Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12
SUU Alm.del Bilag 424
Offentligt
Danmarks Apotekerforening
Myter og fakta om de danske apoteker
1. Danskerne har længst til apoteket iEuropa.
Nej.Danskerne har 3,8 km til nærmesteapotek, og det er 90 pct. af danskerne til-fredse eller meget tilfredse med. Sven-skerne har 3,9 km i gennemsnit og nord-mændene næsten dobbelt så langt. Der erflere indbyggere pr. apotek i Danmark endi de andre lande i Europa. Det skyldes denstore befolkningstæthed i Danmark ogmyndighedernes beslutning om at udnyttestordriftsfordele ved at have færre, menstore fagligt bæredygtige apoteksenheder.Nej.Der er kun blevet 4 procent færreapoteker (receptekspederende apoteksen-heder) siden 2000. I samme periode er derblevet 10 procent færre virksomheder i de-tailhandelen. Beslutningen er Sundheds-ministeriets, som vil udnytte stordriftsfor-dele og opnå besparelser på samfundetsudgifter til lægemiddeldistribution gennemfærre, men større apoteksenheder.Jo.Danmark har Europas mest frie pris-dannelse og den skarpeste priskonkurrencepå medicin. Konkurrencen foregår i enslags licitation hver 14. dag, hvor den bil-ligste leverandør vinder stort set hele detdanske marked i 14. dage, fordi apotekettilbyder kunden det billigste lægemiddelinden for de enkelte lægemiddelgrupper.Nej.Skarp priskonkurrence sikrer, at pri-serne på medicin i Danmark er lave i for-hold til andre lande. Danmark har nogle afEuropas laveste priser på kopimedicin,hvor konkurrence er mulig. Kun patentbe-skyttet medicin er lidt dyrere end et euro-pæisk gennemsnit, fordi industrien ikkehar konkurrence og frit kan fastsætte pri-serne.
2. Apotekerne har udnyttet sit mono-pol og forringet tilgængeligheden tillægemidler ved at lukke 19 procent afapotekerne siden 2000.
3. Der er ingen konkurrence på medi-cin priser i Danmark.
4. Medicinpriserne er høje i Danmark.
2 af 5
5. Apotekerne tjener fedt på dine pil-ler.
Nej.Det enkelte apotek får et honorar på16,61 kr. per receptpakning (8,61 kr. pr.pakke apoteksforbeholdt håndkøbsmedi-cin) til dækning af alle udgifter til løn, hus-leje, varme, renter osv. Uanset om pakkenkoster 30 kr. eller 1.000 kr. Det er en af delaveste apoteksavancer i Europa, og brut-toavancen for hele sektoren på knap 20pct. af omsætningen er på samme lave ni-veau som supermarkeder og discountfor-retninger. I optikerbranchen er brutto-avancen eksempelvis tre gange så høj.Nej.Apotekerne, der leder virksomhedermed i gennemsnit 25 ansatte, har over deseneste fem år haft et gennemsnitligtoverskud på 960.000 kr. Det er mindreend både læger, tandlæger og selvstændi-ge erhvervsdrivende med 10 eller flere an-satte. Det er nemlig ikke apotekerne, menstaten, der har et monopol på lægemiddel-distribution, og som fastsætter et honorartil apotekerne, der som private erhvervs-drivende udfører opgaven for staten.Jo.Apotekerne sparer hvert år danskernefor 1,9 mia. kr. ved at skifte lægens dyreordinerede medicin ud med en billigere ko-pi. Det er kun ca. ½ promille mindre endden maksimalt mulige besparelse. I vissetilfælde udleverer apoteket ikke det billig-ste lægemiddel, fx fordi borgeren ønsker atfå udleveret det mærke, vedkommendekender, eller fordi der er sundhedsfagligehensyn, som taler for at udlevere et andetprodukt.Nej.Apotekerne har siden 2008 nedbragtden gennemsnitlige ventetid med halvan-det minut - fra fem minutter til tre minut-ter og 30 sekunder. Og kun 3,1 pct. afkunderne venter mere end 10 minutter.Også dette tal er dalende pga. apotekernesfortsatte, målrettede indsats mod ventetid.Nej.Apotekernes åbningstider følger somhovedregel åbningstiderne for de omkring-liggende specialvareforretninger. Apote-kerne skal minimum have åbent 47 timerom ugen, og i gennemsnit har apoteker iDanmark åbent 54,4 timer om ugen (inkl.fast vagt). Det er længere end det liberali-serede svenske apotekssystems 53 timer.
6. Apotekerne har meget høje over-skud som følge af monopolprofit på atsælge medicin.
7. Apotekerne tilbyder ikke kunderneden billigste medicin.
8. Ventetiden på apoteket er lang.
9. Apotekernes åbningstider er korte,og kortere end i liberaliserede lande.
3 af 5
10. Over halvdelen af medicinbrugernebehøver ikke rådgivning. De er i fastbehandling med et eller flere lægemid-ler og kender derfor deres medicingodt.
Nej.Udsagnet strider mod al eksisterendedokumentation. Mindst hver tredje kroni-ker tager ikke deres medicin som anvist,langt størstedelen af alle medicinproblemervedrører kronikere, og den enkelte medi-cinbruger ved ikke selv på forhånd, om derer behov for rådgivning om medicinen ellerej. Rådgivningen sparer hvert år danskernefor over 3 millioner lægebesøg, skadestue-besøg og hospitalsindlæggelser. Langtstørstedelen vedrører kronikere.Forkert.Apotekerne er ikke blot en detail-handelsbutik, der "sælger piller, som læ-gen allerede har bestemt".Ifølge en bred politisk aftale om apoteker-ne fra 2000 fremgår det, at "Apotekervæ-senet skal som en integreret del af sund-hedsvæsenet gennem forebyggelse ogsundhedsfremmende initiativer medvirke tilforbedring af folkesundheden.” ”Distributi-onen af lægemidler skal ske forsvarligt ogsikkert, og udleveringen af lægemidler skalledsages af den nødvendige information ogrådgivning."Det fremgår også direkte af apotekerloven,at det er apotekernes opgave at give "In-formation om lægemidler, […], samt omlægemiddelanvendelse og opbevaring aflægemidler til forbrugere, medicinalperso-ner og myndigheder."Nej.Stort set alle lande i Europa har regu-leret apoteker og lægemiddelpriser, fordilægemidler ikke er varer som alle andrevarer, men en sundhedsydelse, som afhensyn til sundheden ikke kan, overladestil uregulerede markedskræfter. I 12 EU-lande, (med 60 procent af EU's befolk-ning), er der krav om farmaceutejerskab,og 17 lande, (med to tredjedele af EU's be-folkning) har geografiske eller demografi-ske kriterier for adgang til etablering afapotek.Nej.Ni ud af 10 danskere er tilfredse ellermeget tilfredse med apoteket som de ken-der det i dag, med afstanden til nærmesteapotek, med patientsikkerheden og medden sundhedsfaglige rådgivning på apote-ket.
11. Det er ikke apotekets, men lægensopgave at rådgive om medicin. Apote-ket er blot en del af detailhandelen.
12. Danmark har en af Europas mestrestriktive reguleringer af apoteks-markedet.
13. Borgerne er utilfredse med denringe service og tilgængelighed påapotekerne.
4 af 5
14. Man kan sagtens liberalisere apo-tekssektoren, uden at det går ud oversundhedshensyn. Det viser erfaringer-ne fra liberaliserede lande.
Nej.Internationale erfaringer viser, at deforventninger, der knytter sig til en dere-gulering af apotekssektoren - om øgetkonkurrence, forbedret tilgængelighed, la-vere priser og fastholdt høj sundhedsfagligkvalitet - oftest ikke kan opfyldes i praksis.En liberalisering kan ikke gennemføresuden at gå på kompromis med hensyn tilkvalitet og sikkerhed i lægemiddeldistribu-tionen, og uden afgørende forringelser aftilgængeligheden i yderområderne.Nej.Der er ikke lande, der kan fremvisedokumentation for, at en liberalisering harført til lavere priser. Der er tværtimod flereeksempler på det modsatte. I Danmarkblev priserne på en del håndkøbsmedicin i2001 givet helt fri til handel uden for apo-tekerne. Priserne på disse lægemidler ersteget med 25 procent. Til sammenligninger priserne på de apoteksforbeholdte læ-gemidler faldet med 38 procent i sammeperiode.Jo.Det er ejeren, der i sidste ende sætterstandarden for de ansattes adfærd i detdaglige. Hvis ikke ejeren er en sundheds-professionel, vil rene driftsøkonomiske pro-fithensyn, kunne overskygge hensynet tilsundhedsfaglig kvalitet og sikkerhed samthensynet til uafhængig, uvildig rådgivning.EU-domstolen har i to domme afsagt i maj2009 slået fast, at ingen andre regulerin-ger på samme måde som kravet om far-maceutejerskab kan sikre en uafhængig,uvildig sundhedsfaglig rådgivning. Hellerikke krav om ansættelse af en driftsan-svarlig farmaceut.Nej.Danske apoteker har siden 2004 somnogle af de første i Europa tilbudt recept-medicin og håndkøbsmedicin på nettet.Svenskerne fulgte efter med deres løsningto år senere. Siden 2012 har der i Dan-mark været adgang til online rådgivningom medicin døgnet rundt. I en Megafon-måling var lidt over hver fjerde dansker in-teresseret i at e-handle receptmedicin, oghver femte fandt det sandsynligt, at deville e-handle receptmedicin næste gang.Men kun en pct. har prøvet det. I resten afEuropa, inkl. Sverige, er forbrugerne ogsåmeget tilbageholdende med rent faktisk atkøbe deres medicin over nettet.
15. En liberalisering af apotekerne vilgive lavere medicinpriser.
16. Der er ingen grund til, at kun far-maceuter må ejer apoteker. Bare derer krav om en ansat driftsansvarligfarmaceut, kan kvaliteten og sund-hedsfagligheden sikres.
17. Danske forbrugere efterlyser mu-lighed for at kunne købe deres medi-cin på nettet, ligesom man kan i Sve-rige, hvor man har liberaliseret apo-tekssektoren.
5 af 5
18. Apotekerne udnytter, at medicin-kunderne kommer på apoteket for athente medicin, til at tjene ekstra på atsælge solcreme og alt muligt andetend medicin.
Nej.Det er lige omvendt. Staten har fast-sat hvor meget alle apoteker tilsammenmå få i honorar - til dækning af løn, husle-je, varme, renter og andre omkostninger -for at forsyne danskerne med lægemidleroveralt i landet. Når apotekerne sælgerandre varer end lægemidler, så nedsættesprisen på lægemidler automatisk, så apo-tekerne ender med det fastsatte honorar,hverken mere eller mindre. Så jo mere sol-creme apoteket sælger, desto billigere bli-ver danskernes og samfundets udgifter tilmedicin.Nej.Apotekerforeningen har ikke nogetmed denne sag at gøre. Uldum-apotekerener fortsat fuldt medlem af foreningen. Der-imod har en frivillig kommerciel indkøbs-kæde, ”A-apoteket”, som forhandler stor-indkøb af cremer, kosttilskud og andre fri-handelsvarer, vurderet, at Uldum-apoteke-rens samarbejde med en konkurrerendeindkøbskæde, Matas, er i strid med kæ-dens vedtægter.
19. Apotekerforeningen har smidtUldum-apotekeren ud, fordi han haretableret medicinudleveringsteder iMatas-butikker rundt om i landet.
