Narkotikasituationen i Danmark 2011SundhedsstyrelsenIslands Brygge 672300 København S� Sundhedsstyrelsen, 2011.Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.Sprog: DanskKategori: Faglig rådgivningURL: http://www.sst.dkVersion: 1,0Versionsdato: 15.11.2011ISBN, elektronisk: 978-87-7104-215-3ISBN, trykt version: 978-87-7104-216-0Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, 15. november 2011Grafisk opsætning: Bording A/STryk: Rosendahls – Schultz GrafiskOplag: 500 eksemplarerPublikationen kan bestilles hos Sundhedsstyrelsens Publikationerc/o Rosendahls-Schultz Distribution.Tlf. 7026 2636, e-mail [email protected]Pris: Publikationen er gratis, dog betales porto og ekspeditionsgebyr

ForordDenne årsrapport om narkotikasituationen i Danmark er udarbejdet af Sundhedssty-relsen, som er det danske ”Focal Point”. Rapporten er udarbejdet i efteråret 2011 tildet europæiske overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug (EMCDDA).Rapporten findes både i en dansk og en engelsk udgave og er udarbejdet efter EMCD-DA’s retningslinier.Rapporten giver et overblik over narkotikasituationen i Danmark. Den bygger på denyeste statistiske og epidemiologiske data samt aktuelle informationer om indsatsom-råder, projekter, aktiviteter og strategier inden for narkotikaforebyggelse, skadesre-duktion og stofmisbrugsbehandling. Herudover indeholder rapporten beskrivelser afgældende lovgivning og politik på narkotikaområdet.Specialkonsulent Kari Grasaasen, Sundhedsstyrelsen, har haft det koordinerende ansvarfor rapportens tilblivelse og har udarbejdet de epidemiologiske kapitler i rapporten.Akademisk medarbejder Maria Koch Aabel, Sundhedsstyrelsen, har udarbejdet kapitletom forebyggelse, og afdelingslæge Helle Petersen, Sundhedsstyrelsen, har udarbejdetkapitlet om de sundhedsfaglige indsatser i relation til stofmisbrug samt temakapitelom guidelines for behandling. Chefkonsulent Niels Løppenthin, Direktoratet forKriminalforsorgen, har udarbejdet kapitlet vedrørende stofmisbrug i fængslerne, mensoverlæge Maj Olofsson, Hvidovre Hospital, har udarbejdet temakapitlet om stof-misbrugere med børn. Øvrige dele i rapporten er udarbejdet ved hjælp af bidrag fraforskellige enheder i Sundhedsstyrelsen, ikke mindst Dokumentation af Folkesundhedved specialkonsulent Claudia Ranneries, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse,Social- og Integrationsministeriet, Justitsministeriet, samt øvrige myndigheder ogsamarbejdspartnere.Sundhedsstyrelsen har udpeget et læsepanel, der har bidraget med kommentarer ogkonstruktiv kritik. Læsepanelet består af lægefaglig konsulent Henrik Sælan, Sund-hedsstyrelsens sagkyndige rådgiver på stofmisbrugsområdet Peter Ege, lektor MadsUffe Petersen, Leder SSP og forebyggelse Steen Møller Bach, samt specialkonsulentAnne-Marie Sindballe. Opsætning og korrektur er foretaget af Birgitte Neumann,Sundhedsstyrelsen.

IndholdSammenfatning 1 2 3 4 5 6 7 National narkotikapolitik 1.1 Ny lovgivning og nye narkotiske stoffer under kontrol 1.2 Nationale strategier på narkotikaområdet 1.3 Økonomi og finansieringsordninger Udbredelsen af de illegale stoffer 2.1 Forbruget af illegale stoffer i befolkningen 2.2 Forbruget af illegale stoffer blandt de helt unge 2.3 Stofbrug i særlige miljøer og blandt særlige grupper Forebyggelse 3.1 Selektiv og indikeret forebyggelse 3.2 Nationale og lokale mediekampagner Stofmisbrug 4.1 Skøn over antal stofmisbrugere i Danmark 4.2 Omfanget af misbrug blandt hjemløse 4.3 Omfanget af injektionsmisbrug Behandling af stofmisbrug 5.1 Behandlingssystemet – strategi, politik og organisering 5.2 Stofmisbrugere indskrevet i behandling 5.3 Stofmisbrugere i døgnbehandling 5.4 Øvrige tiltag vedrørende stofmisbrugsbehandlingen 5.5 Aktuel forskning i stofmisbrugsbehandlingen S undhedsrelaterede konsekvenser som følge af stofmisbrug 6.1 N arkotikarelaterede dødsfald og dødelighed blandt stofmisbrugere 6.2 Forgiftninger med illegale stoffer 6.3 Narkotikarelaterede infektionssygdomme 6.4 Stofmisbrugere i psykiatrisk behandling Sundhedsmæssige indsatser 7.1 Forebyggelse af sygelighed blandt stofmisbrugere 7.2 F orebyggelse af forgiftninger og narkotikarelaterede dødsfald 7.3 Forebyggelse og behandling af infektionssygdomme 691011121415192023252831313232343436414345474752545558585959

S ociale sammenhænge og social integration 8.1 Social eksklusion og stofmisbrug 8.2 Social integration N arkotikakriminalitet og interventioner og forebyggelse i fængslet 9.1 Narkotikakriminalitet 9.2 Forebyggelse og behandling af narkotikaproblemer i fængslerne 9.3 Stofmisbrug i fængsler Narkotikamarkedet 10.1 Stoffernes tilgængelighed og efterspørgsel 10.2 Beslaglæggelse af stofferne 10.3 Renhed, stofkoncentration og priser N arkotikapolitik og tilbud i Kriminalforsorgen 11.1 Fængselssystemet og fængselspopulationen 11.2 rganisering af sundhedspolitikken og levering af ydelserne i Of ængslerne 11.3 orordninger/bestemmelser vedr. den misbrugsrelaterede Fs undhedsindsats i fængsler 11.4 Kvalitet i ydelsen 11.5 Metodiske begrænsninger og udfordringer Stofmisbrug og børn 12.1 Problemets omfang 12.2 Politik og lovgivning 12.3 Særlige indsatsområder 12.4 Sammenfatning og perspektivering

SammenfatningDen aktuelle narkotikasituation i Danmark Sundhedsstyrelsen foretog i 2010 et nyt skøn over antal stofmisbrugere i Danmark.Skønnet viser, at antallet af stofmisbrugere i Danmark er 33.000, hvoraf 11.000 aleneer hashmisbrugere. Sammenlignet med tidligere år er der tale om en stigning i antalstofmisbrugere i Danmark. I 2006 blev antal stofmisbrugere skønnet til 27.000, herafvar godt 7000 alene hashmisbrugere. Stigningen i det skønnede antal stofmisbrugeredomineres således af en stigning i det skønnede antal hashmisbrugere fra godt 7000 i2006 til 11.000 i 2010. Opgørelsen omfatter ikke det eksperimenterende stofforbrugmen estimerer antallet af personer, der har et mere vedvarende forbrug af stoffer, sommedfører fysiske, psykiske og/eller sociale skader. Stofafhængige er således medtageti skønnet, herunder også stofafhængige i substitutionsbehandling. Aktuelt skønnes13.000 stofmisbrugere at injicere stofferne. Injektionsmisbrugere har en særlig storrisiko for at udvikle alvorlige skader og sygdomme.I den seneste befolkningsundersøgelse fra 2010 ses en faldende tendens i det ekspe-rimenterende brug af illegale stoffer – især i aldersgruppen under 25 år. Mens 8 % afde unge under 25 år i 2008 angav at have brugt et eller flere illegale stoffer end hashinden for det seneste år, gjaldt dette for 4 % i 2010. Ser man på stofferne enkeltvis,synes brugen af kokain også at være faldende, hvilket er særlig positivt, da brugen afkokain – som det eneste stof - var stigende op igennem nullerne. Hash er stadig detmest udbredte stof. Langt færre har brugt amfetamin og kokain, mens endnu færreigen har brugt psilocybinsvampe og ecstasy (SUSY 2010).Den positive tendens til fald i det eksperimenterende brug af illegale stoffer i disse årses også blandt de helt unge. Resultater fra den seneste ESPAD undersøgelse blandt de15-16-årige på 9. klassetrin, som er gennemført i 2011, viser markante fald i brugen afalle illegale stoffer fra 2007 til i dag (ESPAD 2011).På trods af de målte fald i det eksperimenterende brug af stofferne, registreres i disse årdog flere forgiftninger på landets skadestuer. Antallet af registrerede forgiftninger somfølge af illegale stoffer topper i 2010 med 1868 registrerede henvendelser, og det måantages, at der er tale om en minimumsopgørelse. Blandt de yngre ses typisk forgift-ninger med hash og centralstimulerende stoffer, mens forgiftninger med opioider ogblandinger med flere stoffer samtidig hyppigst forekommer blandt de ældre. Over deseneste 10 år ses især stigning i forgiftninger med de centralstimulerende stoffer, her-under forgiftninger med amfetamin og kokain.Også psykiatriske indlæggelser med stofdiagnoser blandt patienter, der indlægges, op-træder stadig hyppigere i disse år, om end der ses et lille fald fra 2009 til 2010. 5.031personer er i 2010 registreret med en egentlig dobbeltdiagnose, hvor altså psykisklidelse og stofmisbrug følges ad. Blandingsbrug er dominerende i dobbeltdiagnosepro-blematikken. Ses der på enkeltstoffer, er hash det dominerende stof. Antallet af perso-ner, der indlægges til psykiatrisk behandling med en stofrelateret bidiagnose, og hvorder tale om hashmisbrug, er knap 1700 i 2010, og antallet er op mod tredoblet over deseneste 10 år. Der er væsentlig færre indlæggelser, hvor fx kokainmisbrug optræder som

en stofrelateret bidiagnose (214 personer i 2010), men også her ses generelt stigningerde seneste år. Også andre centralstimulerende stoffer end kokain er i stigende omfangmedvirkende årsag til de psykiatriske indlæggelser.Blandt andre sundhedsmæssige konsekvenser af stofmisbrug skal nævnes den forhøjededødelighed. Stofmisbrugere har generelt en stærkt forhøjet dødelighed på grund af for-giftninger og sygdomme, herunder hiv og hepatitis, og stofmisbrugere, der er løsladtfra fængslerne, har en særlig høj dødelighed kort tid efter løsladelsen pga. forgiftninger.Efter nogle år med fald i de registrerede narkotikarelaterede dødsfald ses der fra 2008til 2009 igen en stigning fra 239 til 276 narkotikarelaterede dødsfald. Samme niveausom i 2009 ses i 2010, hvor 273 narkotikarelaterede dødsfald er registreret. De flestenarkotikarelaterede dødsfald skyldes forgiftninger, mens de øvrige dødsfald sker somfølge af vold, ulykker, selvmord og sygdomme. Årlige analyser viser, at der i gennem-snit konstateres mere end 3 forskellige stoffer i den afdødes blod ved hvert narkotikare-lateret dødsfald, hvilket dokumenterer et udbredt blandingsbrug blandt dem, der dør.Endelig ses konsekvenserne af stofmisbrug også i opgørelser over stofmisbrugere, derindskrives i behandling. I 2010 var knap 14.600 i stofmisbrugsbehandling i Danmark,hvilket er det højeste antal registrerede stofmisbrugere i behandling nogensinde. Datafra alle år viser, at det især er de unge, der udgør nytilgangen til behandlingen, og deresmisbrugsproblem er typisk hash og/eller centralstimulerende stoffer. I 2010 havdeknap 3/4 (73 %) af de unge mellem 18 og 24 år i behandlingen hash som hovedmis-brugsstof, mens 12 % og 4 % af de unge var i behandling for henholdsvis amfetaminog kokain som hovedmisbrugsstof. Udover det stigende brug af de illegale stoffer opigennem 90’erne må det antages, at den øgede behandlingskapacitet, behandlings-garantien samt de bedre og mere målrettede behandlingstilbud har medvirket til dendokumenterede stigning i tilgangen til stofmisbrugsbehandlingen.Blandt andet som følge af en stigning i de narkotikarelaterede dødsfald i disse år erSundhedsstyrelsen i gang med en undersøgelse, der vil kortlægge dødsårsagsmønstreneyderligere. Som følge af de mange forgiftninger med de illegale stoffer er Sundheds-styrelsen endvidere i gang med at udarbejde en vejledning til sundhedspersonalet omhåndtering af forgiftninger på landets skadestuer.

Nye udviklingstendenser inden for forebyggelse, behandling og skadereducerende tiltagI de seneste år er set flere forebyggelsesinitiativer samt behandlingsmæssige og skadere-ducerende tiltag i Danmark, både på kommunalt og statsligt plan. Disse initiativer skalbåde dæmme op for udvikling af brugen af stoffer og begrænse de skader, et misbrug afstoffer kan medføre.Narkotikaforebyggelsen i kommunerne foregår ofte i det tværsektorielle samarbejdemellem skole, socialforvaltning og politi (SSP). Den enkelte kommune kan iværksætteuniversel, selektiv og indikeret forebyggelse i blandt andet skoler, gennem kommunalefritidstilbud, i samarbejde med foreninger, restauranter, barer, diskoteker samt i udsatteboligmiljøer. Videnscentret ”Unges Misbrug” under Servicestyrelsen har en rækkeinitiativer, der skal understøtte den selektive/indikerede forebyggelsesindsats gennemopkvalificering af kommunale fagpersoner, der møder de unge i deres daglige arbejde.

Som følge af en national handlingsplan mod stofmisbrug fra oktober 2010, harSundhedsstyrelsen i efteråret 2011 udmøntet en ny satspulje på 17 millioner kroner tilmodelkommuner, hvor fokus for indsatsen lokalt vil være at fremme et rusmiddelfore-byggende miljø på ungdomsuddannelserne gennem rusmiddelpolitikker og en tidligindsats over for unge på vej ind i et misbrug. I de senere år har Sundhedsstyrelsensnarkotikaforebyggende arbejde i øvrigt haft fokus på festmiljøer som risikoarena, fxgennem projekter om ”Ansvarlig udskænkning”, samt kampagnerne ”Against Drugs”og ”Unge og Alkohol”. I kampagnerne er interesseorganisationerne for live musikafsender. På den måde signaleres der fra arrangørernes side en holdning mod stoffer.Gennem disse projekter og kampagner arbejdes der med at skabe et trygt natteliv,nedsætte vold og skader og fremme overholdelsen af aldersgrænserne for udskænkningaf alkohol.I forbindelse med de senere års satspuljeaftaler er der taget en række behandlingsmæssi-ge samt skadereducerende initiativer. Der er blandt andet afsat særlige midler til forsøgmed sundhedsrum, midler til yderligere misbrugsbehandling af indsatte i fængslerne,midler til kvalitetssikring af den sundhedsfaglige kokainbehandling samt en ordningmed lægeordineret heroin. Hertil kommer en række initiativer på det sociale område,der er finansieret via Social- og Integrationsministeriets narkopulje.

Nye stoffer og ny lovgivningSundhedsstyrelsen og Rigspolitiet overvåger stadig misbrugsstoffer på det illegalemarked i samarbejde med de tre retskemiske institutter i Danmark. Via denne over-vågning, dukker der løbende en række nye misbrugsstoffer op i Danmark som efterindstilling fra Sundhedsstyrelsen bliver forbudte. I de seneste par år er det især desåkaldte syntetiske cannabinoider, der både i Danmark og i Europa i øvrigt er kommetind på stofmarkedet.Siden udgivelsen af sidste narkotikaårsrapport er følgende stoffer, efter indstillingfra Sundhedsstyrelsen, undergivet kontrol: Med bekendtgørelse nr. 187 af 8. marts2011 om ændring af bekendtgørelse om euforiserende stoffer blev det fastsat, atplanten meskalinkaktus, stoffet methylamfetamin og 22 syntetiske cannabinoider(3-(1-adamantoyl)-1-pentylindol; AM-694; AM-2201; CP 47,497; CP 55,940; CRA-13; HU-308; 3-(4-hydroxymethylbenzoyl)-1-pentylindol (4-hydroxymethylphenyl-(1-pentylindol-3-yl)methanon); JWH-007; JWH-015; JWH-019; JWH-020; JWH-081;JWH-098; JWH-122; JWH-147; JWH-182; JWH-203; JWH-210; JWH-251; RCS-4; WIN 55,212-2) kun må anvendes i medicinsk og videnskabeligt øjemed. Bekendt-gørelsen trådte i kraft den 11. marts 2011.

1 National narkotikapolitikDet fremgår af en national handlingsplan mod stofmisbrug fra oktober 2010, atdansk narkotikapolitik bygger på fire grundpiller – forebyggelse, behandling, skades-reduktion og kontrol. Forbud og kontrolindsats kan ikke stå alene. Der er også brugfor en målrettet og vedholdende indsats for at forebygge, sætte tidligt ind, behandleog begrænse skader. Der er behov for både at begrænse udbuddet af og efterspørgslenefter stoffer.I forhold til en kompromisløs kamp mod narkotika og et ønske om et samfund fri forstofmisbrug kan de eksisterende skadesreducerende tiltag fremstå som modsætnings-fyldte. I virkeligheden er der tale om pragmatiske og fornuftige tiltag, der sættes i værkaf hensyn til de svageste stofmisbrugere og af hensyn til samfundet. Skadesreduktionvil derfor fortsat være en grundpille i narkotikapolitikken i Danmark.Narkotikapolitikken hviler på forbuddet mod enhver ikke-medicinsk og ikke-viden-skabelig brug af narkotika.Narkotikamisbrug er et sammensat problem. Indsatsen sker derfor over en bred kampå tværs af fag - og sektorgrænser. Der er tale om en opgave, som løses i samarbejdemellem de lokale og regionale myndigheder, de statslige myndigheder på sundheds-,social- og justitsområdet samt de statslige toldmyndigheder.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse koordinerer den statslige indsats og er ansvar-lig for det primære retsgrundlag, dvs. lovgivningen om euforiserende stoffer, herunderforbud mod nye syntetiske stoffer. Ministeriet er endvidere ansvarlig for kontrollenmed den lovlige brug af narkotika til medicinske og videnskabelige formål. Herudoverhar ministeriet ansvaret for de statslige opgaver vedrørende den forebyggende indsatsog den lægelige stofmisbrugsbehandling.På forebyggelsesområdet varetages de statslige kerneopgaver af Sundhedsstyrelsen, somogså er dem, der overvåger og sikrer, at nye tendenser og narkotikaproblemer identifi-ceres og formidles bredt. Det er kommunerne, der er ansvarlige for den konkrete fore-byggelsesindsats, mens Sundhedsstyrelsen er ansvarlig for at bidrage til metodeudvik-ling, som sammen med rådgivning og vejledning i øvrigt formidles til det lokale plan.Sundhedsstyrelsen er også ansvarlig for de statslige opgaver i forhold til den lægeligestofmisbrugsbehandlingsindsats. Styrelsen er bl.a. ansvarlig for fastsættelsen af fagligeretningslinjer for den lægelige behandling, som kommunerne er ansvarlige for. Endvi-dere er styrelsen også ansvarlig for at overvåge behandlingsindsatsen og for opfølgningi forhold til kommunerne.Endelig er Sundhedsstyrelsen ansvarlig for den samlede narkotikaovervågning, for ud-arbejdelse af surveys og undersøgelser af stofmisbruget i befolkningen samt stofmarke-det, for dataindsamling og løbende kvalificering af denne, og endelig fungerer styrelsensom nationalt kontaktknudepunkt for Det Europæiske Narkotikaovervågningscenter(EMCDDA).

Lægemiddelstyrelsen, som henhører under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse,administrerer håndteringen af euforiserende stoffer til lovligt brug. Lægemiddel-styrelsen udsteder tilladelser til virksomheder, der ønsker at håndtere euforiserendestoffer i videnskabelig eller medicinsk øjemed samt fører kontrol med disse i form afinspektion. Lægemiddelstyrelsen udsteder certifikater som påkrævet ved forsendelseraf euforiserende stoffer over landegrænser og står for rapportering til the InternationalNarcotics Control Board (INCB) i henhold til konventionerne af 1961 og 1971 omnarkotiske og psykotropiske stoffer.Social- og Integrationsministeriet er ansvarlig for de statslige opgaver vedrørende densociale stofmisbrugsbehandling og den øvrige sociale støtte til fx bolig, uddannelse,arbejde, bostøtte mv.Justitsministeriet er ansvarlig for den kontrol- og politimæssige indsats, herunder denstrafferetlige forfølgning af personer, der begår narkotikakriminalitet, og for indsatsenover for stofmisbrugere i fængslerne.Skatteministeriet er ansvarlig for toldkontrollen og for kontrollen med prækursorer,dvs. kemikalier, som kan anvendes ved fremstillingen af narkotika.Udenrigsministeriet er ansvarlig for den generelle udenrigs-, sikkerheds- og bistandspo-litik, herunder den politik, som tager sigte på at bistå de narkotikaproducerende landeog transitlandene i deres indsats for at begrænse både narkotikaudbud og -efterspørg-sel.Kommunerne er ansvarlige for den konkrete forebyggelsesindsats såvel som for den læ-gelige og sociale stofmisbrugsbehandling. Kommunerne, som altså spiller en afgørenderolle på narkotikaområdet, bistås i den forbindelse af de centrale myndigheder medbl.a. overvågning, overordnede retningslinier, dokumentation, vidensformidling m.v.Ansvarsfordelingen på centralt niveau stiller krav om koordination. Som ansvarlig forkoordinationen har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse en særlig forpligtelse iforhold til den indsats, der går på tværs af myndighedernes ansvarsområder. Ministeri-et vurderer løbende den overordnede narkotikapolitik, herunder behovet for justering.I den forbindelse vurderes behovet for nye tværgående initiativer som svar på aktuelleog fremtidige udfordringer. Ministeriet sikrer også den nødvendige opfølgning på gen-nemførelsen af de tværgående initiativer, som bl.a. fremgår af den nationale handlings-planen mod stofmisbrug.

til at foretage undersøgelse af, hvilke effekter en indsat har i sin besiddelse i sitopholdsrum eller på sin person. Initiativerne gennemføres som led i handlings-planen ”Kampen mod narko II” fra 2010.Siden udgivelsen af sidste årsrapport er følgende narkotiske stoffer undergivet kontrol:• Med bekendtgørelse nr. 187 af 8. marts 2011 om ændring af bekendtgørelseom euforiserende stoffer blev det fastsat, at planten meskalinkaktus, stoffetmethylamfetamin og 22 syntetiske cannabinoider (3-(1-adamantoyl)-1-pen-tylindol; AM-694; AM-2201; CP 47,497; CP 55,940; CRA-13; HU-308;3-(4-hydroxymethylbenzoyl)-1-pentylindol (4-hydroxymethylphenyl-(1-penty-lindol-3-yl)methanon); JWH-007; JWH-015; JWH-019; JWH-020; JWH-081;JWH-098; JWH-122; JWH-147; JWH-182; JWH-203; JWH-210; JWH-251;RCS-4; WIN 55,212-2) kun må anvendes i medicinsk og videnskabeligt øje-med. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 11. marts 2011.I folketingsåret 2010-2011 er følgende forslag til folketingsbeslutning fremsat:• Forslag til folketingsbeslutning nr. B 88 om behandling med rygeheroin m.v.Med beslutningsforslaget blev regeringen opfordret til at ændre reglerne foruddeling af heroin, sådan at der kan tilbydes behandling med rygeheroin og des-uden gennemføres en udredning af fordele og ulemper ved en ordning, hvor derbliver mulighed for at ordinere heroin til selvadministration i form af tag hjem-doser. Forslaget kom ikke til 2. behandling og dermed til afstemning, men ved1. behandlingen blev det fra regeringsside tilkendegivet, at der ville blive iværksaten undersøgelse af mulighederne for at udvide ordningen med andre administra-tionsformer end den injicerbare heroin. Undersøgelsen, som er forankret i Sund-hedsstyrelsen, vil dog ikke omfatte en vurdering af muligheder for taghjem doser.

1.2 Nationale strategier på narkotikaområdetTil trods for både flere og bedre tilbud til stofmisbrugerne står samfundet fortsat overfor store udfordringer på narkotikaområdet. Der er i de senere år set en nedgang i an-tallet af stofmisbrugere, der søger behandling på grund af misbrug af heroin, samtidigmed at flere og flere søger behandling for misbrug af hash og kokain. Forskydningenformodes at afspejle en ændring af stofmisbrugsmønstret i Danmark. I dag er flere endtidligere afhængige af hash og kokain, mens færre er afhængige af heroin. Det stillernye krav til indsatsen.Således er indsatsen blevet forstærket med en national handlingsplan mod stofmisbrugfra oktober 2010, hvormed der blev iværksat 19 konkrete og nye initiativer inden forhver af narkotikapolitikkens fire grundpiller: Forebyggelse, behandling, skadesreduk-tion og kontrol. Med handlingsplanen blev der samtidig fulgt op på en redegørelse,som et særligt ekspertpanel om kokainmisbrug afleverede til indenrigs- og sundheds-ministeren i maj 2010.Handlingsplanen er bl.a. fulgt op med indgåelsen af satspuljeaftalen for 2011, hvor derblev afsat i alt 71,9 mio. kr. til initiativer, som spænder over forebyggelse, behandling

1.3 Økonomi og finansieringsordningerMed sigte på en styrkelse af indsatsen på narkotikaområdet indgik et bredt flertal i Fol-ketinget satspuljeaftalen for 2004. Der blev med aftalen afsat 145 mio. kr. over årene2004-2007 til konkrete initiativer på narkotikaområdet. For at give indsatsen endnuet løft indgik et flertal i Folketinget satspuljeaftalen for 2006. Med denne aftale blevder afsat en kvart milliard kr. over årene 2006-2009 til yderligere konkrete initiativerpå narkotikaområdet. For yderligere at intensivere behandlingsindsatsen blev der medsatspuljeaftalerne for 2008 og 2009 afsat 122 mio. kr. til iværksættelsen af nye kon-krete initiativer. Finansieringen af de fleste af initiativerne i aftalerne er permanent,hvilket betyder, at initiativerne rækker ud over aftaleperioden.Øvrige oplysninger om de flerårige statslige finanslovbevillinger og puljemidler fremgåraf tidligere års rapporter.Som opfølgning på den nationale handlingsplan mod stofmisbrug er følgende midlerafsat:• Med satspuljen for 2011 er der afsat 19 mio. kr. i 2011 til et modelkommune-projekt om unge og narko.• Med satspuljeaftalen for 2011 er der afsat 1 mio. kr. i 2011 til en kvalitetssikringaf den sundhedsfaglige kokainbehandling.• Med satspuljeaftalen for 2011 er der afsat 25,5 mio. kr. over årene 2011-2014 tilforsøg med sundhedsrum.• Med satspuljeaftalen for 2011 er der afsat 26,4 mio. kr. over årene 2011-2014 tilyderligere misbrugsbehandling af indsatte.• Fra Social- og Integrationsministeriets Narkopulje er der afsat i alt 48,5 mio. kr.til initiativer på det sociale område.Det har ikke været muligt at angive et særskilt beløb for kontrolindsatsen på narkoti-kaområdet.For så vidt angår stofmisbrugsbehandlingen i fængslerne er der de seneste år sket envæsentlig opprioritering. Budgettallet for 2001 var således på 6,2 mio. kr., mens dettilsvarende budgettal i 2011 er på 95,0 mio. kr.For så vidt angår de kommunale udgifter viser regnskaber og budgetter en kraftig stig-ning siden 1995 i de afsatte midler til social stofmisbrugsbehandling. Regnskabstallet

2 Udbredelsen af de illegale stoffer Det at prøve stoffer er typisk et ungdomsfænomen, og de fleste fortsætter ikke brugen.De fleste, der prøver stoffer, har således et eksperimentelt forbrug i en kortere periodei de unge år. Undersøgelser i hele befolkningen viser, at det eksperimentelle brug afstoffer topper i aldersgruppen 16-19 år, og meget få prøver stoffer første gang efter20-års alderen. I aldersgrupperne over 40 år har kun få procent brugt nogen form forstoffer inden for det seneste år. Det er langt hen af vejen de samme unge, som udsættersig for de forskellige former for risikoadfærd. Undersøgelser dokumenterer, at det ofteer de samme unge, som har et stort alkoholforbrug, et daglig brug af tobak, og somryger hash. Ligeledes ses en signifikant samvariation mellem at have brugt hash og havebrugt et eller flere andre illegale stoffer.Resultater fra surveyundersøgelser i befolkningen viser, at det eksperimenterende brugaf hash og andre illegale stoffer i Danmark ligger på et historisk højt niveau, men medfaldende tendens de seneste par år.Den seneste befolkningsundersøgelse fra 2010 viser, at lidt under halvdelen (45 %) afde unge voksne under 35 år har eksperimenteret med hash nogensinde, og 14 % i sam-me aldersgruppe har nogensinde prøvet andre illegale stoffer end hash. Blandt de ungeunder 25 år har 38 % nogensinde eksperimenteret med hash, og 11 % har nogensindeprøvet andre illegale stoffer end hash. Ser man på udbredelsen af stofferne enkeltvis, sesi 2010 sammenlignet med i 2008 en faldende tendens i det aktuelle brug af kokain ogi brugen af de andre centralstimulerende stoffer, amfetamin og ecstasy. Denne positivetendens ses især i aldersgruppen under 25 år.I 2011 er gennemført en opfølgning på ESPAD- undersøgelser fra tidligere år, sombeskriver udviklingen i det eksperimenterende brug af rusmidler – herunder de illegalestoffer blandt de unge på 15-16 år. Resultater fra undersøgelsen i 2011 iser sammetendens som for den ses i befolkningsundersøgelser blandt voksne – en positiv faldendetendens i disse år i det eksperimenterende brug af illegale stoffer.For første gang er der gennemført en natklubundersøgelse i Danmark. Natklubunder-søgelsen er en del af forskningsprojektet YODA1. Hovedresultaterne fra undersøgelsenom stoffer i nattelivet gengives sidst i det foreliggende kapitel.De forskellige undersøgelser, der henvises til i foreliggende kapitler, og som beskriverudviklingen i det eksperimenterende brug af illegale stoffer blandt den voksne be-folkning (SUSY2og AiD3), de yngre voksne (MULD4) de helt unge (ESPAD5) samtnatklubundersøgelsen, er med hensyn til datagrundlaget og metoderne beskrevet sidsti rapporten.

Udbredelsen af hashResultater fra befolkningsundersøgelser blandt de 16 - 44-årige gennemført i årene 1994,2000, 2005, 2008 og 2010 viser stigninger i det eksperimenterende brug af hash op til2000. Herefter ses en stagnation. Ser man på det aktuelle brug (brugt hash inden for detseneste år), oplyser 9 % af de 16 - 44-årige både i 2008 og i 2010 at have brugt hash in-den for sidste år. Dette gjaldt for 7 %, 10 % og 8 % i henholdsvis 1994, 2000, og 2005.Blandt både mænd og kvinder er det aktuelle brug af hash størst i de yngre aldersgrupper(16 – 24 år) og aftager herefter med stigende alder (tabel 2.1.1 i annekset).Tabel 2.1.2. Den procentvise andel af de 16-44-årige, der sidste måned, sidste år og nogensinde har brugt hash i 1994, 2000, 2005,2008 og 2010Brugt hashSidste månedSidste år (sidste måned medregnet)Nogensinde (sidste år medregnet)1994 (n=2.521)2,47,437,22000 (n=6.878)4,39,842,42005 (n=4.440)4,08,446,12008 (n=2.219)3,59,145,12010 (n=5.748)3,58,941,5

Udbredelsen af andre illegale stofferFor de øvrige illegale stoffer taget under ét ses en tilsvarende udvikling; et stigendeeksperimenterende brug blandt de 16 - 44-årige fra 1994 til 2000, afløst af en stagna-tion fra 2000 til i dag. 2 % af de 16 - 44-årige oplyser i 2010 at have et aktuelt brug afandre illegale stoffer end hash (brugt inden for det seneste år).Tabel 2.1.3. Den procentvise andel af de 16-44-årige, der sidste måned, sidste år og nogensinde har brugt et eller flere af andreillegale stoffer end hash i 1994, 2000, 2005, 2008 og 2010Brugt et eller flere af andreillegale stoffer end hashSidste månedSidste år (sidste måned medregnet)Nogensinde1994(n=2.521)0,20,54,42000(n=6.878)1,23,411,32005(n=4.440)1,12,713,52008(n=2.219)1,13,613,42010(n=5.704)0,92,412,5

Som tabel 2.1.4 viser, har halvdelen (45 %) af de unge voksne under 35 år i 2010prøvet hash nogensinde, og 14 % har et aktuelt brug – dvs. oplyser at have brugt hashinden for det seneste år. Hvad angår udbredelsen af andre illegale stoffer end hash, har14 % af de unge voksne under 35 år i 2010 prøvet disse, og 3 % har et aktuelt brug.Der er tale om et lille men signifikant fald i det aktuelle brug af andre stoffer end hashblandt de 16-34 årige fra 2008 til 2010.Det aktuelle brug af stofferne blandt de 16 – 24-årige er større end blandt de 25-34årige. Det vil sige, at forbruget af de illegale stoffer er mest udbredt blandt de unge un-der 25 år. Men det er også her, at faldet i brugen af de illegale stoffer fra 2008 til 2010er størst. I 2010 oplyser 19 % af de unge under 25 år at have et aktuelt brug af hash(oplyser at have brugt hash inden for det seneste år), hvilket er nogenlunde på niveaumed 2008. Men 4 % af de unge under 25 år oplyser i 2010 at have et aktuelt brug afandre illegale stoffer end hash, hvilket er næsten en halvering og signifikant færre end i2008, hvor 8 % havde et aktuelt brug.

Ser man på stofferne enkeltvis, er amfetamin, kokain og ecstasy de mest udbredte stof-fer efter hash. Som det ses i tabel 2.1.8. og 2.1.9 nedenfor, er andelen af det aktuellebrug (brugt stof inden for sidste år) af både amfetamin og ecstasy blandt de ”ungevoksne” nogenlunde stabilt fra 2000 til 2008, mens det aktuelle brug af kokain stigernoget i perioden. Fra 2008 til 2010 ses derimod et fald i det aktuelle brug af alletre stoffer, amfetamin, kokain og ecstasy. Faldet i det aktuelle brug af amfetamin ersignifikant for hele aldersgruppen 16 – 34 år, mens faldet i brugen af kokain og ecstasyer signifikant alene blandt de 16 – 24 årige. Tendensen til fald i det aktuelle brug afamfetamin, kokain og ecstasy i disse år ses således især blandt de unge under 25 år6.Det ses også af tabellerne, at markant flere unge mænd end kvinder har et aktuelt brugaf både amfetamin, kokain og ecstasy.Tabel 2.1.8. Den procentvise andel af de 16-34-årige, der har et aktuelt brug af amfetamin, kokain og ecstasy i 2000, 2005, 2008 og2010SUSY 2000 (n=3.980)16-34 årAmfetamin prøvet inden for seneste årKokain prøvet inden for seneste årEcstasy prøvet inden for seneste årmænd kvinder5,33,41,71,41,00,8total3,22,11,2SUSY 2005 (n=2.456)mænd kvinder3,45,41,81,21,00,2total2,22,90,9AiD 2008(n=1.709)mænd kvinder5,35,81,91,41,50,6total3,13,41,1SUSY 2010 (n=3.260)mænd kvinder3,64,71,30,90,80,4total2,02,50,8

Regionale forskelle i brugen af illegale stofferI SUSY 2010 er der foretaget regionale sammenligninger i udbredelsen af de illegalestoffer. Resultaterne viser, at udbredelsen af hash er størst i hovedstadsregionen og lidtmindre udbredt i de øvrige regioner. Blandt de unge under 25 år i hovedstadsregionenhar typisk 10 – 15 procentpoint flere af disse unge prøvet hash nogensinde sammenlig-net med de unge i samme aldersgruppe i de øvrige regioner. Hvad angår andre stofferend hash, er udbredelsen mere geografisk jævn og de regionale forskelle i udbredelsenmindre. Dog skal nævnes, at udbredelsen af andre stoffer end hash blandt de unge un-der 25 år topper i regionerne Nordjylland, Sjælland og i Hovedstadsregionen, i nævnterækkefølge.Debutalder Analyser af det eksperimenterende brug af illegale stoffer bekræfter, at næsten alle,der eksperimenterer med illegale stoffer, starter deres stofbrug inden de er fyldt 20 år(SUSY 2005). I den såkaldte MULD undersøgelse fra 2008 (MULD 2009) viste re-sultater, at omkring 50 % af de drenge og piger, der har prøvet hash, har prøvet stoffetmens de var 15 - 16 år. Debutalderen for andre euforiserende stoffer end hash er typisklidt højere, men stadig i teenageårene.

2.2 Forbruget af illegale stoffer blandt de helt ungeDer er løbende foretaget undersøgelser af det eksperimenterende brug af illegale stofferblandt de helt unge. ESPAD-undersøgelserne, der er gennemført i henholdsvis 1995,1999, 2003, 2007 og her i 2011 viser en stigning i det eksperimenterende brug afhash og andre illegale stoffer blandt de 15-16-årige fra 1995 til 1999. Herefter ses enstabilitet i brugen frem til 2007, dog med små men signifikante stigninger i det ekspe-rimenterende brug af hash, ecstasy og kokain fra 2003 og frem. Fra 2007 til 2011 seset væsentligt fald i det eksperimenterende brug af de illegale stoffer blandt de unge på15-16 år. For langt de fleste stoffers vedkommende, er det tale om signifikante fald.Som vist i tabel 2.2.1. nedenfor, har aktuelt knap 1/5 af de 15-16-årige prøvet hashnogensinde, og ca. 6 % har prøvet hash inden for sidste måned. Det er tale om et faldi det eksperimenterende brug af hash blandt de helt unge danske skolebørn fra 2007til i dag, omend niveauet stadig er højt. Med hensyn til amfetamin er stoffet prøvet afknap 3 %, mens både kokain og ecstasy er prøvet af ca. 2 % af de helt unge skolebørni 2011. Det er tale om en halvering af det eksperimenterende brug af disse stoffer fra2007 til 2011, og faldet er signifikant.Der er stadig kønsforskelle i det eksperimenterende brug af illegale stoffer blandt de15-16-årige, og generelt har flere drenge end piger prøvet de forskellige stoffer. Kunlsd, ecstasy og snifning er prøvet af nogenlunde lige mange piger som drenge.Tabel 2.2.1. Den procentvise andel blandt de 15-16-årige, som har erfaringer med illegale rusmidler i 1995, 1999, 2002, 2003, 2007 og2011ESPAD1995(n=2234)Hash prøvet nogensindeHash sidste månedAmfetamin prøvet nogensindeKokain prøvet nogen-sindeHeroin (injektion) prøvet nogensindeRygeheroin prøvet nogensindeEcstasy prøvet nogen-sindeLsd prøvet nogensindePsilocybinsvampe prøvet nogensindeSnifning prøvet18,06,11,60,30,21,50,50,20,56,3ESPAD1999(n=1548)24,48,14,01,10,11,33,11,01,87,5HBSC2002(n=1418)23,3-----2,4---ESPAD2003(n=2519)22,67,64,01,80,71,02,51,11,58,3ESPAD2007(n=881)25,510,6*5,03,2*0,5-5,2*1,11,16,1**ESPAD2011(n=2190)18,1***6,2***2,5***1,9***..1,5***0,70,73,9***

Erfaringer med illegale stoffer på natklubberFor første gang er der gennemført en nattelivsundersøgelse i Danmark (Järvinen etal 2010). Undersøgelsen er lavet af forskere fra Center for Rusmiddelforskning vedAarhus Universitet og SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, og er baseretpå både kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder. Fokus i undersøgelsen erat fremkomme med viden om de unges holdninger og risikoperspektiver til stoffernesamt deres egne erfaringer med at bruge dem.Natklubundersøgelsen viser, at 40 % af de unge klubgæster (med en gennemsnitsalderpå 21 år) angiver at de på et tidspunkt i deres liv har prøvet et andet illegalt stof endhash (typisk kokain, amfetamin og/eller ecstasy). 58 % af gæsterne har på et tidspunkti deres liv prøvet hash. Væsentlig flere af de unge klubgæster har således erfaringermed de illegale stoffer, hvis man sammenligner disse resulter med resultater fra repræ-sentative undersøgelser om stoferfaringer blandt unge generelt (resultater fra SUSYundersøgelser beskrevet tidligere i foreliggende kapitel). Undersøgelsen peger på, at envæsentlig årsag til, at der blandt klubgæsterne er større udbredelse af stofferne – isærudbredelsen af andre stoffer end hash – er at disse unge er særligt orienterede moden livsstil, der inkluderer hyppige fester, og hvor også et særlig højt indtag af alkoholindgår i deres festkultur.Undersøgelsen viser desuden, at ved siden af de mest udbredte stoffer – amfetamin,kokain og til dels ecstasy – har en del af natklubgæsterne også erfaring med mindreudbredte og mindre kendte illegale stoffer såsom ketamin, GHB (fantasy), svampe og/eller lsd. Ca. 10 % af klubgæsterne har prøvet disse stoffer, hvilket igen bekræfter enstørre risikofyldt festkultur blandt disse unge sammenlignet med øvrige unge.Blandt de klubgæster, der har erfaring med illegale stoffer, er blandingsbrug udbredt.Fx har 91 % af de unge, der har prøvet kokain, også prøvet andre illegale stoffer. Fore-stillingen om at kokain således er et eksklusivt stof og kan forbindes til høj status, de-menteres i undersøgelsen, der i stedet påpeger at den ”rene” kokainbruger – dvs. en derudelukkende bruger kokain og ikke eksperimenterer med andre stoffer - nærmest ikkefindes. Desuden peger undersøgelsen på, at kokainrusen ofte kombineres med et meget

Holdninger og risikovurdering hos danske ungeEt yderligere fokuspunkt i ”stoffer og natteliv, er danske unges viden om stoffer ogderes risikoforståelser i relation til forskellige stoffer. Disse resultater baserer sig ikke påden egentlige nattelivsundersøgelse, men baserer sig på fokusgruppeinterview blandtunge handelsskole- og gymnasieelever, hvoraf nogle havde prøvet hash, mens hoved-parten havde begrænset erfaring med stoffer. Dermed minder de om typiske danskeunge. I kraft af deres egen manglende erfaring med stoffer bygger de deres viden ogforestillinger om forskellige stoffer på venners erfaringer og samfundsmæssige forestil-linger om stoffer. Disse forståelser – kaldet diskurser – er interessante, idet de ofte erafgørende for de unges villighed til at eksperimentere med et stof. Undersøgelsen visersåledes, at hash i høj grad opfattes som et ufarligt stof, fordi det forbindes med natur-lighed og fordi det at ryge en joint ikke på samme måde er afskrækkende som det atinjicere eller sniffe et stof er det. Ecstasy er derimod for hovedparten af de unge et stof,som betragtes som meget farligt, fordi man ifølge de unge ikke kan vide, hvad en pilleindeholder, og fordi det forbindes med unaturlighed og usikkerhed. Endelig beskriveskokain i undersøgelsen som et stof, som står i en mellemposition mellem farligt ogufarligt. På den ene side opfatter en del unge det som farligt, bl.a. fordi det typisk snif-fes, og fordi det forbindes med afhængighed. På den anden side ses stoffet som et stof,der ikke har betydning for ens øvrige liv, og som nærmest kan være ’præstationsfrem-mende’.Risikoforståelserne er væsentlige for de uerfarne unges villighed til at eksperimenteremed stoffer, og kokainens ambivalente position betyder, at det må formodes at flereunge derfor kan være villige til at eksperimentere med kokain.

Alkohol og festkulturens betydning for stofbrugI ”Stoffer og natteliv”, er også gennemført en spørgeskemaundersøgelse baseret på etrepræsentativt udsnit af 3000 danske unge i alderen 17 til 19 år. Resultaterne herfra vi-ser – som også andre undersøgelser har påvist - en stærk sammenhæng mellem et højtalkoholbrug og erfaringer med både hash og andre illegale stoffer. 63 % af de unge, derbinge-drikkerhver weekend (drikker mere end 5 genstande pr. gang inden for de sidste30 dage), har også prøvet at ryge hash. Til sammenligning har 20 % af de unge, derikke har drukket mere end 5 genstande pr. gang inden for de seneste 30 dage, prøvethash. Når det drejer sig om andre stoffer end hash, oplyser 27 % af dem derbinge-drikker, at have prøvet et eller flere af de øvrige illegale stoffer. Til sammenligning har”kun” 7 % af dem, der ikke harbinge-drukketinden for de seneste 30 dage, prøvet etandet illegalt stof end hash. Sammenfattende kan således siges, at de såkaldtfuldskabs-orienteredeunge i høj grad har erfaringer med de illegale stoffer.Forskellige socioøkonomiske faktorer, såsom forældrenes uddannelsesmæssige bag-grund, forældrenes alkoholvaner samt uddannelsesniveauet hos de unge selv, påvirkergraden af de unges alkoholindtag og deres erfaringer med illegale stoffer. Omfanget afforældres weekend-alkoholbrug påvirker også omfanget af de unges alkoholindtag ogderes erfaringer med de illegale stoffer. Hvor der ses en højere andel af stoferfarende

unge, hvis forældre har en lavere uddannelse, ses omvendt flere fuldskabsorienteredeunge, hvis forældre har en højere uddannelsesbaggrund.Udbredelsen af khat blandt somaliere i DanmarkI 2008 blev den første danske undersøgelse af udbredelsen af khat gennemført (Sund-hedsstyrelsen 2009b). Undersøgelsen kortlægger udbredelsen af og holdninger til khatblandt dansk-somaliere. Undersøgelsen har søgt at inddrage de mange grupperingeri det somaliske miljø, og 848 personer, svarende til 15 % af alle 15-50-årige dansk-somaliere, har deltaget i undersøgelsen.Undersøgelsen viser, at khat er udbredt i det dansk-somaliske miljø, idet 16 % afkvinderne og 48 % af mændene har tygget khat inden for den seneste måned. 6 % afkvinderne og 29 % af mændene kategoriseres i undersøgelsen som storforbrugere (tyg-ger khat mere end 2 gange om ugen). Kønsforskellen er således markant. Men under-søgelsen viser også, at 65 % af dansk-somaliere i Danmarkikketygger khat. 51 % haraldrigtygget khat, mens 14 %tidligerehar tygget khat, men ikke gør det mere. Megetpositivt viser undersøgelsen, at udbredelsen af khat er forsvindende lille hos de ungedansk-somaliere, og nærmest ingen unge under 20 år har prøvet at tygge khat, hvilkettyder på, at en ny indstilling til khat er på vej i den nye generation. Debutalderen lig-ger for de flestes khatbrugeres vedkommende mellem 20 og 24 år. Ikke kun køn menogså uddannelse og civilstatus har betydning for brugen af khat.Holdninger til khat blandt somaliere er delte. På trods af at 2/3 af dansk-somalierneanser, at khat er en del af den somaliske kultur, mener en tilsvarende andel, at khatskal være et forbudt rusmiddel, hvilket det også er i dag. Khat forbruget bliver ogsåhos dansk-somalierne betragtet som et afhængighedsskabende stof (hos 64 % af deadspurgte), og op til 75 % mener, at khat afføder problemer både med helbred, familieog økonomi. 37 % af de adspurgte har selv oplevet problemer forårsaget af khat.

3 ForebyggelseEn national handlingsplan mod stofmisbrug fra oktober 2010 beskriver vigtighedenaf en målrettet og vedholdende indsats for at forebygge og sætte tidligt ind over forbegyndende misbrug. Handlingsplanen omtaler forebyggelse som én af narkotikapoli-tikkens grundpiller.Unge og deres forældre er de vigtigste målgrupper i narkotikaforebyggelsen. Der skalvære tale om en synlig indsats, og den skal, udover at bestå af vidensformidling, ogsårette sig mod de unges normer og adfærd.Kommunerne har hovedansvaret for den forebyggende indsats i Danmark. Kommu-nen er tæt på borgerne i det daglige, og lokalt er der mulighed for at tilrettelægge bådeuniversel, selektiv og indikeret forebyggelse i skoler og gennem kommunale fritids-tilbud i samarbejde med foreninger, restauranter, barer og diskoteker samt i særligeudsatte boligmiljøer. Narkotikaforebyggelsen i kommunerne foregår ofte i det tvær-sektorielle samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi (SSP).Sundhedsstyrelsens opgave er blandt andet at understøtte kommunernes forebyggelses-indsats med informationsmaterialer og vidensformidling, metodeudviklende projektersamt gennem konkret rådgivning af kommunerne og andre interessenter. Derudoverhar Sundhedsstyrelsen også til opgave at overvåge og udstikke overordnede retningslin-jer.Sundhedsstyrelsen har igennem flere år haft et stort fokus på ulighed i sundhed oghar i 2011 udgivet rapporten ”Ulighed i sundhed – årsager og indsatser”. Rapportenangiver blandt andet indsatsområder, der skal arbejdes med for at mindske forskellenei danskernes levealder og sundhed, herunder defineres forskellige typer af determinan-ter, der på hvert sit sted griber ind i de mekanismer, som skaber ulighed i sundhed,blandt andet determinanter i forhold til alkohol, tobak og stoffer. Rapporten læggerogså vægt på betydningen af en koordineret og tværgående politik for reduktion afden sociale ulighed i sundhed. Sundhed, og herunder ulighed i sundhed, påvirkes i højgrad af andre områder end sundhedsområdet, som fx beskæftigelse, socialområdet mv.,og det er derfor nødvendigt at arbejde tværsektorielt. Det samme gælder ved forebyg-gende indsatser i forhold til rusmidler. Fx kan indsatser i forhold til at fastholde unge iuddannelsesforløb være med til at forebygge de unges risikoadfærd i forhold til stoffer– og omvendt. Sundhedsstyrelsens publikation ”Sundhed på tværs” (Sundhedsstyrelsen2010c) sætter fokus på samarbejdet på tværs af kommunale forvaltningsområder mht.sundhed og forebyggelse.

lærere og ledelse i folkeskolen vedr. børn, unge og rusmidler, herunder udarbejdelse afforældreaftaler m.m.Sundhedsstyrelsen har i publikationen ”Vejledning for modelkommunerne i Narkoenud af byen”(Sundhedsstyrelsen 2005a) formuleret en række forskningsbaserede prin-cipper, som skolens narkotikaforebyggende indsats bør tilrettelægges efter. Det anbe-fales blandt andet, at skolerne udarbejder en samlet rusmiddelpolitik, og at de indgåret samarbejde med forældrene om at udskyde alkoholdebuten og om at undgå eks-perimenter med stoffer. Derudover anbefales det, at skolerne giver undervisning efterevidensbaserede principper herunder brug af elevinvolverende metoder. Til at arbejdemed unges sundhedsopfattelse kan det forskningsbaserede undervisningsmateriale”Tackling” bruges. Materialet er oprindeligt amerikansk, men Sundhedsstyrelsen har isamarbejde med forlaget Alinea udviklet og afprøvet det i en dansk version.I Sundhedsstyrelsens publikation ”Forebyggelse og sundhedsfremme i skolen” (Sund-hedsstyrelsen 2009a) beskrives andre elevinvolverende metoder, som både kan anven-des i narkotikaforebyggelse og på andre forebyggelsesområder. Metoderne kaldes ”Akti-ve vurderinger” og ”Du bestemmer”, og kan bl.a. bruges til at arbejde med forbedringaf familierelationerne, et væsentligt aspekt af narkotikaforebyggelsen.Sundhedsstyrelsen opdaterer og genoptrykker jævnligt stoffaktapjecen ”Stoffer – hvor-dan virker de, og hvordan ser de ud”, som er et generelt informationsmateriale omde mest almindelige illegale stoffer. Stoffaktapjecen kan også bruges af personale, derarbejder med rusmiddelforebyggelse på ungdomsuddannelser og i kommunalt regi.Der har i 2011 været stigende debat om den rolle, ungdomsuddannelserne kan spillei det forebyggende arbejde. Sundhedsstyrelsen har i efteråret 2011 udgivet to nyematerialer til henholdsvis forældre samt lærere og ledelse på ungdomsuddannelser vedr.unge og rusmidler. Materialerne er udgivet samtidig med, at Danmarks Radio harsendt en udsendelsesrække om danske unges alkoholkultur.Sundhedsstyrelsen står desuden for udmøntningen af en ny satspulje vedr. unge,alkohol og stoffer, som blandt andet har til formål at afprøve, om et forpligtendesamarbejde mellem kommunen og ungdomsuddannelser kan have en positiv effektpå udbredelsen af rusmidler blandt unge. I projektet skal den universelle forebyggel-sesindsats i form af rusmiddelpolitikker kombineres med en selektiv/indikeret indsatsrettet mod de unge, der har et problematisk forbrug af rusmidler (se afsnit om selektivforebyggelse).Det stigende fokus på rusmiddelforebyggelse på ungdomsuddannelser betyder også,at man i flere kommuner arbejder med denne kombination af universelle indsatser ogindsats rettet mod unge i særlig risiko, fx med implementering af rusmiddelpolitikkerog rådgivning af unge på gymnasier, handelsskoler, tekniske skoler og produktions-skoler. I Holstebro Kommune har man blandt andet iværksat indsatsen ”Åben mobilrådgivning” på ungdomsuddannelser, hvor 2 medarbejdere via henvendelse fra lærere,elever eller studievejledere opsporer unge, der mistrives og som er i risiko for et mis-brug.

3.1 Selektiv og indikeret forebyggelseI modsætning til universel forebyggelse er selektiv og indikeret forebyggelse målrettetenkeltpersoner eller grupper, som har øget risiko for at udvikle et problematisk forholdtil rusmidler. Selektiv forebyggelse kan også omfatte indsatser i særlige risikosituatio-ner eller særlige arenaer. Indsatserne kan blandt andet intensiveres gennem et tætteresamarbejde mellem aktører på et specifikt område. Inden for festmiljøer kan det værekommuner og politi, som det fremgår i afsnittet om nationale og lokale mediekam-pagner. Der er endvidere i flere kommuner tilbudt kurser for restauratører og ansatte ifestmiljøet, og samarbejdet mellem aktørerne fremmer fælles holdninger til at begrænsebrug og salg af narkotika.

”Ung og sund” - Sundhedsfremmende initiativer for udsatte ungeSatspuljen ”Ung og sund” har støttet 10 kommunale projekter i perioden 2008 til 2011i at afprøve og udvikle måder at arbejde med sundhed blandt udsatte unge. Puljen hardesuden støttet 3 projekter, der har arbejdet med opkvalificering af professionelle, derarbejder med unge. Formålet har været at tilknytte og fastholde de unge i enten uddan-nelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Projekterne har fokuseret på flere forskellige livs-stilsfaktorer, som fx trivsel, kost, motion, rygning, alkohol, sex, stoffer, søvn. Størstedelenaf projekterne har haft fokus på rusmidler som én af flere risikofaktorer, og projektet iOdense Kommune har haft rusmidler som overordnet forebyggelsestema.Evalueringen af satspuljen fra maj 2011 samt en opsummerende casesamling giverforskellige og meget handlingsorienterede bud på, hvordan man kan arbejde medsundhed for gruppen af udsatte unge. Generelt viser evalueringen, at produktionssko-ler, erhvervsskoler samt vejledningssektoren er vigtige arenaer for sundhedsfremme, dadet er her de udsatte unge er. Evalueringen viser desuden, at det er vigtigt at definereen klar sundheds- og trivselspolitik og konsekvent tænke denne ind, når man i gang-sætter aktiviteter, samt at kompetenceudvikling af undervisere og andre professionellekan være med til at rykke de unge. Flere af projekterne har erfaret, at de unge gerne vilhave sunde rammer omkring sig og være med til at påvirke omgivelserne. Sidst menikke mindst viser evalueringen, at der er en tæt sammenhæng mellem sund livsstil ogtrivsel samt vigtigheden af at arbejde med dialogbaserede og anerkendende metoder itilgangen til de unge. Evalueringer og andet materiale fra projektet findes på www.sst.dk/ungogsund.Indsatsen i Odense har fokuseret på begrebet rusmiddelkompetence – evnen til atomgås rusmidler på en hensigtsmæssig måde – og har blandt andet omfattet oplæg påkommunens skoler og gymnasier, udarbejdelse af rusmiddelpolitikker samt anonymrådgivning af unge med stofmisbrug. Erfaringen fra projektet er, at de unge har behovfor at drøfte brug af rusmidler med voksne, og de søger respekt og klare holdningerhos voksne, men det er sjældent, at de får disse - rusmidler er ofte et tabuiseret områdefor voksne at snakke om. Tilgangen til dialogen med de unge i projektet har hvilet påanerkendelse og respekt, hvilket har givet gode resultater.

Videnscentret er oprettet i 2008 og er forankret i Servicestyrelsens Udsattehenhed.Formålet med Videnscentret er at klæde fagpersoner på til at kunne arbejde helheds-orienteret med udgangspunkt i de unges problemer. ”Unges Misbrug” har fokus påopsporing af unge, der har et problematisk forbrug af rusmidler samt til indsatserrettet mod at afhjælpe unges rusmiddelproblemer gennem en helhedsorienterendeindsats.”Unges Misbrug” tilbyder viden til fagpersoner i form af:• Hjemmeside med aktuel viden på området (www.unges-misbrug.dk), hvor fag-personer kan finde opdateret information om seneste viden på feltet, både hvadangår unge med rusmiddelproblemer, faglige redskaber og lovgivning• Konsulentstøtte og undervisningsforløb til de enkelte kommuner. Forløbenetager udgangspunkt i den enkelte kommune eller institutions fokusområderog behov og tilfører ny viden og støtte i at strukturere det eksisterende arbejdemed henblik på en styrkelse af den helhedsorienterede og tværfaglige indsats formålgruppen• Årlig national konference om unge og misbrug, som samler fagpersoner bredtpå tværs af fagområder. Der lægges vægt på dialog og viden, der kan omsættes tilpraktisk anvendelse i hverdagen• Rådgivningsfunktion, hvor man kan ringe eller maile med forespørgsler påområdet

U-turnKøbenhavns Kommune kombinerer forebyggelse og tidlig opsporing i institutionen”U-turn” under Center for Unge og Misbrug. U-turn er et tilbud til unge under 25 år,der ryger hash eller tager stoffer. Indsatsen centrerer sig om åben anonym rådgivningog længerevarende forløb, hvor unge kan få hjælp til at gøre noget ved deres forbrug afhash og andre rusmidler. Der tilbydes både gruppe og individuel rådgivning. Desudentilbydes rådgivning til familie, venner og kærester til unge, der vil gøre noget ved deresforbrug af rusmidler samt konsulentarbejde på skoler, socialcentre og institutioner. Deropsamles løbende erfaringer fra arbejdet med de unge og der gøres en stor indsats forat formidle erfaringerne videre. Blandt andet er der på projektets hjemmeside www.uturn.dk oprettet en idébank for professionelle, der arbejder med forebyggelse ogbehandling af stofmisbrug blandt unge.I perioden 2009-2010 kørte U-turn et forsøg med gruppebehandling af unge påproduktionsskoler i Københavns Kommune. Målgruppen var unge med et forbrug afhash. Evalueringen af projektet fra 2011 viser, at hashgrupperne har haft en positiveffekt både i forhold til at få de unge til at holde op med at ryge hash og ryge mindre.Blandt andet blev andelen af dagligrygere i gruppen reduceret med 87 %, og 6 af de18 unge stoppede helt med at ryge, hvilket også var effekter, der holdt tre måneder ef-ter projektet var stoppet. Desuden formåede en stor del af gruppen af unge at fastholdeuddannelse eller arbejde (U-turn 2011).

en kommunal ansøgningspulje, og der forventes at give støtte til mellem fem – syvmodelkommuneprojekter. Formålet er at styrke kommunernes indsats i forhold tilrusmiddelforebyggelse blandt unge. Projektet skal bidrage til udvikling af metoder tilat fremme et rusmiddelforebyggende miljø på ungdomsuddannelserne og til en tidligrådgivende/vejledende indsats over for unge på vej ud i et problematisk forbrug afrusmidler. Herudover skal projektet afprøve om rusmiddelpolitikker, handleplaner,opsporing og tidlig indsats på ungdomsuddannelserne kan styrkes gennem et forplig-tende samarbejde mellem den kommunale forvaltning og de lokale ungdomsuddannel-ser. Projektet løber til 2014.

SMS – rådgivningDet sms-baserede forebyggelsesinitiativ SMASH (SMS+HASH) startede i 2005 somet anonymt støtte- og rådgivningsprojekt for unge hashbrugere med det formål atvære skadesreducerende, oplysende og støttende i forhold til ophør med hashrygning.SMASH henvender sig til de 15-25-årige og er primært baseret på, at man gratis kanabonnere på en række sms-pakker. I maj måned 2009 lancerede SMASH en ny hjem-meside med nyt design og indhold, www.smash.dk, og udbyggede indsatsen med råd-givning og støtte i forhold til ”hurtigere” stoffer som fx amfetamin, ecstasy og kokainsamt en alkoholpakke.Udover SMASH har et andet projekt - netstof.dk - eksisteret siden 1998. Fra at væreen lille hjemmeside har netstof.dk nu udviklet sig til en omfattende og interaktivungeportal. Målgruppen er de 14-18-årige. Begge projekter er blevet evalueret. Evalu-eringerne viser blandt andet, at de to portaler med tilhørende sms-services når ud til engruppe af unge, der eksperimenterer med hash og andre stoffer, men som traditionelter vanskelige at nå, fordi de ikke selv mener, at de har et stofproblem.

Projekt Ansvarlig udskænkningSundhedsstyrelsen igangsatte i 2009 projektet ”Ansvarlig udskænkning”. Projektet eret delprojekt under modelkommuneprojektet ”Alkoholforebyggelse i kommunen”.Intentionen er at styrke den kommunale alkoholforebyggende indsats gennem udvik-ling og implementering af rusmiddelpolitikker i 20 modelkommuner. Modelkom-munernes projektarbejde understøttes blandt andet gennem tildeling af økonomiskemidler til implementering af de forskellige politikker. Samtidig opfordrer Sundhedssty-relsen kommunerne til inden for projektet at have et særligt fokus på indsatsområder,hvor der er evidens for effekt, og hvor indsatsen er omkostningseffektiv. Dette gør siggældende for delprojektet ”ansvarlig udskænkning”, som er opstartet i 9 ud af de 20deltagende kommuner. Delprojektet har følgende formål:• At opfordre til ansvarlig udskænkning ved udskænkningssteder og lejlighedsbe-villinger• At nedsætte alkoholbetinget vold og skader• At skabe et trygt natteliv, herunder at skabe fornuftige rammer for unges færdeni nattelivet”Ansvarlig udskænkning” tager udgangspunkt i danske erfaringer fra blandt andetprojekt ”Trygt natteliv” og modelkommuneprojektet ”Narkoen ud af byen” samt

erfaringer fra det svenske STAD-projekt ”Ansvarsfull alkoholservering i krogmiljö7”.Evalueringen af dette projekt viser på linje med den internationale forskning, at der eren betydelig effekt af en systematisk og sammenhængende indsats for at fremme an-svarlig udskænkning. Ansvarlig udskænkning har vist sig også at have en nedsat effektpå udbredelsen af stoffer i nattelivet. Elementerne i projektet er følgende:• At administrere bevillingsopgaven med et alkohol- og stofforebyggende sigte,herunder at udarbejde en samlet restaurationsplan• At etablere et fast samarbejde mellem de mange aktører, der spiller en rolle ietablering af festmiljøer (kommune, politi, restauratører, uddannelsesinstitutio-ner mv.). Samarbejdet skal skabe:� Fælles aftaler om bl.a. at undgå aggressiv markedsføring og hård udskænk-ning, som opfordrer til stort alkoholindtag på kort tid fx ”happy hour”� Uddannelse af serveringspersonale og politi� Fælles forståelse af kontrolopgaverneMidtvejsevalueringen af projektet fra april 2011 viser, at samarbejde i kommunernefungerer godt, og at et samarbejdsforum er et godt udgangspunkt for en konstruktivdialog mellem parterne. Alle kommuner har oprettet et bevillingsnævn, og udarbej-delsen af både restaurationsplaner og planer for lejlighedstilladelser er godt i gang. Destørste udfordringer i projekterne er af organisatorisk art mht. hvor tidskrævende deter at få et samarbejde til at fungere internt og eksternt. Den afsluttende evaluering afprojektet forventes færdiggjort i oktober 2011.

3.2 Nationale og lokale mediekampagnerMediekampagner som massemediekommunikation målrettet hele befolkningen ellerbrede målgrupper bruges ikke i narkotikaforebyggelsen i Danmark. Grunden er, at brugaf illegale rusmidler trods alt kun er udbredt i en mindre del af ungdomsgruppen ogsamtidig har en stor bevågenhed i medierne. Derfor vurderes det hverken nødvendigteller hensigtsmæssigt at øge opmærksomheden med brede kampagner, der kan risikere atskabe utilsigtet ”reklame” for stoffer og bidrage til ”flertalsmisforståelser” i befolkningen.Sundhedsstyrelsen har derimod siden 2003 samarbejdet med festivalernes brancheor-ganisation Festivaldanmark om en årlig kampagne mod stoffer rundt om på landetsflerdages musikfestivaler. Siden 2009 er dette samarbejde udvidet med en kampagneom unge og alkohol. I 2009 er samarbejdet også udvidet til at omfatte brancheorga-nisationen for danske spillesteder, spillesteder.dk, med en tilsvarende anti-narkotikakampagne på spillestederne. Festmiljøerne er valgt som en central arena, da den ekspe-rimenterende brug af stoffer ofte sker i disse miljøer. Som et vigtigt led i kampagnernehar festivalerne og spillestederne selv været afsendere på kampagnen. Tanken er, at desom trendsættende aktører i unges festmiljø vil have en god og positiv gennemslags-kraft med det holdningsprægede budskab over for målgruppen af unge.

om en narkotikaforebyggende ”Against Drugs”-kampagne er i 2011 løbet af stablen på15 festivaler (www.festivaldanmark.dk, www.dansklive.dk). Den primære målgruppefor indsatsen er unge festivaldeltagere og særligt de 16-25-årige. Festivalerne har godeerfaringer med at bruge materialet, som består af trykte og elektroniske elementer.Festivalerne har endvidere statements i deres programmer og i deres festivalaviser. Alleelementer bidrager til at signalere en fælles holdning mod stoffer.På Roskilde Festival, som er langt den største af festivalerne, evalueres kampagnen bl.a.gennem publikumsundersøgelser. I 2010 viste den, at 85 % havde set kampagnen,mens 29 % havde diskuteret budskaberne med deres venner, og 94 % af publikumsyntes godt om, at festivalen markerer sig mod stoffer (Sundhedsstyrelsen 2010b).Siden 2009 er evalueringen af kampagnen udvidet med publikumsundersøgelser på treandre festivaler (i 2010 Jelling, Samsø, Skive) ud over Roskilde Festival.De tre festivaler henvender sig til forskellige målgrupper og kan derfor give et merenuanceret billede af kampagnens modtagelse ude i landet. Kampagnematerialetvarierede en smule på de tre festivaler, men 65 % af festivaldeltagerne havde setkampagnen i 2010, mens under 1/3 havde diskuteret budskabet på de tre festivaler.Til gengæld syntes så godt som alle, at det var en god idé at festivalerne markererderes holdning mod stoffer. Evalueringen af 2011-kampagnen forventes færdiggjorti oktober 2011. Evalueringen vil igen være baseret på et repræsentativt udsnit af deinvolverede festivaler.

Festivaldanmark Unge og AlkoholI 2010 deltog 15 festivaler i Sundhedsstyrelsens og Festivaldanmarks kampagne ”Ungeog alkohol” med sloganet ”Mindre Druk - Mere Fest”. Kampagnens formål er blandtandet at tilskynde håndhævelse af aldersgrænserne for udskænkning af alkohol til unge.Den primære målgruppe for kampagnen er derfor de unges forældre og medarbejderepå festivalerne, men kampagnen er også henvendt til de unge under 16 år. Kampag-nens elementer er centreret på teltpladserne og i barområderne og består primært aftrykte medier, men har også en webdel.Evalueringen for 2010, som også her var baseret på festivalerne i Jelling, Samsø, Skivesamt Roskilde Festival, viste en god modtagelse af budskabet og kampagneelementerneblandt både unge, forældre og medarbejdere. Cirka 60 % af festivaldeltagerne på Jel-ling og Samsø havde bemærket kampagnen, mens kampagnen havde mindre gennem-slagskraft på Skive, hvor kun ca. 50 % havde bemærket den. Mellem 14 og19 % havdediskuteret budskabet. Blandt medarbejdere/forældre på festivalerne var der et godtkendskab til kampagnen (74 - 87 %), og der var en meget stor tilslutning til kampag-nen generelt. Gennemgående har Unge og Alkohol kampagnen slået stærkest igennempå hegnsbannere, festivalprogram, barplakater og badges. På Roskilde var der en størreandel af publikum, der havde bemærket kampagnen, sammenlignet med 2009, idet 46% havde set kampagnen mod 29 % i 2009. Der var også en større andel af medarbej-dere, der havde set kampagnen i 2010, idet 63 % havde set den i 2010 mod kun 33 %i 2009. Stort set alle medarbejdere bakkede op om kampagnen. I 2011 har 14 festi-valer været med i en ny udgave af ”Unge og Alkohol”-kampagnen, og en evalueringforventes færdiggjort i oktober 2011.

Music against drugsI 2009 indledte Sundhedsstyrelsen i forlængelse af festivalernes ”Against Drugs”-kam-pagne et samarbejde med musikspillestederne i Danmark om en lignende kampagnemod stoffer på landets spillesteder. 45 spillesteder har været med i kampagnen ”MusicAgainst Drugs” i 2010, som løb af stablen i efteråret 2010. Kampagnen havde både enpublikums- og en medarbejderdel. Publikumsdelens primære målgruppe var unge mel-lem 16 – 25 år, hvor medarbejderdelen er målrettet alle medarbejdere på spillestederne.Kampagnen bestod af både trykte og elektroniske elementer, som fx storskærmsspotfør koncerterne, website, webbannere, T-shirts, plakater, garderobenumre, stickers,go cards m.m. Feedback fra publikum og medarbejdere for kampagnen i 2010 visteen rigtig god opbakning blandt både publikum og medarbejdere til at spillestedernehar en holdning til stoffer. Dog tyder feedbacken på, at det er sværere at få gennem-slagskraft på spillesteder end på festivaler. I 2011 vil kampagnen køre i perioden fraseptember til udgangen af året, med samme fokus: at musikken i sig selv kan give depositive oplevelser, som nogen søger i stofferne.

4 StofmisbrugDet aktuelle skøn over antal stofmisbrugere i Danmark er baseret på tal fra 2009 (gen-nemført i 2010). Skønnet er gennemført med hjælp af en capture-recapture metode oger udarbejdet efter retningslinjer fra det Europæiske Overvågningscenter for Narkotikaog Narkotikamisbrug, EMCDDA. Beregningerne følger dermed den europæiske stan-dard for gennemførelse af sådanne.Antallet af stofmisbrugere i Danmark skønnes at være 33.000. Knap 11.000 af disseskønnes alene at være hashmisbrugere. Sammenlignelige skøn fra 2001, 2003 og 2005viser, at der er tale om en stigning i det skønnede antal stofmisbrugere i Danmark i pe-rioden. I perioden 2005 til 2009 udgør stigningen i det skønnede antal stofmisbrugerei hovedtræk en stigning af hashmisbrugere.I 2009 blev der for første gang i Danmark foretaget et skøn over antal injektionsmis-brugere i Danmark. Antal injektionsmisbrugere i Danmark skønnes at være 13.000,hvor halvdelen af disse skønnes at være bosat øst for Storebælt, og resten vest forStorebælt.Udover skøn over antal stofmisbrugere og injektionsmisbrugere er der ikke foretagetestimater over omfanget af stofmisbrugere mere specifikt og i særlige grupper i befolk-ningen.

4.1 Skøn over antal stofmisbrugere i Danmark Det aktuelle skøn over antal stofmisbrugere i Danmark er fra 2009 (Sundhedsstyrel-sen 2010). At foretage et skøn over antallet af stofmisbrugere er forbundet med storusikkerhed. Dels er skønnet afhængig af definitionen af en stofmisbruger, dels er detafhængig af, hvilke metoder og hvilket datamateriale skønnet baseres på.Som i tidligere år er skønnet, der er foretaget i 2010, foretaget ved hjælp af en capture-recapture model8. Skønnet er foretaget på baggrund af Landspatientregistret (LPR)og det Landsdækkende register over stofmisbrugere, der modtager eller har modtagetbehandling (SIB). Fremgangsmåden har været at undersøge, hvor mange personer derer registreret i LPR med en narkotikarelateret diagnose9. Herefter er undersøgt, hvormange af disse, der også fandtes i SIB.Skønnene over antallet af stofmisbrugere fra 1996 til 2009 fremgår af tabel 4.1.1. Daberegninger af skønnene gennem årene baserer sig på ”levende” registre, er der i forbin-delse med udarbejdelsen af skønnet i 2010 samtidig reguleret i skønnene fra tidligereår.Skønnet omfatter ikke det eksperimenterende stofbrug, men estimerer antallet af per-soner, der har et mere vedvarende forbrug af narkotika, som medfører fysiske, psykiskeog/eller sociale skader. Egentligt stofafhængige er således medtaget i estimatet, herun-8 Metoden er anbefalet af det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA) med henblik på at sikre muligheden for sammenligninger på tværs af lande.9 Her er anvendt udtrækskoderne F11.1, F11.2, F11.9, F12.1, F12.2, F12.9, F14.1, F14.2, F14.9, F15.1, F15.2, F15.9, F19.1, F19.2, F19.9.

Selv om skønnet er behæftet med en statistisk usikkerhed, er det tale om en stigning iantal stofmisbrugere fra 2001 til 2009. Den statistiske usikkerhed i skønnene i alle årer beregnet som 95 % konfidensinterval. I 2009 betyder dette, at det beregnede antalstofmisbrugere er 33.000 +/- 1.900 personer. Antal stofmisbrugere i 2009 skønnesdermed at være 33.000, heraf skønnes 10.900 af disse alene at være hashmisbrugere.Hvad angår hashmisbrugere alene, er antallet steget i perioden, idét det skønnede antalhashmisbrugere i 2005 var 7.900.I de senere år har ”populationen” af stofmisbrugere i behandling, som blandt andetskønnet er beregnet ud fra, forandret sig (behandlingspopulationen beskrives i næsteafsnit). Der ses både en reel og proportionel nedgang i de stofmisbrugere, der sø-ger behandling for misbrug af opioider/heroin, samtidig med at flere og flere søgerbehandling for misbrug af hash og de centralstimulerende stoffer. Denne forskydningses især blandt de ”nye” i stofmisbrugsbehandlingen. Denne forskydning må formodesat afspejle hele stofmisbrugspopulationen, hvor flere i dag end tidligere er afhængige afhash og de centralstimulerende stoffer, mens færre er afhængige af opioider/heroin.

4.2 Omfanget af misbrug blandt hjemløseDer er i 2009 foretaget en særlig ”hjemløsetælling” der viser, at 70 % af de hjemløseder har været omfattet af tællingen, har et misbrug inden for mindst én af følgendefire kategorier: Alkohol, hash/khat, narkotika eller medicin. Andelen er højest blandtgadesovere og personer, der har overnattet på natvarmestuer. Henholdsvis 80 % og 82% i disse grupper har således et misbrug. Andelen med misbrug blandt dem, der harovernattet hos familie og venner, er med 71 % lige så høj som for herbergsbrugerne,hvor andelen er 70 %. Det understreger, at også de, som overnatter hos familie ellervenner, som de øvrige grupper, har betydelige sociale og/eller psykiske problemer.

(Christensen et al 2009). Skønnet er baseret på et capture-recapture estimat med firekilder af injektionsmisbrugere: Nyindskrevne i behandlingsregisteret i hvert af årene2003 og 2005 samt registrerede i DEADHEP i 2006 (i alt 5126 personer). Skønnetblev stratificeret for alder, køn og geografisk region og beregnet ved hjælp af en log-lineær model.Ud fra beregningerne skønnes der aktuelt at være 13.000 aktive injektionsmisbrugerepå landsplan (sikkerhedsinterval på 10.066-16.821). Halvdelen findes øst for Storebæltog halvdelen i resten af landet. Mellem halvdelen og 2/3 er ikke kendt i behandlings-systemet.Som vist tidligere i dette kapitel, er Sundhedsstyrelsens samlede aktuelle skøn over an-tal stofmisbrugere 33.000, hvoraf knap 11.000 alene er hashmisbrugere. Da der skøn-nes at være 13.000 intravenøse stofmisbrugere i Danmark, skønnes det, at omkring2/3 af misbrugerne (hvor hashmisbrugerne altså ikke er medtaget) har et intravenøstmisbrug.De 13.000 intravenøse stofmisbrugere svarer til 3,6/1000 indbyggere mellem 15 og64 år i Danmark (95 %, sikkerhedsinterval på 2,8-4,6). Andelen af intravenøse stof-misbrugere i den danske befolkning svarer til andelen af intravenøse stofmisbrugere ide øvrige europæiske lande, på 1-5/1000 af de 15-64 årige (EMCDDA 2010).

5 Behandling af stofmisbrugDet er kommunerne, der visiterer til alle former for stofmisbrugsbehandling, uansetom der er tale om ambulant-, dag- eller døgnbehandling. Langt hovedparten af albehandling for stofmisbrug er rettet mod både selve stofmisbruget og de medfølgendesociale og helbredsmæssige problemer. Kommunerne har ansvaret for at sikre den for-nødne sammenhæng mellem den sociale behandling og den lægelige behandling samtøvrige sociale støttetilbud.De fleste stofmisbrugere i behandling modtager ambulant behandling. Der tilbydesogså dagbehandling eller døgnbehandling, hvis den enkelte har brug for en mereintensiv indsats. Når en stofmisbruger modtager lægelig behandling, skal stofmisbru-geren efter behov altid tilbydes en social behandlingsindsats. Der skal dog altid ligge enbehandlingsplan for behandlingen.Antallet af stofmisbrugere i behandling har været støt stigende siden Sundhedsstyrelsenfor første gang i 1996 begyndte at registrere stofmisbrugere indskrevet i behandling.Fra 1996 til 2006 blev antallet af personer i behandling cirka tredoblet. Årsagen tilstigningen formodes i hovedtræk at skyldes behandlingsgarantiens indførelse samt enøget behandlingskapacitet. Fra 2006 til 2008 sås en nedgang i antal stofmisbrugerei behandling, hvilket formentligt i hovedtræk skyldes ændringer i registerpraksis ogovergangen til den nye SEI - registrering, som ændrede ind- og udskrivningsprocedu-ren. Hertil var registreringen i disse ”overgangsår” påvirket af, at kommunerne overtogansvaret for registreringen fra amterne ved årsskiftet 2006/2007. Fra 2008 til 2010 sesigen en stigning i stofmisbrugere indskrevet i behandling.Aktuelt er knap 14.600 stofmisbrugere registreret i Sundhedsstyrelsens register overstofmisbrugere i behandling (SIB). Knap 8000 er i 2010 i substitutionsbehandling -enten med metadon eller buprenorphin.På stofmisbrugsområdet indsamles i dag data i forskellige registre. Sundhedsstyrelsenindsamler data til ét register (SIB). Servicestyrelsen indhenter oplysninger til to (VBGSog DanRIS-ambulant), og Center for Rusmiddelforskning til ét register (DanRIS-døgn). For at forenkle indberetningen for kommunerne og undgå overlappende dataer der i juni 2011 oprettet én fælles indberetningsportal under Servicestyrelsen. Måletmed sammenlægningen er en forenkling og afbureaukratisering på indberetningsom-rådet. Ved sammenlægningen forventes at opnås store fordele til gavn for såvel borger,behandlingssted, kommune, stat og forskning.Som følge af den nye narkotikahandlingsplan fra 2010 er en række nye behandlingstil-tag iværksat i 2011. Disse beskrives blandt andet under afsnit 5.4.

Den sociale stofmisbrugsbehandling skal tage udgangspunkt i en visitation, som dan-ner baggrund for et tilbud om et individuelt tilrettelagt behandlingsforløb i entendag-, ambulant- eller døgnbehandling. Der er i Danmark garanti for social behand-ling af stofmisbrugere for personer over 18 år og i særlige tilfælde unge under 18 år.Med garantien har en stofmisbruger krav på, at der skal iværksættes tilbud om socialbehandling senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen med anmodning om atkomme i behandling. Tidsfristen regnes fra den første personlige henvendelse medønske om at komme i behandling. Stofmisbrugere, der er visiteret til behandling, harret til at vælge mellem offentlige behandlingstilbud og godkendte private behandlings-tilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret til, dvs. inden for rammerne afden beskrevne behandlingsplan.Udarbejdelse af handleplanen for hver enkelt stofmisbruger skal sikre sammenhængenmellem den sundhedsfaglige og den socialfaglige del af stofmisbrugsbehandlingen ogde sociale problemstillinger i øvrigt.Behandlingsplanerne skal understøtte den samlede handleplan, som tilgodeser bådesundhedsfaglige og socialfaglige forhold, og som danner rammen for samarbejds-processen med stofmisbrugeren. Af den sociale behandlingsplan skal det fremgå, hvadmålet med indsatsen skal være på både kortere og længere sigt, og hvilke aftaler derer indgået omkring forløbet. Misbrugsbehandling retter sig mod stofmisbrugerenssamlede livssituation. Derfor omfatter indsatsen både misbrugerens helbredsmæssigeog sociale problemstillinger og eventuelle problemstillinger med eksempelvis bolig,kriminalitet, arbejde og netværk.Social behandling for stofmisbrug hviler på en beslutning om et individuelt forløb,hvor stofmisbrugeren på baggrund af en faglig vurdering visiteres til et konkret be-handlingstilbud. Det forudsættes, at stofmisbrugerens egne ønsker til behandlingsfor-løbet tillægges stor betydning.Det påhviler kommunalbestyrelsen at tilbyde vederlagsfri lægelig behandling medafhængighedsskabende lægemidler til stofmisbrugere (substitutionsbehandling). Denneforpligtelse fremgår af sundhedslovens § 142, stk. 1. Det er ligeledes kommunalbesty-relsens ansvar at sikre den fornødne sammenhæng mellem den lægelige behandling ogden hermed forbundne psykosociale indsats og indsatsen mod de sociale problemer,stofmisbrugeren i øvrigt måtte have.Den lægelige behandlingsplan indgår som en del af den sociale handleplan og forud-sættes at være en integreret del af den enkelte kommunes samlede behandlings- ogomsorgstilbud til stofmisbrugeren.Den lægelige behandling for stofmisbrug omfatter primært undersøgelse for og be-handling af misbruget/afhængigheden. Herudover omfatter den lægelige behandlingaf stofmisbrugere undersøgelse for og sikring af behandling af de fysiske og psykiskeproblemstillinger knyttet til stofmisbruget. Indikationen for substitutionsbehandlingmed opioider er altid en lægefaglig vurdering.

5.2 Stofmisbrugere indskrevet i behandlingSundhedsstyrelsen har fra 1996 registreret alle stofmisbrugere, der indskrives i behand-ling. På baggrund af oplysninger fra ”Register over stofmisbrugere i behandling” (SIB),kan de personer, der søger hjælp for deres stofmisbrug, samt deres situation beskrives. Iregistret registreres alle former for behandlingsomfang dvs. både ambulant- og døgnbe-handling samt, hvilken behandlingstype (metadon, stoffri etc.) klienten modtager.I tabel 5.2.1 vises nogle udvalgte karakteristika ved de klienter, der blev indskrevet i2010.Tabel 5.2.1. Klienter i stofmisbrugsbehandling med indskrivningsdato i 2010Antal klienter indskrevet i behandling i 2010Andel ikke behandlet tidligere (%)Andel af mænd/kvinder (%)Gennemsnitsalder mænd/kvinder (%)Opioider som hovedstof (%)*Hash som hovedstof (%)*Centralstimulerende stoffer som hovedstof (%)*Injektion hos tidligere behandlede heroinmisbrugere (%)Injektion hos ikke tidligere behandlede heroinmisbrugere (%)Lønindtægt %)Dagpenge (%)Kontanthjælp (%)Førtidspension (%)Anden indtægt samt uoplyst (%)Andel med selvstændig bolig (%)Andel enlige mænd/kvinder (%)Antal børn i hjemmet under 18 årAntal børn uden for hjemmet under 18 år Udenlandsk statsborgerskab (%)Kilde: Sundhedsstyrelsens register over stofmisbrugere i behandling*Procent af dem, der opgiver et hovedstof5.3373577/2331/3132491337141235013225976/691.2514067

og andre opioider ikke længere er de hyppigst anvendte hovedstoffer blandt klienter,der indskrives i behandling gennem året. Denne udvikling fortsætter i 2010, hvor hashigen er det stof, som hyppigst angives som hovedstof blandt stofmisbrugere, der ind-skrives i behandling. Langt de fleste stofmisbrugere, der søger behandling, bruger dogflere stoffer. 44 % opgiver i 2010 at have brugt mere end ét stof før indskrivningen.Andelen er dermed på samme niveau som sidste år.De centralstimulerende stoffer, der er i fokus i unges eksperimenterende brug af stoffer,optræder i ringere omfang som hovedstof for misbrugere, der er indskrevet i behand-ling i 2010. Kun 8 % opgiver amfetamin, 5 % opgiver kokain, og 0,3 % opgiverecstasy10som hovedstof11. Disse stoffer bliver således hovedsageligt brugt som supple-ment. Hash var hovedstof for 49 % af de indskrevne og er samtidig et meget udbredtsidestof. Således har 18 % af de indskrevne i 2010 angivet at have hash som sidestof. Ialt 67 % af de indskrevne oplyser således at have et brug af hash.

Alder og kønsfordelingI 2010 var der 77 % mænd og 23 % kvinder blandt stofmisbrugerne i behandling.Andelen af kvinder er dermed på niveau med tidligere år. Gennemsnitsalderen vedindskrivningen i 2010 var 31 år for både mænd og kvinder og dermed stort set uforan-dret i forhold til sidste år.Sociale baggrundsvariable Oplysningerne om sociale baggrundsvariable tegner billedet af en marginaliseretgruppe med hensyn til tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse, boligsituation ogsocialt samliv.En stor del af klienterne er på overførselsindkomster, kun 12 % er beskæftigede, hvil-ket er lidt lavere end i 2009. Over halvdelen er enten på dagpenge eller kontanthjælp.Samlet har 25 % en færdiggjort uddannelse ud over folkeskolen, og 8 % har forladtfolkeskolen før afgangseksamen i 9. klasse. Det lave uddannelsesniveau skal ses i lysetaf, at de fleste debuterer som stofmisbrugere i en ret ung alder. Også boligmæssigt erstofmisbrugerne dårligt stillede. Kun 59 % har selvstændig bolig, og 4 % er egentligboligløse. Familiemæssigt levede en meget stor andel af såvel mandlige som kvindeligestofmisbrugere som enlige.I alt 1.251 børn boede sammen med en misbruger indskrevet i behandling i 2010,mens 406 børn under 18 år var anbragt uden for hjemmet. Antal børn af stof-misbru-gere i behandling – hjemmeboende som anbragte børn - er dermed lavere sammenlig-net med tidligere år.

Nytilkomne i behandlingRegister over stofmisbrugere i behandling giver informationer om, hvorvidt klienternetidligere har været indskrevet i behandling. Informationer om de nyindskrevne ersærligt interessante, da denne gruppe afspejler den seneste udvikling mht., hvilke stof-fer der bruges hvor, hvilke indtagelsesmåder, der dominerer i hvilke aldersgrupper etc.Med andre ord kan man følge nye tendenser over tid mht. misbruget og rekrutteringenhertil. I tabel 5.2.2 findes oplysninger om de nytilkomne.Tabel 5.2.2. Klienter indskrevet i behandling i året, som ikke har været i behandling for stofmisbrug tidligere, 2005-2010 20051.578 ud af 5.228(30 %)M/K (%)Gennemsnitsalder M/KOpioider som hovedstof (%)*Hash som hovedstof (%)*Centralstimulerende stof som hoved-stof (%)*Injektion hos heroinmisbrugere (%)75/2527/281946201920061.329 ud af 5.426(24 %)76/2227/271550271820071591 ud af 4911(32 %)78/2228/2817532624**20081.742 ud af 5.394(32 %)74/2628/271556252320091.937 ud af 5.659(34 %)77/2328/281265191720101.882 ud af 5.377(35 %)77/2327/2711671914

Hovedstof og indtagelsesmådeDer er en væsentlig større andel blandt de nytilkomne, der opgiver hash som hoved-stof, sammenlignet med de, der har været i behandling tidligere. Andelen, der opgiverhash som hovedstof blandt de nytilkomne er 67 % i 2010, hvilket er en stigning sam-menlignet med tidligere år. Blandt de 1.882 nytilkomne med oplyst hovedstof har kun11 % opioider som hovedstof, og 19 % opgiver at have et centralstimulerende hoved-stof (i dette tilfælde amfetamin, kokain eller ecstasy), hvilket er på niveau med 2008,men en større andel end blandt behandlingspopulationen som helhed.Hvad angår indtagelsesmåden for heroin blandt de to ”klientgrupper”, er der også for-skel, da 14 % af de ikke tidligere behandlede oplyser at injicere stoffet, mens 37 % afde tidligere behandlede har injiceret heroin. Forskellen på indtagelsesmåden mellem deto klientgrupper kan skyldes en ”kortere misbrugskarriere”, og at nytilkomne misbru-gere af opioider for en dels vedkommende bruger rygeheroin.

Unge i stofmisbrugsbehandlingDe unge stofmisbrugere udgør en stadig stigende andel af samtlige stofmisbrugere ibehandling. Nedenfor er opdaterede tal i forlængelse af en særlig analyse, som Sund-hedsstyrelsen foretog i foråret 2005, baseret på udtræk af Sundhedsstyrelsens registerover stofmisbrugere i behandling (Sundhedsstyrelsen 2005).Fra 2003 til 2006 stiger antallet af unge mellem 18 og 29 år, der er i behandling, med5,4 %, fra 4.466 til 4.706. Fra 2006 til 2007 faldt antallet, hvilket formentlig skyldesde ændrede registerprocedurer. I 2010 er 5.183 unge mellem 18 og 29 år i behandling,hvilket er det højeste niveau siden registerets start. Sammenholder man ungepopula-tionen i stofmisbrugsbehandling med det samlede antal danske unge i samme alders-gruppe, svarer 5.183 til, at 6,7 ud af 1.000 unge mellem 18 og 29 år er i behandling i2010, hvilket er på niveau med sidste år.Tabel 5.2.3. Fordeling på hovedstof for klienter indskrevet i 2003 og 2010 med kendt hovedstof (i procent)200318 – 24-årigeHashHeroinAmfetaminKokainEcstasyAndre opioiderBenzodiazepinerLSDAndet46,015,312,75,84,04,81,70,09,8Alle ibehandling25,630,25,84,41,220,12,10,010,518 – 24-årige72,73,911,54,30,62,11,60,23,12010Alle ibehandling49,113,08,25,00,318,72,10,13,6

Da opgørelsesmetoden12og datagrundlaget13er forskelligt fra 2008 og frem sammen-lignet med årene før 2004, er resultaterne i de forskellige perioder ikke direkte sam-menlignelige.Opgørelsen fra Sundhedsstyrelsens register over stofmisbrugere i behandling viser, atder blandt alle i stofmisbrugsbehandling er 7.370 personer i substitutionsbehandling i2010, hvilket er på niveau med 2009. Medtages data fra Kriminalforsorgen er det sam-lede antal personer i substitutionsbehandling enten med metadon eller buprenorphinpå knap 7.850 i 2010.Buprenorphin og metadon anvendes i substitutionsbehandlingen. I Sundhedsstyrel-sens reviderede vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler fra2008 er det blevet indskærpet, at buprenorphin bør anvendes som 1. valgs præparat tilopioidafhængige stofmisbrugere, som ikke tidligere har været i behandling, og i øvrigttilstræbes anvendt i videst muligt omfang i substitutionsbehandlingen.Antallet af personer i substitutionsbehandling med buprenorphin var på knap 1.280personer i 2010 og dermed på niveau med 2009. Flere unge under 30 år er i substituti-onsbehandling med buprenorphin sammenlignet med personer i de ældre aldersgrup-per, jf. figur 5.2.1.

5.3 Stofmisbrugere i døgnbehandlingSærlige informationer om døgnbehandling indhentes gennem monitoreringssystemetDanRIS-Døgn, der er udviklet siden 2000. Alle døgninstitutioner, der behandler stof-misbrugere, er forpligtet til at indsende data til DanRIS. Antallet af døgninstitutionertilmeldt DanRIS var i 2010 44. Af disse var 37 egentlige døgnbehandlingsinstitutio-ner. I nedenstående tabel er udviklingen i indskrivninger hvert halve år fra 2005-2010vist.Tabel 5.3.1. Stofmisbrugere indskrevet i døgnbehandling, 2005-2010Tid1. halvår 20052. halvår 20051. halvår 20062. halvår 20061. halvår 20072. halvår 20071. halvår 20082. halvår 20081. halvår 20092. halvår 20091. halvår 20102. halvår 2010AlleN7135316234736505787266936825775644467256Alder32,832,733,133,133,333,034,033,633,033,131,933,433,1Kvinder27 %24 %26 %26 %25 %25 %27 %23 %25 %22 %22 %24 %25 %

Som det fremgår af tabel 5.3.1, ses et fald i antal indskrevne i 2010 i forhold til 2009.Antallet af indskrevne i døgnbehandling i 2010 er også mindre end antallet i 2006,hvor der tidligere var færrest indskrivninger. Gennemsnitsalderen for stofmisbrugere idøgnbehandling er ikke væsentligt forandret gennem årene, og er 32,6 år i 2010. An-delen af kvinder synes ligeledes at være stabil over hele perioden. En person kan haveflere indskrivninger pr. år, men der skal gå mindst 30 dage fra udskrivning før en tilba-gevenden betragtes som ny indskrivning. De 1010 indskrivninger, der blev registreret i2010, fordeler sig på i alt 943 personer.De indskrevne i DanRIS, som har udfyldt et EuropASI-skema, kan opdeles alt efterderes stofforbrug. Heroingruppen omfatter alle, der angiver at have brugt heroin desidste 30 dage inden indskrivning, gruppen af metadon(andre opioider)brugere eralle, der ikke anfører forbrug af heroin, men har et forbrug af enten metadon ellerandre opiater (eksempelvis buprenorphin og ketogan), gruppen med centralstimu-

lerende stoffer (CSS) er personer, som ikke har oplyst et forbrug af heroin/opiater,men som oplyser at have brugt enten kokain eller amfetamin/ecstasy. Endelig erder gruppen af cannabisbrugere, som inkluderer personer, som ikke angiver brug afheroin/opiater eller centralstimulerende stoffer, men som angiver et forbrug af can-nabis.Gruppen af dem, der ikke anfører et forbrug af nogle af de førnævnte stoffer, menanfører et forbrug af enten nerve-/sovemedicin, inhalater, hallucinogener eller andre(uspecificerede) stoffer anføres som NIHA, mens ”ingen” består af personer, som ikkeoplyser at have brugt nogle af ovenstående stoffer i de sidste 30 dage op til indskrivnin-gen.Tabel 5.3.2 Fordelingen af stofgrupper i 2008, 2009 og 2010. Opgjort over klienter, der har besvaret EuropASI-skemaet i forbin-delse med indskrivning.StofgruppeHeroinMetadon/opiaterCSSCannabisNIHAIngenTotal*2008393 (40,7 %)199 (20,6 %)155 (16,1 %)92 (9,5 %)35 (3,6 %)92 (9,5 %)966 (100 %)2009338 (36,5 %)202 (21,8 %)159 (17,2 %)123 (13,2 %)27 (2,9 %)78 (8,4 %)927 (100 %)2010266 (35,4 %)157 (20,8 %)132 (17,5 %)113 (15,0 %)33 (4,4 %)52 (6,9 %)753 (100 %)

Som det ses i tabel 5.3.2., er det især heroingruppen, der er reduceret fra 2008 til2010, idet der er et fald fra 393 til 266 personer (i alt 127 personer = 32 %) i dennegruppe. Også gruppen, der bruger metadon og andre opiater, er reduceret. Her erreduktionen på 40 personer (21 %), mens gruppen med centralstimulerende stoffer erfaldet med 23 personer (15 %) i 2010 i forhold til 2009. Den største relative redukti-on ses i ingen-gruppen, som er reduceret med 43 % fra 2008 til 2010. Der er dog taleom en lille gruppe, som udgør mellem 7 % og 10 % af det samlede antal indskrevnemed besvaret ASI-skema. Til sammenligning udgør den største gruppe, heroingrup-pen, mellem 35 % og 41 % af det samlede antal. Endelig skal det bemærkes, at der erkommet flere til i cannabisgruppen i både 2009 (stigning på 34 %) og 2010 (stigningpå 23 %), end der var i 2008. Som med ingen-gruppen er der imidlertid tale om enmindre gruppe (fra 10 % af det samlede antal i 2008 til 15 % af det samlede antal i2010). Samlet set er stofgruppernes sammensætning konstant fra 2008 til 2010 medet lille fald i andelen af henviste fra heroingruppen og en lille stigning i andelen afhenviste fra cannabisgruppen.

5.4 Øvrige tiltag vedrørende stofmisbrugsbehandlingenFra 2007 til 2010 er gennemført et kvalitetsløft på stofmisbrugsområdet med henblikpå at sikre, at stofmisbrugere får en korrekt sagsbehandling samt en kvalificeret stof-misbrugsbehandling. Kvalitetsløftet har omfattet en række initiativer, der tilsammenhar medvirket til at opkvalificere fagpersoner på stofmisbrugsområdet. Blandt andet erbogen ”Stofmisbrug i et socialfagligt perspektiv” blevet udgivet og distribueret i april2010 til misbrugsbehandlere, visitatorer, sagsbehandlere og andre fagfolk, der arbejderprofessionelt med stofmisbrug. Bogen giver overblik, viden og stof til refleksion oginspiration til det daglige arbejde på stofmisbrugsområdet.I det følgende skitseres de behandlingsorienterede initiativer i den nationale handlings-plan mod stofmisbrug fra oktober 2010 og status på disse i skrivende stund.

Brug af tvang i behandlingenDer skal ses på andre landes erfaringer med tvangstilbageholdelse af misbrugere. Dettemed henblik på at lade resultaterne af en kortlægning indgå i overvejelserne om anven-delsen af tvang i en dansk sammenhæng.SFI Campbell har gennemført en kortlægning af forskning om tvang i misbrugsbehand-ling, som særligt går i dybden med erfaringerne fra Sverige og Norge, hvor det i dag ermuligt at tvangstilbageholde misbrugere uden samtykke. Der kan på baggrund af SFICampbells kortlægning ikke konkluderes entydigt på effekterne af tvang i misbrugsbe-handling, men erfaringerne fra især Norge peger på, at tvangstilbageholdelse af gravidemisbrugere kan være et supplerende redskab til at beskytte fosteret under graviditeten. INorge er det ufødte barn primær klient, når gravide misbrugere tvangstilbageholdes.På den baggrund er der nedsat en arbejdsgruppe, som skal se på mulighederne for ud-arbejdelse af en dansk model for tvangstilbageholdelse af gravide stof- og alkoholmis-brugere. Modellen vurderes at skulle indeholde to dele: 1) Den egentlige tvangstilbage-holdelse af den gravide kvinde og 2) tilbud om sundhedsfaglig- og social behandling,herunder evt. medicinsk stabilisering/nedtrapning/afrusning, målrettet den enkeltekvinde under tvangstilbageholdelsen.Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Social- og Integrationsministeriet ogMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse og med deltagelse af Sundhedsstyrelsen og

Kombination af kokain- og hashmisbrugsbehandlingInitiativet går ud på at udvikle behandlingsmodeller, der kombinerer behandling af ko-kainmisbrug med behandling af hashmisbrug og alkoholmisbrug. Modellerne skal stil-les til rådighed for kommunerne, så kommunerne kan blive inspireret heraf. Erfaringerfra Københavns Kommune viser, at hash- og kokainmisbrugere supplerer hinandengodt i grupper og giver en mere ligelig kønsfordeling i grupperne. Der er afsat ottemillioner i 2011-2014 til initiativet. Servicestyrelsen er pt. i gang med udarbejdelse afvejledning og puljemateriale.Uddannelsestilbud på stofmisbrugsområdetDer skal iværksættes et uddannelsestilbud i 2010-2013 til fagpersoner på stofmisbrugs-området med fokus på en bred opkvalificering af stofmisbrugsbehandlere i forhold tilden sociale behandlingsindsats. Uddannelsestilbuddet vil være et led i den eksisterendesociale diplomuddannelse. Uddannelsestilbuddet skal blandt andet formidle nyesteviden om det sociale stofmisbrugsområde i forhold til metoder, teori, evidensbaseretbehandling, tværgående- og helhedsorienteret indsats, brugerinddragelse, retssik-kerhed, samarbejde med og omkring brugerne, organisering på misbrugsområdet, desociale følgevirkninger af stofmisbruget og særlige misbrugsgrupper, herunder misbru-gere med psykiske lidelser. Tilbuddet skal således give et solidt fundament for arbejdetmed stofmisbrugere i forhold til både det metodiske arbejde og den retlige rammefor arbejdet. Der er afsat seks millioner kroner i 2010-2013 til initiativet. Status påudmøntningen af initiativet er, at der udvikles moduler om stofmisbrug på diplomud-dannelser på fire sociale højskoler, og de er udbudt i maj 2011. Uddannelserne starter iefterårssemestret 2011, og de tilknyttede økonomiske støtteordninger er etableret.Kompetenceudvikling mht. socialt marginaliserede med kaotisk blandingsmisbrugFagpersoner, der arbejder med socialt marginaliserede kaotiske blandingsmisbrugereskal kompetenceudvikles. Det gælder særligt udvikling af frontmedarbejdernes kompe-tencer til at kunne varetage koordinations- og vejledningsopgaver samt tilrettelægge enhelhedsorienteret indsats. Initiativet indgår som en del af initiativet ”Uddannelsestil-bud på stofmisbrugsområdet” (beskrevet ovenfor).

Undersøgelse om de socialt marginaliserede med kaotisk blandingsmisbrugDer skal gennemføres en undersøgelse af kokainmisbrugets omfang hos socialt margi-naliserede personer med kaotisk blandingsmisbrug. Det skal undersøges, hvilke ind-satsproblemer der gør sig gældende i forhold til denne gruppe. Undersøgelsen skal ogsåafdække, om der inden for gruppen er særlige risikogrupper, for eksempel indvandrereog psykisk syge, hvis problemer komplicerer indsatsen yderligere. En sådan undersø-gelse vil kunne give en dybere indsigt i området og dermed en større sikkerhed for, atde udviklingsinitiativer, der tages, imødekommer netop det særlige i kokainproblemet.Status på initiativet er, at udbuddet er udarbejdet.Øget informationsindsats om borgere med dobbeltdiagnoserVidensniveauet hos fagfolk, som arbejder med mennesker med en dobbeltdiagnose

Udvikling af modelprojekter med fokus på screening og udredning af stofmisbrugere med psykiske lidelserPå baggrund af erfaringerne fra to screenings- og udredningsprojekter i Aarhus ogFredericia skal der udvikles modelprojekter, der kvalificerer screenings- og udrednings-praksis af dobbeltbelastede brugere i misbrugsbehandlingen. Målet med modelprojek-terne er at afprøve og udvikle screenings- og udredningsmodeller, der kortlægger bru-gernes behandlingsbehov i misbrugscentrene eller i behandlingspsykiatrien. Desudenskal det koordinerende samarbejde mellem misbrugsbehandlingen og behandlingspsy-kiatrien styrkes i forhold til screening og udredning af målgruppen med henblik på atforbedre det samlede behandlingsforløb for misbrugeren. Status på initiativet er, at fireprojektkommuner er udvalgt og indleder projektarbejdet i efteråret 2011. Der er afsat ialt 14 millioner kroner i 2011-2014 til initiativet.Forsøg med udgående indsatser til unge med misbrugsproblemerDer oprettes en pulje til forsøg med udgående indsatser på ungdomsuddannelserne.Det kan for eksempel være i form af en misbrugsbehandler, der tilknyttes et uddan-nelsessted nogle timer om ugen eller ved, at der på anden vis etableres tilknytningmellem misbrugscenter og uddannelsesinstitution, så de studerende kan modtage lettilgængelig hjælp. Hjælpen kan både omfatte opsporing, rådgivning og motiverendetiltag og skal være med til at fastholde de unge på uddannelsen. Forsøgene evalueresmed henblik på videreformidling af resultaterne til resten af landet. Initiativets ansøg-ningspulje forventes offentliggjort i 2011, og evalueringen er under planlægning ogforventes iværksat i 2012.God ungebehandlingEksempler på principper for god behandling/god hjælp til unge stofmisbrugere skaludbredes med henblik på at inspirere kommunerne til en bedre indsats over for unge.Informationsmaterialet udgives i starten af 2012.

5.5 Aktuel forskning i stofmisbrugsbehandlingenFokusområderne i forskning i behandling af stofmisbrug ændres løbende. På Centerfor Rusmiddelforskning er der aktuelt særlig opmærksomhed på følgende fire områder:Behandling af særlige grupper af klienter med specifikke metoder, såsom person-lighedsforstyrrelser, ADHD og traumer m.m.I en række igangværende projekterundersøges, hvorledes specifikke metoder virker på specifikke psykiatriske tilstande såsom angst, depression og antisocial personlighedsforstyrrelse (ASPD). Specielt ASPDer der aktuelt særlig opmærksomhed på. Desuden er der netop påbegyndt to ph.d.-projekter med særlig fokus på ADHD og post traumatisk stress syndrom (PTSD). En-

delig er der under denne kategori påbegyndt en undersøgelse af effekten af Client– Directed –Outcome - Informed, hvilket er en behandling af unge mellem 18-30, derhar udviklet et misbrug af hash. Disse undersøgelser er alle randomiserede eksperimen-ter.Behandling af yngre stofmisbrugere.Såvel aktuelt som i de senere år har der i særliggrad været opmærksomhed på behandling af unge under 18 år, som har udviklet etmisbrug af stoffer. En større undersøgelse, som foreløbig involverer 650 unge under18, som er indskrevet i behandling for deres stofmisbrug, og en dertil knyttet opfølg-ningsundersøgelse er aktuelt i gang. Ligeledes har to ph.d.-projekter været i gang siden2010 med særligt fokus på unge misbrugeres liv og den behandling, de tilbydes. Beggedisse ph.d.-projekter er kvalitative undersøgelser.Behandling set i forhold til organisering og den totale målgruppe.Der findesnationalt eller internationalt meget lidt forskning, som forsøger at forholde den totalemålgruppe med organisering og behandlingsudbytte. Det igangværende projekt in-kluderer en større survey i fire danske kommuner, hvor i alt 13.200 vilkårligt udvalgtepersoner kontaktes. Derudover foretages en samkøring af nationale behandlingsregistreog kriminalitetsregistre for alle kommuner med særlig fokus på de fire udvalgte kom-muner. Der foretages yderligere en undersøgelse af kommunernes organisering af stof-og alkoholbehandlingen og en undersøgelse af de politiske beslutninger, der ligger bagorganiseringen. Eksempelvis undersøges det, hvor mange fra målgruppen, der mod-tager behandling, hvem der når flest fra målgruppen, og hvad der er behandlingensresultat (ud fra samkøring af registre).Endelig skal nævnes projektet”Prison-based drug treatment in the Nordic coun-tries. Control and rehabilitation in Welfare State institutions”,som er en større so-ciologisk/antropologisk undersøgelse af den fængselsbaserede stofmisbrugsbehandling ifire nordiske lande. I Danmark inkluderer projektet en undersøgelse af behandlingen itre fængsler samt et ph.d. projekt.

6 undhedsrelaterede konsekvenser som Sfølge af stofmisbrug En række sundhedsmæssige problemer og konsekvenser kommer i kølvandet på stof-misbrug. Stofmisbrugere har en stærkt forhøjet dødelighed generelt på grund af for-giftninger og sygdomme, herunder hiv og hepatitis, og stofmisbrugere, der er løsladtfra fængslerne, har en særlig høj dødelighed kort tid efter løsladelsen.Antallet af narkotikarelaterede dødsfald opgøres i to parallelle registre – i Rigspolitietsregister og i Sundhedsstyrelsens Dødsårsagsregister. Sidstnævnte register benyttes tileuropæisk sammenligning og er baseret på fælles europæisk definition.Fra 2005 til 2008 skete et fald i antallet af narkotikarelaterede dødsfald i Rigspolitietsregister. Fra 2008 til 2009 sås herefter en stigning, og antallet af dødsfald ligger i 2010på samme niveau som i 2009. Analyser af disse dødsfald gennem årene viser, at derhovedsagligt er tale om forgiftningsdødsfald som følge af et blandingsmisbrug. IfølgeSundhedsstyrelsens Dødsårsagsregister har antallet af narkotikarelaterede dødsfaldværet jævnt faldende siden 2006, men også her ses en stigning fra 2008 til 2009.Stofmisbrugere er ofte smittede med blodoverførte infektionssygdomme som følgeaf intravenøst stofbrug og seksuel aktivitet uden kondom. På baggrund af forskelligeundersøgelser skønnes det, at op til 75 % af stofmisbrugere er smittet med hepatitis C,mens ca. 35 % er smittet med hepatitis B. Under 5 % er smittet med hiv.Psykiske lidelser hos stofmisbrugere er hyppige, idet stofmisbrug ofte optræder sam-men med egentlig psykisk sygdom eller psykiske problemer i form af panikreaktioner,angstanfald, depressioner og personlighedsforstyrrelser og lignende. Opgørelser overpsykiatriske indlæggelser viser, at der er sket en stigning gennem årene i antal patienter,der indlægges i psykiatrisk behandling, hvor stofmisbrug er medvirkende faktor vedindlæggelserne (dobbeltdiagnoser).For at undersøge omfanget af henvendelser med forgiftninger på landets skadestuerefter indtagelse af illegale stoffer er der udarbejdet en særlig opgørelse over de regi-strerede forgiftninger på de somatiske og psykiatriske skadestuer. En formodet under-rapportering af disse forgiftninger betyder, at der er tale om en minimumsopgørelse.Opgørelsen dokumenterer, at der sker en jævn stigning i disse år af personer, der årligtkommer på landets skadestuer som følge af en forgiftning med illegale stoffer. Isærde centralstimulerende stoffer er forgiftningsårsag blandt de helt unge, mens opioider,herunder heroin og metadon, er forgiftningsårsag blandt de lidt ældre.

selvmord. Dødsfald forårsaget af forgiftning eller anden ulykke, hvor den pågældendehavde indtaget narkotika, vil således blandt andet blive registreret i Rigspolitiets regi-ster.Parallelt med Rigspolitiets register har Sundhedsstyrelsen siden 1995 offentliggjort enstatistikserie over narkotikarelaterede dødsfald. Opgørelsen baserer sig på oplysningerhentet fra Sundhedsstyrelsens Dødsårsagsregister og omfatter de dødsfald, som efteren fælles EU beslutning anses at være narkotikarelaterede. Definitionen omfatter enrække ICD10 koder for dødsårsager, som udgør en kernegruppe af narkotikarelaterededødsårsager.Forskellene mellem tallene i Rigspolitiets register over narkotikarelaterede dødsfald ogSundhedsstyrelsens Dødsårsagsregister skyldes således både forskelle i de baggrundspo-pulationer, hvorfra de narkotikarelaterede dødsfald er udtrukket og forskelle i defini-tioner af et narkotikarelateret dødsfald.I forbindelse med at det europæiske narkotikaovervågningscenter, EMCDDA, årligtoffentliggør sammenligningsdata over de narkotikarelaterede dødsfald på europæiskplan, er det helt overvejende udtræk fra landenes dødsårsagsregister (som det er fraDanmark), der benyttes, i henhold til ovenfor nævnte definitioner. Dette udtrækbenævnes som den ”nationale definition”. På den baggrund bør sammenligninger medandre europæiske lande baseres på den ”nationale definition” for at sikre størst muligsammenlignelighed.I en dansk sammenhæng er Rigspolitiets register over narkotikarelaterede dødsfald envigtig kilde til beskrivelsen af udviklingen over tid, og indeholder værdifulde oplysnin-ger om forgiftninger.Som det fremgår af opgørelser af de narkotikarelaterede dødsfald, registreret både iSundhedsstyrelsens Dødsårssagsregister og i opgørelsen fra Rigspolitiet, ses i det storehele en faldende tendens i antallet af narkotikarelaterede dødsfald indtil 2008. Herefterstiger antallet.

Sundhedsstyrelsens opgørelse, baseret på dødsårsagsregisteretI opgørelsen fra Dødsårsagsregisteret er den europæiske definition af de narkotikare-laterede dødsfald anvendt (EMCDDA 2005). Her medregnes dødsfald, der er kodetsom dødsfald som følge af skadelig brug af stoffer eller afhængighed og stofpsykoser,samt dødsfald som følge af forgiftning (tilsigtet og utilsigtet forgiftning). Dødsfald somfølge af trafikulykker eller andre uheld, hvor illegale stoffer var medvirkende, er ikkemedtaget her, men derimod i Rigspolitiets register.Figur 6.1.1 viser udviklingen af narkotikarelaterede dødsfald registreret i Sundhedssty-relsens Dødsårsagsregister for perioden 1995-200914.

I 2009 er antallet af registrerede narkotikarelaterede dødsfald 222, hvilket er højeresammenlignet med antallet af dødsfald i 2008. Betragter man hele perioden, 1995-2009, svinger antallet af dødsfald mellem 200-250. Antallet er lavest i 2005 og 2008,hvor der er registreret 208 dødsfald. I 2009 stod mænd for 73 % (161) af samtligenarkotikarelaterede dødsfald. I de øvrige år svinger andelen mellem 69 % og 74 %.Fra midten af 90´erne (figur 6.1.2) har antallet af dødsfald registreret i Rigspolitietsregister ligget nogenlunde konstant, dog med årlige udsving (se tabel 6.1.1 i annekset).I 2010 blev der registreret 273 narkotikarelaterede dødsfald, og antallet ligger dermedpå samme niveau som sidste år. Af de 273 dødsfald var 86 % mænd (234) og 14 %var kvinder (39). Gennemsnitsalderen ved død er i mange år steget. I 1993 var gen-nemsnitsalderen 33 år, mens den i 2009 var steget til 39,6 år. I 2010 var gennemsnits-alderen 38,7 år og dermed lavere end sidste år. Gennemsnitsalderen ved død blandtmænd i 2010 var 38,2 år i 2010, mens den for kvinder var 41,9 år i 2010. Ca. 22 % afsamtlige narkotikarelaterede dødsfald årligt sker blandt de unge under 30 år.

Ud af de 273 dødsfald i 2010 skyldtes 75 % (204) forgiftninger med et eller flerestoffer. Som tabel 6.1.3. nedenfor viser, skyldtes 33 % af forgiftningerne (67 ud af204) heroin/morfin eller heroin/morfin i kombination med et andet stof, mens 44 %af forgiftningerne (89 ud af 204) skyldtes metadon eller metadon i kombination medet andet stof. I alt 7 af forgiftningsdødsfaldene i 2010 skyldtes forgiftning med entenamfetamin (3) eller kokain (1), eller ecstasy og ecstasylignende stoffer(3). 69 af de 273narkotikarelaterede dødsfald skyldtes anden form for narkotikarelateret død - fx vold,anden ulykke end forgiftning, sygdom eller en ukendt dødsårsag.Tabel 6.1.3. Forgiftningsdødsfald blandt stofmisbrugere i pågældende år grupperet efter den formodede væsentligste dødsårsag.Tal i parentes er procent1991Heroin/morfinMetadonAndetForgiftninger i alt94 (57)51 (31)9 (12)154 (100)1997153(71)46 (21)17 (8)216 (100)200360 (30)97 (49)41 (31)198 (100)200481 (38)95 (44)38 (18)214 (100)200577 (37)89 (43)40 (20)206 (100)200683 (37)92 (42)46 (21)221 (100)200769 (34)84 (41)52 (25)205 (100)200870 (36)82 (42)43 (22)195 (100)200975 (36)96 (47)35 (17)201067 (33)89 (44)48 (24)

Tabel 6.1.3. viser udviklingen i de forskellige forgiftningsdødsfald i årene 1991, 1997og fra 2003 og frem til 2010. Helt overordnet set tegner forgiftningsdødsfald medopioider (heroin/morfin og metadon) sig i alle årene for hovedparten af forgiftnings-dødsfaldene.Fra 90´erne til i dag ses dog en markant ændring af forgiftningsmønsteret, idet derinden for gruppen af forgiftninger med opioider fra 1997 til 2003 er tale om et faldi andelen af dødsfald, hvor forgiftning med heroin/morfin angives som den primæreårsag, mens der er en tilsvarende stigning i andelen af dødsfald, hvor forgiftning medmetadon angives som den primære årsag. Endelig har der siden 1997 været en kraf-tig stigning i andelen af dødsfald, hvor forgiftning med ”andet” er angivet som den

primære årsag. Gruppen af ”andet” indeholder stoffer såsom amfetamin, kokain ogandre (stærke) opioider. Fra perioden 2007 til 2010 ses dog et lille fald i både antalletog andelen af disse typer dødsfald. I 2010 gjaldt det, at der under kategorien ”andet”blandt andet var følgende forgiftningsdødsfald; andre opioder(stærke): 7, ketobemi-don: 4, amfetamin: 3, ecstacy og ecstacy lignende stoffer: 3, antdepressiva: 2, andet fxGHB og ketamin: 215og kokain: 116.Det bør fremhæves, at det stof, som angives i venstre kolonne i tabel 6.1.3., er det stof,som af retsmedicinerne er klassificeret som hovedårsag til forgiftningen. I langt de fle-ste forgiftningsdødsfald er der tale om, at flere stoffer samtidig medvirker til forgiftnin-gen – det vil sige at mere end ét stof blev fundet i en dødelig dosis. Ligeledes er andrestoffer, som også kan påvises hos den afdøde, såsom benzodiazepiner, alkohol m.m.,medtaget. I nedenstående figur 6.1.3 ses antallet af påviste stoffer i gennemsnit i blodethos de afdøde narkotikadøde i forskellige aldersgrupper.

Som nævnt indledningsvis, er der sket et fald i antallet af narkotikarelaterede dødsfaldfra 2005 til 2008 for igen at stige fra 2008 til 2010. Det ses af figur 6.1.4 samt tabel6.1.4. i annekset, at faldet i de narkotikarelaterede dødsfald fra 2007 til 2008 (fra 260til 239 dødsfald) fordeles på samtlige regioner og Københavns Kommune. Ligeledesses, at stigningen fra 2008 til 2009 (fra 239 til 276 dødsfald) fordeles på alle regionerog Københavns Kommune, bortset fra Regionerne Nordjylland og Sjælland, hvor fal-det fortsætter. Fra 2009 til 2010 ses så et fald i antallet af narkotikarelaterede dødsfald iregion Nordjylland og i Hovedstaden, mens der ses en stigning i de øvrige tre regioner.Opgørelsen er baseret på den bopælskommune, stofmisbrugeren var registreret i pådødstidspunktet, og ikke hvor dødsfaldet fandt sted.

6.2 Forgiftninger med illegale stofferUdtrækket fra Landspatientregisteret (LPR) omfatter sygehuskontakter med forgift-ning som aktionsdiagnose, registreret på landets offentlige eller private somatiske ellerpsykiatriske sygehuse. Kontakten indbefatter skadestuebesøg samt indlæggelser, hvorpatienten ikke er blevet overflyttet fra en skadestue.Af tabel 6.2.1 i annekset fremgår omfanget og udviklingen af de registrerede for-giftninger med de forskellige illegale stoffer fra 1999 til 2010. Fra 2000 ændredekodningspraksis sig ved, at det herefter blev muligt at specificere forgiftninger medamfetamin og khat. En formodet underrapportering af disse forgiftninger betyder, atder er tale om en minimumsopgørelse. I 2010 er benyttet et andet udtrækskriteriumend i tidligere år, hvorfor tidligere års opgørelser ikke er identiske med foreliggende

opgørelser. Det skal endvidere bemærkes, at udtræk fra LPR for 2010 er foretaget iaugust 2011, mens de i de tidligere år er foretaget i maj/juni. Dette kan betyde, at stig-ningen fra 2009 til 2010 er lidt højere, end den havde været, hvis udtrækket i stedetvar blevet foretaget et par måneder tidligere. Tallene er som nævnt usikre og skal læsesmed forbehold på grund af diagnostiske og andre fejlkilder.I alt er der registreret 16.308 forgiftninger i de 12 undersøgelsesår. Langt de flesteforgiftninger, godt 90 %, er behandlet på de somatiske skadestuer/sygehuse, og de re-sterende knap 10 % på de psykiatriske skadestuer/sygehuse. Hvad angår kønsfordeling,er lidt over dobbelt så mange mænd (67 %) som kvinder (33 %) registreret med enforgiftning i alle undersøgelsesår. Nedenstående figur viser udviklingen af forgiftningermed de forskellige stoffer og omfatter, som nævnt, 16.308 forgiftninger i samtlige 12år (tal vist i tabel 6.2.1.i annekset).

Der er årligt registreret mellem 1147 og 1868 forgiftninger med illegale stoffer fra1999 til 2010. Samlet set har der været en jævnt stigende tendens i perioden fra 1147forgiftninger i 2005 til 1868 forgiftninger i 2010, hvilket svarer til en stigning på mereend 50 %. Stigningen ses især som følge af indtag af heroin og andre opioider, samt decentralstimulerende stoffer – især amfetamin og kokain.Som tabel 6.2.2. nedenfor viser, sker de fleste forgiftninger med opioider ikke over-raskende blandt personer over 30 år og er yderst sjældne blandt de helt unge. Modsatses forgiftninger med hallucinogener og centralstimulerende stoffer hyppigst blandtde unge. 71 % af samtlige forgiftninger med både hallucinogenerne og de centralsti-mulerende stoffer er registreret blandt unge under 24 år. 2.939(18 %) forgiftningeri perioden indtraf blandt unge under 20 år. Forgiftninger med centralstimulerendestoffer er hyppigst forekommende blandt unge, efterfulgt af et blandingsmisbrug ellerstoffer, der ikke specificeres.

desystemet indgår køn, alder, oplysninger om eventuel tidligere hiv-test og risikoad-færd samt formodet smittemåde. Aids anmeldes med personoplysninger. I tabel 6.3.1 iannekset ses antallet af anmeldte nypåviste hiv-positive og heraf antallet af intravenøsestofmisbrugere de sidste ti år17. Antallet af nypåviste hiv-positive har varieret fra år tilår, og det samme gælder antallet af smittede, hvor smittekilden antages at være intra-venøst stofmisbrug. I 2010 var 5 % (14 personer) af de nydiagnostiserede hiv-positiveintravenøse stofmisbrugere. Andelen har ligget på mellem 4 og 11 % de sidste ti år.Andelen af nyanmeldte aids-tilfælde, hvor smittekilden anses at være intravenøst stof-misbrug, har ligget relativt stabilt omkring 10 %. I 2010 var 11 % af de anmeldte aids-tilfælde fundet hos intravenøse stofbrugere, hvilket udgjorde 5 ud af i alt 44 personer.

Hepatitis A, B og CTrods mindre udsving synes der de senere år at være sket et fald i antallet af registre-rede tilfælde af akut hepatitis i hele befolkningen (tabel 6.3.2. i annekset). I de seneste10 år har andelen af akutte hepatitis-tilfælde, hvor den smittede har været intravenøsstofmisbruger, ligget under eller omkring 1 % for hepatitis A, varieret mellem 0 og 32% for akut hepatitis B, og mellem 0 til 85 % for akut hepatitis C. Til gengæld har an-delen af personer anmeldt med kronisk hepatitis C på basis af intravenøst stofmisbrugligget forholdsvist stabilt mellem 67-75 %. Antallet af anmeldte tilfælde af akut hepa-titis B og C er få i Danmark, derfor skal de store udsving i andelen, der kan tilskrivesintravenøs stofmisbrug, læses med forbehold. Da hepatitis C oftest er asymptomatisk iden akutte fase, er de anmeldte tilfælde givetvis underestimeret.Undersøgelser over udbredelse af infektionssygdommeSom led i kvalificering, harmonisering og kortlægning af forekomsten af infektions-sygdomme blandt stofmisbrugere i EU har Sundhedsstyrelsen i perioden 2004-2008støttet et forskningsprojekt til undersøgelse af udbredelsen af infektionssygdommeblandt stofmisbrugere18. Der er undersøgt for forekomsten af hiv og hepatitis B og Cblandt de narkotikarelaterede dødsfald (ca. 250 årligt), som bliver registreret i Rigspo-litiets register.Analyseresultater fra den 5-årige undersøgelse har vist, at forekomsten af hepatitisB og C blandt stofmisbrugere over de senere år er nogenlunde konstant og muligvisfaldende, samt at forekomsten af hiv blandt stofmisbrugere er uændret og relativt lav.Afhængigt af undersøgelsesår var ca. halvdelen af de undersøgte positive for antistoffermod hepatitis C, mens ca. 1/4 var positive for hepatitis B (anti-HBc), og 1/4 var be-skyttet mod hepatitis B (anti-HBs positive). Hiv infektion i undersøgelsespopulationenvar nogenlunde uændret i perioden og under 4 %.

men med egentlig psykisk sygdom eller psykiske problemer i form af panikreaktioner,angstanfald, depressioner og personlighedsforstyrrelser.I 2010 blev i alt 5031 personer indlagt på psykiatriske hospitaler med en stofrelaterethoved- eller bidiagnose (dobbelt-diagnose). Dette er lidt færre end i 2009, hvor 5464personer blev indlagt med en dobbeltdiagnose. Faldet fra 2009 til 2010 kommer efteren jævn stigning de senere år i antallet af indlagte på psykiatriske hospitaler med enstofrelateret diagnose (se tabel 6.4.1. og 6.4.2. i annekset).Antallet af personer indlagt med bidiagnoser alene relateret til stofbrug har væretstigende indtil 2009, men i 2010 ses et lille fald. I 2010 udgjorde antal bidiagnoser3445 (3718 i 2009). Antallet af personer indlagt med stofrelaterede hoveddiagnoserhar ligeledes været stigende frem til 2009, men er som bidiagnoserne faldet lidt i 2010.I 2010 var 1586 personer indlagt med en stofrelateret hoveddiagnose (1746 i 2009).Antal personer og antal indlæggelser med bi- eller hoveddiagnoser er vist i tabeller iannekset samt illustreret ved figurer nedenfor.Over de seneste 10 år har personer med hoveddiagnoser i relation til ”blandings-brug”(muliple eller andre psykoaktive stoffer) været den største gruppe. Næst hyppigst sespersoner med cannabis-relateret hoveddiagnose, som omfattede 34 % af personeri psykiatrisk behandling med en stofrelateret hoveddiagnose i 2010. Personer medhoveddiagnoser relateret til cannabis er steget markant de seneste år, men ligger i 2010nogenlunde på samme niveau som i 2009. I perioden har antallet af personer medopioidrelateret hoveddiagnose været svagt faldende, bortset fra perioden 2006 til 2009.I 2010 ses igen et fald i antal personer med opioidrelaterede hoveddiagnose.

7 Sundhedsmæssige indsatser Misbrug af rusmidler har meget ofte alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser i form afomfattende fysiske og psykiske helbredsskader, som dels kan være livstruende og delsudvikle sig til en kronisk sygdomstilstand.Stofmisbrugere har en stærk øget forekomst af psykiatriske lidelser, og psykisk sygepatienter misbruger i betydeligt omfang rusmidler. En psykiatrisk lidelse kan gøre detsvært at gennemføre en behandling for misbrugsproblemer, og misbrug kan vedlige-holde og forværre en psykiatrisk grundlidelse. Oftest er der tale om komplekse tilstan-de og komplekse årsagssammenhænge.Stofmisbrugere har også en stærkt øget somatisk sygelighed samt meget højere døde-lighed end baggrundsbefolkningen. Mange sygdomme, som stofmisbrugeren pådra-ger sig, såsom leverbetændelser og hiv, opstår som følge af usteril og skadevoldendeintravenøst indtag,. Hertil kommer hyppige sygdomme blandt stofmisbrugere i formaf blodpropper og blodforgiftninger samt komplikationer såsom amputationer af benog arme eller hjerteklapbetændelse. Også andre lidelser såsom som fx tandsygdomme,traumer, lungesygdomme, TB og underlivssygdomme ses ofte hos misbrugerne. Detteer lidelser, der ikke direkte er forårsaget af misbruget, men er forbundet med de særligelevekår og den livsstil, som ofte ses i forbindelse med et aktivt stofmisbrug.Stofmisbrug er i en del tilfælde en langvarig kronisk tilstand eller lidelse, hvor helbre-delse i form af stoffrihed langt fra altid kan forventes, men hvor behandling og andreforanstaltninger kan lindre og reducere skadevirkninger. Skadesreduktion og særligemålrettede sundhedsfaglige tilbud er derfor i høj grad et integreret element i narkotika-politikken.Et bredt flertal i Folketinget har med satspuljeaftalerne de senere år afsat midler tiliværksættelse af en række forskellige sundhedsfaglige tilbud og skadereducerende tiltagtil stofmisbrugerne i og uden for det etablerede stofmisbrugsbehandlingssystem.

7.1 Forebyggelse af sygelighed blandt stofmisbrugereFokus for indsatser de senere år har været rettet mod iværksættelse af en række sund-hedsfremmende indsatser til at begrænse de skader, som er forbundet med at haveet misbrug og sikre, at stofmisbrugerne kan få den sundhedsfaglige rådgivning ogbehandling, de har behov for.Via satspuljeaftalerne har et bredt flertal i Folketinget blandt andet medvirket til, atstofmisbrugere siden 2004 har kunnet tilbydes gratis vaccination mod hepatitis A ogB. Hertil kommer iværksættelsen af ordning med tilsætning af vandampuller til desprøjtesæt, der i forvejen uddeles til stofmisbrugerne.Der er i disse år ligeledes fokus på at højne kvaliteten i den sundhedsfaglige stof-misbrugsbehandling. Dels har Sundhedsstyrelsen i 2008 udarbejdet en vejledningom den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling, og delsblev der i 2010 indført behandling med heroin som en mulig behandlingsform til en

7.2 orebyggelse af forgiftninger og narkotikarelaterede dødsfaldFSom nævnt tidligere i foreliggende rapport udkom handlingsplanen mod narkotika-misbrug ”Kampen mod narko II” i oktober 2010 og lagde op til en række nye initiati-ver i kampen mod stofmisbruget. Et af initiativerne er at kvalitetssikre den sundheds-faglige misbrugsbehandling ved at udarbejde en vejledning om behandling af akutterusmiddelforgiftninger. Mange læger har et utilstrækkeligt kendskab til de kompleksekliniske tilstande, der knytter sig til rusmiddelforgiftninger, som særligt optræder vedblandingsmisbrug. Vejledningen om behandling af akutte rusmiddelforgiftninger skalderfor kvalitetssikre den sundhedsfaglige behandling i blandt andet akutte modtageaf-delinger, således at man i hospitalsregi bliver bedre til at behandle de akutte forgiftnin-ger, som i værste fald kan medføre døden. Vejledningen forventes færdig primo 2012.I de senere år har der været arbejdet på at gennemføre en kvalitetssikring og udviklingaf substitutionsbehandlingen i Danmark. I praksis iværksatte Sundhedsstyrelsen enfremadrettet gennemgang af hele den lægelige behandling af stofmisbrugere i substi-tutionsbehandling, der udmøntede sig i vejledningen om den lægelige behandling afstofmisbrugere i substitutionsbehandling (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse2008).Vejledningen skal medvirke til at nedbringe sygeligheden og dødeligheden blandtstofmisbrugere ved at sikre en ensartet og acceptabel kvalitet i de væsentligste lægeligekerneydelser, der knytter sig til substitutionsbehandlingen af opioidafhængige. Formå-let med vejledningen er således at understøtte og styrke den helhedsorienterede indsatsgennem retningslinjer for selve substitutionsbehandlingen og en beskrivelse af delægelige kerneydelser, som knytter sig til behandlingen.Med udgangspunkt i 10 indikatorer for de væsentligste lægelige kerneydelser harSundhedsstyrelsen pr. 1. januar 2011 etableret et kvalitetssikrings-værktøj, hvor kom-munerne i form af en årlig elektronisk indberetning til Sundhedsstyrelsen registrereraktiviteterne lokalt. Såvel kommunerne selv som Sundhedsstyrelsen vil med denne ind-beretning få et overblik over den lægelige behandling på området, og der vil hermedskabes mulighed for en fremadrettet kvalitetssikring af den sundhedsfaglige indsatsover for stofmisbrugerne.

I handlingsplanen anbefales, at kommunerne skal sikre, at målgruppen systematiskbliver tilbudt dels forebyggende foranstaltninger i form af oplysning og rådgivning omforebyggelse af blodbåren smitte til stofmisbrugere, hvad enten de findes smittede ellerej, dels screening for hepatitis A, B og C samt hiv, dels vaccination mod hepatitis Aog B, samt endelig henvisning til behandling. Målgruppen er alle intravenøse stofmis-brugere, der er indskrevet i behandling. Det gælder også stofmisbrugere, der kun enenkelt gang har injiceret sig og dermed måske ikke opfatter sig som egentlig intravenøsstofmisbruger.Handlingsplanens tilsigtede effekt er både primær og sekundær forebyggelse, idetscreening og rådgivning skal bevidstgøre både smittede og ikke smittede om smitteri-sikoen generelt, samt at clearing af virus i kroppen ved behandling af allerede smittedevil reducere risikoen for, at disse stofmisbrugere overfører virus videre til ikke smittede.Endelig er det en tilsigtet effekt, at der kan iværksættes relevante behandlinger til smit-tede med hepatitis C, og at vaccination mod hepatitis A og B vil beskytte helbredstil-standen, hvis man er smittet med hepatitis C.I forlængelse af handlingsplanen har Sundhedsstyrelsen pr 1. januar 2011 etableret etindberetningssystem til brug for monitorering af kommunernes indsats og ydelser.For at kortlægge omfanget af allerede gennemførte tiltag i kommunerne som følge afhandlingsplanen fra 2007 og inden det ovenfor nævnte indberetningssystem var klart,bad Sundhedsstyrelsen kommunerne i 2009 om en mere kvalitativ status for den fakti-ske implementering af handlingsplanen. 85 % af kommunerne meldte tilbage til Sund-hedsstyrelsen herom. På de fire hovedparametre (rådgivning, screening, vaccination oghenvisning) var stort set alle af de responderende kommuner i gang. Også vedrørendedet femte og sjette formål (dokumentation og tovholder-funktionen) var flertallet afdisse kommuner aktive eller opmærksomme på en snarlig implementering. Således sesforeløbig en god målopfyldelse i forhold til handlingsplanens anvisninger.

SprøjteudleveringsordningerKL (Kommunernes Landsforening) har på baggrund af en anmodning fra det davæ-rende ministerium for sundhed og forebyggelse i sommeren 2009 undersøgt udbredel-sen af sprøjtebytteordninger i landets kommuner. KL har i redegørelsen konkluderet,at antallet af stofmisbrugere, som har adgang til rent værktøj, er højt. Dette skyldes, atalle de store kommuner, som har et relativt stort antal stofmisbrugere, udleverer rentværktøj. Undersøgelsen er ikke opdelt på kommuneniveau, men KL har vurderet, atundersøgelsen giver et dækkende billede af kommunernes praksis.Udleveringen af rent værktøj foregår typisk via misbrugscentrene, de lokale apoteker,væresteder/varmestuer eller herberg. Nogle få steder er opsat automater, hvor stofmis-brugerne kan trække værktøj.Kommunerne er ikke lovmæssigt forpligtet til at udlevere rent værktøj til stofmisbruge-re. Dog har de fleste kommuner praksis herfor. Udgifter til udlevering af rent værktøjfinansieres af det kommunale driftsbudget på stofmisbrugsområdet. Via satspuljeaf-talen for 2004 kompenseres kommunerne med 800.000 kr. årligt med henblik på atudlevere vandampuller sammen med de sprøjtesæt, som i forvejen uddeles.

7.4 Behandling med injicerbar heroin Behandling med lægeordineret heroin blev iværksat i Danmark i 2010. De fastsatteregler om ordination af og behandling med heroin fremgår af Sundhedsstyrelsens vej-ledning fra januar 2010 samt tilhørende lovgrundlag og bekendtgørelser.Med satspuljeaftalerne for 2009 og 2010 er der fra og med 2010 afsat 63,4 millionerkr. årligt til permanent finansiering af heroinordinationsordningen. Som al misbrugs-behandling i Danmark i øvrigt, herunder den sociale behandling og substitutionsbe-handling med metadon og buprenorphin, er heroinbehandlingen gratis for den enkeltestofmisbruger.Sundhedsstyrelsen har vurderet, at ca. 10 % af det samlede antal stofmisbrugere i læn-gerevarende substitutionsbehandling opfylder kriterierne for behandling med heroin.Sundhedsstyrelsen har estimeret, at ca. 300 stofmisbrugere vil indgå i heroinbehandlin-gen i Danmark i de kommende par år.Den behandlingsansvarlige læge er forpligtet til at foretage individbaseret indberet-ning til Sundhedsstyrelsen. Denne indberetning skal finde sted ved iværksættelse afbehandlingen samt herefter løbende hvert halve år. Indberetningen omfatter spørgsmålom stofmisbrug, risikoadfærd, forekomst af misbrugsrelaterede fysiske og psykiskesygdomme, selvvurderet helbredsopfattelse samt spørgsmål om social belastning og kri-minalitet. Sundhedsstyrelsen vil på baggrund af indberetningen foretage en individuelsåvel som en overordnet evaluering af behandlingsformen, første gang medio 2011,og på denne baggrund tage stilling til eventuelle behov for justeringer af ordningen.Endelig evaluering af ordningen foretages 2 år efter, at alle klinikker er etableret.

Rammer, krav, kriterier og uddannelseBehandling med lægeordineret heroin forudsættes at være en integreret del af denenkelte kommunes samlede behandlings- og omsorgstilbud til stofmisbrugere. Der skalsåledes være sammenhæng mellem den lægelige behandling og den indsats, der rettersig mod den enkelte stofmisbrugers sociale problemer.Iværksættelse af behandling med heroin skal foregå i tilknytning til behandlingstil-bud for behandling af opioidafhængighed og kan kun foregå på behandlingsstedermed særlig tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen, der har fastsat krav til sikkerhedsfor-anstaltninger for opbevaring, modtagelse og regnskab (Lægemiddelstyrelsen 2009a).Lægemiddelstyrelsen har endvidere udarbejdet en særlig vejledning om blandt andetbehandlingsstedernes bestilling, indføring og udlevering af heroinen (Lægemiddelsty-relsen 2009). Behandling med heroin kan ikke foregå på sygehus eller i Kriminalfor-sorgens regi.Behandling med heroin er en sundhedsfaglig specialopgave, der stiller særlige kravtil behandling og patientsikkerhed. Behandlingen er mere kompleks og risikofyldtend konventionel, peroral metadonbehandling, hvorfor der stilles specifikke kravtil faglige kompetencer og personalenormering. Sundhedsstyrelsen skal godkendede behandlingsansvarlige læger, der skal dokumentere indgående erfaring med stof-misbrugsbehandling, herunder en solid klinisk erfaring med substitutionsbehandling

ved opioidafhængighed, somatisk og psykiatrisk komorbiditet ved stofmisbrug samterfaring med helhedsorienteret stofmisbrugsbehandling og snitfladen til den socialebehandlingsindsats.Den behandlingsansvarlige læge kan i behandlingen anvende hjælp fra andre sund-hedsfaglige personer, der skal gennemgå et særligt relevant uddannelsesprogram. Idenne forbindelse har Sundhedsstyrelsen i samarbejde med KABS Viden19etableretet nationalt uddannelsesprogram, der skal sikre, at det sundhedsfaglige personale erundervist i de lovgivningsmæssige rammer for behandlingen, at de får et grundigtkendskab til Sundhedsstyrelsens og Lægemiddelstyrelsens vejledninger om henholdsvisbehandling og medicinhåndtering, at de får et grundigt kendskab til de farmakologiskeprincipper for behandling med injicerbar heroin i kombination med peroral metadonog bliver i stand til at foretage en sikker og fleksibel medicinering. Kurset omfatterogså undervisning i misbrug generelt, misbrugsrelaterede sygdomme og i håndtering afakutte rusmiddelforgiftninger.Lægeordineret heroin indtages udelukkende ved selvadministration og under supervi-sion af sundhedspersonale på klinikkerne. Patienterne møder typisk frem til indtagelse2 gange dagligt, hhv. om morgenen og igen om eftermiddagen og medgives peroralmetadon til natten. Lægemidlet heroin gives aldrig med hjem, og heroin-klinikkernemå således være åbne for behandling 8-10 timer dagligt alle årets dage.Indikationen for behandling med heroin er et fortsat intravenøst misbrug af ordine-redeeller illegale opioider på trods af længerevarende substitutionsbehandling med peroralmetadon, hvor patienten har eller er truet af alvorlige helbredsmæssige komplikationer.

Foreløbige erfaringer med heroinbehandlingVed udgangen af 2010 er alle planlagte 5 klinikker i henholdsvis København, Odense,Hvidovre, Århus og Esbjerg kommune etableret.I København er valgt at etablere en selvstændig heroinklinik, hvor der udelukkendekommer patienter i heroinbehandling. I de øvrige 4 klinikker er heroinbehandlingenplaceret i allerede eksisterende metadonbehandlingstilbud, hvor der således er blevetetableret særskilt injektionsrum.Forhåndsinteressen for heroinbehandlingen har været meget stor blandt stofmisbru-gerne, men tilgangen til behandlingen har som forventet været overskuelig. Pr. juni2011 er ca. 130 stofmisbrugere i heroinbehandling. Som nævnt tidligere i kapitletpåregnes, at der 2 år efter ordningens iværksættelse vil være ca. 300 stofmisbrugerevære i heroinbehandling. I Københavns Kommune påregnes en klinikstørrelse på ca.120 stofmisbrugere, mens de øvrige 4 klinikker hver forventes at have ca. 40 stofmis-brugere i heroinbehandling.Samlet set har det første års erfaringer med etableringen af heroinbehandlingenovervejende været positive. Injektionsbehandling med heroin har med succes kunnet19 KABS Viden er en organisation i KABS, som er Glostrup Kommunes misbrugscenter. KABS leverede i 2009 behandling for stofmisbrug til ca. 1.200 borgere fra 38 kommuner.

gennemføres hos de henviste, og man har kunnet konstatere en markant forbedringaf almentilstanden og de kognitive funktioner. Der er høj retention, kun enkelte harforladt behandlingen. Det har også vist sig, at de fleste patienter i heroinbehandlingbenytter tilbuddet om ledsagende sociale støtte, aktiviteter, madordning mv., og kunnogle få kommer udelukkende til injektionerne.Personalet er overvejende rekrutteret fra de eksisterende metadonbehandlingstilbud, ogtypisk arbejder personalet både i heroinklinikken såvel som i afdelinger med metadon-behandling. Dette har sikret, at der har kunnet rekrutteres læger, sygeplejersker, social-og sundhedsassistenter og socialt personale med stor erfaring fra misbrugsbehandling.

Foreløbige forskningsresultater af heroinbehandlingenI august 2008 etablerede KABS-VIDEN i samarbejde med Institut for Antropologi,Københavns Universitet, et forskningsprojekt, der skal følge heroinbehandlingen iDanmark over de første par år. Projektet er finansieret af KABS-VIDEN, og udfø-res i et samarbejde med de behandlingsinstitutioner, der tilbyder heroinbehandlingi Danmark. Forskningsprojektet har fokus på brugernes opfattelse af heroinbehand-lingen samt de sociale, kulturelle og organisatoriske forhold knyttet til behandlingen.Forskningen anvender en kombination af kvalitativ og kvantitativ metode. Det er pånuværende tidspunkt for tidligt at sige noget om resultaterne fra de mere kvantitativedele af studiet, og nedenstående er dermed en præsentation af nogle af fundene fra denkvalitative del. Det baserer sig på omfattende deltagerobservation og interview i de toklinikker i københavnsområdet samt kortere studiebesøg i Odense, Århus og Esbjerg.Den foreløbige forskning viser, at de fem danske heroinklinikker, inden for rammerneaf Sundhedsstyrelsens vejledning, har valgt at organisere arbejdet ret forskelligt. IKøbenhavns Kommune har man valgt at etablere en selvstændig klinik kun for hero-inbehandling, mens man de fire andre steder har valgt at etablere heroinbehandlingeni tilknytning til allerede eksisterende metadonbehandlingsinstitutioner. På disse firesidstnævnte klinikker er en relativ lille gruppe brugere i heroinbehandling sammenmed en ret stor gruppe brugere i metadonbehandling. Den foreløbige forskning beskri-ver også at en del af disse metadonbrugere har haft svært ved at acceptere, at der ogsåskal være behandling med heroin i behandlingstilbuddene, bl.a. med henvisning til,at heroin ikke har noget med behandling at gøre, og at de synes, at brugerne i hero-inbehandling bliver meget påvirkede. På de fire klinikker, hvor man også har brugerei metadonbehandling, er derfor etableret et afslapnings- eller observationsrum, hvorbrugerne i heroinbehandling kan opholde sig lige efter indtagelsen af heroinen, oghvor de her kan fremtræde påvirket af stoffet.Andre variationer klinikkerne imellem handler om hvordan brugerne bliver vurderet førog efter injektionen, hvorvidt de skal puste i alkometer før injektionen, og hvorvidt bru-gerne skal indtage deres aftenmetadon overvåget på klinikken i forbindelse med eftermid-dagsinjektionen, eller om de kan tage metadondoser med hjem (Johansen et al 2010).Forskningen peger også på, at den sociale behandling, som der er stillet krav om skalfølge heroinbehandlingen, har vist sig at være en udfordring for alle klinikkerne. Manhar været i tvivl om, hvordan tilbuddet skulle skrues sammen med henblik på bedstat imødekomme brugernes behov. Nogle steder har man valgt, at brugerne fortsatte

med den sociale behandling, de fik, mens de var i metadonbehandling; andre stederhar man valgt at etablere et tilbud specifikt rettet mod brugerne i heroinbehandling.Andre steder igen har man forsøgt sig med en kombination af disse modeller. Perso-nale på alle steder oplever dog, at nogle brugere, efter en behandlingsperiode på noglemåneder, efterspørger noget andet og mere end heroinen, typisk ønske om samtaler,gruppe-behandling, aktivering eller tilsvarende med henblik på at skabe mere omfat-tende forandringer i deres liv.De brugere, der er blevet indskrevet i heroinbehandling, er ifølge de foreløbige forsk-ningsresultater typisk glade for behandlingen. De er glade for at få det stof, som de op-lever virker bedst for dem, og for at slippe for metadonen, som de fortæller at have haftmange bivirkninger med. De er også glade for ikke længere at behøve at skulle skaffestoffet ulovligt og for at slippe for at skulle skaffe penge ved kriminalitet eller prostitu-tion. Brugernes mere negative oplevelser er al den tid der går med til behandlingen, ogat heroinen ikke kan tages med hjem (Johansen et al 2010a).

Sundhedsfaglige tilbud til de hårdest belastedeSatspuljepartierne har i alt afsat 28 mio. kroner fordelt over årene 2006-2009 tiloprettelse af særlige målrettede sundhedsfaglige tilbud til de hårdest belastede stofmis-brugere. Ikke alle satspuljemidlerne blev udmøntet i projekterne, og de igangværendeprojekter er derfor forlænget ind i 2011.Formålet med projekterne er at forbedre helbredstilstanden blandt stofmisbrugerengenerelt ved dels at øge adgangen til relevante sundhedstilbud, og dels modvirke struk-turelle forhindringer for bedring af sundhedstilstanden hos de hjemløse stofmisbrugereved brobygning og behandlingskontinuitet. Midlerne fra puljen er tildelt København,Odense, Esbjerg, Århus og Guldborgssund Kommuner.Erfaringerne i projekterne viser, at misbrugerne har fået kendskab til projekterne ogbenytter tilbuddene og har fået kendskab til basale foranstaltninger og til assistancei relation til det almindelige sundhedsvæsen. Projekterne har stor nytteværdi, idetden socialfaglige gadeplansindsats og den sundhedsfaglige indsats bygger bro til detalmindelige sundhedsvæsen, herunder sygehuse, hvor de hårdest belastede stofmisbru-gere løbende har behandlingsbehov i forhold til deres generelle sundhedsstilstand. Deforeløbige erfaringer peger således på, at projekternes sundhedsfaglige tilbud i høj gradefterspørges af målgruppen og dækker et behov, som hidtil har været udækket.Ud fra indberetningerne om den enkelte fra disse målrettede tilbud ses, at stofmisbru-gerne har mange forskellige somatiske og psykiatriske problemstillinger, og at mange af

de samme sygdomme går igen hos stofmisbrugerne på tværs af projekterne - fx kroniskleverbetændelse, astma, epilepsi og paranoid skizofreni. En del af stofmisbrugerne er ilægeordineret substitutionsbehandling, og ofte har de et forbrug af euforiserende stof-fer eller medicin ved siden af deres substitutionsmedicin.Erfaringer fra projekterne i øvrigt viser, at stofmisbrugerne ofte har mistillid både tilsundhedssystemet og til de sundhedsprofessionelle, og at der ligger store udfordringer iat skabe bedre relationer til gavn for den enkelte stofmisbruger. Personalet i projekterneunderstreger vigtigheden af at skabe tillid og at være vedvarende, rummelige og nærvæ-rende og udvikle de sundhedsfaglige indsatser, herunder udfordringen med hensyn til atfå skabt en fælles forståelse blandt faggrupper og medarbejdere, der i dag har forskelligeopfattelser i forhold til målgruppens problemstillinger, muligheder og behov.Under de ovennævnte sundhedsfaglige tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere,er f.eks. Sundhedsrummet i Københavns Kommune, som en sundheds- og socialfagligtbemandet klinik, der har til opgave at modtage og behandle stofbrugere med sund-hedsproblemer. I Sundhedsrummet ydes hjælp i form af tidlig sygepleje-behandling afblandt andet infektioner, smerter og sår, og personer, der søger Sundhedsrummet, kanfå kvalificeret hjælp i form af forbinding og sårpleje, udlevering af sprøjter og kanylermv. Herudover er der faste tider med lægekonsultation. Socialfaglige medarbejdereer tilknyttet Sundhedsrummet og kan tilbyde hurtig hjælp i forbindelse med socialeproblemer.I Sundhedsrummet ydes også mere langvarigt sundhedsarbejde i form af genoprettelseog fremme af sundhedstilstanden og genetablering af kontakt med sundheds-væsenet,herunder almen praksis. Reetablering af stofmisbrugerens kontakt til det sociale systemindgår også. Sundhedsrummets medarbejdere er endvidere opsøgende i lokalområdet,og der arbejdes med blandt andet at sikre kontinuiteten i stofmisbrugerens behand-lingsforløb, uanset om stofmisbrugeren opsøger klinikken eller ej. Organisatorisk erder foretaget en række ændringer i relation til Sundheds-rummet i slutningen af 2010.En afsluttende rapport med evaluering af projekterne vil foreligge i 2012.

Forsøg med Naloxon For at forebygge overdoser blandt stofmisbrugerne i området har Sundhedsrummet,som omtalt ovenfor, fra januar 2010 yderligere været rammen om et projekt i samar-bejde med Brugerforeningen for Aktive Stofmisbrugere. Projektets formål er at under-søge, om udlevering af Naloxon til en gruppe stofmisbrugere fra lokalområdet, kom-bineret med undervisning i genoplivningsteknik m.m., kan gennemføres i praksis, erforsvarligt og giver mening. Projektet er opstået efter inspiration fra andre større byer iEuropa og USA, hvor der er opnået gode erfaringer med at nedbringe antal overdoserblandt stofmisbrugerne via en lignende indsats.Naloxon uddeles til de i projektet deltagende stofmisbrugere, som registreres som denordinerende læges medhjælp, og som hermed instrueres i ansvar ved delegation afbehandlingskompetence.I projektet har 28 stofmisbrugere i samarbejde med Brugerforeningen for AktiveStofbrugere gennemgået et kursus. Kurset er af ca. en times varighed og omfatter

instruktion i indgivelse af Naloxon som næsespray og ved injektion intramuskulært,samt oplæring i kunstig ventilation og sikring af frie luftveje. Hertil er stofmisbru-geren introduceret til proceduren ved og ikke mindst vigtigheden af tilkaldelse afambulance. Kurset afsluttes med udlevering af personligt bevis, der dokumenterer,at den pågældende stofmisbruger fungerer som lægens medhjælp og som dokumen-terer, at kurset er gennemført. Sammen med kurset udleveres en særligt fremstilletpung, som indeholder udstyr til genoplivning samt 3 doser Naloxon i ampuller.Pungen med overdosis-kittet er ligeledes et brugerinvolveringsprojekt, idet produk-tionen og udviklingen sker i samarbejde med værkstedet i Center for OpsøgendeArbejde på Sundholm.En opfølgning på kurset består af tilbagemelding fra de stofmisbrugere, der har gen-nemført kurset, om funktionaliteten af overdosiskittet samt erfaringer med, hvordaneventuelle genoplivningsforsøg er gennemført. Imellem kurset og opfølg-ningen skalstofmisbrugerne i projektet efter brug af Naloxondosis henvende sig i Sundhedsrum-met til afrapportering af forløbet og forsyning af nye doser Naloxon. Pr. juni 2011 erder udleveret 84 doser Naloxon, og 7 overdoser er forebygget.De foreløbige erfaringer tyder på, at overstående praksis kan implementeres på na-tionalt niveau. Projektet afsluttes medio 2011 med interview med de deltagende, ogprojektet afrapporteres herefter samlet.

Sundhedsfremme og forebyggelse på værestederneI satspuljeaftalen i 2006 blev der afsat 22,5 mio. kr. over en treårig periode (2007-2010) til at styrke sundhedsfremme og forebyggelse over for de mest udsatte alkohol-og stofmisbrugere samt hjemløse. Puljens overordnede formål er at sikre de allermestudsatte nødvendig sundhedsfaglig behandling samt at afprøve og udvikle metoder til atopspore og fastholde de socialt mest udsatte i offentlige tilbud.Fredericia, Herlev, Langeland, Nakskov, Odense, Randers, Silkeborg og Aalborg kom-muner har fået tildelt midler fra puljen. Projekterne tager udgangspunkt i et samar-bejde mellem kommuner og væresteder og arbejder overordnet med direkte sundheds-fremmende aktiviteter – herunder tilbud vedrørende ernæring, motion, tandpleje,rygestop m.m., samt udvikling af det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde samthelbredsundersøgelse.Projekterne har været i gang siden juni 2008. På de 3 år, der nu er gået, er det lykkedesalle projekterne at integrere sundhed som en naturlig del af dagligdagen på væreste-derne. Hovedparten af brugerne har fået gennemført og fulgt op på en helbredsun-dersøgelse eller -samtale med projekternes fast tilknyttede sundhedsfaglige ressource-personer, og de fleste projekter oplever stor efterspørgsel på disse tilbud. Fx har mangebrugere henvist venner. Ligeledes er der stor tilslutning til projekternes øvrige tilbudsom ex. madordninger, motionsaktiviteter og rygestop.Den foreløbige evaluering viser, at størstedelen af brugerne vurderer, at de har haftbehov for hjælp fra sundhedsprojektet til at kontakte det etablerede sundhedsvæsen.Samtidig viser flere brugere mod på i stigende grad selv at søge kontakt til systemet.Projekterne kan især berette om en bedre kontakt til den praktiserende læge.

Landsdækkende familieambulatorierMed finansloven for 2008 blev der afsat i alt 126,3 mio. kr. over fire år (2010-2013) tiletablering af regionale familieambulatoriefunktioner i sygehusregi i alle fem regioner.Familieambulatorierne skal etableres med henblik på specialiseret svangreomsorg forgravide med rusmiddelproblemer og specialiseret pædiatrisk opfølgning af børn, som ifosterlivet har været eksponeret for rusmidler (se i øvrigt temakapitel 12 i foreliggenderapport om stofmisbrugere og deres børn).Familieambulatorierne skal sikre en tværfaglig og helhedsorienteret løsning for moren,barnet og evt. partner og søskendebørn. Indsatsen har til formål at forebygge medfødteskader og sygdomme samt opvækstbetingede udviklingsproblemer og omsorgssvigt hosbørn af kvinder med rusmiddelproblemer.Alle fem regionale familieambulatorier er blevet godkendt af Sundhedsstyrelsen og erpåbegyndt driften. Der er stadig mindre etablering i gang i nogle af regionerne.I finansloven for 2008 blev der samtidig afsat midler til oprettelse af en rådgivnings-funktion på Hvidovre Hospital med det formål at bistå regionerne i forbindelse medetablering af de nye familieambulatorier. Rådgivningsfunktionen blev etableret i april2009 som Videnscenter for Forebyggelse af Rusmiddelskader hos Børn.Videnscenter for Forebyggelse af Rusmiddelskader hos Børn har bl.a. udarbejdet infor-mationsmateriale, kurser og faglige vejledninger. Desuden har Videnscentret etablereten tværregional koordinationsgruppe, hvor kliniske og administrative repræsentanterfra de fem regioner sikrer udarbejdelsen af fælles faglige retningslinjer, projektprotokol-ler og andre centrale fælles referencerammer. Det betyder, at der fra begyndelsen kanarbejdes efter fælles retningslinjer og genereres ensartet data fra alle fem familieambu-latorier. Videnscenteret har endvidere modtaget midler fra Trygfonden til at etablereen fælles klinisk database for familieambulatorierne samt til et projekt omhandlendeopkvalificering af sundhedsplejersker i forhold til familieambulatorieindsatsen.Der vil dels blive udarbejdet en evaluering af de fem regionale familieambulatorier, ogdels en evaluering af rådgivningsfunktionen ved Hvidovre Hospital.Hele vejledningen for familieambulatorierne kan læses på Sundhedsstyrelsens hjemme-side www.sst.dk. Videnscentret har hjemmesiden www.familieambulatoriet.dk.

fornødne redskaber til at håndtere de komplekse problemstillinger, som ofte knyttersig til patienter med misbrug.Projektet er finansieret af Sundhedsstyrelsen og forankret i KABS VIDEN. Udover enprojektleder er der er ansat fire socialsygeplejersker til varetagelse af det daglige arbejde.De fire hospitaler/centre, der er involveret i Projekt Socialsygepleje, er Hvidovre Ho-spital, Bispebjerg Hospital, Psykiatrisk Center Glostrup og Psykiatrisk Center Nord-sjælland. Projektet startede d. 1. februar 2010 og strækker sig over en treårig periode.COWI står for den endelig evaluering af Projekt Socialsygepleje.I det daglige arbejde, opsøger socialsygeplejersken de indlagte stofmisbrugere ogtilbyder omsorg og støtte igennem indlæggelsen. Hun er patientens talerør over forpersonalet. Herigennem sikrer hun bl.a. en ordentlig smerte- og abstinensbehandling,ligesom hun lægger en plan for den gode udskrivelse. Socialsygeplejersken formidlerkontakt til ex. misbrugscenter, sygeplejeklinik eller herberg. I forhold til personaletgiver hun sparring på simple, komplekse og udfordrende patientforløb. Hun undervi-ser og holdningsbearbejder.Socialsygeplejersken har nogle særlige kompetencer i kraft af hendes brede erfaringinden for misbrugssektoren og socialpsykiatrien. Den viden og ekspertise er en for-udsætning, hvis man vil have en optimal og kvalificeret socialsygepleje. Indtil nu harsocialsygeplejerskerne været tilknyttet 590 indlagte stofmisbrugere.Tilbagemeldinger fra både stofmisbrugere, personale og kommunale samarbejdspart-nere er yderst positive.

Et typisk eksempel på et forløbEn 52-årig mand henvender sig på et herberg med smerter i hånden på grund afen byld ved venstre håndled. Herberget kontakter socialsygeplejersken, og hun stårderfor klar til at modtage patienten, da han ankommer.Patienten har tidligere på ugen forladt et andet hospital uden at være færdigbehand-let og er taget til Istedgade. Han ankommer i voldsomt påvirket tilstand, falder henhele tiden og skal vækkes gennem hele journaloptagelsen. Socialsygeplejersken haraftalt med skadestuen, at han tilses hurtigt og straks bliver fulgt til den afdeling, hanskal indlægges på. Personalet er meget omsorgsfulde og tålmodige, og socialsygeple-jersken følger ham gennem hele indlæggelsesproceduren.Socialsygeplejersken kontakter patientens misbrugscenter og får styr på hans medi-cin, og hun samarbejder med lægen om at sørge for, at patienten er smertedækketefter operation. Patienten bliver opereret og behandlet for sin infektion, og selveindlæggelsen forløber uden problemer.Patienten er hjemløs, men har for mange år siden boet på et herberg, som han varglad for. Derfor tager socialsygeplejersken konktakt til stedet, og det er så heldigt,at der er plads til patienten, og at der på herberget er sygeplejersker, der vil varetagesårpleje. Efter tre dage kan patienten udskrives til herberget.

8.1 Social eksklusion og stofmisbrugI Danmark ses en tydelig sammenhæng mellem stofbrug og problematiske sociale ogøkonomiske livsvilkår. Den sociale marginalisering af stofmisbrugere er stor. Ser manpå de sociale, boligmæssige og uddannelsesmæssige forhold blandt de stofmisbrugere,der er i behandling, er det tydeligt, at de er en marginaliseret gruppe sammenlignetmed resten af befolkningen. De er markant oftere boligløse, de har oftere kortere ud-dannelse og er hyppigere forsørget gennem kontanthjælp og pension.Som nævnt i kapitel 5, er gruppen af stofmisbrugere, der indskrives i behandling,kendetegnet ved at have en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Således var det kun12 % af dem, som blev indskrevet i behandling i 2010, der havde en lønindtægt, og 66% var på overførselsindkomst. Herudover har ”kun” 25 % gennemført en uddannelseudover folkeskolen, og 8 % har forladt folkeskolen før afgangseksamen i 9. klasse.Selv om disse tal og beskrivelser indikerer, at der her er tale om en relativ belastetgruppe, så er det dog vigtigt at fremhæve, at tallet for hvor mange, der er i beskæfti-gelse, er steget de sidste år, ligesom uddannelsesniveauet er opadgående, hvilket i højgrad hænger sammen med en ændring i misbrugsmønstret.I forhold til de indskrevnes boligsituation oplyser kun 59 %, at de har en selvstændigbolig, mens 4 % oplyser, at de er regulært hjemløse, og størstedelen lever som enlige.

Børn og unge anbragt uden for hjemmet Ankestyrelsen har som led i anbringelsesreformen fra 1. januar 2006 fået ansvaret forat føre statistik om de afgørelser, der træffes vedrørende børn og unge, der anbringesuden for eget hjem. Statistikken er baseret på kommunernes indberetning af hver enafgørelse om anbringelse af et barn eller en ung. Indberetningspligten indebærer for-skellige grundoplysninger om barnet/den unge, og omstændighederne omkring – her-under den udslagsgivende årsag til anbringelsen, såsom misbrugsproblemer i hjemmet/hos forældrene, og hos børnene/de unge selv (Ankestyrelsen 2010). Misbrugsproble-mer omfatter alkohol og/eller stofmisbrug.De senest offentliggjorte tal om anbringelsesområdet vedrører 2009. Dette år blev dertruffet afgørelser om anbringelse af 2.807 børn og unge. 68 % af disse var mellem 12og 17 år, mens 12 % var børn under 3 år. Ved udgangen af 2009 var der anbragt i alt12.654 børn og unge mellem 0-17 år uden for hjemmet.Som nævnt har kommunerne indberettet de udslagsgivende årsager til anbringelsen,og ofte er der flere årsager til en anbringelse. Statistikken viser, at misbrugsproblemer i

8.2 Social integrationI henhold til § 141 i lov om social service er kommunen forpligtet til at tilbyde stof-misbrugere en social handleplan, hvor der på det individuelle niveau kan aftales målog strategier for den enkelte stofmisbruger, hvad angår fremtidig bolig og økonomiskeforhold, beskæftigelse, m.v. Det er således de kommunale sagsbehandlere, der som ud-gangspunkt har handlekompetencen, hvad angår social integration af stofmisbrugernepå diverse områder.Mht. integration af socialt udsatte koordinerede Social- og Integrationsministerietogså i 2010 programmet ”Det Fælles Ansvar II”. Programmets to ligestillede mål er atudvikle metoder til at støtte socialt udsatte borgere i at komme tættere på arbejdsmar-kedet samt at øge den enkeltes livskvalitet.Også Beskæftigelsesministeriet retter fokus mod socialt udsatte på kontanthjælp, bl.a.som en del af regeringsprogrammet ”Nye veje til arbejde”, hvor en betydelig del afmålgruppen har et stof- og/eller alkoholmisbrug. Fokus i indsatsen er at støtte borger-ne i at komme ud på arbejdsmarkedet, ved at træning og opkvalificering så vidt muligtforegår på ordinære virksomheder.

Hjemløshed, botilbud og bostøtteI 2009 blev der foretaget en tælling der viste, at der i uge 6 i 2009 var ca. 5.000 hjem-løse i Danmark. De hjemløse var særlig koncentreret i de større bysamfund og navnligi hovedstaden og dens omegnskommuner. Kortlægningen viste, at 70 % af de hjemløsehavde et misbrug af narkotika, hash, alkohol eller medicin. Hertil kommer, at 37 %af de hjemløse ifølge kortlægningen havde en psykisk sygdom. Her var dog tale om etskøn, idet der ikke blev spurgt til diagnosticeret psykisk sygdom. 25 % af de hjemløsevar både psykisk syge og misbrugere. For en del af de hjemløse opgjordes misbrug ogpsykisk sygdom som væsentlige årsager til hjemløshed (Benjaminsen 2009).Der er etableret en række tilbud, både af midlertidig og permanent karakter, der skalstøtte stofmisbrugere i at få etableret en stabil boligsituation. En indsats målrettetforbedring af boligforholdene anses generelt som en vigtig foranstaltning med henblikpå social integration, både som middel og som mål i sig selv.Forsorgshjem i henhold til § 110 i Lov om social service er midlertidige botilbud forhjemløse med særlige sociale problemer. Forsorgshjemmene har, udover at være etbotilbud, tilbud om botræning, som forbereder og støtter beboerne i at kunne fungerei egen bolig efter udflytning.Derudover har kommunerne haft mulighed for at indgå aftaler med almene boligorga-nisationer om at leje ledige almenboliger som udslusningsboliger. Disse boliger kan til-bydes stofmisbrugere, som fx har opholdt sig på forsorgshjem, døgnbehandlingstilbud

eller i andet botilbud. For stofmisbrugere, der ikke kan rummes eller ikke finder sigtilrette i traditionelle boligformer på trods af den sociale støtte, er der etableret særligeboliger efter almenboligloven, kaldet ”skæve boliger”.Hertil kommer ”alternative plejehjem”, som er botilbud til længerevarende ophold ihenhold til Lov om social service § 108 til bl.a. stofmisbrugere, der ikke kan klare sigi eget hjem, og som ikke kan rummes på almindelige plejehjem for ældre borgere pågrund af misbrug, demens eller problematisk adfærd. De ”alternative plejehjem” er ofteetableret i tilknytning til et forsorgshjem.I august 2007 blev der lanceret en hjemløsestrategi. Det overordnede formål medhjemløsestrategien er at bidrage til at nedbringe hjemløsheden i Danmark.Under strategien er der formuleret fire langsigtede mål:1. Ingen borgere skal leve et liv på gadenHer er fokus på at styrke det opsøgende og opsporende arbejde med henblik på at givegruppen af ”gadesovere” alternative tilbud til at sove i det fri. Derudover er det vigtigtat sikre et bedre flow igennem forsorgshjemmene, så ”gadesoverne” kan få en plads,hvis de ønsker det.2. Unge bør som udgangspunkt ikke opholde sig på et forsorgshjem, men tilbydesandre løsninger efter serviceloven eller almenboliglovenUnge bør ikke være henvist til en plads på et forsorgshjem eller herberg, hvor de risi-kerer at blive fanget i en længerevarende marginaliserings- og udstødelsesproces. Derskal skabes mulighed for, at disse unge kan få en god start på voksenlivet med bolig,uddannelse og arbejde. Det forudsætter en koordineret indsats, hvor alle elementer iden unges forhold inddrages.3. Ophold på forsorgshjem eller herberg bør ikke vare mere end 3-4 måneder forborgere, der er parate til at flytte i en bolig med den fornødne støtteTanken er, at ophold på disse bosteder ikke bør vare mere end tre-fire måneder for deborgere, der er parate til at flytte i en bolig med den fornødne støtte. For at sikre enhurtigere udslusning er det vigtigt, at bostøtte i egen bolig styrkes, og at man samtidigudbygger omfanget af skæve boliger, udslusningsboliger, midlertidige kommunalebotilbud og bofællesskaber.4. Løsladelse fra fængsel og udskrivning fra sygehus eller behandlingstilbud børforudsætte, at der er en løsning på boligsituationenDenne målsætning drejer sig derfor om, at det bør være en forudsætning ved bådeløsladelse og udskrivelse, at der er en løsning på boligspørgsmålet. Her sættes fokus pådisse livsovergange og sikres en bedre koordinering mellem de involverede myndighe-der omkring handleplaner m.m. Hjemløsestrategien løber frem til udgangen af 2012og afsluttes med en tværgående evaluering af indsatserne.

Sociale færdigheder og netværksopbygningEn stor del af det sociale arbejde med stofmisbrugere foregår på væresteder. Dissetilbud yder omsorg i form af ro, mad og varme, og muligheder for at skabe socialefællesskaber samt støtte til forandring. Tilbuddene på værestederne har udviklet sig i desenere år således, at der nu er flere netværksskabende og aktiverende tiltag.Uddannelses- og beskæftigelsestilbudMange stofmisbrugere har haft ustabile skoleforløb og har ringe grundlæggende skole-kundskaber, når de forlader skolen. Der er i Danmark gode muligheder for at indhenteforsømte skolekundskaber efter, at man har forladt skolen, især via VUC-centrene. Derer særlige tilbud til læsesvage, der er mulighed for at afslutte folkeskolens grunduddan-nelse ved at tage fagene som enkeltfag, ligesom der er mulighed for at tage studenter-eksamen eller HF, som enkeltfag eller som særligt kursus. Herudover er der daghøjsko-letilbud, der tilbyder undervisning af en ikke-kompetencegivende art. Formålet er atøge den enkeltes almene og faglige indsigt og færdigheder og dermed styrke evnen oglysten til at tage ansvar for eget liv og deltage aktivt i samfundslivet.For langtidsledige stofmisbrugere og andre socialt udsatte er der etableret et landsdæk-kende uddannelsesforløb for socialt udsatte ledige, der tidligere har gennemført enuddannelse eller har særlige erhvervsmæssige erfaringer og kompetencer inden for etbestemt fagområde (projekt ”Next stop job” i Det Fælles Ansvar II). Målet er, at delta-gerne kan få genopfrisket deres faglige kompetencer, så mulighederne for aktiverings-eller beskæftigelsesforløb fremmes mest muligt. Yderligere tilbydes der via uddannelsenen mulighed for at indgå i fællesskaber, der skaber struktur i hverdagen og giver mulig-hed for socialt samvær, øget værdighed og selvrespekt hos den enkelte.

Beskæftigelsestilbud og forsørgelseTidligere stofmisbrugere tilbydes typisk samme beskæftigelsesfremmende tilbud somandre kontanthjælpsmodtagere eller ledige. Det samme gælder aktive stofmisbrugere,idet der her er mulighed for at beskæftigelsesindsatsen foregår parallelt med misbrugs-behandlingen. Stofmisbrugere i længerevarende substitutionsbehandling tilbydes dogovervejende aktivitets- og samværstilbud, også her ofte i tilknytning til et misbrugscen-ter eller et værested.For at lette overgangen fra et sådant socialt aktiveringstilbud til egentlig beskæftigelseer der etableret mentorordninger på nogle væresteder, i misbrugsbehandlingen og i etkommunalt forankret tilbud, hvor en person tilknyttet et af disse steder hjælper ud-satte borgere med indslusning på en arbejdsplads og støtter med råd og vejledning om,hvordan man begår sig på en arbejdsplads. Herudover skal mentoren aflaste virksom-heden med de vanskeligheder, der kan være forbundet med ansættelsen.Det er centralt i den beskæftigelsesrettede indsats for socialt udsatte, at træning ogopkvalificering så vidt muligt foregår på ordinære virksomheder. Det sker bl.a. gennem”virksomhedscentre”, hvor et kommunalt Jobcenter og en offentlig eller privat virk-somhed indgår en aftale om, at et antal personer, som ikke umiddelbart kan varetageet job, og som har problemer udover ledigheden, kommer i praktik på virksomheden– med løbende opfølgning fra Jobcenteret.

9.1 NarkotikakriminalitetNarkotikakriminalitet straffes efter lov om euforiserende stoffer og straffelovens § 191.Overtrædelser af lov om euforiserende stoffer straffes med bøde eller fængsel i indtil2 år. I forbindelse med straffastsættelsen lægges der afgørende vægt på, om stoffet erbestemt til eget forbrug, eller om stoffet er videreoverdraget eller bestemt til videreo-verdragelse. Der lægges endvidere vægt på arten og mængden af stoffet. I tilfælde, hvorbesiddelse af stoffet skyldes stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarendemisbrug af euforiserende stoffer, kan der som alternativ til bødestraf meddeles en ad-varsel, såfremt sociale hensyn taler for det.Straffelovens § 191 indeholder en skærpet strafferamme for kvalificerede overtrædelseraf lov om euforiserende stoffer. Er der således tale om overdragelse af euforiserendestoffer til et større antal personer, mod betydeligt vederlag eller under andre særligtskærpende omstændigheder, kan straffen for overtrædelse af lov om euforiserende stof-fer stige til fængsel i indtil 10 år. Ved overdragelse af særlig farligt eller skadeligt stofkan straffen stige til fængsel i indtil 16 år.

Stofmisbrug i trafikkenIndtil den 1. juli 2007 var kørsel med euforiserende stoffer i blodet alene strafbart, hvisføreren befandt sig i en sådan tilstand, at den pågældende var ude af stand til at førekøretøjet på fuldt betryggende måde (føreevnekriteriet). Det betød i praksis, at straf-ansvar først kom på tale i tilfælde, hvor der kunne føres bevis for, at den pågældendehavde indtaget euforiserende stoffer og af den grund havde befundet sig i den oven-nævnte tilstand. For at løfte bevisbyrden var det bl.a. nødvendigt at foretage kliniskundersøgelse af den mistænkte. Domfældelse stillede således betydelige krav til politietsefterforskning og anklagemyndighedens bevisførelse.Den 1. juli 2007 blev der ved en ændring af færdselsloven indført en nulgrænse forkørsel med visse bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet. Efter de nye regler i færdsels-lovens § 54, stk. 1 skal anklagemyndigheden alene bevise, at førerens blod – undereller efter kørslen – indeholdt bevidsthedspåvirkende stoffer, som efter regler fastsat afjustitsministeren er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden. For at øge politietsmuligheder for at opdage kørsel under påvirkning af stoffer blev der med lovændringenendvidere indført en mulighed for, at politiet selv kan gennemføre øjenundersøgelsersamt sved- og spytprøver.Lovændringen har medført en væsentlig stigning i antallet af sigtelser for overtrædelseaf færdselslovens § 54, stk. 1. Således er antallet af sigtelser steget fra 282 i 2007, til1.101 i 2008, 1.502 i 2009 og 1.622 sigtelser i 2010.Overtrædelser af færdselslovens § 54, stk. 1 straffes som udgangspunkt med bøde.Straffen kan imidlertid i nærmere bestemte tilfælde stige til fængsel i indtil 1 år og 6måneder.

9.2 Forebyggelse og behandling af narkotikaproblemer i fængslerneDen 1. januar 2007 indførtes en behandlingsgaranti i fængslerne for indsatte stofmis-brugere, som skønnes egnede og motiverede til behandling, og som på det tidspunkt,hvor der søges om behandling, som minimum har 3 måneders forventet reststraf.Ifølge garantien skal alle indsatte i målgruppen, der anmoder om at modtage behand-ling, så vidt muligt være i påbegyndt behandling inden 14 dage.Ved lov nr. 183 af 8. marts 2011 om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf mv., somtrådte i kraft den 1. juni 2011, blev behandlingsgarantien udvidet til også at omfattevaretægtsarrestanter og indsatte med korte domme, således at alle indsatte i Kriminal-forsorgens institutioner nu er omfattet af garantien. Der er dog fortsat en frist på 14dage til, behandlingen skal være påbegyndt.Behandlingen består dels af dagbehandling, hvor den indsatte afsoner på såkaldte fæl-lesskabsafdelinger sammen med indsatte, som ikke er i behandling, dels af behandlingpå særlige afdelinger, hvor alle indsatte følger samme behandling helt isoleret fra restenaf fængslet. (Se i øvrigt kapitel 11 om stofmisbrugere i fængslerne).Behandlingen i fængslerne udføres af private og offentlige godkendte behandlings-institutioner i samarbejde med Kriminalforsorgen. Behandlingsgarantien er i 2010overholdt i omtrent 88 % af alle sager. I størstedelen af de sager, hvor fristen ikke blevoverholdt, påbegyndtes behandlingen senest 14 dage efter fristens udløb. I 2010 varder i ca. 2000 tilfælde påbegyndt en behandling i fængslerne, hvilket er en markantstigning i forhold til de foregående år.Ifølge den nationale strategi vedrørende kriminelle stofmisbrugere skal behandlingen afstofmisbrugerne så vidt muligt varetages af de sociale myndigheder. Strategien byggerpå Kriminalforsorgens principprogram, særligt princippet om normalisering. Udmønt-ningen af dette princip sker ved, at indsatte, som ikke skønnes farlige eller flugttruedeog ikke vurderes at støde den almindelige retsfølelse i befolkningen, overføres til særligtegnede behandlingsinstitutioner i de sociale myndigheders regi.Mod forventning er der sket et fald i de senere år i antallet af indsatte stofmisbrugere,som afsoner på en sådan institution uden for Kriminalforsorgens regi. I 2005 blev 160personer anbragt efter denne foranstaltning, mens tallet faldt til 97 i 2009 og forblevpå dette niveau i 2010.Det samlede behandlingsudbud er dog steget igennem de seneste fem år, og i 2010blev fængslerne tilført yderligere midler til styrkelse af efterbehandling og afgiftning.

– hvilket mere er reglen end undtagelsen. Tilbuddet bliver sædvanligvis modtaget ogvidereformidlet til den forventede behandlingsinstans efter løsladelse.Med henblik på at forebygge infektionssygdomme, herunder specielt bylder (absces-ser), udbredt bakterievækst (sepsis), leverbetændelse, hiv og aids, giver Kriminalforsor-gen de indsatte adgang til kondomer, klorholdig rensevæske til rensning af sprøjter ogkanyler, vaccination mod leverbetændelse B og A samt almindelig sundhedsbistand,herunder information om ovennævnte sygdomme og almen lægelig behandling på ligevilkår med den øvrige befolkning. Indsatte har dog ikke adgang til gratis sprøjter ogkanyler.

Reintegration af stofmisbrugere efter løsladelseNår stofmisbrugere er i behandling under afsoningen, vil der inden løsladelsen skehenvendelse til den relevante kommunes misbrugscenter med en beskrivelse af, hvilkenbehandling den pågældende har modtaget, en status for behandlingen samt en vurde-ring af yderligere behandlingsbehov.Såfremt behandlingen er afsluttet i løbet af afsoningen, kan der være behov for efterbe-handling, og der vil derfor ligeledes blive taget kontakt til det kommunale misbrugs-center med henblik på at fastlægge en strategi for efterværn.For at forbedre overgangen mellem ophold i fængsel og den efterfølgende frihedudsendte det daværende Socialministerium i 1998 et sæt vejledende retningslinjerfor samarbejdet mellem de sociale myndigheder og Kriminalforsorgens institutionerog afdelinger. Samarbejdet har dog langt fra altid fungeret tilfredsstillende, selv ombehovet for en koordinering er stort. Igangsatte indsatser, herunder behandlingsfor-løb, falder nemt til jorden, hvis der ikke sker en overlevering ved løsladelse (Ramsbøl2003). I februar 2006 udsendte det daværende Socialministerium bekendtgørelse nr.81 om kommunernes pligt til at koordinere handleplaner med Kriminalforsorgen forvisse persongrupper. Bekendtgørelsen fastlægger, at Kriminalforsorgen fire uger før enløsladelse skal kontakte kommunen med henblik på en koordinering af handleplaner,og kommunen har ansvar for at følge henvendelsen op.Det har vist sig vanskeligt at etablere samarbejdet mellem kommunerne, Direktoratetfor Kriminalforsorgen, Social- og Integrationsministeriet og Beskæftigelsesministeriet,og Direktoratet for Kriminalforsorgen har derfor fokus på koordineringen af handle-planerne med henblik på at forbedre kvaliteten.For at understøtte implementering af både den nye og den ældre lovgivning igangsattedet daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium og Socialministerium, Beskæftigel-sesministeriet og Direktoratet for Kriminalforsorgen i 2006 i fællesskab et projekt, derskal udvikle, gennemprøve og beskrive metoder til god sagsbehandling ved løsladelse.Deltagere i projektet var tre fængsler, et antal kommuner, Kriminalforsorgen i Frihed(KIF) og misbrugscentre, som er nogle af de væsentlige aktører, når det gælder om atskabe sammenhæng i indsatsen.Projektet blev afsluttet medio 2009 og pegede på en række barrierer for det godesamarbejde og anbefalede en specifik fremgangsmåde for samarbejdet - en såkaldt ”kø-

9.3 Stofmisbrug i fængsler”Rusmiddelundersøgelsen” fra 2002 (Kramp et al. 2003) viste, at ca. 3/4 af Kriminal-forsorgens klientel har prøvet hash, over halvdelen har prøvet centralstimulerende stof-fer (kokain og amfetamin), mens ca. 1/3 har prøvet heroin og/eller morfinpræparater.Halvdelen af Kriminalforsorgens samlede klientel har et egentligt misbrug af rusmidler(misbrug af alkohol inkluderet)20.Den 1. oktober 2004 blev et nyt registreringsmodul i Kriminalforsorgens klientsystemtaget i brug. Dette modul indeholder registreringer af alle nyindsattes stof- og alko-holforbrug ved indsættelse i fængsel eller arresthus. Med indførelsen af ovennævntebehandlingsgaranti for stofmisbrugere i Kriminalforsorgen blev modulet den 1. januar2007 udvidet med mulighed for at registrere en række yderligere oplysninger.Kriminalforsorgen har således udviklet og testet en IT-understøttet dokumentations-skabelon, der skal understøtte sagsbehandlingen lokalt og benyttes som styringsværktøjfor behandlingsindsatsen i Kriminalforsorgens institutioner. Der er fortsat visse vanske-ligheder i dokumentationen af indsatsen, men det forventes, at der i løbet af 2009 vilvære indarbejdet en kvalitetssikret version af det ovenfor omtalte registreringsmodul.Et andet element i klientregistreringen er den elektroniske indberetning til Sundheds-styrelsen om antallet af metadonordinationer til de indsatte. Tallene fra 2010 viser,at ca. 480 personer månedligt modtog substitutionsbehandling med metadon ellerbuprenorphin.

10 NarkotikamarkedetPolitiets beslaglæggelsesstatistik viser ikke entydige tendenser over tid i forhold tiludbuddet af de forskellige stoffer. Der er store udsving i den beslaglagte mængde stof-fer gennem årene, og ofte handler disse udsving i statistikken om, at der er foretagetenkelte store beslag i de enkelte år. På denne måde kan man sige, at beslag-statistikkener en meget grov indikator for udbuddet af stoffer på det illegale marked og er såvel enindikator for udbuddet som en indikator på politiets indsats.Illegale stoffer har ingen indholdsdeklaration, og der er mange forskellige stoffer gemti de tabletter og det pulver, der bl.a. sælges som ”ecstasy”. Det relativt nye stof mCPPmed både stimulerende og hallucinerende virkning har de senere år i stigende gradoptrådt i ecstasypillerne, men synes nu at være i tilbagegang. I stedet optræder dethallucinogene stof 2C-B nu hyppigere i pillerne og var indeholdt i hele 34 % af deanalyserede piller i 2010. Det ses noget bemærkelsesværdigt, at MDMA (ecstasy) kunoptræder i 7 % af pillerne i 2010, hvor MDMA i tidligere år typisk var indeholdt i ca.80 % af pillerne. Sammenfattende kan der således siges om ecstasypillerne, at der ertale om et markant skift af indholdet i ecstasypillerne fra MDMA til mCPP eller 2C-B.Resultater fra de retskemiske analyser af stofferne de senere år viser, at der også er storvariation i renhed og stofkoncentrationen i de illegale stoffer på markedet21. Variatio-nen ses både i de mere traditionelle stoffer såsom heroin, amfetamin og kokain og i denye syntetiske stoffer, der typisk optræder i ecstasypiller. Da koncentrationen og ind-holdet i stofferne derfor ofte er ukendt, indebærer dette en særlig risiko ved indtagelse.Den systematiske overvågning af ”nye” stoffer i Danmark blev i 2011 justeret via nysamarbejdsaftale mellem Rigspolitiet, Sundhedsstyrelsen og de tre retskemiske institut-ter. Hvor der inden 2011 udelukkende blev indleveret og analyseret ”ecstasy” pillersystematisk til denne overvågning, er der fra 2011 nu også medtaget pulver og væske.Denne ændring er sket i erkendelse af, at mange af de nye stoffer, der dukker op påmarkedet i dag, også introduceres af disse veje. Resultaterne fra første halvår af denneovervågning gengives senere i dette kapitel.

10.1 Stoffernes tilgængelighed og efterspørgsel Rigspolitiet samler oplysninger, der vedrører produktions- og distributionslande forde illegale stoffer, der beslaglægges i Danmark. Marokko er stadig det væsentligsteproducentland af hash til det danske marked, og Spanien, Portugal og Holland er devigtigste distributionslande. Med hensyn til heroin kommer langt den overvejende deltil Danmark fra Afghanistan og Pakistan, mens amfetamin, der beslaglægges i Dan-mark, primært er produceret i Holland og Belgien. En mindre men ikke uvæsentlig delaf amfetaminen herhjemme produceres dog også i Polen og de baltiske lande. Langtstørstedelen af den beslaglagte ecstasy er produceret i Holland og Belgien. Kokainenproduceres primært i Sydamerika og videredistribueres typisk via Spanien og Holland.21 Resultater af de særlige retskemiske analyser er baseret på stofprøver fra henholdsvis ”Gadeplan-projektet” og fra projektet om overvågning af ecstasypiller, som omtales senere i kapitlet.

Narkotikahandel på gadeplanDatamaterialet i Gadeplanprojektet består af små stikprøvebaserede beslaglæggelserfra 5 politikredse i Danmark (København, Århus, Odense, Aalborg og Esbjerg), somafleveres til analyse hos de retskemiske afdelinger22. Af tabel 10.3.1. i annekset fremgårfordelingen af beslaglagte stoftyper på landsplan fra 2000 til 2010.Ud af de 204 analyserede prøver i 2010 bestod 70 % af de centralstimulerende stof-fer, amfetamin og kokain, hvilket er en lidt større andel end i 2009. I de senere år harforekomsten af de centralstimulerende stoffer i projektet - især kokain - dog væretstigende, mens forekomsten af heroin har været faldende. 21 % af samtlige prøver i2010 på landsplan var heroin. Til sammenligning var 44 % af prøverne i 2000 heroin.Yderligere 6 % af prøverne i 2010 indeholdt andre euforiserende stoffer og stofblan-dinger såsom metamfetamin, ketamin og 2C-B, og 3 % indeholdt ikke euforiserendestoffer.I København og Århus er kokain det dominerende stof i 2010 (henholdsvis 62 % og44 % af samtlige prøver), mens amfetamin er det dominerende stof i både Esbjerg,Aalborg og Odense (henholdsvis 62 %, 42 % og 44 % af samtlige prøver).Af tabel 10.3.2 i annekset ses fordelingen imellem heroinbase (”rygeheroin”) og he-roinklorid (hvid heroin til injektion) fra 2000 til 2010. Det er stadig heroinbase, derdominerer blandt heroinprøverne på landsplan. I 2010 var fordelingen af heroinbaseog heroinklorid henholdsvis 64 % og 36 %.I alle år har der været tendens til, at Odense adskiller sig fra de øvrige dele af landetved at være domineret af den hvide heroin. I 2010 bestod alle (100 %) af heroinprø-verne fra Odense af den hvide heroin til injektion. Til sammenligning bestod 80 % afheroinprøverne i København af den brune heroin til rygning, mens 20 % af prøvernevar den hvide heroin.

Som vist i tabel 10.3.3. ses ændringer i stoffernes renhed gennem årene. Den gene-relle tendens er, at renheden i de forskellige stoffer er faldet, dog med årlige udsving.Renheden af den hvide heroin, heroinklorid, faldt dog væsentligt fra 67 % i 2005 til46 % i 2010. Renheden af kokain har været jævnt faldende gennem årene. Renhedenaf kokain i 2010 er dog på 21 %, hvilket er det højeste niveau i en årrække.Igennem årene er ikke påvist væsentlige forskelle i renheden af de enkelte illegale stofferbeslaglagt i forskellige dele af landet, og overalt ses et stort variationsinterval. I alle poli-tikredse er fundet stoffer af både lav og høj renhed på markedet samtidigt. For ingen afstofferne er det muligt at udpege perioder af året, hvor renheden er specielt høj eller lav.

Indholdsstoffer i ecstasypiller og deres udseende Siden 2001 har Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Rigspolitiet og de tre retsmedi-cinske institutter særligt overvåget ”ecstasypiller” i Danmark. Analyseprøver fra ind-sendte beslag af pillerne fra politikredsene til et af de tre retskemiske institutter bliversamlet, og pillerne undersøges og beskrives med hensyn til stofkoncentration, stofsam-mensætning og udseende24. Løbende opdatering af analyseresultaterne hvert halve årsamt en større årlig rapport findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk.I 2010 blev i alt 33.725 ”ecstasypiller” fordelt på 61 beslag sendt fra politikredsene tilde retskemiske institutter med henblik på retskemisk undersøgelse. Ifølge Rigspolitietbeslaglagde politikredsene i alt 38.363 ecstasypiller i 2010, fordelt på 130 beslag. Trodsintentionen om, at samtlige beslaglæggelser af pillerne skal indsendes til retskemiskanalyse, blev altså kun 61 ud af de i alt 130 beslag indsendt og undersøgt, hvilket sva-rer til 47 % af samtlige beslaglæggelser.Om ecstasymarkedet i 2010 kan sammenfattende siges, at der stadig ses det relativtnye stof mCPP i pillerne - både alene og i blandinger - om end stoffet i pillerne erfaldende. mCPP var i 2010 indeholdt i 48 % af pillerne. Hertil kommer, at det hal-lucinogene stof 2C-B i stigende grad optræder i pillerne og var indeholdt i 34 % af pil-lerne igennem året. Til sammenligning indeholdt ”kun” 7 % af pillerne 2C-B i 2009.Endelig ses MDMA (ecstasy) i 2010 ”kun” i 7 % af pillerne, hvilket er et markant faldsammenlignet med få år tilbage, hvor ca. 80 % af pillerne indeholdt MDMA - entenalene eller i blandinger. Det er altså tale om et markant skift af indholdet i hovedpar-ten af ecstasypillerne fra MDMA til mCPP eller 2C-B.24 I databasen indgår ikke kun piller med MDMA (ecstasy), men alle beslaglagte tabletter med et ikke professionelt udseende vurderet ved logo, farve og presning. Endvidere indgår tabletter, hvor der ved efterfølgende kemiske analyser er påvist syntetisk stoffer eller andre euforiserende stoffer, som ikke forekommer i lægemidler.

Logoer, form og farve Variationen af ecstasy på markedet mht. indhold og udseende er stor. Siden overvåg-ningens start i 2001 er der i alt set knap 600 forskellige varianter af ecstasypiller. Alenei 2010 er der set 9 forskellige nye varianter. Pillerne er hvide, beige, grå, gule, røde ogblå, og næsten altid runde. Dog ses også piller i rudeform, hjerteform, trekantede ellerogså formet som firkløver.Blandt prøverne i 2010 fandtes 17 forskellige logoer. Mange af logoerne over årenefindes kun i én variant, mens andre piller med samme logo findes i flere varianter.Eksempelvis er der fra overvågningens start fundet 54 varianter af piller med et Mitsu-bishi logo. Pillerne varierer hvad angår diameter, farve, vægt, højde, type og mængde afaktivt stof.

Første halvår i 2011Som nævnt indledningsvis i dette kapitel er inklusionskriterierne for overvågningen af”nye” stoffer i Danmark ændret i 2011. Udover en systematisk overvågning og retske-miske analyser af ”ecstasy” piller, der beslaglægges og indsendes til retskemisk analyse,omfatter denne overvågning nu også pulver og væske.Resultater fra det første halvår i 2011 viser, at mCPP ses i 39 % af pillerne mod 75 %af pillerne i sidste kvartal af 2010. I stedet indeholder så mange som 31 % af pillerneingen aktive stoffer. Til sammenligning var dette 8 % i sidste kvartal af 2010. 19 %og 12 % af pillerne i første halvdel af 2011 indeholdt henholdsvis det egentlige stofecstasy (MDMA) og 2C-B. Ingen af pillerne i sidste kvartal i 2010 indeholdt MDMA,mens 17 % af pillerne indeholdt 2C-B i perioden.Tabel 10.3.5 viser det samlede resultat af de aktive stoffer, der er påvist i pulver ogvæske, der er indsendt og analyseret.

Ud fra oversigten er det især at bemærke, at 47 af de pulverprøver, der er blevetanalyseret i første halvår af 2011, indeholder MDMA (ecstasy), hvilket bekræfter, atecstasy ikke alene findes i piller, men i høj grad også sælges på markedet som pulver. 5syntetiske cannabinoider (JWH- stofferne) er fundet i pulveranalyserne. Disse er alleblevet forbudt i selvsamme forår. Her til kommer måske noget opsigtsvækkende, at 15prøver indeholder det relative nye misbrugsstof, ketamin. Ketamin, der er et anæstesilægemiddel, kan virke hallucinogent, og der er rapporteret om stigende udbredelse afstoffet de senere år.En halvårlig oversigt over resultater fra denne overvågning af de aktuelle indholds-stoffer og koncentration i pillerne på markedet offentliggøres på Sundhedsstyrelsenshjemmeside www.sst.dk.

Den systematiske overvågning af ”ecstasypiller” i Danmark vurderes at give et godtoverblik over, hvilke ecstasypiller der findes på markedet herhjemme, og hvad de inde-holder. Overvågningen giver også hurtig information om nye syntetiske stoffer på detillegale marked, der blandt andet gør myndighederne i stand til at indstille og kontrol-lere stoffer løbende. Dog er der stadig mange beslaglæggelser, der ikke indsendes frapolitikredsene, og som alt andet lige ville kvalificere overvågningen. Hertil kommer, atlangt fra alle ecstasypiller, der distribueres og sælges på markedet i Danmark, beslag-lægges. Retskemisk Afdeling i Århus lavede i 2007 en undersøgelse, der skønnede, atkun 5 % af pillerne, der florerer på det danske marked, beslaglægges og dermed gørestil genstand for mulig retskemisk analyse.

Priser Rigspolitiet vurderer, at prisen på hash på gadeplan er på omkring 50-70 kroner pr.gram. Prisen på hash ligger ikke længere fast, som den gjorde tidligere. Politikredsenemelder om priser på mellem 30-100 kr. for et gram hash. Prisen pr. gram heroin vedsalg på gadeplan anslås at være på mellem 1.000-1.500 kr. for den hvide heroin ogmellem 500 og 1.000 kr. for den brune heroin. Prisen for kokain på gadeplan anslås atvære mellem 400 - 600 kr. pr. gram. For amfetamin anslås prisen på gadeplan at liggemellem 100 til 200 kr. pr. gram, mens prisen for en ecstasypille anslås at ligge mellem30 og 80 kr.Hvad angår priserne på de forskellige stoffer, er der store variationer i de forskelligedele af landet, ligesom det bemærkes, at prisniveauet for handel med narkotika pågadeplan følger almindelige kendte markedskræfter og derfor kan variere på baggrundaf blandt andet udbud, efterspørgsel og kvalitet.

11 arkotikapolitik og tilbud i NKriminalforsorgen11.1 Fængselssystemet og fængselspopulationenI Danmark er der 13 fængsler, 42 arresthuse/arrestafdelinger, 8 pensioner (halvvejs-huse) og 14 afdelinger af Kriminalforsorgen i Frihed. I 2010 blev der i alt foretaget14.469 nyindsættelser, hvoraf 1.143 var kvinder. Der blev anmeldt 10.004 ubetingedefrihedsstraffe, hvoraf knap en tredjedel var på 3 måneder eller derunder. 7 % af dom-mene var på over 2 år.Det gennemsnitlige belæg i 2010 var 3965 indsatte pr. dag svarende til 96,3 % af densamlede kapacitet. Det gennemsnitlige belæg af unge under 18 år var 20 indsatte pr.dag. Den kriminelle lavalder i Danmark er 14 år. De indsatte fordelte sig i 2010 med891 i lukkede fængsler, 1.343 i åbne fængsler og 1.731 i arresthusene.

11.2 rganisering af sundhedspolitikken og levering af ydelserne i Ofængslerne Før 1997 var der ingen egentlig social misbrugsbehandling i form af terapi, støttende/motiverende samtaler m.v. i Kriminalforsorgens institutioner. Et fåtal kunne få be-handling i institutioner uden for fængslerne i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 78,men den langt overvejende population af indsatte var afskåret fra behandling. I dag erdet ikke et spørgsmål,omman kan tilbydes behandling, men snarerehvilkenbehand-ling man skal tilbydes.Den nationale strategi for stofbehandling for Kriminalforsorgens klientel baserer sigpå et af hovedprincipperne for hele Kriminalforsorgens virksomhed:normaliserings-princippet,som tilsiger, at forholdene i fængslerne skal ligne det øvrige samfund mestmuligt i alle forhold, og at de indsatte så vidt muligt skal have adgang til de sammetilbud som i det øvrige samfund.Konkret betyder det, at Kriminalforsorgens klientel i videst muligt omfang skalbenytte det øvrige samfunds misbrugsbehandlingstilbud. For løsladte klienter ogbetinget dømte gælder det, at de på linje med ustraffede personer kan søge behandlingvia opholdskommunen, og for indsatte er udgangspunktet, at der finder en overførselsted fra fængslet til en egnet behandlingsinstitution. En sådan overførsel kræver, at denindsatte ikke er flugttruet, ikke kan betegnes som værende farlig, eller at retsfølelsen isamfundet ikke skønnes at blive stødt i øvrigt. Kun indsatte, der ikke opfylder oven-nævnte krav, kan benytte den sociale misbrugsbehandling, som tilbydes i fængslerne.Det er dog forbundet med vanskeligheder at få ordningen til at fungere tilfredsstillende,da kommunerne og Kriminalforsorgen ofte vurderer de indsattes behandlingsbehov for-skelligt med det resultat, at de indsatte ikke tilbydes behandling efter straffuldbyrdel-seslovens § 78, men i stedet henvises til behandling i et fængsel. I 2010 blev alene 160dømte anbragt efter straffuldbyrdelseslovens § 78 med henblik på misbrugsbehandling.Antallet af anbringelser med henblik på misbrugsbehandling har i øvrigt været faldende

de sidste 5-7 år. Hvorvidt enmedicinskbehandling skal iværksættes eller ej, beror alenepå en lægelig vurdering. Praksis i den medicinske behandling har dog i mere end 20 årværet, at indsatte, der før indsættelsen var i medicinsk behandling, som hovedregel kanfortsætte denne behandling under fængslingen. Praksis har endvidere været, at indsatte,der ikke i forvejen var i behandling og som oplyser, at de er aktive stofmisbrugere, vedindsættelsen bliver vurderet af sundhedspersonale med henblik på eventuel iværksættelseaf et medicinsk nedtrapningsforløb.Den sundhedsfaglige behandling af opioidafhængige indsatte stofmisbrugere skal følgeSundhedsstyrelsens vejledning om lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutions-behandling i forhold til behandling af misbrugstilstanden samt udredning og sikring afbehandling for de fysiske og psykiske lidelser, der følger med stofmisbrug.

Sundhedssystemet genereltBehandlingen af syge indsatte skal som udgangspunkt varetages af det almindeligebehandlingssystem, der råder over et differentieret behandlingstilbud, der muliggør, atden enkeltes individuelle behandlingsbehov imødekommes bedst muligt.Indsatte i Kriminalforsorgens institutioner har ligesom alle andre borgere i samfundetret til sygehusbehandling. Der er ligeledes frit sygehusvalg for indsatte i Kriminalfor-sorgens institutioner. Denne ret kan dog begrænses af sikkerhedsmæssige hensyn elleraf hensyn til retshåndhævelsen. Det er den enkelte institutionslæge, som henviser enindsat til behandling på sygehuset, og sygehuset, der vurderer, om den indsatte skalindlægges.Såvel økonomiske som sikkerhedsmæssige hensyn har dog medført, at der er etablereten sundhedsordning i Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse. Denne sundhedsord-ning indebærer, at der til alle fængsler og arresthuse er knyttet en fængselslæge/arrest-huslæge, typisk en praktiserende læge fra lokalområdet, der er til stede i institutionen1-2 gange om ugen i et bestemt antal timer. Alle fængsler og de største arresthuse hartilknyttet en sygeplejerske, enten på fuld tid eller på deltid. Alle fængsler har endvideretilknyttet en psykiater, typisk på konsulentbasis, hvilket betyder, at en speciallæge ertil stede i institutionen et bestemt antal timer om ugen. De fleste fængsler har tilligetilknyttet en psykolog, også typisk på konsulentbasis. Endvidere har de største fængsleren tandlægeklinik, hvor en praktiserende tandlæge fra lokalområdet er til stede nogletimer om ugen.Der er fastsat rutiner, som sikrer, at alle nyindsatte snarest muligt efter indsættelsen fåren generel orientering om sundhedsordningen i institutionen og mundtligt tilbydesen samtale med institutionens læge eller sygeplejerske. Det er i Danmark et lovfæstetprincip, at al kontakt med sundhedsvæsenet som udgangspunkt kun sker efter ønskefra patienten, og den indledende kontakt med sundhedspersonalet sker således kun,såfremt den indsatte indvilliger heri.Der er blandt de indsatte i Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse et ikke ubety-deligt antal, der periodisk eller måske under hele opholdet har behov for psykiatrisk/psykologisk støtte og bistand, eller som af helbredsmæssige årsager ikke kan afsone påen almindelig fængselsafdeling. Kriminalforsorgen må derfor råde over behandlingsbi-

stand, der i rimelig grad kan tilgodese det behov for psykiatrisk/psykologisk og soma-tisk bistand, som eksisterer.Anstalten ved Herstedvester, der har en kapacitet på 147 pladser, er en behandlingsin-stitution for indsatte med et særligt behov for psykiatrisk/psykologisk bistand. An-stalten, hvis funktion er landsdækkende, har fuldtidsansatte psykiatere og psykologer.Dens hovedopgave er at modtage mandlige og kvindelige domfældte og i begrænsetomfang varetægtsarrestanter fra hele landet, der ikke er sindssyge, men som har behovfor psykiatrisk/psykologisk bistand.Vestre Hospital under Københavns Fængsler er sygeafdeling (36 pladser) for Køben-havns Fængsler, men har tillige en landsdækkende funktion som somatisk sygeafdelingfor hele Kriminalforsorgen.Kriminalforsorgen har fire sundhedskonsulenter, en almenlægelig konsulent, enpsykiatrisk konsulent, en tandlægekonsulent og en hiv/aids-konsulent. Disse konsu-lenter er direktoratet og Kriminalforsorgens institutioner behjælpelig med besvarelse afspørgsmål på områderne og udarbejdelse af evt. retningslinjer og vejledninger, hvor detalmindelige sundhedssystems tilbud ikke er tilstrækkeligt eller dækkende i forhold tilde særlige forhold som gør sig gældende i institutioner for frihedsberøvede.Det er Patientombuddet, der behandler sager om klager over sundhedspersoners be-handling eller behandlingsforløb og Sundhedsstyrelsen og embedslægeinstitutionerne,som fører tilsyn med sundhedspersoner. Kriminalforsorgen har i alt 138 sundhedsfag-lige medarbejdere ansat.

Misbrugsrelateret sundhedspolitik og strategi vedrørende indsatteI 2003 blev der indført behandlingsgaranti for stofmisbrugere i Danmark. Lov omsocial service gjaldt imidlertid ikke for indsatte i Kriminalforsorgens institutioner. Derblev i de følgende år arbejdet hen imod, at også Kriminalforsorgens indsatte kunneblive omfattet af en sådan garanti.Det er på denne baggrund, at Kriminalforsorgen inden for en periode på bare godt 10år er gået fra at være så godt som uden behandlingstilbud til i dag at være en af landetstørste enkeltudbydere af behandling.Behandlingsgarantien i fængslerne, som er forankret i straffuldbyrdelsesloven, trådtei kraft den 1. januar 2007 og svarer stort set til behandlingsgarantien i serviceloven.Garantien gælder således densocialebehandling og ikke den medicinske.Hovedelementet i garantien for den sociale behandling er den såkaldte 14-dages regel,som betyder, at Kriminalforsorgen så vidt muligt skal have afklaret behandlingsbe-hovet, foretaget en visitation og iværksat behandlingen inden udløbet af 14 dage fradet tidspunkt, den indsatte har udtrykt ønske om at komme i behandling. Behand-lingsgarantien gjaldt i første omgang ikke for indsatte med korte domme og ikke forvaretægtsarrestanter, men fra den 1. juni 2011 er alle omfattet. Behandlingsgarantiener blevet overholdt inden for tidsfristen i 88 % af de registrerede sager i 2010.

Selv om behandlingsgarantien i de første år ikke omfattede korttidsindsatte og vare-tægtsarrestanter, har det siden 1. januar 2007 været intentionen, at alle skal kunne til-bydes stofbehandling uanset status som korttidsindsat eller varetægtsarrestant. Derforer alle, der har ønsket stofbehandling, blevet vurderet i relation til egnethed og mo-tivation. For så vidt angår de korttidsindsatte er der i vidt omfang blevet iværksat enbehandling, som har kunnet fortsættes i kommunalt (eller privat) regi efter løsladelse.For varetægtsarrestanter er målet primært at afklare, motivere og forberede de indsattepå at indgå i et egentligt behandlingsforløb efter domsafsigelse, hvad enten behandlin-gen skal gives i frihed eller under afsoning.Alle primære stofbehandlingstilbud i Kriminalforsorgen skal igennem en akkredi-teringsproces, hvor et ekspertpanel vurderer, om behandlingstilbuddet lever op tilstandarderne for god behandling. Pr. 1. september 2011 er 12 ud af 15 primærebehandlingstilbud akkrediteret, mens tre behandlingstilbud afventer ekspertpaneletsbedømmelse.

Strategi og de enkelte tilbudSiden 1997 er der gradvis opbygget sociale behandlingstilbud i fængslerne møntet pådem, som ikke kan overføres til behandling uden for fængslet. Den nationale strategibygger langt overvejende på den såkaldteimport-model,altså en model hvor private ogoffentlige behandlingsinstitutioner uden for Kriminalforsorgens regi tilbyder stofbe-handling i fængslerne i et tæt samarbejde med Kriminalforsorgens eget personale. Mål-gruppen for importmodellen er således den gruppe af indsatte, som ikke kan benyttedet øvrige samfunds tilbud.Med henblik på at sikre behandling til denne gruppe er normaliseringsprincippet ogsåi fokus. Som et spejl på det øvrige samfunds behandlingstilbud har en udvalgt rækkebehandlingsinstitutioner, som repræsenterer forskellige metoder inden for stofmis-brugsbehandling, etableret behandling på de fleste fængsler i landet.Behandlingsinstitutionerne er således kontraktligt forpligtet til at levere en nærmerebeskrevet behandling (i samarbejde med Kriminalforsorgens personale) typisk for en4-årig periode, hvorefter behandlingen udbydes på ny.

De forskellige behandlingstilbud i fængslerneDer er tale om flere typer af behandlingstilbud i fængslerne. Dels er der såkaldte

mo-

tivations- og forbehandlingsprojekter

i arresthuse i hele landet. Disse er helt overve-jende baseret på de stedlige kommuners misbrugscentre, og formålet er at forberedevaretægtsarrestanterne på den behandling, de kan få i fængslerne ved afsoning ellerefter løsladelse fra varetægtsfængsling. Motivations- og forbehandlingsprojekter er ikkeen del af behandlingsgarantien.En pendant til den traditionelle døgnbehandling, som langt overvejende retter sigmod total stoffrihed, er de såkaldte

behandlingsafdelinger

(i modsætning til fælles-skabsafdelinger, som er navnet på de afdelinger, hvor indsatte almindeligvis placeres,hvis de ikke har særlige behov, er særligt svage eller negativt stærke). Behandlingsaf-delingerne er som udgangspunkt helt isoleret fra det øvrige fængselsmiljø og defineresdermed som døgnbehandling, idet de indsatte hele tiden befinder sig i et terapeutisk

behandlingsmiljø. Disse tilbud er også udvalgt efter normaliseringsprincippet, idet derer indgået kontrakter med en vifte af de behandlingsinstitutioner, som kommunernetypisk anvender, når deres borgere skal placeres i døgnbehandling. Sådanne afdelingerfindes i dag i næsten alle fængsler. Kun én behandlingsafdeling, ”Mælkebøtten” påStatsfængslet Midtjylland”, har ikke et primært mål om total stoffrihed, idet der her ertale om en målgruppe af indsatte, som har behov for en særlig støtte i forbindelse meden medicinsk understøttet behandling (substitutionsbehandling).Der er såkaldte

efterbehandlingsafdelinger

i udvalgte fængsler til indsatte, som harlængere domme, og som har gennemført primærbehandlingen. Primærbehandling kansjældent stå alene, og indsatte, som har gennemført en sådan behandling, har alminde-ligvis behov for efterbehandling i et miljø, hvor man gradvist giver den indsatte mereansvar, og hvor frihedsgraden øges. Efterbehandlingen har stor fokus på uddannelse/beskæftigelse, og udslusning og sker også efter importmodellen.Hertil er der tilbud om psykosocial

støtte i forbindelse med substitutionsbehandling

(medicinsk behandling med metadon/subotex) på tværs af de eksisterende afdelinger ialle fængsler. En del indsatte er i substitutionsbehandling, men medicinsk behandlingbør ikke stå alene og følges derfor op af støttende samtaler.Tilsvarende er der tilbud om behandling for kokainmisbrug til indsatte i åbne fængslerog tilbud til

hashmisbrugere

i alle fængslerne. Både kokain-, hash- og substitutions-tilbuddene er tilrettelagt som dagbehandling (ambulant behandling), hvor de indsatteer placeret på fællesskabsafdelinger og i dagtimerne deltager i behandling i kortere ellerlængere tid som supplement til eller i stedet for egentlig undervisning/anden beskæfti-gelse. Disse tilbud er ligeledes baseret på importmodellen, og der anvendes både kom-munale og private aktører til opgaven. Hash- og substitutionsprojekterne er primærbe-handling, men er mindre intensive tilbud end den behandling, som foregår i de særligeog dertil indrettede behandlingsafdelinger.Endelig er der

særlige såkaldte kontraktafdelinger,

hvor der som udgangspunktingen behandling finder sted, men hvor indsatte, som ikke ønsker at afsone sam-men med misbrugere, kan sikres en total stoffri afsoning. Dette sker ved et øget antalurintests og et generelt forhøjet kontrolniveau. På nogle af disse afdelinger kan dogtilbydes plads til færdigbehandlede stofmisbrugere. Der tilbydes i begrænset omfangefterbehandling på disse afdelinger.Kriminalforsorgen råder desuden over otte 8 udslusningspensioner.

Indsatte i stofbehandling og type af misbrugsbehandlingSamlet set er der fra 1997 til i dag sket udvidelser i kapaciteten fra 18 til ca. 275 plad-ser på egentlige behandlingsafdelinger. Dertil kommer kontraktafdelingspladserne oget skiftende antal indsatte, som er i dagbehandling.Det blev anslået, at 550 personer ud af 4000 indsatte var i gang med et af Kriminalfor-sorgens behandlingstilbud på én given dag (15. oktober 2010) svarende til, at 15 % afalle indsatte pt. var i gang med et behandlingsforløb. Tallet er dog behæftet med en visusikkerhed, idet ikke alle registreringer af behandlingsforløbene er foretaget korrekt ifængslerne.I tabel 11.3.1 nedenfor ses antal behandlinger og personer, der har fået behandlingiværksat i 2010, uanset hvornår de har søgt, fordelt på behandlingstype.Tabel 11.3.1. Antal behandlinger for indsatte i stofbehandling, fordelt på behandlingstypeBehandlingstypeAlkoholistbehandlingHashmisbrugsbehandlingMovitationsbehandlingStoffribehandlingSubstitutionsbehandlingI altAntal personer1965218854551242181Antal iværksatte behandlinger2075769885251302426

SkadesreduktionFor at mindske risikoen for overførsel af smitsomme sygdomme (hiv og hepatitis) harindsatte i fængsler og arresthuse adgang til desinfektionsvæske til rensning af eventu-elle brugte sprøjter og kanyler. Ordningen er under revurdering, og i den forbindelseovervejes også fordele og ulemper ved at indføre en sprøjtebytteordning.Informationsmateriale om korrekt desinfektion af sprøjter og kanyler med rensevæskeer tilgængelig for de indsatte i Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse. Informati-onsfolderen findes på en række fremmedsprog. Sundhedspersonale i institutionernegiver indsatte information om smitterisici i al almindelighed, og informationsmate-riale om hepatitis B og C samt om hiv forefindes også i institutionerne og er oversattil en række fremmedsprog. Der forefindes også skriftlig information om smitsommesygdomme særligt målrettet personale i Kriminalforsorgens institutioner. Kondomerudleveres frit og forefindes i de besøgslokaler, hvor indsatte modtager besøg udefra.Indsatte stofmisbrugere skal tilbydes vaccination mod hepatitis B, og de skal tilbydessubstitutionsbehandling i overensstemmelse med de gældende retningslinjer fastsat afSundhedsstyrelsen og svarer dermed til den behandling, som tilbydes i samfundet i alalmindelighed.

Samarbejde mellem myndigheder og kontinuitet i behandlingenI forbindelse med løsladelse fra fængslet er det lovpligtigt, at Kriminalforsorgen ogkommunerne koordinerer respektive handleplaner med henblik på at den indsattebedst muligt opnår den hjælp og støtte, der måtte være behov for, jf. lov om social ser-vice og Kriminalforsorgens handleplanscirkulære. I den forbindelse bliver et eventueltbehandlingsforløb beskrevet, og det vurderes, hvilken indsats der er påkrævet for, at be-handlingen fortsætter. Alt efter dommens længde eller tidspunktet for den påbegyndtebehandling vil den indsatte være i en bestemt fase/intensitet i behandlingsforløbet, ogdet tilstræbes, at kommunerne, som har ansvaret for misbrugsbehandlingen, fortsætternetop dér, hvor Kriminalforsorgen slap. I praksis er det ikke altid muligt, men det erunder alle omstændigheder af afgørende betydning, at dialogen og koordineringen afhandleplanerne finder sted.

Test for misbrugI 2004 blev der indført nul-tolerance politik over for narkotika i Kriminalforsorgensinstitutioner. Hovedelementerne i denne politik er, at indsmugling af narkotika skalvanskeliggøres, at kontrolindsatsen i forhold til de indsatte skal intensiveres (urinprø-ver), at der skal reageres konsekvent på stofmisbrug, og at behandlingsmulighedernefor misbrugere skal øges. Som led deri skal der gennemføres narkotest på Kriminalfor-sorgens klienter i et omfang, der svarer til mindst 2 % af det daglige belæg.I perioden fra juni 2005 til marts 2010 er der i alt registreret 186.283 narkotest,hvilket svarer til gennemsnitligt 3.212 narkotest om måneden eller 106 test om dagen.Figur 11.3.1 viser det månedlige antal narkotest sat i forhold til det gennemsnitligebelæg pr. måned for alle fængsler og arresthuse i årene 2006 til 2009.

I gennemsnit for hele perioden har andelen været på 2,8 %, mens den på årsbasis fra2006 til 2009 har været henholdsvis 2,6 %, 2,9 %, 2,8 % og 2,8 %.Den testplade, der bruges til narkokontrol, indeholder test for hash, opiater, benzodia-zepiner, kokain, metamfetamin, amfetamin samt metadon.Testpladerne kan spore kokain og amfetaminer i urinen i en til to dage efter ind-tagelsen og hash i op til otte uger efter indtagelsen, hvorfor man først, når dissetidsperioder er overskredet, kan være sikker på, at stofferne er indtaget i Kriminalfor-sorgens institutioner. De positive tests, der ligger inden for disse tidsperioder, opgøresikke som positive, medmindre indsatte undtagelsesvis erkender at have indtaget stof-ferne i institutionen.Figur 11.3.2 viser, at andelen af positive test har været faldende i perioden fra juni2005 til juni 2007. Efter juni 2007 har niveauet af positive test varieret omkring 8 %.I 2005 var den samlede andel af positive test knap 16 %, og denne andel er altså faldet

Af figur 11.3.2 ses det også, at der ikke er nogen umiddelbar ’substitutionseffekt’. Derer altså ingen tendens til, at andelen af test positive for hårde stoffer stiger som konse-kvens af, at klienterne i større omfang erstatter hash med hårde stoffer.Bekymringen for en substitutionseffekt bunder bl.a. i det forhold, at sandsynlighedenfor at blive testet positiv for hårde stoffer er mindre end sandsynligheden for at blivetestet positiv for hash på grund af den længere såkaldte halveringstid for hash. Deindsatte skulle derfor være tilbøjelige til at erstatte brug af hash med brug af hårdestoffer for at minimere risikoen for at blive testet positiv. Selv om substitution kan ske ienkelte tilfælde, er der altså ikke statistisk belæg for, at det sker i et større omfang.Langt størstedelen af de positive test er positive for hash. I 2009, hvor 8,2 % af deopgjorte test var positive, udgjorde hash 68 % af de positive test.

11.4 Kvalitet i ydelsenStandarder for misbrugsrelaterede sundhedsydelserAkkreditering af misbrugsbehandlingen er første led i direktoratets evaluering af mis-brugsbehandlingen i Kriminalforsorgens institutioner.Akkreditering er en metode, hvor et anerkendt og uafhængigt organ – akkrediterings-panelet – bedømmer, hvorvidt et behandlingsprogram har udviklet eller er i stand tilat udvikle de bedst mulige processer og rammer for at skabe kvalitet i behandlingen.Akkrediteringen er en formel anerkendelse af, at behandlingsstedet er kompetent tilat praktisere misbrugsbehandling i et fængsel, og at behandlingen kan forventes at bi-drage positivt til den indsattes resocialiseringsproces. Vurderingen af behandlingsstedetsker med afsæt i den viden, der er tilgængelig inden for behandlingsforskningen om,hvad der virker og ikke virker i et fængselsmiljø. Akkrediteringen kan dermed betragtessom en videnskabelig kvalitetssikring.Direktoratet har desuden igangsat en intensiv monitorering af de akkrediterede be-handlingstilbud. Dette har til formål at efterse, om de akkrediterede behandlingstilbudfortløbende leverer de ydelser, der er akkrediteret, og at behandlingen dermed succes-sivt hviler på et solidt videnskabeligt grundlag.Erfaringer fra akkreditering og opfølgningspraksis indgår i Direktoratets overvejelserom, hvilke behandlingstilbud, der skal benyttes i fængsler og arresthuse, jf. i øvrigtafsnit 11.3.

ikke instruktionsbeføjelser i forhold til den sundhedsfaglige behandling af den ind-satte. Den sundhedsfaglige medarbejder skal alene følge sundhedsmyndighedernesregler. Den enkelte institution har dog ansvaret for, at tilbud om sundhedsbetjening ertil stede, jf. i øvrigt afsnit 11.2.Ansvarsplacering af sundhedsbetjening af indsatte har ikke været genstand for overve-jelser i den danske kriminalforsorg, men Direktoratet for Kriminalforsorgen er bekendtmed, at det i WHO- regi drøftes, hvorvidt det er mest hensigtsmæssigt, at ansvaret forsundhedsbetjening af indsatte i fængsler og arresthuse hører under Justitsministerieteller under Sundhedsministeriet.Kriminalforsorgen indberetter ikke til det nationale register for stofmisbrugere ibehandling (SIB). Kriminalforsorgen har i stedet et elektronisk klientsystem, hvor derer et særligt modul, ”rusmiddelmodulet”, til registrering af data om indsattes stof- ogalkoholmisbrug, behandlingstiltag mv. Kriminalforsorgen vil løbende overveje, om deter muligt at iværksætte indberetning i SIB inden for de eksisterede økonomiske ram-mer.

12 Stofmisbrug og børnBørn i familier med stofmisbrug er en meget udsat gruppe, idet opvækstmiljøet er præ-get af forældrenes stofmisbrugsrelaterede problemer af både helbredsmæssig, psykiskog social karakter samt af forældrenes ofte belastede opvækst- og baggrundsforhold.Forældrenes personlighedsmæssige ressourcer og omsorgsevne kan som følge heraf værebetydeligt nedsat med alvorlige konsekvenser for egne børn til følge i form af omsorgs-svigt. Den negative sociale arv slår massivt igennem i denne gruppe.Stofmisbrug under graviditeten kan føre til alvorlige medfødte skader, dels betingetaf de enkelte stoffers specifikke fosterskadende virkning, dels betinget af den gravidekvindes fysiske og psykiske helbredstilstand, livsvilkår og livsstil. Stofmisbrugendekvinder har ofte udeblivende eller stærkt uregelmæssige menstruationer og anvenderofte ikke prævention. Graviditeterne er ofte uplanlagte og komplicerede, opdages sentog henvendelse til læge og jordemoder sker ofte sent og med ustabilt fremmøde.De medfødte skader og sygdomme hos børnene omfatter misdannelser, væksthæm-ning, for tidlig fødsel, iltmangel og hjerneskade samt abstinenser, hiv, hepatitis ogandre infektioner. Dertil kommer, at mange af børnene vokser op under særdelesutrygge og ustabile forhold, hvor de ikke får den kontakt, stimulation og omsorg, somer nødvendig for en sund og normal udvikling. Man ved, at børn med medfødt skadeer langt mere følsomme for et dårligt opvækstmiljø end børn, som fra fødslen er sundeog normale, og børn med medfødt skade er i langt højere risiko for understimulation,omsorgssvigt og overgreb end andre børn.Et dårligt miljø i det først leveår kan forstærke de medfødte skaders betydning forbarnets videre udvikling, mens et godt miljø i første leveår i betydelig grad kan for-mindske de medfødte skaders betydning. Derfor er en tidlig og kvalificeret indsats overfor disse risikobørn af afgørende betydning for deres prognose.

12.1 Problemets omfangSundhedsstyrelsen har fra 1996 systematisk opgjort antal stofmisbrugere, der indskri-ves i behandling, herunder om de har børn, om børnenes alder, opholdssted og omfan-get af kontakt med børnene. Som vist i kapitel 5 i foreliggende rapport (tabel 5.2.1),er der ud af de 5.337 stofmisbrugere, der blev indskrevet i behandling i 2010, 1.251hjemmeboende børn under 18 år. Hertil kommer 406 børn under 18 år, som ikkebor sammen med én eller begge stofmisbrugende forældre (Sundhedsstyrelsen 2011a).Tillige registreres i Servicestyrelsens register over stofmisbrugere i behandling, om destofmisbrugende kvinderne er gravide. Opgørelse herfra viser, at 31 ud af 1231 kvinderer gravide ved indskrivningen25. De nævnte statistikker omfatter kun stofmisbrugerei behandling, hvorfor omfanget af problemer i relation til børn af stofmisbrugere måformodes at være større, end statistikkerne viser.Mange børn af stofmisbrugere vil være at finde under andre diagnoser, som ikke sigernoget om relationen til – eller mulig relation til - stofmisbrug. Det er diagnoser som25 Upublicerede tal.

RisikobørneneUdover de ovenfor nævnte registreringer har Sundhedsstyrelsen i 1992 foretaget etskøn over, hvor mange børn, der findes i stofmisbrugende familier, og givet en beskri-velse af deres opvækstvilkår, helbreds- og udviklingsproblemer.Familieambulatoriet ved Hvidovre Hospital har i 2010 haft kontakt med 291 rusmid-delbrugende gravide (hvor halvdelen af disse relaterer sig til stofmisbrug), og havdesamme år indskrevet 285 børn i alderen 0 – 7 år i opfølgende undersøgelser hos spe-ciallæge og psykolog.En undersøgelse foretaget af Embedslægeinstitutionen for København og Frederiksbergkommune i 2004 om graviditeter og fødsler blandt stofmisbrugere i Danmark 1990– 2001 viste, at stofmisbrugere får lige så mange børn som baggrundsbefolkningen,1,7 børn pr. kvinde, og at stofmisbrugerne får 2 1/2 gang flere aborter end andre.Undersøgelsen viste tillige, at der fødes flere børn af stofmisbrugere i Vestdanmark endi Østdanmark, og at dødeligheden blandt levende fødte børn af stofmisbrugere er 3gange højere end i den øvrige befolkning (17 pr. 1000 levende fødte børn mod 6 pr.1000), især for aldersgruppen 0 – 2 år, og 3 gange højere i vest end i øst. Undersøgel-sen er landsdækkende og omfatter 4698 kvinder og 2424 børn og en kontrolgruppe på46.819 kvinder. Undersøgelsen er opgjort på de enkelte amter og kommuner.Samme undersøgelse viser tillige, at antallet af nyfødte børn, som i denne periodehavde fået diagnosen neonatale abstinenser, var 518 børn, hvoraf 243 af deres mødreikke var kendt i behandlingssystemet for stofmisbrugere hverken før eller efter fødslen.De nye regionale og landsdækkende familieambulatorier vil fremover gøre det muligtat afdække, hvor mange børn, det drejer sig om, ved fælles og ensartet dataregistreringaf såvel lægefaglige som psykologfaglige og socialfaglige data på gravide og børn fremtil børnenes skolestart. Etablering af en landsdækkende fælles database for de regionalefamilieambulatorier er aktuelt i gang ved Videncenter for Forebyggelse af Rusmiddel-skader hos Børn på finansiering fra TrygFonden.

Lovbestemte kommunale tilbudDe kommunale behandlingstilbud til stofmisbrugere omfatter ambulatorier specieltfor stofmisbrugere med børn (se under indsatsområder), og i det private regi findesdøgnbehandlingstilbud for denne målgruppe.Døgnbehandlingstilbuddene omfatter tillige placering af mor og barn og/eller far ogbarn sammen i plejefamilie, ofte under vilkår, hvor barn og forældre har en selvstæn-dig anbringelsesstatus (parallelanbringelse), hvilket indebærer, at forældrene ikke kantage barnet med sig, hvis de uplanlagt forlader plejefamilien eller får recidiv af deresstofmisbrug. Familieprojektet er en afdeling under den selvejende institution Dag- ogDøgncenteret, som har denne indsatsmetode som deres speciale. I 2010 havde de ind-skrevet 33 børn født af aktivt stofmisbrugende kvinder, som havde været i behandlingfor abstinenser som nyfødte.Et andet tilbud i døgnregi er familieinstitutioner for mor og barn/ forældre medbarn/børn, hvor der både kan foregå observation af og støtte til moderens/ foræl-drenes omsorgsfunktioner over for barnet. Disse institutioner er ikke specifikt rettetmod stofmisbrugere med børn, men rettet mod alle børn og familier med psykoso-ciale belastninger og risiko for omsorgssvigt. Ofte bliver der foretaget en forældreev-neundersøgelse på socialforvaltningens foranledning til brug for socialforvaltningensvurdering af behovet for art og omfang af hjælpeforanstaltninger, herunder en vurde-ring af, om barnet kan være i hjemmet eller skal anbringes uden for hjemmet. Noglebørn anbringes umiddelbart efter fødslen i et observations- og behandlingshjemfor spæde børn og småbørn, og nogle børn anbringes i plejefamilie uden forældre iprivat eller kommunalt regi.Der findes tillige pædagogiske opholdssteder for børn og forældre, sammen eller hverfor sig, i privat regi. Det er socialforvaltningen, som ifølge lovgivningen har ansvaretfor børn og unge i kommunen (Servicelovens § 46). I tilfælde, hvor socialforvaltnin-gen ikke kan få forældrenes samtykke til en given foranstaltning, bliver sagen forelagtBørne- og Ungeudvalget, som træffer afgørelsen (Servicelovens § 58). Det er muligt atbortadoptere børn uden forældrenes samtykke i tilfælde, hvor det kan dokumenteres,at forældrene er varigt uden forældreevne, og hvis det er et barn under et år, at foræl-drene ikke vil kunne spille en positiv rolle i forbindelse med samvær (adoptionsloven§ 9 stk. 2, 3 og 4). Det er muligt at tilbageholde gravide stofmisbrugere i behandling,hvis de indgår en kontrakt herom (lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behand-ling nr. 190 § 1 stk. 1 med ændringer ved lov nr. 542).Aktuelt er nedsat en arbejdsgruppe i regi af Social- og Integrationsministeriet ogMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse, som skal undersøge, om der er behov for en

12.3 Særlige indsatsområderUdover de ovenfor nævnte lovbestemte tiltag, er familieambulatorierne rundt om ilandet kernen om både den forebyggende og behandlende indsats for stofmisbrugereog deres børn (Sundhedsstyrelsen 2010a).Familieambulatoriet ved Hvidovre Hospital er en specialafdeling for gravide ogsmåbørnsfamilier med rusmiddelproblemer. Målgruppen er gravide med forbrug afrusmidler og/eller afhængighedsskabende medicin, gravide med et tidligere rusmid-delproblem og gravide, hvis partner/barnefar har et rusmiddelproblem. Hertil ermålgruppen børn i alderen fra 0 år til skolealder, som i fosterlivet har været eksponeretfor rusmidler. Alle rusmiddeleksponerede børn, hvis mødre har været indskrevet i Fa-milieambulatoriet under graviditeten, tilbydes opfølgning hos speciallæge og psykologregelmæssigt frem til skolealder.Formålet med Familieambulatoriets indsats er at forebygge rusmiddelrelaterede med-fødte skader og fejludvikling, omsorgssvigt og overgreb. Organisatorisk hører Familie-ambulatoriet under gynækologisk-obstetrisk afdeling med funktion også i neonatal- ogbørneafdeling. Afdelingen er tværfagligt bemandet med speciallæger, psykologer,jordemødre, socialrådgivere og sekretærer, som arbejder i tværfaglige teams, og som hardet sundhedsfaglige behandlingsansvar fra tidligt i graviditeten og til barnet og fami-lien udskrives fra Familieambulatoriet. Familieambulatoriets arbejde foregår således iet tæt samarbejde med den primære sundhedssektor og socialsektor og andre relevantefagpersoner og instanser.Resultaterne af Familieambulatoriets indsats har vist, at antallet af graviditets- og fød-selskomplikationer hos målgruppen er faldet betydeligt, foruden fald i antallet af børnmed medfødte skader og neonatale sygdomme, herunder neonatale abstinenser. Tilligeer antallet af børn med fejludvikling og omsorgssvigt faldet betydeligt sammenlignetmed de børn, som før afdelingens etablering blev født af gravide med stofmisbrug.Cirka 10 % af de gravide stofmisbrugere vælger abort efter rådgivning i Familieambu-latoriet, og langt de fleste får etableret prævention før udskrivning fra hospitalet efterfødsel eller abort.Forud for udviklingen af Familieambulatoriets tværfaglige og tværsektorielle interven-tionsmodel og etablering blev der ved Rigshospitalets neonatalafdeling foretaget enfollowup-undersøgelse af 89 børn født af stofmisbrugende mødre. Børnenes alder varpå undersøgelsestidspunktet mellem 1 og 10 år. Undersøgelsen viste, at kun 25 % afbørnene var normalt udviklede, og 54 % var aktuelt anbragt uden for hjemmet. 80 %af børnene havde været anbragt en eller flere gange og havde haft skift i primær om-sorgsperson op til 30 gange. Opvækstmiljøet var præget af svær ustabilitet og mangelpå netværk, og 81 % af mødrene var forsat stofmisbrugende, uanset om de havde fødtfor 1 eller 10 år siden. De 75 % af børnene, som ikke var normalt udviklede, var præ-get af en kombination af organisk skade (hjerneskade), understimulation og omsorgs-svigt.

Familieambulatorier på landsplanI 2008 blev der af Folketinget i Danmark givet en stor bevilling via satspuljen til enlandsdækkende forstærket indsats over for gravide med rusmiddelproblemer og deresbørn frem til børnenes skolestart. Indsatsen skulle foregå ved oprettelse af regionalefamilieambulatorier – ét i hver region – efter samme model som Familieambulatorietved Hvidovre Hospital. Sundhedsstyrelsen udarbejdede i 2009 en vejledning om dettetil brug for regionerne (Sundhedsstyrelsen 2009).Satspuljebevillingen løber frem til udgangen af 2013, hvorefter der er sikret finan-siering af videre drift af de nye ambulatorier via en forhøjelse af bloktilskuddet tilregionerne. Bevillingen omfatter tillige etablering af ”Videncenter for Forebyggelseaf Rusmiddelskader hos Børn”, som skal bistå regionerne med etableringen af denforstærkede indsats ved at stå til rådighed med rådgivning (via telefon og e-mail),formidling af faglig viden og erfaring via faglig hjemmeside, kurser og andre undervis-nings- og formidlingsaktiviteter.Videncenteret blev etableret november 2008, og de regionale familieambulatorier erkommet i gang i løbet af 2010 og starten af 2011. Familieambulatoriernes målgruppeer gravide med forbrug af rusmidler, og børn i alderen fra nyfødt til skolestart, som ifosterlivet har været eksponeret for rusmidler og/eller afhængighedsskabende medicin,gravide med tidligere rusmiddelproblemer, og gravide hvis partner har et rusmiddel-problem. Vurderet ud fra fødselstallet og antallet af gravide indskrevet i Familieambu-latoriet ved Hvidovre Hospital skønnes det, at der årligt på landsplan vil blive indskre-vet minimum 900 gravide kvinder og deres børn. Der er via Videncenteret etableret ettværregionalt samarbejde mellem de 5 familieambulatorier, som blandt andet sikrer, atder arbejdes efter ensartede faglige retningslinjer i overensstemmelse med Sundheds-styrelsens vejledning.

Andre forebyggende tiltagUdover den ovennævnte forebyggende indsats via familieambulatorierne eksisterer derrundt omkring i landet flere andre initiativer og projekter. KFUK´ s værested Reden iKøbenhavn har et ”Sundhedsprojekt”, som tilbyder gratis rådgivning, prævention oggraviditetstest til Redens målgruppe, som er prostituerede kvinder, hvoraf mange erstofmisbrugere. Kvindelige stofmisbrugere kan få gratis sterilisation på hospitalerne ogmange steder tillige gratis prævention i forbindelse med aborter og fødsler. Dertil kom-mer satspuljefinansierede indsatser både i socialsektoren og i sundhedssektoren, såvellokale som landsdækkende, hvor gravide alkohol- og stofmisbrugere og deres børn ermål for indsatsen.

ikke de fra den tidligste fosterudvikling og i hele deres udviklingsforløb blev skadetaf rusmidler og forskellige andre risikofaktorer. Derfor kan mange skader på børneneforebygges, hvis der tidligt sættes ind med tilstrækkelig og kvalificeret hjælp. Såvel na-tionalt som internationalt bør skadereducerende tiltag for graviditet og børn i relationtil stofmisbrug også stå på indsatslisten. Der afholdes internationale kongresser omskadevirkninger og skadereduktion ved stofmisbrug, men ofte er børn slet ikke nævnt idisse sammenhænge, eller også har de en minimal placering. Samfundsøkonomisk lig-ger der formentlig et stor besparelsespotentiale i at prioritere den forebyggende indsatsover for gravide stofmisbrugere og deres børn.Herudover er der et stort behov for forskning inden for området ”stofmisbrug ogbørn”. Der eksisterer kun meget begrænset viden om langtidsvirkningerne på børnene.Det gælder såvel betydningen af rusmiddelekposition i fosterlivet som opvækst i mis-brugsmiljøet. Ved Familieambulatoriet på Hvidovre Hospital er aktuelt en follow-upundersøgelse i gang af børn født i årene 1993 – 1995, som sammen med deres mødrevar indskrevet i Familieambulatoriet i forbindelse med graviditet og fødsel og i deførste leveår. Familieambulatoriet har et stort og systematisk indsamlet datamaterialefra 1992 og frem til nu, som vil kunne danne basis for betydelig forskning inden fordette problemfelt. De nye regionale familieambulatorier med tilhørende fælles databaseog Videncenter for Forebyggelse af Rusmiddelskader forventes ligeledes fremover atkunne bidrage med betydelig forskning og udvikling inden for dette område.

AnneksReferenceliste AiD (2008). Alkohol i Danmark - Voksnes alkoholvaner og holdninger til alkoholpo-litik. Sundhedsstyrelsen, Statens institut for Folkesundhed og Syddansk Universitet.September 2008.Ankestyrelsen (2010). Børn og unge anbragt uden for hjemmet. Kommunale afgørel-ser, årsstatistik 2009. Ankestyrelsen, september 2010.Benjaminsen, L. (2009). Hjemløshed i Danmark 2009. Socialforskningsinstituttet.Beynon, C.M. (2009). Drug use and ageing: older people do take drugs! Age andAgeing vol. 38: 8 – 10.Christensen P.B., Kringsholm B., Banner, J. et al. Surveillance of HIV and viral hepa-titis by analysis of samples from drug related deaths (2006). Eur J Epidemiol 2006;21(5):383-387.Christensen, P.B., Grasaasen K, Sælan H. (2009, upubliceret). Skøn over antallet afinjektionsmisbrugere i Danmark (2009).EMCDDA (2005). DRD-Standard Protocol, version 3.1, 1. September 2005.EMCDDA (2010). Trends in injecting drug use in Europe. Selected Issues 2010. TheEuropean Monitorering Centre for Drugs and Drug Addiction.ESPAD (1997). The 1995 ESPAD report – Alcohol and Other Drug Use Among Stu-dents in 26 European Countries. CAN og Pompidou Group, Stockholm.ESPAD (2000). The 1999 ESPAD report – Alcohol and Other Drug Use Among Stu-dents in 30 European Countries. CAN og Pompidou Group, Stockholm.ESPAD (2004). The 2003 ESPAD report – Alcohol and Other Drug Use AmongStudents in 30 European Countries. CAN og Pompidou Group.ESPAD (2009). The 2007 ESPAD report – Alcohol and Other Drug Use AmongStudents in 36 European Countries. CAN og Pompidou Group.ESPAD (2011 upubliceret). The 2011 ESPAD report – Alcohol and Other Drug UseAmong Students in 36 European Countries. CAN og Pompidou Group.Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2006). Bekendtgørelse nr. 746 af 29. juni 2006om gratis hepatitisvaccination af særligt udsatte persongruppe.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2010). Vejledning nr. 9083 af 1. januar 2010 omordination af injicerbar heroin ved opioidafhængighed.Johansen, Katrine Schepelern (2010). Organiseringen af heroinbehandlingen i Dan-mark. I: Stof. Tidsskrift for Stofmisbrugsområdet, nr. 16, s. 24-29.Johansen, Katrine Schepelern (2010a). Brugerperspektiver på heroinbehandling – deførste resultater. Stof. Tidsskrift for Stofmisbrugsområdet, nr. 16, s. 30-35.Järvinen M., Demant J., Østergaard J. (2010). Stoffer og natteliv. Hans Reitzels For-lag.Kramp, P., Gabrielsen, G., Lund, A., Reventlow, A. & Sindballe, A. (2003). Rusmid-delundersøgelsen. Misbrug blandt Kriminalforsorgens klientel. Kriminalforsorgen(2010). Kriminalforsorgens Administrative Servicekontor.Kriminalforsorgen (2010). Kriminalforsorgen – statistik 2009. Direktoratet for Krimi-nalforsorgen 2010.Kaa, E., Nielsen, E. & Simonsen K.W. (1997). Narkotika i illegal forhandling påbru-gerniveau 1996. Retskemisk Institut, Aarhus Universitet, Københavns Universitet &Odense Universitet.Kaa, E., Nielsen, E. & Simonsen K.W. (1998). Narkotika i illegal forhandling påbru-gerniveau 1997. Retskemisk Institut, Aarhus Universitet, Københavns Universitet &Odense Universitet.Kaa, E., Nielsen, E., Simonsen K.W., Rollmann, D. (1999). Narkotika i illegal for-handling på brugerniveau 1998. Retskemisk Institut, Aarhus Universitet, KøbenhavnsUniversitet & Odense Universitet.Kaa, E., Nielsen, E., Simonsen K.W., Rollmann, D. (2000). Narkotika i illegal for-handling på brugerniveau 1999. Retskemisk Institut, Aarhus Universitet, KøbenhavnsUniversitet & Odense Universitet.Kaa, E., Nielsen, E., Simonsen K.W., Rollmann, D. (2001). Narkotika på gadeplan2000. Rapport til Sundhedsstyrelsen.Kaa, E., Nielsen, E., Rollmann, D., Breum Müller I., Findal Andersen M. (2002).Narkotika på gadeplan 2001. Rapport til Sundhedsstyrelsen.Kaa, E., Nielsen, E., Rollmann, D., Breum Müller I., Findal Andreasen M., JohannsenM. (2003). Narkotika på gadeplan 2002. Rapport til Sundhedsstyrelsen.Kaa, E., Nielsen, E., Rollmann, D., Breum Müller I., Findal Andreasen M., JohannsenM. (2004). Narkotika på gadeplan 2003. Rapport til Sundhedsstyrelsen.

Kaa, E., Nielsen, E., Rollmann, D., Breum Müller I., Findal Andreasen M., JohannsenM. (2005). Narkotika på gadeplan 2004. Rapport til Sundhedsstyrelsen.Kaa, E., Nielsen, E., Rollmann, D., Breum Müller I., Findal Andreasen M., JohannsenM. (2006). Narkotika på gadeplan 2005. Rapport til Sundhedsstyrelsen.Lindholst C., Nielsen, E., Rollmann D., Worm-Leonhard M., Breum Müller I., FindalAndreasen M., Johannsen M. (2007). Narkotika på gadeplan 2006. Rapport til Sund-hedsstyrelsen.Lindholst C., Nielsen, E., Rollmann D., Worm-Leonhard M., Breum Müller I., FindalAndreasen M., Johannsen M. (2008). Narkotika på gadeplan 2007. Rapport til Sund-hedsstyrelsen.Lindholst C, Breum Müller I, Rollmann D, Kastorp G, Johannsen M, Nielsen E.(2009). Narkotika på gadeplan 2008. Rapport til Sundhedsstyrelsen.Lindholst C, Breum Müller I, Rollmann D, Kastorp G, Johannsen M, Nielsen E.(2010). Narkotika på gadeplan 2009. Rapport til Sundhedsstyrelsen.Lindholst C, Johannsen M, Breum Müller I, Reitzel L, Rollmann D, Worm-LeonhardM, Lindal L, Kastorp G, Nielsen B (2011). Narkotika på gadeplan 2010. Rapport tilSundhedsstyrelsen, maj 2011.Lægemiddelstyrelsen (2009). Vejledning nr. 32 af 15. maj 2009 om behandlingsstederfor stofmisbrugeres bestilling m.v. af diacetylmorphin (heroin), samt virksomhedersindførsel og udlevering heraf.Lægemiddelstyrelsen (2009a). Bekendtgørelse nr. 366 af 11. maj 2009 om virksomhe-ders udlevering af diacetylmorphin til behandlingssteder for stofmisbrugere.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (2008). Vejledning nr. 42 af 1. juli 2008 omden lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (2008a). Lovbekendtgørelse nr. 748 af 1. juli2008 om euforiserende stoffer. § 1, stk. 1.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (2008b). Bekendtgørelse nr. 749 af 1. juli2008, § 2, stk. 2, jf. liste A, nr. 3.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (2009). Bekendtgørelse nr. 125 af 18. februar2009 om ordination af heroin som led i lægelig behandling af personer for stofmis-brug.MULD (2002). MULD-rapport 2000 nr. 1. Unges Livsstil og Dagligdag 2000 – for-brug af tobak, alkohol og stoffer. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse.

MULD (2003). MULD-rapport 2001 nr. 2. Unges Livsstil og Dagligdag 2001 – geo-grafiske forskelle og ligheder. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse.MULD (2004). MULD-rapport 2002 nr. 3 Unges livsstil og dagligdag 2002 – alders-forskelle i sundhedsvaner og trivsel. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse.MULD (2005). MULD-rapport 2003 nr. 4. Unges livsstil og dagligdag 2003. Sund-hedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse.MULD (2005). MULD-rapport 2004 nr. 5. Unges livsstil og dagligdag 2004. Sund-hedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse.MULD (2007). MULD-rapport nr. 6. Unges livsstil og dagligdag 2006. Sundhedssty-relsen og Kræftens Bekæmpelse.MULD (2009). MULD-rapport nr. 7. Unges livsstil og dagligdag 2008. KræftensBekæmpelse og Sundhedsstyrelsen.Ramsbøl, H. (2003). Kriminalforsorgens og de sociale myndigheders samarbejde: omudmøntningen af De Vejledende Retningslinier for samarbejdet mellem Kriminalfor-sorgens institutioner og afdelinger og de sociale myndigheder. Esbjerg, Formidlings-centret for socialt arbejde.Retskemisk Afdeling, Århus Universitet (2008). Ecstasy i Danmark 2007. Rapport tilSundhedsstyrelsen 2008.Rigspolitiet (2011). Narkotikastatistik 2010. Rigspolitiet, NEC (Nationalt Efterforsk-ningsstøttecenter), København.Sundhedsstyrelsen (2005). Unge stofmisbrugere i behandling 1996 – 2003. Nye tal fraSundhedsstyrelsen.Sundhedsstyrelsen (2005a). Vejledning for modelkommunerne i narkoen ud af byen.Maj 2005.Sundhedsstyrelsen (2008b). Narkotikasituationen i Danmark 2008. Side 33-34. Sund-hedsstyrelsen november 2008.Sundhedsstyrelsen (2009). Vejledning om etablering af regionale familieambulatorier.Sundhedsstyrelsen. Vejledning nr. 49 af 30. juni 2009.Sundhedsstyrelsen (2009a). Forebyggelse og sundhedsfremme i skolen. Undersøgelse afto metoder anvendt i skolesundhedsplejen. August 2009.Sundhedsstyrelsen (2009b). Brug af khat blandt personer med somalisk baggrund iDanmark – en undersøgelse af omfang og holdninger. Udarbejdet af ALS research ApSfor Sundhedsstyrelsen, 2009.

Sundhedsstyrelsen (2010). Upubliceret opgørelse fra Sundhedsstyrelsen over stofmis-brugere i Denmark.Sundhedsstyrelsen (2010a). Omsorg for gravide og småbørnsfamilier med rusmid-delproblemer. Familieambulatoriets interventionsmodel. Sundhedsstyrelsen 2010, 2.udgave, 1. oplag.Sundhedsstyrelsen (2010b). Roskilde Against Drugs og Unge og Alkohol – evalueringaf indsatserne. Oktober 2010.Sundhedsstyrelsen (2010c). Sundhed på tværs. Sundhedsstyrelsen 2010.Sundhedsstyrelsen (2011). Ung & Sund – 10 kommuners sundhedsfremmende initia-tiver for unge på kanten af uddannelse og arbejde. Sundhedsstyrelsen, juli 2011.Sundhedsstyrelsen (2011a). Sundhedsstyrelsens register over stofmisbrugere i behand-ling, 2011.SUSY 1994 (1995). Sundhed og sygelighed i Danmark 1994 og udviklingen siden1987. Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi (nu SIF).SUSY 2000 (2002). Sundhed og Sygelighed i Danmark 2000 – og udviklingen siden1987. Statens Institut for Folkesundhed (SIF).SUSY 2005 (2006). Sundhed og Sygelighed i Danmark 2005 – og udviklingen siden1987. Statens Institut for Folkesundhed (SIF), notat af Niels Kr. Rasmussen og OlaEkholm, september 2006.SUSY 2010 (2010, upubliceret). Sundhed og Sygelighed i Danmark 2010. StatensInstitut for Folkesundhed (SIF).U-turn (2011). Hashgrupper på ungdomsuddannelser. Inspirations- og metodehæfte.U-turn, Socialforvaltningen, Københavns Kommune, 2011.Århus Universitet (2011). Ecstasy i Danmark 2010. Århus Universitet, RetskemiskAfdeling.

De anvendte undersøgelser”Sundhed og sygelighed i Danmark 2010, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk UniversitetSundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2010 (SUSY-2010) er baseret på en stikprøvepå 25.000 danskere på 16 år eller derover. Dataindsamlingen foregik ved postspørge-skemaer og en internetversion. Det trykte spørgeskema blev sendt til alle i stikprøven,og i det medfølgende brev blev der opfordret til at besvare spørgeskemaet på inter-nettet. I alt har 15.165 personer (60,7 %) besvaret spørgeskemaet. Spørgsmål om enrække euforiserende stoffer blev stillet til alle svarpersoner. Svarpersonerne blev bedtom at angive, om de nogensinde havde brugt det pågældende stof, og i så fald om detvar inden for den seneste måned, det seneste år eller tidligere, og hvor gammel svarper-sonen var, da vedkommende havde prøvet stoffet første gang. Desuden blev svarperso-nerne spurgt om hvor mange dage i løbet af den seneste måned, de har brugt hash.”Alkohol i Danmark - Voksnes alkoholvaner og holdninger til alkoholpolitik” (AiD 2008), Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Folkesundhed og Syddansk UniversitetEn landsdækkende undersøgelse gennemført i foråret 2008 baseret på en regions- ogaldersstratificeret stikprøve på 7.000 danskere på 16 år og opefter. Dataindsamlingenforegik ved postspørgeskemaer og en internetversion. Det trykte spørgeskema blevsendt til alle i stikprøven, og i det medfølgende brev blev der opfordret til at besvarespørgeskemaet på internettet. Der blev opnået en samlet deltagelsesprocent på 57 %.Spørgsmål om en række euforiserende stoffer blev stillet til alle aldersgrupper. Svar-personerne blev bedt om at angive, om de nogensinde havde brugt det pågældendestof, og i så fald om det var inden for den seneste måned, det seneste år eller tidligere,og hvor gammel svarpersonen var, da vedkommende havde prøvet stoffet første gang.De samme spørgsmål blev stillet i de danske sundheds- og sygelighedsundersøgelser(SUSY-undersøgelserne). Endvidere blev svarpersonerne spurgt, om de kender nogen,der bruger nogle af de pågældende stoffer, samt hvor mange dage i løbet af den senestemåned, de har brugt hash.”Brug af khat blandt personer med somalisk baggrund i Danmark – en undersøgelse af omfang og holdninger”. Sundhedsstyrelsen, 2009ALS research Aps har for Sundhedsstyrelsen i marts 2009 gennemført en undersøgelseder kortlægger udbredelsen af khat blandt dansk-somaliere i alderen 15-50 år. Un-dersøgelsen belyser endvidere viden og holdninger til brug af khat blandt disse. 848personer, svarende til 15 % af alle herboende 15-50-årige dansk-somaliere, har deltageti undersøgelsen. Ni dansk-somaliske nøglepersoner blev ansat som datamedarbejdereog adgangsgivere til forskellige grupper i det somaliske miljø og har været behjælpeligemed at udfylde spørgeskemaet hos respondenterne. Spørgeskemaet var dobbeltsprog-ligt på dansk og somali. Udover spørgeskemaundersøgelsen er der gennemført enkeltetelefoninterviews med fagfolk, der har beskæftiget sig med somaliere samt med repræ-sentanter fra det dansk-somaliske miljø. Hensigten med dette har været at få uddybetnogle af de problematikker og temaer, som resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsenpegede på.

”Monitorering af unges livsstil og dagligdag 2003” (MULD 2003), Sundhedsstyrelsen og Kræftens BekæmpelseSundhedsstyrelsen gennemførte igen i 2003 i samarbejde med Kræftens Bekæmpelseen repræsentativ undersøgelse af de 16-20-åriges livsstil og dagligdag. Der blev vedsystematisk udvælgelse udtrukket 1768 unge mellem 16 og 20 år. Dataindsamlingenforegik ved postspørgeskemaer. Undersøgelsen opnåede en svarprocent på 60 %.”Monitorering af unges livsstil og dagligdag 2004” (MULD 2004), Sundhedsstyrelsen og Kræftens BekæmpelseSundhedsstyrelsen gennemførte i 2004 i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse en re-præsentativ undersøgelse af de 16-20-åriges livsstil og dagligdag. Der blev ved systema-tisk udvælgelse udtrukket 1772 unge mellem 16 og 20 år. Dataindsamlingen foregikved postspørgeskemaer. Undersøgelsen opnåede en svarprocent på 58%.”Monitorering af unges livsstil og dagligdag 2006” (MULD 2006), Sundhedsstyrelsen og Kræftens BekæmpelseEn særlig undersøgelse om trivsel, sundhed og sundhedsvaner blandt 16-20-årige iDanmark.”Monitorering af unges livsstil og dagligdag 2006” (MULD 2006), Sundhedsstyrelsen og Kræftens BekæmpelseSundhedsstyrelsen gennemførte i 2006 i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse en re-præsentativ undersøgelse af de 16-20-åriges livsstil og dagligdag. Der blev ved systema-tisk udvælgelse udtrukket 1964 unge mellem 16 og 20 år. Dataindsamlingen foregikved postspørgeskemaer. Undersøgelsen opnåede en svarprocent på ca. 68%.”Unges livsstil og dagligdag 2008” (MULD 2008), Sundhedsstyrelsen og Kræftens BekæmpelseSundhedsstyrelsen gennemførte i 2008 i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse enrepræsentativ internetbaseret undersøgelse af de 16-20 åriges livsstil og dagligdag. Re-spondenter til undersøgelsen er rekrutteret via Userneeds Danmarkspanel og omfatteri alt 1539 personer. Hvor tidligere MULD- undersøgelser er gennemført ved postspør-geskemaer, er 2008- undersøgelsen alene internetbaseret, og spørgeskema er udfyldtelektronisk over nettet. I den nye dataindsamlingsmetode er fejlkilder endnu ikkevelkendte, hvorfor resultaterne i 2008 ikke direkte kan sammenlignes med resultaterfra tidligere år.“Rusmiddelforbruget – i folkeskolens afgangsklasse og udviklingen fra 1995-1999” Institut for Epidemiologi og Socialmedicin, Aarhus Universitet (Sabroe & Fonager 2002)

Skolebørnsundersøgelsen 2002. Health Behaviour in school-aged Children (HBSC). (Pernille Due & Bjørn E. Holstein 2003)Rapporten beskriver den danske del af WHO´s undersøgelse om børn og unges sund-hed. For første gang, er der i denne undersøgelse medtaget spørgsmål om de 15-årigesbrug af hash og ecstasy. Det er tale om en anonym spørgeskemaundersøgelse foretaget ifolkeskolernes klasselokaler. Stikprøven hvad angår stofbruget er på 1418 unge”Sundhed og sygelighed i Danmark 1994 og udviklingen siden 1987” Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi 1994 (nu SIF) (Kjøller et al. 1995)En landsdækkende undersøgelse gennemført i 1994 blandt et repræsentativt udsnit afbefolkningen over 16 år. Undersøgelsen omfattede spørgsmål om en lang række sund-hedsemner. Der blev ved tilfældig udvælgelse udtrukket en stikprøve på 6000 personerfra det centrale personregister. Spørgsmål om brug af euforiserende stoffer er stillettil aldersgruppen 16-44 år, i denne aldersgruppe indgår i alt 2521 personer. Dataind-samlingen blev gennemført som personlige interviews i hjemmet. Der blev opnået ensamlet besvarelsesprocent på 78 %.”Sundhed og Sygelighed i Danmark 2000 – og udviklingen siden 1987” Statens Institut for Folkesundhed (SIF) 2000 (Kjøller & Rasmussen 2002)En landsdækkende undersøgelse gennemført med tre dataindsamlingsrunder i februar,maj og september 2000 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen over 16 år.Undersøgelsen omfattede som i 1994 spørgsmål om en lang række sundhedsemner.Der blev ved tilfældig udvælgelse udtrukket tre stikprøver, der i alt omfattede 22.486personer. Dataindsamlingen blev gennemført som personlige interviews i svarperso-nernes hjem. Supplerende fik interviewpersonerne udleveret et spørgeskema, som deselv skulle udfylde og indsende. Spørgsmål om euforiserende stoffer blev stillet i detselvadministrerede spørgeskema til alle aldersgrupper. Der er opnået interviews med16.690 personer – en samlet besvarelsesprocent på 74,2 %. Det selvadministreredespørgeskema blev besvaret af 63,4 % af de udtrukne svarpersoner.”Sundhed og Sygelighed i Danmark 2006 – og udviklingen siden 1987” Statens Institut for Folkesundhed (SIF) 2006 (Notat af Niels Kr. Rasmussen og Ola Ekholm, sept 2006)En landsdækkende undersøgelse gennemført fra maj 2005 til marts 2006 blandt etrepræsentativt udsnit af befolkningen over 16 år. Undersøgelsen omfattede som i 1994og 2000 spørgsmål om en lang række sundhedsemner. Der blev ved tilfældig udvæl-gelse udtrukket stikprøver, der i alt omfattede 21.832 personer. Dataindsamlingenblev gennemført som personlige interviews i svarpersonernes hjem. Supplerende fikinterviewpersonerne udleveret et spørgeskema, som de selv skulle udfylde og indsende.Spørgsmål om euforiserende stoffer blev stillet i det selvadministrerede spørgeskema tilalle aldersgrupper. Der er opnået interviews med 14.566 personer – en samlet besvarel-sesprocent på 66,7 %. Det selvadministrerede spørgeskema blev besvaret af 51,5 % af

”The 1995 ESPAD report – Alcohol and Other Drug Use Among Students in 26 European Countries” CAN og Pompidou Group (Hibell et al. 1997)En fælleseuropæisk undersøgelse (The European School Survey Project on Alcohol andOther Drugs) gennemførtes i 1995 som en skoleundersøgelse om unge og deres for-hold til rusmidler. Undersøgelsen blev i Danmark gennemført blandt et repræsentativtudvalg af 15-16-årige i 9. klasser på tilfældigt udvalgte folke-, privat- og efterskoler.Dataindsamlingen foregik ved, at interviewpersonerne fik spørgeskemaet udleveret iklasselokalerne. I alt deltog 2234 elever i Danmark, hvilket svarede til en svarprocentpå ca. 90 %.“The 1999 ESPAD report – Alcohol and Other Drug Use Among Students in 30 European Countries” CAN og Pompidou Group (Hibell et al. 2000)I 1999 blev undersøgelsen fra 1995 gentaget blandt et repræsentativt udvalg af15-16-årige skoleelever i 9. klasser på tilfældigt udvalgte folke-, privat- og efterskoler.Dataindsamlingen foregik ved, at interviewpersonerne fik spørgeskemaet udleveret iklasselokalerne. I alt deltog 1548 elever i Danmark, hvilket svarede til en svarprocentpå ca. 91,7 %.“The 2003 ESPAD report – Alcohol and Other Drug Use Among Students in 30 European Countries” CAN og Pompidou Group I 2003 blev gentaget undersøgelsen fra 1995 og 1999 blandt et repræsentativt udvalgaf 15-16-årige skoleelever i 9. klasser på tilfældigt udvalgte folke-, privat- og eftersko-ler. Dataindsamlingen foregik ved, at interviewpersonerne fik spørgeskemaet udlevereti klasselokalerne. I alt deltog 2519 elever i Danmark, hvilket svarede til en svarprocentpå ca. 89,2 %.The 2007 ESPAD report – Alcohol and Other Drug Use Among Students in 36 European Countries” CAN og Pompidou Group (upubliceret)I 2007 blev undersøgelsen fra 1995, 1999 og 2003 gentaget i et repræsentativt udvalgaf 15-16-årige skoleelever i 9. klasser på tilfældigt udvalgte folke-, privat- og eftersko-ler. Dataindsamlingen foregik ved, at interviewpersonerne fik spørgeskemaet udlevereti klasselokalerne. I alt deltog 1087 9.- klasses elever i Danmark. I de skoleklasser, derindgik i undersøgelsen, deltog praktisk taget alle de elever der var i skole den pågæl-dende dag. I gennemsnit er det ca.90 % af eleverne, der er i skole på en tilfældig dag.Der var en del skoler (ca. 50 %) hvor skolebestyrelse og skoleinspektører ikke ønskedeat skolen deltog i undersøgelsen. Begrundelsen var ofte, at der i 9- klasse allerede varbrugt undervisningstid på at deltage i andre undersøgelser som f.eks. PISA- undersø-gelsen.The 2011 ESPAD report – Alcohol and Other Drug Use Among Students in 36 European Countries” CAN og Pompidou Group (upubliceret)I 2011 blev undersøgelsen fra 1995, 1999, 2003 og 2007 gentaget i et repræsentativtudvalg af 15-16-årige skoleelever i 9. klasser på tilfældigt udvalgte folke-, privat- ogefterskoler. Dataindsamlingen foregik ved, at interviewpersonerne fik spørgeskemaetudleveret i klasselokalerne. I alt deltog 2772 niende-klasses elever i Danmark. I de sko-leklasser, der indgik i undersøgelsen, deltog praktisk taget alle de elever, der var i skole

“Unge og Rusmidler – En undersøgelse af 9. klasses elever” Institut for Epidemiologi og Socialmedicin, Aarhus Universitet (Sabroe & Fonager 1996)Rapporten tog udgangspunkt i den danske del af ESPAD 1995 (se ovenfor). I rap-porten var stikprøven udvidet i forhold til ESPAD 1995, så den omfattede elever i9.klasse. Således blev medtaget foruden de15-16-årige også de 14- og 17-årige, som gåri 9. klasse. Dette udvidede antallet af deltagende elever til 2545.Unges erfaringer med rusmidler – i 2003 og udviklingen siden 1995. Institut for Epidemiologi og Socialmedicin, Aarhus Universitet (Sabroe & Fonager 2004)Rapporten tager udgangspunkt i alene den danske del af ESPAD-undersøgelsen gen-nemført i 2003. I rapporten var stikprøven udvidet i forhold til ESPAD 2003, så denomfattede elever i 9.klasse. Således blev medtaget foruden de15-16-årige også de 14-og 17-årige, som går i 9. klasse. Dette udvidede antallet af deltagende elever til 2978.”Unges Livsstil og Dagligdag 2000 – forbrug af tobak, alkohol og stoffer” (MULD 2000), Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse 2000 (Sundhedsstyrelsen & Kræftens Bekæmpelse 2002)Sundhedsstyrelsen gennemførte i 2000 i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse enrepræsentativ undersøgelse af de 16-20-åriges livsstil og dagligdag. I undersøgelsenindgår spørgsmål om de unges brug af rusmidler, herunder deres erfaring med illegalestoffer. Der blev ved systematisk udvælgelse udtrukket 3048 unge mellem 16 og 20 år.Dataindsamlingen foregik ved postspørgeskemaer. Undersøgelsen opnåede en svarpro-cent på ca. 70 %.”Unges Livsstil og Dagligdag 2001 – geografiske forskelle og ligheder” (MULD 2001), Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse, (Sundhedsstyrelsen & Kræftens Bekæmpelse 2003) Sundhedsstyrelsen gennemførte igen i 2001 i samarbejde med Kræftens Bekæmpelseen repræsentativ undersøgelse af de 16-20-åriges livsstil og dagligdag. Der blev vedsystematisk udvælgelse udtrukket 3048 unge mellem 16 og 20 år. Dataindsamlingenforegik ved postspørgeskemaer. Undersøgelsen opnåede en svarprocent på ca. 70 %.”Youth, Drugs and Alcohol (YODA)” (Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet og SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd)YODA-projektet (”Stoffer i nattelivet”), dækker over en række forskellige datakilder,såvel kvalitative som kvantitative:• En stor kvantitativ undersøgelse gennemført i 2008. Denne dækker over dels entværsnitsundersøgelse (en spørgeskemaundersøgelse blandt 3000 danske ungei alderen 17-19 år, udtrukket fra CPR-registret) og dels en panelundersøgelse(en spørgeskemaundersøgelse blandt 2000 unge født i 1989, også udtrukket fra

CPR-registret). De unge i panelundersøgelsen har i 2005, da de var 15-16 år,besvaret et stort spørgeskema om alkohol og fester, og deres besvarelser i 2008giver således mulighed for at følge dem over tid.• En fokusgruppeundersøgelse blandt typiske danske unge gennemført i foråretog sommeren 2008. Denne undersøgelse havde til formål at belyse disse ungesholdninger til og viden om stoffer.• En natklubundersøgelse, der blev gennemført i efteråret og vinteren 2008-2009.Denne undersøgelse havde til formål at belyse udbredelsen af stoffer i nattelivetsamt skabe kontakt til unge med bredere stoferfaring end de typiske danske ungei fokusgruppeundersøgelsen ovenfor. Natklubundersøgelsen består både af enkort spørgeskemaundersøgelse gennemført ude på natklubberne, en internet-baseret spørgeskemaundersøgelse, etnografiske observationer fra natklubberne ogendelig kvalitative interviews (fokusgruppeinterviews og individuelle interviews)med natklubgæster med stoferfaring.YODA-projektet er finansieret af Rockwoolfonden og resultaterne er beskrevet i bogen”Stoffer og natteliv” (Järvinen 2010).

Tabeloversigt Tabel 2.1.1. Den procentvise andel af kvinder og mænd i de forskellige aldersgrupper,der har brugt hash inden for sidste år i 1994, 2000, 2005, 2008 og 2010.Tabel 2.1.2. Den procentvise andel af de 16-44-årige, der sidste måned, sidste år ognogensinde har brugt hash i 1994, 2000, 2005, 2008 og 2010.Tabel 2.1.3. Den procentvise andel af de 16-44-årige, der sidste måned, sidste år ognogensinde har brugt et eller flere af andre illegale stoffer end hash i 1994, 2000,2005, 2008 og 2010.Tabel 2.1.3.1. Den procentvise andel af de 16-44-årige, der har prøvet et eller flere afde forskellige illegale stoffer inden for sidste måned, sidste år og nogensinde i 2010.Tabel 2.1.4. Den procentvise andel af de 16-34-årige, der sidste måned, sidste år ognogensinde har brugt hash i 1994, 2000, 2005, 2008 og 2010.Tabel 2.1.5. Den procentvise andel af de 16-34-årige, der sidste måned, sidste år ognogensinde har brugt et eller flere af andre illegale stoffer end hash i 1994, 2000,2005, 2008 og 2010.Tabel 2.1.6. Den procentvise andel af de 16-24-årige, der sidste måned, sidste år ognogensinde har brugt hash i 1994, 2000, 2005, 2008 og 2010.Tabel 2.1.7. Den procentvise andel af de 16-24-årige, der sidste måned, sidste år ognogensinde har brugt andre illegale stoffer end hash i 1994, 2000, 2005, 2008 og2010.Tabel 2.1.8. Den procentvise andel af de 16-34-årige, der har et aktuelt brug af amfe-tamin, kokain og ecstasy i 2000, 2005, 2008 og 2010.Tabel 2.1.9. Den procentvise andel af de 16-24-årige, der har et aktuelt brug af amfe-tamin, kokain og ecstasy i 2000, 2005, 2008 og 2010.Tabel 2.1.10. Den procentvise andel af de 16-24-årige, der har et aktuelt brug af il-legale stoffer (prøvet et eller flere af de forskellige illegale stoffer inden for sidste år) i2000, 2005, 2008 og 2010.Tabel 2.1.11. Den procentvise andel af de 16-24-årige, der har prøvet et eller flere afde forskellige illegale stoffer inden for sidste måned, sidste år og nogensinde i 2010.Tabel 2.2.1. Den procentvise andel blandt de 15-16-årige, som har erfaringer med il-legale rusmidler i 1995, 1999, 2002, 2003, 2007 og 2011.Tabel 4.1.1. Skøn over antal stofmisbrugere i Danmark, 1996-2009.Tabel 5.2.1. Klienter i stofmisbrugsbehandling med indskrivningsdato i 2010.

Tabel 5.2.2. Klienter indskrevet i behandling i året, som ikke har været i behandlingfor stofmisbrug tidligere 2005-2010.Tabel 5.2.3. Fordeling på hovedstof for klienter indskrevet i 2003 og 2010 med kendthovedstof.Tabel 5.3.1. Stofmisbrugere indskrevet i døgnbehandling i halvårene 2004-2010.Tabel 5.3.2 Fordelingen af stofgrupper i 2008, 2009 og 2010. Opgjort over klienter,der har besvaret EuropASI-skemaet i forbindelse med indskrivning.Tabel 6.1.1. Narkotikarelaterede dødsfald i pågældende år. Fordeling efter køn.Tabel 6.1.2. Narkotikarelaterede dødsfald i pågældende år. Baseret på Rigspolitietsregister over narkotikarelaterede dødsfald. Fordeling efter køn.Tabel 6.1.3. Forgiftningsdødsfald blandt stofmisbrugere i pågældende år grupperetefter den formodede væsentligste dødsårsag.Tabel 6.1.4. Narkotikarelaterede dødsfald fordelt på regionerne i pågældende år.Tabel 6.2.1. Udviklingen af sygehuskontakter efter intoksikationer og forgiftningermed illegale stoffer i pågældende år.Tabel 6.2.2. Sygehuskontakter efter intoksikationer og forgiftninger med de forskelligeillegale stoffer i alle 12 undersøgelsesår (1999-2010) fordelt på forskellige aldersgrup-per.Tabel 6.2.3. Sygehuskontakter efter intoksikationer og forgiftninger fordelt på alders-grupper i de pågældende år.Tabel 6.3.1. Antal nydiagnostiserede hiv-positive og aidsdiagnostiserede i hele befolk-ningen samt andelen af intravenøse stofmisbrugere heriblandt i pågældende år.Tabel 6.3.2. Registreret antal af akutte tilfælde af hepatitis A, B og C i hele befolknin-gen samt andelen af intravenøse stofmisbrugere heriblandt i pågældende år.Tabel 6.4.1. Personer registrerede med stofrelaterede hoveddiagnoser på psykiatriskehospitaler i pågældende år.Tabel 6.4.2. Personer registrerede med stofrelaterede bidiagnoser på psykiatriske hospi-taler i pågældende år.Tabel 9.1.1. Narkotikakriminalitet i pågældende. Anmeldelser med sigtelser og antalsigtede personer.Tabel 10.2.1. Narkotikabeslaglæggelser i pågældende år.

Figuroversigt Figur 5.2.1. Andelen af personer i substitutionsbehandling med hhv. buprenorphin ogmetadon i 2010 i forskellige aldersgrupper.Figur 6.1.1. Narkotikarelaterede dødsfald, 1995-2009.Figur 6.1.2. Narkotikarelaterede dødsfald, 1989-2010. Baseret på Rigspolitiet registerover narkotikarelaterede dødsfald. Fordeling efter køn.Figur 6.1.3. Antal stoffer påvist blandt forgiftningsdødsfald i 2010 i gennemsnit iforskellige aldersgrupper.Figur 6.1.4. Narkotikarelaterede dødsfald fordelt på regionerne samt KøbenhavnsKommune.Figur 6.2.1. Udviklingen af sygehuskontakter efter intoksikationer og forgiftningermed illegale stoffer fra 1999-2010.Figur 6.2.3. Sygehuskontakter efter intoksikationer og forgiftninger fordelt på alders-grupper fra 2005-2010.Figur 6.4.1. Personer registrerede med stofrelaterede hoveddiagnoser på psykiatriskehospitaler 2000-2010.Figur 6.4.2. Personer registrerede med stofrelaterede bidiagnoser på psykiatriske hospi-taler 2000-2010.Figur 9.1.1. Narkotikakriminalitet 1999-2010. Anmeldelser og antal sigtede personer.

Tabel 6.2.1. Udviklingen af sygehuskontakter efter intoksikationer og forgiftninger med illegale stoffer i pågældende årKode* HeroinAndre opioiderMetadonOpioiderOpioider i altDesignerdrugs (excl. ecstasy)EcstasyAmfetaminKokainAndre centralstimuler-ende stofferCentralstimulerendestoffer i altEuforiserende svampeLSDHallucinogenerHallucinogener i altCannabisT40.7 +F12.0T40.4 +T40.6 +T40.6W +40.6X +T40.9 +F19.0T40.6C +T40.9AT40.8F16.0T40.6A + T43.8AT40.6B +T43.6BT43.0A + T43.6AT40.5 +F14.0F15.0439T40.1T40.2 +T40.2A +T40.2BT40.3F11.019992353456634020002463511793712742502001219431966347146724762002161473852298216043652003173502560308128254752004197119504941515726869200515911253603843727310020061601303243365689839320071511394460394108617112920081661695772464407215811920091632407463540375220813920102619527989736366146286155