Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12
SUU Alm.del Bilag 449
Offentligt
Ministeriet for Sundhed og ForebyggelseEnhed:Sundhedsjura og LægemiddelpolitikSagsbeh.: SUMAMKH / SUMCVASags nr.: 1100664Dok. nr.: 1008764Dato:16. august 2012
UDKASTForslagtil
Lov om ændring af lov om klage og erstatningsadgang inden for sund-hedsvæsenet (klage- og erstatningsloven)(private sygehuses, klinikkers og speciallægepraksis’ medfinansiering af patientskadeer-statningsordningen, vederlag og befordringsgodtgørelse til Forbrugerrådets og Danske Pa-tienters repræsentanter i tandlægenævnene mv.)§1I lov om klage og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelsenr. 1113 af 7. november 2011, foretages følgende ændringer:1.I§ 2, stk. 3,indsættes som 2. pkt.:»Ministerenfor sundhed og forebyggelse kan endvidere fastsætte nærmere regler om vederlag ogbefordringsgodtgørelse til visse medlemmer af de regionale tandlægenævn og Landstandlægenæv-net, der ikke udfører hvervet som led i deres tjenstlige arbejde, og om afholdelse af udgifter hertil.«
2.I§ 18, stk. 1, 2. pkt.indsættes efter »regionerne.«, », hvor regionen er erstatningspligtig efter §29, stk. 1, nr. 5 og nr. 6.«.
3.I § 18 indsættes som nytstk. 2følgende:»Stk.2.Forsikringsselskaber, som har tegnet forsikring efter lovens§ 30, stk. 1afholder udgifter tildriften af Patientombuddets sekretariatsbetjening og udgifterne til nævnsmøderne afholdelse afPatientskadeankenævnet. Udgifterne fordeles på grundlag af en standardtakst pr. afsluttet sag og iforhold til, om behandlingen har fundet sted ved institutioner, som er omfattet af forsikringspligten i§30, stk. 1.«Stk. 2bliver herefterstk. 3.Og heri indsættes efter »stk.1«og »stk.2«.
4.I§ 29, stk. 1, nr. 5,udgår»ellerhvor et privat sygehus eller en privat klinik m.v. er beliggende,«.5.I§ 29, stk. 1, nr.5, indsættes som2. pkt.»Denne bestemmelse gælder dog ikke praktiserendespeciallæger, som ikke har speciale i almen medicin.«
6.I§ 29, stk. 1,indsættes som nynr. 6ognr. 7følgende:»6)Den region, hvor et privat sygehus, en klinik eller speciallægepraksis er beliggende, hvis be-handling sker som en del af regionernes planlagte behandlingskapacitet jf. sundhedslovens§§ 64,stk. 1-3, 75, stk. 2, 79, stk. 2,og§ 89, stk. 2.
Side 2
7) Private sygehuse, klinikker og speciallægepraksis for skader efter behandling, undersøgelseel.lign. som er foretaget efter sundhedslovens§§ 87, 87 a-d og 87 e-heller betalt direkte af en fysiskeller juridisk person uden for det offentlige sundhedsvæsen.«.nr. 6bliver herefternr. 8.
7.§ 29, stk. 3, affattes således:»Stk.3.Såfremt et regionsråd, forsikringsselskab m.v. efter stk. 1, nr. 5, nr. 6 og nr. 7, i gentagnetilfælde har ydet erstatning for skader forvoldt af privatpraktiserende autoriserede sundhedspersoner,private sygehuse m.v., er regionsrådet og/eller forsikringsselskabet forpligtet til at indberette dette tilSundhedsstyrelsen med henblik på en vurdering af, hvorvidt der er grundlag for at iværksætte til-synsmæssige foranstaltninger i medfør af sundhedsloven og denne lov. Sundhedsstyrelsen kanfastsætte regler for, hvornår indberetning til styrelsen skal foretages.«8.I§ 30, stk. 2,indsættes efter1. pkt. »Forsikringsselskaberne forpligtes ligeledes til at indberette tilSundhedsstyrelsen og Patientforsikringen hvis en forsikring ikke betales rettidigt og forsikringsdæk-ningen dermed er bortfaldet.«
9.§ 30, stk. 5, nr. 1,affattes således:»1) Den region hvor den erstatningspligtige efter lovens § 29er beliggende udbetaler erstatning ved overtrædelse af § 30, stk. 1. I det omfang regionen har ydeterstatning efter denne bestemmelse, kan regionen anlægge sag om regres mod den erstatningsplig-tige efter lovens § 29.«
10.I § 30 indsættes efter stk. 7.»stk. 8.Ministeren for Sundhed og Forebyggelse bemyndiges til at fastsætte regler for registrering afforsikringsdækning efter§ 30, stk. 1.«
11.I § 33, stk. 3,indsættes efter ydelser »inden 1 måned«.12.§ 34, stk. 4, nr. 6,affattes således:»6)2 medlemmer af Forbrugerrådet, Danske Handicaporganisationer og Danske Patienter. Derbeskikkes lige mange medlemmer fra hver af de nævnte organisationer.«
13.§ 34, stk. 4, nr. 7,slettes.14.I§ 34, stk. 6,slettes»eller 7«.15.§ 34, stk. 8,slettes.Stk. 9-12bliver herefterstk. 8-11.16.§ 37, stk. 1,affattes således:»§ 37.Patientforsikringsforeningen kan af kommunalbestyrelser, regionsråd, statslige told- og skat-temyndigheder og andre vedkommende, herunder sygehuse, institutioner, behandlende læger,Sundhedsstyrelsen, Arbejdsskadestyrelsen, ansvarsforsikrende selskaber m.v. samt den skadelidte,forlange meddelt enhver oplysning, herunder sygehusjournaler, journaloptegnelser, politirapporter,obduktionsrapporter m.v., som foreningen skønner, er af betydning for behandling af sager efterdette kapitel. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form.«.
17.§ 40, stk. 1,affattes således:»§ 40.Ved et lægemiddel forstås i dette kapitel en vare, der præsenteres som et egnet middel tilbehandling eller forebyggelse af sygdomme hos mennesker eller kan anvendes i eller gives til men-
Side 3
nesker enten for at genoprette, ændre eller påvirke fysiologiske funktioner ved at udøve en farmako-logisk, immunologisk eller metabolisk virkning eller for at stille en medicinsk diagnose.«.
18.§ 56, stk. 1, affattes således:»1)en af ministeren for sundhed og forebyggelse udnævnt formand, som skal være dommer,2)1 medlem udpeget af Advokatrådet,3)2 medlemmer udpeget af Sundhedsstyrelsen,4)2 medlemmer udpeget af regionsrådene i forening,5)2 medlemmer udpeget af Danske Handicaporganisationer, Forbrugerrådet og Danske Patienter.Der beskikkes lige mange medlemmer fra hver af de nævnte organisationer.«
19.§ 56, stk.3, affattes således:»stk. 3.Nævnet er beslutningsdygtigt, hvis nævnet ved afgørelsen af den enkelte sag består af enformand eller næstformand samt mindst 4 medlemmer, heraf mindst 1 medlem efterstk. 1,hen-holdsvisnr. 2 og nr. 3,et medlem efterstk. 1, nr. 4,samt 1 medlem efterstk. 1, nr. 5.«
20.I§ 61, stk. 1,indsættes efter»§ 12, stk. 2,«følgende:»og § 16, stk. 1.«.21.Overalt i loven ændres»indenrigs-og sundhedsministeren« til»ministerenfor sundhed og fore-byggelse«.
§2Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. juli 2013 og finder anvendelse for skader, der forårsages efterlovens ikrafttræden.Stk. 2.Klage- og erstatningslovens § 2, stk. 3, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, træ-der i kraft den 1. januar 2013.Stk. 3.Ministeren for sundhed og forebyggelse kan for så vidt angår perioden fra 1. januar 2011 til1. januar 2013 fastsætte nærmere regler om vederlag og befordringsgodtgørelse til visse medlem-mer af de regionale tandlægenævn og Landstandlægenævnet, der ikke udfører hvervet som led ideres tjenstlige arbejde, og om afholdelse af udgifter hertil.
§3Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft forFærøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Indledning1.1. Lovforslagets indhold1.2. Lovforslagets baggrund1.2.1. Private sygehuse og klinikkers medfinansiering af patientskadeerstatningsord-ningen
Side 4
1.2.2. Vederlag og befordringsgodtgørelse til Forbrugerrådets og Danske Patientersrepræsentanter i Tandlægenævnet2. Private sygehuse og klinikkers erstatningsansvar efter patienterstatningsordningen2.1. Gældende ret2.1.1. Patienterstatningsordningen2.1.2. Særligt vedrørende de private sygehuse og klinikker2.1.3. Forsikringspligt efter loven2.1.4. Patientforsikringsforeningens organisering2.2. Overvejelser og indhold3. Vederlag og befordringsgodtgørelse til Forbrugerrådets og Danske Patienters repræsen-tanter i Tandlægenævnet3.1. Gældende ret3.2. Overvejelser og indhold4. Patientforsikringens adgang til at indhente oplysninger elektronisk4.1. Gældende ret4.2. Overvejelser og indhold5. Ændring af lægemiddeldefinitionen5.1. Gældende ret5.2. Overvejelser og indhold6. Straffebestemmelse i loven6.1. Gældende ret6.2. Overvejelser og indhold7. Repræsentation i Patientskadeankenævnet og Lægemiddelskadeankenævnet8. Økonomiske og administrative konsekvenser7.1. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige7.2. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.9. Administrative konsekvenser for borgere10. Miljømæssige konsekvenser11. Forholdet til EU-retten12. Hørte myndigheder og organisationer mv.13. Sammenfattende skema1. Indledning1.1. Lovforslagets indholdSom det fremgår af regeringsgrundlaget ”Et Danmark, der står sammen” fra oktober 2011 prioriterer regeringendanskernes sundhed højt. Alle danskere skal kunne regne med lige adgang til en hurtig og ordentlig behandling i voressundhedsvæsen. Det er en grundpille i velfærdssamfundet, at danskerne kan føle sig trygge ved og have tillid tilsundhedsvæsenet. Heri ligger bl.a., at sundhedsydelserne skal leveres rettidigt, effektivt og være af høj kvalitet.Det skal altså ikke være afgørende for kvaliteten af den behandling man får, hvordan man er stillet økonomisk og ejheller skal private sygehuse, klinikker og speciallægepraksis have en mere fordelagtig stilling i forhold til patientskade-erstatningerne end de offentlige sygehuse.Det betyder, at private sygehuse, klinikker og speciallægepraksis ikke længere skal have patientskadeerstatningernepå deres område finansieret af det offentlige, men selv skal finansiere de skader, som sker. Her tænkes særligt på deundersøgelser, behandlinger el.lign., som er betalt af borgeren selv eller af en sundhedsforsikring, men også de un-dersøgelser, behandlinger el.lign., som vedrører det udvidede frie sygehusvalg. At de private sygehuse, klinikker ogspeciallægepraksis gives et økonomisk medansvar for patientskadeerstatningsordningen vil være med til fortsat atsikre patienterne sundhedsydelser af høj kvalitet. De private sygehuse, klinikker og speciallægepraksis pålæggessamtidig at deltage i takstfinansieringen af Patientskadeankenævnet, ligesom de efter den nuværende lovgivning vilvære forpligtede til at finansieringen af Patientforsikringen.Det foreslås desuden, at der ændres i lovens bemyndigelsesbestemmelse, således at det sikres, at ministeren kanfastsætte nærmere regler om, at de fremadrettede udgifter til vederlag og befordringsgodtgørelse for Forbrugerrådets
Side 5
og Danske Patienters repræsentanters deltagelse i nævnsmøderne afholdes af overenskomstens parter – dvs. DanskeRegioner og Tandlægeforeningen efter en indbyrdes aftalt fordeling – på samme måde som de øvrige udgifter til detoverenskomstbaserede tandklagesystem.Det sikres ligeledes, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at Forbrugerrådets og Danske Patienters re-præsentanter godtgøres med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2011, hvor den nye nævnssammensætning trådte ikraft, og frem til tidspunktet for de af ministeren nærmere fastsatte reglers ikrafttræden.Derudover indeholder lovforslaget mindre tiltag bl.a. sikres Patientforsikringen en hjemmel til, i forbindelse med de-res sagsbehandling, at indhente oplysninger elektronisk, ligesom den nuværende retsstilling præciseres så det fremgårdirekte af loven, at Patientforsikringen kan indhente oplysninger fra politiet (politi- og obduktionsrapporter) og Sund-hedsstyrelsen. Derudover ændres lovens definition af lægemidler, så denne stemmer overens med lægemiddellovensdefinition, og en forkert henvisning i lovens straffebestemmelser rettes, så denne er korrekt. Derudover ændres sam-mensætningen i Patientskadeankenævnet og Lægemiddelskadeankenævnet, således, at Advokatrådet udpeger et fastmedlem til Lægemiddelskadeankenævnet, og Danske Patienter kan udpege medlemmer til begge ankenævn. Endeligvil det ikke længere være muligt for formanden at udpege særligt sagkyndige som kan deltage som observatører vednævnsbehandlingen.
1.2 Lovforslagets baggrund1.2.1. Private sygehuse og klinikkers medfinansiering af patientskadeerstatningsordningenI forbindelse med at Folketinget udvidede Patientforsikringens dækningsområde i 2004 til også at dække private sy-gehuse og klinikker, privatpraktiserende autoriserede sundhedspersoner m.fl. besluttede den daværende regering, atudgifterne skulle dækkes af amtskommunerne og Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner på baggrundaf sundhedspersonens eller sygehusets forretningssted. Den daværende regering vurderede på daværende tidspunkt,at ud fra hensynet til, at udvidelsen af dækningsområdet burde ske på en administrativ enkel og for samfundet res-sourcebesparende måde, var det hensigtsmæssigt, at det offentlige overtog erstatningsansvaret for denne gruppesundhedspersoner og institutioner.Under Folketingets behandling af det oprindelige forslag til lov om patientforsikring i 1991 blev det fremhævet frade partier, som udgjorde flertallet for lovforslaget, at vedtagelsen af lovforslaget kun var et første skridt, og at områ-det ville blive fulgt nøje med henblik på en eventuel senere udvidelse af dækningsområdet, navnlig i relation til deprivatpraktiserende læger. Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at der senest 5 år efter patient-forsikringsordningens indførelse pr.1. juli 1992, skulle foretages en samlet vurdering af ordningens tilrettelæggelse.Med henblik på denne generelle revision af loven nedsatte Sundhedsministeriet i august 1996 et bredt sammensatudvalg. I november 1997 afsluttede udvalget sit arbejde med afgivelse af betænkning nr. 1346 om revision af lov ompatientforsikring. Lovforslaget fra 2003 om udvidelse af dækningsområdet byggede i høj grad på denne betænk-ning.På daværende tidspunkt vurderede ministeriet, at udgifterne til det private område (privatpraktiserende autorise-rede sundhedspersoner og private sygehuse m.fl.) ville beløbe sig til i alt 50 mio. kr., når ordningen var fuldt indfaset i2008.Baggrunden for dette lovforslag er de stigende udgifter til patientskadeerstatninger på det private område, som gi-ver anledning til at overveje en mere fair fordeling af ressourcerne og udgifterne på sundhedsområdet. Siden de priva-te sygehuse og klinikker m.fl. blev omfattet af ordningen i 2004 har udgifterne til dette område langt oversteget deøkonomiske forventninger i det daværende lovforslag. Det offentlige finansierer således skader for omkring 100mio.kr. mere end forventet ved lovændringen i 2004. Der har fra flere sider været rejst kritik af, at de private sygehu-se ikke selv har skullet finansiere erstatning til de patienter, som har fået skader på de private sygehuse og klinikker.I december 2010 foreslog Brancheforeningen for Privathospitaler og klinikker i en pressemeddelelse, at de privateaktører på sundhedsområdet deltog i finansieringen af patientskadeerstatningsordningen. Under hensyntagen til dennuværende økonomiske situation og Brancheforeningen for privathospitaler og klinikkers udmelding om at bidrage,fremsætter regeringen nu dette lovforslag.1.2.2. Vederlag og befordringsgodtgørelse til Forbrugerrådets og Danske Patienters repræsentanter i tandlægenævne-neMed hjemmel i den nuværende bemyndigelsesbestemmelse i klage- og erstatningslovens § 2, stk. 3, er der fastsatregler, jf. bekendtgørelse nr. 1446 af 15. december 2010 (den såkaldte ”afgrænsningsbekendtgørelse”), hvorefterprivatpraktiserende tandlæger, der er omfattet af overenskomsten mellem Tandlægeforeningen og Regionernes Løn-nings- og Takstnævn, er undtaget fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns kompetence. Klager over privatpraktise-rende tandlæger henhører derfor under det overenskomstbaserede klagesystem i form af de regionale tandlægenævnog Landstandlægenævnet.
Side 6
Med bekendtgørelse nr. 1446 af 15. december 2010, som trådte i kraft 1. januar 2011, blev sammensætningen æn-dret i såvel de regionale tandlægenævn som i Landstandlægenævnet. Det følger af bekendtgørelsens §§ 4 og 5, atRegionstandlægenævnet sammensættes af 3 medlemmer udpeget af Tandlægeforeningens Regionsbestyrelse, 2medlemmer udpeget af Regionsrådet og 1 medlem udpeget af Forbrugerrådet, mens Landstandlægenævnet sammen-sættes af 1 dommer udpeget efter bestemmelserne i overenskomsten, jf. § 2, 3 medlemmer udpeget af Tandlægefor-eningen, 2 medlemmer udpeget af Regionernes Lønnings- og Takstnævn, 1 medlem udpeget af Forbrugerrådet og 1medlem udpeget af Danske Patienter.Forbrugerrådets og Danske Patienters repræsentanter overtog dermed et tilsvarende antal medlemmer af tandlæ-genævnene fra medlemmer udpeget af henholdsvis Regionsrådet og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.Der blev imidlertid ikke i forbindelse med behandlingen af lovforslaget om den ny patientklageordning taget stillingtil, om disse forbruger- og patientrepræsentanter i regions- og Landstandlægenævnene skulle modtage honorar ogbefordringsgodtgørelse og i givet fald størrelsen heraf. Der blev derfor heller ikke taget stilling til, om sådanne udgifterskulle afholdes af overenskomstens parter, som den øvrige finansiering af det overenskomstbaserede tandklagesy-stem, eller af andre.Med den foreslåede ændring af bemyndigelsesbestemmelsen sikres, at ministeren kan fastsætte nærmere reglerom, at de fremadrettede udgifter til vederlag og befordringsgodtgørelse for Forbrugerrådets og Danske Patientersrepræsentanters deltagelse i nævnsmøderne afholdes af overenskomstens parter – dvs. Danske Regioner og Tandlæ-geforeningen efter en indbyrdes aftalt fordeling – på samme måde som de øvrige udgifter til det overenskomstbasere-de tandklagesystem.Det sikres endvidere, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at Forbrugerrådets og Danske Patienters re-præsentanter godtgøres med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2011, hvor den nye nævnssammensætning trådte ikraft, og frem til tidspunktet for de af ministeren nærmere fastsatte reglers ikrafttræden.
2. Private sygehuse og klinikkers erstatningsansvar efter patienterstatningsordningen2.1. Gældende ret2.1.1. PatienterstatningsordningenDen særlige patienterstatningsordning er reguleret i kapitel 3 i lov nr. 547 af 24. juni 2005 om klage- og erstat-ningsadgang inden for sundhedsvæsenet med senere ændringer.Patientforsikringsordningens dækningsområde omfatter patienter eller efterladte til patienter, som her i landet påfø-res skade (både psykisk og fysisk) i forbindelse med undersøgelse, behandling el.lign., som bl.a. er foretaget på etsygehus (private eller offentligt) eller på vegne af dette, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, i lov om klage- og erstatningsadganginden for sundhedsvæsenet. Endvidere omfatter dækningsområdet patienter eller efterladte til patienter, som her ilandet påføres skade i den præhospitale indsats, i regionstandplejen m.v., ved levering af kommunale sundhedsydel-ser, på universiteternes tandlægeskoler, i privat praksis hos en autoriseret sundhedsperson, af vaccinerende læger ogvagtlæger, sager i henhold til sundhedslovens kapitel 21, donorer og ved sundhedsvidenskabelige forsøg, jf. nærmerelovens § 19, stk. 1, nr. 1 – 8, og stk. 2.2.1.2. Særligt vedrørende de private sygehuse og klinikkerDe private sygehuse og klinikker blev omfattet af Patientskadeerstatningsordningen ved en lovændring som trådte ikraft 1. januar 2004. Udover patientskader ved undersøgelse, behandling mv. på de private sygehuse og klinikkerskulle loven også omfatte patientskader ved undersøgelse, behandling mv. hos de privatpraktiserende autoriseredesundhedspersoner (alment praktiserende læger og speciallæger), hos vagtlæger, hos autoriserede sundhedspersoneransat under de kommunale sundhedsordninger, hos sundhedspersoner og andet personale, der deltager i den præ-hospitale indsats efter sygehusloven og universiteternes tandlægeskoler.Med ændringen overtog de offentlige myndigheder (særligt regionerne) erstatningsansvaret for skader sket hos pri-vatpraktiserende autoriserede sundhedspersoner og for private sygehuse m.v. Inden da havde de privatpraktiserendesundhedspersoner og de private sygehuse m.fl. selv skullet erstatte evt. skader, som var forvoldt ved uagtsomhedeller med forsæt. Dette skete for en del af grupperne ved forsikringsdækning af evt. krav.Den daværende regering vurderede, at regionernes finansiering af udvidelsen af dækningsområdet ville være denadministrativ letteste og for samfundet mest ressourcebesparende måde. Ministeriet forventede, at udvidelsen villemedføre en øget udgift for kommunerne og regionerne på ca. 50 mio. kr., når ordningen var fuldt indfaset. I forbin-delse med lovforslaget blev retten til regres udvidet til også at omfatte skader, der var forvoldt ved grov uagtsomhed.Hidtil havde regreskrav kun kunnet rejses, når skaden var forvoldt forsætligt. Ligesom der blev fastsat en indberet-ningspligt for regionerne og kommunerne til Sundhedsstyrelsen ved gentagne udbetalinger efter behandling hos kon-krete sundhedspersoner jf. § 29, stk. 3 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.
Side 7
2.1.3. Forsikringspligt efter lovenEfter lovens § 30, stk. 1, skal erstatninger efter loven være dækket af en forsikring. Staten, regionsråd og kommu-nalbestyrelser er dog undtaget fra denne regel jf. § 31, stk. 1. Det er altså frivilligt for de offentlige myndigheder omde vil tegne forsikring eller være selvforsikrende. Reglen har efter det offentlige blev erstatningspligtige for næstenalle patientskadeerstatninger haft en meget begrænset anvendelse (undtaget er tandskadeområdet). Efter § 31, stk.2, kan ministeren for sundhed og forebyggelse dog godkende, at regionsråd og kommunalbestyrelse overtager forsik-ringspligten for de private driftsansvarlige.Efter lovens § 30, stk. 2 skal forsikringsselskaber som tegner forsikring efter loven meddele dette til Patientforsikrin-gen. Der er fastsat bestemte dækningssummer for de lovpligtige forsikringer tegnet efter lovens § 30, stk. 1 jf. lovens§ 30, stk. 3. Disse er fastsat i bekendtgørelse nr. 315 af 4. maj 1992 om forsikringspligtens gennemførelse efter lovom patientforsikring. I 1992 udgjorde dækningssummen 20 mio. kr. pr. år for skader forårsaget i forsikringstiden,hvilket dækkede op til 4 fuldtidsbeskæftigede læger. For de næste 10 fuldtidsbeskæftigede læger tillagdes 2 mio. kr.pr. læge, og for de efterfølgende tillagdes 500.000 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget læge. Beløbene reguleres én gang årligtefter reglerne i erstatningsansvarsloven § 15 jf. lovens § 30, stk. 4.Ministeren for Sundhed og Forebyggelse fastsætter bestemmelser om forsikringspligtens gennemførelse jf. lovens §30, stk. 5, og er fastsat ved bekendtgørelse nr. 315 af 4. maj 1992 om forsikringspligtens gennemførelse efter lov ompatientforsikring. Bekendtgørelsen vil blive opdateret i forbindelse med lovændringen.Det vil fremadrettet ikke længere være forsikringsselskaberne som hæfter solidarisk, hvis der ikke er forsikrings-dækning efter lovens § 30. I stedet vil den region, hvor skadevolder er beliggende udbetale patientskadeerstatningen,og regionen kan efterfølgende anlægge regressag mod skadevolder, både det private sygehus, klinikken speciallæge-praksis og/eller den driftsansvarlige for virksomheden Formålet er at sikre patienternes retsstilling, således at patien-terne får udbetalt den erstatning, som de har krav på på samme måde som hidtil.Regeringen kan, når den nye forsikringsdækning har været i funktion i nogle år, iværksætte en evaluering heraf,der bl.a. kan belyse, de private sygehuse og klinikkers mulighed for at opnå den nødvendige forsikringsdækning.Regeringen forventer, at evalueringen kan være afsluttet 2 år efter lovforslagets ikrafttræden.2.1.4. Patientforsikringsforeningens organiseringLovens § 32, omhandler Patientforsikringens (patientforsikringsforeningens) organisering. Efter denne bestemmelsedannes foreningen af forsikringsselskaber, som har tegnet forsikring omfattet af § 30, stk. 1, og selvforsikrende re-gionsråd og kommunalbestyrelser og der vælges en bestyrelse. Ministeren fastsætter vedtægter for foreningens sty-relse og virksomhed jf. lovens § 32, stk. 2, 2. pkt., og disser er fastsat ved bekendtgørelse nr. 1206 af 7. december2009. Efter reglerne kan ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætte regler om at staten kan blive medlem afbestyrelsen, hvilket fremgår af § 6 i den nævnte bekendtgørelse.
2.2. Overvejelser og indholdI lovforslaget ændres § 29, stk. 1, så de private sygehuse, klinikker og speciallægepraksis (alment praktiserendelæger undtaget) forpligtes til fremadrettet at betale erstatning til de patienter, som måtte få en skade i forbindelsemed undersøgelse, behandling el.lign. på baggrund af sundhedslovens § 87 (det udvidede frie sygehusvalg), sund-hedslovens § 87 a-d (udvidet ret til undersøgelse og behandling for psykisk syge børn og unge) og § sundhedslovens87 e-h (udvidet ret til behandling af psykisk syge voksne) eller som er betalt af en fysisk eller juridisk person, som ståruden for det offentlige sundhedsvæsen (fx behandlinger betalt af en sundhedsforsikring eller af patienten selv). Vedprivate sygehuse, klinikker og speciallægepraksis forstås alle behandlingssteder, hvor der foregår lægelig patientbe-handling, og som ikke fuldt ud ejes eller drives af offentlige myndigheder.Det betyder at de andre grupper af privatpraktiserende autoriserede sundhedspersoner ikke er omfattet (ex. jor-demødre, kiropraktorer, ergo- og fysioterapeuter, kliniske tandteknikere, kliniske diætister, fodterapeuter, kliniskediætister, bandagister, tandplejere og optometrister mv.) ligesom alment praktiserende læger heller ikke er omfattet(selvom de er speciallæger i almen medicin). Tilsvarende gælder praktiserende speciallæger, når de behandler patien-ter efter aftale med regionens løn- og takstnævn.Patientskader i forbindelse med behandling, undersøgelse el.lign. som er en del af regionernes planlagte behand-lingskapacitet (eksempelvis behandling efter sundhedslovens § 75, stk. 2) betales således fortsat af regionerne. Lige-som patientskader i forbindelse med behandling efter sundhedslovens § 89, stk. 2 (højt specialiseret behandling iudlandet) og sundhedslovens § 79, stk. 2 (private sygehuse, som er den del af det frie sygehusvalg, fx Sankt LukasHospice, Diakonissestiftelsens Hospice, Sct. Maria Hospice, rehabiliteringscentrene for traumatiserede flygtninge OA-SIS, RCT i København og RCT-Jylland, Epilepsihospitalet i Dianalund, Sclerosecenter Haslev, Sclerosecenter Ry, PTU’s
Side 8
RehabiliteringsCenter, Center for sundhed og træning i Middelfart, Center for sundhed og træning i Århus, Center forsundhed og træning i Skælskør, RehabiliteringsCenter for Muskelsvind, Vejlefjord og Center for Hjerneskade) ogsåfremover erstattes af regionerne.De private sygehuse og klinikker, og privatpraktiserende speciallæger vil være forpligtede til at oplyse Patientforsik-ringen om, efter hvilket regelsæt den tilskadekomne patient er behandlet. Patientforsikringen kan anmode om doku-mentation herfor. Patientforsikringen og Patientskadeankenævnet forventes ikke at træffe afgørelse om, efter hvilketregelsæt patienten er behandlet.De private sygehuse og klinikker er forpligtet til at sikre, at de undersøgelser, behandlinger el.lign., de måtte foreta-ge efter disse regler er dækket af en forsikring, efter den ordning, som allerede er etableret i den hidtidige lov jf. § 30,stk.1-7.
De private sygehuse, klinikker og praksis vil skulle registrere deres forsikringsdækning hos Sundhedsstyrelsen. Lige-som forsikringsselskaberne allerede efter loven skal give meddelelse til Patientforsikringen, når de tegner forsikringeromfattet af lovens kap. 3 jf. lovens § 30, stk. 2.Overtrædelse af lovens § 30, stk. 1, kan efter § 62 straffes med bøde.Sundhedsstyrelsen påser som led i deres tilsyn, at der er tegnet retmæssig forsikring.Sagerne afgøres, som hidtil af Patientforsikringen efter reglerne i klage- og erstatningsloven og erstatningsansvars-loven.
3. Vederlag og befordringsgodtgørelse til Forbrugerrådets og Danske Patienters repræsen-tanter i tandlægenævnene3.1. Gældende retMinisteren for sundhed og forebyggelse kan i medfør af § 2, stk. 3, i klage- og erstatningsloven, jf. lovbekendtgørel-se nr. 24 af 21. januar 2009, som ændret ved lov nr. 706 af 25. juni 2010, når særlige hensyn taler herfor, fastsættenærmere regler om, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns virksomhed ikke omfatter dele af den sundhedsfagligevirksomhed, der udøves af autoriserede sundhedspersoner.Denne bemyndigelse er udnyttet ved ministeriets bekendtgørelse nr. 1446 af 15. december 2010 om afgrænsning afSundhedsvæsenets Disciplinærnævns virksomhed og behandlingen af klager over privatpraktiserende tandlæger (densåkaldte ”afgrænsningsbekendtgørelse”). Der er blandt andet i bekendtgørelsens §§ 4 og 5 fastsat regler om regions-tandlægenævnenes og Landstandlægenævnets sammensætning, herunder om repræsentanter fra Forbrugerrådet ogDanske Patienter.I forslag til lov nr. 706 af 25. juni 2010 om ændring af bl.a. klage- og erstatningsloven, jf. L 130, FT 2009, 1. sam-ling (om et nyt patientklagesystem…), fremgår det således af afsnit 2.3.5, at den eksisterende hjemmel til ved be-kendtgørelse at fastsætte regler om tandklagesystemet som en undtagelse fra Disciplinærnævnets kompetence vide-reføres, ligesom det findes hensigtsmæssigt, at der med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen fastsættes regler om,at der er såvel i regionstandlægenævnene som Landstandlægenævnet indsættes repræsentanter udpeget af en pati-ent- og/eller forbrugerorganisation.Bemyndigelsesbestemmelsen blev oprindeligt indført som § 15, stk. 3, i lov nr. 397 af 10. juni 1987 om sundheds-væsenets centralstyrelse. Det fremgår bl.a. af bestemmelsens specielle bemærkninger, at ”denne bestemmelse kanf.eks. benyttes til imødekommelse af oprettelse af sådanne særlige organer, som ud fra en teknisk-faglig vurderingkan erklære en bestemt behandling for ikke honorarværdig (sådan som bl.a. en verserende forsøgsordning på tand-lægeområdet for tiden åbner mulighed for), jf. L 58, FT 1986-1987, 1. samling.Ved bekendtgørelse nr. 797 af 12. december 1988 om afgrænsning af Sundhedsvæsenets Patientklagenævns virk-somhed (klager over tandlæger) blev det derfor fastsat, at Patientklagenævnet (nu Patientombuddet og Sundhedsvæ-senets Disciplinærnævn) ikke behandler klager over tandlægers faglige virksomhed, som kan behandles i det i over-enskomst mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg (nu Regionernes Lønnings- og Takstnævn) og Dansk Tandlæge-forening etablerede særlige klagesystem (§ 1).
Side 9
Den gældende afgrænsningsbekendtgørelse hviler således på den forudsætning, at ministeren er bemyndiget til atfastsætte regler om tandklagesystemet på samme måde som ministeriets tidligere bekendtgørelser om afgrænsning afSundhedsvæsenets Patientklagenævns virksomhed (klager over tandlæger), som går mere end 20 år tilbage.
3.2. Overvejelser og indholdDet fremgår ikke udtrykkeligt af selve bemyndigelsesbestemmelsens ordlyd eller de tilhørende bemærkninger i for-skellige lovforslag, at der – udover regler om et selvstændigt tandklagesystem og sammensætningen af dette klagesy-stems nævnsrepræsentanter – kan fastsættes regler om afholdelse af udgifter til honorering af nævnsmedlemmerne.Om affattelse af bemyndigelsesbestemmelser kan henvises til Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet, hvorafdet bl.a. fremgår, at det i visse tilfælde ikke er praktisk muligt eller hensigtsmæssigt at udforme en lovbestemmelse,der på én gang er præcis og samtidig dækkende i alle henseender. Således er det undertiden nødvendigt at affatteselve bemyndigelsesbestemmelsen relativt bredt, omend der naturligvis i bemærkningerne bør redegøres så detaljeretsom muligt for den tiltænkte anvendelse af bemyndigelsen.Det vurderes, at der med den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse ikke er hjemmel til at fastsætte nærmereregler om vederlag og befordringsgodtgørelse og afholdelse af udgifter hertil på bekendtgørelsesniveau.Det har således hidtil været en forudsætning, at overenskomstens parter afholdt alle udgifter til nævnsbehandlingenaf klager over privatpraktiserende tandlæger, herunder udgifter til dommere, ligesom det overenskomstbaseredetandklagesystem forudsattes opretholdt, idet det i lovforslagets bemærkninger som nævnt oven for blev varslet, attandklagenævnenes sammensætning ville blive ændret ved afgrænsningsbekendtgørelsen.Det har imidlertid ikke været muligt at nå til enighed med overenskomstens parter om afholdelse af udgifter til ve-derlag og befordringsgodtgørelse for Forbrugerrådets og Danske Patienters repræsentanters deltagelse i møderne i deregionale tandlægenævn og Landstandlægenævnet.Det foreslås derfor, at der med bemyndigelsesbestemmelsen sikres ministeren adgang til at fastsætte nærmere reg-ler om, at de fremadrettede udgifter til vederlag og befordringsgodtgørelse for disse repræsentanters deltagelse inævnsmøderne afholdes af overenskomstens parter – dvs. Danske Regioner og Tandlægeforeningen efter en indbyr-des aftalt fordeling – på samme måde som de øvrige udgifter til det overenskomstbaserede tandklagesystem.Danske Patienters og Forbrugerrådets repræsentanter har foreløbig deltaget i nævnsbehandlingen i mere end et åruden at modtage honorar og dækning af deres befordringsudgifter. Det foreslås på den baggrund, at ministeren forsundhed og forebyggelse tillige sikres hjemmel til at fastsætte nærmere regler om godtgørelse til disse repræsentan-ter med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2011, hvor den nye nævnssammensætning trådte i kraft.
4. Patientforsikringens adgang til at indhente oplysninger, herunder elektronisk4.1. Gældende retDer er ikke fastsat direkte hjemmel til at indhente oplysninger elektronisk. Den generelle hjemmel til at indhente op-lysninger fra SKAT fremgår af lovens § 37, stk. 1. Efter denne hjemmel kan Patientforsikringen indhente enhver oplys-ning fra kommunalbestyrelser, regionsråd og andre vedkommende, herunder sygehuse, institutioner, behandlendelæger m.v. samt den skadelidte, som Patientforsikringen skønner, er af betydning for behandling af sager efter lovenskap. 3.Patientforsikringen kan på baggrund af lovens bestemmelse allerede indhente politi- og obduktionsrapporter, nårdisse er af betydning for behandlingen af sagen. Når en patient fx er afgået ved døden kan oplysningerne i obdukti-onsrapporten være af betydning for behandlingen af sagen (belysning af dødsårsag) eller hvis en sundhedsperson harødelagt journaler, og der er tale om, at sundhedspersonen i forbindelse med undersøgelsen eller behandlingen harbegået et strafbart forhold, kan politirapporter have betydning for sagen, da oplysningerne i så fald ikke vil fremgå afjournalerne.Patientforsikringen indhenter også allerede oplysninger om skadelidtes indkomstforhold fra SKAT.
4.2. Overvejelser og indholdMed lovforslaget præciseres det, at Patientforsikringen kan indhente oplysninger til brug for behandling af en pati-entskadeerstatningssag både hos politiet og Sundhedsstyrelsen. Ligesom der sikres adgang til, at Patientforsikringenkan indhente oplysningerne elektronisk, hvis det er muligt.
Side 10
Det er hensigten med præciseringen i loven, at oplysningerne (helbredsoplysninger) videregives som hidtil, dvs. atPatientforsikringen indhenter oplysningerne hos politiet eller Sundhedsstyrelsen. Det er ministeriets opfattelse, atvideregivelse kan ske med hjemmel i persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4, hvorefter oplysninger kan videregives, hvisdet er nødvendigt for at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. Videregivelsen er ikke reguleret afSundhedslovens regler, da oplysningerne ikke videregives af en sundhedsperson, men af politiet eller Sundhedsstyrel-sen.Efter reglerne i persondatalovens § 5, skal oplysninger behandles i overensstemmelse med god databehandlings-skik. Ved senere behandling af oplysninger må denne behandling ikke være uforenelig med de formål, hvortil oplys-ningerne er indsamlet. Oplysningerne i politirapporter er indsamlet til brug for politiets myndighedsudøvelse. Situatio-ner, hvor oplysningerne i politirapporten kan være af betydning for behandling af en sag hos Patientforsikringen, vilvære situationer, hvor der sker en politimæssig efterforskning af undersøgelse, behandling el.lign. hos en sundheds-person, en klinik eller på fx et sygehus og hvor der i forbindelse med denne undersøgelse, behandling el.lign. er an-meldt en patientskade til Patientforsikringen. Det vil altså være til brug for udmåling af en evt. erstatning til skadelid-te. Det vil alene være relevant at indhente politirapporten, når oplysningerne ikke kan skaffes på anden vis (fx i pati-entjournalerne). Ministeriet finder ikke, at videregivelsen af politirapporten til Patientforsikringen vil stride imod detoprindelige formål med politirapporten, som er politimæssig efterforskning. I relation til Patientforsikringens mulighedfor at indhente oplysninger elektronisk, skal det bemærkes, at Patientforsikringen alene må have adgang til de forsagen nødvendige oplysninger og at persondatalovens regler i øvrigt overholdes.Patientforsikringen vil, når og hvis det er teknisk muligt, kunne få adgang til de samme oplysninger, som efter kla-ge- og erstatningslovens § 37, stk. 1.Det følger af indkomstregisterlovens § 7, stk. 1, at det er et krav for at få adgang til terminaloplysninger i indkomst-registeret, at der er udtrykkelig lovhjemmel i særlovgivningen, hvorfor § 37, stk. 1 ændres.
5. Ændring af lægemiddeldefinitionen5.1. Gældende retDen gældende definition af lægemidler lyder efter lovens § 40, stk. 1: ”Ved et lægemiddel forstås i dette kapitel envare, som er bestemt til at tilføres mennesker for at forebygge, erkende, lindre, behandle eller helbrede sygdom,sygdomssymptomer og smerter eller for at påvirke legemsfunktioner.”Denne formulering var ved ordningens etablering fastsat i overensstemmelse med lægemiddellovens definition.Denne definition blev ændret ved lov om lægemidler, lov nr. 1180 af 12. december 2005.
5.2. Overvejelser og indholdDefinitionen af lægemidler i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet ændres, så denne er ioverensstemmelse med lægemiddellovens definition. Ændringen har ingen indholdsmæssige konsekvenser.
6. Straffebestemmelse i loven6.1. Gældende retI lovens § 61, stk. 1, hvorefter en person kan straffes med bøde, såfremt denne ikke efterkommer forpligtelsen ilovens § 12, stk. 2, om oplysningspligt overfor Patientombuddet i forbindelse med ombuddets behandling af sagerefter lovens § 1 og §§5-8, er der ikke henvist til lovens § 16, stk. 1. Efter § 16, stk. 1, gælder § 12, stk. 1-3, og stk. 4,1.-3. pkt., også for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Og § 16, stk. 1, bør derfor også være nævnt i lovens § 61,stk. 1, så manglende medvirken til oplysning af sagen også i disse sager kan straffes med bøde.
6.2. Overvejelser og indhold§ 61, stk. 1, konsekvensrettes så denne henviser til alle relevante paragraffer.
7. Ændring af repræsentationen i Patientskadeankenævnet og Lægemiddelskadeanke-nævnet7.1. Gældende ret
Efter den gældende lovs § 34, stk. 4 udgøres Patientskadeankenævnet af 8 medlemmer: en formand eller en
Side 11
næstformand, 2 sagkyndige medlemmer udpeget af Sundhedsstyrelsen, 1 medlem udpeget af regionsrådene i for-ening, 1 medlem udpeget af KL, 1 medlem udpeget af Advokatrådet, 1 medlem udpeget af Forbrugerrådet og 1 med-lem udpeget af Danske Handicaporganisationer.Patientskadeankenævnet blev oprettet i forbindelse med etablering af Patientskadeerstatningssystemet i 1992 (lovnr. 367 af 6. juni 1991), og bemandingen blev ændret ved lov nr. 1229 af 27. december 1996 og igen ved lov nr. 430af 10. juni 2003.Efter den gældende lovs § 56, stk. 1, udgøres Lægemiddelskadeankenævnet af 9 medlemmer: en af ministeren forsundhed og forebyggelse udnævnt formand, som skal være dommer, 2 medlemmer udpeget af ministeren for sund-hed og forebyggelse, 1 medlem udpeget af Sundhedsstyrelsen, 1 medlem udpeget af Lægemiddelstyrelsen, 2 med-lemmer udpeget af regionsrådene i forening, 1 medlem udpeget af Danske Handicaporganisationer og 1 medlemudpeget af Forbrugerrådet.Lægemiddelskadeankenævnet blev oprettet i 1995 ved lov nr. 1120 af 20. december 1995. Bemandingen er ikkeændret siden lovens vedtagelse.I forbindelse med ændringen af sundhedsvæsenets klagesystem med oprettelse af Patientombuddet, blev DanskePatienter repræsenteret i Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Baggrunden for at Danske Patienter blev repræsente-ret i nævnet var: ”For at styrke patienternes tillid til nævnets klagesagsbehandling foreslår regeringen derfor, at samt-lige lægmandsrepræsentanter i det kommende Disciplinærnævn beskikkes efter indstilling fra Danske Handicaporgani-sationer, Forbrugerrådet og Danske Patienter. Som noget nyt får Danske Patienter dermed som den største paraplyor-ganisation for patientforeningerne – ud over Danske Handicaporganisationer og Forbrugerrådet – adgang til at indstillemedlemmer til nævnet, mens Danske Regioners og KL’s ret til at indstille medlemmer til nævnet bortfalder.”Ministeriet er af den opfattelse, at de af ministeren udpegede medlemmer af Lægemiddelskadeankenævnets re-præsentation fuldt ud kan erstattes af, at Advokatrådet fremover udpeger et fast medlem. Den faglige indsigt tilgode-ses allerede ved de af Sundhedsstyrelsen udpegede medlemmer, hvorfor der ikke er behov for, at erstatte det andetmedlem udpeget af ministeriet.Samtidig afskæres formandens eller næstformandens mulighed for, at lade særlige sagkyndige – herunder Patient-forsikringen - deltage i nævnsmøderne som observatører. Bestemmelsen har hidtil i praksis været brugt til, at Patient-forsikringen har deltaget i nævnsbehandlingen som observatører for at sikre vigtig i vidensdeling i sagerne. Det erimidlertid svært for patienterne at forstå, at den myndighed, der har afgjort erstatningssagen i første instans kansidde med ved behandlingen af klagesagen. For at sikre tilliden til sagsbehandlingen, må Patientforsikringen og Pati-entombuddet således fremadrettet sikre vidensdelingen på en anden måde. Der indsættes desuden en bestemmelse iloven, som fastsætter, hvornår Lægemiddelskadeankenævnet er beslutningsdygtigt. Denne svarer til de regler som ergældende for Patientskadeankenævnet.
7.2. Overvejelser og indhold
8. Økonomiske og administrative konsekvenser8.1. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget medfører at regionerne, når ordningen er fuldt indfaset - vil spare knap 60 mio. kr. (i 2011-niveau)mio.kr. til patientskadeerstatninger efter behandling på de private sygehuse og klinikker. Besparelsen for 2013 vilvære forholdsvis begrænset, da lovændringen alene gælder skader, som sker efter ikrafttrædelsestidspunktet (1. juli2013).De første skader vil formentlig blive anmeldt i efteråret 2013, og herefter skal Patientforsikringen behandle sagen,de har på nuværende tidspunkt en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på omkring 230 dage. Herefter vil besparelsenvære stigende frem til ordningen er fuldt indfaset. Patientforsikringen forventer en vækst på hele patienterstatnings-området på omkring 34,5 % fra 2011-2016.For så vidt angår vederlag og befordringsgodtgørelse til Forbrugerrådets og Danske Patienters medlemmer af tand-lægenævnene forventes disse at medføre overenskomstens parter – Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Tand-lægeforeningen – udgifter af meget begrænset størrelsesorden.Lovforslaget vil medføre, at regionerne skal udbetale færre erstatninger, og dermed vil den administrative byrde iforbindelse med udbetalingerne blive lettet. Der er dog tale om et meget begrænset omfang.Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for kommunerne.
Side 12
Forsikringsdækningen af de private sygehuse, klinikker og speciallægepraksis vil formentlig kunne medføre en øgetindbringelse af sager for domstolene. Dette vil kunne resultere i øgede advokatudgifter for Patientskadeankenævnet.
8.2. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.Lovforslaget medfører at de private sygehuse, klinikker og praksis bliver pålagt at finansiere de patientskader, somsker i forbindelse med deres behandling af nærmere angivne patienter. I loven kræves det, at dette sker ved oprettel-se af en forsikring. De private sygehuse og klinikker skal altså dække udgifterne til erstatninger for – hvad der i 2011svarer til omkring 60 mio. kr. Dette skal ske ved forsikringsdækning.Præcis hvad en sådan forsikringsdækning vil koste er ikke afklaret. Det må forventes, at udgifterne for erhvervslivetbliver højere end 60 mio. kr., idet forsikringsselskaberne udover forsikringssummen også skal have dækket administra-tive omkostninger.Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet, udover hvad en forsikringsordning indebærer.
9. Administrative konsekvenser for borgereLovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgere.
10. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
11. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
12. Hørte myndigheder og organisationer mv.Lovforslaget har været sendt i høring hos:Bedre Psykiatri – landsforeningen for pårørende, BPK – Brancheforeningen for privathospitaler og klinikker, Dan-marks Apotekerforening, Danske Bioanalytikere, Dansk Erhverv, Danske Handicaporganisationer,Danske Patienter,Danske Regioner, Dansk Handicapforbund, Dansk Industri, Dansk IT – Råd for IT- og persondatasikkerhed, DanskKiropraktor Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Psykolog Forening, DanskSelskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Folkesundhed, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandlægeforening, Dansktandplejeforening, Dansk Tandplejerforening, Datatilsynet, De Offentlige Tandlæger, Den Nationale VidenskabsetiskeKomité, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, Diabetesforeningen, Ergoterapeutforeningen, Erhvervs- og Vækst-ministeriet, Farmakonomforeningen, Finansministeriet, FOA, Forbrugerrådet, Foreningen af Fodterapeuter, Foreningenaf Parallelimportører af Lægemidler, Foreningen af Radiografer i Danmark, Foreningen af Speciallæger, Forsikring ogPension, Færøernes Landsstyre, Gigtforeningen, Grønlands Selvstyre, Hjernesagen, Hjerteforeningen, Hospice ForumDanmark, Industriforeningen for Generiske lgm (IGL), Jordemoderforeningen, Justitsministeriet, KL, Konkurrence- ogForbrugerstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, Landsfor-eningen for Bedre Hørelse, Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selv-skade, Landsforeningen SIND, Lægeforeningen, Lægemiddelindustriforeningen (LIF), Megros, National Sundheds-it,Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Patientforeningen i Danmark, Patientforsikringen, Patientombuddet,Pharmadanmark, Praktiserende Lægers Organisation, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, RKKP – databasernesfællessekretariat, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden på Grønland, Rigsrevisionen, Sclerosefor-eningen, Sjældne Diagnoser, Social- og Integrationsministeriet, Statsforvaltningen Hovedstaden, StatsforvaltningenMidtjylland, Statsforvaltningen Nordjylland, Statsforvaltningen Sjælland, Statsforvaltningen Syddanmark, Statsministe-riet, Sundhedsstyrelsen, Tandlægeforeningen, VaccinationsForum, Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri, YngreLæger, ÆldreForum, Ældremobiliseringen, Ældresagen, Økonomi- og Indenrigsministeriet, 3F.
13. Sammenfattende skemaPositive konsekven-ser/mindreudgifterØkonomiske konsekvenserfor kommunerneØkonomiske konsekvenseringen60 mio.kr.
Negative konsekven-ser/merudgifteringeningen
Side 13
for regionerneØkonomiske konsekvenserfor statenAdministrative konsekvenserfor kommunerneAdministrative konsekvenserfor regionerneAdministrative konsekvenserfor statenØkonomiske konsekvenserfor erhvervslivet mv.Administrative konsekvenserfor erhvervslivet mv.Miljømæssige konsekvenserAdministrative konsekvenserfor borgerneForholdet til EU-retten
30 mio.kr.ingenIngen af betydningingeningeningeningeningen
ingeningeningeningen60-120 mio. kr.Etablering af forsikringsdækningingeningen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (§ 2, stk. 3, 2. pkt.)Om baggrunden for den foreslåede bestemmelse henvises til lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Med § 2, stk. 3, 2. pkt., foreslås, at ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte nærmereregler om vederlag og befordringsgodtgørelse til visse medlemmer af de regionale tandlægenævn ogLandstandlægenævnet, der ikke udfører hvervet som led i deres tjenstlige arbejde, om vederlagetsog befordringsgodtgørelsens størrelse, samt om afholdelse af udgifter hertil.Med hjemmel i den nuværende bemyndigelsesbestemmelse er der fastsat regler, hvorefter privat-praktiserende tandlæger, der er omfattet af overenskomsten mellem Tandlægeforeningen og Regio-nernes Lønnings- og Takstnævn, er undtaget fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns kompeten-ce.For at sikre et udtrykkeligt hjemmelsgrundlag for ministeren for sundhed og forebyggelse til at fast-sætte nærmere regler om udbetaling af vederlag og befordringsgodtgørelsen til de repræsentanterfra Forbrugerrådet og Danske Patienter, som blev indsat i de regionale tandlægenævn og Lands-tandlægenævnet med bekendtgørelse nr. 1446 af 15. december 2010, og afholdelse af udgifter her-til, foreslås det derfor, at der etableres mulighed for, at der kan fastsættes nærmere regler om veder-lag og befordringsgodtgørelse til visse medlemmer af de regionale tandlægenævn og Landstandlæ-genævnet, der ikke udfører hvervet som led i deres tjenstlige arbejde.Det foreslås som en naturlig konsekvens heraf, at ministeren for sundhed og forebyggelse tillige kanfastsætte nærmere regler om vederlagets og befordringsgodtgørelsen størrelse.
Side 14
Bemyndigelsen vil blive udmøntet ved at fastsætte nærmere regler om, at de fremadrettede udgiftertil vederlag og befordringsgodtgørelse for Forbrugerrådets og Danske Patienters repræsentantersdeltagelse i nævnsmøderne afholdes af overenskomstens parter – det vil sige Danske Regioner ogTandlægeforeningen efter en indbyrdes aftalt fordeling.Bestemmelsen svarer i det store og hele til den bemyndigelse, som er tillagt ministeren for sundhedog forebyggelse i forhold til honorering af visse medlemmer af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn,jf. klage- og erstatningslovens § 14, stk. 5, 3. pkt.. Det forudsættes derfor også, at vederlagets ogbefordringsgodtgørelsens størrelse svarer til satserne for Forbrugerrådets og Danske Patientersrepræsentanters deltagelse i Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Det er således ministeriets op-fattelse, at der ikke bør være forskel i vederlagets eller befordringsgodtgørelsens størrelse på, hvilketklageorgan repræsentanterne deltager i.Ved en eventuel yderligere udmøntning af bemyndigelsen vil der – i tilfælde af en ændring af dennuværende sammensætning af de regionale tandlægenævn og Landstandlægenævnet – kunnefastsættes regler om, at også andre foreningers, organisationers eller myndigheders repræsentanter,der ikke udfører hvervet som led i deres tjenstlige arbejde, skal modtage vederlag og honorar samtom afholdelse af udgifter hertil.
Til nr. 2 og 3 (§ 18, stk. 1 og 2)Ved disse bestemmelser pålægges de forsikringsselskaber, som forsikrer private sygehuse, klinikkermv. efter lovens § 30, stk. 1, at være med til at finansiere driften af Patientombuddet og Patientska-deankenævnet på samme måde som stat, regionerne og kommunerne.Udgiftsafholdelsen via takstbetaling sordningen og dennes fordeling baseres på antallet af afsluttedesager samt en standardtakst pr. sag, som afspejler de faktiske udgifter ved sagsbehandlingen m.v..Herved opretholdes det hidtidige princip om, at den økonomiske byrde ved sagsbehandlingen følgermed driftsansvaret, idet forsikringsselskaberne forventes at indregne udgiften i præmien.
Til nr. 4 og 5 (§ 29, stk. 1, nr. 5)Om baggrunden for den foreslåede bestemmelse henvises til lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Med ændringerne af § 29, stk. 1, nr. 5, er det ikke længere den region hvor et privat sygehus, klinikeller speciallægepraksis er beliggende, som er erstatningsansvarlig. Det skal bemærkes, at almentpraktiserende læger, som har speciale i almen medicin, fortsat er omfattet af bestemmelsen.
Til nr. 6 (§ 29, stk. 1, nr. 5)Om baggrunden for den foreslåede bestemmelse henvises til lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Med bestemmelsen begrænses regionernes erstatningspligt for behandlinger foretaget på de privatesygehuse, klinikker og speciallægepraksis. Samtidig gøres de private sygehuse, klinikker og special-lægepraksis erstatningspligtige for evt. skader i forbindelse med undersøgelse, behandling el.lign.inden for et nærmere afgrænset område.Regionernes forpligtelse til at erstatte patientskader efter behandling på private sygehuse, klinikkerog i speciallægepraksis udgår således af § 29, stk. 1, nr. 5. I stedet indsættes et nyt stk. 1, nr. 6,hvorefter regionerne fortsat forpligtes til fortsat at yde erstatning efter loven til patienter, som bliver
Side 15
skadede ved undersøgelse, behandling, el.lign. i forbindelse med regionernes planlagte behand-lingskapacitet (jf. sundhedslovens § 64, stk. 1-3 (udgifter som regionerne afholder), § 75, stk. 2 (re-gionernes planlagt behandlingskapacitet)) ligesom regionerne også fremover erstatter patientskaderefter behandling med hjemmel i sundhedslovens § 89 stk. 2 (højt specialiseret behandling i udlan-det), og § 79, stk. 2 (private sygehuse, som er en del af det frie sygehusvalg).Dette betyder, at regionerne, såfremt de indgår aftale om udbud med et privat sygehus eller klinik,også fremover vil være erstatningspligtige for eventuelle skader i forbindelse med behandlingen.Der indsættes derudover et nyt stk. 1, nr. 7, hvorefter de private sygehuse, klinikker og speciallæge-praksis gøres erstatningspligtige for skader i forbindelse med undersøgelse, behandling el.lign. somforetages efter sundhedslovens§§ 87 (det udvidede frie sygehusvalg), 87 a-d (udvidet ret til under-søgelse og behandling for psykisk syge børn og unge)og87 e-h (udvidet ret til behandling af psykisksyge voksne)eller er betalt direkte af en fysisk eller juridisk person uden for det offentlige sundheds-væsen, fx betales af patienten selv eller af en sundhedsforsikring.De private sygehuse, klinikker og speciallægepraksis forpligtes til ved ændringen at dække erstat-ninger efter lovens § 30, stk. 1, af en forsikring. Staten, regionsråd og kommunalbestyrelser er fortsatundtaget fra denne regel jf. § 31, stk. 1. Efter § 31, stk. 2, kan ministeren for sundhed og forebyggel-se dog godkende, at regionsråd og kommunalbestyrelse overtager forsikringspligten for de privatedriftsansvarlige.
Til nr. 7(§ 29, stk. 3)Om baggrunden for den foreslåede bestemmelse henvises til lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Med bestemmelsen forpligtes regionerne og forsikringsselskaberne til at indberette gentagne skader,efter § 29, stk. 1, nr. 5, nr. 6 og nr. 7.
Til nr. 8 (§ 30, stk. 2)Om baggrunden for den foreslåede bestemmelse henvises til lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Med denne bestemmelse forpligtes forsikringsselskaberne til at indberette til Sundhedsstyrelsensåfremt et private sygehuse, en klinik eller speciallægepraksis ikke overholder sin forsikringspligtefter loven og forsikringsdækningen dermed bortfalder.
Til nr. 9 (§ 30, stk. 5, nr. 1)Om baggrunden for den foreslåede bestemmelse henvises til lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Med denne bestemmelse hæfter regionerne for patientskadeerstatninger, som ikke er forsikret efterlovens § 30, stk. 1. Det betyder, at patienten får udbetalt sin erstatning på trods af den manglendeforsikringsdækning, og at regionen efterfølgende vil kunne anlægge regressag mod skadevolderen.
Til nr. 10 (§ 30, stk. 8)Om baggrunden for den foreslåede bestemmelse henvises til lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Ministeren bemyndiges med bestemmelsen til, at fastsætte regler for registrering af forsikringsdæk-ning.
Side 16
Til nr. 11 (§ 33, stk. 3)Om baggrunden for den foreslåede bestemmelse henvises til lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Der fastsættes med bestemmelsen en frist for udbetaling af patientskadeerstatninger på 1 måned.
Til nr. 12-14 (§ 34, stk. 4, nr. 6, § 34, stk. 4, nr. 7 og § 34, stk. 6)Om baggrunden for den foreslåede bestemmelse henvises til lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Med bestemmelsen ændres repræsentationen i Patientskadeankenævnet således, at Danske Pati-enter fremadrettet repræsenteres i Patientskadeankenævnet. Det følger af lovforslaget, at der be-skikkes samme antal medlemmer efter indstilling fra henholdsvis Danske Handicaporganisationer,Danske Patienter og Forbrugerrådet.
Til nr. 15 (§ 34, stk. 8)Om baggrunden for den foreslåede bestemmelse henvises til lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Med bestemmelsen har særlige sagkyndige ikke længere mulighed for at deltage som observatørerpå nævnsmøderne. Dette gælder ligeledes for Patientforsikringen. Baggrunden for bestemmelsen erat sikre patienternes tillid til nævnets behandling af ankesagerne herunder, at sagsbehandling ikkepåvirkes. Ministeriet har ikke oplevet, at der har været grund til bekymring i forhold til patientforsik-ringens deltagelse på møderne. Når Patientforsikringen fremadrettet ikke deltager i nævnsmøderne,sker dette alene af hensyn til, at patienterne ikke misforstår Patientforsikringens rolle. Det er afgø-rende, at videndelingen fremadrettet sker på en anden måde.
Til nr. 16 (§ 37, stk. 1)Om baggrunden for den foreslåede bestemmelse henvises til lovforslagets almindelige bemærknin-ger, hvor det bl.a. fremgår at Patientforsikringens indhentelse af oplysninger sker i overensstemmel-se med persondatalovens regler og formål.Med ændringen af § 37, stk. 1 præciseres det, at Patientforsikringen kan indhente oplysninger tilbrug for deres sagsbehandling i elektronisk form. Det præciseres ligeledes, at disse oplysninger kanindhentes hos de statslige told- og skattemyndigheder.Patientforsikringen vil ligeledes være berettiget til at indhente politirapporter og obduktionsrapporter.Det er ligeledes i bestemmelsen præciseret at Patientforsikringen kan indhente oplysninger hosSundhedsstyrelsen. Dette vil dog formentlig kun dreje sig om ganske særlige tilfælde, da udgangs-punktet er, at oplysningerne fortrinsvis forsøges fremskaffet andetsteds.
Til nr. 17 (§ 40, stk. 1)Om baggrunden for den foreslåede bestemmelse henvises til lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Ændringen af § 40, stk. 1, bringer lægemiddeldefinitionen i loven i overensstemmelse med sammedefinition i lægemiddelloven. Ændringen har ingen indholdsmæssige konsekvenser, men er alene enjustering i forhold til ændringen af lægemiddelloven i 2005 (lov nr. 1180 af 12. december 2005).
Side 17
Til nr. 18 (§ 56, stk. 1)Om baggrunden for den foreslåede bestemmelse henvises til lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Med bestemmelsen ændres repræsentationen i Lægemiddelskadeankenævnet, således at DanskePatienter og Advokatrådet repræsenteres i nævnet. Samtidig udpeger ministeren ikke længere med-lemmer til nævnet. Nævnet består herefter af 8 medlemmer mod tidligere 9.
Til nr. 19 (§ 56, stk. 3)Om baggrunden for den foreslåede bestemmelse henvises til lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Med bestemmelsen fastsættes der regler for, hvornår Lægemiddelskadeankenævnet er beslutnings-dygtigt. Reglerne er identiske med reglerne for Patientskadeankenævnet.
Til nr. 20 (§ 61, stk. 1)Om baggrunden for den foreslåede bestemmelse henvises til lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Der indsættes i § 61, stk. 1, en hjemmel til at sundhedspersoner, som ikke efterkommer oplysnings-pligten i lovens § 16, stk. 1, kan straffes med bøde. Der er tale om en konsekvensrettelse, som veden fejl ikke blev indført i loven ved ændringen i 2010 (lov nr. 706 af 25. juni 2010 – Lov om ændringaf lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, lov om autorisation af sund-hedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven og forskellige andre love (et nytpatientklagesystem, mulighed for at klage over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed,forenkling af regler om tilsynsforanstaltninger m.v.)).
Til § 2Loven træder i kraft 1. juli 2013.Det betyder, at de private sygehuse og klinikker vil være forpligtede til at skaffe forsikringsdækning,for skaderne på deres område, som er forårsaget efter 1. juli 2013. Skader, som er sket før dettetidspunkt, vil fortsat blive dækket af regionerne.Dog træder den foreslåede § 2, stk. 3, 2. pkt., i kraft 1. januar 2013, således at ministeren fra dettetidspunkt kan fastsætte nærmere regler om vederlag og befordringsgodtgørelse til visse medlemmeraf de regionale tandlægenævn og Landstandlægenævnet, der ikke udfører hvervet som led i derestjenstlige arbejde, og om afholdelse af udgifter hertil.Med henblik på at sikre et udtrykkeligt hjemmelsgrundlag for ministeren for sundhed og forebyggelsetil at fastsætte nærmere regler om udbetaling af vederlag og befordringsgodtgørelsen til repræsen-tanter fra Forbrugerrådet og Danske Patienter, som blev indsat i de regionale tandlægenævn ogLandstandlægenævnet ved bekendtgørelse nr. 1446 af 15. december 2010, og afholdelse af udgifterhertil for så vidt angår perioden fra 1. januar 2011 til 1. juli 2012, foreslås det endvidere, at der etab-leres mulighed for, at ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte nærmere regler omafholdelse af udgifter til vederlag og befordringsgodtgørelse til de nævnte medlemmer af tandlæge-nævnene i denne periode.
Side 18
Danske Patienters og Forbrugerrådets repræsentanter har således siden 1. januar 2011 deltaget inævnsbehandlingen uden at modtage vederlag og dækning af deres befordringsudgifter.Bemyndigelsen vil blive udmøntet ved at lade regionerne afholde udgifter i den oven for nævntebagudrettede periode til vederlag og befordringsgodtgørelse for Forbrugerrådets og Danske Patien-ters repræsentanters deltagelse i møder ved de regionale tandlægenævn og LandstandlægenævnetDet bemærkes, at det – grundet behovet for at tillægge bemyndigelsesbestemmelsens mulighed forat fastsætte bebyrdende bestemmelser med tilbagevirkende kraft – findes mest hensigtsmæssigt atlade regionerne afholde bagudrettede udgifter til vederlag og befordringsgodtgørelse for Forbruger-rådets og Danske Patienters repræsentanter, idet det herved undgås at pålægge Tandlægeforenin-gen, som er en privat organisation, en bagudrettet udgift.
Til § 3Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed og indebærer, at loven ikke gælder for Færøer-ne og Grønland, men at den dog ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne med deændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Side 19
BilagLovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formulering§ 2.Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriseredesundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed ogforhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 medundtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning erforeskrevet en anden klageadgang. Nævnet kan ikkebehandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virksom-hed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1,medmindre Patientombuddet i anledning af klagen efter§ 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfagli-ge virksomhed.Stk. 2.Indenrigs- og sundhedsministeren kan fast-sætte regler om, at nævnets virksomhed omfatter nær-mere bestemte persongrupper inden for sundhedsvæse-net, der ikke har autorisation efter sundhedslovgivnin-gen.Stk. 3.Indenrigs- og sundhedsministeren kan, nårsærlige hensyn taler herfor, fastsætte regler om, atnævnets virksomhed ikke omfatter dele af den sund-hedsfaglige virksomhed, der udøves af autoriseredesundhedspersoner.Stk. 4.Inden nævnet behandler en klage over en au-toriseret sundhedspersons sundhedsfaglige virksomhed iforbindelse med en sundhedsydelse, som regionen helteller delvis afholder udgifterne til, tilbyder nævnet pati-enten en dialog med vedkommende region. Reglerne i§ 1, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.
Lovforslaget§1I lov om klage og erstatningsadgang in-den for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgø-relse nr. 1113 af 7. november 2011, foreta-ges følgende ændringer:
1.I§ 2, stk. 3,indsættes som 2. pkt.:»Ministerenfor sundhed og forebyggelse kanendvidere fastsætte nærmere regler om veder-lag og befordringsgodtgørelse til visse medlem-mer af de regionale tandlægenævn og Lands-tandlægenævnet, der ikke udfører hvervet somled i deres tjenstlige arbejde, og om afholdelseaf udgifter hertil.«
Sagernes finansiering§ 18.Staten, regionsråd og kommunalbestyrelser af-holder udgifterne til driften af Patientombuddet og Sund-hedsvæsenets Disciplinærnævn. Udgifterne fordeles pågrundlag af en standardtakst pr. afsluttet sag og i forholdtil, om behandlingen har fundet sted ved institutioner,der drives af henholdsvis staten, regioner og kommuner,eller i privat praksis og på private sygehuse beliggende iregionerne. Staten afholder efter aftale med FærøernesHjemmestyre eller Grønlands Selvstyre udgifterne vedsager vedrørende behandling ved sundhedsvæsenet påFærøerne eller i Grønland. Udgifterne vedrørende klagerover Sundhedsstyrelsens, Søfartsstyrelsens, regionsrådsog kommunalbestyrelsers administrative afgørelser efter§§ 5-8 afholdes af henholdsvis staten, regionsråd ogkommunalbestyrelser.Stk. 2.Ministeren for sundhed og forebyggelse fast-sætter nærmere regler om afholdelse af udgifter efterstk. 1. Ministeren kan herunder fastsætte forskelligestandardtakster for forskellige sagstyper og bestemme,at taksterne kan dække andre sager end dem, der ernævnt i stk. 1, og at visse områder inden for Patientom-buddets og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns virk-somhed ikke indgår i takstbetalingen. Endvidere kan derfastsættes regler om forudgående opkrævning fra sta-ten, regionsråd og kommunalbestyrelser m.fl. af aconto-
2.I§ 18, stk. 1, 2. pkt.indsættes efter »regio-nerne.«, », hvor regionen er erstatningspligtigefter § 29, stk. 1, nr. 5 og nr. 6.«.
3.I § 18 indsættes som nytstk. 2følgende:»Stk.2.Forsikringsselskaber, som har tegnetforsikring efter lovens§ 30, stk. 1afholder udgif-ter til driften af Patientombuddets sekretariatsbe-tjening og udgifterne til nævnsmøderne afhol-delse af Patientskadeankenævnet. Udgifternefordeles på grundlag af en standardtakst pr.
Side 20
betaling.§ 29.Pligt til at yde erstatning efter dette kapitelhar:1) Driftsansvarlige for offentlige sygehuse og den præ-hospitale indsats efter sundhedsloven.2) Patientens bopælsregion og, hvis patienten ikke harbopæl her i landet, opholdsregionen for skader i forbin-delse med behandling, som et sygehus m.v. i udlandet eransvarligt for efter § 19, stk. 3.3) Driftsansvarlige for regionstandplejen, odontologisklandsdels- og videnscenterfunktion og de kommunalesundhedsydelser efter sundhedslovens kapitel 36-41.4) Driftsansvarlige for universiteternes tandlægeskoler.5) Den region, hvor en privatpraktiserende autoriseretsundhedsperson har sin praksis, eller hvor et privatsygehus eller en privat klinik m.v. er beliggende, ellerhvor en læge, der uden at være privatpraktiserendevirker som vagtlæge, eller hvor en læge, der uden atvære privatpraktiserende foretager vaccination i henholdtil sundhedslovens § 158, jf. dog stk. 2.
afsluttet sag og i forhold til, om behandlingen harfundet sted ved institutioner, som er omfattet afforsikringspligten i§ 30, stk. 1.«Stk. 2bliver herefterstk. 3.Og heri indsættesefter »stk.1«og »stk.2«.
4.I§ 29, stk. 1, nr. 5,udgår»ellerhvor et privatsygehus eller en privat klinik m.v. er beliggen-de,«.5.I§ 29, stk. 1, nr.5, indsættes som2. pkt.»Denne bestemmelse gælder dog ikke praktise-rende speciallæger, som ikke har speciale i al-men medicin.«
6.I§ 29, stk. 1,indsættes som nynr. 6ognr. 7følgende:»6)Den region, hvor et privat sygehus, en klinikeller speciallægepraksis er beliggende, hvisbehandling sker som en del af regionernes plan-lagte behandlingskapacitet jf. sundhedslovens§§ 64, stk. 1-3, 75, stk. 2, 79, stk. 2,og§ 89, stk.2.7) Private sygehuse, klinikker og speciallæge-praksis for skader efter behandling, undersøgel-se el.lign. som er foretaget efter sundhedslovens§§ 87, 87 a-d og 87 e-heller betalt direkte af enfysisk eller juridisk person uden for det offentligesundhedsvæsen.«.nr. 6bliver herefternr. 8.
6) Staten, for så vidt angår skader omfattet af § 19,stk. 1, nr. 8.
Stk. 2.I det omfang behandlingen af sager efter det-te kapitel henlægges til en privat institution efter § 19,stk. 5, kan ministeren for sundhed og forebyggelse be-stemme, at pligten til at yde erstatning efter dette kapitelpåhviler den pågældende institution eller de pågældendeprivatpraktiserende autoriserede sundhedspersoner, sominstitutionen repræsenterer.Stk. 3.Såfremt et regionsråd m.v. efter stk. 1, nr. 5, igentagne tilfælde har ydet erstatning for skader forvoldtaf privatpraktiserende autoriserede sundhedspersoner,private sygehuse m.v., er regionsrådet forpligtet til atindberette dette til Sundhedsstyrelsen med henblik på envurdering af, hvorvidt der er grundlag for at iværksættetilsynsmæssige foranstaltninger i medfør af sundhedslo-ven og lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v.Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler for, hvornårindberetning til styrelsen skal foretages.
7.§ 29, stk. 3, affattes således:»Stk.3.Såfremt et regionsråd, forsikringssel-skab m.v. efter stk. 1, nr. 5, nr. 6 og nr. 7, i gen-tagne tilfælde har ydet erstatning for skaderforvoldt af privatpraktiserende autoriseredesundhedspersoner, private sygehuse m.v., erregionsrådet og/eller forsikringsselskabet forplig-tet til at indberette dette til Sundhedsstyrelsenmed henblik på en vurdering af, hvorvidt der er
Side 21
§ 30.Krav om erstatning efter dette kapitel skal væredækket af en forsikring i et forsikringsselskab, jf. dog§ 31, stk. 1.Stk. 2.Forsikringsselskaber, der har tegnet forsikrin-ger omfattet af dette kapitel, skal underrette Patientfor-sikringsforeningen herom.Stk. 3.Ministeren for sundhed og forebyggelse fast-sætter de årlige dækningssummer for de i stk. 1 nævnteforsikringer.Stk. 4.Dækningssummer fastsat i medfør af stk. 3reguleres efter reglerne i § 15 i lov om erstatningsan-svar.Stk. 5.Ministeren for sundhed og forebyggelse fast-sætter bestemmelser om forsikringspligtens gennemfø-relse, herunder minimumsbetingelser for forsikringssel-skabernes tegning af forsikringer omfattet af dette kapi-tel. Ministeren fastsætter herunder bestemmelser om,1) at forsikringsselskaber, der har tegnet forsikringeromfattet af dette kapitel, i fællesskab yder erstatningi tilfælde af overtrædelse af stk. 1,2) at forsikringsselskaber, der har tegnet forsikringeromfattet af dette kapitel, i fællesskab yder erstatningi tilfælde, hvor den enkelte driftsansvarliges erstat-ningspligt overstiger forsikringens dækningssum fast-sat i medfør af stk. 3,3) at forsikringsselskaber, der har tegnet forsikringeromfattet af dette kapitel, og selvforsikrende myndig-heder i fællesskab yder erstatning efter § 24, hvordet ikke er muligt med rimelig sikkerhed at udpegeden erstatningspligtige efter § 29.Stk. 6.Ministeren for sundhed og forebyggelse fast-sætter bestemmelser om maksimering af den fælleserstatningsforpligtelse efter stk. 5, nr. 1-3.Stk. 7.Præmier for forsikringerne tillægges udpant-ningsret og kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v.efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kilde-skatteloven.
grundlag for at iværksætte tilsynsmæssige for-anstaltninger i medfør af sundhedsloven ogdenne lov. Sundhedsstyrelsen kan fastsætteregler for, hvornår indberetning til styrelsen skalforetages.«8.I§ 30, stk. 2,indsættes efter1. pkt. »Forsik-ringsselskaberne forpligtes ligeledes til at indbe-rette til Sundhedsstyrelsen og Patientforsikrin-gen hvis en forsikring ikke betales rettidigt ogforsikringsdækningen dermed er bortfaldet.«
9.§ 30, stk. 5, nr. 1,affattes således:»1) Denregion hvor den erstatningspligtige efter lovens §29 er beliggende udbetaler erstatning ved over-trædelse af § 30, stk. 1. I det omfang regionenhar ydet erstatning efter denne bestemmelse,kan regionen anlægge sag om regres mod denerstatningspligtige efter lovens § 29.«
10.I § 30 indsættes efter stk. 7.»stk. 8.Ministeren for Sundhed og Forebyggelsebemyndiges til at fastsætte regler for registreringaf forsikringsdækning efter§ 30, stk. 1.«
§ 33.Patientforsikringsforeningen modtager, oplyserog afgør alle erstatningssager efter dette kapitel. For-eningen kan efter nærmere bestemmelse i vedtægternebemyndige de enkelte forsikringsselskaber og selvforsik-rende myndigheder til selv at oplyse og afgøre nærmerebeskrevne sagstyper.Stk. 2.Patientforsikringsforeningen kan lade vidnerafhøre ved byretten på det sted, hvor de bor.Stk. 3.Patientforsikringsforeningens afgørelser med-deles vedkommende forsikringsselskab, staten ellerselvforsikrende regionsråd eller kommunalbestyrelse,som herefter skal udbetale de fastsatte ydelser.§ 34.Ministeren for sundhed og forebyggelse nedsætteret patientskadeankenævn, der består af en formand oget af ministeren for sundhed og forebyggelse fastsatantal næstformænd og beskikkede medlemmer.Stk. 2.Formanden og næstformændene, der udnæv-nes af ministeren for sundhed og forebyggelse, skal
11.I § 33, stk. 3,indsættes efter ydelser »inden1 måned«.
Side 22
være dommere og kan være dommere fra de overordne-de retter. Nævnets øvrige medlemmer udpeges af Sund-hedsstyrelsen, regionsrådene i forening, KL (Kommuner-nes Landsforening), Advokatrådet, Danske Handicapor-ganisationer og Forbrugerrådet.Stk. 3.Sundhedsstyrelsen udpeger for de faglige om-råder, hvor det findes nødvendigt for sagernes behand-ling, et antal sagkyndige medlemmer, der alle er fagligtuddannede, jf. stk. 4.Stk. 4.Ved afgørelsen af den enkelte sag skal nævnetsammensættes af:1) formanden eller en næstformand,2) 2 sagkyndige medlemmer udpeget af Sundheds-styrelsen efter stk. 3 afhængigt af sagens faglige ka-rakter,3) 1 medlem udpeget af regionsrådene i forening,4) 1 medlem udpeget af KL,5) 1 medlem udpeget af Advokatrådet,6) 1 medlem udpeget af Forbrugerrådet og
12.§ 34, stk. 4, nr. 6,affattes således:»6)2 medlemmer af Forbrugerrådet, DanskeHandicaporganisationer og Danske Patienter.Der beskikkes lige mange medlemmer fra hveraf de nævnte organisationer.«
7) 1 medlem udpeget af Danske Handicaporganisati-oner.Stk. 5.Formanden eller vedkommende næstformandafgør, inden for hvilket fagligt område eller områdersagkyndige medlemmer efter stk. 4 skal deltage vedafgørelsen af den enkelte sag.Stk. 6.Nævnet er beslutningsdygtigt, hvis nævnetved afgørelsen af den enkelte sag består af en formandeller næstformand samt mindst 4 medlemmer, herafmindst 1 medlem efter stk. 4, henholdsvis nr. 2 og nr. 5,et medlem efter stk. 4, nr. 3 eller nr. 4, samt 1 medlemefter stk. 4, nr. 6 eller 7.Stk. 7.Ministeren for sundhed og forebyggelse kanbemyndige nævnets formand eller en næstformand til attræffe afgørelse i sager, der ikke skønnes at frembydetvivl.Stk. 8.Nævnets formand eller vedkommende næst-formand kan bestemme, at særligt sagkyndige ellerandre kan deltage uden stemmeret ved nævnets be-handling af sager.Stk. 9.Nævnets medlemmer udpeges for 4 år. Finderudpegningen sted i løbet af en periode, gælder den kuntil periodens udløb.Stk. 10.Ministeren for sundhed og forebyggelse fast-sætter efter forhandling med nævnet dettes forretnings-orden.Stk. 11.Patientombuddet stiller sekretariatsbistand tilrådighed for nævnet.Stk. 12.Reglerne i § 18 finder tilsvarende anvendelsefor afholdelsen af udgifter til drift af nævnet.§ 37.Patientforsikringsforeningen kan af kommunalbe-styrelser, regionsråd og andre vedkommende, herundersygehuse, institutioner, behandlende læger m.v. samtden skadelidte, forlange meddelt enhver oplysning,herunder sygehusjournaler, journaloptegnelser m.v., somforeningen skønner, er af betydning for behandling afsager efter dette kapitel.Stk. 2.Patientforsikringsforeningen skal afgive de op-lysninger til Patientskadeankenævnet og Ministeriet forSundhed og Forebyggelse, som er nødvendige for disse
13.§ 34, stk. 4, nr. 7,slettes.
14.I§ 34, stk. 6,slettes»eller 7«.
15.§ 34, stk. 8,slettes.Stk. 9-12bliver herefterstk. 8-11.
16.§ 37, stk. 1,affattes således:»§ 37.Patientforsikringsforeningen kan af kom-munalbestyrelser, regionsråd, statslige told- ogskattemyndigheder og andre vedkommende,herunder sygehuse, institutioner, behandlendelæger, Sundhedsstyrelsen, Arbejdsskadestyrel-
Side 23
myndigheders varetagelse af opgaver efter dette kapitel.
sen, ansvarsforsikrende selskaber m.v. samtden skadelidte, forlange meddelt enhver oplys-ning, herunder sygehusjournaler, journalopteg-nelser, politirapporter, obduktionsrapporter m.v.,som foreningen skønner, er af betydning forbehandling af sager efter dette kapitel. Oplys-ningerne kan indhentes i elektronisk form.«.
§ 40.Ved et lægemiddel forstås i dette kapitel en vare,som er bestemt til at tilføres mennesker for at forebygge,erkende, lindre, behandle eller helbrede sygdom, syg-domssymptomer og smerter eller for at påvirke legems-funktioner.Stk. 2.Lægemidlet skal være godkendt til markedsfø-ring i Danmark i henhold til gældende regler. Dettegælder dog ikke for lægemidler, der anvendes ved klini-ske forsøg, jf. § 38, stk. 2.Stk. 3.Magistrelt fremstillede lægemidler og læge-midler, der efter forudgående tilladelse fra Lægemiddel-styrelsen importeres til brug for enkeltpersoner, er om-fattet af reglerne i dette kapitel.Stk. 4.Naturlægemidler, homøopatiske lægemidler,vitamin- og mineralpræparater er ikke omfattet af dettekapitel. Dette gælder dog ikke, såfremt disse produkteranvendes ved kliniske afprøvninger (sundhedsvidenska-belige forsøg) med henblik på at opnå markedsføringstil-ladelse som lægemiddel, jf. stk. 2, 1. pkt.Stk. 5.Ministeren for sundhed og forebyggelse kanfastsætte nærmere regler om, hvilke lægemidler m.v.efter stk. 1-4 der er omfattet af dette kapitel.
17.§ 40, stk. 1,affattes således:»§ 40.Ved et lægemiddel forstås i dette kapitelen vare, der præsenteres som et egnet middel tilbehandling eller forebyggelse af sygdomme hosmennesker eller kan anvendes i eller gives tilmennesker enten for at genoprette, ændre ellerpåvirke fysiologiske funktioner ved at udøve enfarmakologisk, immunologisk eller metaboliskvirkning eller for at stille en medicinsk diagno-se.«.
§ 56.Ministeren for sundhed og forebyggelse ned-sætter et lægemiddelskadeankenævn, som består af1) en af ministeren for sundhed og forebyggelse ud-nævnt formand, som skal være dommer,2) 2 medlemmer udpeget af ministeren for sundhedog forebyggelse,3) 1 medlem udpeget af Sundhedsstyrelsen,4) 1 medlem udpeget af Lægemiddelstyrelsen,5) 2 medlemmer udpeget af regionsrådene i for-ening,6) 1 medlem udpeget af Danske Handicaporganisati-oner og7) 1 medlem udpeget af Forbrugerrådet.Stk. 2.Ministeren for sundhed og forebyggelse kanbemyndige nævnets formand til at træffe afgørelse isager, der ikke skønnes at frembyde tvivl.Stk. 3.Nævnets formand eller vedkommende næst-formand kan bestemme, at særligt sagkyndige ellerandre kan deltage uden stemmeret ved nævnets be-handling af sager.Stk. 4.Lægemiddelskadeankenævnets medlemmerudpeges for 4 år. Finder udpegningen sted i løbet af enperiode, gælder den kun til periodens udløb.Stk. 5.Ministeren for sundhed og forebyggelse fast-sætter efter forhandling med Lægemiddelskadeanke-nævnet dettes forretningsorden. Ministeren kan herifastsætte regler om honorar til nævnets formand ogmedlemmer.Stk. 6.Patientombuddet stiller sekretariatsbistand tilrådighed for nævnet.
18.§ 56, stk. 1, affattes således:»1)en af ministeren for sundhed og forebyg-gelse udnævnt formand, som skal være dom-mer,2)1 medlem udpeget af Advokatrådet,3)2 medlemmer udpeget af Sundhedsstyrelsen,4)2 medlemmer udpeget af regionsrådene iforening,5)2 medlemmer udpeget af Danske Handicap-organisationer, Forbrugerrådet og Danske Pati-enter. Der beskikkes lige mange medlemmer frahver af de nævnte organisationer.«19.§ 56, stk.3, affattes således:»stk. 3.Nævnet er beslutningsdygtigt, hvis næv-net ved afgørelsen af den enkelte sag består afen formand eller næstformand samt mindst 4medlemmer, heraf mindst 1 medlem efterstk. 1,henholdsvisnr. 2 og nr. 3,et medlem efterstk. 1, nr. 4,samt 1 medlem efterstk. 1, nr. 5.«
Side 24
Stk. 7.Reglerne i § 18 finder tilsvarende anvendelsefor afholdelsen af udgifter til drift af nævnet.§ 61.Undlader en sundhedsperson at efterkomme enforpligtelse efter § 12, stk. 2, straffes vedkommendemed bøde.
20.I§ 61, stk. 1,indsættes efter»§ 12, stk. 2,«følgende:»og § 16, stk. 1.«.21.Overalt i loven ændres»indenrigs-og sund-hedsministeren« til»ministerenfor sundhed ogforebyggelse«.
§2Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. juli 2013 ogfinder anvendelse for skader, der forårsagesefter lovens ikrafttræden.Stk. 2.Klage- og erstatningslovens § 2, stk. 3,2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1,træder i kraft den 1. januar 2013.Stk. 3.Ministeren for sundhed og forebyggelsekan for så vidt angår perioden fra 1. januar 2011til 1. januar 2013 fastsætte nærmere regler omvederlag og befordringsgodtgørelse til vissemedlemmer af de regionale tandlægenævn ogLandstandlægenævnet, der ikke udfører hvervetsom led i deres tjenstlige arbejde, og om afhol-delse af udgifter hertil.
§3Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland,men kan ved kongelig anordning sættes i kraftfor Færøerne med de ændringer, som de færø-ske forhold tilsiger.
