SUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 432: Henvendelse af 20/8-12 fra Tsjyden og Gender-Pioneers vedr. kønsidentitet og seksuel orientering

Transseksualitet og psykisk sygdom?Hvordan er den bedste måde at forklare, hvad transseksualitet er, så man ikke pr. automatisktænker på sex og sovekammer?Jeg vil ikke begynde på lange tekniske forklaringer om, hvordan det føles at være født i enforkert krop, hvor psyke og fysik ikke passer sammen. Jeg vil fortælle det på en anden måde.Som en historie, hvor man ikke bliver født som et køn, men bliver født som tilhørende etbestemt erhverv. Jeg vil tro, dette vil skabe lidt bedre forståelse for, hvordan det opleves.Personen her kalder jeg for Alias. I historien bruger jeg ikke begreberne han eller hun, menhele tiden Alias. På den måde håber jeg, at fokus kommer lidt væk fra den seksuelle side.

AliasAlias blev født som gartner. Alias` forældre var lykkelige. De oplærte og opdragede Alias somgartner. Alt så skønt og normalt ud, bortset fra at Alias snakkede meget om huse og murværk.Alias fik hver gang at vide, at Alias er gartner. Alt andet er noget pjat. Som en meget ungperson ved man ikke, hvad man vil/er.Alias føler en større og større trang til at være murer, men dette er ikke velset. Du er født somgartner, og det bliver du ved med at være. Man kan ikke bare skifte til murer.Alias føler sig helt forkert. En gartner og en murer bruger hænderne til deres arbejde, men påto forskellige måder.Alias prøver at glemme alt dette. Alias laver sit arbejde til topkarakter. Alias gør det for at leveop til familiens og omverdenens forventninger. Familien er stolte af Alias, men hvordan harAlias det inde i sig selv?Alias er ved at bryde sammen inderst inde. Alias har et følelsesmæssigt kaos inde i sig selv.Alias er gartner, som Alias ikke kan lægge sine følelser i og trives med. Alias har en storlængsel efter at være murer.Alias når til puberteten. Forældrene og omgivelserne mener, at det nok går over, at Alias vilvære murer. Det er blot nogle ungdomsgriller. Unge mennesker ved ikke, hvad de selv vil.Alias har tit været ude og arbejde som murer i al hemmelighed. Det var for Alias en lyksaligfornemmelse. For Alias var de få timer med mulighed for at leve som murer et åndehul for enkort stund. Alias bliver mere og mere deprimeret og nedtrykt, fordi Alias ikke kan få lov til atvære murer. Alias har det ikke godt med sig selv og den manglende forståelse fra familien ogomverdenen.Forældrene bliver bekymrede og finder vej til nogle specialister, som har monopol på at hjælpemennesker, der føler sig fanget i et forkert erhverv. Men de må gå med uforrettet sag. Alias erfor ung. Alias må vente til Alias er mindst 21 år, før de vil se på Alias` problem.Alias prøver ihærdigt at leve som gartner, og det man forventer af en gartner. Men Aliasknækker psykisk sammen over et liv, som Alias ikke har det godt med. Alias kommer ovenpåigen og fortsætter med at forsøge at leve som gartner og prøver at fortrænge, at Alias mere ermurer. Alias har været så heldig at få sig en forstående kæreste, som prøver at hjælpe Aliasmed at blive murer.Dagen oprinder, hvor Alias kan komme til specialisterne. Her er de mere interesseret i Alias`sexliv og ikke i, at Alias er gartner og ikke har det godt med det, men føler sig som murer. Sålæser de, at Alias har været indlagt på psykiatrisk klinik. Det var ikke så godt, fordi man ikke

må være psykisk syg. Et skifte fra gartner til murer kan ikke komme på tale.Specialisterne finder også ud af, at Alias har en kæreste. Når Alias har en kæreste, så fungererAlias sexliv jo godt. Så det med at skifte erhverv er ikke nogen løsning for Alias. Specialisternemener, der er for stor en chance for, at Alias fortryder. Når først Alias har skiftet fra gartner tilmurer, kan det ikke laves om. Alias får et afslag på hjælp. Begrundelsen er, at Alias er psykiskustabil. De ser ikke på årsagen til Alias` psykiske problemer.Her slutter historien.Transseksualitet er en kønsidentitetskonflikt, der er karakteriseret ved, at et menneske, mandeller kvinde føler sig som tilhørende det modsatte biologiske køn.En transseksuel er for eksempel en mand, hvis krop er en ganske normal mands, men han følersig ikke som mand, men som en kvinde. Han er en kvinde indeni. Han bliver også forelsket imænd, men derfor er han ikke homoseksuel. Det er fordi, han ikke er en mand, der elsker enmand, men en kvinde i en mandekrop, som elsker en mand.En transseksuel mand ligner også mest muligt en kvinde - hvis man da i det hele taget kan se,at det er en mand. Han vil også helst betegnes som en kvinde fuldt ud og kan også blive såretved at blive kaldt en mand, transvestit og lignende. Selv om en mandlig transseksuel har etforhold til en mand, ser han det ikke som et homoseksuelt parforhold, men som etheteroseksuelt forhold, da han jo er en kvinde bare med en forkert krop.Det samme gælder for en kvinde, der føler sig som mand. En mand fanget i en biologiskkvindekrop.Er man transseksuel, så har man på en eller anden måde følt sig anderledes fra barnsben. Indtilman finder ud af, at man ikke længere kan klare at leve som sit biologiske køn, men må gøre eteller andet ved det.Nogle transseksuelle starter som transvestitter, andre prøver at leve som bøsse eller lesbisk,men har hele tiden fornemmelsen af, at det alligevel ikke er det rigtige. Derfor er det megetsvært for udenforstående at forstå hvad transseksuelle er. Transseksuelle bliver blandet godtsammen med bøsser og lesbiske og transvestitter.Men man er nødt til at finde ud af, hvor man står, og hvem man er. Man må afprøve sig selv.Det er svært at skelne skarpt imellem de forskellige grupper.Ved ansøgning om et kønsskifte er det en langsommelig proces, der går i gang.Der går lang tid, inden en ansøgningen om et eventuelt kønsskifte bliver afklaret. Man skal værehelt sikker på, at det er den rigtige løsning for ansøgeren, så denne vil kunne få et bedre liv. Idag er det næsten per automatik, at har man en psykisk lidelse, så kan man ikke væretransseksuel. Har man en psykisk lidelse, så er der ingen hjælp at hente i behandlersystemet.Psykisk syge kan sagtens have et handikap på den ene eller den anden måde. Et menneske,som er psykisk syg og er født uden hænder, får da hjælp til proteser, så den psykiske sygehandicappede kan få et godt/bedre liv i hverdagen. Her siger man ikke: - du er psykisk syg - dukan ikke få hjælp – du må lære at leve med det.Har en psykisk syg det handicap at være født i en forkert krop, så er der ingen hjælp at finde ibehandlersystemet.Det med det psykiske er noget mystisk noget, det er for mange mennesker noget ikkehåndgribeligt. Det er ikke noget, man kan gøre noget ved, er den gængse opfattelse. Man kangøre noget ved det, hjælpe dem med at få et godt liv. Det kan være, at hormon-

/antiandrogen behandling er nok. Eller bare tillade dem at gå i det tøj, de føler sig bedstetilpas i, uanset om det er det modsattes køns tøj. Et navneskift til det køn, som de føler sig i,ville for nogle være en stor hjælp.Hvor vil jeg hen med alt dette?Lægerne, behandlerne må lære at se mennesket som en helhed og ikke som et symptom.Samme symptomer kan have forskellige årsager både fra det somatiske og det psykiskeområde. For at kunne hjælpe på den rette måde kræves det, at man lytter. Ikke kun på detder bliver sagt i ord, men også det, som ikke udtrykkes i ord. Lytte til kropssproget især. Lyttetil mennesket og ikke kun til faglitteraturen.Mange transseksuelle personer er deprimerede og har stort alkoholforbrug. De føler, at der ernoget galt. De føler sig mere som det modsatte køn end det medfødte og det køn, som blivertildelt til en ved fødslen. Men hvad skal man stille op med det? Hvor går man hen? Hvor kanman få hjælp? Her i landet er der kun Sexologisk klinik, som har fået opgaven medtransseksuelle. De skal vurdere, om et kønsskifte vil være til gavn for de mennesker med detproblem, at de føler sig låst fast i en forkert kropslig indpakning.Jeg afslutter dette afsnit med en oversættelse af World Professional Association forTransgender Health (WPATH) Standards of Care (SOC) nr. 7 den nyeste fra 2011 omkringpersoner med psykiske problemer:Under afsnit: VII Mental Sundhed side 24 – 25 afsnit 3.Vurdere, diagnosticere og diskutere behandlingsmuligheder med sideløbende psykiskesygdomme.Klienter som mener de er transseksuelle, kan kæmpe med en række psykiske problemer.Følgende kan have været medårsag til deres psykiske problem og klientens langvarigeovervejelser omkring evt. kønsskifte og/eller det meget stressende forhold at tilhøre til enminoritetsgruppe.De psykiske problemer kan udvikle sig til bl.a. angst, depression, selvskadende adfærd, enhistorie af misbrug og omsorgssvigt, psykotiske lidelser og et spektrum af autistiskeforstyrrelser. Det psykiatriske sundhedspersonale skal screene for den slags problemer, ogandre psykiske problemer skal tages med i den overordnede behandlingsplan.De psykiatriske problemer kan være en vigtig kilde til klientens problemer. Hvis de ikke bliverbehandlet, kan det være med til at komplicere behandlingen og resultatet afkønsidentitetskonflikten. Håndtering af disse psykiske problemer kan i høj grad lette påløsningen af kønsidentitetskonflikten. Eventuelle ændringer i kønsrollen og at foretagekvalificerede beslutninger om medicinske indgreb, og forbedringer i livskvalitet, er nødvendigfor klienten.Nogle klienter kan med fordel have gavn af psykofarmaka for at lindre symptomer ellerbehandling af sideløbende psykiske sygdomme. Det forventes af det psykiatriskesundhedspersonale, at de kan erkende dette og enten give farmakologisk terapi eller henvisetil en kollega, som er mere kvalificeret til det.Tilstedeværelse af andre psykiatriske lidelser, som er velbehandlede og sideløbendebehandles, skulle ikke nødvendigvis være en hindring for eventuelle ændringer i kønsrollereller adgang til feminiserende/maskuliniserende hormoner eller operation. Derudover skalklienter vurderes, om de kan forstå de medicinske behandlinger og give deres samtykke dertil.

Hvor henvender jeg mig?Når du har taget en beslutning om et evt. kønsskifte, er det bedst at du henvender dig til dinegen læge, spørger ham/hende, om du kan blive henvist videre til Sexologisk Klinik,Rigshospitalet, med henblik på evt. kønsskifte.Når din læge har sendt henvisningen til Sexologisk Klinik Rigshospitalet, modtager lægen enstandard skrivelse som sendes ud, uanset hvad henvisningen drejer sig. Om det er af en elleranden seksuelt problem eller kønsskifte. Det hele er skrevet som et samlet standard brev, sådet er lægen som må filtrere ud, hvad der er relevant i forhold til kønsskifte.Jeg har set og læst denne skrivelse via facebook, og der lød et mindre ramaskrig over denneskrivesle til lægen, blandt en del transpersoner, fordi Sexologisk Klinik nu har skærpetbetingelserne for at komme til samtaler og behandling.Jeg nævner dette her som et lille eksempel på, hvor følsomt transpersoner kan reagere. Isærpå baggrund af uvidenhed om, hvad der sker, om der sker noget, om man bliver taget alvorligteller blot bliver stemplet som en fetichist og ikke kan komme videre.Det er dybt frustrerende og nedbrydende, kort sagt umenneskelige forhold i behandlings-systemet.Jeg har nærlæst den liste, som lægen modtager, når der er blevet henvist til Sexologisk klinikog kommer her med min vurdering af den. Der er reelt kun nogle få linjer som vedrørerkønsskifteansøgere.Det er en standardskrivelse, hvor man kun skifter lægens navn ud. Skrivelsen er også til folkmed seksuelle problemer af forskellig* karakter. Det er så op til lægen at bedømme hvilkeoplysninger, der skal videre i forbindelse med f.eks. en kvinde som har problemer medvaginale problemer. Her det relevant med gynækologisk undersøgelse og evt. speciallægeligudtalelse og en del blodprøver m.m.Det er for mig at se er det ikke en skærpelse af krav fra Sexologisk Klinik 's side af omkringtranspersoner, men tankeløshed.Ud fra listen til lægen er mit skøn, at lægens svar til Sexologisk Klinik i forbindelse medtranspersoner må være følgende oplysninger listen, lægen har modtaget. Her et udpluk fralisten:Supplerende oplysningerKort resume af sygehistorie, herunder seksuel udvikling og funktion. Beskrivelse afhvornår symptomerne er opstået, symptomernes udvikling samt om symptomerne er tilstede i alle situationerEn beskrivelse af hvad der er forsøgt af behandling tidligereOplysning om aktuel medicinsk behandling samt tidligere behandlinger med hormoner,PDE5-hæmmere eller psykofarmaka. Dosis, præparat og behandlingsperiode ønskesoplyst.Oplysning om tidligere behandlingskontakt til psykiatriske afdelinger (gerne vedlagtepikrise), psykologbehandling og relevant somatisk indlæggelseVed seksuelle identitetsforstyrrelser ønskes oplysning om varighed og omfang af disse

*1Mange transpersoner er psykisk ud af balance, nogle har et misbrugsforhold, andre gårmed selvmordstanker og har forsøgt selvmord, andre igen skærer i sig selv, men ingen lyttereller spørger i behandlersystemet hvorfor, og hvad baggrunden er.At føle sig som tilhørende til det modsatte køn er ikke nogen psykisk sygdom, men det kanbliver til et psykisk problem, hvis man ikke kan få hjælp til afklaring og mulighed for at levesom det menneske, man er inderst inde.Hvordan erbehandlingsforløbet?Inden du kommer til første samtale, skal der udfyldes et skema til forundersøgelse.Det samme skema sendes også ud til ansøgere, der ønsker navneændring til et fornavntilhørende det modsatte køn og til dem, der ønsker et X i passet. Skemaet er mere en seksuelselvbiograf med tilhørende afkrydsningsskemaer, som sendes ud til ALLE, der ønsker en formfor behandling på Sexologisk klinik.Der ses ikke på, om ansøgerne har været på Sexologisk Klinik før, eller om der er tale om entransperson eller en person med et seksuelt problem. Her kommer en oversigt overspørgsmålene i skemaet.

Udover det først skema er der endnu et skema A med flere spørgsmål1. Om der er sket større ændringer i dit liv i de seneste år. Der er 17 afkrydsningsmulighederog ved nr. 18 kan man selv skrive noget, hvis det ikke er blandt de første 17 svarmuligheder.2. dit synspunkt på helbredet3. Her er der igen fokus på sexlivet, og hvor stor indflydelse det har på dit liv. Her er der 4spørgsmål omkring det emne.4. til sidst 4 spørgsmål er om, hvorvidt du er tilfreds med dit liv.Derefter følger 2 sider med afkrydsningsfelter, hvor det er vigtigt, at du kun sætter et kryds tilhvert spørgsmål. Det er et godt hjælpeskema til dig selv og din behandler. Den heddersymptomtjekliste SCL-92.Det som sker efterfølgende, er en lang række samtaler, hvor hele dit liv bliver gennemgået påkryds og tværs, og du får de første mange gange stillet det samme spørgsmål: “Hvorfor vil duskifte køn? Er du sikker?” og du skal vide, at du bliver udspurgt meget grundigt omkring ditsexliv eller mangel på samme.Du skal helst så vidt muligt leve som det modsatte køn i en længere periode. Efter ca. 1 årssamtaler tages der stilling til, om du kan få hormoner eller ej.FØLG DEN LÆGELIGE ANVISTE HORMONBEHANDLING, HVIS DU IKKE VIL SPILLE“RUSSISK ROULET” MED DIT LIV OG HELBRED!!!For FtM (kvinde til mand) gives der testoviron. Når kvinder får testoviron bliver stemmendybere, der kommer skægvækst afhængig af hvilke anlæg man har i forvejen, og hvor tit manbarberer sig. Menstruationen aftager for at holde helt op.MtF (mand til kvinde) bliver behandlet med kvindelige hormoner og androcur. Androcurbevirker at sexlysten holder op, den penis kan ikke bruges til fornøjelser mere, en form forkemisk kastration Så tænk dig en ekstra omgang om, hvis du er meget glad for din penis iforbindelse med sex eller om det nu er den rigtige vej.De kvindelig hormoner som regel Østradiol, er med til at danne bryster, også her afhængig afhvilke anlæg man har for det.Efter et par års samtaler, og hvis man kan tåle hormonbehandlingen, kan man så ansøgeSundhedsstyrelsen om kastration. Forvent nu ikke, nu går der kun et par uger så er tilladelsender. NEJ, der kan nemt gå et halvt års tid. Så kommer ventetiden på indlæggelsen hvis manhar fået et ja.Her er procdurevejeldningen i forbindelse med kastrationsansøgninger fra

Vejledning om kastration med henblik på kønsskifteDenne vejledning knytter sig til bekendtgørelse nr. 14 af 10. januar 2006 om sterilisation og kastration,herunder med henblik på kønsskifte (herefter bekendtgørelse om sterilisation og kastration), samtsundhedsloven nr. 546 af 24. juni 2005.1. Almindelige bemærkningerVejledningen omfatter personer, der har fået stillet diagnosen transseksualisme .Kastration med henblik på kønsskifte er reguleret i sundhedslovens kapitel 33. Af sundhedslovens § 116fremgår det, at det er indenrigs- og sundhedsministeren, der giver tilladelse til kastration. Dennekompetence er i henhold til bekendtgørelse om sterilisation og kastration § 5, videregivet tilSundhedsstyrelsen.Ved kastration forstås indgreb, hvorved kønskirtlerne fjernes, eller behandling, hvorved de varigt sættes udaf funktion, jf. sundhedslovens § 104.2. BetingelserEfter sundhedslovens § 115 kan der gives tilladelse til kastration herunder med henblik på kønsskifte,såfremt ansøgerens nuværende genitale køn medfører betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse.Derudover forudsættes det bl.a., at ansøgerens ønske om kønsskifte er vedholdende, og at ansøgeren kanoverskue konsekvenserne af et kønsskifte. Typisk vil der inden ansøgning indsendes foreligge enobservationsfase, der sædvanligvis strækker sig over mindst 2 år. Begrundelsen for kravene er, at der er taleom et omfattende og irreversibelt indgreb.Kastration er i sig selv ikke tilstrækkelig grundlag for anerkendelse af et kønsskifte, med hvad deraf følgersom fx personnummerskift.3. Fremgangsmåden ved anmodning om kastration i forbindelse med kønsskifteAnsøgeren skal sende sin ansøgning om tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte tilSundhedsstyrelsen, Enhed for Tilsyn, Islands Brygge 67, 2300 København S.I ansøgningen skal følgende oplysninger fremgå:– Navn, adresse og cpr. nummer,– om kønsskiftet er fra mand til kvinde eller kvinde til mand,– at man ønsker ændring af cpr. nummer samt eventuelt navn, hvis dette ikke allerede er skiftet, senedenfor i dette afsnit,– på hvilken afdeling/klinik observationsforløbet har foregået,– at der gives tilladelse til at Sundhedsstyrelsen indhenter udtalelser fra den pågældende afdeling/klinik ogRetslægerådet– samt på hvilket sygehus operationen/operationerne ønskes udført.

Ansøgningen skal dateres og underskrives.Kønsskifteområdet er klassificeret som en højt specialiseret behandlingsform, hvorfor det afSundhedsstyrelsens Vejledning om specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet vilfremgå hvilket/ hvilke steder, der kan varetage denne behandlingsform.Sundhedsstyrelsen giver som udgangspunkt ikke tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte,medmindre ansøgeren i nogle år har gennemgået et observationsforløb på en af de afdelinger/klinikker, somifølge specialeplanlægningsvejledningen er tillagt kompetence til at varetage denne vurdering ogbehandlingsform.Ansøgeren skal henvises til observationsforløbet af en læge, oftest ansøgerens egen læge.Efter Familiestyrelsen bekendtgørelse nr. 146, af 6. marts 2006 er der mulighed for, at der for personer,som ikke har gennemgået et kønsskifte, men som af Rigshospitalets Sexologiske Klinik vurderes at væretransseksuelle, kan gøres en undtagelse fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn.3.1 Indhentelse af erklæringStyrelsen indhenter en erklæring vedrørende ansøgeren fra den afdeling/ klinik, der har stået forobservationsforløbet. Erklæringen forelægges herefter for Retslægerådet med henblik på en vurdering afansøgeren. Når retslægerådets udtalelse foreligger, bliver ansøgeren partshørt og styrelsen tager herefterendelig stilling til ansøgningen.3.2 Erklæringens indholdEn erklæring vil typisk indeholde følgende oplysninger:– Navnet på den læge og andre behandlere patienten har haft kontakt med i forbindelse medobservationsforløbet,– varighed af ansøgerens kontakt til den læge og andre behandlere, der har stået for observationsforløbet,– psykologiske tests, herunder navn og stillingsbetegnelse på den person der har stået for testene,– kontakt med andre afdelinger– samt kontakt med andre relevante personer/institutioner.Endvidere skal erklæringen indeholde oplysning om:– Sociale forhold,– legemlige sygdomme,– medicin- og alkoholforbrug, herunder misbrug,– tidligere og nuværende psykiske tilstand,– seksuel udvikling,– kønsskifteønsket (ansøgerens og andres oplysninger, forløbet indtil nu etc.),

– pårørendesamtale (med ansøgerens forældre eller en slægtning der har kendt ansøgeren livslangt og mednuværende betydningsfulde personer i ansøgerens liv),– kønshormonbehandling,– psykologisk undersøgelse, (eventuelt flere, konklusion af undersøgelsen, eventuelle kommentarer tilundersøgelsen af den der udarbejder erklæringen),– objektiv legemlig undersøgelse,– objektiv psykisk undersøgelse,– samlet konklusion. Et kort resume, ansøgerens holdning til kønsskifteønsket, reaktion på eventuelt afslag.Ansøgerens reaktion på kønshormonbehandling, både psykisk og fysisk. Testpsykologisk og klinisk indtryk.Lægens vurdering af kønsskifteønsket, herunder hvad taler for og imod, og om nuværende genitalia m.m.medfører betydelige sjælelige lidelser,– samt en vurdering af, hvorledes ansøgeren vil klare en eventuel kønsmodificerende behandling, herunderansøgerens mentale ressourcer.3.3 Praktiske forhold efter indgrebetNår kastration og kønsmodificerende indgreb er foretaget, underrettes Sundhedsstyrelsen herom af denlæge/afdeling der har foretaget indgrebene samt af ansøgeren selv. Styrelsen anerkender herefter, atansøgeren har skiftet køn.Styrelsen sørger samtidig for, at ansøgerens nye køn bliver registreret i Det Centrale Personregister, og atden pågældende får et nyt personnummer, der svarer til det nye køn.Ansøgeren kan få ændret sit fornavn i overensstemmelse med sit nye køn. Dette sker ved, at ansøgerenhenvender sig til kordegnen i sit bopælssogn medbringende en kopi af brev fra Sundhedsstyrelsen, hvorafdet fremgår, at styrelsen har anerkendt kønsskiftet.Herefter har ansøgeren mulighed for at få udstedt pas, kørekort, fødselsattest og lignendelegitimationsdokumenter med sit nye køn, navn og personnummer.Ansøgeren betragtes således på alle måder som en person af det nye køn.Udgifterne i anledning af kastration afholdes efter sundhedsloven § 246 af staten.4. Anerkendelse af kønsskifte foretaget i udlandetDet er Sundhedsstyrelsen, der tager stilling til anerkendelse af kønsskifte foretaget i udlandet.Afgørelsen om anerkendelse af et udenlandsk kønsskifte vil altid bero på en konkret vurdering.Der skal således forelægge en erklæring fra den opererende læge, samt en erklæring fra en danskspeciallæge i gynækologi, som har foretaget en klinisk undersøgelse af personen, indvendig såvel somudvendig. Sundhedsstyrelsen kan endvidere indhente yderligere oplysninger, såfremt det i den konkrete sagskønnes nødvendigt.

Proceduren i Retslægerådet er sådan, at sagens akter sendes fra den 1. læge, som læser ogvurdere og skiver under, derefter sendes den videre til læger nr. 2 og derefter til læge nr. 3.Alt efter, hvor mange der skal læse dem og vurdere sagen. Det er ikke usædvanligt, at der kangå meget længere tid. Det afhænger af de læger, som får sagen tilsendt og får tid til at læseden.Mest praktisk ville være, at to uafhængige sagkyndige indefor dfet område som skal vurderestog en kort snak med ansøgerne, og de to sagkyndige læste og vurderede Sexologisk kliniksudredning. Sværere burde det da ikke være. Det skaber en bedre retssikkerhed og den rettebehandling. Sådan fungerer det desværre ikke her i landet.Retslægerådet har mulighed for at tale personligt med ansøgeren, men dette er aldrig blevetgjort. Derefter går sagen tilbage til Sundhedsstyrelsen, som sender et ja eller nej ud tilansøgeren. Et afslag kan ikke ankes.Får man et nej, kan man søge igen de skal dog gå et par år før du kan starte forfra igen.Selvom der ikke står noget skrevet om at der skal gå to år, før man kan søge igen.Når jeg skriver: Søge igen, så er det turen via Sexologisk klinik om igen.For at kunne klare hele denne her procedure, skal man være meget psykisk stærk. Have noglegode støtter derhjemme, som du kan skælde ud på, græde ved en skulder og ikke mindstglædes ved de små daglige ting sammen, en støtte som kan sige dig, hvordan du virker forkerteller rigtig i din nye rolle.

Du skal lære ikke at fokusere så meget på det, du biologisk er. Fokuser på det, du er på vej til.Du skal lære at gå og bevæge sig ganske naturligt uden at tænke på, om en eller anden sernoget, siger noget, for så spænder du og dine bevægelser bliver mere akavet, det er det somfanger folks opmærksomhed om dig! Kropssproget er internationalt. Uden at vi tænker overdet aflæser vi hinandens kropssprog og reagerer efter det.Er du kvinde indeni som biologisk mand, så afslører nogle af de meget afslappede, naturligebevægelser at du er kvinde indeni, og det samme gælder for biologiske kvinder, som mener deer mænd.Derfor når en biologisk mand går i klædt i tøj, som svarer til, hvad de fleste kvinder i “hendes”alder går i, ikke har lagt så megen makeup på, at det nærmest ser ud, som “hun” er væltet isminkedåsen og ser noget makaber ud, gå så afslappet som muligt og tænker som kvinde, ja,så er der ikke rigtig nogen, der vil lægge mærke til noget; selv om kropsbygningen ikke just erfor feminin. Men tænk som en mand og gå som en mand, mens du af ydre vil se ud somkvinde, så sker der noget andet, det vil skabe opmærksomhed og afstandtagen.Det samme gælder for biologiske kvinder, der vil være mænd.Her kommer en mere skematisk oversigt omkring behandling teori og praksisFra den 31. juli 2004 Rigshospitalet Sexologisk Klinik 7111Undersøgelser og behandlingsprocedure vedrørende patienter, der søger RigshospitaletsSexologiske Klinik med ønske om kønsskifte.Kilde praksis: Personlige oplevelser fra starten af Sexologisk Klinik, og beretninger, orienteringfra andre personer som har haft og har kontakt med Sexologisk Klinik (SK)teoriPraksisUndersøgelsesforløbDer går op til flere, for det meste 2-3 år inden dertages stilling til hormonbehandling. Nogle vælger atstarte på hormoner før SK’s beslutning. Dette har ingenindflydelse på SK’ procedure. Man kommer ikkehurtigere igennem forløbet.

Som regel er det flere år med at leve som detmodsatte køn har ikke kendskab til nogen som kunnenøjes med 1 årHar man fået børn er det sværere eller så godt somumuligt at få kønsskifte.Et citat fra Ellids Kristensen, Politikken 26.marts 2008»Men så er der andre, der i mange år lever i rollensom det køn, de er født som. Mange af dem bliver giftog får børn og har haft stor fornøjelse af dereskønsorganer.”http://politiken.dk/indland/ECE141251/danskere-skifter-koen-i-udlandet/Menstruation for kvinders vedkommende som føler sigsom mænd er en større plage end brysterneKommentar: man sætter ikke spørgsmål ved hvorfornogle er blevet overvægtige. Desuden er dette ret nyti deres undersøgelsesprocedure. Den tidligere udgavefra august 1999 er dette punkt ikke nævntMere end 1 som regel 2-3 og flere år egen start afhormonbehandling udenfor SK regi regnes ikke medKommentar: selv om ansøgerne er omkring 40 ogopefter ser man helst forældre udtaler sig omansøgerens barndom

*1:) Der findes menneske som er transseksuelle, men er lettere psykotisk, de hjælpes ikkeKilde teori: Kønsskifte- juridisk set af Marianne Holdgaard & Bettina Lemann KritiansenJa til kønsskif te og hvad så?Kønsskifte fra mand til kvinde hvordan. Her er den danske udgave fra Rigshospitalet.Det starter med en henvisning fra Sexologisk Klinik. Derefter bliver du indkaldt til en ambulantforundersøgelse på Plastikkirurgisk ambulatorium på Rigshospitalet. Efter den forundersøgelsegår der ca. 6 måneder, inden du bliver indkaldt til operation. Indlæggelsen varer ca. 10 dageog ambulant kontrol 3 måneder senere.Operationsforløbet på Rigshospitalet Plastikkirurgisk afdeling af mand til kvinde.Inden operationen skal dine tarme være tømt, du får afføringspiller til 2 dage før operation ogdu må kun få flydende kost imens. Efter opvågning vil du opleve at du har en tampon siddendei skeden, og det bløder lidt. Du har fået lagt et blærekateder, som du skal have i ca. 7 dage.Det er for at holde operationsområdet tørt. Du får smertestillende medicin flere gang i døgnet.Du skal lige i sengen fladt i ca. 1 uge for at undgå belastning på operationsområdet.Kosten vil være flydende i 5-7 dage for at undgå risiko for forstoppelse.Efter 7 dage fra operationsdagen, skiftes eller fjerne tampon og blærekatederet fjernes. Detsker under en kort varig bedøvelse. Hvis tampon ikke fjernes på dette tidspunkt, så husk atspørge, hvornår den fjernes!Du kan genoptage arbejde igen efter 3 uger, dog ikke hvis det er fysisk belastende. Få en snakmed den opererende læge om, hvordan det ser ud for din situation, hvornår du igen kangenoptage dit arbejde. Det kan være lidt individuelt også med hensyn til, hvilken type arbejdedu har.Den først uge efter udskrivelsen, skal du tage det med ro. Tilladt er at gå i bad, det er megetvigtig at holde områet rent, genopbygge dine fysiske kræfter ved at gå små ture.Efter 2 uger anbefales længere gåture, cykling og lettere husarbejde. Når der er gået 3 uger,må du igen gå ud at handle,* bære på tunge indkøbsposer og ellers lave de samme ting ihjemmet som før operationen. 4 uger efter må der igen dyrkes motion.

transmænd få hormoner i geleform, der skal smøres på kroppen. Når hormonniveauet erstabiliseret, fås testosteronet via injektioner.Kastrationen af transmænd består i fjernelse af livmoder, begge æggestokke og æggeledere.Skeden fjernes kun - ved en senere operation - hvis der skal udføres en penisopbyggendeoperation. i Danmark bruges muligvis vævet fra skeden til urinrør. Hvis den penisopbyggendeoperation skal udføres i Belgien, fjernes vævet fra skeden og smides ud.Kasterationsoperationer fjernelse af livmoder æggestokke, kan sagtens udføres i Danmark pået hospital med en god kirurg.Det er ikke et krav, at operationen skal udføres på Rigshospitalet, selv om det står skrevet iselve kastrationstilladelsen. Du har frit sygehusvalgVed fjernelse af store bryster kommer der et eller 2, større eller mindre* ar tværs overbrystkassen. Er brysterne ikke er voldsom store, fjernes de ved at skære omkring brystvortenog fjerne kirtler, fedt m.m. ad denne vej (en såkaldt keyholeoperation).For de fleste transmænd sker der ikke flere kønskorrigerende operationer.Hormoner skaber dybere stemme og skægvækst. Der bliver procentvis mere af kroppensmuskelvæv. Det eneste som en transmand nu mangler og kan få, hvis han ønsker det, er enpenistildannelse.På Rigshopitalet Plastikirurgisk afdeling laves der ikke ret mange penistildannelsesoperationer(falloplastik). Det eneste, de kan lave og tilbyder, er en ½ metaoid. Se mere undermetoidoperationer. Det har ikke været mig muligt at få svar omkring falloplastikoperationer påRigshospitalet.

Transseksuelle og sexlivetSelv om man ikke bryder sig om sine medfødte kønsdele, så har de fleste et behov for etsexliv. Oplevelsen af sex vil ikke være helt perfekt, men med den rette partner kan det ladesig gøre.Indtil for nogle få år siden har snakken om sex blandt transseksuelle været et tabuemne. Manturde ikke tale om det, fordi hvis man dyrker sex til trods for man afskyr sine biologiskekønsorganer, kan man ikke få et kønsskifte igennem.Fra en sexolog, som har med transseksuelle at gøre, hedder det sig, at når man er født sombiologisk mand, er gift og fået børn, så har man haft fornøjelsen af sine kønsorganer. I dettetilfælde ville det være bedre ikke tillade et kønsskifte. Hvem siger at det var en fornøjelse?

Et lille citat fra Politiken den 26. marts 2006:Beror på et skøn»Men så er der andre, der i mange år lever i rollen som det køn, de er født som. Mange af dembliver gift og får børn og har haft stor fornøjelse af deres kønsorganer. De er også plaget afderes tilstand, men af og til er det tvivlsomt, om tilstanden bliver forbedret af en operation«.Hvordan kan I gøre jer til dommere over, hvornår man lever lidelsesfuldt eller ej?»Vi må jo på bedste måde, sammen med patienten, danne os et indtryk af situationen«.Er I ikke bekymrede for, at I nogle gange afviser patienter, der virkelig ønsker en operation?»Vores vurdering vil altid bero på et skøn. Internationale erfaringer viser, at mange af dem,der allerede har levet et aktivt liv med deres medfødte kønsorganer, har stor risiko for atfortryde en operation. Personligt synes jeg, det er værre, hvis man opererer en, der ikke skullehave været opereret«, siger Ellids Kristensen.Citat slut.Med den holdning og store fokus på sexlivet af transseksuelle er det ikke underligt, at detransseksuelle ikke tør fortælle noget om deres sexliv. De risikerer at blive afvist.Selv om man ikke kan fordrage sine biologiske kønsorganer, kan man godt have et aktivt sexliv med en partner, som behandler en som den person, man er inderst inde er. Nårtransseksuelle dyrker sex, har mange den evne at visualisere, at man er det modsatte køn,men det er ikke nemt og ikke holdbart i længden.Man må ikke glemme, at transseksuelle også har brug for sex, ømhed, tryghed oganerkendelse af deres indre køn, til trods for det yderste ikke er på plads. Dette er et kritiskpunkt i lovteksten.I kastrationsloven står der, citat:” Efter sundhedslovens § 115 kan der gives tilladelse tilkastrationherunder med henblik på kønsskifte, såfremt ansøgerens nuværende genitale køn medførerbetydelige sjælelige lidelser eller social forringelse. Derudover forudsættes det bl.a., atansøgerens ønske om kønsskifte er vedholdende, og at ansøgeren kan overskuekonsekvenserne af et kønsskifte.”citat slutDette opfattes som, hvis man har sjælelige lidelser, må man ikke dyrke sex, dyrker man sexså har man fornøjelse af sine kønsorganer og har ikke sjælelige lidelser. Her mener jeg at sexkan være et behov, blandt andet når man ønsker børn og prøver at leve op til den kønsrollemaner sat i ved fødslen. Behovet for sex ændrer ikke noget ved ens ubehag med ens medfødtekønsorganer.Det er den eneste måde, jeg kan forklare den aseksuelle holdning i forbindelse med etkønsskifte. Der skal primært være mere fokus på kønsidentiteten og ikke sexlivet.Citat kilde:

Der er en debat om dette i marts/april måned 2012.Jeg læste en artikel, hvor børne-og familieforsker Per Schultz Jørgensen udtaler sig. Du kanfinde hele artiklen her:http://www.b.dk/nationalt/boerneeksperter-uenige-om-transkoennedes-ret-til-boernJeg har kommenteret denne udtalelse med følgende:Omverdens hysteriCitat fra Børne- og familieforsker Per Schultz Jørgensen "..Forældre, der er forvirrede sommennesker.."Stop lige en ½.Der findes et hav af forældre, som er forvirrede ikke lige om kønsidentitet, men om så mangeandre daglige problemer. Har deres børn det bedre end hos en trans?Næppe! Jeg har oplevet en del hysteri i og om familier, hvor der var en transperson.Dette hysteri fra omverden er mere skadeligt for børnene end at opleve en forælder, som ertransperson. Når forældrene eller den ene af dem er sprunget ud som det de er, har børnfaktisk et meget bedre forhold til dem. I alle de negative udtalelser om transpersoner og børnglemmer man omverdens hysteri og manglende indsigt i, hvad det hele drejer sig om, nemlig,at et menneske finder sig selv og hviler i sig selv. Ikke længere lyver overfor sig selv, bliverved at forsøge at leve op til omverdens krav, holdninger og meninger. Et menneske som harfundet sit rette ståsted er en betydelig bedre forælder end dem, der stresser rundt og jager eteller andet. De har ikke tid eller overskud til børn, men de får børn som statussymbol. Manskal have børn, for det hører med i en ”kernefamilie”.Artiklen omhandler et opgør med kastrationskravet for dem, der ønsker kønsskifte. Citat fraartiklen”Børneeksperteruenige om transkønnedes ret til børnaf Mette Dahlgaard,Berlingske.Børne- og familieforsker Per Schultz Jørgensen er en af skeptikerne. Han mener, at det er »forgrænseoverskridende« at give transkønnede ret til at sætte børn i verden, hvis de samtidig vilskifte køn. For selv om vi som samfund skal være tolerante, rummelige og liberale, så skalbørn ikke være »forsøgsdyr«:»Transkønnede kan være usikre på, hvem de selv er, og den identitetsforvirring er ikke god forbørn at vokse op i. Forældre, der er forvirrede som mennesker og i forhold til dereskønsidentitet, får mig til at være skeptisk,« siger han.”Citat slutJeg ved snart ikke, hvad jeg skal sige til den slags, udover at vi er nok flere, der gerne vilinvitere diverse børneforskere til en oplysningsdag.Der er sikkert mange, som går og tror, at børn opdrages til det køn, som de ydre kønsorganerviser ved fødsel. De tror, som Prof. Money gjorde, at børn ikke fødes med en kønsidentitet.Prof. Money mente, at børn oplæres til at være kvinde eller mand fra fødslen, da de ikke erfødt med kønsidentitet. Kønsidentitet skabes af forældre, normer og det omgivende samfund.På grundlag af denne teori kunne et barn født som dreng opvokse og opdrages til at værepige. Men hvordan med en født pige, der opdrages til dreng? Dette vil nok ikke ske, da et barnsom er født uden penis ikke kan blive helt dreng på grund af den manglende legemsdel. IfølgeProf. Moneys teori burde en født pige også opdrages og oplæres som dreng.Der findes en anden situation, hvor moderen brændende ønsker sig en datter, men får en søn.Moderen påvirker sønnen lige så stille gennem leg til at være pige. Drengen ønsker ikke at

KønsidentitetVi bliver født med en kønsidentitet, som ikke kan laves om med moral, normer, eller hvadforældrene mener, barnet skal være. For de fleste passer kønsidentitet og det ydre kønsammen.Men der er en del, hvor tingene ikke passer sammen. Er de ringere mennesker?Er de til fare for børn og andre?Det skulle man tro, sådan som transpersoner bliver behandlet i behandlersystemet og af andreoffentlige myndigheder.Transpersoner er mennesker som du og jeg. Mennesker med følelser, og som gerne vil væreforældre. Hvorfor kan de ikke få lov til det?Hvorfor må en transmand ikke føde sit eget barn, hvis han har mulighed for det udenproblemer?Hvis en biologisk mand kunne føde børn, så ville en del gøre det.Hvorfor må en transkvinde før hormonbehandling ikke få nedfrosset noget sæd, eller entransmand få nedfrosset nogle æg, så de kan få børn med deres egne gener?I Belgien tilbydes inden hormonbehandling i forbindelse med et kønsskifte at få nedfrosset sædog æg, så de senere kan få børn.Mit svar på disse spørgsmål er, at det er uvidenhed og indoktrinering af, hvordan en mand ogen kvinde skal være. Jeg undrer mig tit over, hvorfor man vil vide, om man taler til en mandeller til en kvinde, og meget tit til hvilken seksualitet man har.Nysgerrighed er en ting.Når en mand møder en mand, som han ikke kender, og falder i snak om vind og vejr og megetmere, kan man komme ud for, at der bliver spurgt, om han er en mand eller en kvinde, hvisdet ikke fremgår tydeligt af påklædning og stemme.Det kan da være ligegyldigt. Det er to mennesker, der mødes og har noget fælles at snakkeom. Det må være noget indgroet noget med, at kvinder ikke er så kloge som mænd. Fårmanden at vide, at det er en mand, så fortsætter snakken videre som den startede, måskemed lidt flere mandehørmvittigheder.Omvendt, får manden der spørger om kønnet får at vide, at den anden er en kvinde, så blivertonerne nok lidt blidere, og samtalen glider hurtigere ud.

En helt tredje situation er, at får manden at vide, at han taler med en trans, så går samtalenret hurtigt i stå, og man finder på en overfladisk undskyldning for at smutte. Hvordan tiltalerman sådan én?Viser det sig, at den trans oprindelig var mand og er kvinde nu, så er det lige før de væmmesved at have talt med en person. Hvorfor?Transpersoner er også mennesker med følelser. De er en del af samfundet og en del af livet.Vores moral og etik ændrer sig lige så stille efterhånden. Der er nogen, som tør at stå frem ogfortælle, hvordan de oplever det. Jo flere der kommer frem og bryder med fastlagte normer,holdninger og etik, uden at det skader andre mennesker, jo mere vil normerne ændre sig ligeså stille. Fungerer denne mekanisme ikke fra dengang mennesker dukkede frem, så levede vifortsat i stenalderen med en kølle i hånden.