TRU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 157: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer (Kontrolsyn af erhvervskøretøjer på firmaadressen, finansiering af tilsyn m.v.), fra transportministeren

UDKAST 20. december 2011ForslagTilLov om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer(Kontrolsyn af erhvervskøretøjer på firmaadressen, finansiering af tilsyn m.v.)§1I lov nr. 473 af 9. juni 2004 om godkendelse og syn af køretøjer foretages følgende ændringer:1. Før § 1 indsættes:”Formål§ 1.Formålet med loven er at sikre tilsynet med, at køretøjer til stadighed holdes i lovlig stand.”§ 1 bliver herefter § 1 a.2. I § 6 indsættes efter stk. 1 somstk. 2:”Stk.2.Trafikstyrelsen kan fastsætte nærmere bestemmelser om, at visse småreparationer kanundtages fra bestemmelsen i stk. 1.”3. I§ 11indsættes efter stk. 1 somstk. 2ogstk.3:”Stk.2.Trafikstyrelsen kan i op til 4 uger efter, at et erhvervskøretøj er blevet synet eller omsyneti en syns- eller omsynsvirksomhed, mod behørig legitimation og uden retskendelse foranstalteuanmeldt kontrolsyn af køretøjet på arealer, som køretøjsejeren/-brugeren eller dennesvirksomhed råder over i erhvervsmæssig henseende. I særlige tilfælde kan Trafikstyrelsenforanstalte kontrolsynet mere end 4 uger efter synet eller omsynet.Stk. 3.Som led i Trafikstyrelsens tilsyn udføres kontrol af erhvervskøretøjer ved vejsiden4. Efter § 12 indsættes:”Videregivelse af data til kommercielle formål§ 12 a.Trafikstyrelsen kan fastsætte regler om udlevering af data fra styrelsens registre modvederlag med henblik på modtagerens kommercielle udnyttelse af disse data.”5.§ 13, stk. 1,affattes således:”§13.Med bødestraf straffes den registrerede ejer eller bruger af et køretøj, der ikke fremstillerkøretøjet til syn efter indkaldelse, jf. § 3, stk. 1., og den registrerede ejer eller bruger, der ikkeefterkommer et påbud efter § 3, stk. 3.”6.§ 15affattes således:§ 15.Tilladelsesindehaverne skal betale et gebyr på [19 kr.] pr. syn eller omsyn til staten. Hvisgebyret ikke betales rettidigt, tillægges renter i overensstemmelse med rentelovens regler forrente af pengekrav på formuerettens område.Stk. 2:Det i stk. 1 nævnte beløb opreguleres en gang årligt med 2 pct. tillagt tilpasningsprocentenfor det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det herefter fremkomne beløbafrundes til nærmeste kronebeløb. Transportministeren bekendtgør eventuelle reguleringer hvertår, første gang pr. 1. januar 2013.Stk. 3.Det i stk. 1 nævnte gebyr skal dække udgifterne til Trafikstyrelsens syns- ogomsynsaktiviteter, herunder til kontrol af erhvervskøretøjer ved vejsiden og kontrol med erhvervskøretøjer, der befinder sig på et areal, som ejeren/brugeren eller dennes virksomhed råder over ierhvervsmæssig henseende.”

1. Lovforslagets formål og baggrundPeriodiske syn har til formål at sikre en høj teknisk sikkerhed i danske køretøjer. Køretøjer syneshvert andet år i en privat synshal, tunge erhvervskøretøjer dog hvert år. Trafikstyrelsen fører tilsynmed synsvirksomhederne, hvor der foretages ca. 2500 årlige tilsyn, hvoraf hovedparten erkontrolsyn af netop synede køretøjer. Endvidere opgøres statistik over samtlige bilsyn og omsyn.Synskvaliteten for biler har igennem en årrække generelt været tilfredsstillende, menTrafikstyrelsen kan se en udvikling i risikomønstret ved lastbiler. Der er konstateret en stigning iomsynsprocenten fra 15 % i 2008 til 24 % i 1. halvår af 2011. Dette vurderes at afspejle en genereltdårligere vedligeholdelsesstandard og flere ældre lastbiler, begge dele formentlig som følge af denøkonomiske krise. Dette tyder på, at der kører lastbiler i ringere tilstand på landevejene endtidligere.Endvidere konstaterer Trafikstyrelsen, at en relativ stor andel af lastbiler ikke lever op til detekniske krav, når de kører på vejene, bl.a. fordi de enten har fejl eller har monteret ulovligt udstyrefter at have været i synshallen. Af de godt 200 lastbiler, der årligt udpeges selektivt af politiet ogkontrolleres af styrelsens inspektører ved vejsiden, sendes nu ca. 1/3 til syn i en synshal medmistanke om alvorlige fejl og mangler. Tendensen har været stigende. I 2009 blev 24 pct. af deudtagne lastbiler sendt til syn. I 2010 steg det til 35 pct. og tallet forventes at være endnu højerefor 2011 (ca. 37 pct.).De gældende lovbestemmelser giver ikke mulighed for at tilrettelægge et tilsyn, der afspejler detgivne risikomønster, f.eks. gennem øget brug af syn ved vejsiden. Derfor har ejere af tunge

køretøjer i dag mulighed for at spekulere i at anvende ulovligt udstyr i perioden mellem toperiodiske syn, fordi Trafikstyrelsen i dag ikke har tilstrækkelig mulighed for at foretage effektivtkontrolsyn andre steder end i en synshal.Trafikstyrelsens tilsyn i synshallerne er således ikke tilstrækkeligt til at fange den tilsyneladenderingere køretøjsstand hos tunge køretøjer, bl.a. fordi en del fejl/ulovligheder ikke er til stede vedselve synet. Der er behov for i højere grad at kunne være til stede ved vejsiden eller opsøgekøretøjerne på et areal, som ejeren/brugeren eller dennes virksomhed erhvervsmæssigt råderover. Generelt er der brug for et tilsyn, der mere konsekvent baserer sig på en risikovurdering, såtilsynet år for år kan sætte ind for at give maksimal effekt – uanset om det er i synshallen, pålandevejen eller på køretøjsejernes adresse eller andet areal, som disse råder over, kort tid efter etsyn.Det foreslås, at Trafikstyrelsen mod behørig legitimation og uden retskendelse får adgang til atforetage uanmeldt kontrolsyn af erhvervskøretøjer i en kortere periode efter et syn eller omsyn.Det foreslås endvidere at indsætte en bestemmelse om, at kontrol af erhvervskøretøjer vedvejsiden er en del af Trafikstyrelsens tilsyn.Lovforslaget indeholder i tilknytning hertil forslag om, at provenuet fra det gebyr, somkøretøjsejerne gennem syns- og omsynsvirksomhederne betaler til staten pr. syn/omsyn kananvendes til en bredere tilsynsaktivitet for Trafikstyrelsens inspektører.En anden problemstilling i den gældende lov er, at der ofte er et ønske hos bilejerne om, atsynsvirksomhederne kan udføre visse småreparationer i forbindelse med gennemførelse af syn,f.eks. skift af defekt pære, justering af lygteposition mv. Det er unødig besværligt, at en bilejer skalkøre hen på et værksted, blot fordi en pære er defekt. I den gældende synslov er der forbud mod,at synsvirksomheder ”erhvervsmæssigt” foretager reparationer af køretøjer. Der findes i dag ingenbagatelgrænse for sådanne småreparationer. Det foreslås derfor, at der åbnes op for at sætte ensådan bagatelgrænse.Endelig foreslås det, at der er indsættes en formålsbestemmelse i loven, således at det fremgår, atformålet med loven er at sikre, at køretøjer til stadighed er i lovlig stand.2. Kontrolsyn af erhvervskøretøjer2.1 Gældende retI dag foretager Trafikstyrelsen langt hovedparten af sine kontrolsyn af biler ude i synshallerne.Trafikstyrelsen kan til enhver tid foranstalte uanmeldt tilsyn med en synsvirksomhed, herunderkontrol af, om de køretøjer, der har været eller er under syn eller omsyn hos tilladelsesindehaveren,og som befinder sig på dennes område, er synet eller omsynet korrekt.I eller ved synshallen kan Trafikstyrelsen konstatere, hvilken stand køretøjet er i ved selve synet,men ikke hvad der evt. er afmonteret lige før et syn. Endvidere er det ofte i praksis megetvanskeligt at foretage et kontrolsyn. Der er kun et lille ”tidsvindue” efter selve synet at tilbageholdekøretøjet i, før det når ud på vejen, hvor Trafikstyrelsen kun kan standse køretøjet med politietshjælp. Det gør det vanskeligt for tilsynet at finde de køretøjer, der har fejl. Således anvendes mangetilsynsressourcer for at foretage disse kontrolsyn af et køretøj. Endelig kan det være etirritationsmoment for køretøjsejeren at skulle gennemgå et syn igen, netop som man er på vej udaf synshallen. Trafikstyrelsen ønsker således at reducere denne type ikke særligt effektivekontrolsyn.Trafikstyrelsen eller politiet har også mulighed for skriftligt at indkalde et registreret eller godkendtkøretøj til syn til kontrol af, om det opfylder reglerne. Ulempen ved denne metode er dog, at der

går et stykke tid fra indkaldelsen modtages af køretøjsejeren/-brugeren, til køretøjet rent faktiskfremstilles til kontrolsyn. Dermed kan et bestemt forhold, som man ønsker at kontrollere, væreudbedret i mellemtiden. Endvidere vil en indkaldelse til kontrolsyn indebære en væsentlig gene forkøretøjsejeren. Af disse grunde anvender Trafikstyrelsen ikke denne kontrolmulighed særlig ofte.Endvidere har Trafikstyrelsen mulighed for at foretage syn ved vejsiden i medfør af færdselslovens§ 77. Dette er udmøntet administrativt ved § 1, stk. 2, i cirkulæreskrivelse nr. 75 af 4. december2008 om syn ved vejsiden (”§ 77-syn”) af tunge køretøjer med henblik på undersøgelse for fejl ogmangler. Bestemmelsen har følgende ordlyd: ”Syn ved vejsiden udføres tillige som led iFærdselsstyrelsens (nu Trafikstyrelsens) tilsyn med syns- og omsynsvirksomhederne.”2.2 Transportministeriets overvejelser og lovforslagets indholdSamlet er de nuværende tilsynsmuligheder ikke tilstrækkelige til at kunne foretage et effektivtkontrolsyn af især tunge køretøjer. Der er brug for yderligere kontrolinstrumenter, som er egnedetil at kontrollere tunge erhvervskøretøjer på et tidspunkt, hvor køretøjsejeren ikke har mulighed forat ’forberede’ sig på kontrolsynet, samtidig med, at kontrolsynet griber så lidt ind i ejerenserhvervsmæssige anvendelse af køretøjet som muligt.I henhold til grundlovens § 72 kræver adgang uden retskendelse udtrykkelig lovhjemmel. Detforeslås derfor, at der etableres hjemmel til kontrolsyn af et køretøj på et areal, som køretøjetsejer/bruger eller dennes virksomhed råder over, i en periode på 4 uger efter at det har forladtsynsvirksomheden. Adgang til dette areal foreslås i lighed med, hvad der er tilfældet for tilsynetsadgang til synshaller i den gældende lov, at kunne ske uden retskendelse. Endvidere foreslås det, at4-ugers perioden kan fraviges i særlige tilfælde.Der vil ikke blive foretaget kontrolsyn uden retskendelse på køretøjer, der befinder sig på enejendom, der alene tjener som privatadresse, da det vurderes ikke at være nødvendigt for atopfylde det ønskede formål.Trafikstyrelsen har data om, hvilke køretøjer, der nyligt er synet, og hvor de hører hjemme. Veduanmeldt besøg på firmaadressen kan et nyligt synet køretøj kontrolleres. En sådan kontrol vilendvidere ofte være mindre indgribende for ejeren end en tilbageholdelse i synsvirksomheden,idet køretøjet ikke er i brug. Denne udvidede tilsynshjemmel begrænses alene til erhvervskøretøjer.En vigtig effekt ved kontrolsyn på firmaadressen er, at det markant øger mulighederne for atkontrollere, om visse synsvirksomheder ”presses” af store kunder (flådeejere). Mangesynsvirksomheder er små og ofte med en spinkel økonomi. Endvidere er der aktuelt overkapacitetpå synsmarkedet. Der er derfor risiko for, at storkunder kan udøve et økonomisk pres for at fålastbilerne lempeligt gennem syn, særligt når synet foregår hos flådeejeren på dennes adresse.Trafikstyrelsen har i dag hjemmel til at følge en synsmedarbejder ud til et flådesyn påfirmaadressen, men det er praktisk umuligt at afdække evt. systematiske lempelige syn, nårtilsynsinspektøren først er dukket op.Derudover foreslås det at indsætte en bestemmelse om, at kontrol af erhvervskøretøjer vedvejsiden er en del af Trafikstyrelsens tilsyn.3. Anvendelse af gebyrprovenu3.1 Gældende retAf den gældende synslov fremgår, at indehavere af tilladelser til at foretage syn og omsyn skalbetale et omkostnings- og formålsbestemt gebyr pr. syn eller omsyn til staten (Trafikstyrelsen).Gebyret betales i sidste instans af bilejerne via prisen for bilsynet.Gebyrets størrelse, som p.t. er fastsat til 22 kr. pr. syn/omsyn, er fastlagt på grundlag afbemærkningerne til lovens § 15, stk. 1. Følgende fremgår af forarbejderne: ”Den foreslåede

bestemmelse fastlægger, at syns- og omsynsvirksomhederne skal betale et omkostnings- ogformålsbestemt gebyr. Gebyret skal dække udgifterne til tilsyn på markedet, udarbejdelse afuddannelsesplaner, vejledning til virksomheder, udsendelse af indkaldelser til syn samt behandlingaf klager over syns- og omsynsvirksomheder.”I henhold til lovens § 15, stk. 2, kan Trafikstyrelsen fastsætte nærmere bestemmelser om gebyretsstørrelse, betaling og opkrævning. Denne hjemmel er udmøntet i bekendtgørelsen omsynsvirksomheder, hvori det bl.a. bestemmes, at indehavere af en tilladelse til at foretage synbetaler 22 kr. til Trafikstyrelsen for hvert syn eller omsyn.Syn ved vejsiden er ikke nævnt direkte i relation til gebyrer i forarbejderne til den gældende synslov,men er nævnt i færdselslovens § 77 og cirkulæreskrivelse nr. 75 af 4. december 2008, jf. pkt. 2.1ovenfor.Denne bestemmelse har Trafikstyrelsen udmøntet således, at en sjettedel af udgifterne til syn vedvejsiden statistisk finansieres med gebyrindtægterne, mens den øvrige del af finansieringenfinansieres af Trafikstyrelsens almindelige finanslovsbevilling. Denne sjettedel fremkommer ved atsammenholde en antagelse af, at der er en ligelig fordeling på årets måneder af, hvornårlastbilerne på vejene senest er synet/omsynet, med en grænse på to måneder for, hvor langt manmed rimelighed kan gå tilbage i tiden og antage, at eventuelle fejl også har været til stede ved detseneste syn/omsyn.Trafikstyrelsen har dermed i dag ikke mulighed for at gebyrfinansiere et større antal syn vedvejsiden end den nævnte sjettedel.Samlet gennemfører Trafikstyrelsen i dag ca. 200 syn ved vejsiden årligt. Der anvendesskønsmæssigt ca. 0,5 årsværk til denne opgave.3.2 Transportministeriets overvejelser og lovforslagets indholdMed det nuværende risikomønster vurderes det at være hensigtsmæssigt at øge antallet af syn vedvejsiden. Det vil både kunne fange flere lastbiler, der ikke er i lovlig stand, og have en præventiveffekt.Omvendt kan tilsynet med visse synsvirksomheder i synhallerne godt reduceres, da resultaterneher over lang tid har været tilfredsstillende (lav risiko).Trafikstyrelsens tilsynsindsats er finansieret af et gebyr, som betales ved hvert enkelt bilsyn – 22 kr.i 2011. Gebyret betales af køretøjsejerne gennem synsvirksomhederne til Trafikstyrelsen.Styrelsens tilsyn skal med de nuværende hjemler altovervejende foretages i synshallerne.Det kræver således klarere lovhjemmel at anvende gebyrindtægter til et øget antal syn vedvejsiden.Lovforslaget indebærer tilvejebringelse af en klar lovhjemmel til at kunne anvendegebyrindtægterne til at foretage tilsyn andre steder, f.eks. ved vejsiden, hvor det foregår sammenmed politiet.Lovforslaget danner således basis for, at gebyret – baseret på jævnligt opdaterede risikoanalyserfra Trafikstyrelsen – vil kunne anvendes målrettet på tiltag, der fremmer den køretøjstekniskefærdselssikkerhed, f.eks. gennem en øget indsats af syn ved vejsiden.Samlet lægges der ikke op til en øget ressourceindsats, men til at den eksisterende tilsynsindsatskan prioriteres efter det aktuelle risikomønster. Gebyret nedsættes samtidig til [19 kr.] pr. bilsyn.

4. Bagatelgrænse for synsvirksomheders udførelse af visse småreparationer4.1 Gældende retDet fremgår af synslovens § 6, at ”indehavere af tilladelser til at foretage syn ikke erhvervsmæssigtmå reparere køretøjer.”Dette forbud er indføjet i synsloven ved privatiseringen af synsbranchen i 2004 for at undgåhabilitetsproblemer, f.eks. om hvorvidt de anførte fejl og mangler ved køretøjet skyldes et ønskefra synsvirksomhedens side om at opnå økonomisk vinding ved en unødvendig reparation afkøretøjet.Situationen er derfor i dag, at kunden ikke har mulighed for at få foretaget udbedring af selv smådefekter i en synsvirksomhed, heller ikke sådanne udbedringer, som mere har karakter afvedligeholdelse (f.eks. udskiftning af el pærer og viskerblade).4.2 Transportministeriets overvejelser og lovforslagets indholdIdet der i øvrigt generelt har været gode erfaringer med privatiseringen af synsbranchen siden2004, har det i en række tilfælde vist sig at være hensigtsmæssigt, at kunderne i forbindelse medgennemførelse af syn samtidig kan få foretaget visse mindre reparationer. Det kan f.eks. dreje sigom udskiftning af defekte el-pærer, justering af forkert indstillede lygter, udskiftning af viskerbladeeller lignende småreparationer, hvor behovet også kan erkendes af kunden, uden at der krævesteknisk indsigt.I dag får kunderne bilen ”betinget godkendt” og må køre til et værksted for at få foretaget sådannesmåreparationer, hvilket er tidskrævende og indebærer meromkostninger. Synsvirksomhederformodes til en vis grad at ville konkurrere om at foretage sådanne småjusteringer uden beregning,da de i mange tilfælde kun tager et øjeblik.Udbedring af småfejl i synshallen vil desuden have en umiddelbar gavnlig sikkerhedsmæssig effektpå køretøjerne, idet defekte pærer mv. udskiftes med det samme.Lovforslaget indebærer, at der indsættes en hjemmel i loven til, at Trafikstyrelsen kan fastsætteregler for, at synsvirksomheder kan foretage visse småreparationer.Som lovforslaget er udformet, vurderes det ikke at medføre inhabilitetsmæssige problemstillinger.Det skyldes navnlig, at der alene er tale om småreparationer, hvor behovet også kan erkendes afkunder, uden at der kræves teknisk indsigt.5. Offentlige økonomiske konsekvenserForslaget indebærer en vis omprioritering inden for Trafikstyrelsens eksisterende økonomiskerammer. Forslaget har ikke økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner.6. Offentlige administrative konsekvenserForslaget indebærer en samlet effektivisering af Trafikstyrelsens tilsyn fordelt på syns- ogomsynsvirksomheder, syn ved vejsiden og på arealer, som køretøjets ejer eller bruger eller dennesvirksomhed råder over.7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet.Tilsyn på firmaadressen kan foretages, mens erhvervskøretøjer ikke er i brug. Dette vurderes atvære mindre indgribende i virksomhedernes daglige drift end kontrolsyn umiddelbart efter et syn isynshallen.

8. Administrative konsekvenser for borgereForslaget har ikke administrative konsekvenser for borgere.9. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivetForslaget indebærer en gebyrreduktion i forbindelse med syn og omsyn.10. Miljømæssige konsekvenserForslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.11. Forholdet til EU-rettenForslaget har ikke EU-retlige aspekter.12. HøringLovforslaget har været i høring hos følgende organisationer m.v.:Fælles Fagligt Forbund, Autobranchens Udviklingscenter/EUC Nord, Bilbranchen, Centralforeningenaf Autoreparatører i Danmark, CO II, Danmarks Automobilforhandlerforening, Dansk BilforhandlerUnion, Dansk Erhverv, Dansk Metal, Dansk Transport og Logistik, Danske Bilimportører, DanskeBusvognmænd, Danske Synsvirksomheder, FDM, Forbrugerrådet, Foreningen af DanskeVognfabrikker, Foreningen af Politimestre i Danmark, Foreningen af Vognimportører i Danmark,HK/Stat, LO, Dansk Lokalsyn, Motorcykelbranchens Landsforbund, Rådet for Sikker Trafik,Foreningen af Omsynsvirksomheder i Danmark, FDL – Frie Danske Lastbilvognmænd, ForenedeDanske Amerikanerbilklubber, Sammenslutning af Køretøjsbyggere og Autooprettere i Danmark.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Da den gældende lov trådte i kraft i 2004, var dens hovedformål etablering af det nuværendesynssystem, hvor syn og omsyn varetages af private (om-)synsvirksomheder med Trafikstyrelsensom tilsynsmyndighed, idet staten samtidig solgte det tidligere Statens Bilinspektion.Denne liberalisering af synsområdet har resulteret i, at der i dag findes en velfungerendesynssektor i Danmark.Det findes derfor hensigtsmæssigt at indsætte en formålsbestemmelse i loven, der understreger, atlovens formål er at sikre tilsynet med, at køretøjer til stadighed holdes i lovlig stand. Det gælderbåde, når køretøjet forlader synshallen, og når det i øvrigt befinder sig i trafikken. Ansvaret for, atkøretøjet er i lovlig stand, påhviler efter færdselslovens § 67 ejeren eller den person, som harrådighed over køretøjet (brugeren).Til nr. 2Bestemmelsen bemyndiger Trafikstyrelsen til at fastsætte regler, der indebærer en undtagelse fradet nugældende forbud for synsvirksomheder mod erhvervsmæssigt at udføre reparationsarbejder.Disse regler tænkes i første omgang udnyttet ved, at Trafikstyrelsen udformer en ”positivliste” oversmåreparationer, som er tilladt for synsvirksomhederne. Det kan f.eks. dreje sig om udskiftning afviskerblade, udskiftning af defekte elpærer og justering af forkert indstillede lygter eller lignendesmåreparationer, hvor behovet også kan erkendes af kunden, uden at der kræves teknisk indsigt inævneværdigt omfang.Trafikstyrelsen vil gennem sit tilsyn med synshallerne løbende vurdere, om disse bagatelgrænserskal strammes eller lempes.Til nr. 3Det foreslås i stk. 2 som noget nyt, at Trafikstyrelsen mod behørig legitimation og udenretskendelse kan få adgang til at foretage uanmeldt kontrolsyn af en virksomhedserhvervskøretøjer, som er synet inden for en kortere periode (4 uger) på et areal, somkøretøjsejeren/-brugeren eller dennes virksomhed råder over i erhvervsmæsig henseende. Vederhvervskøretøjer forstås køretøjer, der anvendes som led i erhvervsmæssig aktivitet.Bestemmelsen tænkes i første omgang anvendt på tunge erhvervskøretøjer (lastbiler, busser), menomfatter også andre erhvervskøretøjer, f.eks.varebiler og taxier. Der vil typisk være tale om envirksomheds forretningsadresse, men omfatter også andre arealer, som køretøjets ejer eller brugerråder over, f.eks. en virksomheds filialadresser, lejede parkeringsarealer m.v. 4 ugersfristen ersammenfaldende med den gældende klagefrist over et synsresultat. En afgrænsning af perioden erhensigtsmæssig, idet det ved længere perioder vil blive stadig vanskeligere ved et kontrolsyn atfastslå, hvilke fejl og mangler det pågældende køretøj var behæftet med ved synet.Det foreslås, at der i særlige tilfælde kan afviges fra 4-ugers-perioden, f.eks. hvis der er mistankeom, at der er foretaget ændringer i funktionsmåden for køretøjets tachograf eller lignendesikkerhedsrelateret udstyr.

I stk. 3 foreslås det, at det indsættes i loven, at ”syn ved vejsiden”, som foretages i samarbejdemed politiet, indgår i Trafikstyrelsens tilsyn på lige fod med styrelsens andre tilsynsaktiviteter.Dette er også tilfældet i dag, hvor denne aktivitet er omfattet af TransportministerietsCirkulæreskrivelse nr. 75 af 4. december 2008 om syn ved vejsiden af tunge køretøjer med henblikpå undersøgelse for fejl og mangler.Der henvises til de almindelige bemærkningers pkt. 2.Til nr. 4Med bestemmelsen bemyndiges Trafikstyrelsen til at fastsætte nærmere regler om, at styrelsenmod vederlag kan videregive data fra styrelsens registre til modtagerens kommercielle udnyttelse.Disse data kan f.eks. være hyppige fejltyper på bestemte bilmodeller eller statistiske data vedr.resultatet af syn og omsyn.Alle data vil være anonymiseret, således at persondatalovens regler vil være opfyldt for alle parter,der har knytning til de omhandlede data. Der vil således ikke blive udleveretnummerpladeoplysninger og ej heller ejer-/brugeroplysninger.Trafikstyrelsen får dermed mulighed for at etablere en ordning, der svarer til den eksisterendeordning vedr. videregivelse af data fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) og øvrige ejendomsdata.Der vil være tale om en indtægtsdækket aktivitet i Trafikstyrelsen.Baggrunden for bestemmelsen er, at Trafikstyrelsen har konstateret en kommerciel efterspørgselfra bl.a. autobranchen efter køretekniske data, som styrelsen i medfør af sin administration af syns-og omsynsområdet er i besiddelse af. Der er alene tale om videregivelse af data med henblik påvirksomheders videre kommercielle udnyttelse af data. Der opkræves betaling herfor hosmodtageren. Det eksisterende bilsynsgebyr kan rimeligvis ikke dække omkostninger forbundetmed leverance af data til kommerciel brug i andre brancher.Køretøjsejere vil fortsat vederlagsfrit have adgang til individuelle data vedrørende det enkeltekøretøj via Trafikstyrelsens hjemmeside.Det vil blive præciseret over for datamodtagere, at kommercielle aktiviteter, der udføres pågrundlag af modtagne køretøjstekniske data er underlagt reglerne i lov om behandling afpersonoplysninger og lov om markedsføring.Eventuelle indtægter i 2012 fra salg af data optages direkte på lov om tillægsbevilling for 2012.Til nr. 5I bestemmelsen præciseres, at Trafikstyrelsen kan udstede administrative bødeforelæg til enregistreret ejer eller en registreret bruger ved manglende fremstilling til syn efter indkaldelse ogmanglende efterkommelse af påbud om aflevering af nummerplader, jf. synslovens § 13 a, somblev indsat i loven ved lov nr. 469 af 18. maj 2011 om ændring af lov om godkendelse og syn afkøretøjer. Der er alene tale om en præcisering af ordet ”sit” i den gældende lovs § 3, stk. 1, derlyder således: ”Med bøde straffes den, der ikke fremstillersitkøretøj til syn efter indkaldelse”, somder henvises til i den gældende lovs § 13 a.Til nr. 6

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 lovfæstes det nugældende gebyr, som køretøjsejernegennem syn- og omsynsvirksomheder i dag betaler pr. syn/omsyn til staten. Gebyret eromkostningsbestemt og nedsættes til [19 kr.] pr. syn/omsyn, bl.a. som følge af effektiviseringer iTrafikstyrelsen.I stk. 2 anføres, at beløbet justeres årligt pr. 1. januar med 2. pct. tillagt tilpasningsprocenten fordet pågældende finansår, jf. lov om satsreguleringsprocent, og således at justering alene foretages,når der er basis for afrunding til nærmeste hele krone, som afviger fra det gældende gebyr.Samtidig anføres det i stk. 3, at anvendelsesområdet for gebyret gøres bredere. Fremover vilTrafikstyrelsen kunne anvende gebyrprovenuet bredt inden for styrelsens syns- ogomsynsaktiviteter, hvilket f.eks. indebærer, at syn ved vejsiden og på firmaadresser kan finansiereshermed i højere grad, end det i dag er tilfældet.I stk. 4. anføres bestemmelser om betaling. Gebyret opkræves månedsvis af Trafikstyrelsen, mender vil kunne fastsættes en bagatelgrænse, således at gebyret alene opkræves årligt.Til § 2Loven foreslås at træde i kraft den 1. maj 2012.

3.I§ 11indsættes efter stk. 1 somstk. 2:§ 11.Trafikstyrelsen kan til enhver tid mod”Stk.2.Trafikstyrelsen kan i op til 4 uger efter,behørig legitimation og uden retskendelseat et erhvervskøretøj er blevet synet ellerforanstalte uanmeldt kontrol afomsynet i en syns- eller omsynsvirksomhed,tilladelsesindehaverens syns- ellermod behørig legitimation og uden retskendelseomsynsvirksomhed, herunder kontrol af, om de foranstalte uanmeldt kontrolsyn af køretøjet påkøretøjer, der har været til eller er under synkøretøjet på arealer, som køretøjsejeren/-hos tilladelsesindehaveren, og som binder sig på brugeren eller dennes virksomhed råder over idennes område, er synet korrekt.erhvervsmæssig henseende. I særlige tilfældekan Trafikstyrelsen foranstalte kontrolsynetmere end 4 uger efter synet eller omsynet.”Stk. 3.Som led i Trafikstyrelsens tilsyn udføreskontrol af erhvervskøretøjer ved vejsiden.”4 .Efter § 12 indsættes:”Videregivelse af data til kommercielle formål§ 12 a. Trafikstyrelsen kan fastsætte regler omudlevering af data fra styrelsens registre modvederlag med henblik på modtagerenskommercielle udnyttelse disse.

gebyr på [19 kr.] pr. syn eller omsyn til staten.Hvis gebyret ikke betales rettidigt, tillæggesrenter i overensstemmelse med rentelovensregler for rente af pengekrav på formuerettensområde.Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte beløb opreguleresen gang årligt med 2 pct. tillagttilpasningsprocenten for det pågældendefinansår, jf. lov om satsreguleringsprocent. Detherefter fremkomne beløb afrundes tilnærmeste hele kronebeløb.Transportministeren bekendtgør eventuellereguleringer hvert år, første gang pr. 1. januar2013.Stk. 3.Det i stk. 1 nævnte gebyr skal dækkeudgifterne til Trafikstyrelsens syns- ogomsynsaktiviteter, herunder til kontrolsyn aferhvervskøretøjer ved vejsiden og kontrol mederhvervskøretøjer, der befinder sig på et areal,som ejeren/brugeren eller dennes virksomhedråder over i erhvervsmæssig henseende.”Stk. 4.Trafikstyrelsen kan fastsætte nærmerebestemmelser om gebyrets betaling ogopkrævning,herunder regler om betaling forerindringsskrivelser.§2Loven træder i kraft den 1. maj 2012.

§ 13.