SUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 422: Henvendelse af 9/8-12 fra Det Mosaiske Troessamfund vedr. omskærelse af jødiske drenge

Sommeren 2012 har været præget af en meget heftig debat om, hvorvidtrituel omskærelse af drenge skal forbydes. Dette White Paper fra DetMosaiske Troessamfund – Det Jødiske Samfund i Danmark, har til formål atgive et overblik over de forskellige problemstillinger, der har været berørt idebatten. Der redegøres således for, hvordan en jødisk rituel omskærelserent faktisk gennemføres, og den religiøse baggrund beskrives, herunder atomskærelsen er en hovedhjørnesten i jødisk selvidentifikation og religion.Endvidere redegøres for de lægelige undersøgelser og de juridiskeproblemstillinger der har været fremført, og under henvisning til andre ogvæsentligt større lægelige undersøgelser gendrives påstandene,ligesom de juridiske argumenter ligeledes gendrives.

OM RITUEL JØDISK OMSKÆRELSE AF DRENGEIndledningSommeren 2012 har været præget af en meget heftig debat om, hvorvidt rituel omskærelse af drenge skalforbydes.Danmark ville i givet fald være det første land i verden, som indfører et forbud mod omskærelse af drenge.Dette vel og mærke i en verden, hvor hver tredje mand er omskåret, og hvor Danmark via FN støtter WHO’somskærelsesinitiativ i Afrika.Set fra det Mosaisk Troessamfund – Det Jødiske Samfund i Danmark har debatten været præget af en langrække forskelligartede synspunkter, hvis forskellighed ofte har gjort debatten vanskelig at få et overblikover. Ikke mindst sammenblanding af jødiske og muslimske traditioner kan give anledning til forvirring.Dette ”White Paper” har til formål at give et overblik over de forskellige problemstillinger, der har væretberørt i debatten. Der redegøres således for, hvordan en jødisk rituel omskærelse rent faktisk gennemføres,således at fremførte misforståelser kan korrigeres. En omskærelse gennemføres på det 8 dage gamledrengebarn, hvilket efter lægelige undersøgelser medfører mindst antal komplikationer ogsmerteoplevelse. Omskærelsen sker altid under tilsyn af en læge, i nærværelse af familien (naturligvis bådekvinder og mænd), og lægen journaliserer det passerede.Den religiøse baggrund beskrives, herunder at omskærelsen er en hovedhjørnesten i jødiskselvidentifikation og religion.De lægelige undersøgelser og de juridiske problemstillinger har været fremført, og under henvisning tilandre og væsentligt større lægelige undersøgelser gendrives påstandene, ligesom de juridiske argumenterligeledes gendrives.Det er for ambitiøst at forvente, at modstanderne af rituel jødisk omskærelse vil blive omvendt af denneredegørelse, men håbet er dog, at en fremtidig debat kan få et mere ”informeret” afsæt.København, august 2012

Overordnede konklusioner ............................................................................................................. 6Beskrivelse af en omskærelse foretaget i det jødiske samfund i Danmark....................................... 112.12.22.32.4Beskrivelse af hvordan det faktisk gennemføres ............................................................................ 11Beskrivelse af hvem der er til stede – lægen, omskæreren, familien ............................................. 12Beskrivelse af afrapporteringen ...................................................................................................... 13Utilsigtede hændelser ..................................................................................................................... 13

Den religiøse baggrund ................................................................................................................. 133.13.23.33.43.5Baggrunden ..................................................................................................................................... 13Praksis .............................................................................................................................................. 14Nye "bevægelser" ............................................................................................................................ 14Kristendommens pragmatisme kontra jødedommen ..................................................................... 14Betydningen for den jødiske familie og det jødiske samfund i Danmark........................................ 15

Den medicinske kontekst .............................................................................................................. 154.14.24.34.44.5Forskellen mellem mandlig og kvindelig omskærelse – forholdet til seksualitet ........................... 15Morten Frisch undersøgelse ............................................................................................................ 16Patientforsikringens tal ................................................................................................................... 18WHO’s rekommandationer vedrørende omskærelse ..................................................................... 18Omskærelsers betydning for livmoderhalskræft, peniscancer, infektioner, urinvejsinfektioner,prostatacancer og seksuelt overførte sygdomme ........................................................................... 19

1.Overordnede konklusionerI dette ”White Paper” gennemgås en række problemstillinger, som har været anført i debatten omrituel omskærelse af drenge over sommeren 2012.Et forbud mod religiøs omskærelse af drenge i Danmark vil være det første forbud af sin art påverdensplan.I afsnit 2,der omhandler denpraktiske gennemførelse af rituel jødisk omskærelsei Danmark, anføresfølgende:1.Rituel jødisk omskærelse foretages under tilsyn af en læge ved en omskærer ioverensstemmelse med Sundhedsstyrelsens regler.Omskærelsen foregår som regel i hjemmet. Nogle gange med mange gæster, nogle gangekun med deltagelse af forældrene og/eller den allernærmeste familie. Såvel kvinder sommænd deltager (naturligvis) i ceremonien.Forud for omskærelsen undersøges drengen af lægen, der ligeledes journalfører før og efterindgrebet. Journalen gemmes i 10 år.Omskærelsen sker ved en almindeligt anerkendt metode, der sikrer, at det alene erforhuden, der fjernes.Selve omskærelsen tager mellem 2-3 minutter og opleves som havende meget lille virkningpå det 8 dage gamle barn.Omskæreren besøger almindeligvis – under alle omstændigheder - familien dagen efter ogtager bandagen af som regel ved bad. Enkelte gange lægges ny bandage for at holdeforhuden nede, da der jo ikke foretages syning, men oftest kan bandagen nu fjernes.Der er ikke igennem mange år konstateret komplikationer relateret til jødiske rituelomskærelse i Danmark.

Afsnit 3beskriver denreligiøse baggrund for den jødiske omskærelse.Her anføres:1.Den jødiske rituelle omskærelse er én af de 613 forskrifter, der findes i De 5Mosebøger, og som jøder er forpligtet af.I 1. Mosebog kapitel 17 findes udgangspunktet for denne tradition:”Dette er min pagt meddig og dine efterkommere, som I skal holde: Alle af mandkøn hos jer skal omskæres.v11I skallade jeres forhud omskære, og det skal være tegn på pagten mellem mig og jer.v12Ottedage gammel skal hver dreng hos jer omskæres, slægt efter slægt."Omskærelsen betragtes af jødiske samfund ude i verden samt af det jødiske samfund iDanmark som én af hovedhjørnestenene i at være jøde, og uanset at omskærelsesdebatten

har været oppe med jævne mellemrum, har dette ikke resulteret i en intern diskussion elleren nedgang i ønsket om gennemførelse af omskærelser. Størstedelen omskæres rituelt mensnogle vælger at lade omskærelse ske ved en læge.4.Der har i debatten været peget på, at en lille gruppe amerikanske jøder anvender enmetode, der ikke er en omskærelse men derimod en ”prikning” i forhuden.Denne lille gruppes praksis er marginal i forhold til de jødiske samfund i verden, som ikkeanerkender denne fremgangsmåde som en rituel omskærelse. Denne praksis vil ikke kunneafløse den rituelle omskærelses karakter af, at være en hjørnesten i det at være jøde.Omskærelse er tillige et identitetstegn for jøder. Det er et tegn på, at familien ønsker at væreen del af den jødiske historie såvel i fortid som i fremtid.Omskærelsen en hovedhjørnesten for 90 % af det jødiske folk (mænd) i verden og detsamme tal gælder også for jøderne i Danmark. Uden en mulighed for omskærelse i Danmarkvil det jødiske samfund inden for en overskuelig fremtid risikere at gå i opløsning.

Iafsnit 4beskrivesden medicinske kontekst.Her anføres det, at undersøgelsen foretaget Morten Frisch m.fl. publiceret i 2011 kan betragtes som”en enlig svale” og er med rette kritiseret for følgende:Der er tale om en spørgeskemaundersøgelse om en række forskellige sundhedsemner (ca. 5000adspurgte), hvor under halvdelen af dem, der fik et spørgeskema besvarede – en så lav svarprocent ersom udgangspunkt problematisk, herunder er der ingen viden om, hvorvidt de inkluderede mænd errepræsentative for den gruppe, som man ønsker at generalisere resultaterne til.1.Af 2345 mænd, der besvarede spørgeskemaundersøgelsen, var 125 omskåret, og af 2234kvinder, der besvarede spørgeskemaundersøgelsen var 83 samlevende med omskåredemænd.Af de 125 omskårne mænd rapporterede 7 (!) mænd, at de var (5) muslimer eller (2) jøder.15 mænd rapporterede, at de var omskåret før 6 måneders alderen. Blandt de omskårnehavde 14 udenlandsk baggrund. Den langt overvejende del af dem, der besvaredespørgeskemaet og tilkendegav at være blevet omskåret, må således formodes – daspørgeskemaet ikke giver mulighed for at besvare dette - at være omskåret af medicinskeårsager, heraf hyppigst forhudsforsnævring og i sjældne tilfælde penis cancer, hvilket i sigselv kan have indflydelse på personens mentale opfattelse og funktionelle praktisering af sitseksualliv. I et så lille materiale er det vigtigt, at det klart fremgår af data materialet, omomskærelsen er udført af religiøse årsager, hvor hele forhuden fjernes, eller på basis afmedicinsk indikation – og givet fald for hvilke grupper, hvor forhuden kun fjernes delvist, idetdisse oplysninger kan have en statistisk betydning for undersøgelsens analyse og udfald.Undersøgelsen omhandler derfor i det væsentlige mænd, der er omskåret efter en lægeligundersøgelse og vurdering og ikke på raske personer og slet ikke på 8 dage gamle drenge,som rituel, jødisk omskærelse foreskriver. Det er derfor meget betænkeligt, at

undersøgelsen søges anvendt til at argumentere for et forbud mod rituel omskærelse og atmedierne tager undersøgelsen til indtægt for et forbud. Morten Frisch sammenligner æblerog pærer og konkluderer således på forhold, som undersøgelsen ikke giver basis for at udtalesig om.4.I en artikelDoes sexual function survey in Denmark offer any support for male circumcisionhaving an adverse effect?1kritiseres Morten Frisch’ undersøgelse (det statistiske grundlag)samt de konklusioner, Morten Frisch drager.I artiklenComplications of circumcision in male neonates, infants and children: a systematicreview2gennemgås en række undersøgelser foretaget i lande, der anvender omskærelser.Særligt skal nævnes en komplikationsrisiko på 0,2 % i en undersøgelse foretaget i USA på130.475 omskårne mænd og en undersøgelse foretaget i Israel på 19.478 omskårne mændmed en komplikationsrisiko på 0,1%.Teorien om, at omskærelse skulle medføre en mindre følsomhed, som dels skulle medføreorgasmeproblemer hos manden og smerter ved samleje hos kvinden, har ingen støtte ianden forskning både relateret til hetero- eller homoseksuelle oplevelser hos omskårnemænd og deres partnere, herunder meget store kliniske trials fra Afrika, som inkluderermange tusinde mænd, der blev omskåret som voksne.Klare undersøgelsesresultater viser, at såfremt omskærelsen gennemføres som en ritueljødisk omskærelse på det spæde barn er komplikationsrisikoen og oplevelse af ubehag m.v.mindst.

Morten Frisch (og de øvrige forfattere) slutter deres artikel af med at angive, at dette område skalundersøges nærmere – et forbehold for egne resultater, der på ingen måde har præget Morten Frisch’uforbeholdne udtalelser over sommeren 2012.I relation tilPatientforsikringenforeligger følgende:I en 16-årige periode (1996-2012) er der anmeldt 14 patientskader efter rituel skæring foretaget af enlæge, hvoraf 2 er anerkendt af Patientforsikringen.Ingen af disse tilfældehar sammenhæng medrituel, jødisk omskærelse, hvorfor anførelsen af disse tal i debatten ermisvisende.I relation tilHIV-infektionhar en række undersøgeler resulteret i, at et ekspert panel under WHOanbefaler, at mandlig omskærelse blev inkluderet i metoderne til forebyggelse af heteroseksueltoverført HIV i lande med høj forekomst af HIV infektion.Følgende er i øvrigt lægeligt dokumenteret i relation til omskærelsens positive betydning:Betydeligreduktion i livmoderhalskræfthos den omskåredes partner.Reduktion med to tredjedele i antallet af peniscancerhos den omskårne.

På verdensplan anslås det, at en tredje del af verdens befolkning af mænd er omskåret svarende til ca.1.2 mia. mænd. Det må umiddelbart siges at have formodningen imod sig, at den foreliggende – medrette – kritiserede spørgeskemaundersøgelse endeligt fastslår, at omskærelse giver anledning til generhos den omskårne mand og/eller dennes partner.Endelig iafsnit 5redegøres for denjuridiske kontekst.Det konstateres, at jødisk rituel omskærelse gennemføres i overensstemmelse med det foreliggenderetsgrundlag, herunder med mulighed for at autoriserede sundhedspersoner benytter medhjælp.I forbindelse med debatten om omskærelse er det bl.a. anført, atFN's Børnekonventionfra 1989indebærer et forbud mod omskærelse af drenge.Dette erikkekorrekt.Børnekonventionens artikel 24, stk. 3, fastslår, at deltagerstaterne skaltage alle effektive og passendeforanstaltninger for at afskaffe traditionsbundne ritualer, som er skadelige for børns sundhed.Børnekonventionen er tiltrådt af en række stater, som anerkender omskærelse af drenge, og der er enklar opfattelse i det internationale samfund og i det juridiske miljø i Danmark, at børnekonventionentilsigter at beskyttefemale genital mutilation(kvindelig omskærelse) og ikke angår omskærelse afdrenge.3Dette stemmer da også overens med, at ikke et eneste land i verden har et forbud mod omskærelse afdrenge.Ombarnets selvbestemmelsesreter anført, at det er alment accepteret, at forældre mens barnet ikkeer beslutningsmodent kan træffe beslutninger på barnets vegne, og at forældre faktisk træffer enrække valg på det ufødte og fødte barns vegne.Det drejer sig bl.a. om:Abort – herunder abort i forbindelse med fosterdiagnostik.Kosmetiske operationer i relation til børn født med mere eller mindre alvorligedeformiteter. Disse kosmetiske operationer spænder fra deciderede deformiteter i ansigtet ogpå kroppen over hareskår og tandoperationer til mindre alvorlige tilfælde såsom tilretning af’stritøre’.Rettelse af "skæve" næser mv.

Det er evident, at der generelt set ikke er et ønske om, at lovgive om disse forhold. Selvom det erutvivlsomt, at f.eks. en overdreven alkoholindtagelse under en graviditet har direkte betydning foruafvendelige fosterskader, er der intet ønske om at kriminalisere den gravides indtagelse af alkoholover en vis mængde, samt kriminalisere købmandens eller supermarkedets salg af alkoholiske drikke tilgravide.Omskærelsen er af stor betydning for barnets tilknytning til den jødiske kultur, sin familie og religionenog har derfor sin berettigelse på samme vilkår, som almindelige kosmetiske indgreb, der også erbaseret i barnets tilknytning til kultur og det omkringliggende samfund – og i øvrigt på linje medaccepten af, at et barns forældre træffer en række direkte og indirekte valg på barnets vegne, som hardirekte indflydelse på barnets opvækst og liv.Et forbud begrundet i barnets selvbestemmelsesret vil således være et markant brud på denne linje –navnlig når der ikke foreligger medicinske tvingende grunde (som tilfældet var ved kvindeligeomskærelser).Endelig fastslås det atGrundlovens § 67 sikrer retten til at dyrke sin religion, og bestemmelsen skal sammenholdes medden Europæiske Menneskerettigheds artikel 9.

Det er fast antaget, at et indgreb i religionsfriheden kræver (1) lovhjemmel, (2) et legitimt formål ognødvendighed i et demokratisk samfund.Allerede som følge af, at omskærelse af drenge ikke er forbudt i et eneste land, der har tiltrådt denEuropæiske Menneskerettighedskonvention, er der meget der taler for, at et omskærelsesforbudikkeer et legitimt formål og en nødvendighed i et demokratisk samfund.Den foreliggende medicinske forskning, se bemærkningerne ovenfor, er på ingen måde entydig, hvilketselv anføres af den forskning, der er kritisk overfor omskærelse af drenge (i modsætning, hvad der vartilfældet for omskærelse af piger).Ved vurderingen af om der foreligger etlegitimt formål og en nødvendighed i et demokratisk samfundmå man tillige tage i betragtning, hvilke andre (mere eller mindre) lige artede forhold, der reguleres aflovgivningen henholdsvis ikke reguleres af lovgivningen – den såkaldte "proportionalitetsvurdering".

I tvivlstilfælde kontaktes en læge.Generelt gælder, at barnet skal veje omkring 3 kg. og må ikke have en gulsot, der kunne tyde påen bilirubin over 120. I tvivlstilfælde udsættes omskærelsen.Hvis Omskærerens (Mohels) undersøgelse viser, at forholdene i relation til en omskærelse er iorden, aftales om muligt omskærelse på 8 dage for fødslen.Selve omskærelsen foregår som regel i hjemmet. Nogle gange med mange gæster nogle gangekun med deltagelse af forældrene og/eller den allernærmeste familie. Såvel kvinder som mænddeltager (naturligvis) i ceremonien.Forberedelsen forud for en omskærelse omfatter følgende:1.Sikring af at instrumenterne er sterile.2.Forberedelse i hjemmet: Påsmøring af EMLA creme ca. 1 time inden omskærelsen.Barnet får ikke mad i timerne op til selve ceremonien.3.Mohel og den tilstedeværende ansvarlige læge ankommer. Lægen kontrollerer barnetog journalfører før og efter indgrebet.

Om selve omskærelsesceremonien:Barnet ligger på en pude, og en person, man ønsker at ære, sidder med barnet på et solidtbord.Mohel står på den ene side og lægen modsat og holder barnets ben. Mohel trækker forhudenop over glansen og sætter en klemme i den optrukkede forhud. Herved sikres, at man ikke kanbeskadige penishovedet. Der foretages et snit ovenfor klemmen, og forhuden falder af.Herefter sørges der for at også den indre forhud er trukket helt ned ved roden, og Mohelstopper blødningen med pres og bandagerer. Under selve handlingen får barnet lidt af føromtalte vin på en sut, og dermed koncentrerer barnet sig om at sutte. Hele seancen eroverstået på 2-3 minutter.Ceremonien afsluttes med at barnet får sit jødiske navn og velsignes af Mohel.Efter ceremonien indskrives barnet i ministerialprotokollen, og der indføres, hvem der harforetaget omskærelsen.Efter omskærelsesceremonien:Efter ceremonien mades barnet. Derefter kontrollerer lægen og Mohel, at barnet er i orden, ogat bandagen er tør og ligger ordentligt.Journalen underskrives af lægen, og Mohel instruerer familien om, hvorledes bleerne de næste5 til 6 bleskift vil se ud. Familien har direkte kontakt med Mohel, og skulle familien være i tvivlom noget, besøger Mohel altid familien umiddelbart.Mohel besøger almindeligvis – og under alle omstændigheder - familien senest dagen efter ogtager bandagen af som regel ved bad. Enkelte gange lægges ny bandage for at holde forhudennede, da der jo ikke foretages syning, men oftest kan bandagen nu fjernes. Familien får nyeinstruktioner som først og fremmest går på at lade drengen ligge lidt uden ble ved bleskift.Det sker at familier henvender sig nogle måneder efter indgrebet, idet familien fornemmer, atglansen ikke er helt fri. Årsagen er ofte, at barnet har meget ”hvalpefedt”, indtil det begynderat gå, og at dette bevirker, at lårene presser på penis. Mohel beroliger familien og har kun éngang været ude for, at en familie ikke ville vente til, at naturen ville klare problemet.2.2Beskrivelse af hvem der er til stede – lægen, omskæreren, familienEn omskærelse er en festlig begivenhed, og derfor er barnets forældre og øvrige familie tilstedeforuden den tilstedeværende ansvarlige læge og omskæreren.Det er ikke korrekt, når det i sommerens debat har været anført, at omskærelsen ikke sker ioverværelse af kvinder.

2.3Beskrivelse af afrapporteringenSom anført ovenfor kontrollerer lægen barnet forud for omskærelsen og efter indgrebet ogjournalfører sine optegnelser.Lægens journal opbevares såvel hos lægen som hos Mohel i 10 år.2.4Utilsigtede hændelserUnder sommerens debat er det blevet anført, at der skulle være flere tilfælde af problematiskeomskærelser, som har resulteret i behandling på danske sygehuse.Dette erikkekorrekt. Der har igennem de sidste mange år været 1 tilfælde, som resulterede ien henvendelse til Rigshospitaler. Efterfølgende konstateredes det, at den omskårne dreng varsmittet af en virus, som et af drengens familiemedlemmer havde haft, og som havde resultereti en særlig rødme. Barnet havde kort efter (og i dag) ingen gener af omskærelsen.

3.Den religiøse baggrund3.1BaggrundenDen jødiske rituelle omskærelse er én af de 613 forskrifter, der findes i De 5 Mosebøger, ogsom jøder er forpligtet af.Da der er tale om en religiøs forpligtelse, kan den kun udføres af en jøde.I 1. Mosebog kapitel 17 finder vi udgangspunktet for denne tradition:” Dette er min pagt meddig og dine efterkommere, som I skal holde: Alle af mandkøn hos jer skal omskæres.v11I skallade jeres forhud omskære, og det skal være tegn på pagten mellem mig og jer.v12Otte dagegammel skal hver dreng hos jer omskæres, slægt efter slægt."Den jødiske betegnelse for omskærelse erBrit Milah,der er hebraisk og betyderomskærelsespagten – betegnelsen forklarer bedre end noget andet den pagt som Gud indgårmed Abraham beskrevet i 1. Mosebog kap. 17.Denne pagt blev indgået for 3.700 år siden og har været en forankret del af jødedommen siden.To gange i Biblen er det nævnt, at der var perioder hvor det jødiske folk ikke foretogomskærelse/Brit Milah.Omvendt kan man i historisk lys konstatere, hvorledes jøder har kæmpet mod magthavere, derforbød jøder at foretage omskærelse/Brit Milah. Både grækerne og romerne bandlysteomskærelse/Brith Milah, idet både grækerne og romerne helt korrekt forstod, at omskærelsener en hjørnesten i den jødiske tro, og at forbud mod Brit Milah ville være første trin til eneliminering af det jødiske folk. Selv under disse herskere gennemførte jødiske forældre BritMilah.

I historisk perspektiv kan også nævnes perioden under Den spanske Inkvisition, hvor detuanset, at det at være omskåret nærmest var at underskrive sin egen dødsdom, alligevel blevfastholdt, at jøder gennemførte Brit Milah.3.2PraksisI det jødiske samfund i Danmark er der i lighed med alle andre jødiske samfund verden overnæsten en undtagelsesfri praksis, hvorefter drengebørn bliver omskåret. Der har igennem heleden periode, hvor der har været jøder i Danmark (over 400 år), uanset at omskærelsesdebattenhar været oppe med jævne mellemrum, hverken været en intern diskussion eller en nedgang iønsket om gennemførelse af omskærelser. Størstedelen omskæres rituelt mens nogle vælger atlade omskærelse ske ved en læge.Det jødiske samfund i Danmark adskiller sig således ikke holdningsmæssigt fra jødiske samfundandre steder i verden, hvor den rituelle omskærelse af drenge anses for at være en hjørnesten idet at være jøde.3.3Nye "bevægelser"Der har i debatten været peget på, at en lille gruppe amerikanske jøder anvender en metode,der ikke er en omskærelse men derimod en ”prikning” i forhuden.Denne lille gruppes praksis er marginal i forhold til de jødiske samfund i verden, som ikkeanerkender denne fremgangsmåde som en rituel omskærelse.Denne praksis vil således ikke kunne afløse den rituelle omskærelses karakter af at være enhjørnesten i det at være jøde.3.4Kristendommens pragmatisme kontra jødedommenDet gælder for jødedommen i modsætning til kristendommen, at jødedommen har bundet sigtil love og forskrifter, som man betragter som nærmest guddommelige, og som man ikke bareændrer.Fortolkninger har altid fundet sted, men jøder har og holder fortsatomskærelsestraditionen, som har været gennemgående i de mere end 3000 år.fast i

3.5Betydningen for den jødiske familie og det jødiske samfund i DanmarkBrit Milah/omskærelse er naturligvis et spørgsmål om religionens påbud, men det er megetmere end dette.Brith Milah/omskærelse er et identitetstegn for jøder. Det er et tegn på, at familien ønsker atvære en del af den jødiske historie såvel i fortid som i fremtid.For nogle familier kan der være andre grunde til ønsket om, at deres søn skal omskæres. Der ermange, der mener, at der er medicinske årsager, andre fysiologiske og endnu andre seksuelle.Under alle omstændigheder er Brit Milah/omskærelsen en hovedhjørnesten for 90% af detjødiske folk i verden og det samme tal gælder også for jøderne i Danmark. Uden en mulighedfor omskærelse i Danmark vil det jødiske samfund inden for en overskuelig fremtid risikere atgå i opløsning.

4.Den medicinske kontekst4.1Forskellen mellem mandlig og kvindelig omskærelse – forholdet til seksualitetFor god ordens skyld skal det præciseres, at deringensammenhæng er mellem en jødisk rituelomskærelse af et 8 dage gammelt drengebarn og omskærelse af kvinder, der har situdgangspunkt i afrikansk tradition.Kvindelig omskærelse dækker som begreb forskellige indgreb, som overordnet har det tilfælles, at kvinden gøres mindre ”tilgængelig” for seksualakten, og dermed forventes det tillige,at kvindens ønske om seksuel adfærd begrænses.I forbindelse med indførelse af det danske forbud mod kvindelig omskærelse anførtes følgendeom kvindelig omskærelse i lovforslaget:Efter oplysninger fra Sundhedsstyrelsen er der i princippet tre former for kvindelig omskæring:»Sunnaomskæring/klitoridectomi«: Sunnaomskæring bruges ofte som betegnelse for fjernelse afslimhindefolden over klitoris, men bl.a. på grund af de anatomiske forhold omkring klitoris er der enmeget betydelig risiko for at bortskære mere end blot slimhindefolden, og Sundhedsstyrelsen haroplyst, at det næppe forekommer i praksis, at dette indgreb foretages, uden at der også fjernes en delaf klitoris. Klitoridectomi er betegnelsen for hel eller delvis fjernelse af klitoris.»Excision«: Herved forstås hel eller delvis fjernelse af klitoris samtidig med hel eller delvis fjernelse afde små skamlæber.»Infibulation«: Ved dette indgreb fjernes klitoris, de små skamlæber og en del af de store skamlæber,og de rå sårflader enten sys sammen eller holdes sammen på anden måde, således at der kunefterlades et meget lille hul til vandladning og menstruationsblod.Afgrænsningen mellem de forskellige former for omskæring er i praksis ikke skarp, og derforekommer mellemformer. I lande, hvor kvindelig omskæring er udbredt, foretages indgrebet ofte af

uuddannede fødselshjælpere eller ældre kvinder i familien og uden bedøvelse, og det kan derforvariere meget, hvad der faktisk bliver skåret bort.Omskæring, specielt infibulation, kan have nogle umiddelbare helbredsmæssige følger og en rækkesenfølger, som dels beror på indgrebets karakter, dels på den måde, indgrebet typisk bliver foretagetpå.Blandt de umiddelbare følger kan nævnes smertechok og psykisk chok på grund af indgrebetskarakter, blødning, smerter ved vandladning, infektioner, blodforgiftning og stivkrampe. Senfølgerneer bl.a. smerter ved menstruation, ophobning af menstruationsblod i skede og livmoder vedinfibulation, underlivssmerter, kronisk underlivsbetændelse, der kan medføre sterilitet, invaliderendevandladningsproblemer, gentagne urinvejsinfektioner, komplikationer i forbindelse med graviditet ogfødsel på grund af uelastisk arvæv, smerter ved samleje og andre seksuelle problemer.Kvindelig omskæring er således et særdeles alvorligt indgreb, som der efter regeringens opfattelse pådet kraftigste må tages afstand fra.

Som det fremgår af denne redegørelse fra Sundhedsstyrelsen, er omskærelse af et drengebarnvæsensforskellig fra kvindelig omskærelse og har hverken til formål at berøve seksualitet, ellerat begrænse nydelsen heraf, og dette er da heller ikke konsekvensen af en mandligomskærelse.4.2Morten Frisch undersøgelseMorten Frisch har om nogen markeret sig i debatten om rituel omskærelse i sommeren 2012.Morten Frisch angiver selv, at hans grundholdning skyldes en spørgeskemaundersøgelse, somer publiceret i 20114, og som skulle angive forhøjede komplikationsprocenter ved omskærelserhos både den mandlige og kvindelige partner.Til forståelse af undersøgelsen skal følgende præciseres:1.Der er tale om en spørgeskemaundersøgelse om en række forskellige sundhedsemner(5000 adspurgte), hvor under halvdelen af dem, der fik et spørgeskema besvarede –dette er som udgangspunkt problematisk, herunder er der ingen viden om, hvorvidtbesvareren erstatistisk relevant.2.Af 2345 mænd, der besvarede spørgeskemaundersøgelsen, var 125 omskåret, og af2234 kvinder, der besvarede spørgeskemaundersøgelsen var 83 samlevende medomskårede mænd.

3.Af de 125 omskårne mænd rapporterede 7 (!) mænd, at de var (5) muslimer eller (2)jøder. 15 mænd rapporterede, at de var omskåret før 6 måneders alderen. Blandt deomskårne havde 14 udenlandsk baggrund. Den langt overvejende del af dem, derbesvarede spørgeskemaet og tilkendegav at være blevet omskåret, er således omskåretaf medicinske årsager, hvoraf alvorlige tilstande som peniscancer kan være årsagen,hvilket i sig selv kan have indflydelse på personens seksualliv. Hvis flertallet af deomskårne i forvejen havde et penisfunktionsproblem (grunden til at de blev omskåret),er det sandsynligvis dette, som resulterede i den øgede risiko for seksuelle problemer –og ikke det faktum, at der er blevet omskåret. Man kan derfor ikke benytte disseresultater til at beskrive langtidskonsekvenserne af omskærelse af raske drengebørn.4.Undersøgelsen omhandler derfor i det væsentlige mænd, der er omskåret efter enlægelig undersøgelse og vurdering og ikke på raske personer og slet ikke på 8 dagegamle drenge, som rituel, jødisk omskærelse foreskriver. Det er derfor megetbetænkeligt, at undersøgelsen søges anvendt til et forbud mod rituel omskærelse og atmedierne tager undersøgelsen til indtægt for et forbud. Morten Frisch sammenligneræbler og pærer.5.Uanset et ringe statistiske materiale konkluderer undersøgelsen, at omskærelse givernedsat orgasme hos både mand og kvinde og for kvindernes vedkommende desudensmerter og nedsat seksuel tilfredsstillelse.Morten Frisch (og de øvrige forfattere) slutter deres artikel af med at angive, at detteområde skal undersøges nærmere – et forbehold for egne resultater, der på ingen mådehar præget Morten Frisch’ udtalelser over sommeren 2012. Dette harmonerer med, atMorten Frisch allerede forud for undersøgelsen har argumenteret mod rituel omskærelseaf drenge.Morten Frisch’ undersøgelse samt teorierne om et stort antal komplikationer harmonererikkemed en lang række andre og betydeligt bredere (statistiske) undersøgelser:1.I en artikelDoes sexual function survey in Denmark offer any support for malecircumcision having an adverse effect?5kritiseres Morten Frisch’ undersøgelse (detstatistiske grundlag) samt de konklusioner, Morten Frisch drager.2.I artiklenComplications of circumcision in male neonates, infants and children: asystematic review6gennemgås en række undersøgelser foretaget i lande, der anvenderomskærelser. Særligt skal nævnes en komplikationsrisiko på 0,2% i en undersøgelseforetaget i USA på 130.475 omskårne mænd og en undersøgelse foretaget i Israel på19.478 omskårne mænd med en komplikationsrisiko på 0,1%.Sammenfattende kan det overordnet siges, at Morten Frisch’ undersøgelse udgør ”en enligsvale” og på ingen det ”endelige bevis” på, at det er lægeligt kontraindiceret at foretage ritueljødisk omskærelse.56

Uanset dette er der fremkommet 2 synspunkter, som skal kommenteres nærmere.For det første er det anført som en teori, at omskærelse skulle medføre en mindre følsomhed,som dels skulle medføre orgasmeproblemer hos manden og smerter ved samleje hos kvinden.Denne teori har ingen støtte i anden forskning både relateret til hetero- eller homoseksuelleoplevelser hos omskårne mænd og deres partnere.For det andet er det anført, at man kan afvente, at barnet selv kan træffe et valg (f.eks. det 18.år). Der foreligger klare undersøgelsesresultater, der viser, at såfremt omskærelsengennemføres som en rituel jødisk omskærelse på det spæde barn er komplikationsrisikoen ogoplevelse af ubehag m.v. mindst.74.3Patientforsikringens talPatientforsikringen (forsikringsordningen for lægelig behandling) har redegjort for anmeldelseri relation til omskærelser i lægelig praksis. Ministeriet for sundhed og forebyggelse har i et svarden 2. juli 2012 til Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg anført, at der i perioden1996 – 2012 har været 65 anmeldelser til Patientforsikringen af komplikationer i relation tilomskærelse.De korrekte tal fra Patientforsikringen er:51 anmeldelser efter ikke-rituelle omskærelser dvs. omskærelser, der har fundet sted på enhospitalsafdeling eller hos en praktiserende speciallæge – og som ofte vil være lægeligtindikeret (f.eks. forhudsforsnævring). Kun 1 af disse anmeldelser er anerkendt.14 anmeldelser efter rituelle omskærelser udført af læger dvs. ingen anmeldelser af rituelle,jødiske omskærelser, der udføres af en omskærer. kun 2 af disse anmeldelser er anerkendtmed udbetaling af en erstatning på 10.000 kr.I en 16 årige periode er der således anmeldt 14 patientskader efter rituel skæring foretaget afen læge, hvoraf 2 er anerkendt af Patientforsikringen.Ingen af disse tilfældehar sammenhængmed rituel, jødisk omskærelse, hvorfor anførelsen af disse tal i debatten ermisvisende.4.4WHO’s rekommandationer vedrørende omskærelseFlere studier har påvist lavere HIV forekomst i lande hvor en stor del af den mandligebefolkning er omskåret. Epidemiologiske undersøgelser kan imidlertid ikke bruges til atundersøge for eventuel årsagssammenhæng dvs. om den lavere forekomst af HIV er betinget afstor udbredelse af mandlige omskærelse.Tre store randomiserede (lodtræknings) undersøgelse gennemført i hhv. Sydafrika, Kenya ogUganda8 9 10har enslydende fundet nedsat hyppighed af ny HIV smitte blandt mænd, som ved

lodtrækning fik foretaget omskærelse umiddelbart i forhold til de mænd, som var planlagt til atblive omskåret senere.Alle tre studier blev afbrudt før tid, da man på grund af beskyttelsen mod pådragelse af HIV-infektion blandt dem, som fik foretaget umiddelbar omskærelse, ikke fandt det etisk forsvarligtat fortsætte undersøgelserne. Risikoen for HIV-smitte blev nedsat med ca. 60 %. Samlet deltog>10.000 mænd i undersøgelserne.11Resultaterne fra disse undersøgelser fik i 2007 et ekspert panel under WHO til at anbefale, atmandlig omskærelse blev inkluderet i metoderne til forebyggelse af heteroseksuelt overførtHIV i lande med høj forekomst af HIV infektion.12Beregninger tyder på at man ved fuld implementering af omskærelse i det sydlige Afrika villekunne forhindre 1-4 millioner tilfælde af HIV-infektion over en 10-års periode.13At WHO anbefaler omskærelse taler vel tillige imod, at omskærelse skulle medførebeskadigelser for den omskårne.4.5Omskærelsers betydning for livmoderhalskræft, peniscancer, infektioner, urinvejsinfektioner,prostatacancer og seksuelt overførte sygdommeFølgende er lægeligt dokumenteret:Omskærelse medfører en betydelig reduktion i livmoderhalskræft hos den omskårnespartner.Omskærelse fører til reduktion med to tredjedele i antallet af peniscancer hos denomskårneDer ses to tredjedel færre infektioner på penishoved og 5-10 gange færreurinvejsinfektioner, som kan føre til permanente nyreskaderDer ses langt færre seksuelt overførte sygdomme, heriblandt herpes, syfilis og studiertyder på nedsat smitte med klamydia, som er en af hovedårsagerne til nedsatfrugtbarhed hos kvinder.Endelig synes antallet af prostatacancer at være mindre hos omskårne mænd set iforhold til ikke-omskårne mænd.

Bailey RC, Moses S, Parker CB, Agot K, Maclean I, Krieger JN, Williams CF, Campbell RT, Ndinya-Achola JO: Male circumcision for HIV prevention inyoung men in Kisumu, Kenya: a randomised controlled trial. Lancet 2007;369:643-656.10Gray RH, Kigozi G, Serwadda D, Makumbi F, Watya S, Nalugoda F, Kiwanuka N, Moulton LH, Chaudhary MA, Chen MZ, Sewankambo NK,Wabwire-Mangen F, Bacon MC, Williams CF, Opendi P, Reynolds SJ, Laeyendecker O, Quinn TC, Wawer MJ: Male circumcision for HIV prevention inmen in Rakai, Uganda: a randomised trial. Lancet 2007;369:657-666.11Mills E, Cooper C, Anema A, Guyatt G: Male circumcision for the prevention of heterosexually acquired HIV infection: a meta-analysis ofrandomized trials involving 11,050 men. HIV Med 2008;9:332-335.12WHO and UNAIDS announce recommendations from expert consultation on male circumcision for HIV prevention.http://www.who.int/mediacentre/news/releaes/2007/pr10/en/index.html:2007.13Williams BG, Lloyd-Smith JO, Gouws E, Hankins C, Getz WM, Hargrove J, de Z, I, Dye C, Auvert B: The potential impact of male circumcision on HIVin Sub-Saharan Africa. PLoS Med 2006;3:e262.

5.Den juridiske kontekst5.1Det danske regelgrundlagEn række regler regulerer omskærelser af drenge i Danmark.14I det følgende redegøres for (1) hvem der må foretage omskærelsen og (2) betydningen af etinformeret samtykke.(1)Hvem må foretage omskærelsen?Autorisationslovens § 18 bestemmer, at Sundhedsstyrelsen skal fastsætte nærmere regler omautoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp.Sundhedsstyrelsen har efter § 18 offentliggjort Delegationsbekendtgørelsen.Af Delegationsbekendtgørelsens § 1 fremgår, at autoriserede sundhedspersoner, herunderlæger, kan delegere alle former for sundhedsfaglig virksomhed til ikke-autoriserede personer,dog med undtagelse af virksomhed, der er nævnt i § 2.Delegationsbekendtgørelsens § 2 opremser en række sundhedsfaglig virksomhed, som ikke kandelegeres ud. Af særlig interessere kan nævnes, at kosmetiske behandlinger ikke kan udføres afandre end en autoriseret sundhedsperson.Omskærelse defineres i Sundhedsloven dog ikke som kosmetisk behandling, jf. listen nævnt iforarbejderne til Autorisationslovens kapitel 25 (LFF 2005-12-14 nr. 111).Af forarbejderne til Autorisationslovens § 74 fremgår endvidere, at omskærelse kan delegerestil lægers medhjælpere.Der anføres følgende:”Hvis et indgreb uden terapeutisk formål er mere omfattende end denovennævnte gennembrydning af huden, regnes dette for et operativt indgreb i § 74's forstand,og er således forbeholdt læger (og tandlæger) og disses medhjælp at udføre. Eksempler pådette er omskæring af drenge og kosmetisk behandling.”Det følger også af Omskærelsesvejledningen, at en læges medhjælp kan udføre indgrebet.

Lovbekendtgørelse 2011-08-04 nr. 877 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (herefter ”Autorisationsloven”).Lovbekendtgørelse 2010-07-13 nr. 913 (herefter ”Sundhedsloven”). Bekendtgørelse 2009-11-12 nr. 1219 om autoriserede sundhedspersonersbenyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed) (herefter ”Delegationsbekendtgørelsen”). Bekendtgørelse 1998-09-14, nr. 665 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. (herefter ”Samtykkebekendtgørelsen”). Vejledning af 23-05-2005 nr. 9267 om omskæring af drenge (herefter ”Omskærelsesvejledningen”). Vejledning af 16-09-1998 nr. 161 om information og samtykke ogom videregivelse af helbredsoplysninger mv. (Herefter ”Samtykkevejledningen”)

Ifølge Delegationsbekendtgørelsens § 3, stk. 1 skal lægen sikre sig, at medhjælpen erkvalificeret til og har modtaget instruktion i at udføre opgaven.Endvidere skal lægen i fornødent omfang føre tilsyn med medhjælpens udførelse afvirksomheden.Som anført ovenfor er der altid en læge til stede til en jødisk omskærelse.Lægen sikrer sig, at personen, der omskærer drengen, er kvalificeret til og har modtagetinstruktion i at udføre omskærelsen, hvilke kriterier Overrabbiner Bent Lexner opfylder.Det er således fuldstændig i overensstemmelse med dansk ret, at det er Overrabbiner BentLexner, der udfører selve omskærelsen, da omskærelsen er et indgreb, der kan udføres af enmedhjælper.(2)Informeret samtykkeSom udgangspunkt må der kun udføres indgreb, som personen har givet sit informeretsamtykke til, jf. Sundhedslovens § 15.Såfremt personen er under 15 år, skal forældrene give informeret samtykke til indgrebet, jf.Sundhedslovens § 17 modsætningsvist. Dette understøttes af Samtykkevejledningens pkt. 2.1.I øvrigt skal de formelle betingelser i Samtykkebekendtgørelsen være opfyldt, hvilket blandtandet indebærer, at samtykket skal gives frivilligt på baggrund af fyldestgørende information.Jødiske forældre giver frivilligt samtykke til omskærelsen af deres søn efter forinden indgrebetat være informeret om indgrebets karakter, risici og konsekvenser.Den jødiske omskærelse opfylder således de almindelige danske lovkrav til informeretsamtykke, da det er forældrene, der kan give samtykket.5.2Forholdet til børnekonventionenI forbindelse med debatten om omskærelse er det bl.a. anført, at FN's Børnekonvention fra1989 indebærer et forbud mod omskærelse af drenge.Dette erikkekorrekt.Børnekonventionens artikel 24, stk. 3, fastslår, at deltagerstaterne skaltage alle effektive ogpassende foranstaltninger for at afskaffe traditionsbundne ritualer, som er skadelige for børnssundhed.Børnekonventionen er tiltrådt af en række stater, som anerkender omskærelse af drenge, ogder er en klar opfattelse i det internationale samfund og i det juridiske miljø i Danmark, at

børnekonventionen tilsigter at beskyttefemale genital mutilation(kvindelig omskærelse) ogikke angår omskærelse af drenge.15Dette stemmer da også overens med, at ikke et eneste land i verden har et forbud modomskærelse af drenge.5.3Barnets selvbestemmelsesret – forældres beslutninger på barnets vegneOmskærelse af et drengebarn på otte dage besluttes udelukkende af forældrene som oftestalene af kulturelle og religiøse årsager. Det er klart, at barnet selv ikke har indflydelse påbeslutningen og omskærelse er dermed et ufrivilligt indgreb på barnets krop. Omskæringen eret varigt, fysisk indgreb, som barnet ikke senere kan vælge om.Som det er påvist er accepten af omskæring af drengebørn i overensstemmelse med dansk oginternational ret. Dette afsnit skal således drøfte, hvorvidt hensynet til barnetsselvbestemmelsesret bør tillægges en særlig vægt.Udgangspunktet er, at mennesket er født frit med ret til selvbestemmelse over eget liv og egenkrop. Det er derfor som udgangspunkt det voksne menneske selv, der bestemmer over egenlivsførelse og egen krop i det omfang, det ikke skader andres ret til eget liv og krop.Det er dog alment accepteret, at forældre mens barnet ikke er beslutningsmodent kan træffebeslutninger på barnets vegne.Forældrene træffer således i dag en række (faktiske) beslutninger på det ufødte og fødte barnsvegne. Det drejer sig bl.a. om:Abort – herunder abort i forbindelse med fosterdiagnostik.Kosmetiske operationer i relation til børn født med mere eller mindre alvorligedeformiteter. Disse kosmetiske operationer spænder fra deciderede deformiteter iansigtet og på kroppen over hareskår og tandoperationer til mindre alvorlige tilfældesåsom tilretning af ’stritøre’.Rettelse af "skæve" næser mv.Piercing og huller i ører.

Særligt om stritører operationer udtaler sundhedsminister Astrid Kragh, at det kan havealvorlige psykiske og sociale konsekvenser, såfremt man har stritører.16Stritøreoperationer udføres både på børn og voksne, og der er ikke begrænsninger for, hvornården kan udføres og ej heller, om barnet selv indvilliger i det.17Indgrebet foretages af kosmetiske årsager, da et manglende indgreb kan medføre psykiske ogsociale konsekvenser. Det må dog konstateres, at stritører i sig selv ikke er medvirkende til deneventuelle psykiske lidelse. Den psykiske lidelse må formodes at være grundet i de sociale ogkulturelle omstændigheder, da personen udvikler psykiske lidelser på baggrund af denbehandling, personen modtager, når denne har stritører. Det kan således konstateres, atindgreb på mindreårige kan begrundes i sociale og kulturelle omstændigheder.Forældrene træffer tillige i dag en række (indirekte) beslutninger på barnets vegne. Det drejersig bl.a. om:Moderens alkoholindtagelse under graviditet, som beviseligt medfører en betydeligrisiko for fosterskader.Forældres rygning i barnets hjem, som beviseligt medfører en betydelig risiko for skadersom følge af passiv rygning.Deltagelse i – eller netop ikke deltagelse i – generelle vaccinationsprogrammer for børn.

Herudover træffer forældre naturligvis en række beslutninger på sine børns vegne, somutvivlsom får afgørende betydning for barnets senere opvækst og liv.Det er evident, at der generelt set ikke er et ønske om, at lovgive om disse forhold. Selvom deter utvivlsomt, at f.eks. en overdreven alkoholindtagelse under en graviditet har direktebetydning for uafvendelige fosterskader, er der intet ønske om at kriminalisere den gravidesindtagelse af alkohol over en vis mængde, samt kriminalisere købmandens ellersupermarkedets salg af alkoholiske drikke til gravide.Som anført ovenfor, er den jødiske omskærelse en hovedhjørnesten i barnets tilknytning tilden jødiske kultur, sin familie og religionen.Man kan spørge (som det er blevet gjort i den offentlige debat), hvorvidt tilknytningen til denjødiske kultur, familien og religionen sidder mellem benene?Ligesom et omskåret jødisk barn senere kan fravælge kulturen, religionen og familien, vil etikke-omskåret jødisk barn i lige så høj grad vælge eller fravælge kulturen, religionen og1617

familien. Selvom det således ikke er en nødvendig betingelse for den jødiske tilknytning (ellerdet modsatte), at barnet er omskåret, har det alligevel en afgørende betydning for denkulturelle identitet og selvforståelse. Dette skal forstås på samme måde, som når et barn fårstritøreoperationer. Det er ikke nødvendigt for barnet at få stritøreoperationer for at føletilknytning til det omkringliggende samfund, men det anses for at være af betydning forbarnets muligheder dertil.Forskellen i omskærelse og for eksempel stritøreoperationer ligger i det omkringliggendesamfunds holdning til det nødvendige i indgrebet. Stritøreoperationer foretages på baggrund afsociale og kosmetiske årsager, som er mere accepteret end begrundelserne for omskærelse,der ligger i det særegne kulturelle og religiøse. Dette ændrer dog ikke ved, atstritøreoperationer i sidste ende er baseret på kulturelle årsager– men blot andre kulturelleårsager end omskærelsen.Omskæringen er af stor betydning for barnets tilknytning til den jødiske kultur, sin familie ogreligionen og har derfor sin berettigelse på samme vilkår, som almindelige kosmetiske indgreb,der også er baseret i barnets tilknytning til kultur og det omkringliggende samfund – og i øvrigtpå linje med accepten af, at et barns forældre træffer en række direkte og indirekte valg påbarnets vegne, som har direkte indflydelse på barnets opvækst og liv.Et forbud begrundet i barnets selvbestemmelsesret vil således være et markant brud på dennelinje – navnlig når der ikke foreligger medicinske tvingende grunde (som tilfældet var vedkvindelige omskærelser).

5.4Religionsfrihed – og proportionalitetGrundlovens § 67 sikrer den retten til at dyrke sin religion og den EuropæiskeMenneskerettigheds artikel 9, der er sålydende:Art. 9Stk.1. Enhver har ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed; denne ret omfatterfrihed til at skifte religion eller tro samt frihed til enten alene eller sammen med andre,offentligt eller privat at udøve sin religion eller tro gennem gudstjeneste, undervisning, andagtog overholdelse af religiøse skikke.Stk.2. Frihed til at udøve sin religion eller tro skal kun kunne underkastes sådannebegrænsninger, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund afhensyn til den offentlige tryghed, for at beskytte den offentlige orden, sundheden ellersædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.Det er fast antaget, at et indgreb i religionsfriheden kræver (1) lovhjemmel, (2) et legitimtformål og nødvendighed i et demokratisk samfund.

Allerede som følge af, at omskærelse af drenge ikke er forbudt i et eneste land, der har tiltrådtden Europæiske Menneskerettighedskonvention, er der meget der taler for, at etomskærelsesforbudikkeer et legitimt formål og en nødvendighed i et demokratisk samfund.Den foreliggende medicinske forskning, se bemærkningerne ovenfor, er på ingen måde entydig,hvilket selv anføres af den forskning, der er kritisk overfor omskærelse af drenge (imodsætning, hvad der var tilfældet for omskærelse af piger).Ved vurderingen af om der foreligger etlegitimt formål og en nødvendighed i et demokratisksamfundmå man tillige tage i betragtning, hvilke andre (mere eller mindre) lige artede forhold,der reguleres af lovgivningen henholdsvis ikke reguleres af lovgivningen – den såkaldte"proportionalitetsvurdering".Som anført oven under pkt. 5.3 accepteres det i det danske samfund, at forældre har betydeligvalgfrihed og dermed beslutningsfrihed i relation til forældrenes barn. Et forbud modomskærelse af drenge også i relation til denne beslutningsfrihed siges at være ikke-proportional.Der er således sammenfattende en betydelig risiko for, at et forbud mod omskærelse afdrengebørn vil stride mod religionsfrihedsretten i den danske grundlov set i sammenhæng medden Europæiske Menneskerettighedskonvention, da et forbud ikke kan begrundes med etlegitimt formål og en nødvendighed i et demokratisk samfund og vil være ikke-proportionalt iforhold til, hvilke beslutninger forældre ellers frit kan træffe på sit barns vegne.