Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12
SUU Alm.del Bilag 492
Offentligt
Årsmøde 2012 Nyborg Strand
HørenedsættelserPsyko-sociale ogsamfundsøkonomiskeomkostninger
Hvad skal vi tale om?• Hørenedsættelse - nøgletalDagens ret:
• Personlige omkostninger• Samfundsmæssige omkostninger
SørensPølsesnak
2
NøgletalHøretab (over 18 år, +25dB bedste øre)Selv-rapporteret (EuroTrak 2010)Bridget Shield/Hear-it:Målt/høreprøve (Grünes Kreuz 1985)15.1%16.0%27.0%
Ikke urealistisk at 16% ville have fordel af høreapp.Det svarer til ca880.000 danskere
3
Flere tal• Hvor mange danskere bruger høreapparater?••••Cirka 60.000 danskere får høreapparater hvert år.Hvis de holder i snit 5 år, ogHvis vi skønner at måske 5% ikke bruges, så er der285 - 300.000 danskere, som bruger HA.
•Dvs ca 600.000 danskere kunne have nytteaf høreapparater, men bruger dem ikke!
4
Personlige omkostningerPsyko-sociale omkostninger
Økonomiske omkostninger
5
Psyko-Sociale omkostninger•••••••••Føler sig stigmatiseret, offer for fordommeMan skammer sigFøler sig isoleretLavt selvværd og lav selvtillid”Ingen forstår mit problem”Kan komplicere ens (par-)forholdSkyldfølelserDepressionLad os se nærmere på hvert enkelt punkt
6
Stigma• Folk med høretab er bange for at blive ramt af”gode gamle” fordomme:•Dum, tungnem, gammel, fjollet, usexet, handicappettaber, sur, mærkelig, ”anderledes”
• Ingen ønsker dette ”stempel” så manbenægter ihærdigt sit høretab.Også overfor sig selv. Og i årevis.• Man frygter at blive mål for ”sjove vitser”.• Konsekvens: det hele bliver bare værre!
7
Skam• Hvis man kommer til at ”dumme sig” pgahøretabet, kommer følelsen afskam:••••”Hvor dum kan man være?” – ”Hvor ku’ jeg?””Nej hvor flovt!””Nej, undskyld!””Hvad mon folk tror??”
• Da disse følelser ofte opstår, når man ersammen med andre, opstår også fristelsen tilat undgå andres selskab8
Føler sig isoleret• En ”naturlig reaktion” på et høretab er derfortit at man trækker sig fra andres selskab.• Det reducerer livskvaliteten• Øger risikoen for depressive symptomer• Risiko for at hjernen ”kører langsommere””Use it or lose it” = hjernenskal bruges. Ellers visner den.
9
Lavt selvværd• At få en ny ”identitet” som hørehæmmetbetyder et farvel til ens gamle identitet• Det kan være en smertelig proces.• Fører nemt til lavere selvværd:• ”Jeg kan da heller aldrig gøre noget rigtigt mere”• ”Jeg tør ikke spørge om det her igen”• ”Hvem gider hyre sådan én som mig?”
• Konsekvens: med lavere selvtillid bliver det sværereat fungere, både privat og på arbejdspladsen• En ond cirkel.10
Ingen forstår mig• Mange mennesker (familie, venner, kolleger)forstår IKKE en hørehæmmets situation• Det kan få en til at føle sig alene, magtesløsog hjælpeløs• Øger risikoen for depression• Man fristes til at undgå andres selskab•”Der er ingen, der forstår mig!
11
Parforhold• Den normalthørende synes måske at”det er altid mig, der skal vise hensyn”
• Mindre impulsivitet:færre hurtige/sjove bemærkninger• Flere misforståelser = irritation• Intimiteten kan blive påvirket• Den hørehæmmede kan føle sig flov, føler sigikke som enligeværdigpartner12
Skyldfølelse• Hørehæmmede bebrejder ofte sig selvogderes høretabfor diverse misforståelser,fejlopfattelser, osv• ”Det er min skyld at alle altid skal gentage alting”• ”Jeg er en byrde for alle og enhver”• ”Det er min skyld at vi skal tidligt hjem”(Min mand ville jo gerne blive…)• ”Det er også den elendige hørelse!”
• Skyldfølelser og selv-bebrejdelse er kendte kilder tildepression13
Depression• Et høretab er lige præciset tab••••Et tab af høre- og kommunikationsevnenEt tab af status og karrieremulighederEt tab af socialt samværEn følelse af at være en byrde, at være ”udenfor”,ikke længere at værenormal
• Nyere forskning (f.eks.SHARE) har vist at høretabindebærer en risiko for at udvikledepressivesymptomer.
14
Sort i sort?Det kan da snart ikke blive værre?
15
Hvor er så den GODE nyhed?
16
Der er hjælp at hente!•••••Den enkelte selv (!!!)Familie, venner, bekendteFagfolk: psykolog, høre-fagfolkSamfundet: regering, regioner, kommunerInstitutioner og firmaer: DSB, teatre,biografer, - alle steder hvor der kan installeresen teleslynge
17
Høreapparater hjælper!Forskning viser:*•••••••••HA gør det nemmere at kommunikereHA forbedrer parforholdHA forbedrer ens sociale livHA gør, at man føler sig tryggereHA giver større selvtillid og selvværdHA kan sågar give ”mere romance”HA gør, at man igen tør bruge sin humoristiske sansHA forbedrer ens kognitive evner (”friskere hjerne”)HA forbedrer ens mentale, emotionelle og fysiske helbred
* Se f.eks. Kochkin, Better Hearing Institute, 4 sept, 201118
Høreapparater hjælper – men!• Det er mildest talt ikke det budskab, vi erlykkedes med at få ud i offentligheden – og tilvores politikere.
19
Næste emneØkonomiske omkostninger forden enkelte hørehæmmede
20
Økonomiske omkostninger• Forskning: folk med hørenedsættelse––––Tjener mindreFår ikke den uddannelse deres talent fortjenerFår ikke altid de rigtige jobEr mere trætte og udkørte end normalthørende =tvinges muligvis til deltid, flextid, førtidspension,efterløn – eller sågar arbejdsløshed.
21
USA: jo større høretab, jo lavere husstandsindtægt
55
Annual Household Income($000)
504540353025None 10%20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
Severity of Hearing Loss in Deciles
90%
100%
22
Mennår man så får høreapparater….
55
Annual Household Income($000)
504540353025None 10%20% 30%40%
50%
60%
70%
80%
Severity of Hearing Loss in Deciles
90%
100%
23
Sidste emneOmkostninger for samfundet:Hvad koster hørenedsættelse det danske samfund?
24
Omkostninger for samfundet2001: Arbejdsløsheden for hørehæmmedeer 2 – 3 gange højere end gennemsnittetTorben Clausen, Socialforskningsinstituttet (SFI), DK
25
Omkostninger for samfundetHørenedsættelser koster det danskesamfund2.7 milliarder kroner om åreti mistet produktivitetVibeke Tornhøj Christensen, ”Uhørt”, Socialforskningsinstituttet ,2006
26
Omkostninger for samfundet2006: Folk med hørenedsættelse får oftereinvalidepension.Risikoen stiger med 3.6% forhver dB hørenedsættelse.Socialforskningsinstituttet
27
Omkostninger for samfundet2006: Folk med hørenedsættelse søger oftereom at gå på førtidspension.Risikoen siger med 2% for hver dBhørenedsættelseSocialforskningsinstituttet
28
Omkostninger for samfundet2006: Bruger man høreapparater, mindskesrisikoen for invalidepension markantSocialforskningsinstituttet
29
Omkostninger for samfundet2006: Hørehæmmede føler sig fysisk og psykiskudmattede efter arbejdeSocialforskningsinstituttet
30
Omkostninger for samfundet2006: Hørehæmmede føler sig ofte ”presset” udaf arbejdsmarkedetSocialforskningsinstituttet
31
Omkostninger for samfundet2006: Hørehæmmede arbejder ofterepå nedsat tidSocialforskningsinstituttet
32
Omkostninger for samfundet2006: Hørehæmmede tjener mindre endgennemsnittet =bidrager mindre med skatMüller, Høgelund & Geerdsen, ”Handicap og beskæftigelse”,Socialforskningsinstituttet, DK
33
Omkostninger for samfundet2006: Hørehæmmede har markant højerearbejdsløshed end gennemsnittetSocialforskningsinstituttet
34
Omkostninger for samfundet2005: Hørenedsættelse reducerer antallet af”sunde leveår” for den enkelteWHO, Global Health Report
Europa Kommissionen regnerstatistisk med at et “kvalitetsleveår”svarer til 44,000 Euro = 330.000 kr
35
Omkostninger for samfundet2000: Høreapparater er en økonomisk sundinvesteringfor samfundetManuela Joore, Maastricht Report, SIHI
36
Omkostninger for samfundet2006: Folk med hørenedsættelse• højere arbejdsløshed• lavere gennemsnitsindtægt (85% af norm)• oftere førtidspension• Bridget Shield, South Bank University, London
37
Omkostninger for samfundet• 2000 : Hørehæmmedes husstandsindtægt iUSA er 12.000$ (65.000 kr) lavere end fornormalthørende hjem• Bruges høreapparater, er forskellen ”kun”6.000$• Det betyder, at regeringengår glip af skatteindtægter38
Omkostninger for samfundet2008: Arbejdsløsheden i England er 4 gangehøjere for hørehæmmede end normalthørende• Hørehæmmede er over-repræsenteret i lav-indkostgruppen
Royal National Institute of the Deaf (RNID), UK
39
Omkostninger for samfundet2008: 54% af alle svenskere medhørenedsættelse ermellem 16 og 64,dvs. i denarbejdsduelige alderVi taler altså ikke om, at det kun er et problemfor ”de gamle”Hörselskadadas Riksforbund, HRF, Sweden
40
Omkostninger for samfundet2008:37% af de svenske lærere, der gik påførtidspension i 2007 omtaltehørenedsættelse som en ”væsentlig årsag”HRF
41
Omkostninger for samfundet2009:Risikoen for arbejdsløshed er 16.6%højere for hørehæmmede.De er under-repræsenterede blandt de vel-uddannede og over-repræsenterede i lav-indkomstgruppen.
Australia, Int’l Journal of Aud, 48, pp 117-12242
Omkostninger for samfundet2010: Hørehæmmede har brug for mere tid til at”komme sig” efter en arbejdsdag, ogde har større sygefravær
Janneke Nachtegaal,Ph.D., Free University of Amsterdam
43
Omkostninger for samfundet• Har man haft sygeorlov p.g.a. høreproblemer,er der 50% forøget risiko for at man endermed at gå på invalidepension• ”Auris” No 3, Aug 12, 2011
44
Omkostninger for samfundet• Hørenedsættelse er den 6. dyreste ”sygdom”i Holland (2011)• Koster det hollandske samfund 950 mill € omåret.• Det bliver kun værre i takt med atbefolkningen ældes.• Healthy Ageing, University Medical Center, Groningen, 2011
45
Omkostninger for samfundet
•Undskyld – savner vi dokumentation?
46
Konklusion• Hørehæmmedesuudnyttede potentialekoster hvert år det danske samfundastronomiske2,7 milliarder kroner• Til sammenligning: hele den danskehøreforsorg, offentlig + privat, koster måske iomegnen af 700 millioner kr om året”Det hænger skisme ik’ sammen!”47
Hvis samfundet øgede sin indsats påhøreområdet både med hensyn til information,uddannelse, service, høreapparater og andenteknologi,så ville dette være en god investeringbåde for den enkelte og for hele voressamfundsøkonomi.
48
Kommunikation• Som vi har set, hjælper høreapparater med atløse ikke bare problemer med HØRELSEN,men også psyko-sociale problemer• Høreapparater skal ses som en godINVESTERINGsnarere end en udgift.• Både for den enkelte og for samfundet•Dette skal kommunikeres ud!49
KommunikationOg det kan vi kommunikere med stortroværdighed:
Det er baseret på fakta!
50
Og så har vi slet ikke nævnt…• 89% er tilfredse med deres høreapparater• Jo nyere høreapparater, jo større tilfredshed• Jo flere timers brug om dagen, jo størretilfredshed• Høreapparater forbedrer livskvaliteten
•Kilde: EuroTrak 2010, Anovum/EHIMA
51
Høreapparater og livskvalitet••••••••
”Jeg kommunikerer bedre””Jeg føler mig mere tryg””Mit sociale liv er blevet bedre””Jeg føler større selvtillid””Jeg har fået bedre humør””Det går bedre på mit arbejde””Jeg er mindre anspændt”Data fra EuroTrak 2010. Anovum/EHIMA52
Tak for opmærksomheden!
53
Diskussion
