Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12
SUU Alm.del Bilag 468
Offentligt
1157051_0001.png
1157051_0002.png
1157051_0003.png
1157051_0004.png
Hvem skal vi slå ihjel?Ja til en værdig død, men ikke til aktiv dødshjælp.Sporene skræmmer.Minister for Sundhed og Forebyggelse Astrid Krag satte før sommerferien på nyaktiv dødshjælp på dagsordenen. I et svar til mig den 31.08 skriver ministeriet, at mani øjeblikket er i færd med at indhente de seneste erfaringer fra Holland, Belgien ogSchweiz således, at beslutningen om aktiv dødshjælp kan tages på et så oplyst,fyldestgørende og aktuelt grundlag som muligt.Netop hjemkommet fra ”First European Symposium on Euthanasia and AssistedSuicide” i Edinburgh 6. – 8. september 2012 ønsker jeg derfor at bidrage medfølgende oplysninger:Aktiv dødshjælp (eutanasi) blev gjort lovligt i Holland i 2001, i Belgien i 2002 og iLuxemburg i 2008.Vi har i den danske presse fået at vide, at lovliggørelsen af aktiv dødshjælp i

Holland

ikke har medført et øget antal tilfælde. Statistikken viser imidlertid, at der blev ydetaktiv dødshjælp til 2300 i 2005 og til 3850 i 2010. Herudover blev der ydet hjælp tilselvmord til 100 i 2005 og til 200 i 2010. Det er svært at se det som andet end en storstigning.Endnu værre er det, at der årligt ydes aktiv dødshjælp til ca. 300, som ikke selv havdebedt om det! I øvrigt har man nu indført en ”mobil enhed”, som kan køre rundt ogforetage dødshjælpen, hvilket forventes at få antallet til yderligere at stige. Pålængere sigt er planen at indføre en selvmordspille, således at lægen slet ikke behøverat medvirke.Statistikken indeholder naturligvis kun de tilfælde, som er blevet indberettet. Enundersøgelse har vist, at 23 % af alle tilfælde af aktiv dødshjælp i Holland ikkeregistreres. Kunne det skyldes, at loven ikke er overholdt i en del af disse tilfælde?Den relative dødelighed i Holland som tidligere lå lavest blandt de 15 EU-lande, somHolland er mest sammenlignelig med, ligger nu - efter den nye praksis med aktivdødshjælp er indført - som den højeste blandt de 15 lande. Det gælder dog kun deældre aldersgrupper, hvor aktiv dødshjælp er aktuel!
I

Belgien

taler loven kun om aktiv dødshjælp til personer, der selv beder om det, ogloven tager ikke stilling til hjælp til selvmord. Inden der må gives aktiv dødshjælp,skal der foreligge en skriftlig erklæring indeholdende et frivilligt, velovervejet oggentaget fremsat ønske, som ikke må være fremkommet under pres. Herudover skalder ifølge loven være tale om et medicinsk tilfælde af fortsat og ubærlig fysisk ellermental lidelse, som ikke kan lindres, og tilstanden skal være resultatet af en alvorligog ubehandlelig tilstand forårsaget af sygdom eller ulykke.Hvis der er tale om en ikke-terminal syg patient, skal yderligere to betingelseropfyldes: 1. En psykiater eller en anden specialist inden for det pågældende specialeskal spørges, og 2. Der skal gå mindst en måned fra patientens erklæring erunderskrevet, til den aktive dødshjælp må foretages.Efter døden skal der udarbejdes og indsendes en eutanasi-erklæring, men der er ingenreel kontrol med disse erklæringer med henblik på, om lovens betingelser er opfyldt.Hvis betingelserne er overholdt, opfattes aktiv dødshjælp som en normal (!) lægelighandling, og dødsfaldet rubriceres som naturlig død.Statistikken viser en stigning i antal tilfælde af aktiv dødshjælp fra 1,1 % af samtligedødsfald i 1998 (før loven) til 1,9 % i 2007 (efter loven) – eller i tal: 742 tilfælde forårene 2004-2005 og 1526 for årene 2008-2009. Der er altså også her en markantstigning efter lovens indførelse. I 2007 foretoges i alt 1,8 % af samtlige tilfælde afaktiv dødshjælp

uden patientens anmodning.

I 6 – 8,5 % af tilfældene gives aktiv dødshjælp til ikke-terminalt syge, og af disseskyldes 24 % ubærlig psykologisk lidelse.Men hvad er ubærlig psykologisk lidelse? I et tilfælde fik en terminal kræftsygpatient aktiv dødshjælp. Da hans kone ville blive ked af det, når han døde, så fik hunogså aktiv dødshjælp samtidig med manden!Ligesom i Holland står udviklingen ikke stille. I starten blev loven overholdt, og derblev ikke givet aktiv dødshjælp til psykiatriske patienter; men det gør der nu. Enændring, der er sket på bare 10 år. I praksis kan man få aktiv dødshjælp, hvis bareman er træt af livet uden i øvrigt at fejle noget!Grænserne skrider. En undersøgelse viste, at tre fjerdedele af lægerne i den vallonskedel af Belgien og mere end 80 % af lægerne i den flamske del af Belgien mente, atloven om aktiv dødshjælp burde udvides til også at omfatte personer, som ikke er istand til at klare sig selv som f. eks. demente!
På symposiet i Edinburgh kom det fra handicaporganisationerne frem, athandicappede i flere lande er bange for at lade sig indlægge for selv banale lidelsersom f. eks. lungebetændelse. De frygter, at deres livskvalitet vurderes som så dårlig,at man ikke finder det værd at behandle dem.I

Schweiz

er aktiv dødshjælp ikke tilladt; men i stedet bruges hjælp til selvmord(assisteret selvmord). Den må dog kun udføres ud fra uegennyttige motiver.”Hjælpen” give i praksis af en af de to private organisationer enten ”Exit”eller ”Dignitas”. De står uden for regeringens kontrol, og har en uigennemsigtigøkonomi!Antallet af assisterede selvmord har været kraftigt stigende. I 1998 var der under 50og i 2009 næsten 300 tilfælde. Herefter skete der en markant stigning til 455 i 2010og 560 i 2011. I dag er der flere selvmord end summen af alle dødsfald ved ulykker,AIDS og medicinmisbrug tilsammen!Schweiziske plejehjem kan kun få statsstøtte, hvis de tillader assisterede selvmord påinstitutionen.Muligheden for at få hjælp til selvmord tiltrækker hvert år mange ”dødsturister”. Denhelt overvejende del kommer fra Tyskland, hvor man ikke har turdet tagediskussionen om aktiv dødshjælp og hjælp til selvmord. Mange tyskere husker stadigsituationen i 1930-erne, hvor man vurderede, hvilke liv der var værd at bevare. De,der ikke var ”bevaringsværdige” blev slået ihjel.Herudover er det spørgsmål, hvad der sker med ligene. I 2010 blev der i Zürich søenfundet i alt 67 urner med aske fra brændte lig. Politiet måtte opgive efterforskningenaf mangel på bevis?Ovennævnte aktuelle erfaringer fra de tre nævnte lande virker meget skræmmende ogmeget langt fra noget, som man bør forsøge at efterligne i den danske lovgivning.Forløbet viser, at hvis man lovliggør aktiv dødshjælp, så vil denne mulighed blivebrugt i stigende omfang – og desværre også i situationer, som ligger langt ud over,hvad der var hensigten med loven. Udviklingen vil ikke kunne styres, og det vil ipraksis være umuligt at hindre et misbrug.Alene muligheden for aktiv dødshjælp vil svække den palliative (lindrende)behandling og samtidig skabe stor utryghed blandt handicappede og syge, som kunnerisikere at få vurderet deres livskvalitet som så dårlig, at man ikke vil kæmpe for atbevare deres liv.
Hvis man ønsker, at patienterne skal have en værdig død, skulle man i stedetopprioritere den palliative behandling og forsøge at behandle alle patientenssymptomer så godt som muligt lige til det sidste.

Det vil være en værdig død!

16.09.2012Hans HolmsgaardPraktiserende læge i Thyborøn(Indtil den 29. september formand for Kristelig Lægeforening)