SUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 374: Powerpoint slides fra høring om det veterinære beredskab

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12, Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12, Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12
FLF Alm.del Bilag 311, ULØ Alm.del Bilag 186, FIV Alm.del Bilag 246, SUU Alm.del Bilag 374
Offentligt

Det veterinære beredskabs betydningog effektivitet i forhold til smitte tilmenneskerElse SmithAdm. direktør, ph.d.

Fælles historie og naturhistorieHistorisk tæt samarbejde mellem sundheds- og

veterinærsektor om ”fælles” infektioner: hundegal-skab (ræve, flagermus), miltbrand (kvæg, geder),mælkebårne epidemier (før pasteuriseringens tid),BSE/vCJD i nyere tidVeterinære beredskab opstod med human-præven-tivt sigte: mælke- og kødkontrol, stadsdyrlægeMikroorganismer har fælles oprindelse og er underkonstant forandring. Nye typer og undertyper, derikke tidligere har været et problem, bliver det plud-selig. SARS (desmerdyr) og pandemisk influenza(fx fra fugle/fjerkræ, svin, mink)2

Infektioner hos dyr og menneskerMange infektioner findes enten hos dyr eller

menneskerEnkelte infektioner kan give sygdom hos både dyrog menneskerEn række mikroorganismer kan opholde sig hos dyr,fx i tarmsystemet uden at dyrene er syge, men kangøre mennesker syge. Stor betydning for fødevare-sikkerhedÆndringer i sygdomsmønstret kan ske hurtigt. Fxkan resistensgener overføres mellem ”menneske-”og ”dyrebakterier”. Fx MRSA3

Eksempler på problemstillinger, hvor deraktuelt samarbejdes - IFødevarebårne infektioner (”daglige” samt i udbrud

som fx VTEC i bønnespirer):Fælles håndterings-vejledning og arbejdsgrupper

Q-feber (kvæg, geder, aktuelt ikke et problem, men

udbrud i Holland):Fælles arbejdsgruppe

Influenza hos dyr, primært fjerkræbesætninger,

men også andre produktionsdyr og vilde fugle:Fælles vejledning og arbejdsgruppe

Eksempler på problemstillinger, hvor deraktuelt samarbejdes - IIMRSA og andre antibiotikaresistente infektioner,

der kan overføres direkte ved kontakt med dyr ellervia fødevarer til mennesker:Fælles arbejdsgruppeEU samarbejde via bl.a. EMA om antibiotikaAnden antibiotikaresistens:DANMAP, Nationalt

Antibiotikaråd

Sundhedssektoren og Sundhedsstyrelsen er meget tilfreds

med, at den fælles antibiotika-problemstilling er blevettaget meget alvorligt af danske veterinære myndighederog af fødevarebranchen5

Fælles metoder og videnFælles viden om laboratoriemetoder til diagnostikFælles viden om overvågning af infektioners

forekomst og udbredelseFælles viden om smitteveje og metoder til atbegrænse smittespredningFælles brug af antibiotika til behandling - ogdermed fælles resistensproblemer! Der er doglovmæssige begrænsninger i brug af mangeantibiotika til dyrFælles viden om muligheder for indgreb, fx vedhjælp af lovgivning, kontrol og information6

Eksempler på fremtidige fælles truendescenarierØget globalisering, herunder stigende import

af antibiotikaresistens via dyr/fødevarer(antibiotikapolitik, produktionshygiejne) ogmennesker (rejser)Klimaforandringer lokalt, fx spredning afWeil’s syge fra rotter under oversvømmel-ser, og diverse infektioner kan sprede sig fradyr via myg og flåterOvervågning i dyr af fx West Nile Virus mhp.risikovurdering af ny infektion

Fælles temaer i et myndighedsperspektivRisikovurdering (diagnostik, overvågning,

forskning)

Risikohåndtering (isolation, vaccination,

antibiotikabehandling, lovgivning, kontrol)

Risikokommunikation (til målgrupper,

befolkning)

Vigtigste samarbejdsområderDen vigtigste forudsætning for forebyggende foran-

staltninger er: udveksling afovervågningsinforma-tion framikrobiologisk diagnostik (mennesker, dyr,fødevarer) eller på informationer fra internationaleovervågnings-netværk

Den veterinære og humaneindsatsskal koordine-

res, men vil ofte være forskellig

Koordineretinformationom risikoens omfang og de

forebyggende indsatser er væsentlig

Forskelle i forudsætninger/mål/viden –karakteristika for den veterinære sektorDyr findes i helt forskellige rammer og sektorer:

produktionsdyr, hobbydyr og vilde dyr

Der findes mange forskellige dyrearterFormål med de veterinære indsatser er forskellige,

fx økonomi i fødevareproduktion, dyrevelfærd

Indsatser er meget lovbundne (EU-regler, fri bevæ-

gelighed mv.), og de kan være drastiske af hensyntil helheden, fx nedslagning af dyr

Forskelle i forudsætninger/mål/viden –karakteristika for sundhedssektorenViden om smitsomme sygdommes hos mennesker

og håndtering af smitsomme sygdomme isundhedsvæsenet er som udgangspunkt ens foralle mennesker og værdigrundlaget er etisk

Indsats mod smittespredning er reguleret af regler

om patientrettigheder og egentlige tvangsforan-staltninger er reguleret af Epidemiloven, der sikrerpatientens retsstilling samt af IHR (InternationalHealth Regulations fra WHO)

Forskellige organisationer og sektorerI princippet kun to statslige institutioner i sundheds-

sektoren: Sundhedsstyrelsen med de lokaleembedslægeinstitutioner samt Statens SerumInstitut. Hertil kommer regionale mikrobiologiskeafdelinger mv., der også er en del af sundheds-sektorenFVST er myndighed og DTU-Veterinærinstituttet stårfor diagnostik og vaccinerOpdeling på sundhedssektor og veterinære organi-

sationer genfindes i de respektive internationalesamarbejdsorganisationer

Konklusioner - IDet veterinære beredskab inkl. fødevareberedskab

har stor betydning for den menneskelige sundhed -både hvad angår overvågning (risiko-vurdering) ogsmittebegrænsende indgreb (risiko-håndtering)

Der er mange områder i beredskabet, der allerede

i dag samarbejdes om

Samarbejdet vil kunne udbygges og vil måske i

fremtiden på enkelte mere tekniske områder kunnedrives i fællesskab (laboratorier?)13

Konklusioner - IIPga. forskellige forudsætninger og overordnede

formål med indsatser er det vigtigt, at hver sektorfortsat dyrker egne ansvarsområder, herunder derespektive internationale samarbejdsrelationer ogovervågningsnetværk (EU, WHO, nordisk)

Det er vigtigt, at både de internationale og natio-

nale samarbejdsrelationer etableres og udvikles i”fredstid”, så vi er bedst muligt rustet til næstestore fælles udfordring eller trussel. Vi ved denkommer, bare ikke altid hvornår eller hvordan

Tak for ordet!