SUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 428: Henvendelse af 17/8-12 fra Dansk HøreCenter vedr. vejledning om god høreapparatsbehandling

1. Formål med vejledningenRetningslinjer for god høreapparatbehandlingSundhedsstyrelsens formål med denne vejledning er at fastlæggeretningslinjer for god høreapparatbehandling i både offentligt ogprivat regi.Dette med henblik på, at borgere med høretab sikres et optimaltbehandlingsforløb, uanset om høreapparatbehandlingensker på de medicinsk audiologiske sygehusafdelinger (høreklinikker), hosen praktiserende speciallæge i øre- næse- halssygdommesom en rammeydelse, eller hos godkendte, private forhandlere afhøreapparater med offentligt tilskud.Vejledningen henvender sig således samlet set til personale på medicinskaudiologiske sygehusafdelinger, speciallæger i øre- næsehalssygdomme,godkendte, private forhandlere af høreapparater og hørepædagoger mv. påoffentlige hørecentre og -institutter.

Vejledningen har endvidere til formål at fastlægge retningslinjer forgodkendelse af private forhandlere af høreapparater i medfør af §2, stk. 3 og § 3, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 1513 af 13. december 2007 omgodkendelse af private forhandlere af høreapparater.Retningslinjer herom er fastsat i vejledningens sidste afsnit 5.2. Høretab og patientforløbHørenedsættelse defineres ifølge WHO som en høreskade i en sådan grad,at den forårsager begrænsninger i personens aktiviteter.(Ifølge ICIDH-2).I Danmark er der ca. 500.000 personer med hørenedsættelse(Børopdateresda andre kilder hævder tallet 800.000, se f. eks. ”Personer med høretab iDanmark” af Steen Bengtson og Maria Røgeskov, s. 46, SFI, Det NationalForskningscenter for Velfærd, Kbh. 2010,)og heraf er 250.000-300.000høreapparatbrugere.Antallet af hørehæmmede stiger med alderen. I aldersgruppen over 75 årskønnes hver anden person at have et høreproblem. Der blev i 2007udleveret ca. 110.000 høreapparater.(Nyeste tal fra Delta, 2010, viser133.606 solgte og udleverede høreapparater i 2010.)Når personen har erkendt et høreproblem og ønsker at blive undersøgt fordet, kontaktes ofte(skerikke så hyppigt i dag, så formulering bør ændrestil: ”nogle gange”)den praktiserende læge for at få en henvisning til enspeciallæge i øre- næse- halssygdomme. Det er også muligt at kontakte enspeciallæge i øre- næse- halssygdomme uden henvisning(eller henvendesig direkte hos en godkendt privat høreapparatsforhandler).Nærmere information til hørehæmmede om mulighederne forhøreapparatbehandling i offentlig og privat regi fremgår også afSundhedsstyrelsens pjece: ”Hvis du skal ha’ høreapparat. Vejen til bedrehørelse – offentlig eller privat behandling.” (Dennepjece skal revideres,når Vejledningen er revideret)Pjecen udleveres til alle borgere, der henvender sig angående høretab ogmuligt behov for høreapparatbehandling, uanset om henvendelsen sker tilden henvisende praktiserende speciallæge – eller til en offentlig høreklinikeller til en godkendt, privat forhandler af høreapparater.I vurderingen af, hvorvidt der er behov for høreapparater, indgår enaudiologisk vurdering af høretabets karakter samt en vurdering afpersonens sociale situation, herunder eventuelle behov på arbejdspladsen,og hensynet til eventuelle fysiske eller medicinske faktorer.Der kan være tilfælde, hvor videre udredning på en offentlig(eller privat)høreklinik vil være hensigtsmæssig, før behandling iværksættes.

Høreapparattilpasningen er et resultat af en tværfaglig indsats, hvorvægtningen af de enkelte elementer er meget forskellig, afhængigaf bl.a. høretabets karakter, den sociale situation(og)alder m.v. Alle derfår høreapparat, skal(bør?)informeresom muligheden forhørepædagogisk opfølgning på kommunale eller regionale høreinstitutterog kommunikationscentre. (DanskHøreCenter ønsker en nøjere drøftelsenaf dette med Sundhedsstyrelsen, da samarbejdet med kommunikations-centrene er problematisk og til tider konkurrenceforvridende.Vi mener, at de private klinikker med fordel kan lægge denne del afopgaven til vore andre opgaver for borgerne.)Nærværende vejledning er baseret på den kendte faglige viden og videnindhentet gennem praksis.2.1. Målgruppe for høreapparatbehandling/sikring af patientforløbI nedenstående tilfælde kan der være indikationer forhøreapparatbehandling:– Der skal foreligge et høretab med en høretærskel i frekvensområdet1000, 2000 og 4000 Hz på 30 dB (HL-hearing level) eller dårligere, enten igennemsnit eller på mindst 2 af disse frekvenser. Ved forskel på mindst 20dB mellem høretærsklerne ved 2000 og 4000 Hz skal tærsklerne ved 2000og 3000 Hz i gennemsnit være 25 dB eller dårligere. Ved afvigelser herfrabør behandling ske under ansvar af en medicinsk audiolog.(Det er ikke ioverensstemmelse med loven og en række afgørelser i Det Sociale Nævn.Det strider mod borgerens lovfæstede frie valg og er direktekonkurrenceforvridende. Der kunne f. eks. i stedet stå: ”Ved afvigelserherfra skal patienten have mulighed for at afprøve høreapparat indenanskaffelse for at sikre effekt, og ved mistanke om sygdomsrelateredeforhold skal dette ske i samråd med otolog og/eller medicinsk audiolog.”Se f. eks. afgørelser i Det Sociale Nævn den 28. januar 2010, j. nr. 2009-585/2996, hvori der bl.a. skrives det samme som i en række andreomgørelser af konsulent i København Kommune, professor emeritus, dr.med. Agnete Parving: ”Med hensyn til kommunens henvisning tilSundhedsstyrelsens vejledning finder nævnet anledning til at påpege, atdenne vejledning ikke henvender sig til kommunen medsagsbehandlingsforskrifter eller lignende, men alene retter sig modsundhedspersonale involveret i høreapparatbehandling samt i øvrigtrummer retningslinier for godkendelse af private leverandører”. I sammeafgørelse understreges borgernes valgfrihed meget tydeligt: ”Kommunen

kan således efter nævnets opfattelse ikke træffe en beslutning om, at duikke har valgmulighed”)– Der foretages impedans- /refleksmåling.– Vurderinger alene baseret på toneaudiogram er ikke fyldestgørende. Derskal måles Speech Reception Threshold – SRT og Discrimination Loss –DL eller Discrimination Score – DS.– Skelneevne skal måles og registreres, for at sikre, at personer meddobbeltsidigt høretab vil få udbytte af behandling med høreapparat(er) tilat kunne kommunikere med andre. Hvis en hørehæmmet kun kan opfatte� eller mindre af det der bliver sagt jf. udført taleaudiometri, skal dettegive overvejelse om forventelig effekt af høreapparatbehandling, samthenvisning til behandling af en medicinsk audiolog. (Deter ikke ioverensstemmelse med loven og en række afgørelser i Det Sociale Nævn,det strider mod borgerens frie valg og er direkte konkurrenceforvridende.Der kunne f.eks. i stedet stå: ”Hvis en hørehæmmet har nedsat skelnevnebør man afprøve høreapparat inden anskaffelse for at sikre effekt og vedmistanke om sygdomsrelaterede forhold skal dette ske i samråd medotolog og/eller medicinsk audiolog”.)Der findes dog ikke en fagligt alment accepteret og dokumenteret grænsefor hvad skelneevnen skal være for, at der kan opnås en tilfredsstillendeforbedring af hørelsen ved høreapparatbehandling.– (Personer med anden svær sansedefekt, som svær synsnedsættelse,behandles af en medicinsk audiolog. Dette gælder også forpersoner med ensidigt høretab og dominerende tinnitus/øresusen.– Personer med mere udtalte høretab (>40 dB bilateralt, gennemsnit aftærsklen ved 1000, 2000 og 4000 Hz) er særligt afhængige afvelfungerende høreapparater til enhver tid. (Detstrider mod borgerenslovfæstede frie valg og er i øvrigt direkte konkurrenceforvridende. Derkunne i stedet stå: ”Patienter med anden svær sansedefekt, som sværsynsdefekt skal have mulighed for at afprøve høreapparat indenanskaffelse for at sikre effekt, og ved mistanke om sygdomsrelateredeforhold skal dette ske i samråd med otolog og / eller medicinsk audiolog”)Ved høreapparatbehandling af disse personer bør klinikken derfor haveumiddelbar adgang til personale, der kan foretage mindre reparationer afdefekte høreapparater, eller den bør kunne stille reserveapparater tilrådighed i reparationsperioden. Såfremt klinikken ikke har disse faciliteter,bør høreapparatbehandlingen af den hørehæmmede ikke foregå ihøreklinikken.

– Høreapparatbehandling med knogleforankret apparat (BAHA) skaludføres under ansvar af medicinsk audiolog.– Personer under 18 år kan ikke modtage offentligt tilskud til privathøreapparatbehandling hos godkendte forhandlere af høreapparater, jf. §112, stk. 4 i Lov om social service.– Normalt skal der gå 4 år fra tidspunktet for ibrugtagning før der kanbevilges offentligt tilskud til nyt høreapparat hos godkendte, privateforhandlere af høreapparater. Der er dog undtagelser, 1) når der erindtruffet en markant helbredsbetinget forværring afhørelsen, eller 2) når legemlige forandringer eller slitage efter kort tidumuliggør anvendelse af høreapparatet, eller 3) nårhøreapparatet er gået tabt ved tyveri, brand eller lignende. Kommunen skalsom bevillingsmyndighed foretage en konkret og individuel vurdering af,om betingelserne ved fornyelse er opfyldt i henhold tilVelfærdsministeriets vejledning om hjælpemidler,biler, boligindretning mv.(Kilden skal angives nærmere. Der skal muligvisstå: Social- og Integrationsministeriets Vejledning om ændring afvejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning m.v. (Vejledning nr. 6til serviceloven) samt Vejledning nr. 7 af 15. februar 2011 omhjælpemidler, boligindretning m.v.)3. Ørelæge3.1. Undersøgelse og høreprøve (vedførstegangsudlevering.)Speciallægen i øre- næse- halssygdommeeller i visse tilfælde dengodkendte private høreklinik (se senere i dette afsnit: ”hvis der er særligeforhold som forhindrer…..”)optager en anamnese (sygehistorie) og eransvarlig for, at der foretages en objektiv undersøgelse suppleret afhøreprøver og eventuelle andre undersøgelser. Der stilles herefter endiagnose med forslag til behandling

samt så vidt muligt om behandlingen gælder for det ene, det andet, ellerfor begge ører. Den hørehæmmede må ikke inden for de sidste fire år havefået udleveret et høreapparat med offentligt tilskud i andet regi. Dette skalden hørehæmmede underskrive en erklæring om hos ørelægen, ellerørelægen skal notere en faglig begrundelse for behandlingen inden de fireår er gået.Anamnesen omfatter bl.a. oplysninger om de oplevede høreproblemer,vurdering af hørebehov i fritid og job, oplysninger omrelaterede symptomer såsom svimmelhed, tinnitus/øresusen,lydoverfølsomhed mv. Den objektive undersøgelse omfatter enfuldstændig øre-, næse- og halsundersøgelse med fokus på det ydre øre,øregangen og forholdene omkring trommehinden og en klinisk vurderingaf hørelsen. Herefter udføres en høreprøve for rene toner, også benævnt entoneaudiometri, som udføres i en særlig lyddæmpet boks eller, i ganskesærlige tilfælde så som ved hjemmebesøg, i roligt, afskærmet område. Densuppleres med andre prøver såsom undersøgelse af mellemøretryk og -reflekser samt taleaudiometri, alt sammen for at vurdere høreproblemetsårsag og omfang. Speciallægen vil bl.a. være opmærksom på særligeforhold, som f.eks. pludseligt opståede høretab eller ensidige høretab.Efter undersøgelserne stilles en diagnose, og der fremlægges etbehandlingsforslag. (Specieltved første undersøgelse er det)Det er ikkesikkert, at den hørehæmmede skal have et høreapparat på dette tidspunkt,måske kan man afhjælpe høreproblemet med høretekniske hjælpemidler,eller en høreforbedrende operation. Der skal desuden rådgives omprofylakse mod yderligere høretab f.eks. relateret til støjeksposition både ijob og fritid.(Hvis der er særlige forhold som forhindrer tilsyn hos ørelæge, og der ikkeer mistanke om øresygdomme, kan personale med relevant godkendtuddannelse optage anamnese og udføre otoskopi.)(Denundersøgendeskal udgå ) Speciallægei øre- næse- halssygdommeeller medicinsk audiolog er ansvarlig for den diagnostiske udredning ogordination af høreapparat(er). (Hvisdiagnosen stilles udelukkende påbaggrund af de fremsendte data således at forstå, at patienten ikke direktehar været undersøgt af speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme, skalden undersøgende klinik beskriver ydre øre, øregang og trommehinde ogved mistanke om sygdomsrelaterede forhold skal patienten undersøges afspeciallæge i øre-, næse- og halssygdomme, som kan sikre)og eventuelanden behandling og kontrol af den sygdom eller tilstand, som medførerbehov for høreapparatbehandling.

(Når Dansk HøreCenter anfører dette, så skyldes det at der udføres en deldobbeltarbejde, som udløser en unødvendig udgift for samfundet. Det kankun delvist retfærdiggøres ved første undersøgelse /udlevering og ikke vedgenudlevering af høreapparat. Der er i øvrigt ved at blive nedsat et udvalgtil belysning af lægernes dobbeltrolle som lægefaglig kontrollant og somsælger af høreapparater. Hvis ikke denne dobbeltrolle fjernes, så vil DanskHøreCenter måske blive tvunget til selv at ansætte øre-, næse og halslægeri lighed med vore konkurrenter. Vejledningen bør tage højde for denneallerede eksisterende mulighed for speciallægeansættelser i de privatehøreklinikker.)3.2. Fordele og ulemper ved et høreapparatHvis(medicinsk audiolog,)speciallægen i øre- næse- halssygdomme (ellerpersonalet på den private klinik)konstaterer et høretab af en sådan grad ogtype, at høreapparat vil være den relevante hjælp, er det vigtigt, at(denhørehæmmede sammen med speciallægen)behandleren sammen medpatientenovervejer nytten af et høreapparat.Overvejelserne kan(bør) bl.a. tage afsæt i borgerens erhvervsmæssigesituation, sociale kontakter(og)interesser m.v. Det er vigtigt, atspeciallægen(behandleren) orienterer den hørehæmmede om, at ethøreapparat ikke (fuldstændigt) kan genskabe en normal hørelse, somf.eks. briller kan korrigere et synsproblem.Høretab skyldes oftest en lidelse i ørets sanseorgan i det indre øre. Forudenen ændring af lydstyrken påvirkes også lydkvaliteten og forståelsen af ord.(Hvisevnen til at forstå ord er nedsat, bliver hørelsen (Hørelsen bliver)derfor)aldrig den samme med et høreapparat som hos en normalt hørende.Den hørehæmmedes egen stemme ændrer også karakter med ethøreapparat i et sådant omfang, at den hørehæmmede kan finde detubehageligt.(Bør ændres eller udgå, da det kan afholde personer med etbehandlingskrævende høretab fra at afprøve og et høreapparat)Når nogle høreapparater ikke anvendes (skuffeapparater), kan det bl.a.skyldes, at den hørehæmmede har haft for store forventninger til effektenaf høreapparatet eller ikke har modtaget tilstrækkelig instruktion ogundervisning i brug af høreapparat. (Detanbefales, at borgeren skalafprøves med høreapparat inden anskaffelse specielt, hvis der forudgåendeer tvivl om effekt og motivation for brug af høreapparat. Det anbefalesvidere af dansk HøreCenter, at borgeren altid skal underskrive erklæringom at høreapparatet/høreapparaterne virker og anvendes, inden der

ansøges om bevilling. Det gælder både for offentlige og privateleverandører.)3.3. Visitation hos praktiserende ørelæge og informationspligtDen hørehæmmede henvises af speciallæge i øre- næse- halssygdomme tilhøreapparatbehandling i privat eller offentligt regi efter gældendebestemmelser, eller også henvises til yderligere undersøgelse og/ellerbehandling, på en medicinsk audiologisk afdeling (ellerprivate høreklinik,hvis de laver de krævede undersøgelser uden udgift for borgeren. – Dennerettelse forudsætter at de foreslåede rettelser i høretabsstørrelse afsnit 2.1.gennemføres).Henvisningen til høreapparatbehandling bør være fyldestgørende tilvisitation af den hørehæmmede med en kort, men tilstrækkeliganamnese, audiogram og eventuelle andre høreprøverundersøgelserbørvedlægges.Den hørehæmmede skal henvises på et informeret grundlag om patientensfrie valg af høreapparatbehandling (ogfrit kunne anskaffe sighøreapparat(er) i såvel offentlig som i privat høreklinik.)I henhold til landsoverenskomsten for speciallægehjælp, skal en ørelæge iforbindelse med henvisning til høreapparatbehandling oplyse patientenom mulighederne for frit valg af høreapparatbehandling i enten detoffentlige eller i det private med offentligt tilskud.I sammenhæng hermed udleveres Sundhedsstyrelsens pjece: ”Hvis du skalha’ høreapparat – Vejen til bedre hørelse – offentlig eller privatbehandling”. (Dennepjece skal revideres, når Vejledningen er revideret.)Hvis ørelægen selv optræder som privat forhandler, eller på anden mådehar en økonomisk forbindelse tilleverandør/forhandler, skal ørelægen oplyse den hørehæmmede herom iforbindelse med henvisningen. Oplysning om aftale med behandler ellerandre økonomiske forbindelser skal desuden fremgå af opslag eller affremlagt pjece i venteværelset.(Der er netop bebudet et udvalg som skalundersøge lægernes dobbeltrolle. Dansk HøreCenter ønsker, at lægernefremstår som uafhængige rådgivere uden egne økonomiske interesser isalg af høreapparater og alt andet med tilknytning til deres rådgivning.)Den hørehæmmede skal hos (denbehandlende klinik) (ørelægen)underskrive en erklæring om at have modtaget fuld oplysning omvalgmuligheder og (modtagetsundhedsstyrelsens pjece samt)omørelægens eventuelle relationer med en leverandør/forhandler. Ønskerpatienten ikke at afgive en sådan erklæring, skal ørelægen anføre dette ipatientens journal. Kan ørelægen ikke efterfølgende fremlægge

dokumentation for, at oplysningspligten er opfyldt, vil ørelægen kunnetildeles advarsel eller bod i henhold til sygesikringsoverenskomstens § 7og § 9.Tilbydes privat høreapparatbehandling(til førstegangsbrugere)medoffentligt tilskud, jf. § 2, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1513 af 13. december2007, skal den godkendte, private forhandler af høreapparaterindledningsvis og inden høreapparatbehandling påbegyndes, oplysepersonen om, at det er en betingelse for at opnå tilskud efter § 112, stk. 4 ilov om social service, at vedkommende er henvist hertil af en speciallæge iøre- næse- og halssygdomme. Inden den private høreapparatbehandlingpåbegyndes, skal den godkendte forhandler af høreapparaterendvidere sikre, at personen har fået bevilget offentligt tilskud af sinopholdskommune.(Udlån og afprøvning er ikke en påbegyndt behandling.Det kan anbefales, at der sker et lån forud for ansøgning om bevilling aftilskud. Det anbefales at der vedlægges en erklæring fra borgeren om at dethøreapparat, der ansøges om støtte til, er brugbart. Ved genudlevering erder ikke behov for fornyet lægebesøg med mindre, der er en usædvanligudvikling i hørelsen eller tegn på øresygdomme.)Endvidere fremgår det af § 2 i Velfærdsministerietshjælpemiddelbekendtgørelse nr. 987 af 6. august 2007 om hjælp tilanskaffelse afretsinformation.dk - VEJ nr 9096 af 03/03/2009 Side 2 af 5https://www.retsinformation.dk/print.aspx?id=123775 16-06-2009

hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven, at der normalt ikke kanydes støtte til anskaffelse af høreapparater, som borgerenselv har anskaffet(og betalt),inden bevillingen er givet afopholdskommunen (kunneerstattes af: ”den bevilgende myndighed” – dader måske ændres her).4. Høreapparatbehandler4.1. Udmåling af høretab og valg af høreapparatHos(høreapparatbehandleren) (den offentlige- eller private høreklinik)vilhøreprøven blive gentaget og udført af personale, der er specielt uddannethertil(og godkendt af Delta Akustik) ((audiologiassistenter)bør udgå ),ogden består af flere forskellige undersøgelser, der tilsammen giver et billedeaf typen og omfanget af hørenedsættelsen og danner grundlaget for valg afhøreapparattype.Metoder:

– Otoskopi.– Rentoneaudiometri med tærskelmåling ved frekvenserne 250, 500, 1000,2000, 4000 og 8000 Hz, samt evt. også frekvenserne 750,1500, 3000 og 6000 Hz. Rentoneaudiometrien udføres med luft-ledning ogmed ben-ledning.– Impedans-/refleksmåling.– Taleaudiometri: Speech Reception Threshold – SRT og DiscriminationLoss – DL eller Discrimination Score – DS.– Andre undersøgelser efter relevans, f.eks. Rinne, Weber, Bing ellerGellé.– Yderligere målinger efter behov.Krav til faciliteter:– Årlig kalibrering af audiometriudstyr.– Kontrolmålinger.– Baggrundsstøj lever op til ISO standardens krav i minimum étaudiometrirum, også under ”realistiske forhold”, f.eks. med støjendeklienter i venteværelset.Audiometri udenfor den godkendte adresse (hjemmebesøg) kan foregå,hvilket i så tilfælde bør fremgå af klinikkenskvalitetshåndbog. Der skal i videst muligt omfang sikres rimeligemålebetingelser for audiometri.Der skal gives informationer til den hørehæmmede om fabrikater, typer ogkonsekvenser af høreapparatvalg.Der tages stilling til, i hvilket omfang den hørehæmmede kan have udbytteaf monaural eller binaural behandling samt have udbytteaf de indstillingsmuligheder, som forefindes i varierende omfang påforskellige apparater. Ved binaural behandling skal der benytteshøreapparater af samme fabrikat og type, med mindre helt specielleforhold foreligger. Hvor behandling påbegyndes på ét øre, kanevt. behandling på det andet øre påbegyndes inden for 6 måneder udenfornyet henvisning og undersøgelse.Den hørehæmmedes mulighed for betjening af høreapparatet bør vurderes.De fleste høreapparater er meget små og har derfor megetsmå betjeningsknapper. Man skal således sikre sig, at den hørehæmmedementalt og fysisk kan betjene høreapparatet, eller at denhørehæmmede har relevant hjælpepersonale til at assistere ved brug afhøreapparatet. Det er vanskeligt for f.eks. demente eller megetgigtplagede personer at betjene et høreapparat. Er finmotorikken ellersynet svækket, kan det være svært for den hørehæmmede at

udnytte de mange betjeningskontakter, som mange høreapparater erudstyret med. Man bør her anvende høreapparater med fåmanuelle betjeningskontakter og evt. tilbyde høreapparat medfjernbetjening. Omfanget af indstillingsmuligheder har betydning forhøreapparatets pris, og der skal tilstræbes forslag til høreapparat, somkorresponderer med patientens behov og forudsætninger.Høreapparatbehandleren kan ud fra en samlet vurdering af høretabet,anatomiske forhold i øregangen, betjeningsvenlighed afapparatet og flere andre forhold, foreslå den hørehæmmede 1 eller 2høreapparater samt type af høreapparat. Den hørehæmmede børtilbydes valg imellem høreapparater, der har hensigtsmæssigesignalbehandlinger og betjeningsmuligheder til afhjælpning af denpågældendes høreproblem. Den hørehæmmede har måske ikke nogenforhåndsviden om høreapparater. Det er derfor vigtigt, atudbyderen af høreapparater orienterer den hørehæmmede grundigt omfordele og ulemper ved det foreslåede høreapparat og om deeventuelle andre valgmuligheder, der måtte foreligge.Efter valg af høreapparat skal der, hvis nødvendigt for den pågældendehøreapparattype, tages aftryk af øregangen med henblik påfremstilling af en øreprop/-skal til et ørehængerapparat eller en skal til alt-i-øret apparat. Øreproppen/skallen fremstilles af enøreproptekniker tilknyttet høreapparatudbyderen eller hos fabrikanten afhøreapparatet.Prøveudlån af høreapparat(kanforekomme.)skal tilbydes (jvf.ovenstående – hvis dette ikke følges, så i det mindste i følgende tilfælde,hvor det er specielt vigtigt: Hvis der er tvivl om behov for et eller tohøreapparater, dårlig skelneevne og tvivl om motivation.)4.2. Personale der kan udføre audiometri og høreapparattilpasningAudiometri og valg af høreapparattype samt høreapparattilpasning skaludføres af dertil særligt uddannet personale. Det drejer sig omfølgende personalegrupper:– Medicinske audiologer (speciallæger i øre- næse- halssygdomme medaudiologi som særligt fagområde).– Otologer med relevant efteruddannelse indenfor medicinsk audiologi.– Audiologiassistenter.– Audiologopæder med erfaring i audiologi.- Andre relevante uddannelser som kan godkendes af Delta Akustikog/eller Undervisningsministeriet ved ’CIRIUS’, Fiolstræde 44, 1171København K, tlf. 33 95 70 00, www.ciriusonline.dk

4.3. Udlevering af høreapparatHvis ikke høreapparatet er på lager, vil høreapparatet være klar efter typisk1-3 uger og klar til udlevering frahøreapparatbehandleren. Den hørehæmmede skal instrueres i brug afhøreapparatet, og det skal sikres, at høreapparatet passer tiløregangen. Der bør som regel udføres kontrolmålinger med høreapparatet ifunktion for at sikre, at høreapparatet afhjælper den hørehæmmedesproblem bedst muligt. Endvidere skal den hørehæmmede have generelorientering om høreomsorg, reparation og vedligeholdelse, kommunale ogregionaleretsinformation.dk - VEJ nr 9096 af 03/03/2009 Side 3 af 5https://www.retsinformation.dk/print.aspx?id=123775 16-06-2009

tilbud, herunder placeringen af hørepædagogiske undervisningstilbud samtom, at brugere af høreapparater er berettiget til at modtagegratis batterier. Batterier er gratis, uanset om høreapparatet er udleveret påoffentlige høreklinikker eller hos godkendte, privateforhandlere af høreapparater.4.4. Pædagogisk opfølgning ved brug af høreapparatDen hørehæmmede skal orienteres om de muligheder, der er for gratisefterfølgende hørepædagogisk instruktion og undervisning på kommunaleog regionale høreinstitutter og kommunikationscentre, hvilket der skalgøres opmærksom på i forbindelse medudleveringen af høreapparat. Idet der kan være forskel på de lokaleopfølgningstilbud i de enkelte kommuner, henvises der tilopholdskommunens retningslinjer herfor.(Hvis dette fastholdes bør derindskrives regler herfor f.eks Aarhus Kommunes Høreteam benytter denneorientering på konkurrenceforvridende måde, jvf. deres standardbrev, deralene sendes til borgere, der benytter de private klinikker. Se bilag 1 tildenne henvendelse.)4.5. EfterkontrolDet tager et stykke tid at vænne sig til at bruge høreapparat.Efter ca. 1-3 måneder kontrolleres om høreapparatet fungerer optimalt ogbruges hensigtsmæssigt. Denne kontrol kan udføres ved, at der aftalesefterkontrol hos høreapparatudbyderen, hvor der f.eks.foretages afsluttende høreprøve(test)med og uden høreapparat samtudleveres et spørgeskema vedr. kvaliteten af

høreapparatbehandlingen. (Detteskema indsender brugeren i en svarkuverttil Delta Akustik, som bruger disse data til statistik og kvalitetskontrol.)Opfølgning/efterkontrol skal finde sted minimum én gang efter udleveringaf høreapparat. Dette skal dokumenteres i journalen.5. Godkendelse og kvalitetssikring af(offentlige klinikker og)privateforhandlere(Offentlige ogP)private forhandlere, der ønsker at udlevere høreapparatermed (betalingeller)tilskud fra det offentlige, skal godkendes i medfør afbekendtgørelse nr. 1513 af 13. december 2007.Antallet af udførte hjemmebesøg pr. år rapporteres til tilsynet.Hvis audiologiassistenten selvstændigt foretager audiometri oghøreapparattilpasning uden supervision, skal audiologiassistenterhave opnået kompetence gennem ansættelse efter afsluttet uddannelse i enperiode svarende til 2 års fuldtidsarbejde på en(privat eller)audiologiskhøreklinik, der foretager høreapparattilpasning på mindst 1000 klienterårligt. (Danskeog)Udenlandske uddannelser tilsvarendeaudiologiassistent og audiologopæder med relevant efteruddannelseindenfor audiologi, kan sidestilles med ovennævnte eftervurdering af (DeltaAkustik og/eller)Undervisningsministeriet ved’CIRIUS’, Fiolstræde 44, 1171 København K, tlf. 33 95 70 00,www.ciriusonline.dkNedenstående liste er udarbejdet med henblik på at kvalitetssikrehøreapparatbehandlingen og dermed opnå et højt fagligt niveau.De grundlæggende elementer omfatter:– Audiometri skal udføres i henhold til anerkendte og dokumenterederetningslinjer og under forhold, der overholder relevantestandarder.– Audiometriudstyr skal kalibreres mindst én gang årligt.– Kvalitetshåndbog for audiometri, personale og høreapparatbehandling(herunder aftrykstagning) og håndtering af evt. klager skalforeligge og danner grundlaget for tilsyn og godkendelse.– Udvælgelse og tilpasning af høreapparater skal ske med udgangspunkt iproducentens vejledning, herunder bl.a. software.– Effekt af høreapparatbehandlingen skal dokumenteres med test (somIGog / eller frit-felts test samt et spørgeskema.)– Klinikken afrapporterer årligt, og der føres årligt tilsyn.Tilsynet varer typisk 1-4 timer. I forbindelse med den administrativeefterbehandling udarbejdes målerapporter, godkendelsesbevis

mv. og høreklinikken opføres på fortegnelsen over godkendte, privateforhandlere af høreapparater. Tilsynet er forankret i Teknisk-Audiologisk Laboratorium (TAL)(Nyt navn: Delta Akustik),www.audiologi.dk.En udvidet tjekliste (findes på www.audiologi.dk) indeholder en nærmerebeskrivelse af kravene i forbindelse med godkendelse afprivate forhandlere af høreapparater og tilsyn med disse. Bl.a. skal deranvendes et spørgeskema til dokumentation af effekt afhøreapparatbehandlingen.Arbejdsgangen i tjeklistens anvendelse er følgende:– Bekendtgørelse og tjekliste udsendes til høreklinikken, der udarbejderegen kvalitetshåndbog. Kvalitetshåndbogen sendes tiltilsynet, som evt. kommenterer inden der aflægges besøg på høreklinikken.Ved godkendelsesbesøget gennemgås tjeklisten, ogder aftales korrigerende handling(er) ved evt. afvigelser.– Godkendelsesbevis udstedes efter gennemførelse af evt. korrigerendehandling(er).– Høreklinikken afrapporterer aktivitetsomfang, til-/afgang af personale,relevant faglig aktivitet/efteruddannelse, evt. klager, spørgeskemaresultaterog orientering om øvrige relevante forhold.– Tilsyn/afrapportering gennemføres årligt.Godkendte, private forhandlere af høreapparater skal udarbejde enkvalitetshåndbog, hvori høreapparatbehandlingensfremgangsmåde og procedurer, som den pågældende høreklinik arbejderefter, skal nedskrives. Den klinikansvarlige skriver under på, at denedskrevne procedurer overholdes.Alle godkendte, private forhandlere benytter et fælles spørgeskema for atsikre ensartede målbare data. Spørgeskemaets udformning,og terminer for udsendelse og indrapportering fastsættes afSundhedsstyrelsen. Klinikkens eget skema kan benyttes som supplementtil det fælles spørgeskema. Nedenstående betragtes som minimumskrav forkvalitetssikring af audiometri og høreapparattilpasning ihøreapparatbehandlingen.Det skal kontrolleres, at høreprøver hos godkendte, private forhandlere afhøreapparater udføres under forhold, der sikrer korrektemåleresultater. Baggrundsstøjen ved normalt forekommende aktivitet påklinikken skal, som et minimum, overholde ISO 8253standarden for luftledning med hovedtelefoner for frekvenser >500 Hz.

kontrolmåling eller subjektiv lyttetest på audiometriudstyret. Der skalføres logbog for kalibrering og kontrol af audiometriudstyr.Forhandleren skal (vedførstegangsudlevering)kunne dokumentere, at denhørehæmmede forud for tilpasning af høreapparat er undersøgt ogdiagnosticeret af speciallæge i øre- næse- halssygdomme.Sundhedsstyrelsens pjece: ”Hvis du skal ha’ høreapparat. Vejen til bedrehørelse – offentlig eller privat behandling” skal udleveres til alle nyeklienter. Der skal føres logbog og journal for alle høreklinikkens klienter.Dokumenter skal opbevares i minimum 5 år efter seneste optegnelse.Audiometri skal gennemføres i henhold til internationalt anerkendtemetoder f.eks. som angivet i ISO 8253 standarderne. Audiometri oghøreapparattilpasning skal udføres af hertil uddannet personale.Forhandleren skal have nedskreven vejledning for hvorledesaudiometri, udvælgelse og tilpasning af høreapparat, opfølgning ogefterkontrol af høreapparatudbytte gennemføres (kvalitetshåndbog).Der skal ved tilpasning af høreapparat anvendes relevante forekommendeundersøgelser som f.eks. Insertion Gain. Der skal tages udgangspunkt i deaf høreapparatproducenten foreskrevne tilpasningsværktøjer.Høreapparatets funktion skal kontrolleres umiddelbart efter tilpasning.Som et minimum kan kontrollen udføres ved samtale med denhørehæmmede, men der kan også udføres kontrollerede målinger, f.eks.sluttelig høreprøve med taleforståelighed i fast eller variabeltsignal/støjforhold med og uden høreapparat.Høreapparatets funktion og den hørehæmmedes udbytte heraf skalkontrolleres efter 1-6 måneder. Funktion og udbytte skal somminimum verificeres med standardiseret spørgeskema, der udfyldes ogindsendes af den hørehæmmede, eller personen kan møde til udfyldelse afskema og evt. efterjustering på høreklinikken.Sundhedsstyrelsen, den 3. marts 2009Lone de Neergaard/ Bjørn Ursin KnudsenOfficielle noter

Indholdsfortegnelse1. Formål med vejledningen2. Høretab og patientforløb2.1. Målgruppe for høreapparatbehandling/sikring af patientforløb3. Ørelæge3.1. Undersøgelse og høreprøve3.2. Fordele og ulemper ved et høreapparat3.3. Visitation hos praktiserende ørelæge og informationspligt4. Høreapparatbehandler4.1. Udmåling af høretab og valg af høreapparat4.2. Personale der kan udføre audiometri og høreapparattilpasning4.3. Udlevering af høreapparat4.4. Pædagogisk opfølgning ved brug af høreapparat4.5. Efterkontrol5. Godkendelse og kvalitetssikring af private forhandlereretsinformation.dk - VEJ nr 9096 af 03/03/2009 Side 5 af 5https://www.retsinformation.dk/print.aspx?id=123775 16-06-2009