15. december 2011

U D KAST

ForslagtilLov om ændring af lov om jernbane og lov om offentlige veje(Afgifter, gebyrer, internationale vedtagelser, godkendelse af uddannelsessteder m.v.)

§1

I lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1249 af 11. november 2010, foretages følgendeændringer:

1.

I§ 4, stk. 4,ændres ”bestyrelsesmedlemmerne” til: ”medlemmerne af bestyrelsen ellertilsynsrådet”.

2.

I§ 4 aindsættes efter ”jernbaneinfrastrukturforvaltere”:”, herunder regler om tilsyn, påbud ogforbud”.

3.

I§ 4 aindsættes som stk.2:”Stk. 2.Transportministeren kan i den anledning bestemme, at virksomheder, som i henhold tilretsakter fastsat af Den Europæiske Union udsteder certifikater til virksomheder som angivet i stk. 1eller til ihændehavere, vedligeholdelsesenheder eller værksteder m.v., skal være omfattet af enakkrediteret ordning. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom.”

4.

I§ 5, stk. 2indsættes efter ”forsikringsmæssige forhold.”: ”Ministeren kan i den forbindelsefastsætte regler om påbud og forbud.”

5.

I§ 6indsættes efter stk. 2 som nye stykker:”Stk. 3.Transportministeren godkender uddannelsessteder for lokomotivførere i henhold til kravangivet i retsakter fastsat af Den Europæiske Union. Ministeren kan fastsætte nærmere reglerherom. Der kan opkræves gebyr for godkendelse af uddannelsessteder.Stk. 4.Ministeren kan endvidere fastsætte regler om tilsyn af disse uddannelsessteder, jf. stk. 3,herunder om at ministeren kan bemyndige andre statslige myndigheder eller offentlige institutionertil at udføre dette tilsyn.”Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

6.

I§ 8 aindsættes efter stk. 1 som nye stykker:”Stk.2.Transportministeren kan fastsætte regler om vejvendte sikkerhedsforanstaltninger ijernbaneoverkørsler, der er åbne for almindelig færdsel. Reglerne fastsættes efter forhandling medjustitsministeren.Stk. 3.Transportministeren kan, efter høring af den relevante jernbaneinfrastrukturforvalter ogvejbestyrelse, pålægge jernbaneinfrastrukturforvalteren eller vejbestyrelsen at anlægge ellerudbygge viadukter til sikring af vejtrafikken i jernbaneoverkørsler, der er åbne for almindeligfærdsel.”Stk. 2 bliver herefter til stk. 4.

7.

§ 21 e, stk. 2-5,affattes således:”Stk.2.Infrastrukturforvalteren, Metroselskabet I/S eller Trafikstyrelsen kan under sammebetingelser som nævnt i stk. 1, foretage arkæologiske forundersøgelser.Stk. 3.Ejeren af arealer omfattet af stk. 1 skal underrettes skriftligt senest 14 dage indengennemførelsen af undersøgelserne m.v.Stk. 4.Ejeren af arealer omfattet af stk. 2 skal underrettes skriftligt senest 28 dage indengennemførelsen af arkæologiske forundersøgelser.Stk. 5.Erstatning for skade, som måtte blive påført ejeren af arealerne ved de i stk. 1 og 2 nævnteforanstaltninger, fastsættes, hvis der ikke kan indgås aftale med ejeren herom, ved taksation efterreglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.”

8.

Overskriften til kapitel 8 c affattes således:”Jernbanesikkerhedog interoperabilitet m.v.”

9.

I§ 21 i, stk. 1,indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:”3) at regler om vejvendte sikkerhedsforanstaltninger i jernbaneoverkørsler, der er åbne foralmindelig færdsel, overholdes,”Nr. 3–7 bliver herefter nr. 4-8.

10.

§ 21 i, stk. 1, nr. 4, der herefter bliver nr. 5,affattes således:”4) at indehavere af et sikkerhedscertifikat eller en sikkerhedsgodkendelse overholder gældenderegler for opretholdelse af sikkerhedscertifikatet eller sikkerhedsgodkendelsen, herunder råder overde nødvendige sikkerheds-, registrerings- og kontrolsystemer i forhold til de pågældende typerinfrastruktur, materiel, trafik, uddannelse m.v.,”

11.

I§ 21 k, stk. 4,indsættes efter ”Jernbaneinfrastruktur”: ”, herunder vejvendtesikkerhedsforanstaltninger i jernbaneoverkørsler, der er åbne for almindelig færdsel,”

12.

I§ 21 l, stk. 4,indsættes efter 1. pkt.:”Ved konstatering af forhold, der udgør en risiko for sikkerheden for vejtrafikken ijernbaneoverkørsler, der er åbne for almindelig færdsel, kan Trafikstyrelsen udstede påbud tiljernbaneinfrastrukturforvalterne om, at disse straks eller inden for en nærmere angivet tidsfrist skalforetage de efter Trafikstyrelsens vurdering nødvendige foranstaltninger for så vidt angår devejvendte sikkerhedsforanstaltninger.”

13.

I§ 21 l, stk. 5, 1. pkt.,indsættes efter ”sikkerhedsmæssige forhold”: ”for jernbanetrafikken ellerfor vejtrafikken i jernbaneoverkørsler, der er åbne for almindelig færdsel,”.

14.

§ 21 u,affattes således:”Afgifter og gebyrer

§ 21 u.

For udførelse af inspektioner og tilsyn, herunder tilsyn med sikkerhedscertifikater ogsikkerhedsgodkendelser m.v., betaler jernbanevirksomheder, entreprenørvirksomheder ogjernbaneinfrastrukturforvaltere, som er underlagt tilsyn efter § 4 a, § 6, stk. 4, og § 21 i, en afgiftsom fastsat i stk. 2-6.Stk. 2.Jernbanevirksomheder og entreprenørvirksomheder betaler et årligt grundbeløb på 50.000 kr.pr. sikkerhedscertifikat. Herudover betales en årlig aktivitetsafgift på 0,0475 kr. pr. kørttogkilometer.Stk. 3.Jernbaneinfrastrukturforvaltere betaler et årligt grundbeløb på 50.000 kr. pr.sikkerhedsgodkendelse. Herudover betales en årlig aktivitetsafgift på 0,0475 kr. pr. kørttogkilometer på den pågældendes jernbaneinfrastruktur.Stk. 4.De i stk. 2 og 3, anførte beløb reguleres en gang årligt med 2 pct. tillagt tilpasningsprocentenfor det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløbafrundes til nærmeste med 5 delelige beløb. Transportministeren bekendtgør reguleringerne hvert år.Stk. 5.Grundbeløbet ,jf. stk. 2 og 3, opkræves for det pågældende år i januar måned.Aktivitetsbeløbet opkræves ligeledes i januar måned med regulering i september måned på grundlagaf det forudgående års opgjorte antal kørte togkilometer.Stk. 6.En virksomhed, der er underlagt det i stk. 1 nævnte tilsyn betaler afgiften, jf. stk. 2 og 3,uanset om virksomheden ophører eller påbegynder i løbet af det pågældende år.Stk. 7.Over- eller underskud overføres til følgende finansår.Stk. 8.Transportministeren kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af Trafikstyrelsens

omkostninger ved varetagelse af de øvrige opgaver i henhold til denne lov eller fællesskabsretligeregler på jernbaneområdet.Stk. 9.Hvis de i § 4, stk. 8, og § 6, stk. 3 og 5, nævnte gebyrer ikke erlægges rettidigt, tillæggesrenter i overensstemmelse med renteloven. Det samme gælder gebyrer fastsat i medfør af stk. 8.Transportministeren kan fastsætte regler om betaling for erindringsskrivelser vedrørende de nævntegebyrer.”

15.

Overskriftentil kapitel 8 d affattes således:

”Kundgørelse m.v.”

16.

Efter § 21 v indsættes ikapitel 8 d:"§

21 x.

I de regler, som transportministeren kan fastsætte efter denne lov, kan ministerenbestemme, at internationale vedtagelser på engelsk inden for lovens område skal være gældende,uanset at de ikke foreligger på dansk."

17.

Efter § 21 x indsættes:”Kapitel 8 eUdgiftsfordeling i jernbaneoverkørsler

§ 21 y.

Udgifter til drift og vedligeholdelse af sikkerhedsforanstaltninger i jernbaneoverkørsler, derer åbne for almindelig færdsel, afholdes af jernbaneinfrastrukturforvalteren, medmindre andenfordeling er fastlagt ved aftale.Stk. 2. Aftaler om anden fordeling af udgifterne kan ikke indgås efter denne lovs ikrafttræden.

§ 21 z.

Når et anlægsarbejde i en jernbaneoverkørsel medfører behov for etablering af nye ellerændring af bestående sikkerhedsforanstaltninger, afholdes udgifterne hertil af vedkommendevejbestyrelse henholdsvis vejmyndighed, hvis etablering af eller ændringen isikkerhedsforanstaltningerne skyldes anlægsarbejder på vejnettet. Tilsvarende afholdes udgifterneaf jernbaneinfrastrukturforvalteren, hvis etablering af eller ændringen i sikkerhedsforanstaltningerneskyldes anlægsarbejder på banenettet.

§ 21 æ.

Udgifter i henhold til § 8 a, stk. 3, afholdes af staten, medmindre anlæg eller udbygning afen sådan viadukt måtte medføre fremtidige lettelser i jernbaneinfrastrukturforvalterens årligeudgifter. I et sådan tilfælde afholder jernbaneinfrastrukturforvalteren et beløb, der svarer til denkapitaliserede værdi af udgiftsbesparelsen og andre indvundne fordele. Såfremt enighed ikke opnås

om beløbets størrelse, fastsættes dette af transportministeren.”

18.

§ 24, stk. 4,affattes således:"Stk.4.De med Jernbanenævnets drift forbundne udgifter betales af de jernbanevirksomheder, somJernbanenævnet fører tilsyn med efter denne lov eller efter regler udstedt i henhold til denne lov.Transportministeren kan fastsætte nærmere regler herom, herunder om at jernbanevirksomheder, derikke i fuldt omfang er underlagt Jernbanenævnets tilsyn kan undtages fra betalingsforpligtelsen ”

19.

I§ 24indsættes efterstk. 4som nye stykker:”Stk.5.Transportministeren kan fastsætte regler om, at der skal betales et gebyr for indbringelse afklage for Jernbanenævnet.Stk. 6.Hvis de i stk. 4 og stk. 5 nævnte gebyrer ikke erlægges rettidigt, tillægges renter ioverensstemmelse med renteloven. Transportministeren kan fastsætte regler om betaling forerindringsskrivelser vedrørende de nævnte gebyrer."

20.

I§ 26 stk. 2,indsættes efter ”organer”: ”herunder bemyndigede, udpegede og andre organer”.

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning2. Lovforslagets indhold2.1. Godkendelse af uddannelsessteder2.1.1. Gældende ret2.1.2 Transportministeriets overvejelser og lovforslag2.2. Internationale vedtagelser på engelsk2.2.1. Gældende ret2.2.2. Transportministeriets overvejelser og lovforslag2.3. Regler om påbud og forbud2.3.1. Gældende ret2.3.2. Transportministeriets overvejelser og lovforslag2.4. Jernbaneoverkørsler2.4.1. Gældende ret2.4.2. Transportministeriets overvejelser og lovforslag2.5. Akkrediteringsordning2.5.1. Gældende ret2.5.2. Transportministeriets overvejelser og lovforslag2.6. Arkæologiske forundersøgelser2.6.1. Gældende ret2.6.2. Transportministeriets overvejelser og lovforslag2.7. Afgiftsfinansiering af Trafikstyrelsens tilsyn2.7.1. Gældende ret2.7.2. Transportministeriets overvejelser og lovforslag2.8. Gebyrfinansiering af Jernbanenævnets drift2.8.1. Gældende ret2.8.2. Transportministeriets overvejelser og lovforslag3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet5. Administrative konsekvenser for borgere6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Høring9. Sammenfattende skema1. IndledningMed lovforslaget reguleres en række forskellige emner inden for jernbaneområdet.Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til transportministeren til at fastsætte regler omgodkendelse af uddannelsessteder, der uddanner lokomotivførere, samt tilsyn med disse. Forslagetudmønter dele af en ny EU-retsakt (Kommissionsafgørelse af 22. november 2011 om kriterier foranerkendelsen af uddannelsescentre, der er involveret i uddannelsen af lokomotivførere, omkriterier for anerkendelsen af eksaminatorer for lokomotivførere og om kriterier for afholdelsen afprøver i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/59/EF).Godkendelsesordningen skal sikre kvalitet og ensartethed i uddannelsen af lokomotivførere medhenblik på, at de kan opnå lokomotivførerlicens og certifikat.

Lovforslaget indeholder også en bemyndigelse til transportministeren til at fastsætte regler om, atinternationale vedtagelser på engelsk inden for lovens område skal kunne være gældende, selvomde ikke findes på dansk. Dette vil smidiggøre Trafikstyrelsens mulighed for at gennemføre blandtandet EU´s TSI´er (Tekniske Specifikationer for Interoperabilitet), der henviser til internationalenormer, der kun foreligger på engelsk. Bemyndigelsen vil endvidere ensrette jernbaneområdet medsøfarts- og luftfartsområdet.Endvidere foreslås, at ministeren kan fastsætte regler om påbud og forbud på veteranbaneområdet,samt for virksomheder, herunder entreprenører, som udfører opgaver for jernbanevirksomheder ellerjernbaneinfrastrukturforvaltere. Dette vil give en ensartethed i behandlingen af forskellige typervirksomheder, der har indvirkning på jernbanesikkerheden.Lovforslaget indeholder desuden en forenkling af reglerne om jernbaneoverkørsler, idetbestemmelser om jernbaneoverkørsler, der er åbne for almindelig færdsel, flyttes fra lov omoffentlige veje til lov om jernbane. Dermed samles reglerne om alle jernbaneoverkørsler i lov omjernbane, hvilket vil øge gennemsigtigheden på området.EU-lovgivningen opererer i stigende grad med decentrale kontrolordninger, hvor privatevirksomheder, der er godkendt (akkrediteret), kan udstede certifikater til forskelligesikkerhedsbærende enheder. Forslaget imødekommer behovet for at kunne fastsætte regler omsådanne akkrediteringsordninger. Enheder, der skal certificeres kan f.eks. være den enhed, der eransvarlig for vedligeholdelse af køretøjer, herunder godsvogne, samt værksteder og ihændehavereaf køretøjer. Endvidere vil der være brug for en akkrediteringsordning for udpegedeorganer(Notified Bodies), som verificerer overholdelse af nationale regler, når en ansøger søger omgodkendelse hos Trafikstyrelsen.Lovforslaget indeholder forslag om, at infrastrukturforvalteren, Metroselskabet I/S ogTrafikstyrelsen gives mulighed for at udføre arkæologiske forundersøgelser i forbindelse medanlægsprojekter på et tidligere tidspunkt, end det er muligt i dag.Lovforslaget indeholder forslag om, at Trafikstyrelsens tilsyn afgiftsfinansieres af dejernbanevirksomheder, –infrastrukturforvaltere m.fl., der er underlagt Trafikstyrelsens tilsyn.Det foreslås, at de med Jernbanenævnets drift forbundne udgifter gebyrfinansieres af dejernbanevirksomheder, som Jernbanenævnet fører tilsyn med.Endelig foreslås det at tilpasse lovens bestemmelser om betingelserne for at opnå tilladelse til atdrive jernbanevirksomhed og forvalte jernbaneinfrastruktur til den gældende selskabsret. Detforeslås, at medlemmer af et selskabs tilsynsråd ikke må være straffet for alvorlige lovovertrædelsereller overtrædelser af bestemmelser på det social- og arbejdsretlige område eller erklæret konkurs.Dette gælder i dag for selskabets direktører og bestyrelsesmedlemmer.2. Lovforslagets indhold2.1. Godkendelse af uddannelsessteder2.1.1. Gældende retLov om jernbane indeholder ikke nogen hjemmel til at godkende uddannelsessteder, som uddannerlokomotivførere. Der er alene hjemmel til i jernbanelovens § 6, stk. 1, at transportministeren kanpålægge jernbanevirksomheder at uddanne jernbaneteknisk personale for andre virksomheder modbetaling, herunder lokomotivførere.

Uddannelse af lokomotivførere foregår i dag gennem den offentlige lokomotivføreruddannelse,hvor der veksles mellem en teoretisk del, der foregår på skoler, som henhører under Ministeriet forBørn og Undervisning, og en praktisk del, der foregår i jernbanevirksomhederne.Stort set samtlige jernbanevirksomheder uddanner i dag lokomotivførere for hinanden mod betaling,samt egne lokomotivførere.2.1.2. Transportministeriets overvejelser og lovforslagI henhold til nye EU-regler (Kommissionens Afgørelse af 22. november 2011 om kriterier for aner-kendelsen af uddannelsescentre, der er involveret i uddannelsen af lokomotivførere, om kriterier foranerkendelsen af eksaminatorer for lokomotivførere og om kriterier for afholdelsen af prøver i over-ensstemmelse med Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2007/59/EF)vil alle jernbanevirksom-heder og deciderede uddannelsessteder, eksempelvis skoler, som uddanner lokomotivfører skullegodkendes i henhold til de krav, der er angivet i Kommissionsafgørelsen.Formålet er at opnå en større ensartethed i uddannelserne af lokomotivførerne, samt af lærere ogeksaminatorer, faciliteter m.v.Med fast definerede krav til uddannelsesstederne og krav om godkendelse af disse åbnes samtidigtmarkedet for at udbyde lokomotivføreruddannelser.Kommissionsafgørelsen skal således ses i sammenhæng med (og er hjemlet i)lokomotivførerdirektivet (2007/59/EF), der opstiller krav til lokomotivførerne.Der er behov for en hjemmel til, at transportministeren kan fastsætte regler om godkendelse af deuddannelsessteder (jernbanevirksomheder, skoler m.v.), der i dag foretager uddannelse og træningaf lokomotivførere samt kommende ansøgere som ønsker at blive godkendt som uddannelsessted.I Danmark er det Trafikstyrelsen, der som sikkerhedsmyndighed, udsteder lokomotivførerlicenser tillokomotivførere. Det vil også være Trafikstyrelsen som i henhold til kommissionsafgørelsengodkender uddannelsesstederne i henhold til kravene i kommisionsafgørelsen.En ansøger, som ønsker at blive godkendt som uddannelsessted, kan være en person, etuddannelsessted, f.eks. en skole eller en jernbanevirksomhed. Ansøgeren skal kunne dokumenteretekniske og driftsmæssige kompetencer og kunne organisere passende uddannelses- ogtræningskurser, der dækker de enkelte uddannelsesbehov. Ansøgeren skal også have det nødvendigepersonale og de nødvendige faciliteter til brug for undervisningen. Uddannelsen skal gørelokomotivførere i stand til at opnå en lokomotivførerlicens og -certifikat i henhold tillokomotivførerdirektivet (2007/59/EF).Med lovforslaget foreslås endvidere, at transportministeren kan fastsætte regler om, at der førestilsyn med de uddannende jernbanevirksomheder og de teoretiske uddannelsessteder. Dennetilsynsmyndighed vil kunne være Trafikstyrelsen. Det foreslås i den forbindelse, at ministeren kanbemyndige andre statslige myndigheder eller offentlige institutioner til at foretage tilsynet meduddannelsesstederne. Dette kunne i givet fald være Ministeriet for Børn og Undervisning eller eninstitution under dette ministerium.Endvidere præciseres det, at der vil kunne opkræves gebyr for den godkendelse, som udstedes tiluddannelsesstedet. Gebyret vil blive fastsat administrativt.

2.2. Internationale vedtagelser på engelsk2.2.1 Gældende retJernbaneområdet gennemgår i EU-regi en teknisk harmonisering med henblik på at gøre detnemmere at køre over landegrænserne. I EU-reglerne bruges begrebet interoperabiltet om detteforhold. I forlængelse heraf udsteder Kommissionen et større antal Tekniske Specifikationer forInteroperabilitet, de såkaldte TSI’er, hvor de tekniske krav er angivet. TSI´erne foreligger på dansk.I mange af TSI´erne bestemmes det, at f.eks. visse EN-standarder (Europæisk Norm) udarbejdet afden Europæiske Standardiseringsorganisation, CEN (European Committee for Standardization),skal følges. EN-standarderne er ikke optrykt som en del af TSI´erne, men kan findes påstandardiseringsorganisationens hjemmeside. EN-standarder foreligger ikke på dansk.Det kan også i TSI´erne være bestemt, at standarder eller normer offentliggjort på det EuropæiskeJernbaneagenturs (ERA) hjemmeside skal følges. Standarderne eller normerne findes almindeligviskun på engelsk, og Kommissionen foretager ikke oversættelse heraf til dansk.Endelig findes internationale regelsæt om farligt gods, f.eks. reglementet for international transportaf farligt gods med jernbane (RID), som heller ikke udstedes på dansk. Farligt gods-reglementet(RID) er et bilag til den internationale jernbanekonvention, COTIF-konventionen og er ligeledes endel af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF af 24. september 2008 omindlandstransport af farligt gods.2.2.2. Transportministeriets overvejelser og lovforslagDet foreslås, at transportministeren i de regler, som fastsættes efter jernbaneloven, kan bestemme, atinternationale vedtagelser på engelsk inden for lovens område skal være gældende, uanset at de ikkeforeligger på dansk.TSI´erne er udformet som afgørelser rettet til medlemsstaterne og skal gennemføres i dansk ret.Trafikstyrelsen følger almindeligvis den praksis, at TSI´erne gennemføres i dansk ret ved atmedtage disse som et bilag til en administrativ forskrift. På denne måde vil den danskegennemførelsesforskrift også indeholde en henvisning til standarder og normer, der alene findes påengelsk.Den foreslåede bestemmelse svarer til, hvad der er gennemført på søfartsområdet, jf. § 17 i lov omsikkerhed til søs, og på luftfartsområdet, jf. § 153 a i luftfartsloven.Baggrunden for ikke at foretage oversættelse til dansk er, dels at reglerne er rettet mod denprofessionelle, internationalt orienterede del af jernbanebranchen, dels ressourcemæssige hensyn.2.3. Regler om påbud og forbud2.3.1. Gældende retEntreprenører m.v.Ved lov nr. 477 af 30. maj 2007 blev § 4 a indført i jernbaneloven. § 4 a angiver, at ministeren kanfastsætte regler om certificering af virksomheder og personer, som udfører opgaver forjernbanevirksomheder eller jernbaneinfrastrukturforvaltere. Denne bestemmelse retter sig primærtmod entreprenører. Jernbaneloven indeholder ikke hjemmel til at udstede påbud og forbud tilentreprenører eller til at føre tilsyn med disse virksomheder.VeteranbanerMed ændring af lov om jernbane lov nr. 553 af 26. juni 2010, blev der opnået en forenkling afreglerne om ikke erhvervsmæssig jernbanedrift (ophævelse af lov om veteranbaner) samtbemyndigelse for transportministeren til at fastsætte regler for ikke erhvervsmæssig jernbanedrift.

Der er ikke hjemmel i lov om jernbane til at fastsætte regler om forbud og påbud for ikkeerhvervsmæssig jernbanedrift.2.3.2. Transportministeriets overvejelser og lovforslagEntreprenører m.v.Jernbaneloven indeholder hjemmel til, at Trafikstyrelsen i særlige situationer kan udstede påbud ogforbud til jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere. En tilsvarende hjemmel findes ikkevedrørende entreprenører. Det er fundet hensigtsmæssigt, at der indføres en sådan hjemmel i loven,idet en sådan hjemmel vil give ensartede juridiske rammer for behandlingen af de forskelligevirksomheder på jernbaneområdet for så vidt angår sikkerhedsforhold.VeteranbanerI forbindelse med udmøntningen af bemyndigelsen til at fastsætte regler for ikke erhvervsmæssigjernbanedrift kan der være behov for at kunne udstede påbud og forbud i forbindelse med tilsynetmed veteranbanerne. Det er derfor fundet hensigtsmæssigt, at der indsættes en hjemmel i loven til atudstede påbud og forbud. Ifølge loven kan ministeren udpege sagkyndige private virksomhedereller personer til at føre tilsyn med veteranbanerne. Det er hensigten, at de sagkyndige, der udførertilsynet, skal meddele det til Trafikstyrelsen, såfremt de konstaterer forhold, der udgør en risiko forjernbanesikkerheden. Efterfølgende vil det være Trafikstyrelsen, der udsteder påbuddet ellerforbuddet.2.4. Jernbaneoverkørsler2.4.1. Gældende retReglerne om vejvendte sikkerhedsforanstaltninger i jernbaneoverkørsler, der er åbne for almindeligfærdsel er placeret i lov om offentlige veje, mens reglerne om jernbaneoverkørsler, der ikke er åbnefor almindelig færdsel, er placeret i lov om jernbane. Ved jernbaneoverkørsler forstås krydsningermellem jernbaner og veje. Det vil sige, at krydsninger, der ikke er åbne for motorkøretøjer, eromfattet af begrebet jernbaneoverkørsler.Kapitel 7 i lov om offentlige veje (vejloven), der har overskriften ”forholdet til jernbaner”,indeholder primært regler om de vejvendte sikkerhedsforanstaltninger i jernbaneoverkørsler, der eråbne for almindelig færdsel.Vejlovens § 84, stk. 1, bestemmer, at transportministeren kan pålægge enjernbaneinfrastrukturforvalter eller vejbestyrelse at anlægge eller udbygge viadukter til sikring affærdslen i jernbaneoverkørsler. Udgifterne herved afholdes af statskassen. Stk. 2 fastsætter, at for såvidt anlæg eller udbygning af en sådan viadukt måtte medføre fremtidige lettelser ijernbaneinfrastrukturforvalterens årlige udgifter, afholder jernbaneinfrastrukturforvalteren dog etbeløb, der svarer til den kapitaliserede værdi af udgiftsbesparelsen og andre indvundne fordele.Såfremt enighed om beløbets størrelse ikke kan opnås, fastsættes dette af ministeren.Efter vejlovens § 85 kan transportministeren efter forhandling med justitsministeren fastsættenærmere regler for sikkerhedsforanstaltninger i jernbaneoverkørsler, der er åbne for almindeligfærdsel, herunder regler for oversigtsarealer, lyssignaler og automatiske bomanlæg.Vejlovens § 86, stk. 1, bestemmer at forslag til nye eller ændrede sikkerhedsforanstaltninger skalforelægges for transportministeren til godkendelse, og at ministeren kan fastsætte nærmere reglerherom, herunder om tilsyn og klageadgang til Jernbanenævnet.Vejlovens § 86, stk. 2, bestemmer at transportministeren efter indhentet udtalelse fra vedkommendevejbestyrelse, henholdsvis vejmyndighed, eller jernbaneinfrastrukturforvalter kan pålægge

vedkommende vejbestyrelse, henholdsvis vejmyndighed, eller jernbaneinfrastrukturforvalter atetablere eller forbedre bestående sikkerhedsforanstaltninger.Vejlovens § 86, stk. 3, bestemmer, at transportministeren efter indhentet udtalelse fra relevantemyndigheder og virksomheder kan give tilladelse til, at sikkerhedsforanstaltningerne gøres mindreomfattende, såfremt trafikudviklingen i den pågældende jernbaneoverkørsel gør det forsvarligt.Det er som udgangspunkt statskassen, der afholder udgifterne til etablering, drift og vedligeholdelseaf sikkerhedsforanstaltninger, jf. vejlovens § 86, stk. 4. Undtagelsen til dette udgangspunkt findes ivejlovens § 86, stk. 5, hvorefter den instans, der forårsager et nyt anlægsprojekt i en overkørsel, skalbetale for anlæg af nye eller forbedrede sikkerhedsforanstaltninger samt drift og vedligeholdelse afdisse.Vejlovens § 87 bestemmer, at transportministeren kan tillade, at jernbaneinfrastrukturforvalterensforpligtelse til bevogtning af jernbaneoverkørsler ophæves på betingelse af, at der opsætteslyssignalanlæg.Ministeren har delegeret beføjelserne i vejlovens § 85 og § 86, stk. 1-3, til Trafikstyrelsen.Trafikstyrelsen har udmøntet disse beføjelser i bekendtgørelse nr. 1094 af 21. september 2010 omansvar for sikkerhedsforanstaltninger i jernbaneoverkørsler på Banedanmarks net, der er åbne foralmindelig færdsel.Bekendtgørelse nr. 1094/2010 indeholder regler om ansvaret for sikkerhedsforanstaltninger ogtilsyn. Bekendtgørelsen bestemmer, at Trafikstyrelsen fører tilsyn med, at Banedanmark varetagersikkerheden for vej- og jernbanetrafikken i overkørslerne.På privatbanernes net er tilsynet med overkørslerne i praksis delt mellem Vejdirektoratet ogTrafikstyrelsen. Vejdirektoratet fører tilsyn med de vejvendte dele, mens Trafikstyrelsen fører tilsynmed de banevendte dele.Trafikstyrelsens tilsyn i henhold til jernbaneloven er et audit- og risikobaseret tilsyn, der er baseretpå jernbaneinfrastrukturforvalterens opstilling af nødvendige sikkerheds- og kontrolsystemer samttilsyn med, at jernbaneinfrastrukturforvalteren har en forsvarlig og effektiv sikkerhedsledelse.Tilsynet er baseret på almindelige kompetencer til at give tilladelser og udstede påbud.2.4.2. Transportministeriets overvejelser og lovforslagDet foreslås, at kapitel 7 i lov om offentlige veje ophæves, og bestemmelserne flyttes til lov omjernbane. Dette vil sikre gennemsigtigheden på området, idet alle regler om jernbaneoverkørslersamles i jernbaneloven. Det er ikke hensigten med forslaget at ændre grundlæggende på dengældende retstilstand på jernbaneoverkørselsområdet, men det er fundet nødvendigt at justerereglerne på enkelte områder. Som nævnt ovenfor under pkt. 2.4.1 omfatter begrebetjernbaneoverkørsel alle krydsninger mellem jernbane og vej, således at krydsninger, der ikke eråbne for motorkøretøjer (overgange) også er omfattet.§ 87 i lov om offentlige veje foreslås ophævet, da bestemmelsen er forældet.Det er fundet hensigtsmæssigt at opdatere bestemmelserne om udgiftsfordelingen vedrørendesikkerhedsforanstaltningerne, således at alle udgifter til drift og vedligeholdelse afsikkerhedsforanstaltninger afholdes af infrastrukturforvalteren, som er den, der har ansvaret forsikkerheden i overkørslen. I dag skal udgifter til drift og vedligeholdelse afsikkerhedsforanstaltninger i visse tilfælde afholdes af vejbestyrelsen/vejmyndigheden, jf. vejlovens§ 86, stk. 5.

Når vejlovens regler om overkørsler flyttes til jernbaneloven, finder reglerne i jernbaneloven direkteanvendelse for alle overkørsler, herunder reglerne om tilsyn i § 21 i. Det betyder, attilsynskompetencen kommer til at fremgå direkte af loven samt at Trafikstyrelsen bliver den enestemyndighed, der har kompetence til at føre tilsyn med jernbaneoverkørsler. Overflytningen medførersamtidig, at Trafikstyrelsen bliver myndighed for samtlige overkørsler. Myndighedsopgavernebestår i regeludstedelse, udstedelse af ibrugtagningstilladelser og tilsyn.Vejbestyrelsen og vejmyndigheden har fortsat ansvaret for vejsikkerheden op tiljernbaneoverkørslen.Sammenligningstabel:

Lov om offentlige veje

§ 84, stk. 1, 1. pkt.§ 84, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2.§ 85§ 86, stk. 1, 1. pkt.§ 86, stk. 1, 2. pkt.§ 86, stk. 2§ 86, stk. 3§ 86, stk. 4 og 5§ 872.5. Akkrediteringsordning2.5.1.Gældende retI dag findes en række virksomheder, der udfører aktiviteter, der støtter jernbanevirksomheder oginfrastrukturforvaltere, såsom vedligeholdsvirksomheder, entreprenørvirksomheder m.fl. Disse haringen formel sikkerhedsgodkendelse i form af et certifikat, modsat jernbanevirksomhederne oginfrastrukturforvalterne, der har henholdsvis sikkerhedscertifikater og sikkerhedsgodkendelser.§ 4 a, stk. 1, giver mulighed for at fastsætte regler om certificering af virksomheder, der udføreraktiviteter, der støtter jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere, såsomvedligeholdelsesvirksomheder, entreprenørvirksomheder m.fl. § 4 a eller andre bestemmelser iloven giver dog ikke mulighed for at fastsætte regler om, at andre private godkendte virksomheder,(såkaldte akkrediterede virksomheder) kan certificere disse virksomheder.2.5.2. Transportministeriets overvejelser og lovforslagIfølge Kommissionens forordning 445/2011/EU samt kommende EU-regler vil virksomheder påjernbaneområdet, som har ansvar for vedligeholdelse af køretøjer, værksteder m.fl., kunnecertificeres. Det vil sige, at en virksomhed, som vedligeholder køretøjer på jernbaneområdet, vilkunne opnå et certifikat til dette. Som eksempel på en vedligeholdelsesvirksomhed kan nævnesDSB Vedligehold. Certificeringen (der udstedes et certifikat) er et bevis på, atvedligeholdelsesvirksomheden opfylder kravene i EU-reglerne. Formålet med certificeringen er atsikre, at ethvert køretøj, som vedligeholdelsesvirksomheden står for vedligeholdelse af, er i sikkerdriftstilstand. Certificering er f.eks. et krav for virksomheder, der vedligeholder godsvogne fra2013.Med henblik på at sikre at de certificerende virksomheder (certifikatudstederen) udfører deresvirksomhed på samme grundlag og efter samme retningslinjer både i Danmark og i resten af EU,

Lov om jernbane

§ 8 a, stk. 3§ 23 y§ 8 a, stk. 2§ 21 k, stk. 4§ 21 i, stk. 1, nr. 3§ 21 k, stk. 7, og § 21 l, stk. 4, 2. pkt.§ 21 k, stk. 4§ 23 y, § 23 zb, § 23 æOphæves

skal der ske en akkreditering (godkendelse og kvalitetssikring) af de certificerende virksomheder.Når de certificerende virksomheder er omfattet af en akkrediteringsordning, sikres en national oginternational anerkendelse af de certifikater, som er udstedt. Akkreditering i Danmark sker normaltaf DANAK.2.6. Arkæologiske forundersøgelser2.6.1. Gældende retEfter jernbanelovens § 21 e har infrastrukturforvalteren, Metroselskabet I/S eller Trafikstyrelsenunder visse betingelser mulighed for uden retskendelse at foretage visse foreløbige undersøgelser påprivat ejendom som jordbundsundersøgelser, opmålinger, afmærkninger og andre undersøgelser afudendørs arealer som grundlag for projektering af nye jernbaneanlæg eller ændringer af beståendebaneanlæg.Bestemmelsen om undersøgelser af udendørs arealer har eksisteret i jernbanelovgivningen siden1920’erne, hvor der har eksisteret en bestemmelse om, at enhver grundejer måtte tåle, atjernbanemyndigheden foretog visse undersøgelser på privat grund. Bestemmelsen er løbende blevetoverført til nyere lovgivning.I 2007 blev bestemmelsen suppleret med muligheden for at foretage ”andre undersøgelser afudendørs arealer”. Det er ikke omtalt i forarbejderne, hvilke andre undersøgelser, der – udoverjordbundsundersøgelser, opmålinger eller afmærkninger - kunne foretages i medfør afbestemmelsen. Arkæologiske forundersøgelser kan dog ikke antages at være omfattet afbestemmelsen, da der er tale om indgreb, der er mere omfattende end de undersøgelser, der sigtes tili § 21 e.2.6.2. Transportministeriets overvejelser og lovforslagI forbindelse med projektering af nye jernbaneanlæg eller ændringer af bestående baneanlæg vil deindledende undersøgelser kunne indikere, at der er sandsynlighed for at støde på arkæologiske fundi forbindelse med anlægsarbejderne.Hvis det vurderes, at der er behov for at foretage arkæologiske forundersøgelser, er det mesthensigtsmæssigt, at disse undersøgelser gennemføres, før detailprojekteringen og føranlægsarbejderne påbegyndes, så undersøgelserne ikke forsinker projektet og dermed belasterøkonomien i projektet.Det er derfor hensigtsmæssigt, at disse arkæologiske forundersøgelser kan påbegyndes tidligt, og såvidt muligt allerede inden der foreligger en færdig detailprojektering for jernbaneanlægget.Fastlæggelsen af behovet for arkæologiske forundersøgelser vil foregå i samarbejde medKulturarvstyrelsen (de lokale statsanerkendte museer).Arkæologiske forundersøgelser kan bestå i, at der trækkes et antal søgegrøfter på det berørte areal.Søgegrøfterne graves med en gravemaskine og lægges som regel med ca. 15 m mellemrum.Søgegrøfterne varierer fra 2-3 m i bredden og dybden er afhængig af muldlagets tykkelse. Der kantypisk afdækkes ca. 10.000 m2 pr. dag. Forundersøgelser i middelalderlige kulturlag forløberanderledes, idet disse oftest vil ske i form af analyse af boreprøver, søgegrøfter og/eller udgravningaf mindre felter, der kan belyse eventuelle kulturlag.Hvis man efter de arkæologiske forundersøgelser eller detailundersøgelser støder på væsentligefortidsminder, er konsekvensen, at der skal tages stilling til spørgsmålet om arkæologiskeudgravninger.

En egentlig arkæologisk udgravning er typisk mere omfattende end arkæologiske forundersøgelser.Sådanne udgravninger vil derfor kun blive udført, hvis der er sikkerhed for, at et givet projekt skalforløbe på en sådan måde, at det vil påvirke væsentlige fortidsminder. En egentlig arkæologiskudgravning vil derfor først blive gennemført efter, at der er vedtaget en anlægslov for projektet.De nævnte arkæologiske forundersøgelser vil kunne medføre, at f.eks. landbrugsarealer ikke vilkunne benyttes i en kortere eller længere periode. Der er derfor behov for en hjemmel til at kunneforetage disse undersøgelser, selvom de medfører ulemper for ejerne af de pågældende arealer.Henset til indgrebets omfang har det vist sig, at det typisk ikke er muligt mod erstatning at opnå enfrivillig aftale med lodsejeren om at kunne disponere over et givent område. Det skyldes navnlig, atdet kan være vanskeligt at blive enige om, hvilken erstatning, der skal ydes til lodsejeren, nåranlægsmyndigheden ikke har noget alternativ til en frivillig aftale.I dag forholder det sig således, at hvor der ikke kan indgås en frivillig aftale, kan de arkæologiskeforundersøgelser kun gennemføres efter besigtigelsesforretningerne, der er et led iekspropriationsprocessen. Det betyder, at de først kan foretages, når der foreligger en anlægslovmed ekspropriationshjemmel for den pågældende strækningDet foreslås derfor, at der skabes hjemmel i jernbaneloven til at foretage de nævnte arkæologiskeforundersøgelser, således at disse kan foretages uafhængigt af ekspropriationsprocessen, mensåledes at den private ejer af arealet, hvis der ikke kan indgås aftale med ejeren herom, får fulderstatning efter reglerne i loven om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.2.7. Afgiftsfinansiering af Trafikstyrelsens tilsyn2.7.1. Gældende retTilsynTrafikstyrelsen fører som tilsynsmyndighed tilsyn med hjemmel i lov om jernbane. En rækkebekendtgørelser stiller krav til virksomhederne inden for bl.a. områder som jernbanesikkerhed,beredskab, uddannelse og ibrugtagningstilladelser. Trafikstyrelsen fører kontrol medvirksomhedernes opfyldelse af kravene gennem tilsyn med virksomhederne.Trafikstyrelsen har grundlæggende to forskellige tilsynsopgaver: 1) som certificerende organ forvirksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer, og 2) som ”klassisk” tilsynsmyndighed medbeføjelser til at foretage tilsyn med alle forhold inden for jernbanens sikkerhed.Som certificerende myndighed udsteder Trafikstyrelsen sikkerhedscertifikater tiljernbanevirksomheder og sikkerhedsgodkendelser til infrastrukturforvaltere.Som tilsynsmyndighed fører Trafikstyrelsen tilsyn (audits) med udgangspunkt i virksomhedernessikkerhedscertifikat eller sikkerhedsgodkendelse. Tilsyn benyttes ved udstedelse, fornyelse,opfølgning og ændring af sikkerhedscertifikater og sikkerhedsgodkendelser.Herudover fører Trafikstyrelsen tilsyn med en lang række andre forhold, herunder overholdelse afsikkerhedsregler, krav til infrastrukturanlæg, regler om farligt gods, sikkerhedsklassificeretpersonale m.v.Trafikstyrelsens tilsyn inden for jernbaneområdet vil stige i de kommende år. Dette skal ses i lysetaf krav, der følger af nye fælleseuropæiske regler.Derudover lægger de fælleseuropæiske regler op til, at sikkerhedsmyndighedernes kontrol medvirksomhederne i højere grad skal baseres på tilsyn end på godkendelse på forhånd.Trafikstyrelsens tilsynsaktiviteter er i dag finansieret via bevilling i finansloven.

GebyrerDen gældende jernbanelov indeholder følgende bestemmelser om gebyrer:•§ 4, stk. 8: Trafikstyrelsen kan opkræve gebyr i forbindelse med udstedelse af tilladelse tiljernbanevirksomheder eller jernbaneinfrastrukturforvaltere.•§ 6, stk. 3: Transportministeren kan fastsætte regler om certificering af jernbanetekniskpersonale. Der opkræves gebyr for udstedelse af certifikater.•§ 21 u: Transportministeren kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af Trafikstyrelsensomkostninger ved varetagelse af opgaverne i henhold til denne lov.Hjemlerne er udmøntet på nogle områder - herunder licenser (tilladelser) til jernbanevirksomhederog infrastrukturforvaltere (§ 4, stk. 8), udstedelse af lokomotivførerlicenser (§ 6, stk. 3) godkendelseaf læsseenheder, helbredsgodkendelser m.v. (§ 21 u).Bemyndigelserne er udmøntet i bekendtgørelse nr. 513 af 20. maj 2010 om gebyrer påTrafikstyrelsens område.2.7.2 Transportministeriets overvejelser og lovforslagDet foreslås, at inspektioner og tilsyn, herunder tilsyn med sikkerhedscertifikater ogsikkerhedsgodkendelser, jf. lovens § 4a, § 6, stk. 4, og § 21 i fremover finansieres via en afgiftbetalt af de virksomheder, som er underlagt dette tilsyn.Med lovforslagets § 21 u, stk. 1-7, bliver der skabt hjemmel til at finansiere de med tilsynetforbundne udgifter, via en ordning som betales af de virksomheder, som er omfattet afTrafikstyrelsens tilsyn.Afgift i forbindelse med tilsynDet ønskes, at Trafikstyrelsens tilsynsaktiviteter på jernbaneområdet fremover – parallelt medluftfartsområdet og postområdet - skal finansieres via en årlig afgift pr. virksomhed. Afgiftenforventes at afspejle virksomhedernes aktivitetsniveau. Afgiften vil skulle finansiereTrafikstyrelsens tilsyn med de virksomheder, der er underlagt Trafikstyrelsens tilsyn i henhold tilloven.Med lovforslaget foreslås en model, hvor afgiften fastsættes under hensyntagen til virksomhedernesaktivitet – målt i antal kørte togkilometer i Danmark. Det forventes, at jo større aktivitet envirksomhed har, des mere tilsyn føres der af Trafikstyrelsen, og des større bør den årlige afgiftderfor være.Grundbeløb og aktivitetsafgiftDet foreslås, at virksomhederne uanset aktivitetsniveau skal betale et årligt grundbeløb på 50.000kr. pr. sikkerhedscertifikat og et årligt grundbeløb på 50.000 kr. pr. sikkerhedsgodkendelse, debesidder. Det vil sige, at hvis en virksomhed både er sikkerhedscertificeret som jernbanevirksomhedog sikkerhedsgodkendt som infrastrukturforvalter, skal virksomheden betale i alt 100.000 kr. årligt.Til dette beløb lægges en aktivitetsafhængig afgift pr. kørt togkilometer. Aktivitetsafgiften foreslåssat til 0,0475 kr. pr. kørt togkilometer og betales af jernbanevirksomheder, entreprenører oginfrastrukturforvaltere.Afgiften (både grundbeløb og aktivitetsafgift) vil komme til at gælde for alle nuværendevirksomheder med sikkerhedsgodkendelse og/eller sikkerhedscertifikat og vil også komme til at

omfatte alle virksomheder, der i fremtiden ønsker at udføre jernbanetransport eller forvalte og drivejernbaneinfrastruktur i Danmark.Entreprenørvirksomheder som ønsker at lade sig sikkerhedscertificere, dvs. at opnå etsikkerhedscertifikat, vil ligeledes være omfattet af reglerne.Trafikstyrelsen gennemfører som hovedregel mindst ét årligt tilsyn med alle sikkerhedscertifikaterog sikkerhedsgodkendelser.For større virksomheder vil aktivitetsafgiften udgøre størsteparten af den samlede afgift, mens f.eks. mindre jernbane- og entreprenørvirksomheder ikke forventes at ville komme til at betale enafgift, der er meget større end grundbeløbet (50.000 kr.).Opkrævning af afgiftenOpkrævning af afgiften fra virksomhederne foreslås foretaget i januar måned. Her vilTrafikstyrelsen opkræve grundafgiften samt en foreløbig opkrævning baseret på det sidst opgjorteantal kørte togkilometer. Opgørelsen af antal kørte togkilometer er baseret på kvalitetssikret data fravirksomhedernes egen indberetning til Trafikstyrelsens hændelsesdatabase.Det er hensigten, at i 2012, hvor afgiftsopkrævningen påbegyndes, vil der blive opkrævet afgift fortilsyn fra virksomhederne fra lovens ikrafttræden og året ud.Herudover foreslås, at virksomhederne er fuldt afgiftspligtige, når de har været omfattet af kraveneom tilsyn i lov om jernbane § 4a, § 6, stk. 3 og 4, og § 21 i, i det pågældende kalenderår. Detindebærer, at der også vil blive opkrævet grundafgift for de virksomheder, som fårsikkerhedscertifikat eller sikkerhedsgodkendelse eller ophører i løbet af året, ligesom de skal betaleaktivitetsafgift efter det antal kørte togkilometer den pågældende periode.Et eventuelt overskud eller underskud overføres til næste finansår. Der tilstræbes en balance over en4-årig periode, som det er gældende for omkostningsdækkede afgifter, jf. Finansministerietsbudgetvejledning pkt. 2.3.1.2.Afgiften for tilsyn skal også ses i sammenhæng med de i lovforslaget foreslåede nye bestemmelser i§ 6, stk. 3 og 4, hvor transportministeren kan fastsætte regler om godkendelse af uddannelsesstederog regler om tilsyn af disse uddannelsessteder. Der er her tale om nye EU-regler.Den foreslåede afgift for tilsyn vil inkludere tilsynet med de jernbanevirksomheder, som modbetaling uddanner lokomotivførere for andre jernbanevirksomheder. Disse jernbanevirksomhedervil i henhold til de nye EU-regler, jf. lovforslagets punkt 5, anses for at være uddannelsessteder ogskal derfor efterleve EU-krav til uddannelse af lokomotivfører.GebyrMed lovforslaget bliver der indsat en præcisering om, at der tillige kan fastsættes gebyrer tildækning af Trafikstyrelsens omkostninger ved varetagelse af opgave i henhold til fællesskabsretligeregler.Denne præcisering vil indebære, at også for nye opgaver angivet i fællesskabslovgivningen, vil der iforbindelse med udstedelse af bekendtgørelser i henhold til retsakten og jernbaneloven kunneudstedes regler om gebyr.Præciseringen af § 21 u giver Trafikstyrelsen mulighed for at lade gebyret for ibrugtagnings-tilladelser afspejle det ekstra ressourceforbrug, der er forbundet med styrelsens udvidedevejledning.

Ordningen vil også bringes i overensstemmelse med Trafikstyrelsens gebyrmuligheder påluftfartsområdet, hvor brugen af gebyrer er afpasset ressourceforbruget ved udøvelsen af styrelsensopgaver.Finansiering af tilsynet med andre uddannelsessteder end jernbanevirksomhederne, herunder skolereller andre institutioner, der uddanner lokomotivførere, foreslås finansieret efter lovens § 21 u, stk.8, om gebyrer.Godkendelser, forhåndsdialog og tilkendegivelserTrafikstyrelsen godkender jernbanekøretøjer og -infrastruktur gennem udstedelse afibrugtagningstilladelser. Endvidere godkender Trafikstyrelsen jernbanevirksomhedernes oginfrastrukturforvalternes sikkerhedsregler.En ibrugtagningstilladelse er Trafikstyrelsens godkendelse af ansøgers sikkerhedsarbejde iforbindelse med ny/ændret infrastruktur eller køretøjer, dvs. en godkendelse af et konkretjernbaneprojekt.Ansøger dokumenterer løbende sit sikkerhedsarbejde gennem udfærdigelse af en rækkesikkerhedsdokumenter samt erklæringer om overholdelse af relevante fællesskabsretlige regler. Aldenne dokumentation er obligatorisk, og skal vurderes af Trafikstyrelsen i forbindelse medsagsbehandlingen.Der er således tale om en høj grad af kontrol af det enkelte projekt og de regler, der lægges til grundfor projekterne fra Trafikstyrelsens side.Fra 1. januar 2012 lægger Trafikstyrelsen op til, at virksomhederne får en højere grad afselvforvaltning i forbindelse med ibrugtagning af køretøjer/infrastruktur.Virksomhederne får mulighed for at håndtere mindre projekter selv uden Trafikstyrelsensmellemkomst, og samtidig mindskes dokumentationskravene i de øvrige sager.Sikkerhedsdokumenterne erstattes således af en sikkerhedsvurderingsrapport udfærdiget af enuvildig assessor. Ansøger kan dog, navnlig i forbindelse med godkendelse af størrejernbaneprojekter (f.eks. København-Ringsted, Femern, letbaneprojekter m.fl.) have behov for enstørre grad af sikkerhed for, at projektet vil blive godkendt. Som et tilbud om udvidet vejledning iforbindelse med sagsbehandlingen tilbyder Trafikstyrelsen derfor virksomhederne forhåndsdialogog tilkendegivelse.Trafikstyrelsens almindelige vejledningspligt udmøntes traditionelt gennem generel vejledning,f.eks. i form af udformning af skriftlige vejledninger, undervisning i EU- og danske regler osv.Forhåndsdialog og tilkendegivelse går ud over den almindelige vejledningsforpligtelse og erfrivillige værktøjer, som kan hjælpe de enkelte (fortrinsvis store) projekter, der ønsker at minimereprojektrisikoen, det være sig økonomiske, tidsmæssige eller andre risici. Forhåndsdialogenhåndteres sædvanligvis ved møder, og omfanget afhænger af projektets omfang og kompleksitet.Tilkendegivelse benyttes i store projekter, og har til formål at betrygge ansøger i, at denne foretagerde rigtige handlinger og den rigtige proces følges, som projektet skrider frem.Forhåndsdialog og tilkendegivelse er således vejledning, der gives i et specifikt projekt, som et led isagsbehandlingen, på ansøgers foranledning.Der lægges derfor op til, at udover selve godkendelsen vil forhåndsdialog og tilkendegivelse ogsåblive gebyrbelagt (Trafikstyrelsens almindelige vejledning indgår ikke heri).

Dette vil bl.a. indebære, at Trafikstyrelsens nuværende gebyrbekendtgørelse vil blive ændret ogdermed også afspejle udvidelsen af Trafikstyrelsen opgaver, som angivet ovenfor.Der lægges derfor op til, at udover selve godkendelsen, vil forhåndsdialog og tilkendegivelse ogsåblive gebyrbelagt (Trafikstyrelsens almindelige vejledning indgår ikke heri).2.8 Gebyrfinansiering af Jernbanenævnets drift2.8.1 Gældende retEfter jernbanelovens § 24, stk. 4, kan transportministeren fastsætte regler om gebyrer til dækning afJernbanenævnets omkostninger ved varetagelse af opgaver i henhold til denne lov. Ibemærkningerne til denne bestemmelse, jf. lovforslag nr. 170 af 17. marts 2010, er det anført, atdenne hjemmel vil kunne anvendes i forbindelse med nye opgaver, som Jernbanenævnet måtte blivetildelt, f.eks. som følge af ny EU-regulering.Med hjemmel i § 24, stk. 4, er der i dag alene fastsat et gebyr for indbringelse af klage tilJernbanenævnet.2.8.2 Transportministeriets overvejelser og lovforslagMed forslaget til den nye § 24, stk. 4, foreslås det, at der indføres en hjemmel til, atJernbanenævnets drift i det hele kan gebyrfinansieres. Jernbanenævnet blev oprettet i 2010 for atimødekomme en begrundet udtalelse fra Kommissionen.Jernbanenævnet varetager en række klage- og tilsynsopgaver på jernbaneområdet, der er fastsat iEU´s jernbanepakker. Opgaverne vedrører navnlig markedsovervågning og andrekonkurrencerelaterede opgaver. Der foreslås indført en betalingsordning, hvorefter dejernbanevirksomheder, som Jernbanenævnet fører tilsyn med i henhold til jernbaneloven, betaler forde udgifter, der er forbundet med Jernbanenævnets drift. En lignende ordning kendes fra bl.a.energiområdet (elforsyningslovens § 78, varmeforsyningslovens § 23 c og naturgasforsyningslovens§ 44),. Det foreslås, at transportministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Det er hensigten, atreglerne i første omgang skal undtage privatbanerne (undtagen Hirtshalsbanen, der er en del afTEN-nettet) og DSB S-tog fra betalingsforpligtelsen, idet de i det væsentligste kun er omfattet afnævnets tilsyn med håndhævelsen af passagerrettighedsforordningen (1371/2007). På længere sigtkan der dog fastsættes regler, der pålægger disse betalingsforpligtelse i takt med, at EU-reglerpålægger dem yderligere pligter.Det foreslås endvidere, at transportministeren fortsat kan fastsætte regler om, at der skal betales etgebyr for indbringelse af klage for Jernbanenævnet.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommunerLovforslaget vil medføre en mindre forøgelse af administration for staten (Trafikstyrelsen) vedgodkendelsesordningen af uddannelsessteder samt tilsyn hermed. Godkendelserne vil væregebyrfinansieret.Lovforslaget vil medføre en ekstra udgift for Banedanmark, da det er forudsat, at Banedanmark skalbidrage til afgiftsfinansieringen af Trafikstyrelsens tilsyn. Lovforslaget vil ligeledes medføre enøget udgift for regionerne, da de finansierer privatbanerne. Dette vil sandsynligvis udløse et DUT-krav.Lovforslaget vil medføre en beskeden mindreudgift for kommunerne som følge af ændringen afreglerne om udgiftsfordelingen vedrørende sikkerhedsforanstaltninger i jernbaneoverkørsler. Denne

mindreudgift vil være en konsekvens af, at kommunerne ikke længere skal afholde udgiften til driftaf sikkerhedsforanstaltninger, hvor de har forårsaget et anlægsprojekt i en overkørsel. Disse udgiftervil fremover skulle afholdes af Banedanmark. Der vil således blive rejst et DUT-krav modkommunerne.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget medfører en mindre administrativ og økonomisk bebyrdelse af erhvervslivet påbaggrund af, at der vil blive opkrævet gebyr for godkendelse af uddannelsessteder samt øgetadministration i forbindelse med ansøgning om godkendelse som uddannelsessted.Lovforslaget vil medføre en merudgift for jernbanevirksomhederne som følge af bestemmelsen omgebyrfinansiering af Jernbanenævnet og bestemmelsen om afgiftsfinansiering af Trafikstyrelsenstilsyn.5. Administrative konsekvenser for borgereLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget gennemfører dele af Kommissionen afgørelse af 22. november 2011 vedrørendegodkendelse af uddannelsessteder, eksaminander og censorer for uddannelse af lokomotivførere.Lovforslaget indeholder i øvrigt ikke EU-retlige aspekter, men foretager en tilpasning afjernbanelovens bestemmelser på baggrund af direktiv 2007/59/EF om certificering aflokomotivfører og 2008/57/EF om interoperabilitet i jernbanesystemet i Fælleskabet, der allerede ergennemført i dansk ret.8. HøringLovforslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:9. Sammenfattende skemaPositivekonsekvenser/mindreudgifterØkonomiske konsekvenser for Der vil blive opkrævet gebyr forstat, regioner og kommunerordningen med godkendelse afuddannelsessteder, som uddannerlokomotivførere.Negativekonsekvenser/merudgifter

Trafikstyrelsens tilsyn samtgebyrer vil medføre en merudgiftfor Banedanmark og regionerne,som finansierer privatbanerne.Banedanmark vil muligvis få enbegrænset merudgift til drift afsikkerhedsforanstaltninger i vissejernbaneoverkørsler.Såfremt privatbanerne ønsker atblive godkendt somuddannelsessted, vil dette kunnemedføre mindre administrativeomkostninger i forbindelse medansøgningen.Godkendelsesordningen foruddannelsessteder, som ønsker atuddanne lokomotivføreremedfører mindre økonomiskekonsekvenser for erhvervslivet,idet der vil blive opkrævet gebyrfor godkendelsen.Gebyrfinansiering afJernbanenævnet ogafgiftsfinansiering afTrafikstyrelsens tilsyn vilmedføre en merudgift forjernbanevirksomhederneForslaget vil medføre mindreadministrative konsekvenser foruddannelsessteder, som ønsker atfå en godkendelse til at uddannelokomotivførere.Ingen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Ændringen af § 4, stk. 4, er en konsekvensændring som følge af selskabsloven.Til nr. 2Det foreslås at der indføres hjemmel i § 4 a til, at ministeren kan fastsætte regler om tilsyn, påbudog forbud vedrørende virksomheder og personer, som udfører opgaver for jernbanevirksomheder og– infrastrukturforvaltere for at sikre ensartethed i behandlingen af de forskellige virksomheder påjernbaneområdet, herunder jernbanesikkerhedsområdet. Trafikstyrelsen kan i dag udstede påbud ogforbud, samt føre tilsyn med jernbanevirksomheder og -infrastrukturforvaltere.Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2. 3.Til nr. 3I dag kan Trafikstyrelsen udstede sikkerhedscertifikater til entreprenører m.fl., der udfører opgaverfor jernbanevirksomheder og -infrastrukturforvaltere.Som følge af kommende EU-lovgivning vil der fremover være behov for at fastsætte regler om, atvirksomheder (certificerende organer), som Danmark udpeger i henhold til retsakter fastsat af DenEuropæiske Union, til at udstede certifikater til bl.a. vedligeholdelsesenheder ellervedligeholdelsesværksteder m.v., skal være akkrediterede. I øjeblikket findes der kun EU-regler omcertificering af enheder med ansvar for vedligeholdelse af godsvogne, men der forventes at kommetilsvarende EU-regler for alle typer af køretøjer.Ministeren vil med den foreslåede bestemmelse kunne fastsætte regler om en akkrediteringsordningfor de certificerende virksomheder. Den akkrediterede ordning skal sikre national og internationalanerkendelse af certifikaterne.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.6.Til nr. 4Det foreslås i § 5, stk. 2, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om udstedelse af påbud ogforbud til veteranbanerne. Transportministeren kan i henhold til eksisterende bestemmelser ijernbaneloven udpege sagkyndige private virksomheder eller personer til at føre tilsyn medveteranbanerne. Denne kompetence har ministeren delegeret til Trafikstyrelsen, som udpeger etantal sagkyndige til at udføre tilsynet med veteranbanerne.Bemyndigelsen forventes udnyttet således, at såfremt de sagkyndige private virksomheder ellerpersoner, der fører tilsyn med veteranbanerne, konstaterer forhold, der udgør en risiko forjernbanesikkerheden, er disse forpligtet til at give meddelelse om dette til Trafikstyrelsen, såTrafikstyrelsen kan udstede et påbud eller forbud.I det omfang den sagkyndige person eller virksomhed konstaterer sikkerhedsmæssige forhold, hvorder straks skal nedlægges mundtligt forbud mod fortsat drift, vil den sagkyndige straks skullemeddele dette til Trafikstyrelsen, der mundtligt nedlægger forbud. Trafikstyrelsen vil efterfølgendeskriftligt meddele veteranbanen forbuddet og følge op.Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 2.3.

Til nr. 5Der foreslås en bemyndigelse i § 6, stk. 3, til at ministeren kan fastsætte regler om godkendelse afuddannelsessteder for lokomotivførere og opkræve gebyr herfor.Der foreslås endvidere en bemyndigelse i § 6, stk. 4, til at ministeren kan fastsætte regler om tilsynmed disse uddannelsessteder.Trafikstyrelsen godkender i dag jernbanevirksomhedernes og infrastrukturforvalternessikkerhedsmæssige uddannelser.Godkendte jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere, som udelukkende uddanner egnelokomotivførere, vil kunne godkendes i henhold til den foreslåede bestemmelse via udvidelse afderes sikkerhedscertifikat. For disse virksomheder vil det administrative arbejde være en mindreopgave, idet virksomhederne allerede er i besiddelse af langt de fleste oplysninger, som ernødvendige for en godkendelse. Det forventes, at virksomhederne vil skulle sammenfatte disseoplysninger - med de nødvendige supplementer – i en ansøgningskontekst. Uddannelsesplaner,undervisningskompetencer m.v. findes i forvejen i virksomhederne og er allerede godkendt afTrafikstyrelsen, hvorfor der for det faglige indhold vil kunne henvises til forudgående godkendelser.For ansøgere, som Trafikstyrelsen ikke har godkendt, vil godkendelsesordningen betyde, at såvel defaglige som de organisatoriske forhold, som et uddannelsescenter skal efterleve skal beskrives, idetsådanne ansøgere ikke er indehavere af et sikkerhedscertifikat. Dette vil formodentlig medføre enudvidet administrativ opgave, end det er tilfældet for godkendte jernbanevirksomheder oginfrastrukturforvaltere.Godkendelsen som uddannelsescenter omfatter også retten til at fungere som eksaminationscenter.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 2.1.Til nr. 6Der foreslås i § 8 a, stk. 2, at transportministeren bemyndiges til at fastsætte regler omsikkerhedsforanstaltninger i jernbaneoverkørsler. Sikkerhedsforanstaltningerne er bl.a.krydsmærker, advarselssignalanlæg og bomanlæg. De nærmere krav til sikkerhedsforanstaltninger ijernbaneoverkørsler, herunder også ansvaret for disse, fastsættes, som det også er tilfældet i dag, ien bekendtgørelse. Her defineres også begrebet ”sikkerhedsforanstaltninger” nærmere. Reglernefastsættes efter forhandling med Justitsministeriet.Reglerne finder anvendelse for sikkerhedsforanstaltninger i både eksisterende og nyejernbaneoverkørsler. Nye jernbaneoverkørsler anlægges hovedsageligt, når eksisterendejernbaneoverkørsler, der er sikret med krydsmærker nedlægges og der etableres en nyjernbaneoverkørsel som erstatning.Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af § 85 i lov om offentlige veje.Det foreslås i § 8 a, stk. 3, at ministeren kan tage initiativet til anlæg eller udbygning af viadukter.Forinden beslutningen træffes, skal der indhentes udtalelse fra relevantejernbaneinfrastrukturforvalter og vejbestyrelse. Såfremt anlægget besluttes fremmet, kan ministerenpålægge den relevante jernbaneinfrastrukturforvalter og/eller vejbestyrelse at udføre arbejdet.Forslag til anlæg eller ombygning af viadukter kan forelægges ministeriet afjernbaneinfrastrukturforvaltere og vejbestyrelser. Disse kan ligeledes henlede ministerietsopmærksomhed på jernbaneoverkørsler, hvor særlige trafikale eller færdselssikkerhedsmæssigeforhold taler for gennemførelse af viaduktanlæg.

Den forslåede bestemmelse er en videreførelse af § 84, stk. 1, 1. pkt., i lov om offentlige veje.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.Til nr. 7Det foreslås i § 21 e, stk. 2, at den gældende § 21 e kommer til at omfatte arkæologiskeforundersøgelser. Det indebærer, at infrastrukturforvalteren, Metroselskabet I/S eller Trafikstyrelsenkan foretage arkæologiske forundersøgelser under de samme betingelser, der er nævnt i dengældende § 21 e, stk. 1.Da der er tale om et indgreb, der er mere indgribende end de forundersøgelser, der er omfattet afden gældende bestemmelse, foreslås det istk. 4,at ejeren skal underrettes skriftligt senest 28 dageinden de arkæologiske forundersøgelser gennemføresDet foreslås i stk. 3, at forlænge det gældende varsel på 8 dage til 14 dage for at ensrette reglernemed reglerne på vejområdet. Ejeren af de i stk. 1 nævnte arealer skal således underrettes skriftligtsenest 14 inden gennemførelsen af de i stk. 1 nævnte undersøgelser.I den foreslåede stk. 5, bestemmes det – i tråd med hvad der er gældende for de forundersøgelser,der er omfattet af den gældende § 21 e – at erstatning for skade, der bliver påført ved dearkæologiske forundersøgelser, hvis der ikke kan opnås en aftale med ejeren herom, fastsættes vedtaksation efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.6.Til nr. 8Det foreslås, at overskriften på kapitel 8 c ændres, da bestemmelserne i kapitlet foreslås tilpassetsåledes, at de også fastsætter krav om overholdelse af regler, godkendelse, tilsyn og påbud iforbindelse med vejvendte sikkerhedsforanstaltninger i jernbaneoverkørsler.Til nr. 9Det foreslås i § 21 i, stk. 2, at de vejvendte sikkerhedsforanstaltninger i jernbaneoverkørsler, der eråbne for almindelig færdsel, omfattes af Trafikstyrelsens almindelige tilsynsbestemmelse. Dermeder de vejvendte sikkerhedsforanstaltninger uden yderligere også omfattet af påbudsbestemmelsen i§ 21 l, stk. 3.Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af § 86, stk. 1, 2. pkt., i lov om offentlige veje.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.Til nr. 10Der foreslås i § 21 i, stk. 1, nr. 4 en præcisering af den gældende bestemmelse.Den gældende bestemmelse implementerede Jernbanesikkerhedsdirektivets (Rådets Direktiv2004/49/EF af 29. april 2004 om jernbanesikkerhed i EU) krav om sikkerhedscertifikater tiljernbanevirksomheder og sikkerhedsgodkendelser til jernbaneinfrastrukturforvaltere. Nyskabelsen icertifikaterne/godkendelserne var, at virksomhederne skulle have et sikkerhedsledelsessystem, ogderfor blev bestemmelsen formuleret med udgangspunkt i sikkerhedsledelsessystemet, da det vardette, Trafikstyrelsen først og fremmest havde behov for at føre tilsyn med.Med præciseringen af § 21 u stk. 1, nr. 4 fra ”sikkerhedsledelsessystem” til ”sikkerhedscertifikat ogsikkerhedsgodkendelse” vil bestemmelsen svare til det sprogbrug, som er angivet i lovens § 3, hvori

det angives, at en jernbanevirksomhed skal have udstedt et sikkerhedscertifikat og enjernbaneinfrastrukturforvalter skal have en sikkerhedsgodkendelse udstedt af Trafikstyrelsen.Til nr. 11Med den foreslåede ændring af § 21 k, stk. 4, præciseres det, at vejvendtesikkerhedsforanstaltninger i jernbaneoverkørsler, der er åbne for almindelig færdsel, ikke må tages ibrug, før Trafikstyrelsen har udstedt en ibrugtagningstilladelse. Dette gælder uanset, hvilkenændring der foretages af de vejvendte sikkerhedsforanstaltninger. Som konsekvens af denforeslåede ændring af bestemmelsen vil § 21 k, stk. 6, umiddelbart finde anvendelse på de vejvendtesikkerhedsforanstaltninger i jernbaneoverkørsler, således at Trafikstyrelsen kan fastsætte nærmereregler om og træffe afgørelse om godkendelse af de vejvendte sikkerhedsforanstaltninger ijernbaneoverkørsler. Trafikstyrelsen kan i medfør af denne bestemmelse også give tilladelse til atgøre sikkerhedsforanstaltninger mindre omfattende, hvis jernbaneinfrastrukturforvalteren kanpåvise, at det er forsvarligt, f.eks. på grund af trafikudviklingen i den pågældendejernbaneoverkørsel.Det bemærkes, at det ikke er hensigten, at undtagelsesbestemmelsen i § 21 k, stk. 6, om, at visseforhold kan undtages fra godkendelse, skal anvendes i forbindelse med de vejvendtesikkerhedsforanstaltninger i jernbaneoverkørsler.Bestemmelsen er en videreførelse af § 86, stk. 1, 1. pkt. og stk. 3, i lov om offentlige veje medmindre præciseringer.Til nr. 12 og 13Det foreslås, at de vejvendte sikkerhedsforanstaltninger i jernbaneoverkørsler, der er åbne foralmindelig færdsel, og sikkerheden for vejtrafikken i disse jernbaneoverkørsler omfattes af lov omjernbanes påbuds- og forbudsbestemmelser på samme måde som anden jernbaneinfrastruktur.Bestemmelsen er en videreførelse af § 86, stk. 2, i lov om offentlige veje.Til nr. 14Trafikstyrelsen fører et audit- og risikobaseret tilsyn med jernbanevirksomhederne ogjernbaneinfrastrukturforvalterne. Trafikstyrelsen ønsker mest mulig jernbanesikkerhed fortilsynsressourcerne.Trafikstyrelsen har grundlæggende to forskellige tilsynsopgaver: 1) som certificerende organ forvirksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer, og 2) som ”klassisk” tilsynsmyndighed medbeføjelser til at foretage tilsyn med alle forhold inden for jernbanens sikkerhed. Trafikstyrelsengennemfører certificerings- og godkendelsestilsyn med udgangspunkt i virksomhedernessikkerhedscertifikat eller sikkerhedsgodkendelse. Denne type tilsyn benyttes ved udstedelse,fornyelse, opfølgning og ændring af sikkerhedscertifikater eller sikkerhedsgodkendelser. En rækkebekendtgørelser stiller krav til virksomhederne indenfor bl.a. områder som jernbanesikkerhed,beredskab, uddannelse og ibrugtagningstilladelser. Trafikstyrelsen skal gennem tilsynet sikre, atvirksomhederne opfylder de fastsatte krav samt overholder regler.Med lovforslagets § 21 u, stk. 1-7, bliver der skabt hjemmel til at finansiere de med tilsynetforbundne udgifter via en ordning som foreslås betalt af jernbanevirksomhederne oginfrastrukturforvalterne.Med lovforslagets § 21 u, stk. 8 og 9 videreføres Trafikstyrelsens mulighed for at opkræve gebyrerfor Trafikstyrelsens opgaver i henhold til lov om jernbane. Der skabes om noget nyt hjemmel til, atder også kan opkræves gebyr for opgaver i henhold til fællesskabsretlige regler på jernbaneområdet.

Der henvises i det hele til de almindelige bemærkninger pkt. 2.7.Til nr. 15Idet der foreslås indsat en ny bestemmelse, § 21 x, i kap. 8 d, foreslås det at ændre titlen på kapitlet.Til nr. 16Der foreslås indført udtrykkelig hjemmel i § 21 x til fortsættelse af den eksisterende praksis,hvorefter det i administrative forskrifter fastsættes, at internationale vedtagelser på engelsk skalfølges, uanset at de pågældende vedtagelser ikke er oversat til dansk. Den foreslåede bestemmelsesvarer til, hvad der er gennemført på søfartsområdet, jf. § 17 i lov om sikkerhed til søs, og påluftfartsområdet, jf. § 153 a i luftfartsloven.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger 2.2.Til nr. 17Til § 21 yDet er ifølge gældende EU-direktiver jernbaneinfrastrukturforvalteren, der har ansvaret forsikkerheden i overkørslen. Det foreslås, at det altid er jernbaneinfrastrukturforvalteren, der skalafholde udgifter til almindelig drift og vedligeholdelse af sikkerhedsforanstaltningerne. Dettegælder også sikkerhedsforanstaltninger, hvor vejmyndigheden/vejbestyrelsen har afholdt udgifternetil etablering eller forbedring af sikkerhedsforanstaltningerne, jf. den foreslåede § 21 z. At dissedrift- og vedligeholdelsesudgifter – for sikkerhedsforanstaltninger, hvorvejbestyrelsen/vejmyndigheden har afholdt udgifter til etablering eller forbedring – fremover skalafholdes af jernbaneinfrastrukturforvalteren, er en ændring i forhold til den gældende bestemmelse ivejlovens § 86, stk. 5, hvorefter den instans, der forårsager et projekt i en jernbaneoverkørsel ogsåer den instans, der skal afholde udgifterne til anlæg, drift og vedligeholdelse. Baggrunden for denneændring er, at det er mest hensigtsmæssigt for at sikre et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau, at det erden, der er ansvarlig for sikkerheden i overkørslen, der skal bære udgifterne til drift og vedligehold.I dag findes der aftaler (overenskomster) for visse overkørsler, hvor der er aftalt en udgiftsfordeling,der pålægger vejbestyrelsen/vejmyndigheden at afholde udgifterne til drift og vedligehold afsikkerhedsforanstaltningerne. Det foreslås, at de aftaler, der er gældende, opretholdes.I forbindelse med Banedanmarks overtagelse af infrastrukturansvaret for overkørslerne påprivatbanernes net, forudsættes det, at Banedanmark indtræder i de aftaler, som Vejdirektoratet harlavet med vejbestyrelser/vejmyndigheder.Idet hovedreglen i forslaget er, at udgifter til drift og vedligehold afholdes afjernbaneinfrastrukturforvalteren, foreslås det, at der ikke efter lovens ikrafttræden kan indgåsaftaler, der indeholder vilkår om en anden udgiftsfordeling.Til § 21 zDet foreslås, at den instans, der forårsager et anlægsprojekt i en overkørsel, også er den, der skalafholde udgifterne til de ændringer i sikkerhedsforanstaltningerne, der er påkrævet for atoverkørslen lever op til gældende sikkerhedskrav. Det gælder udgifter til både ombygning,forbedringer og etablering af helt nye sikkerhedsforanstaltninger. Ordningen svarer til den, derfindes i dag med den undtagelse, at udgifterne til fremtidig drift og vedligehold af desikkerhedsforanstaltninger, der er betalt af den, der har forårsaget projektet, ikke længere også skal

afholdes af den, der har forårsaget projektet. I dag findes der aftaler, der regulererudgiftsfordelingen i visse overkørsler. Disse foreslås opretholdt jf. bemærkningerne til denforeslåede § 21 y.Det vil sige, at hvis det er vejbestyrelsen/vejmyndigheden, der forårsager et projekt, der medførerbehov for forbedring eller etablering af sikkerhedsforanstaltningerne, afholdervejbestyrelsen/vejmyndigheden udgifterne til disse, men udgifterne til den fremtidige drift ogvedligeholdelse af sikkerhedsforanstaltningerne afholdes af jernbaneinfrastrukturforvalteren.Udgifter til ændringer i sikkerhedsforanstaltninger, der ikke kan henføres til et anlægsprojekt ioverkørslen, afholdes af jernbaneinfrastrukturforvalteren, der som ansvarlig for sikkerheden ioverkørslen skal sørge for, at overkørslen lever op til gældende sikkerhedskrav. En sådan ændringvil typisk være tilfældet, hvor jernbaneinfrastrukturforvalteren selv vurderer - f.eks. som følge afden almindelige udvikling i vejtrafikken – at yderligere sikkerhedsforanstaltninger er påkrævet.Herudover kan Trafikstyrelsen som tilsynsmyndighed vurdere, at der er behov for at pålæggejernbaneinfrastrukturforvalteren at etablere eller ændre sikkerhedsforanstaltningerne.Til § 21 æDen foreslåede bestemmelse viderefører gældende ret. Der er tale om en videreførelse af lov omoffentlige vejes § 84, stk. 1, sidste punktum, og stk. 2.Til nr. 18 og 19Med forslaget til den nye § 24, stk. 4, foreslås det, at der indføres en hjemmel til, atJernbanenævnets drift i det hele gebyrfinansieres af de jernbanevirksomheder, som nævnet førertilsyn med efter jernbaneloven eller efter regler udstedt i henhold til denne lov. Det foreslås, atministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Det er hensigten, at bemyndigelsen i første omgangskal udmøntes således, at privatbanerne (undtagen Hirtshalsbanen, der er en del af TEN-nettet) ogDSB S-tog undtages fra betalingsforpligtelsen, fordi de i det væsentligste kun er omfattet afnævnets tilsyn med, at passagerrettighedsforordningen (1371/2007) overholdes. På længere sigt kanministeren dog tænkes at fastsætte regler, der pålægger disse betalingsforpligtelse i takt med, at EU-regler pålægger dem yderligere pligter. Bemyndigelsen vil endvidere skulle benyttes til at fastsætteregler for beregningsmetoden samt regler for opkrævningen.Det foreslås endvidere, at transportministeren fortsat kan fastsætte regler om, at der skal betales etgebyr for indbringelse af klage for Jernbanenævnet.Endeligt foreslås det i § 24, stk. 6, at gebyrerne i stk. 4 og 5 kan tillægges renter i overensstemmelsemed renteloven samt at transportministeren kan fastsætte regler om betaling for erindringsskrivelserfor disse gebyrer.Til nr. 20I henhold til lov om jernbane kan transportministeren fastsætte regler om en akkrediteringsordningfor de bemyndigede organer (Notified Bodies), som ministeren i henhold tilinteroperabilitetsdirektivet (2008/57/EF) har bemyndiget til at varetage visse opgaver efterdirektivet. Disse bemyndigede organer verificerer og kontrollerer, at køretøjer ellerjernbaneinfrastruktur, der måtte ønskes godkendt af en virksomhed, er i overensstemmelse medinteroperabilitetsdirektivet og de tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSI) m.v. Kravet omakkreditering betyder blandt andet, at der sker en uafhængig bedømmelse af de bemyndigedeorganers kompetence til at udføre en bestemt opgave i overensstemmelse med givne krav. Detforeslås, at sådan en akkrediteringsordning også vil kunne anvendes på f.eks. de såkaldte udpegedeorganer (Designated Bodies), som i henhold til interoperabilitetsdirektivet skal verificere denationale tekniske regler udstedt af medlemsstaterne, og som er notificerede overfor EU-