2. Videoteknologi, hvor køretøjet registreres af kameraer, når køretøjetpasserer en portal. Kameraerne tager billeder af køretøjetsnummerplader, og ved hjælp af nummerpladegenkendelse og opslag ikøretøjsregistre kan køretøjet identificeres.På Storebæltsforbindelsen benyttes en kombination af de to teknologier, hvorfrekvente kunder betaler med brobizz, og ikke-frekvente kunder opkrævesbetaling ved hjælp af nummerpladegenkendelse.Nedenfor gennemgås de forskellige systemer for trængselsafgifter ogbetalingsringe, der er i henholdsvis London, Stockholm og Oslo.Betalingssystemerne i London og Stockholm bygger alene pånummerpladegenkendelse, mens systemet i Oslo benytter brobizz’er sombetalingsmiddel.1. LondonDen 17. februar 2003 blev der indført trængselsafgifter i det centrale London.Baggrunden for dette tiltag var store trafikale problemer, med trængsel,faldende rejsehastighed og stigende forsinkelser for trafikanterne. Beslutningenom introduktion af trængselsafgifter blev truffet efter et omfattendeanalysearbejde og en række offentlige høringer. Betalingsområdet er ca. 21km�, og dækker en stor del af de mest trafikerede gader i London.Betalingsområdet blev i 2007 udvidet til også at omfatte bydelene Kensingtonsamt Chelsea og Westminster - den såkaldte Western Extension. Denneudvidelse blev dog fjernet igen i begyndelsen af 2011 og samtidig steg taksten til10£ om dagen.Formål

I henhold til den britiske transportstrategi fra 2001 er formålet medtrængselsafgifterne:•At reducere trængsel•At gennemføre omfattende forbedringer i busbetjeningen•At gøre det lettere for bilister at forudse varigheden af en planlagtkøretur•At gøre distributionen af gods og tjenester mere pålidelig, bæredygtigog effektiv•At generere indtægter til at forbedre transport i London.TeknikLondon har en områdeafgift, hvilket betyder at bilisterne betaler for retten til atkøre i området. Det betyder, at dem der er bosat i området også skal betale, selvom de ikke passerer zonegrænser. I praksis er hovedparten af dem, der betalerdog bilister, der kører ind i området, og derfor er det hensigtsmæssigt at havekontrol ved zonegrænserne. Det gøres med ca. 800 videokameraer på mere end250 kamerasites placeret primært ved indkørsel i området, men ogsåforskellige videokameraer i området, samt nogle mobile kameraer til ekstrakontrol af mindre befærdede veje.Der kan betales pr. dag, uge, måned eller år, og betalingen kan foregå via bl.a.telefon, posthuset og internettet.Afgiftsområde

TaksterDer betales en afgift på £10, svarende til ca. 90 kr. pr. bil pr. dag, for at køre indi betalingsområdet i tidsrummet 07.00-18.30.En del grupper er undtaget for afgiften, herunder udrykningskøretøjer,handikapvogne, elbiler mv. Hertil kommer, at de bilister der er bosiddende idet centrale London får en rabat på 90 pct. af afgiften. Rabatten forudsætter, atder betales for minimum en uges kørsel. Bilister bosiddende i det centraleLondon slipper således med ca. 9 kr. pr. dag, for at benytte bilen.2. StockholmStockholm anlagde i 2006 et forsøg med en betalingsring som sidenhen blevfortsat som en vedvarende del af byens trafikkontrol. Betalingsringenomfattede det centrale Stockholm dvs. ca. 30 km�. Inden for dette område borca. 275.000 mennesker, svarende til 36 pct. af indbyggerne i Stockholm by.Formål•Antallet af køretøjer på de mest trafikerede veje i morgen- ogeftermiddagsmyldretiderne skal reduceres med 10-15 pct.•Fremkommeligheden for personbiler og busser skal øges i det indreStockholm•Luftforureningen skal reduceres.Provenuet fra afgifterne skal anvendes til at finansiere pilotprojektet samt tilinvesteringer i den kollektive transport og anden infrastruktur der er knyttet oppå trængselsafgifterne. Trængselsafgifterne skal ikke medføre faldende statsligebevillinger til investeringer i Stockholms trafik- og transportinfrastruktur.TeknikBilernes passage af betalingsringen registreres ved, at nummerpladerne foranog bagved affotograferes. Ved hjælp af automatisk nummerpladegenkendelseidentificeres bilens registreringsnummer og pengene fratrækkes bilejerenskonto.

Der bliver betalt for trafik både ind og ud af byen mellem 6.30 og 18.30. Maks.betaling for en dag er 60 SEK, men taksterne for de enkelte passager svingermellem 10 og 20 SEK.Den svenske Transportstyrelse sender en opkrævning til køretøjsejere islutningen af hver måned. På opkrævningen er foregående kalendermånedspassager samlet i en såkaldt skatteligning. Det er først når skatteligningen erforetaget, at det er muligt at betale.I det nedenstående skema vises afgiftsstrukturen:

Tidspunkt Takst (SEK)

6.30 - 7.00107.00 – 7.30 157.30 – 8.30 208.30 – 9.00 159.00 – 15.30 1015.30 – 16.00 1516.00 – 17.30 2017.30 – 18.00 1518.00 – 18.30 1018.30 – 6.30 0Skatten skal kunne registreres på Transportstyrelsens konto fortrængselsafgifter senest den sidste dag i måneden for opkrævningen. Man kanikke betale ved betalingsstationen. Køretøjsejeren har ansvaret for at skattenbliver betalt, selv hvis man ikke har fået en opkrævning. Hvis skatten ikkebetales i tide påføres en tillægsafgift på 500 SEK.

Køretøjer, der er undtaget:•udrykningskøretøjer•busser med totalvægt over 14 ton•diplomatregistrerede køretøjer•motorcykler og knallerter•udenlandsk registrerede køretøjer•militære køretøjer•køretøjer som kører på følgende drivmidler: biogas, E85, etanol, el,generatorgas, metan, metanol, naturgas og hydrogen.3. OsloBetalingsringen omkring Oslo blev anlagt i 1990. I perioden fra 1990 til 2001dækkede staten 44 pct. af udgifterne til investeringer i veje og kollektivtransport, mens de øvrige 56 pct. kom fra opkrævning af bompenge. I alt er dergennemført projekter for 11 milliarder NOK med denne fordeling. Siden er denstatslige medfinansiering faldet lidt. Aftalerne mellem de berørte kommuner ogstaten om finansieringen kaldes populært Oslopakke 1 og 2.I februar 2008 ændrede Oslo sit bompengesystem så betaling nu skerautomatisk i modsætning til før, hvor manuel møntindkast var den hyppigstebetalingsform, og i oktober 2008 blev systemet udvidet mod vest medBærumsringen.FormålDen første aftale om afgifter i Oslo (Oslopakke 1) støttede vejbygning med 80pct. og kollektiv transport med 20 pct. Den anden aftale, en tillægsaftale til denførste aftale (Oslopakke 2), støtter kun kollektiv transport.Udvidelsen i Bærum skal skabe finansiering til Oslopakke 3 og udbygning afvestkorridoren. Derudover vil udvidelsen af betalingsringen skabe finansieringtil de næste 20 års drift af den kollektive trafik i Oslo Akershus.TeknikDe 20 betalingsstationer, der omringer Oslo samt de 9 i Bærum, er alleautomatiske. Systemet fungerer primært via en brobizz monteret i bilen somidentificerer køretøjet ved gennemkørsel af betalingsstationen. Betalingenbliver enten automatisk opkrævet via en bankoverførsel eller en eftersendtregning. For køretøjer uden brobizz bliver en regning eftersendt, men det ermuligt at betale den enten via sms eller ved at betale ved en servicestation.

Hvis man har en brobizz i bilen bliver denne læst og passagen registreret ogman modtager en faktura hvert kvartal for forbruget.Hvis man ikke har en brobizz, bliver der ved passagen taget billeder afnummerpladerne. Registreringsnummeret bliver kontrolleret imotorvognregisteret, og bilejeren får tilsendt en faktura som indeholderoplysninger om passager, køretøj og skyldigt beløb. Der bliver ikke lagt ekstragebyr på. Også udenlandske nummerplader bliver kontrolleret og passagernefaktureret.Der samles op på antallet af passager i op til tre måneder før fakturaen sendesud. Man kan betale en enkelt passage på en servicestation i nærheden afbetalingsstationen, via sms eller netbank. Hvis passagen ikke betales inden trehverdage vil man få tilsendt en faktura med posten.En ny betalingsring mellem Bærum og Oslo blev sat i drift 1. oktober 2008.Betalingsstationer i Oslo er markeret med rødt og betalingsstationer i Bærumer markeret med sort på kortet nedenfor.Den nye betalingsring er et resultat af vedtagelse af Oslopakke 3, hvorindtægterne fra betalingsringe skal gå til vejanlæg, samt investeringer i og driftaf kollektivtrafik i Oslo og Akershus i de næste 20 år. Udbygningen af”vestkorridoren” er det mest omfattende vejprojekt i ”pakken”. Udstyret ermonteret på stolper over vejbanen.Afgiftsområde

Det betyder, at det er muligt at skulle betale to gange for at komme ind til byen,hvis bilisten kommer vestfra, da de to ringe fungere separat. Efter gældenderegler er det kun muligt at betale 60 gange per betalingsring, hvormed det ermuligt at betale 60 gange ved både Bærum og Oslo.Fjellinjen A/S opererer begge betalingsringe. Taksterne er ikke ens, men det erde samme regler/rabater som gælder i de to betalingsringe fx en timeregel og etloft på maksimalt 60 betalte passager om måneden.Kunder som passerer med gyldig brobizz-aftale fra et andet selskab endFjellinjen A/S fx Storebælt A/S eller Øresundskonsortiet A/S vil få 10 pct. rabatved passage.Busser i koncessioneret rute, udrykningskøretøjer, elbiler og hydrogenbiler erfritaget for betaling. Bevægelseshæmmede med gyldig parkeringstilladelse forbevægelseshæmmede kan søge om fritagelse. Uanset fritagelse skal mananskaffe en brobizz (depositum 200 kroner). Motorcykler og knallerter erfritaget for betaling og behøver ikke en brobizz.I tabellen nedenfor vises prisen for passage i Oslo og Bærum med og udenbrobizz hos Fjellinjen A/S:

Teknologi og takster ved betalingsringe i andre storbyer

Tidspunkt Takst (SEK)

Måned 1

Måned 2

Måned 3