SUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 473: Rapporten "En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade" fra KL

IndholdForord ....................................................................................................................................... 31. Indledning ........................................................................................................................ 42. Mål for udviklingen på det kommunale hjerneskadeområde ....................................... 63. Udspillets ti anbefalinger ................................................................................................ 74. Status for hjerneskadeområdet i kommunerne ........................................................... 125. En god udredning og den rette indsats ....................................................................... 216. Udbud og efterspørgsel af indsatser til borgere med komplekse hjerneskader ....... 25

Borgere med komplekse hjerneskader skal have godkvalitetForordKL ønsker med udspillet på hjerneskadeområdet og de ti anbefalinger at sikre, atalle borgere med hjerneskade får en indsats af en høj kvalitet. Det betyder, atkommunerne må styrke samarbejdet med hinanden og med specialiseredeinstitutioner for de ca. 2.500 borgere, som hvert år bliver ramt af en komplekshjerneskade.Her er det helt afgørende, at rehabiliteringsindsatsen sker i et samspil mellemkommunen og de specialiserede vidensmiljøer. Det er kommunernes ansvar atsikre, at denne viden er til rådighed og på bedste vis bliver brugt og understøtterden enkelte borgers rehabilitering.Hvis KL’s udspil på hjerneskadeområdet realiseres, vil det betyde, at alle borgeremed hjerneskader kan være sikre på, at kommunerne råder over og anvender denrette palet af specialkompetencer. Udspillet vil sikre, at kommunerne lever op tilderes forsyningsansvar og at der er det nødvendige økonomiske sikkerhedsnetunder de specialisttilbud, som kommunerne er fælles om.KL vil dog også stille en række krav til de specialiserede tilbud. Det skal væreklart, hvad tilbuddene tilbyder og hvilken kvalitet man kan forvente. Derfor invi-terer KL de centrale sundhedsmyndigheder til et samarbejde, så vi får nogle klarekrav til, hvad der skal til for at være et specialiseret hjerneskadetilbud.KL vil med udspillet styrke samspillet mellem de specialiserede tilbud og kompe-tencer i kommunerne. Borgere med hjerneskader skal så vidt muligt have tilbudtrehabilitering i det nære. For det er der evidens for, virker.Vi er overbevist om, at udspillet vil være et godt afsæt for det videre arbejde påhjerneskadeområdet. Kommunerne er nået langt på de 5 år, de har haft det fuldeansvar for rehabilitering efter sygehusindlæggelse. De næste år vil kommunernemed den omfattende kompetenceudvikling blive oprustet yderligere. Med detteudspil vil vi bane vejen for, at kommunerne får taget hånd om alle borgere meden hjerneskade.God læselyst!Erik NielsenFormand

1. IndledningKommunerne har de sidste fem år haft det fulde ansvar for rehabilitering afborgere med hjerneskade efter udskrivning fra sygehuset. Det har været fem år,hvor kommunerne har oprustet indsatsen. Flere borgere end tidligere modtagergenoptræning, og kommunerne har udviklet, målrettet og integreret de tilbud ogkompetencer, som de overtog fra amterne med de kompetencer, der allerede var ikommunerne. Det betyder, at kommunerne i dag kan tilbyde borgere med hjerne-skade en helhedsorienteret rehabiliteringsindsats, hvor der er fokus på at fåborgerens hverdagsliv til at fungere med bolig, job, familie og netværk.I 2012 har kommunerne sat ekstra fokus på senhjerneskadeområdet. Erhvervethjerneskade er et særligt tema i alle fem rammeaftaler på social- og specialunder-visningsområdet. Samtidig betyder Ministeriet for Sundhed og Forebyggelsespulje til udmøntning af forløbsprogrammerne, at kommunerne styrker kompe-tenceniveauet blandt de kommunale medarbejdere og opruster på indsatssiden.Imidlertid er der en gruppe, som har så komplekse hjerneskader, at de efter syge-husophold har brug for en specialiseret indsats. KL’s udspil på hjerneskade-området er især rettet mod denne gruppe og opstiller en række anbefalinger til,hvordan indsatsen for denne gruppe løftes og bliver mere ensartet på tværs aflandet.KL ønsker med udspillet at udstikke retningen for udviklingen på det kommunalehjerneskadeområde de kommende år. Udspillet er KL’s bud på, hvordan kommu-nerne udvikler rehabiliteringsindsatserne for borgere med hjerneskade, både somenkeltkommuner, i tværkommunalt regi og i samarbejde med andre aktører.

2. Mål for udviklingen på det kommunalehjerneskadeområdeKL’s udspil baserer sig på følgende mål for udviklingen på hjerneskadeområdet:At den enkelte borger sikres et rehabiliteringstilbud af god kvalitet, som svarertil den enkelte borgers behov.At mestringsperspektivet strategisk og systematisk fremmes gennem opbyg-ning og udvikling af både monofaglige og multidisciplinære kompetencer.At de specialiserede kompetencer i videst muligt omfang skal kunne integreresmed de basale og avancerede kompetencer, således at borgeren oplever ensammenhængende og fleksibel indsats.At rehabilitering bør ydes tættest muligt på borgerens nærmiljø, hvor borgerenskal bruge færdighederne. Der er ifølge MTV om hjerneskaderehabiliteringevidens for, at de sociale, kognitive, fysiske og psykiske funktioner trænesbedst i de omgivelser, borgeren skal vende tilbage til.At kommunerne alene eller i fællesskab sikrer et tilstrækkeligt volumen iindsatserne til at opretholde de nødvendige kompetencer og erfaring medrehabilitering af personer med komplekse hjerneskader.At kommunerne i hver region samarbejder om at sikre, at alle kommuner harlige adgang til rehabiliteringsindsatser på specialiseret niveau.At indsatserne tager afsæt i LEON-princippet, så personer med erhvervethjerneskade tilbydes den rette rehabilitering under hensynstagen til hensigts-mæssig ressourceudnyttelse.

3. Udspillets ti anbefalingerAnbefalingerne i dette udspil tager afsæt i Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammerfor rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade, MTV om hjerneskade-rehabilitering samt de analyser, Rambøll har gennemført for KL i forbindelse medudspillets tilblivelse.Udfordringen på hjerneskadeområdet er, både i sygehusregi og særligt i det næresundhedsvæsen, at der findes meget lidt evidens på rehabiliteringsområdet. En afårsagerne er, at det er svært at vurdere en given indsats effekt, fordi hjerneskade-området er karakteriseret af en stor variation i diagnose, symptomer, sygdomsgradog sygdomsvarighed (MTV om hjerneskaderehabilitering, Sundhedsstyrelsen).Med Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer for rehabilitering af borgere mederhvervet hjerneskade og MTV om hjerneskaderehabilitering, er der skabt et godtafsæt for at udvikle indsatserne på området.Sundhedsstyrelsens forløbsprogram har følgende anbefalinger til kommunerne:At genoptræningsplanen samt evt. yderligere kommunal interdisciplinær vurdering af pers o-nens funktionsevne og livssituation inddrages, både før og efter hjerneskadens opståen(familie, fritid og erhverv).At det fremgår, hvilken forbedring af funktionsevnen, som personen forventes at kunneopnå ved rehabilitering, herunder behovet for intensitet og varighed af indsatsen.At oplysninger fra almen praksis og rådgivning fra VISO eller andre aktører, herunder despecialiserede hjerneskadetilbud, kan indgå i kommunens vurdering.At kommunerne etablerer en hjerneskadekoordinatorfunktion med neurofaglig viden til atkoordinere rehabiliteringsindsatsen.At der sikres adgang til graduerede rehabiliteringstilbud til personer med behov herfor, her -under udarbejder visitationsretningslinjer til de forskellige tilbud.At regioner og kommuner sikrer tilstrækkelig og opdateret neurofaglig viden blandt alleinvolverede faggrupper. De relevante selskaber bør definere og afgrænse neurofaglig vidensamt beskrive kompetenceniveauer for de enkelte faggrupper på de forskellige specialist -niveauer på sygehus og i kommunerne.MTV om hjerneskaderehabilitering peger på følgende punkter af relevans for den kom-munale indsats:At hjerneskadede borgere ofte har meget individuelle behov for rehabilitering, hvi lket kanvære vanskeligt at håndtere med standardiserede forløb. Der peges på behovet for at for -mulere standarder i forhold til måden, hvormed hjerneskaderehabiliteringen organiseres,herunder standarder for koordinering, faglige kompetencer, multidisciplinært samarbejde,antal ansatte, mål og indikatorer for indsatsen mv.At kommunerne i relation til rehabilitering bør sikre tilstrækkelig volumen for at opretholdeerfaring og kompetencer samt hensigtsmæssig ressourceudnyttelse.

Med afsæt i ovenstående, oplistes her ti anbefalinger for at styrke indsatsen særligtrettet mod den specialiserede rehabilitering. Anbefalingerne er primært rettet modkommunerne og KL, men et løft af området vil også kræve, at andre, herunder denationale myndigheder og de specialiserede tilbud, justerer deres indsats. Dette erogså reflekteret i anbefalingerne.Anbefaling 1: Alle kommuner skal sikre, at borgerne har adgang til specia-liseret hjerneskaderehabilitering, enten i egne tilbud, i tværkommunaletilbud eller ved samarbejde med specialiserede tilbudFor at sikre høj kvalitet i rehabiliteringen til alle borgere, skal kommunerne, i regiaf samarbejdet om rammeaftalen, udarbejde en fælles plan for, hvordan allekommuner råder over specialiserede kompetencer, hvis de ikke selv besidder dem.Det skal være klart for borgeren, hvilke specialiserede tilbud, kommunen sam-arbejder med. Det skal være tydeligt, at kommunerne løfter deres forsynings-ansvar på området.Anbefaling 2: Der skal skabes økonomisk bæredygtighed for de mest spe-cialiserede tilbudKL anbefaler, at kommunerne aftaler modeller, som sikrer et bedre økonomisksikkerhedsnet for de mest specialiserede tilbud, end den traditionelle takstfina n-siering giver. KL anbefaler, at kommunerne identificerer disse tilbud og laver denødvendige aftaler.Der er endvidere behov for, at indsatserne på de specialiserede tilbud udvikles ogbliver mere fleksible, så den specialiserede indsats på bedst mulig vis integreres ide kommunale tilbud. Det kan fx være i form af satellitenheder fra de specialise-rede enheder ude i kommunerne, eller via kontrakter om faglig understøttelse afden enkelte kommunes indsats.

Anbefaling 3: KL anbefaler en konsolidering blandt de specialiserede til-bud på hjerneskadeområdet, som resulterer i få, særligt stærke vidensmil-jøer, som både kan bistå kommunerne i rehabiliteringsarbejdet og under-støtter den faglige udvikling og forskningEn afdækning, Rambøll har lavet for KL, viser, at indholdet i de specialiseredetilbud ikke altid er entydigt og gennemsigtigt. Der er behov for at udvikle og kon -solidere disse tilbud med afsæt i standarder for tværfaglige og monofaglige kom-petencer i den specialiserede rehabiliteringsindsats, jf. anbefaling 5. Der er ogsåbehov for, at de to specialsygehuse på hjerneskadeområdet i højere grad udviklestil særlige vidensmiljøer, som understøtter, udvikler og kvalitetssikrer den kom-munale rehabilitering.Anbefaling 4: Alle kommuner skal have en organisering, som understøtteren koordineret rehabiliteringsindsats på tværs af forvaltningsområder, fxvia en hjerneskadekoordinatorKL anbefaler, at alle kommuner sikrer en stringent, koordineret og tværfaglig ind-sats, fx i form af en koordinator eller koordinerende forum med klare kompeten-cer. Hovedparten af kommunerne har i dag en hjerneskadekoordinatorfunktion,der både kan bestå af en hjerneskadekoordinator og/eller et koordinerende team.De nuværende erfaringer med en koordinatorfunktion i de komplekse sager, hvoren borger kan have kontakt til mange forskellige instanser, er gode og bør ud -bredes til alle kommuner.Anbefaling 5: Der skal udvikles nationale standarder for tværfaglige ogmonofaglige kompetencer i den specialiserede rehabiliteringsindsatsDer kræves en række tværfaglige og monofaglige kompetencer i indsatsen forborgere med behov for en specialiseret hjerneskaderehabilitering. Pt. ligger detikke fast, hvilke indsatser, der kræver hvilke kompetencer. KL anbefaler, at derudvikles klare nationale retningslinjer, som sikrer et bedre afsæt for at sikre kva -liteten i de specialiserede indsatser. KL vil invitere Sundhedsstyrelsen til et sam-arbejde om at opstille en række faglige standarder for tværfaglige og monofagligekompetencer. Udarbejdelsen af standarderne tager afsæt i det arbejde, som alle -rede er igangsat i regi af Sundhedsstyrelsen og KL med at udvikle kliniske ret -ningslinjer.Anbefaling 6: Alle kommuner skal inden for én uge have kontaktet borge-ren og givet borgeren en plan for genoptræningsforløbetKL anbefaler, jf. KL’s udspil om det nære sundhedsvæsen, at alle skal have af-klaret deres fysiske genoptræningsforløb inden for én uge. Borgeren skal her havevurderet sit genoptræningsbehov, herunder hvornår genoptræningsforløbet skaligangsættes, samt en begrundelse herfor. KL anbefaler ligeledes, at alle kommunerer i en tæt dialog med hospitalerne for at sikre, at genoptræningsplanerne erfyldestgørende.

Anbefaling 7: Alle kommuner skal med afsæt i Voksenudredningsmetodensikre ensartethed og sammenhæng mellem udrednings- og rehabilite-ringsindsatsen. Voksenudredningsmetoden skal suppleres med hjerne-skadespecifikke redskaberEn væsentlig forudsætning for en god rehabilitering af borgere med hjerneskadeer, at kommunerne sikrer en god udredning og stratificering af borgerne, så denenkelte borger får et tilbud, der svarer til behovet. Det skal ske med et fælles red-skab mellem de forskellige forvaltningsområder og eksterne aktører samt medinddragelse af borgeren og de pårørende. Her har en systematisk sagsbehand-lingsmetode en stor betydning. KL’s afdækning af brugen af Voksenudrednings-metoden (VUM) på hjerneskadeområdet viser, at modellen er anvendelig somsagsbehandlings- og stratificeringsværktøj. VUM’en skal imidlertid suppleres medet specifikt hjerneskadeværktøj, hvis den skal kunne anvendes. KL anbefaler, at etsådant værktøj udvikles i samarbejde mellem KL og de centrale social- og sund-hedsmyndigheder.Anbefaling 8: Alle kommuner skal have de samme klare og tilgængeligevisitationsretningslinjer for rehabilitering af personer med erhvervethjerneskadeFlere kommuner er, som en del af arbejdet med at implementere forløbspro-grammerne, i gang med at udarbejde visitationsretningslinjer for hjerneskade-området. Disse visitationsretningslinjer skal bl.a. gøre det synligt over for borgeremed en hjerneskade, hvilken indsats, de kan forvente, herunder hvilke specialise-rede hjerneskadetilbud, som den enkelte kommune samarbejder med. Der er be-hov for, at der på baggrund af disse retningslinjer bliver udarbejdet nogle natio -nale visitationsretningslinjer, som alle kommuner kan tage afsæt i.Anbefaling 9: KL anbefaler, at VISO og ViHS’s nationale overblik og videnbruges mere aktivt i udviklingen af hjerneskadeområdetVISO og ViHS’s nationale overblik over specialviden bør inddrages i KKR’s be -slutninger i forbindelse med aftaler om sikring af den specialiserede viden(Ramme- og udviklingsaftalerne). Samtidig skal kommunerne også, på baggrundaf den viden, de får via arbejdet med rammeaftalerne, kunne komme med forslagtil VISO om specialiserede kompetencer på hjerneskadeområdet, der bør opdate -res, videreudvikles eller udbredes (almengøres).Anbefaling 10: Alle kommuner skal dokumentere deres indsatser på hjerne-skadeområdetEn forudsætning for løbende kvalitetsudvikling på hjerneskadeområdet er, at allekommuner arbejder mere systematisk på at dokumentere og evaluere de kommu-nale indsatser. Der ligger fortsat et stort arbejde i at styrke arbejdet med registre-ringer af test og målinger, så det sikres, at rehabiliteringen sker på en veltilrette-lagt måde.

Horsens Kommune bruger specialviden aktivt på hjerneskadeområdetHorsens Kommune har etableret et specialrådgivnings- og udredningstilbud ”Hjernekernen” påCenter for Kommunikation og Hjælpemidler, som kommunen overtog fra amtet i 2007.Der er udviklet et koordinerende forum mellem myndigheder (jobcenter, myndighedsafdelingenog sygehusene) og mellem Hjernekernen. Hjernekernens kerneydelse er hjerneskadekoordineringog specialrådgivning. Neuropsykolog og anden relevant viden bruges ad hoc.Der er også etableret et hjerneskadesamråd, som skal sikre det optimale rehabiliteringsforløb(som sigter mod både fase II og III i Sundhedsstyrelsens forløbsprogra m om hjerneskaderehabi-litering). Hjerneskadesamrådet drøfter, som forberedelse til et rehabiliteringsmøde, mulighedernefor indsatsen i Horsens Kommune. Samrådet er sammensat af et fast panel af fagpersoner ogsuppleres ad hoc efter behov. Myndighedsafgørelserne koordineres mellem de enkelte myndig-hedsdele, og der udarbejdes en samlet rehabiliteringsplan. Koordinatorerne sikrer, at den over-ordnede plan gennemføres sammen med borgeren i samarbejde med Hjernekernen. Hjernekernenkoordinerer og rådgiver om, hvad der skal til for at få hverdagen til at fungere igen efter enhjerneskade. Der vil ofte være tale om at koordinere forskellige indsatser.

Uddannelsesprogrammerne har både fokus på at uddanne nøglemedarbejdere,som besidder en særlig viden om de komplekse sager, samtidig med, at der skeren generel kompetenceudvikling, der gør, at frontpersonale i fx jobcentre oghjemmeplejen bliver bedre til at opspore og håndtere borgere med senhjerne -skade.Kommunerne går sammen om at styrke kompetencerneDe 19 kommuner i Region Midtjylland samarbejder om en fælles kompetenceudvikling af med -arbejderne på hjerneskadeområdet. Kompetenceudviklingen omfatter to uddannelsesforløb:Nøglepersonuddannelse om hjernens funktion, skader og rehabilitering samt styring af kom-plekse sager. Målgruppen for den første uddannelse er kommunale sundhedspersoner med enmellemlang videregående uddannelse, der via en faglig opkvalificering på området bliver i standtil at undervise andre ansatte i deres respektive kommuner – eksempelvis frontpersonale i ad-ministrationen, ansatte i hjemmeplejen og andre kommunale tilbud. Målgruppen for den andenuddannelse er medarbejdere i koordinerende funktioner/koordinatorer, og skal styrke medarbej-dernes kompetencer i forhold til at styre de komplekse sagsforløb med mange aktører, bådeinternt i kommunen og eksternt i form af private og regionale levera ndører.Kommunerne har også andre steder i landet iværksat fælles kompetenceudvikli ng.

Udviklingen i kommunernes hjerneskadetilbud er sket i takt med, at kommuner-nes genoptræningstilbud er vokset markant.I den forbindelse arbejdes der løbende med at reducere ventetider og skabe sa m-menhæng mellem træningsindsatsen og de øvrige rehabiliteringstilbud for de per-soner med hjerneskader.Et vigtigt indsatsområde er at sikre en god overlevering fra sygehus til kommunenherunder, at genoptræningsplanen indeholder en kognitiv vurdering. Der er enløbende erkendelse af det store potentiale, som en helhedsorienteret genoptræ-nings- og rehabiliteringsindsats har.Kommunerne har de senere år haft stor fokus på at koble genoptræning til kom -munens øvrige velfærdsindsatser og finde nye metoder til at udvikle rehabilite-ringsområdet.Kommunerne har også oprettet specialrettede genoptræningstilbud. En under-søgelse fra Gallup fra 2011 viser, at 86 % af kommunerne har etableret tilbud påapopleksiområdet og at flere kommuner også samarbejder om de specialrettedetilbud.

Gladsaxe Kommunes behandlings- og genoptræningsteam på hjerneskadeområdetGladsaxe Kommune har oprettet et nyt behandlings- og genoptræningsteam, der træder om-gående til, når en borger efter ulykke eller sygdom får en hjerneskade. Dermed øges chancen forat få et aktivt og selvstændigt liv. Det nyoprettede team består af en neuropsykolog, en audio-logopæd, ergoterapeuter, fysioterapeuter, plejepersonale og sagsbehandlere. Snart tilknyttesteamet også en hjemmevejleder. Teamet samarbejder med hjerneskadekoordinatoren og denramte borger om at lave en plan, der tager udgangspunkt i borgerens ønsker, behov og ressour -cer. Med etableringen af det neurofaglige rehabiliteringsteam, kan Gladsaxe i langt de fleste for-løb tilbyde rehabilitering og genoptræning i borgerens nærmiljø på et højt fagligt niveau.

De enkelte kommuner gør på forskellig vis brug af specialiserede indsatser påhjerneskadeområdet alt efter, hvilke kompetencer, de selv råder over, og hvilketsamarbejde, de indgår i. Nogle kommuner har specialiserede tilbud eller kompe-tencer, andre samarbejder med andre kommuner, andre har aftaler med en ellerflere specialiserede tilbud. Der er dog brug for støre synlighed ift., hvad man somborger kan forvente, hvis man har brug for indsatser på hjerneskadeområdet.Forløbsprogrammerne for hjerneskaderehabilitering anbefaler, at alle kommunerudarbejder visitationsretningslinjer for rehabilitering af personer med erhvervethjerneskade til brug ved udredning og stratificering. Mange kommuner har igang-sat arbejdet, jf. boksen herunder. Der er imidlertid behov for en national opsam-ling, som sikrer samme faglige standard i visitationsretningslinjere over helelandet.Visitationsretningslinjerne kan hensigtsmæssigt offentliggøres på kommunenshjemmeside. I den forbindelse vil det ligeledes være vigtigt at beskrive de speciali-serede hjerneskadetilbud, som den enkelte kommune samarbejder med.Kommunerne er godt i gang med at udarbejde visitationsretningslinjerKommunerne i Region Hovedstaden er i maj 2012 blevet spurgt om, hvorvidt de har retnings-linjer eller andre vejledende beskrivelser af kriterier for visitation til og tildeling af de forske lligerehabiliteringstilbud, som kommunen kan tilbyde målgruppen af borgere i den erhvervsa ktivealder med erhvervet hjerneskade. 14 % af kommunerne har retningslinjer forallekommunensrehabiliteringstilbud; 57 % har fornogleaf kommunens rehabiliteringstilbud, men de resterende29 % har planer om at udarbejde disse.

Personer med erhvervet hjerneskade samt deres pårørende vil ofte have kontakttil mange aktører i den kommunale organisation. Det kan eksempelvis være job-centret, socialforvaltningen, genoptræningscentret mv. Derudover kan der væreinvolveret eksterne fagpersoner og/eller hjerneskadetilbud.De senere år har hovedparten af kommunerne arbejdet for at fremme sammen-hængen på tværs af forvaltningerne. Her er der gode erfaringer med hjerneskade-koordinatorer eller koordinerende teams for at sikre en koordineret indsats ogneurofaglig viden i sagsbehandlingen. Sundhedsstyrelsen anbefaler også i forløbs-programmerne, at kommunerne etablerer en hjerneskadekoordinatorfunktion.Hovedparten af kommunerne har allerede en hjerneskadekoordinator og/ellerhjerneskadeteam, og flere er på vej. Således har 68 kommuner en hjerneskade-koordinatorfunktion, og 20 planlægger at etablere en sådan. Organisering variererfra kommune til kommune, men hænger naturligt sammen med den enkeltekommunes organisering i øvrigt.Koordination betaler sigEgedal Kommune har dokumenteret deres indsats på hjerneskadeområdet og kunne påvise, atde over en 13 måneders periode med 90 borgerforløb på hjerneskadeomr ådet har sparet 1,6 mio.kr. Samtidig har borgerne fået en bedre rehabilitering. Det er bl.a. sket ved, at kommunen haransat en hjerneskadekoordinator, arbejder systematisk med at sikre sammenhæng og en effektivindsats og arbejder ud fra principperne ”Rehabilitering i eget hjem”. I de 1,6 mio. kr. indgår ikkede indirekte besparelser som fx kortere tid på sygedagpenge.

Kommunernes brug af VISO i forhold til borgere med erhvervet hjerneskadeI 2011 handlede 7 % af henvendelserne til VISO sig om borgere med erhvervet hjerneskade.Erhvervet hjerneskade kommer således ind på en 5. plads, når der ses på, hvilke områder , kom-muner og andre henvender sig til VISO om.VISO har mulighed for at iværksætte et specialistydelsesforløb. Det skete i halvdelen af de til -fælde, hvor henvendelsen handlede om erhvervet hjerneskade. Ses der på det samlede antaligangsatte specialistydelsesforløb, kommer erhvervet hjerneskade igen ind på en 5. plads, idetspecialistydelsesforløbene vedr. erhvervet hjerneskade udgør 10 % af alle igangsatte forløb.Derudover modtager VISO også henvendelser om medfødt hjerneskade, hvor henvende lserneprimært vedrører børn.Kilde: Årsrapport for VISO 2011

Etablering af VISO har ført til, at specialviden nu bruges mere effektivt, idetkommunerne har en direkte adgang til specialviden. Tidligere blev denne videnbrugt usystematisk, og dens virke var primært inden for de enkelte amtsgrænser.Med de kompetencer, som kommunerne selv har, eller har adgang til i de speciali-serede tilbud samt netværk på hjerneskadeområdet og VISO, oplever kommu-nerne, at de nu råder over et finmasket vidensnetværk.Erfaringen viser, at VISO ligger inde med stor viden om de meget komplekseborgersager – en viden, kommunerne efterspørger i det videre arbejde lokalt. KLfinder, at det er vigtigt at få set på, hvordan denne viden kan anvendes mereaktivt og systematisk og stilles til rådighed for kommunerne.Denne viden vil være til gavn for en videreudvikling af kommunernes indsatser.Kommunerne ville alene og i fællesskab kunne tilrettelægge deres indsatser ud fraden ny viden, som VISO tilvejebringer, bl.a. på hjerneskadeområdet.Det er baggrunden for KL’s forslag om, at VISO og ViHS’s nationale overblik påefterspørgsel af specialviden samt mulighed for at identificere sårbare vidensmil -jøer på hjerneskadeområdet kan indgå i KKR’s vurderinger i forbindelse medrammeaftalearbejdet.Vidensnetværk på kommunalt, regionalt og landsdækkende niveauDer er mellem alle kommuner lokale, regionale og landsdækkende netværk på hjerneskade -området. Fx har kommunerne i Region Midtjylland et samarbejde mellem kommunerne i deenkelte sygehusklynger, hvor der er en løbende dialog for at sikre de rette kompetencer. Pålandsplan er der i regi af Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri et netværk for hjerne -skadekoordinatorer, som mødes et par gange om året for at vidensdele og sikre læring.

Senhjerneskadeområdet er et særligt tema i alle fem sociale rammeaftaler for2012. Der pågår samtidig en drøftelse mellem kommunerne i alle fem regionerom, hvordan de i fællesskab sikrer og udvikler de højt specialiserede tilbud ge n-nem nye samarbejds- og finansieringsmodeller. Disse modeller er ikke specifiktmålrettet hjerneskadeområdet, men forholder sig til de særlige vidensmiljøer ogtilbud, som det specialiserede hjerneskadeområde er en del af.Der er igangsat et analysearbejde for at afdække behov og kvalificere og dimen-sionere tilbuddene og kompetencerne på området. Kommunerne er i fællesskabblevet enige om at sætte fokus på deres fælles forsyningsforpligtigelse på et om -råde, hvor ikke alle kommuner selv kan opretholde volumen og de fornødnekompetencer til at varetage forløb på specialiseret niveau.Fakta om rammeaftaler på social- og specialundervisningsområdetKommunerne overtog i foråret 2011 ansvaret for at koordinere de sociale rammeaftaler og harsiden da også overtaget koordineringsansvaret på specialundervisningsområdet.Formålet med rammeaftalen er at sikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene på tværs afkommunegrænser, så alle kommuner er i stand til at tilbyde de rigtige tilbud af høj kvalitet , ogsåtil små målgrupper og målgrupper med komplicerede behov, så det sikres, at ekspertise og res-sourcer anvendes hensigtsmæssigt.Rammeaftalen består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale (kapacitet og økonomi).Rammeaftalen omfatter bl.a. botilbud efter §§ 107-108, beskyttet beskæftigelse samt aktivitets-og samværstilbud efter §§ 103-104 og kommunikationscentre.

Den tværkommunale arbejdsgruppe i Region Nordjylland har været de første til atfærdiggøre analysearbejdet. Marts 2012 forelå rapporten ’Forsyning og efterspørg-sel på området for voksne med erhvervet hjerneskade i Nordjylland’. Arbejds-gruppens konklusioner er helt i tråd med Rambølls analyse af hjerneskade-området.Rapporten viser, at kommunerne har et ønske om i højere grad at tilrettelæggerehabiliteringsindsatsen lokalt, så ydelserne kan tilbydes så tæt på borgerens hver-dagsliv som muligt; og at de opruster deres indsats for at leve op til dette mål.Rapporten viser samtidig, at efterspørgslen efter de regionalt drevne døgnrehabi-literingstilbud er reduceret.

Baggrunden herfor er bl.a., at flere kommuner efterspørger øget fleksibilitet iydelserne for, at den lokale indsats kan suppleres med tilkøb af ydelser fra de højtspecialiserede tilbud. Mere fleksible ydelsesstrukturer vil kunne sikre, at allekommuner har lige adgang til at kunne sammensætte graduerede tværfaglige ogkoordinerede rehabiliteringsforløb til den enkelte borger.Tre kommuner samarbejder om rehabilitering af borgere med erhvervet hjernesk adeGentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner indgik i 2007 et samarbejde om at give borgeremed hjerneskade et højt kvalificeret genoptrænings- og rehabiliteringstilbud for derved at sikre meresammenhængende patientforløb og bedre muligheder for kompetenceudvikling af det social- og sund-hedsfaglige personale. Senest har man udbygget med en logopædfunktion, som sikrer en hurtig ogmere sammenhængende indsats. Samarbejdet er fra 2012 udvidet med en indsats, som skal øgekoordinering mellem bl.a. genoptræningscentre og jobcentre. Det skal give et mere sammenhængendeforløb for borgeren, mens medarbejderne i samarbejdskommunerne får bedre muligheder for at deleerfaringer og ny viden på området, bl.a. gennem kompetenceudvikling, som Center for Hjerneskadestår for. Se evt.:http://www.gentoftekommune.dk/tranehaven/traening-og-rehabilitering/

I den sammenhæng er det værd at fremhæve det samarbejde, der er etableret iRegion Midtjylland mellem alle 19 kommuner og Hammel Neurocenter og Vejle-fjord Rehabiliteringscenter, som er beskrevet i skemaet nedenfor. Det er et godteksempel på, hvordan ny teknologi hjælper til at bringe de specialiserede kompe-tencer ud i borgerens nærmiljø.Af skemaet nedenfor fremgår hvilke initiativer, som er iværksat i de enkelte regi-oner i regi af rammeaftalen for 2012.Rammeaftalen for 2012Alle fem Kommunekontaktråd(KKR) – som er det politiskeorgan i hver region, der koordine-rer rammeaftalen – valgte i 2011at udpege senhjerneskadeområdetsom et særligt tema i ramme-aftalen for 2012.Efterfølgende har alle landetskommunalbestyrelser godkendtrammeaftalen for 2012, som nu eri fuld gang med at blive udmøn-tet.HOVEDSTADENDer er igangsat en kortlægning,som skal afdække kapaciteten,sammenhængen mellem udbud ogefterspørgsel samt snitfladernemellem den socialfaglige og densundhedsfaglige indsats.Der er gennemført en spørge-skemaundersøgelse blandtHovedstadens 29 kommuner,ligesom der er etableret et samar-bejde med Region Hovedstadenom forløb og snitflader.Der foreligger en afrapportering iefteråret 2012.SJÆLLANDSenhjerneskadede er fokus-område i rammeaftale Sjællandsudviklingsstrategi for både 2012og for 2013. Tovholder for arbej-det er netværksgruppen forVoksne Handicappede, sominddrager de øvrige netværks-grupper (Børn og Unge, Voksnesindslidende, Specialundervisning,Hjælpemidler, Økonomi).Der er indgået en forpligtendeaftale mellem flere sjællandskekommuner om sikring af Centerfor neurorehabilitering Kildebo.Der er i foråret 2012 udarbejdetet debatoplæg om specialtilbud ogi efteråret 2012 afholdt et tema-møde herom.

MIDTJYLLANDDer er nedsat en arbejdsgruppe,som har gennemført en rækkeanalyser, med henblik på at iden-tificere udfordringer og anbefa-linger til dimensionering og kvali-ficering af tilbud til borgere medsenhjerneskade.Kommunerne har i fællesskabsøgt og fået midler til at gennem-føre fælles kompetenceudviklingfor social- og sundhedsfagligemedarbejdere samt etablering afrådgivende teams fra VejlefjordRehabiliteringscenter og HammelNeurocenter. De to centre skalyde rådgivning og/eller super-vision til kommunale medarbej-dere, når der opstår akutte ogvanskelige situationer medhjerneskadede borgere på avance-ret og specialiseret niveau.

Alle kommuner skal have en organisering, som understøtter en koordineretrehabiliteringsindsats på tværs af forvaltningsområder, fx via en hjerne-skadekoordinatorKL anbefaler, at alle kommuner sikrer en stringent, koordineret og tværfaglig ind-sats, fx i form af en koordinator eller koordinerende forum med klare kompeten -cer. Hovedparten af kommunerne har i dag en hjerneskadekoordinatorfunktion,der både kan bestå af en hjerneskadekoordinator og/eller et koordinerende team.De nuværende erfaringer med en koordinatorfunktion i de komplekse sager, hvoren borger kan have kontakt til mange forskellige instanser, er gode og bør udbre-des til alle kommuner.Alle kommuner skal have de samme klare og tilgængelige visitationsret-ningslinjer for rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskadeFlere kommuner er, som en del af arbejdet med at implementere forløbspro-grammerne, i gang med at udarbejde visitationsretningslinjer for hjerneskade -området. Disse visitationsretningslinjer skal bl.a. gøre det synligt over for borgeremed en hjerneskade, hvilken indsats, de kan forvente, herunder hvilke specialise-rede hjerneskadetilbud, som den enkelte kommune samarbejder med. Der er be-hov for, at der på baggrund af disse retningslinjer bliver udarbejdet nogle natio-nale visitationsretningslinjer, som alle kommuner kan tage afsæt i.

KL anbefaler, at VISO og ViHS’s nationale overblik og viden bruges mereaktivt i udviklingen af hjerneskadeområdetVISO og ViHS’s nationale overblik over specialviden bør inddrages i KKR’s be-slutninger i forbindelse med aftaler om sikring af den specialiserede viden(Ramme- og udviklingsaftalerne). Samtidig skal kommunerne også, på baggrundaf den viden, de får via arbejdet med rammeaftalerne, kunne komme med forslagtil VISO om specialiserede kompetencer på hjerneskadeområdet, der bør opdate -res, videreudvikles eller udbredes (almengøres).Alle kommuner skal dokumentere deres indsatser på hjerneskadeområdetEn forudsætning for løbende kvalitetsudvikling på hjerneskadeområdet er, at allekommuner arbejder mere systematisk på at dokumentere og evaluere de kommu-nale indsatser. Der ligger fortsat et stort arbejde i at styrke arbejdet med registre -ringer af test og målinger, så det sikres, at rehabiliteringen sker på en veltilrette-lagt måde.Som det også fremgår af KL’s udspil om det nære sundhedsvæsen, er en væsentligbrik heri også at etablere et øget samarbejde mellem kommuner, regioner, statenog forskningsinstitutter. KL anbefaler derfor, at kommunerne, hjerneskade-centrene, Sundhedsstyrelsen og forskningsinstitutterne indgår aftaler om, hvordandokumentation og evidens på hjerneskadeområdet de kommende år bliver styrket.Alle kommuner skal inden for én uge have kontaktet borgeren og givetborgeren en plan for genoptræningsforløbetKL anbefaler, jf. KL’s udspil om det nære sundhedsvæsen, at alle skal have afkla-ret deres fysiske genoptræningsforløb inden for én uge. Borgeren skal her havevurderet sit genoptræningsbehov, herunder hvornår genoptræningsforløbet skaligangsættes, samt en begrundelse herfor. KL anbefaler ligeledes, at alle kommunerer i en tæt dialog med hospitalerne for at sikre, at genoptræningsplanerne erfyldestgørende.

5. En god udredning og den rette indsatsDet er væsentligt for at kvalificere indsatsen på hjerneskadeområdet, at kommu-nerne sikrer en god udredning og stratificering med fælles terminologi på tværs afforvaltningsområder og med inddragelse af borgeren og de pårørende.Men en systematisk sagsbehandlingsmetode gør det ikke alene. For at løfte ud-redningen, har kommunerne i vidt omfang gennemført uddannelsesforløb medsærligt fokus på de kognitive problemstillinger; ligesom hovedparten afkommunerne de senere år har ansat hjerneskadekoordinatorer og/eller etableretkoordinerende teams for at sikre sammenhængende og helhedsorienterede forløb.Denne udvikling er yderligere styrket med midlerne til at implementere forløbs-programmerne.KL har fået Rambøll til at foretage en afdækning af sagsbehandlingsmetodenVoksenudredningsmetoden (VUM) specifikt på en række hjerneskadesager. Flerekommuner har allerede gode erfaringer med at anvende metoden i forhold til per-soner med handicap og psykiske lidelser.

Social- og Integrationsministeriet og KL har udviklet VUM’en til sagsbehandlingog udredning på handicap- og udsatte voksenområdet. Voksenudrednings-metoden har til formål at forbedre den faglige og lovgivningsmæssige kvalitet isagsbehandlingen – med afsæt i den enkelte borgers behov. Metoden tydeliggørmyndighedsrollen i sagsbehandlingen, idet metoden dækker hele sagsbehand-lingsprocessen. Endvidere er metoden designet sådan, at økonomiske overvejelsersker som en integreret del af sagsbehandlingen.Stratificering bruges som et dynamisk redskab til at fordele grupper af patienter til rette behandling,rehabilitering, opfølgning mv., herunder ikke mindst den særlige sårbare gruppe af patienter, der harbrug for et udvidet rehabiliteringsforløb. Hensigten med stratificering er at sikre den rette afdækningaf borgerne og på baggrund heraf at kunne anvise de(n) rette indsats(er).

Voksenudredningsmetoden er baseret på ICF (international klassifikation affunktionsevne) og følger derfor anbefalingen fra MTV’en for hjerneskaderehabi-litering om som udgangspunkt at anvende ICF i kommunikation, både internt ogeksternt.Hvad er Voksenudredningsmetoden?Voksenudredningsmetoden er et sagsbehandlingsværktøj og resultatet af en omfattende udviklings-og afprøvningsproces i perioden 2009-2011, som har involveret både kommunale sagsbehandlere ogledere (i alt har 21 kommuner været en del af projektet) samt faglige og lovgivningsmæssige eksper-ter.Voksenudredningsmetoden er bygget op omkring faserne i sagsbehandlingen på handicap- og ud-satteområdet, dvs. sagsåbning, sagsoplysning, sagsvurdering, afgørelse, bestilling af social indsats ogsagsopfølgning.På tværs af de seks faser understøtter voksenudredningsmetoden samtidig, at sagsbehandlingenfølger en række centrale principper for god sagsbehandling, bl.a.:BorgerinddragelseIndhentning af relevant sagsoplysning, herunder inddragelse af relevante aktørerAdskillelse af sagsoplysninger og vurderingRelevant dokumentationRessourcefokusØkonomisk ansvarlighed i sagsbehandlingenVoksenudredningsmetoden er baseret på ICF’s systematik, der anskuer borgerens funktionsevne i etbredt og dynamisk perspektiv. Med henblik på at belyse, hvordan borgerens funktionsevnenedsæt-telse påvirker borgernes mulighed for aktivitet og deltagelse, er udredningsmetoden bygget op om-kring 11 temaer, som dækker forskellige aspekter af borgerens liv og situation. Temaerne skal bidragetil at afdække alle relevante aspekter af de ofte sammensatte og komplekse problemstillinger, sommålgrupperne oplever. De 11 hovedtemaer er:Psykisk funktionsnedsættelseFysisk funktionsnedsættelseSocialt problemPraktiske opgaver i hjemmetEgenomsorgKommunikationMobilitetOmgivelserSamfundslivSocialt livSundhed

Rambøll har i sin afdækning lavet en SWOT-analyse1af VUM somsagsbehandlingsværktøj på hjerneskadeområdet, jf. tabel 1.Tabel 1: SWOT-analyse af Voksenudredningsmetoden som sagsbehand-lingsværkstøjStyrkerGodt og grundigt sagsbehandlingsværktøj.Udførlig og detaljeret beskrivelse af borgeren.Gode tjeklister.Relevant at have fokus på funktionsevne-vurdering.Godt at kunne skelne sagsbehandlerens ogborgerens udsagn/opfattelse.Fokus på målsætningsarbejdet med borgeren.SvaghederManglende historik i starten af udredningenom borgerens situation forud for hjerne-skade (og årsagen til hjerneskaden).Ikke tydeligt, hvilke kompetencer, som kræ-ves ift. at anvende VUM som stratificerings-redskab – og hvornår i et forløb en stratifi-cering skal foregå.Det subjektive i funktionsevnevurderingen(versus brugen af objektive test).Kan ikke stå alene – kræver koordination ogsammentænkning på tværs af områder.Fokus på enkeltsager og dermed manglendemulighed for koordinering.Tager ikke højde for andre lovgivnings-områder i sin nuværende form.MulighederKommunens nuværende niveau af koordine-ring og stratificering kan fremmes af VUM.Målsætningsarbejdet i VUM er relevant atsøge at anvende koordinerende.Muligheder i VUM for at spille sammen medandre redskaber såsom omsorgsjournalen(Fælles Sprog II) og ressourceprofilen i job-centerregi.RisiciKommunens nuværende niveau afkoordinering og stratificering kan hæmmesaf VUM.Kommunernes it-understøttelse af VUMmed mangfoldighed af systemer (både påtværs af kommuner og internt på tværs afafdelinger) udfordrer muligheden for koor-dinering og dermed også hensigtsmæssigstratificering.Manglende bredde og ejerskab – primært etsocialfagligt redskab.

Rambølls kortlægning viser, at der er forskel mellem kommunerne på, hvordanudredningen og stratificeringen af borgere med erhvervet hjerneskade er tilrette-lagt. De peger derfor på, at der er behov for at støtte kommunernes udrednings-og stratificeringsproces for at sikre en god sammenhæng mellem udrednings- ogrehabiliteringsindsatsen for alle borgere.SWOT-analysen viser, at voksenudredningsmetoden er velegnet som et sags-behandlingsværktøj ift. målgruppen af borgere med erhvervet hjerneskade. Vok-senudredningsmetoden har potentiale som et muligt stratificeringsværktøj, mendet vil kræve en videreudvikling. Det drejer sig om, at der skal sikres et tvær-gående organisatorisk fokus, stratificeringskompetencen skal forankres organisa-torisk og der er behov for at sikre sundhedsfaglige kompetencer og yderligereobjektive undersøgelser.Voksenudredningsmetodens potentiale er endnu ikke fuldt belyst i og med at denendnu ikke er fuldt ud integreret og udbredt i kommunerne. Det er således ikkemuligt for kommunerne at kende alle muligheder og begrænsninger i redskabetfør voksenudredningsmetoden er blevet en mere integreret del af den kommunalesagsbehandling.Rambøll anbefaler på den baggrund, at Voksenudredningsmetoden suppleres af etmålgruppespecifikt udredningsværktøj, der kan understøtte kommunernes udred-ningsproces. Udredningsværktøjet skal kunne indfange kompleksiteten og de sær-lige problemstillinger, der gør sig gældende for borgere med hjerneskade. Dennekombination er kendt fra andre områder som fx misbrugsområdet, hvor kommu-nerne anvender det såkaldte ASI-skema.

Alle kommuner skal med afsæt i Voksenudredningsmetoden sikre ens-artethed og sammenhæng mellem udrednings- og rehabiliteringsindsatsen.Voksenudredningsmetoden skal suppleres med hjerneskadespecifikke red-skaberEn væsentlig forudsætning for en god rehabilitering af borgere med hjerneskadeer, at kommunerne sikrer en god udredning og stratificering af borgerne, så denenkelte borger får et tilbud, der svarer til behovet. Det skal ske med et fælles red -skab mellem de forskellige forvaltningsområder og eksterne aktører samt medinddragelse af borgeren og de pårørende. Her har en systematisk sagsbehand-lingsmetode en stor betydning. KL’s afdækning af brugen af Voksenudrednings-metoden (VUM) på hjerneskadeområdet viser, at modellen er anvendelig somsagsbehandlings- og stratificeringsværktøj. VUM’en skal imidlertid suppleres medet specifikt hjerneskadeværktøj, hvis den skal kunne anvendes. KL anbefaler, at etsådant værktøj udvikles i samarbejde mellem KL og de centrale social- og sund-hedsmyndigheder.

6. Udbud og efterspørgsel af indsatser tilborgere med komplekse hjerneskaderEn afgørende forudsætning for at der kan etableres et godt og tillidsfuldt sam-arbejde mellem kommunerne og de specialiserede tilbud er, at der er enighed om,hvilke indsatser, der skal leveres på de specialiserede tilbud. Rambøll har for KLkortlagt, hvilke kompetencer og indsatser, der findes på de specialiserede tilbud,som er målrettet borgere med erhvervet hjerneskade. Ligeledes har Rambøll af-dækket, hvilke kompetencer, indsatser og samarbejdsformer, som kommunerneefterspørger.Undersøgelsen er opbygget som en GAP-analyse, hvor kommunernes efterspørg-sel efter specialiserede ydelser på hjerneskadeområdet sammenlignes med udbud-det fra de forskellige tilbud.

De analyserede tilbud omfatter fem hjerneskadecentre, fem kommunikations-centre, tre centre for specialundervisning for voksne (CSV) og fem midlertidigebo- og rehabiliteringstilbud. Der er dermed ikke tale om en fuldstændig afdæk-ning. Rambøll har desuden afdækket efterspørgselssiden gennem casebesøg i trekommuner og arbejdsgruppemøder med deltagelse af repræsentanter fra ni kom-muner.I nedenstående figur fremgår de hovedkarakteristika, som er fundet for de enkeltetilbudstyper.TilbudMålgrupperKompetencerNeuro-psykologiskekompetencerTværfagligeteamsNeuro-psykologiskekompetencerTværfagligeteamsLogopæderSpeciallærereIT-hjælpemidlerSpeciallærere(Logopæder)

Kortlægningen viser følgende om de specialiserede tilbud og indsatser:Variationer mellem tilbuddene inden for samme tilbudskategori og mel-lem de forskellige tilbudstyper:Der er stor forskel på tilbuddene inden forsamme kategori. Denne forskel kommer til udtryk i forhold til typen af de spe-cialiserede kompetencer, indsatsernes varighed og intensivitet samt tilbuddenesorganisatoriske forankring. Nogle tilbud opererer primært med pakkeforløb,mens andre laver individuelt baserede forløb af forskellig varighed. De fleste afde kortlagte tilbud arbejder stationært på deres egen matrikel, og der er storvariation i, hvilke medarbejderkompetencer de råder over.På de kortlagte hjerneskadecentre og bo- og rehabiliteringstilbud er den speci-aliserede indsats i høj grad centreret omkring en intensivtværfagligbehandling,hvor der indgår neuropsykologiske kompetencer. Borgerne på disse tilbud ertypisk kendetegnet ved at have en erhvervet hjerneskade med et højt komple k-sitetsniveau, hvorfor de har behov for en neuropsykologisk udredning og enintensiv behandling.Afgrænsningen af målgruppen:Mellem de enkelte hjerneskadecentre og bo-og rehabiliteringstilbud er der variationer i forhold til afgrænsningen af mål-gruppen. På nogle centre har brugerne ikke andre problemstillinger end dem,der er begrundet i den erhvervede hjerneskade, mens andre centre har enbredere målgruppe (eksempelvis misbrug, psykiske problemstillinger mv.).På de kortlagte kommunikations- og specialundervisningscentre er den specia-liserede indsats typisk målrettet borgere med tale-, høre- og sprogproblematik-ker (ikke kun begrundet i erhvervet hjerneskade), og de specialiserede kompe-tencer udgøres primært af logopæder.Længden af forløbene:Varigheden for borgernes ydelser er meget varierendepå alle tilbuddene, afhængigt af borgerens skades kompleksitet. Der er dog entendens til, at de længste indsatser er på bo- og rehabiliteringstilbuddene, hvorflere tilbud har oplyst, at et forløb typisk strækker sig fra et til halvandet år oghelt op til maksimalt tre år. På hjerneskadecentrene er det typiske borgerforløbpå mellem fire til syv måneder.På kommunikations- og specialundervisningscentrene er der ligeledes storvariation i indsatsernes varighed. Kommunikationscentrene har eksempelvistre-fire måneders forløb, som dog kan være mindre intensive med eksempelvistre til ti timers undervisning om ugen, mens specialundervisningstilbuddeneeksempelvis har fem ugers tilbud til borgerne.

Rambøll har desuden foretaget en afdækning af kommunernes behov for speciali-serede kompetencer og organisering af opgaven i en række kommuner. Afdæk-ningen viser, at der er stor forskel på de involverede kommuners håndtering afrehabiliteringsindsatsen, som skyldes forskelle i kommunestørrelse, men ogsåstrukturelle forhold som fx placering af de specialiserede tilbud.Kommunerne pointerer følgende ift. behov for specialiserede kompetencer ogsamarbejdet herom:Behov for adgang til specialiserede kompetencer:Kommunerne efter-spørger adgang til specialiserede kompetencer ift. de mest komplekse borgere.Det kan være i form af muligheden for at sende en borger på et ophold ellerved, at det specialiserede tilbud sender medarbejdere ud i kommunen for atlevere rehabilitering eller uddannelse dér. Kommunerne efterspørger endvideremere ad-hoc adgang til de specialiserede tilbud.Tilkøb og individualiserede forløb:Kommunerne udtrykker, at de i stigendegrad går væk fra at efterspørge pakker. I stedet efterspørges skræddersyedeforløb med mulighed for tilkøb af enkeltydelser og konsulentydelser.Klarhed over tilbud:Kommunerne giver udtryk for, at det er svært at få klar-hed over, hvilke konkrete ydelser, som tilbydes på de specialiserede tilbud.Klarhed over kompetencer:Kommunerne giver udtryk for, at der er behovfor en klarlægning af, hvilke kompetencer, der skal være til stede, før et tilbudkan kalde sig specialiseret og håndtere borgere med komplekse hjerneskader.Sammenfattende viser udbuds- og efterspørgselsanalysen, at der er behov for enøget gennemsigtighed og tydelighed omkring de ydelser, som tilbydes på de spe -cialiserede tilbud, og en større synlighed om de primære målgrupper på de enkeltetilbud. Dette skal danne basis for, at der kan etableres mere forpligtende sam-

arbejder mellem kommunerne og de specialiserede tilbud, som sikrer, at allekommuner har adgang til rehabilitering på specialiseret niveau.Analysen viser også, at der er behov for en konsolidering på tilbudssiden for atsikre større homogenitet i de specialiserede tilbud, ligesom der er behov for klar-hed over, hvilke kompetencer, der skal til for at drive et specialiseret tilbud.Det går også igen, både på udbuds- og efterspørgselssiden, at der efterlyses ettættere samspil og viden om hinandens kompetencer. Med de midler, kommu-nerne har fået til at implementere forløbsprogrammerne, er der rundt om i landetigangsat et samarbejde med flere centre om opkvalificering, understøttelse afigangsatte projekter for at kvalificere indsatsen og bidrag til udredning mv. Dettesamarbejde, hvor centrene går ind og understøtter kommunerne i at udvikle ogdokumentere deres indsatser, ønsker KL skal styrkes ved, at nogle af centrene ihøjere grad udvikles til at være særlige vidensmiljøer.Mindre kommuner sikrer specialkompetencer i indsatsen i samarbejde med hjerneskade-centerAllerød Kommune har en aftale med Hjerneskadecenter BOMI om bistand til afklaringsforløbsamt støtte- og mentorordning (vedligeholdelse og forbedring af borgerens funktionsevne).Allerød Kommune sendte opgaven i udbud og stillede en række krav om neurofaglighed, kvalitetog koordination. Aftalen har medført, at der i modsætning til tidligere er en hovedleverandør.Det betyder, at Allerød Kommune har en større budgetsikkerhed på området og at borgerne imodsætning til tidligere ikke længere har lange transporttider, fordi fagpersoner fra BOMI arbej-der sammen med kommunens egne fagfolk i nærmiljøet. Aftalen sikrer samtidig hurtig iværksæt-telse af indsatsen, således at unødvendig ventetid minimeres. Allerød Kommune har to hjerne-skadekoordinatorer, som sikrer en koordineret indsats i forhold til den enkelte borger.Ballerup Kommune har også indgået en lignende aftale med BOMI. København Syd-samarbejdethar også en aftale med BOMI om en satellitfunktion, hvor specialister fra BOMI og fagpersonerfra kommunerne samarbejder om at rehabilitere borgere med hjerneskader. (Greve, Køge, Solrødog Stevns kommuner samarbejder bl.a. på hjerneskadeområdet i et sama rbejde, som de kalder”Hjernen på sporet”)Kommunerne ønsker gennem en forpligtende aftale at sikre NeurorehabiliteringscenterKildeboEn række kommuner har indgået en aftale, som skal sikre videreførelse af Neurorehabilit e-ringscenter Kildebo, som i april 2011 var ved at lukke ned på grund af vigende efterspørgsel.Rammeaftalesekretariatet i KKR Sjælland iværksatte i foråret 2011 en undersøgelse af en merevelegnet model for videreførelse af tilbuddet. Det resulterede i en aftale, hvor tre kommunerforpligtede sig til at købe et vist antal pladser årligt og dermed stillede en garanti for tilbuddet.Status er, at antallet af pladser er blevet nedjusteret og at der nu er fuld be lægning på Kildebomed venteliste til pladserne. Lignende mere forpligtende aftaler er lavet inden for kommunika-tionsområdet og ift. undervisning af voksne med erhvervet hjerneskade på CSU-Slagelse.

Alle kommuner skal sikre, at borgerne har adgang til specialiseret hjerne-skaderehabilitering, enten i egne tilbud, i tværkommunale tilbud eller vedsamarbejde med specialiserede tilbudFor at sikre høj kvalitet i rehabiliteringen til alle borgere, skal kommunerne, i regiaf samarbejdet om rammeaftalen, udarbejde en fælles plan for, hvordan allekommuner råder over specialiserede kompetencer, hvis de ikke selv besidder dem.Det skal være klart for borgeren, hvilke specialiserede tilbud, kommunen sam -arbejder med. Det skal være tydeligt, at kommunerne løfter deres forsynings-ansvar på området.Der skal skabes økonomisk bæredygtighed for de mest specialiserede til-budKL anbefaler, at kommunerne aftaler modeller, som sikrer et bedre økonomisksikkerhedsnet for de mest specialiserede tilbud, end den traditionelle takstfina n-siering giver. KL anbefaler, at kommunerne identificerer disse tilbud og laver denødvendige aftaler.Der er endvidere behov for, at indsatserne på de specialiserede tilbud udvikles ogbliver mere fleksible, så den specialiserede indsats på bedst mulig vis integreres ide kommunale tilbud. Det kan fx være i form af satellitenheder fra de specialise-rede enheder ude i kommunerne, eller via kontrakter om faglig understøttelse afden enkelte kommunes indsats.KL anbefaler en konsolidering blandt de specialiserede tilbud på hjerne-skadeområdet, som resulterer i få, særligt stærke vidensmiljøer, som bådekan bistå kommunerne i rehabiliteringsarbejdet og understøtter den fagligeudvikling og forskningEn afdækning, Rambøll har lavet for KL, viser, at indholdet i de specialiseredetilbud ikke altid er entydigt og gennemsigtigt. Der er behov for at udvikle og kon-solidere disse tilbud med afsæt i standarder for tværfaglige og monofaglige kom-petencer i den specialiserede rehabiliteringsindsats, jf. anbefaling 5. Der er ogsåbehov for, at de to specialsygehuse på hjerneskadeområdet i højere grad udviklestil særlige vidensmiljøer, som understøtter, udvikler og kvalitetssikrer den ko m-munale rehabilitering.

Der skal udvikles nationale standarder for tværfaglige og monofagligekompetencer i den specialiserede rehabiliteringsindsatsDer kræves en række tværfaglige og monofaglige kompetencer i indsatsen forborgere med behov for en specialiseret hjerneskaderehabilitering. Pt. ligger detikke fast, hvilke indsatser, der kræver hvilke kompetencer. KL anbefaler, at derudvikles klare nationale retningslinjer, som sikrer et bedre afsæt for at sikre kva-liteten i de specialiserede indsatser. KL vil invitere Sundhedsstyrelsen til et sam -arbejde om at opstille en række faglige standarder for tværfaglige og monofagligekompetencer. Udarbejdelsen af standarderne tager afsæt i det arbejde, som alle-rede er igangsat i regi af Sundhedsstyrelsen og KL med at udvikle kliniske ret -ningslinjer.

Vil du læse mere om kommunernes arbejde på hjerneskadeområdet:Link til oplysninger om indholdet i kommunernes projekter på hjerneskadeområdet (150 mio. kr. puljen):http://www.kl.dk/Fagomrader/Sundhed/Traning/Hjerneskade/initiativer/Link med eksempler på kommunale indsatser på hjerneskadeområdet :http://www.kl.dk/Fagomrader/Sundhed/Traning/Hjerneskade/Link til artikler om udvikling af tilbud på bl.a. på hjerneskadeområdet:http://www.kl.dk/Social-service/Stafetten-Kommuner-gar-sammen-for-at-sikre-specialviden-id108646/?n=0Link til KL’s opmærksomhedspapir på hjerneskadeområdet suppleret med apopleksiområdet:http://www.kl.dk/Sundhed/nytpapir-id102174/?n=0Link til KL’s projekter på genoptræningsområdet:http://www.kl.dk/Fagomrader/Sundhed/Traning/