Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12
SUU Alm.del Bilag 421
Offentligt
Danske RegionerKommunernes LandsforeningMinisteriet for Sundhed og ForebyggelseSocial- og IntegrationsministerietErhvervs- og VækstministerietØkonomi- og IndenrigsministerietFinansministeriet
National handlingsplanfor udbredelse af telemedicin
Fonden for VelfærdsteknologiJuni 2012
IndholdsfortegnelseIndledning......................................................................................................................... 3Baggrund .......................................................................................................................... 4Etablering af forbedrede rammer for telemedicin ............................................................ 8Referencearkitekturer og standarder for telemedicin ................................................... 8Balancerede evidenskrav for telemedicinske koncepter............................................... 9Nationalt overblik over anvendelsen af telemedicin og telemedicinske teknologier . 10Hensyn og afvejninger i udvælgelse af konkrete initiativer ........................................... 11Initiativ 1: Klinisk integreret hjemmemonitorering/etablering af national infrastruktur 13Begrundelse for valg................................................................................................... 13Målsætning ................................................................................................................. 13Beskrivelse af initiativ ................................................................................................ 14Økonomi og gevinster ................................................................................................ 15Organisering ............................................................................................................... 16Proces for implementering.......................................................................................... 16Initiativ 2: Hjemmemonitorering for KOL-patienter i Region Nordjylland................... 17Begrundelse for valg................................................................................................... 17Målsætning ................................................................................................................. 18Beskrivelse af initiativ ................................................................................................ 18Økonomi og gevinster ................................................................................................ 19Organisering ............................................................................................................... 20Proces for implementering.......................................................................................... 20Initiativ 3: National udbredelse af telemedicinsk sårvurdering...................................... 21Begrundelse for valg................................................................................................... 21Målsætning ................................................................................................................. 21Beskrivelse af initiativ ................................................................................................ 22Økonomi og gevinster ................................................................................................ 23Organisering ............................................................................................................... 23Proces for implementering.......................................................................................... 23Initiativ 4: Demonstration og udbredelse af telepsykiatri .............................................. 24Begrundelse for valg................................................................................................... 24Målsætning med initiativet ......................................................................................... 24Beskrivelse af initiativet ............................................................................................. 25Økonomi og gevinster ................................................................................................ 26Organisering ............................................................................................................... 27Proces for implementering.......................................................................................... 27Initiativ 5: Demonstration af internetpsykiatri ............................................................... 28Begrundelse for valg................................................................................................... 28Målsætning med initiativet ......................................................................................... 29Beskrivelse af initiativet ............................................................................................. 30Økonomi og gevinster ................................................................................................ 31Organisering ............................................................................................................... 32Proces for implementering.......................................................................................... 33Bilag 1: Samlet tidsplan.................................................................................................. 34Bilag 2: Samlet oversigt over fordeling af finansiering og potentiale............................ 35
2
IndledningTelemedicinske løsninger er gennem de seneste år blevet afprøvet i pilotprojekter forskelli-ge steder i Danmark1. Projekterne har vist, at telemedicin kan give økonomiske gevinster,bedre og mere sammenhængende patientforløb og mere selvhjulpne patienter.Regeringen, KL og Danske Regioner ønsker med denne handlingsplan at sætte fart på an-vendelsen af telemedicin og tage de første skridt i retning af national udbredelse af løsnin-ger, som har størst potentiale.I foråret 2011 blev det besluttet at formulere en telemedicinsk handlingsplan, ligesom denefterfølgende er aftalt med KL og Danske Regioner i den fællesoffentlige digitaliseringsstra-tegi ”Den digitale vej til fremtidens velfærd 2011-2015.”Handlingsplanen skal understøtte udbredelse af egnede telemedicinske løsninger i forlæn-gelse af allerede støttede initiativer. Som et element i handlingsplanen skal der etableres etgrundlag for fastsættelse af mål for udbredelsen af telemedicinske løsninger.Handlingsplanen skal dermed bidrage med to væsentlige indsatser:••den skal sikre, at telemedicin tages i anvendelse i højere grad, end det er sket indtil nuden skal levere evalueringer, der kan være grundlag for senere beslutninger om natio-nal udbredelse af telemedicin.
Parterne bag handlingsplanen har besluttet at lægge særlig vægt på at understøtte det tvær-sektorielle samarbejde om patienter og borgere mellem regioner og kommuner ved hjælp aftelemedicin. Det vurderes, at dette område rummer det største potentiale såvel behand-lingsmæssigt som samfundsøkonomisk.Der er øremærket samlet 80 mio. kr. til at understøtte handlingsplanen, herunder 30 mio.kr. til et initiativ vedr. national udbredelse af telemedicinsk sårbehandling.Handlingsplanen er udarbejdet af en følgegruppe bestående af Digitaliseringsstyrelsen(formand), Social- og Integrationsministeriet, Socialstyrelsen, Ministeriet for Sundhed- ogForebyggelse, National Sundheds-it, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Erhvervs- ogVækstministeriet, Danske Regioner, Regionernes Sundheds-it, Kommunernes Landsfor-ening, Medcom og Danske Patienter.
1
Telemedicin kan defineres som tid-, sted- og rumuafhængige digitalt understøttede sundhedsydelser, leveret over afstand med po-
tentiale til at skabe målbar sundhedsmæssig gevinst eller værdi (Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin).
3
BaggrundI lyset af den demografiske udvikling, den økonomiske situation og det begrænsede rum tiloffentligt forbrug i de kommende år, er der behov for at sikre bedre ressourceudnyttelse iden offentlige sektor. Telemedicinske løsninger kan bidrage hertil.Den demografiske udvikling i Danmark er en velkendt udfordring. Aldersudviklingen bety-der, at der bliver flere ældre, mens befolkningen i den arbejdsdygtige alder bevarer statusquo,jf. figur 1.Figur 1: Befolkningsfremskrivning 2015-20407.000.0006.000.000Antal personer i befolkningen5.000.0004.000.00070+3.000.0002.000.0001.000.0000201520202025År2030203520400-69 år
Kilde: Danmarks Statistik
Gruppen af +70-årige stiger med 66 pct. i perioden 2015-2040. Gruppen af 0-69-årige fal-der med knap en procent i samme periode. Samlet stiger befolkningstallet med 8 pct. Færreskal altså tage sig af flere. Færre i den erhvervsdygtige alder betyder også, at der bliver færretil at betale folkepension, sygehuse, ældrepleje m.v. Det kræver derfor nye løsninger, hvisvelfærden skal bevares.Da risikoen for at få en kronisk sygdom stiger med alderen, betyder et stigende antal ældre,at antallet af personer med kroniske sygdomme vil stige. Der er i dag ca. 1,8 mio. danskere,der har én eller flere kroniske sygdomme som fx diabetes eller kronisk obstruktiv lungesyg-dom (herefter KOL)2.En del af disse patienter har ikke behov for behandling og har kunbegrænset kontakt til sundhedsvæsenet. Andre kroniske patienter har imidlertid hyppigkontakt til den praktiserende læge, sygehuset og den kommunale hjemmepleje. Det anslås,at ca. 70-80 pct. af udgifterne til sundhedsvæsenet skyldes kronisk sygdom3. Dermed sætterdet stigende antal kroniske patienter de offentlige udgifter under pres.
23
Mandag Morgen m.fl. Kommuner og kronikere – bedre pleje og behandling i eget hjem, 2011
”Kommuner og kronikere – bedre pleje og behandling i eget hjem”, Mandag Morgen m.fl.,, 2011
4
En af de største kronikergrupper er diabetikere. Antallet af diabetikere antages at stige medknap 51.000 personer svarende til 25 pct. i perioden 2010-20204,jf. figur 2.Væksten kan ihovedparten tilskrives bedre behandling for diabetes med længere levetid hos patienten, atbefolkningen som helhed bliver ældre med større risiko for diabetes, og at risikofaktorernefor diabetes (overvægt og fysisk inaktivitet) er i stigning i befolkningen.Figur 2: Fremskrivning antal diabetikere 2010-2020Fremskrivning af antal diabetikere 2010-2020300.000250.000200.000Personer150.000100.00050.00002010Antal
2012
2014År
2016
2018
2020
Kilde: Dansk Institut for folkesundhed, 2007
En anden stor gruppe kronikere er KOL-patienter. Der foreligger ikke sikre data for antal-let af KOL-patienter og den fremtidige udvikling heraf. Et bud er, at op mod 436.000 dan-skere har KOL i større eller mindre grad5, heraf ca. 114.000 i en grad, så det nødvendiggørbehandling for tilstanden. Der findes ikke fremskrivninger på KOL alene, men på langvari-ge åndedrætssygdomme, som inkluderer KOL.Figur 3herunder viser en fremskrivning afden gruppe for perioden 2010-20206. Antallet af patienter forventes at stige med knap33.000 patienter, svarende til en stigning på knap 12 pct.
456
”Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020”, Dansk Institut for Folkesundhed, 20. december 2007Danmarks Lungeforening”Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020”, Dansk Institut for Folkesundhed, 20. december 2007
5
Figur 3: Fremskrivning antal patienter med langvarige åndedrætssygdomme 2010-2020Fremskrivning patienter med langvarige åndedrætssygdomme, herunder KOL 2010-2020
310.000
Personer
300.000Antal
290.000
280.0002010
2011
2012
2013
2014
2015År
2016
2017
2018
2019
2020
Kilde: Dansk Institut for folkesundhed, 2007
Det stigende antal patienter kræver, at produktiviteten øges i sundhedsvæsenet. Flere pati-enter skal kunne behandles for færre ressourcer, hvis ikke kvaliteten skal forringes markant.Telemedicinske løsninger forventes at kunne bidrage til at reducere udgifterne og udnytteressourcer i kommuner og regioner bedre og mere effektivt. De økonomiske og kvalitativegevinster ved at anvende telemedicin er fx øget opgaveløsning efter LEON-princippet (dvs.på det laveste effektive omkostningsniveau), sammenhængende patientforløb på tværs afsektorer samt reduktion i antallet af sygehusindlæggelser, indlæggelsesdage og ambulantekontroller. Derudover styrker telemedicin patienternes kompetencer og muligheder for atdeltage aktivt i egen behandling.Endvidere er der store forventninger til det samfundsøkonomiske potentiale i telemedicin-ske løsninger – dels på baggrund af mindre pilotprojekter i Danmark, og dels på baggrundaf større implementeringsprojekter i udlandet, fx Skotland og Storbritannien. Det britiskesundhedsministerium har i december 2011 offentliggjort de foreløbige resultater af et stor-skala-demonstrationsprojekt med følgende konklusioner7:”The early indications show that if used correctly, telehealth can deliver a 15 percent reduction in accidentand emergency visits, a 20 percent reduction in emergency admissions, a 14 percent reduction in bed daysand an 8 percent reduction in tariff costs. More strikingly they also demonstrate a 45 percent reduction inmortality rates”.Danmark regnes i Europa og internationalt blandt de lande, som er længst med telemedicinog sundheds-it,jf boks 1.Handlingsplanen bidrager til, at Danmark også fremadrettet erblandt frontløberne, når det gælder bud på, hvordan ny teknologi og nye arbejdsgange kan
7
Data fra ”The Whole Demonstrator Programme” i regi af UK Department of Health. I alt 6.191 patienter, 238 praktiserende læger,
og 3.030 personer med én af tre sygdomme (diabetes, hjertekarsygdomme og KOL) deltog. Dataindsamling foregik over mindst 12måneder.
6
løfte de demografiske og økonomiske udfordringer, Danmark og andre lande skal klare ikommende år.Boks 1: Denmark, a leader in telehealth deployment in EuropeThe Strategic Intelligence Monitor on Personal Health Systems research on "Integrated Personal Health andCare Services" (IPHS) in Europe has identified Denmark as one of the leading European countries that havesucceeded in taking telehealth initiatives beyond the pilot stage, into de facto mainstreaming in care pathways.While many European countries are still struggling to overcome barriers, the Danish experience shows thatthese barriers if managed properly can be turned into drivers. This gives hope that European healthcare sys-tems, with the support of ICTs, can adapt to meet the challenges of our ageing societies.Kilde: Strategic Monitor on Personal Health Systems (SIMPHS) European Commission, JRC IPTS,March 2012
Der findes således nogen dokumentation for, at telemedicin kan bidrage til bedre, mere ef-fektiv behandling og pleje, men der mangler modeller for effektiv drift, både internationaltog i Danmark. Fokus i handlingsplanen er dermed på at skabe de organisatoriske og tekno-logiske rammer for udbredelse, der kan bidrage til effektivisering og bedre anvendelse afressourcer på tværs af aktører i sundhedsvæsenet ved hjælp af telemedicin.Der er gjort en række lokale erfaringer, bl.a. med telemedicinsk sårbehandling i RegionSyddanmark, med hjemmemonitorering i projekt Telekat i Region Nordjylland og med be-handling af KOL-patienter på Frederiksberg, men indtil nu har overførsel og udbredelse afløsninger baseret på disse været begrænset.En udfordring er, at der indtil videre ikke er gennemført telemedicinske storskalaprojekter itilstrækkeligt omfang og særligt ikke vedr. hjemmemonitorering. Det udestår således at af-prøve løsninger på mange patienter og mange involverede medarbejdere for med tilstræk-kelig sikkerhed at fastslå effekterne i en driftssituation – både de behandlingsmæssige, kvali-tetsmæssige og samfundsmæssige effekter.Som et aspekt af storskalaafprøvning udestår også at undersøge, hvad det betyder for op-gavevaretagelsen på tværs af sektorer, hvilke ændrede arbejdsgange der skal til, og hvilkeeventuelle opgave- og byrdemæssige forskydninger mellem regioner og kommuner, som te-lemedicin i stor skala vil afstedkomme.Det kræver endvidere storskalaafprøvning at afdække og løse alle de organisatoriske, juridi-ske, økonomiske og tekniske udfordringer, som telemedicinsk understøttet behandling af-føder, fordi telemedicin udfordrer den hidtidige praksis.Med handlingsplanen etableres en teknisk infrastruktur, standarder m.v. for telemedicinskeløsninger, som indebærer, at der etableres et fundament for en videre satsning. De system-mæssige ”jernbaneskinner” er dermed lagt, og en videre satsning på telemedicin vil kunnetage afsæt heri.Først når disse erfaringer og evalueringer foreligger, vil der være et beslutningsgrundlag foren national satsning på telemedicin. Handlingsplanen skal således modne telemedicinskeløsninger med stærkere evalueringer og udbrede telemedicinske løsninger i større skala. Devalgte projekter skal dermed vise om de underliggende forudsætninger er til stede, og om
7
forventningerne til potentialet ved at anvende telemedicin i større skala kan indfries, nårudvalgte løsninger tages i brug i fuld skala og på tværs af sektorer.Det bemærkes, at Danmark allerede har etableret en national infrastruktur for teletolkningpå sundhedsområdet, som kan benyttes af alle regioner og kommuner. De initiativer, dernu igangsættes, vil bl.a. tage afsæt i de teknologiske og organisatoriske løsninger, som er af-prøvet med godt resultat.Med afsæt i handlingsplanens resultater kan der sættes nationale mål for udbredelse af te-lemedicin i Danmark. Der er afsat samlet set 80 mio. kr. til at iværksætte handlingsplanenog de konkrete initiativer heri.
Etablering af forbedrede rammer for telemedicinNSI og det rådgivende udvalg for telemedicin identificerede i efteråret 2011 en række for-udsætninger for udbredelse af telemedicin.Forudsætningerne for øget brug af telemedicin kan opdeles i:••Langsigtede og grundlæggende ændringer af aftalesystemer, tværsektorielle regulerin-ger og incitamentsstrukturer, som vil blive adresseret i det videre arbejde med digita-liseringsreformen af velfærdsområderneStandardisering af og konsensus om telemedicin, der kan etableres inden for en over-skuelig tidshorisont og uden store investeringer – disse klarlægges som led i nærvæ-rende telemedicinske handlingsplan.
Handlingsplan igangsætter arbejdet med følgende tre dele med NSI som overordnet an-svarlig:1.2.3.Etablering af referencearkitekturer og standarder, der understøtter anvendelse af te-lemedicinske løsningerSkabelse af balancerede evidenskrav for telemedicinske koncepter, der anerkendt afrelevante aktørerSkabelse af et nationalt opdateret overblik over anvendelsen af telemedicin og de til-gængelige telemedicinske teknologier.
Resultatet af arbejdet vil skabe et bedre udgangspunkt for anvendelse af telemedicin i frem-tiden.Referencearkitekturer og standarder for telemedicin
NSI har ansvaret for at udarbejde referencearkitekturer og fastsætte nationale standarderfor sundheds-it-området. I forbindelse med fastlæggelsen af rammerne for arbejdet blev te-lemedicin udpeget som et af de forretningsområder, der skal understøttes med en række re-ferencearkitekturer og standarder.Nedenstående referencearkitekturer både understøtter og er med til at fastlægge rammernefor udvikling af telemedicinske løsninger:
8
•
Referencearkitektur for opsamling af helbredsdata hos borgeren har til formål at fast-lægge rammerne for dansk profilerede standarder for opsamling, kommunikation oglagring af data fra monitorerings- og opsamlingsudstyr i patientens hjem og kommu-nikation af data til de sundheds-it-systemer, der skal behandle de opsamlede data. Re-ferencearkitekturen vil tage udgangspunkt i det arbejde, der er lavet af ContinuaHealth Alliance8. Denne referencearkitektur udarbejdes i 2012.Referencearkitektur for deling af dokumenter og billeder fastlægger rammen for,hvordan samlinger af data kan kommunikeres uafhængigt af, hvordan de er strukture-ret. Referencearkitekturen er udarbejdet og forventes endelig godkendt medio 2012.Referencearkitektur for national booking skal skabe fælles begreber vedr. patienter,ydelser, sundhedsaktører m.v. og gøre det muligt at udstille ”pakker” af disse til brugfor booking. Arbejdet med denne referencearkitektur er ikke igangsat, men indgår iprioriteringen af opgaver i NSI i 2013.
•
•
Udover de ovenfor nævnte referencearkitekturer vil de mere grundlæggende referencearki-tekturer vedr. informationssikkerhed og nationale tjenester være med til at sætte rammernefor de telemedicinske løsninger. Begge referencearkitekturer udarbejdes og forventes ende-lig godkendt i 2012.Det er referencearkitekturerne, der er med til at pege på hvilke standarder, der skal anven-des i de konkrete it-løsninger. For eksempel peges der i referencearkitekturen for deling afdokumenter og billeder på, at man bør anvende IHE-baserede standarder/profiler9. For te-lemedicinske løsninger skal der udpeges såvel snitfladestandarder, som forenkler kommu-nikation mellem parterne og mellem de forskellige typer af udstyr og it-systemer, som ind-holdsmæssige standarder, der sikrer en fælles terminologi mellem parterne, eksempelvis”det fælles kronikerdatasæt”, der vil blive afprøvet i en række projekter i 2012. Initiativernei handlingsplanen vil så vidt muligt være baseret på og bidrage til udvikling af internationalestandarder, bl.a. i regi af Continua Health Alliance.I takt med, at de foreslåede standarder afprøves i telemedicinske projekter, vil de blive god-kendt af NSI som anbefalede eller obligatoriske nationale standarder, afhængigt af de erfa-ringer, som afprøvningerne giver. Dermed fastlægges de standardiseringsmæssige rammerfor fremtidige telemedicinprojekter.Standarderne vil gøre det billigere og hurtigere at igangsætte nye telemedicinske løsningerog bidrager dermed positivt til at telemedicin udbredes i højere grad.Balancerede evidenskrav for telemedicinske koncepter
Forventningerne til, hvilke effekter anvendelsen af telemedicin kan bibringe, er høje, menviden om hvilke løsninger, der virker, er fortsat relativt begrænset. Når telemedicin skal ud-bredes i større skala skal effekt, risiko og organisering for den enkelte løsning vurderes. Pa-tienten spiller fx ofte en aktiv rolle i den telemedicinske løsning, hvilket udfordrer gængse8
Continua Health Alliance er en non-profit sammenslutning af virksomheder inden for sundhedspleje og teknologi med det erklæ-
rede formål at samarbejde for at udvikle kvaliteten af sundhedsydelser. Der er mere end 240 medlemsvirksomheder verden over.9IHE International er en sammenslutning af 510 medlemsorganisationer (industri, kliniske selskaber, standardiseringsorganisationerm.v.) over hele verden, der arbejder for øget brug af etablerede standarder med henblik på bedre system til system-kommunikationog nemmere implementering.
9
måder at organisere og fordele ansvar for behandlingen. Der er derfor brug for et brederefælles viden om effekter, herunder de kliniske, organisatoriske, økonomiske, juridiske mv.Et ensartet vidensgrundlag kan skabe bedre forudsætninger for den fortsatte udbredelse aftelemedicin. Herunder vil øget registrering af telemedicinsk aktivitet bidrage til at belysesammenhænge i aktivitet og omkostninger forbundet med telemedicinsk behandling. Den-ne viden kan omsættes til takster efter behov.Det er derfor aftalt mellem sundhedsmyndighederne og Organisationen af Lægevidenska-belige Selskaber (LVS), at NSI tager initiativ til en ny model for effektvurdering af teleme-dicinske løsninger, hvor kravene til klinisk evidens indarbejdes.Telemedicin er i de fleste tilfælde ikke en ny behandling men en ny leverancemetode af densamme sundhedsydelse med en ændret rollefordeling. I mange telemedicinske løsninger erselve behandlingen/undersøgelsen uforandret, men den gennemføres på afstand ved hjælpaf kommunikationsteknologi suppleret med en ændret opgavefordeling. Telemedicin adskil-ler sig derfor ikke fra andre medicinske teknologier og skal på samme måde gennemgå enMedicinsk Teknologivurdering (MTV). Ved markante ændringer af processer og praksis vildet kræve en evaluering efter den EU-udviklede og meget omfattende MAST-model10, meni langt de fleste tilfælde er den samlede ændring af behandling og organisering mere beske-den, og en mindre MTV-undersøgelse eller en analyse af en potentiel re-organisering er til-strækkeligt.Modellen etableres i sammenhæng med det arbejder, der foregår i Sundhedsstyrelsen om dekliniske retningslinjer. Relevante kompetencecentre og myndigheder inddrages i processen,som forventes afsluttet i 2013.Nationalt overblik over anvendelsen af telemedicin og telemedicinske teknologier
Der findes ikke et samlet og systematisk overblik over hvilke telemedicinske teknologier,der anvendes hvor og i hvilket omfang. Et sådant overblik vil give mulighed for, at organi-sationer, der ønsker at starte med telemedicin, kan finde andre aktører med lignende pro-blemstillinger og dermed hurtigere komme i gang ved at genbruge allerede etableret viden.I England monitorerer man ”telehealth”-udbredelsen, jf. eksemplet nedenfor.
10
http://www.epractice.eu/en/library/315610
10
Tilsvarende efterlyser kommunerne oversigter over, hvilke teknologier der kan anbefales oghvilke resultater, der er skabt med dem.Det foreslås derfor, at Medcom som led i Medcom’s arbejdsplan for 2012-2013 (Medcom8) skal skabe et samlet og ensartet overblik over anvendelsen af telemedicinsk teknologi isundhedsvæsenet ved årligt at indsamle og publicere en oversigt over udbredelsen af tele-medicin i sundhedsvæsenet.Parallelt hermed har GTS-nettet påtaget sig opgaven med årligt at indsamle oversigter overteknologiske produkter, som anvendes til telemedicin med succes i sundhedsvæsener i for-skellige dele af verden11. Herunder at identificere nye teknologiske trends, der kan skabemarkante ændringer i ressourceforbruget og i forøgelse af patientens mestring af egen syg-dom.”Oversigterne kan hjælpe myndighederne med, hvor de kan indhente relevante erfaringer ogi valget af konkrete teknologier.
Hensyn og afvejninger i udvælgelse af konkrete initiativerTil handlingsplanen er udvalgt fem telemedicinske initiativer, som skal afprøve konkrete te-lemedicinske løsninger i større eller mindre skala. Der ligger en række hensyn bag udvælgel-sen af de enkelte initiativer til handlingsplanen.Initiativerne skal understøtte, at telemedicin udbredes og afprøves i storskala. Storskala vilenten sige med flere regioner og kommuner eller med et stort antal patienter.
11I Danmark
er der ni godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS’er). De er alle not for profit og arbejder for at skabe flere in-novative og konkurrencedygtige danske virksomheder. Samlet set kaldes GTS-institutterne for GTS-nettet.
11
Initiativerne skal også leve op til, at der på forhånd er en forventning om en fornuftig busi-ness case. Det vil sige, at projekterne er tilbagebetalt inden for en rimelig tidshorisont, og atfokus i projekterne skal være på at evaluere de økonomiske effekter, også på tværs af sekto-rer. Der skal med andre ord ikke kun være en business case for den enkelte myndighed,men en samlet samfundsøkonomisk business case i initiativerne på tværs af sektorskel oguden tab af kvalitet i den kliniske ydelse.Det har endvidere været et vurderingskriterium, at initiativerne fortrinsvis skulle være tvær-sektorielle. Det vil sige, at de er med til at understøtte patientens overgange mellem de for-skellige aktører - region, kommune, praktiserende læge og borgerens hjem.I nogle tilfælde er et område modent til storskalaafprøvning. I andre tilfælde er der tale ommodne teknologier, som skal afprøves på mere umodne fagområder. Initiativer af begge ty-per har fået plads i handlingsplanen. Modne områder afprøves således i storskala, mensmindre modne områder afprøves i mindre skala med henblik på en dataopsamling og eva-luering, som ikke tidligere har fundet sted.Det har endvidere været et hensyn i udvælgelsen, at der skulle være en stærk lokal foran-kring af de enkelte initiativer ud fra en betragtning om, at det giver det bedste projektresul-tat i sidste ende.I udvælgelsen har det også vægtet, at initiativerne understøtter de forskellige aktørers stra-tegier på området – herunder it-strategi for sundhedsvæsenet, RSI’s Telemedicinstrategi,Danske Regioners pejlemærker for Sundheds-it fra 2010 og KL’s udspil om det nære sund-hedsvæsen fra 2012.På den baggrund er følgende initiativer udvalgt til handlingsplanen,jf. tabel 1:1.2.3.4.5.Klinisk Integreret Hjemmemonitorering v. Region Hovedstaden og Region MidtTelecare Nord v. Region NordjyllandNational udbredelse af telemedicinsk sårvurdering v. MedcomTelepsykiatri v. MedcomInternetpsykiatri v. Region Syddanmark.
12
Tabel 1
Oversigt over initiativernes potentiale – lokalt og nationalt
Initiativtitel
Projektejer
Årligt potentiale iprojektet efter ind-fasning (estimeret)38 årsværk72 årsværk330 mio. kr.0,5 mio. kr.4 årsværk
Årligt nationalt po-tentiale efter ind-fasning (estimeret)1.600 årsværk700 årsværk330 mio. kr.Ikke estimeretIkke estimeret
1. Klinisk integreret hjemmemonito-rering2. Hjemmemonitorering af KOL-patienter i Region Nordjylland123. National implementering af tele-medicinsk sårvurdering4. Demonstration/udbredelse af te-lespsykiatri5. Demonstration af internetpsy-kiatri
Region Hovedsta-den/MidtRegion NordjyllandMedcomMedcomRegion Syddanmark
I de følgende afsnit beskrives initiativerne.
Initiativ 1: Klinisk integreret hjemmemonitorering/etablering af national in-frastrukturBegrundelse for valg
Projektet er for det første det største projekt vedr. hjemmemonitorering af kronikere iDanmark med 2.000 medvirkende patienter i fem patientgrupper.Det er for det andet tværsektorielt og skal give vigtig viden om betydningen af ændret or-ganisering og ændrede arbejdsgange mellem sygehuse og kommuner, når tværsektoriel te-lemedicin indføres.For det tredje etablerer projektet de første elementer af en national infrastruktur til opsam-ling af data fra hjemmemonitorering.For det fjerde er infrastrukturen generisk og anvendes i projektet på fem patientgruppermed forskellige kliniske behov. Infrastrukturen vil kunne genbruges, hvis der viser sig atvære behov for opsamling og distribuering af opsamlede data for andre patientgrupper.For det femte skal projektet levere yderligere brikker til det nationale arbejde med teleme-dicin i form af standardudvikling på områder, hvor der i dag ikke findes standarder. Stan-darder er en forudsætning for at opsamle og dele data mellem forskellige aktører.Målsætning
Der er to overordnede formål med initiativet vedr. klinisk integreret hjemmemonitoreringog etablering af national infrastruktur.12
Der er overlappende potentialer mellem initiativ 1 og 2.
13
For det første skal initiativet afprøve anvendelse af it-løsninger og videokonsultationer til atovervåge 2.000 patienter fra fem patientgrupper i deres eget hjem, sikre korrekte og sam-menhængende behandlingsforløb på tværs af sektorer samt styrke patienternes kompeten-cer og muligheder for egenomsorg13.For det andet skal initiativet etablere en generisk it-infrastruktur, som understøtter hjemmemonitorering og videokonsultationer nationalt og iforhold til andre patientgrupper.Derved kan de offentlige udgifter reduceres, da antallet af sygehusindlæggelser, indlæggel-sesdage, ambulante kontroller og deraf følgende opgaver reduceres. Der sker en faglig op-gaveglidning såvel mellem sektorerne som internt i den enkelte sektor til billigere medar-bejdergrupper og patienterne selv efter LEON-princippet (laveste effektive omkostnings-niveau). Derudover forventes en række kvalitative gevinster som fx etablering af en natio-nal infrastruktur, bedre og mere sammenhængende patientforløb og færre fejl i behandlin-gen. Endelig får patienterne bedre forståelse for egen sygdom, øget livskvalitet og sparer tidpå transport.Den økonomiske målsætning for initiativet er, at der ved fuld implementering opnås enestimeret nettogevinst på ca. 38 årsværk eller ca. 12 mio. kroner årligt. Dette svarer til enårlig reduktion af lønudgifterne på 30 pct. i forhold til situationen uden telemedicinsk un-derstøttelse. Da initiativet indebærer engangsudgifter til etablering af national infrastrukturog evaluering med henblik på national udbredelse af hjemmemonitorering og videokonsul-tationer, forventes først et break even efter syv år.Hvis initiativet udbredes til patienter fra de fem patientgrupper i hele landet, estimeres det ibusiness casen for initiativet, at der kan spares knap 1.600 årsværk årligt svarende til ca. 800mio. kr.Beskrivelse af initiativ
Patienter fra initiativets fem patientgrupper har mange kontakter til sundhedsvæsenet ogevt. den kommunale hjemmepleje i forbindelse med behandling, kontrol og rehabilitering.Deres patientforløb kræver derfor hyppig kommunikation og koordination mellem den en-kelte patient, sygehuset, den praktiserende læge og kommunen.Patienterne, der indgår i initiativet, får it-udstyr i deres hjem, så de kan måle og registrererelevante data. Der etableres et teknisk knudepunkt, som sikrer, at alle relevante sundheds-faglige aktører har adgang til at se disse data og patienternes behandlingsplaner via deresfagsystemer. De sundhedsfaglige aktører overvåger data og melder tilbage i relevant om-fang til patienterne, idet de ligeledes har mulighed for at afholde videokonsultationer medog booke ydelser til patienterne. Patienterne har mulighed for at registrere data, se deresbehandlingsplaner, finde relevant informationsmateriale og booke aftaler via sundhed.dk.Patienterne opdeles i tre kategorier:ambulante selvhjulpne, ambulante med behov for støtte og udlagtepatienter.
13
Initiativet involverer patientgrupperne KOL, diabetes og kronisk inflammatoriske tarmsygdomme samt gravide med og uden
komplikationer.
14
Deambulante selvhjulpne patienterfår overvåget deres data og har videokonsultationer med re-levante sundhedsfaglige aktører i deres hjem eller på deres arbejdsplads.Ambulante patienter,der har behov for kommunal pleje og støtte og specialiseret behandling på sygehus og hosden praktiserende læge, får overvåget deres data og støttes i behandling i deres eget hjem,så de bliver mere trygge, og unødvendige indlæggelser og ambulante besøg kan undgås.Ud-lagte patienterhar mulighed for at blive indlagt i deres hjem med hjemmemonitorering og vi-deokonsultationer under hele eller dele af behandlingsforløbet, eller de kan blive udskrevettidligere og overvåget i hjemmet.Initiativets tekniske løsninger skal så vidt muligt integreres med eksisterende elektroniskepatientjournaler, sundhed.dk og andre it-løsninger ved hjælp af det tekniske knudepunkt.Der etableres dermed en generisk it-infrastruktur, der gør det muligt at udbrede hjemme-monitorering og videokonsultationer nationalt og i forhold til andre patientgrupper. Desu-den bidrager initiativet til National Sundheds-it’s arbejde med at fastlægge nationale stan-darder og referencearkitektur for telemedicin.Endelig fokuserer initiativet på at opnå viden om opgaveglidning og de økonomiske konse-kvenser i kommunerne og hos de praktiserende læger som følge af anvendelse af hjemme-monitorering og videokonsultationer.Projektet havde opstart 1. april 2012 og er således iværksat.Økonomi og gevinster
Business casen for initiativet sammenligner omkostninger og gevinster ved indlagte patien-ter og ambulatoriekontroller (den nuværende situation) med telemedicinsk hjemmemonito-rering af patienterne (den fremtidige situation).Beregningerne er baseret på de 2.000 patienter, der indgår i initiativet.Gevinsterne er opgjort som en arbejdskraftbesparelse,jf. tabel 2,hvor det forventes, at derfrigøres medarbejderressourcer som følge af hjemmemonitorering, kortere ambulatorie-konsultationer og opgaveglidning til patienten og billigere medarbejdergrupper. Desudenforventes en besparelse som følge af færre og kortere indlæggelser og færre ambulatorie-konsultationer.Omkostningerne er opgjort som projektudgifter, hvor der er relativt store etableringsom-kostninger til it-infrastrukturen og den organisatoriske implementering. Derudover forven-tes øgede driftsomkostninger til vedligeholdelse af systemer, ændrede arbejdsgange m.v.De kvalitative gevinster ved initiativet, herunder de potentielle samfundsøkonomiske gevin-ster ved at etablere en national infrastruktur for hjemmemonitorering og videokonsultatio-ner, der kan genbruges, er ikke kvantificerede.Desuden indgår de økonomiske konsekvenser for kommunerne og de praktiserende lægerved at indføre hjemmemonitorering og videokonsultationer heller ikke i beregningerne,men vil blive afdækket som en del af initiativet.
15
Initiativet har som følge af de relativt store engangsudgifter til etablering af national infra-struktur og evaluering break even efter syv år, hvor der vil være en nettogevinst på ca. 38årsværk eller ca. 12 mio. kroner om året,jf. tabel 2.Tabel 2
Udgifter og gevinster ved klinisk integreret hjemmemonitorering og etablering af national infrastruk-
tur (mio. kr.)
2013Estimerede gevinsterEstimerede udgifter14NettoprovenuSummeret økonomisk balance06,6-6,6-6,6
201411,136,0-24,9-31,5
201516,630,9-14,3-45,8
201616,64,612,0-33,8
201716,64,612,0-21,8
Total60,982,7-21,8
Hvis initiativet udbredes til de fem patientgrupper i hele landet, estimeres potentialet tilknap 1.600 årsværk årligt. Estimatet er baseret på et skøn over det samlede antal patienter ide enkelte patientgrupper, som initiativets løsninger vil være relevant for.Af projektets samlede projektomkostninger på 66,0 mio. kr. finansieres 33,4 mio. kr. afFonden for Velfærdsteknologi.Organisering
Initiativet er forankret i Region Hovedstaden og Region Midtjylland, og en lang række of-fentlige og private aktører deltager i initiativet.Der er nedsat en styregruppe, hvor de to regioner, kommuner, fire sygehuse og Digitalise-ringsstyrelsen deltager sammen med en række repræsentanter uden beslutningsmandat (Na-tional Sundheds-it, Danske patienter og projektlederne for initiativets delprojekter). RegionMidtjylland er formand for styregruppen.Initiativet er inddelt i syv delprojekter, og MedCom varetager projektsekretariatsfunktio-nen.Desuden forelægges evalueringer og større strategiske beslutninger for initiativet for DetRådgivende Udvalg for Telemedicin.Proces for implementering
Initiativet gennemføres over to år fra 2012 til 2014 og har 11 faser:1.Projektinitiering:Projektet og projektorganiseringen etableresTidspunkt:april – maj 20122. Nulpunktsmåling:Der foretages en nulpunktsmålingTidspunkt:april - november 2012
14
Projektomkostninger og øgede driftsomkostninger
16
3. Teknisk klargøring og pilotafprøvning:Tekniske løsninger vælges, installeres og testesTidspunkt:april - november 20124.Uddannelse:Det sundhedsfaglige personale uddannesTidspunkt:oktober - november 20125.1. driftsfase:Løsningen anvendes i praksis for de fem patientgrupperTidspunkt:november 2012 - juni 20136.Midtvejsevaluering:Der gennemføres en midtvejsevalueringTidspunkt:januar - maj 20137.2. driftsfase:Løsningen anvendes i praksis inden for de enkelte specialerTidspunkt:juni – november 20138.3. driftsfase:Yderligere dataindsamlingTidspunkt:november 2013 – marts 20149.Effektmåling:Der gennemføres en effektmåling efter implementeringTidspunkt:november 2012 – februar 201410.Evaluering af delprojekter:Der foretages evalueringer af de kliniske delprojekterTidspunkt:november 2013 – marts 201411.Afrapportering og formidling:Projektet afsluttes og afrapporteres, og resultaterne for-midlesTidspunkt:januar – april 2014.
Initiativ 2: Hjemmemonitorering for KOL-patienter i Region NordjyllandBegrundelse for valg
Initiativet er valgt til at indgå i handlingsplanen af følgende årsager.For det første er der en god business case for initiativet, når det er fuldt implementeret.For det andet implementeres hjemmemonitorering i den daglige drift i hele regionen forførste gang i Danmark, idet alle kommuner, praktiserende læger og patienter i målgruppenindgår. Der opnås dermed vigtige erfaringer med hjemmemonitoreringsløsninger i drift.Samtidig understøtter initiativet det tværsektorielle samarbejde om patienterne.For det tredje har initiativet stærk lokal forankring, hvilket giver et godt udgangspunkt forat levere positive resultater.For det fjerde baserer initiativet sig på erfaringer og resultater fra forskningsprojektet Tele-kat i Region Nordjylland, hvilket giver et solidt afsæt for at implementere løsningerne i storskala.
17
For det femte genbruger initiativet infrastruktur og evalueringskoncepter fra handlingspla-nens initiativ 1, Klinisk integreret hjemmemonitorering. Det giver samlet set lavere om-kostninger, større anvendelse og afprøvning af ny national infrastruktur og flere erfaringermed, hvilke fordele og ulemper der er ved telemedicinsk hjemmemonitorering. Initiativ 1og 2 bidrager dermed på hver deres område med vigtig viden om implementering af hjem-memonitoreringsløsninger i stor skala.Målsætning
Formålet med initiativet vedr. hjemmemonitorering af KOL-patienter i Nordjylland (ogsåkaldet Telecare Nord) er at anvende it og telemedicin til at overvåge og sikre rettidig ogkorrekt behandling af patienter med KOL i svær eller meget svær grad i deres eget hjem.Desuden skal det styrke patienternes kompetencer til egenomsorg. Derved kan de offentli-ge udgifter reduceres, da antallet af sygehusindlæggelser, indlæggelsesdage og ambulantekontroller forventes reduceret med 30 pct., og antallet af hjemmeplejeydelser begrænses.Endvidere kan der skabes bedre tilrettelagte og koordinerede patientforløb, og patienternefår mere kontrol med deres sygdom, mere tryghed og større livskvalitet.Initiativet, der tager udgangspunkt i en række positive resultater med hjemmemonitoreringfra bl.a. forskningsprojektet Telekat, skal implementere teknologien i hele sundhedsvæseneti region Nordjylland, så den anvendes til minimum 1.400 KOL-patienter i regionen. Initia-tivets løsninger har potentiale til at blive udbredt til hele landet og til andre kroniske pati-entgrupper.Initiativet har national interesse, da det er det første fuldskalaforsøg med telemedicinskhjemmemonitorering, hvor potentielt hele gruppen af KOL-patienter, alle kommuner ogpraktiserende læger i en region indgår. Dermed opnås vigtig erfaring med hjemmemonito-reringsløsninger i drift.Den økonomiske målsætning for initiativet er, at der ved fuld implementering opnås enestimeret nettogevinst på ca. 72 årsværk eller ca. 32 mio. kroner årligt i Region Nordjylland.Dette svarer til en reduktion af lønudgifterne på 24 pct. Hvis initiativet udbredes til alle re-levante KOL-patienter i hele landet, estimeres det, at der kan spares knap 700 årsværk år-ligt.Beskrivelse af initiativ
Patienter med KOL i svær eller meget svær grad har i forbindelse med behandling, kontrolog rehabilitering af deres sygdom mange kontakter til sundhedsvæsenet og den kommunalehjemmepleje.Den overordnede arbejdsdeling er, at behandling og rehabilitering af patienter med KOL imoderat eller svær grad foregår hos den praktiserende læge og kommunen (dvs. hjemme-plejen og kommunale rehabiliteringsenheder), og behandling og rehabilitering af patientermed KOL i svær eller meget svær grad foregår på sygehuset15.De patienter, der har KOL i sværest grad, har vanskeligt ved at deltage i rehabiliteringsind-satsen. De har derfor sværere ved at håndtere deres sygdom, fx fastholde deres fysiske15
Visse rehabilitering af patienter med KOL i svær eller meget svær grad er dog nogle steder aftalt som en kommunal opgave medmulighed for kontakt til sygehuset.
18
funktionsniveau og opdage forværringer i tide. Gruppen har generelt flere sygehusindlæg-gelser om året.Med dette initiativ får patienter med KOL i svær eller meget svær grad it-udstyr i dereshjem, der skal understøtte pleje, behandling og aktiv patientinvolvering. Patienterne skaldagligt eller ugentligt foretage målinger af sygdomsspecifikke parametre, som er indikatorerfor sygdommens udvikling for den enkelte. Disse data bliver opsamlet i en fælles database,og alle relevante sundhedsprofessionelle aktører har adgang til et fælles kronikerdatasæt viaderes fagsystemer på henholdsvis sygehuset, hos den praktiserende læge og i kommunen.Patienten og de pårørende har adgang til data via sundhed.dk.Data bliver screenet for fejl og vurderet sundhedsfagligt for afvigelser i forhold til det for-ventede niveau. Hvis der er behov for det, følger den ansvarlige aktør op og involverer evt.andre relevante aktører.Der etableres en kronikerplatform, som anvender allerede eksisterende nationale datasæt,infrastruktur og standarder (bl.a. fra initiativ 1 Klinisk integreret hjemmemonitorering)samt udvikler nye generiske løsninger. Desuden etableres nye organisationsmodeller, nyearbejdsgange og en ny arbejds- og ansvarsfordeling, som fastlægger, hvilken aktør der haransvaret for at handle på et givet tidspunkt. Kommunen har som udgangspunkt ansvaretfor at overvåge og handle i forhold til indkomne data.Hvis evalueringen af initiativet er positiv, skal det udbredes til de øvrige regioner. Initiati-vets løsninger er generiske og kan potentielt anvendes til patienter med andre kroniske syg-domme.Projektet iværksættes officielt 1. juni 2012, men forud ligger en længere projektforberedel-se.Økonomi og gevinster
Business casen tager udgangspunkt i resultaterne fra forskningsprojektet Telekat, og deforventede effekter er beregnet for tre målgrupper: de sundhedsprofessionelle på sygehuset,de sundhedsprofessionelle i kommunalt regi og de praktiserende læger i region Nordjylland.For de sundhedsprofessionelle på sygehuset frigøres ressourcer, når antallet af indlæggelserog ambulatoriebesøg, indlæggelsestid, udeblivelser, unødige henvisninger og hjemmebesøgreduceres. Målgruppen forventes imidlertid at få nye opgaver med at overvåge data og af-holde telemedicinske konsultationer. Samlet set forventes det, at der frigøres læge- og syge-plejerskeressourcer på sygehuset.For de sundhedsprofessionelle i kommunalt regi frigøres ressourcer, når antallet af pleje-ydelser reduceres. Målgruppen forventes imidlertid at få nye opgaver med at overvåge ogvurdere data samt støtte og instruere patienterne i at bruge udstyret. Samlet set antages det,at der vil blive frigjort ressourcer i kommunerne.Hos de praktiserende læger forventes det, at de får flere kontakter med patienterne, og atde derfor skal anvende flere ressourcer som følge af initiativet.
19
Beregningerne af initiativets økonomiske gevinster er baseret på arbejdskraftbesparelsen iforhold til traditionel behandling,jf. tabel 3.I business casen er kun medtaget de omkost-ninger, som ændres i forhold til traditionel behandling. Desuden er der kun foretaget be-regninger på patienter, som overgår til hjemmemonitorering. De økonomiske gevinster forpatienter og pårørende er ikke medregnet i business casen, ligesom kvalitative gevinster ik-ke kvantificeres.Det antages, at initiativet er fuldt implementeret i 2016, hvor der vil være en estimeret net-togevinst på ca. 72 årsværk eller ca. 32 mio. kr. om året i region Nordjylland. Dette svarertil en reduktion af lønudgifterne på 24 pct.Tabel 3
Udgifter og gevinster ved hjemmemonitorering af KOL-patienter i Nordjylland (mio. kr.)
Estimerede gevinsterEstimerede udgifterNettoprovenuSummeret økonomisk balance
20125,621,2-15,6-15,6
201324,216,67,6-7,9
201435,415,719,711,9
201537,20,037,249,1
201637,20,037,286,3
Total139,753,486,3
Hvis initiativet udbredes til alle relevante KOL-patienter i hele landet, estimeres potentialettil knap 700 årsværk om året. Estimatet er baseret på forholdet mellem indbyggertallet i Re-gion Nordjylland og hele landet.Af projektets samlede projektomkostninger på 53,4 mio. kr. medfinansieres 11 mio. kr. afFonden for Velfærdsteknologi.Organisering
Initiativet er forankret i Region Nordjylland, hvor regionen, de 11 nordjyske kommuner ogalmen praksis er projektdeltagere med en lang række offentlige og private samarbejdsparter.Der er etableret en tværsektoriel styregruppe for initiativet, hvor regionen, de 11 kommu-ner, PLO, Finansministeriet (ved Digitaliseringsstyrelsen) samt øvrige relevante aktører del-tager. Herunder er der etableret et projektsekretariat og fire projektspor, som varetager pro-jektets daglige arbejde og koordinering på tværs af aktørerne.Proces for implementering
Projektet gennemføres over tre år fra 2011 til 2014 og har fire overordnede faser:1.Beslutning og business case:Regionen etablerer projektet, herunder udarbejder businesscase og etablerer projektorganiseringTidspunkt:november 2011 – maj 20122. Afklaring, specificering og udvikling:Der besluttes løsningskoncepter, udarbejdes udbudi forhold til tekniske løsninger og vælges leverandør.Tidspunkt:februar 2012 - december 2012
20
3.Implementering og test:Projektet implementeres teknisk og organisatorisk, herunder in-stalleres udstyret i patienternes hjem, de interne arbejdsgange kortlægges og omlæg-ges, og der indgås samarbejdsaftalerTidspunkt:december 2012 – december 20134.Løbende idriftsættelse:Projektet overgår til stabil drift, business casen realiseres, ogevaluerings- og forskningsresultater indhentesTidspunkt:januar 2014 - december 2014.
Initiativ 3: National udbredelse af telemedicinsk sårvurderingBegrundelse for valg
National implementering af telemedicinsk sårvurdering indgår i handlingsplanen af flere år-sager.For det første er der en god business case for initiativet, da behandling af sår er en ressour-cekrævende opgave på både sygehuse og i den kommunale hjemmesygepleje.For det andet er der tale om anvendelse af en moden teknologi (tablet- og mobilteknologiog velafprøvet webbaseret journal), som allerede anvendes i mange kommuner og regionermed succes. Formålet med at udbrede projektet er dermed at bringe løsningsmodellen udtil alle kommuner og regioner og alle relevante patienter.For det tredje er initiativet tværsektorielt, og løsningen understøtter og forbedrer det tvær-sektorielle samarbejde mellem kommunal sygepleje og regional sårbehandling. De kommu-nale sygeplejersker får tættere kontakt til lægelige og sygeplejefaglige eksperter på sygehuse-ne, og initiativet bidrager til at eksperterne kun ser de mest komplicerede sår i ambulatoriet.Projektet er således en teknologisk og telemedicinsk understøttelse af samarbejdet, men ersamtidig et organisatorisk projekt, hvor parterne skal blive enige om nye arbejdsgange ognye samarbejdsrelationer, hvis potentialet skal realiseres. Der er tale om nye roller og flyt-ning af kompetence. Behandlingen ændres ikke, men måden, den leveres på, gør.Endvidere er teknologien ikke dyr og mange steder allerede indkøbt i form af mobiltelefo-ner og pda’er.Målsætning
Behandling af sår er en ressourcekrævende opgave på både hospitaler og i den kommunalehjemmesygepleje.Formålet med initiativet er at udbrede telemedicinsk sårbehandling i alle kommuner og re-gioner, der ikke allerede anvender det med henblik på at frigøre tid i både kommuner ogregioner, effektivisere behandlingen og forbedre kvaliteten af behandlingen.Initiativet er en udmøntning af initiativ 5.2 ”Udbredelse af telemedicinsk sårbehandlingm.v.” i den fælles offentlige digitaliseringsstrategi for 2011-15, hvor grundlaget for et koor-dineret nationalt implementeringsprojekt skal undersøges.
21
Beskrivelse af initiativ
Antallet af diabetikere er stigende i befolkningen. For øjeblikket vurderes 200.000 danskereat have diabetes16. En komplikation til sygdommen er udvikling af fodsår, og her vurderesdet, at mellem 18.000-20.000 danskere har et diabetisk fodsår17. Hertil kommer patientermed andre typer af sår, som er knap så alvorlige komplikationsmæssigt, men dog behand-lingskrævende. Til dem hører venøse sår og blandingssår, der opstår af andre årsager, somfx overvægt og dårligt fungerende blodomløb. Her vurderes 18.000-20.000 danskere at væ-re ramt18. For de to sårtyper gælder, at de heler langsomt og dermed er meget behandlings-og plejekrævende og med iboende risiko for at udvikle sig kronisk og med alvorlige kom-plikationer.En delmængde af disse sår er kendetegnet ved, at de tilses af en kommunal hjemmesygeple-jerske i borgerens eget hjem, og at borgeren henvises til kontrol på en specialafdeling vedtvivl eller mistanke om forværring. Der er derfor i høj grad tale om et tværsektorielt samar-bejde mellem kommune og hospital.ABT-fondensstøttede projekter i Århus og Region Sjælland og Region Syddanmark, hvordet har været afprøvet at behandle ovenstående typer af sår telemedicinsk, har vist gode ef-fekter. Andre regioner og kommuner har også kunnet vise gode effekter.Løsningen går ud på, at en kommunal sygeplejerske tilser patientens sår i eget hjem og ta-ger et billede af såret, som sendes til lægen eller sygeplejersken på sygehuset i en webbaseretsårjournal, som både læge og sygeplejerske (og patient) har adgang til. Initiativet har tilformål at udbrede løsningen til alle kommuner og regioner i Danmark.Gevinsterne i implementeringsprojektet forventes at være:•Kortere helingstid•Mindre transport af skrøbelige patienter, herunder også besparelser på patienttrans-port•Mindre tidsforbrug hos lægen på hospitalerne, der laver korte telemedicinske konsul-tationer og i udgangspunktet kun ser patienter med de mest komplicerede sår i ambu-latoriet•Stor patienttilfredshed•Øgede kompetencer hos den kommunale sygeplejerske gennem det mere direktesamarbejde med regionale sårsygeplejersker og læger.Der er ikke indregnet effekter af de kliniske gevinster19i business casen, da disse endnu ik-ke er påvist med tilstrækkelig evidens. Når resultater fra kliniske forsøg i Region Syddan-mark foreligger, opdateres business casen. Det forventes at ske i løbet af 2014.Desuden gennemføres der som følge af usikkerhederne i business casen en foranalyse i ini-tiativets første fase, hvis resultater indarbejdes i business casen. Denne revurdering indgårefter aftale med regioner og kommuner i ØA14.
1617
Dansk Institut for folkesundhed, 2007Tallet er estimeret af en række danske såreksperter på en workshop i marts 2012.18Tallet er estimeret af en række danske såreksperter på en workshop i marts 2012.19Færre indlæggelser, kortere indlæggelser og færre amputationer og komplikationer
22
Der skal etableres en central implementeringsorganisation, der kan varetage det overordne-de ansvar og den nationale koordinering af implementeringsaktiviteterne.Økonomi og gevinster
Fonden for Velfærdsteknologi har medfinansieret to projekter, ligesom der flere steder ilandet har været arbejdet med lignende løsninger i flere år. Det er med afsæt i disse gode er-faringer, at der bør ske videre udbredelse til øvrige kommuner. Der er derfor blevet udar-bejdet en tværsektoriel business case. Regioner og kommuner med erfaring i telemedicinsksårbehandling har været inddraget i udarbejdelsen heraf med henblik på at kvalificere ge-vinster og antagelser i beregningerne,jf. tabel 4.Tabel 4
Økonomiske gevinster på landsplan ved indførelse af en telebaseret sårbehandling i mio. kr. (for-
ventet scenarie)
2012Estimerede gevinsterEstimerede udgifterNettoprovenuSummeret økonomisk balance-4,5-4,5-4,5
201352,015,037,032,5
2014107,910,597,4129,9
2015168,06,8161,2291,1
I perioden 2012-2020 er der estimeret et nettopotentiale på ca. 1,8 mia. kr., hvor hovedpar-ten frigives i kommunerne. Nettopotentialet ved fuld indfasning i 2020 er estimeret til ca.330 mio. kr. årligt. Der er break even i år 2.Projektudgifterne på samlet set 30 mio. kr. afholdes af Fonden for Velfærdstekenologi.Projektudgifter udover 30 mio. kr. og driftsudgifter fra år 2015 afholdes af kommuner ogregioner (driftsudgifter udgør mellem 7 og 12 mio. kr. årligt med stigende profil frem mod2020). De samlede projektomkostninger er endnu ikke fuldt opgjort, og i projektets førstefase skal der ske en kvalificering af lokale udgifter til organisatorisk implementering og in-tegration til den tekniske løsning.Organisering
Medcom har været hovedansøger på det største af ABT-fondens sårprojekter og har erfa-ring i at tilrettelægge projekter med mange parter i forskellige sektorer. Medcom er derforhovedansøger og projektleder på den nationale implementering af telesårbehandling.Der vil i hver enkel region og kommune skulle etableres en lokal projektorganisation. Deter endvidere oplagt at anvende regioners og kommuners fælles sundhedsaftaler til at under-støtte telesår, idet der i forvejen indgår aftaler om det tværsektorielle samarbejde om sår.Der nedsættes en national styregruppe for initiativet med deltagelse af de relevante parter(KL, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse/NSI, Digitaliseringssty-relsen, kommunale og regionale repræsentanter m.v.).Proces for implementering
Midlerne er afsat på Finansloven for 2012, hvorfor initiativet kan gå i gang snarest efter til-trædelse af regeringen og de kommunale og regionale parter.
23
Implementeringsprojektet løber i tre år fra initiativet er politisk vedtaget. Følgende leveran-cer indgår:•••••••••••Der nedsættes styregruppe for projektet med relevante parterDer udpeges en national projektlederRelevante kommuner identificeres i forhold til, om der allerede er et tilbud til de en-kelte grupper af sårpatienterDer lægges en plan for hver enkelt kommune for behovet for telemedicinsk under-støttelse af sårbehandlingenDer indgås samarbejdsaftaler med relevante sygehusafdelingerTelemedicinsk sårbehandling søges understøttet i sundhedsaftalerneDer gennemføres EU-udbud af sårjournalAfhængigt af udgifternes størrelser gennemføres der udbud og indkøbes udstyr i detomfang, det ikke allerede findes i form af mobiltelefoner og pda’erDer iværksættes et undervisningsforløb, hvor relevante kommunale og regionalemedarbejdere undervises i udstyr og sårjournalKonkret driftssituation igangsættes og patienter tages indDer indsamles løbende data med henblik på opfølgning på gevinstrealisering.
Initiativ 4: Demonstration og udbredelse af telepsykiatriBegrundelse for valg
Projektet er valgt til at indgå i handlingsplanen af flere grunde.For det første er der både international og nationalt gode erfaringer med anvendelse af vi-deokonference i psykiatrien.For det andet kan den allerede foretagne investering i videokonferenceudstyr og nationaltdækkende videoinfrastruktur fra den igangværende implementering af teletolkning genan-vendes i telepsykiatrisk samarbejde.For det tredje har projektet en positiv business case som følge af sparet transporttid for detkliniske personale.For det fjerde understøtter projektet de nationale og regionale strategier for psykiatrisk be-handling i patienternes nærmiljø med samtidig satsning på etablering af højt specialiseredepsykiatriske kompetencecentre og tværsektoriel indsats. Ligeledes adresseres den udbredtemangel på psykiatriske speciallæger.For det femte understøtter projektet den allerede spirende interesse for og anvendelse afvideokonference i psykiatrien gennem en fokuseret og nationalt koordineret satsning.Målsætning med initiativet
I behandlingen af borgere med psykiske lidelser satses i stigende grad på ambulant behand-ling i distriktspsykiatrien i borgerens nærmiljø. Formålet med ”Demonstration og udbredel-se af telepsykiatri” er at understøtte det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde i bestræ-
24
belserne på at forfølge denne strategi, at sikre en effektiv udnyttelse af de knappe speciallæ-geressourcer og at sikre kontinuitet og høj kvalitet i patientforløbene.Konkret er det målsætningen, at alle voksenpsykiatriske afdelinger i landet anvender video-konference i koordinering af patientbehandlingen ved udgangen af 2014 i forbindelse med:1.2.Samarbejde mellem voksenpsykiatriske afdelinger og distriktspsykiatriske enhederSamarbejde mellem voksenpsykiatriske afdelinger og kommunale bosteder for sinds-lidende.
Beskrivelse af initiativet
Mellem 10 og 20 pct. af den danske befolkning skønnes på et givet tidspunkt at lide af enpsykisk sygdom. Aktiviteten i psykiatrien har været og er fortsat stigende. Gennem de sene-re år er der foregået en væsentlig udbygning af de ambulante funktioner, og den udviklingforventes at fortsætte. I løbet af det seneste årti er antallet af psykiatriske sengepladser såle-des faldet med 20 pct., mens antallet af ambulante ydelser er stedet med ca. 20 pct. Beggedele afspejler psykiatriens målsætning om, at mest mulig behandling bør foregå i patientensnærmiljø.Den betydelige og stigende ambulante aktivitet er udmøntet i satsning på distriktspsykiatri-ske enheder. Distriktspsykiatrien er defineret som ”en organisationsform for psykiatrisksygdomsbehandling (diagnosticering, behandling og pleje), som må rumme et ambulanttværfagligt behandlingstilbud, være etableret lokalt, dvs. i det geografiske optageområde oghave et tæt samarbejde med andre berørte sektorer.Samtidig med satsningen på de nære behandlingstilbud i distriktspsykiatrien foregår en øgetspecialisering i psykiatrien. Specialiseringen går på såvel behandlingen af hyppigt forekom-mende psykiske sygdomme med komplicerede forløb som på mere sjældne psykiske syg-domme. Der lægges i øget omfang vægt på fagligt bæredygtige enheder med mulighed forat etablere stærke faglige miljøer og opbygning af erfaring.Endelig er især det voksenpsykiatriske område præget af en forventning om, at der fremmod år 2020 vil være en stigende mangel på speciallæger. Udover læger indgår også syge-plejersker, psykologer, social- og sundhedsassistenter, socialrådgiverne, pædagoger, fysio-og ergoterapeuter i patientbehandlingen.Udenlandske erfaringer viser, at telemedicinsk anvendelse af videokonference i psykiatrienkan:•afhjælpe speciallægemangel gennem understøttelse af opgaveglidning•bidrage til at sikre balance mellem specialisering og nærhed ved at understøtte samar-bejdet mellem specialiserede tilbud og den nære almenpsykiatri.Opgaveglidningen kan både ske mellem faggrupper, fx fra speciallæger til yngre læger, psy-kologer og sygeplejersker, men også til lavere specialiseringsniveau, fx fra højt specialisere-de kompetencecentre til almenpsykiatrien og socialpsykiatrien. Derved kan speciallægerneanvendes mere effektivt. Telepsykiatri kan understøtte opgaveglidningen, da•opgaveglidning kræver undervisning, supervision og nogle gange integrerede forløb•opgaveglidning ofte sker på tværs af geografiske lokationer
25
•
videokonference er et oplagt alternativ til transport.
Opbygningen af regionale og nationale kompetencecentre og den samtidige satsning påambulant aktivitet i distriktspsykiatrien udfordrer balancen mellem specialisering og nær-hedsprincippet. Hovedparten af patientbehandlingen skal foregå i den nære almenpsykiatri,men kompetencecentrene skal involveres i den direkte patientkontakt, når det skønnesnødvendigt. Det er derfor oplagt at understøtte den integrerede patientbehandling og sam-arbejdet mellem kompetencecentre og den nære almenpsykiatri, herunder distriktspsykiatri-en, ved brug af videokonference.I telepsykiatri-initiativet fokuseres konkret på anvendelse af videokonference i voksenpsy-kiatrien for at understøtte•samarbejdet mellem psykiatriske afdelinger og distriktspsykiatriske enheder•samarbejdet mellem psykiatriske afdelinger og kommunale bosteder.Gevinsterne forventes primært at være•sparet transporttid som følge af de relativt store afstande mellem voksenpsykiatriskeafdelinger og distriktspsykiatriske enheder og bosteder•øget kvalitet for patienter i form af bedre koordinerede forløb og patienternes lettereadgang til kontaktpersoner i distriktspsykiatrien/bosteder.Der sigtes mod implementering af virtuelt samarbejde mellem voksenpsykiatriske afdelin-ger og distriktspsykiatriske centre gennem anvendelse af videokonference til•konferencer i forbindelse med udskrivning (incl. patient og evt. pårørende)•løbende kontakt mellem kontakt-sygeplejersken fra distriktspsykiatrien og den indlag-te patient•daglig visitation (kort morgenmøde med gennemgang af alle fælles patienter hvermorgen)•månedlig afdelingskonference om fælles patienter, med deltagelse af personale frahovedafdeling og distriktspsykiatri.Hertil kommer demonstration af virtuelt samarbejde mellem voksenpsykiatriske afdelingerog kommunale bosteder gennem anvendelse af videokonference til løbende kontakt mel-lem kontaktpersonen fra bostedet og den indlagte patient.Økonomi og gevinster
Business casen for initiativet er baseret på sparet transporttid, når personalet fra de di-striktspsykiatriske enheder gennemfører udskrivningskonferencer på videokonference medde psykiatriske afdelinger frem for ved fysisk fremmøde på afdelingen.Af de 72 identificerede distriktspsykiatriske enheder er de 46 placeret på samme adressesom hovedafdelingen eller så tæt på (5-10 minutters køretid), at videokonference ikke vur-deres at indebære logistiske fordele. Det forudsættes, at der ikke grundlag for at iværksættevideobaserede udskrivningskonference til disse distriktspsykiatriske enheder, der forholds-mæssigt antages at stå for knapt 60 pct. af udskrivningskonferencerne.For de resterende 26 distriktspsykiatriske enheder, er transporttiden til den psykiatriske af-deling ved brug af www.eniro.dk beregnet til gennemsnitligt 36 minutter.
26
Hvis målsætningen sættes til, at 50 pct. af udskrivningskonferencerne (knapt 5.000 møder)ved udgangen af 2014 foregår virtuelt på de 26 distriktspsykiatriske enheder, der har længstafstand til hovedafdelingen, vil den forventede besparelse udgøre 2.914 timer, svarende til472.000 kr.Hvis 75 pct. af udskrivningskonferencerne (knapt 7.500 møder) ved udgangen af 2015 fo-regår virtuelt, på samme 26 distriktspsykiatriske enheder, vil den forventede årlige besparel-se udgøre 4.371 timer, svarende til 708.000 kr. Projektet vil med denne udbredelsestakt så-ledes samlet set give overskud i løbet af år 2016,jf. tabel 5.Tabel 5
Økonomiske gevinster på landsplan ved telepsykiatrisk udskrivningskonference (mio. kr.)
2013Estimerede gevinsterEstimerede udgifterNettoprovenuSummeret økonomisk balance00,1-0,1-0,1
201400,7-0,7-0,8
20150,50,6-0,1-0,9
20160,50,00,5-0,4
20170,50,00,50,1
20180,50,00,50,6
I alt2,01,40,6
Projektets samlede projektomkostninger på 1,4 mio. kr. finansieres af fra Fonden for Vel-færdsteknologi.Organisering
Den nationale projektledelse varetages af MedCom i tæt samarbejde med de fem regionerog deltagende kommunale bosteder.Der nedsættes en projektstyregruppe med reference til MedComs styregruppe. Projektsty-regruppen består udover MedCom, med ansvar for den nationale projektledelse og drift afden nationale videokonference infrastruktur, af en regionsrepræsentant fra psykiatrien,kommunal repræsentant fra bostedsområdet, en patientrepræsentant udpeget af Danske Pa-tienter og Fonden for Velfærdsteknologi.Hver region etablerer en lokal projektorganisation, med ansvar for den lokale implemente-ring. De fem regionale projektledere og projektlederne fra fem deltagende kommunale bo-steder samles af MedCom i en projektledergruppe, der har til formål at støtte MedComsnationale projektledelse.Samarbejdet mellem MedCom, de regionale projektorganisationer og de deltagende kom-munale bosteder reguleres i forpligtende samarbejdsaftaler, der fastlægger de deltagendeparters gensidige forpligtelser.Proces for implementering
Projektet gennemføres fra og med sidste kvartal af 2012 til udgangen af 2014 og indeholderfølgende faser:
27
1.
Projektinitiering:Projektet og projektorganisationen etableres, og der indgås samar-bejdsaftaler med regionerne om deltagelsen i projektetTidspunkt:1. oktober 2012-31. december 2012Spydspidsafprøvning:Hver region gennemfører spydspidsafprøvning vedr. telepsykia-trisk samarbejde mellem en psykiatrisk afdeling og distriktspsykiatrisk enhedTidspunkt:1. januar 2013-30. september 2013Erfaringsopsamling:Der opsamles erfaringer fra de 5 spydsspidsafprøvninger og foreta-ges de nødvendige justeringer af konceptetTidspunkt:30. juni 2013-31. december 2013Udbredelse:Alle 5 regioner udbreder telepsykiatrisk samarbejde mellem psykiatriskeafdelinger og distriktspsykiatriske enhederTidspunkt:1. januar 2014-31. december 2014Samarbejdsaftaler med bosteder:Der identificeres og indgås samarbejdsaftaler med étkommunalt bosted pr. regionTidspunkt:1. april-30. juni 2013Teknisk klargøring:Der installeres videokonference udstyr i de 5 deltagende kommu-nale bosteder og det tekniske setup aftestes i forhold til den nationale videoinfra-strukturTidspunkt: 1. juli 2013-31. december 2013Undervisning:Der uddannes superbrugere på de 5 deltagende kommunale bostederTidspunkt:1. oktober 2013-31. december 2013Pilotafprøvning:Der gennemføres pilotafprøvning af telepsykiatrisk samarbejde mellempsykiatriske afdelinger og 5 kommunale bostederTidspunkt:1. oktober 2013-30. september 2014Evaluering:Der foretages evaluering af pilotafprøvning og rapportering af resultaterneaf den nationale udbredelsesindsatsTidspunkt:1. juli 2014-31. december 2014.
2.
3.
4.
5.
6.
7.8.
9.
Initiativ 5: Demonstration af internetpsykiatriBegrundelse for valg
Der er flere årsager til, at projektet vedr. internetpsykiatri er valgt til at indgå i den teleme-dicinske handlingsplan.Udgifterne til behandlingen af patienter med let til moderat depression er steget markant iregionerne på blot få år. Samtidig er der mangel på speciallæger i psykiatrien, og det er for-ventningen, at manglen bliver større i de kommende år. Det er derfor oplagt at se på alter-native behandlingsmuligheder, der kan øge behandlingskapaciteten med de samme ressour-cer.
28
Der er gode udenlandske erfaringer med internetpsykiatri, og foreløbige resultater viserevidens for, at den internetbaserede terapi er lige så effektiv som terapeutbaseret adfærdste-rapi.Ved brug af internetpsykiatri er behandlingskapaciteten op til fire gange større end vedkonventionel behandling. Samtidig viser erfaringer, at den internetbaserede behandlings-form når en gruppe af patienter, der ellers ikke ville få behandling eller alternativt kommerfor sent i behandling.Teknologien er moden og klar til at blive taget i brug, og der er ikke store udgifter forbun-det hverken med udvikling eller drift af den tekniske brugerflade, som skal anvendes til in-ternetpsykiatri.Målsætning med initiativet
Formålet med demonstrationsprojektet er at afprøve brugen af internetbaseret psykiatriskbehandling på patienter med let til moderat grad af depression. Den internetbaserede be-handling muliggør, at patienten ikke er afhængig af at befinde sig i fysisk nærhed af behand-lingsstedet, og behandlingen er endvidere tidsuafhængig. Det skaber en stor fleksibilitet tilfordel for både patienter og behandlere.Erfaringer fra udlandet viser, at den internetbaserede behandling kan nå en gruppe af pati-enter, der ellers ikke henvender sig til praktiserende læge og indgår i et behandlingsforløb.Der findes ingen præcise tal for hvor mange patienter, der lider af depression, men detestimeres at være ca. 250.000. Heraf skønnes det, at 30 pct. slet ikke modtager behandling20.Initiativet skal således sikre, at behandling når ud til en gruppe af patienter, der ikke modta-ger behandling eller alternativt kommer senere i gang med et behandlingsforløb. Samtidigforventes tilbuddet at øge behandlingskapaciteten til målgruppen i kraft af en mere optimaludnyttelse af behandlingsressourcerne. Samlet set vil dette medføre en række samfunds-økonomiske gevinster som fx reducerede udgifter til sygefravær. Sidstnævnte vurderes atvære betydelig for gruppen.Tidlig opsporing har endvidere god effekt på helbredelsen. Chancerne for helbredelse for-ringes markant, hvis sygdommen opdages og behandles for sent, og behandlingen bliverdermed dyrere og vanskeligere. Samtidig fører psykisk sygdom til et overforbrug af somati-ske sundhedsydelser, som kunne være undgået.Svenske erfaringer med internetpsykiatri (internetpsykiatri.se) viser en markant større be-handlingskapacitet, hvor op til fire gange så mange patienter kan behandles for de sammepenge sammenlignet med konventionel terapi.Der er desuden evidens for, at internetbaseret terapi er lige så effektiv som konventionelkognitiv adfærdsterapi. Med et internetpsykiatrisk behandlingstilbud er der således potentia-le for bedre udnyttelse af de ressourcer, der i dag anvendes på behandling af let til moderatdepression.
20
Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet, debatoplæg fra Danske Regioner, marts 2009
29
Målet med projektet er dels at teste et organisatorisk setup, hvor patienten selv skal tilmeldesig behandlingen og visitationen er videobaseret. Dels er det en afprøvning af et behand-lingsmæssigt koncept, der endnu ikke er afprøvet i en dansk kontekst.Såfremt der opnås positive erfaringer fra demonstrationsprojektet, har initiativet potentialetil at blive udbredt på landsplan.Beskrivelse af initiativet
Internetpsykiatri – også kaldet internetbaseret adfærdsterapi - er en relativt ny behandlings-form, som blandt andet er implementeret med stor succes i Sverige og England. Den rettersig mod patienter med depression og angst.Ved internetpsykiatrisk behandling modtager patienter behandling via et elektronisk be-handlingsprogram på internettet. Udgangspunktet er, at borgeren selv opsøger og meldersig til behandlingen. Ligeledes er det også en mulighed for almen praksis at henvise patien-ter til internetbaseret psykiatrisk behandling.Herefter er forløbet som følger:•Borgeren gennemfører en til screeningstest, der findes på behandlingstilbuddetshjemmeside i et sikret miljø (evt. indgang via sundhed.dk).•En speciallæge i psykiatri gennemgår screeningstesten, og borgeren kontaktes medhenblik på en forundersøgelse. Målet er, at forundersøgelsen er videobaseret.•Såfremt patienten lever op til inklusionskriterierne igangsættes den internetbaseredebehandling.•Behandlingen er baseret på kognitiv adfærdsterapi og varer ca. 10 – 12 uger.•Patienten støttes undervejs i behandlingen via e-mail.•Ved gennemført behandlingsforløb afholdes afslutningssamtale.•Evt. yderligere skriftlig opsamling efter 6 måneder (endnu uafklaret, men vil værehensigtsmæssigt med henblik på vurdering af effekten af behandlingen på længeresigt).•Medicinsk behandling iværksættes efter behov hos egen læge.Projektet bliver funderet på psykiatrisk afdeling i Odense, hvor det evt. vil blive etableret itilknytning til et kommende telepsykiatrisk center.Projektet vil blive evalueret med særligt fokus på den organisatoriske del, herunder hvordaninternetpsykiatri passer ind i en dansk kontekst, visitation og patientflow. Det skal ligeledesevalueres på de kliniske og økonomiske effekter af behandlingen.Den primære målgruppe for projektet er patienter med let til moderat depression bosid-dende i Region Syddanmark og eventuelt patienter fra Region Midtjylland.De internationale erfaringer viser dog, at det er vanskeligt at afgrænse målgruppen på lidel-sens sværhedsgrad. Patienter med moderat til svær depression udelukkes derfor ikke somudgangspunkt fra behandlingen, men er sekundær målgruppe i projektet.
30
Økonomi og gevinster
Målgruppen behandles i dag typisk hos enten praktiserende læge eller praktiserende psyko-loger. Den største forventede ressourcebesparelse ligger derfor hos de praktiserende lægerog i form af reduceret medfinansiering af psykologbehandling. Der forventes omvendt etøget ressourceforbrug i den regionale behandlingspsykiatri, der varetager den internetbase-rede behandling. Medfinansiering af psykologbehandling har indtil nu kun omfattet alders-gruppen 18-37 år med let til moderat depression. Der er i SATS-puljeaftalen for sundheds-området i 2012-2015 aftalt, at ordningen evalueres, og aldersgrænsen ophæves, hvorvedudgifter til medfinansiering af psykologbehandling forventes at stige.Besparelsen i den primære sundhedssektor (praktiserende læger, offentligt tilskud til psyko-loger) forventes at overstige merudgiften i behandlingspsykiatrien ved behandlingen. Der-med vil der være en samfundsøkonomisk nettogevinst ved gennemførelse af projektet, nårman ser alene på ressourceudnyttelsen i sundhedsvæsenet.Yderligere er der en forventning om en samfundsøkonomisk gevinst ved at nå en gruppepatienter, der i dag ikke modtager behandling eller kommer senere i behandling end hvadder er hensigtsmæssigt for sygdommens udvikling. Det kan betyde, at en større gruppeborgere vil kunne sikres kortere sygemeldinger og tidligere tilbagevenden eller fastholdelsepå arbejdsmarkedet.En væsentligt samfundsøkonomisk gevinst ved at få flere behandlet er således, at det redu-cerer udgifter andre steder i samfundet. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøudarbejdede i 2010 ”Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde”.Her anslås det, at de samlede direkte og indirekte samfundsmæssige omkostninger vedmentale helbredsproblemer i Danmark årligt er 55 mia. kroner. De direkte omkostninger tilbehandling udgør kun godt 10 pct. Omkostningerne består derudover af udgifter til før-tidspensionering, langvarigt sygefravær og nedsat individuel produktivitet. Hertil kommer,at mentale helbredsproblemer har betydelige personlige konsekvenser i form af nedsat livs-kvalitet og nedsat funktions- og arbejdsevne. En af anbefalingerne er tidlig opsporing ogbehandling, og internetpsykiatri kan understøtte dette.Målgruppen for demonstrationsprojektet er personer, der selv har tilmeldt sig forløbet, ogdet må antages, at gruppen dermed er højt motiveret for behandling Det vil formentlig giveen lavere frafaldsprocent i behandlingsperioden.Den eksisterende ordning på psykiatriområdet (mangler afklaring af om der er ændringerfra 2011-2012) med mulighed for henvisning med tilskud af personer med let til moderatdepression til behandling hos praktiserende psykologer er meget omkostningstung for regi-onerne. Såfremt internetpsykiatri kan reducere udgifterne til behandling af let til moderatdepression marginalt, er der en stor økonomisk gevinst for regionerne.Antallet af patienter med let til moderat depression er stigende. De nyeste tal fra RegionSyddanmark viser en stigning i antallet af patienter i perioden 2009-2011 fra 4.907 til 6.452patienter, som har fået henvisning fra egen læge til psykologbehandling. Det har medført enstigning i udgifterne på tre mio. kr. pr. år i samme periode. De regionale udgifter til be-handling af patientgruppen i Region Syddanmark var i 2011 på 17,5 mio. kr. Patienternes
31
egenfinansiering estimeres til at udgøre 26,3 mio. kr., og således har den samlede sam-fundsøkonomiske udgift til psykologbehandling været 43,8 mio. kr.I Sverige er der gennem en årrække høstet erfaringer med internetbaseret psykiatri. Ifølgede svenske erfaringer kan en behandler klare op til fire gange så mange patienter via inter-netbaseret behandling sammenlignet med den vanlige behandling.De samlede omkostninger i projekt er 5,0 mio. kr.,jf. tabel 6.Tabel 6
Udgiftsoverslag, 2012-niveau (mio. kr.).
2012Systemomkostninger inkl. vedligeholdDriftsomkostningerEvalueringSamlet omkostning0,20,2-0,4
20131,41,4-2,8
20140,21,10,51,8
I alt1,82,70,55,0
Tabel 7viser de estimerede udgifter og gevinster i projektet. Der er breakeven i år 5. Der erikke indregnet afledte gevinster som fx besparelser på overførselsindkomster og dagpenge.Tabel 7
Projektbalance internetpsykiatri (mio. kr.)
2012Estimerede gevinsterEstimerede udgifterNettoprovenuSummeret økonomisk balance00,4-0,4-0,4
20130,82,8-2,0-2,4
20141,71,8-0,1-2,5
20151,901,9-0,6
20161,901,91,3
Projektets samlede projektomkostninger på 5,0 mio. kr. finansieres af Fonden for Vel-færdsteknologi.Organisering
Projektet er organiseret i regi af Danske Regioner som et tværregionalt demonstrationspro-jekt til etablering af yderligere erfaringer med internetbaseret psykiatrisk behandling.Region Syddanmark er projektejer og har ansvar for projektgennemførelse og evaluering.Det er under overvejelse at samarbejde med Region Midtjylland, så også patienter fra Regi-on Midtjylland kan deltage i projektet.I forbindelse med udvikling og driften af projektet etableres en tværregional styregruppe.Projektet rapporterer til Fonden for Velfærdsteknologi og afrapporterer fremdrift og resul-tater i henhold til fondens rammer for udmøntning af tilskud.
32
Proces for implementering
Procesplan for initiativet fremgår aftabel 8.Tabel 8
Projektplan for internetbaseret psykiatri
DatoPrimo juni 2012August-september 2012Oktober 2012November 2012 – juni 2013Juli 2013 – juli 2014Juli 2013 – oktober 2014Juli 2014 - oktober 2014
AktivitetFrist for fremsendelse af ansøgning til Fonden forVelfærdsteknologiEndelig ansøgning til Fonden for VelfærdsteknologiGodkendelse af ansøgningUdviklingsfase: Udarbejdelse af teknisk brugerflade,og fagligt behandlingsmæssigt indhold.DriftsfaseIndsamling af data og evaluering af projektEvt. overgang til ordinær drift og national udbredel-se
Ovenstående tidsplan er foreløbig. Blandt andet afhænger tidspunktet for igangsættelse afudviklingsfase af den endelige godkendelse af ansøgningen for demonstrationsprojektet.Ligeledes afhænger tidsplanen af, om der i udviklingsfasen skal etableres en teknisk bruger-flade, eller der kan tages udgangspunkt i en eksisterende brugerflade.
33
Bilag 1: Samlet tidsplanTabel 9
Tidsplan for enkeltinitiativerne i handlingsplanen
InitiativInitiativ 1Initiativ 2Initiativ 3Initiativ 4Initiativ 5
NavnKlinisk integreret hjemmemonitoreringHjemmemonitorering af KOL-patienter i RegionNordjyllandNational implementering af telemedicinsk sår-vurderingDemonstration og udbredelse af telepsykiatriDemonstration af internetpsykiatri
Startdato1. april 20121. juni 20111. september 20121. oktober 20121. august 2012
Slutdato1. april 20141. december 201431. august 201531. december 201431. oktober 2014
34
Bilag 2: Samlet oversigt over fordeling af finansiering og potentiale
Tabel 10
Oversigt over fordeling af handlingsplanens finansiering (ekskl. egenfinansiering) og potentiale
Initiativtitel
Projektejer
Finansieringsbidragfra handlingsplanen,mio. kr. (samlet ud-gift i parentes)33,4 (82,721)11,0 (53,422)30,0 (30,023)1,4 (1,4)5,0 (5,0)
Estimeret potentia-le årligt potentialeefter indfasning
Klinisk integreret hjemmemonito-reringHjemmemonitorering af KOL-patienter i Region NordjyllandUdbredelse af telemedicinsk sår-behandlingDemonstration og udbredelse aftelepsykiatriDemonstration af internetpsykiatri
Region Hovedsta-den/MidtRegion NordjyllandMedcomMedcomRegion Syddanmark
38 årsværk72 årsværkCa. 600 års-værk24/330 mio. kr.1 årsværk4 årsværk
2122
Projekt- og driftsudgifter i hele projektperiodenProjekt- og driftsudgifter i hele projektperioden23Den samlede projektomkostning kvalificeres i initiativets første fase24Ved gennemsnitlig årsløn på 500.000 kr.
35
