Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12
SUU Alm.del Bilag 403
Offentligt
Ministeriet for Sundhed og ForebyggelseEnhed:SundhedsøkonomiSagsbeh.: DEPNOUSags nr.: 1202706Dok. Nr.: 973862Dato:14. juni 2012
Modelpapir for udmøntning af lånepulje til energiinvesteringer ikvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerierDet fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil optage drøftelser med regio-nerne om mulighed for at låne til investeringer, som skaber grundlag for en mererationel hospitalsdrift.Forslag til modelDer lægges op til, at regeringsgrundlaget udmøntes ved en model, hvor der med-deles låneadgang til kvalitetsfondsstøttet sygehusbyggeri under forudsætning af, atbyggeriet i den kommunale myndighedsbehandling kan klassificeres efter byg-ningsreglementets energiramme ”bygningsklasse 2020”.Projekterne kan opnå låneadgang på 2,3 pct. af den forudsatte arealpris til detkvalitetsfondsstøttede byggeri, som klassificeres som ”bygningsklasse 2020”. Lå-2neadgangen vil udgøre 2,3 pct. af en arealpris på 28.000 kr./m , der er afledt afEkspertpanelets beregningsforudsætninger. Låneadgangen vil således udgøre 6442kr./m for det byggeri, som klassificeres som ”bygningsklasse 2020”.Regionerne skal ved ansøgning redegøre for arealet af det samlede byggeri, somvil blive klassificeret som ”bygningsklasse 2020”. Låneadgangen vil ikke kunneudgøre mere end 2,3 pct. af den samlede investeringsramme for projektet, inkl. it,udstyr, apparatur mv.Der vil ikke kunne opnås låneadgang til (del-)projekter, som ikke vil kunne klassifi-ceres som ”bygningsklasse 2020” (renoverings- og ombygningsprojekter). Lånead-gangen er som udgangspunkt specifik pr. projekt, men kan i særlige tilfælde puljesinden for regionen. Muligheden for at pulje midlerne kan f.eks. udnyttes, hvis enregion kan redegøre for, at en klassificering til ”bygningsklasse 2020” i et konkretprojekt er knyttet til løsningselementer, som alene kan realiseres, hvis låneadgan-gen udvides ud over de 2,3 pct., mens behovet for låneadgang i et andet af regio-nens kvalitetsfondsstøttede projekter er modsvarende lavere, f.eks. fordi der er taleom delvis ombygning, eller fordi byggeriet allerede er langt fremskredet i sin plan-lægning, hvorfor det ikke er muligt at løfte byggeriet til 2020 eller fordi ”bygnings-klasse 2020” kan realiseres med en mindre investering. En regions adgang til atpulje midler vil dermed være knyttet til, at regionen konkret redegør for, hvad derbegrunder en merudgift udover de 2,3 pct. mht. at opnå ”bygningsklasse 2020” ogsamtidig konkret redegør for, hvorfor det er den mest hensigtsmæssige udnyttelseaf adgangen til at foretage energiinvesteringer på regionens kvalitetsfondsbyggeri-er samlet set.Låneadgangen udmønter regeringsgrundlagets formuleringer om bedre mulighederfor rentable investeringer mv.BetingelserDet er en forudsætning for låneadgangen, at der ved den kommunale myndig-hedsbehandling kan opnås klassificering som bygningsklasse 2020.
Side 2
Regionen skal i ansøgning til Økonomi- og Indenrigsministeriet angive, hvornården kommunale myndighedsbehandling forventes afsluttet. Det skal efterfølgendemeddeles Økonomi- og Indenrigsministeriet, når myndighedsbehandlingen er af-sluttet. Hvis ikke byggeriet bliver klassificeret som bygningsklasse 2020 bortfalderlåneadgangen. Lånerammen kan således ikke anvendes som reserve for byggeri-et.Regionerne skal i ansøgning om låneadgang redegøre for, hvilke generelle energi-besparende tiltag, der iværksættes for samlet set at opnå klassificering som byg-ningsklasse 2020. Det vil kunne være en beskrivelse af satsninger på f.eks. vedva-rende energiformer, tiltag for så vidt angår klimaskærmen eller energibesparendetiltag på forsyningskomponenter. Der skal endvidere så vidt muligt indgå en kvanti-ficering af forventede energibesparelser og heraf følgende økonomiske besparel-ser fordelt på relevante hovedområder for de iværksatte tiltag.Hvis regionen ønsker at pulje midlerne inden for regionen, skal regionen redegørefor udgifterne for det konkrete projekt i forhold til klassificering som ”bygningsklas-se 2020”, således at størrelsen af den endelige låneadgang kan fastsættes. Regi-onen skal i sådanne tilfælde endvidere i ansøgningen redegøre for rentabiliteten idet udvidede projekt.Supplerende oplysninger i ansøgningenRegionerne bedes i ansøgningen endvidere oplyse, hvilke tiltag, der tages medhenblik på i øvrigt at nedbringe energiforbruget relateret til hospitalsdrift. Det vilkunne vedrøre elevatorer, scannere, røntgenudstyr, køleanlæg, serverrum, stink-skabene, proces- og lagerkøling mv. En beskrivelse af forventede energibesparel-ser og heraf følgende økonomiske besparelser på den efterfølgende drift skal ind-gå.Oplysningerne om energibesparende tiltag oplyses med henblik på i forlængelse afudmøntningen af låneadgangen til energiinvesteringer at belyse regionernes arbej-de med energibesparende tiltag, som både kan knytte sig til selve bygningernesenergiklasse og til hospitalets procesenergiforbrug.Energistyrelsen vil i 2013 i samarbejde med regionerne afholde et seminar omenergibesparende tiltag i forbindelse med sygehusbyggeri med særligt fokus påreduktion af procesenergiforbrug, ligesom der i tilknytning hertil i fællesskab vilblive udarbejdes vejledende materiale.Fastlæggelse af profil for låneadgangenDer skal i ansøgningen redegøres for den forventede udgiftsprofil for investeringen,således at tidsfastsættelse af lånedispensationen kan finde sted. På baggrund afudgiftsprofilen fastsætter Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse en profil forinvesteringerne, som indgår i en samlet finansieringsprofil, som Økonomi- og In-denrigsministeriet vil lægge til grund for en dispensation til lån til energiinvesterin-gerne.Hvis der på tidspunktet for ansøgning om låneadgang til energiinvesteringer ikkeforeligger en forventet udgiftsprofil for investeringen, kan profilen for lånedispensa-
Side 3
tionen evt. fastlægges senest i forbindelse med regionens udbetalingsanmodning,jf. regnskabsinstruksen for anvendelse af kvalitetsfondsmidler.OpfølgningLåneadgangen er betinget af, at byggeriet klassificeres som bygningsklasse 2020,og dette kan ikke fraviges. Endvidere vil låneadgangen være betinget, at kvalitets-fondsprojektet samlet lever op til de krav, som lægges til grund for udbetaling afkvalitetsfondsmidler.Regionen vil være forpligtet til at meddele Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvisder foretages ændringer i projektet, således at forudsætningerne for ansøgningenændrer sig. Hvis det vurderes, at ændringerne er så væsentlige, at forudsætningenom klassificering til ”bygningsklasse 2020” kan drages i tvivl, vil det kunne pålæg-ges regionen at godtgøre, at byggeriet fortsat lever op til bygningsklasse 2020.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udarbejder i foråret 2013 en oversigt overregionernes ansøgninger og meddelte lånedispensationer, som kan danne grund-lag for en drøftelse med Danske Regioner.ProcesAnsøgning skal sendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet, som koordinerer medMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse.
Side 4
Bilag: BaggrundKommunerne er myndighedDet er kommunerne, der er myndighed på området og har ansvaret for udstedelseaf byggetilladelser og håndtering af anmeldelser af byggerier, herunder i forhold tilbygningsreglementet. Der lægges op til, at det statslige tilsyn med anvendelsen aflånerammen for energiinvesteringer bygger på, at projekterne i myndighedsbe-handlingen for så vidt angår energirammer opnår de nødvendige kommunale god-kendelser i forbindelse med efterlevelse af bygningsreglementets ”bygningsklasse2020”, f.eks. ved byggetilladelser.Dette sikrer, at der føres tilsyn med, at byggerierne lever op til kravene for byg-ningsklasse 2020, og at der ikke indgår yderligere dokumentationskrav eller sags-behandling end den kommunale sagsbehandling, som under alle omstændighedervil skulle foretages i forbindelse med behandling af byggetilladelser mv. samt efter-følgende tilsyn, uanset om projektet søger om låneadgang til energiinvesteringer.Modellen sikrer dermed et minimalt administrativt ekstraarbejde.Fakta om energiklasser og bygningsreglementetBygningsreglementet fastsætter standarder for byggeris energiforbrug. Bygnings-reglementet fastsætter, at bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug tilopvarmning, varmt vand, køling, ventilation og belysning undgås, samtidig med atder opnås tilfredsstillende sundhedsmæssige forhold.For nybyggeri indgår i bygningsreglementet bestemmelser for bygningernes ener-giforbrug, som fastsættes i en energiramme, som er minimumsstandard for nybyg-geri, jf. faktaboksen nedenfor. Endvidere fastsættes i bygningsreglementet to frivil-lige lavenergiklasse, hhv. 2015- og 2020-lavenergiklasser.Energiklasserne fastsætter dels bygningens samlede behov for tilført energi tilopvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og eventuel belysning. Dels om-fatter energiklasserne krav til klimaskærm (tæthed og varmetab) og komponenter(f.eks. krav til vinduer og varmegenvinding).Energirammen dækker ikke energiforbrug til apparater (f.eks. computere) ellerprocesenergi til udstyr (f.eks. elevatorer, scannere, kølerum mv.).Bygningsreglementets gældende energiramme gælder som minimumskrav til ny-byggerier. Lavenergiklasserne er frivillige. Ved lavenergibebyggelse forstås bebyg-gelse, der på tidspunktet for ansøgningen om byggetilladelsen, opfylder de energi-rammer for energiforbrug og komponentkrav for lavenergibebyggelse, der er fast-sat i bygningsreglementet. Kommunerne kan dog med hjemmel i planloven stilleyderligere krav i lokalplaner om, at ny bebyggelse skal opføres som lavenergibe-byggelse. Hvis en lokalplan indeholder krav om, at byggeri skal opføres i henholdtil lavenergiklasse 1, skal byggeriet opføres efter lavenergiklasse 2015. Dette harAarhus Kommune f.eks. gjort i lokal-planen vedr. Det Nye Universitetshospital iAarhus.
Side 5
Det gældende bygningsreglement fastsætter, at for kontorer, skoler, institutionerm.m. må bygningens samlede behov for tilført energi højst være 71,3 kWh/m� pr.år tillagt 1650 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal.Samme bygninger kan klassificeres som en lavenergibygning klasse 2015, når detsamlede behov for tilført energi ikke overstiger 41 kWh/m� pr. år tillagt 1000 kWhpr. år divideret med det opvarmede etageareal. Disse kan yderligere klassificeressom bygningsklasse 2020, når det samlede behov for tilført energi ikke overstiger25 kWh pr. år.For bygninger eller bygningsafsnit med behov for f.eks. et højt belysningsniveau,ekstra meget ventilation, et stort forbrug af varmt brugsvand eller lang benyttelses-tid eller bygninger med stor rumhøjde forhøjes energirammen med et tillæg, dermodsvarer det beregnede energiforbrug hertil. Procesenergi som f.eks. ventilation ioperationsrum, specialudstyr (inkl. køling) indgår ikke i energirammen. Dette harvæsentlig betydning for bl.a. sygehusbyggeri, idet der således i energirammen kantages højde for de særlige funktioner, der ligger i et sygehus.
