SUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 73: Henvendelse af 13/11-11 fra Christian Selmer Buhl, Peter Prinds og Mauri Johansson vedr. vindmøllestøj

Vi er en gruppe af læger, der er bekymrede over den massive udbygning af vindmøllerpå land, der aktuelt er planlagt overalt i landet. Større møller og dermed størregrad af støj og skyggekast skaber tiltagende problemer for vindmøllenaboer.Ofte udnyttes minimumsafstanden og støjgrænsen til det yderste for at få plads tilen så stor vindmølle som muligt. Dette betyder, at der vil være en hel del naboer,som uden tvivl vil opleve en øget risiko for kronisk genevirkning,søvnforstyrrelser samt nedsat helbredsrelateret livskvalitet (1,2,3,4,5).Dette er bekymrende da disse faktorer vidner om et kronisk aktiveret psykologisk ogkropsligt stressrespons på samme måde, som det kendes fra naboer til stærkttrafikerede veje. Naboerne til stærkt trafikerede veje har en forøget risiko forbl.a. forhøjet blodtryk og hjertekarsygdom.På samme måde skriver Gösta Bluhm og Mats Nilsson om vindmøllestøjen i deresseneste review, bestilt af den svenske miljøstyrelse (6):"...the effects on the cardiovascular system by noise are assumed to be stressrelated and triggered by noise annoyance and sleep disturbance (Babisch 2002). Windturbine noise is causing noise annoyance, and possibly also sleep disturbance,which means that one cannot completely rule out effects on the cardiovascularsystem after prolonged exposure to wind turbine noise, despite moderate levels ofexposure..."Man kan altså ikke afvise, at kronisk eksponering for vindmøllestøj medfører etforøget psykologisk og kropslig stressrespons og dermed over tid øger risikoen forhjertekarsygdomme.Sammenligner man dosis-respons sammenhængene for hhv. vindmøllestøj og trafikstøjer der slående forskelle (7,8):* 8 % af vej-naboerne er stærkt generet ved den vejledende grænseværdi fortrafikstøj på 58 dB Lden.* 10 % af vindmølle-naboerne er stærkt generet ved den danske grænseværdi forvindmøllestøj ved støjfølsomme arealer på 39dBA ved 8m/s (=45,4dB Lden)* ca. 22 % af vindmølle-naboerne er stærkt generet ved den danske grænseværdi forvindmøllestøj ved åbent land på 44dBA ved 8m/s (=50,4dB Lden)

De danske vindmøller opstilles typisk i det "åbne land", hvor støjgrænsen er 44dBAved 8m/s. Her tillader de gældende danske regler, at ca. 22 % af naboerne føler sigstærkt kronisk generet og dermed vil have en øget risiko for sygdomme afledt af enkronisk aktiveret fysiologisk stress-tilstand.Dette er ikke rimeligt.Vi skriver derfor til jer som bekymrede læger, der synes, at vi har en pligt til atblande os i energidebatten i den udstrækning den influerer på menneskers helbred.Skal vi ikke hellere planlægge med vindmøller på havet (eller på land med godafstand til naboerne), således at vi sikrer os imod sygdomme hos naboerne ifremtiden? Det vil unægteligt være noget af en samfundsmæssig fejlinvestering, hvisdet viser sig, at en del af naboerne over tid bliver syge. Men det er nu, der skalhandles - og ikke om 5 - 10 år, når problemerne begynder at melde sig.Man ved ikke nok om vindmøllestøj og dets helbredseffekter, og der er et akut behovfor en mere grundig sundhedsfaglig forskning på området. Indtil da, mener vi somdet franske medicinske akademi (9), at man bør planlægge konservativt for at undgåskade på naboerne. Dette er den naturlige konsekvens, hvis man respekterer detinternationalt anerkendte forsigtighedsprincip "The Precautionary Principle", somdet er defineret af EU:‘The precautionary principle applies where scientific evidence is insufficient,inconclusive or uncertain and preliminary scientific evaluation indicates thatthere are reasonable grounds for concern that the potentially dangerous effects onthe environment, human, animal or plant health may be inconsistent with the highlevel of protection chosen by the EU’.Det er ikke uden grund, at EU har udråbt støjeksponering i nærmiljøet som en af destørste helbredsudfordringer, EU står overfor.”Det er en integreret del af Fællesskabets politik at nå et højt beskyttelsesniveauinden for sundhed og miljø, og en af målsætningerne er beskyttelse mod støj. Igrønbogen om fremtidens støjpolitik tog Kommissionen støj i miljøet op som et af devigtigste miljøproblemer i Europa.”(10)Hele problemstillingen skærpes yderligere, da det har vist sig, at vindmøllernestøjer mere om natten end det som støjberegningerne viser på papiret påprojekteringstidspunktet. Van den Berg viste i 2003, at der om natten under derette atmosfæriske forhold kunne være en forskel på op til 15dB mellem detberegnede niveau på papiret og støjen i virkelighedens verden (11). Schneider visteen 7dB overskridelse i 2007.Det er altså rimeligt at antage, at vindmølle-naboerne oplever væsentligt højerestøjeksponeringsniveauer om natten, end det beregnede niveau på papiret påprojekteringstidspunktet. Dvs. at ikke engang gældende dansk lovgivning eroverholdt, hvis man måler støjen om natten under de rette atmosfæriske forhold.Den nye bekendtgørelse om lavfrekvent støj fra vindmøller er på vej. Den vildesværre ikke forebygge gener hos naboerne på nogen som helst måde.Beregningsmetoden har modtaget stor kritik af Aalborg Universitet, som harverdensførende forskere på dette område. Et af hovedproblemerne i bekendtgørelsener støjisolationstallene, der er alt for optimistiske i forhold til de dansk hjemsstøjisoleringsgrad. Derudover indeholder bekendtgørelsen direkte forringelser iforhold til, hvordan man forholder sig til måleusikkerhederne ved kontrolmåling.

Bekendtgørelsen tillader faktisk 22dBA lavfrekvent støj indendørs; hvor der er enabsolut grænse på 20dBA fra alm. industristøj.Vi anmoder om et kort møde med respektive Sundheds-, Miljø- samt Klima- ogEnergiministeren på ca. 30-60min, hvor vi kort kan redegøre for de helbreds- ogsygdomsmæssige problemstillinger vedr. naboskabet til industrielle vindmøller, derikke er omfattet af den omtalte bekendtgørelse.Vi foreslår en stramning af gældende støjgrænser, mere sikre beregningsmetoder samtat der umiddelbart afsættes ressourcer til at gennemføre sundhedsfagligeundersøgelser; der kan belyse problemstillingen på et større og mere sikkertdatagrundlag.MvhMauri Johansson, Speciallæge i Samfundsmedicin/Arbejdsmedicin, MHH Peter Prinds,Speciallæge i Ortopædkirurgi Christian Buhl, Læge, PhD-studerendeKILDELISTE:1. Perception and annoyance due to wind turbine noise—a dose–response relationship;J. Acoust. Soc. Am. 116 (6), December 20042 Wind turbine noise, annoyance and self-reported health and well-being indifferent living environments; Occup Environ Med 2007;64:480–486 3. Response tonoise from modern wind farms in The Netherlands; J. Acoust. Soc. Am. 126 2, August2009 4. Health aspects associated with wind turbine noise—Results from three fieldstudies; Noise Control Eng. J. 59 (1), Jan-Feb 2011) 5. Evaluating the impact ofwind turbine noise on health-related quality of life; Noise & Health, Sept-Oct2011; 13:54,333-9) 6. Infrasound and low frequency noise from wind turbines:exposure and health effects; Environ. Res. Lett. 6 (2011) 035103 (6pp) 7. The“Genlyd” Noise Annoyance Model", Delta 8. "Sammenhæng mellem vindmøllestøj oghelbredseffekter", Delta 2011 9. Le retentissement du fonctionnement des éoliennessur la santé de l'homme. Bull. Acad. Natle Méd., 2006, 190, no3 : 753-754 10.EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2002/49/EF af 25. juni2002 om vurdering ogstyring af ekstern støj 11. Effects of the wind profile at night on wind turbinesound; Journal of Sound and Vibration; doi:10.1016/j.jsv.2003.09.050