SUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 403: Kvartalsstatus for kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, 2. kvartal 2012, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Kvartalsstatus til SUU for kvalitetsfondsstøttede sygehusbygge-rier, 2. kvartal 2012BaggrundDet er besluttet, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse løbende orientererSUU om status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier.Dette er anden kvartalsvise orientering til SUU. Notatet vil beskrive den aktuellestatus for kvalitetsfondsprojekterne, hvordan kvalitetsfondsprojekterne indgår iøkonomiaftalen med Danske Regioner for 2013 (ØA13) samt rammerne for projek-terne, herunder ekspertpanelets beregningsforudsætninger i forbindelse med for-delingen af kvalitetsfondens midler og regionernes muligheder for at prioritere in-den for totalrammen.Status for projekterne og ministeriets arbejdeI efteråret 2007 blev det besluttet at afsætte 25 mia. kr. i en kvalitetsfond til statsligmedfinansiering af investeringer i en ny sygehusstruktur. Samling af funktioner erden overordnede forudsætning for ændringer i sygehusstrukturen, da det er nød-vendigt at samle flere behandlinger på færre enheder bl.a. for at sikre kvaliteten.I alt 16 hospitalsprojekter har fået foreløbigt tilsagn om støtte fra kvalitetsfonden.Her er både tale om helt nybyggede hospitaler og til- og ombygninger på eksiste-rende matrikler. Fælles for projekterne er, at de alle spiller en vigtig rolle i samlin-gen af specialer på færre matrikler, jf. Sundhedsstyrelsens specialeplan. Den sam-lede investeringsramme er på 41,4 mia. kr. (09-PL). Foruden midlerne fra kvalitets-fonden består finansieringen af projekterne af en regional finansiering i form afordinære anlægsmidler og låntagning.I alt 10 ud af de 16 projekter har fået endeligt tilsagn, mens behandlingen af yderli-gere to projekter er i proces. I tabel 1 fremgår investeringsrammen og tilsagnssta-tus for de enkelte projekter.Tabel 1: Oversigt over projekter med støtte fra kvalitetsfonden – totalramme ogtilsagnsstatus.TotalrammeStatusProjekt(mio. kr. 09-PL)Region Hovedstaden12.850Foreløbigt tilsagn (regionen for-venter at indsende ansøgning iapril 2013)Endeligt tilsagnForeløbigt tilsagn (regionen for-venter at indsende ansøgningfebruar 2013)Foreløbigt tilsagn (regionen for-venter at indsende ansøgning i

De 16 projekter er i forskellige faser, jf.bilag 1.Ministeriet for Sundhed og Fore-byggelse har pr. 29. juni 2012 påbegyndt udbetalingen til Regionshospitalet Viborg.Region Midtjylland modtager dermed kvalitetsfondsmidler til både DNU og Regi-onshospitalet Viborg. Ingen af de øvrige regioner har endnu anmodet Ministerietfor Sundhed og Forebyggelse om udbetaling af kvalitetsfondsmidler.Rigsrevisionen har medio maj offentliggjort et notat til Statsrevisorerne på bag-grund af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses svar på Rigsrevisions beretningom sygehusbyggerier fra december 2011. Rigsrevisor konkluderer, at ”sundheds-ministeren på tilfredsstillende vis redegør for, hvilke initiativer beretningen har givetanledning til”samt ”Jegfinder Sundhedsministeriets tiltag til at konkretisere tilsynetmed byggerierne og sikre, at den økonomiske ramme til it og apparatur anvendestil formålet, tilfredsstillende, og jeg vil ikke foretage mig yderligere inden for områ-det.”Rigsrevisionens notat samt Statsrevisorernes efterfølgende bemærkning tilFolketinget er vedlagt sombilag 2 og 3.ØA 13I den netop indgåede økonomiaftale for 2013 mellem regeringen og Danske Regi-oner (DR) indgår kvalitetsfondsprojekterne centralt på to områder. For det første erder etableret en låneadgang for energirigtige investeringer, jf. regeringsgrundlaget.For det andet skal Danske Regioner gøre status for deres arbejde med videndelingfor sygehusbyggerierne med fokus på standardisering og fælles løsninger.

Som udmøntning af regeringsgrundlaget etablerer regeringen en lånepulje på ca. 1mia. kr. til energiinvesteringer i kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, jf.bilag 4.Lånepuljen giver mulighed for, at regionerne i de kvalitetsfondsstøttede sygehus-byggerier kan prioritere opgradering til de skrappeste energimæssige bygnings-krav, bygningsklasse 2020. Låneadgangen udgør op til 2,3 pct. af totalrammen fordet enkelte kvalitetsfondsstøttede projekt. I særlige tilfælde har regionerne mulig-hed for at pulje midlerne inden for den enkelte region, såfremt det vurderes hen-sigtsmæssigt.Danske Regioner har videndelingsprojekter inden for ti pejlemærker og otte fokus-områder, hvilket har til formål at sikre systematisk læring, videnopsamling og -deling i relation til centrale elementer i sygehusbyggerierne, ligesom mulighedernefor fælles løsninger, herunder fælles indkøb, afdækkes. Inden udgangen af 2012udarbejder Danske Regioner en oversigt over forventede resultater og fælles initia-tiver på baggrund af dette arbejde.Rammer for kvalitetsfondsfinansierede projekterI regeringens tilsagn til de enkelte kvalitetsfondsprojekter er det understreget, atder inden for totalrammen skal opføres et fuldt funktionsdygtigt hospital. Det ercentrale præmisser for sygehusbyggerierne, at usikkerheden om det fremtidigekapacitetsbehov tilsiger tilbageholdenhed med dimensioneringen af byggerierne ogsætter fokus på fleksibelt byggeri. Samtidig må investeringerne forudsættes atsikre en mere effektiv og hensigtsmæssig opgaveløsning. Det er op til regionensom bygherre, at fastlægge de løsninger, der er hensigtsmæssige lokalt – underiagttagelse af konkrete tilsagnsbetingelser og de generelle principper om bl.a. bed-re kapacitetsudnyttelse.Regeringens tilsagn bygger på ekspertpanelets arbejde. For at skabe en gennem-sigtig fordelingsmetode har ekspertpanelet brugt en beregningsmodel, der ud frakapacitetsforudsætningerne bl.a. fastsætter antallet af kvadratmeter og prisen her-for. Det er vigtigt at understrege, at dette kun er beregningsforudsætninger. Der ersåledes ingen krav om, at et projekt skal være dimensioneret præcist efter eks-pertpanelets beregningsmodel.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse fører derfor ikke tilsyn snævert på kva-dratmeter, men areal indgår i tilsynet som en indikator på det forventede udgiftsni-veau, da der alt andet lige er en klar sammenhæng mellem areal og økonomi. Vedstørre afvigelser mellem forudsat areal og aktuelt areal vil Ministeriet for Sundhedog Forebyggelse spørge ind til, om projektet stadig kan realiseres inden for denafsatte totalramme og med de forudsatte kapacitetskrav.Inden for totalrammen skal regionerne opføre et fuldt funktionsdygtigt hospital. Iprocessen med at konkretisere et projekt kan de første antagelser om løsningersenere vise sig at være uhensigtsmæssige. Der er derfor mulighed for, at regio-nerne kan tilpasse projektet til lokale forhold. Det vil sige, at det er op til regionerneat vurdere, hvordan der bedst opføres et fuldt funktionsdygtigt hospital inden fortotalrammen.Totalrammen indebærer, at den enkelte region ikke kan udvide rammerne til dekonkrete kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier. Dette princip skal bl.a. sikre, at

der også er midler til øvrige regionale anlægsinvesteringer inden for de fastlagteregionale anlægsrammer. Overholdelse af totalrammerne er således central for atsikre tilstrækkelige regionale midler til øvrige nødvendige anlægsinvesteringer.Som bygherre kan en region også vælge at opføre de nye hospitaler eller deleheraf via OPP-samarbejder. Det er her vigtigt at understrege, at OPP er en organi-seringsform – og ikke en finansieringsform. OPP-modeller kan ikke anvendes somen mulighed for at udvide totalrammen. Der er netop fastsat regler om låne- ogdeponeringsmuligheder for regioner for bl.a. at sikre, at den likviditetsmæssigebelastning ved forskellige anlægsprojekter og -arrangementer er ligeværdig. Depo-neringsreglerne for regioner er bl.a. begrundet i overordnede samfundsmæssigehensyn om at regulere den regionale anlægsaktivitet eller arrangementer, der kansidestilles hermed, og f.eks. hensynet til regionernes fremtidige dispositionsfrihed.Det bemærkes, at ingen af kvalitetsfondsprojekterne på nuværende tidspunkt erorganiseret som OPP-samarbejder, men at fx Region Syddanmark planlægger atorganisere det nye psykiatrihospital i Vejle som OPP-samarbejde.Bilag