Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12
SUU Alm.del Bilag 421
Offentligt

REGERINGEN / KL /DANSKE REGIONERAUGUST 2012NATIONAL HANDLINGSPLANFOR UDBREDELSE AF TELEMEDICIN– KORT FORTALT

TELEMEDICIN– EN NØGLE TIL FREMTIDENSSUNDHEDSYDELSER

TELEMEDICIN – EN NØGLE TILFREMTIDENS SUNDHEDSYDELSERHANDLINGSPLANEN MED TRE HOVEDOMRÅDERUDGANGSPUNKTET:STORE UDFORDRINGER FOR SUNDHEDSVÆSENETUDGANGSPUNKTET:NYE MULIGHEDER MED TELEMEDICINETABLERING AF BEDRE RAMMER FOR TELEMEDICININITIATIV 1:KLINISK INTEGRERET HJEMMEMONITORERINGINITIATIV 2:HJEMMEMONITORERING FOR KOL-PATIENTERI REGION NORDJYLLANDINITIATIV 3:DEMONSTRATION OG UDBREDELSEAF TELEPSYKIATRIINITIATIV 4:DEMONSTRATION AF INTERNETPSYKIATRIINITIATIV 5:UDBREDELSE AF TELEMEDICINSK SÅRVURDERINGTIL ALLE REGIONER OG KOMMUNERVIL DU VIDE MERE

3467810

1213

1415

TELEMEDICIN– EN NØGLE TILFREMTIDENS SUNDHEDSYDELSERTelemedicin er en af nøglerne til at åbne døren til fremtidens sundheds·ydelser. Danmark er allerede nu blandt de lande i verden, der er længstmed at bruge telemedicin til at løfte de demografiske og økonomiskeudfordringer, Danmark og andre lande står overfor i de kommende år.Telemedicinske løsninger er de seneste år blevet afprøvet i pilotprojekterforskellige steder i Danmark. Erfaringerne viser, at telemedicin kan udnyttesmere intensivt til at forny og effektivisere den offentlige service, behandlingog pleje. Og teknologierne giver samtidig mulighed for øget kvalitet ibehandlingen og større tilfredshed blandt patienterne.Med den nationale handlingsplan ønsker regeringen, kommuner og regionerat sætte endnu mere fart på udbredelsen af de telemedicinske løsninger,vi ved virker. De første skridt tages allerede hen over sommeren 2012.Der er i alt afsat 80 mio. kroner til hel eller delvis finansiering af handlings·planens initiativer. Dertil kommer et betydeligt bidrag fra regioner ogkommuner. Handlingsplanen er et initiativ i den fællesoffentlige digitalise·ringsstrategi 2011·2015. Resultaterne af planen vil indgå i arbejdet meden kommende digitaliseringsreform af velfærdsområderne.

TELEMEDICIN – EN NØGLE TIL FREMTIDENS SUNDHEDSYDELSER

HANDLINGSPLANENSTRE HOVEDOMRÅDERUDGANGSPUNKTET:STORE UDFORDRINGER– NYE MULIGHEDERNye behandlingsformer, en aldrende befolk·ning og et stigende antal borgere medkroniske lidelser lægger pres på ressourcerne.Ny telemedicinsk teknologi og nye arbejds·gange kan ruste sundhedssystemet –sygehusene, den kommunale pleje og depraktiserende læger – til at løfte opgavernemere effektivt fremover. Men det kræver, atvi får erfaring med veldokumenteredetelemedicinske løsninger i drift i stor skala,der involverer flere regioner og kommunereller inkluderer et stort antal patienter.

BEDRE RAMMERFOR TELEMEDICINDer skal skabes bedre rammer fortelemedicin.Myndighederne skal nemt kunne indhenterelevante erfaringer og resultater, der eropnået med konkrete telemedicinskeløsninger. Nye fælles koncepter for evalueringaf telemedicinske projekter og af deresresultater skal hjælpe myndighederne tilhurtigere at komme i gang med at bruge degode, effektive løsninger. Og fælles nationalestandarder for sundheds·it skal sikre, at nyetelemedicinske løsninger udvikles på enmåde, så systemerne kan arbejde sammenpå tværs.

VEJE TILUDBREDELSEVi skal modne telemedicinske løsninger medstærkere evalueringer og udbrede de bedsteløsninger i stor skala og på tværs af sektorer.Fem konkrete initiativer (se grafik) skal derforafprøve og udbrede konkrete telemedicinskeløsninger i større eller mindre skala. Påbaggrund af projekternes resultater vil detvære muligt at fastsætte videre mål forudbredelsen af telemedicinske løsninger.

TELEMEDICIN – EN NØGLE TIL FREMTIDENS SUNDHEDSYDELSER

BEDRE RAMMERFOR TELEMEDICIN• eferencearkitekturer og standarderR• ælles koncepter for evalueringF

UDGANGSPUNKTET:STORE UDFORDRINGER– NYE MULIGHEDER• dfordringer for sundheds-Uvæsenet• Muligheder med telemedicin

• verblik over telemedicinske Oteknologier og løsninger i brug

VEJE TIL UDBREDELSE– 5 INITIATIVER• linisk integreret Khjemmemonitorering• jemmemonitorering Hfor KOL·patienter• elepsykiatriT• nternetpsykiatri I• ational udbredelse afNtelemedicinsk sårvurdering

TELEMEDICIN – EN NØGLE TIL FREMTIDENS SUNDHEDSYDELSER

UDGANGSPUNKTET:STOREUDFORDRINGERFOR SUNDHEDSVÆSENETDet er nødvendigt at levere sundheds·ydelserne smartere end i dag. De årgange,der forlader arbejdsmarkedet i disse år, erstore og bliver afløst af mindre generationeraf unge. Færre skal altså tage sig af flere.Det betyder også, at der bliver færre til atbetale sygehusene, ældreplejen, udgifternetil de praktiserende læger mv.Da risikoen for at få en kronisk sygdomstiger med alderen, betyder et stigende antalældre, at antallet af borgere med kroniskesygdomme vil stige. Det anslås, at ca. 1,8 mio.danskere i dag har én eller flere kroniskesygdomme såsom diabetes eller kroniskobstruktiv lungesygdom (KOL). Det øgerefterspørgslen efter offentlig service tilblandt andet sundhed og stiller krav om, atopgaveløsningen nytænkes, så vi får mereud af de ressourcer, der allerede i daganvendes på området.Handleplanen understøtter og udbrederproduktivitetsforbedrende telemedicinskeinitiativer og sætter en retning for denløbende modernisering af sundhedsvæsenet.

ERFARINGER MED STORSKALAErfaringer fra pilotprojekter peger på, atopgaverne kan løses mere effektivt og forfærre midler med telemedicin. Men dermangler systematisk indsamlede ogdokumenterede erfaringer med telemedicin·ske storskalaløsninger, der har fungeret i driftover længere tid. Ikke mindst, fordi telemedi·cinsk understøttet behandling tit udfordrergængse måder at organisere arbejdet på.Derfor iværksætter vi nu fem konkretetelemedicinske initiativer: klinisk integrerethjemmemonitorering; hjemmemonitoreringfor KOL·patienter; telepsykiatri; internet·psykiatri; og national udbredelse aftelemedicinsk sårvurdering (se s. 10·14).

FORMÅL MED DE FEM INITIATIVERInitiativerne skal sikre:1. at telemedicinske løsninger afprøves istorskala (dvs. på mange patienter, medmange involverede medarbejdere og påtværs af sektorer). Det skal på sigt bidragetil, at telemedicinske løsninger udbredesnationalt.2. at telemedicin afprøves på områder isundhedsvæsenet, hvor vi ikke har megendokumenteret erfaring med brug af dennebehandlingsmåde. Telemedicinskeløsninger skal modnes gennem stærkereevalueringer.

Initiativerne vil give erfaring med, hvilkeeffekter telemedicin har på behandlings·resultaterne, kvaliteten af ydelsen,arbejdsgangene, de økonomiske incita·mentsstrukturer samt de opgave· ogbyrdemæssige forskydninger mellemregioner og kommuner. Samtidig skalinitiativerne afdække og løse juridiske ogtekniske udfordringer, som telemedicinskbehandling evt. kan afstedkomme.

INDEKS 2012FIGUR 1:BEFOLKNINGSFREMSKRIVNING 2015-2040200150100500

Grafen illustrerer befolkningsudviklingen indek·seret frem til 2040 (2012 = indeks 100). Søjlerneviser, at den unge befolkningsgruppe og denarbejdsdygtige del af befolkningen omtrentholder sig på samme niveau fra 2012 frem til2040. Derimod stiger den ældre del af befolk·ningen kraftigt med hele 84 pct.Kilde: Danmarks Statistik

20120-19 år

2020

203020-69 år70+

2040

TELEMEDICIN – EN NØGLE TIL FREMTIDENS SUNDHEDSYDELSER

NYE MULIGHEDERMED TELEMEDICIN

Der ligger potentielt store gevinsteri at udnytte de digitale muligheder til atløse kerneopgaverne i sundhedssystemetpå nye og smartere måder.Høj kvalitet i behandlingen kræver ikkenødvendigvis et fysisk møde. Telemedicinskeløsninger som videokonference, udvekslingaf digitale billeder og monitorering afpatienten i eget hjem kan i mange tilfældegive samme eller højere behandlings· oglivskvalitet for færre ressourcer.Velfungerende telemedicinske løsningergavner borgerne, som kan blive hjemme itrygge rammer frem for at tage på sygehusettil hyppige, men ofte simple kontroller.Samtidig forventes det at reducere sund·hedsudgifterne.

VELTILRETTELAGTE TELEMEDICINSKELØSNINGER KAN GIVE:Bedre og mere sammenhængendepatientforløbTættere koordinering mellem denpraktiserende læge, den kommunalepleje og sygehusene giver øget kvalitetog sikkerhed i behandlingen.Mere individuelt tilrettelagtehandling og selvhjulpne patienterPatienten får indsigt i sin sygdom ogbedre muligheder for at deltage aktivti sin behandling.Faglig udvikling af medarbejdernepå tværs af sektorerNye måder at løse opgaverne og fagligsparring med eksperter i andre dele afsundhedsvæsenet giver medarbejdernestyrkede kompetencer og mere interes·sante job.Økonomiske gevinsteri kommuner og regionerMere fleksible og effektive måder atorganisere arbejdet i sundhedsvæsenetgiver færre sygehusindlæggelser, ambulantekontroller og hjemmeplejebesøg.

Danmark har allerede etableret en national infra-struktur for teletolkning på sundhedsområdet,som kan benyttes af alle regioner og kommuner.Handlingsplanens indsatser vil bl.a. tage udgangs-punkt i de tekniske og organisatoriske løsninger, derallerede er afprøvet og etableret med godt resultat.

TELEMEDICIN – EN NØGLE TIL FREMTIDENS SUNDHEDSYDELSER

ETABLERING AFBEDRE RAMMERFOR TELEMEDICINDet er nødvendigt at skabe stærkererammer, hvis udbredelsen af telemedicinskeløsninger skal ske i et højere tempo.National Sundheds·it (NSI) under Ministerietfor Sundhed og Forebyggelse er overordnetansvarlig for, at der de kommende år bliverskabt bedre rammer for telemedicin iDanmark. Det vil sige:non·profit virksomhedssammenslutning.Dermed vil indsatsen i Danmark både tageafsæt i og bidrage til at udvikle internationaltsamarbejde om sammenhæng og standarderpå feltet.

OVERBLIK OVERTELEMEDICINSKE LØSNINGERDer skabes et samlet og systematisk overblikover hvilke telemedicinske teknologier, deranvendes i Danmark, og hvor de anvendes.Der skabes et årligt opdateret overblik overteknologiske trends samt produkter, deranvendes med succes i andre dele af verden.– Det vil give mulighed for, at organisationer,der ønsker at anvende telemedicin, kan findeandre aktører med lignende problemstillingerog dermed hurtigere komme i gang ved atgenbruge allerede etablerede løsninger.

FÆLLES MODELLERFOR EVALUERINGMere systematisk registrering af de kliniske,organisatoriske og økonomiske effekter vedtelemedicin giver et bedre sammenlignings·grundlag, når man skal vurdere teknologier.Der skabes derfor en ny gradueret model foreffektvurdering af telemedicinske koncepterog løsninger.– Hvis den telemedicinske løsning ikkemarkant ændrer processer og praksis forbehandlingen, skal løsningen som hoved·regel blot gennemgå samme teknologi·vurdering som andre medicinske teknologier.Ved markante ændringer skal løsningenigennem en mere omfattende evaluering.Den graduerede model skal anerkendes ogbenyttes af relevante aktører i sundheds·væsenet.

REFERENCEARKITEKTUREROG STANDARDERDer skal udarbejdes fælles nationalereferencearkitekturer og standarder ogstandarder for sundheds·it, der understøtteranvendelse af telemedicinske løsninger.– Fælles standarder er en forudsætning for,at aktører i regionerne, kommunerne oghos de praktiserende læger kan opsamleog dele data mellem sig. Det sikrer også, atnye telemedicinske løsninger bliver udviklet,så de teknisk er kompatible med eksisteren·de it·systemer på sygehuse, i kommunerneog hos de praktiserende læger. Reference·arkitekturer udarbejdes i tæt dialog medContinua Health Alliance, en international

TELEMEDICIN – EN NØGLE TIL FREMTIDENS SUNDHEDSYDELSER

I England monitorerer man”telehealth”·udbredelsen. Detgiver et opdateret overblik overbrugen af telemedicin og overde tilgængelige teknologier.

TELEMEDICIN – EN NØGLE TIL FREMTIDENS SUNDHEDSYDELSER

IN IT I ATI V 1

KLINISK INTEGRERETHJEMMEMONITORERING2.000 borgere deltager i Danmarks hidtilstørste tværsektorielle projekt om hjemme·monitorering, der løber fra 2012·14. Vedhjælp af telemedicin vil patienter med KOL,diabetes eller inflammatoriske tarmsygdom·me og gravide med og uden komplikationerblive monitoreret i eget hjem. Den ambitiøsesatsning skal give dokumenterede erfaringermed at benytte en fælles teknisk løsning tilhjemmemonitorering af forskellige patient·grupper og sikre sammenhængende behand·lingsforløb på tværs af sektorer.undgår de indlæggelse eller hyppige kontrol·ler på hospitalet.De registrerede data og patienternesbehandlingsplaner samles i en fællesdatabase, som leverer data til sundheds·personalet i alle sektorer i deres egnesystemer. Sundhedspersonalet holder øjemed informationerne og kontakter patienten,hvis de mener, det er nødvendigt – fx hvismedicineringen skal ændres. Systemet giverogså mulighed for videokonsultationermellem patienten og sundhedspersonalet.Patienterne støttes i behandlingen i dereseget hjem. Det skaber tryghed og forebyggerunødvendige indlæggelser og ambulantebesøg. Patienterne har desuden mulighedfor at se deres behandlingsplaner, finderelevant informationsmateriale og bookeaftaler via sundhed.dk. Det skal styrke deresmuligheder for at tage vare på eget helbred.

GODE PATIENTFORLØBKRÆVER SAMARBEJDEPatienter fra projektets fem patientgrupperhar mange kontakter til sundhedsvæsenet ogevt. den kommunale hjemmepleje i forbindel·se med behandling, kontrol og rehabilitering.Det kræver derfor hyppig kommunikationog koordination mellem den enkelte patient,sygehuset, den praktiserende læge ogkommunen.Patienterne, der indgår i projektet, fårit·udstyr med hjem, så de kan måle ogregistrere relevante data. Fx måler ogregistrerer de gravide deres blodtryk, vægtog æggehvidestoffer i urinen. Dermed

PÅ VEJ MOD EN NATIONALINFRASTRUKTUR FOR TELEMEDICINDen tekniske løsning vil så vidt muligt bliveintegreret med den eksisterende it·infra·struktur på sundhedsområdet, såsomelektroniske patientjournaler, sundhed.dk mv.

Dermed kan en trinvis videreudvikling af dennationale it·infrastruktur til understøttelseog udbredelse af telemedicinsk behandlingog virtuelle konsultationer til flere patient·grupper begynde.Desuden bidrager initiativet til NationalSundheds·it’s arbejde med at fastlæggenationale standarder og referencearkitekturfor telemedicin (se s. 8). Og teknologiernevil på sigt kunne udbredes over hele landet.

>>>>>Hvis løsningen udbredes til alle patienterfra de fem patientgrupper i hele landet,er det på det foreliggende grundlag vurde-ringen, at det kan reducere de offentligesundhedsudgifter med ca. 800 mio. kr. årligt.

TELEMEDICIN – EN NØGLE TIL FREMTIDENS SUNDHEDSYDELSER

I N I T I AT IV 2

HJEMMEMONITORERINGFORKOL-PATIENTERI REGION NORDJYLLAND1.440 nordjyske patienter med KOL i sværeller meget svær grad skal over de næsteto år behandles telemedicinsk. Dermedindfører Region Nordjylland for første gangi Danmark hjemmemonitorering i den dagligedrift i hele regionen. Det betyder, at de 11kommuner, alle praktiserende læger og allerelevante patienter i målgruppen indgår.Det giver vigtig ny viden om hjemmemonito·rering i drift i stor skala, så løsningen evt.kan udbredes til hele landet og til andrekroniske patientgrupper.Patienterne skal dagligt eller ugentligtforetage helbredsmålinger – fx af dereslungekapacitet og iltmætning i blodet.Dermed får både patienten og sundheds·personalet viden om sygdommens udvikling.Informationerne bliver opsamlet i en fællesdatabase, som alle relevante sundheds·professionelle aktører på sygehuset, hosden praktiserende læge og i kommunen haradgang til via deres it·systemer (fx elektro·niske patientjournaler og omsorgssystemer).Kommunen har som udgangspunkt ansvaretfor at overvåge indkomne data og evt.involvere sygehuset eller egen læge, hvisde skønner, det er nødvendigt. Patienten ogde pårørende har adgang til patientens datavia sundhed.dk.

VIDEN OM HELBRED INVOLVERERPATIENTENPatienter med KOL i svær eller meget sværgrad har mange kontakter til sundheds·væsenet og den kommunale hjemmeplejei forbindelse med behandling, kontrol ogrehabilitering. De har generelt flere sygehus·indlæggelser om året, men de har vanskeligtved at deltage i den efterfølgende rehabilite·ring og genoptræning. Det gør det sværtfor patienterne at håndtere deres sygdom,fastholde deres fysiske funktionsniveau ogopdage forværringer i tide.Nu får KOL·patienterne i Nordjylland it·udstyr i deres hjem, der skal understøttepleje, behandling og aktiv patientinvolvering.

GENBRUG OG NYUDVIKLINGAF IT-LØSNINGERProjektet bruger den samme tekniskeinfrastruktur og evalueringskoncepter somi ’Klinisk integreret hjemmemonitorering’(se s. 10). Det giver flere erfaringer med dentekniske løsning (eksisterende nationaledatasæt, infrastruktur og standarder).Projektet giver også viden om fordele ogulemper ved hjemmemonitorering afalle relevante patienter i en hel regionskronikergruppe.

Projektet udvikler desuden nye generiskeit·løsninger, som potentielt vil kunne brugestil patienter med andre kroniske sygdomme.Desuden etableres nye organisationsmodel·ler, nye arbejdsgange og en ny arbejds· ogansvarsfordeling, som fastlægger hvilkenoffentlig instans, der har ansvaret for athandle på et givent tidspunkt.

>>>>>Løsningen forventes fuldt udrullet i 2016i Region Nordjylland, der forventer at kunnereducere sundhedsudgifterne med ca.32 mio. kr. årligt – med samme eller højerepatienttilfredshed. Hvis evalueringener positiv, vil løsningen derefter kunneudbredes til resten af Danmark.

TELEMEDICIN – EN NØGLE TIL FREMTIDENS SUNDHEDSYDELSER

IN IT I ATI V 3

DEMONSTRATION OGUDBREDELSE AFTELEPSYKIATRIVideokonference mellem medarbejderne ipsykiatrien skal give bedre behandlingsforløbfor voksne psykiatriske patienter. 10·20 pct.af den danske befolkning skønnes på etgivent tidspunkt at lide af en psykisksygdom.Psykiatrien i Danmark er organisatoriskdelt mellem regionerne og kommunerne.Regionerne varetager psykiatrisk behandling(herunder medicinering og samtaleterapi).Det foregår både på specialiserede afdelingerpå hospitalerne og i de distriktspsykiatriskeafdelinger uden for sygehusene, hvorborgerne behandles ambulant (dvs. udenindlæggelse). Kommunerne varetagersocialpsykiatriske opgaver. Det foregår bl.a.i bosteder samt på aktivitets· og værestederfor sindslidende.I behandlingen af voksne med psykiskelidelser satser man i stigende grad på,at behandlingen både foregår ambulanti borgerens nærmiljø, og at behandlingenbliver mere specialiseret – dvs. målrettetden specifikke psykiske lidelse. Det giverden bedste behandling for borgeren. Mendet skaber samtidig en udbredt mangel påspeciallæger, da der kan være store afstandemellem de specialiserede afdelinger påsygehusene og de lokalt placerede psykiatri·ske tilbud.trien løbende kan holde kontakt med enindlagt patient uden at skulle bruge lang tidpå transport. Og medarbejdere fra distrikts·psykiatrien skal fremover deltage virtuelt,når en sygehusafdeling holder udskrivnings·samtale med en psykiatrisk patient.Samarbejdet mellem de regionale ogkommunale tilbud kan styrkes ved hjælp afvideokonference. Indlagte patienter på devoksenpsykiatriske sygehusafdelinger ogmedarbejderne på det kommunale bosted(hvor patienten bor, når han eller hun ikkeer indlagt) vil derfor visse steder i landetafprøve videokonference. Afprøvningenvil foregå i fem regioner og med udvalgtebosteder. Det skal give vigtige erfaringermed virtuelt samarbejde på tværs af sektorer,der endnu ikke har brugt telemedicin i storudstrækning.>>>>>Den økonomiske effekt af initiativet ersparet transporttid, når medarbejdere fra dedistriktspsykiatriske enheder gennemførerudskrivningskonferencer via video med depsykiatriske afdelinger frem for ved fysiskfremmøde på afdelingen.

VIDEOKONFERENCE OG TELEPSYKIA-TRISK SAMARBEJDE PÅ TVÆRSFra efteråret 2012 indføres videokonferenceog virtuelt samarbejde mellem alle devoksenpsykiatriske afdelinger på sygehuseneog de distriktspsykiatriske afdelinger i allefem regioner. Det betyder, at specialistersåsom psykiatere kan bruge deres tid mereeffektivt og undgå transport. Videokonfe·rence kan desuden medvirke til, at opgave·løsningen flyttes fx fra højt specialiseredeafdelinger på sygehusene til mindre speciali·serede sengeafdelinger og socialpsykiatrieni kommunerne. Det er billigere for samfundet.Videokonference skal bruges til dagligemorgenmøder, hvor personale fra sygehusetog distriktspsykiatrien gennemgår allefælles patienter, og til de månedligeafdelingskonferencer om fælles patienter.Videokonference skal også bruges, såkontaktsygeplejersken fra distriktspsykia·

TELEMEDICIN – EN NØGLE TIL FREMTIDENS SUNDHEDSYDELSER

I N I T I AT IV 4

DEMONSTRATIONAFINTERNETPSYKIATRIRegion Syddanmark afprøver fra efteråret2012, om psykiatrisk behandling via et onlineit·program kan hjælpe borgere med depres·sion. Det skønnes, at ca. 250.000 danskerelider af depression, hvoraf ca. 30 pct. slet ikkemodtager behandling. Regionernes udgiftertil behandlingen af patienter med let tilmoderat depression er steget markant påblot få år. Samtidig er der mangel påspeciallæger i psykiatrien, og det er forvent·ningen, at manglen bliver større i de kom·mende år.Tidlig behandling for depression gavner bådeborgerne og samfundsøkonomien. Det øgerchancerne for helbredelse og giver højerelivskvalitet. Samtidig reducerer det udgifter·ne til sygefravær, sikrer fastholdelse påarbejdsmarkedet og forebygger, at borgerenspsykiske sygdom fører til et overforbrug afandre sundhedsydelser.

GODE INTERNATIONALEERFARINGERSverige og England har gode erfaringer medinternetpsykiatri, dvs. behandling via etelektronisk specialudviklet it·program påinternettet. Foreløbige resultater viser, atinternetpsykiatri giver lige så gode behand·lingsresultater for borgere med depression ogangst som traditionel terapi ansigt·til·ansigt.Derfor afprøves internetpsykiatri for borgeremed let til moderat depression nu for førstegang i Danmark. Projektet tester over to åren organisering, hvor patienten selv opsøgerog melder sig til behandlingen. Den prakti·serende læge kan også henvise patienter tilinternetbaseret psykiatrisk behandling.Borgeren gennemfører en screeningstest,der findes på behandlingstilbuddets hjemme·side i et sikret miljø (evt. via sundhed.dk).En speciallæge i psykiatri fra OdenseUniversitetshospital gennemgår screenings·testen og sikrer, at patienten lever op tilkriterierne for deltagelse. Behandlingen kaniværksættes umiddelbart og hurtigt derefter.

BEHANDLING FOR FLEREMED INTERNETPSYKIATRIBehandlingen er baseret på kognitiv adfærds·terapi og varer ca. 10·12 uger. Patientenstøttes undervejs i behandlingen via e·mailaf en psykiater. Om nødvendigt kan terapiensuppleres med medicinsk behandling. Nårbehandlingsforløbet er gennemført, afholdesen afslutningssamtale.Behandlingen kan foregå i trygge rammeri borgerens eget hjem, når det passerborgeren selv. Erfaringerne viser, at deninternetbaserede behandlingsform dermednår en gruppe af patienter, der ellers ikkeville få behandling eller alternativt kommerfor sent i gang .>>>>>Ved brug af internetpsykiatri kan der– for de samme midler – behandles optil fire gange flere borgere end ved konven-tionel behandling.

TELEMEDICIN – EN NØGLE TIL FREMTIDENS SUNDHEDSYDELSER

I N I T I ATI V 5

UDBREDELSE AF TELEMEDICINSKSÅRVURDERINGTIL ALLE REGIONER OG KOMMUNER35·40.000 borgere anslås at have sår påfødder eller ben som følge af enten diabeteseller dårlig venefunktion. Sårene helerlangsomt og risikerer at give alvorligekomplikationer, der i værste fald kan føretil amputation. Ét sår kræver ofte mangebehandlinger, før det er helet, bl.a. fordipatientens bagvedliggende sygdom ikkeforsvinder.1. september 2012 starter Danmarks førstelandsdækkende telemedicinske projektnogensinde: telemedicinsk sårvurdering.Med telemedicin kan den kommunalehjemmesygepleje sammen med lægernepå sygehuset behandle borgernes sår mereeffektivt og med stor patienttilfredshed.På sygehuset vil en læge eller en specialiseretsårsygeplejerske se billedet og journalen ogskrive tilbage i den, fx med nye anvisningerpå behandling eller ny medicin. Borgerenkan også logge på sin egen journal og følgeudviklingen i behandlingen – og behøver iøvrigt ikke afbryde sin hverdag for at tagetil behandling på sygehuset.Med telemedicin får hjemmesygeplejerskenen sårekspert at rådføre sig med – og blivermed tiden selv dygtigere. Med bedre kvaliteti behandlingen heler sårene hurtigere.Det betyder færre besøg af de kommunalesygeplejersker og færre udgifter til transportaf skrøbelige borgere til og fra sygehuset.Og specialister på sygehusene sparer tid,når de kun skal tilse patienter med de mestkomplicerede sår.eksempel på, at hvis det skal lykkes at givebedre behandling for færre ressourcer, skalparterne – som i dette tilfælde – blive enigeom nye arbejdsgange og nye samarbejds·former.>>>>>I 2017 er løsningen fuldt udrullet i helelandet – dvs. i alle regioner og kommunerog til alle relevante patienter. De foreløbigevurderinger viser, at sundhedsvæsnetvil spare over 300 mio. kr. årligt ved tele-medicinsk sårbehandling. Ifølge dissevurderinger kan kommunerne samlet setse frem til at spare godt 250 mio. kr. årligt,mens regionerne vil spare 45 mio. kr. årligt.

TELEMEDICIN GAVNER BORGERENOG SPARER RESSOURCERNår hjemmesygeplejersken besøger borgeren,tager hun et foto af såret med sin mobil·telefon. Hun sender billedet til en webbaseretsårjournal. På sin tablet·computer ellermobiltelefon skriver sygeplejersken alleobservationer om såret – størrelse, infektionmv. – ind i journalen.

NYE ROLLER PÅ TVÆRS AF SEKTORERTeknologien understøtter og forbedrer dettværsektorielle samarbejde mellem kommu·nal sygepleje og regional sårbehandling.Behandlingen ændres ikke, men måden,den leveres på, gør. Der er tale om nye rollerog flytning af kompetence. Projektet er et

TELEMEDICIN – EN NØGLE TIL FREMTIDENS SUNDHEDSYDELSER

VIL DU VIDE MERE?

Du kan finde og læse mere omden nationale handlingsplanfor udbredelse af telemedicin her:

TELEMEDICIN – EN NØGLE TIL

FREMTIDENS SUNDHEDSYDELSER

National handlingsplan for udbredelseaf telemedicin – kort fortaltAugust 2012Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til:DigitaliseringsstyrelsenLandgreven 4Postboks 21931017 København KTelefon: 33 92 80 00www.digst.dkDesign: BGRAPHICFoto:Stig Stasig, Mikkel Østergaard, ColourboxElektronisk publikation:ISBN: 978-87-995008-9-5

www.digst.dkwww.sum.dkwww.regioner.dkwww.kl.dkwww.digitaliser.dk