SUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 413: Henvendelse af 8/8-12 fra Gadejuristen vedr. miltbrandforekomsten i DK

Att.:Minister for sundhed og forebyggelse Astrid KragMedlemmerne af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget7. august 2012Vedr. miltbrand-infektion hos danske stofbrugereDet er senest kommet til vores kendskab, at vi nu står med det muligt tredje tilfælde af miltbrand-infektionblandt danske heroinafhængige indenfor den seneste måned. Det første dødsfald skete som bekendt d. 8.juli 2012, det andet tilfælde blev konstateret i forrige uge og senest skal endnu en person være blevetindlagt med mistanke om miltbrand-infektion. Samtidig forekommer myndighedernes beredskab og tiltag idenne kedelige anledning, i hvert fald set fra en gadevinkel, at lade meget tilbage at ønske. Mulighedernefor at sætte fornødent ind må vel siges at have været til stede. I november sidste år blev Udvalget forSundhed og Forebyggelse via EMCDDAs årsberetning orienteret om udbrud af miltbrand i lande ikke langtfra Danmark. I juni måned i år, hvor der i dansk presse blev rettet fokus mod nye tyske tilfælde af miltbrandhos stofbrugere, udtalte professor Lars Østergaard fra infektionsmedicinsk afdeling, AarhusUniversitetshospital, at man havde øget beredskabet og han tilføjede så:”Der er kun grund til bekymringfor narkomanerne, og dem skal vi nok tage hånd om”1. Vi var nogle, der vist satte vores lid til dette løfte.Spørgsmålet er dog, hvorledes – om overhovedet – dette kan siges også at være gjort?Set herfra er det uhyre vanskeligt at få øje på, at de relevante myndigheder faktiskhartaget hånd om deheroinafhængige som ellers lovet, jf. ovenfor. Således forekom det at komme bag på de fleste, da en mandefter kort tids ekstremt smertefuld sygdom afgik ved døden som følge af miltbrandinfektion søndag d. 8.juli 2012 på Rigshospitalet, Embedslægerne var samme dag ikke umiddelbart i stand til at besvare heltelementære spørgsmål og ingen myndighed påtog sig straks at sikre, at fornøden information om risiko ogsymptomer også tilgik højrisikogruppen. Man har allerhøjst kommunikeret som man plejer, via medier ogInternet, dvs. ved hjælp af informationskanaler der ikke bør antages at nå netop dem dette i første rækkehandler om, de heroinafhængige selv.Som en nødløsning i et tilsyneladende beredskabsblottet Danmark, gik Gadejuristen, sammen medbrugerforeningerne Trinløse Tænkere og BrugerForeningen for aktive stofbrugere, samme søndag på gadenmed løbesedler samt i dialog med ’gadefolket’. Begge måder er indiskutabelt nødvendige for reelt at nåmålgruppen. Fra denne dag har vi forsøgt at kontakte diverse kommunale og centrale myndigheder for atopfordre til iværksættelse af fornødne informationstiltag samt, ikke mindst, undersøgelse af mulige meredirekte tiltag i forebyggende og skadesreducerende øjemed. Ville man eksempelvis overveje at køre enlægebemandet metadon-bus ud på gadeplan, således at de heroinafhængige blev sikret et reelt, lettilgængeligt alternativ til brug af mulig miltbrandinficeret heroin? Ville man foranledige undersøgt om desåkaldte hjulfiltre burde uddeles, ikke nødvendigvis fordi der ved brug af disse kunnegaranteresmiltbrand-frit stofindtag, men blot fordi det kunne antages at have i det mindste nogen skadesreducerende effekt?Først i løbet af tirsdag d. 10. juli 2012 udgik der informationsmateriale fra Københavns Kommune; dog ikkesystematisk, der var således flere nøgleaktører, som ikke fik materialet tilsendt, ligesom der så vidt videsikke er fulgt op herfra siden. Det skal retfærdigvis nævnes, at Embedslægerne for Hovedstaden i fredags idet mindste har givet løfte om, at man vil søge at få Københavns Kommune til at genoptage og forhåbentlig1

også intensivere oplysningsarbejdet. Mere kvalitative, brugervenlige bud på umiddelbart anvendeligeindsatser for stofbrugerne til sikring af deres helbred og overlevelse er der dog fortsat ikke givet løfte om.Ministeren for sundhed og forebyggelse anmodes hermed om snarligst at beskrive hvilke tiltag der alleredeer iværksat i anledning af miltbrandens ankomst til Danmark, hvilke der kan forventes iværksat og – ikkemindst – hvornår og ved hvem? I den anledning udbedes det beskrevet, hvem der har hvilke opgaver,eftersom opgavefordelingen eksempelvis mellem sundhedsmyndigheder, kommunale myndigheder ogpoliti fortsat fremstår helt uafklaret. I denne forbindelse er vi herfra selvsagt særligt optagede afvaretagelsen af informationsopgaven i forhold til de heroinafhængige selv. Dertil findes det afgørende at fåpræciseret hvilke direkte anvendelige tiltag man fra centralt hold forventer iværksat af især de kommunalemyndigheder. Dertil må opsporing af kontamineret heroin vel også anses væsentlig, men vil efter alsandsynlighed forudsætte klar meddelelse om frit lejde samt en langt hurtigere testning, end den der vistesig mulig med stofprøven indleveret d. 7. juli 2012 i anledning af det første miltbrandtilfælde, hvor analysenefter sigende først blev iværksat d. 9. juli 2012 og svar først forelå så sent som d. 13. juli 2012.Det er dertil vores store håb, at ministeren straks vil sikre etablering af lavtærsklede substitutions-behandlingstilbud, således at de heroinafhængige lettest muligt kan søge og komme i substitutions-behandling som et reelt alternativ til ellers at være henvist til brug af potentielt miltbrand inficeret heroin,eksempelvis ved etablering af allerede nævnte metadon-bus på gadeplan og dertil ved udvidelse afheroinbehandlingstilbuddene. Det er, som det også vil være ministeren bekendt, et meget stort antal IV-stofbrugere, der står helt udenfor behandlingssystemet, muligvis flere end 8.000, jf. Sundhedsstyrelsensskøn. Det er dermed også et meget stort antal stofafhængige, som befinder sig i risikozonen.Ministeren bedes ligeledes overveje straks at sørge for, at heroinafhængige forsikres om, at de i forbindelsemed indlæggelse for symptomer på miltbrandinfektion vil blive ordineret fornøden medicin til behandlingaf abstinenser samt opioidafhængighed. Mange har – desværre – så ringe erfaringer angående netop detteforsømte punkt i forbindelse med hospitalsindlæggelse og der er grund til alvorligt at befrygte, at de vilvære stærkt tilbøjelige til at undlade at søge skadestue i tide af også denne grund. Ligeledes bedesministeren oplyse, hvad de såkaldt ’papirløse’ kan forvente, såfremt de måtte søge sundhedsvæsenet somfølge af symptomer på miltbrandsmitte.Ministeren bedes dertil oplyse, om regeringen finder det relevant at iværksætte tilbud om vaccination afstofbrugerne i forhold til miltbrand.Sidst, men ikke mindst, bedes ministeren overveje, om det nu endelig kunne være tid til at formulere ensamlet dansk narkotikapolitisk handleplan, med alt hvad en sådan nødvendigvis må indbefatte, herunderklare anvisninger for mål og midler samt koordination og samarbejde samtlige aktører i mellem.Narkotikafænomenet er et så komplekst og også foranderligt fænomen, at vi ganske enkelt ikke længerekan stå uden en sådan kvalificeret handleplan. Stofbrugerne lider også massivt under, at der fortsat ikkefindes et fagligt kompetent koordinerede forum på området. Et forum, der har vid, indsigt, handlekraftsamt byder på reel brugerinddragelse. Et forum der har til opgave at følge feltet tæt og som også detpolitiske niveau vil lade sig vejlede af. Med Narkotikarådets nedlæggelse mistede vi noget ganskevæsentligt og værdifuldt, hvilket de nuværende regeringspartier i hvert fald dengang, og ikke mindst SF veddaværende socialordfører Villy Søvndal, på det stærkeste beklagede. Det er høje tid at gøre denne skadegod igen. Vores famlen i forbindelse med miltbrandens ankomst til Danmark er – desværre – kun et blandtmange eksempler herpå.I håb om at ministeren vil prioritere denne henvendelse og hele sag højt.Med venlig hilsen