SUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 492: Opfølgning fra JKL groups foretræde den 4/9-12

Opfølgende svar i forbindelse med spørgsmål fra foretræde forFolketingets Sundhedsudvalg (SUU) tirsdag den 4. september2012 vedr. ny organisering af høreapparatsområdetNedenstående er tiltænkt som en skriftlig opfølgning på dialogen mellemFolketingets medlemmer af Sundhedsudvalget (SUU) samt Oticon, Widex & GNReSound, der fandt sted tirsdag den 4. september 2012. Dokumentet søger at givesvar på nogle af de spørgsmål, som der blev stillet fra politisk hold underforetrædet.

Spørgsmål 1:Hvor findes den største efterspørgsel efter nyeste teknologi – er deti den offentlige eller private sektor?Svar:Vi oplever i Gruppen, som producenter af høreapparater, en storefterspørgsel efter nyeste teknologi fra både den offentlige og private sektor, dader løbende sker mærkbare forbedringer i udviklingen af nye høreapparater,hvilket giver bedre behandling til patienterne og større livsglæde.

Spørgsmål 2:Vil det være en fordel, at det samlede ansvar for høreapparats-området samles under sundhedsloven?Svar:For at sikre større samordning af aktivitetsstyring og finansieringsansvar ogfor at minimere unødigt bureaukrati anbefales det fra Gruppens side, athøreapparatområdet fuldstændigt overflyttes til sundhedsloven, hvorved bådebevilling, finansiering og behandling vil finde sted i sundhedsregi under

regionernes ansvar. Denne samordning sikrer større effektivitet oggennemsigtighed i processen, og forventes samtidig at give øgede besparelser pga.af færre og mere kompetente procesdeltagere. Udgifterne steg betydeligt vedovergivelsen til kommunerne fra amterne i 2006/2007. Ved tilbageføring tilsundhedsområdet kan en reduktion af omkostningerne derfor forventes.

Spørgsmål 3:Hvordan kan vi bidrage til øget transparens?Svar:Først og fremmest er det vigtigt at påpege, at Gruppen anbefaler engennemgående transparens og objektivitet i processen vedrørende selvepatientforløbet og udleveringen af høreapparater. Via et transparent forløb skalpatienten sikres indsigt i de forskellige behandlingsmuligheder/apparater ogfordele og ulemper herved – for på baggrund heraf at kunne vælge den bedstindividuelle løsning.En løsning på øget transparens kan være, at samle høreapparatområdet isundhedsregi og under Sundhedsministeriets samt regionernes ansvar. Dette giverborgeren en gennemsigtig og enkel struktur, da det skaber en klarereansvarsfordeling. Når kompetencerne samles hos regionerne undgår mandobbeltarbejde i de forskellige kommuner samtidig med, at der sikres en højeregrad af lighed i behandlingen.Desuden er det centralt, at patienten løbende informeres omkring de forskelligemuligheder gennem selve behandlingsforløbet.

Spørgsmål 4:Hvordan er sammenhængen mellem reduktion af tilskud ogfastholdelsen af arbejdspladser i Danmark?Svar:Gruppen vil gerne indledningsvist påpege, at der allerede i 2011 er sket etmærkbart fald i salget af høreapparater ift. 2010, samt at den nuværende ordningikke påfører samfundet ekstra økonomiske omkostninger. En reduktion aftilskuddet risikerer både at have en negativ indflydelse på patienterne ogsamfundsøkonomien samt for erhvervslivet og derigennem arbejdspladserne iDanmark.Hvis tilskuddet skæres ned, er der først og fremmest en risiko for, at patienter ikkesom før har adgang til tidssvarende behandling, og dermed opnår patienterne ikkede sociale og arbejdsmæssige fordele ved at have et høreapparat. Der liggerimidlertid et ukendt besparelsespotentiale i, at hørehæmmede koster det danske

samfund 2,7 mia. kr. om året i mistet produktivitet – og Gruppen mener, at man ihøjere grad burde undersøge hvordan dette potentiale kan opfyldes, og stiller sigskeptisk overfor hvorvidt der er et reelt besparelsespotentiale ved entilskudsreduktion, når forlængede ventelister, tabt arbejdskraft, større pres på detoffentlige etc. medtages.Udover konsekvenser for patienterne og samfundsøkonomien, så vil en reduktionaf tilskuddet også presse industrien yderligere. Den danske høreapparatsindustribefinder sig ellers i en førende position – også på det internationale marked – ogstår bag mange danske arbejdspladser. Men som spørgsmålet leder op til, så er deren sammenhæng mellem de politiske/administrative rammer i form af tilskud ogincitamentet for at skabe arbejdspladser i Danmark. Industrien har gennem mangeår i deres internationale arbejde brugt Danmarks foregangsland og danskehøreforsorgs model som en hensigtsmæssig løsning.

Spørgsmål 5:Hvad har Gruppen af anbefalinger ift. en mere hensigtsmæssigorganisering af høreapparatsområdet?Svar:Gruppen har tre primære anbefalinger til høreapparatsområdet:1)Bibeholdelse af udskiftningsperiode på 4 år:Gruppen anbefaler enbibeholdelse af den nuværende udskiftningsperiode for høreapparater, daen forlængelse er forbundet med store risici. En forlængelse vil medføre,at mange patienter vil fortsætte med uhensigtsmæssig gammel teknologi,der ikke sikrer dem den bedst mulige behandling. At forlænge perioden,hvori patienterne skal beholde det samme høreapparat vil stride modkvalitetskravet, som bedst kan opfyldes ved at tilbyde regelmæssigudskiftning, hvorved den nyeste teknologi kan blive nyttiggjort. Desudenviser undersøgelser, at patienter, der har et høreapparat på under tre år, ersignifikant mere tilfredse med deres apparat og har højere livskvalitet samtstørre funktionsduelighed end patienter med ældre apparater.2)Regionalt ansvar:For at sikre større samordning af aktivitetsstyring ogfinansieringsansvar og for at minimere unødigt bureaukrati anbefales det,at høreapparatområdet fuldstændigt overflyttes til sundhedsloven, hvorvedbåde bevilling, finansiering og behandling vil finde sted i sundhedsregiunder regionernes ansvar. Denne samordning sikrer større effektivitet oggennemsigtighed i processen, og forventes samtidig at give øgedebesparelser pga. af færre og mere kompetente procesdeltagere. Udgifternesteg betydeligt ved overgivelsen til kommunerne fra amterne i 2006/2007.Ved tilbageføring til sundhedsområdet kan en reduktion afomkostningerne derfor forventes.

3)Bibeholdelse af tilskud:Det anbefales, at tilskuddet ikke nedsættes ellerfastfryses, da der allerede i 2011 er sket et mærkbart fald i salget afhøreapparater ift. 2010, samt at den nuværende ordning ikke påførersamfundet ekstra økonomiske omkostninger. Der ligger imidlertid etukendt besparelsespotentiale i, at hørehæmmede koster det danskesamfund 2,7 mia. kr. om året i mistet produktivitet. I stedet skal et størreincitament til at få et høreapparat sikres, så hørehæmmede oplever denbedst mulige behandling, hvilket giver dem en bedre tilknytning tilarbejdsmarkedet. Dertil viser beregninger, at den billigstebehandlingsform er tildeling af høreapparater via offentligt tilskud tilprivate forhandlere. At reducere tilskuddet vil således mindskepatienternes incitament til at vælge denne løsning – det vil forventeligtføre til flere behandlinger på regionale audiologiske klinikker eller hospraktiserende speciallæger, hvilket er dyrere løsninger. Et fald i tilskudkan således medfører en meromkostning for samfundet.

Spørgsmål 6:Hvordan harmonerer udskiftningsfrekvensen ift. ny teknologi?Svar:Der er stor risiko forbundet ved en eventuel forlængelse af perioden forudskiftning af høreapparat. Dette vil medføre, at mange patienter vil fortsætte meduhensigtsmæssig gammel teknologi, der ikke sikrer dem den bedst muligebehandling.At forlænge perioden, hvori patienterne skal beholde det samme høreapparat vilstride mod kvalitetskravet, som bedst kan opfyldes ved at tilbyde regelmæssigudskiftning, hvorved den nyeste teknologi kan blive nyttiggjort. Høreapparaterskal normalt serviceres efter 2 år for at sikre fuld funktionsduelighed.Omkostningerne ved at holde apparaterne funktionsduelige stiger med alderen afapparaterne. Det vil derfor ofte være billigere og bedre at foretage en udskiftningefter 4 år end en kostbar renovering.Desuden viser undersøgelser1, at patienter, der har et høreapparat på under tre årer signifikant gladere for deres apparat end patienter med ældre apparater.

Spørgsmål 7:Eksisterer der dobbeltroller?Svar:Kontrolenheden Delta, der godkender private høreklinikker i Danmark,vurderer, at omkring halvdelen af de private høreklinikker i Danmark har egneørelæger tilknyttet. Derfor kan de private høreklinikker både behandle patienternevia konsultationer samt henvise patienterne til deres egen klinik for derefter atsælge patienterne et høreapparat. Problemet er således, at der kan eksistere enmistanke om uhensigtsmæssig interessekonflikt ved at den samme klinik bådediagnosticerer og sælger høreapparater.Det er i forbindelse hermed dog værd at understrege, at langt de fleste danskeørelæger er yderst kompetente og professionelle og ikke lader sig påvirke af eneventuel dobbeltrolle. Eventuelle regelændringer skal derfor sigte imod højeretransparens således at mistanken om uheldig dobbeltrolle kan manes i jorden.