Revurderingen får patientmæssige og socioøkonomiske konsekvenserMedicinaltilskudsnævnets [MTN] seneste anbefaling i forhold til lægemidler til kronisksmerte1både begrænser adgangen til innovative behandlingsmuligheder for kroniskesmertepatienter og medfører desuden unødige negative socioøkonomiskekonsekvenser, der rækker udover sundhedssektoren.Udgifterne forbundet med kronisk smerte er mere end blot medicinskePå dialogmødet den 28. juni 2012 diskuteredes flere aspekter af den danskesundhedssektor. Også MTNs revurderingsprocedurer og seneste anbefalingerdiskuteredes også, herunder tilskud til lægemidler til kroniske smertepatienter. Derblev i den forbindelse fremlagt, at de største samfundsmæssige udgifter forbundetmed denne type patienter reelt ligger i de indirekte udgifter (fx passiv forsørgelse,fysioterapi og psykologbistand), mens udgifter til smertestillende medicin blot udgørcirka 2‐3 % af patientudgifterne2. Kort sagt, hvis denne anbefaling gennemføres vil dethave vidtrækkende konsekvenser for patienterne, for kommunernes budgetter,regionernes hospitaler samt for beskæftigelsen i Danmark. Dansk Sundhedsinstitutskrev herom i en analyse i december 2011:”The […]cost of pain [in Denmark] suggests that chronic pain is associated with increased health carecosts, increased mortality, increased premature retirement from work, and days off work. Also, medicaltreatment of chronic pain is substantial, yet often insufficient or not optimal”.(Christensen, Bilde & Guvstavsson, 2011: 3)

Kronisk smerte er mere kompleks end hvad det gøres tilMTNs anbefaling tager tilsyneladende ikke højde for ovenstående, og anbefalingenvirker mere som et tegn på klassisk kassetænkning end som et tegn på reel medicinskrationale. MTN efterlader ifølge FAKS nemlig ca. 20.000 kroniske smertepatienteruden tilskud til den smertedækning, de har behov for. Indrømmet; MTN har medanbefalingen af generelt tilskud til opioider som Morfin og Oxycodon hjulpet mangesmertepatienter, men sagen er den, at opioider primært virker på såkaldte nociceptive(skader og sygdomme i væv) smerter. Kronisk smerte er mere kompleks end som så,og de rummer ofte både nociceptiveogneuropatiske (skader på nervesystemet)smertekvaliteter3. Smertelæge Christian Nielsen fra Give Smerteklinik forklarer:

Medicintilskudsnævnets supplerende indstilling til tilskudsstatus for stærke smertestillende lægemidler (opioider)[http://laegemiddelstyrelsen.dk/~/media/1F96A2E3DE1E48299BC16D4882828081.ashx]2Christensen, Bilde & Guvstavsson (2011)Socio‐economic Consequences of Pain‐Intensive Diseases in Denmark,DanskSundhedsinstitut3Baastrup (2010)Smerte – hvad er det?,Netdoktor.dk[http://www.netdoktor.dk/sygdomme/kroniskesmerter/hvad_er_smerter.htm]

”Vi har i behandlingen af patienter med svær kronisk smerte med en neuropatisk smertekomponentbrug for lægemidler, som har forholdsvis få bivirkninger, og som samtidig specifikt også virker på denneuropatiske smerte. Dette kunne for eksempel være patienter med svære kroniske smerter i ryggen ogmed en påvirkning af nerverne”.

Nu forholder det sig dog sådan, at MTNs anbefaling lægger op til, at lægemidler dernetopharvist effekt på begge disse smertekvaliteter, kan man kun få adgang til viaenkelttilskud. Her opstår der desuden et patientsikkerhedsproblem, da det nyligt erblevet påvist, at læger ofte helt fravælger at søge om enkelttilskud for deres patienter,og i stedet udskriver anden og mulig ringere behandling4. Kort sagt, er der medgennemførelse af anbefalingen risiko for ulighed for sundhedstilbud til patienter medsvære kroniske smerter. Konklusionen må være, at gennemførelsen MTN anbefalingvil dette bibeholde mange kroniske smertepatienter i passiv forsørgelse og medringere livskvalitet.Spørgsmålet er endeligt:Mener sundhedsudvalget ikke, der bør være tilskud til de lægemidler, der bådevirker på nociceptive og neuropatiske smerter, så

alle

kroniske smertepatienter kanopnå bedre livskvalitet, tages væk fra passiv forsørgelse og så vi giver

alle

kroniskesmertepatienter mulighed for at bidrage til samfundet gennem beskæftigelse?