Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12
SUU Alm.del Bilag 66
Offentligt
November 2011
Reumatologisk rehabiliteringFormålet med Gigtforeningens rehabiliteringsstrategi er, at den reumatologiske rehabiliteringgenerelt forbedres og, at rehabiliteringsdelen sikres i de kommende forløbsprogrammer formuskel- og skeletsygdomme. Reumatologisk rehabilitering skal sikre rehabilitering til den rettepatienttilrette tidpårette sted.BaggrundRehabiliteringsbegrebet har i en længere årrække været drøftet og prioriteret blandt en rækkepatientforeninger og blandt politikere. I 2004 blev Hvidbogen ”Rehabilitering i Danmark”præsenteret og har siden været en fælles referenceramme for rehabiliteringsbegrebet i Dan-mark. På samme tidspunkt blev Rehabiliteringsforum Danmark dannet – med Danske Handica-porganisationer som en af hovedaktørerne.I Hvidbogen1er rehabilitering defineret således:"Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørendeog fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsningeri sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv.Rehabilitering baseres på borgernes hele livssituation og beslutninger og består af en koordi-neret, sammenhængende og videnbaseret indsats".Rehabiliteringsforum Danmark var primus motor for Hvidbogen fra 2004 og er ligeledes tov-holder for en kommende Hvidbog ll ”Frarehabiliteringsbegreb til rehabilitering i praksis”,derforventes færdig i 2012.I maj 2009 har Danske Regioner, KL og sundhedsministeriet meldt fælles ud, at parterne erenige om en styrkelse af rehabiliteringsområdet. Det skal først og fremmest ske gennem enmere effektiv identifikation af patienternes behov og en styrket koordinering af indsatsen, hvorden rækker på tværs af myndigheder og sektorer. Dernæst skal der ske en mere systematiskvidensspredning og identifikation af ”best practice”. Parterne vil iværksætte en række tiltag tilat formidle best practice på området og fremadrettet følge op på indsatsen.Sundhedsministeriet har i sommeren 2010 taget initiativ til udarbejdelse af en vejledning omrehabilitering på tværs af fire ministerier, som har været i høring i 2011 og udsat for stor kri-tik. Arbejdet med vejledningen forventes afsluttet i 2011. På det politiske område blev der i
1
Rehabilitering i Danmark, hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Link:http://www.marselisborgcentret.dk/fileadmin/filer/hvidbog/hvidbog.pdf
november 2010 stillet et forslag af S og SF om en lovfæstet ret til rehabilitering i kraft af enret til rehabiliteringsplaner således, at patienterne fremover i stedet for ret til ge-noptræningsplaner jf. sundhedsloven skal have ret til en rehabiliteringsplan. Et forslag derbakkes op af Danske Patienter. Danske Patienter har i øvrigt udformet et politikpapir om re-habilitering, som uddyber Danske Patienters holdning på området.En del af elementerne fra rehabiliteringsbegrebet indgår i den generiske model i arbejdet medforløbsprogrammer, og i forbindelse med udmøntningen af kronikerpuljen til bl.a. forløbspro-grammer, er en del midler tildelt rehabiliteringsområdetDertil kommer, at vi ved, der er et potentiale for store samfundsmæssige og individuelle ge-vinster ved en sammenhængende rehabiliteringsindsats2.Der er således en del initiativer i gang på rehabiliteringsområdet, der betyder, at det er rele-vant for Gigtforeningen at sætte fokus på den reumatologiske rehabilitering.
LovgivningenRehabilitering anvendes ikke som begreb i den danske sundhedslovgivning. I Sundhedsloventales alene om genoptræning, og ifølge loven skal patienten tilbydes en genoptræningsplanved udskrivelse fra sygehus, hvis der er lægefagligt begrundet behov for det. Endvidere bes-temmer sundhedsloven, at kommunerne skal tilbyde vederlagsfri genoptræning til personer,der har en lægefaglig begrundet genoptræningsplan efter udskrivning. Ifølge bekendtgørelsentil loven skelnes der mellem to former for genoptræning: Specialiseret genoptræning og almin-delig genoptræning.3Rehabiliteringsbegrebet dækker en bredere indsats end genoptræning. Selv om sundheds-myndighederne har påpeget, at genoptræning defineres bredt og omfatter både fysisk, psykiskog social funktionsevne, er der i udformningen af genoptræningsplaner i praksis fokus på denfysiske funktionsevne. Dermed sker der ikke en systematisk vurdering af f.eks. patientenspsykosociale problemstillinger og tilknytning til arbejdsmarkedet, selv om disse problemer ervelkendte. Begrebet ”genoptræning” i lovgivningen bør erstattes af det bredere begreb ”reha-bilitering”, som ud over en sundhedsmæssig indsats omfatter indsatsen også den beskæftigel-sesmæssige og sociale indsats.
Forholdet til forløbsprogrammerI forhold til kompleksiteten af indsatsen, herunder tværfaglighed, indsats på tværs af sektorer,sygdommenes udvikling over tid m.m. kan en model med forløbsprogrammer, som kendesfra andre kroniske sygdomme, være med til at skabe sammenhæng i rehabiliterings-forløbet.Forløbsprogrammer udgør en samlet plan eller forløbs-beskrivelse, som beskriver deforskellige typer af interventioner og de organisatoriske rammer. Sundhedsstyrelsen definerer2Rehabilitering af mennesker med muskel- og skeletsygdomme. Hvad kan der spares på de offentlige udgifter? Gigt-foreningen, notat 2010.3Vejledning om træning i regioner og kommuner. 2009.Link: http://www.sum.dk/Aktuelt/Publikationer/~/media/11443EE64DF948FFB3D0466C4A3FC3B8.ashx
2
et forløbsprogram som en multidisciplinær tilgang, som koordinerer den samlede indsatsgennem hele sygdomsforløbet på tværs af sundhedsvæsenet4Når vi taler rehabilitering formuskel- og skeletsygdomme skal forløbsprogrammerne suppleres med den social ogbeskæftigelsesmæssige indsats.Det skal derfor sikres, at den reumatologiske rehabilitering cementeres i de aktuelle ogkommende forløbsprogrammer for muskel- og skeletsygdomme.
Rehabiliteringsbehov i forhold til sygdomsfaserReumatologiske sygdomme er karakteriseret ved en række faser, som stiller forskellige krav tilrehabiliteringsindsatsen. Dette beskrives i nedenstående tabel:RehabiliteringsfaseDiagnosefaseRehabiliterings behovSygdomsforståelse med henblik på at kunneorientere sig i den nye livssituation. Fx syg-domsinformation, inddragelse af pårørendem.m.Funktionstræning/forbedring, smerteme-string, individuel vejledning, hjælpemidlerm.m.Funktionstræning/forbedring, fokus på aktivi-tet og deltagelse, patientuddan-nelse/mestringsstrategier,Afklare arbejdssituation/gradvis tilbageven-den til arbejde, hjælpemidler og arbejdsplad-sindretning,Vedligeholdende træning, udfordringer medfølger af sygdommen fx kroniske smerter,psykosociale forhold, nedsat erhvervsevnem.m.
Behandlingsfase
Tidlig rehabiliteringsfase
Sen rehabiliteringsfase
4
Forløbsprogrammer for kronisk sygdom. Sundhedsstyrelsen 2008.Link http://www.sst.dk/publ/publ2008/Plan/Kronisk/kronisk_forloebsprogrammer2008.pdf
3
GigtsygdommeGigtsygdomme omfatter sygdomme i led, ryg og muskler. Fælles for gigtsygdomme er smer-ter, træthed og nedsat funktionsevne. Gigtsygdomme kaldes også sygdomme i bevægeappara-tet, muskel- og skeletsygdomme eller reumatiske sygdomme.Gigt er den mest almindelige kroniske sygdom i Danmark med omkring 700.000 berørte. Noglegigtsygdomme er sjældne, mens andre er meget almindelige. Læs mere påwww.gigtforeningen.dk . I forhold til rehabilitering er det relevant at kende de forskelligeforløb, som gigtsygdomme har.Fremadskridende gigtsygdommeVisse gigtsygdomme er karakteriseret ved at have et svingende, progredierende forløb (fx led-degigt og autoimmune bindevævssygdomme), og der vil således være behov for, at disse pa-tienter starter forfra i rehabiliterings-faserne, såfremt der sker en forværring af sygdommen.Gigtsygdomme med stabile, kroniske forløbDer findes andre store grupper af gigtsygdomme, som er karakteriseret ved et mere stabiltkronisk forløb. Det gælder fx folkesygdommen slidgigt, kroniske rygsmerter og fibromyalgi.Disse sygdomme kan godt variere i intensitet fra dag til dag, og vil for en dels vedkommendeforværres i forbindelse med aldring, men generelt har de et mere stabilt kronisk forløb.Reversible gigtsygdommeEndelig er der en del gigtsygdomme, som er reversible. Det gælder fx diskusprolaps og lettereoverbelastningsskader. Disse vil derfor kun have behov for en tidsbegrænset rehabilitering-sindsats og kun nå til den tidlige rehabiliteringsfase.
Sammentænkning og koordinering af sundheds-, social- og beskæftigelsesfagligeindsatserEn bred rehabiliteringsindsats skal sigte efter, at de nuværende indsatser overfor patientermed muskel- skeletsygdomme i langt højere grad sammentænkes med den sociale ogbeskæftigelsesmæssige indsatser. Det sikrer et forløb, der omfatter hele patientens samledesituation, hvor der sker en koordineret og sammenhængende indsats sektorerne imellem.
4
Graduering af rehabiliteringsindsatsenRehabiliteringsindsatsen skal foregå på det rette niveau med en tværfaglig og tværsektorielbehandling. Denne del er illustreret i nedenstående stratificeringspyramide, der viser speciali-seringsniveauet.
1.Kommuner og praksissektor:Under kommuner hører bl.a. jobcentre og sundhedscen-tre. Praksissektoren er en betegnelse, der anvendes i forhold til de almene praktise-rende læger og praktiserende speciallæger, psykologer, tandlæger, kiropraktorer, fod-terapeuter og fysioterapeuter. På dette niveau foregår individuel behandling hos egenlæge/speciallæge, kommunal genoptræning og øvrig rehabilitering på kommunalesundhedscentre, hjælpemidler, patientuddannelse, patientinddragelse, forebyggelse(KRAM), vederlagsfri fysioterapi mv.2.Reumatologiske afdelinger, rygcentre, smertecentre:På dette niveau afklares ogigangsættes rehabiliteringsmæssige tiltag i tillæg til medicinske problemstillinger. Indi-viduelle tilbud og holdtilbud samt sygdomsspecifik patientuddannelse.3.Rehabiliteringsinstitutioner:På dette niveau er der tale om intensive rehabiliteringsophold, hvor der arbejdes tværfagligt både individuelt og på hold.4.Specialiseret rehabilitering på højt specialiseret niveau:Helhedsorienteret, målrettet,tværfagligt og tværsektorielt rehabiliteringstilbud til patienter med svær fremskredensygdom og/eller psykosociale problemstillinger. Individuelt tilbud. Findes ikke på vok-senområdet i dag, men findes på børneområdet på Skejby og Rigshospitalet.
5
For at fremme den reumatologiske rehabilitering vil Gigtforeningen arbejde for:At patienter med behov for langvarige og sammensatte rehabili-teringsydelser skal have ret til en rehabiliteringsplan, og at ans-varet herfor sikres entydigt.Udvikling og implementering af en tværfaglig model (evt. medudgangspunkt i ICF-metoden), der beskriver en rehabilite-ringsplan, som kan bruges som redskab på tværs af sektorer.Modellen skal målrettes patienter med behov for langvarige ogsammensatte rehabiliteringsydelser. En sådan model er udviklet iNorge.At rehabilitering indarbejdes i forløbsprogrammer for muskel- ogskeletsygdomme med udgangspunkt i en stratificeret indsats.At der afsættes midler til fortsat forskning og udvikling af reuma-tologisk rehabilitering. Viden skal samles i et videns- ogforskningscenter for reumatologisk rehabilitering.At reumatologisk rehabilitering indgår i relevante uddannelses-forløb.At der på sygehusniveau etableres en højtspecialiseret funktionfor reumatologisk rehabilitering.
Politiske initiativer fra GigtforeningenGigtforeningen har taget en række initiativer for at sætte den reumatologiske rehabilitering pådagsordenen:Halvdagsmøde om forløbsprogrammer oktober 2008Rapport: Rehabilitering af mennesker med leddegigt i et teoretisk perspektiv (2009)Via Danske Patienter: Rehabilitering – sammenhæng og kvalitet for patienter (2009)Halvdagsmøde om reumatologisk rehabilitering maj 2010Notat: Rehabilitering af mennesker med muskel- og skeletsygdomme – hvad kan derspares på de offentlige udgifter?Input til Danske Patienter: Rehabilitering – beskrivelse af 8 patienters konkrete forløb(sept. 2010) Heraf to cases med leddegigt.Temadage om smerter (efteråret 2010).
6
