Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12
SUU Alm.del Bilag 451
Offentligt
Rude 2012-09-03DET ” MAGELØSE” SUNDHEDSVÆSEN.Uanset hvilken politisk holdning man end måtte have, er det ikke mindre end en skandale, når manår efter år hører eller læser hvor mange penge der postes i vores sundhedsvæsen.Gang på gang fremkommer der enkeltsager i medierne om patienter med påførte skader og varigemèn – eller død, efterfulgt af årelang sagsbehandling.Og hvorfor er det så en skandale?Fordi man samtidigt i medierne eksempelvis kan høre/læse flg.:
Tirsdag d. 11. jan. 2011 kl. 19:30 af Peter Thorup / [email protected]TV 2 Nyhederne(opd. d. 11/1 2011;19:30)(citat)
Forkert medicinering er skyld i op til 4.800 dødsfald om åretDe danske læger er alt for dårlige til at give den rigtige medicin til de ældre. 40 pct af alle indlæggelser afældre på medicinske afdelinger på sygehuse landet over, skyldes enten forkert eller for meget medicin.Hvert år er forkert medicinering skyld i mellem 70.000 og 160.000 indlæggelser, og tre procent af disse førertil dødsfald. Det betyder at op mod 4.800 personer hvert år dør som følge af forkert medicinering.Dermedkoster den fejlagtige medicinering mellem 4 og 6 mia. kr. på årsbasis.Undersøgelser i Vejle og Esbjerg viser, at samtlige ældre får for meget eller forkert medicin. I LyngbyTaarbæk Kommune har man lavet en undersøgelse af 144 ældre, og den har vist, at 172 piller er blevet givetforkert.
Nu er det ikke kun ved medieomtale disse oplysninger ser dagens lys.Følgende kan bl.a. læses iPatientforsikringens årsberetning 2011:(citat):Muligheden for eller snarere risikoen for fortsat vækst (af anmeldelser) er bestemttil stede også i årene fremover. En prognose fra Patientforsikringengår på, at vi i 2015 når opover 1 milliardkroner i erstatningsudbetalingerog kommer tæt på11.000anmeldelser.Forventningen er dog også, at væksten alt andetlige omkring dette tidspunkt har stabiliseret sig.Sundhedsvæsenet skal selvfølgelig selv arbejde aktivt for atminimere antallet af skader, der kan undgås. Men hvor derarbejdes, sker der fejl. Det, vi har set i de senere år, er ikkeudtryk for, at kvaliteten i sundhedsvæsenet er faldende, menbl.a. at erstatningsordningen er blevet mere synlig, og borgerneer blevet mere bevidste om deres rettigheder (citat slut).
………………………………………Patientsikkerhedsdatabase.(citat)Der er i alt rapporteret98.669utilsigtede hændelser til Dansk Patientsikkerhedsdata-base i 2011, og der blevder indsendt 78.038 færdigbehandlede rapporter fra regio-ner, kommuner og private sygehuse tilPatientombuddet. Antallet af rapporteredeutil-sigtede hændelser er mere end fordoblet fra 2010 til 2011.Det er dog vigtigt at gøre opmærksom på, at antallet af hændelser ikke afspejler det virkelige antalhændelser i praksis. Undersøgelser har vist, at det reelt kun er 1 ud af 10-20 hændelser, der bliverrapporteret. (citat slut.)Næppe gratis for den enkelte patient!………………………….
Disse enkelte eksempler er svære at forene med sparebestræbelser og den gældendelovgivning/autorisationsloven (om at udvise omhu og samvittighedsfuldhed), og med loven omPatientsikkerhed osv.Med eller uden videregående uddannelse er udgifterne er til at få øje på.Dertil kommer demenneskelige omkostninger for både patienter og pårørende.Kun ca. 1/3 del af patientklager får medhold/erstatning.Dette må vel opfattes som, at øvrige klagesager hidrører hypokondere.
Bedre bliver det ikke, når administrative ansatte læger (de såkaldte papirlæger) arbejderuden forautorisationsloveni ”visse situationer” iflg. Sundhedsstyrelsen.Fra forespørgselsdebat i FolketingetBesvarelse af spørgsmål nr. 59 (alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til ministerenfor sundhed og forebyggelse den 10. december 2007(forkortet)Forudsætningen for lægefaglig virksomhed i autorisationslovens forstand er, at der består etlæge/patientforhold, dvs. at en læge deltager i eller har ansvar for patientbehandling i bredere forstand.Forudsætningen for lægefaglig virksomhed i autorisationslovens forstand er, at der består etlæge/patientforhold, dvs. at en læge deltager i eller har ansvar for patientbehandling i bredere forstand.Der er derforikketale om lægefaglig virksomhed i relation til læger, der er ansat i administrative stillinger(såkaldte papirlæger),for eksempel i centraladministrationen eller regionernes forvaltninger,hvis derikke består et læge/patientforhold i det konkrete tilfælde. Det er ikke ansættelses-forholdet, der erafgørende, men lægens virke. Speciallæger eller lægekonsulenter, der som ansatte i kommunernessocialforvaltning afgiver udtalelser er heller ikke omfattet af autorisationslovens § 17 i forbindelsemed udarbejdelsen og afgivelsen af deres udtalelser, hvis der ikke består et læge/patientforhold.Lægerne er i denne forbindelse at betragte som andre medarbejdere i socialforvaltningen, derarbejder under ansvar for arbejdsgiveren. Deres skriftlige voteringer i enkeltsager betragtes ikke somlægeerklæringer efter autorisationslovens § 20.Det samme gør sig gældende for de vurderinger, lægerudarbejder i f.eks. klage- og tilsynssager, i Retslægerådet m.v., i de tilfælde, hvor der ikke består etlæge/patientforhold.”Besvarelse af spørgsmål nr. 247 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til ministerenfor sundhed og forebyggelse den 27. februar 2008."Ministeren bedes uddybe svaret på spørgsmål 59, ogoplyse hvor i lovgivningen det fremgår,at enautoriseret læge, der virker som lægekonsulent ikke under udøvelsen af denne virksomhed har pligt til at
udvise omhu og samvittighedsfuldhed, som en autoriseret sundhedsperson i øvrigt skal udvise underudøvelsen af sin virksomhed i henhold til § 17."Svar:Jeg (sundhedsministeren) har fra Sundhedsstyrelsen modtaget nedenstående udtalelse, hvortil jeg kanhenholde mig:(forkortet)Sundhedsstyrelsen fører ikke tilsyn med læger,når disse ikke udøver sundhedsfaglig virksomhed, hvilketvil sige virksomhed, der ikke indeholder konkret patientbehandling. Forudsætningen for lægefagligvirksomhed i autorisationslovens forstand er således, at der består et læge/patientforhold, dvs. at en lægedeltager i eller har ansvar for patientbehandling i bredere forstand – dvs. udøver lægegerning.
KonklusionTrods gentagne henvendelser til tidligere sundhedsminister og sundhedsudvalg er det fortsat ikke lykkedes atfå oplyst hvilken lov der gælder for de omtalte ”papirlæger”.Som det tydeligt fremgår af nedenstående (fra autorisationsloven) findes der ingen undtagelser foradministrative ansatte, således som Sundhedsstyrelsen påstår.Som det også fremgår af ovenstående drejer det sig om ufattelige omkostninger af både økonomisk ogmenneskelig artDertil kommer, at Folketinget er misinformeret af tidligere sundhedsminister Jacob A.Nielsen/Sundhedstyrelsen, idet besvarelsen ikke er i overensstemmelse med autorisationsloven – altsåovertrædelse af ministeransvarlighedsloven.Vurderinger/attester/erklæringer udført af ”uautoriserede” personer kan næppe være retsgyldige?Uagtsom bilkørsel udløser som bekendt klækkelig bøde. Dette burde også gælde for uagtsompatientbehandling til gavn for både patienter og sundhedsbudgettet.
Brigitt Breum
LægerAutorisation§ 27.Autorisation som læge meddeles den, der har bestået dansk lægevidenskabelig embedseksamen elleren udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3. Den, der har bestået dansklægevidenskabelig eksamen, skal over for et lægevidenskabeligt fakultet have aflagt lægeløftet, førautorisation kan meddeles.Stk. 2.Ret til at betegne sig som læge har kun den, der har autorisation som læge.
§ 17.En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu ogsamvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.
Erklæringer§ 20.En autoriseret sundhedspersonskal ved udfærdigelse af erklæringer, som vedkommende afgiver isin egenskab af autoriseret sundhedsperson, udvise omhu og uhildethed.Stk. 2.En autoriseret sundhedspersoner forpligtet til på begæring fra en offentlig myndighed i det efterformålet fornødne omfang at afgive erklæring til offentlig brug om de sundhedsfaglige iagttagelser, som denpågældende er i stand til at give oplysning om, vedrørende en af vedkommende undersøgt, behandlet ellerplejet person, der søger eller får offentlige økonomiske ydelser eller anden offentlig hjælp. Samme pligtpåhviler sygehuse og lignende institutioner.
Straffeloven§ 162.Den, som ellers for eller til en offentlig myndighed afgiver urigtig erklæring om forhold, angåendehvilke han er pligtig at afgive forklaring, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.§ 163.Den, som i øvrigt til brug i retsforhold, der vedkommer det offentlige, skriftligt eller ved andetlæsbart medie afgiver urigtig erklæring eller bevidner noget, som den pågældende ikke har viden om, straffesmed bøde eller fængsel indtil 4 måneder.§ 175.Den, der for at skuffe i retsforhold i offentligt dokument eller bog, i privat dokument eller bog, somdet ifølge lov eller særligt pligtforhold påhviler den pågældende at udfærdige eller føre, eller i læge-,tandlæge-, jordemoder- eller dyrlægeattest afgiver urigtig erklæring om noget forhold, angående hvilketerklæringen skal tjene som bevis, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.
