SUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 370: Rapport om undersøgelsen af muligheden for tilsætning af ildelugtende stoffer til lightergas, fra erhvervs- og vækstministeren

RESUMÉFolketingets Sundhedsudvalg afgav den 2. oktober 2006 beretning over Forslag til fol-ketingsbeslutning om tilsætning af ildelugtende stoffer i lightergas (B 129), hvor udval-get opfordrede regeringen til at:a) nedsætte et udvalg eller på anden vis iværksætte undersøgelser til belysning afde teknologiske muligheder for og eventuelle sundhedsfarer ved at tilsætte ilde-lugtende stoffer til lightergasb) styrke oplysningsindsatsen i forhold til unge og deres forældreDet daværende Økonomi- og Erhvervsministerium fik i den forbindelse ansvaret for atnedsætte et udvalg, der skulle undersøge mulighederne for at tilsætte ildelugtende stof-fer til lightergas. Der blev nedsat et udvalg med Sikkerhedsstyrelsen som formand ogmed deltagelse af andre relevante myndigheder, samt med inddragelse af øvrige eksper-ter og interessenter.På baggrund af Sundhedsudvalgets beretning iværksattes arbejdet med at finde et ellerflere ildelugtende stoffer, der kan tilsættes lightergas, så det ikke kan misbruges somrusmiddel. For at belyse problemstillingen yderligere valgte udvalget undervejs at un-dersøge, om der findes alternative løsninger, der kan medvirke til at forhindre misbrugaf lightergas. Udvalget nåede frem til, at der umiddelbart er 3 løsningsmodeller i spil,for så vidt angår problemstillingen om snifning af lightergas:Tilsætning af ildelugtende stoffer til lightergassenEn teknisk ændring af emballagenEn reduktion i emballagestørrelsen

Undersøgelserne viser, at det er muligt at tilsætte ildelugtende stoffer til lightergas. Efteren indledende undersøgelse, er der udvalgt 3 stoffer, der kan tilsættes lightergas. Der erdog ikke udført test på mennesker og dyr med stofferne med henblik på en endelig ud-vælgelse. Det skyldes, at udvalget har vurderet, at denne løsning er uhensigtsmæssig afflere årsager, men primært fordi misbrugere forventes at ville vælge at sniffe andre let-tilgængelige produkter, der er forbundet med lignende eller større sundhedsfare, hvislightergassen gøres utilgængelig.

Undersøgelserne viser også, at det er muligt at finde en teknisk løsning via ændring afemballagen, der sandsynligvis kan begrænse tilgængeligheden og dermed misbruget aflightergas. Effekten af denne løsning er dog tvivlsom, da det er vanskeligt at finde enløsning, der med sikkerhed ikke kan omgås. Samtidigt kan implementeringen af løsnin-gen have utilsigtede og potentielt farlige følgevirkninger, hvis misbrugere forsøger at fåadgang til lightergassen ved at ødelægge beholderen.Den enkleste metode er, at reducere størrelsen af beholderen, fordi det ikke indebæreren teknisk svær omlægning af produktionen af lightergasbeholdere til genopfyldning.En teknisk ændring af beholderstørrelsen vil formentligt kunne reducere skaderne vedmisbrug, men eftersom der findes andre kilder til lightergas, eksempelvis i anden embal-lering, vil en ændring af beholderens størrelse formentligt kun give en begrænset effekt.Implementering af løsningsforslagBortset fra at løsningsforslagene kun formodes at have begrænset effekt, både i sig selvog samlet, ligger der også en udfordring i en evt. implementering af løsningsmulighe-derne. Løsningerne kan således implementeres på to måder:Ved indføring af fælles regler på området for alle EU-lande, som del af en fæl-leseuropæisk teknisk standard.Ved at der i Danmark indføres lovkrav på området.

Udvalget har under sit arbejde flere gange forsøgt at etablere et samarbejde med de øv-rige EU-lande om problemstillingen, men interessen for sagen har været begrænset.Udvalget har primært fået respons fra England, som har nogen erfaring med problema-tikken. Udvalget har også modtaget en rapport fra Australien, hvor der også er gjorterfaringer på området. De fleste lande prioriterer dog ikke problemstillingen ret højt. Etdansk tiltag kan derfor opfattes som en teknisk handelshindring.Ved snifning af lightergas bliver man afhængig af rusen, ikke af selve stoffet. Derforkan lightergas nemt erstattes af andre lettilgængelige produkter, som kan sniffes. Ud-valget har derfor undersøgt andre udvalgte produkter, herunder benzin, lim og maling,for at vurdere effekten af disse. De fleste af disse produkter indeholder organiske opløs-ningsmidler, som ofte er mere skadelige end lightergas. Produkterne kan skade evnen tilreproduktion og indeholder kræftfremkaldende stoffer.Mange alternative produkter, der kan misbruges ved snifning, indebærer altså mindstsamme sundhedsmæssige risiko som lightergas. Hertil kommer, at det er vanskeligt atindføre krav om tilsætning af ildelugtende stoffer til gassen eller en ændring/reduktionaf beholderen, fordi de øvrige EU-lande ikke prioriterer problematikken, og fordi derikke er danske producenter af lightergas. På det foreliggende grundlag er udvalgetskonklusion derfor, at problemstillingen ikke umiddelbart kan løses tilfredsstillende vedat tilsætte ildelugtende stoffer til lightergas eller ved at ændre på beholderen teknisk.4

INDHOLDResumé............................................................................................................................. 31Indledning ............................................................................................................... 71.1Baggrund .......................................................................................................... 71.2Formål............................................................................................................... 7Snifning af lightergas ............................................................................................. 92.1Snifning ............................................................................................................ 92.2Sundhedsskadeligheden ved snifning af lightergas ........................................ 10Lovgivning på området og inddragelse af andre lande ..................................... 123.1Dansk lovgivning............................................................................................ 123.2Hvordan indføres et krav om, at lightergas skal tilsættes ildelugtende stoffer?123.3Lovgivning i og inddragelse af andre lande ................................................... 123.4Ildelugtende tilsætningsstoffer som anvendes i andre produkter ................... 16Ildelugtende stoffer, der er mulige tilsætningsstoffer til lightergas ................. 174.1De udvalgte stoffers sundhedsfarlighed ......................................................... 184.2Muligheden for tilsætning af ildelugtende stoffer til lightergas ..................... 214.3Yderligere undersøgelser ................................................................................ 22Teknisk ændring af emballagen, som beværliggør snifning ............................. 245.1Tekniske metoder til modvirkning af snifning ............................................... 24

6Hvis Lightergas bliver utilgængligt som rusmiddel – Snifning af andreprodukter....................................................................................................................... 276.1Kortlægning af potentielle euforiserende stoffer i forbrugerprodukter .......... 276.2Toksikologisk screening af de virksomme stoffer i de valgteforbrugerprodukter ..................................................................................................... 296.3Sammenligning med lightergas ...................................................................... 34

AAddition of malodorants to lighter gas – a study og the physical properties ofmixtures of lighter gas selicted substances ................................................................. 39BTekniske metoder til modvirkning af snifning af lightergas................................. 40CSundhedsmæssig screening af mulige odoranter til lightergas ............................. 41DForbrugerprodukter og snifing ............................................................................... 42EForbrugerprodukter og snifning –Toksikologisk screening af kemiske stoffer iforbrugerprodukter i forbindelse med snifning ........................................................ 43

1INDLEDNING1.1 BaggrundFolketingets Sundhedsudvalg afgav den 2. oktober 2006 beretning over Forslag til fol-ketingsbeslutning om tilsætning af ildelugtende stoffer i lightergas (B 129), hvor udval-get opfordrede regeringen til at:a) nedsætte et udvalg eller på anden vis iværksætte undersøgelser til belysning afde teknologiske muligheder for og eventuelle sundhedsfarer ved at tilsætte ilde-lugtende stoffer til lightergasb) styrke oplysningsindsatsen i forhold til unge og deres forældreØkonomi- og Erhvervsministeriet fik i den forbindelse ansvaret for at nedsætte et ud-valg, der skulle undersøge mulighederne for at tilsætte ildelugtende stoffer til lightergas.Der blev nedsat et udvalg bestående af Sikkerhedsstyrelsen, som formand, Sundhedssty-relsen og Miljøstyrelsen, og der blev inddraget eksperter fra Danmarks Tekniske Uni-versitets Institut for kemiteknik og DHI1.På baggrund af Folketingets Sundhedsudvalgs beretning iværksattes arbejdet med atfinde et eller flere ildelugtende stoffer, der kan tilsættes lightergas.Der er foretaget en undersøgelse af mulighederne for at tilsætte ildelugtende stoffer tillightergas, der kan gøre snifning ubehageligt, uden at det medfører sundhedsfarer.

2SNIFNING AF LIGHTERGASFor at tilvejebringe baggrundsviden om snifning af lightergas er det undersøgt, hvordanlightergas misbruges i praksis. Der er gennemført et interview med en misbrugskonsu-lent og en tidligere misbruger, som havde et misbrug af lightergas i ca. tre år fra 12 årsalderen. Ifølge misbrugskonsulenten og misbrugeren har lightergas blandt ældre mis-brugere et ry som ”taberstof” og er derfor ikke specielt udbredt i denne gruppe. Dettepasser meget godt med erfaringen for, at det typisk er unge mennesker mellem 12 og 15år, som eksperimenterer med lightergas som rusmiddel.

2.1.1 MetodeDer findes tre metoder til snifning af lightergas. Den mest brugte metode er snifning,hvor studsen fra lightergasdåsen sættes mellem tænderne, og gassen sprøjtes direkte indi munden. En anden metode er såkaldt ”bagging”, hvor man fylder fx en frysepose medlightergas, hvorfra man så inhalerer. Den tredje metode er ”huffing”, hvor gassen sprøj-tes på et klæde og derefter holdes klædet over mund og næse, og dampene indåndes. Deto sidstnævnte metoder kan give en større rus, idet der kan inhaleres større doser af ligh-tergas. Disse er også de mest besværlige metoder, fordi det kan være vanskeligt at tryk-ke studsen ned med fingrene.Københavns Amts Behandlingscenter for Stofbrugere(KABS) har defineret lightergassom et socialt stof, der typisk bliver indtaget sammen med andre unge. Dette underbyg-ges af karakteren af nogle af de kendte ulykker, hvor flere personer har siddet sammenog sniffet, og hvor en person har tændt en cigaret, hvorefter gassen er blevet antændt oghar forårsaget eksplosion med svære forbrændingsskader til følge.KABS fortæller, at interviewpersoner ikke umiddelbart oplever fysisk afhængighed somen effekt, og at de heller ikke oplever at udvikle tolerance over for lightergas. Men mis-brug af lightergas over en længere periode kan medføre en psykisk afhængighed af ru-sen.

2.1.2 DoserDet er individuelt, hvor meget lightergas, der indåndes i forbindelse med en rus. Alt fraen enkelt indånding op til næsten en hel dåse lightergas. Rusens varighed afhænger afden mængde, der sniffes. En enkelt indånding resulterer i en rus, der varer ca. et minut,mens en halv til en hel dåse giver en rus på op mod 45 minutter.KABS oplyser, at unge der begynder at sniffe lightergas, typisk vil være flere (2-3) omat dele en dåse lightergas.

2.2 Sundhedsskadeligheden ved snifning af lightergasLightergas består af propan, butan og isobutan, disse stoffer er klassificerede på EU’sliste over harmoniserede klassificeringer på grund af brandfarlighed. Stofferne er ikkeklassificerede som miljøfarlige stoffer på Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassi-ficering.Undersøgelserne viser, at den akutte sundhedsfarlighed for lightergas ved almindeligindånding er relativ lav. Gassen bliver farlig ved snifning, fordi misbrugeren indåndermeget store koncentrationer af stoffet.De umiddelbare effekter ved en lightergasrus er bl.a. fornemmelsen af varme i hovedetog kroppen, talebesvær, svimmelhed, opkastning, hovedpine, tab af korttidshukommel-se, aggressioner, ukoordinerede bevægelser og hallucinationer. Effekterne opstår efter fåsekunder og afhænger af mængden, som indhaleres.Den akutte skadelige effekt skyldes, at lightergas er et flygtigt stof, som har en høj fedt-opløselighed, der bevirker en hurtig optagelse til blodet gennem lungerne. Kulbrinternei de flygtige stoffer absorberes let i hjernens fedtholdige væv, hvor de virker bedøvendepå centralnervesystemet. Kvælning som følge af lightergasmisbrug forårsages af enkombination af nedsat vejrtrækningsrefleks og gassens fortrængning af ilten. Derudoverer gassen meget kold, ned til -20 grader, når den sprøjtes ud af beholderen. Ud over for-frysninger i svælg og lunger kan gassen afkøle strubehovedet, hvorved der sker en sti-mulering af vagusnerven, som kan resultere i langsom hjerterytme og hjertestop. Der-udover kan stofferne ved snifning overføres til fostret hos en gravid.Intensiv snifning kan resultere i ujævn hjerterytme, bevidstløshed og i værste tilfældedød.

(2005-2009) fundet 5 ikke-fatale ulykker blandt unge under 30 år i forbindelse medsnifning af lightergas. Tallene er minimumstal, da der kan være ulykkestilfælde, hvorforbindelse til lightergas-snifning ikke registreres.Ved gennemgang af data fra Sundhedsstyrelsens dødsårsagsregister er der i samme pe-riode fundet 3 dødsfald pga. ulykker med snifning af lightergas blandt unge under 30 år.Til sammenligning kan nævnes, at der i gennemsnit pr. år 2005-2009 var 165 ulykkes-dødsfald blandt de 10-29-årige, heraf skyldtes i gennemsnit 25 dødsfald pr. år forgift-ninger med euforiserende stoffer.Eventuelle dødsfald ved brandulykker i forbindelse med snifning kan dog ikke udskil-les, så disse 3 dødsfald må også betragtes som minimumstal. Selv om der er tale omminimumstal, må det dog konkluderes at såvel fatale som ikke-fatale ulykker med snif-ning af lightergas er sjældent forekommende.2Langtidsvirkningen ved misbrug af lightergas kan desuden være hovedpine, bihulebe-tændelse, tinnitus, næseblod, træthed, svimmelhed, røde løbende øjne, stakåndethed,fordøjelsesproblemer, mavesår, brystsmerter eller hjertekrampe.Der er ikke mange undersøgelser vedrørende langtidsvirkende sundhedsskadelige effek-ter ved snifning af lightergas. Der er dog observeret fysiske og neuropsykiatriske skaderpå hjernen, nedsat hukommelse og nyreskader.

2.2.1 Snifning af andre produkterUd fra en betragtning om, at misbrugeren ikke er specifikt afhængig af lightergas somsniffemiddel, har udvalget fundet det hensigtsmæssigt at undersøge sundhedsskadelig-heden af de rusmidler, misbrugeren vil kunne vælge, hvis lightergas bliver utilgængeligsom euforiserende stof.Lightergas er ikke den eneste mulighed, når misbrugere vælger euforiserende stoffer tilsnifning. Der er således flere andre stoffer at vælge imellem, og de er alle sammensundhedsfarlige. Disse er også lettilgængelige, som f.eks. benzin, nogle typer lak, ma-ling og lim.Arbejdsgruppen har derfor valgt at undersøge sundhedsskadeligheden af disse alternati-ve stoffer.

3LOVGIVNING PÅ OMRÅDET OG INDDRA-GELSE AF ANDRE LANDE3.1 Dansk lovgivningLightergas forhandles i opfyldningsdåser, som er omfattet af EU-direktivet om generelproduktsikkerhed, der er implementeret i dansk ret i loven om produktsikkerhed.Selve dåsen reguleres af Rådets direktiv 75/324/EØF om tilnærmelse af medlemsstater-nes lovgivning om aerosoler.Lightergas er mærket som sundhedsskadeligt og brandfarligt efter kemikalieloven, Mil-jøstyrelsens LBK nr. 878 af 26/06/2010.Når lightergas bliver misbrugt som euforiserende stof, bevæger det sig i lovgivningenvæk fra de regler, som normalt gælder for produktet.

3.2 Hvordan indføres et krav om, at lightergas skal tilsættesildelugtende stoffer?Her er der to mulige indgangsvinkler til sagen.a) Danmark kan gennem EU forsøge at få de andre lande med. Hvis det er en EUbeslutning at tilsætte ildelugtende stoffer til lightergas, vil det være lettere at fåproducenterne til at gøre det. Samlet importeredes i 2010 for ca. 4.331.310 kr.lightergas til Danmark.3b) Danmark kan vedtage ved lov, at stoffet kræves tilsat lightergas, og i den forbin-delse skal der udarbejdes en teknisk forskrift.

For at indhente erfaringer fra andre lande samt skabe opmærksomhed og støtte til pro-jektet på europæisk plan, bragte Sikkerhedsstyrelsen problemstillingen med snifning aflightergas op i komitéen under Direktivet for generel produktsikkerhed. Formålet med atrejse problemstillingen i EU-komitéen var endvidere at bane vejen for, at der i givet faldkan indføres krav om tilsætning af ildelugtende stoffer til lightergas.Sikkerhedsstyrelsen fik meget begrænset respons fra de andre lande, selvom emnet blevbragt op mere end en gang, og styrelsen efterfølgende forsøgte at henvende sig direktetil diverse kontaktpersoner i de andre lande.Styrelsen fik dog respons i form af mailkorrespondance fra myndighederne i Finland,Norge, Estland og UK (Australien).

3.3.1 FinlandFinland har et dekret som omhandler opløsningsmidler, der kan sniffes. Dette dekretregulerer salget af farlige kemikalier i detailleddet.Ifølge dekretet er det forbudt at sælge kemikalier, som er berusende, giftige eller farligefor helbredet, hvis der er mistanke om, at produktet købes med henblik på beruselseeller anden misbrug.Salgspersonalet har pligt til at nægte at sælge f.eks. lightergas til forbrugere, hvis deformoder, det vil blive misbrugt.Derudover skal salgspersonalet observere, om en forbruger gentagne gange køber ligh-tergas eller andre produkter, som kan sniffes. Hvis det bliver nødvendigt skal produk-terne opbevares, så det i stedet er salgspersonalet, der udleverer varen, for på den mådeat føre kontrol med de farlige produkter.Det er de kommunale kontrolmyndigheder, som overvåger, at detailhandlen overholderdekretet. Det er strafbart ikke at overholde dekretet.Undersøgelser i Finland viser, at det er typisk børn mellem 10 og 17 år, som misbrugeropløsningsmidler.

3.3.4 StorbritannienI Storbritannien reguleres lightergas af forbrugerbeskyttelseslovgivningen.Der må ikke sælges lightergas (butan) til personer under 18 år. I Storbritannien er detsalget af forbrugerprodukter, der indeholder flygtige forbindelser, som er reguleret for atforhindre snifning af produkterne.I Storbritannien har relativt mange dødsfald i forbindelse med snifning af lightergasgjort, at man nu på alle aerosoldåser skriver ”SOLVENT ABUSE CAN KILL IN-STANTLY”.I Storbritannien er der udarbejdet et projekt for at finde tekniske løsninger, der kan for-hindre misbrug af lightergas. Projektet endte ud med fire anbefalinger:En designændring, så misbrugeren ikke kun får drivgas ud, når aerosoldåsenvendes på hovedet (har betydning ved misbrug af aerosolprodukter, hvor driv-gassen kan misbruges).En form for sporingsmekanisme, der kan afsløre folk, som har sniffet.En slags timer på aerosoldåsen, så man kun kan få en begrænset mængde ud adgangen.Tilsætning af en odorant.Efter et interview med 11 misbrugere valgte man dog ikke at gå videre med de tre før-ste, idet misbrugerne gav udtryk for, at de ville kunne finde måder at omgå løsningernepå – i nogle tilfælde måder, der ville udsætte dem for yderligere farer (som fx at lave ethul i dåsen).

Ifølge BAMA4har man forsøgt at tilsætte Bitrex til forbrugerprodukter, der kan misbru-ges ved snifning, herunder lightergas. Forsøget er dog blevet standset, hvilket begrundesmed:usikkerhed omkring doseringen og toksiciteten af Bitrexat det ikke er alle, der finder Bitrexlugten ubehagelig, og at man kan vænne sigtil den ubehagelige lugtat Bitrex opløses i den flydende fase og ikke kommer med over i gasfasen. Der-for kan Bitrex ikke anvendes præventivt mod snifning af aerosolprodukter somf.eks. hårspray.Der udgives hver år statistisk materiale omkring dødsfald i forbindelse med misbrug afopløsningsmidler, her er et uddrag af selve statistikken5[1]Der var 45 dødsfald som følge af snifning af opløsningsmidler i 2005. 9 af demvar selvmord.Der har været et fald i antallet af dødsfald siden 1992. Fra 77 til 45.Størstedelen af dødsfaldene (60 %) skyldes snifning af lightergas67 % dør på grund af den direkte toksiske effekt.73 % af misbruget finder sted i hjemmetFor unge under 18 år skyldes to af tilfældene snifning af lightergas (det er for-budt at sælge lightergas til unge under 18 år).For aldersgruppen 10 til 14 år, er der flere dødsfald som følge af snifning af op-løsningsmidler, end som følge af stofmisbrug.Der er ca. fire gange flere mænd/drenge end kvinder/piger, som dør af snifning.

3.3.5 AustralienGennem kontakten med UK har udvalget modtaget en rapport6[2] fra Australien.I Australien har man oprettet et nationalt ”taskforce mod snifning” (The National Inha-lant Abuse Taskforce – NIAT), som har udarbejdet en vejledning for indsatsen imodsnifning.I Australien har man store problemer med snifning af flygtige stoffer/opløsningsmidler,både hos de indfødte og resten af befolkningen. Der er forskel på, hvad der sniffes i de

forskellige befolkningsgrupper. Benzinsnifning er mest udbredt hos de indfødte, mensspraymaling, lightergas og lignende er mere udbredt i byerne.NIAT anbefaler, at der sættes ind på flere områder. Vejledningen går på seks hoved-punkter:InformationForskningForebyggelseBehandlingReduktion i tilgængeligheden af stofferneLovgivning.Man er kommet frem til, at der ikke er en hurtig løsning på problemet, men at det kræ-ver samarbejde mellem mange instanser at komme problemet til livs.

3.4 Ildelugtende tilsætningsstoffer som anvendes i andre pro-dukterIldelugtende stoffer tilsættes en række gasprodukter som naturgas, bygas, flaskegas ogforskellige industrigasser. Disse ildelugtende tilsætningsstoffer er svovlholdige lugtstof-fer, som lugter meget kraftigt og markant, så eventuelle gasudslip kan registreres hurtigtaf de personer, der måtte være i nærheden. På denne måde sikres det, at der ikke skerophobning af gasserne i omgivelserne, uden det opdages, hvilket er væsentligt, fordi detkan være forbundet med eksplosionsfare og sundhedsmæssige konsekvenser, hvis gas-ser ophobes i omgivelserne.Mængderne af sporstoffer, som tilsættes er meget små, og det forventes ikke, at perso-ner opholder sig i omgivelser med gasserne i længere tid af gangen. Derfor vurderes deikke som værende sundhedsskadelige i denne sammenhæng.Der findes forskellige tekniske metoder for tilsætning af ildelugtende stoffer til gasarter,f.eks. direkte tilsætning ved hjælp af en reguleringsventil eller ved brug af absorptions-metoder.

4ILDELUGTENDE STOFFER, DER ER MULIGETILSÆTNINGSSTOFFER TIL LIGHTERGASVed tilsætning af ildelugtende stoffer til lightergas, som kunne forhindre misbrug vedsnifning, vil mængden der tilsættes sandsynligvis skulle være en del større end denmængde, som tilsættes andre gasser, fordi lugten skal være stærkt ubehagelig og ikkebare sporbar.Institut for Kemiteknik har lavet en undersøgelse7af ildelugtende stoffer, som muligviskunne tilsættes lightergas for at forhindre snifning.Stofferne er valgt ud fra kriterier om, at de skal:være ildelugtendeirritere slimhindernesmage bittert.

Størstedelen af de udvalgte stoffer er ildelugtende. Udover at være ildelugtende har deudvalgte stoffer fysiske egenskaber og en opløselighed, som gør, at det må forventes, atde kan indgå i ligevægt med lightergas.Undersøgelsen beror på litteraturstudier af diverse stoffers fysiske og kemiske egenska-ber såsom temperatur, tryk og koncentration. Derudover er der anvendt en termodyna-misk softwaremodel8til beregning af stoffernes forudseelige fysiske opførsel ved blan-ding med lightergas. Denne model har vist sig at være god til forudsigelser om gassersfysiske opførsel ved forholdsvis lave tryk. Det vil sige inden for det område, hvor tryk-ket for lightergas ligger ved stuetemperatur.Den indledende screening viser 27 forskellige stoffer, som der er foretaget modelbereg-ninger for. Ni af disse stoffer har fysiske egenskaber, som gør dem opløselige i bådevæske- og gasformen af lightergas, hvilket gør dem til potentielle ildelugtende tilsæt-ningsstoffer til lightergas. Tre yderligere stoffer blev herefter sorteret fra på grund afderes umiddelbare miljø- og sundhedsskadelige egenskaber.

Der er udarbejdet en toksikologisk profil af de seks stoffer og lightergas. De toksikolo-giske profiler indeholder en beskrivelse af stoffets akutte toksicitet samt toksiciteten vedlængerevarende eller gentagen påvirkning af stoffet, fordi det må anses at være sandsyn-ligt, at en misbruger vil gentage snifning af lightergas10.Det er forsøgt at identificere stoffernes NOAEC11, som er den højeste koncentration iluft, der ikke medfører en given kritisk effekt eller stoffernes LOAEC,12som er denlaveste koncentration i luft, der ikke medfører en kritisk effekt.Derudover er lugtgrænsen samt arbejdstilsynets grænseværdi for stofferne identificeret.Lugtgrænsen er den laveste koncentration i luften, hvorved stoffet kan lugtes eller gen-kendes og dermed den laveste koncentration, som kan tilsættes lightergas, hvis stoffetskal have effekt som ildelugtende stof.Arbejdstilsynet har fastsat administrative normer for luftforureningen i form af grænse-værdier for en række stoffer og materialer, hvor der foreligger dokumentation for, at deer sundhedsfarlige. Grænseværdien udtrykker værdien for stoffets gennemsnitskoncen-tration i løbet af en ottetimers arbejdsdag, men omfatter herudover også korttidsværdierog loftværdier.For at kunne vurdere de enkelte stoffers anvendelighed som ildelugtende tilsætnings-stof, er det nødvendigt at sammenholde stoffernes toksicitet med NOAEC, LOAEC,stoffernes lugtgrænse og arbejdstilsynets grænseværdier.9

4.1.1 Sundhedsfarer for IsobutylaldehydIsobutylaldehyd er ikke optaget på EU’s liste over harmoniserede klassificeringer ellerpå Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering.Dampene virker irriterende på øvre luftveje samt berusende og bedøvende.Indånding kan medføre irritation og let smerte i næse, mund og svælg samt give hoved-pine, døsighed og åndedrætsbesvær.Der er ikke konstateret hud- og øjenirritationer som følge af kontakt med isobutylalde-hyd, med mindre det drejer sig om meget høje koncentrationer.Isobutylaldehyd har en lugtgrænse 130.000 gange lavere end værdierne for akut toksici-tet, og den er 500 gange lavere end toksiciteten ved gentagne påvirkninger med stoffet.Begge må betragtes som værende væsentlig lavere end lugtgrænsen.Stoffet kan derfor betragtes som et muligt ildelugtende tilsætningsstof til lightergas.

4.1.2 Sundhedsfarer for triethylaminTriethylamin er klassificeret som farligt ved indtagelse, indånding og ved kontakt medhuden.Indånding af dampe kan medføre svie i næse, mund og svælg samt hoste og åndedræts-besvær.Kontakt med øjnene giver irritation og kan medføre smerte og tåreflåd. Kontakt medhuden virker ætsende og kan medføre svie, brændende smerte, blærer og ætsningssår.Triethylamin har en lugtgrænse, som er 30 gange højere end arbejdstilsynets grænse-værdi for stoffet, og lugtgrænsen er 10 gange højere end toksiciteten for gentagne på-virkninger med stoffet.Stoffet kan derfor ikke komme i betragtning som et muligt ildelugtende tilsætningsstoftil lightergas.

Dampe af dimethylsulfid kan virke irriterende på næse, mund og svælg. Høje koncentra-tioner kan give hoste, åndedrætsbesvær, hovedpine og svimmelhed.Kontakt med øjnene kan medføre forbigående svie, rødme og tåreflåd, og kontakt medhuden kan virke svagt irriterende.Dimethylsulfid har en lugtgrænse, som er meget mindre (mere end en million) endgrænsen for akut toksicitet.Stoffet kan derfor betragtes som et muligt ildelugtende tilsætningsstof til lightergas.

4.1.4 Sundhedsfarer for sulfurychloridSulfurychlorid er klassificeret som farligt ved indtagelse, indånding og ved kontakt medhuden.Dampe af sulfurychlorid kan virke ætsende på slimhinderne og stærkt irriterende påluftvejene. Indånding kan give svie i næse, mund og svælg, hoste, åndedrætsbesvær ogsmerte i luftvejene samt lungeødem og blodigt opspyt.Kontakt med øjnene kan medføre smerte, tåreflåd og skader på hornhinden og kontaktmed huden kan give smerte, rødme, blærer og ætsningssår.Der er ikke fundet en lugtgrænse for sulfurchlorid. Stoffet danner svovlsyre og saltsyreved kontakt med vand/fugt. Derfor er der en risiko for, at misbrugere af lightergas, derer blandet med sulfurychlorid, vil blive udsat for ætsningsskader, som følge af kontaktmed svovlsyre og saltsyre.Stoffet kan derfor ikke komme i betragtning som et muligt ildelugtende tilsætningsstoftil lightergas.

4.1.5 Sundhedsfarer for cyanogenchloridCyanogenchlorid er ikke optaget på EU’s liste over harmoniserede klassificeringer ellerpå Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering.Dampe af cyanogenchlorid er yderst irriterende for luftvejene og meget giftige. Indån-ding kan medføre hoste med blodigt slim og lungødem.Kontakt med øjnene kan medføre rødme, smerte, sløret syn og tåreflåd. Der er ikke fun-det oplysninger om, at cyanogenchlorid virker irriterende på huden.20

Cyanogechlorid omdannes hurtigt i kroppen under frigivelse af cyanid. Cyanidforgift-ning medfører bevidstløshed, kramper og åndedrætsbesvær ofte med hurtig dødelig ud-gang.Cyanogechlorid har en lugtgrænse på 0,0025 mg/l, hvilket er 1.3 gange højere end tok-siciteten ved gentagne påvirkninger med stoffet. Det vil sige, at lugtgrænsen og dosen afsundhedsskadelig mængde er næsten den samme. Derudover har dyreforsøg vist, at ge-der døde ved eksponering for 0,0025 mg/l af stoffet i 3 minutter.Stoffet kan derfor ikke komme i betragtning som et muligt ildelugtende tilsætningsstoftil lightergas.

4.1.6 Sundhedsfarer for ethylmercaptanEthylmercaptan er klassificeret som farligt ved indånding.Dampe af ethylmercaptan kan medføre svie, hoste, hovedpine kvalme, svimmelhed,krampe og bevidstløshed.Kontakt med hud og øjne kan være svagt irriterende og medføre rødme og smerte.Ethylmercaptan har en lugtgrænse som er 4000 gange lavere end den laveste koncentra-tion, hvor der er observeret kritiske effekter. Det betyder, at der ved lugtgrænsen sand-synligvis ikke opleves andet end dårlig lugt.Stoffet kan derfor betragtes som et muligt ildelugtende tilsætningsstof til lightergas.

4.2 Muligheden for tilsætning af ildelugtende stoffer til lighter-gas4.2.1 Mulige ildelugtende tilsætningsstofferAf de seks undersøgte ildelugtende stoffer er ethylmercaptan og dimethylsulfid på detfundne data-grundlag de mindst sundhedsfarlige stoffer på grund af deres lave lugt-grænse og relativt lave toksicitet.Isobutyraldehyd er også en mulig kandidat til anvendelse som ildelugtende tilsætnings-stof i lightergas. Dog har stoffet en lugtgrænse, der er i størrelsesordenen 10 – 100 gan-ge større end henholdsvis dimethylsulfid og ethylmercaptan.

Det er tvivlsomt, om triethylamin og sulfurylchlorid kan anvendes som ildelugtendetilsætningsstoffer.Triethylamin har en lugtgrænse, der ligger i et koncentrationsområde, hvor der er obser-veret toksiske effekter ved gentagen påvirkning. Der er ikke fundet en lugtgrænse forsulfurylchlorid, men sulfurylchlorids reaktion med vand danner svovlsyre, og har enlugtgrænse, der ligger i et koncentrationsområde, hvor der er observeret sundhedsskade-lige effekter ved gentagen påvirkning.Cyanogenchlorid bør ikke anvendes som odorant, idet stoffet hurtigt omdannes i krop-pen under frigivelse af cyanid, der er yderst giftigt.Undersøgelsen viser, at det umiddelbart er muligt at tilsætte ildelugtende stoffer til ligh-tergas, idet der er fundet stoffer som teoretisk og ved hjælp af modelberegninger forven-tes at kunne opløses i både væske- og gasfasen af lightergas. Tre af de undersøgte stof-fer har en lugtgrænse, der er så lav, at sundhedsskadeligheden af disse stoffer blandetmed lightergas forventes at være relativt lav. Det drejer sig om følgende tre stoffer:IsobutyraldehydEthylmercaptanDimethylsulfid

4.3.1 Koncentrationerne af de ildelugtende stofferDet skal klarlægges, hvor høje koncentrationer, der skal tilsættes, før blandingsproduk-tet er så ildelugtende, at det vil forhindre snifning. Vi kender lugtgrænsen, men der skalsandsynligvis højere koncentrationer til, før stoffet bliver så ubehageligt at sniffe, atmisbrugere ikke vil anvende lightergas som rusmiddel.Dette kan kun påvises gennem forsøg med testpersoner og eventuelt dyreforsøg – forsøgsom må antages at være forbundet med ganske betragtelige omkostninger.

5TEKNISK ÆNDRING AF EMBALLAGEN, SOMBEVÆRLIGGØR SNIFNING5.1 Tekniske metoder til modvirkning af snifningLightergas sælges i aerosoldåser, eller som engangslightere.Der er ikke fundet metoder til at modificere engangslightere, så gassen ikke ville kunnesniffes herfra. Den gasmængde, der er i engangslightere, er dog så lille, at den rus, deropnås som følge af misbrug af lightergas med engangslightere, ikke vil være særlig stor.I aerosoldåser opbevares lightergas under tryk og har en ventil med studs i toppen, hvorgassen frigives, når studsen trykkes ned. På andre aerosoldåser, f.eks. spraydåser, er derpåmonteret en dispenseringsanordning, som gør det lettere at frigive dåsens indhold.Vi har haft kontakt til formanden for den danske Aerosol Industris Brancheforening,som fortæller, at der er to tekniske muligheder for ændring af aerosoldåser:1) Det er muligt at indsætte en chip i aerosoldåsen og en chip i lightere, som skal fyldes,sådan at gassen ikke frigives, med mindre der findes en kompatibel chip i lighteren. Påden måde vil chippen virke som en startspærre, og snifning af lightergas vil besværlig-gøres. Dette alternativ vil kræve en ændring i designet af lightere og aerosoldåser, somproduceres i fremtiden.Der vil dog stadig være mange lightere på markedet, som vil kræve aerosoldåser, i denform vi kender i dag, så forbrugerne enten må købe deres lightergas i udlandet, hvor dennuværende emballagetype med stor sandsynlighed stadig ville kunne købes, eller ogsåmå disse lightere kasseres.2) En anden mulighed er at ændre på dåsens ventil, så kun en begrænset mængde gasfrigives, når studsen trykkes ned. Dette vil besværliggøre snifningen af store mængderpå en gang.Alternativt kan størrelsen på de beholdere, som indeholder lightergas, ændres. Den ligh-tergasbeholder, som er mest udbredt i Danmark, indeholder typisk 50 ml lightergas. Derfindes allerede små lightergasbeholdere på markedet, som indeholder 18 ml. Det er mu-ligt at mindske indholdet i disse beholdere endnu mere, og på den måde få f.eks. en-

5.1.1 Chip i lighter og lightergas beholderDen første mulighed med at indsætte en chip i lighter og aerosoldåse er, ligesom tilsæt-ning af ildelugtende stoffer, en større proces, der har to mulige tilgangsvinkler:1) Danmark har mulighed for at indføre en teknisk specifikation og lave national lov-givning omkring denne løsning. Dette vil blive omfattende, fordi lovgivningen skalgælde, ikke bare for aerosoldåse, men også for lightere. Det er meget usandsynligt, atproducenterne vil ændre design til salg på det danske marked alene.2) En eventuelt løsning af denne art bør indføres på europæisk plan, hvis den skal væreen succes. Der skal i så fald sættes en proces i gang, hvor de andre EU-lande involveres,og effekten vil kunne ses på lang sigt.Til sidst skal det bemærkes, at det er usikkert, om den tekniske løsning med at indsætteen chip får den ønskede effekt med at gøre lightergas utilgængeligt som rusmiddel. Detskyldes, at der i misbrugskredse er stor kreativitet, når det gælder om at opnå adgang tilrusmidlet, og det derfor kan forventes, at nogle misbrugere vil forsøge at ødelægge be-holderen for at få adgang til stoffet.

5.1.2 Ændring af ventilen eller størrelsen af beholderenEn designændring af henholdsvis ventilen og størrelsen af beholderen, så den lighter-gasmængde, der frigives, reduceres væsentligt, virker som mulige løsningsmodeller.Disse vil dog stadig kræve en ændring af produktionen af aerosoldåserne, men dette erikke komplicerede tekniske ændringer. Den lille beholder findes i øvrigt allerede påmarkedet og skulle eventuelt gøres endnu mindre.For disse to løsningsmodeller vil det være muligt at indføre tekniske specifikationer ogsærlige danske regler for produkterne. Dog skal der tages højde for, at dette kan blivebetragtet som en teknisk handelshindring.

5.1.3Af de tre løsningsmodeller virker en ændring af beholderens størrelse umiddelbart somden mest tilgængelige, fordi det ikke er en teknisk svær omlægning af produktionen aflightergasbeholdere til genopfyldning. En teknisk ændring af beholderstørrelsen vil altandet lige kunne reducere skaderne ved misbrug. Men da der er alternative kilder tilsnifning, eksempelvis i form af andre gasdåser eller flasker, vurderes en ændring af be-holderens størrelse kun at give en begrænset effekt.Løsningen med at ændre emballagen har dog, ligesom tilsætningen af et ildelugtendestof, den ulempe, at misbrugere så formodes at ville erstatte lightergassen med andrepotentielle og mere lettilgængelige rusmidler.

6HVIS LIGHTERGAS BLIVER UTILGÆNGLIGTSOM RUSMIDDEL – SNIFNING AF ANDREPRODUKTERSundhedsstyrelsens vurdering af snifning af lightergas er, at det især er de ganske unge(ca. 12-15 år), som eksperimenterer med snifning. Ifølge de seneste tal fra skolebørns-undersøgelsen ESPAD 2011 har 4% af de 15/16-årige prøvet at sniffe. Der er sket enhalvering i udbredelsen af snifning siden 2003, hvor andelen af 15/16-årige, der harprøvet at sniffe, var på 8%.13[3].Hvis der tilsættes et ildelugtende stof til lightergas, eller hvis gasbeholderen ændres, sålightergas bliver utilgængeligt som rusmiddel, er der stor sandsynlighed for, at misbru-gere eller unge mennesker, som starter på at sniffe, vil anvende alternative stoffer i ste-det. Der er mange muligheder, blandt andet fordi de stoffer, som lightergas består af,anvendes som drivmiddel i en række andre billige og lettilgængelige forbrugerproduk-ter.Udvalget har valgt at undersøge, hvilke andre euforiserende stoffer misbrugere og ungeville kunne anvende samt undersøge og vurdere sundhedsskadeligheden af disse pro-dukter, med henblik på at vurdere de potentielle konsekvenser af ændrede misbrugsva-ner, hvis lightergas gøres utilgængeligt.

6.1.2 Gaspatroner - LattergasGaspatroner (til sifoner) indeholder 100 procent ren lattergas/dinitrogenoxid. Den lat-tergas, der bruges til bedøvelse på fødeklinikker og hos tandlæger, er blandet op medmindst 20 procent ilt. Det sker for at sikre patienterne mod kvælning. Derimod indehol-der de gaspatroner, man kan købe hos isenkræmmeren, ren lattergas, og det gør det livs-farligt at indtage dem.Lattergassen virker bedøvende og beroligende. Samtidig fortrænger lattergassen ilten,og dermed er der stor akut risiko for kvælning ved snifning af gassen.Længerevarende eksponering af lattergas påvirker primært nervesystemet, men der erogså observeret påvirkning af lever og nyrer, samt påvirkning af reproduktionsevnen.

6.1.3 OpløsningsmidlerOrganiske opløsningsmidler er stoffer, som i varierende grad er i stand til at opløse fedt,olie, voks, gummi mm. De er generelt flygtige væsker. Den euforiserende effekt skyldesopløsningsmidlernes påvirkning af nervesystemet. Virkningsmekanismen er ikke fuld-stændigt afdækket, men man mener, at den euforiserende effekt skyldes, at opløsnings-midlerne bindes til nervecellernes membraner og dermed forstyrrer nogle af processernei nervesystemet.

Neglelakfjerner, lim, maling, benzin og hjemmekemikalier indeholder organiske opløs-ningsmidler, som har sundhedsskadelige effekter, der er anderledes og ofte mere sund-hedsskadelige end effekterne i lightergas.Kortlægningen af de otte forskellige typer af forbrugeprodukter viser, at der var femtenorganiske opløsningsmidler, som var relevante at undersøge nærmere.Der var et overlap af netop disse opløsningsmidler, og det er de stoffer, der var størstkoncentrationer af, i de forskellige produkter:AcetoneXylenToluenBenzenEthylbenzen2-MethylbutanEthylacetatButylacetatEthanolIsoprobanolButanolNaphta (råolie) hydroafsvovlet let, afaromatiseret(< 0.1 % benzen)Naphta (råolie) hydrogenbehandletSolventnapthaDinitrogenoxid - lattergas

Der er udvalgt ni stoffer til nærmere undersøgelse i fase 2 - Toksikologisk screening afde virksomme stoffer i de valgte forbrugerprodukter. Disse stoffer er valgt ud fra krite-rier om, at der skulle være nogle af hver type.Benzen, ethanol, isopropanol og dinitrogenoxid er valgt fra, fordi de sundhedsskadeligeeffekter af disse fire stoffer er veldokumenterede, mens ethylbenzen, solventnaphta ervalgt fra, fordi de rent kemisk ligner nogle af de øvrige stoffer så meget, at det ikke errelevant at undersøge dem særskilt.

6.2.1 Sundhedsfarligheden af acetoneAcetone indgår i lim, spraymaling, neglelakfjernere, cellulosefortynder og penselrens.Acetone produceres i kroppen, når fedtstoffer nedbrydes. Hårdt fysisk arbejde eller enslankekur kan derfor forøge kroppens naturlige indhold af acetone.Optagelse af acetone sker typisk ved indånding og gennem indtagelse. Acetone virkeraffedtende på huden samt berusende og bedøvende.Indånding af acetonedampe kan give symptomer som: irritation af næse, mund og svælgsamt hoste. Høje doser kan give symptomer som: svimmelhed, træthed, hovedpine, il-debefindende, uregelmæssigt åndedræt og bevidstløshed. Symptomerne udvikler siglangsomt og kan være flere timer forsinkede.Kontakt med hud og øjne kan virke svagt irriterende.Umiddelbart er sundhedsskadeligheden af acetone mindre en sundhedsskadeligheden aflightergas. Det er også sværere at få en rus, og det er observeret, at der kan opnås tole-rance over for stoffet.

6.2.2 Sundhedsfarligheden af XylenXylen indgår blandt andet i benzin, spraymaling og kontaktlim.Optagelse i kroppen sker ved indånding, indtagelse, kontakt med øjnene og i begrænsetomfang kontakt med huden. Det fordeles hurtigt i kroppen med blodet, især til knogle-marv, hjerne, milt og fedtvæv.Indånding af dampe kan give symptomer som irritation af slimhinder, svimmelhed, ho-vedpine, nedsat lungefunktion, effekter på nervesystemet. Eksponering af høje koncen-trationer kan give rystelser, forvirring og virke bedøvende på centralnervesystemet medeventuelt respirationsstop som følge.

Kontakt med øjnene kan svie og give midlertidig skade på hornhinden.Xylen virker affedtende på huden og kan medføre rødme og revnedannelse.Ved kortvarig eksponering er det primært respirationsproblemer og påvirkning af nerve-systemet. Længerevarende eksponering kan give skade på lever og nyre, påvirke detmotoriske system, give nedsat hukommelse og indlæringsevne, ved høje doser fore-kommer irreversible høreskader.Ofte indeholder Xylen en produktionsrest af ethylbenzin, som er kræftfremkaldende.Xylen har nogle alvorlige sundhedsskadelige konsekvenser.

6.2.3 Sundhedsfarligheden af ToluenToluen indgår blandt andet i benzin, lim, spraymaling, cellulosefortynder og penselrens.Toluen kan optages gennem huden, men i begrænset omfang, fordi stoffet er megetflygtigt og fordamper let.Indånding af toluendampe kan give svimmelhed, mathed, beruselse, hovedpine, desori-entering, tinitus, hallucinationer, kvalme, opkastning.Toluen kan give svag øjenirritation.Toluen virker affedtende på huden samt berusende og bedøvende.Kontakt med huden virker affedtende og kan give rødme og revnedannelse.Toluen har en lav sundhedsfarlig effekt ved kortvarig eksponering. Misbrug og længe-revarende eksponering af toluen, har vist sig at påvirke hjernen og nervesystemet.Toluen har dermed nogle alvorlige langsigtede sundhedsskadelige konsekvenser.

6.2.5 Sundhedsfarligheden af EthylacetatEthylacetat indgår i neglelakfjerner, lim og mange spraymalinger.Optagelse sker gennem indånding og indtagelse. Stoffet findes i lave koncentrationernaturligt i en række fødevarer.Indånding af ethylacetat kan give irritation af næse, mund og svælg samt hoste, hoved-pine, svimmelhed og døsighed.Ethylacetat kan virke irriterende på øjnene.Virker affedtende og kontakt med huden kan give rødme og revnedannelse.Ethylacetat har en lav sundhedsskadelig effekt ved eksponering i kort tid.Ved længerevarende eksponering er der observeret reduceret fødeindtagelse, vægttab oglangsom reaktionstid.Ethylacetat har umiddelbart lave sundhedsskadelige konsekvenser ved eksponering ikort tid.

Butylacetat kan give forbigående irritation af øjne.Virker affedtende og kontakt med huden kan give rødme og revnedannelse.Butylacetat har en lav sundhedsskadelig effekt ved eksponering i kort tid.Ved længerevarende eksponering er der observeret reduceret fødeindtagelse, vægttab oglangsom reaktionstid.Butylacetat har umiddelbart lave sundhedsskadelige konsekvenser ved eksponering ikort tid. På grund af stoffets høje fedtopløselighed er der risiko for at få kronisk hjerne-skade ved længerevarende eksponering.

6.2.7 Sundhedsfarligheden af ButanolButanol indgår i lim og mange spraymalinger.Optagelse sker gennem indånding og indtagelse.Indånding af butanol kan give irritation af næse, mund og svælg samt hoste, hovedpine,svimmelhed og døsighed. Høje doser kan resultere i ændring af hjerterytmen, bevidst-løshed og koma.Kontakt med øjnene giver rødme, svie, smerte og tåreflåd. Dampene kan give forbigå-ende hornhindebetændelse.Virker irriterende, affedtende, og kontakt med huden kan give rødme og revnedannelse.Eksponering med butanol påvirker primært nervesystemet og kan give hornhindebetæn-delse.Butanol har dermed nogle alvorlige langsigtede sundhedsskadelige konsekvenser

6.2.9 Sundhedsfarligheden af hydrogenbehandlet råolie (Naphta(råolie) hydrogenbehandlet)Hydrogenbehandlet råolie indgår i lim og en del spraymalinger.Optagelsen sker ved indånding.Indånding af dampe kan give svie i øjne, næse, mund og svælg. Høje doser kan givekvalme, opkastning, mathed, svimmelhed og bevidstløshed.Virker affedtende, og kontakt med huden kan give rødme og revnedannelse.Råolie indeholder en mængde stoffer, som er vurderet til at give effekter på nervesyste-met både ved kortere og længere tids eksponering.

For de øvrige stoffer er det noget mere usikkert om, der er lige så stor risiko for effekterpå nervesystemet, hvis de sniffes sammenlignet med risikoen ved snifning af lightergas.Ved længerevarende misbrug er der, ud over effekter på nervesystemet, også risiko forandre effekter, f.eks. har toluen, xylen og dinitrogenoxid vist tegn på at give reprodukti-ons/udviklingsmæssige effekter.En lang række forbrugerprodukter indeholder flere af disse problematiske stoffer. F.eks.indeholder det billigste kortlagte forbrugerprodukt, benzin, blandt andet både toluen, 2-methylbutan og xylen.

7KONKLUSIONUdvalgets analyser har vist, at 3 stoffer formentligt kan anvendes som ildelugtende stofi lightergas. Der skal dog gennemføres flere undersøgelser af teknologien bag tilsætnin-gen samt sundhedsskadeligheden af lightergas, som indeholder ildelugtende stof, før derkan ske en endelig udvælgelse.Udover tilsætning af et ildelugtende stof, viser undersøgelsen, at en teknisk ændring afemballagen eller en reduktion af emballagestørrelsen ligeledes er potentielle løsnings-forslag.Overordnet er udvalgets vurdering dog, at alle 3 løsninger er forbundet med den afgø-rende svaghed, at et eventuelt indgreb, der gør lightergassen utilgængelig, må antages atfå misbrugere til at vælge andre og mindst ligeså sundhedsskadelige og lettilgængeligeforbrugerprodukter, med henblik på at opnå den ønskede rus.Løser man problemet med misbrug af lightergas, er det dermed overvejende sandsynligtat problemet – og dermed misbruget – blot flyttes til andre produkter, der ofte vil forår-sage værre skader end lightergas.Udover denne overordnede problemstilling, er alle 3 løsningsforslag er forbundet medyderligere ulemper, mens de efter udvalgets vurdering ikke tilbyder nogen tilfredsstil-lende løsning på problematikken, hverken for sig selv eller samlet. For så vidt angårtilsætningen af ildelugtende stoffer, er løsningen teoretisk set mulig, men der udestårfortsat en række omkostningstunge undersøgelser af sikkerheds- og sundhedsmæssigkarakter, herunder test på dyr og/eller mennesker – inden et stof eventuelt kan udvælgesendeligt og tages i brug.Ændres designet af beholderen, så lightergassen bliver sværttilgængelig, er det sandsyn-ligt, at misbrugeren vil prøve at finde måder at få gassen ud alligevel. Dette kan betyde,at beholderen ødelægges, og der kan være fare for, at den eksploderer. Da der samtidigtfindes andre kilder til lightergas fx andre gasdåser eller flasker, vil en ændring af behol-derens størrelse antageligt kun give en begrænset effekt.Den mindst risikofyldte løsningsmodel vil være at ændre størrelsen på beholderen, såden eventuel får samme størrelse som en engangslighter. Denne løsning vil dog ligele-36

des have en begrænset effekt, fordi der findes andre typer emballage, og fordi den em-ballering vi kender i dag, fortsat vil kunne erhverves i vores nabolande eller ved Inter-nethandel.En implementering af et eller flere af løsningsforslagene kan ske ved enten fælleseuro-pæiske regler eller ved indførelsens af danske særregler. I forbindelse med udvalgetsarbejde har det dog vist sig, at de andre europæiske lande ikke er interesserede i pro-blemstillingen, mens en indførelse af danske særregler på området ville kunne opfattessom værende en teknisk handelshindring.Dansk enegang på området må desuden formodes at være uden nævneværdig effekt, dader ikke findes danske producenter af lightergas, og det samtidigt vurderes at væreusandsynligt, at producenterne af lightergas vil ændre på deres produkter, for at leve optil danske særregler, da det danske marked, med en import på ca. 4.300.000 kr. årligt, errelativt beskedent.På det foreliggende grundlag, hvor der er foretaget en analyse af sikkerheds- ogsundhedsmæssige konsekvenser forbundet med et eventuelt indgreb over for tilgænge-ligheden af lightergas, er det udvalgets vurdering, at tilsætning af ildelugtende stoffereller andre foranstaltninger, der skal mindske misbrug af lightergas er mulige. Det erdog samtidigt udvalgets klare anbefaling, at disse løsningsmuligheder ikke implemente-res i praksis, eftersom problemstillingen med misbrug af lightergas ikke umiddelbart vilkunne løses på tilfredsstillende vis ved i højere grad at gøre stoffet utilgængeligt formisbrug.

8KILDEHENVISNINGER1. Trends in Death Associated With Abuse of Volatile Substances 1971-2005, St.Georges’s University of London Division of Community Health Sciences Report20 july 2007, M.E. Fiels-Smith, B.K. Butland, J.D Ramsey, H.R. Anderson.2. National Directions On Inhalant Abuse, Final report November 2005 with ad-dendum July 2006, National Inhalant Abuse Tasdforce (NIAT).3. Narkotikasituationen i Danmark 2011. Sundhedsstyrelsen. 2011 www.sst.dk