SUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Henvendelse af 23/8-12 fra jklgroup vedr. høreapparatsområdet

Materiale for brug til foretræde for Folketingets Sundhedsudvalgpå vegne af Otcion, GN Resound og WidexI Danmark har ca. 500.000 mennesker hørenedsættelse1, hvoraf ca. 250.000-300.000 i dag erbrugere af høreapparat, hvorfor der er en stor potentiel brugergruppe. Der er siden år 2000sket en betydelig stigning i antallet af udleverede høreapparater, bl.a. som følge af etableringaf tilskud til privat høreapparatbehandling – det skal dog hertil bemærkes, at der fra 2010 til2011 har været et mærkbart fald i udleveringen af høreapparater. Aktivitetsvæksten iudleveringen af høreapparater anskues imidlertid som værende problematisk fra politisk holdi forhold til at sikre økonomisk balance i den offentlige økonomi. Som følge afaktivitetsstigningen blev der i 2010 nedsat en arbejdsgruppe med henblik på at sikre størreudgiftskontrol, gennemsigtighed og kvalitetssikring af området.Oticon, GN ReSound og Widex (herefter benævnt Gruppen) er tilsammen leverandør afover halvdelen af verdensmarkedet for høreapparater og føler derfor et ansvar for atkommentere på indretningen af det danske høreapparatområde. Gruppen har en målsætningom at opnå et sundhedsvæsen i verdensklasse, der sikrer den bedst mulige behandling samtbrugeroplevelse for hørehæmmede og samtidig forsøger at nedbringe desamfundsøkonomiske omkostninger. Nærmere betegnet omhandler målsætningen at sikre: 1)stor tilgængelighed af høreapparater for borgerne, 2) høj kvalitet og professionalisme ibehandling og løsning, 3) kosteffektivt system med minimum af bureaukrati og 4)transparens og objektivitet i behandlingen og udleveringen af høreapparater.

Bekymringer:I forbindelse med foretrædet for Folketingets Sundhedsudvalg har Gruppen 4 centralebekymringer vedrørende den fremtidige organisering af høreapparatsområdet, som de gernevil gøre opmærksomme på.Før gennemgangen af bekymringerne for høreapparatområdet vil Gruppen gerne førstunderstrege, at de har fuld forståelse for, at der fra politisk side ønskes samfundsøkonomiske

besparelser på området. Gruppen er derfor indstillet på kommende besparelser men ønskerat disse besparelser opnås på den mest hensigtsmæssige måde.De 4 primære bekymringer vedr.:1) Stor tilgængelighed af høreapparater for borgerneDen første bekymring vedrører en nedsættelse af tilskuddet og konsekvenserne heraf fortilgængeligheden af høreapparater. Hvis tilskuddet til høreapparater skæres ned, er der risikofor, at patienter ikke som før har adgang til tidssvarende behandling, og dermed opnårpatienterne ikke de sociale og arbejdsmæssige fordele ved at have et høreapparat. De muligebesparelser ved reduceret tilskud vurderes som begrænsede ift. de samfundsøkonomiskeomkostninger, som de medfører bl.a. i forbindelse med patienternes tilknytning tilarbejdsmarkedet. En anden negativ konsekvens af et reduceret tilskud vil være, at flere så vilsøge høreapparat via de offentlige hørecentraler, hvorved øgede ventelister vil opstå. Denekstra ventetid vil betyde tab af de sociale- og arbejdsrelaterede fordele, der knytter sig tilbrug af høreapparater.Gruppen ønsker, at borgerne let kan få adgang til effektiv behandling, der er tilrettet denenkelte patient. Begrebet tilgængelighed omfatter desuden, at patienterne har adgang til dennyeste teknologi, så de kan opnå den mest effektive løsning. Derfor ser Gruppen ikke etreduceret tilskud til høreapparater som en anbefalelsesværdig løsning, da en sænkelse aftilskuddet risikerer at medføre, at flere patienter vælger det offentlige som behandlingssted,hvilket er dyrere for samfundet.

2) Høj kvalitet og professionalisme i behandling og løsningDen anden bekymring som Gruppen ønsker at fremhæve, er de afledte konsekvenser vedforlængelse af perioden for udskiftning af høreapparater. En forlængelse afudskiftningsperioden vil medføre, at mange patienter vil fortsætte med uhensigtsmæssiggammel teknologi, der ikke sikrer dem den bedst mulige behandling. At forlænge perioden,hvori patienterne skal beholde det samme høreapparat vil stride mod kvalitetskravet, sombedst kan opfyldes ved at tilbyde regelmæssig udskiftning, hvorved den nyeste teknologi kanblive nyttiggjort. Høreapparater skal normalt serviceres efter 2 år for at sikre fuldfunktionsduelighed. Omkostningerne ved at holde apparaterne funktionsduelige stiger medalderen af apparaterne. Det vil derfor ofte være billigere og bedre at foretage en udskiftningefter 4 år end en kostbar renovering. Desuden viser undersøgelser2, at patienter, der har ethøreapparat på under tre år er signifikant gladere for deres apparat end patienter med ældreapparater.Gruppen ønsker at patienterne skal modtage behandling af høj kvalitet og professionalisme.Samtidig vil Gruppen gerne endnu engang udtrykke deres forståelse for ønsket ombesparelser, men hvis patienterne skal beholde deres høreapparater længere end fire år, vil depga. teknologiforældelse ikke have mulighed for tilstrækkelig god behandling, hvilket

3) Kosteffektivt system med minimum af bureaukratiDen tredje bekymring vedrører mulighederne for et kosteffektivt system i forbindelse medansvarsopdelingen mellem regioner og kommuner. På nuværende tidspunkt er detkommunernes ansvar at bevilge høreapparater, mens regionerne udfører behandlingen. Detteskaber en uhensigtsmæssig mangel på samordning og risiko for forskelsbehandling, dersamtidig pålægger systemet unødvendige administrationsomkostninger.Gruppen ønsker et kosteffektivt system med minimum af bureaukrati, hvor selveorganiseringen af høreapparatområdet er opbygget på en logisk og effektiv måde, hvorunødigt bureaukrati undgås. En afbureaukratisering vil dække over en samling af ansvar ogopgaver, således at der opnås nogle fælles driftsfordele ved den offentlige organisering,hvilket resulterer i kosteffektivitet. Dette ville indbefatte, at høreapparatområdet fuldstændigtoverflyttes til sundhedsloven, hvorved både bevilling, finansiering og behandling vil findested i sundhedsregi under regionernes ansvar. Denne samordning sikrer større effektivitet oggennemsigtighed i processen, og forventes samtidig at give øgede besparelser pga. af færre ogmere kompetente procesdeltagere.

4) Transparens og objektivitet i behandlingen og udleveringen af høreapparater.Den sidste bekymring som Gruppen ønsker at gøre opmærksom på ved denne lejlighed er, atman skal forsøge at skabe bedre transparens og objektivitet i processen vedrørende selvepatientforløbet og udleveringen af høreapparater. Via et transparent forløb skal patientensikres indsigt i de forskellige behandlingsmuligheder/apparater og fordele og ulemper herved– for på baggrund heraf at kunne vælge den bedst individuelle løsning.