Mandag, den 24. september 201209.00 - 09.4509.45 - 10.0010.00 - 10.2510.30 - 12.20Ankomst og registreringKaffe/teVelkomst og indledningFormand Finn Kamper-Jørgensen, Dansk Selskab for FolkesundhedForebyggelse og ulighed i sundhedMinister for Sundhed og Forebyggelse Astrid KragØKONOMI•KRISE•FOLKESUNDHED: PRIORITERING OG VÆRDIERWill the recession be bad for our health? It dependsLecturer David Stuckler, MPH, ph.d., University of CambridgeMan har da ikke råd til forebyggelse i krisetider, har man?Professor, direktør Jes Søgaard, Dansk SundhedsinstitutFrivilligt arbejde: Billig arbejdskraft i en krisetid eller en integreret del af god forebyggelse?Professor, centerleder, ph.d. Bjarne Ibsen, Bevægelse, Idræt og Samfund, Syddansk Universitet12.20 - 12.3012.30 - 13.3013.30 - 14.15PusterummetFirmaidrætten sætter konferencen i bevægelseFrokostGuided postersessionEmner indenforSKRAMSStress • Kost • Rygning • Alkohol • Motion • Seksuel sundhedAbstracts indsendes via selskabets hjemmesidedsff.dksenest1. juli 201214.20 - 16.05PARALLELLE WORKSHOP OM FORSKNINGKaffe/te serveres undervejsSociale relationerHvad betyder vore sociale relationer for helbredet?Lektor, cand.med., ph.d. Rikke Lund og adjunkt, cand.med. Charlotte Juul Nilsson, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Køben-havns UniversitetSociale relationer har stor indflydelse på vores helbred. Vi forstår ikke helt hvordan, men en del af forklaringen skal søges i omgi-velsernes betydning for fx sundhedsadfærd og for at følge en given behandling. Vores fysiologi synes også at være under direktepåvirkning af sociale relationer. I et samfund, hvor 45 procent af alle husstande bebos af én person, kan social kontakt være enstor udfordring. Vi vil præsentere succesfulde interventioner og diskutere, hvordan vi bedst udnytter den aktuelle viden i fore-byggelse af helbredsproblemer.Strukturel forebyggelseEnhedschef, professor, dr.med. Torben Jørgensen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden.Er det halsløs gerning at tale om en sundere livsstil med borgerne, når den struktur, de lever i, trækker i modsat retning? Hvormeget påvirker samfundets struktur os i dagligdagen, og kan vi gøre noget ved det, så det bliver nemmere for borgerne af efterlevede gode råd om sund livsstil? Hvilke med- og modspillere er der på banen?RehabiliteringUdfordringer til rehabilitering i DanmarkProfessor, forskningsleder, ph.d. Claus Vinther Nielsen, CFK • Folkesundhed og Kvalitetsudvikling og Institut for Folkesundhed,Aarhus Universitet.De sidste 10 år har rehabiliteringsbegrebet bidt sig fast i brede faglige kredse. En gruppe fagpersoner udgav i efteråret 2011 bogen”Udfordringer til rehabilitering i Danmark” i erkendelse af, at begrebet og definitionen er kendt, og at der nu er behov for handling.Fire ministerier udgav sommeren 2011 en vejledning til kommunerne om hvorledes rehabilitering kan udfoldes indenfor givnelovgivningsmæssige rammer. Først op til sommeren 2012 forhandles der om, hvorvidt rehabilitering skal blive et begreb i dansksociallovgivning. Både DR og KL lægger nu i sundhedspolitiske strategier vægt på vidensbaseret praksis.Tre væsentlige dilemmaer vil blive diskuteret: Borgerinddragelse - systemplanlægning (f.eks. forløbsprogrammer); samspil mellemdet sundhedsfaglige og det socialfaglige; viden – praksis.Sundheds IT - telemedicinProfessor, civilingeniør, ph.d. Christian Nøhr, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet, og ekstern lektor, læge, Søren Vingtoft,Datalogisk Institut, Københavns Universitet.Sundheds-it og telemedicin er i mange sammenhænge udset til at være løsningen på de udfordringer, som ændringerne i dendemografiske sammensætning og det ændrede sygdomsbillede med et stigende antal kroniske sygdomme stiller til fremtidenssundhedsvæsen. Samtidig har internationale forskningsprojekter vist, hvorledes sundheds-it løsninger og telemedicin kan væremed til at løse nogle problemer, men samtidig opstår der nye uforudsete udfordringer.I denne workshop vil vi præsentere nogle af disse forskningsresultater og diskutere dem i forhold til deltagernes egne oplevedeerfaringer med sundheds-it og telemedicin.

Inddragelse og involveringEr borger- og patientinddragelse et ideologisk tiltag til styrkelse af nærdemokrati og reel indflydelse, ellerer det et ressourcebesparende tiltag?Seniorforsker, ph.d. Paul Bloch og forsker Laura Tolnov Clausen, Steno Center for Sundhedsfremme, Steno DiabetesCenter og antropolog, programleder, ph.d. Inge Wittrup, Forskning & Udvikling, CFK • Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,Region MidtjyllandInddragelse og involvering af borgere og patienter i løsning af velfærdssamfundets udfordringer er genstand for stor opmærskom-hed i Danmark. Men hvad betyder det, og hvordan praktiseres sundhedsfremme og forebyggelse, så der reelt er tale om indfly-delse, ejerskab og retten til at bestemme hvad, hvordan og hvornår. Med udgangspunkt i deltagerbaserede sundhedsfremmendepartnerskaber og interventioner mellem kommuner, civilsamfund, den private sektor, hospitaler og forskningsinstitutioner læggesop til diskussion af værdirelaterede, organisatoriske og forksningsmæssige aspekter af inddragelse og involvering. Kom og giv dinmening tilkende om terori og praksis!Interventionsforskning - et forskningsområde i udvikling’If we want more evidence-based practice, we need more practice-based evidence’ (Lawrence Green).Sektionsleder, MPH, ph.d. Helle Terkildsen Maindal, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, forskningsleder og centerchefph.d. Astrid Blom , Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.Forskning er grundlaget for en evidensbaseret indsats med den højeste kvalitet i sundhedsfremmende og forebyggende interven-tioner. Undersøgelser af, hvilke interventioner der bedst fremmer folkesundheden i bestemte kontekster, skal undersøges i velde-finerede målgrupper med velbeskrevne aktører. Vi ved, hvad der burde virke, men vi kommer ofte til kort, når vi skal arbejde ’i detvirkelige liv’. Det er der råd for. Der findes forskningsmetoder, som kan matche og håndtere den mangfoldighed, der findes i dagligpraksis i kommuner og regioner. Vi vil introducere teori og metode til at forstå udvikling af komplekse interventioner, og hvorledesdisse kan evalueres i en kompleks praksis. Vi vil præsentere igangværende interventionsstudier, komme omkring det individuelle,det sociale og det strukturelle niveau og vise, hvorledes interventionsforskning i Danmark blomstrer!16.15 - 17.15Parallelle frie forskningssessionerDeltagerne præsenterer deres egne forskningsresultater indenfor fx Arbejdsliv og sundhed • Sundhedsøkonomi • Social ulighed •Mental sundhed • Rehabilitering • Etniske minoriteters sundhed • andet relevant for folkesundhedAbstracts indsendes via selskabets hjemmesidedsff.dksenest1. juli 2012PUBLIC HEALTH AWARD GALLA 2012Musikalsk introduktionFolkesundhedsprisen 2012Festmiddag, underholdning og dans

Tirsdag, den 25. september 201207.3009.10 - 09.4510.00 - 12.00Morgenaktiviteter for de friske og morgendueligeFirmaidrætten og selskabets egne atleter stiller sig i spidsenKan den danske vefærdsmodel overleve krisen?Chefredaktør, historiker Bo Lidegaard, PolitikenPARALLELLE WORKSHOP OM PRAKSISSammenhængende sundhedstilbudProjektleder Morten Finnemann og projektkonsulent Marie Broholm-Jørgensen, HR & Kvalitet,Glostrup Hospital & Vestegnsprojektet.Med Vestegnsprojektet får borgerne i syv vestegns-kommuner mulighed for at få et bedre liv med KOL eller Type 2 Diabetes.Målet med projektet er, at de samarbejdende parter tilbyder målrettede og individuelt planlagte sundhedsindsatser inden for etveletableret samarbejdet mellem hospital, kommune og almen praksis.Målet med workshoppen er at diskutere de tværsektorielle udfordringer, der opstår i arbejdet med at organisere sammenhæn-gende patientforløb for alle patienter.Det nære sundhedsvæsenKL´og regionerne er enige om at det skal prioriteres, men hvordan gør vi det?Oplæg og debat ved oplægsholdere fra kommuner, region, universitet og sundhedsstyrelsenModeratorer: Sundhedschef Marit Nielsen-Man Vejle Kommune og chefkonsulent Pia Assenholm Aabenrå kommuneDanskernes folkesundhed halter langt bagefter de øvrige nordiske lande. Omkostningerne til behandling på sygehusene er fortsatstigende. I økonomiaftalen for 2013 mellem staten og kommunerne er der afsat (få) midler til mere sundhedsfremme og støtte tilborgere med kroniske sygdomme. Der skal også laves kliniske retningslinjer for forløb i kommunerne.Er det, hvad der skal til, for at patienterne oplever sammenhængende forløb? Hvordan kan der udvikles kliniske retningslinjer, dertager hensyn til den kommunale specialviden om faktorer for at opnå et selvhjulpet hverdagsliv ? Hvilke tiltag skal der til, for atpatienterne kun behandles hjemme, og for at sygehusene tør nedlægge ambulante og stationære afsnit?

Patientuddannelse - virker det?Evaluering og afprøvning af forskellige koncepterForsker, ph.d. Gitte Engelund, forsker, ph.d. Nete Schwennesen, forsker, ph.d. Annemarie R. Varming,Steno Center for Sundhedsfremme, Steno Diabetes CenterPatientuddannelse er en væsentlig del af den patientrettede forebyggelse i Danmark. En MTV rapport fra 2009 peger imidlertidpå, at der kun er sparsom viden, når det gælder virkemidler og effekter. Der er således et behov for dokumentation af, hvorvidtpatientuddannelse virker, hvordan det virker, og under hvilke betingelser det virker. Men hvordan måler vi udbytte af patientud-dannelse? Hvilke kriterier kan der opstilles for, om patientuddannelse virker eller ej? Hvilke evalueringsmetoder er relevante?Hvad er metodernes svagheder og styrker? Workshoppen henvender sig til forskere og praktikere, der arbejder med evaluering afpatientuddannelse. Workshoppen er baseret på aktiv deltagelse og involvering, og der vil være mulighed for at udveksle erfaringerog synspunkter.Monitorering og evaluering af forløbsprogrammerLæge, ph.d. Ane Bonnerup Vind, Sygehuse og Beredskab, Sundhedsstyrelsen.Forløbsprogrammer skal - via en styrkelse af det strukturerede tværsektorielle samarbejde mellem patienter, kommuner, prak-tiserende læger og hospitaler - forbedre kvaliteten af den samlede behandling af mennesker med kronisk sygdom. Der arbejdesintensivt med modeller for monitorering og evaluering af forløbsprogrammer. I denne workshop er der fokus på, hvilke informa-tioner modellerne kan og skal søge at indsamle for at sikre meningsfulde resultater til brugere i både hospitaler, kommuner ogalmen praksis. Der er behov for viden om, hvordan vi bedst rapporterer resultater, så de får betydning for det kliniske arbejde samtikke mindst for planlægning,evaluering og meningsfuld kvalitetsudvikling. Workshoppen henvender sig til alle, der arbejder praktiskog administrativt med forløbsprogrammer.Multisygdom - en voksende udfordring i forebyggelse, behandling og organisering afsundhedsvæsenets tilbudSundhedskonsulent, ph.d. Lucette Meillier og seniorforsker Finn Breinholt Larsen, CFK • Folkesundhed ogKvalitetsudvikling, Region Midtjylland43% af befolkningen over 25 år har mere end én kronisk sygdom. Det kalder på opmærksomhed og initiativer, der støtter borgernei at håndtere en kompleks hverdag med multisygdom og i at navigere i et specialiseret sundhedsvæsen. Der er også behov forindsatser, som kan forebygge multisygdom hos mennesker med kronisk sygdom. Vi vil introucere problematikken og sammenmed deltagerne diskutere håndtering og forslag til løsninger.Etisk kodeks for sundhedsfremme og forebyggelseSpecialkonsulent, ph.d. Anna Paldam Folker, Forebyggelse og Borgernære sundhedstilbud, SundhedsstyrelsenVi skal arbejde med 12 etiske principper for sundhedsfremme og forebyggelse, som er udarbejdet af American Public Health As-sociation, og som nu foreligger i en første foreløbig oversættelse til dansk. Målet med workshoppen er at få principperne tilpassettil en dansk sammenhæng og give eksempler på, hvor og hvordan de kan komme i anvendelse. Aktiv deltagelse er nødvendig forat komme i mål.12.15 - 13.0013.00 - 13.1513.15 - 14.0014.00 - 16.00Planning Theory-Based and Evidence-Based Health Promotion Interventions; An Intervention Mapping ApproachProfessor of Applied Psychology Gerjo Kok, Faculty of Psychology and Neuroscience, Maastricht UniversityAfslutningFrokostGeneralforsamling i Dansk Selskab for Folkesundhed

Praktiske informationerMålgruppePraktikere • forskere • administratorer • politikere og andre med interesse for folkesundhedPrisSelskabets medlemmer 3.900 kr. uden overnatning3.300 kr.Ikke medlemmer4.900 kr. uden overnatning4.300 kr.Ønsker 2 personer at dele værelse, udløser det en rabat på 250 kr. pr. person.Organisationsmedlemmer kan foruden kontaktpersonen tilmelde 1 person til medlemspris. Alle priser er inkl. momsTilmelding kan kun ske via selskabets hjemmeside dsff.dkSidste frist for tilmelding er den10. august 2012.Ved afbud herefter betales fuld pris med mindre pladsen kan afsættes til anden side.Hvis der ikke skal ændres på faktureringen, kan en deltager gratis videregive sin plads til en anden. Vi skal dog vide, hvem der kommer!Selskabets medlemmer har fortrinsret indtil den 30. juni 2012. Herefter accepteres tilmeldinger i den rækkefølge, de indgår.Der er – på grund af kapaciteten – begrænset deltagerantal. Hotel Nyborg Strand råder over 350 værelser.Bliver der behov for flere værelser, reserveres desuden på andre hoteller i Nyborg. Bliver det aktuelt, arrangeres bustransport mellem Hotel Nyborg Strandog de øvrige hoteller. Værelser tildeles i tilmeldingsrækkefølge – Hotel Nyborg Strand fyldes først. Deltagere som ikke kan indkvarteres på Hotel NyborgStrand vil straks få besked.Al kommunikation foregår pr. e-mail, hvorfor deltagerne skal sikre sig, at vi har en brugbar e-mailadresse.Alle spørgsmål kan rettes til selskabets administration[email protected]

v.1.1