”Stk. 1.Markedsføring af sundhedsydelser efter denne lov skal være saglig. Der må ved markedsfø-ringen ikke anvendes urigtige, vildledende eller mangelfulde angivelser.”2.I§ 2, stk. 5,indsættes som2. pkt.:”Der må ikke benyttes film eller andre former for levende billeder ved markedsføring af sundheds-ydelser på internettet.”3.I§ 2indsættes somstk. 6:”Stk.6.Ved markedsføring af sundhedsydelser skal det oplyses, hvis der på behandlingsstedet ertilknyttet sundhedspersoner, som er underlagt Sundhedsstyrelsens skærpede tilsyn for forhold, somer relevant for udførelse af den markedsførte sundhedsydelse.”4.I§ 4, stk. 1,ændres ”stk. 6” til ”stk. 8”.5.I§ 4indsættes efter stk. 4 som nye stykker:”Stk. 5.Sundhedsstyrelsen kan kræve, at markedsføring, som er i strid med § 2, stk. 1-3 og 5-6, og §3, stk. 2 og 3 bringes til ophør.”Stk. 6.Sundhedsstyrelsen kan kræve, at den ansvarlige for ulovlig markedsføring offentliggør enafgørelse truffet efter stk. 5 eller en berigtigelse af markedsføringen. Sundhedsstyrelsen kan be-stemme offentliggørelsens form og indhold, herunder hvor den skal finde sted.”Stk. 5-7 bliver herefter stk. 7-9.6.I§ 4, stk. 5,der nu bliver stk. 7, ændres ”stk. 6” til ”stk. 8”.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Indledning2. Lovforslagets baggrund og formål2.1. Baggrund2.2. Formål3. Lovforslagets indhold3.1. Saglighedskrav og forbud mod mangelfulde angivelser3.2. Forbud mod at benytte film og andre former levende billeder ved markedsføring på internettet3.3. Krav til reklame hvis der på behandlingssted er tilknyttet sundhedspersoner, som er under-lagt Sundhedsstyrelsens skærpede tilsyn for udførelse af den markedsførte sundhedsydelse3.4. Påbud om ophør3.5. Offentliggørelse4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.6. Administrative konsekvenser for borgere7. Miljømæssige konsekvenser8. Forholdet til EU-retten9. Hørte myndigheder og organisationer mv.10. Sammenfattende skema1. IndledningMed lovforslaget indføres nye regler for markedsføring af sundhedsydelser, ligesom Sundhedssty-relsens muligheder for at håndhæve markedsføringsreglerne styrkes.Lovforslaget indeholder således nye betingelser om, at markedsføring af sundhedsydelser skal væresaglig, og at der ikke må anvendes mangelfulde angivelser. Herudover stilles det som et yderligerekrav, at det ved markedsføringen af en sundhedsydelse skal fremgå, hvis der på behandlingsstedeter tilknyttet sundhedspersoner, som er underlagt Sundhedsstyrelsens skærpede tilsyn for forhold,

som er relevant for udførelse af den markedsførte sundhedsydelse. Med lovforslaget får Sundheds-styrelsen endvidere hjemmel til at give påbud om, at ulovlig markedsføring skal bringes til ophørsamt til at kræve, at den ansvarlige for ulovlig markedsføring skal offentliggøre styrelsens afgørelseeller en berigtigelse, herunder offentliggørelsens form og indhold. Endelig indeholder lovforslaget enbestemmelse om forbud mod at benytte film eller andre former for levende billeder ved markedsfø-ring af sundhedsydelser på internettet.2. Lovforslagets baggrund og formål2.1. BaggrundSom det fremgår af regeringsgrundlaget ”Et Danmark, der står sammen” fra oktober 2011 prioritererregeringen danskernes sundhed højt. Alle danskere skal kunne regne med lige adgang til en hurtigog ordentlig behandling i vores sundhedsvæsen.Det er en grundpille i velfærdssamfundet, at danskerne kan føle sig trygge ved og have tillid til sund-hedsvæsenet. Heri ligger bl.a., at sundhedsydelserne skal leveres rettidigt, effektivt og være af højkvalitet.Stor fokus på den lægelige behandling på private klinikker har rejst forskellige problemstillinger afpatientsikkerhedsmæssig karakter og givet anledning til en gennemgang af de eksisterende patient-sikkerhedsforanstaltninger med henblik på at vurdere, om der kan iværksættes endnu flere initiativer,som over en bred kam kan bidrage til mere og bedre patientsikkerhed.Gennemgangen har resulteret i en samlet patientsikkerhedspakke, som indeholder en række initiati-ver. De kan kategoriseres under følgende overskrifter:Bedre sporbarhed og sikkerhed ved brug af implantater og andet medicinsk udstyrMere sikre lægemidlerFlere muligheder for at gribe ind over for og stille krav til læger, tandlæger m.fl.Mere og bedre oplysning om sundhedsbehandling

Dette lovforslag er ét af flere af initiativerne, som kræver lovændring.2.2. FormålFormålet med lov nr. 326 af 6. maj 2003 om markedsføring af sundhedsydelser er at styrke patien-ternes frie valg i forbindelse med valg af sundhedsydelser samt at skabe øget konkurrence mellemudbydere i sundhedssektoren. Reglerne om markedsføring af sundhedsydelser blev liberaliseretmed loven, således at sundhedspersoner, klinikker, hospitaler m.v. med få modifikationer har fåetmulighed for at markedsføre deres ydelser efter principperne i lov om markedsføring.Det har dog vist sig, at der er behov for at tilpasse reglerne om markedsføring af sundhedsydelser,så de i højere grad ligner reglerne om reklame for lægemidler og medicinsk udstyr. Formålet hermeder at styrke patientsikkerheden og øge sagligheden i markedsføringen.Det er ligeledes formålet med lovforslaget at styrke beskyttelsen af forbrugere, for hvem udførelse afen markedsført sundhedsydelse ikke er sundhedsfagligt begrundet, men som pga. pågående ogforbrugsstimulerende markedsføring kan blive tilskyndet til at få udført ydelsen.3. Lovforslagets indhold3.1. Saglighedskrav og forbud mod mangelfulde angivelser.

3.1.1. Gældende retIfølge lov om markedsføring af sundhedsydelser § 2, stk. 1, må der ved markedsføring af sundheds-ydelser ikke anvendes urigtige, vildledende eller urimeligt mangelfulde angivelser. Markedsføringenmå heller ikke være utilbørlig i forhold til form og fremgangsmåder, jf. § 2, stk. 2 og 3.Forbuddet mod anvendelse af vildledende angivelser indebærer, at der ikke gennem markedsførin-gens udformning og indhold må bibringes patienter en fejlagtig opfattelse af den sundhedsydelse,der bliver markedsført. Ved vurdering af, hvorvidt der er tale om en vildledende angivelse, vil detindgå i vurderingen, at der for sundhedsydelser er tale om et område, hvor patienter på grund afderes sygdom er særlige modtagelige og påvirkelige i forbindelse med markedsføring.Det følger af lovens § 2, stk. 4, at rigtigheden af angivelser om faktiske forhold skal kunne dokumen-teres. Denne bestemmelse skal være med til at sikre, at markedsføringen af en sundhedsydelse ikkeindeholder urigtige, vildledende eller mangelfulde angivelser.3.1.2. Forslagets indholdDet foreslås, at der som supplement til de nuværende krav indføres en bestemmelse om, at mar-kedsføring af sundhedsydelser skal være saglig. Forslaget indebærer, at sundhedsydelser ikke måmarkedsføres ligeså pågående og forbrugsstimulerende som almindelige forbrugsvarer eller tjene-steydelser. Markedsføringen skal være baseret på faglige og relevante oplysninger om sundheds-ydelsen. Der er tale om en stramning af reglerne, herunder i forhold til de almindelige principper ommarkedsføring i lov om markedsføring. Formålet er at beskytte forbrugere og patienter, som, fx pågrund af deres sygdom, kan være mere modtagelige og lettere påvirkelige i forhold til pågående ogaggressiv markedsføring, hvilket kan føre til en efterspørgsel efter sundhedsydelser, der går videreend fagligt begrundet.Det foreslås herudover at lade ordet ”urimeligt” i § 2, stk. 1, udgå, således at der er forbud mod atanvende mangelfulde – og ikke kun urimeligt mangelfulde – angivelser ved markedsføring af sund-hedsydelser. Der er således tale om en stramning af reglerne. Oplysninger om sundhedsydelserne,fordele og risici ved behandling, priser, tilskud m.v. må således ikke være mangelfulde.Det foreslås, at overtrædelse af saglighedskravet og forbuddet mod at anvende mangelfulde angi-velser kan straffes med bøde, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.Lægemiddellovens § 63 indeholder tilsvarende krav om, at reklame for lægemidler skal være saglig,og der findes samme krav om, at reklame for medicinsk udstyr skal være saglig i § 1, stk. 1 i be-kendtgørelse nr. 695 af 28/9 1998 om reklame for medicinsk udstyr.3.2. Forbud mod benyttelse af film og andre former for levende billeder til markedsføring af sund-hedsydelser på internettet3.2.1. Gældende retIfølge lov om markedsføring af sundhedsydelser § 2, stk. 5, må markedsføring ikke finde sted i fjern-syn, film, video eller lignende.Det fremgår af bemærkningerne til loven, at bestemmelsen indebærer, at det hidtil gældende forbudmod markedsføring i fjernsynet videreføres. Der er ifølge bemærkningerne fortsat behov for inden fordette område at opretholde et forbud mod markedsføring i fjernsynet, idet fjernsynet i almindeligheder så stærkt et medie, at patienter med et ønske om helbredelse eller afklaring af deres sygdom vilhave en tendens til at blive påvirket af markedsføring på fjernsyn, og der er nærliggende fare for, atbefolkningen påvirkes til en efterspørgsel efter sundhedsydelser, der går videre end fagligt begrun-det.

3.2.2. Forslagets indholdDet foreslås, at der ikke må benyttes film og andre former for levende billeder ved markedsføring afsundhedsydelser på internettet.De samme hensyn, som begrunder forbuddet mod at benytte markedsføring i fjernsynet, gør siggældende ved benyttelse af film og andre former for levende billeder ved markedsføring af sund-hedsydelser på internettet. Kombinationen af internettet og film eller andre former for levende bille-der er en stærk kommunikationsform, og der er en fare for, at patienter påvirkes til en efterspørgselefter sundhedsydelser, der går videre end fagligt begrundet.3.3. Krav til reklame hvis der på behandlingssted er tilknyttet sundhedspersoner, som er underlagtSundhedsstyrelsens skærpede tilsyn for udførelse af den markedsførte sundhedsydelse3.3.1. Gældende retSundhedsstyrelsen kan i medfør af sundhedslovens § 215, stk. 2, iværksætte skærpet tilsyn medsundhedspersoner, såfremt styrelsen har en begrundet formodning om, at den pågældende sund-hedspersons virksomhedsudøvelse vil udgøre en forringet sikkerhed for patienter.Sundhedsstyrelsen skal offentliggøre beslutninger om skærpet tilsyn. Det sker på styrelsens hjem-meside.I perioden fra 2005-2009 har Sundhedsstyrelsen årligt i gennemsnit sat 25 personer i skærpet tilsyn.Det har fx drejet sig om optikere, som har behandlet børn med skeleproblemer i stedet for at henvisedem til læge, og tandlæger, som ikke har diagnosticeret sygdomme i tænder, eller som ikke har førttilstrækkelig journal. Der var pr. 1. november 2012 xx sundhedspersoner i skærpet tilsyn.Der er i lov om markedsføring af sundhedsydelser ikke fastsat regler, der begrænser markedsføringaf sundhedsydelser, der udføres af sundhedspersoner, som er under skærpet tilsyn af Sundhedssty-relsen.3.3.2. Forslagets indholdDet foreslås, at der indføres en bestemmelse om, at det skal fremgå af en reklame for en sundheds-ydelse, hvis der på behandlingsstedet er tilknyttet sundhedspersoner, som er underlagt Sundheds-styrelsens skærpede tilsyn for forhold, som er relevant for udførelse den markedsførte sundheds-ydelse.Hvis der eksempelvis er tale om markedsføring af brystforstørrende operationer, er det relevant atoplyse om, at der på behandlingsstedet er tilknyttet en sundhedsperson, som er underlagt Sund-hedsstyrelsens tilsyn i forhold til udførelse af sådanne operationer, mens det ikke vil være relevant atnævne, hvis den pågældende sundhedsperson er underlagt tilsyn i forhold til en helt anden typeoperation. Det er relevant at oplyse, om der på behandlingsstedet er tilknyttet sundhedspersoner,som er underlagt Sundhedsstyrelsens tilsyn som følge mangelfuld journalføring.

Det foreslås, at undladelse af at efterkomme bestemmelsen kan straffes med bøde, jf. lovforslagets§ 1, nr. 7.3.4. Påbud om ophør3.4.1. Gældende retIfølge lov om markedsføring af sundhedsydelser § 4, stk. 1, fører Sundhedsstyrelsen tilsyn med lo-vens overholdelse, jf. dog lovens § 4, stk. 6, hvorefter Psykolognævnet fører tilsyn med psykologersmarkedsføring.Sundhedsstyrelsen kan efter lovens § 4, stk. 4, som led i tilsynet med markedsføring af sundheds-ydelser give udtryk for sin opfattelse af sagen. Styrelsen kan endvidere søge iværksat sanktioner iform af bødestraf efter lovens straffebestemmelser.Bestemmelsen indebærer, at styrelsen ved at udtale sig om konkrete sager får mulighed for at søgeat bringe en eventuel ulovlig markedsføring til ophør. Styrelsen har imidlertid ikke mulighed for atkræve, at ulovlig markedsføring bringes til ophør.3.4.2. Forslagets indholdDet foreslås, at Sundhedsstyrelsen får mulighed for at udstede påbud om, at markedsføring af sund-hedsydelser, som er i strid med reglerne i loven, skal bringes til ophør.Det foreslås, at undladelse af at efterkomme et påbud efter § 4, stk. 5, kan straffes med bøde.Der findes en tilsvarende regel i lægemiddellovens § 69, stk. 1, om, at Sundhedsstyrelsen kan kræ-ve, at reklame for lægemidler, som er i strid med reklamereglerne, bringes til ophør.3.5. Offentliggørelse3.5.1. Gældende retStyrelsen kan efter lovens § 4, stk. 4, som led i styrelsens tilsyn give udtryk for sin opfattelse af sa-gen eller søge iværksat sanktioner efter lovens straffebestemmelser. Der er dog ikke fastsat reglerom offentliggørelse af styrelsens afgørelse.3.5.2. Forslagets indholdDet foreslås, at Sundhedsstyrelsen får hjemmel til at kræve, at den ansvarlige for ulovlig markedsfø-ring skal offentliggøre Sundhedsstyrelsens afgørelse eller en berigtigelse, og at styrelsen kan be-stemme offentliggørelsens form og indhold, herunder hvor den skal finde sted.Det foreslås, at undladelse af at efterkomme kravene til offentliggørelse af en afgørelse eller en be-rigtigelse kan straffes med bøde, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.Der findes tilsvarende regler om offentliggørelse af afgørelser og berigtigelser i lægemiddellovens §69, stk. 2, vedrørende reklame for lægemidler.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget vil skærpe Sundhedsstyrelsens tilsyn med markedsføring af sundhedsydelser.Sundhedsstyrelsen vil administrere reglerne som en del af styrelsens tilsyn med markedsføring afsundhedsydelser. Styrelsen skal bruge ressourcer til at informere om og håndhæve de nye regler.Det vil bl.a. medføre merudgifter at håndhæve saglighedskravet og sikre, at påbud om ophør medulovlig markedsføring, offentliggørelse af afgørelser om ulovlig markedsføring og berigtigelser efter-kommes.

Lovforslaget anses at ville medføre merudgifter, som afholdes inden for Ministeriet for Sundhed ogForebyggelses eksisterende økonomiske ramme.Forslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner og kommuner.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.Det kan få økonomiske konsekvenser for behandlingssteder og sundhedspersoner, at det ved mar-kedsføring af en sundhedsydelse skal fremgå, hvis der på behandlingsstedet er tilknyttet sundheds-personer, som er underlagt Sundhedsstyrelsens skærpede tilsyn for forhold, som kan være relevantfor udførelse af den markedsførte sundhedsydelse.Sundhedspersoner og andre annoncører skal sikre, at deres markedsføring er saglig, og de skalefterkomme påbud fra Sundhedsstyrelsen om at ophøre med ulovlig markedsføring samt evt. offent-liggørelse af afgørelser om ulovlig markedsføring eller berigtigelser.Forslaget har i øvrigt ingen væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervsli-vet m.v.6. Administrative konsekvenser for borgereLovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgere.7. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.8. Forholdet til EU-rettenForslaget er ikke en implementering af EU-regler.Direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomhedernes urimelige handelspraksis over for forbru-gerne på det indre marked har til formål at bidrage til et velfungerende indre marked og opnå et højtforbrugerbeskyttelsesniveau gennem tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative be-stemmelser om urimelig handelspraksis, der skader forbrugernes økonomiske interesser. Direktivetomfatter både markedsføring af varer og tjenesteydelser, men det har bl.a. den begrænsning, atbestemmelserne vedrører urimelig handelspraksis, der skader forbrugernes ”økonomiske interes-ser”. Lov om markedsføring af sundhedsydelser har ikke denne begrænsning.Det fremgår af direktivets artikel 3, stk. 3, at dette direktiv ikke berører fællesskabsbestemmelsereller nationale bestemmelser vedrørende produkters sundheds- og sikkerhedsmæssige aspekter.Det fremgår af direktivets artikel 2, litra c, at der ved et ”produkt” forstås en vare eller tjenesteydelse,herunder fast ejendom, rettigheder og pligter.Der er af hensyn til forbrugernes sundhed og sikkerhed grundlag for at bibeholde lov om markedsfø-ring af sundhedsydelse, herunder indføre de foreslåede bestemmelser, som har til formål at styrkepatientsikkerheden og beskytte forbrugerne.Markedsføring af tjenesteydelser på internettet er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direk-tiv 2000/31/EF om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk han-del, i det indre marked. Der gælder et generelt lovvalgsprincip, hvorefter lovgivningen i tjenesteyde-rens etableringsland regulerer dennes virksomhed (afsenderlandsprincippet).Det fremgår af § 3 i lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder vis-se aspekter af elektronisk handel (E-handelsloven), der gennemfører direktiv 2000/31/EF, at en in-

formationssamfundstjeneste, der leveres af en tjenesteyder, som er etableret i Danmark, inden fordet koordinerede område, skal udøves i overensstemmelse med dansk ret. Dette gælder, uanset omtjenesten alene retter sig mod et andet land inden for Den Europæiske Union/Det Europæiske Øko-nomiske Samarbejdsområde. Ved koordineret område forstås regler, der er fastsat i Den Europæi-ske Unions medlemsstater og håndhæves af medlemsstaternes myndigheder, og som omhandlerkrav til informationssamfundstjenester eller krav til leverandører af informationssamfundstjenester,når aktivitet som leverandør påbegyndes eller udøves, jf. E-handelslovens § 2, nr. 8.Det fremgår af E-handelslovens § 4, at en tjenesteyder, der er etableret i et andet land inden for DenEuropæiske Union/Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og som leverer en informati-onssamfundstjeneste, er undtaget fra overholdelse af danske regler inden for det koordinerede om-råde, jf. § 2, nr. 8, selvom tjenesten retter sig mod Danmark, jf. dog §§ 5 og 6.9. Hørte myndigheder og organisationer mv.Lovforslaget har været sendt i høring hos:10. Sammenfattende skemaPositive konsekven-ser/mindreudgifterIngenNegative konsekven-ser/merudgifterLovforslaget anses at villemedføre statslige merudgifter,som afholdes inden for Ministe-riet for Sundhed og Forebyg-gelses eksisterende økonomi-ske ramme.Staten skal bruge ressourcer tilat håndhæve saglighedskravetog sikre, at påbud om ophørmed ulovlig markedsføring,offentliggørelse af afgørelserom ulovlig markedsføring ogberigtigelser efterkommes.Mindre byrderMindre byrderIngenIngen

kedsføringen må heller ikke være utilbørlig i forhold til form og fremgangsmåder ved markedsføringaf sundhedsydelser.Med lovforslaget indføres en supplerende bestemmelse om, at markedsføring af sundhedsydelserskal være saglig. Samme krav stilles til markedsføring af lægemidler og medicinsk udstyr.Saglighedskravet indebærer, at sundhedsydelser ikke må markedsføres ligeså pågående og for-brugsstimulerende som almindelige forbrugsvarer eller tjenesteydelser. Markedsføringen skal værebaseret på faglige og relevante oplysninger om sundhedsydelsen.Der er tale om en stramning af reglerne – også i forhold til de almindelige principper om markedsfø-ring i lov om markedsføring. Formålet er at beskytte patienterne, som på grund af deres sygdom kanvære mere modtagelige og lettere påvirkelige i forhold til pågående og aggressiv markedsføring,hvilket kan føre til en efterspørgsel efter sundhedsydelser, der går videre end fagligt begrundet. Her-udover er det formålet at beskytte forbrugere for hvem den markedsførte sundhedsydelse ikke ersundhedsfagligt begrundet, men som pga. pågående og forbrugsstimulerende markedsføring kanblive tilskyndet til at få udført ydelsen.Som eksempler på markedsføring, der kan være i strid med saglighedskravet, kan nævnes sund-hedsydelser, der markedsføres med udsagn om ”vanvittige rabatter” og et primært fokus på stærktnedsatte priser, som kun indeholder meget sparsomme oplysninger om sundhedsydelsen. En oplys-ning om prisen for en sundhedsydelse er en relevant oplysning for patienterne, men denne form formarkedsføring er ikke saglig, da der mangler faglige og relevante oplysninger om sundhedsydelsen,og der primært er fokus på rabatter/stærkt nedsatte priser i reklamen.Det kan være i strid med saglighedskravet at afholde konkurrencer og udlodde præmier i forbindelsemed markedsføring af sundhedsydelser. Der er risici forbundet med de fleste sundhedsydelser, ogmarkedsføringen af sundhedsydelser bør som nævnt ikke føre til en efterspørgsel, der går videreend fagligt begrundet.Herudover kan det være i strid med saglighedskravet, hvis markedsføringen indeholder overdrevneeller skræmmende udsagn om sygdomme eller helbredelse, hvis man på overdreven eller skræm-mende måde gør brug af billeder af ændringer af den menneskelige krop, der skyldes sygdomme,eller behandlingens (sundhedsydelsens) indvirkning på den menneskelige krop, hvis man giver ind-tryk af, at behandlingen er sikker eller uden risici, eller hvis man giver indtryk af, at det almindeligevelbefindende kan forringes, hvis man ikke bliver behandlet.Det foreslås, at overtrædelse af saglighedskravet kan straffes med bøde, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.Lægemiddellovens § 63 indeholder tilsvarende krav om, at reklame for lægemidler skal være saglig,og der findes samme krav om, at reklame for medicinsk udstyr skal være saglig i § 1, stk. 1 i be-kendtgørelse nr. 695 af 28/9 1998 om reklame for medicinsk udstyr.Herudover foreslås det, at slette ordet ”urimeligt” i § 2, stk. 1, således at der gælder et forbud mod atanvende mangelfulde angivelser ved markedsføring af sundhedsydelser. Der er tale om en stram-ning af reglerne, da det i dag er et krav, at der skal være tale om ”urimeligt” mangelfulde angivelser.Det foreslås, at overtrædelse af forbuddet mod at anvende mangelfulde angivelser kan straffes medbøde, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.Til nr. 2

Forslaget indebærer, at der ikke må benyttes film eller andre former for levende billeder ved mar-kedsføring af sundhedsydelser på internettet.Det vil således ikke være lovligt at benytte nogen former for levende billeder, herunder, film, video-klip, internet-tv og direkte udsendelser, ved markedsføring på internettet.Det foreslås, at overtrædelse af dette forbud kan straffes med bøde, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.Markedsføring af sundhedsydelser på internettet er omfattet af loven, såfremt den sker fra en virk-somhed, der er etableret i Danmark, jf. pkt. 8 i de almindelige bemærkninger.Til nr. 3Sundhedsstyrelsen kan i medfør af sundhedslovens § 215, stk. 2, iværksætte skærpet tilsyn medsundhedspersoner, såfremt styrelsen har begrundet formodning for, at den pågældende sundheds-persons virksomhedsudøvelse vil udgøre en forringet sikkerhed for patienter.For at sikre at patienterne på et oplyst grundlag tager stilling til, om man vil benytte et tilbud om ensundhedsydelse fra et reklamerende behandlingssted, indføres med lovforslaget en bestemmelseom, at det skal fremgå af en reklame for en sundhedsydelse, hvis der på behandlingsstedet er til-knyttet sundhedspersoner, som er underlagt Sundhedsstyrelsens skærpede tilsyn for forhold, somkan være relevant for udførelse af den markedsførte sundhedsydelse.Det foreslås, at undladelse af at efterkomme reglerne kan straffes med bøde, jf. lovforslagets § 1, nr7.Til nr. 4Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at der i § 4 indsættes ny stykker 5 og 6.Til nr. 5Sundhedsstyrelsen har i dag ikke mulighed for at kræve, at den ansvarlige for ulovlig markedsføringskal bringe markedsføringen til ophør. Det foreslås derfor, at Sundhedsstyrelsen får en hjemmel, dergiver Sundhedsstyrelsen mulighed for at udstede påbud om, at markedsføring af sundhedsydelser,som er i strid med reglerne i loven, skal bringes til ophør. Overtrædelse af et påbud fra Sundhedssty-relsen vil i sig selv være strafbart.Det foreslås endvidere, at Sundhedsstyrelsen får hjemmel til at kræve, at den ansvarlige for ulovligmarkedsføring skal offentliggøre Sundhedsstyrelsens afgørelse om, at den ansvarlige er blevet på-lagt at standse markedsføringen, eller udsender en berigtigelse af markedsføringen, og at styrelsenkan bestemme offentliggørelsens form og indhold, herunder hvor den skal finde sted.Adgangen til at kræve offentliggørelse af afgørelser og rettelser forudsættes kun anvendt, hvor detskønnes hensigtsmæssigt eller nødvendigt for at rette misforståelser, korrigere misvisende oplysnin-ger og lignende. Kravene til offentliggørelsens form og indhold skal være proportionale med omfan-get og karakteren af den ulovlige markedsføring.Bestemmelserne vil styrke Sundhedsstyrelsens kontrol med markedsføring af sundhedsydelser.Det foreslås, at undladelse af at efterkomme et påbud efter § 4, stk. 5 eller krav om offentliggørelseaf en afgørelse eller en berigtigelse efter § 4, stk. 6, kan straffes med bøde, jf. lovforslagets § 1, nr.7.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formuleringLovforslaget§1I lov om markedsføring af sundhedsydelser,jf. lov nr. 326 af 6. maj 2003, foretages følgendeændringer:§ 2.Stk. 1.Der må ikke ved markedsføring af sund-hedsydelser efter denne lov anvendes urigtige,vildledende eller urimeligt mangelfulde angivel-ser.Stk. 2.Bestemmelsen i stk. 1 gælder også angi-velser, der på grund af deres form, eller fordi deangår uvedkommende forhold, er utilbørlige overfor andre, herunder andre sundhedspersonereller forbrugere.Stk. 3.Der må ikke anvendes vildledende frem-gangsmåder eller øvrige fremgangsmåder, så-fremt de på grund af deres særlige form, ellerfordi de inddrager uvedkommende forhold, erutilbørlige over for andre, herunder andre sund-hedspersoner eller forbrugere.Stk. 4.Rigtigheden af angivelser om faktiskeforhold skal kunne dokumenteres.Stk. 5.Markedsføring må ikke finde sted i fjern-syn, film, video eller lignende.2.I § 2, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:”Der må ikke benyttes film eller andre former forlevende billeder ved markedsføring af sundheds-ydelser på internettet.”3.I§ 2indsættes somstk. 6:”Stk.6.Ved markedsføring af sundhedsydelserskal det oplyses, hvis der på behandlingsstedeter tilknyttet sundhedspersoner, som er underlagtSundhedsstyrelsens skærpede tilsyn for forhold,som er relevant for udførelse af den markedsfør-te sundhedsydelse.4.I§ 4, stk. 1,ændres ”stk. 6” til ”stk. 8”.Stk. 2.Sundhedsstyrelsen kan kræve meddeltalle oplysninger, som skønnes nødvendige tilafgørelse af, om et forhold falder ind under lo-vens bestemmelser. Oplysningerne kan kræves1.§ 2, stk. 1,affattes således:

meddelt inden for en kort frist, når det gældersammenlignende reklame, eller når det efteromstændighederne skønnes påkrævet.Stk. 3.Sundhedsstyrelsen kan på eget initiativeller på baggrund af klager fra andre optagesager til behandling. Sundhedsstyrelsen er ikkeforpligtet til at behandle alle sager, som fore-lægges. Sundhedsstyrelsen skal ved optagelseaf sager til behandling navnlig lægge vægt påvaretagelsen af hensynet til forbrugerne.Stk. 4.Sundhedsstyrelsen kan som led i tilsynetgive udtryk for sin opfattelse af sagen.Stk. 5.Sundhedsstyrelsen kan efter indhentetudtalelse fra Forbrugerombudsmanden fastsæt-te nærmere regler for markedsføring efter dennelov, jf. dog stk. 6 vedrørende nærmere regler forpsykologer.Stk. 6.Psykolognævnet, jf. lov nr. 494 af 30. juni1993 om psykologer m.v., fører tilsyn med psy-kologers markedsføring og kan som led i tilsynetgive udtryk for sin opfattelse af sagen eller søgeiværksat sanktioner efter lovens § 5, stk. 1 og 2.Psykolognævnet kan i denne forbindelse efterindhentet udtalelse fra Forbrugerombudsman-den fastsætte nærmere regler for psykologersmarkedsføring efter denne lov.Stk. 7.Sundhedsstyrelsens afgørelser efterdenne lov kan ikke indbringes for anden admini-strativ myndighed.§ 5.Stk.1.Overtrædelse af § 2, stk. 1-3 og 5, og § 3,stk. 2 og 3, straffes med bøde.

§1

1.

§2

§3

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov