtage Lindholmlinjen som et forslag i VVM-rapporten, da ingen alligevel går ind for denne. SJ spurgte om ikke pengene kunne have væretbrugt til at undersøge de andre to forslag mere grundigt, og om man havde valgt at inkludereLindholmlinjen, med det formål at få Egholmlinjen til at fremstå mere attraktiv.Bemærkninger:Ole Kirk (OK) svarede, at begrundelsen for at man har valgt at medtage Lindholmlinjen bl.a. er, atkommunen har den med i sin kommuneplan og her har foretaget en arealreservation. OK tilføjededesuden, at Lindholmforbindelsen også var med i amtets VVM-forslag fra 2006, som Vejdirekto-ratet er blevet bedt om at gøre færdig med henblik på at man efterfølgende kan træffe beslutningom en mulig tredje Limfjordsforbindelse, hvorved man vil kunne aflyse reservationen på de øvri-ge.9. Liselotte og Kristine Kirk (LK og KK)KK (datter) mente, at turene til Friluftsbadet ville blive dårlige fremover med en motorvej lige vedsiden af. LK (mor) udtrykte bekymring over at eleverne på Vesterkær Skole fremover vil skulleudsættes for støj og forurening hver eneste dag og samtidig får begrænset mulighederne for ud-foldelse.10. Leif Pedersen (LP)Præsenterede sig som formand for Grundejerforeningen Vejrmøllen i Dall Villaby. LP forklarede,at Dall Villaby kommer til at ligge lige i et ”V”, hvis man vælger en vestforbindelse og at han derforhåbede på en østlinje, som dog er så udbygget og dermed dyr, at incitamentet for at vælge envestforbindelse er større. LP forklarede, at Grundejerforeningen Vejrmøllen derfor gerne ser Vest-forbindelsen flyttet lidt mod syd og at man opfatter det som tåbeligt at opføre en ny vej lige op adDall Villaby, som vil give endnu flere støjgener. LP bemærkede desuden, at det kan betale sig atgøre indsigelser med henvisning til tidligere VVM-undersøgelser af en 3. Limfjordsforbindelse,hvor man fik gennemført at der etableredes en tunnel ud for Dall Kirke og udtrykte sin utilfredshedmed at man ikke har haft tid til at få etableret en ordentlig debat. LP spurgte til sidst, hvorfor manikke rykker motorvejen over mod industriområdet ved Svenstrup og fører den videre bag omDrastrup.Bemærkninger:Ole Kirk svarede, at Vejdirektoratet vil vurdere, om det er muligt at trække E45 længere mod syd.Ole Kirk svarede, at høringsperioden, som normalt er otte uger, er blevet forlænget til 9 ½ ugepga. sommerferien og tilføjede, at en hel del måtte have fundet tid til at læse rapporten, da Vejdi-rektoratet allerede har modtaget 800 henvendelser med synspunkter omkring projektet.
SIDE
6 af 15
11. Stig Leerbeck (SL)henviste til afsnittet om ”trafikale virkninger” hvor der står en masse omtrafikstigningen (antal biler fremover), og efterspurgte, i relation hertil, en vurdering/ beskrivelse afhvor meget støjen vil stige i dB i Aalborgs vestområde, hvis A) man intet foretager sig, B) manvælger østlinjen eller C) man vælger henholdsvis Egholm- eller Lindholmløsningen.Bemærkninger:Jakob Fryd (JF) svarede, at han i forbindelse med tidligere oplæg havde været lidt inde på, hvor-dan støjpåvirkningen ville blive på de veje, hvor trafikken ændrer sig og henviste til medbragt pje-ce som inkluderede en beskrivelse af konsekvenserne af både mindre og stigende trafik. JF tilfø-jede, at der skal meget store trafikændringer til, før der sker en mærkbar ændring af støjen (enfordobling svarer til 3 dB, som er en lille, men hørbar ændring), og foreslog, at man ser i pjecenefter trafiktal for den vej, man ønsker at vurdere og på baggrund heraf ”sjusser” sig frem til en dB-forskel.12. Jens Munk (JM)fortalte at han arbejder med friluftsliv og på forskellige måder repræsentererfriluftslivet i Aalborg. Ifølge JM befinder den eneste lette tilgang til friluftsliv sig i den vestlige del afAalborg og henviste til Aalborg Kommunes indsats i forhold til sundhed med iværksættelse afbl.a. friluftsaktiviteter i urbane områder, som man har arbejdet intensivt på. JM anførte, at det vilvære en stor gene for det bynære friluftsliv, hvis man etablerer en vestlig motorvej og efterspurgteoplysning om hvornår på året, man har vurderet påvirkningen af friluftslivet. JM bemærkede, atVejdirektoratet ofte henviser til hvad der er ”teknisk og økonomisk muligt” i forhold til støjredukti-on.Bemærkninger:Signe Nepper Larsen (SNL) svarede, at der er indsamlet masser af data fra bl.a. Kultur- og fritids-forvaltningen i Aalborg Kommune omkring områdernes anvendelse, og tilføjede, at man i forbin-delse med udarbejdelse af landskabskarakteranalyser for området har vurderet alle områder, ogklassificeret dem efter deres ”uforstyrrethed” og forskellige landskabelige kvaliteter. Disse under-søgelser blev foretaget henover sommeren 2010. Der er altså ikke foretaget en decideret års-gennemgang af, hvordan de forskellige arealer anvendes. Her har man støttet sig til ovennævntedata fra Aalborg Kommunes Kultur- og fritidsforvaltning.13. Per Clausen (PC)spurgte med reference til tidligere indlæg af Jørgen Harder, om det varmuligt at få bekræftet at Vestforbindelsen vil øge CO2-udslippet. PC mente, at det til trods for atdet fremgår af VVM-undersøgelsen, var vigtigt at få det præciseret på mødet. PC spurgte hvorforVejdirektoratet opererer med en større vækst i biltrafikken de næste ti år end de foregående ti år,til trods for at der blandt forligspartierne er enighed om, at den største del af væksten i transpor-ten fremover skal ske i den kollektive sektor, og til trods for at Aalborg Kommune har vedtaget atman vil gennemføre en massiv overflytning af personbiltrafik til kollektiv trafik.Bemærkninger:Henrik Nejst Jensen (HNE) svarede, med henvisning til tidligere indlæg af Niels Korsgaard, at derer foretaget beregninger af trafikvæksten med tre forskellige sæt vækstforudsætninger, men at defleste af fremlæggelserne har taget udgangspunkt i ”normalvækst”. HNE bekræftede at normal-væksten i ”snittet over Limfjorden” har en lidt større vækst de næste ti år end de foregående ti år,hvilket primært skyldes, at der stort set ingen vækst har været de sidste tre år. HNE tilføjede, atder i de fremadrettede vækstforudsætninger fra DTU, og på baggrund af drøftelser i ministeriet,er forventninger om, at den stagnation som man har set de seneste år, vil ophøre. HNE bemær-
SIDE
7 af 15
kede endvidere, at trafikvæksten er usikker og svær at forudsige, hvorfor der også er foretagetberegninger med lav vækst.14. Jørgen Andersen (JA), medlem af Aalborg Byråd for SFbemærkede at der nogle dageforinden var kommet en ”lidt overraskende melding” fra Hasseris Grundejerforening og spurgte,henvendt til Jens Ole Christensen (Hasseris Grundejerforening), om det forslag som blev fremlagti dag, er noget, som man har diskuteret blandt medlemmerne i grundejerforeningen og ikke kunblandt nogle få i bestyrelsen. JA gav udtryk for skepsis overfor denne praksis.Mht. processen videre frem bemærkede JA, at høringsperioden ligger i en sommerferie, men atder, til trods herfor allerede (ifølge Nordjyske Stiftstidende) er 500 som har gjort indsigelser, hvor-for man kan forvente op imod 1000 indsigelser inden høringsfristens udløb d. 31. august. JA be-mærkede at det samme dag var kommet frem, at Aalborg Byråd skal diskutere tredje Limfjords-forbindelse på deres møde d. 12. september, og spurgte, henvendt til Vejdirektoratet, hvad manhar tænkt sig at gøre med høringssvarene – om man fremsender disse direkte til byrådets med-lemmer eller bearbejder dem først.Bemærkninger:Ole Kirk (OK) svarede, at man, på baggrund af de mange høringssvar udarbejder et høringsnotat,der sammen med referatet fra nærværende møde, vil tilgå transportministeren, som normaltstraks videresender det til medlemmerne af Folketingets Trafikudvalg. Høringsnotatet vil derforindgå i Folketingets overvejelser omkring valg af linje. OK understregede, at der ikke er nogethemmeligt i de høringssvar, der ligger, og at byrådet gerne må se disse, såfremt byrådet måtteønske det.15. Louise Faber (LF), stifter af borgerbevægelsen mod en vestlig linjeføringmente at kun-ne konkludere ud af VVM-rapporten, at Vejdirektoratet anbefaler Egholmløsningen, fordi det erdenne forbindelse som sikrer udviklingen bedst og vil flytte mest trafik pga. tilkørslerne til City Sydog til lufthavnen. LF konstaterede, at den østlige linjeføring (tunnelen) hverken har tilkørsel til CitySyd eller til lufthavnen, og indvendte at det, på baggrund heraf, ikke var muligt at foretage en or-dentlig sammenligning mellem henholdsvis Østforbindelsen og vestforbindelserne. LF bemærke-de, at det vel var disse tilkørsler, som var afgørende for rentabiliteten og tidsfaktoren. LF spurgteom ikke konklusionen ville være anderledes, hvis man havde medtaget disse tilkørsler ved Øst-forbindelsen.Bemærkninger:Ole Kirk (OK) mente ikke at man ud af rapporten kan læse en anbefaling af den ene eller andenforbindelse, men anførte at Vejdirektoratet har forsøgt, så objektivt som muligt, at beskrive bådepositive og negative konsekvenser ved henholdsvis Østforbindelsen og vestforbindelserne. OKbemærkede, at der i rapporten f.eks. står, at Østforbindelsen er den mest miljøskånsomme ogunderstregede, at Vejdirektoratet ikke foretrækker nogen linjer frem for andre.OK svarede at man umiddelbart vurderede, at spørgsmålet om hvorvidt Ny Dallvej skulle haveværet koblet på Østforbindelsen, ikke ville påvirke undersøgelsens resultater væsentligt, og tilfø-jede, at en eventuel tilslutning til Ny Dallvej er indgået i en tidligere VVM-undersøgelse somkommunen har gennemført, hvor man har set på konsekvenserne af henholdsvis en tilslutning afNy Dallvej og en lidt sydligere forbindelse.16. Thorkild Kjeldsen (TK), Danmarks Naturfredningsforeningpegede på at 30 hektar naturvil skulle asfalteres ved en vestforbindelse imod 1 hektar ved Østforbindelsen, og opfordrede
SIDE
8 af 15
Aalborg Byråd, som har ansvar for natur og miljø, til at tage højde herfor. TK efterlyste et arm-længdeprincip, da det er problematisk, at de politikere, som skal varetage ansvar for natur og mil-jø, er de samme, som skal generere vækst, trafik osv. TK udtrykte bekymring over den integrere-de rolle som Naturstyrelsen indtager i forhold til planlægningen af projektet, som besværliggør enevt. kritik, men tilføjede, at det også kunne være at ”det fungerede godt nok”. TK indvendte, at tabaf natur (rekreation, stilhed), så vidt han kunne se, ikke var indregnet i prisen. LK medgav, at dis-se ting er svære at prissætte, men indvendte, at de til trods herfor, vil være et tillæg til udgiften påvestforbindelserne. TK spurgte til sidst, om der er taget højde for budgetoverskridelser, om prisenfor tidligere omtalte ”erstatningsnatur”, er indregnet i projektet, og om man kan ekspropriere, hvisejeren ikke er interesseret i at sælge.Bemærkninger:Ole Kirk bekræftede, med henvisning til tidligere svar (ang. forrentning/økonomi), at det ikke ermuligt at værdisætte naturen, hvorfor man har udarbejdet en kvalitativ beskrivelse, som skal væg-tes op imod forrentningerne.Ole Kirk forklarede, at man for tre-fire år siden overgik til en ny statslig budgetteringspraksis, hvorman først regner ud, hvad projektet vil koste, og derefter lægger 30 % oveni til reserve, i tilfældeaf en budgetoverskridelse, og at priserne derfor, som det også skulle fremgå af rapporten, er in-klusive 30 % til at dække evt. budgetoverskridelser.Ole Kirk bekræftede, at prisen for erstatningsnatur er indregnet i budgettet, og at man så vidt mu-ligt søger at indgå frivillige aftaler. Alternativt kan man ekspropriere til formålet.17. Jens Neustrup Simonsen (JNS), Business Danmarkforeslog, at der stilles spørgsmål tilVejdirektoratets gennemgang i stedet for at fremsætte egne holdninger. JNS takkede for det ge-nerelle samarbejde mellem Business Danmark og Vejdirektoratet omkring det overordnede vejneti Danmark (med fokus på øget fremkommelighed og sikkerhed) og efterlyste et fokus på de mereoverordnede argumenter for en 3. Limfjordsforbindelse, som efter JNS opfattelse først og frem-mest bør være fremkommeligheden, som det er nødvendigt at sikre, hvis man ønsker vækst i re-gionen. I forhold til at sikre fremkommelighed mente JNS, at alt peger på en vestlig løsning. JNStilføjede, at folk efter hans opfattelse ikke var særligt solidariske i forhold til at anerkende proble-met omkring fremkommelighed og øget biltrafik som et fælles problem for Aalborg, men at han istedet oplevede, at folk ønskede at skubbe problemet ”ud til dem i øst og ind til dem i midtbyen”med deraf følgende konsekvenser såsom luft- og støjforurening. JNS mente ikke, at flaskehals-problemerne omkring Limfjordstunnelen (f.eks. ved ulykker), vil kunne løses med de forslag derforeligger for Østforbindelsen, men at en eventuel ulykke i tunnelen også fremover vil bevirke, atAalborg ”sander til” i løbet af fem minutter.Bemærkninger:Ole Kirk (OK) svarede, at så længe man trækker trafikken gennem tunnelen vil denne være sår-bar overfor uheld og større reparationsarbejder og OK understregede, at man vil opnå størredriftsikkerhed ved at bygge en ny forbindelse, uanset placering, frem for at bygge videre på deneksisterende forbindelse.18. Jeppe Andersen (JAN)bemærkede i relation til de trafikale vurderinger, at der i Trafikmini-steriets samfundsøkonomiske manual står, at man skal diskutere de væsentlige usikkerheder,der er forbundet med de trafikale fremskrivninger. JAN henviste til Per Clausens indlæg angåen-de de politiske målsætninger om, at den fremtidige vækst skal ske indenfor den offentlige trafik,
SIDE
9 af 15
og mente, at der her var tale om en væsentlig usikkerhedsfaktor, som man derfor bør have med idiskussionen omkring usikkerheden i de trafikale vurderinger. JAN bemærkede at man i infra-strukturkommissionens rapport kan se en tydelig sammenhæng mellem væksten i BNP og væk-sten i trafik. Ifølge JAN vil en forestående økonomisk recession derfor være ensbetydende meden væsentlig usikkerhedsfaktor i forhold til om trafikken årligt vil stige med 1,7 %, eller om der vilvære tale om en lavere vækstrate. JAN understregede, at han opfattede det som positivt, at Vej-direktoratet har inkluderet forskellige vækstrater i rapporten, men mente at man, til trods herfor,bør diskutere usikkerheden i forbindelse med trafikale vurderinger. JAN bemærkede, at rappor-tens konklusion er, at man ved at udvide vejkapaciteten, også vil få bedre muligheder for at for-bedre den kollektive trafik over fjorden. Dette medgav JAN til dels, men indvendte at det vil rykkepå konkurrencefordelingen mellem den private og den kollektive trafik til fordel for privatbilismen –en diskussion som også bør inkluderes.Bemærkninger:Ole Kirk svarede, at man tidligere har været i nedgangsperioder rent trafikalt – f.eks. under ener-gikrisen i 1970’erne og at man hurtigt kan komme op på vækstkurven igen.19. Torben Knudsen (TK), repræsentant for Hvorupgaard Borgerforeningforklarede at hankommer fra Hvorupgaard, som ligger nord for Hvorup op imod Vadum og Vestbjerg, og at manher har afholdt et borgerforeningsmøde om projektet, og at meddelelsen herfra er, at beboerne iHvorupgård som sætter stor pris på naturen, de rekreative muligheder og stilheden, klart vil fore-trække en østlig forbindelse. TK opfordrede til at man i højere grad end tidligere tager hensyn tilde folk, som skal eksproprieres og indenfor større zoner lader det være op til folk at vælge, om deønsker at blive eksproprieret, så snart der foreligger en beslutning eller senere, når anlægsfasengår i gang.TK pegede på, at vandressourcerne omkring Hvorup Vandværk ikke er inddraget i VVM-redegørelsen, og bemærkede dernæst, at man i VVM-redegørelsen betragter området nord forHvorup Kirke som et bevaringsværdigt ”slettelandskab”, hvor man bl.a. ikke må plante træer, ogindvendte i tilknytning hertil at dette ”slettelandskab” ikke ville have nogen værdi for beboerne,hvis man anlægger en motorvej igennem det og opfordrede mere generelt til, at man tager hen-syn til beboerne frem for til de folk, som skal fra A til B. TK bemærkede videre, at der også vedborgerforeningens møde var fremkommet forslag om at holde vejen så lavt som muligt - evt. vednedgravning – og at tilslutningsanlæggene ved Høvejen og imellem Hvorup og Vestbjerg kommerlængere ned. TK mente desuden at det ville være rimeligt, om myndighederne bekoster nogetstøjbeplantning.Bemærkninger:Ole Kirk (OK) svarede, at TK’s forslag svarer til det forslag som blev stillet tidligere af Jens OleChristensen og henviste til tidligere svar.Signe Nepper Larsen svarede, at forholdene omkring Hvorup Vandværk er behandlet i VVM-redegørelsen og derfor indgår i vurderingerne.OK svarede, at det er normal praksis, at man, når Folketinget har vedtaget en anlægslov, indføjeren passus om at der er mulighed for forlods at få overtaget sin ejendom, såfremt en række betin-gelser er til stede. OK forklarede at loven, til trods for at man ikke bygger motorvejen med detsamme, formentlig vil give mulighed for at staten kan overtage ejendommen.
SIDE
10 af 15
20. Søren Højbjerg (SH)spurgte hvordan området City Syd skal kunne udvikle sig, når det bliverlukket inde mellem Hobrovej og en motorvej, og spurgte dernæst hvorfor man bevidst placerermotorvejen så tæt på bebyggelse, når man, allerede i projektfasen, kan se, at man ikke vil havemulighed for at overholde grænseværdierne for støj.Bemærkninger:Kurt Markworth (KM) bemærkede, at City Syd har udviklet sig fra Bilka blev etableret og efterføl-gende med etablering af centeret i 1996 og senere IKEA, og svarede at der er taget stilling til,hvor vækstgrænsen befinder sig mod Svenstrup. KM forklarede videre, at Vestforbindelsen harindgået i Aalborg Kommunes planlægning siden 1970’erne, hvorved man har haft en vej som ennaturlig afgrænsning af centret, og at der derfor ikke i det der er fremlagt nu, ligger nogen somhelst nye begrænsninger. KM understregede, at en vestforbindelse i Lindholmlinjen har været re-serveret i Aalborg Kommunes planlægning i mange år.21. Anders Christensen (AC)bemærkede, at han selv er vokset op tæt på en motorvej og derforkender til de gener, som dette medfører, men at han, til trods herfor, mente at det er nødvendigtat tilgodese den fremtidige byudvikling i Aalborg. AC foreslog, at man for at sikre adgangen tillufthavnen og for at aflaste den eksisterende tunnel, som giver plads til opretholdelse af vækstenmod øst, og for på sigt at optimere udviklingsmulighederne for Aalborg-oplandet, ser tingene i detstore perspektiv og vælger en Egholmforbindelse med tilslutning til E45 i nord.Bemærkninger:Der blev beklagelig vis ikke svaret på dette indlæg på mødet. Vejdirektoratet kan oplyse, at derikke vurderes at være behov for en forbindelse mellem Egholmlinjen og E45.22. Lise Winkler (LW)spurgte, om man har regnet på om Vestbyen vil have kapacitet til en evt.Lindholmforbindelse, da Vestbyen kun med nød og næppe har kapacitet til afholdelse af fodbold-arrangementer på stadion. LW spurgte desuden hvordan den nuværende redningshelikopter,som lander i Vestbyen, vil blive berørt af en evt. Lindholmforbindelse. LW mente modsat Vejdirek-toratet ikke, at en tredje Limfjordsforbindelse vil kunne spare beboerne i byen for tid, da beboernei byen hverken har nogen biler (eller parkeringspladser), fordi man ikke ønsker CO2 inde i byen.Bemærkninger:Der blev beklagelig vis ikke svaret på dette indlæg på mødet. Vejdirektoratet vurderer ikke, at derer en konflikt med redningshelikoptere, men skulle det være tilfældet, vil Vejdirektoratet tage kon-takt til de relevante myndigheder for at finde en løsning.23. Morten Lund (ML)påpegede, at der i rapport 379 står følgende: ”For regionen som helhed erdet vurderet, at udviklingsmulighederne bedst sikres med en vestlig linjeføring. Samtidig vil detgive en lettere og hurtigere adgang til vigtige regionale funktioner, som Aalborg Lufthavn, og cen-terområdet i City Syd”, og konkluderede med baggrund i dette citat, at Vejdirektoratets rapportentydigt peger på Egholmforbindelsen modsat Vejdirektoratets svar til Louise Faber, som ML tak-kede for sit initiativ.ML bemærkede, med henvisning til oversigten i slutningen af kapitel 12 i rapport 379, at bådeEgholmlinjen og Lindholmlinjen scorer 0,9 øre i forrentning, hvorimod en paralleltunnel scorer -0,7øre i forrentning, og at man, hvis man bladrer tre sider tilbage kan læse at: ”hovedårsagerne til atØstforbindelsen med en ny paralleltunnel har en lavere samfundsøkonomisk forrentning end deto vestlige forslag er dels væsentligt større gener for trafikanterne i anlægsperioden” [rapport 379,
SIDE
11 af 15
s. 140]. ML konkluderede med baggrund heri, at det måtte være anlægsperioden, som gør at pa-ralleltunnelen kun scorer -0,7. ML tilføjede, at der også i rapporten står, at tunnelen (Østforbindel-sen) vil give væsentligt mindre tidsgevinster for trafikanterne end ved benyttelse af en af de vest-lige forbindelser, og konkluderede på baggrund heraf, at argumentet herfor primært bygger på tidog økonomi. ML spurgte, hvordan tallene sidst i konklusionen (henholdsvis 0,9 og -0,7) ville seud, hvis disse ”væsentligt større gener for trafikanterne i anlægsperioden” blev taget ud. MLspurgte videre, hvorfor man ikke i VVM-rapporten har medtaget alternative trafikreguleringsfor-mer, med henvisning til tidligere indlæg angående planer om en udbygning af den kollektive tra-fik. ML anførte, at trafiksituationen om ti år vil have ændret sig (anderledes biler og alternativ tra-fikal regulering af vejene) og mente derfor, at det ikke kun vil dreje sig om at øget kapacitet – flerevejbaner og flere biler – men om at lave intelligente løsninger.Bemærkninger:Ole Kirk (OK) svarede, at man har medtaget et kollektivt alternativ, hvor man har vurderet hvaddette vil betyde i forhold til trafikafviklingen. OK bemærkede at elbiler fylder ligeså meget somalm. benzinbiler, hvorfor man ikke mente at det ville have den store betydning for trængsel og til-føjede, at man også havde vurderet ITS, som ikke i sig selv giver nogen væsentlig kapacitetsfor-øgelse, men kan afhjælpe problemer i forhold til trafikafviklingen, så denne bliver mere glidende.Henrik Nejst Jensen (HNE) bekræftede, at man ved at udelade ”gener i anlægsfasen” i forrent-ningsberegningen, ville opnå en bedre forrentning på alle forbindelser, men størst på Østforbin-delsen, hvor generne i anlægsfasen er størst. HNE indvendte dog også, at det ville være forkertat trække disse gener fra og at det derudover kun vil give en marginal forbedring af forrentningen.Den primære årsag til Østforbindelsens lavere forrentning er mindre tidsbesparelser end på vest-forbindelserne.24. Kaj Jørgensen (KJ)bemærkede at det først og fremmest må være myldretidstrafikken, sombestemmer behovet for kapacitet og at det derfor er vigtigt at kigge på trafikmønstret (hvor folkkommer fra og hvor de skal hen). Den fjordkrydsende trafik bevæger sig først og fremmest franord mod syd. Da langt den største udbygning sker øst for Aalborg, mente KJ derfor ikke, at manvil løse problemet med trafikken nordfra til Aalborg øst ved at anlægge en motorvej vest om Aal-borg. KJ spurgte om ikke man ved at vurdere behovet og sammenligne løsningsforslagene vil fånogle andre proportioner og en helt anden belysning af tallene.
25. Kim Jacobsen (KJA)spurgte med henvisning til planerne om at bygge et ”supersygehus” iden østlige del af Aalborg, om man har taget højde for en evt. fremtidig trafik dertil. KJA mente ik-ke, at en vestlig forbindelse vil lette adgangen for folk fra det vestlige Vendsyssel til hospitalet ogmente derfor at arbejdet med en østlig forbindelse giver langt mere mening. KJA tilføjede at hananså det for fornuftigt at udbygge forbindelserne til lufthavnen og det vestlige Vendsyssel, men atman samtidig bør skabe en bedre forbindelse via Høvejen.Bemærkninger:Ole Kirk (OK) svarede Kaj Jørgensen og Kim Jacobsen, at man ved at bygge en vestforbindelsenetop aflaster Østforbindelsen og på denne måde skaber mere plads her.
26. Lisbeth Fast (LF)gav udtryk for en vis afmagt overfor den ”fine rapport”, som almindeligeborgere ikke umiddelbart evnede at komme med modspil til, og opfordrede til at man lytter til ”fol-
SIDE
12 af 15
kets stemme”, som tydeligt pegede på en østlig forbindelse. LF spurgte, om Vejdirektoratet ud-over en vurdering baseret på ”tid og effektivitet”, også tager højde for æstetiske og samfunds-mæssige kriterier, når der træffes beslutninger om, hvilket forslag man vil indstille.Bemærkninger:Ole Kirk (OK) forklarede, at man i forbindelse med udarbejdelsen af indstillingen kigger på allehøringssvar og på alle de argumenter, som er fremført i høringssvarene. OK opfordrede til, atman udover de svar og argumenter, som var fremkommet i løbet af aftenen, vil benytte sig af mu-ligheden for at skrive til Vejdirektoratet med yderligere argumenter frem til d. 31. august. På bag-grund af høringssvarene vil Vejdirektoratet vejlede politikerne.27. Poul Egelund (PE)fremsatte et forslag om at man etablerer et halvt tilslutningsanlæg vedSkelagervej således at man kan komme nordpå, da Skelagervej er meget trafikeret. Ifølge PEville man derved kunne spare hele tilslutningsanlægget ved Ny Nibevej, hvor der ikke kommermegen trafik til motorvejen, og foreslog at man i stedet kører ad Letvadvej. PE mente at man,hvis man ønsker en fredelig ø, bestemt ikke bør etablere en kørende adgang til Egholm, hvilketvil betyde en tilstrømning af bl.a. turister og folk nordfra.Bemærkninger:Niels Korsgaard (NK) svarede, at der ikke er planer om fra- eller tilkørselsmuligheder fra Egholmdirekte til motorvejen, og at man derfor vil skulle via færgen til Egholm.NK svarede endvidere, at man ikke umiddelbart kan vurdere om forslaget om et tilslutningsanlægved Skelagervej er gangbart. NK lovede, at Vejdirektoratet ville vurdere forslaget og inkludere etsvar i mødereferatet. Vejdirektoratet har efterfølgende vurderet PE’s forslag og har følgende be-mærkninger:I løsningerne for Vestforbindelserne er der forudsat tilslutningsanlæg ved Ny Nibevej. Baggrun-den herfor er, at Ny Nibevej (rute 187) udgør en regional forbindelse mod Aalborg-området fra detnordvestlige Himmerland. Med et tilslutningsanlæg ved Ny Nibevej vil det pga. den korte afstandikke være muligt også at have et tilslutningsanlæg ved Skelagervej.I Aalborg Kommunes Kommuneplan og i Vejudbygningsplanen fra 2005 indgår en mulig forlæn-gelse af Skelagervej til Ny Nibevej. Vælger Aalborg Kommune at realisere Skelagervejs forlæn-gelse, vil Skelagervejskvarteret og det sydvestlige Hasseris få en mere direkte forbindelse tilVestforbindelsen. Aalborg Kommune har i Vejudbygningsplanen vurderet, at Skelagervejs for-længelse vil få en samlet trafik på ca. 5.500 biler pr døgn. Vejdirektoratet anser derfor ikke forsla-get som en hensigtsmæssig løsning.
28. Bente Toft-Nielsen (BTN)bemærkede, at hun tilhørte den borgergruppe, som står bag hø-ringssvaret ”Den bedste vej”. BTN fortalte, at der havde indsneget sig en misforståelse på Eg-holm samme dag, og understregede, at det ikke drejer sig om et nyt 4. forslag, men at borger-gruppen støtter op om Vejdirektoratets forslag om en østforbindelse. Borgergruppen har blot op-timeret på dette forslag og er kommet med et prisskøn, som er væsentligt under Vejdirektoratets.Ifølge BTN vil fase 1. kunne realiseres ultimo 2013 og inkluderer veje til City Syd og IKEA. BTNbemærkede, at man i USA er begyndt at fjerne motorvejene inde i byen, fordi det ikke fungereroptimalt, og opfordrede til at man tænker sig godt om inden man skærer et ordentligt snit mere ilandskabet.
SIDE
13 af 15
29. Lise-Lotte Lottenburger (LLL)forklarede, at hun er bosat i City Syd, og bemærkede at derde forløbne tyve år har været stort fokus på at værne om drikkevandet på strækningen fra CitySyd ned mod fjorden - efter sigende Nordjyllands bedste vand - og at der samtidig er blevet plan-tet ny skov, anlagt grønne områder, nedlagt en grusgrav og etableret rekreative områder, til storglæde for beboerne. LLL spurgte hvilket effekt en eventuel ny motorvej vil have på Aalborgs drik-kevand.Bemærkninger:Ole Kirk (OK) svarede, at der generelt er megen fokus på grundvandet, og bekræftede, at man iden forbindelse går ind og ser på grundvandsressourcerne i området, som er af meget høj kvali-tet. OK forklarede, at dette gælder særligt for anlægsfasen, mens det på det færdige anlæg hand-ler om, hvordan man håndterer uheld og spild.Niels Korsgaard (NK) tilføjede, at man når man passerer områder, hvor der er drikkevandsinte-resser, ”pakker motorvejen ind”, således at der ikke sker nedsivninger til grundvandet, og at dettegøres ved at etablere lukkede afvandingssystemer, hvor alt regnvand samles op og i lukkede rørføres væk fra området.30. Gitte Thorhauge (GT)spurgte, om der er taget højde for miljøforandringer og vandstands-stigning i forbindelse med udarbejdelsen af de tre løsningsforslag, da det vil være meget ærger-ligt at ødelægge de gode, rekreative områder, hvis det hele om tyve-tredive år alligevel står undervand. GT mente at Egholm, som ligger helt jævnt med terrænet, vil være udsat for vandstands-stigning. GT foreslog desuden at man ved en evt. østlig forbindelse i stedet for at ødelægge detvestlige område naturgenopretter Hasseris Å og bruger den som opmagasineringssted for over-skydende vand.Bemærkninger:Niels Korsgaard (NK) svarede, at man generelt i de forskellige krydsningsforslag har regnet medet dimensionerende højvande i kote +3, som udgør en kombination af højvande, vindstuvningsamt en klimarelateret vandstandsstigning inden for de næste 100 år. Man har for at sikre kon-struktionerne lagt dem oppe i kote ca. 3,50. NK tilføjede, mht. linjen over Egholm, at denne liggerpå en dæmning således at der også her er taget højde for højvande på op til kote +3.31. Jens Grønager (JG)bemærkede, at fokus i forbindelse med den tredje limfjordsforbindelsehar været på biler og busser, men ikke på cykler, og spurgte om man i rentabilitetsberegningenhar inddraget de minutter, hvor folk sidder passivt i bilerne, i forhold til gældende anbefalinger omtredive minutters daglig motion. JG henviste til en oplysning fra Vejdirektoratet om, at 6.500 per-soner potentielt vil kunne anvende busserne, og anførte, at det svarer til det antal cyklister somnu dagligt krydser broen. Ifølge JG vil dette tal, hvis det stiger fire gange, komme i nærheden afde 25.000 som man mener, at trafikken vil stige. JG foreslog at man undersøgte en brugerbeta-lingsmodel, hvor alle skatteydere betaler, men cyklisterne får deres penge igen.Bemærkninger:Der blev beklagelig vis ikke svaret på dette indlæg på mødet. Vejdirektoratet har ikke i VVM-undersøgelsen vurderet effekten af, hvis langt flere personer i fremtiden vil vælge at cykle fremfor at tage bilen.
SIDE
14 af 15
32. Signe Korac (SK), Nordjyllands Trafikselskabbemærkede, at man i Nordjyllands Trafiksel-skab tillægger mobiliteten i Nordjylland utrolig høj værdi. Med henvisning til den grønne trans-portpolitiks mål om at den kollektive trafik skal løfte trafikvæksten, tilføjede SK, at hun var megetglad for at alle nordjyske kommuner og Region Nordjylland har stået sammen om tiltag for denkollektive trafik, som har vendt udviklingen og givet Nordjyllands Trafikselskab flere passagerer.SK understregede, at det er en enorm opgave man står overfor i forhold til at skulle løfte denkommende trafikvækst og spurgte hvilket af alternativerne, der giver den totalt set bedste mulig-hed for at skabe mobilitet til nordjyderne.Bemærkninger:Kurt Markworth (KM) henviste til en mobilitetskonference afholdt 29. april 2011 på Utzon i Aal-borg, som Kommunekontaktrådet, der repræsenterer 11 kommuner og selve regionen, havde in-viteret til, og hvor man bl.a. også havde inviteret transportministeren. KM forklarede, at der ikkehar været tvivl, hverken hos kommunekontaktrådet eller regionen om, at de ville anbefale en vest-forbindelse som den løsning, der bedst kan fremme mobiliteten i regionen.33. Svend Poulsen (SP)forklarede at han bor i sydvest, udenfor ”fareområderne”, hvorfor hanmente at kunne udtale sig mere overordnet om problematikken. Lindholmforbindelsen vil tjene al-le i Nordjylland bedst, da man her flytter mest trafik væk fra det centrale Aalborg, samtidig med atman har mulighed for at udbygge den kollektive trafik ved en hensigtsmæssig forbindelse tæt påcentrum. Ifølge SP vil området, hvis man går ud på forbindelsen nede fra Skalborg og nordpå,blive til rekreativt område, fordi man ikke vil kunne bygge tæt på, og man bevarer derved en grønkile ved etablering af motorvejen. SP spurgte om man havde forsøgt at reducere støj vha. ”aktivlydfjerning” (modlyd).Bemærkninger:Ole Kirk (OK) svarede, at man kan anvende denne metode, såfremt der er tale om en ensartetstøj, men at Vejdirektoratet ikke var bekendt med at den skulle kunne anvendes ved vejstøj.34. Hanne Vad Sørensen (HVS)mente, at det ud fra både en samfundsmæssig, økonomisk ogudviklingsmæssig vurdering er en vestlig forbindelse, som er den bedste løsning, da både borge-re i Aalborg og borgere længere vestpå i Nordjylland hermed bliver tilgodeset, og trafikken vil bli-ve afviklet/fordelt over henholdsvis den nye forbindelse, Limfjordsbroen og den eksisterende tun-nel. Spørgsmålet er om man bør vælge Egholm eller Lindholm. HVS mente, at der med en Eg-holmforbindelse vil blive taget hensyn til faunaen bl.a. med faunapassager, men at der ikke isamme grad tages hensyn til faunaen i forbindelse med en evt. Lindholmforbindelse, hvorfor manbør vælge Egholmforbindelsen, som den mest optimale løsning.35. Mads Rubak (MR)roste både rapporten og det store fremmøde, men indvendte at argumen-tationen i VVM-redegørelsen bygger meget på tidsbesparelser, hvilket også er vigtigt, men ikkepå bekostning af borgernes trivsel. MR mente, at det overordnede mål må være ”glade borgere”,og han opfordrede derfor til at man, hvis man vælger en østforbindelse, sørger for at forbedreforholdene for beboerne i området mht. støj. Ifølge MR vil man ved etablering af en vestforbindel-se genere rigtig mange borgere i hele Vestbyen, på de rekreative områder osv. MR spurgte hvadværdifaldet i boliger vil være, når alt er indregnet – inklusive sundhedsaspekter – og udtrykte be-kymring i forhold til om folk risikerer at havne i teknisk insolvens. MR spurgte i tilknytning hertil,hvad det ville koste – alle omkostninger taget i betragtning – at etablere en tunnel hele vejen tilCity Syd med et enkelt ”popup-hul”.
SIDE
15 af 15
Bemærkninger:Ole Kirk (OK) svarede, at det ikke er muligt at udtale sig om, hvordan det vil gå med ejendoms-priserne. OK fortalte at prisen på hans egen bolig, som er beliggende tæt ved en motorvej i ho-vedstadsområdet, ikke er faldet pga. motorvejen og mente, at det var meget individuelt om prisenstiger eller falder. OK tilføjede at ekspropriationskommissionen, hvis/når en ejendom bliver helteller delvis eksproprieret, kommer og værdisætter erstatningen.OK bemærkede endvidere, at man ikke har regnet på omkostninger ved en etablering af tunnelhele vejen, men at det under alle omstændigheder vil være meget dyrt og derfor næppe vil bliveaktuelt.36. Vagn Åge Brøndum (VÅB)henviste til et besøg på Egholm tidligere på dagen, hvor borgme-ster Henning G. Jensen havde udtalt at han også var borgmester for omegnskommunerne oghavde til opgave at sørge for at de kom hurtigt over fjorden. VÅB mente, at borgmesteren i højeregrad også burde reagere, og agere som borgmester for Aalborgs borgere. VÅB spurgte, hvorAalborg skal udvide sig hen, hvis man etablerer et støjhelvede i vest. Ifølge VÅB vil Nibe og Aal-borg sydvest gro sammen i løbet af få år. Hvis man etablerer en vestlig forbindelse, vil man ikkekunne få folk til at investere penge i nye boliger i området. Mht. problematikken omkring Dall Vil-laby, henviste VÅB til et læserbrev, hvor han har foreslået at motorvejen flyttes sydover. VÅB fo-reslog til sidst til at man etablerer en jernbanelinje over til lufthavnen, da han ikke mente, at detvar nødvendigt at bygge en motorvej for at servicere 1.000 flypassagerer dagligt.37. Kaj Boesen (KB)bemærkede, at mange af dem, som går ind for en østlig forbindelse, hæv-der, at en vestlig forbindelse vil skade naturen og de rekreative områder i Vestbyen, og pointere-de i forhold hertil, at de rekreative områder i vest eksisterer, fordi man igennem fyrre år har reser-veret arealer til netop en vestlig forbindelse. Mht. spørgsmålet om trafikprognoser, mente KB, atde borgere som går ind for kollektiv trafik (og cyklisme) er dobbeltmoralske og selv i høj grad an-vender personbiler som transportmiddel.Bemærkninger:Mariann Nørgaard takkede afslutningsvis for god ro og orden på borgermødet.Ole Kirk bemærkede afslutningsvis, at man er spændt på resultatet af den igangværende høringog opfordrede de tilstedeværende borgere til at sende yderligere skriftlige bemærkninger ellerforslag til Vejdirektoratet senest den 31. august 2011.Ole Kirk takkede til sidst ordstyreren, Mariann Nørregaard og ønskede alle en god og trafiksikkerhjemrejse, hvorpå mødet blev hævet.
21-12-2011
VELKOMST3. LIMFJORDSFORBINDELSEPRÆSENTATION AF PROJEKTET
Rådmand Mariann NørgaardAalborg Kommune
BORGERMØDE I AALBORG18. AUGUST 2011
INTRODUKTIONPlanlægningschef Ole KirkVejdirektoratet
TIDLIGERE UNDERSØGELSER FOR EN3. LIMFJORDSFORBINDELSEDen nuværende Limfjordstunnel blev åbnet i 1969.Allerede i 1968 påbegyndte 20 kommuner i Aalborg-området etegnsplanarbejde med henblik på endnu en tunnel om ca. 15-20 år.I 1996 foretager Aalborg Kommune arealreservationer til Lindholmlinjen ogtil en paralleltunnel.Nordjyllands Amt udarbejder i 2003 en VVM-redegørelse for Egholm- ogLindholmlinjerne samt for en Østforbindelse. Amtets vedtagelse af etregionplantillæg med Egholmlinjen indklages for Naturklagenævnet.Naturklagenævnet underkender i 2006 amtets VVM-redegørelse fra 2003.Nordjyllands Amts VVM-redegørelse for en 3. Limfjordsforbindelse sendes ihøring i 2006.Arbejdet kunne ikke færdiggøres inden amtets nedlæggelse sidst i 2006.Amtet anmoder staten om at færdiggøre undersøgelserne.
1
21-12-2011
AALBORG KOMMUNES PLANER FOR”VEJE I SYD”
TRAFIKAFTALEN AF 29. JANUAR 2009Som led i trafikaftalen, der blev indgået mellem regeringen(Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, DanskFolkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre ogLiberal Alliance, blev det besluttet at færdiggøre VVM-undersøgelsen for en 3. Limfjordsforbindelse.
PROGRAM
for borgermødet den 18. august 2011Kl. 19.00Kl. 19.05Kl. 19.15Velkomst ved rådmand Mariann NørgaardIntroduktion ved planlægningschef Ole Kirk, VejdirektoratetGennemgang af VVM-redegørelsenDe tekniske løsninger - projektleder Niels Korsgaard, VejdirektoratetStøjmæssige konsekvenser - civilingeniør Jakob Fryd, VejdirektoratetKonsekvenser for miljøet – biolog Signe Nepper Larsen, COWITid og økonomi - projektleder Niels Korsgaard, VejdirektoratetPauseSpørgsmål og debatAfrundingved Ole Kirk ca. kl. 22.00
GENNEMGANGAF VVM-REDEGØRELSEN
Kl. 20.15Kl. 20.35
Projektleder Niels KorsgaardVejdirektoratet
2
21-12-2011
VESTFORBINDELSEN– EGHOLMLINJEN
EGHOLMLINJEN – E45
EGHOLMLINJEN – Ny Nibevej
EGHOLMLINJEN - ØSTERÅDALEN
3
21-12-2011
TVÆRPROFIL FOR EN4-SPORET MOTORVEJ
EGHOLMLINJEN - HASSERIS ENGE
EGHOLMLINJEN – Nørholmsvej-Egholm
TVÆRSNIT I TUNNEL
4
21-12-2011
LÆNGDESNIT I TUNNEL
EGHOLMLINJEN – Nørredyb-Thistedvej
LAVBRO OVER NØRREDYB
EGHOLMLINJEN - EGHOLM-NØRREDYB
5
21-12-2011
EGHOLMLINJEN – Høvejen
EGHOLMLINJEN – E39
EGHOLMLINJEN - TILSLUTNING TIL E39
EGHOLMLINJEN - TILVALG
Underføring forjernbane
6
21-12-2011
VESTFORBINDELSEN– LINDHOLMLINJEN
LINDHOLMLINJEN – E45
LINDHOLMLINJEN – Ny Nibevej
LINDHOLMLINJEN– Nørholmsvej-Annebergvej
7
21-12-2011
TYPISK TVÆRPROFIL I 4-SPORETMOTORVEJ LANGS ANNEBERGVEJ
LINDHOLMLINJEN– Fjordkrydsning-Thistedvej
LINDHOLMLINJEN - VESTBYEN
LINDHOLMLINJEN - THSTEDVEJ
8
21-12-2011
LINDHOLMLINJEN – Høvejen
LINDHOLMLINJEN – E39
LINDHOLMLINJEN - TILVALG
ØSTFORBINDELSEN– UDBYGNING AFE45 OG NYPARALLELTUNNEL
Underføring forjernbane
9
21-12-2011
ØSTFORBINDELSEN– Sønderbro Indføringen
TVÆRPROFIL FOR E45, UDBYGGET TIL6-SPORET MOTORVEJ
ØSTFORBINDELSEN– Universitetsboulevarden-Øster Utrup Vej
ØSTFORBINDELSEN– Øster Utterup Vej-Fjordkrydsningen
10
21-12-2011
TVÆRSNIT I TUNNELER
FJORDKRYDSNING MEDPARALLELTUNNEL
ØSTFORBINDELSEN – Bouet
TVÆRPROFIL FOR E45, UDBYGGET TIL8-SPORET MOTORVEJ
11
21-12-2011
FJORDKRYDSNINGEN,SET FRA NORDØST
TRAFIKALE KONSEKVENSERDe trafikale konsekvenser af de skitserede forslag erberegnet for en 2020-situation og sammenlignet medBasis 2020 – en referencesituation, hvor trafikken fremskrivestil 2020udenat forudsætte en udbygningaf de eksisterende motorvejsforbindelser.De trafikale konsekvenser er vurderet med 3 forskelligeforudsætninger om trafikvækst: Lav, normal og høj vækst.Alle trafiktal på de efterfølgende plancher er angivet somantal biler pr. hverdagsdøgn i 2020, med normal trafikvækst.
FORUDSATTE ÆNDRINGER I VEJNETTETINDEN 2020
BASIS 2020
12
21-12-2011
BASIS 2020 –
REFERENCESCENARIET– AALBORG VEST
TRAFIKALEKONSEKVENSEREGHOLMLINJEN
TRAFIKALEKONSEKVENSEREGHOLMLINJEN –AALBORG VEST
TRAFIKALEKONSEKVENSERLINDHOLMLINJEN
13
21-12-2011
TRAFIKALEKONSEKVENSER
LINDHOLMLINJEN –AALBORG VEST
TRAFIKALEKONSEKVENSERØSTFORBINDELSE
FORSLAGENESAREALMÆSSIGE KONSEKVENSER
AREALMÆSSIGE KONSEKVENSER
EgholmlinjenPermanent arealbehovtil vejanlæg (antal ha)Midlertidige arbejdsarealer tilanlægsarbejder og jorddepoter(antal ha)Antal ejendomme, der berøres afpermanent arealerhvervelseAntal ejendomme, der berøres afmidlertidig arealerhvervelseAntal ejendomme, der forventestotaleksproprieretAntal kolonihaver (enheder), derforventes totaleksproprieret210-220
Lindholmlinjen220-230
Østforbindelsen30-35
90-100
90-100
10-20
150-160160-17025-30-
190-200210-22035-4055-60
160-170170-18020-250-5
14
21-12-2011
AREALBEHOV
OG PROCEDURE FORBESIGTIGELSE OGEKSPROPRIATION
FORSLAGENESSTØJMÆSSIGEKONSEKVENSER
Ingeniør Jakob FrydVejdirektoratet
VEJLEDENDE GRÆNSER FOR VEJSTØJOmrådetypeRekreative områder i det åbne land, sommerhuse,campingpladser o. lign.Helårsbeboelser, kolonihaver, børne- ogundervisningsinstitutioner, hospitaler o.l.Hoteller, kontorer mv.Vejledende grænseværdi53 dB58 dB63 dB
HVORDAN OPLEVES ÆNDRINGER AFSTØJEN?
Forskel istøjniveau1 dB3 dB5 dB10 dB
Svarer til:• 25 % mindre trafik• Hastighedsreduktion fra 110 til 100 km/t• 50 % mindre trafik• Hastighedsreduktion fra 110 til 90 km/t• 65 % mindre trafik• Hastighedsreduktion fra 110 til 70 km/t• 90 % mindre trafik• Hastighedsreduktion fra 110 til 40 km/t
Ændringen opleves som:En meget lille ændring – kanknapt høresEn lille men hørbar ændringEn tydelig ændringStor ændring – opleves som enhalvering af støjniveauet
Støjgrænserne gælder ved etablering af nye områder til beboelser mv.Der er ingen grænseværdier for støj fra eksisterende eller nye vejeVejdirektoratet tilstræber at overholde 58 dB ved områder med helårs-og fritidsbeboelser hvor det er teknisk og økonomisk muligt58 dB svarer til at ca. � af befolkningen vil opleve støjen somgenerende
15
21-12-2011
STØJStøjen fra vejanlæggene er beregnet.Beregningerne tager højde for alle forhold der har betydning forhvordan støjen udbredes til omgivelserne3D-model af vej- ogomgivelserVejrforholdAsfaltbelægningerTrafikmængde og -sammensætningBilers hastighedStøjskærme og volde
STØJVejtrafikstøj beregnes som en gennemsnitsværdi over åretDvs. at de støjniveauer der kan ses på støjkort ergennemsnitsværdierStøjen vil variere i løbet af døgnet - og fra dag til dagTrafikken variererover døgnetSkiftende vindforholdfra dag til dag
EGHOLMLINJEN
- STØJAFSKÆRMNING
EGHOLMLINJEN
- STØJUDBREDELSE
16
21-12-2011
LINDHOLMLINJEN
- STØJAFSKÆRMNING
LINDHOLMLINJEN- STØJUDBREDELSE
ØSTFORBINDELSEN- STØJAFSKÆRMNING
ØSTFORBINDELSEN- STØJUDBREDELSE
Eksisterende skærme ervist med blå farve, mensnye skærme er vist medrød farve.
17
21-12-2011
SAMLET OVERSIGT OVERSTØJMÆSSIGE KONSEKVENSERAntal støjbelastede boliger langs beregningsvejnettet i 2020Antal boliger pr dB interval58-63Basis 2020Vestforbindelsen - EgholmlinjenVestforbindelsen - LindholmlinjenØstforbindelsen2.1162.0431.5252.01763-682.2952.3531.1712.27568-731.1978271.9531.150>73260027I alt5.6345.2234.6495.469SBT1.2631.0361.2821.226
KONSEKVENSER FORMILJØET
Antal støjbelastede kolonihaver langs beregningsvejnettet i 2020Antal kolonihaver pr dB interval58-63Basis 2020Vestforbindelsen - EgholmlinjenVestforbindelsen - LindholmlinjenØstforbindelsen15512615815663-688947555768-7340161619>7313212I alt297191230234SBT67333840
Biolog Signe Nepper LarsenCOWI
MILJØVURDERINGEN OMFATTERLovgrundlag og planforholdLandskab og jordbundNatur, flora og fauna - det terrestriske miljøNatur, flora og fauna - det marine miljøNatura 2000-konsekvensvurdering
MILJØVURDERINGEN OMFATTERKulturmiljøFriluftslivOverfladevandGeologi og grundvandStøjVibrationerLuft og klimaLysRåstoffer og affaldForurenet jordBefolkning ogsocioøkonomi
18
21-12-2011
UNDERSØGELSES-OMRÅDETUndersøgte naturlokaliteter ogandre miljøkortlægninger
HVILKE DATA SKAL VI HAVE TILMILJØVURDERINGEN?Viden om projektet - dimensioner, anlægs- og driftsfaseNatur, flora og fauna på land og i vandGrundvand og jordbundsforholdOverfladevand - søer, fjord, vandløbTrafikale konsekvenserLandskabskaraktererKulturhistorie og arkæologi, fredede fortidsminder, kirker m.v.Friluftsliv og turismeStøj og vibrationerLuft og klimaForurenet jordMennesker og samfund
ARBEJDSPROCESDataindsamling, feltarbejde, kortlægningScreening af linjeføringsforslag og udformningerMiljøvurdering af forslagLøbende optimering af forslag, herunder tracétilpasning ogindarbejdelse af afværgeforanstaltningerEndelig miljøvurdering og forslag til afværgeforanstaltninger
NATURA 2000-OMRÅDER OMKRINGAALBORGNatura 2000 omfatterfuglebeskyttelsesområderog habitatområder jf.EUs miljølovgivningFor hvert område er der etudpegningsgrundlag =arter og naturtyperOmråderne er beskyttetmod ændringer iarealanvendelse ognegative påvirkninger
19
21-12-2011
DE EKSISTERENDE NATUR- OGMILJØFORHOLDLimfjorden - levested for fugle, fisk, sæler, odder m.v.EgholmØsterådalenLindholm ÅStrandenge, ferske enge, moser og overdrevVandhuller med padderSpredningskorridorerLandskabelige og kulturhistoriske væsentlige områderBoligområder og rekreative områder
BESKYTTELSES-INTERESSER IUNDERSØGELSESOMRÅDETLandskabs- og naturmæssige planforholdlangs de undersøgte linjeføringer
LIMFJORDENS MARINE MILJØDækning af ålegræs og havgræs i undersøgelsesområdet
LIMFJORDENS MARINE MILJØKortlægning af bundfauna i Limfjorden i 2010
20
21-12-2011
ØKOLOGISKESPREDNINGSVEJEDe vigtigste økologiskespredningsveje iundersøgelsesområdet
STRANDTUDSE PÅ EGHOLMMulige spredningsvejeog placering aferstatningsvandhullerpå Egholm
FORSLAG TILFAUNAPASSAGER OGERSTATNINGSNATURFaunapassager i form af faunarør oglandskabsbroerErstatning af fjernet natur
SAMMENFATTENDE MILJØVURDERINGVestforbindelserne inddrager nye arealer til vejen og vil berøre flestbeskyttede naturområder og arter. Østforbindelsen har færrepåvirkninger af natur og landskabVestforbindelserne vil betyde permanent inddragelse af fjordarealMed indarbejdelse af afværgeforanstaltninger vil størsteparten af denegative påvirkninger undgås, mindskes eller kompenseres
21
21-12-2011
TID OG ØKONOMI
DET VIDERE FORLØBEfter den offentlige høring sender Vejdirektoratet en indstillingtil transportministerenTransportministeren beslutter, om der skal fremsættes forslagtil anlægslov, og hvilken teknisk løsning, lovforslaget skalomfatte
Projektleder Niels KorsgaardVejdirektoratet
Efter vedtagelse af anlægslov og afsættelse af de nødvendigemidler på de årlige finanslove kan detailprojektering, udbud,besigtigelse og ekspropriationer gennemføres – hertil medgårca. 2 årEn 3. Limfjordsforbindelse kan anlægges på 4-5 år
HVAD KOSTER FORSLAGENE?ForslagEgholmlinjenLindholmlinjenØstforbindelsenPrisniveau: Medio 2011
PROGRAM
for borgermødet den 18. august 2011Kl. 19.00Kl. 19.05Kl. 19.15Velkomst ved rådmand Mariann NørgaardIntroduktion ved planlægningschef Ole Kirk, VejdirektoratetGennemgang af VVM-redegørelsenDe tekniske løsninger - projektleder Niels Korsgaard, VejdirektoratetStøjmæssige konsekvenser - civilingeniør Jakob Fryd, VejdirektoratetKonsekvenser for miljøet – biolog Signe Nepper Larsen, COWITid og økonomi - projektleder Niels Korsgaard, VejdirektoratetPauseSpørgsmål og debatAfrundingved Ole Kirk ca. kl. 22.00
Samlet anlægsbudget(mio. kr.)6.1977.0025.419
TILVALGSMULIGHEDERNEForslagEgholmlinjen – Underføring foren jernbane til LufthavnenEgholmlinjen – Lavbro forlokaltrafik til EgholmLindholmlinjen – Underføring foren jernbane til LufthavnenPrisniveau: Medio 2011
Samlet anlægsbudget(mio. kr.)649769
Kl. 20.15Kl. 20.35
22
3. Limfjordsforbindelse ved AalborgSamlet oversigt over modtagere af VVM-redegørelsenJuni 2011MYNDIGHEDER••••••••••••••••••••••••••••••••••••••TransportministerietMiljøministerietMiljøstyrelsenNaturstyrelsen, KøbenhavnNaturstyrelsen, ÅrhusNaturstyrelsen, AalborgMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriKirkeministerietAalborg StiftAalborg Budolfi ProvstiAalborg Nordre ProvstiAalborg Vestre ProvstiAalborg Østre ProvstiKulturarvsstyrelsenFredningsnævnet for NordjyllandAalborg Historiske MuseumBuderupholm StatsskovdistriktForskningscentret for Skov & LandskabKystdirektoratetForsvarsministerietTrafikstyrelsenBaneDanmarkDSBNordjyllands TrafikselskabNordjyllands PolitiRegion NordjyllandAalborg KommuneBrønderslev KommuneFrederikshavn KommuneHjørring KommuneJammerbrugt KommuneLæsø KommuneMariager Fjord KommuneMorsø KommuneRebild KommuneThisted KommuneVest Himmerlands KommuneKommunekontaktråd Nordjylland
DIVERSE INTERESSEORGANISATIONER••••••Egholms VennerArkitektur og DesignKvarterværkstedet i Aalborg ØstDansk Cyklist Forbund, AalborgForeningen for Bygnings- og LandskabskulturForeningen Landsbyerne i Aalborg kommune
•••••••••••••••••••••
Visit AalborgCampingrådetDanmarks NaturfredningsforeningDansk Ornitologisk ForeningDansk Ornitologisk Forening, NordjyllandFriluftsrådetFriluftsrådet AalborgLandboNordAgri Nord, AalborgDanmarks NaturfredningsforeningDanmarks Naturfredningsforening, AalborgDansk VandrelaugDansk CyklistforbundDansk VejforeningDansk Transport og LogistikDansk HandicapforbundDansk IndustriKolonihaveforbundet i DanmarkNOAH-TrafikFDMLokalhistorisk Forening
BIBLIOTEKER•Lokalhistorisk arkiv for Aalborg Kommune•Aalborg Bibliotekerne•Folketingets BibliotekBORGERFORENINGER••••••••••••••••••••••••Frejlev BorgerforeningGistrup BeboerforeningGl. Hasseris LandsbyforeningGodthåb Borgerforening & ForsamlingshusGug BorgerforeningGunderup BorgerforeningHvorupgaard BorgerforeningLangholt BorgerforeningLindholm Borger- og HåndværkerforeningMidtbyens BorgerforeningNørholm BorgerforeningNørre Uttrup BorgerforeningNøvling BorgerforeningRomdrup-Klarup BeboerforeningSdr. Tranders BorgerforeningSulsted BorgerforeningSvenstrup BorgerforeningSønderholm BorgerforeningVadum BorgerforeningVestbjerg Borger- og GrundejerforeningVisse BorgerforeningVodskov BorgerforeningVaarst BorgerforeningØster Uttrup Borgerforening
ERHVERVSVIRKSOMHEDER•Aalborg Lufthavn
ERHVERVSFORENINGER•••••••••••••••••Erhvervsforeningen NørresundbyGistrup ErhvervsforeningKlarup Handelsstands- og ErhvervsforeningLangholt Invest og UdviklingSulsted ErhvervsforeningSvenstrup-Godthåb ErhvervsforeningTylstrup ErhvervsforeningVadum ErhvervsforeningVejgård Handels- og HåndværkerforeningVestbjerg ErhvervsforeningVodskov ErhvervsforeningAalborg CityAalborg City ForeningAalborg ErhvervsrådAalborg Industri & HandelskammerAalborg Industri- og HandelskammerDe Samvirkende Købmandsforeninger
GRUNDEJERFORENINGER•••••••Grundejrforeningen SpirenHasseris GrundejerforeningKærby GrundejerforeningLindholm GrundejerforeningNr. Uttrup GrundejerforeningNørresundby GrundejerforeningAalborg Grundejerforening
HAVNE og SEJLERLIV••••••••••Aalborg HavnAalborg FjordudvalgKano- og KajakklubbenNørresundby SejlklubSejlklubben LimfjordenSundby-Hvorup SejlklubÆgir RoklubAalborg DameroklubAalborg SejlklubAalborg/Nørresundby Fritidshavne
ARKÆOLOGI og HISTORIE••Lokalhistorisk ForeningAalborg Historiske Museum
LEDNINGSEJERE•••••••••DONG NaturgasForeningen af vandværker i DanmarkDansk Vand- og spildevandsforeningSekretariatet for Ledningsejerregistret LERN1 A/SEnerginetTelenorTeliaTDC
MEDIER•••••••••••••••••••DR - Nordjyllands RadioFolkebladet TylsrupHals AvisLumi RadioMidthimmerlands FolkebladMidt-Vest Avis (Aalborg)Nibe AvisNordjyske DistriktsaviserNordjyske StiftstidendeNørresundby AvisRadio AalborgRitzaus Bureau ISTV Danmark/Aalborg NærradioTV-NordUgeavisen SvenstrupVadum BladetVodskov AvisØsthimmerlands FolkebladAalborg Nær-Radio
SAMRÅD••••••••••••••••••Barmer SamrådBorgerforum Aalborg ØstBåndbyernes SamrådEgholm SamrådEgholm ØrådEllidshøj SamrådFjellerad SamrådFrejlev SamrådGandrup SamrådGistrup SamrådGodthåb SamrådGrindsted-Uggerhalne SamrådHals SamrådHasseris SamrådHou SamrådHva' mæ' Kulturen i NørresundbyLangholt SamrådLundby Samråd
•••••••••••••••••••••••••••••••
Løvvang Samråd v/Elisabeth BrunMidtbyens SamrådMou, Egense, Dokkedal og Omegns SamrådNørholmegnens SamrådNøvling SamrådPensionisternes SamrådRomdrup-Klarup SamrådSamråd 9293Samråd for Vaarst og OmegnSamråd SYDSamrådet for St. Restrup og OmegnSkalborg SamrådSkipperen SamrådSkørbæk-Ejdrup SamrådStae - V. Hassing SamrådSulsted SamrådSvenstrup Samarbejds UdvalgSvenstrup SamrådTylstrup Borgerforening og samrådUlsted SamrådVadum SamrådValsted SamrådVejgaard SamrådVestbjerg SamrådVisse SamrådVodskov SamrådVokslev SamrådÆldrerådet i AalborgØgade SamrådAalborg Vest SamrådAalborg Øst Samråd
UDDANNELSE••AAU, Arkitektur & DesignAalborg Universitets Bibliotek
VÆLGERFORENINGER••••••••••Borgerlisten for Aalborg KommuneDansk FolkepartiDet Konservative FolkepartiDet Radikale VenstreEnhedslistenKristendemokraterneLiberal AllianceSocialdemokraterneSocialistisk FolkepartiVenstre
EgholmlinjenÆndret støjudsendelse fra influensvejnettetsom følge af ændret trafik
< -5 dB-5 til -3 dB-3 til -1 dB-1 til 1 dB1 til 3 dB3 til 5 dB
LindholmlinjenÆndret støjudsendelse fra influensvejnettetsom følge af ændret trafik
< -5 dB-5 til -3 dB-3 til -1 dB-1 til 1 dB1 til 3 dB3 til 5 dB
ØstforbindelsenÆndret støjudsendelse fra influensvejnettetsom følge af ændret trafik
< -5 dB-5 til -3 dB-3 til -1 dB-1 til 1 dB1 til 3 dB3 til 5 dB
Visualisering af Den Bedste Vejs forslag ved Limfjordstunnelen
Vejdirektoratet
COWI A/SParallelvej 22800 Kongens LyngbyTelefon 45 97 22 11Telefax 45 97 22 12www.cowi.dk
3. LimfjordsforbindelseAfværgeforanstaltninger for natur og støj
Indholdsfortegnelse122.12.22.32.42.52.62.733.13.23.33.43.53.63.744.14.24.34.44.54.64.7IndledningEgholmlinjenFaunapassagerHegning og ledebeplantningPaddehegnVandhuller og søerBeskyttet naturAndre afværgetiltagStøjskærmeLindholmlinjenFaunapassagerVildthegn og ledebeplantningPaddehegnVandhuller og søerBeskyttet naturAndre afværgetiltagStøjskærmeØstforbindelsenFaunapassagerVildthegn og ledebeplantningPaddehegnVandhuller og søerBeskyttet naturAndre afværgetiltagStøjskærme122345681113131414151617202121212122222325
1
Indledning
I dette notat er gennemgået, hvilke foranstaltninger, der er indarbejdet i vejpro-jektet med henblik på at undgå, mindske eller kompensere for de negative mil-jøpåvirkninger på natur- og støjområdet.Afværgeforanstaltningerne er gennemgået for hver af de tre linjeføringer.
Projektnr.Dokumentnr.VersionUdgivelsesdato
P-73084P-73084-K-N052.014. oktober 2011
UdarbejdetKontrolleretC:\Documents and Settings\JOKC\Local Settings\Temporary Internet Files\Content.IE5\UKS4OLD5\73084_K_N05[1].docx
JOKC, TGLO JFRASLA, ANE, OWJSLA
Godkendt
Afværgeforanstaltninger på 3. Limfjordsforbindelse
2 / 26
Anbefalinger er ikke medtaget i dette notat og kan findes i miljøvurderingsrap-porten.
2
Egholmlinjen
2.1FaunapassagerAf hensyn til flagermus og odder vil faunapassager (våde underføringer) vedØsterå, Hasseris Å og Lindholm Å blive holdt fri for belysning.Tabel 2-1 Oversigt over faunapassager på Eghomlinjen (se revideret kort 07.A, 07.Bog 07.C) I forhold til tabellen i Miljøvurderingen er der små juseringer forat skabe ensartethed mellem tekst, kort og tabel.Faunapassager forStationering (km)TypeBemærkningerDer er tale om 3 faunapassager (alle medsamme mål) i serie, da Fyldgrøften kryd-ser 3 veje inden for kort afstand
Små og mellemstorepattedyr
19,3
B1 - våd. Den er større end mi-nimum for B1, i det højden er 3m. Banketter 2 x 1,5 m.
Små og mellemstorepattedyrOdderSmå og mellemstorepattedyrSmå og mellemstorepattedyr
18,617,917,7
B1 – tørC1 – vådB1 – tør
17,1
B1 – tørA2 - 12 m bred x 4 m høj, 46 mlang
Rådyr
16,5
Der vil blive etableret lede-beplantning af tætte buske i for-bindelse med denne passage frakm 17,9.Længden er specificereti forhold til MiljøvurderingenB1 – tør
Tunnelindeks > 1
Små og mellemstorepattedyrSmå og mellemstorepattedyrRådyr, odder, syd-vand- og damflagermus,små og mellemstor pat-tedyr, padderSmå og mellemstorepattedyrMindre pattedyr
15,6
14,9
B1 – tørI alt 2 passagemuligheder for rådyr påstrækningen nord for Limfjorden. Tilgo-deser desuden flagermus, odder mv.Tunnelindeks > 0,75.
14,3
A2. Der etableres banketter på 5m.
13,512,7
B1 - tør (paddeegnet)C1 - tør
C:\Documents and Settings\JOKC\Local Settings\Temporary Internet Files\Content.IE5\UKS4OLD5\73084_K_N05[1].docx
.
Afværgeforanstaltninger på 3. Limfjordsforbindelse
3 / 26
Faunapassager forOdder, små og mellem-store pattedyr samt pad-derSmå og mellemstorepattedyr samt padderMindre pattedyrPadderPadderPadderStrandtudse, pattedyr
Stationering (km)
TypeB1- passage langs stranden underlavbroen på Lindholm opfyldnin-genB1 - passage under lavbro langsstranden på nordkysten af Eg-holmC1 – tørB2B1 (i paddeegnet version)B1 (i paddeegnet version)Opfyldsområde med kort vegeta-tion (A2)A1 - passage langs stranden vedHasseris Bugt
BemærkningerHøjden af passagen er 1,8 m, bredden 5m og længden 37 m.
12,2
11,7
11,311,110,910,59,8
Alle arterOdder,vandflagermus,mellemstore pattedyr,småpattedyr, padderSmå og mellemstorepattedyr samt padderSmå og mellemstorepattedyr samt padderSmå og mellemstorepattedyr samt padderSmå og mellemstorepattedyr samt padderOdder, mellemstore pat-tedyr, småpattedyr, pad-deAlle arterSmå og mellemstorepattedyr samt padder
8,8
På Nørholmsvej udfor 8,1
C1 - våd.
7,2
B1 - tør (paddeegnet version) hvisteknisk muligt, C1 kan accepteresB1 - tør (paddeegnet version)
6,8
6,4
B2
6,0
B2
Ny Nibevej ud for 5,2
B1 – våd
2,0-2,51,7
Dalbro over ØsterådalenB1 (paddeegnet version)
2.2Hegning og ledebeplantningVed de to A2 passager nordenfjords (km 16,5 og 14,3) vil der blive etableretledehegning for rådyr.Der etableres vildthegn langs motorvejen på Egholm.
C:\Documents and Settings\JOKC\Local Settings\Temporary Internet Files\Content.IE5\UKS4OLD5\73084_K_N05[1].docx
.
Afværgeforanstaltninger på 3. Limfjordsforbindelse
4 / 26
Der etableres passende ledebeplantning jvf. vejledningen Fauna- og Menneske-passager ved alle faunapassager beregnet for pattedyr men ikke padder.Behovfor ledebeplantning tilføjet i forhold til MiljøvurderingenPå Nørholmsvej ud for faunapassagen (C1 - våd) ved stationering 8,1 vil derblive etableret ledebeplantning og -hegn ved udfletningen ved Nørholmsvej.I Miljøvurderingen er det nævnt at der vil blive etableret vildthegn på stræk-ningen fra Hobrovej til Nibevej. Dette vildthegn vurderes ikke at være nødven-digt/hensigtsmæssigt for vildtet og er derfor ikke med i dette notat..
2.3PaddehegnMidlertidigt paddehegnArbejdsområdet (tracé samt arbejdspladser, midlertidige adgangsveje og even-tuelle andre midlertidige faciliteter, herunder midlertidigt jorddepot) på Egholmhegnes med midlertidige paddehegn for at forhindre drab af strandtudser. Nårhegnet er etableret, indfanges eventuelle tudser inden for hegnet i spandfælder,der dagligt tømmes. Tudsefangsten og fældetømningen vil blive varetaget afentreprenøren, hvis denne har personale med erfaring fra lignende opgaver, el-ler af kvalificerede. De indfange dyr sættes ud på strandengen uden for arbejds-området. Hvis hegnet opsættes om vinteren, kan fældefangst undlades, bortsetfra på den berørte sektion af diget som løber langs den sydlige del af Egholm.Se lysegrøn indtegning på figur 5-1.Specificeret i forhold til indfanging af tud-ser.Da diget beskrevet oven for kan være overvintringslokalitet, vil hegnet her bli-ve før tudserne går til overvintring, det vil sige før 1. september, eller hvis detteikke er vil der blive fanget med fælder om foråret inden for hegnet, inden gra-vearbejdet igangsættes.Tidspunkt specificeret i forhold til Miljøvurderingen.Ved arbejde nær et vigtigt paddevandhul for spidssnudet frø i Østerådalen vedstationering 1,2 (lokalitet EL-063) opsættes midlertidigt paddehegn på 500 mmellem arbejdsområdet og vandhullet for at forhindre drab af individer. Heg-net opsættes forår-forsommer, når æggene er lagt, men inden de juvenile frøergår på land, dvs. i perioden 1. maj - 20. juni.Hegnets længde er specificeret ogordvalget skærpet i forhold til Miljøvurderingen.Permanent paddehegnDer anlægges permanent paddehegn på begge sider af vejen på hele stræknin-gen på Egholm.Der hegnes, således at tudserne ledes hen til de etablerede overvintringsmulig-heder på Egholm.
C:\Documents and Settings\JOKC\Local Settings\Temporary Internet Files\Content.IE5\UKS4OLD5\73084_K_N05[1].docx
.
Afværgeforanstaltninger på 3. Limfjordsforbindelse
5 / 26
Alle paddepassager og paddeegnede versioner af større faunapassager forsynesmed paddehegn for at lede dyrene mod passagerne. Paddehegn udføres i beton.Materialevalg af paddehegn er specificeret i forhold til Miljøvurderingen.
Figur 2-1
Eksisterende strandtudselokaliteter nær linjeføringen vandhuller deroprenses eller nyanlægges for strandtudse på Egholm
2.4Vandhuller og søerSøer uden ynglende padder eller kun med ikke bilag IV-arter (her lille vandsa-lamander, skrubtudse og butsnudet frø) erstattes som udgangspunkt antalsmæs-sigt 1:2, mens vandhuller med forekomst af bilag IV-arter som udgangspunkterstattes 1:3. I alle tilfælde erstattes samlet areal mindst 1:2.Som kompensation for direkte påvirkning graves 15 nye erstatningsvandhuller,hvoraf de 5 kan udgøres af oprensning af eksisterende vandhuller på Egholm(se figur 2-2).Lokalitet nr.EL-037-aForekomst afpadderIngen padderPåvirkningNordvestlige hjørne forsvin-der under vejenErstattes1 ekstra vandhul
C:\Documents and Settings\JOKC\Local Settings\Temporary Internet Files\Content.IE5\UKS4OLD5\73084_K_N05[1].docx
.
Afværgeforanstaltninger på 3. Limfjordsforbindelse
6 / 26
Lokalitet nr.EG-046
Forekomst afpadderStrandtudse
PåvirkningTo digegrave bliver midlerti-digt, delvist gravet op
ErstattesDer graves/forbedres i alt5 vandhuller på Egholm(fire øst for og ét vest forlinjeføringen). Dette erkompensation for bådepåvirkning af vandhullerog forringede spred-ningsmuligheder1 ekstra vandhul
EL-003
Lille vandsalamander
Eksisterende regnvandsbassinudvidesØstligste hjørne forsvinderHalvdelen af vandhullet for-svinderFjordeng sydligste sø blivermindre og delt i to
EL-007-aEL-011
SkrubtudseLille vandsalamander
1 ekstra vandhul2 ekstra vandhuller
EL-054-c
Ingen padder
Da der næppe er padder(måske bortset fra skrub-tudse) graves en sø, derkompenserer arealmæs-sigt 1:22 nye vandhuller
EL-066
Skrubtudse - spids-snudet frø kendt fraenten dette eller føl-gende vandhulSkrubtudse
Østlige halvdel forsvinder
EL-067
Lavet om til regnvandsbassin
2 nye vandhuller
Figur 2 - 2 Erstatningsvandhuller på Egholmlinjen etableret som følge af direkte på-virkning af andre vandhuller. To af de påvirkede vandhuller og di-gegrave ligger inden for strandbeskyttelseslinjen, hvorved erstatnings-vandhullerne for disse sandsynligvis ligeledes placeres inden for denne.
Derudover vil der blive:•Etableret 2 erstatningsvandhuller inden for den kommende strandbeskyttel-seslinje på opfyldningen syd for Egholm, ét på hver side af vejen.Antal ogplacering er specificeret i for til Miljøvurderingen.Gravet 2 vandhuller til spidssnudet frø nær det eksisterende ynglevandhulsyd for Gammel Hasseris.Gravet 3 vandhuller nær paddevandhullet (lokalitet EL-063) ved Østeråda-len.
••
2.5Beskyttet naturDer er taget udgangspunkt i et forhold på 1:2 mellem tabt areal og erstatnings-arealer. Der gøres opmærksom på, at dette forhold fastlægges af miljømyndig-heden (Aalborg Kommune). Erstatningsarealer for beskyttet natur vil som ud-gangspunkt blive udlagt i tilknytning til restarealer (altså § 3-beskyttede arealer,
C:\Documents and Settings\JOKC\Local Settings\Temporary Internet Files\Content.IE5\UKS4OLD5\73084_K_N05[1].docx
.
Afværgeforanstaltninger på 3. Limfjordsforbindelse
7 / 26
der har lidt arealtab) og andre eksisterende forekomster af § 3-beskyttede natur-typer.Der vil så vidt muligt ikke blive anlagt arbejdspladser, midlertidige adgangsve-je eller lignende i områder med beskyttede naturtyper.Der køres kun i områder med beskyttede naturtyper i strengt nødvendigt om-fang, det vil sige, hvis der ikke findes alternative ruter. Dette gælder specielt ilavbundsområder, der er særligt følsomme over for påvirkning fra entreprenør-maskiner. Hvis det bliver nødvendigt at køre i beskyttede naturtyper, vil derblive anvendt kørenet, køreplader eller lignende for at beskytte naturarealet.Afrømning af muld, gravning af render og tilsvarende aktiviteter i beskyttedenaturtyper vil blive begrænset til selve vejtracéet.Ved de arkæologiske forundersøgelser vil det blive sikret, at søgegrøfter m.v.lægges, så de ikke skader beskyttede naturområder væsentligt.Utildækkede render (ved f.eks. etablering af dræn eller søgerender ved arkæo-logiske forundersøgelser) vil så vidt muligt blive undgået i beskyttede naturty-per. Eventuelle åbne render vil blive undersøgt regelmæssigt for nedfaldne dyr(pindsvin, frøer mv.), som vil blive opsamlet og udsat i naturområdet.Det planlagte mellemdepot for jord etableres, så det ikke berører § 3-beskytteteng på lokalitet EL-034 nær ilandføringen af broen på Lindholm. Dette sker forikke at påvirke forekomster af fredede plantearter (pupur- og kødfarvet gøge-urt). Er dette ikke muligt, vil der blive gennemført en detailregistrering af om-rådet, så områder med forekomst af gøgeurter friholdes. Ligeledes vil et regn-vandsbassin blive flyttet, så det ikke berører § 3-beskyttet eng på lokalitet EL-034 ved Lindholm.Ved tunnelportalen på Hasseris Enge (lokalitet EL-054) vil servicevejen, ven-deplandes og vejvandsbassinet blive flyttet helt (hvis teknisk muligt) eller del-vist ud af strandengen, så arealtabet mindskes.
C:\Documents and Settings\JOKC\Local Settings\Temporary Internet Files\Content.IE5\UKS4OLD5\73084_K_N05[1].docx
.
Afværgeforanstaltninger på 3. Limfjordsforbindelse
8 / 26
Tabel 6-1
Erstatningsarealer for indgreb i § 3-beskyttet natur fordelt på naturty-per, Egholmlinjen (variant b kort sydlig tunnel).Maksimalt samlet arealtab(m2)153.129010.90317.4525.29915.127201.910
NaturtypeEngHedeMoseOverdrevStrandengSøI alt
Maksimalt samlet erstatningsarealved kompensation 1:2 (m2)306.259021.80534.90310.59930.255403.821
2.6Andre afværgetiltagBeplantningVejsiderne på Egholm beplantes ikke med buske, men holdes med kort vegeta-tion, så de kan benyttes af fouragerende strandtudser.I Østerådalen vil der blive anlagt skjulesteder for odder nær arbejdspladserne iform af beplantning el.lign.Ordvalget er skærpet i forhold til Miljøvurderin-gen, for at sikre gennemførelsen.Anlæg af skrænterDer bliver anlagt nye skrænter som egnede levesteder for markfirben, dvs. medpartier med løs, sandet eller gruset jord som overjord på udvalgte sydvendtevejskråninger med en samlet længde af 400 m. Der må gerne ligge flere erstat-ningsbiotoper inden for få hundrede meter. Driften vil her (kun) tillade enkeltespredte buske at etablere sig. På Figur 2- er angivet to mulige strækninger påEgholm- og Lindholmlinjernes fælles forløb på 1179 m og 684 m, og to muligestrækninger på 266 og 435 m på Østforbindelsen. I den endelige projekteringudpeges de 400 m herindenfor.Skærpelse og specificering i forhold Miljøvur-deringen.
C:\Documents and Settings\JOKC\Local Settings\Temporary Internet Files\Content.IE5\UKS4OLD5\73084_K_N05[1].docx
.
Afværgeforanstaltninger på 3. Limfjordsforbindelse
9 / 26
Figur 2-2
Mulige strækninger til anlæg af markfirbenvenlige skråninger. Der
OvervintringsmulighederDer etableres overvintringsmuligheder til strandtudse på Egholm i form af 2stenbunker på hver side af linjeføringen. Stenbunkerne anlægges på opfyldnin-gens allerøverste del nærmest til diget udfor de nyanlagte vandhuller. Bunkernebehøver kun at rage lidt (0,25-0,50 m) op over jorden, men skal gå ned i en
C:\Documents and Settings\JOKC\Local Settings\Temporary Internet Files\Content.IE5\UKS4OLD5\73084_K_N05[1].docx
.
Afværgeforanstaltninger på 3. Limfjordsforbindelse
10 / 26
dybde af 1,2 m. Det er vigtigt at bunkerne anlægges i områder, der er egnedefor fouragerende strandtudser, dvs. med kort og/eller sparsom vegetation. Hvisdet vurderes, at risikoen for vinteroverskylning af opfyldsområdet er for stor, såtudserne risikerer at drukne, vil bunkerne i stedet blive anlagt lige bag diget.Præciseret i forhold til Miljøvurderingen.Flytning af arterDer er ved kortlægningen ikke konstateret eksemplarer af langstilket filtrose itracéet for motorvejsanlægget. Inden anlægsarbejdet påbegyndes gennemføresen ny supplerende kortlægning. Såfremt der ved denne konstateres eksemplareraf arten i de berørte områder, vil de blive flyttet til et passende levested på øen.Pleje af arealerDer sikres passage til strandtudsen langs sydkysten ved, at vegetationen på op-fyldsarealet omkring dæmningen holdes helt kort ved fåregræsning eller slå-ning. Opfyldningen syd for Egholm vil blive plejet som strandeng. Områdetdesignes, så strandengen overskylles med få års mellemrum for at bevarestrandengspræget. En mindre del inderst ligger lidt højere med karakter afstrandoverdrev snarere end strandeng og vil ikke blive overskyllet, hvilket ogsåvil være en fordel af hensyn til afgræsning og for tudsernes bevægelser i høj-vandssituationer.Præciseret i forhold til Miljøvurderingen.Landindvinding ved tunnelenLandvinding ved tunnelen skal ske så tæt på hav-niveau som muligt, således atder her kan etableres strandeng - til glæde for bl.a. fuglene - i stedet for mereveldrænet græsland. For at sikre tunnelen mod oversvømmelse kan der byggesmindre volde nær tunnel-enderne. Strandengene græsses eller slås, så de kanfungere som fourageringsområde for lysbuget knortegås og andre gæs. Dette vilafværge den evt. effekt som følge af tab af fourageringsområde både på land ogtil vands.Landvinding på nordsiden af Egholm skal undgås, hvis Egholm-linjen vælges.Dels for at bevare de nuværende strandenge intakte som græsningsarealer forknortegåsen, og dels for at minimere anlægsarbejder i de områder, hvor gæsse-ne vides at raste. Den trafikale løsning, der er valgt ifht. adgangsvejen til Eg-holm, betyder, at der vil ske en mindre landvinding på nordsiden. Det vurderes,at der efter afsluttet anlægsfase, kan der retableres rasteområder for gæssende iet vist omfang samme sted for gæssene.Begrænsninger i aktiviteter og arbejdsperioderPå strandengene langs Limfjorden vil grave- og anlægsaktiviteter ikke bliveigangsat i fuglenes yngleperiode 1. april – 15. juli, så reder ikke ødelægges ellerforstyrres. Såfremt anlægsaktiviteter på strandengene er igangsat inden 1. aprilog forløber uden væsentlige pauser, kan aktiviteterne foregå i ynglesæsonen,idet fuglene i disse tilfælde vil undlade at starte redebygning i arbejdsområdet.
C:\Documents and Settings\JOKC\Local Settings\Temporary Internet Files\Content.IE5\UKS4OLD5\73084_K_N05[1].docx
.
Afværgeforanstaltninger på 3. Limfjordsforbindelse
11 / 26
Af hensyn til flagermus og odder vil arbejde i de mørke timer og belysning afarbejdsarealer blive undgået ved arbejdsarealer nær Østerå, Hasseris Å ogLindholm Å.Ordvalget er skærpet i forhold til Miljøvurderingen, for at sikregennemførelsen.Anlægsarbejder i forbindelse med omlægningen af en strækning af Østerå vilblive udført i perioden 1. juni til 31. oktober af hensyn til hele vandløbsfauna-en, og herunder for at undgå ynglesæsonen for bæklampret.Fældning af træerAf hensyn til flagermus vil fældning af træer med hulheder i lokalitet EL-013(stationering 18,2) kun ske september-oktober og kun om natten lige efter ud-flyvningen om aftenen. Fældningen vil blive begrænset til et minimum.Ord-valget er skærpet i forhold til Miljøvurderingen, for at sikre gennemførelsen.Fri passage i vandløbI anlægsfasen sikres det, at der i Østerå og Lindholm Å fortsat er passage forfisk og andre vandlevende dyr i vandløbene.Sedimenttransport i vandløbved alle krydsninger af vandløb vil der blive lavet sandfang for at hindre sedi-menttransport i anlægsfasenGravning i fjordenGravningen i det marine miljø gennemføres med miljøgrab, da man derved ta-ger størst muligt hensyn til fjordens miljø.I Miljøvurderingen nævnes det at det bør undersøges, om der med fordel kananvendes spunsvægge på det lave vand ved Egholmlinjen, eller alternativt an-vende miljøgrab. Denne del er taget ud da det forudsættes at der anvendes mil-jøgrab.
2.7StøjskærmeVed udvælgelse og dimensionering af støjreducerende tiltag er der lagt vægt påat begrænse støjen mest muligt ved samlede boligområder og kolonihaveområ-der.Miljøstyrelsen anbefaler, at der tages samme hensyn til støjen, når man plan-lægger nye veje og vejudbygninger, som når man planlægger nye boliger. Derer ikke fastsat vejledende grænseværdier for støjen fra nye veje, men støjgræn-serne gældende ved etablering af nye områder for støjfølsom anvendelse er be-nyttet som vurderingskriterier. Ved udvælgelse og placeringer af støjskærme erdet således tilstræbt at overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier,som i boligområder er 58 dB.
C:\Documents and Settings\JOKC\Local Settings\Temporary Internet Files\Content.IE5\UKS4OLD5\73084_K_N05[1].docx
.
Afværgeforanstaltninger på 3. Limfjordsforbindelse
12 / 26
Afstanden mellem Egholmlinjen og boligområderne i Drastrup samt mellemEgholmlinjen og den nordlige del af Hasseris Enge er ikke tilstrækkelig til ale-ne at sikre tilfredsstillende støjforhold. Derfor vil der blive etableret støjskærmelangs vejanlægget ved:•••Drastrup, i syd- og nordgående retningNørholmsvej, i nordgående retningLindholm Campingplads.
Samlet vil der blive opstillet 2,4 km nye støjskærme. Støjskærmene er optegnetmed rød farve på figur 8-1.
Figur 8-1
Placering af støjskærme langs Egholmlinjen
C:\Documents and Settings\JOKC\Local Settings\Temporary Internet Files\Content.IE5\UKS4OLD5\73084_K_N05[1].docx
.
Afværgeforanstaltninger på 3. Limfjordsforbindelse
13 / 26
33.1
LindholmlinjenFaunapassager
Af hensyn til flagermus og odder vil faunapassager (våde underføringer) vedØsterå, Hasseris Å og Lindholm Å blive holdt fri for belysning.Tabel 2-2Oversigt over faunapassager på Lindholmlinjen (se revideret kort 07.A,07.B og 07.C)TypeBemærkningerDer er tale om 3 faunapassager (alle medsamme mål) i serie, da Fyldgrøften kryd-ser 3 veje inden for kort afstand
Faunapassager for
Stationering (km)
Små og mellemstorepattedyr
19,5
B1 - våd. Den er større end mi-nimum i det højden er 3 m. Ban-ketter 2 x 1,5 m.
Små og mellemstorepattedyrOdderPattedyrSmå og mellemstorepattedyr
18,718,117,9
B1 – tørC1 – vådB1 – tør
17,3
B1 – tørA2 - 12 m bred x 4 m høj, 46 mlang
Rådyr
16,7
Der vil blive etableret lede-beplantning af tætte buske i for-bindelse med denne passage frakm 17,9
Tunnelindeks dermed > 1
Små og mellemstorepattedyrSmå og mellemstorepattedyrRådyr, odder,syd-vand- og damflagermus,små og mellemstore pat-tedyr, padderSmå og mellemstorepattedyrPadder
15,8
B1 – tør
15,1
B1 – tør
14,7
A2. Der etableres banketter på 5m.
13,612,8
B1 - tør (paddeegnet)B2A1- passage langs stranden udenfor tunnelport på Lindholm op-fyldningenA1- Passage langs kysten
Alle arterAlle arterSmå og mellemstorepattedyr samt padder
12,211,5
9,2
B1 - tør paddeegnet
C:\Documents and Settings\JOKC\Local Settings\Temporary Internet Files\Content.IE5\UKS4OLD5\73084_K_N05[1].docx
.
Afværgeforanstaltninger på 3. Limfjordsforbindelse
14 / 26
Faunapassager forSmå og mellemstorepattedyr samt padderOdder, vandflagermus,små og mellemstore pat-tedyr samt padderSmå og mellemstorepattedyr samt padderSmå og mellemstorepattedyr samt padderSmå og mellemstorepattedyr samt padderSmå og mellemstorepattedyr samt padderOdder, mellemstore pat-tedyr, småpattedyr, pad-deAlle arterSmå og mellemstorepattedyr samt padder
Stationering (km)
Type
Bemærkninger
8,8
B1 - tør paddeegnet
På Nørholmsvej udfor 8,37,2
C1 - vådB1 - tør (paddeegnet version) hvisteknisk muligt, C1 kan accepteresB1 - tør (paddeegnet version)
6,8
6,4
B2
6,0
B2
Ny Nibevej ud for 5,2
B1 – våd
2,0-2,51,7
Dalbro over ØsterådalenB1 (paddeegnet version)
3.2Vildthegn og ledebeplantningVed de to A2 passager nordenfjords (km 16,7 og 14,7) vil der blive etableretledehegning for rådyr.Der etableres passende ledebeplantning jvf. vejledningen Fauna- og Menneske-passager ved alle faunapassager beregnet for pattedyr men ikke for padder.Be-hov for ledebeplantning tilføjet i forhold til Miljøvurderingen.På Nørholmsvej ud for faunapassagen (C1 - våd) ved stationering 8,1 vil derblive etableret ledebeplantning/hegn ved udfletningen ved Nørholmsvej.I Miljøvurderingen er det nævnt at der vil blive etableret vildthegn på stræk-ningen fra Hobrovej til Nibevej. Dette vildthegn vurderes ikke at være nødven-digt/hensigtsmæssigt for vildtet og er derfor ikke med i dette notat.
3.3PaddehegnMidlertidigt paddehegn
C:\Documents and Settings\JOKC\Local Settings\Temporary Internet Files\Content.IE5\UKS4OLD5\73084_K_N05[1].docx
.
Afværgeforanstaltninger på 3. Limfjordsforbindelse
15 / 26
Ved arbejde nær et vigtigt paddevandhul for spidssnudet frø i Østerådalen vedstationering 1,2 (lokalitet EL-063) opsættes midlertidigt paddehegn på 500 mmellem arbejdsområdet og vandhullet for at forhindre drab af individer. Heg-net opsættes forår-forsommer, når æggene er lagt, men inden de juvenile frøergår på land, dvs. i perioden 1. maj - 20. juni.Hegnets længde er specificeret ogordvalget skærpet i forhold til Miljøvurderingen.Permanent paddehegnAlle paddepassager og paddeegnede versioner af større faunapassager forsynesmed paddehegn for at lede dyrene mod passagerne. Paddehegn udføres i beton.Materialevalg af paddehegn er specificeret i forhold til Miljøvurderingen.
3.4Vandhuller og søerSøer uden ynglende padder eller kun med ikke bilag IV-arter (her lille vandsa-lamander, skrubtudse og butsnudet frø) erstattes som udgangspunkt antalsmæs-sigt 1:2, mens vandhuller med forekomst af bilag IV-arter som udgangspunkterstattes 1:3. I alle tilfælde erstattes samlet areal mindst 1:2.Som kompensation for direkte påvirkning graves 14 nye erstatningsvandhuller(figur 3-1).Lokalitet nr.EL-029-bPadderSkrubtudsePåvirkning3 vandhuller indskrænkesFjordeng, 1/3 del mod sydøstforsvinderEksisterende regnvandsbassinudvidesØstligste hjørne forsvinderHalvdelen af vandhullet forsvin-derFjordeng sydligste sø, nordspid-sen forsvinderErstattes3 nye vandhuller
EL-054-a
SkrubtudseLille vandsalaman-derSkrubtudseLille vandsalaman-der
1 nyt vandhul
EL-003EL-007-a
1 nyt vandhul1 nyt vandhul
EL-011
2 nye vandhuller
EL-054-c
Ingen padderSkrubtudse - spids-snudet frø kendt fraenten dette ellerfølgende vandhulSkrubtudseIkke undersøgt forpadder
1 nyt vandhul
EL-066EL-067
Østlige halvdel forsvinderLavet om til regnvandsbassinEksisterende regnvandsbassinudvides
2 nye vandhuller2 nye vandhuller
EL-129
1 nyt vandhul
Figur 3 Erstatningsvandhuller på Lindholmlinjen etableret som følge af direkte på-virkning af andre vandhuller. To af de påvirkede vandhuller ligger in-den for strandbeskyttelseslinjen, hvorved erstatningsvandhullerne fordisse sandsynligvis ligeledes placeres inden for denne.
C:\Documents and Settings\JOKC\Local Settings\Temporary Internet Files\Content.IE5\UKS4OLD5\73084_K_N05[1].docx
.
Afværgeforanstaltninger på 3. Limfjordsforbindelse
16 / 26
Derudover vil der blive:Gravet 3 vandhuller nær paddevandhullet (lokalitet EL-063) ved Østerådalen.Gravet 2 vandhuller til spidssnudet frø nær det eksisterende ynglevandhul sydfor Gammel Hasseris.Disse vandhuller var ved en fejl ikke nævnt i Miljøvurde-ringen.
3.5Beskyttet naturDer er taget udgangspunkt i et forhold på 1:2 mellem tabt areal og erstatnings-arealer. Der gøres opmærksom på, at dette forhold fastlægges af miljømyndig-heden (Aalborg Kommune). Erstatningsarealer for beskyttet natur vil som ud-gangspunkt blive udlagt i tilknytning til restarealer (altså § 3-beskyttede arealer,der har lidt arealtab) og andre eksisterende forekomster af § 3-beskyttede natur-typer.Der vil så vidt muligt ikke blive anlagt arbejdspladser, midlertidige adgangsve-je eller lignende i områder med beskyttede naturtyper.Der køres kun i områder med beskyttede naturtyper i strengt nødvendigt om-fang, det vil sige, hvis der ikke findes alternative ruter. Dette gælder specielt ilavbundsområder, der er særligt følsomme over for påvirkning fra entreprenør-maskiner. Hvis det bliver nødvendigt at køre i beskyttede naturtyper, vil derblive anvendt kørenet, køreplader eller lignende for at beskytte naturarealet.Afrømning af muld, gravning af render og tilsvarende aktiviteter i beskyttedenaturtyper vil blive begrænset til selve vejtracéet.Ved de arkæologiske forundersøgelser vil det blive sikret, at søgegrøfter m.v.lægges, så de ikke skader beskyttede naturområder væsentligt.Utildækkede render (ved f.eks. etablering af dræn eller søgerender ved arkæo-logiske forundersøgelser) vil så vidt muligt blive undgået i beskyttede naturty-per. Eventuelle åbne render vil blive undersøgt regelmæssigt for nedfaldne dyr(pindsvin, frøer mv.), som vil blive opsamlet og udsat i naturområdet.Jorddepotet på EL-037 vil blive placeret uden for det § 3-beskyttede område. Erdette ikke muligt, vil der blive gennemført en detailregistrering af området, såområder med eventuelle større forekomster af purpur-gøgeurt kan friholdes.Tabel 6-2Erstatningsarealer for indgreb i § 3-beskyttet natur fordelt på naturty-per, Lindholmlinjen.Maksimalt samlet arealtab(m2)87.2180Maksimalt samlet erstatningsarealved kompensation 1:2 (m2)174.4350
NaturtypeEngHede
C:\Documents and Settings\JOKC\Local Settings\Temporary Internet Files\Content.IE5\UKS4OLD5\73084_K_N05[1].docx
.
Afværgeforanstaltninger på 3. Limfjordsforbindelse
17 / 26
NaturtypeMoseOverdrevStrandengSøI alt
Maksimalt samlet arealtab(m2)22.61020.329076.286206.443
Maksimalt samlet erstatningsarealved kompensation 1:2 (m2)45.21940.6590152.572412.885
3.6Andre afværgetiltagBeplantningI Østerådalen vil der blive etableret skjulesteder for odder nær arbejdspladsernei form af beplantning el.lign.Ordvalget er skærpet i forhold til VVM, for at sik-re gennemførelsen.Anlæg af skrænterDer blive anlagt nye skrænter som egnede levesteder for markfirben, dvs. medpartier med løs, sandet eller gruset jord som overjord på udvalgte sydvendtevejskråninger med en samlet længde af 400 m. Der må gerne ligge flere erstat-ningsbiotoper inden for få hundrede meter. Driften vil her (kun) tillade enkeltespredte buske at etablere sig. På Figur 2-1 er angivet to mulige strækninger påEgholm- og Lindholmlinjernes fælles forløb på 1179 m og 684 m, og to muligestrækninger på 266 og 435 m på Østforbindelsen. I den endelige projekteringudpeges de 400 m herindenfor.Skærpelse og specificering i forhold Miljøvur-deringen.
C:\Documents and Settings\JOKC\Local Settings\Temporary Internet Files\Content.IE5\UKS4OLD5\73084_K_N05[1].docx
.
Afværgeforanstaltninger på 3. Limfjordsforbindelse
18 / 26
Figur 3-2 Mulige strækninger til anlæg af markfirbenvenlige skråninger. Der
Landindvinding ved tunnelenLandvinding ved tunnelen skal ske så tæt på hav-niveau som muligt, således atder her kan etableres strandeng - til glæde for bl.a. fuglene - i stedet for mereveldrænet græsland. For at sikre tunnelen mod oversvømmelse kan der byggesmindre volde nær tunnel-enderne. Strandengene græsses eller slås, så de kan
C:\Documents and Settings\JOKC\Local Settings\Temporary Internet Files\Content.IE5\UKS4OLD5\73084_K_N05[1].docx
.
Afværgeforanstaltninger på 3. Limfjordsforbindelse
19 / 26
fungere som fourageringsområde for lysbuget knortegås og andre gæs. Dette vilafværge den evt. effekt som følge af tab af fourageringsområde både på land ogtil vands.Begrænsninger i aktiviteter og arbejdsperioderPå strandengene langs Limfjorden vil grave- og anlægsaktiviteter ikke bliveigangsat i fuglenes yngleperiode 1. april – 15. juli, så reder ikke ødelægges ellerforstyrres. Der må dog gerne foregå anlægsaktiviteter på strandengene i yngle-perioden, såfremt de er igangsat inden 1. april og forløber uden væsentlige pau-ser, så fuglene ikke starter redebygning i arbejdsområdet.Af hensyn til flagermus og odder vil arbejde i de mørke timer og belysning afarbejdsarealer blive undgået ved arbejdsarealer nær Østerå, Hasseris Å ogLindholm Å.Ordvalget er skærpet i forhold til Miljøvurderingen, for at sikregennemførelsen.Ved Mølholmsøerne vil der i arbejdets tilrettelæggelse være fokus på at undgåopmudring af sediment og materialespild i den ikke opfyldte del af søerne.Anlægsarbejder i forbindelse med omlægningen af en strækning af Østerå vilblive udført i perioden 1. juni til 31. oktober af hensyn til hele vandløbsfauna-en, og herunder for at undgå ynglesæsonen for bæklampret.Fældning af træerAf hensyn til flagermus vil fældning af træer med hulheder i lokalitet EL-013(stationering 18,4) kun ske september-oktober og kun om natten lige efter ud-flyvningen om aftenen. Fældningen vil blive begrænset til et minimum.Ord-valget er skærpet i forhold til VVM, for at sikre gennemførelsen.Fri passage i vandløbI anlægsfasen sikres det, at der i Østerå og Lindholm å fortsat er passage forfisk og andre vandlevende dyr i vandløbene.Sedimenttransport i vandløbved alle krydsninger af vandløb vil der blive lavet sandfang for at hindre sedi-menttransport i anlægsfasenGravning i fjordenGravningen i det marine miljø gennemføres med miljøgrab, da man derved ta-ger størst muligt hensyn til fjordens miljø.
C:\Documents and Settings\JOKC\Local Settings\Temporary Internet Files\Content.IE5\UKS4OLD5\73084_K_N05[1].docx
.
Afværgeforanstaltninger på 3. Limfjordsforbindelse
20 / 26
3.7StøjskærmeVed udvælgelse og dimensionering af støjreducerende tiltag er der lagt vægt påat begrænse støjen mest muligt ved samlede boligområder og kolonihaveområ-der.Miljøstyrelsen anbefaler, at der tages samme hensyn til støjen, når man plan-lægger nye veje og vejudbygninger, som når man planlægger nye boliger. Derer ikke fastsat vejledende grænseværdier for støjen fra nye veje, men støjgræn-serne gældende ved etablering af nye områder for støjfølsom anvendelse er be-nyttet som vurderingskriterier. Ved udvælgelse og placeringer af støjskærme erdet således tilstræbt at overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier,som i boligområder er 58 dB.
Ved Drastrup, på strækningen fra Nørholmsvej frem til væddeløbsbanen,hvor motorvejen dykker under terræn, og igen nord for fjorden gennem Lind-holm, vil motorvejen passere tæt forbi bolig- og kolonihaveområder.Der vil blive etableret støjskærme langs vejanlægget ved:••••Drastrup, i syd- og nordgående retningVestbyen, langs nordgående retning syd for Nørholmsvej til krydsningenaf LimfjordenKolonihaverne Norden, sydgående retningNørresundby, fra Limfjorden til nord for kolonihaveområdet Voerbjerg-lund.
Samlet vil der blive opstillet 7,4 km nye støjskærme. Støjskærmene er optegnetpå figur 8-2.
C:\Documents and Settings\JOKC\Local Settings\Temporary Internet Files\Content.IE5\UKS4OLD5\73084_K_N05[1].docx
.
Afværgeforanstaltninger på 3. Limfjordsforbindelse
21 / 26
Figur 8-2
Placering af støjskærme langs Lindholmlinjen
4
Østforbindelsen
4.1FaunapassagerEksisterende vej- og stiunderføringer fungerer i nogen grad som faunaunderfø-ringer. Disse bevares eller omlægges ved projektet. Der foreslås ikke etableretyderligere faunapassager for Østforbindelsen.4.2Vildthegn og ledebeplantningDer opsættes ingen vildthegn eller ledebeplantning ved Østforbindelsen.4.3PaddehegnDer etableres ingen paddehegn ved Østforbindelsen.
C:\Documents and Settings\JOKC\Local Settings\Temporary Internet Files\Content.IE5\UKS4OLD5\73084_K_N05[1].docx
.
Afværgeforanstaltninger på 3. Limfjordsforbindelse
22 / 26
4.4Vandhuller og søerDer etableres ingen erstatningsvandhuller ved etablering af Østforbindelsen.4.5Beskyttet naturDer er taget udgangspunkt i et forhold på 1:2 mellem tabt areal og erstatnings-arealer. Der gøres opmærksom på, at dette forhold fastlægges af miljømyndig-heden (Aalborg Kommune). Erstatningsarealer for beskyttet natur vil som ud-gangspunkt blive udlagt i tilknytning til restarealer (altså § 3-beskyttede arealer,der har lidt arealtab) og andre eksisterende forekomster af § 3-beskyttede natur-typer.Der vil så vidt muligt ikke blive anlagt arbejdspladser, midlertidige adgangsve-je eller lignende i områder med beskyttede naturtyper.Der køres kun i områder med beskyttede naturtyper i strengt nødvendigt om-fang, det vil sige, hvis der ikke findes alternative ruter. Dette gælder specielt ilavbundsområder, der er særligt følsomme over for påvirkning fra entreprenør-maskiner. Hvis det bliver nødvendigt at køre i beskyttede naturtyper, vil derblive anvendt kørenet, køreplader eller lignende for at beskytte naturarealet.Afrømning af muld, gravning af render og tilsvarende aktiviteter i beskyttedenaturtyper vil blive begrænset til selve vejtracéet.Ved de arkæologiske forundersøgelser vil det blive sikret, at søgegrøfter m.v.lægges, så de ikke skader beskyttede naturområder væsentligt.Utildækkede render (ved f.eks. etablering af dræn eller søgerender ved arkæo-logiske forundersøgelser) vil så vidt muligt blive undgået i beskyttede naturty-per. Eventuelle åbne render vil blive undersøgt regelmæssigt for nedfaldne dyr(pindsvin, frøer mv.), som vil blive opsamlet og udsat i naturområdet.Tabel 6-3Erstatningsarealer for indgreb i § 3-beskyttet natur fordelt på naturty-per, Østforbindelsen.Maksimalt samlet arealtab(m2)052061704871.156Maksimalt samlet erstatningsarealved kompensation 1:2 (m2)010301.23509742.312
NaturtypeEngHedeMoseOverdrevStrandengSøI alt
C:\Documents and Settings\JOKC\Local Settings\Temporary Internet Files\Content.IE5\UKS4OLD5\73084_K_N05[1].docx
.
Afværgeforanstaltninger på 3. Limfjordsforbindelse
23 / 26
4.6
Andre afværgetiltag
Flytning af arterPå lokalitet TU-075 (stationering 291,4), hvor markfirben er konstateret, gen-nemføres indfangning, inden anlægsarbejdet på strækningen starter. Indfang-ning sker lettest i maj i solrigt, men ikke for varmt vejr, hvor dyrene brugermeget tid på solbadning. Manuel indfangning vil blive suppleret med udlæg-ning af kunstige skjulesteder (plader på korte ben), hvor dyrene kan findes idårligt vejr. Indfangne dyr udsættes på potentielle levesteder, der ikke berøres ihverken anlægs- eller driftsfasen. Et muligt udsætningssted er hedeområdet vedTh. Sauersvej (TU-081).Potentieltlevested er præciseret i forhold til Miljøvur-deringen.Anlæg af skrænterDer blive anlagt nye skrænter som egnede levesteder for markfirben, dvs. medpartier med løs, sandet eller gruset jord som overjord på udvalgte sydvendtevejskråninger med en samlet længde af 400 m. Der må gerne ligge flere erstat-ningsbiotoper inden for få hundrede meter. Driften vil her (kun) tillade enkeltespredte buske at etablere sig. På Figur 2- er angivet to mulige strækninger påEgholm- og Lindholmlinjernes fælles forløb på 1179 m og 684 m, og to muligestrækninger på 266 og 435 m på Østforbindelsen. I den endelige projekteringudpeges de 400 m herindenfor.Specificeret i forhold Miljøvurderingen.Landindvinding ved tunnelenLandvinding ved tunnelen skal ske så tæt på hav-niveau som muligt, således atder her kan etableres strandeng - til glæde for bl.a. fuglene - i stedet for mereveldrænet græsland. For at sikre tunnelen mod oversvømmelse kan der byggesmindre volde nær tunnel-enderne. Strandengene græsses eller slås, så de kanfungere som fourageringsområde for lysbuget knortegås og andre gæs. Dette vilafværge den evt. effekt som følge af tab af fourageringsområde både på land ogtil vands.
C:\Documents and Settings\JOKC\Local Settings\Temporary Internet Files\Content.IE5\UKS4OLD5\73084_K_N05[1].docx
.
Afværgeforanstaltninger på 3. Limfjordsforbindelse
24 / 26
Figur 4-2Mulige strækninger til anlæg af markfirbenvenlige skråninger. Der
Gravning i fjordenGravningen i det marine miljø gennemføres med miljøgrab, da man derved ta-ger størst muligt hensyn til fjordens miljø.I Miljøvurderingen nævnes det at det bør undersøges, om der med fordel kananvendes spunsvægge på det lave vand ved Østforbindelsen, eller alternativt
C:\Documents and Settings\JOKC\Local Settings\Temporary Internet Files\Content.IE5\UKS4OLD5\73084_K_N05[1].docx
.
Afværgeforanstaltninger på 3. Limfjordsforbindelse
25 / 26
anvende miljøgrab. Denne del er taget ud da det forudsættes at der anvendesmiljøgrab.
4.7StøjskærmeVed udvælgelse og dimensionering af støjreducerende tiltag er der lagt vægt påat begrænse støjen mest muligt ved samlede boligområder og kolonihaveområ-der.Miljøstyrelsen anbefaler, at der tages samme hensyn til støjen, når man plan-lægger nye veje og vejudbygninger, som når man planlægger nye boliger. Derer ikke fastsat vejledende grænseværdier for støjen fra nye veje, men støjgræn-serne gældende ved etablering af nye områder for støjfølsom anvendelse er be-nyttet som vurderingskriterier. Ved udvælgelse og placeringer af støjskærme erdet således tilstræbt at overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier,som i boligområder er 58 dB.Udbygningen af motorvejen betyder, at flere af de eksisterende støjskærmelangs vejen vil blive flyttet. Som led i udbygningen af motorvejen og som sup-plerende støjbekæmpelse af støjen fra E45 vil der blive etableret 3,6 km nyestøjskærme. I anlægsoverslaget er der beregnet totalt 8,4 km støjskærme, hvil-ket inkluderer, at flere af de eksisterende støjskærme vil blive flyttet.De nye støjskærme placeres ved:•••••••Kolonihaverne Højvang Vest, sydgående retning til krydsningen af By-planvejByplanvej, nordgående retning parallelt med D.G. Monrads VejKolonihaverne Højvang Øst, nordgående retningKolonihaverne Sofiedal, i sydgående retning fra krydsningen af Humle-bakkenFjordvej og Dybdalsvej, nordgående retningØster Strandvej, nordgående retningRøgildsvej, sydgående retning.
Figur 8-3 viser optegning af de nye støjskærme med rød farve og eksisterendestøjskærme med blå farve.
C:\Documents and Settings\JOKC\Local Settings\Temporary Internet Files\Content.IE5\UKS4OLD5\73084_K_N05[1].docx
.
Afværgeforanstaltninger på 3. Limfjordsforbindelse
26 / 26
Figur 8-3
Placering af støjskærme langs Østforbindelsen. Skærme vist med rødfarve er nye støjskærme
C:\Documents and Settings\JOKC\Local Settings\Temporary Internet Files\Content.IE5\UKS4OLD5\73084_K_N05[1].docx
.
Vejdirektoratet
COWI A/SParallelvej 22800 Kongens LyngbyTelefon 45 97 22 11Telefax 45 97 22 12www.cowi.dk
3. LimfjordsforbindelseAfværgeforanstaltninger for natur og støj - BILAG 1
Indholdsfortegnelse122.133.144.1IndledningEgholmlinjenAndre afværgetiltagLindholmlinjenAndre afværgetiltagØstforbindelsenAndre afværgetiltag1112233
1
Indledning
Dette bilag indeholder de afværgeforanstaltninger nævnt i miljøvurderingsrap-porten, som anbefalinger, men som ikke er et krav ved gennemførelsen af pro-jektet.
22.1
EgholmlinjenAndre afværgetiltag
Vedr. strandtudse: På de mulige levesteder uden for Egholm skal der gennem-føres et ekstra felttjek for at sikre, at arten ikke er tilstede. Hvis arten konstate-res, skal der opsættes midlertidigt paddehegn langs arbejdsamrådet.COWI har i2011 undersøgt onmrådet og strandtudse er ikke blevet konstateret, hvorfor derikke skal opsættes midlertidigt paddehegn langs arbejdsområdet.Vedr. markfirben: Af hensyn til markfirben bør der så vidt muligt anvendes enløs, gerne sandet eller gruset jord som overjord på især sydvendte vejskrånin-ger. Driften bør (kun) tillade enkelte spredte buske at etablere sig. Man kaneventuelt udplante små buske for at give markfirben mulighed for at søge skyg-ge. På sur bund kan det være hedelyng eller revling, og på kalkrig bund f. ekshalvbusken mark-krageklo. Ellers vil både markfirben og anden fauna og florakunne fremmes ved følgende generelle foranstaltninger for naturvenlige vejom-Projektnr.Dokumentnr.VersionUdgivelsesdatoP-73084P-73084-K-N051.014. oktober 2011
UdarbejdetKontrolleretC:\Documents and Settings\JOKC\Local Settings\Temporary Internet Files\Content.IE5\HHAFG5OR\73084_K_N05_BILAG_1[1].docx
JOKC,SLASLA
Godkendt
Afværgeforanstaltninger på 3. Limfjordsforbindelse BILAG 1
2/3
givelser:• Der bør ikke udlægges muld, hvis det kan undgås. Mineraljord giver flere vil-de blomster mulighed for at trives med et rigere dyreliv til følge• Der bør kun plantes/udsås arealdækkende, hvor dette er nødvendigt af hensyntil skråningers stabilitet. Hvis dele af vejomgivelserne efterlades med bar jord,giver det mulighed for indvandring af flere vilde plantearter• Hvis der plantes/udsås, må der kun bruges hjemmehørende arter• Grupper af lægivende buske skaber et varieret mikroklima, der er til gavn forden biologiske mangfoldighed, men heldækkende beplantning med vedplantermindsker variationen• Hvis der anlægges skråninger, er det godt for naturindholdet, hvis de har vari-erende hældning eller er terrasserede for at skabe variationer i mikroklima.
33.1
LindholmlinjenAndre afværgetiltag
Vedr. strandtudse: På de mulige levesteder uden for Egholm skal der gennem-føres et ekstra felttjek for at sikre, at arten ikke er tilstede. Hvis arten konstate-res, skal der opsættes midlertidigt paddehegn langs arbejdsamrådet.COWI har i2011 undersøgt onmrådet og strandtudse er ikke blevet konstateret, hvorfor derikke skal opsættes midlertidigt paddehegn langs arbejdsområdet.Vedr. markfirben: Af hensyn til markfirben bør der så vidt muligt anvendes enløs, gerne sandet eller gruset jord som overjord på især sydvendte vejskrånin-ger. Driften bør (kun) tillade enkelte spredte buske at etablere sig. Man kaneventuelt udplante små buske for at give markfirben mulighed for at søge skyg-ge. På sur bund kan det være hedelyng eller revling, og på kalkrig bund f. ekshalvbusken mark-krageklo. Ellers vil både markfirben og anden fauna og florakunne fremmes ved følgende generelle foranstaltninger for naturvenlige vejom-givelser:• Der bør ikke udlægges muld, hvis det kan undgås. Mineraljord giver flere vil-de blomster mulighed for at trives med et rigere dyreliv til følge• Der bør kun plantes/udsås arealdækkende, hvor dette er nødvendigt af hensyntil skråningers stabilitet. Hvis dele af vejomgivelserne efterlades med bar jord,giver det mulighed for indvandring af flere vilde plantearter• Hvis der plantes/udsås, må der kun bruges hjemmehørende arter
C:\Documents and Settings\JOKC\Local Settings\Temporary Internet Files\Content.IE5\HHAFG5OR\73084_K_N05_BILAG_1[1].docx
.
Afværgeforanstaltninger på 3. Limfjordsforbindelse BILAG 1
3/3
• Grupper af lægivende buske skaber et varieret mikroklima, der er til gavn forden biologiske mangfoldighed, men heldækkende beplantning med vedplantermindsker variationen• Hvis der anlægges skråninger, er det godt for naturindholdet, hvis de har vari-erende hældning eller er terrasserede for at skabe variationer i mikroklima.
4
Østforbindelsen
4.1Andre afværgetiltagAf hensyn til markfirben bør der så vidt muligt anvendes en løs, gerne sandeteller gruset jord som overjord på især sydvendte vejskråninger. Driften bør(kun) tillade enkelte spredte buske at etablere sig. Man kan eventuelt udplantesmå buske for at give markfirben mulighed for at søge skygge. På sur bund kandet være hedelyng eller revling, og på kalkrig bund f. eks halvbusken mark-krageklo. Ellers vil både markfirben og anden fauna og flora kunne fremmesved følgende generelle foranstaltninger for naturvenlige vejomgivelser:• Der bør ikke udlægges muld, hvis det kan undgås. Mineraljord giver flere vil-de blomster mulighed for at trives med et rigere dyreliv til følge• Der bør kun plantes/udsås arealdækkende, hvor dette er nødvendigt af hensyntil skråningers stabilitet. Hvis dele af vejomgivelserne efterlades med bar jord,giver det mulighed for indvandring af flere vilde plantearter• Hvis der plantes/udsås, må der kun bruges hjemmehørende arter• Grupper af lægivende buske skaber et varieret mikroklima, der er til gavn forden biologiske mangfoldighed, men heldækkende beplantning med vedplantermindsker variationen• Hvis der anlægges skråninger, er det godt for naturindholdet, hvis de har vari-erende hældning eller er terrasserede for at skabe variationer i mikroklima.
C:\Documents and Settings\JOKC\Local Settings\Temporary Internet Files\Content.IE5\HHAFG5OR\73084_K_N05_BILAG_1[1].docx
.
Vejdirektoratet
COWI A/SParallelvej 22800 Kongens LyngbyTelefon 45 97 22 11Telefax 45 97 22 12www.cowi.dk
3. LimfjordsforbindelseEffektvurdering af opgravning og deponeringaf TBT-forurenet sedimentNotat
Indholdsfortegnelse123455.15.25.367SammenfatningFormål og baggrundUdgravningsmetodeUdvaskning af TBTVurdering af påvirkning fra opløst TBTTBT-koncentrationer i vandTBT-påvirkning af organismerTidslig udvikling af TBT-påvirkningTBT-koncentration i deponeret sedimentReferencer1222334567
BilagsfortegnelseBilag A: Miljøskadelige stoffer og tungmetallerBilag B: Forudsætninger for beregning af spildrate817
1
Sammenfatning
Modelleringer af sedimentpåvirkning og påvirkning af TBT fra gravearbejdet af3. Limfjordsforbindelse (Vejdirektoratet, 2011) påviste en væsentlig miljøpå-virkning. Det var forudsat i modelleringen, at gravearbejdet udføres med stan-dardgrab. På baggrund af vurderingen blev der anbefalet en mere skånsom gra-vemetode, hvor der anvendes en såkaldt "miljøgrab". Denne gravemetode med-fører en væsentlig reduktion af sedimentspild og dermed afTBT-belastningen.Ved at anvende ny viden om TBT's udvaskning fra sedimentet til havmiljøetreduceres den beregnede udvaskning yderligere. Beregningen viser, at såveldanske samt internationale miljøkrav opfyldes, når den nye gravemetode an-vendes.ProjektnrDokumentnr.VersionUdgivelsesdatoP-073084K-10.218 September 2011
UdarbejdetKontrolleretG:\Ruter\VVM-undersøgelser\090 - 3-limfjordsforbindelse og Aalborg\VVM-høringsnotat Samlet\Bilag 7 Opgravning og sedimentspild.docx
CRJARASLA
Godkendt
3. Limfjordsforbindelse, Effekter af TBT i sedimentet
2 / 17
2
Formål og baggrund
Vejdirektoratet har i e-mail af 24. august 2011 bedt om et notat, der skal tageudgangspunkt i Miljøministeriets svar på spørgsmål fra Per Clausen MF vedr.3. Limfjordsforbindelse (spørgsmål 877). Notatet skal beskrive den valgte ud-gravningsmetode, transport og deponering af opgravet havsediment samt desandsynlige TBT-påvirkninger på miljøet.Notatet beskriver det forventede niveau for TBT-koncentrationen i sedimentet iet Natura 2000-område i Limfjorden (indeholdende EF Habitatområde H15, EFFuglebekyttelsesområde F1samt Ramsarområde 7) ved anvendelse af alternativgraveprocedure, der omfatter såvel specielt udstyr ("miljøgrab") som en længe-re graveperiode.Derudover er notatet opdateret med ny viden omkring udvaskning af TBT frasedimenter ved marine jordarbejder.
3
Udgravningsmetode
Denne analyse beregner effekter fra en ændret graveprocedure ved brug af mil-jøgrab. Ændringerne i forhold til den procedure, der er forudsat i VVM-redegørelsen, omfatter en væsentlig mindre spildprocent og en længere grave-periode. Mens der i VVM-redegørelsen blev regnet på en situation med for-ventning om størst mulige spild ("worst case"), regnes der i dette notat med enspildrate, der svarer til den lavere spildrate og graveintensitet.Anvendelse af miljø-grab vil reducere spildraten fra ca. 20 % til ca. 3 % og vildesuden kræve en længere graveperiode. Det forventede spild af silt er angivet iTabel 1. Forudsætnngerne for spildberegningerne er givet i bilag B.Tabel 1Varighed af gravearbejdet samt spildmængder for de tre linjeføringer.Gravearbejdsperiode(måneder)16128Forventet spild af silt3(m )
LinjeføringEgholmLindholmParallel tunnel
29.64019.50014.400
4
Udvaskning af TBT
Til beregning af koncentrationen af opløst TBT i Limfjorden er der anvendt densamme hydrauliske fortyndingsmodel som i vurderingen i 2006 (NordjyllandsAmt, 2006).Selve kildestyrken af TBT er dog ændret på baggrund af ny viden om udvask-ning af TBT fra havsedimenter. I 2006-beregningen blev det forudsat, at alTBT bliver afgivet fra det spildte sediment. Dette er en antagelse til den sikre
G:\Ruter\VVM-undersøgelser\090 - 3-limfjordsforbindelse og Aalborg\VVM-høringsnotat Samlet\Bilag 7 Opgravning og sedimentspild.docx
.
3. Limfjordsforbindelse, Effekter af TBT i sedimentet
3 / 17
side, som blev anvendt, fordi konkret viden om stoffets faktiske udvasknings-egenskaber ikke var kendt. De beregnede koncentrationer lå omkring og lidtover kvalitetskriteriet for TBT. Samtidig var vurderingen dog, at der var tageten lang række konservative antagelser under beregningerne, således at det ikkeblev anset for sandsynligt, at der ville optræde påvirkninger i praksis.En yderligere eftersøgning af oplysninger om udvaskning af TBT har ført fremtil et studie foretaget af DHI for Køge Kommune (DHI 2003). Forsøgene viste,at kun ca. 1 % af den sedimentbundne TBT blev frigjort. Dette er fundet vedudrystningsforsøg, hvor frigivelsen til vandet måles ved, at sedimentet "rystes"i havvand. De resterende 99 % af TBT-mængden var efter forsøget stadig bun-det til sedimentet, især til de organiske bestanddele som gytje og mudder.
5
Vurdering af påvirkning fra opløst TBT
Vurderingen af påvirkning fra opløst TBT omfatter beskrivelser af tre aspekter:•En fornyet beregning af de forventede maksimale TBT-koncentrationer ivandmassen i alle delområder af Natura 2000-området samt en sammen-ligning med forskellige miljøstandarder.En generel beskrivelse af TBT's virkning på marine organismer.Den tidslige udvikling af forskellige indekser for TBT's miljøpåvirkningfra 1999 til 2009.
••
5.1TBT-koncentrationer i vandMed de nye forudsætninger, der er omtalt ovenfor, er der gennemført fornyedeberegninger. Resultaterne er vist i Tabel 1. Udgangskoncentrationerne i havse-dimentet blev målt i 2006. Det forventes, at koncentrationerne er aftaget siden,se forskellige diagrammer i bilag.Tabel 2Maksimale forventelige TBT-koncentrationer i Natura 2000-området iLimfjorden vest for Egholm - beregnet efter tidligere metode med kon-ventionel gravemetode og efter en metode, hvor der anvendes "miljø-grab".Konventionel metode,koncentration (�gTBT/l)2¶102¶107¶10-3
Linjeføringer
"Miljø-grab"-metode,koncentration (�gTBT/l)1¶108¶101¶10-6
EgholmLindholmParalleltunnel
-3
-7
-3
-6
Forudsætningerne for beregningerne er givet i bilag 2.
G:\Ruter\VVM-undersøgelser\090 - 3-limfjordsforbindelse og Aalborg\VVM-høringsnotat Samlet\Bilag 7 Opgravning og sedimentspild.docx
.
3. Limfjordsforbindelse, Effekter af TBT i sedimentet
4 / 17
Den danske grænseværdi er vist sammen med grænseværdier, der hyppigt bli-ver anvendt internationalt i Tabel 3 nedenfor:Tabel 3Grænseværdier for TBT i havvand fra forskellige myndigheder (Dan-mark, Nordatlanten, Canada).Grænseværdi (�gTBT/l)1¶10-4-3
MyndighedMiljøstyrelsen (Danmark)OSPAR (Oslo Paris Commission for Nord-atlanten og Nordsøen)Environment Canada (Canada)
1¶10 - 1¶101¶10-6
-5
Det ses af Tabel 3, at grænseværdien for TBT varierer betydelig mellem de for-skellige regelsæt. Ved at anvende metoden med miljø-grab og med den nye vi-den omkring udvaskning af TBT vil den forventede koncentration være fleredekader under Miljøstyrelsens grænseværdi. Det ses ligeledes, at de forventedekoncentrationer er af mindre eller samme størrelsesorden som internationalekravværdier.
5.2TBT-påvirkning af organismerVurderingen af TBT's påvirkning af havmiljøet er beskrevet i vedlagte notat afNaturstyrelsen fra 2011, se bilag. Nedenstående bygger bl.a. på dette notat.Organiske tinforbindelser (bl.a. TBT) benyttes i en lang række sammenhængeog produkter: PVC, pesticider, træbeskyttelse, siliconeholdige materialer ogdesinfektionsmidler. Endelig bruges organotin forbindelsen tributyltin (TBT) istore mængder som aktivstof i antibegroningsmalinger til skibe. TBT nedbry-des til dibutyltin (DBT) og monobutyltin (MBT). Både DBT og MBT er mindregiftige end TBT. TBT nedbrydes kun langsomt i miljøet, og kombineret medforbindelsens lipofile egenskaber (dvs. det akkumuleres i fedtvæv), giverdetteen høj risiko for akkumulering i levende organismer. TBT kan give hormo-nelle forstyrrelser hos vandlevende organismer og er hos marine pattedyrmistænkt for at give neurologiske og reproduktionsmæssige forstyrrelser.Påvirkning af havmiljøet fra TBT kendes især fra havnebassiner, hvor bløddyr(Konksnegle) ved langtidspåvirkning er blevet tvekønnet.De senere år har en række stoffer været mistænkt for at forstyrre den kønsmæs-sige udvikling hos dyr i naturen. Effekterne har kunnet føres tilbage til en ræk-ke miljøskadelige stoffer, som har vist sig at have hormonlignende egenskaber.Der er både tale om stoffer med østrogenlignende effekt (medfører feminiseringaf hanlige individer) og stoffer med androgen effekt (medfører maskuliniseringaf hunlige individer).Tributyltin (TBT), der anvendes som begroningshæmmende middel i bundma-ling til skibe, har vist sig at have androgen effekt hos en række havsnegle. Hos
G:\Ruter\VVM-undersøgelser\090 - 3-limfjordsforbindelse og Aalborg\VVM-høringsnotat Samlet\Bilag 7 Opgravning og sedimentspild.docx
.
3. Limfjordsforbindelse, Effekter af TBT i sedimentet
5 / 17
havsneglen dværgkonk,Hinia reticulata,kaldes dette fænomenimposex,ogbestår i, at hunner udvikler de hanlige kønskarakterer penis og sædleder. Æn-dringerne er irreversible og kan forårsages af TBT-koncentrationer lavere end 1ng/l havvand. Så vidt vides er det kun eksponering for TBT, der kan forårsageimposex. Der er altså tale om en meget specifik effekt.Skadevirkningerne af TBT er veldokumenterede, og derfor er brugen af TBT ibundmalinger i mange lande (i Danmark i 1990) blevet forbudt til fartøjer min-dre 25 meter, hvilket i praksis omfatter de langt fleste lystbåde. EU vedtog enforordning, som fra juli 2003 forbød påføring af maling med organiske tinfor-bindelser på skibe hjemmehørende i EU-lande. Fra 1. januar 2008 skulle bund-maling med organiske tinforbindelser være fjernet eller overdækket på skibe fraEU-lande. Kravet gælder også skibe fra lande uden for EU, som anløber enhavn i et EU-land.
5.3Tidslig udvikling af TBT-påvirkningDen tidslige udvikling af TBT-koncentrationer i blåmuslinger bygger på analy-se som beskrevet i Tabel 2 i bilag 1. Ved at samle målingerne i et diagram ogved at betragte medianværdierne kan der bestemmes et henfald i TBT-koncentrationen med de begrænsninger, der hører til de begrænsede antal afanalyser og årrække, se Figur 6-1.
Figur 6-1
Tidslig udvikling af TBT i blåmuslinger på station MSS11 nær Hals.
Ovenstående figur udviser en tydelig aftagende koncentration af TBT i den øst-lige Limfjord. Henfaldet forklares for det meste med, at anvendelse af TBT erforbudt i Danmark siden 1990 og siden 2003 i hele EU. Tidsskalaen for henfalder (med al den usikkerhed der forbundet med den) på ca. 5 år, dvs. efter 5 år erkoncentrationen aftaget med 63 %. Den tilsvarende tidsskala for 50 % henfalder ca. 3½ år.Omfanget af imposex og dermed TBT-påvirkningen på en given lokalitet be-skrives dels ved angivelse af den procentvise del af populationen, der har ud-
G:\Ruter\VVM-undersøgelser\090 - 3-limfjordsforbindelse og Aalborg\VVM-høringsnotat Samlet\Bilag 7 Opgravning og sedimentspild.docx
.
3. Limfjordsforbindelse, Effekter af TBT i sedimentet
6 / 17
viklet imposex (se Figur 6-2), dels ved at beskrive graden af forandringen. Gra-den af forandring beskrives ved forskellige indeks, f.eks MSI-indeks i Figur6-3.% -vis andel hunner med udviklet "Imposex"Limfjorden: Aggersund - Hals1008060402002009
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
MSS 7 - Vårskov
MSS 6 - Hesteskoen
MSS 8 - Gåser Enge
Figur 6-2
Andel af populationen havsneglen dværgkonk, Hinia reticulata, der harudviklet imposex i den østlige del af Limfjorden.
Stationen MSS7 ligger vest for Nibe Bredning, station MSS6 ligger i det cen-trale Ålborg og station MSS8 ligger østover tæt ved Hals. Se den nøjagtige pla-cering på figur 1 i bilaget.MSI = sum m s/nfLim fjorden: Aggersund - Hals5432102009
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
MSS 7 - Vårskov
MSS 6 - Hesteskoen
MSS 8 - Gåser Enge
Figur 6-3
Graden af forandringer af kønsdelene hos hunnerne hos havsneglendværgkonk, Hinia reticulata, på tre stationer i den østlige Limfjord.
Det ses af ovenstående to figurer, at omfanget og graden af påvirkning af havs-neglen er aftaget betydeligt i de sidste 10 år.
6
TBT-koncentration i deponeret sediment
Ved beregningen af TBT-dynamikken anvendes koncentrationer, som er målt isedimentets øverste lag (ca. 15 cm). Da TBT kun er tilført havmiljøet de sidsteca. 60 år, forventes der ikke TBT-indhold i de ældre, dybere sedimentaflejrin-ger.
G:\Ruter\VVM-undersøgelser\090 - 3-limfjordsforbindelse og Aalborg\VVM-høringsnotat Samlet\Bilag 7 Opgravning og sedimentspild.docx
.
3. Limfjordsforbindelse, Effekter af TBT i sedimentet
7 / 17
Det forurenede overfladelag bliver altså i graveprocessen blandet med større,uforurenede jordmasser. Det kan derfor antages, at sedimentet, der skal depone-res, har en væsentlig lavere gennemsnitskoncentration end den, der er målt ioverfladesedimentet. En gennemsnitlig fortynding på ca. to størrelsesordener(omkring en faktor 100) er realistisk. Der forventes dog stor variation af TBT-koncentrationen af enkeltprøver i et fremtidigt depot.Afdrænet vand fra depotet vil blive ledt igennem et bassin el. lign. inden udled-ning til Limfjorden.
7
ReferencerKøge kommune . Jorddepot,HAVNEUNDERSØGELSE OG REKREATIVEOMRÅDER. Baggrundsundersøgelser - Generering afudvaskningsdata og beregning af udvaskning.Notat om miljøskadelige stoffer og tungmetaller, Tek-nisk notat.
DHI, 2003
Naturstyrelsen, 2011
Nordjyllands Amt, 2006 Supplerende modelberegningaf sprednnig af stoffer iLimfjorden ved gravearbejde. Notat.Vejdirektoratet, 2011VVM for 3. Limfjordsforbindelse, Natura 2000 konse-kvensvurdering
G:\Ruter\VVM-undersøgelser\090 - 3-limfjordsforbindelse og Aalborg\VVM-høringsnotat Samlet\Bilag 7 Opgravning og sedimentspild.docx
.
3. Limfjordsforbindelse, Effekter af TBT i sedimentet
8 / 17
Bilag A: Miljøskadelige stoffer og tungmetallerFinn Andersen, Naturstyrelsen, 2011
Miljøskadelige stoffer og tungmetallerI det nationale overvågningsprogram NOVANA indgår overvågning af fo-rekomsten af en række miljøskadelige stoffer og tungmetaller i det marinemiljø.Koncentrationen af stofferne kortlægges i havbundens sediment og i mus-lingers bløddele. Desuden undersøges visse havlevende snegle for kønsfor-styrrelser forårsaget af miljøskadelige stoffer.Formålet med overvågningen af miljøskadelige stoffer og tungmetaller ihavmiljøet er dels at vurdere de nuværende niveauer af udvalgte stoffer iforhold til potentielle effekter i de danske farvande, dels at vurdere virknin-gen af indgreb, der for udvalgte stoffer er foretaget, for at reducere tilførslentil det marine miljø. De undersøgte stoffer er valgt ud fra Danmarks forplig-telser i henhold til de internationale havkonventioner og en række EU-direktiver. De fleste miljøfarlige stoffer og tungmetaller akkumuleres i le-vende organismer og sediment, ved at analysere koncentrationen i disse ma-tricer fås derfor et integreret mål for påvirkningen af miljøet.
OrganotinOrganiske tinforbindelser benyttes i en lang række sammenhænge og pro-dukter: PVC, pesticider, træbeskyttelse, siliconeholdige materialer og desin-fektionsmidler. Endelig bruges organotin forbindelsen tributyltin (TBT) istore mængder som aktivstof i antibegroningsmalinger til skibe. TBT ned-brydes til dibutyltin (DBT) og monobutyltin (MBT). Både DBT og MBT ermindre giftige end TBT. TBT nedbrydes kun langsomt i miljøet, og kombi-neret med forbindelsens lipofile egenskaber, giver dette en høj risiko for ak-kumulering i levende organismer. TBT kan give hormonelle forstyrrelserhos vandlevende organismer, og er hos marine pattedyr mistænkt for at giveneurologiske og reproduktionsmæssige forstyrrelser.
Overordnet områdebeskrivelseDen østlige del af Limfjorden fra Løgstør til Hals er præget af en lang natur-lig strømrende, der forbinder resten af Limfjorden med Kattegat. I strøm-renden er dybden ca. 6-10 meter, dybest i sejlrenden.Strømrenden er forholdsvis smal og omgivet af brede lavvandede områdermed dybder på 1-2 meter. Skønsmæssigt består bunden i sejlrenden for ca.90% af arealets vedkommende af silt. I de lavvandede områder findes desu-den mindre områder med ålegræs, muslingebanker og sediment af varieren-de grovere kornstørrelse. I strømrenden foregår en bundtransport af finkor-net partikulært materiale, men varig sedimentation er der sandsynligvis ikketale om.
G:\Ruter\VVM-undersøgelser\090 - 3-limfjordsforbindelse og Aalborg\VVM-høringsnotat Samlet\Bilag 7 Opgravning og sedimentspild.docx
.
3. Limfjordsforbindelse, Effekter af TBT i sedimentet
9 / 17
Overordnet metodebeskrivelseAlle prøver til monitering af organisk tin og effekterne heraf blev udtaget,opbevaret og analyseret efter retningslinjerne i ”Teknisk Anvisning for Ma-rin Prøvetagning”
Overordnet stationsplacering
Figur 1. Prøvetagningsstationer for miljøskadelige stoffer i Limfjorden. Stationer, hvor derer taget prøver i 2000 og fremefter, er markeret med rødt, mens stationer, hvor der blevtaget prøver tidligere år, er markeret med sort.
Detaljerede kort over de enkelte stationers placeringer er vedlagt som bilag.Koordinater fremgår af nedenstående tabel
Positioner: lgd. - br.MSS 3MSS 6MSS 7MSS 8MSS 9MSS 10MSS 11E- lgd.09 39,45410 00,15009 27,85010 11,00009 00,10010 05,83510 12,617N- br.57 00,57657 05,17057 01,25057 00,00057 05,19057 02,86956 59,484
G:\Ruter\VVM-undersøgelser\090 - 3-limfjordsforbindelse og Aalborg\VVM-høringsnotat Samlet\Bilag 7 Opgravning og sedimentspild.docx
.
3. Limfjordsforbindelse, Effekter af TBT i sedimentet
10 / 17
GrænseværdierResultaterne kan sammenholdes med kvalitetskriterier for miljøskadeligestoffer og tungmetaller, hvor der foreligger sådanne. I det følgende præsen-teres klassifikationstabeller fra Statens Forurensningstilsyn i Norge (SFT)samt vejledende økotoksikologiske effektværdier (EAC) udarbejdet af Oslo-Paris Kommisionen (OSPAR Commision 2000).NB: Grænseværdierne for TBT angives ofte som vægten af tributyltin-molekyler per kg (TBT/kg). I denne undersøgelse er data angivet som væg-ten af tin-delen alene per kg (Sn/kg). For at få en eksakt sammenligning skalgrænseværdien angivet i TBT/kg divideres med 2,4 for at få værdien iSn/kg.
Økotoksikologiske effektværdier (Ecotoxicological Assessment Criteria,EAC)(OSPAR Commision 2000).Ved koncentrationer under EAClav er skadelige biologiske effekter ikkesandsynlige. Ved koncentrationer mellem EAClav og EAChøj kan skadeligebiologiske effekter ikke udelukkes og ved koncentrationer højere endEAChøj er skadelige biologiske effekter sandsynlige.OSPAR Commision (2000). Quality Status Report 2000. Region II – Grea-ter North Sea. OSPAR Commision, London, pp. 136 + XIII
G:\Ruter\VVM-undersøgelser\090 - 3-limfjordsforbindelse og Aalborg\VVM-høringsnotat Samlet\Bilag 7 Opgravning og sedimentspild.docx
.
3. Limfjordsforbindelse, Effekter af TBT i sedimentet
11 / 17
Klassificering af miljøtilstand ud fra tungmetaller og miljøskadelige stoffer i muslinger(SFT, 1997)
SFT (1997). Klassificering av Miljøkvalitet i fjorder og kyst farvann. Sta-tens Forureningstilsyn (SFT), Vejledning nr. 97:03, Oslo, Norge
SedimentMange miljøskadelige stoffer og tungmetaller har en stor tendens til at bindesig til partikulært materiale og vil derfor hurtigt sedimentere ud af vandfasenog ophobes i havbundens sediment. Sedimentet kommer herved til at virkesom et reservoir for en stor del af de miljøfarlige stoffer, der udledes til detmarine miljø.Sedimentprøverne er udtaget med en ”Haps”-prøvetager med en indre dia-meter på minimum 80 mm.Kun delprøven bestående af de øverste 0-1 cm er herefter analyseret.Før analyse blev sten og grus med en diameter større end 2 mm sorteret fra.Sedimentet blev indsamlet på dybder større end 4-6 meter i den dybe del,dvs. i strøm- og sejlrenden.Sediment blev udtaget i 2 replika.Analyserne af organisk tin i sediment blev foretaget på Danmarks Miljøun-dersøgelsers laboratorium.Koncentrationen af organisk tin i sedimentet blev i 2000 og 2003 overvågeti en række områder på strækningen mellem Løgstør og Hals. Som følge affokusering af overvågningen er antallet af stationer løbende blevet reduce-ret.Koncentrationerne i det følgende er angivet som μg/kg sediment tørstof(TS). Herved er sammenligningen med internationale grænseværdier enkel,da disse også angives pr. kg tørstof.
G:\Ruter\VVM-undersøgelser\090 - 3-limfjordsforbindelse og Aalborg\VVM-høringsnotat Samlet\Bilag 7 Opgravning og sedimentspild.docx
.
3. Limfjordsforbindelse, Effekter af TBT i sedimentet
12 / 17
Resultaterne fremgår af tabel 1.tabel 1. Sediment i østlige Limfjord.Indhold af TBT, som �g Sn/kg tørstof200020032007MSS 610,630,0i.a.21,034,9i.a.MSS 7MSS 8MSS 9MSS 10MSS 11i.a.: Ingen analyseFor placering af stationer henvises til medsendte kortudsnit.Stationerne ( MSS x ) er angivet med "grøn nål".<1<137,027,0i.a.i.a.i.a.i.a.i.a.i.a.2,54,515,624,237,327,136,930,818,920,5i.a.i.a.i.a.i.a.i.a.i.a.<1i.a.<1i.a
2008i.a.i.a.i.a.i.a.i.a.i.a.i.a.i.a.i.a.i.a.5,80,6
2010i.a.i.a.i.a.i.a.i.a.i.a.i.a.i.a.i.a.i.a.2,72,1
BlåmuslingerI den dybe del var det ikke muligt at finde blåmuslinger.Først halvvejs inde på de flere hundrede meter brede lavvandede områderind mod kysten, var det muligt at indsamle blåmuslinger. Sediment og mus-linger blev med andre ord ikke indsamlet nøjagtigt det samme sted.Muslinger blev udtaget i op til 3 replika.De indsamlede muslinger var blåmuslinger af størrelsen 40-60mm, hvorbløddelene blev brugt i den efterfølgende analyse.Analyserne af organisk tin i blåmuslinger blev foretaget på Danmarks Mil-jøundersøgelsers laboratorium.Resultaterne fremgår af tabel 2.
G:\Ruter\VVM-undersøgelser\090 - 3-limfjordsforbindelse og Aalborg\VVM-høringsnotat Samlet\Bilag 7 Opgravning og sedimentspild.docx
.
3. Limfjordsforbindelse, Effekter af TBT i sedimentet
13 / 17
Tabel 2. Organisk tin i blåmuslin-gerIndhold af TBT, som TBT-Sn�g/kg vådvægt1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010MSS 31,32,83,51,60,60,51,71,41,42,31,41,72,82,5MSS 70,7
MSS 9
MSS 10
MSS 11
7,09,09,07,08,08,06,07,05,0
3,7
4,1
3,74,6
3,24,03,3
1,52,72,5
2,93,2
2,02,4
0,8
Tomt felt = Ingen analyse det pågældendeår.For placering af stationer henvises til medsendte kortudsnit, hvor stationerne ( MSS x ) erangivet med "grøn nål".
ImposexDe senere år har en række stoffer været mistænkt for at forstyrre den køns-mæssige udvikling hos dyr i naturen. Effekterne har kunnet føres tilbage tilen række miljøskadelige stoffer, som har vist sig at have hormonlignendeegenskaber. Der er både tale om stoffer med østrogenlignende effekt (med-fører feminisering af hanlige individer) og stoffer med androgen effekt(medfører maskulinisering af hunlige individer).Tributyltin (TBT), der anvendes som begroningshæmmende middel i bund-maling til skibe, har vist sig at have androgen effekt hos en række havsneg-le. Hos havsneglen dværgkonk,Hinia reticulata,kaldes dette fænomenim-posex,og består i, at hunner udvikler de hanlige kønskarakterer penis ogsædleder. Ændringerne er irreversible og kan forårsages af TBT-koncentrationer lavere end 1 ng/l havvand. Så vidt vides er det kun ekspone-ring for TBT, der kan forårsage imposex. Der er altså tale om en meget spe-cifik effekt.Skadevirkningerne af TBT er veldokumenterede, og derfor er brugen afTBT i bundmalinger i mange lande (i Danmark i 1990) blevet forbudt tilfartøjer mindre 25 meter, hvilket i praksis omfatter de langt fleste lystbåde.EU vedtog en forordning, som fra juli 2003 forbød påføring af maling medorganiske tinforbindelser på skibe hjemmehørende i EU-lande. Fra 1. januar
G:\Ruter\VVM-undersøgelser\090 - 3-limfjordsforbindelse og Aalborg\VVM-høringsnotat Samlet\Bilag 7 Opgravning og sedimentspild.docx
.
3. Limfjordsforbindelse, Effekter af TBT i sedimentet
14 / 17
2008 skulle bundmaling med organiske tinforbindelser være fjernet elleroverdækket på skibe fra EU-lande. Kravet gælder også skibe fra lande udenfor EU, som anløber en havn i et EU-land.Omfanget af imposex og dermed TBT-påvirkningen på en given lokalitetbeskrives dels ved angivelse af den procentvise del af populationen, der harudviklet imposex, dels ved at beskrive graden af forandringen. Graden afforandring beskrives ved forskellige indeks.VDSI (vas deferens sekvens indeks) og MSI (Mensink sekvens indeks) erindeks, der på en skala fra 0 til henholdsvis 4 og 3 angiver, hvor store køns-ændringer, der er sket med hunsneglene. Stadie ”0” er normale hunner mensstadie ”4” for VDSI repræsenterer hunner med fuldt udviklet penis og sæd-leder og stadie ”3” for MSI repræsenterer hunner med udvækst af penis-facon.FPL og RPLI angiver henholdsvis den gennemsnitlige penislænge hos hun-ner og den gennemsnitlige penislængde hos hunner i forhold til hannernespenislængde. Disse to mål siger altså noget om graden af penisudvikling.Stationerne til disse effektstudier er i NOVA programmet udlagt i Limfjor-den mellem Aggersund og Hals, dvs. i den del af fjordområdet, der passeresaf handelsskibe under anløb af Aalborg Havn.På hver station blev udtaget omkring 100 individer.Hedeselskabet undersøgte dværgkonk indtil 2007. Herefter er undersøgelsenaf kønsforstyrrelser foretaget af NST-Ringkøbing.Resultaterne fremgår af tabel 3.
G:\Ruter\VVM-undersøgelser\090 - 3-limfjordsforbindelse og Aalborg\VVM-høringsnotat Samlet\Bilag 7 Opgravning og sedimentspild.docx
.
3. Limfjordsforbindelse, Effekter af TBT i sedimentet
15 / 17
Tabel 3. Imposex hos dværgkonkEffekt af TBT, som %-vis andel af påvirkede individer1999 2000 2001(Vest for Aalborg)MSS 7 - VårskovFrekvens: 100%xn1/nf25,847,5FPL: sum pl1/nf0,00,1RPLI: 100%x(S pl1/nf)/(S plm/nm)0,31,0VDSI :sum vds/nf0,40,7MSI=sum ms/nf0,40,8MSS 6 - HesteskoenFrekvens: 100%xn1/nfFPL: sum pl1/nfRPLI: 100%x(S pl1/nf)/(S plm/nm)VDSI :sum vds/nfMSI=sum ms/nfMSS 8 - Gåser EngeFrekvens: 100%xn1/nfFPL: sum pl1/nfRPLI: 100%x(S pl1/nf)/(S plm/nm)VDSI :sum vds/nfMSI=sum ms/nf
200243,30,10,70,90,8
2003 200430,80,10,60,50,5
2005 2006 2007 2008 200952,40,10,50,70,625,00,00,10,50,343,50,00,00,60,3
(Havneområdet v. Aalborg)100,0 100,0 100,0 100,03,33,52,42,036,339,824,620,13,43,73,43,13,53,53,43,4(Øst for Aalborg)100,01,920,82,73,2
100,02,018,22,73,2
100,01,09,22,72,6
65,00,54,31,41,5
57,10,10,91,10,6
100,01,515,22,63,2
100,00,88,02,42,6
100,01,09,02,43,0
100,00,76,12,62,3
55,00,10,70,90,8
20,80,00,00,30,2
% -vis andel hunner med udviklet "Imposex"Limfjorden: Aggersund - Hals1008060402002009
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
MSS 7 - Vårskov
MSS 6 - Hesteskoen
MSS 8 - Gåser Enge
G:\Ruter\VVM-undersøgelser\090 - 3-limfjordsforbindelse og Aalborg\VVM-høringsnotat Samlet\Bilag 7 Opgravning og sedimentspild.docx
.
3. Limfjordsforbindelse, Effekter af TBT i sedimentet
16 / 17
FPL = sum pl1/nfLim fjorden: Aggersund - Hals5432102009
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
MSS 7 - Vårskov
MSS 6 - Hesteskoen
MSS 8 - Gåser Enge
RPLI = 100% x (S pl1/nf)/(S plm /nm )Lim fjorden: Aggersund - Hals504030201002009
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
MSS 7 - Vårskov
MSS 6 - Hesteskoen
MSS 8 - Gåser Enge
VDSI = sum vds/nfLim fjorden: Aggersund - Hals5432102009
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
MSS 7 - Vårskov
MSS 6 - Hesteskoen
MSS 8 - Gåser Enge
MSI = sum m s/nfLim fjorden: Aggersund - Hals5432102009
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
MSS 7 - Vårskov
MSS 6 - Hesteskoen
MSS 8 - Gåser Enge
G:\Ruter\VVM-undersøgelser\090 - 3-limfjordsforbindelse og Aalborg\VVM-høringsnotat Samlet\Bilag 7 Opgravning og sedimentspild.docx
.
3. Limfjordsforbindelse, Effekter af TBT i sedimentet
17 / 17
Bilag B: Forudsætninger for beregning af spildrate
Udvaskn. Gl1Spildprocent Gl320 %Silt gravet Silt spildtSilt spildtTBTTBTPeriodem3m3kgTSug/kgTS kgMåneder988.00029.640 40.903.2007,5 0,3116650.00019.500 26.910.0007,7 0,2112480.00014.400 19.872.00011,9 0,248maxSpildrateg/s7,43E-066,66E-061,14E-05realistiskspildrateg/s7,43E-086,66E-081,14E-07
100 %redFaktorGl macNy max Sikkerhedkonckoncfaktorug/lug/l1524,897 2,00E-031E-067622367,247 2,00E-038E-0711845053,291 7,00E-031E-06722
EgholmLindholmParalell
Glspildrateg/s1,13E-041,58E-045,78E-04
Sikkerhedsfaktoren i sidste kolonne relaterer til de danske myndigheders krav.
G:\Ruter\VVM-undersøgelser\090 - 3-limfjordsforbindelse og Aalborg\VVM-høringsnotat Samlet\Bilag 7 Opgravning og sedimentspild.docx
.
