Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12
SUU Alm.del Bilag 395
Offentligt
SundhedsstyrelsenAtt: Elisabeth Thomsen
Virum, den 5. juni 2012.
Vedr. høringssvar til Medicintilskudsnævnets supplerende indstilling til tilskudsstatus forstærke smertestillende lægemidler (opioider)Hermed fremsendes høringssvar fra Foreningen af Kroniske Smertepatienter (FAKS) vedr.tilskudsstatus for lægemidler til behandling af stærke smerter i ATC-gruppe N02A,opioider, samt visse lægemidler i ATC-gruppe N07BC og R05DA.Medicintilskudsnævnet har ved den supplerende indstilling besluttet at tildele fortsatgenerelt tilskud til Oxycodon, fordi producenten har nedsat prisen. Derudover giverNævnet også generelt tilskud til Fentanylplaster og Buprenorfin resoribletter. FAKS finder,at særligt ift. sidstnævnte, viser det desværre med al tydelighed at nævnet ikke harforstået eller erkendt problematikken. Den sidstnævnte er medtaget alene, fordi prisenrammer et bestemt niveau. Resoribletter bliver sjældent brugt som enkeltståendebehandling, men bruges blot som supplement. Men plastre med det samme virksommestof, bruges af mange patienter, fordi bivirkningsniveauet er lavt. Desværre fastholderNævnet at plastrene ikke skal have generelt tilskud. FAKS finder, at den beslutning ene ogalene er taget ud fra et økonomisk synspunkt og ikke et lægefagligt synspunkt.
Nævnets supplerende indstilling vil give stor ulighed i behandlingen. Det vil endnu engangkun være de ressourcestærke patienter der kan modtage en individuel og kvalitativbehandling. Ressourcestærke er i denne sammenhæng både mentalt og økonomiskressourcestærke - ressourcesvage patienter har ikke en chance! Der er stor risiko for atpatienter dropper ud af deres behandling, med store konsekvenser til følge, for bådesamfund og patient.
Sundhedsstyrelsen har på deres hjemmeside offentliggjort en undersøgelse omenkelttilskud der tydeligt viser at enkelttilskudsordningen ikke fungerer. Lægerne afholdersig fra at ordinere, og søge om tilskud, selvom det er relevant at ordinere lægemidlet.Lægerne finder enkelttilskudsordningen bureaukratisk og stiv, processen er besværlig.Bevillingsproceduren er ikke lægefagligt begrundet. LIF, Lægemiddel Industri Foreningen,henviser til en undersøgelse GfK Healthcare: MediScan Opinion 2005, hvoraf det fremgårat 63 procent af de adspurgte 170 læger, bekræfter at enkelttilskudsordningen har haftnegative virkninger på patientbehandlingen.Selv om undersøgelsen fra GfK Healthcare er 7 år gammel, er det FAKS’ oplevelse efterkontakt til mange praktiserende læger, at dens konklusioner i høj grad stadig er gældende,og desværre underbygger undersøgelsen fuldt ud FAKS’ bekymringer vedr.enkelttilskudsordningen som nævnt i vores høringssvar af 3. april 2012. Oplevelsenunderbygges endvidere af en helt ny undersøgelse udarbejdet af Sundhedsmedierne ApS.En læge i undersøgelsen udtaler ” I den ideelle verden fik hver patient den medicin, haneller hun havde størst effekt af. Men da processen er så besværlig og rodet, sker detdesværre ikke i dag. Det sker, at nogle læger synes, det er så bøvlet, at de vælger ikke atsøge om tilskud”Undersøgelsen tegner et tydeligt billede af en proces, der konstant kræver opdateret videnom indikationer, præparater og medicintilskudsregler, hvilket i nogle tilfælde medfører, atansøgninger om enkelttilskud nedprioriteres eller direkte fravælges. 87 % af de ispørgeskemaet adspurgte læger betragter medicintilskudsansøgningerne som enprofessionel udfordring, der ifølge lægerne dels er tidskrævende og elektronisk besværlig,dels opfattes som et administrativt arbejde, langt fra det lægefaglige hverv. Ofte vælgesansøgningsmuligheden fra, medmindre patienten fastholder at ansøgningen omenkelttilskud skal afprøves. Denne indstilling til tilskudssystemet underbygger denbekymring som FAKS har. Holdningerne blandt lægerne vil generere stor ulighed ipatienters adgang til medicin.Som det ligeledes fremgik af vores høringssvar af 3. april 2012, så mener FAKS at der børgives generelt klausuleret tilskud til alle stærke smertestillende præparater. Dette sikrer, atdet er den behandlende læge, der kender patienten, og ved hvilke tiltag eller lægemidlerder er afprøvet, der beslutter den endelige behandling. Det er vigtigt at understrege, at denmedicinske behandling udgør en lille del af den samlede smertebehandling. Men for atkunne benytte gode håndteringsredskaber og mestringsteknikker, behøver patienten ofteet solidt fundament i form af en god medicinsk behandling. Ved generelt klausulerettilskud, vil den behandlende læge skulle stoppe op, og vurdere om alle billigereløsningsmuligheder er udtømte, før han/hun udskriver recepten – det vil, som vi ogsåanførte i tidligere høringssvar, være korrekt rationel lægemiddelanvendelse.
Kroniske smerter er ikke bare længerevarende akutte smerter, og kan derfor ikkebehandles på samme måde. Der er meget stor forskel i den medicinske behandling.Patienten kan leve med et vist bivirkningsniveau, hvis det blot er for en kort og afgrænsetperiode. Patienter, der formentlig skal benytte et givent præparat i årevis, har ganskeandre krav til bivirkningsniveauet. Der vil derfor til stadighed være brug for nye oganderledes virkende lægemidler, til behandling af kroniske smertetilstande. Detteunderstreger endnu engang behovet for tilskud til et bredt udvalg af præparater til en bredproblematik.
I øvrigt kan vi, som også tidligere nævnt, kun fastholde vores høringssvar af 3. april 2012.Vi føler til stadighed ikke at medicintilskudsnævnet anskuer problematikken ud fra etlægefagligt skøn, men alene fra et økonomisk perspektiv. Som repræsentant forpatientgruppen der lider af kroniske smerter, kan vi ikke stå inde for en sådan anskuelse.
Venlig hilsen
Pia Frederiksen, Forman for FAKS.Mail:[email protected]Vangeledet 17, st.th.2830 Virum
