Tak for dit sidste brev af 12. august 1996, hvori du havde vedlagt en kopi afbrev til Gerhard Ingemann Nielsen i Hvidovre./. Som det fremgår af vedlagte brev til deltagerne i infralydgrup- pen, harjeg sagt min stilling op til fratræden ved udgangen af august 1996. Hvem- om nogen - der skal varetage området i Sundhedsstyrelsen fremover,herunder være Sundhedsstyrelsens repræsentant i følgegruppen tilMiljøstyrelsens projekt om lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer ieksternt miljø, er usikkert./. Jeg fremsender derfor et notat, som jeg lavede den 10. maj 1996 umiddelbartefter vores sidste møde den 8. maj 1996, om Sundhedsstyrelsenskommentarer til Miljøstyrelsens udkast til Orientering om lavfrekventstøj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. Jeg vil dog derudoverforeslå, at Orienteringen, når den er færdig til høring, også sendes tilSundhedsstyrelsen.Tak for samarbejdet gennem de forløbne år.Med venlig hilsen

Notat om Sundhedsstyrelsens kommentarer til bilag10 6b: Orientering fraMiljøstyrelsen om "Lavfrekvent støj,infralyd og vibrationer i eksterntmiljø", diskuteret på mødei DELTA Akustik & vibration, onsdag den 8. maj 1996.Ovennævnte orientering vil blive fremsendt til høring i følgegruppen.Nedenstående synspunkter, hvoraf nogle blev omtalt på ovenstående møde, kanovervejes at lade indgå i høringssvaret, når det engang kommer ("Orienteringen"er planlagt udsendt inden udgangen af 1996).Enkelte kommentarer på side 4, 5 og 12 er telefonisk meddelt Jørgen Jakobsenden 9.5.1996.-Side 15, pkt. 1.5 første afsnit:Det er Sundhedsstyrelsens opfattelse atalle, og ikke kun de mest følsomme ca. 5% af befolkningen, bør beskyttesmod gener forårsaget af infra- lyd/lavfrekvent lyd. Orienteringens udsagnher står efter Sundhedsstyrelsens opfattelse i modsætning til et til-svarende udsagn på side 19 om vibrationer, hvor der står, at "det erMiljøstyrelsens holdning, at det ................... skal sikres, atder ikke forekommer vibrationer af en styrke, der mærkes som generende.Såfremt Miljøstyrelsen ikke mener, at der er en modsætning, bør der iorienteringen gøres rede for, hvorfor der ikke må forekomme generendevibrationer overhovedet, men at det kan accepteres, at der forekommerinfralyd, som generer 5% af befolkningen.-Side 15 og 16:Sundhedsstyrelsen foreslår, at der gøres mere ud af at uddybebaggrunden for de vejledende grænseværdier for lavfrekvent støj i tabel3. Det blev på mødet den 8. maj 1996 oplyst, at grænseværdierne var "etslag på tasken/et bedste skøn". Denne baggrund bør imidlertid uddybesvæsentligt også med hensyn til, at der gives udtryk for, at grænseværdierneer foreløbige. Ved en forhåbentlig fremtidig revision, når datagrundlagog det videnskabelige grundlag er bedre, kan man så bedre se, på hvilketgrundlag de foreslåede vejledende grænseværdier er fremkommet.De to sidste rækker i tabel 3 omhandler rum i virksomheder. Det børpointeres, at det her drejer sig om rum, som kan været generet aflavfrekvent lyd og infralyd stammende fraandre virksomheder end de, i hvilken lyden generer. lovrigt kan man overveje,om dette ikke horer under Arbejdstilsynet.-Side 19. 2.1 Opfattelse af vibrationer, 2. afsnit.:Der henvises tilkommentarer under side 15.-Side 27, tabel 5:Der bor sættes nøjagtige klokkeslæt på for definition afdag-, aften og natperioden. Med hensyn til sidste række om erhvervsbebyggelsegør sig lignende overvejelser gældendesomnævnt under tabel 3, side 16.-Side 27, afsnittet under tabel 5:Oplysningen om, at "grænsen for netopmærkbare vibrationer sædvanligvis fastsættes til Law= 71-72 dB" set irelation til de foreslåede vejledende grænser for vibrationer, som liggerfra 75 til 85, harmonerer ikke med holdningen på side 19, at det skal sik-res, at der ikke forekommer vibrationer i en styrke, der mærkes som generende.-Side 29, kapitel 3. Muligheder for at dæmpe lavfrekvent støj og vibrationer:Her bør tilføjes ordet infralyd.-Side 39 til 43, kapitel 4. Administration af miljøsager om lavfrekvent støj,infralyd eller vibrationer:Afsnittet var forfattet af Jørgen Jakobsen udenmedvirken fra Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen gav på mødet udtryk for, at

styrelsen antagelig ville skrive afsnittet helt om. Styrelsen ønskede derforikke kommentarer til den foreliggende udgave.- Jeg har påside 39, 41 og 43kommet med nogle håndskrevne kommentarer.Allersidste afsnit på side 43 blev diskuteret på mødet, hvor som eneste anden

,aedsstyrelsen

sundhedsfaglig person deltog audiolog Per Nilsson fra Bispebjerg HospitalsAudiologiske afdeling. Det var opfattelsen på mødet, at det med den viden,der idag foreligger om de sundhedsmæssige effekter af infralyd og lavfrekventlyd, ikke vil være basis for at henvise en evt. klager, i hvis hjem der ikkeved støjundersøgelse er fundet lyd kraftigere end den sædvanlige anerkendtehøretærskel, til undersøgelse inden for sundhedsvæsenet.: 2

Begrundelsen herfor er, at alment praktiserende læger såvel som praktiserendespeciallæger i øre-, næse- og halssygdomme normalt ikke vil have viden omproblemstillingen. Selv audiologiske afdelinger vil næppe heller væretilstrækkeligt orienteret om problematikken. Dertil kommer - hvad der eryderst væsentligt - at ingen audiologiske afdelinger i Danmark vil være istand til fx at teste for en lavfrekvent tinnitus eller tinnitus iinfralydområdet, da man simpelthen ikke har udstyr, der kan gå så langt nedi frekvensområdet. Det eneste sted i Danmark, hvor man dels kan provokerepersoner med infralyd og lavfrekvent lyd (under ca. 125 Hertz), dels matcheen lavfrekvent tinnitus, er på Aalborg Universitet hos Henrik Møller, Manvil dog ved henvisning til en audiologisk afdeling muligvis kunne afdækkenogle årsager til klagernes gener, men ikke på nogen måde med sikkerhed kunnelave en fuld sufficient undersøgelse. Såfremt man fra3de centrale sundhedsmyndigheders side skal kunne blive i stand til bedre atvejlede audiologiske afdelinger/øre-, næse- og halslæger, vil det kræveyderligere viden opnået fx ved gennemførelse af den i sagen omtalteundersøgelse.Sidstnævnte er kort diskuteret på 5. afdelings postmode den 9.5.1996.

neclsstyrelsen

,aedsstyrelsen