SUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 66: Henvendelse af 8/11-2011 fra Gigtforeningen vedr. rehabilitering

Muskel- og skeletsygdomme medfører store offentlige udgifterMuskel- og skeletsygdomme er den største årsag til langvarigt sygefravær, og dennæsthyppigste årsag til førtidspensionering. Hertil kommer, at patienterne har et stortforbrug af ydelser i sundhedsvæsenet, som f.eks. besøg hos praktiserende læger,fysioterapeuter, medicin og sygehusindlæggelser. Mange mennesker med muskel- ogskeletsygdomme har desuden behov for sociale ydelser som f.eks. hjemmehjælp,hjælpemidler m.m.Udover de menneskelige konsekvenser medfører muskel- og skeletsygdomme såledesstore offentlige udgifter – udgifter, der berører både stat, region og kommune.Spørgsmålet er imidlertid, om der findes alternativer til den indsats, der i dag gøres forpatienterne. Alternativer, som kan reducere de menneskelige konsekvenser og samtidigtreducere de offentlige udgifter.Dette notat gennemgår nogle eksempler på rehabiliteringstiltag, som ved forsøg har vistsig at kunne reducere sygefravær og førtidspensionering samt forbrug af ydelser isundhedsvæsenet. Desuden præsenteres et regneeksempel på, hvad der totalt set kanopnås af besparelser for de offentlige kasser, såfremt et af disse tiltag indføres pålandsplan. Indledningsvist gennemgås størrelsen af de offentlige udgifter specifikt tilførtidspension og sygedagpenge som følge af muskel- og skeletsygdomme.

Statistikken viser ikke hvilke sygdomme sygedagpengesagerne vedrører, men SFI - DetNationale Forskningscenter for Velfærd gennemførte i 2008 en undersøgelse aflangtidssygemeldte (personer med fravær over 9 uger), og ifølge denne undersøgelse erhver fjerde af de langtidssygemeldte personer med sygdomme i bevægeapparatet3.Med udgangspunkt i SFI’s undersøgelse, kan det således beregnes, at muskel- ogskeletsygdomme hvert år er årsag til 154.000 sygedagpengesager, hvoraf 26.000 har envarighed på over 9 uger. Endvidere kan det beregnes, at udgifterne til sygedagpenge tilmennesker med muskel og skeletsygdomme årligt udgør 3,6 mia. kr.

Udgifter til førtidspension til personer med muskel- ogskeletsygdommeI 2009 fik næsten 16.000 personer tildelt førtidspension. Heraf havde de 3.000 en lidelsei bevægeapparatet.Førtidspension er en livsvarig ydelse. Personer, der tildeles førtidspension, er berettigedetil at få denne ydelse frem til de dør eller overgår til folkepension. Aldersfordelingenblandt de personer, der fik tilkendt førtidspension i 1. kvartal 2010, fremgår af tabellennedenfor. Det ses, at ca. en tredjedel af de personer, der fik tilkendt førtidspension, erunder 50 år, og derfor er berettiget til førtidspension i mindst 15 år.Tabel 1. Aldersfordelingen blandt personer, som fik tildelt førtidspension som følge af ensygdom i bevægeapparatet, 1. kvartal 2010.BevægeapparatsygdommeantalI alt15-19 år20-29 år30-39 år40-49 år50-59 år60-66 årKilde: Danmarks statistik

Eksempler på rehabiliteringstiltag, der virkerDet fremgik af afsnittet ovenfor, at muskel- og skeletsygdomme medfører store udgiftertil overførselsindkomster. I alt udgør udgifterne alene til sygedagpenge og førtidspensionsåledes 3,6 mia. kr. + 7 mia. kr. = 10, 6 mia. kr. Spørgsmålet er, om den indsats, der idag ydes overfor denne store gruppe af borgere, er optimal, eller om det er muligt veden forbedret indsat ikke blot at forbedre livskvaliteten men også at sikre, at patienternebevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet, således at de offentlige udgifter reduceres.I det følgende gennemgås nogle eksempler på tiltag, som ved forsøg i praksis har vist sigat reducere de offentlige udgifter. Og hvor det yderligere har vist sig, at reduktionen i deoffentlige udgifter mere en opvejer omkostningerne ved at gennemføre tiltagene.KIA-projektetDet daværende Vejle Amt gennemførte i 2004-2005 et forsøg, der havde til formål atforebygge udstødelse fra arbejdsmarkedet på grund af længerevarende sygefravær4.Målgruppen var borgere, der havde været sygemeldt mellem 4 og 12 uger som følge afsmerter i bevægeapparatet (ryg, hofte, nakke, skuldre arme mv.). Indsatsen var entværfaglig rehabilitering gennemført af et team bestående af en arbejdsmediciner, enkiropraktor, en fysioterapeut, en psykolog og en socialrådgiver. Også arbejdspladsen varinddraget.Ved opfølgningen efter 12 måneder havde personerne i forsøget (interventionsgruppen)et betydeligt lavere sygefravær sammenlignet med en kontrolgruppe. Således havdepersonerne i interventionsgruppen i gennemsnit 341 færre sygefraværstimersammenlignet med en kontrolgruppe. Dette svarer til en forskel på 34 %. Yderligere var14 % i interventionsgruppen sygemeldte på fuld tid, mod 31 % i kontrolgruppen.Selve rehabiliteringsprogrammet blev beregnet til at koste 12.000 kr. pr. deltager.Besparelsen i udgiften til sygedagpenge som følge af det reducerede sygefravær blevberegnet til 30.651 kr. pr deltager. Rehabiliteringsindsatsen indebar altså en samletbesparelse pr. deltager på 18.651 kr.Udover et reduceret sygefravær viste opfølgningen, at rehabiliteringsindsatsen medførteet mindre forbrug af ambulante besøg i sygehusregi. Forskellen i omkostninger tilambulante besøg imellem interventionsgruppen og kontrolgruppen udgjorde efter 12måneder i gennemsnit 3.598 kr. pr. person.Medregnes det reducerede forbrug af ambulante ydelser, bliver den samledenettobesparelse pr. deltager på 22.249 kr. Tabellen nedenfor sammenfatter en rækkenøgletal fra projektet.

Forsøg med rehabilitering i SverigeI en svensk undersøgelse6har man ligeledes afprøvet effekten af et tværfagligtrehabiliteringsprogram rettet mod sygemeldte patienter med smerter i bevægeapparatet.Rehabiliteringen blev varetaget af et tværfagligt team bestående af fysioterapeut,ergoterapeut, socialrådgiver og læge. Rehabiliteringen bestod i hård fysisk træning efterindividuelle programmer, kombineret med patientuddannelse, der bl.a. havde til formålat øge patientens kropsbevidsthed og kendskab til sundhedsspørgsmål samt at øgepatientens selvtillid. Desuden inkluderede programmet aktiv planlægning af patientenstilbagevenden til arbejde.Efter 6 måneder var patienternes fysiske funktionsevne signifikant forbedret. Desudenvar kun 22 % af patienterne fortsat fuldtidssygemeldte. Resultaterne var bedst for dendel af deltagerne, som havde været sygemeldte i mindre end et år. Således var mindreen 10 % af de patienter, der havde været sygemeldte i mindre end 1 år, stadigsygemeldte efter 6 måneder. Blandt de patienter, der havde været sygemeldte i mereend 1 år, var halvdelen fortsat sygemeldte.Forfatterne konkluderer, at selv om et tværfagligt rehabiliteringsprogram, som detafprøvede, har størst effekt over for patienter, der har været sygemeldte i kortere tid,kan det også være effektivt selv over for personer, som har været sygemeldte i megetlange perioder.5

De reumatologiske rygambulatorier i Nordjyllands AmtI det daværende Nordjyllands Amt blev der i 1997 oprettet tværfaglige rygambulatorierved amtets to reumatologiske afdelinger i hhv. Aalborg og Hjørring. Baggrunden var enstigning i antallet af operationer for diskusprolaps. Formålet var at optimere denreumatologiske behandling, forkorte ventetiden hertil samt afklare patientens behov forhenvisning til kirurgisk vurdering. Der blev gennemført en evaluering af de nyoprettedetværfaglige ryg-ambulatorier, og resultatet er afrapporteret i en rapport udgivet afSundhedsstyrelsen i 20047. Behandlingen i rygambulatorierne bestod i relevantpatientudvælgelse, grundig undersøgelse, information, vejledning, kort ventetid samtinstruktion i egne øvelser. De tværfaglige teams var sammensat af reumatologisk læge,sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut, socialrådgiver og sekretær.Af de patienter, der indgik i evalueringen, var 66 % af de erhvervsaktive sygemeldte vedstarten, men ved opfølgningen et år efter var tallet kun 14 %. Derudover medførteetableringen af rygambulatorierne, at behovet for diskusprolapsoperationer blev halveret.Rapporten indeholder en sundhedsøkonomisk beregning af de tværfagligerygambulatorier sammenlignet med ”sædvanlig praksis”. Beregningerne viser, athospitalsomkostningerne ved et forløb i det tværfaglige rygambulatorie er 2.000 kr.mindre en omkostningerne ved et sædvanligt forløb for patienter med 4-12 ugerslænderygbesvær. Ligeledes fremgår det af beregningerne, at sygefraværet blandtpatienterne, der behandles i rygambulatoriet, kan forventes at være ca. 50 % lavere endsygefraværet for patienter, der behandles efter sædvanlig praksis. Alt i alt skønnes det,at rygambulatorierne har medført en årlig samfundsmæssig besparelse på 26.000 kr. pr.patient. Hertil kommer besparelser som følge af, at færre udstødes af arbejdsmarkedet.Disse er beregnet til gennemsnitligt 183.254 kr. pr. patient.MTV af tværfaglig indsats overfor patienter med ondt i ryggenOvennævnte resultater vedrørende effekten af en tværfaglig indsats over for patientermed rygbesvær bekræftes i en Medicinsk Teknologivurdering (MTV) udgivet i 20108.MTV’en er baseret på en systematisk litteraturgennemgang og gennemgårdokumenterede effekter af tidlig tværfaglig og tværsektoriel indsatser over for patienter iden erhvervsaktive alder med væsentlige smerter i rygsøjlen af 4 – 12 ugers varighed.Rapporten konkluderer bl.a., at der eren moderat evidens for, at tidlig tværfaglig indsats er mere effektiv end enmonofaglig indsatsen moderat evidens for, at inddragelse af arbejdspladsen forstærker indsatsen afden tværfaglige indsats.

Hvad kan spares, hvis der sættes ind med rehabilitering?Foregående afsnit viste nogle eksempler på tiltag, der i praksis har vist sig at kunnereducere udgifterne til sygedagpenge. Og eksempler på tiltag hvor besparelsen enddaoversteg udgifterne ved at drive de pågældende tiltag, således at de medfører en samletbesparelse i de offentlige udgifter. I det følgende vises et regneeksempel på, hvad derårligt kan spares på landsplan, hvis der sættes systematisk ind med rehabilitering afmennesker, der er sygemeldte på grund af muskel- og skeletsygdomme.Eksemplet er lavet med udgangspunkt i resultaterne fra KIA- projektet9fremskrevet til2009 prisniveau samt tal for DREAM-databasen.Som det fremgår af tabellen nedenfor, medfører rehabiliteringsprogrammet en nettobesparelse på 24.400 pr. person. Hvis dette ganges op med antallet af personer, derpotentielt kunne deltage i programmet, resulterer det i en samlet besparelse i deoffentlige udgifter på 1,1 mia. kr. Hertil kommer forventede besparelser i udgifterne tilførtidspension, der som nævnt ikke er beregnet i KIA-projektetRegneeksempel på konsekvenser for de årlige offentlige udgifter af etrehabiliteringsprogram for sygemeldte på grund af muskel- og skeletsygdomme.

Konsekvenser for forskellige ”kasser”De offentlige udgifter er fordelt på forskellige kasser, der hver administreres af en de treoffentlige myndigheder: Staten, regionerne og kommunerne efter nærmere fastlagteregler. Dette illustreres i skemaet på næste side, der viser fordelingen af hhv.førtidspension, sygedagpenge, kontanthjælp og sundhedsudgifter på hver af de trekasser.Tiltag der har til formål at reducere udgifterne som følge af muskel- og skeletsygdomme,f.eks. rehabilitering og behandling, vil derfor komme forskellige offentlige kasser til gode.Ligeledes vil udgifterne til de pågældende tiltag skulle bæres af den myndighed, der haransvaret for finansiering af det pågældende område. Og det er ikke altid den kasse, der9

betaler, der opnår besparelsen. Dette kan føre til ”kassetænkning” – der kan defineressom: ”en barriere for at indføre af tiltag, som er en fordel set ud fra et samfundsmæssigtperspektiv, men ikke ud fra den pågældende kasses perspektiv”.Eksempler på offentlige udgifters fordeling på forskellige offentlige kasserStatregionerKommunerFørtidspension35 %65 %Sygedagpenge*50 %50 %Kontanthjælp35 %65 %Sygesikring**80 %20 %Sygehus**Ca. 5 %75 %20 %*Arbejdsgiver betaler sygedagpenge eller fuld løn de første 14 dage. Efter 14 dage får arbejdsgiverenrefunderet svarende til sygedagpenge. Udgiften i 3 og 4 uge betales 100 % af staten. Efter 4 uge frem til 52.uge deles udgiften mellem stat og kommune 50/50. I det omfang der udbetales dagpenge efter 52. ugebetales disse 100 % af kommunerne.**Tallene for sundhedsudgifternes fordeling på offentlige kasser, er ca. tal. Kommunerne bidrager tilfinansieringen af det regionale sundhedsvæsen med et grundbidrag og en aktivitetsbestemt medfinansieringsom hver især udgør ca. 10 % af regionernes sundhedsudgifter. Staten bidrager via den statsligemeraktivitetspulje med ca. 5 %.

Tabellen nedenfor viser hvilke kasser, der vil opnå besparelser og hvilke, der skal bæreomkostningen ved indførelse af tværfaglig rehabilitering af sygemeldte med muskel- ogskeletsygdomme (jf. beregningseksemplet ovenfor). Da udgiften til tværfagligrehabilitering kan afholdes af såvel kommuner som regioner, er det forudsat, at udgiftendeles ligeligt imellem region og kommune.Regneeksempel på udgifter og besparelser pr. år fordelt på region og kommune vedrehabiliteringsprogram for sygemeldte på grund af muskel- og skeletsygdommeStatRegionKommuneI altRehabiliteringsomkos6.5006.50013.000tningerSparede-16.700-16.700-33.400sygedagpengeSparede ambulante-3.600-400-4.000besøgNetto pr. patient-16. 7002.900-10.600-24.400Samlet besparelse813.390.200-141.244.500516.283.6001.188.429.300v/48.706 personerDet ses af regneeksemplet ovenfor, at både stat og kommuner vil opnå en økonomiskgevinst, mens regionerne vil have en nettoudgift såfremt der systematisk gennemføresen rehabilitering af sygemeldte med sygdomme i muskel- og skeletsygdomme, ogsåfremt udgiften deles mellem kommuner og regioner.Gigtforeningen/aajOktober 2010